1988 LSF 220 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (RESTANCEINDDRIVELSE M.V.)

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 16. september 1988, som ændret ved lov nr. 701 af 22. november 1988 og § 1 i lov nr. 763 af 14. december 1988, foretages følgende ændringer

1. § 14, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, vedrørende aktieudbytte m.v., der er oppebåret før dødsfaldet, anses for indregnet i de foreløbige indkomstskattebeløb.«

2. I § 14, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »fradrag af«: »eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt«, og »4.000 kr.« ændres til: »10.000 kr.«

3. I § 14, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »fradrag af«: »eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt«, og »500 kr.« ændres til: »1.000 kr.«

4. I § 14, stk. 9, 2. pkt., ændres »500 kr.« til: »1.000 kr.«

5. I § 23, stk. 3, ændres »§ 62, stk. 3« til: »§ 62, stk. 2« og »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 62, stk. 3, 2. pkt.«

6. I § 41 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Falder sidste rettidige indbetalingsdag for skattebeløb efter denne lov på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.«

7. I § 55, stk. 1, indsættes efter »fradrag af«: »eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt«, og »§ 62, stk. 4« ændres til: »§ 62, stk. 3«.

8. § 56, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Hvis summen af de beløb, der for et kalenderhalvår skal betales efter redegørelsen med tillæg af eventuelt gebyr og renter, jf. §§ 57 og 63, afviger fra summen af de indbetalte beløb for samme tidsrum, skal efterbetaling fra og tilbagebetaling til den indeholdelsespligtige kun finde sted, når beløbet overstiger 100 kr.«

9. § 58, 2. pkt., ophæves.

10. I § 59, 3. pkt., ændres »1. februar« til: »15. februar«.

11. I § 60, stk. 1, indsættes efter »fradrag af«: »eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt«.

12. I § 61, stk. 1, indsættes efter »fradrag af«: »eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt«.

13. § 61, stk. 2-6, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der tillige betales et statskassen tilfaldende tillæg på 7 pct. af restskatten. I det omfang restskatten opkræves efter stk. 3 eller stk. 5, skal der dog betales et tillæg på 8 pct. af denne del af restskatten.

Stk. 3. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, overføres den del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til den overførte restskat svarende tillæg efter stk. 2, 2. pkt., som et yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A- eller B-skat for dette år. Skatteministeren fastsætter regler om opkrævningen. De skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat m.v., anses for medgået først til dækning af den overførte restskat m.v.

Stk. 4. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 3 forfalder med tillæg efter stk. 2, 1. pkt., til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september, oktober og november i det år, hvori ligningen foretages. Udskrives årsopgørelsen først den 1. september eller senere, forfalder raterne dog først til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senere end den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, forfalder den del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til denne del af restskatten svarende tillæg efter stk. 2, 2. pkt., til betaling i det følgende år på samme tidspunkter og med samme betalingsfrister som B-skat, jf. § 58. Er udskrivningsdatoen for årsopgørelsen først den 1. januar eller senere, forfalder restskatten til betaling over de resterende B-skatterater. Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, jf. dog § 62 C, stk. 1, hvorved bortses fra månederne juni og december.

Stk. 6. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 5 forfalder med tillæg efter stk. 2, 1. pkt., til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra juni og december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Er den pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det efterfølgende år, sker opkrævningen efter reglerne i stk. 4, jf. dog § 62 B. Overtager den længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet fællesboet til hensidden i uskiftet bo, eller udlægges boet uden skiftebehandling til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1, sker opkrævningen hos den længstlevende af afdødes restskat m.v. for året før dødsfaldet efter reglerne i stk. 5 og 6.

Stk. 8. Det i stk. 3 og 5 nævnte grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20.«

14. I § 62, stk. 1, indsættes efter »fradrag af«: »eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt«.

15. § 62, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

16. I § 62, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.

17. § 62 A, stk. 1, affattes således

»Medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat eller yderligere restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-6, for betaling af beløbet med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, berører ændringen ikke den opkrævning, der sker efter § 61, stk. 5, eller den overførsel, der er sket efter§ 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede restskat m.v.«

18. I § 62 A, stk. 2, ændres »§ 62, stk. 3« til:»§ 62, stk. 2«, »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 62, stk. 3, 2. pkt.« og »§ 61, stk. 5« til: »§ 61, stk. 4«.

19. I § 62 A, stk. 3, ændres to steder »§ 61, stk. 3-5« til: »§ 61, stk. 3-6«.

20. I § 62 A, stk. 4, ændres »§ 62, stk. 3« til:»§ 62, stk. 2« og »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« ændres til:»§ 62, stk. 3, 2. pkt.«

21. § 62 B, stk. 1, sidste pkt., ophæves.

22. § 62 B, stk. 3, ophæves.

23. Efter § 62 B indsættes

»§ 62 C. Rater, der opkræves efter denne lov, skal være på mindst 100 kr., indtil hele beløbet er betalt. Beløb under 100 kr. opkræves i een rate.

Stk. 2. Hvis skattebeløb efter denne lov, der ikke bliver indregnet efter § 61, stk. 3, reguleret med tillæg, godtgørelse og renter efter §§ 61-63 i alt udgør et mindre beløb end 100 kr., opkræves eller udbetales det ikke. Overskydende skat, der efter 1. pkt. ikke udbetales, overføres til året efter det år, hvori ligningen foretages. Tilsvarende gælder skattebeløb, der opstår som følge af ændring af ansættelsen efter § 62 A. Ved beregningen tillægges eller fradrages beløb efter 1. og 3. pkt., der ikke tidligere er opkrævet eller udbetalt.

Stk. 3. Ved opkrævning af beløb efter denne lov opkræves kun hele kronebeløb. Tilsvarende gælder ved opkrævning af rater efter stk. 1.«

24. I § 67, stk. 1, ophæves 3.-5. pkt., og i stedet indsættes

»I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der pålignes boet, udbetales det kontant. Skal der af udbyttet svares særlig indkomstskat, modregnes beløbet i stedet heri, og i det omfang sådan modregning ikke kan ske, udbetales beløbet til den skattepligtige.«

25. I § 67 indsættes som stk. 6

»Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 1-5 udbetales beløbet kun kontant, hvis det sammenlagt med den i § 67 A nævnte skattegodtgørelse udgør 25 kr. eller derover.«

26. § 67 A, stk. 1, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes

»I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der pålignes boet, udbetales det kontant.«

27. I § 67 A indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Uanset stk. 1-3 finder bestemmelsen i § 67, stk. 6, tilsvarende anvendelse.«

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 16. september 1988, som ændret ved lov nr. 701 af 22. november 1988 og § 1 i lov nr. 763 af 14. december 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres »4.000 kr.« til: »10.000 kr.«.

2. I § 14, stk. 2, 3. pkt., og stk. 9, 2. pkt., ændres »500 kr.« til: »1.000 kr.«.

3. I § 23, stk. 3, ændres »§ 62, stk. 3« til: »§ 62, stk. 2« og »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 62, stk. 3, 2. pkt.«.

4. I § 41, indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Falder sidste rettidige indbetalingsdag for skattebeløb efter denne lov på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.«.

5. I § 55, stk. 1, ændres »§ 62, stk. 4« til: »§ 62, stk. 3«.

6. § 56, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Hvis summen af de beløb, der for et kalenderhalvår skal betales efter redegørelsen med tillæg af eventuelt gebyr og renter, jf. §§ 57 og 63, afviger fra summen af de indbetalte beløb for samme tidsrum, skal efterbetaling fra og tilbagebetaling til den indeholdelsespligtige kun finde sted, når beløbet overstiger 100 kr. Renter og gebyrer skal dog altid betales, hvis de udgør mindst 25 kr.«.

7. § 58, 2. pkt., ophæves.

8. I § 59, 3. pkt., ændres »1. februar« til: »15. februar«.

9. § 61, stk. 2-6, ophæves og i stedet indsættes

»Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der tillige betales et tillæg til statskassen. Tillægget udgør 10 pct. af restskatten.

Stk. 3. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, overføres den del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til den overførte restskat svarende tillæg efter stk. 2, som et yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A- eller B-skat for dette år. Skatteministeren fastsætter regler om opkrævningen. De skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat m.v., anses for medgået først til dækning af den overførte restskat m.v.

Stk. 4. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 3, forfalder med tillæg efter stk. 2 til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september, oktober og november i det år, hvori ligningen foretages. Udskrives årsopgørelsen først den 1. september eller senere, forfalder raterne dog først til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra juni og december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senere end den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, forfalder den del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til denne del af restskatten svarende tillæg efter stk. 2, til betaling i det følgende år på samme tidspunkter og med samme betalingsfrister som B-skat, jf. § 58. Er udskrivningsdatoen for årsopgørelsen først den 1. januar eller senere, forfalder restskatten til betaling over de resterende B-skatterater. Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, jf. dog § 62 C, stk. 1, hvorved bortses fra månederne juni og december.

Stk. 6. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 5, forfalder med tillæg efter stk. 2 til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra juni og december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Er den pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det efterfølgende år, sker opkrævningen efter reglerne i stk. 4, jf. dog § 62 B. Overtager den længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet fællesboet til hensidden i uskiftet bo, eller udlægges boet uden skiftebehandling til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1, sker opkrævningen hos den længstlevende af afdødes restskat m.v. for året før dødsfaldet efter reglerne i stk. 5 og 6.

Stk. 8. Det i stk. 3 og 5 nævnte grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20.«.

10. § 62, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 - 5 bliver herefter stk. 2 - 4.

11. I § 62, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.

12. § 62 A, stk. 1, affattes således

»Medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat eller yderligere restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-6, for betaling af beløbet med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, berører ændringen ikke den opkrævning, der sker efter § 61, stk. 5, eller den overførsel, der er sket efter§ 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede restskat m.v.«.

13. I § 62 A, stk. 2, ændres »§ 62, stk. 3« til:»§ 62, stk. 2«, »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 62, stk. 3, 2. pkt.« og »§ 61, stk. 5« til: »§ 61, stk. 4«.

