1988 LSF 232 FORSLAG TIL LOV OM ANVENDELSE AF CHRISTIANIAOMRÅDET

§ 1. Lovens formål er at muliggøre anvendelse af Christianiaområdet

i overensstemmelse med det landsplandirektiv og den lokalplan, som

miljøministeren udsteder for området.

§ 1. Lovens formål er at muliggøre anvendelse af Christianiaområdet i

overensstemmelse med det landsplandirektiv og den lokalplan, som

miljøministeren udsteder for området.

§ 2. Loven gælder for det område, hvorpå Bådsmandsstrædes Kaserne og Ammunitionsarsenalet lå, samt for den del af Flådestation København, hvortil der er offentlig adgang (Christiania).

Stk. 2. Loven gælder ikke for den del af området, som er udlejet til Københavns Kommune.

§ 2. Loven gælder for det område, hvorpå Bådsmandsstrædes Kaserne og Ammunitionsarsenalet lå, samt for den del af Flådestation København, hvortil der er offentlig adgang (Christiania).

Stk. 2. Loven gælder ikke for den del af området, som er udlejet til Københavns Kommune.

§ 3. Forsvarsministeren kan tillade, at

1) bygninger og arealer anvendes til blandet bolig- og værkstedsformål med mulighed for placering af servicefunktioner såsom butikker og restaurationer samt institutioner m.v., der er forenelige med områdets særpræg, som offentligt rekreativt areal eller til andet formål,

2) bygninger opføres, ombygges eller nedrives, eller

3) boder, skure, skurvogne, campingvogne, hegn eller andre genstande placeres uden for bygningerne.

Stk. 2. Forsvarsministeren kan stille vilkår for tilladelsen.

Stk. 3. Forsvarsministeren kan tage forbehold om tilbagekaldelse af tilladelsen. Tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis vilkår for tilladelsen overtrædes. Tilladelsen kan tidsbegrænses.

Stk. 4. Forsvarsministeren kan bestemme, at bygninger, der ikke må anvendes til beboelse eller andet formål, skal ombygges eller nedrives.

§ 3. Forsvarsministeren kan tillade,

at 1) bygninger og arealer anvendes til blandet bolig- og værkstedsformål med mulighed for placering af servicefunktioner såsom butikker og restaurationer samt institutioner m.v., der er forenelige med områdets særpræg, som offentligt rekreativt areal, eller til andet formål,

at 2) bygninger opføres, ombygges eller nedrives, eller

at 3) boder, skure, skurvogne, campingvogne, hegn eller andre genstande placeres uden for bygningerne.

Stk. 2. Forsvarsministeren kan stille vilkår for tilladelsen.

Stk. 3. Forsvarsministeren kan tage forbehold om tilbagekaldelse af tilladelsen. Tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis vilkår for tilladelsen overtrædes. Tilladelsen kan tidsbegrænses.

Stk. 4. Forsvarsministeren kan bestemme, at bygninger, der ikke må anvendes til beboelse eller andet formål, skal ombygges eller nedrives.

§ 4. Hvis forsvarsministeren ikke tillader, at bygningerne eller arealerne anvendes til beboelse eller andet formål, skal enhver, der opholder sig i eller anvender disse, fraflytte eller ophøre med anvendelsen inden for en frist, der fastsættes af forsvarsministeren. Forsvarsministeren kan uden fogedrettens medvirken lade personer, der ikke vil forlade bygningerne eller arealerne, fjerne fra området.

Stk. 2. Hvis forsvarsministeren ikke tillader, at boder, skure eller andre genstande placeres på arealerne, skal ejeren eller brugeren fjerne genstandene inden for en frist, der fastsættes af forsvarsministeren.

Stk. 3. Forsvarsministeren kan uden fogedrettens medvirken for den ansvarliges regning bortskaffe eller bortsælge boder, skure eller andre genstande, der efterlades i strid med stk. 2 eller i øvrigt efterlades på arealerne uden forsvarsministerens tilladelse. Forsvarsministeren kan tilsvarende bortskaffe eller bortsælge genstande, der efterlades i bygningerne ved fraflytningen m.v. efter stk. 1 eller i øvrigt placeres i bygningerne uden forsvarsministerens tilladelse. Forsvarsministeren har kun pligt til at opbevare genstande, hvis de har en værdi, der klart overstiger de omkostninger, der vil være forbundet med bortfjernelsen, opbevaringen og eventuelt bortsalg. Melder en ejer sig inden for 3 måneder efter bortfjernelsen og godtgør sin ret til en opbevaret genstand, har den pågældende krav på at få genstanden udleveret mod betaling af omkostningerne. Efter udløbet af fristen på 3 måneder kan genstande, der er opbevaret efter bestemmelsen i 3. pkt., bortsælges. Salgssummen tilfalder statskassen.

§ 4. Hvis forsvarsministeren ikke tillader, at bygningerne eller arealerne anvendes til beboelse eller andet formål, skal enhver, der opholder sig i eller anvender disse, fraflytte eller ophøre med anvendelsen inden for en frist, der fastsættes af forsvarsministeren. Forsvarsministeren kan uden fogedrettens medvirken lade personer, der ikke vil forlade bygningerne eller arealerne, fjerne fra området.

Stk. 2. Hvis forsvarsministeren ikke tillader, at boder, skure eller andre genstande placeres på arealerne, skal ejeren eller brugeren fjerne genstandene inden for en frist, der fastsættes af forsvarsministeren.

Stk. 3. Forsvarsministeren kan uden fogedrettens medvirken for den ansvarliges regning bortskaffe eller bortsælge boder, skure eller andre genstande, der efterlades i strid med stk. 2, eller i øvrigt efterlades på arealerne uden forsvarsministerens tilladelse. Forsvarsministeren kan tilsvarende bortskaffe eller bortsælge genstande, der efterlades i bygningerne ved fraflytningen m.v. efter stk. 1 eller i øvrigt placeres i bygningerne uden forsvarsministerens tilladelse. Forsvarsministeren har kun pligt til at opbevare genstande, hvis de har en værdi, der klart overstiger de omkostninger, der vil være forbundet med bortfjernelsen, opbevaringen og eventuelt bortsalg. Melder en ejer sig inden for 3 måneder efter bortfjernelsen og godtgør sin ret til en opbevaret genstand, har den pågældende krav på at få genstanden udleveret mod betaling af omkostningerne. Efter udløbet af fristen på 3 måneder kan genstande, der er opbevaret efter bestemmelsen i 3. pkt., bortsælges. Salgssummen tilfalder statskassen.

§ 5. Københavns Kommune skal, inden 6 måneder fra en begæring om erstatningsbolig fremsættes, tilbyde erstatningsbolig til enhver, der skal fraflytte sin bolig efter § 4, stk. 1, og som ved lovforslagets fremsættelse var tilmeldt folkeregistret med fast bopæl på Christiania. Pligten til at tilbyde erstatningsbolig gælder dog kun, hvis den pågældende på fraflytningstidspunktet er fyldt 18 år og enten

1) har dansk indfødsret,

2) er i besiddelse af EF-opholdsbevis,

3) er omfattet af nordisk konvention om social tryghed eller

4) har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8 eller 9, stk. 2, nr. 2.

Stk. 2. Erstatningsboliger skal så vidt muligt opfylde de krav, som er angivet i lov om byfornyelse og boligforbedring § 38, stk. 1.

Stk. 3. Bestemmelserne i lov om byfornyelse og boligforbedring § 42, stk. 1-4 og 7-12, §§ 43 og 86 finder tilsvarende anvendelse.

