1988 LSF 187 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DE KOMMUNALE STYRELSESLOVE

§ 1

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 20. juni 1984, foretages følgende ændringer

1. § 2 affattes således

» § 2. Kommunernes anliggender styres af kommunalbestyrelser, der vælges efter reglerne i den kommunale valglov.

Stk. 2. De nærmere regler om kommunens styrelse fastsættes i en styrelsesvedtægt, der vedtages af kommunalbestyrelsen. Forslag til styrelsesvedtægt samt til ændringer i vedtægten skal undergives 2 behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum.

Stk. 3. I kommuner med magistratsordning, jf. § 64, skal styrelsesvedtægter og vedtægtsændringer stadfæstes af indenrigsministeren. I de øvrige kommuner skal kommunalbestyrelsen underrette indenrigsministeren og tillige vedkommende tilsynsråd, jf. § 47, om vedtagne styrelsesvedtægter og vedtægtsændringer. Styrelsesvedtægten skal være tilgængelig for kommunens beboere.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen vedtager selv sin forretningsorden.«

2. § 4, stk. 2 , affattes således

» Stk. 2. Kommunevåben og -segl, der er anmeldt for Patentdirektoratet efter regler, der fastsættes af industriministeren, er forbeholdt de kommunale myndigheder i den pågældende kommune.«

3. § 5 affattes således

» § 5. Kommunalbestyrelsens medlemstal fastsættes i styrelsesvedtægten. Medlemstallet skal være ulige og mindst 7 og højst 31.«

4. § 6 affattes således

» § 6. Den nyvalgte kommunalbestyrelse afholder sit konstituerende møde i tidsrummet 1.-15. december i det år, hvori valget afholdes, dog tidligst efter at den hidtidige kommunalbestyrelse har truffet afgørelse vedrørende eventuelle valgklager og begæringer om fritagelse for at modtage valg. Indkaldelse til mødet foretages af det medlem, der længst har været medlem af kommunalbestyrelsen, eller, hvis flere har været medlem lige længe, af det ældste af disse.

Stk. 2. På det konstituerende møde vælger kommunalbestyrelsen sin formand blandt sine medlemmer efter reglerne i § 24, stk. 1. Valget ledes af det medlem, der har indkaldt til mødet.

Stk. 3. Amtsrådets formand kan ikke samtidig være formand for en anden kommunalbestyrelse.

Stk. 4. Så snart valget af formand har fundet sted, vælger kommunalbestyrelsen blandt sine medlemmer en næstformand til at fungere i formandens forfald. Valget ledes af den nyvalgte formand eller i dennes forfald af det medlem, der har ledet formandsvalget, og foregår i øvrigt efter samme regler som dette.

Stk. 5. Det kan i styrelsesvedtægten bestemmes, at kommunalbestyrelsen blandt sine medlemmer vælger en første og en anden næstformand til i den nævnte rækkefølge at fungere i formandens forfald. Valget ledes som angivet i stk. 4 og foretages under eet som forholdstalsvalg, jf. § 24, stk. 3.

Stk. 6. Valgene af formand og næstformand (næstformænd) har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.«

5. I § 7, stk. 2 , ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 3«, og i § 7, stk. 3 , ændres »§ 6« til: »§ 24, stk. 1,».

6. § 10, stk. 1, 4. pkt. , ophæves.

7. I § 14 indsættes som stk. 3 og 4

» Stk. 3. Når et medlem må forventes at blive erklæret for inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles i kommunalbestyrelsens møde, jf. stk. 1, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til at deltage i sagens behandling.

Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen træffer beslutning om et medlems inhabilitet, uden at stedfortræderen er indkaldt, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve sagen udsat til det efterfølgende møde. Udsættelse kan dog ikke ske, hvis 2/3 af de tilstedeværende medlemmer modsætter sig dette, eller hvis udsættelse vil medføre overskridelse af frister, der er fastsat i lovgivningen eller af andre myndigheder.«

8. I § 15, stk. 5 , ændres »udpeger kommunalbestyrelsen efter reglerne i § 6, jfr. § 7, stk. 3« til: »vælger kommunalbestyrelsen efter reglerne i § 7, stk. 3, jf. § 24, stk. 1«.

