1988 LSF 190 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SUNDHEDSVÆSENETS CENTRALSTYRELSE M.V. (PATIENTKLAGENÆVN) (patientklagenævn)

§ 1

I lov nr. 397 af 10. juni 1987 om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. foretages følgende ændringer

1. § 16, stk. 1, affattes således

»Patientklagenævnet består af en formand og et af sundhedsministeren fastsat antal næstformænd og beskikkede medlemmer.«

2. I § 16, stk. 5, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer

»De medlemmer af Patientklagenævnet, der ikke udfører hvervet som led i deres tjenstlige arbejde, ydes vederlæggelse og godtgørelse for befordring i lighed med ikke-statsansatte, der modtager særskilt vederlæggelse. Udgiften hertil afholdes af staten.«

3. I § 17, stk. 1, nr. 1, ændres »een af næstformændene« til: »en næstformand«.

§ 1

I lov nr. 397 af 10. juni 1987 om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. foretages følgende ændringer

1. § 16, stk. 1, affattes således

»Patientklagenævnet består af en formand og et af sundhedsministeren fastsat antal næstformænd og beskikkede medlemmer.«

2. I § 17, stk. 1, nr. 1, ændres »een af næstformændene« til »en næstformand«.

3. § 19 affattes således

» § 19. Nævnet skal indhente en sundhedsfaglig udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, før nævnet træffer afgørelse i en sag. Til brug for sin vurdering kan Sundhedsstyrelsen forelægge sagen for Retslægerådet.

Stk. 2. Personer omfattet af dette kapitel skal efter anmodning meddele nævnet eller til brug for den sundhedsfaglige udtalelse Sundhedsstyrelsen enhver oplysning til brug for behandling af sagen.«

§ 1

I lov nr. 397 af 10. juni 1987 om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. foretages følgende ændringer

1. § 16, stk. 1, affattes således

»Patientklagenævnet består af en formand og et af sundhedsministeren fastsat antal næstformænd og beskikkede medlemmer.«

2. I § 16, stk. 5, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer

»Der ydes vederlag og rejsegodtgørelse til formand, næstformænd og medlemmer af Patientklagenævnet. Udgifterne hertil afholdes af staten.«

3. I § 17, stk. 1, nr. 1, ændres »een af næstformændene« til: »en næstformand«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. september 1989. § 1, nr. 2, har dog virkning fra Patientklagenævnets oprettelse.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft den 1. september 1989.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets indhold

Lovforslaget skaber mulighed for en udvidelse af antallet af næstformænd i Patientklagenævnet og fastlægger kompetenceforholdet mellem Patientklagenævnet og Sundhedsstyrelsen.

2. Lovforslagets hovedformål

Lovforslagets formål er - i lighed med det af sundhedsministeren den 18. januar 1989 fremsatte lovforslag nr. L 185 (forslag til lov om ændring af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.) - at sikre en hurtigere behandling af klagesager i Patientklagenævet gennem ansættelse af et yderligere antal næstformænd og at imødekomme behovet for en mere direkte adgang til et afbalanceret grundlag for nævnets afgørelser samt - i modsætning til ministerens lovforslag - at sikre befolkningens fortsatte tillid til klagesystemet ved bevarelse af Patientklagenævnets utvivlsomme uafhængighed.

3. De gældende regler

Herom henvises til bemærkningerne til det af sundhedsministeren fremsatte lovforslag nr. L 185, afsnit 3.

4. Lovforslagets baggrund

Baggrunden for nedsættelse af Patientklagenævnet var primært at øge befolkningens tillid til sundhedsvæsents klagesystem ved afskaffelse af lægernes »selvdømme« og etablering af en uafhængig instans, Patientklagenævnet. Der forelå ganske vist ikke dokumentation for den faktiske betydning af lægernes »selvdømme«, men Folketinget fandt ved behandlingen af lovforslaget, der dannede grundlag for lov nr. 397 af 10. juni 1987, at tilliden til systemet var et helt selvstændigt formål, der burde tilgodeses uanset berettigelsen af en eventuel mistillid.

Det er indiskutabelt, at Patientklagenævnet har øget denne tillid og dermed har opfyldt en væsentlig del af sit formål.

Imidlertid vil det være forbundet med en væsentlig personale- og ressourceudvidelse at tilføre Patientklagenævnet den nødvendige faglige ekspertise til selv at foretage den sundhedsfaglige vurdering af de indkomne klager, der spænder meget vidt i deres indhold. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at denne fortsat foretages i Sundhedsstyrelsen, hvor sådanne ressourcer i forvejen er til stede.

Derimod vil der ikke være ressourcebesparelser ved, at også den administrative og juridiske bistand placeres i Sundhedsstyrelsen.

Forslagsstillerne ønsker at sikre, at Patientklagenævnets uafhængighed ikke sættes på spil til fordel for en luftig og usandsynlig ressourcebesparelse ved en overflytning af hele Patientklagenævnets sekretariat til Sundhedsstyrelsens regi.

For det første har Patientklagenævnet behov for at kunne betjene sig af en ekspertise, hvis uafhængighed og saglighed ikke kan drages i tvivl.

For det andet bør patientklager fortsat rettes direkte til Patientklagenævnet. Allerede en fælles postadresse med Sundhedsstyrelsen vil nedsætte tilliden til nævnets integritet.

For det tredje bør Patientklagenævnet have mulighed for at foretage sin egen registrering, sagsstyring og sagsforberedelse, således at nævnet selv kan fastlægge prioriteringen af de indkomne klager.