§ 5. Københavns Kommune skal, inden 6 måneder fra en begæring om erstatningsbolig fremsættes, tilbyde erstatningsbolig til enhver, der skal fraflytte sin bolig efter § 4, stk. 1, og som ved lovforslagets fremsættelse var tilmeldt folkeregistret med fast bopæl på Christiania. Pligten til at tilbyde erstatningsbolig gælder dog kun, hvis den pågældende på fraflytningstidspunktet er fyldt 18 år og enten

1) har dansk indfødsret,

2) er i besiddelse af EF-opholdsbevis,

3) er omfattet af nordisk konvention om social tryghed, eller

4) har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8 eller 9, stk. 2, nr. 2.

Stk. 2. Erstatningsboliger skal så vidt muligt opfylde de krav, som er angivet i lov om byfornyelse og boligforbedring § 38, stk. 1.

Stk. 3. Bestemmelserne i lov om byfornyelse og boligforbedring § 42, stk. 1-4 og 7-12, §§ 43 og 86, finder tilsvarende anvendelse.

§ 6. Forsvarsministeren kan meddele påbud eller forbud, når der konstateres overtrædelse af loven, regler udstedt efter loven, vilkår for tilladelse efter loven, eller såfremt det skønnes påkrævet af hensyn til bygninger eller arealer.

Stk. 2. Hvis påbud eller forbud ikke efterkommes, kan forsvarsministeren lade foranstaltningen udføre for den ansvarliges regning.

Stk. 3. I tilfælde, hvor øjeblikkeligt indgreb er påkrævet for at afværge skade på bygninger eller arealer, kan forsvarsministeren foretage det nødvendige uden påbud eller forbud og for den ansvarliges regning.

Stk. 4. Forsvarsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til bygninger, boder, skure, arealer m.v. for at efterse, om der er grundlag for at udstede påbud eller forbud efter stk. 1, eller for at skride ind efter stk. 3 og for i øvrigt at udøve beføjelserne efter stk. 2 og 3.

§ 6. Forsvarsministeren kan meddele påbud eller forbud, når der konstateres overtrædelse af loven, regler udstedt efter loven, vilkår for tilladelse efter loven, eller såfremt det skønnes påkrævet af hensyn til bygninger eller arealer.

Stk. 2. Hvis påbud eller forbud ikke efterkommes, kan forsvarsministeren lade foranstaltningen udføre for den ansvarliges regning.

Stk. 3. I tilfælde, hvor øjeblikkelig indgreb er påkrævet for at afværge skade på bygninger eller arealer, kan forsvarsministeren foretage det nødvendige uden påbud eller forbud og for den ansvarliges regning.

Stk. 4. Forsvarsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til bygninger, boder, skure, arealer m.v. for at efterse, om der er grundlag for at udstede påbud eller forbud efter stk. 1, eller for at skride ind efter stk. 3, og for i øvrigt at udøve beføjelserne efter stk. 2 og 3.

§ 7. Der er udpantningsret for de beløb, som forsvarsministeren afholder ved udøvelsen af sine beføjelser efter § 4, stk. 1 og 3, og § 6, stk. 2 og 3.

§ 7. Der er udpantningsret for de beløb, som forsvarsministeren afholder ved udøvelsen af sine beføjelser efter § 4, stk. 1 og 3, og § 6, stk. 2 og 3.

§ 8. Regler i lovgivningen om fredning, om arealers anvendelse og om bygningers opførelse, indretning, anvendelse, ombygning og nedrivning gælder ikke for lovens område. Dog gælder planlovgivningen i det omfang, det er nødvendigt for den planlægning, som miljøministeren udarbejder for området, jf. § 1. Forsvarsministeren udøver de beføjelser, som efter planlovgivningen tilkommer kommunale myndigheder.

Stk. 2. Forsvarsministeren bør indhente en udtalelse fra de berørte sagkyndige myndigheder, inden der træffes afgørelse efter loven.

Stk. 3. Forsvarsministerens afgørelser efter loven skal være i overensstemmelse med lokalplanen for området.

§ 8. Regler i lovgivningen om fredning, om arealers anvendelse, og om bygningers opførelse, indretning, anvendelse, ombygning og nedrivning gælder ikke for lovens område. Dog gælder planlovgivningen i det omfang, det er nødvendigt for den planlægning, som miljøministeren udarbejder for området, jf. § 1. Forsvarsministeren udøver de beføjelser, som efter planlovgivningen tilkommer kommunale myndigheder.

Stk. 2. Forsvarsministeren bør indhente en udtalelse fra de berørte sagkyndige myndigheder, inden der træffes afgørelse efter loven.

Stk. 3. Forsvarsministerens afgørelser efter loven skal være i overensstemmelse med lokalplanen for området.

§ 9. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om gennemførelsen af lovens regler, herunder om Københavns Kommunes medvirken efter § 5, om nedsættelse af et særligt styringsråd, om etablering af et sekretariat og om beboernes repræsentation over for myndighederne.

§ 9. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om gennemførelsen af lovens regler, herunder om Københavns Kommunes medvirken efter § 5, om nedsættelse af et særligt styringsråd, om etablering af et sekretariat og om beboernes repræsentation over for myndighederne.

§ 10. Forsvarsministeren kan anmode politiet om at yde fornøden bistand ved udøvelsen af beføjelser efter § 4, stk. 1 og 3, og § 6, stk. 2-4. Justitsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 10. Forsvarsministeren kan anmode politiet om at yde fornøden bistand ved udøvelsen af beføjelser efter § 4, stk. 1 og 3, og § 6, stk. 2-4. Justitsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 11. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) uden forsvarsministerens tilladelse anvender arealer eller anvender, opfører, ombygger eller nedriver bygninger eller opstiller boder, skure eller andre genstande som nævnt i § 3, stk. 1,

2) tilsidesætter vilkår, som forsvarsministeren har fastsat efter § 3, stk. 2,

3) ikke fraflytter eller ophører med at anvende bygninger eller arealer inden for den i medfør af § 4, stk. 1, fastsatte frist,

4) undlader at fjerne boder, skure eller andre genstande inden for den i medfør af § 4, stk. 2, fastsatte frist,

5) efterlader genstande i bygningerne eller på arealerne i strid med § 4, stk. 3,

6) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 6, stk. 1, eller

7) hindrer adgangen til bygninger, boder, skure, arealer m.v. efter § 6, stk. 4.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i henhold til § 9, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelse, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 11. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) uden forsvarsministerens tilladelse anvender arealer, eller anvender, opfører, ombygger eller nedriver bygninger, eller opstiller boder, skure eller andre genstande som nævnt i § 3, stk. 1,

2) tilsidesætter vilkår, som forsvarsministeren har fastsat efter § 3, stk. 2,

3) ikke fraflytter eller ophører med at anvende bygninger eller arealer inden for den i medfør af § 4, stk. 1, fastsatte frist,

4) undlader at fjerne boder, skure eller andre genstande inden for den i medfør af § 4, stk. 2, fastsatte frist,

5) efterlader genstande i bygningerne eller på arealerne i strid med § 4, stk. 3,

6) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 6, stk. 1, eller

7) hindrer adgangen til bygninger, boder, skure, arealer m.v. efter § 6, stk. 4.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i henhold til § 9, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelse, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 12. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 12. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Loven tilsigter at skabe mulighed for, at den planlægning, som miljøministeren lader foretage ved udarbejdelse af landsplandirektiv og lokalplan, bliver fulgt. Loven har endvidere til formål at forhindre ulovligt byggeri.