9. § 16, stk. 7 , affattes således

» Stk. 7. Indenrigsministeren fastsætter regler om ydelse af vederlag til formændene for de af kommunalbestyrelsen nedsatte udvalg samt regler om ydelse af vederlag til et medlem, der fungerer som udvalgsformand på grund af formandens sygdom, ferie eller fravær af anden årsag.«

10. § 17, stk. 1 , affattes således

»Til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender nedsættes et økonomiudvalg samt et eller flere stående udvalg, hvis sammensætning og myndighedsområde fastsættes i styrelsesvedtægten. Udvalgenes medlemstal skal være ulige og kan ikke overstige halvdelen af kommunalbestyrelsens medlemstal.«

11. § 18, stk. 1, affattes således

»Økonomiudvalgets medlemmer vælges blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. Kommunalbestyrelsens formand er formand for udvalget.«

12. § 18, stk. 4 , affattes således

» Stk. 4. Økonomiudvalget forestår eller samordner kommunens planlægning.«

13. I § 19, stk. 1 , ændres »de stående udvalg« til: »et stående udvalg«.

14. I § 21 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

» Stk. 2. Et udvalg skal inden iværksættelsen af foranstaltninger, der er af væsentlig betydning for et andet udvalg, forhandle med det pågældende udvalg, i fornødent omfang med inddragelse af kommunalbestyrelsens formand, jf. § 31 a.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

15. I § 22, stk. 2, 2. pkt. , ændres »,jfr. § 31 a« til: »af sager, som ikke tåler opsættelse«.

16. § 24, stk. 1 , affattes således

»Ved flertalsvalg er den kandidat valgt, som opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke ved 1. afstemning, foretages en ny afstemning. Ved 2. afstemning er en kandidat valgt, hvis den pågældende opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer, eller hvis der kun afgives stemmer på den pågældende. Bringer 2. afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to, der ved 2. afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning, på hvilke to der ved det bundne valg (3. afstemning) skal stemmes. Står stemmerne lige ved 3. afstemning, træffes afgørelsen ved lodtrækning.«

17. I § 25, stk. 1 , ændres »som forholdstalsvalg« til: »ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig, jf. dog § 27, stk. 1«.

18. § 25, stk. 2 , affattes således

» Stk. 2. Ved kommunalbestyrelsens valg af medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori kommunalbestyrelsens formand eller en udvalgsformand skal have sæde, regnes den pågældendes plads som en af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for kommunalbestyrelsen, som vedkommende ved det pågældende valg har anmeldt at tilhøre.«

19. I § 26, 1. pkt. , ændres »under eet« til: »ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig«.

20. I § 31, stk. 2 , indsættes efter 3. pkt.

»Formanden sørger for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling.«

21. § 32 affattes således

» § 32. Dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal underskrives af kommunalbestyrelsens formand og en person, der er bemyndiget dertil af kommunalbestyrelsen.«

22. § 44 affattes således

» § 44. Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes.«

23. § 50, stk. 2, 3. pkt. , affattes således

»Ethvert medlem af tilsynsrådet kan standse udførelsen af en afgørelse, der er truffet af rådet, ved på mødet til beslutningsprotokollen at erklære, at sagen ønskes indbragt til afgørelse af indenrigsministeren.«

24. § 51, stk. 1 , affattes således

»Formanden sørger for udførelsen af tilsynsrådets beslutninger. Formanden kan på rådets vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl.«

25. § 52 affattes således

» § 52. Tilsynsrådets medlemmer modtager diæter og befordringsgodtgørelse m.v. efter reglerne i § 16.«

26. § 55 affattes således

» § 55. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om kommunernes låntagning og lignende dispositioner.«

27. § 64, stk. 4 , ophæves.

§ 1

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 20. juni 1984, foretages følgende ændringer

1. § 2 affattes således

» § 2. Kommunernes anliggender styres af kommunalbestyrelser, der vælges efter reglerne i den kommunale valglov.

Stk. 2. De nærmere regler om kommunens styrelse fastsættes i en styrelsesvedtægt, der vedtages af kommunalbestyrelsen. Forslag til styrelsesvedtægt samt til ændringer i vedtægten skal undergives 2 behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum.

