1988 LSF 243 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL PENSION (ÆNDRING AF REGULERINGSBESTEMMELSERNE)

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september 1987, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 196 af 29. marts 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 39, stk. 1, og § 49, stk. 3, ændres »1. januar« til: »1. juli«.

2. § 49, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. De beløb, der er nævnt i stk. 1 og 3, samt §§ 69-72, forhøjet med 3 pct., reguleres een gang årlig den 1. juli med en procent, der er fastsat på finansloven for det pågældende år.«.

3. § 49, stk. 6 og 7, ophæves.

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 6 og 7.

4. § 49, stk. 9, der bliver stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Chefen for Socialstyrelsen bekendtgør inden 1. april de regulerede beløb, der har gyldighed fra 1. juli.«.

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september 1987, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 196 af 29. marts 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 39, stk. 1, og § 49, stk. 3, ændres »1. januar« til: »1. juli«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. juli 1989. Den første regulering efter § 49, stk. 5, i lov om social pension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, finder dog først sted den 1. juli 1990.

Stk. 2. De beløb, der er nævnt i § 2, stk. 3 og 5, i lov nr. 390 af 10. juni 1987 og §§ 2-5 og § 6, stk. 4, i lov nr. 128 af 12. marts 1988, reguleres i overensstemmelse med § 49, stk. 5, i lov om social pension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2. Den første regulering finder dog først sted den 1. juli 1990.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 217 af 16. maj 1984 om social pension (Folketingstidende 1983-84, 2. samling, sp. 133, 612, 5357, 5776; tillæg A, sp. 663; tillæg B, sp. 331; tillæg C, sp. 231), er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september 1987.

Det foreslås, at reguleringen af de sociale pensioner fra 1. juli 1989 ændres, således at de ikke automatisk pristalsreguleres, men reguleres med en procent, som fastsættes på finansloven for det pågældende år. En sådan reguleringsordning gælder for de fleste overførselsindkomster.

Forslaget skal ses i lyset af lønudviklingen på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedets parter indgik i foråret 1989 overenskomster, der indebærer årlige overenskomstmæssige lønstigninger på 1,25 pct.-1,50 pct. i de to næste overenskomstår. Det må derfor forventes, at lønmodtagerne får et mindre reallønsfald i både 1989 og 1990.

Mens lønmodtagerne påregnes at få et realindkomstfald på i alt 1 pct. i 1989 og 1990, forventes pensionisterne at få en indkomstfremgang på i alt 4 pct. i 1989 og 1990. En arbejdsløs på dagpengemaksimun påregnes at få en realindkomstfremgang på i alt 1,5 pct. i 1989 og 1990.

Tabel 1.

Disponibel realindkomstudvikling 1987-90 - gældende regler inkl. pristalsregulering.

Procentvis stigning i forhold til året før.

--------------------------------------------------------------------- Enlig Ægtepar begge Enlig Ægtepar LO-arb LO-arb. pensionist pensionister Arb.løs --------------------------------------------------------------------- 1987 3,0 2,7 0,4 2,4 -1,90 1988 -1,2 -0,8 2,2 2,1 0,8 1989 -1/4 -1/4 3 3/4 4 1/4 2 1990 -3/4 -3/4 0 0 -1/2 ---------------------------------------------------------------------

Anm. I beregningerne forudsættes, at forbrugerpriserne stiger med 3,5 pct. i 1989 og 3,0 pct. i 1990. En kraftigere regulering af overførselsindkomsterne end af lønningerne vil indebære en ændret balance mellem løn og indkomstoverførsler. Mens der i dag er 40 personer i de erhvervsaktive aldersklasser til at forsørge 10 pensionister, vil der om 35 år kun være 33 personer til at forsørge 10 pensionister. Hvis overførselsindkomsterne fortsat forbedres i forhold til almindelige lønindkomster, vil skattetrykket stige mærkbart, idet stadig færre erhvervsaktive skal betale både til et voksende antal pensionister og velstandsforbedringer til disse.

