1988 LSF 223 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM NATURFREDNING

§ 1

I lov om naturfredning, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984, som ændret ved lov nr. 355 af 13. maj 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Lovens beføjelser kan tillige anvendes til naturgenopretning og lignende med henblik på varetagelse af de i stk. 2, nr. 1-3, nævnte interesser.«

2. § 11 affattes således

»§ 11. Miljøministeren eller amtsrådet, i hovedstadsområdet dog Hovedstadsrådet, kan nedlægge forbud mod en anvendelse eller mod etablering af forhold, som strider mod en påtænkt fredning. Forbudet er gældende, indtil der er foretaget bekendtgørelse i Statstidende om fredningssagens rejsning, jf. § 15, dog længst i et år. Forbudet skal skriftligt meddeles de berørte lodsejere og tinglyses på de pågældende ejendomme. Tinglysningen er uden betydning for forbudets gyldighed.«

3. I § 18, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.

»Fredningsbestemmelser kan ligeledes indeholde forskrifter om naturgenopretning eller andre forskrifter, der går ud på tilvejebringelsen af en bestemt tilstand, der herefter skal bevares.«

4. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

» Stk. 5. I fredningsafgørelser kan større naturområder, herunder især områder, der er af særlig national eller international betydning, og for hvilke der af hensyn til fredningsinteressernes varetagelse er fastsat begrænsninger i offentlighedens adgang samt regler om drift og pleje og lignende, udpeges som naturreservater.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

5. I stk. 5, der herefter bliver stk. 6, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«.

6. Overskriften til kapitel IV affattes således

»Fredningsplanlægning og offentlige anlæg«.

7. Efter § 38 udgår

»Kapitel V. Anlæg m.v.«

8. Efter § 42 indsættes

»Kapitel V. Beskyttede naturtyper og beskyttelsesbræmmer m.v.«

9. Overskriften til § 43 affattes således

»Søer og vandløb«.

10. § 43 affattes således

» § 43. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, og af det åbne forløb af vandløb. Dette gælder dog ikke for offentlige vandløb, når foranstaltningerne foretages i henhold til gældende vandløbsregulativer, jf. dog § 43 b, stk. 2.

Stk. 2. Rørskær i perioden 1. marts-1. november kan kun ske med tilladelse fra miljøministeren.«

11. Overskriften til § 43 a affattes således

»Heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev, diger m.v.«

12. § 43 a affattes således

»§ 43 a. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af

1) heder

2) moser og lignende

3) strandenge

4) strandsumpe

5) ferske enge og overdrev samt

6) sten- og jorddiger med tilhørende løvbærende hegn, såfremt de i nr. 1-6 nævnte naturtyper m.v. udgør mindst 2.500 m2 i sammenhængende areal.

Stk. 2. De i stk. 1, nr. 5, nævnte ferske enge kan dog omlægges som hidtil.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang gødskning er tilladt i de i stk. 1 nævnte naturtyper.«

13. § 43 b affattes således

»§ 43 b. Amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadsrådet, kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i §§ 43, stk. 1, og 43 a, stk. 1.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelser i §§ 43, stk. 1, og 43 a, stk. 1, ikke skal gælde for nærmere angivne kategorier af de pågældende naturtyper. Reglerne kan omfatte hele landet eller bestemte områder.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at tilladelser efter stk. 1 i nærmere angivne tilfælde af mere vidtrækkende betydning meddeles af ministeren. Reglerne kan omfatte hele landet eller bestemte områder.

Stk. 4. Miljøministeren kan beslutte at overtage afgørelsen i en for amtsrådet eller Hovedstadsrådet indbragt sag, når sagen er af mere vidtrækkende betydning.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler for amtsrådets og Hovedstadsrådets administration af stk. 1.

Stk. 6. Miljøministeren kan efter forhandling med vedkommende ministre fastsætte regler for samarbejdet mellem amtsrådet og Hovedstadsrådet samt andre myndigheder.

