1988 BTL 28 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL JORDBRUGETS KONSULENTVIRKSOMHED NR L 28 1988-89, 1. SAMLING

Bilag 1

Tre af udvalgets spørgsmål til landbrugsministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmål

Vil ministeren fremover fastholde den politik, at statstilskuddet, herunder puljemidlerne, tildeles sammenslutninger, som er landsdækkende, repræsentative for det pågældende erhvervsområde og tilgængelige for alle producenter på det pågældende produktionsområde?

Svar

Formålet med det fremsatte lovforslag er at gøre tilskudsordningen mere fleksibel, således at den hurtigere kan tilpasses ændringer i rådgivningsbehovene.

Tildelingen af statstilskuddet vil således afhænge af, hvilke rådgivningsbehov der er og senere opstår, og hvilke organisationer og foreninger der bedst er i stand til at varetage den nødvendige rådgivning.

Spørgsmål

Vil ministeren ved fordeling af puljemidler sikre, at de sammenslutninger, der modtager tilskud, koordinerer den rådgivning, der retter sig mod de samme målgrupper og fagområder?

Svar

Medfinansieringen i rådgivningstjenesten sikrer i vidt omfang, at der sker en koordinering af rådgivningstjenesten.

Ved fordelingen af puljemidlerne vil jeg naturligvis tilstræbe, at der sker den størst mulige koordinering, bl.a. ved at lægge vægt på graden af samarbejde mellem de forskellige organisationer og foreninger.

Spørgsmål

Ad svaret (bilag 21) på spørgsmål 17 og 18

Vil midler fra 2-procent-puljen kunne tildeles helt nye organisationer eller eksisterende organisationer, der hidtil ikke har modtaget konsulenttilskud, uden at det er en betingelse, at den pågældende organisation alene eller i samarbejde med andre organisationer etablerer tværgående rådgivning?

Svar

Der vil blive taget konkret stilling til enhver ansøgning om at få del i puljemidlerne. Det afgørende vil være, om der ved en imødekommelse af ansøgningen udfyldes et vigtigt, udækket rådgivningsbehov.

Jeg finder det ikke hensigtsmæssigt på forhånd at stille uomgængelige betingelser om f.eks. samarbejde med andre organisationer eller etablering af tværgående rådgivning etc. Det bør i det konkrete tilfælde bedømmes, hvorledes ressourcerne udnyttes bedst muligt, og betingelserne bør opstilles på dette grundlag.

Bilag 2

RIGSREVISIONEN

København, den 31. august 1988

Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 2.

Vedrører

Statsrevisorernes beretning nr. 4/1986 om konsulentordningerne for landbruget og byerhvervene

Landbrugsministerens redegørelse af 20. juni 1988

1. Den 3. juni 1988 meddelte landbrugsministeren, at beretningen gav anledning til overvejelser om for fremtiden at ændre visse af de i beretningen påtalte forhold. En redegørelse ville derfor fremkomme, når den politiske situation var afklaret. Den lovede redegørelse forelå den 20. juni 1988.

2. Ministeren anfører, at Rigsrevisionens beretning af 22. juni 1987 var inddraget i overvejelserne under forberedelsen af det lovforslag om tilskud til jordbrugets konsulentvirksomhed, der blev fremsat for Folketinget den 18. november 1987. Det oplyses dog ikke nærmere, på hvilke punkter de overvejelser og synspunkter, der er fremført i beretningen, har haft indflydelse på lovforslagets tekst. Bemærkningerne til lovforslaget indeholder heller ikke henvisning til beretningen.

Lovforslaget var til 1. behandling i Folketinget den 3. december 1987, hvorefter det henvistes til Landbrugs- og Fiskeriudvalget. Jeg har i denne forbindelse noteret mig, at udvalgets spørgsmål til ministeren i meget vidt omfang angik forhold, der er behandlet i beretningen.

Lovforslaget blev som bekendt ikke vedtaget, før folketingsvalget den 10. maj 1988 blev udskrevet. Ministeren forventer, at lovforslaget vil kunne genfremsættes i løbet af efteråret 1988.

3. Jeg har i øvrigt følgende bemærkninger til de enkelte punkter i ministerens redegørelse.

4. Ad strukturtilpasningen.

Landbrugsministeren erklærer sig enig i, at det er væsentligt, at de påpegede ulemper afhjælpes i forbindelse med revisionen af tilskudsordningen.

Jeg har bemærket, at ministeren ved fremsættelsen af lovforslaget anførte, at formålet er at gøre jordbrugets konsulentvirksomhed mere fleksibel, så rådgivningen hurtigere kan tilpasses ændringer i behovet.