Ved 1. behandling den 8. december 1988 af forslag til lov om afvikling af Christiania fremsat af Kristeligt Folkeparti og Centrumsdemokraterne oplyste forsvarsministeren, at regeringen havde besluttet at gennemføre en 4-punkts handlingsplan, som skulle medvirke til, at de ulovlige forhold blev bragt til ophør.

Det første punkt i 4-punkts handlingsplanen er, at miljøministeren lader udarbejde et landsplandirektiv med efterfølgende lokalplanforslag for området. Lokalplanen skal give retningslinier for området samt for bebyggelsens anvendelse og fremtidige bygningsændringer, som kan danne grundlag for den fremtidige udvikling i området i forbindelse med, at de ulovlige tilstande bringes til ophør. Lokalplanbestemmelserne skal tilgodese, at den nuværende anvendelse af Christianiaområdet til blandet bolig- og værkstedsformål kan opretholdes, og at der bliver mulighed for placering af servicefunktioner og institutioner, der er forenelige med områdets særpræg. Det vil endvidere blive lagt til grund, at Christianiaområdet skal holdes åbent for Københavns befolkning med henblik på benyttelse af områdets rekreative værdier, og at Københavns befolkning fortsat sikres adgang til Ydre Vold og de to nordlige bastioner.

I overensstemmelse med dette punkt har miljøministeren den 17. marts 1989 udsendt et landsplandirektiv for Christianiaområdet.

Det andet punkt i regeringens handlingsplan er, at regeringen støtter Den Særlige Styringsgruppes bestræbelser på det sociale og bygningsforbedringsmæssige område. Regeringen imødekom derfor et ønske fra Styringsgruppen om, at uforbrugte bevillinger på ca. 15 mio. kr. fra 1987 og 1988 overførtes til 1989. Samtidig tillod regeringen, at op til 5 mio. kr. af dette beløb anvendes til sociale formål. Tillægsbevillingslov for 1988 giver derfor hjemmel til, at de uforbrugte bevillinger fra 1987 og 1988 overføres til 1989.

Det tredie punkt i handlingsplanen er, at regeringen søger at gennemføre et stop for det omfattende, ulovlige byggeri på Christiania. I den forbindelse vil der bl.a. ske en registrering af de nuværende ulovligt opførte bygninger og tilbygninger med henblik på, at området bringes tilbage til sit oprindelige udseende.

Det fjerde punkt er, at samtlige de værtshuse, som ikke inden for en kortere frist opnår bevilling, lukkes.

Regeringen fastsatte derfor den 23. december 1988 fristen til 1. februar 1989, og sagen behandles i øjeblikket af politidirektøren i København.

Denne lov er nødvendig for at sikre, at miljøministerens planlægning bliver fulgt, og at der bliver gennemført et stop for det omfattende ulovlige byggeri på Christiania.

Der er derfor tale om, at loven ændrer de sædvanlige planlægningsmæssige og beslutningsmæssige procedurer for så vidt angår anvendelsen af Christianiaarealet og bygninger derpå. Derimod er der ikke tale om fravigelse af lovregler, som direkte regulerer borgernes adfærd eller retsstilling som f.eks. straffeloven og skattelovgivningen.

2. Christianiaområdet, der i dag omfatter størsteparten af den tidligere Bådsmandsstrædes Kaserne, hele Ammunitionsarsenalet og en del af Flådestation Københavns område, blev indtil begyndelsen af 1970'erne anvendt til militære formål. I sommeren 1971 rømmede forsvaret Bådsmandsstrædes Kaserne og i efteråret 1971 Ammunitionsarsenalet. I løbet af dette efterår skete der en ulovlig indflytning af beboere på området. Senere skete der også indflytning på en del af Flådestation Københavns område.

I november 1971 afgav en tværministeriel arbejdsgruppe vedrørende normalisering af forholdene på Bådsmandsstrædes Kaserne en rapport. Rapporten konkluderede bl.a., at det i forbindelse med normalisering var nødvendigt, at det civilretlige forhold måtte bringes ind i kontraktsmæssigt regie, og at en normalisering kunne etableres under forudsætning af, at områdets beboere kunne motiveres til at samarbejde om løsning af en række konkrete problemer. Den 31. maj 1972 blev der indgået en foreløbig aftale mellem beboerne og Forsvarsministeriet. Den 14. juni 1973 traf den daværende regering beslutning om, at Christiania kunne fortsætte, indtil der efter en 3 års periode blev truffet beslutning om områdets anvendelse.

Den 10. april 1975 opfordrede et flertal i Folketinget gennem vedtagelse af en folketingsbeslutning regeringen til straks at påbegynde forhandling om afvikling af Christiania, således at Christiania kunne være afsluttet senest den 1. april 1976. Da beboerne ikke inden denne frist havde truffet foranstaltninger til en frivillig rømning af arealerne, anmodede Forsvarsministeriet ved Kammeradvokaten samme dag fogeden om at gennemføre en fogedforretning med henblik på udsættelse af beboerne. Fogeden nægtede imidlertid at fremme Forsvarsministeriets begæring om udsættelse, og afgørelsen blev indanket for Østre Landsret og her inddraget i en sag, der af Christianias beboere var anlagt mod Forsvarsministeriet. Ved Landsrettens dom blev beboerne tilpligtet - uden varsel - at rømme samtlige arealer og bygninger inden for fristadens område. Endvidere blev fogedrettens kendelse ændret således, at Forsvarsministeriets begæring om umiddelbar fogedforretning til udsættelse af samtlige beboere inden for fristadens område blev taget til følge. Denne dom blev den 2. februar 1978 stadfæstet af Højesteret.

Den 3. februar 1978 blev der anmeldt en forespørgsel til forsvarsministeren om regeringens hensigter med hensyn til Christiania på baggrund af Højesterets dom. Forsvarsministeren gav under behandlingen af forespørgslen på regeringens vegne udtryk for, at man burde lade den hidtidige benyttelse af området fortsætte, indtil en godkendt lokalplan kunne iværksættes. Det var dog en forudsætning for en sådan midlertidig forlængelse af benyttelsen, at samfundets almindelige love blev overholdt på området. Folketinget vedtog i forbindelse med behandlingen af forespørgslen en dagsorden, der tog regeringens redegørelse til efterretning og udtrykte tilslutning til regeringens bestræbelser.

Den 1. juni 1979 afgav forsvarsministeren en erklæring til beboerne på Christiania. I erklæringen, der blev indrykket i Statstidende den 7. juni 1979, hedder det bl.a.

» . . . at den hidtidige benyttelse af Christianiaområdet kan fortsætte på nærmere fastsatte vilkår, indtil beboerne af forsvarsministeriet har fået meddelelse om, at arealet skal bebygges eller anvendes på anden måde. Der vil blive givet beboerne meddelelse om fraflytningstidspunktet med et varsel på 6 måneder ved bekendtgørelse i Statstidende. . . . . »

Christianias fortsatte eksisistens og vilkårene herfor har siden været drøftet i Folketinget flere gange.

I marts 1982 gav miljøministeren en redegørelse for den skitse, et arkitektfirma havde udarbejdet for den fremtidige anvendelse af området. Miljøministeren gav bl.a. udtryk for følgende

» . . . at det i den kontrakt, som blev indgået med konsulentfirmaet, bl.a. blev fastsat, at Christianiaarealerne bør anvendes på en måde, der er til gavn for Københavns befolkning, og at regeringen gerne ser, at de mest bæredygtige aktiviteter i Christiania kan indgå i en kommende plan. . . . »

Endvidere gav miljøministeren udtryk for

» . . . det må understreges over for beboerne på Christiania, at samfundets almindelige love skal overholdes i området.