14. I § 62 A, stk. 3, ændres to steder »§ 61, stk. 3 - 5« til: »§ 61, stk. 3-6«.

15. I § 62 A, stk. 4, ændres »§ 62, stk. 3« til:»§ 62, stk. 2« og »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« ændres til:»§ 62, stk. 3, 2. pkt.«.

16. § 62 B, stk. 1, sidste pkt. ophæves.

17. § 62 B, stk. 3, ophæves.

18. Efter § 62 B, indsættes

»§ 62 C. Rater, der opkræves efter denne lov, skal være på mindst 100 kr., indtil hele beløbet er betalt. Beløb under 100 kr. opkræves i een rate.

Stk. 2. Hvis skattebeløb efter denne lov reguleret med tillæg, godtgørelse og renter efter §§ 61-63 ialt udgør et mindre beløb end 25 kr., opkræves eller udbetales det ikke. Tilsvarende gælder for skattebeløb, der opstår som følge af ændring af ansættelsen efter § 62 A. Ved beregningen tillægges eller fradrages beløb efter 1. og 2. pkt., der ikke tidligere er opkrævet eller udbetalt.

Stk. 3. Ved opkrævning af beløb efter denne lov opkræves kun hele kronebeløb. Tilsvarende gælder ved opkrævning af rater efter stk. 1.«.

19. I § 67, stk. 1, ophæves 3-5. pkt. og i stedet indsættes

»I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der pålignes boet, udbetales det kontant. Skal der af udbyttet svares særlig indkomstskat, modregnes beløbet i stedet heri, og i det omfang sådan modregning ikke kan ske, udbetales beløbet til den skattepligtige.«.

20. I § 67, indsættes som stk. 6

»Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 1-5 udbetales beløbet kun kontant, hvis det sammenlagt med den i § 67 A nævnte skattegodtgørelse udgør 25 kr. eller derover.«.

21. § 67 A, stk. 1, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes

»I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der pålignes boet, udbetales det kontant.«.

22. I § 67 A, indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Uanset stk. 1-3 finder bestemmelsen i § 67, stk. 6, tilsvarende anvendelse.«.

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 16. september 1988, som ændret ved lov nr. 701 af 22. november 1988 og § 1 i lov nr. 763 af 14. december 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres »4.000 kr.« til: »10.000 kr.«.

2. I § 14, stk. 2, 3. pkt., og stk. 9, 2. pkt., ændres »500 kr.« til: »1.000 kr.«.

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 16. september 1988, som ændret ved lov nr. 701 af 22. november 1988 og § 1 i lov nr. 763 af 14. december 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres »4.000 kr.« til: »10.000 kr.«

2. I § 14, stk. 2, 3. pkt., og stk. 9, 2. pkt., ændres »500 kr.« til: »1.000 kr.«

3. I § 23, stk. 3, ændres »§ 62, stk. 3« til: »§ 62, stk. 2« og »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 62, stk. 3, 2. pkt.«

4. I § 41 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Falder sidste rettidige indbetalingsdag for skattebeløb efter denne lov på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.«

5. I § 55, stk. 1, ændres »§ 62, stk. 4« til: »§ 62, stk. 3«.

6. § 56, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Hvis summen af de beløb, der for et kalenderhalvår skal betales efter redegørelsen med tillæg af eventuelt gebyr og renter, jf. §§ 57 og 63, afviger fra summen af de indbetalte beløb for samme tidsrum, skal efterbetaling fra og tilbagebetaling til den indeholdelsespligtige kun finde sted, når beløbet overstiger 100 kr. Renter og gebyrer skal dog altid betales, hvis de udgør mindst 25 kr.«

7. § 58, 2. pkt., ophæves.

8. I § 59, 3. pkt., ændres »1. februar« til: »15. februar«.

9. § 61, stk. 2-6, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der tillige betales et tillæg til statskassen. Tillægget udgør 10 pct. af restskatten.

Stk. 3. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, overføres den del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til den overførte restskat svarende tillæg efter stk. 2, som et yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A- eller B-skat for dette år. Skatteministeren fastsætter regler om opkrævningen. De skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat m.v., anses for medgået først til dækning af den overførte restskat m.v.

Stk. 4. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 3 forfalder med tillæg efter stk. 2 til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september, oktober og november i det år, hvori ligningen foretages. Udskrives årsopgørelsen først den 1. september eller senere, forfalder raterne dog først til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra juni og december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senere end den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, forfalder den del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til denne del af restskatten svarende tillæg efter stk. 2, til betaling i det følgende år på samme tidspunkter og med samme betalingsfrister som B-skat, jf. § 58. Er udskrivningsdatoen for årsopgørelsen først den 1. januar eller senere, forfalder restskatten til betaling over de resterende B-skatterater. Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, jf. dog § 62 C, stk. 1, hvorved bortses fra månederne juni og december.

Stk. 6. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 5 forfalder med tillæg efter stk. 2 til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra juni og december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Er den pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det efterfølgende år, sker opkrævningen efter reglerne i stk. 4, jf. dog § 62 B. Overtager den længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet fællesboet til hensidden i uskiftet bo, eller udlægges boet uden skiftebehandling til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1, sker opkrævningen hos den længstlevende af afdødes restskat m.v. for året før dødsfaldet efter reglerne i stk. 5 og 6.

Stk. 8. Det i stk. 3 og 5 nævnte grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20.«

10. § 62, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

11. I § 62, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.

12. § 62 A, stk. 1, affattes således

»Medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat eller yderligere restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-6, for betaling af beløbet med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, berører ændringen ikke den opkrævning, der sker efter § 61, stk. 5, eller den overførsel, der er sket efter§ 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede restskat m.v.«

13. I § 62 A, stk. 2, ændres »§ 62, stk. 3« til:»§ 62, stk. 2«, »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 62, stk. 3, 2. pkt.« og »§ 61, stk. 5« til: »§ 61, stk. 4«.

14. I § 62 A, stk. 3, ændres to steder »§ 61, stk. 3-5« til: »§ 61, stk. 3-6«.

15. I § 62 A, stk. 4, ændres »§ 62, stk. 3« til:»§ 62, stk. 2« og »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« ændres til:»§ 62, stk. 3, 2. pkt.«

16. § 62 B, stk. 1, sidste pkt., ophæves.

17. § 62 B, stk. 3, ophæves.

18. Efter § 62 B indsættes

»§ 62 C. Rater, der opkræves efter denne lov, skal være på mindst 100 kr., indtil hele beløbet er betalt. Beløb under 100 kr. opkræves i een rate.

Stk. 2. Hvis skattebeløb efter denne lov, der ikke bliver indregnet efter § 61, stk. 3, reguleret med tillæg, godtgørelse og renter efter §§ 61-63 i alt udgør et mindre beløb end 100 kr., opkræves eller udbetales det ikke. Overskydende skat, der efter 1. pkt. ikke udbetales, overføres til året efter det år, hvori ligningen foretages. Tilsvarende gælder skattebeløb, der opstår som følge af ændring af ansættelsen efter § 62 A. Ved beregningen tillægges eller fradrages beløb efter 1. og 3. pkt., der ikke tidligere er opkrævet eller udbetalt.

Stk. 3. Ved opkrævning af beløb efter denne lov opkræves kun hele kronebeløb. Tilsvarende gælder ved opkrævning af rater efter stk. 1.«

19. I § 67, stk. 1, ophæves 3.-5. pkt., og i stedet indsættes

»I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der pålignes boet, udbetales det kontant. Skal der af udbyttet svares særlig indkomstskat, modregnes beløbet i stedet heri, og i det omfang sådan modregning ikke kan ske, udbetales beløbet til den skattepligtige.«

20. I § 67 indsættes som stk. 6

»Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 1-5 udbetales beløbet kun kontant, hvis det sammenlagt med den i § 67 A nævnte skattegodtgørelse udgør 25 kr. eller derover.«

21. § 67 A, stk. 1, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes

»I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der pålignes boet, udbetales det kontant.«

22. I § 67 A indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Uanset stk. 1-3 finder bestemmelsen i § 67, stk. 6, tilsvarende anvendelse.«

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 16. september 1988, ændres to steder i § 5, stk. 1, »januar 1980« til: »januar 1988«, og »årene 1975 til 1979« ændres til: »årene 1982 til 1987«.

§ 2

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 900 af 21. december 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 12, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »forfaldsmåneden«: »,jf. dog § 18.«.

2. Efter § 17, indsættes

»§ 18. Ved udbetaling af godtgørelse m.v. fra en arbejdsgiver efter § 2, nr. 9 og 10, skal den, der udbetaler godtgørelsen m.v. indeholde 50 pct. af beløbet, i det omfang det samlede årsbeløb overstiger 6.000 kr. Det indeholdte beløb forfalder til betaling og indbetales sammen med A-skat til Statsskattedirektoratet. Beløbet fragår i den særlige indkomstskat, der beregnes for det pågældende indkomstår. Et overskydende skattebeløb udbetales til den skattepligtige i det omfang, der ikke kan ske modregning med andre skattekrav.

Stk. 2. Af den for den skattepligtige ialt indeholdte A-skat og særlige indkomstskat anses den efter stk. 1, indeholdte særlige indkomstskat for at være indeholdt forlods. Resterende beløb anses som A-skat.

Stk. 3. Bestemmelserne om A-skat i kildeskattelovens §§ 55, 56 og § 57, stk. 1-2, § 63, stk. 2, §§ 68, 69, 70, § 72, stk. 1, §§ 73 og 83-86 gælder også for skat efter stk. 1.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen og kontrollen af indeholdelsespligten.

§ 2

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 900 af 21. december 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 12, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »forfaldsmåneden«: »,jf. dog § 18.«.