Stk. 7. Miljøministeren kan fastsætte regler, som beskriver og afgrænser de i §§ 43, stk. 1, og 43 a, stk. 1, nævnte naturtyper, om beregning af arealstørrelser for disse og om, at naturlige søer i helt eller delvis offentligt eje eller bestemte typer af sådanne søer skal være omfattet af reglen i § 43, stk. 1, uanset deres størrelse.«

14. Efter § 43 b indsættes

»Beskyttelsesbræmmer m.v.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

§ 3

Sager om tilladelser efter §§ 43-43 b i den hidtidige affattelse, der er modtaget af amtsrådet henholdsvis Hovedstadsrådet før denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Bestemmelsen i § 1, nr. 16, finder dog også anvendelse på disse sager.

Bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget er i hovedtræk en genfremsættelse af et af miljøministeren tidligere fremsat lovforslag, jf. Folketingstidende 1987-88, 1. samling, forhandlingerne sp. 6788 og sp. 7834 samt tillæg A sp. 4177.

Forslagsstillerne har i forhold til miljøministerens oprindelige lovforslag foretaget følgende forbedringer

1. Naturgenopretning indføjes som et sideordnet formål i loven.

2. Den generelle beskyttelse af truede naturtyper, lovens § 43, udvides til at omfatte

a. ferske enge og overdrev

b.jord- og stendiger med tilhørende løvbærende hegn

c.desuden ændres arealgrænserne for de øvrige beskyttede naturtyper

søer og vandhuller fra 500 m2 til 100 m2

heder fra 5 ha til 2.500 m2

moser fra 5.000 m2 til 2.500 m2

strandenge fra 3 ha til 2.500 m2

strandsumpe fra 3 ha til 2.500 m2

Samtidig forenkles og harmoniseres arealberegningsreglerne. Det anvendte størrelseskriterium 2.500 m2 er identisk med den mindste grænse, som anvendes på Geodætisk Instituts kortmaterialer. En grænse på 2.500 m2 vil således gøre det betydelig enklere for borgeren at vurdere, om et givet område kan formodes at være omfattet af bestemmelsen.

Sten- og jorddiger med tilhørende levende løvbærende hegn er vigtige landskabselementer, der er i kraftig tilbagegang og derfor må sikres. Ud over deres kulturhistoriske værdi har digerne med deres hegn betydning som nogle af de sidste levesteder i agerlandet samt i spredningsbiologisk og landskabelig henseende.

3. Der åbnes mulighed for efter aftale mellem landbrugsministeren og miljøministeren at fastsætte regler om beskyttelsesbræmmer langs ferske vande og moser.

4. Der er i forslaget sket en udvidelse af almenhedens adgang til private skove (§ 55, stk. 3), således at man kan cykle på skovveje og færdes til fods uden for skovvejene.

Denne forenkling og harmonisering af reglerne om almenhedens færdsel og ophold i skovene skal ses i sammenhæng med, at miljøministeren ved ændring af lovens § 55, stk. 5, får en yderligere mulighed for at udforme regler for dækning af skader, der opstår som følge af offentlighedens færdsel i de private skove.

Siden lovrevisionen i 1969, hvor offentligheden fik ret til at færdes til fods på vejene i de private skove og på uindhegnede udyrkede arealer, er der ikke ved de fire efterfølgende lovændringer givet offentligheden yderligere generelle muligheder for at færdes i naturen.

De senere års undersøgelse af befolkningens fritidspræferencer (Projekt Skov og Folk v/Niels Elers Koch) har dokumenteret, at skovene er det fritidstilbud, der har den største tiltrækning. Derfor finder forslagsstillerne, at der er behov for en udvidelse af offentlighedens adgangsmuligheder i de private skove.

5. Muligheden for fredning på sø- og fiskeriterritoriet forbedres ved, at det kan ske efter lovens kapitel III, svarende til fredninger på landjorden. Dette er nødvendigt, fordi der ofte er en økologisk, geologisk og landskabelig sammenhæng mellem land- og havområder, hvilket afføder et behov for en samtidig og koordineret fredning.

Endvidere var forudsætningen for at ophæve en tilsvarende bestemmelse i 1969, at ministeriet aktivt ville tage initiativ til en række fredninger på søterritoriet.

Dette er imidlertid kun sket i et meget beskedent omfang.