Myndighederne vil derfor reagere over for kriminalitet og kontrollere Christianiaområdet på samme måde som andre steder i landet. Dette gælder selvfølgelig også handel med hash.

Der må endvidere bl.a. ske en lovliggørelse af bygninger og installationer m.v. og miljø- og sundhedsbestemmelser må overholdes. . . .

For det andet bør der snarest udarbejdes en fortegnelse over de mest medtagne og farlige bygninger med henblik på en fjernelse. Mulighederne for, at de nuværende beboere kan bo et andet sted på området bør overvejes, herunder at de ved ledighed kan rykke ind i andre boliger.

For det tredie må der gennemføres istandsættelse af de mest truede af de bevaringsværdige bygninger. . . . . »

Folketinget vedtog i forbindelse med debatten om redegørelsen en dagsorden, der tog ministerens redegørelse til efterretning.

Den 15. maj 1986 vedtog Folketinget i forlængelse af Folketingets dagsorden af 16. marts 1982 en folketingsbeslutning om Christianias fremtid. Folketinget bekræftede beslutningen ved vedtagelse af en motiveret dagsorden under en forespørgselsdebat vedrørende Christiania den 19. november 1987.

Uagtet, at samtlige beslutninger fra Folketinget om, at Christiania skal have adgang til fortsat at eksistere, har lagt til grund, at landets almindelige lovgivning skal overholdes på området, må det konstateres, at der i samtlige de år Christiania har eksisteret, har foregået et væsentligt, ulovligt og planløst byggeri på området. Den Særlige Styringsgruppe vedrørende Christiania har gennem forhandlinger med beboerne forsøgt at etablere et byggestop på området, men i Styringsgruppens notat af september 1988 udtaler Styringsgruppen

» . . . Styringsgruppen må med beklagelse konstatere, at et byggestop for ny bebyggelse eller væsentlig udvidelse og ombygning af eksisterende huse ikke har kunnet gennemføres.

Styringsgruppen har forgæves efterlyst garantier for, at et byggestop vil blive håndhævet. Gruppen har ingen myndighedsbeføjelse, hvorfor det må påhvile de respektive myndigheder at skabe formelle betingelser for, at et byggestop kan gennemføres. . . . »

Beboerne har hidtil bygget uden at indhente tilladelse hos byggemyndighederne. En lokalplan vil have retlig virkning over for bygherren; men på grund af de særlige forhold på Christiania, hvor det i praksis har vist sig vanskeligt at fastslå, hvem der er ansvarlig for det ulovlige byggeri, kan det ikke forventes, at en lokalplan i praksis kan håndhæves efter de almindeligt gældende regler, eller at et byggestop for nyt ulovligt byggeri i praksis kan etableres. Det er disse forhold, som denne lov afhjælper ved at gennemføre regler om en tilladelsesordning m.v.

3. Landsplandirektivet, som miljøministeren har udarbejdet, samt den efterfølgende lokalplan vil fastlægge rammerne for den fremtidige anvendelse af Christianias arealer og bygninger. Loven giver det retlige grundlag for, at den fremtidige anvendelse af områdets arealer og bygninger kommer til at stemme overens hermed, idet der på nuværende tidspunkt er erfaring for, at det ikke har vist sig at være praktisk muligt at håndhæve forbud mod byggeri på Christiania efter de almindeligt gældende regler.

Det er således nødvendigt at etablere en særlig hjemmel til at udstede tilladelser, påbud eller forbud samt at håndhæve disse, hvis landsplandirektivet og den efterfølgende lokalplan skal realiseres.

Landsplandirektiv og lokalplan har normalt kun virkning for fremtidig anvendelse, dvs. ved en forandring i de nuværende forhold. Det er endvidere hverken praktisk muligt eller hensigtsmæssigt at ændre forholdene på Christiania fra een dag til en anden.

Loven tilsigter, at der skal ske en tillempelse til områdets anvendelse ifølge lokalplanen over en realistisk periode. Ved lovens ikrafttræden kan der derfor til personer, der ved lovforslagets fremsættelse var tilmeldt folkeregistret med fast bopæl på Christiania, blive udstedt en foreløbig tilladelse til fortsat anvendelse af areal og bygninger på nærmere fastsatte vilkår. For virksomheder, der ved lovforslagets fremsættelse blev drevet på Christiania, kan der udstedes en foreløbig - eventuelt betinget - tilladelse for en nærmere angiven periode, inden for hvilken virksomhederne enten skal opnå en mere varig tilladelse eller skal ophøre med driften på området.

Efter loven etableres der et særligt forbud mod byggeri, ombygning af eksisterende bygninger samt forbud mod opstilling af skure, skurvogne, hegn og andre genstande uden forsvarsministerens tilladelse. Overtrædelse heraf vil medføre øjeblikkelig fjernelse af det opførte for den ansvarliges regning.

Der vil alene kunne bygges, ombygges samt foretages ændring af arealernes anvendelse ved forsvarsministerens tilladelse. En sådan tilladelse vil kun blive givet, hvis bygninger og anvendelsen af arealet er i overensstemmelse med lokalplanen, og hvis bygningerne opfylder et minimum af krav til kvalitet, brandsikkerhed, egnethed m.v.

Udover hensyntagen til den langsigtede planlægning for området vil en række andre forhold kunne skabe behov for ændringer i arealets anvendelse og bygningsmassens udnyttelse. Sådanne behov kan f.eks. opstå, ved at boligforholdene må anses for at være sundhedsfarlige, ved at der er væsentlige ricisi for arbejdstagernes liv og helbred på arbejdspladsen, ved retablering af historiske værdier som f.eks. rydning af voldene, ved sikring af de rekreative værdier, og ved at Københavns befolkning får adgang hertil. I forbindelse med disse ændringer vil det kunne blive nødvendigt enten at nedrive bygninger, lade bygninger ombygge, lade bygninger istandsætte eller tilbageføre bygninger og arealer til tidligere historisk udseende, fjerne skure, skurvogne og andre genstande, som er placeret på området. Disse ændringer og foranstaltninger kan foretages af staten, ejeren eller brugeren.

De tilfælde, hvor det kan tænkes, at en bruger kan blive pålagt at foretage disse foranstaltninger, vil hovedsagelig falde inden for to områder, nemlig enten som betingelse for brug af en bygning, en del heraf eller et stykke af arealet, eller hvor bruger bliver pålagt at tilbageføre en bygning eller et areal til tidligere tilstand, fordi han uden tilladelse enten har ladet foretage en ombygning eller placeret genstande på området, herunder nye bygninger.

Forsvarsministeren kan stille vilkår for tilladelserne. Som eksempel på sådanne vilkår kan nævnes krav om istandsættelse inden for en given frist, vedligeholdelse af bygninger, bestemmelse om betaling, adgang til besigtigelse af bygninger og arealer samt pligt for bruger til at fjerne den benyttede bygning, skurvogn m.v. efter endt brug.