§ 2

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 900 af 21. december 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 12, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »forfaldsmåneden«: », jf. dog § 18.«

2. Efter § 17 indsættes

»§ 18. Ved udbetaling af godtgørelse m.v. fra en arbejdsgiver efter § 2, nr. 9 og 10, skal den, der udbetaler godtgørelsen m.v., indeholde 50 pct. af beløbet, i det omfang det samlede årsbeløb overstiger 6.000 kr. Det indeholdte beløb forfalder til betaling og indbetales sammen med A-skat til Statsskattedirektoratet. Beløbet fragår i den særlige indkomstskat, der beregnes for det pågældende indkomstår. Et overskydende skattebeløb udbetales til den skattepligtige i det omfang, der ikke kan ske modregning med andre skattekrav.

Stk. 2. Af den for den skattepligtige i alt indeholdte A-skat og særlige indkomstskat anses den efter stk. 1 indeholdte særlige indkomstskat for at være indeholdt forlods. Resterende beløb anses som A-skat.

Stk. 3. Bestemmelserne om A-skat i kildeskattelovens §§ 55, 56 og 57, stk. 1-2, § 63, stk. 2, §§ 68, 69, 70, § 72, stk. 1, §§ 73 og 83-86 gælder også for skat efter stk. 1.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen og kontrollen af indeholdelsespligten.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989 og har virkning fra og med indkomståret 1989.

Stk. 2. § 1, nr. 23, har dog for så vidt angår opkrævning af foreløbig skat først virkning fra og med indkomståret 1990.

Stk. 3. § 2 har virkning for afståelser, der sker den 1. januar 1989 eller senere.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 16. september 1988, ændres to steder i § 5, stk. 1, »januar 1980« til: »januar 1988« og »årene 1975 til 1979« ændres til: »årene 1982 til 1987«.

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 16. september 1988, ændres to steder i § 5, stk. 1, »januar 1980« til: »januar 1988« og »årene 1975 til 1979« ændres til: »årene 1982 til 1987«.

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 16. september 1988, ændres to steder i § 5, stk. 1, »januar 1980« til: »januar 1988«, og »årene 1975 til 1979« ændres til: »årene 1982 til 1987«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989 og har virkning fra og med indkomståret 1989.

Stk. 2. § 1, nr. 18, har dog for så vidt angår opkrævning af foreløbig skat først virkning fra og med indkomståret 1990.

Stk. 3. § 2 har virkning for godtgørelse m.v., der udbetales den 1. januar 1990 eller senere.

Stk. 4. § 3 har virkning for afståelser, der sker den 1. januar 1989 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål

Formålet med lovforslaget er at lette og effektivisere restanceinddrivelsen på skatteområdet. Dette formål søges opnået ved at begrænse mulighederne for, at restancer opstår, herunder at påvirke skatteydernes betalingsmønster, således at der forskudsregistreres korrekt, og at restskatter undgås. Endvidere er det hensigten, at opkrævningen af de restancer, der opstår, sker hurtigt og med brug af de færrest mulige ressourcer.

Lovforslaget indeholder følgende punkter

- Forhøjelse af indregningsgrænsen for restskat og indførelse af obligatorisk indregning op til grænsen - pkt. 2.

- Forhøjelse af procenttillægget ved restskat - pkt. 3.

- Forlængelse af fristen for indbetaling af foreløbige skattebeløb på mere end 25.000 kr. til den 15. februar - pkt. 4.

- Indeholdelse af særlig indkomstskat ved udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale - pkt. 5.

Endvidere vil der blive udsendt en ændring til kildeskattebekendtgørelsen, hvorefter stipendier fra Statens Udannelsesstøtte omlægges fra B-indkomst til A- indkomst - pkt. 6.

Endelig foreslås det ved lovforslaget at indføre nogle bundgrænser for opkrævning og udbetaling af beløb. Der henvises til pkt. 7.

Udover ovennævnte punkter indeholder lovforslaget et forslag til en mindre ændring i ejendomsavancebeskatningsloven.

Kildeskatteloven er senest ændret ved lov nr. 763 af 14. december 1988, jf. Folketingstidende 1988-89, sp. 303, 878, 3377, 3563; Tillæg A: 1493; Tillæg B: 197.

Lov om særlig indkomstskat m.v. er senest ændret ved lov nr. 360 af 10. juni 1987, jf. Folketingstidende 1986-87, sp. 5682, 7667, 12.920, 13.272; Tillæg A: 3481; Tillæg B: 2473; Tillæg C: 905.

Lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom er senest ændret ved lov nr. 227 af 22. april 1987, jf. Folketingstidende 1986-87, sp. 4784, 5487, 9313, 9682; Tillæg A: 2649; Tillæg B: 551; Tillæg C: 353.

2. Ændrede regler for indregning af restskat

Efter den gældende regel i kildeskattelovens § 61, stk. 3, skal der for de skatteydere hvis restskat (incl. evt. morarenter) er mindre end 5.000 kr., ske en indregning af denne restskat i næste års forskudsskat. For dette år opkræves således yderligere foreløbig skat (A- eller B-skat) til dækning af det overførte beløb.

Reglen i kildeskattelovens § 61, stk. 3, gælder ikke, hvor udskrivningsdatoen for årsopgørelserne er senere end den 1. oktober i slutligningsåret. I disse tilfælde forfalder restskatten til betaling i 10 rater i det følgende år, således at den skattepligtige betalingsmæssigt stilles på samme måde, som hvis restskatten var overført til opkrævning som B-skat, jf. § 61, stk. 4. Er årsopgørelsen først udskrevet den 1. januar eller senere, skal betaling ske over de resterende B- skatterater, dog således at betalingen skal ske i mindst 3 rater, idet der bortses fra månederne juni og december.

Med hensyn til den restskat, som incl. evt. morarenter er på mindst 5.000 kr., skal der ikke finde indregning sted. Sådan restskat opkræves ratevis ved særskilte opkrævninger, jf. § 61, stk. 5. Beløbene forfalder til betaling den 1. i hver af månederne september, oktober og november i det år, hvori ligningen foretages. Såfremt årsopgørelserne først udskrives den 1. september eller senere i det år, hvori ligningen foretages, forfalder raterne til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra juni og december måned.

For at flere skatteydere med restskat kan få glæde af ordningen med indregning og for at få en grænse, der i højere grad svarer til indkomstniveauet i dag, foreslås det at forhøje grænsen for, hvornår indregning skal ske til et beløb på til og med 10.000 kr.

Det foreslås desuden, at beløbsgrænsen reguleres efter bestemmelsen i personskattelovens § 20.

Opkrævningsmetoden, hvorefter der for de mindre restskatter sker indregning i næste års forskudsskat, er en hensigtsmæssig metode både for skatteyderne og for skattemyndighederne.

For skatteyderne betyder det en lettelse, idet der er mange skatteydere, som ikke skal foretage indbetaling af restskat ifølge en særskilt opkrævning. At restskatten indregnes, betyder endvidere en lettelse for de familier, som har en anspændt økonomi, og som ville have svært ved at betale restskatten kontant. Ordningen med opkrævning af restskat i den løbende skat føles generelt mindre belastende, end hvor beløbene skal betales særskilt. Forhøjes grænsen, vil mange flere skatteydere med restskat få glæde af ordningen.

For skattemyndighederne betyder en forhøjelse af indregningsgrænsen en administrativ lettelse, idet antallet af restancer vil blive reduceret, og der undgås udsendelse af opkrævninger.

Den nuværende beløbsgrænse på 5.000 kr. blev fastsat ved lov nr. 263 af 27. maj 1981, der forhøjede grænsen for hvornår indregning skal ske fra 3.000 kr. til 5.000 kr. Beløbsgrænsen er ikke siden blevet forhøjet.

Såfremt restskatten overstiger grænsen for, hvornår indregning kan ske, vil der som nævnt efter de gældende regler ske opkrævning af hele restskatten over 3 rater. Det foreslås i stedet, at indregningen gøres obligatorisk, således at de første 10.000 kr. altid indregnes. Det bliver herefter kun det overskydende beløb, der i givet fald opkræves ratevis.

For skatteyderne vil dette være en lettelse, idet den restskat, der vil blive opkrævet ratevis, vil blive mindre, og en indregning er alt andet lige ikke så belastende for økonomien som en kontant betaling.

For skattemyndighederne vil det betyde en lettelse med hensyn til restanceinddrivelsen, idet det i de fleste tilfælde kun er den resterende restskat, der vil kunne opstå restanceproblemer med.

I de tilfælde, hvor årsopgørelsen udskrives senere end den 1. oktober i slutligningsåret, kan der som ovenfor nævnt ikke ske indregning. Efter de gældende regler skal det beløb, der ellers ville have været indregnet, i stedet betales over 10 rater i det følgende år på samme måde som ved B-skatteindbetalinger. Uanset at der indføres en ordning med obligatorisk indregning, forekommer det mest hensigtsmæssigt at bibeholde denne ordning, idet det stadig er hensigten, at skatteyderne så vidt muligt skal stilles som om indregning er sket. For disse skatteydere vil dette medføre, af den del af restskatten, der ikke overstiger 10.000 kr., så vidt muligt skal betales over 10 B-skatterater, mens et eventuelt resterende beløb skal betales over 3 rater i de nærmest følgende 3 måneder.

3. Forhøjelse af procenttillægget ved restskat

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 61, stk. 2, at der ved betaling af restskat tillige skal betales et procenttillæg på 7 pct. af restskatten. Udgør restskatten (incl. evt. morarenter) et beløb, der er mindre end 5.000 kr., skal der dog betales et tillæg på 8 pct. af restskatten.

For at påvirke skatteyderne til at blive forskudsregistreret så korrekt som muligt og til at undgå restskatter foreslås det at forhøje procenttillægget til restskatten. Det foreslås at forhøje tillægget til 10 pct. for alle restskatter, uanset om der sker indregning eller ej.

Efter de gældende regler er procenttillægget for en restskat, der er mindre end 5.000 kr. og derfor indregnes i næste års forskudsskat, fastsat til 8 pct., hvorimod tillægget er på 7 pct. i de tilfælde, hvor der ikke sker indregning. Denne forskel hænger sammen med, at der ved indregning er tale om en længere kredittid.