De seneste års vanskeligheder ved at opretholde nulvækst i de offentlige udgifter skyldes alene den stærke vækst i overførslerne.

Nulvækst i de offentlige budgetter indebærer derfor, at drifts- og anlægsudgifterne må reduceres, hvis væksten i overførslerne ikke bremses. Det betyder, at reduktionen af antallet af offentlige ansatte må være højere end de 10.000 om året, som regeringen forudsætter i de kommende år. Alene i årene 1986-89 er indkomstoverførslerne steget med 13 mia. kr. i faste priser. Denne kraftige stigning skyldes dels en vækst i antallet af ydelsesmodtagere, dels at niveauet for ydelserne er steget.

Regeringen har på denne baggrund fundet det nødvendigt at gribe ind overfor den stærke stigning i overførselsindkomsterne. Regeringen stiller derfor forslag, som vil begrænse væksten i de disponible indkomster for modtagere af overførselsindkomster, således at disse gruppers realindkomstudvikling i større omfang kommer til at svare til reallønsudviklingen på arbejdsmarkedet. Det gælder såvel de overførselsindkomster som reguleres ved en reguleringsprocent på finansloven, som øvrige overførselsindkomster, herunder de sociale pensioner.

Som det fremgår af tabel 1 om den forventede udvikling i den disponible realindkomst for forskellige samfundsgrupper i perioden 1987-91, er der med de gældende reguleringsregler tale om en særdeles gunstig udvikling for modtagere af sociale pensioner sammenholdt med udviklingen for lønmodtagere.

Ser man på udviklingen i perioden siden 1982, er realindkomsten efter skat for pensionister uden ekstraindtægter steget med over 7 pct. Heroverfor har LO-arbejderne haft et fald i den disponible realindkomst efter skat på 5-6 pct.

Efter de gældende regler reguleres ydelserne efter lov om social pension den 1. januar og den 1. juli på baggrund af reguleringspristallet for foregående oktober og april. Pensionerne er senest blevet reguleret pr. 1. januar 1989 ved udløsning af en dyrtidsportion, svarende til en stigning i pensionerne på ca. 3 pct.

Ved uændrede regler for regulering kan der for pensionisterne forventes en reallønsfremgang på ca. 7 pct. i perioden 1987-90. Medvirkende hertil er den ekstraordinære regulering, der blev gennemført i forbindelse med forbedring af samspilsløsningen for pensionisterne pr. 1. juli 1988 ved lov nr. 128 af 12. marts 1988.

Med dette forslag tilstræbes en udvikling i realindkomsten for pensionister, der er i bedre overensstemmelse med den, der gælder for lønmodtagerne. Samtidig har forslaget til formål at skabe ensartede reguleringsregler for overførselsindkomster.

Det foreslås derfor at erstatte bestemmelsen om de to årlige reguleringer på grundlag af prisudviklingen med en årlig regulering hver 1. juli med en procent fastsat på finansloven for det pågældende år. Dyrtidsreguleringen falder således bort den 1. juli 1989.

Med hensyn til reguleringen den samme dato i medfør af reguleringsprocenten fastsat på finansloven henvises til det samtidig hermed af finansministeren fremsatte forslag til lov om ændring af finansloven for 1989. Som det fremgår heraf, foreslås det at nedsætte den gældende reguleringsprocent pr. 1. juli 1989 fra 2,5 pct. til 0 pct.

Hvis de sociale pensioner bringes ind under finanslovens reguleringsprocent, og der ikke foretages nogen regulering af sociale pensioner, dagpenge m.v. pr. 1. juli 1989, bliver realindkomstudviklingen som vist i tabel 2.

Tabel 2.

Disponibel realindkomstudvikling ved ændring i de gældende

reguleringsordninger.

Procentvis stigning i forhold til året før.