6. Mulighederne for at gennemføre naturpleje udvides væsentligt.

Forslaget indebærer, at der indføres en mulighed for amtskommuner og Hovedstadsrådet til at foretage naturpleje på ikke fredede arealer, der er omfattet af § 43 og 48 (fortidsminder). Endvidere åbnes der mulighed for at pleje ældre fredede arealer, som i dag ikke rummr plejebestemmelser. Denne udvidede mulighed for naturpleje er nødvendig, hvis vi skal bevare og genskabe en lang række af landets ofte kulturprægede naturværdier.

Herudover skal forslagsstillerne henvise til de bemærkninger, der ledsager miljøministerens oprindelige lovforslag, idet forslagsstillerne dog skal påpege, at lovforslagets bemærkninger herved ikke er blevet nyredigeret og heller ikke korrigeret for mere politisk betonede betragtninger.

§ 43 c. Miljøministeren kan efter aftale med landbrugsministeren fastsætte regler om beskyttelsesbræmmer langs vandløb og omkring søer og moser, jf. stk. 2.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte regler kan fastlægge bestemmelser om beskyttelsesbræmmernes bredde, omfanget af gødskning, jordbehandling og tilplantning. Reglerne kan anvendes inden for arealer, der er omfattet af aftaler om pleje, ekstensivering af landbrugsdriften, braklægning eller lignende, som i henhold til lovgivningen herom kan indgås mellem det offentlige og ejere eller forpagtere af sådanne arealer.

Indberetning m.v.

§ 43 d. Miljøministeren kan efter forhandling med amtsrådene og Hovedstadsrådet fastsætte regler om registrering af de i §§ 43, stk. 1, og 43 a, stk. 1, nævnte naturtyper og de i § 43 c nævnte beskyttelsesbræmmer samt om indberetning af foretagne registreringer og afgørelser efter de nævnte bestemmelser.«

15. I § 45, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 43, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, samt § 43 a, stk. 1, og § 43 b, stk. 1,» til: »§ 43 b, stk. 1.«

16. § 45, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Klagefristen for afgørelserne i henhold til § 43 b, stk. 1, og § 44 er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. I tilfælde, hvor offentlig annoncering har fundet sted, regnes klagefristen fra offentliggørelsen uanset tidspunktet for eventuel individuel underretning. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.«

17. I § 45 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Bestemmelserne om klage i § 58, stk. 5-7, finder tilsvarende anvendelse på afgørelser i henhold til § 43 b, stk. 1, og § 44.«

18. I § 47 a, stk. 1, indsættes efter »mindst 2 m«: »pr. 1. september 1983.«

19. § 47 a, stk. 2, nr. 2, affattes således

»2) sådanne foranstaltninger, der kræver godkendelse af amtsrådet henholdsvis Hovedstadsrådet eller af miljøministeren i henhold til §§ 43, stk. 1, eller 43 a, stk. 1.«

20. I § 47 a indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Amtsrådet henholdsvis Hovestadsrådet registrerer de i stk. 1 nævnte vandløb.«

21. Kapitel VII affattes således

»Kapitel VII

Fortidsminder

§ 48. Gravhøje, stengrave, bautasten, skibssætninger, voldsteder, forsvarsanlæg, ødekirkegårde og ruiner, der er synlige i terrænet, må ikke beskadiges eller ændres, og de må ikke deles ved udstykning, omdeling eller skelforandring uden tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte fortidsminder, der ikke er synlige i terrænet, har samme beskyttelse som nævnt i stk. 1, såfremt der foretages tinglysning efter stk. 6.

Stk. 3. Andre fortidsminder, herunder mølleanlæg, dæmninger, bro- og vejanlæg, stenvolde, stenrækker, værfter, helligkilder, kanaler, anlæg ved og i søer, runesten, helleristningssten og kultsten, har samme beskyttelse som nævnt i stk. 2, såfremt der foretages tinglysning efter stk. 6.

Stk. 4. Såfremt der efter stk. 6 foretages tinglysning om deres tilstedeværelse, må sten og træer, hvortil der er knyttet folketro, historisk overlevering eller kulturhistorisk tradition, samt krigergrave, mindesmærker, kors, milepæle, vildtbanesten og lignende ikke beskadiges, og de må kun ændres, flyttes eller fjernes med tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.

Stk. 5. Afgørelsen af, hvilke fortidsminder der er omfattet af stk. 1-4, og hvilken udstrækning fortidsminderne har, træffes af Skov- og Naturstyrelsen. For fortidsminder under terræn eller eksisterende bebyggelse kan afgrænsningen fastlægges til matrikelskellet.