Det foreslåede fælles procenttillæg bevirker, at procenttillægget til den del af restskatten, der ikke kan indregnes, vil svare til en højere pro anno-rente, idet kredittiden i disse tilfælde er kortere end i de tilfælde, hvor der sker indregning.

Det er herved hensigten at påvirke skatteyderne til at undgå de store restskatter.

4. Forlængelse af fristen for indbetaling af foreløbige skattebeløb på mere end 25.000 kr.

I medfør af kildeskattelovens § 59 kan den skattepligtige foretage frivillig indbetaling af foreløbig skat. Sådan indbetaling kan også foretages efter udløbet af indkomståret og til og med den 1. juli i slutligningsåret. Det fremgår dog af bestemmelsen, at indbetaling efter 1. februar i slutligningsåret ikke kan overstige 25.000 kr.

Det foreslås at ændre fristen for, hvornår indbetalinger på mere end 25.000 kr. kan foretages, til den 15. februar. Denne dato anvendes allerede som frist for indsendelse af oplysningskort, og skatteyderne har større mulighed for at beregne deres skat, da det nødvendige materiale hertil må anses for modtaget på dette tidspunkt.

5. Indeholdelse af særlig indkomstskat

Efter de gældende regler skal særlig indkomstskat betales i 3 rater, der forfalder i september, oktober og november måned, i året efter indkomsten er optjent.

Der betales 50 pct. i særlig indkomstskat som udgangspunkt med et bundfradrag på 6.000 kr.

Det fremsatte forslag går ud på, at der løbende indeholdes 50 pct., når en arbejdsgiver udbetaler særlig indkomst i form af fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale og beløbet overstiger 6.000 kr. på årsbasis.

Formålet med forslaget er stort set at eliminere efterbetaling af skat og restancer på dette område. Efterbetaling vil kun forekomme i få tilfælde, f.eks. hvor en lønmodtager får godtgørelser fra 2 forskellige arbejdsgivere i samme indkomstår og herved får 2 bundfradrag.

Forslaget vil kun give et ubetydeligt merarbejde for arbejdsgiveren, der i forvejen skal tage stilling til beløbets skattemæssige stilling.

Det vil desuden betyde, at denne særlige indkomstskat indbetales til det offentlige op til 2 år før den indbetales efter de nuværende regler.

Forslaget vil indebære, at arbejdsgiveren ved udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale skal indeholde 50 pct. med et bundfradrag på 6.000 kr. Beløbet indbetales til Statsskattedirektoratet sammen med indeholdt A-skat.

Der vil fortsat være 2 årsopgørelser, een for almindelig indkomst og een for særlig indkomst, og de omhandlede godtgørelser m.v. vil stadig fremgå af årsopgørelsen for særlig indkomst.

Efter forslaget skal de for lønmodtageren indeholdte beløb forlods overføres til dækning af særlig indkomstskat. Det resterende beløb anses som indeholdt A-skat.

I langt de fleste tilfælde vil den indeholdte særlige indkomstskat svare til den endelige skat.

Af de skattebeløb, som de indeholdelsespligtige har indeholdt i løbet af året, anses den særlige indkomstskat som nævnt for indeholdt forud for A-skatten. Dette har betydning for opgørelsen af restskatten i de tilfælde, hvor der er indeholdt for lidt eller ingen særlig indkomstskat, med heraf følgende procenttillæg vedrørende den almindelige indkomstskat.

Den foreslåede ordning er udformet således, at den er let at administrere for såvel arbejdsgivere som skattemyndigheder og opfattes som enkel for skatteyderne.

6. Ændring af stipendier fra B-indkomst til A-indkomst

Som følge af opkrævningsformen forekommer der flere skatterestancer hos B-indkomstmodtagere end hos A- indkomstmodtagere. På baggrund heraf kan det være hensigtsmæssigt, at flere arter af B-indkomst ændres til A-indkomst for herved at forbedre restanceinddrivelsen.

Efter §§ 2 og 5 i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 880 af 23. december 1988, udbetales der stipendier til uddannelsessøgende. Dette beløb er indkomstskattepligtigt og er efter de gældende regler B-indkomst.

For at nedbringe restancerne for denne type B-indkomstmodtagere er det derfor hensigten, at stipendier til uddannelsessøgende gøres til A-indkomst. Derved trækkes der løbende A-skat af stipendierne, fremfor at de studerende selv skal indbetale B-skatten.

Denne ændring kræver ikke en ændring af kildeskatteloven, men alene en ændring af kildeskattebekendtgørelsen.

De tekniske spørgsmål i forbindelse med omlægningen undersøges nærmere, og samtidig overvejes ikrafttrædelsestidspunktet.

7. Indførelse af bundgrænser

Ved lovforslaget er det endvidere hensigten at indføre bundgrænser m.v. for skattemyndighedernes opkrævning og udbetaling af skattebeløb.

Efter de gældende regler er der kun i få tilfælde fastsat grænser for størrelsen af de skattebeløb, der skal opkræves eller udbetales til skatteyderne.

I kildeskattelovens § 62, stk. 3, er det dog bestemt, at en overskydende skat først skal udbetales, når den er på 25 kr. eller derover. For kontant udbetaling af udbytteskat og skattegodtgørelse findes der tilsvarende bestemmelser i kildeskattelovens § 67 og § 67 A. Efter kildeskattelovens § 56, stk. 3, kan skatteministeren fastsætte bundgrænser på ikke over 10 kr. i forbindelse med efterbetaling fra og tilbagebetaling til en indeholdelsespligtig. I § 14 er der desuden fastsat bundgrænser for opkrævning fra og udbetaling til dødsboer m.v. Der er tale om restskat eller overskydende skat for mellemperioden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, og grænserne er fastsat til henholdsvis 4.000 kr. for restskat og 500 kr. for overskydende skat.

I mange tilfælde er der ikke fastsat bundgrænser. Er der således i et tilfælde sket udbetaling af overskydende skat, og fremkommer der senere en ændret årsopgørelse med en yderligere overskydende skat på een krone, vil denne ene krone skulle udbetales.

For så vidt angår størrelsen af de rater, der i givet fald skal indbetales, er der administrativt fastsat en bundgrænse for rateindbetalinger på 5 kr. ved restskat m.v. og 10 kr. ved B-skatteopkrævning.

For skatteyderne virker de nugældende ordninger ikke særligt hensigtsmæssige, og det kan føles irriterende at skulle betale en restskat på f.eks. 250 kr. i 10 rater a 25 kr. Samtidig kan administrationsomkostningerne i forbindelse med udsendelse af sådanne opgørelser kun vanskeligt dækkes af provenuet ved betaling af disse små beløb.

På denne baggrund foreslås det, at der fastsættes en generel bundgrænse for opkrævninger og udbetalinger på 25 kr. Denne grænse må anses for at være af en rimelig og mere hensigtsmæssig størrelse. Det foreslås endvidere, at der fastsættes en regel om, at størrelsen af raterne som hovedregel skal være på mindst 100 kr.

De hidtidige grænser i § 14 for opkrævning og udbetaling for mellemperioden foreslås i tilknytning hertil forhøjet fra 4.000 kr. til 10.000 kr. for restskat og fra 500 kr. til 1.000 kr. for overskydende skat.

Administrative virkninger

Som også nævnt i de almindelige bemærkninger under de enkelte punkter vil en del af forslagene betyde lettelser for skatteadministrationen.

Nogle af forslagene vil således være medvirkende til at forhindre, at restancesager opstår. Dette gælder især forhøjelsen af indregningsgrænsen, der vil indebære at restancesager på mellem 5.000 kr. og 10.000 kr. undgås, samt ved en indeholdelsesordning for særlig indkomstskat.

Forslaget om en obligatorisk indregning op til grænsen vil endvidere gøre det lettere for skatteyderne at betale restskatten, og dette vil også være medvirkende til at restancesager ikke opstår. Omlægningen af stipendier fra B-indkomst til A-indkomst vil ligeledes medvirke hertil.

Forhøjelsen af indregningsgrænsen fra 5.000 kr. til 10.000 kr. vil give en administrativ lettelse på kommunernes incassokontorer. Det skønnes at være i størrelsesordenen 38.000 inddrivelsessager, der kan undgås ved en forhøjelse af indregningsgrænsen, hvilket svarer til ca. 12 pct. af samtlige inddrivelsessager. Det er imidlertid ikke muligt at angive den kommunale besparelse herved, idet der ikke findes eksakte skøn over enhedsomkostningerne ved en inddrivelsessag.

Forhøjelsen af procenttillægget ved restskat vil skabe et incitament for skatteyderne til at blive forskudsregistreret så korrekt som muligt og at undgå restskat, hvad der også vil give en vis administrativ besparelse.

Endelig vil indførelsen af de foreslåede bundgrænser betyde, at en del administrationsomkostninger spares bl.a. i forbindelse med udsendelse af giroanvisninger, opgørelser m.v.

Gennemførelsen af lovforslaget vil indebære visse administrative omkostninger i Statsskattedirektoratet til omlægning og udvikling af edb-systemerne. Det skønnes, at udgifterne vil udgøre ca. 2-4 mill. kr.

Endvidere skønnes det nødvendigt i en overgangsperiode at forhøje driftsbudgetterne for slutsystemet og CSR-K med 2-3 mill. kr. pr. år, da transaktionsmængden forøges.

Provenumæssige virkninger

Skønnene over de provenumæssige konsekvenser af lovforslaget er bl.a. baseret på de seneste oplysninger om betalingsmønstret for restskatter og frivillige indbetalinger. Der er tale om meget usikre skøn, idet så store ændringer må formodes at give anledning til ændringer i skatteydernes adfærd, det vil sige ændringer i betalingsmønstret, hvilket også er et af formålene med lovforslaget. Det er imidlertid ikke muligt at forudsige disse adfærdsændringer mere præcist.

På lidt længere sigt må der ventes et mindsket skattetab som følge af, at der opstår færre restancer. Denne virkning er ikke medregnet i provenuskønnene.

Oversigt over lovforslagets provenumæssige konsekvenser

(bortset fra ændret adfærd, jf. teksten).