Det kan i denne forbindelse nævnes, at landbrugsministeren ved tekstanmærkning på finansloven for 1988 fik bemyndigelse til at sænke tilskudsprocenten.

Ifølge anmærkningerne er dette begrundet i hensynet til muligheden for løbende at foretage omprioriteringen inden for konsulenttjenesten. Tekstanmærkningen er derfor for så vidt en foregribelse af lovforslagets § 7, hvorefter der ved nedsættelse af tilskudsprocenten kan skabes en pulje til omfordeling og fremme af rådgivningen på særlige områder.

Efter det oplyste er puljen, som blev skabt ved at sænke procenten med 2 til 68, tilbageført i samme omfang, som sammenslutningerne bidrog, bortset fra to mindre foreninger, der har måttet affinde sig med nedskæringen. Endnu et halvt år efter tildelingen af nye personalnumre har sammenslutningerne imidlertid kun fået besat halvdelen af stillingerne.

5. Ad manglende samarbejde i rådgivningsarbejdet

Landbrugsministeren anfører, at den høje grad af medfinansiering i rådgivningstjenesten i vidt omfang sikrer et samarbejde inden for organisationerne og mellem disse. Ministeren nævner dernæst en række områder, hvor der konkret lægges vægt på samarbejde ved tilskudsmidlernes fordeling (bygningsvejledning, økologisk jordbrug og frilandsgrøntsager m.m.).

I forhold til det samlede antal konsulenter, hvortil der ydes statstilskud, er det imidlertid kun få tilfælde, hvor der stilles krav om samarbejde.

Det anføres dog i redegørelsen, at samarbejdet anses for at være en vigtig del af rådgivningstjenesten, og at der fremover vil blive lagt yderligere vægt på samarbejdet.

Rigsrevisionen tilkendegav i beretningen, at det vanskeligt kan begrundes ud fra et effektivitetshensyn, at landbo- og husmandsforeningerne opretholder hver sit landskontor på driftsøkonomiområdet.

Ministeren har ikke kommenteret Rigsrevisionens forslag om at gøre statstilskuddet betinget af, at organisationerne opretter et fælles økonomikontor. Det fremgår dog af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at der kan lægges vægt på graden af samarbejde ved fordelingen af tilskudsmidler.

6. Rigsrevisionen anførte i beretningen, at Jordbrugsdirektoratet som tilsynsmyndighed burde have løst problemet med den utilstrækkelige tilpasning og have tilskyndet til videre samarbejde på driftsøkonomiområdet mellem organisationerne på landsplan.

Ministeren har ikke fremsat kommentarer hertil, men jeg har noteret mig, at det i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er anført, at Jordbrugsdirektoratet vil følge og årligt udarbejde en rapport om udviklingen i konsulentordningen.

Jeg finder dog, at direktoratet allerede under den nugældende lov burde have afset ressourcer til en mere indgående vurdering af ordningen.

7. Ad tilskudsberettigede områder

Ministeren anfører vedrørende havebrugsområdet, at tilskuddet har været under aftrapning i en årrække, og at det med tiden helt skal bortfalde.

I et svar af 18. januar 1988 til Landbrugs- og Fiskeriudvalget vedrørende en henvendelse fra De danske Haveselskaber gav ministeren udtryk for, at tilskuddet skal afvikles over en periode på f.eks. 15 år.

Da tilskuddet har været under afvikling siden 1971, vil den samlede afviklingsperiode herefter strække sig over mere end 30 år. Jeg finder på denne baggrund, at en afvikling af tilskuddet til havebrugsområdet inden for en væsentlig kortere årrække bør overvejes under hensyn til, at haveselskabernes rådgivning har et andet sigte end det formål, tilskudsordningen skal medvirke til at fremme.

Ministeren anfører videre, at fagområderne husholdning og hestehold løbende vil blive vurderet i forbindelse med prioriteringen af de midler, der er til rådighed.

Under behandlingen af lovforslaget blev ministeren af udvalget bedt om at redegøre for husholdningskonsulenternes arbejde, samt om rådgivningen kan overføres til Forbrugerstyrelsen under Industriministeriet.

Ministeren svarede bl.a., at han fandt det mest hensigtsmæssigt, at denne rådgivningsvirksomhed forbliver under landbrugskonsulentloven, da husholdningskonsulenterne fortsat bør fungere som en integreret del af den øvrige tjeneste for at imødekomme behovet for »totalrådgivning«.