I de tilladelser, som forsvarsministeren udsteder for anvendelse af området, vil der kunne tages forbehold for hel eller delvis tilbagekaldelse, ligesom tilladelserne vil kunne udstedes for en bestemt periode. Behovet for at kunne tilbagekalde tilladelser er bl.a. begrundet i, at Christianiaområdet er under stadig udvikling, og at det er meningen, at Christianiaområdet skal udvikle sig således, at området vil opfylde lokalplanens intentioner. Der er intet til hinder for, at der gives tilsagn om en vis frist for tilladelsens tilbagekaldelse. Hvilke frister, der i de givne tilladelser vil blive fastsat for tilbagekaldelse, afhænger bl.a. af, hvad tilladelsen gives til. For beboere, der ved lovforslagets fremsættelse var bosiddende på Christiania med registreret folkeregisteradresse, vil fristen for tilbagekaldelse i den foreløbige tilladelse, som forsvarsministeren kan udstede til nuværende brug ved lovens ikrafttræden, ikke blive mindre end 6 måneder. Dog vil tilladelsen kunne tilbagekaldes med forkortet eller uden varsel, hvis der foreligger overtrædelse af de givne vilkår.

Hvor tilladelse til beboelse tilbagekaldes, vil beboeren skulle fraflytte boligen inden fristens udløb til enten anden bolig på Christiania eller bolig uden for området. Det kan bl.a. være nødvendigt at tilbagekalde tilladelser til beboelse i de tilfælde, hvor den pågældende bygning skal nedrives, enten fordi den er kondemnabel, eller fordi den er i strid med lokalplanen for områdets anvendelse. Der kan endvidere være tale om, at det vil være nødvendigt, at beboere fraflytter, fordi bygninger skal istandsættes, eller de skal tilbageføres til et historisk udseende, eller anvendes til andet formål som f.eks. institutioner.

Personer, som ikke forlader bygninger eller arealer, når de ikke har ret til at bebo eller anvende disse, kan forsvarsministeren umiddelbart lade fjerne uden fogedens medvirken. Hermed sikres, at Forsvarsministeriet får mulighed for - på grund af de særlige forhold på Christiania - at gennemføre en hurtig og effektiv administration af loven.

Beboernes anvendelse af området har ikke på noget tidspunkt været omfattet af lejelovgivningens bestemmelser. Fremtidig benyttelse, som vil finde sted efter denne lov, vil være reguleret af bestemmelserne i denne lov og af bestemmelserne i de tilladelser, som forsvarsministeren udsteder. Der vil således ikke kunne etableres brugs- eller lejeforhold omfattet af lejelovgivningen. Dette skyldes, at der ikke vil blive tale om kontrakter i normal forstand efter lejeloven.

Beboere, der skal fraflytte, kan som nævnt flytte til anden bolig på Christiania, men findes der ikke på det aktuelle tidspunkt ledige boliger på Christiania, kan det blive nødvendigt for de pågældende at flytte ud af området. Beboere, der ved lovforslagets fremsættelse var tilmeldt folkeregistret med fast bopæl på Christiania, vil blive tilbudt en erstatningsbolig ved Københavns Kommunes foranstaltning. Det forventes, at der ikke vil være mange tilfælde, hvor Københavns Kommune skal tilbyde erstatningsbolig. Der vil i sådanne tilfælde blive indgået aftale med Københavns Kommune om, at fraflytning og tilbydelse af erstatningsbolig skal ske med rimelige frister. Kommunen skal dog kun genhuse personer, som er danske, nordiske eller EF-statsborgere, eller som opholder sig som flygtning. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler for tilbud af erstatningsbolig og kommunens medvirken hertil.

Når tilladelser til at have boder, skure, skurvogne eller andre genstande placeret på området tilbagekaldes, eller genstande i øvrigt er placeret på området uden tilladelse, vil den pågældende genstand skulle fjernes ved ejerens foranstaltning inden udløbet af den frist, hvormed tilladelsen er tilbagekaldt. Hvis genstanden ikke er fjernet inden denne frist, vil den - uden fogedens medvirken - blive fjernet ved forsvarsministerens foranstaltning og blive behandlet efter bestemmelser, svarende til bestemmelserne om hittegods. Bl.a. for at tage højde for den situation, hvor genstande kan hindre passage, fylde op eller stå til opbevaring på området - eventuelt anbragt af personer, som ikke bosiddende på Christiania - er det fundet nødvendigt med en særlig bestemmelse om, at genstande skal fjernes fra området.

Erfaringerne gennem årene med administrationen af Christiania har vist, at det har været uhensigtsmæssigt, at kompetencen til at træffe afgørelse om arealers anvendelse og på bygningsområdet har været henlagt til forskellige myndigheder. Det er derfor fundet formålstjenligt at samle administrationen vedrørende anvendelsen af området under eet ministerium.

Loven dispenserer endvidere fra en række regler i anden lovgivning efter hvilke, der træffes beslutning om, hvorledes arealer og bygninger kan anvendes, herunder bestemmelser om fredning - såvel om naturfredning som om bygningsfredning - og om bygningers opførelse, indretning og nedrivning. F.eks. er den nuværende fredning af bygninger på området givet under helt andre forudsætninger end dem, der er gældende i dag. En opretholdelse af disse fredningsbeslutninger ville dels medføre, at området ikke vil kunne udnyttes i overensstemmelse med lokalplanens intentioner, og dels forhindre, at bygninger, der i dag er kondemnable og uden fredningsmæssig værdi, vil kunne nedrives. Dog gælder planlovgivningen i det omfang, det er nødvendigt for den planlægning, som miljøministeren udarbejder for området. Forsvarsministeren udøver de beføjelser, som efter planlovgivningen tilkommer kommunale myndigheder.

De regler i anden lovgivning, der i medfør af denne lov dispenseres fra, drejer sig således alene om regler efter hvilke, der ellers ville blive truffet beslutninger om anvendelse af Christianiaområdet og bygninger m.m. Der er således ikke tale om at dispensere fra regler i lovgivningen, der direkte normerer borgeres adfærd og ret, og beboernes retsstilling vil således fortsat være den samme som den, som andre borgere har uden for Christiania.

Når forsvarsministeren i medfør af loven træffer beslutning, vil beslutningerne blive truffet i overensstemmelse med lokalplanens intentioner og efter de sædvanlige principper for beslutninger i forvaltningen. I tilfælde, hvor beslutninger - uden for lovens område - skulle have været truffet af et andet ministerium, vil forsvarsministeren, forinden en sådan beslutning tages, så vidt muligt indhente udtalelse fra den sagkyndige myndighed. Høringsbestemmelsen er ikke obligatorisk.

For at tage højde for uforudsete situationer, for at kunne fastsætte regler for områdets detaljerede anvendelse, herunder regler, som sikrer områdets rekreative anvendelse for Københavns befolkning, samt fastsættelse af regler vedrørende tilbud af erstatningsbolig og Københavns Kommunes medvirken hertil, er det fundet formålstjenligt at optage en bestemmelse, i medfør af hvilken forsvarsministeren kan udstede bekendtgørelser om gennemførelsen af denne lov.

Forsvarsministeren kan endvidere fastsætte regler for, hvorledes den daglige administration af Christiania opbygges, herunder hvorledes beboerne kan få medindflydelse.