For det fjerde bør Patientklagenævnet fortsat have mulighed for gennem sin årsberetning at tage principielle spørgsmål op til vurdering uden hensyn til Sundhedsstyrelsens holdning. Da denne årsberetning i væsentligt omfang vil kræve bistand fra nævnets sekretariat, vil det være ødelæggende for Patientklagenævnets muligheder for at foretage sine egne vurderinger, hvis sekretariatet tillige er underlagt Sundhedsstyrelsen. Det ville være helt uacceptabelt, at personalegrupper i den offentlige sektor bringes i et afhængighedsforhold til to forskellige »arbejdsgivere«.

Det er forslaggsstillerne bekendt, at Patientklagenævnets første beretnig vil indeholde en række principielle tilkendegivelser om betydningen af information til patienterne. Baggrunden herfor er bl.a., at det i mange sager er konstateret, at manglende information har udløst en klage over en behandlng, som ikke i sig selv har været kritisabel, men hvor nævnet har valgt at betragte den manglende information som et kritisabelt element. Det forekommer tvivlsomt, om en sådan generel problemstilling vil kunne behandles, hvis Patientklagenævnet også administrativt og økonomisk placeres i Sundhedsstyrelsens regi. I givet fald må ansatte i Patientklagenævnets sekretariat deltage i formuleringen af en kritik af deres egen arbejdsgiver, Sundhedsstyrelsen, som har fastlagt reglerne om information.

En lang række enkeltsager, hvor Sundhedsstyrelsen ikke har haft nogen heldig hånd, står fortsat i frisk erindring. Dette gælder bl.a. LSD-sagerne og Sundhedsstyrelsens manglende vilje til at sætte sundhedsfaglige hensyn i højsædet i forhold til bekæmpelse af AIDS inden for kriminalforsorgen.

Forslagsstillerne skal i stedet pege på de muligheder for effektivisering og forbedret ressourceudnyttelse, der ligger i en inddragelse af embedslægeinstitutionerne i sagsbehandlingen. Således indgives en lang række patientklager direkte til embedslægeinstitutionen, eller denne foretager af egen drift en indberetning om et eventuel kritisabelt forhold. Imidlertid har embedslægeinstitutionen ikke anden opgave end at videresende klagen. Yderligere undersøgelse må ikke ske, før den anmodes om det, hvilket erfaringsmæssigt sker i løbet af nogle uger. På det tidspunkt kan erindring om det faktiske forløb af en konkret behandling være glemt, og muligheden for at udrede et sagsforløb vil derfor være forringet. Det vil medføre en forbedring i henseende til såvel sagsbehandlingstid som kvalitet, hvis embedslægeinstitutionerne bemyndiges til umiddelbart at indlede en undersøgelse af et faktisk sagsforløb.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser

Det fremgår af bemærkningerne til sundhedsministerens lovforslag nr. L 185, at ansættelse af yderligere to næstformænd vil kunne nedsætte sagsbehandlingstiden fra gennemsnitlig 12-18 måneder til gennemsnitlig 8-12 måneder.

Disse to næstformænd er efter forslagsstillernes opfattelse en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig betingelse for at opnå dette mål. Uanset hvor Patientklagenævnets sekretariat placeres, vil en personaleudvidelse være nødvendig, i det mindste i en kortere periode for at fjerne den ophobede sagsmængde. Pr. 12. december 1988 udgjorde denne således 1.047 sager, hvoraf 326 var indgået i klagesystemet mere end et år tidligere. Dette øgede ressourcebehov er imidelertid nærværende lovforslag uvedkommende. Forslagsstillerne forventer dog, at ministeren, uanset om nærværende lovforslag eller om L 185 vedtages, vil tage skridt til at sikre den nødvendige personaletilførsel.

Merudgiften ved ansættelse af to næstformænd er ca. 100.000 kr.

Det er dog ikke muligt nærmere at vurdere udgifterne ved driften af Patientklagenævnet, idet Finansministeriet endnu ikke har afgjort, hvorledes nævnsmedlemmerne skal honoreres. Der vil derfor på et tidspunkt i 1989 fremkomme en udgift til efterbetaling af honorarer for hele året 1988, idet der trods afholdelsen af 36 møder endnu ikke er udbetalt honorar eller dækning af tabt arbejdsfortjeneste til noget medlem.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Den hidtidige binding på antallet af næstformænd (2) i Patientklagenævnet ophæves. Herved gives der mulighed for, at antallet af næstformænd administrativt fastsættes af sundhedsministeren ud fra en konkret behovsvurdering.

Til § 1, nr. 3

Ved ændringen foreslås Sundhedsstyrelsens behandling af sager, der forelægges nævnet, begrænset til kun at omfatte den sundhedsfaglige vurdering. Den sagsforberedelse, der i øvrigt er nødvendig, før nævnet kan træffe beslutning, henlægges til nævnets sekretariat, hvis medarbejderantal udvides i overensstemmelse hermed ved overførsel af medarbejdere fra Sundhedsstyrelsen.

Ændringen i stk. 2, hvorefter nævnet får kompetence til at få meddelt oplysninger, skal ses i forlængelse heraf, da nævnets sekretariat ved den foreslåede ændring får til opgave selvstændigt at oplyse sagen til brug for nævnets behandling.

Efter 2. behandlingen den 30. maj 1989

§ 2

Loven træder i kraft den 1. september 1989. § 1, nr. 2, har dog virkning fra Patientklagenævnets oprettelse.

Ingen

Nr LSF 190

Forslag til Lov om ændring af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. (Patientklagenævn)

Fremsat af Agerschou (SF) Tommy Dinesen (SF) Birgitte Husmark (SF) Bjørn Poulsen (SF) Ebba Strange(SF)

den 24. januar 1989

Vedtaget ved tredjebehandling den 2. juni 1989

Lov nr. 391 af 07/06/1989