Stk. 3. I kommuner med magistratsordning, jf. § 64, skal styrelsesvedtægter og vedtægtsændringer stadfæstes af indenrigsministeren. I de øvrige kommuner skal kommunalbestyrelsen underrette indenrigsministeren og tillige vedkommende tilsynsråd, jf. § 47, om vedtagne styrelsesvedtægter og vedtægtsændringer. Styrelsesvedtægten skal være tilgængelig for kommunens beboere.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen vedtager selv sin forretningsorden.«

2. § 4, stk. 2 , affattes således

» Stk. 2. Kommunevåben og -segl, der er anmeldt for Patentdirektoratet efter regler, der fastsættes af industriministeren, er forbeholdt de kommunale myndigheder i den pågældende kommune.«

3. § 5 affattes således

» § 5. Kommunalbestyrelsens medlemstal fastsættes i styrelsesvedtægten. Medlemstallet skal være ulige og mindst 5. I kommuner med under 10.000 indbyggere kan medlemstallet være højst 17, i kommuner med 10.000 - 50.000 indbyggere højst 21 og i de øvrige kommuner højst 31.«

4. § 6 affattes således

» § 6. Den nyvalgte kommunalbestyrelse afholder sit konstituerende møde i tidsrummet 1.-15. december i det år, hvori valget afholdes, dog tidligst efter at den hidtidige kommunalbestyrelse har truffet afgørelse vedrørende eventuelle valgklager og begæringer om fritagelse for at modtage valg. Indkaldelse til mødet foretages af det medlem, der længst har været medlem af kommunalbestyrelsen eller, hvis flere har været medlem lige længe, af det ældste af disse.

Stk. 2. På det konstituerende møde vælger kommunalbestyrelsen sin formand blandt sine medlemmer efter reglerne i § 24, stk. 1. Valget ledes af det medlem, der har indkaldt til mødet.

Stk. 3. Amtsrådets formand kan ikke samtidig være formand for en anden kommunalbestyrelse.

Stk. 4. Så snart valget af formand har fundet sted, vælger kommunalbestyrelsen blandt sine medlemmer en næstformand til at fungere i formandens forfald. Valget ledes af den nyvalgte formand eller i dennes forfald af det medlem, der har ledet formandsvalget, og foregår i øvrigt efter samme regler som dette.

Stk. 5. Det kan i styrelsesvedtægten bestemmes, at kommunalbestyrelsen blandt sine medlemmer vælger en første og en anden næstformand til i den nævnte rækkefølge at fungere i formandens forfald. Valget ledes som angivet i stk. 4 og foretages under eet som forholdstalsvalg, jf. § 24, stk. 3.

Stk. 6. Valgene af formand og næstformand (næstformænd) har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.«

5. I § 7, stk. 2 , ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 3«, og i § 7, stk. 3 , ændres »§ 6« til: »§ 24, stk. 1,».

6. § 10, stk. 1, 4. pkt. , ophæves.

7. I § 14 indsættes som stk. 3 og 4

» Stk. 3. Når et medlem må forventes at blive erklæret for inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles i kommunalbestyrelsens møde, jf. stk. 1, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til at deltage i sagens behandling.

Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen træffer beslutning om et medlems inhabilitet, uden at stedfortræderen er indkaldt, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve sagen udsat til det efterfølgende møde. Udsættelse kan dog ikke ske, hvis 2/3 af de tilstedeværende medlemmer modsætter sig dette, eller hvis udsættelse vil medføre overskridelse af frister, der er fastsat i lovgivningen eller af andre myndigheder.«

8. I § 15, stk. 5 , ændres »udpeger kommunalbestyrelsen efter reglerne i § 6, jfr. § 7, stk. 3« til: »vælger kommunalbestyrelsen efter reglerne i § 7, stk. 3, jf. § 24, stk. 1«.