For at sikre lovens håndhævelse er det fastsat, at forsvarsministeren kan anmode politiet om at yde den fornødne bistand hertil. Justitsministeren kan fastsætte de nærmere regler for denne bistand. Af hensyn til lovens gennemførelse er det nødvendigt, at håndhævelsen kan ske hurtigt og effektivt. Der er derfor fastsat regler om, at forsvarsministeren for at sikre efterkommelsen kan lade foranstaltningen udføre for den ansvarliges regning, hvis påbudet eller forbudet ikke efterkommes frivilligt. I tilfælde, hvor øjeblikkelig indgreb er påkrævet for at afværge skade på bygninger eller arealer, kan forsvarsministeren foretage det nødvendige uden påbud eller forbud og for den ansvarliges regning. Adgang til bygninger, arealer, boder, skure m.v. kan ske uden retskendelse.

Overtrædelse af lovens bestemmelser vil kunne straffes med bøde.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, men en del af lovens bestemmelser vil først få praktisk betydning, når der i løbet af efteråret 1989 er udstedt lokalplan for området og derved tilvejebragt detaljerede planer for den fremtidige anvendelse.

Loven får ingen indflydelse på mulighederne for at støtte sociale projekter på området. Den særlige ordning, som findes i øjeblikket med, at der på bevillingslovene er givet særlige bevillinger til sociale aktiviteter, som der ikke gives tilskud til i medfør af anden lovgivning, og med at disse bevillinger fordeles som tilskud - hovedsagelig til »Herfra og Videre« - efter indstilling fra Den Særlige Styringsgruppe vedrørende Christiania, vil således kunne fortsætte uændret.

4. Lovens økonomiske konsekvenser vil i vid udstrækning afhænge af lokalplanernes udformning, samt i hvilket omfang vedligeholdelse af fredede bygninger kan overtages af beboerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastslår sammenhængen mellem loven og det landsplandirektiv og de lokalplaner, som miljøministeren lader udstede for Christianiaområdet. I øjeblikket udvikler Christianiaområdet sig uden planlægning, uden kontrol og uden for lovgivningens rammer bl.a. ved, at der finder et udstrakt ulovligt byggeri sted. Loven fastsætter principperne for, hvorledes den planlægning, som bliver foretaget i lokalplanerne, skal gennemføres på Christiania.

Til § 2

Bestemmelsen fastlægger afgrænsningen af lovens område til det areal, der til daglig kaldes Christiania. Der er således tale om det areal, hvorpå den tidligere Bådsmandsstrædes Kaserne og det tidligere Ammunitionsarsenal lå, samt den del af Flådestation København, der hører til Christianiaområdet (den nordlige del af Christiania). En del af den tidligere Bådsmandsstrædes Kaserne - det såkaldte »Trekantområde« - som er afgrænset af Prinsessegade, Refshalevej og Laboratoriegraven, ligger adskilt fra resten af området. Københavns Kommune har lejet en del af »Trekantområdet«, og kommunen har på det lejede areal en børneinstitution. I stk. 2 er det derfor bestemt, at det område, som Københavns Kommune har lejet, ikke er omfattet af loven.

Lovens område er det samme område, som er omfattet af det landsplandirektiv, som miljøministeren har udstedt ved cirkulære af 17. marts 1989 om region- og lokalplanlægning for Christiania.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter, at forsvarsministeren kan give tilladelse til anvendelse af bygninger og arealer m.v. samt formen for denne anvendelse, at forsvarsministeren kan stille vilkår for at give tilladelser til anvendelsen, at forsvarsministeren kan forbeholde sig adgang til at tilbagekalde tilladelser, at forsvarsministeren kan tidsbegrænse tilladelser, og at forsvarsministeren kan bestemme, at bygninger skal ombygges eller nedrives.

Efter loven vil enhver anvendelse af bygninger og arealer m.v. på Christianiaområdet forudsætte, at der foreligger en tilladelse hertil fra forsvarsministeren. Ved lovens ikrafttræden kan der udstedes en foreløbig - eventuelt betinget - tilladelse til at anvende bygninger og areal m.v. for de personer, der ved lovforslagets fremsættelse var tilmeldt folkeregisteret med fast bopæl på Christiania. Der kan herunder også blive givet foreløbig tilladelse til at anvende de bygninger, der er blevet ulovligt opført før lovens ikrafttræden. Det er herefter hensigten, at længerevarende tilladelser kan afløse de foreløbige, når en mere endelig planlægning for arealet er udarbejdet på grundlag af lokalplanen. For virksomheder, der ved lovforslagets fremsættelse blev drevet på Christiania, kan der udstedes en foreløbig - eventuelt betinget - tilladelse for en nærmere angiven periode, inden for hvilken virksomhederne enten skal opnå en mere varig tilladelse eller skal ophøre med driften på området.

Efter lovens ikrafttræden vil der over for anvendelse af bygninger og arealer m.v., hvortil der ikke er givet tilladelse, blive skredet ind i medfør af bestemmelserne i §§ 4, 6, 10 og 11. Efter loven kan der gives tilladelser til ændret anvendelse af bygninger og arealer, således at området naturligt kan udvikle sig inden for lokalplanernes rammer. Bortset fra de foreløbige tilladelser, der kan gives ved lovens ikrafttræden, vil forsvarsministerens tilladelser, jf. § 8, blive givet inden for rammerne af de til enhver tid vedtagne lokalplaner. Ved anvendelse af arealer forstås enhver form for anvendelse, således at også beplantning, anlæggelse af veje og stier m.v. kræver tilladelse fra forsvarsministeren. Hvorvidt der efter loven vil blive givet tilladelse til, at bygninger må opføres, ombygges eller nedrives, afhænger af, om opførelsen, ombygningen eller nedrivningen ligger inden for lovens overordnede hensyn samt lokalplanens rammer, og herunder vil der blive taget hensyn til områdets historiske værdier og rekreative formål.

For at kunne udnytte området, er det fundet nødvendigt at kunne regulere placeringen af genstande på området i samme omfang som på andre offentligt tilgængelige arealer. Derfor kræver placeringen af boder, skure, skurvogne, campingvogne, telte, hegn eller alle andre former for genstande - også mindre genstande - forsvarsministerens tilladelse. Årsagen til, at det er nødvendigt at kunne stille vilkår for en given tilladelse, er, at området skal udvikle sig henimod en udnyttelse inden for lokalplanens rammer.

Vilkårene kan f.eks. være, at der stilles krav om, at bygningen og arealet skal istandsættes inden for en given frist og derefter vedligeholdes til et niveau, som sikrer, at bygningerne ikke går i forfald, og at der er rimelige sundheds- og helbredsmæssige forhold. Forsvarsministeren kan stille som vilkår, at han eller den, han bemyndiger, til enhver tid skal have adgang til bygninger og arealer, således at disses tilstand og anvendelse kan inspiceres for eksempel med henblik på planlægning af områdets udnyttelse og planlægning af statens retablering af bygninger til deres historiske udseende. Vilkårene vil endvidere indeholde bestemmelser om betaling, som kan variere alt efter, om der er tale om anvendelse til beboelse, institutioner eller erhverv, og bestemmelser om, at brugeren er pligtig at lade det benyttede nedrive og fjerne ved ophør af brug. Tilladelserne vil kunne gives til bestemte personer.

