1988 LSF 234 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIG SYGESIKRING (TILSKUD TIL INSULINPRÆPARATER)

§ 1

I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli 1986, som ændret ved § 5 i lov nr. 948 af 23. december 1986, § 15 i lov nr. 196 af 29. marts 1989 og det af Folketinget den 19. maj 1989 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, foretages følgende ændringer

1. Efter § 6 indsættes

» § 6 a. Amtskommunen afholder hele udgiften til insulinpræparater, som er ordineret af lægen, og som er optaget på en af sundhedsministeren udsendt fortegnelse over tilskudsberettigede insulinpræparater.«

2. I § 7, stk. 4, 8 og 9, indsættes efter »1-3«: »og § 6 a«.

§ 1

I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli 1986, som ændret ved § 5 i lov nr. 948 af 23. december 1986 foretages følgende ændringer

1. Efter § 6 indsættes

» § 6 a. Amtskommunen afholder hele udgiften til insulinpræparater, som er ordineret af lægen, og som er optaget på en af sundhedsministeren udsendt fortegnelse over tilskudsberettigede insulinpræparater.«.

2. I § 7, stk. 4, 5 og 6 indsættes efter »1-3«: »og § 6 a«.

§ 1

I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli 1986, som ændret ved § 5 i lov nr. 948 af 23. december 1986, § 15 i lov nr. 196 af 29. marts 1989 og det af Folketinget den 19. maj 1989 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, foretages følgende ændringer

1. Efter § 6 indsættes

» § 6 a. Amtskommunen afholder hele udgiften til insulinpræparater, som er ordineret af lægen, og som er optaget på en af sundhedsministeren udsendt fortegnelse over tilskudsberettigede insulinpræparater.«

2. I § 7, stk. 4, 8 og 9, indsættes efter »1-3«: »og § 6 a«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af sundhedsministeren.

Bemærkninger til lovforslaget

Den 28. marts 1989 vedtog Folketinget et af Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti fremsat forslag til folketingsbeslutning, hvori Folketinget opfordrede sundhedsministeren til inden den 1. maj 1989 med henblik på vedtagelse i indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag, der indebærer, at insulinpræparater til sukkersygepatienter bliver gratis.

Med henblik på at opfylde den af Folketinget vedtagne beslutning foreslås der tilvejebragt hjemmel til, at sundhedsministeren kan udsende en fortegnelse over de insulinpræparater, hvortil amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg Kommuner (den offentlige sygesikring) skal yde 100 pct. tilskud. Det er en betingelse, at insulinpræparatet er ordineret af en læge.

Ved afgørelsen af, hvorvidt der bør ydes tilskud til et insulinpræparat, kan der, i lighed med den i dag fulgte praksis for tildeling af generelt tilskud til lægemidler, tages hensyn til prisen på det pågældende insulinpræparat sammenholdt med prisen på sammenlignelige insulinpræparater.

Fortegnelsen over insulinpræparater, hvortil der ydes 100 pct. tilskud, udarbejdes efter forhandling med Sundhedsstyrelsen, således som det sker ved udarbejdelse af fortegnelsen over lægemidler, hvortil der ydes tilskud med 75 pct. eller 50 pct. Sundhedsstyrelsen kan rådføre sig med Medicintilskudsnævnet.

Det antages, at lovforslaget vil indebære en merudgift for den offentlige sygesikring på ca. 28 mio. kr. i 1989-niveau. Kommunernes tilskud udgør skønsmæssigt 5 mio. kr., hvoraf omkring halvdelen refunderes af staten. Sygesikringens merudgifter vil blive kompenseret over statstilskuddet til amtskommunerne. Kommunernes besparelse vil blive hjemtaget over bloktilskuddene. Den statslige merudgift som følge af lovforslaget forventes derfor at blive i størrelsesordenen 23 mio. kr. i 1989-niveau.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

Bilag

I dette bilag er opstillet den gældende formulering af § 7 i lov om offentlig sygesikring og den foreslåede § 6 a samt § 7 med den foreslåede ændring (fremhævet)

§ 6 a. Amtskommunen afholder hele udgiften til insulinpræparater, som er ordineret af lægen, og som er optaget på en af sundhedsministeren udsendt fortegnelse over tilskudsberettigede insulinpræparater.

§ 7. Amtskommunen afholder 75 pct. af udgiften til lægemidler, som er ordineret af lægen (eller af tandlægen i det omfang, denne har ret til ved recept at ordinere lægemidler), og som er optaget på en af indenrigsministeren udsendt fortegnelse over lægemidler, der omfattes af denne bestemmelse. Det kan i fortegnelsen bestemmes, at amtskommunens afholdelse af 75 pct. af udgiften til visse arter af lægemidler er betinget af, at lægemidlet ordineres til bestemte sygdomme. I ganske særlig tilfælde kan sundhedsstyrelsen bestemme, at 75 pct. af udgiften til andre lægemidler, der af lægen er ordineret en bestemt patient, også afholdes af amtskommunen. Sundhedsstyrelsens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Amtskommunen afholder 50 pct. af udgiften til lægemidler, som er ordineret af lægen (eller af tandlægen i det omfang, denne har ret til ved recept at ordinere lægemidler), og som er optaget på en af indenrigsministeren udsendt fortegnelse over lægemidler, som omfattes af denne bestemmelse. Det kan i fortegnelsen bestemmes, at amtskommunens afholdelse af 50 pct. af udgiften til visse arter af lægemidler er betinget af, at lægemidlet ordineres til bestemte sygdomme. Sundhedsstyrelsen kan bestemme, at 50 pct. af udgiften til andre lægemidler, der af lægen er ordineret en bestemt patient, også afholdes af amtskommunen efter denne bestemmelse. Sundhedsstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Amtskommunen afholder 50 pct. eller 75 pct. af udgiften til lægemidler, der kan udleveres uden lægeordination, og som er optaget på en af indenrigsministeren udsendt fortegnelse, såfremt de pågældende lægemidler ved lægens eller tandlægens ordination angives som bestemt til folke-, invalide- eller førtidspensionister eller til personer, der lider af en varig lidelse, der kræver fortsat behandling med et af de pågældende lægemidler. På fortegnelsen anføres for hvert lægemiddel, hvilken procentandel af udgiften der skal afholdes af amtskommunen.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 og § 6 a om tilskud til lægemidler gælder også, når lægemidlet er indkøbt i et andet nordisk land end det, i hvilket det er ordineret.