--------------------------------------------------------------------- Likviditetstab/ Rentetab Provenu- gevinst (* 1) gevinst (* 2) ændring (* 3) --------------------------------------------------------------------- 1990 1991 1990 1991 1990 1991 --------------------------------------------------------------------- ------------------ Mill. kr. ---------------------- 1. Indregnings- grænsen for restskatter hæves fra 5.000 kr. til 10.000 kr. med indregning op til indregningsgrænsen fra indkomståret 1989 -1.750 - -135 -135 - - 2. Ændring af procenttillæggene for restskat fra indkomståret 1989. - - - - 155 155 3. Forlængelse af fristen for fri- villige indbe- talinger over 25.000 kr. fra indkomståret 1989. - - -5 -5 - - 4. Minimumsgrænser for opkrævning og udbetaling af restskat, over- skydende skat m.v. fra indkomståret 1989. - - - - -10 -10 5. Indeholdelse af skat af visse typer særlig indkomst fra indkomståret 1990. 175 - 15 15 - - --------------------------------------------------------------------- Ialt -1.575 - -125 -125 145 195 ---------------------------------------------------------------------

(* 1) Angiver betalinger der flyttes fra et finansår til et andet.

(* 2) Angiver rentetab/gevinst ved udskydelse/fremrykning af indbetalinger, idet det antages, at staten alternativt skulle låne pengene til en rente på 9 pct.

(* 3) Angiver mindre-/merindtægter på § 1 på finansloven.

Indregningsgrænsen for restskat hæves fra 5.000 kr. til 10.000 kr.

Forhøjelsen af bundgrænsen for indregning af restskat i forskudsskat fra 5.000 kr. til 10.000 kr., samt forslaget om, at der altid skal ske indregning af restskat op til indregningsgrænsen på 10.000 kr. i forskudsskatten, vil medføre, at en del af indbetalingerne af restskat vedrørende indkomståret 1989 udskydes fra månederne september, oktober og november 1990 til hele året 1991.

Endvidere skønnes de frivillige indbetalinger af restskat i 1990 vedrørende indkomståret 1989 at blive reduceret som følge af forslaget. Det skyldes, at en del af skatteyderne formentlig vil vælge at betale restskatten ned til den nye højere grænse på 10.000 kr. gennem frivillig indbetaling i stedet for at betale ned til 5.000 kr. efter gældende regler. Den isolerede effekt heraf vil føre til nedgang i de frivillige indbetalinger, som modsvares af en tilsvarende højere restskat, som indregnes i forskudsskatten for 1991.

Likviditetstabet skønnes til ca. 1.750 mill. kr. i 1990. Likviditetstabet påfører staten et rentetab, der kan skønnes til i størrelsesordenen 135 mill. kr. årligt for 1990.

Som nævnt skønnes forhøjelsen af indregningsgrænsen at medføre, at en del af de frivillige indbetalinger konverteres til indregnet restskat. Da procenttillægget til indregnet restskat efter lovforslaget er 10 pct., mens der intet procenttillæg er til frivillige indbetalinger, medfører konverteringen et merprovenu på procenttillægget. Til gengæld ventes forslaget at medføre et fald i restancerne på de restskatter, der flyttes fra opkrævning til indregning i næste års forskudsskat, og dermed et fald i morarenterne. Dette fald i morarenterne modvirkes dog delvist af, at flere restskatter betales til tiden, hvilket giver staten en rentegevinst. Alt i alt skønnes provenuvirkningerne af disse usikre bevægelser nogenlunde at opveje hinanden.

Ændring af procenttillæggene for restskat.

Forhøjelsen af procenttillægget til restskatter til 10 pct. har til formål at øge incitamentet til at betale restskat enten ved frivillig indbetaling eller ved indregning i forskudsskatten. Indregning af restskat i forskudsskatten reducerer erfaringsmæssigt restancerne.

Procenttillægget til restskat over og under 10.000 kr. bør af forenklingshensyn og administrative hensyn være ens, hvilket indebærer, at procenttillægget til restskat under 10.000 kr., der indregnes i forskudsskatten 2 år efter indkomståret, svarer til en lavere p.a. rente på grund af den længere kredittid. For skatteydere med store restskatter vil der med det foreslåede procenttillæg være et stærkere incitament til enten at indbetale hele restskattebeløbet som frivillig indbetaling eller at foretage frivillig indbetaling ned til 10.000 kr., således at restbeløbet indregnes i forskudsskatten.

De foreslåede ændringer i procenttillæggene skønnes under forudsætning af uændret adfærd hos skatteyderne at medføre følgende merprovenu

--------------------------------------------------------------------- Årligt Heraf i 1990 --------------------------------------------------------------------- ------ mill. kr. ----- Restskatter under 10.000 kr.: Procenttillæggene øges fra 8 pct. til 10 pct. (Indregnes i 1991) 50 0 Restskatter over 10.000 kr.: Procenttillæggene øges fra 7 pct. til 10 pct. Opkræves i 1990) 155 155 --------------------------------------------------------------------- I alt 205 155 ---------------------------------------------------------------------

Fristen for frivillige indbetalinger forlænges til 15. februar.

Forlængelse af fristen for frivillige indbetalinger fra 1. februar til 15. februar skønnes at medføre, at størsteparten af indbetalingsbeløbene flyttes frem til fristens udløb.

De frivillige indbetalinger inden 2. februar var i 1987 ca. 1.800 mill. kr. Såfremt indbetalingen af et beløb i denne størrelsesorden udskydes i 14 dage, vil det påføre staten et rentetab, der kan skønnes til godt 5 mill. kr. årligt fra 1990.

Ændringerne i procentsatserne og forhøjelsen af indregningsgrænsen for restskat til 10.000 kr. må imidlertid antages at ændre skatteydernes adfærd. Forhøjelsen af indregningsgrænsen vil isoleret betragtet føre til en nedgang i de frivillige indbetalinger. På den anden side vil de forhøjede procenttillæg til restskatten og forlængelsen af fristen for frivillige indbetalinger på over 25.000 kr. øge incitamentet til frivillige indbetalinger. Samlet skønnes de frivillige indbetalinger at stige, og herved reduceres den skønnede stigning i provenuet af procenttillæggene.

Minimumsgrænser for opkrævning og udbetaling af beløb.

a) Restskatter under 25 kr. opkræves ikke.

b) Ved ansættelsesændringer indføres minimumsgrænse på 25 kr. for opkrævning/udbetaling af restskat/overskydende skat.

c) Det foreslås, at efterbetaling fra og tilbagebetaling til indeholdelsespligtige kun finder sted, når beløbet overstiger 100 kr., for renter og gebyrer dog 25 kr.

d) Grænsen for opkrævning af restskat ved en afsluttende ansættelse af et dødsbo m.v. hæves fra 4.000 kr. til 10.000 kr. og grænsen for udbetaling af overskydende skat hæves fra 500 kr. til 1.000 kr.

Det samlede provenutab af de ændrede grænser skønnes at være i størrelsesordenen 10 mill. kr.

Indeholdelse af skat af visse typer særlig indkomst.

På baggrund af oplysninger for 1985 kan provenuet af særlig indkomstskat vedrørende fratrædelsesgodtgørelse og gaver, gratialer m.v. skønnes til at være i størrelsesordenen 175 mill. kr. Dette beløb vil efter forslaget blive afregnet i selve indkomståret i stedet for året efter, hvilket vil give en likviditetsforbedring i 1990 af denne størrelsesorden.

Den årlige rentegevinst kan da skønnes til ca. 15 mill. kr.

Ændring af stipendier fra B-indkomst til A-indkomst.

Udover lovforslagets bestemmelser er det tanken at ændre kildeskattebekendtgørelsen, så stipendier ændres fra B-indkomst til A-indkomst.

De samlede årlige stipendieudbetalinger fra SU skønnes til ca. 4 mia. kr. Det kan antages, at knap halvdelen af dette beløb ligger ud over personfradrag og andre fradrag, og dermed beskattes. På den baggrund kan skatterne heraf skønnes til omkring 800-900 mill. kr. Det må endvidere antages, at en ikke uvæsentlig del af disse indtægter ikke er taget i betragtning ved forskudsregistreringen, og dermed ikke opkræves ved B-skattebillet i løbet af året. De vil derfor resultere i restskat, der bliver indregnet i forskudsskatten to år efter indkomståret, såfremt restskatten er mindre end 10.000 kr.

Hvis f.eks. 1/3 af indtægterne resulterer i restskatter, og disse alle antages at være under 10.000 kr., vil en omlægning af SU-indkomst til A-indkomst betyde, at indbetalingen af skattebeløb på 250-300 mill. kr. fremrykkes med op til 2 år.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Det foreslås i § 14, stk. 2, at forhøje grænserne for, hvornår der sker opkrævning fra eller udbetaling til dødsboer for mellemperioden. Det foreslås endvidere i § 14, stk. 9, at forhøje grænsen for, hvornår der sker udbetaling til den efterlevende ægtefælle. Der kan henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 7.

Til nr. 3.

Der er tale om ændringer af redaktionel karakter.

Til nr. 4

Det foreslås, at indsætte en generel bestemmelse i kildeskattelovens § 41, stk. 3, hvori det fastslås, at hvis den sidste rettidige indbetalingsdag falder på en helligdag eller en lørdag, forlænges betalingsfristen til den følgende hverdag.

Tidligere har der været en bestemmelse herom i § 58, 2. pkt., vedrørende B-skatter, ligesom der i § 62 B, stk. 1, vedrørende dødsboer har været en henvisning til § 58. Tilsvarende er der i kildeskattebekendtgørelsen fastsat regler herom for en række indbetalinger.

Som følge af, at der indføres en generel bestemmelse om udskydelse af betalingsfristen, foreslås bestemmelsen i § 58, 2. pkt., ophævet, ligesom henvisningen hertil i § 62 B foreslås ophævet. Bestemmelserne herom i kildeskattebekendtgørelsen vil ligeledes blive ophævet.

Til nr. 5

Der er tale om en ændring af redaktionel karakter.