--------------------------------------------------------------------- Enlig pensionist Ægtepar pensionister Arbejdsløs 1989 2 3/4 3 1/4 1 1990 -1 3/4 -1 -1 1/2 ---------------------------------------------------------------------

Anm. Der er forudsat en reguleringsprocent på finansloven 1990 på 2,5 pct. Ændringen i reguleringen betyder, at pensionisternes realindkomstfremgang forventes at blive begrænset til ialt 1-2 pct. i 1989 og 1990. Heroverfor står, at en arbejdsløs på dagpengemaksimum påregnes at få et lille realindkomstfald, LO-arbejderens er lidt større. Udviklingen i pensionerne vil derfor også efter gennemførelsen af forslaget være bedre end for andre grupper.

For den enkelte pensionist betyder forslaget, at pensionen fra 1. juli 1989 vil være af samme størrelse som pr. 1. januar 1989. Dette skal ses på baggrund af den stigning, der er sket siden 1. januar 1988.

Ved uændrede reguleringsregler ville udviklingen i den månedlige pension for en enlig folkepensionist have set således ud: Januar 1988, 4002 kr., januar 1989, 4406 kr., juli 1989, 4535 kr.

Med samme skatteregler som idag betyder forslaget, at en enlig pensionist går glip af gennemsnitligt 74 kr. om måneden.

De tilsvarende tal for en samgift pensionist er: Januar 1988, 3779 kr., januar 1989, 4240 kr. og juli 1989, 4365 kr. Netto går en samgift pensionist derfor glip af 62 kr. om måneden som følge af forslaget.

Det skal i denne forbindelse også bemærkes, at samspilsløsningen frem til 1993 gradvis vil medføre betydelige forbedringer for pensionisterne.

Ved regulering af de sociale pensioner pr. 1. juli 1990 vil reguleringsgrundlaget være de pensionsbeløb, der var gældende pr. 1. juli 1988, tillagt 3 pct.

Det er en konsekvens af forslaget, at såvel pensionsydelser som fradragsbeløb m.v. for fremtiden kun skal reguleres een gang årlig på samme dato, hver 1. juli. Dette vil være en betydelig forenkling i forhold til idag, hvor der er to årlige reguleringer. Samtidig opnås det, at der allerede ved fastsættelsen af reguleringsprocenten på finansloven i december måned opnås viden om pensionernes størrelse i det følgende år.

Administrative konsekvenser

De nye reguleringsregler vil betyde, at beregningen af social pension forenkles betydeligt. Reguleringen skal nu kun foretages 1 gang årlig. Dette vil indebære en betydelig administrativ lettelse for kommunerne.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vil i 1989 medføre en besparelse på ca. 900 mill. kr. som følge af bortfaldet af en dyrtidsportion. I 1990 vil besparelsen være på 1,730 mia. kr., forudsat at reguleringsprocenten på finansloven for 1990 bliver på 2,5 pct.

Da pensionerne, bortset fra personlige tillæg, er 100 pct. statsfinansierede, har forslaget kun meget begrænset betydning for kommunernes økonomi. Rådighedsbeløbet for personlige tillæg, dvs. det beløb inden for hvilket kommunerne kan få refundret 75 pct. af udgifterne til personlige tillæg, reguleres imidlertid på samme måde som lovens øvrige beløb. Der vil derfor blive tale om, at beløbet vil stige noget mindre end hidtil forudsat. Spørgsmålet vil blive optaget til forhandlingerne med kommunerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Den ændrede reguleringsform medfører, at reguleringsprocenten først kendes på et meget sent tidspunkt set i forhold til det nugældende, årlige reguleringstidspunkt, den 1. januar.

Det foreslås derfor, at den årlige fastsættelse af pensionerne ændres fra 1. januar til 1. juli.

Med det ændrede, årlige reguleringstidspunkt opnås der sikkerhed for, at den på finansloven fastsatte reguleringsprocent kendes i god tid forinden den årlige regulering skal - og af administrative grunde kan - ske.