Stk. 6. Skov- og Naturstyrelsen kan begære en meddelelse om tilstedeværelsen af de i stk. 1-4 nævnte fortidsminder tinglyst på de pågældende ejendomme. For de i stk. 2-4 anførte fortidsminder indtræder beskyttelsen ved meddelelse til ejeren om, at tinglysningen agtes foretaget.

§ 49. På fortidsminder efter § 48 samt inden for en afstand på 5 m fra de i § 48, stk. 1-3, nævnte fortidsminder må der ikke foretages jordbehandling eller beplantning, medmindre andet er fastsat i forbindelse med tinglysningen, jf. § 48, stk. 6, eller senere er tilladt af Skov- og Naturstyrelsen.

Stk. 2. På de i stk. 1 nævnte arealer må der ikke anvendes metaldetektorer uden tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.

Stk. 3. På de i stk. 1 nævnte arealer må der ikke anvendes gødning, medmindre andet er fastsat af Skov- og Naturstyrelsen i forbindelse med tinglysningen, jf. § 48, stk. 6, eller senere tillades af Skov- og Naturstyrelsen.

§ 50. Inden for en afstand af 100 m fra de i § 48, stk. 1 og 3, nævnte fortidsminder må der ikke uden fredningsnævnets tilladelse placeres bygninger, skure og campingvogne, opstilles master, foretages beplantninger, ændringer i terrænet eller iværksættes foranstaltninger, der kan skade fortidsmindet eller i væsentlig grad virke skæmmende på fortidsmindet og dets omgivelser.

Stk. 2. Fredningsnævnene skal indhente Skov- og Naturstyrelsens udtalelse, forinden der træffes afgørelse efter stk. 1.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan der uden fredningsnævnets tilladelse i skove og plantager, hvor der var bevoksning før den 1. marts 1961, foretages genplantning uden for det i § 49, stk. 1, nævnte areal.

Stk. 4. Skov- og Naturstyrelsen kan ændre grænserne for området for beskyttelsen efter stk. 1, såfremt det beskyttede areal ikke derved forøges.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler for skovdrift i de i stk. 1 nævnte områder. Ministeren kan herunder fravige bestemmelserne i § 49.

§ 51. Skov- og Naturstyrelsen kan lade fortidsmindet istandsætte, såfremt det ikke medfører udgift for ejeren og brugeren af ejendommen, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. Beskadiges, ændres eller flyttes et fortidsminde, kan Skov- og Naturstyrelsen pålægge ejeren og brugeren at genoprette den hidtidige tilstand inden for en rimelig frist samt at foretage foranstaltninger, der måtte være påkrævede for at hindre nye beskadigelser, medmindre det godtgøres, at skaden ikke skyldes fejl eller forsømmelse hos ejeren eller brugeren. Efterkommes et påbud ikke inden for den fastsatte frist, kan Skov- og Naturstyrelsen lade arbejdet udføre på ejerens og brugerens bekostning.

Stk. 3. Kan en genopretning efter stk. 2 efter Skov- og Naturstyrelsens skøn ikke udføres forsvarligt af ejer og bruger, kan Skov- og Naturstyrelsen foretage genopretning på ejerens og brugerens bekostning.

§ 52. Finder fredningsmyndighederne, at offentligheden bør sikres adgang til et fortidsminde, kan de søge adgangen sikret ved aftale med ejeren og brugeren af den pågældende ejendom om en sådan ordning. Aftalen tinglyses på ejendommen med prioritet forud for andre byrder på ejendommen.

Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsen kan opsætte informationsskilte ved fortidsminder, hvortil offentligheden har adgang.

§ 53. Fortidsminder på havbunden, herunder stengrave, bopladser, ruiner, sejlspærringer, forsvarsanlæg, havne- og broanlæg, må ikke beskadiges, ændres eller fjernes uden Skov- og Naturstyrelsens tilladelse, hvis de befinder sig i territorialfarvandet samt på kontinentalsoklen, dog ikke ud over 24 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af det ydre territorialfarvand måles.