Til nr. 6

Efter kildeskattelovens § 56, stk. 3, kan skatteministeren fastsætte minimumsgrænser på ikke over 10 kr. for efterbetaling fra og tilbagebetaling til den indeholdelsespligtige i tilfælde, hvor det beløb, der skal indbetales afviger fra det faktisk indbetalte beløb. Denne bestemmelse skal ses på baggrund af de forhold, som var gældende ved kildeskattelovens indførelse, hvorefter man afstemte de indeholdelsespligtiges konti for hver redegørelsesperiode.

Senere er indført afstemning efter saldoprincippet, hvorefter restancerne opgøres som en samlet sum.

Efter administrativ praksis påbegyndes en inkassosag først, når saldoen er mindst 100 kr., med mindre restancen vedrører en ikke betalt opkrævning af renter eller gebyr på over 25 kr.

Beløb, der ikke er til opkrævning, afgangsføres ikke, men vil til enhver tid blive medtaget i saldoen og blive opkrævet, når denne overstiger 100 kr.

Med lovændringen fastslås denne administrative praksis i lovgivningen.

Til nr. 7

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4.

Til nr. 8

Det foreslås at forlænge fristen for, hvornår der kan foretages frivillig betaling af foreløbige skattebeløb på mere end 25.000 kr. til den 15. februar. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.

Til nr. 9

I lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås ændringer i kildeskattelovens § 61.

I § 61, stk. 2, er det foreslået at forhøje procenttillægget ved restskat fra henholdsvis 7 og 8 pct. til 10 pct. Efter forslaget er procentsatsen den samme, uanset om restskatten indregnes eller ej. Der kan henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.

Herudover foreslås der ændringer i bestemmelserne for betaling af restskatten.

Det foreslås, at indregningsgrænsen forhøjes fra 5.000 kr. til 10.000 kr., og at indregning op til grænsen gøres obligatorisk, uanset om restskatten er større.

Efter de gældende regler har indregning skullet ske i de tilfælde, hvor restskatten med tillæg af eventuelle morarenter i henhold til § 63, stk. 1, var mindre end 5.000 kr. Indregning kunne således kun ske, hvor restskat og renter maksimalt udgjorde 4.999 kr. Overførslen skete herefter med tillæg af procenttillæg i henhold til § 61, stk. 2, 2. pkt.

Efter forslaget er det restskatter og morarenter på til og med 10.000 kr., der skal indregnes. Grænsen reguleres dog i henhold til personskattelovens § 20, jf. den foreslåede bestemmelse i § 61, stk. 8. Indregningen sker med tillæg af procenttillæg i henhold til § 61, stk. 2. Selvom at der er tale om en større restskat, og procenttillægget derfor er beregnet på baggrund af et større beløb, er det dog kun den del af procenttillægget, der svarer til den indregnede restskat, der overføres.

Indførelsen af den obligatoriske indregning medfører, at såfremt årsopgørelsen udskrives senest den 1. oktober i slutligningsåret, sker der altid indregning af de første 10.000 kr., jf. den foreslåede § 61, stk. 3. En eventuel resterende restskat betales over 3 rater, jf. den foreslåede § 61, stk. 4.

Såfremt årsopgørelsen først udskrives efter den 1. oktober, kan indregning ikke ske. De første 10.000 kr. vil dog i stedet skulle betales over 10 B-skatterater, således at skatteyderen stilles på samme måde, som om denne del af restskatten var blevet indregnet som B- indkomst, jf. den foreslåede § 61, stk. 5. En eventuel resterende restskat betales over 3 rater, jf. den foreslåede § 61, stk. 6.

Der kan endvidere henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.

Til nr. 10

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 17 og 18.

Til nr. 11, 12, 13, 14 og 15

Der er tale om ændringer af redaktionel karakter.

Til nr. 16

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4.

Til nr. 17 og 18

Den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens§ 62 C indeholder dels regler om ratestørrelser dels regler om bundgrænser ved opkrævning og udbetaling af skattebeløb.

Efter forslaget skal som hovedregel kun rater på mindst 100 kr. udskrives. Hvis raten ved opkrævning efter de almindelige regler bliver mindre, reduceres antallet af rater. En B-skat på 500 kr. vil således blive opkrævet i 5 rater a 100 kr., der forfalder i januar, februar, marts, april og maj måned. Beløb under 100 kr. opkræves altid i een rate.

I stk. 2 bestemmes, at skattebeløb under 25 kr. ikke opkræves eller udbetales. Beløbsgrænsen er inklusive tillæg, godtgørelser og renter efter §§ 61 - 63. Det drejer sig efter de gældende regler om tillæg efter § 61, stk. 2, godtgørelse efter § 62, stk. 3, renter efter § 62, stk. 4, og § 63.

Ved beregningen tillægges endvidere beløb vedrørende samme indkomstår, der ikke tidligere er opkrævet eller udbetalt. Hvis f.eks. en overskydende skat på 23 kr. ændres til 35 kr., sker der således udbetaling af hele beløbet. Derimod sker der ikke udbetaling af 5 kr., hvis en tidligere udbetalt overskydende skat på 2.000 kr. ændres til 2.005 kr.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 62 C, stk. 3, opkræves kun hele kronebeløb. Tilsvarende gælder ved opkrævning i rater.

I konsekvens af indførelsen af en generel bestemmelse vedrørende bundgrænser er det foreslået, at ophæve de hidtidige specialbestemmelser herom i § 62, stk. 2, og i § 62 B, stk. 3.

Der kan endvidere henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 7.

Til nr. 19, 20, 21 og 22

Forslaget medfører, at udbytteskat sammenlagt med skattegodtgørelse kun udbetales kontant, hvis beløbet er 25 kr. eller derover. Efter de gældende regler er der kun fastsat en bundgrænse på 25 kr. for udbetaling til dødsboer. Bundgrænsen svarer til den generelle bundgrænse, der foreslås indført i § 62 C.

Herudover indeholder forslaget enkelte redaktionelle ændringer.

Til § 2

Der foreslås indsat en ny paragraf i lov om særlig indkomstskat, hvorefter der her iværksættes en indeholdelsesordning. Dernæst bestemmes, at af indeholdt A-skat og særlig indkomstskat anses særlig indkomstskat at være indeholdt forlods.

I øvrigt gælder kildeskattelovens regler om begæring om tilbagebetaling, forfaldstidspunkt, redegørelse, morarenter, hæftelse og lønindeholdelse m.v. også for indeholdelse af fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale.

Arbejdsgiveren kan straffes efter tilsvarende regler, som gælder for indeholdelse af A-skat efter kildeskatteloven.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 5.

Til § 3

Forslaget er en konsekvens af lov nr. 354 af 1. juli 1988 om ændring af lov om beregning af et reguleringspristal.

Til § 4

Forslaget skal som udgangspunkt have virkning for indkomståret 1989 og senere indkomstår.

Den i § 1, nr. 18, foreslåede bundgrænse har dog for så vidt angår opkrævning af foreløbig skat først virkning fra og med indkomståret 1990.

Den i § 2 foreslåede indeholdelsesordning i fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale skal have virkning for udbetalinger, der foretages den 1. januar 1990 eller senere.

Den i § 3 foreslåede ændring i ejendomsavancebeskatningsloven skal have virkning for afståelser, der sker den 1. januar 1989 eller senere.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989 og har virkning fra og med indkomståret 1989.

Stk. 2. § 1, nr. 18, har dog for så vidt angår opkrævning af foreløbig skat først virkning fra og med indkomståret 1990.

Stk. 3. § 2 har virkning for godtgørelse m.v., der udbetales den 1. januar 1990 eller senere.

Stk. 4. § 3 har virkning for afståelser, der sker den 1. januar 1989 eller senere.

§ 5. Anskaffelsessummen reguleres med samme procent som ændringen i reguleringspristallet for januar, der har januar 1980 = 100, regnet fra anskaffelsesåret til afståelsesåret og afrundet til hele procenter. Danmarks Statistik beregner et særligt reguleringspristal for årene 1975 til 1979, der har januar 1980 = 100, og som fra år til år nøje følger reguleringspristallets udvikling i disse år. Skatteministeren offentliggør dette særlige pristal.

Efter 2. behandling den 11. maj 1989

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 12. Det påhviler den skattepligtige at indgive selvangivelse af den særlige indkomst efter de for almindelig indkomstskat til staten gældende regler. Disse regler finder desuden anvendelse ved ansættelsen af den særlige indkomst og påklage af ansættelsen.

Stk. 2. Den særlige indkomstskat forfalder til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september, oktober og november i det år, hvori skatten pålignes, med sidste rettidige betalingsdag for den skattepligtige den 20. i forfaldsmåneden. Falder sidste rettidige betalingtsdag på en helligdag eller en lørdag forlænges fristen til den følgende hverdag. Skatteministeren fastsætter i øvrigt de nærmere regler for opkrævningen og indbetalingen i statskassen af den særlige indkomstskat.

Stk. 3. I øvrigt finder de for den almindelige indkomstskat til staten gældende regler anvendelse, for så vidt de er forenelige med bestemmelserne i denne lov.

2. Efter § 17, indsættes

»§ 18. Ved udbetaling af godtgørelse m.v. fra en arbejdsgiver efter § 2, nr. 9 og 10, skal den, der udbetaler godtgørelsen m.v. indeholde 50 pct. af beløbet, i det omfang det samlede årsbeløb overstiger 6.000 kr. Det indeholdte beløb forfalder til betaling og indbetales sammen med A-skat til Statsskattedirektoratet. Beløbet fragår i den særlige indkomstskat, der beregnes for det pågældende indkomstår. Et overskydende skattebeløb udbetales til den skattepligtige i det omfang, der ikke kan ske modregning med andre skattekrav.

Stk. 2. Af den for den skattepligtige ialt indeholde A-skat og særlige indkomstskat anses den efter stk. 1, indeholdte særlige indkomstskat for at være indeholdt forlods. Resterende beløb anses som A-skat.