Det ændrede reguleringstidspunkt for bl.a. pensioner medfører, at tidspunktet for regulering af rådighedsbeløbet for personlige tillæg bør ændres tilsvarende. Det vil sige i overensstemmelse med antallet af pensionister, der den 1. juli i det pågældende år kunne modtage et fuldt personligt tillæg.

Til nr. 2 og 3

Det foreslås, at alle ydelser i pensionsloven - såvel pensionsydelser som fradrag - reguleres een gang om året, hver den 1. juli.

Efter beregning af beløbene med den på finansloven fastsatte procent afrundes beløbene i overensstemmelse med de pågældende afrundingsregler.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

I overensstemmelse med forslaget om ændring af det årlige reguleringstidspunkt foreslås, at tidspunktet for bekendtgørelse af de beløb, der skal anvendes fra 1. juli, sker inden den 1. april i det pågældende år, jf. også bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget skal have virkning fra den 1. juli 1989. Den første regulering af pensionerne, herunder fradragene, sker dog først den 1. juli 1990 på baggrund af den procent, der fastsættes på fiansloven for 1990.

Den efter lovforslaget almindelige reguleringsform anvendes også på de ydelser, som f.eks. ægteskabstillæg, der var gældende før den 1. januar 1984 og som videreføres efter pensionslovens overgangsbestemmelser, jf. forslagets § 2, stk. 2.

Med forslaget ændres ikke på det i lov nr. 390 af 10. juni 1987, § 2, stk. 5, fastsatte om udskydelse af regulering af fradragsbeløbene for personligt tillæg - nu indtil 1. juli 1993. Reguleringen sker på dette tidspunkt i overensstemmelse med § 49, stk. 5, som affattet ved dette forslags § 1, nr. 2.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 39. Pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27-29.

§ 49. ---

Stk. 3. Til personlige tillæg efter § 17, stk. 1 og 3, kan det sociale udvalg anvende et rådighedsbeløb på 2.276 kr. årlig i hovedstadsområdet og 1.891 kr. årlig i det øvrige land ganget med antallet af personer, som den 1. januar i samme regnskabsår kunne modtage fuldt personligt tillæg, jf. § 29, stk. 3.

2. § 49, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. De beløb, der er nævnt i stk. 1 og 3, samt §§ 69-72, forhøjet med 3 pct., reguleres een gang årlig den 1. juli med en procent, der er fastsat på finasloven for det pågældende år.«.

3. § 49, stk. 6 og 7, ophæves.

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 6 og 7.

4. § 49, stk. 9, der bliver stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Chefen for Socialstyrelsen bekendtgør inden 1. april de regulerede beløb, der har gyldighed fra 1. juli.«.

§ 49. ---

Stk. 5. Ved dyrtidsregulering den 1. januar og 1. juli af beløb nævnt i stk. 1, nr. 1, 3 og 6-12, stk. 3, samt §§ 69-72 anvendes reguleringspristallet for foregående oktober og april.

Stk. 6. Ved dyrtidsregulering den 1. januar af fradragsbeløb nævnt i stk. 1, nr. 2, 4 og 53), anvendes reguleringspristallet for foregående oktober.

Stk. 7. Beløbene, der reguleres efter stk. 5 og 6, forhøjes eller nedsættes med 3 pct. for hver fulde 3 points udsving i reguleringspristallet. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering.

Stk. 8. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3 og 6-12, samt §§ 69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4 og 5, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. De beløb, der er nævnt i stk. 3, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 9. Chefen for Sikringsstyrelsen bekendtgør inden 10. juni og 10. december de regulerede beløb, der har gyldighed fra henholdsvis 1. juli og 1. januar.

Ingen

Nr LSF 243

Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Ændring af reguleringsbestemmelserne)

Fremsat af socialministeren (Aase Olesen)

den 11. maj 1989