Stk. 5. De i stk. 1-3 og § 6 a omhandlede fortegnelser udarbejdes efter forhandling med sundhedsstyrelsen. Indenrigsministeren kan bemyndige sundhedsstyrelsen til at foretage ændringer i de omhandlede fortegnelser, gældende for tiden indtil bekendtgørelse om en ny fortegnelse udsendes af ministeren.

Stk. 6. Medicintilskudsnævnet, der består af højst 6 medlemmer, rådgiver sundhedsstyrelsen i sager om de i stk. 1-3 og § 6 a nævnte forhold. Medlemmerne af nævnet, hvoraf 2 skal være alment praktiserende læger, beskikkes for 4 år ad gangen af indenrigsministeren efter indstilling fra sundhedsstyrelsen. Ministeren udpeger en formand blandt nævnets medlemmer.

Stk. 7. Indenrigsministeren kan fastsætte en forretningsorden for medicintilskudsnævnet. Medlemmerne må ikke være økonomisk interesserede i nogen virksomhed, som fremstiller, importerer eller forhandler lægemidler.

§ 7. Amtskommunen afholder 75 pct. af udgiften til lægemidler, som er ordineret af lægen (eller af tandlægen i det omfang, denne har ret til ved recept at ordinere lægemidler), og som er optaget på en af indenrigsministeren udsendt fortegnelse over lægemidler, der omfattes af denne bestemmelse. Det kan i fortegnelsen bestemmes, at amtskommunens afholdelse af 75 pct. af udgiften til visse arter af lægemidler er betinget af, at lægemidlet ordineres til bestemte sygdomme. I ganske særlig tilfælde kan sundhedsstyrelsen bestemme, at 75 pct. af udgiften til andre lægemidler, der af lægen er ordineret en bestemt patient, også afholdes af amtskommunen. Sundhedsstyrelsens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Amtskommunen afholder 50 pct. af udgiften til lægemidler, som er ordineret af lægen (eller af tandlægen i det omfang, denne har ret til ved recept at ordinere lægemidler), og som er optaget på en af indenrigsministeren udsendt fortegnelse over lægemidler, som omfattes af denne bestemmelse. Det kan i fortegnelsen bestemmes, at amtskommunens afholdelse af 50 pct. af udgiften til visse arter af lægemidler er betinget af, at lægemidlet ordineres til bestemte sygdomme. Sundhedsstyrelsen kan bestemme, at 50 pct. af udgiften til andre lægemidler, der af lægen er ordineret en bestemt patient, også afholdes af amtskommunen efter denne bestemmelse. Sundhedsstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Amtskommunen afholder 50 pct. eller 75 pct. af udgiften til lægemidler, der kan udleveres uden lægeordination, og som er optaget på en af indenrigsministeren udsendt fortegnelse, såfremt de pågældende lægemidler ved lægens eller tandlægens ordination angives som bestemt til folke-, invalide- eller førtidspensionister eller til personer, der lider af en varig lidelse, der kræver fortsat behandling med et af de pågældende lægemidler. På fortegnelsen anføres for hvert lægemiddel, hvilken procentandel af udgiften der skal afholdes af amtskommunen.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 om tilskud til lægemidler gælder også, når lægemidlet er indkøbt i et andet nordisk land end det, i hvilket det er ordineret.

Stk. 5. De i stk. 1-3 omhandlede fortegnelser udarbejdes efter forhandling med sundhedsstyrelsen. Indenrigsministeren kan bemyndige sundhedsstyrelsen til at foretage ændringer i de omhandlede fortegnelser, gældende for tiden indtil bekendtgørelse om en ny fortegnelse udsendes af ministeren.

Stk. 6. Medicintilskudsnævnet, der består af højst 6 medlemmer, rådgiver sundhedsstyrelsen i sager om de i stk. 1-3 nævnte forhold. Medlemmerne af nævnet, hvoraf 2 skal være alment praktiserende læger, beskikkes for 4 år ad gangen af indenrigsministeren efter indstilling fra sundhedsstyrelsen. Ministeren udpeger en formand blandt nævnets medlemmer.

Stk. 7. Indenrigsministeren kan fastsætte en forretningsorden for medicintilskudsnævnet. Medlemmerne af medicintilskudsnævnet må ikke være økonomisk interesserede i nogen virksomhed, som fremstiller, importerer eller forhandler lægemidler.

Efter 2. behandling den 23. maj 1989

Ingen

Nr LSF 234

Forslag til Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring (Tilskud til insulinpræparater)

Fremsat af sundhedsministeren (Elsebeth Kock-Petersen)

den 26. april 1989

Vedtaget ved tredjebehandling den 26. maj 1989

Lov nr. 390 af 07/06/1989