Stk. 2. Vrag af skibe, der må antages at være gået tabt for til enhver tid mere end 100 år siden, samt skibsladninger og dele fra sådanne skibsvrag må ikke beskadiges, ændres eller fjernes uden Skov- og Naturstyrelsens tilladelse, hvis de befinder sig i det område, der er nævnt i stk. 1, eller i vandløb eller i søer.

Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen registrerer fortidsminder og vrag m.v., der er omfattet af denne paragraf. Fund af sådanne fortidsminder og vrag m.v. skal straks anmeldes til Skov- og Naturstyrelsen.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om beskyttelse af fortidsminder og vrag m.v., der er omfattet af denne paragraf. Miljøministeren kan herunder fastsætte, at der ikke må foretages ændring af bundforholdene, optagning af grus eller sand, dumpning eller opfyldning, opankring eller andre foranstaltninger.«

22. § 55, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Medmindre ejeren tillader adgang i videre omfang, må

1) færdsel kun ske til fods og på cykel,

2) ophold må ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger,

3) løse hunde må ikke medtages.«

23. I § 55 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

» Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om dækning af skader, der opstår som følge af offentlighedens færdsel i private skove.«

Stk. 6-9 bliver herefter stk. 7-10.

24. I § 56 a indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Miljøministeren kan bestemme, at de i § 43 c, stk. 1, nævnte beskyttelsesbræmmer ved visse vandløb, søer og moser ikke skal være omfattet af reglerne i § 56, stk. 1, 1. pkt.«

25. § 58, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsens afgørelse vedrørende tilladelser efter § 48, stk. 1-4, kan påklages til miljøministeren af ejendommens ejer og bruger samt af de i stk. 1, 1. pkt., nævnte myndigheder m.v. Skov- og Naturstyrelsens afgørelse efter § 53, stk. 2, kan påklages til miljøministeren af den, der kan godtgøre sin ret som ejer af vraget. Skov- og Naturstyrelsens øvrige afgørelser efter kapitel VII kan ikke påklages.«

26. I § 59, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Miljøministeren kan i den forbindelse tillige fastsætte regler om anmeldelse, registrering, mærkning samt om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes udgifter ved behandling af tilladelsessager, tilsyn og kontrol.«

27. I § 59, stk. 4, ændres »der ikke forekommer i vildtlevende tilstand her i landet« til: »som ikke hidrører her fra landet«.

28. Efter § 59 indsættes

» § 59 a. Dyr, der ikke tilhører landets naturligt vildtlevende fauna, må ikke udsættes uden miljøministerens tilladelse. Miljøministeren kan fastsætte regler om udsætning af bestemte dyregrupper. Udsætning af pattedyr og fugle reguleres dog af reglerne i lovgivningen om jagt- og vildtforvaltning.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at bestemte planter, som ikke tilhører landets naturligt vildtlevende flora, ikke må udplantes eller sås uden særlig tilladelse.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 omfatter også søterritoriet og fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium.«

29. I § 60 indsættes efter »søterritoriet«: »og fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium.«

30. I § 60 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. På statsejendom, på søterritoriet og på fiskeriterritoriet kan der desuden foretages fredning i henhold til denne lovs kapitel III.«

31. I § 60 a indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes udgifter ved administrationen af de i stk. 1 og 2 nævnte regler.«

32. § 60 b, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

33. § 62 a affattes således

» § 62 a. Staten, Hovedstadsrådet, amtskommuner og kommuner skal som ejer af ikke fredede arealer, der er omfattet af bestemmelserne i §§ 43 a, stk. 1, og 49, stk. 1, pleje disse.

Stk. 2. Amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadsrådet, kan foretage pleje af ikke fredede arealer, der er omfattet af §§ 43 a, stk. 1, og 49, stk. 1, når disse er i privat eje, og når pleje kan ske uden væsentlig gene for ejeren og brugeren.

Stk. 3. Gennemførelse af plejeforanstaltninger efter stk. 2 og 3 kan kun ske, såfremt ejeren og brugeren i rimelig tid forinden er underrettet herom og om muligheden af, at ejeren eller brugeren selv foretager den nødvendige pleje.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om pleje af de i stk. 1-3 omhandlede arealer og om påklage af amtsrådets eller Hovedstadsrådets beslutninger efter stk. 2-3.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om pleje af fredede arealer, herunder om amtsrådets, i hovedstadsområdet Hovedstadsrådets, ret til at pleje disse og om påklage af myndighedernes beslutninger om pleje.