9. § 16, stk. 7 , affattes således

» Stk. 7. Indenrigsministeren fastsætter regler om ydelse af vederlag til formændene for de af kommunalbestyrelsen nedsatte udvalg samt regler om ydelse af vederlag til et medlem, der fungerer som udvalgsformand på grund af formandens sygdom, ferie eller fravær af anden årsag.«

10. § 17, stk. 1 , affattes således

»Til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender nedsættes et økonomiudvalg samt et eller flere stående udvalg, hvis sammensætning og myndighedsområde fastsættes i styrelsesvedtægten. Udvalgenes medlemstal skal være ulige og kan ikke overstige halvdelen af kommunalbestyrelsens medlemstal.«

11. § 18, stk. 4 , affattes således

» Stk. 4. Økonomiudvalget forestår eller samordner kommunens planlægning.«

12. I § 19, stk. 1 , ændres »de stående udvalg« til: »et stående udvalg«.

13. I § 21 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

» Stk. 2. Et udvalg skal inden iværksættelsen af foranstaltninger, der er af væsentlig betydning for et andet udvalg, forhandle med det pågældende udvalg, i fornødent omfang med inddragelse af kommunalbestyrelsens formand, jf. § 31 a.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

14. I § 22, stk. 2, 2. pkt. , ændres »,jfr. § 31 a« til: »af sager, som ikke tåler opsættelse«.

15. § 24, stk. 1 , affattes således

»Ved flertalsvalg er den kandidat valgt, som opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke ved 1. afstemning, foretages en ny afstemning. Ved 2. afstemning er en kandidat valgt, hvis den pågældende opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer, eller hvis der kun afgives stemmer på den pågældende. Bringer 2. afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to, der ved 2. afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning, på hvilke to der ved det bundne valg (3. afstemning) skal stemmes. Står stemmerne lige ved 3. afstemning, træffes afgørelsen ved lodtrækning.«

16. I § 25, stk. 1 , ændres »som forholdstalsvalg« til: »ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig, jf. dog § 27, stk. 1«.

17. § 25, stk. 2 , affattes således

» Stk. 2. Ved kommunalbestyrelsens valg af medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori kommunalbestyrelsens formand eller en udvalgsformand skal have sæde, regnes den pågældendes plads som en af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for kommunalbestyrelsen, som vedkommende ved det pågældende valg har anmeldt at tilhøre.«

18. I § 26, 1. pkt. , ændres »under eet« til: »ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig«.

19. I § 31, stk. 2 , indsættes efter 3. pkt.

»Formanden sørger for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling.«

20. § 32 affattes således

» § 32. Dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal underskrives af kommunalbestyrelsens formand og en person, der er bemyndiget dertil af kommunalbestyrelsen.«

21. § 44 affattes således

» § 44. Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes.«

22. § 50, stk. 2, 3. pkt. , affattes således

»Ethvert medlem af tilsynsrådet kan standse udførelsen af en afgørelse, der er truffet af rådet, ved på mødet til beslutningsprotokollen at erklære, at sagen ønskes indbragt til afgørelse af indenrigsministeren.«

23. § 51, stk. 1 , affattes således

»Formanden sørger for udførelsen af tilsynsrådets beslutninger. Formanden kan på rådets vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl.«

24. § 52 affattes således

» § 52. Tilsynsrådets medlemmer modtager diæter og befordringsgodtgørelse m.v. efter reglerne i § 16.«

25. § 55 affattes således

» § 55. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om kommunernes låntagning og lignende dispositioner.«

26. § 64, stk. 4 , ophæves.

§ 1

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 20. juni 1984, foretages følgende ændringer

1. § 2 affattes således

» § 2. Kommunernes anliggender styres af kommunalbestyrelser, der vælges efter reglerne i den kommunale valglov.

Stk. 2. De nærmere regler om kommunens styrelse fastsættes i en styrelsesvedtægt, der vedtages af kommunalbestyrelsen. Forslag til styrelsesvedtægt samt til ændringer i vedtægten skal undergives 2 behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum.

Stk. 3. I kommuner med magistratsordning, jf. § 64, skal styrelsesvedtægter og vedtægtsændringer stadfæstes af indenrigsministeren. I de øvrige kommuner skal kommunalbestyrelsen underrette indenrigsministeren og tillige vedkommende tilsynsråd, jf. § 47, om vedtagne styrelsesvedtægter og vedtægtsændringer. Styrelsesvedtægten skal være tilgængelig for kommunens beboere.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen vedtager selv sin forretningsorden.«

§ 1

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 20. juni 1984, foretages følgende ændringer

1. § 2 affattes således

» § 2. Kommunernes anliggender styres af kommunalbestyrelser, der vælges efter reglerne i den kommunale valglov.