Stk. 3. Bestemmelserne om A-skat i kildeskattelovens §§ 55, 56 og § 57, stk. 1-2, § 63, stk. 2, §§ 68, 69, 70, § 72, stk. 1, §§ 73 og 83-86 gælder også for skat efter stk. 1.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen og kontrollen af indeholdelsespligten.

§ 14. Stk. 1. . . .

Stk. 2. Både skattemyndigheden og boet kan dog kræve, at der for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet sker en afsluttende ansættelse af indkomst erhvervet af afdøde og af en ægtefælle, som afdøde levede sammen med. Hvis summen af den beregnede slutskat for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og den eventuelle særlige indkomstskat for samme periode og efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, overstiger summen af de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt før dødsfaldet eller skulle indeholdes af indtægter, indtjent før dette tidspunkt, med mindst 4.000 kr., skal boet betale det manglende skattebeløb. Overstiger summen af de nævnte foreløbige skattebeløb summen af slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og den eventuelle særlige indkomstskat og efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, med mindst 500 kr., kan boet kræve det beløb, der er betalt for meget, tilbagebetalt.

Stk. 3-8. . . .

Stk. 9. Sluttes boet, fordi afdøde intet har efterladt sig, eller ved udlæg til den, der bekoster begravelsen, eller ved udlæg efter skiftelovens § 10, stk. 2, gælder reglerne i stk. 2-8 ikke. Efterlader afdøde sig en ægtefælle, der levede sammen med afdøde, kan ægtefællen dog ved at indsende selvangivelse inden en måned efter skiftebehandlingens slutning kræve afsluttende ansættelse og tilbagebetaling uden om boet af det beløb, der er betalt for meget, hvis de foreløbige skatter m.v. overstiger de beregnede skatter m.v. med mindst 500 kr. Eventuel overskydende skat for det indkomstår, der ligger forud for dødsfaldet, udbetales ligeledes til længstlevende uden om det sluttede bo.

Stk. 10. . . .

3. I § 23, stk. 3, ændres »§ 62, stk. 3« til: »§ 62, stk. 2« og »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 62, stk. 3, 2. pkt.«.

§ 18 A. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed undlader at indeholde og indbetale skat af særlig indkomst efter§ 18, stk. 1, undlader at afgive redegørelse for indeholdelserne eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om samme forhold.

Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 4. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

Stk. 5. Kildeskattelovens § 79 om bødeforlæg gælder også for overtrædelser efter stk. 1.«.

§ 18 A. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed undlader at indeholde og indbetale skat af særlig indkomst efter § 18, stk. 1, undlader at afgive redegørelse for indeholdelserne eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om samme forhold.

Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fælleskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 4. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

Stk. 5. Kildeskattelovens § 79 om bødeforlæg gælder også for overtrædelser efter stk. 1«.

§ 18 A. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed undlader at indeholde og indbetale skat af særlig indkomst efter§ 18, stk. 1, undlader at afgive redegørelse for indeholdelserne eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om samme forhold.

Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 4. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

Stk. 5. Kildeskattelovens § 79 om bødeforelæg gælder også for overtrædelser efter stk. 1.«

§ 23, stk. 1-2. . . .

Stk. 3. Den i § 62, stk. 3, omhandlede godtgørelse samt de i § 62, stk. 4, 2. pkt., og § 62 A, stk. 3, 2. og 3. pkt., nævnte renter medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

4. I § 41, indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Falder sidste rettidige indbetalingsdag for skattebeløb efter denne lov på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.«.

§ 41. Indkomstskat til staten, formueskat, virksomhedsskat, kommunal og amtskommunal indkomstskat samt kirkelige afgifter tilsvares i løbet af indkomståret med foreløbige beløb. Dette sker enten ved indeholdelse i skattepligtig indkomst efter reglerne i §§ 43-49, ved indeholdelse i aktieudbytte m.v. efter reglerne i afsnit VI eller ved betaling i henhold til skattebillet. For personer, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, tilsvares de foreløbige beløb for et givet indkomstår i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

Stk. 2. Foreløbige beløb, der tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i §§ 43-49, benævnes »A-skat«, og foreløbige beløb, der tilsvares i henhold til skattebillet, benævnes »B-skat«. Skattepligtig indkomst, hvori A-skat skal indeholdes, benævnes »A-indkomst«. Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal indeholdes A-skat eller den i afsnit VI omhandlede udbytteskat eller royaltyskat, benævnes »B-indkomst«.

5. I § 55, stk. 1, ændres »§ 62, stk. 4« til: »§ 62, stk. 3«.

§ 55. Må det antages, at den allerede betalte foreløbige skat væsentligt vil overstige slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, og vil det virke åbenbart urimeligt at afvente det i § 62, stk. 4, fastsatte tidspunkt for tilbagebetalingen, tilbagebetales det beløb, som efter skattemyndighedens skøn er betalt for meget, straks. Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat inden udgangen af det kalenderår, hvori den foreløbige skat opkræves.

Stk. 2. Der ydes ikke renter ved tilbagebetaling af skat efter stk. 1.

6. § 56, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Hvis summen af de beløb, der for et kalenderhalvår skal betales efter redegørelsen med tillæg af eventuelt gebyr og renter, jf. §§ 57 og 63, afviger fra summen af de indbetalte beløb for samme tidsrum, skal efterbetaling fra og tilbagebetaling til den indeholdelsespligtige kun finde sted, når beløbet overstiger 100 kr. Renter og gebyrer skal dog altid betales, hvis de udgør mindst 25 kr.«.

§ 56. Stk. 1-2. . . .

Stk. 3. Skatteministeren kan endvidere fastsætte minimumsgrænser på ikke over 10 kr. for efterbetaling fra og tilbagebetaling til den indeholdelsespligtige i tilfælde, hvor det beløb, der skal svares efter redegørelsen, med tillæg af gebyr og renter, jf. §§ 57 og 63, afviger fra det indbetalte beløb. Det kan endvidere bestemmes, at der ved beregning af gebyr og renter bortses fra ørebeløb.

7. § 58, 2. pkt., ophæves.

§ 58. B-skat forfalder til betaling i 10 rater den 1. i hver af månederne januar, februar, marts, april, maj, juli, august, september, oktober og november med sidste rettidige betalingsdag for den skattepligtige den 20. i forfaldsmåneden. Falder sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

8. I § 59, 3. pkt., ændres »1. februar« til: »15. februar«.

§ 59. Den skattepligtige kan indbetale foreløbig skat ud over, hvad der er indeholdt i A-indkomst eller opkrævet ved skattebillet. Sådan indbetaling kan også foretages efter udløbet af indkomståret, men ikke senere end den 1. juli i det år, ligningen foretages. Indbetaling efter den 1. februar i det år, hvori ligningen foretages, kan ikke overstige 25.000 kr.

9. § 61, stk. 2-6 ophæves og i stedet indsættes

»Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der tillige betales et tillæg til statskassen. Tillægget udgør 10 pct. af restskatten.

Stk. 3. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, overføres den del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til den overførte restskat svarende tillæg efter stk. 2, som et yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A- eller B-skat for dette år. Skatteministeren fastsætter regler om opkrævningen. De skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat m.v., anses for medgået først til dækning af den overførte restskat m.v.

Stk. 4. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 3., forfalder med tillæg efter stk. 2 til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september, oktober og november i det år, hvori ligningen foretages. Udskrives årsopgørelsen først den 1. september eller senere, forfalder raterne dog først til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra juni og december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senere end den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, forfalder den del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til denne del af restskatten svarende tillæg efter stk. 2, til betaling i det følgende år på samme tidspunkter og med samme betalingsfrister som B-skat, jf. § 58. Er udskrivningsdatoen for årsopgørelsen først den 1. januar eller senere, forfalder restskatten til betaling over de resterende B-skatterater. Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, jf. dog § 62 C, stk. 1, hvorved bortses fra månederne juni og december.

Stk. 6. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 5, forfalder med tillæg efter stk. 2 til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra juni og december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Er den pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det efterfølgende år, sker opkrævningen efter reglerne i stk. 4, jf. dog § 62 B. Overtager den længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet fællesboet til hensidden i uskiftet bo, eller udlægges boet uden skiftebehandling til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1, sker opkrævningen hos den længstlevende af afdødes restskat m.v. for året før dødsfaldet efter reglerne i stk. 5 og 6.

Stk. 8. Det i stk. 3 og 5 nævnte grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20.«.

§ 61. Den skattepligtige skal tilsvare det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter stk. 3 og efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, måtte overstige de foreløbige skatter, der modregnes efter § 60. Beløbet benævnes »restskat«.

Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der tillige betales et statskassen tilfaldende tillæg på 7 pct. af restskatten. Såfremt restskatten opkræves efter stk. 3 eller stk. 4, skal der dog betales et tillæg på 8 pct. af restskatten.

Stk. 3. Udgør restskatten og eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, et beløb, der mindre end 5.000 kr., og er udskrivningsdatoen for den pågældende årsopgørelse senest den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, overføres beløbet med tillæg efter stk. 2, 2. pkt., som et yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A- eller B-skat for dette år. Skatteministeren fastsætter regler om opkrævningen. De skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat m.v., anses for medgået først til dækning af den overførte restskat m.v.

Stk. 4. Udgør restskatten og eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, et beløb, der er mindre end 5.000 kr., og er udskrivningsdatoen for den pågældende årsopgørelse senere end den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, forfalder beløbet med tillæg efter stk. 2, 2. pkt., til betaling i det følgende år på samme tidspunkter og med samme betalingsfrister som B-skat, jf. § 58. Er udskrivningsdatoen for årsopgørelsen først den 1. januar eller senere, forfalder restskatten til betaling over de resterende B-skatterater. Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, hvorved bortses fra månederne juni og december. Af hver rate opkræves kun det hele kronebeløb.

Stk. 5. Udgør restskatten og eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, 5.000 kr. eller derover, forfalder beløbet med tillæg efter stk. 2, 1. pkt., til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september, oktober og november i det år, hvori ligningen foretages. Udskrives årsopgørelsen først den 1. september eller senere, forfalder raterne dog først til betaling den 1. i hver af de nærmeste følgende 3 måneder, dog bortset fra juni og december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende anvendelse. Af hver rate opkræves kun det hele kronebeløb.