Stk. 6. Amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadsrådet, kan indgå aftaler med ejere og brugere om pleje af de i stk. 2 og stk. 5 omhandlede arealer.

Stk. 7. Reglerne i stk. 1-4 og 6 finder tilsvarende anvendelse på de i § 43, stk. 1, nævnte ikke fredede naturlige søer. Dette gælder dog ikke for søer, der er omfattet af vandløbslovgivningen.

Stk. 8. Miljøministeren kan efter forhandling med amtsrådene, Hovedstadsrådet og andre berørte myndigheder fastsætte regler om, at de i stk. 1-4 og stk. 6 nævnte regler tillige skal omfatte de i § 43 c, stk. 1, omhandlede beskyttelsesbræmmer. Dette gælder dog ikke for beskyttelsesbræmmer, der er fredede.«

34. § 65 affattes således

» § 65. Fredningsmyndighederne eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af denne lov. Der kan herunder foretages undersøgelser af betydning for naturfredningsinteressernes varetagelse.

Stk. 2. Politiet yder bistand hertil. Justitsministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Ved eftersyn af erhvervsvirksomheder skal indehaveren og de beskæftigede personer yde fredningsmyndighederne fornøden vejledning og hjælp.«

35. § 65 b, stk. 1, affattes således

» § 65 b. Skov- og Naturstyrelsen yder faglig rådgivning og anden bistand til miljøministeren og andre myndigheder vedrørende nationale og internationale naturforvaltningsspørgsmål.«

36. § 65 b, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen forestår vejlednings- og informationsvirksomhed om nationale og internationale naturforvaltningsspørgsmål over for andre myndigheder og private.«

37. I § 65 b indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Skov- og Naturstyrelsen overvåger i samarbejde med Landbrugsministeriet, amtsrådene og Hovedstadsrådet samt andre berørte offentlige myndigheder og institutioner naturens tilstand i landet som helhed og i dets forskellige dele. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes overvågningen skal udføres.«

38. § 66, stk. 1, nr. 1, affattes således

1) Overtræder §§ 16, stk. 1, 43, stk. 1 og 2, 43 a, stk. 1, 46, stk. 1og 5, 47, stk. 1, 47 a, stk. 1, 47 b, 48, stk. 1-4, 49, 50, stk. 1, 53, stk. 1-3, 54, stk. 1, 2. og 3. pkt., samt stk. 5, 55, stk. 3 og 4, 56, stk. 1, 3. og 4. pkt., 57, stk. 1, 58, stk. 6, 63 og 65, stk. 3.'

39. I § 66, stk. 6, indsættes som 2. pkt.

»Er lovovertrædelsen begået af en kommune eller et kommmunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

40. § 66, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Forældelsesfristen for strafansvaret er fem år for overtrædelser som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, samt for overtrædelser af regler udstedt i henhold til loven. Forældelsesfristen for overtrædelse af § 16, stk. 1, og § 63 er dog kun to år.«

41. § 67, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Såfremt vilde dyr eller planter er indført i strid med forskrifter udstedt i medfør af § 59, stk. 2, jf. stk. 4, eller § 60 b, stk. 2, eller ankommer her til landet, uden at betingelserne for, at der kan meddeles indførselstilladelse efter de nævnte regler, er opfyldt, og dette medfører udgifter, herunder til transport af varerne til oprindelses- eller afsenderlandet, skal sådanne udgifter for alle rimelige foranstaltninger bæres af den, der har foretaget transporten her til landet, og af den, for hvem indførslen er foretaget eller varerne er bestemt.«

42. I § 7 a, stk. 1, 2. pkt., § 65 a, stk. 1 og § 65 b, stk. 2, samt i overskriften til § 65 ændres »Fredningsstyrelsen« til: »Skov- og Naturstyrelsen«.

Ingen

Nr LSF 223

Forslag til Lov om ændring af lov om naturfredning

Fremsat af Dorte Bennedsen (S) Baadsgaard (S) Henning Nielsen (S) Margrete Auken (SF) Gade (SF) Leif Hermann (SF)

den 16. marts 1989