Stk. 3 giver forsvarsministeren hjemmel til at forbeholde sig ret til at tilbagekalde givne tilladelser helt eller delvist. Bestemmelsen giver endvidere hjemmel til, at der til tilladelser kan stilles nye vilkår med samme frist, som tilladelserne kan tilbagekaldes med. For de beboere, som er bosiddende på Christiania ved lovforslagets fremsættelse og tilmeldt Christiania i folkeregistret, vil tilbagekaldelsesvarslet for dele af den foreløbige tilladelse, som kan gives ved lovens ikrafttræden, i almindelighed blive sat til mindst 6 måneder. For senere tilladelser vil tilbagekaldelsesvarslet blive afpasset efter hensyntagen til varigheden af anvendelsen, formen for anvendelsen, formålet med benyttelsen m.m. Tilladelserne vil kunne gives for i forvejen fastsatte perioder. Herved vil der allerede på det tidspunkt, tilladelsen gives, kunne blive taget højde for forandringer, der er planlagt til senere gennemførelse. Bestemmelser i denne paragraf regulerer betingelserne for anvendelsen af bygningerne til både beboelse og erhverv. Anvendelsen vil således ikke være omfattet af lejelovgivningen, da der ikke vil blive tale om lejekontrakter i normal forstand efter lejeloven.

Bestemmelsen i stk. 4 giver forsvarsministeren adgang til at bestemme, at bygninger skal ombygges eller nedrives. Bestemmelsen er tænkt anvendt på såvel de bygninger, som er opført af forsvaret før 1971, som bygninger opført efter 1971 ulovligt af beboerne. Begrundelsen for sådanne beslutninger kan f.eks. være hensynet til de fredningsmæssige interesser i forbindelse med etableringen af rekreativt område, eller tilbageføring til et historisk udseende, at bygningen er uegnet til dens formål eller direkte kondemnabel. Ombygning for statens regning vil normalt kun kunne finde sted på statens bygninger i forbindelse med tilbageføring til et historisk udseende. Forsvarsministeren kan bestemme, at bygninger, som er ulovligt opført såvel før som efter lovens ikrafttræden, skal nedrives for den ansvarliges regning. Lader den ansvarlige ikke inden for en fastsat frist bygningen nedrive og fjerne, lader forsvarsministeren den nedrive og fjerne for den ansvarliges regning.

Til § 4

Hvis der i medfør af § 3 ikke foreligger tilladelse eller given tilladelse tilbagekaldes, kan forsvarsministeren påbyde, at beboerne skal fraflytte eller ophøre med anvendelsen af bygningen eller det pågældende areal. Fristen for påbudet vil for de beboere, som er bosiddende på Christiania ved lovforslagets fremsættelse og tilmeldt Christiania i folkeregistret, blive fastsat til mindst 6 måneder. I andre tilfælde vil fristen blive afpasset efter hensynet til varigheden af anvendelsen, formen af anvendelsen, formålet med benyttelsen, muligheden for erstatningsbolig m.m. Dog skal anvendelse, som ikke opnår en foreløbig, eventuel betinget tilladelse ved lovens ikrafttræden, fordi den er i strid med gældende lovgivning, umiddelbart bringes til ophør. Tilsvarende fastsættes det, at hvis der ikke opnås tilladelse til eller tilladelse tilbagekaldes, til at have boder, skure m.v. placeret på området, da skal disse boder og skure fjernes af den ansvarlige inden for en frist fastsat efter de ovennævnte principper. Personer, som i strid med denne lov, opholder sig på arealet eller i bygningerne, kan forsvarsministeren lade fjerne fra området uden fogedens medvirken. Bestemmelsen sikrer, at Forsvarsministeriet får mulighed for - på grund af de særlige forhold på Christiania - at gennemføre en hurtig og effektiv administration af loven.

Genstande, som bliver efterladt på området udover den fastsatte frist, eller genstande, som i øvrigt er placeret på området uden tilladelse, vil blive fjernet ved forsvarsministerens foranstaltning uden fogedens medvirken. Genstande med en værdi, som klart overstiger de omkostninger, som vil være forbundet med bortfjernelse og opbevaring og et eventuelt bortsalg, vil blive opbevaret i 3 måneder. I den periode vil en eventuel ejer kunne henvende sig og godtgøre sin ret til genstanden og derefter mod betaling af de påløbne omkostninger få den udleveret. Genstande, som ikke inden for disse 3 måneder er udleveret til deres ejere, vil blive bortsolgt, og provenuet for salget vil tilfalde statskassen. Forinden et eventuelt bortsalg vil politiet dog - som sædvanlig ved indbragte genstande - undersøge, om der skulle være tale om tyvekoster, og i bekræftende fald, søge at finde ejeren. Genstande, der ikke har værdi, som klart overstiger omkostningerne ved bortfjernelsen, opbevaringen og eventuelt bortsalg, vil blive betragtet som affald og umiddelbart bortskaffet. Bestemmelserne svarer i princippet til de regler, der gælder for behandlingen af hittegods.

Til § 5

I de tilfælde, hvor det bestemmes, at beboere, der ved lovforslagets fremsættelse var tilmeldt folkeregistret med fast bopæl på Christiania, skal fraflytte deres bolig på Christiania, er det fundet rimeligt, at der tilbydes de pågældende en erstatningsbolig. Det vil blive tilstræbt, at erstatningsbolig anvises på Christianiaområdet. Foreligger denne mulighed ikke, pålægger bestemmelsen Københavns Kommune pligt til at anvise en erstatningsbolig.

Såfremt det ikke er muligt at anvise en erstatningsbolig på Christiania, og der ikke var medtaget særskilte bestemmelser om erstatningsbolig, ville boligproblemet skulle løses efter bistandslovens regler. Efter bistandslovens § 31 påhviler det det sociale udvalg, når en familie er husvild, at anvise familien husly mod betaling, der ikke må overstige hverken lejeværdien af den beboelse, der anvises, eller den sædvanlige boligudgift på stedet for en familie af samme størrelse. Da påbud om fraflytning af bolig på Christiania kun vil blive givet, når tilladelse til beboelse bliver tilbagekaldt, da genhusningspligten kun gælder beboere, som ved lovforslagets fremsættelse var tilmeldt folkeregistret med fast bopæl på Christiania, og da der så vidt muligt vil blive tilbudt erstatningsbolig på Christiania, kan det ikke forventes, at der vil blive tale om genhusning af et større antal beboere inden for en kortere periode. Det er bestemt, at pligten for Københavns Kommune til om nødvendigt at anvise erstatningsbolig, foruden danske statsborgere også omfatter andre skandinaviske statsborgere, andre EF-borgere og personer med opholdstilladelse som flygtning.

For at skaffe Københavns Kommune god mulighed for at gennemføre tilbudspligten om erstatningsbolig, er det i stk. 3. bestemt, at byfornyelseslovens bestemmelser om pligt til at stille boliger til rådighed til brug for genhusning også skal gælde ved et tilbud af erstatningsbolig efter nærværende lov. Efter byfornyelseslovens § 42 kan kommunalbestyrelsen bestemme, at almennyttige boligselskaber skal stille indtil hver 3. ledige lejlighed til rådighed som en erstatningsbolig. Kommunalbestyrelsen kan samtidig hermed bestemme, at ejere af private udlejningsejendomme med mindst 6 beboelseslejligheder skal stille indtil hver tredje ledige lejlighed til rådighed som erstatningsbolig. Kommunalbestyrelsen kan dog kun træffe disse beslutninger, såfremt den samtidig bestemmer, at halvdelen af de ledige lejligheder i kommunens egne beboelsesejendomme stilles til rådighed som erstatningsbolig. Det bestemmes endvidere, at byfornyelseslovens bestemmelser om pligt til at give oplysninger om ledige lejligheder (§§ 43 og 86) skal finde tilsvarende anvendelse med hensyn til den genhusningspligt, der påhviler de kommunale myndigheder efter denne lov.