Stk. 6. Er den pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det efterfølgende år, sker opkrævningen efter reglerne i stk. 5, jf. dog § 62 B. Overtager den længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet fællesboet til hensidden i uskiftet bo, eller udlægges boet uden skiftebehandling til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1, sker opkrævningen hos den længstlevende af afdødes restskat m.v. for året før dødsfaldet efter reglerne i stk. 4, såfremt afdødes restskat og eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1 udgør et beløb, der er mindre end 5.000 kr.

10. § 62, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 - 5 bliver herefter stk. 2 - 4.

11. I § 62, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.

§ 62. Det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, måtte være mindre end de foreløbige skatter, der modregnes efter § 60, benævnes »overskydende skat«.

Stk. 2. Udgør den overskydende skat med tillæg af godtgørelse efter stk. 3 og med fradrag af eventuelle skyldige renter efter § 63 25 kr. eller derover, tilbagebetales beløbet til den skattepligtige.

Stk. 3. Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der den skattepligtige en godtgørelse på 4 pct. af beløbet. I det omfang dette modsvares af beløb, der er indbetalt efter § 59, ydes ingen godtgørelse.

Stk. 4. Tilbagebetaling af overskydende skat med godtgørelse efter stk. 3 sker i tiden fra den 1. marts til den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages. Der tilkommer den skattepligtige en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober at regne, hvis tilbagebetaling sker efter denne dato. Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter.

Stk. 5. Af det beløb, der efter foranstående skal udbetales den skattepligtige, udbetales kun det hele kronebeløb.

12. § 62 A, stk. 1, affattes således

»Medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat eller yderligere restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-6, for betaling af beløbet med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, berører ændringen ikke den opkrævning, der sker efter § 61, stk. 5, eller den overførsel, der er sket efter§ 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede restskat m.v.«.

13. I § 62 A, stk. 2, ændres »§ 62, stk. 3« til:»§ 62, stk. 2« ,»§ 62, stk. 4, 2. pkt.« til: »§ 62, stk. 3, 2. pkt.« og »§ 61, stk. 5« til: »§ 61, stk. 4«.

14. I § 62 A, stk. 3, ændres to steder »§ 61, stk. 3 - 5« til: »§ 61, stk. 3-6«.

15. I § 62 A, stk. 4, ændres »§ 62, stk. 3« til:»§ 62, stk. 2« og »§ 62, stk. 4, 2. pkt.« ændres til: »§ 62, stk. 3, 2. pkt.«.

§ 62 A. Medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat eller yderligere restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-5, for betalingen af beløbet med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, berører ændringen ikke den opkrævning, der sker efter § 61, stk. 4, eller den overførsel, der er sket efter § 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede restskat m.v.

Stk. 2. Medfører en ændret årsopgørelse, at der sker nedsættelse eller bortfald af overskydende skat, der allerede er udbetalt til den skattepligtige, jf. § 62, skal beløbet tilbagebetales tillige med godtgørelse efter § 62, stk. 3, og eventuelle renter efter § 62, stk. 4, pkt. Tilbagebetaling sker efter § 61, stk. 5.

Stk. 3. Medfører en ændret årsopgørelse, at den tidligere beregnede restskat nedsættes eller bortfalder, udbetales det beløb, som restskatten er nedsat med, med tillæg efter § 61, stk. 2, til den skattepligtige inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Der tilkommer den skattepligtige en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen for de hidtil opkrævede beløb. For beløb, der opkræves efter § 61, stk. 3, beregnes renten fra den 1. januar. Inden udbetaling finder sted, modregnes eventuel uforfalden restskat efter § 61, stk. 3-5, og eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter. Opkrævning af den resterende, ikke forfaldne del af restskatten sker efter reglerne i § 61, stk. 3-5. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, berører ændringen ikke den overførsel af restskat m.v. til det følgende år, der er sket efter § 61, stk. 3.

Stk. 4. Medfører en ændret årsopgørelse, at der fremkommer overskydende skat eller yderligere overskydende skat, tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter § 62, stk. 3, og eventuelle renter efter § 62, stk. 4, 2. pkt., inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat og påløbne morarenter.

16. § 62 B, stk. 1, sidste pkt. ophæves.

17. § 62 B, stk. 3, ophæves.

§ 62 B. Indkomst- og formueskatten af dødsboer samt restskatten og den særlige indkomstskat som følge af afsluttende ansættelse efter § 14, stk. 2, forfalder til betaling den 1. oktober efter indkomstårets udløb med betalingsfrist til den 20. i forfaldsmåneden. De nævnte skatter samt restskat og særlig indkomstskat for tiden forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, forfalder dog til betaling senest den 1. i den tredje måned efter ophør af boets indkomstskattepligt med betalingsfrist til den 20. i forfaldsmåneden. § 58, 2. pkt., gælder også for betalingen af disse skatter.

Stk. 2. Udgør afdødes restskat for året før dødsfaldet med tillæg efter § 61, stk. 2, og eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, i alt højst 300 kr., opkræves beløbet ikke.

Stk. 3. Skal et dødsbo have tilbagebetalt, hvad afdøde har betalt i foreløbige formueskattebeløb, tilbagebetales beløbet kun, hvis det overstiger 25 kr.

18. Efter § 62 B, indsættes

»§ 62 C. Rater, der opkræves efter denne lov, skal være på mindst 100 kr., indtil hele beløbet er betalt. Beløb under 100 kr. opkræves i een rate.

Stk. 2. Hvis skattebeløb efter denne lov reguleret med tillæg, godtgørelse og renter efter §§ 61-63 ialt udgør et mindre beløb end 25 kr., opkræves eller udbetales det ikke. Tilsvarende gælder for skattebeløb, der opstår som følge af ændring af ansættelsen efter § 62 A. Ved beregningen tillægges eller fradrages beløb efter 1. og 2. pkt., der ikke tidligere er opkrævet eller udbetalt.

Stk. 3. Ved opkrævning af beløb efter denne lov opkræves kun hele kronebeløb. Tilsvarende gælder ved opkrævning af rater efter stk. 1.«.

19. I § 67, stk. 1, ophæves 3-5. pkt. og i stedet indsættes

»I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der pålignes boet, udbetales det kontant. Skal der af udbyttet svares særlig indkomstskat, modregnes beløbet i stedet heri, og i det omfang sådan modregning ikke kan ske, udbetales beløbet til den skattepligtige.«.

20. I § 67, indsættes som stk. 6

»Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 1-5 udbetales beløbet kun kontant, hvis det sammenlagt med den i § 67 A nævnte skattegodtgørelse udgør 25 kr. eller derover.«.

§ 67. Er der ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst for nogen, der er skattepligtig i medfør af § 1, medregnet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes der i den for vedkommende skattepligtige udskrevne slutskat et beløb svarende til 30 pct. af det medregnede udbytte, jf. § 60, stk. 1, litra d). For et dødsbo foretages modregningen i den skat, der pålignes boet vedrørende det pågældende indkomstår. Tilsvarende modregning foretages for dødsboer, der er skattepligtige efter § 4, stk. 4, i loven om kildeskattens ikrafttræden, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 8. maj 1969. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der pålignes boet, udbetales det kontant, hvis det sammenlagt med den i § 67 A, stk. 1, 4. pkt., omhandlede skattegodtgørelse overstiger 25 kr. Skal der af udbyttet svares særlig indkomstskat, modregnes beløbet i stedet heri, og i det omfang sådan modregning ikke kan ske, udbetales beløbet til den skattepligtige.

Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1 i selskabsskatteloven eller efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes et beløb svarende til 30 pct. af det erhvervede udbytte i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales i det kalenderår, i hvilket udbyttet er erhvervet. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til sådan modregning, udbetales det kontant. Endvidere kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at der skal ske kontant udbetaling.

Stk. 3. Har nogen, som ikke er skattepligtig her i landet, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, udbetales der efter begæring den pågældende et beløb svarende til 30 pct. af det erhvervede udbytte.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2 og stk. 3 gælder ikke for de investeringsforeninger, der omfattes af lov nr. 166 af 16. maj 1962.

Stk. 5. Enhver, der hæver eller får godskrevet udbytte, kan, når han på fyldestgørende måde godtgør sin identitet, forlange, at den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, samtidig i en af skatteministeren foreskreven form attesterer den stedfundne udbetaling eller godskrivning.

21. § 67 A, stk. 1, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes

»I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der pålignes boet, udbetales det kontant.«.

22. I § 67 A, indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Uanset stk. 1-3 finder bestemmelsen i § 67, stk. 6, tilsvarende anvendelse.«.

§ 67 A. Er der ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst for nogen, der er skattepligtig i henhold til § 1, medregnet skattegodtgørelse efter § 17 A i loven om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., modregnes skattegodtgørelsen i den opgjorte slutskat. For et dødsbo foretages modregningen i den skat, der pålignes boet vedrørende det pågældende indkomstår. Tilsvarende modregning foretages for dødsboer, der er skattepligtige efter § 4, stk. 4, i loven om kildeskattens ikrafttræden. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der pålignes boet, udbetales det kontant, hvis det sammenlagt med den i § 67, stk. 1, 4. pkt., omhandlede udbytteskat overstiger 25 kr.

Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1 i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., modtaget udbytte, hvortil der efter samme lovs § 17 A indrømmes skattegodtgørelse, modregnes skattegodtgørelsen i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales for det skatteår, i hvilket skattegodtgørelsen er medregnet ved ansættelsen. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning, udbetales det kontant. tilsvarende gælder skattepligtige efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., der modtager udbytte, hvortil der efter dennes lovs § 12 indrømmes skattegodtgørelse.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke for de investeringsforeninger, der omfattes af loven om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger.

Ingen

Nr LSF 220

Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Restanceinddrivelse m.v.)

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 15. marts 1989

Vedtaget ved tredjebehandling den 25. maj 1989

Lov nr. 385 af 07/06/1989