1988 LSF 239 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN (LEMPELSE AF FORMUESKATTEN FOR HOVEDAKTIONÆRER)

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 481 af 9. august 1988, som ændret ved lov nr. 841 af 21. december 1988, indsættes efter § 19

»§ 19 a. Den del af formueskatten, der vedrører hovedaktionæraktier i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, nedsættes med 60 pct., jf. stk. 2-4.

Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3, og hvor fortjeneste og tab ved afståelse opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 6.

Stk. 3. Formueskat vedrørende hovedaktionæraktier beregnes som den del af den efter §§ 18-19 beregnede formueskat, der efter forholdet mellem den formueskattepligtige værdi af aktierne og den skattepligtige formue kan henføres til aktierne. Opnår den skattepligtige nedslag i indkomstskatten til staten efter § 19, stk. 2, nedsættes den efter §§ 18 og 19 beregnede formueskat med et tilsvarende beløb inden beregningen af den del, der kan henføres til aktierne.

Stk. 4. For ægtefæller omfattet af § 19, stk. 3, foretages nedsættelsen i ægtefællernes samlede formueskat efter nedslag i henhold til § 19, stk. 5.«

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 481 af 9. august 1988, som ændret ved lov nr. 841 af 21. december 1988, indsættes efter § 19

»§ 19 a. Den del af formueskatten, der vedrører hovedaktionæraktier i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, nedsættes med 60 pct., jf. stk. 2-4.

Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3, og hvor fortjeneste og tab ved afståelse opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 6.

Stk. 3. Formueskat vedrørende hovedaktionæraktier beregnes som den del af den efter §§ 18-19 beregnede formueskat, der efter forholdet mellem den formueskattepligtige værdi af aktierne og den skattepligtige formue kan henføres til aktierne.

Stk. 4. For ægtefæller omfattet af § 19, stk. 3, foretages nedsættelsen i ægtefællernes samlede formueskat efter nedslag i henhold til § 19, stk. 5.«

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 481 af 9. august 1988, som ændret ved lov nr. 841 af 21. december 1988, indsættes efter § 19

»§ 19 a. Den del af formueskatten, der vedrører hovedaktionæraktier i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, nedsættes med 60 pct., jf. stk. 2-4.

Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3, og hvor fortjeneste og tab ved afståelse opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 6.

Stk. 3. Formueskat vedrørende hovedaktionæraktier beregnes som den del af den efter §§ 18-19 beregnede formueskat, der efter forholdet mellem den formueskattepligtige værdi af aktierne og den skattepligtige formue kan henføres til aktierne. Opnår den skattepligtige nedslag i indkomstskatten til staten efter § 19, stk. 2, nedsættes den efter §§ 18 og 19 beregnede formueskat med et tilsvarende beløb inden beregningen af den del, der kan henføres til aktierne.

Stk. 4. For ægtefæller omfattet af § 19, stk. 3, foretages nedsættelsen i ægtefællernes samlede formueskat efter nedslag i henhold til § 19, stk. 5.«

§ 2

Loven har virkning fra og med indkomståret 1989.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven har virkning fra og med indkomståret 1989.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget går ud på at lempe hovedaktionærers formueskat i overensstemmelse med aftalen mellem parterne bag den lempelse af formueskatten, der blev vedtaget i Folketinget ved 3. behandlingen den 16. december 1988, jf. lov nr. 841 af 21. december 1988. Efter denne lov nedtrappes formueskatteprocenten fra 2,2 pct. til 1 pct. i årene 1989-91. Endvidere får ægtefæller hvert sit bundfradrag og kan overføre et uudnyttet bundfradrag ved beregningen af formueskatten.

I betænkningen fra skatte- og afgiftsudvalget over L 83 (forslag til lov om ændring af personskatteloven) anfører flertallet (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres, Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) bl.a., at »flertallet er enige om, at der består et særligt problem for hovedaktionærer, der for at betale formueskatten skal hæve indkomstbeskattede midler i selskabet. Flertallet har noteret sig, at regeringen vil fremsætte lovforslag til løsning af hovedaktionærers formueskatteproblemer inden for en ramme på 100 mill. kr. Lovforslaget fremsættes til vedtagelse i indeværende folketingsår.«.

Hovedaktionærer vil som oftest være henvist til at finansiere betalingen af deres formueskat ved at trække midler ud af selskabet i form af udbytte, løn, tantieme eller andet. Dette medfører en belastning af selskabet, der langt overstiger det beløb, der skal betales i formueskat. Dette skyldes, at udbetalingerne fra selskabet tillige skal finansiere den indkomstskat, som aktionæren skal betale af det modtagne beløb. Dette er tilfældet, selv om beløbet anvendes til skattebetaling. Formueskatten på aktier mindsker selskabernes konsolidering og virker derfor hæmmende på erhvervsudviklingen og konkurrenceevnen.

Eksempel

Belastning af selskab ved finansiering af formueskat.

Gældende regler.