Til § 6

Bestemmelsen fastsætter regler for, hvorledes loven håndhæves i tilfælde af overtrædelser. Når der konstateres overtrædelse af loven, regler udstedt efter loven, vilkår for tilladelser efter loven, eller såfremt det skønnes påkrævet af hensyn til bygninger eller arealer, kan forsvarsministeren meddele påbud eller forbud. Bestemmelsen kan tænkes udnyttet til at give påbud om nedrivning inden for en kortere frist af ulovligt opførte bygninger og tilbygninger. Efterkommes forbudet ikke, vil foranstaltningen blive udført for den ansvarliges regning. I tilfælde, hvor overtrædelse af loven medfører risiko for skade på bygninger eller arealer, vil forsvarsministeren umiddelbart lade de nødvendige foranstaltninger til at afværge denne risiko foretage for den ansvarliges regning.

For at skabe mulighed for en hurtig og effektiv håndhævelse af lovens bestemmelser, således at håndhævelse ikke behøver at afvente fogedsag og eventuelt påfølgende retssag, er der optaget bestemmelse om, at adgang til bygninger, arealer, boder, skure m.v. kan ske uden retskendelse, når der er konstateret overtrædelser af loven, og adgangen er nødvendig af hensyn til at afværge skade på bygninger eller arealer, for at efterse, om der er grundlag for at udstede påbud eller forbud, eller når påbud eller forbud ikke efterleves.

Til § 7

For at staten kan få dækket påløbne omkostninger, som følge af overtrædelse af loven, er der medtaget en bestemmelse om, at der er udpantningsret for udgifter til at lade foranstaltninger udføre for de ansvarliges regning og til at afværge skade på bygninger m.v.

Til § 8

Bestemmelsen fraviger en række regler inden for fredningslovgivning - såvel indenfor naturfredning som bygningsfredning - planlovgivning og lovgivning om bygningers opførelse, indretning, anvendelse, ombygning og nedrivning. Dog gælder planlovgivningen i det omfang, det er nødvendigt for den planlægning, som miljøministeren udarbejder for området, jf. § 1. Forsvarsministeren udøver de beføjelser, som efter planlovgivningen tilkommer de kommunale myndigheder. Der er således særlig tale om regler, der fastsætter procedurer for, hvorledes der tages beslutning i spørgsmål vedrørende lovlig anvendelse af bygninger og arealer. Fravigelsen af reglerne i fredningslovgivningen og lovgivningen om bygningernes anvendelse, opførelse og nedrivning m.v. er fundet nødvendige, for at de beføjelser, som forsvarsministeren tillægges efter loven, kan udøves med henblik på opfyldelse af lovens og lokalplanernes intentioner.

Selvom der tidligere er truffet beslutning i fredningsøjemed, er det muligt, at lokalplanernes intentioner ikke vil være i overensstemmelse hermed, da der siden fredningsbeslutningerne er sket en udvikling i området såvel i områdets karakter og udnyttelse, som i tilstanden og dermed bevaringsværdien af bygninger og arealer.

På grund af områdets særlige karakter og for at fremme muligheden for hurtige administrative beslutninger er det bestemt, at beslutninger i medfør af denne lov som hovedregel træffes af forsvarsministeren. Det må endvidere forventes, at den forenklede administrative beslutningsprocedure ikke vil medføre samme forbrug af administrative ressourcer.

Da det er hensigten, at beslutninger vedrørende fredning og bygninger og arealers anvendelse m.m. fortsat skal træffes i overensstemmelse med de principper, som er gældende i resten af samfundet, medmindre områdets særlige forhold tilsiger noget andet, er det bestemt, at forsvarsministeren forinden beslutning tages, bør indhente udtalelse fra berørte sagkyndige myndigheder. Høringsbestemmelsen er ikke obligatorisk.

Da formålet med loven er, at forsvarsministeren kan gennemføre den planlægning for området, som miljøministeren har foretaget, er det bestemt, at forsvarsministerens beslutninger skal være i overensstemmelse med lokalplaner for området. Manglende lokalplan er dog ikke til hinder for, at forsvarsministeren kan træffe afgørelser i medfør af loven.

Til § 9

Bestemmelsen bemyndiger forsvarsministeren til at udstede bekendtgørelser vedrørende lovens gennemførelse, herunder om Københavns Kommunes medvirken. Bekendtgørelser kan forventes udstedt om f.eks. regler for ansøgning om opnåelse af tilladelser, regler for almindelig færdsel på området, således at området også skal kunne udnyttes rekreativt af Københavns befolkning, detaillerede bestemmelser om gennemførelse af pligten til at anvise erstatningsbolig og regulering af uforudsete situationer.

Endvidere kan forsvarsministeren nedsætte et særligt styringsråd, som tænkes sammensat efter tilsvarende principper, som den nuværende Særlige Styringsgruppe vedrørende Christiania er sammensat efter, eventuelt tillige med deltagelse af juridisk sagkyndige medlemmer. Til varetagelse af de daglige administrative forretninger kan nedsættes et særligt sekretariat.

Det er endelig tanken, at der udstedes regler om, at der blandt de fastboende på Christiania vælges et beboerråd på fem til ni medlemmer for minimum et år ad gangen. Dette råd kan således blandt andet rådgive Forsvarsministeriet og styringsrådet.

Til § 10

I lighed med, hvad der er gældende i anden lovgivning, som giver en myndighed adgang til uden retskendelse at træffe foranstaltninger til lovens gennemførelse og håndhævelse, er det i § 10 bestemt, at forsvarsministeren kan anmode politiet om at yde fornøden bistand ved udøvelsen af sine beføjelser efter loven.

Til § 11

Bestemmelsen giver mulighed for at straffe personer, der overtræder lovens bestemmelser med bøde. De bestemmelser, som kan give anledning til straf, er bestemmelser om anvendelse af arealer, anvendelse, opførelse, ombygning eller nedrivning af bygninger, eller opstilling af boder, skure m.v. uden forsvarsministerens tilladelse; tilsidesættelse af vilkår for tilladelser; undladelse af at fraflytte bolig, der ikke længere må anvendes eller ophør med at anvende bygninger til formål, der ikke foreligger tilladelse til; undladelse af at fjerne boder, skure, genstande m.v. inden for de fastsatte frister; samt undladelse af at efterkomme givne forbud eller påbud. Ved overtrædelse af vilkår om betaling vil der ikke blive nedlagt påstand om straf, hvis overtrædelsen skyldes manglende betalingsevne.

Der foreligger mulighed for at straffe personer, som overtræder bestemmelser udstedt i medfør af denne lov med bøde.

Begås overtrædelserne af et selskab eller lignende, er der mulighed for at pålægge selskabet som sådant et bødeansvar.

Til § 12

Bestemmelsen fastsætter, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Selvom loven således hurtigt vil træde i kraft, vil en stor del af bestemmelserne først få praktisk betydning, når der i løbet af efteråret 1989 er udstedt lokalplan for området og derved tilvejebragt en detaljeret plan for den fremtidige anvendelse. Manglende lokalplan er dog ikke til hinder for, at forsvarsministeren træffer afgørelser i medfør af loven. Administrationen af loven i perioden fra dens ikrafttrædelse og frem til udstedelse af lokalplan sker, uden at indholdet af lokalplanen derved foregribes.

Ingen

Nr LSF 232

Forslag til Lov om anvendelse af Christianiaområdet

Fremsat af forsvarsministeren (Enggaard)

den 19. april 1989

Vedtaget ved tredjebehandling den 2. juni 1989

Lov nr. 399 af 07/06/1989