Jeg kan i denne forbindelse henvise til udvalgets betænkning fra 1971 over forslaget til den nugældende lov, hvoraf det fremgår, at det på længere sigt er rimeligt, at denne rådgivning kommer til at omfatte alle samfundsgrupper og da finder plads i en særlig lovgivning.

Jeg finder derfor, at ministeren atter bør overveje en aftrapning af tilskuddet til husholdningsområdet eller en overflytning af området til Forbrugerstyrelsen, under hensyn til at sigtet med landbrugskonsulentloven er at fremme faglig oplysning til det erhvervsmæssige jordbrug.

8. Ad bevillingsspørgsmålet

Rigsrevisionen pegede på, at det på ny bør overvejes at tilvejebringe overensstemmelse mellem finansårets reelle tilskudsforbrug og finanslovsbevillingen.

Ministeren erklærer sig enig i, at det vil være hensigtsmæssigt at opnå en sådan overensstemmelse, hvilket imidlertid er vanskeligt, da der er tale om et bevillingsmæssigt problem.

Jeg vil derfor anmode ministeren om at overveje spørgsmålet og herunder optage kontakt med finansministeren.

9. Ad regnskabs- og revisionsinstruks

Rigsrevisionen foreslog, at revisionsinstruksen ændres, så der sikres en ensartet opstilling og revision af regnskaberne, og at det overvejes at udarbejde en regnskabsinstruks.

Landbrugsministeren bemærker hertil, at der kan være grund til at overveje behovet for en regnskabsinstruks og en ny revisionsinstruks.

Jeg forventer herefter, at Landbrugsministeriets overvejelser munder ud i, at de af Rigsrevisionen ønskede ændringer bliver tilvejebragt.

10. Ad uddannelse og efteruddannelse

Rigsrevisionen pegede i beretningen på, at nye faglige grupper bør inddrages i rådgivningsarbejdet, og at medarbejderne bør motiveres til at deltage i relevant efteruddannelse.

Jeg har i denne forbindelse noteret mig, at ministeren ifølge § 14, stk. 1, i lovforslaget fastsætter, hvilke uddannelses-, efteruddannelses- og beskæftigelsesmæssige krav rådgivningspersonalet skal opfylde.

11. Ad skovkonsulentordningen

Det fremgår af beretningen, at regnskaberne ikke aflægges og revideres ens i de 15 skovdyrkerforeninger.

Ministeren anfører, at det er tanken, at proceduren for anvisning af tilskud og reglerne for den regnskabsmæssige postering skal ændres, når nyordningen på området er gennemført.

Jeg forstår ministerens bemærkning således, at en regulering af området bør afvente ny lovgivning. Da det imidlertid er ønskeligt, at de i beretningen nævnte afstemninger snarest foretages, finder jeg det hensigtsmæssigt, at det overvejes allerede under den gældende ordning at tilvejebringe dækkende regler om regnskabsaflæggelse og revision.

12. Ministeren bekræfter, at man har overvejet at inddrage skovbrugets kommende konsulentordninger under landbrugskonsulentloven, men at man har fundet det mest hensigtsmæssigt, at der fremsættes forslag til en særlig lov om tilskud til skovbrugets konsulentvirksomhed.

Hermed opretholdes to støtteordninger for skovbrugets konsulentvirksomhed, idet der under landbrugskonsulentordningen er tildelt Dansk Skovforening 5 konsulentnumre og 3 assistentnumre.

Ministeren har ikke nærmere begrundet, hvorfor det anses for ønskeligt at have to konsulenttilskudsordninger inden for skovbruget.

13. Det fremgår af ministerens redegørelse, at udgangspunktet for fastsættelsen af tilskudsrammerne for skovbrugets konsulentsammenslutninger i så vid udstrækning som muligt bør fastsættes på basis af ensartede og objektive kriterier. Der peges her på skovarealet og antallet af ejendomme tilknyttet sammenslutningen. Jeg er enig heri.

14. Jeg vil finde det hensigtsmæssigt, at ministeren inddrager de i dette notat indeholdte synspunkter i det videre arbejde med lovforslaget.

Jeg vil i et senere notat redegøre om sagens videre forløb, herunder indholdet af den nye lovgivning m.v. på området.

Industriministerens redegørelse af 15. august 1988

Industriministerens redegørelse giver mig ikke anledning til bemærkninger.

J. Mohr

Tillægsbetænkning

Efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, har udvalget behandlet

dette i et møde.

Der er endvidere modtaget mundtlig henvendelse fra De Danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger.