Formueskat 100 kr. ------------------------------------------------------------------ Udtræk i form af ----------------- Løn Udbytte ------------------------------------------------------------------ kr. kr. Hovedaktionær Udbytte - 200 Skattegodtgørelse - 50 Løn 320 - Skat af løn 68,7 pct. 200 - Skat af udbytte før godtgørelse 60 pct. - 150 Skat af udbytte efter godtgørelse - 100 ------------------------------------------------------------------ Resterende beløb til betaling af formueskat 100 100 ------------------------------------------------------------------ Belastning af selskabet 160(* 1) 200(* 1) ------------------------------------------------------------------

(* 1) Løn er fradragsberettiget.

(* 2) Udbytte er ikke fradragsberettiget.

Som det ses af eksemplet, dræner formueskatten selskabet for kapital, der i stedet kunne være anvendt til nye investeringer.

For at afbøde dette problem for selskaberne, foreslår regeringen, at formueskatten på aktierne nedsættes med 60 pct. De beløb, som selskaberne skal udbetale for at finansiere formueskatten på aktierne, vil derfor blive mere end halveret, uanset om beløbet udbetales som udbytte, løn eller andet.

Eksempel

Belastning af selskab ved finansiering af formueskat.

Nedslag i formueskat 60 pct.

Formueskat 100 kr. Nedslag 60 pct. - 60 kr. -------- Formueskat efter nedslag 40 kr. ---------------------------------------------------------------- Udtræk i form af --------------------- Løn Udbytte --------------------- kr. kr. Hovedaktionær Udbytte - 80 Skattegodtgørelse - 20 Løn 128 - Skat af løn 68,7 pct. 88 - Skat af udbytte før godtgørelse 60 pct. - 60 Skat af udbytte efter godtgørelse - 40 ---------------------------------------------------------------- Resterende beløb til betaling af formueskat 40 40 ---------------------------------------------------------------- Belastning af selskabet efter skat 64 80 ---------------------------------------------------------------- Samlet ændring i selskabets nettobelastning ---------------------------------------------------------------- Løn Udbytte ---------------------------------------------------------------- kr. kr. Gældende regler 160 200 Lovforslag 64 80 ---------------------------------------------------------------- Selskabets lettelse 96 120 ---------------------------------------------------------------- Samlet ændring i indkomstskatteprovenu ---------------------------------------------------------------- Løn Udbytte ---------------------------------------------------------------- kr. kr. Gældende regler 60(* 1) 100 Lovforslag 24(* 2) 40 ---------------------------------------------------------------- Nedgang i indkomstskatteprovenu 36 60 ----------------------------------------------------------------

(* 1) Heraf selskabsskat: - 160, personskat: + 220

(* 2) Heraf selskabsskat: - 64, personskat: + 88

Administrative og provenumæssige virkninger

Lovforslaget indebærer ikke væsentlige administrative konsekvenser.

Det er forbundet med overordentlig stor usikkerhed at skønne over forslagets provenumæssige konsekvenser, da der ikke foreligger statistiske oplysninger om antallet af hovedaktionærer, sammensætningen af deres skattepligtige formue og deres formueskat. Det årlige provenutab kan med den nævnte usikkerhed anslås at blive i størrelsesordenen 100 mill. kr. for 1989 og de følgende år.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter lovforslaget nedsættes formueskatten beregnet efter de gældende regler incl. skatteloftnedslag med 60 pct. af den del, der kan henføres til hovedaktionæraktier.

Der kan kun opnås nedslag i forbindelse med aktier i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, dvs. registrerede aktie- og anpartsselskaber samt aktieselskabslignende selskaber. Det er tillige en betingelse, at aktierne anses som hovedaktionæraktier efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Den skattepligtige skal således eje mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller råde over med end 50 pct. af stemmeværdien. Ved bedømmelsen heraf skal der tillige tages hensyn til aktier, der besiddes af den skattepligtiges nærtstående eller selskaber, hvori den skattepligtige har en bestemmende indflydelse. Det er derimod uden betydning, hvor længe aktierne har været i aktionærens besiddelse, blot fortjeneste og tab ved afståelse skal opgøres efter gennemsnitsmetoden anført i aktieavancebeskatningslovens § 6.

Formueskatten på hovedaktionæraktier beregnes som den del af den samlede formueskat efter skatteloftsnedslag, der efter forholdet mellem den skattemæssige værdi af aktierne og den skattepligtige formue kan henføres til aktierne. Overstiger den skattemæssige værdi af aktierne den skattepligtige formue, henføres hele formueskatten til aktierne. Nedslaget kan således ikke overstige 60 pct. af formueskatten efter skatteloftsnedslag.

For samlevende ægtefæller foretages nedslag i formueskatten efter det vandrette skatteloft i ægtefællernes samlede formueskat, inden nedsættelsen fordeles mellem ægtefællerne. Efter forslaget skal nedsættelsen af formueskatten på hovedaktionæraktier for ægtefæller ske i ægtefællernes samlede formueskat efter skatteloftsnedslag, men inden fordeling mellem ægtefællerne.

Til § 2

Lovforslaget har virkning fra og med indkomståret 1989.

Efter 2. behandlingen den 30. maj 1989

§ 2

Loven har virkning fra og med indkomståret 1989.

Ingen

Nr LSF 239

Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Lempelse af formueskatten for hovedaktionærer)

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 3. maj 1989

Vedtaget ved tredjebehandling den 2. juni 1989

Lov nr. 386 af 07/06/1989