Der er af landbrugsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Kristeligt Folkepartis medlem) lovforslaget til vedtagelse med det af landbrugsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet stillede underændringsforslag.

Ændringsforslag

Af landbrugsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af KRF)

Til § 5

1) Som nyt stk. 3 indsættes

» Stk. 3. Med virkning fra finansåret 1991 udgår stk. 1, nr. 5, som tilskudsberettiget fagligt område.«

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 1

2) I det under nr. 1 foreslåede nye stk. 3 ændres ordet »1991« til: »1992«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Med henblik på at reservere bevillingen til den direkte erhvervsrettede rådgivning foreslår regeringen, at husholdning bortfalder som tilskudsberettiget rådgivningsområde med virkning fra finansåret 1991. Som følge af tilskudssystemets tilrettelæggelse vil tilskuddets bortfald få praktisk virkning for udgifter afholdt af de tilskudsberettigede organisationer fra og med 1. oktober 1990.

Til nr. 2

Sigtet med underændringsforslaget er at give organisationerne længere tid til at udbygge deres arbejde i byområder og omstille sig til andre finansieringsmuligheder.

Collet (KF) fmd. Grove (KF) Rønholt (KF) Svend Heiselberg (V) Sønderby (V) Dohrmann (FP) Marianne Jelved (RV) Duetoft (CD) Glønborg (KRF) Svend Andersen (S) nfmd. Erling Christensen (S) Arne Jensen (S) Henning Nielsen (S) Bjørn Westh (S) Gade (SF) Inger Harms (SF) Bjørn Poulsen (SF)

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har i den

forbindelse stillet spørgsmål til landbrugsministeren, som denne har

besvaret dels skriftligt, dels i samråd. 3 af udvalgets spørgsmål og

ministerens svar herpå er sammen med rigsrevisors notat af 31.

august 1988 til statsrevisorerne om konsulentordningerne inden for

landbruget og byerhvervene optrykt som bilag til denne betænkning.

Skriftlige og/eller mundtlige henvendelser er modtaget fra

Dansk Agronomforening,

Dansk Erhvervsgartnerforening,

Danske Husmandsforeninger og

De Danske Landboforeninger.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil redegøre nærmere for sin stilling ved lovforslagets 2. behandling.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil ved lovforslagets 2. behandling redegøre nærmere for sin stilling til det stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil ved lovforslagets 2. behandling redegøre nærmere for sin stilling til det stillede ændringsforslag.

Et sjette mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil ved lovforslagets 2. behandling redegøre nærmere for sin stilling til det stillede ændringsforslag.

Udvalget skal samtidig anmode om, at lovforslaget efter 2. behandling sendes til fornyet udvalgsbehandling.

Ændringsforslag

Til § 5

Af et mindretal (S)

1) I stk. 1 udgår nr. 5.

Bemærkninger

Til nr. 1

Forslagsstillerne finder det ude af proportion med den faktiske strukturudvikling inden for landbruget og i landbrugshusholdningerne, at erhvervet stadig har 54,5 husholdningskonsulenter.

Derfor foreslås konsulenterne og deres andel af den samlede bevilling overført til Forbrugerstyrelsen, hvor de bør indgå i en aktiv og koordineret indsats til gavn for alle samfundsgrupper.

Denne løsning er ligeledes foreslået af Rigsrevisionen i notat (optrykt som bilag) af 31. august 1988 på baggrund af statsrevisorernes beretning om landbrugets konsulentvirksomhed.

Der henvises i øvrigt som også anført af Rigsrevisionen til udvalgsbetænkningen (jf. Folketingstidende B, sp. 801 ff) fra 1971 over forslaget til den gældende lov, hvoraf det fremgår, »at det på længere sigt er rimeligt, at denne rådgivning kommer til at omfatte alle samfundsgrupper, og da finder plads i en særlig lovgivning«.

Collet (KF) fmd. Grove (KF) Rønholt (KF) Svend Heiselberg (V) Sønderby (V) Dohrmann (FP) Larsen-Ledet (RV) Duetoft (CD) Glønborg (KRF) Svend Andersen (S) nfmd. Erling Christensen (S) Arne Jensen (S) Henning Nielsen (S) Bjørn Westh (S) Gade (SF) Inger Harms (SF) Bjørn Poulsen (SF)

Ingen

Nr BTL 28

Betænkning over Forslag til lov om tilskud til jordbrugets konsulentvirksomhed

Nr L 28 1988-89, 1. samling

Afgivet af Landbrugs- og Fiskeriudvalget

Afgivet: 19881207