Stk. 2. De nærmere regler om kommunens styrelse fastsættes i en styrelsesvedtægt, der vedtages af kommunalbestyrelsen. Forslag til styrelsesvedtægt samt til ændringer i vedtægten skal undergives 2 behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum.

Stk. 3. I kommuner med magistratsordning, jf. § 64, skal styrelsesvedtægter og vedtægtsændringer stadfæstes af indenrigsministeren. I de øvrige kommuner skal kommunalbestyrelsen underrette indenrigsministeren og tillige vedkommende tilsynsråd, jf. § 47, om vedtagne styrelsesvedtægter og vedtægtsændringer. Styrelsesvedtægten skal være tilgængelig for kommunens beboere.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen vedtager selv sin forretningsorden.«

2. § 4, stk. 2 , affattes således

» Stk. 2. Kommunevåben og -segl, der er anmeldt for Patentdirektoratet efter regler, der fastsættes af industriministeren, er forbeholdt de kommunale myndigheder i den pågældende kommune.«

3. § 5 affattes således

» § 5. Kommunalbestyrelsens medlemstal fastsættes i styrelsesvedtægten. Medlemstallet skal være ulige og mindst 7 og højst 31.«

4. § 6 affattes således

» § 6. Den nyvalgte kommunalbestyrelse afholder sit konstituerende møde i tidsrummet 1.-15. december i det år, hvori valget afholdes, dog tidligst efter at den hidtidige kommunalbestyrelse har truffet afgørelse vedrørende eventuelle valgklager og begæringer om fritagelse for at modtage valg. Indkaldelse til mødet foretages af det medlem, der længst har været medlem af kommunalbestyrelsen, eller, hvis flere har været medlem lige længe, af det ældste af disse.

Stk. 2. På det konstituerende møde vælger kommunalbestyrelsen sin formand blandt sine medlemmer efter reglerne i § 24, stk. 1. Valget ledes af det medlem, der har indkaldt til mødet.

Stk. 3. Amtsrådets formand kan ikke samtidig være formand for en anden kommunalbestyrelse.

Stk. 4. Så snart valget af formand har fundet sted, vælger kommunalbestyrelsen blandt sine medlemmer en næstformand til at fungere i formandens forfald. Valget ledes af den nyvalgte formand eller i dennes forfald af det medlem, der har ledet formandsvalget, og foregår i øvrigt efter samme regler som dette.

Stk. 5. Det kan i styrelsesvedtægten bestemmes, at kommunalbestyrelsen blandt sine medlemmer vælger en første og en anden næstformand til i den nævnte rækkefølge at fungere i formandens forfald. Valget ledes som angivet i stk. 4 og foretages under eet som forholdstalsvalg, jf. § 24, stk. 3.

Stk. 6. Valgene af formand og næstformand (næstformænd) har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.«

5. I § 7, stk. 2 , ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 3«, og i § 7, stk. 3 , ændres »§ 6« til: »§ 24, stk. 1,».

6. § 10, stk. 1, 4. pkt. , ophæves.

7. I § 14 indsættes som stk. 3 og 4

» Stk. 3. Når et medlem må forventes at blive erklæret for inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles i kommunalbestyrelsens møde, jf. stk. 1, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til at deltage i sagens behandling.

Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen træffer beslutning om et medlems inhabilitet, uden at stedfortræderen er indkaldt, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve sagen udsat til det efterfølgende møde. Udsættelse kan dog ikke ske, hvis 2/3 af de tilstedeværende medlemmer modsætter sig dette, eller hvis udsættelse vil medføre overskridelse af frister, der er fastsat i lovgivningen eller af andre myndigheder.«

8. I § 15, stk. 5 , ændres »udpeger kommunalbestyrelsen efter reglerne i § 6, jfr. § 7, stk. 3« til: »vælger kommunalbestyrelsen efter reglerne i § 7, stk. 3, jf. § 24, stk. 1«.

9. § 16, stk. 7 , affattes således

» Stk. 7. Indenrigsministeren fastsætter regler om ydelse af vederlag til formændene for de af kommunalbestyrelsen nedsatte udvalg samt regler om ydelse af vederlag til et medlem, der fungerer som udvalgsformand på grund af formandens sygdom, ferie eller fravær af anden årsag.«

10. § 17, stk. 1 , affattes således

»Til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender nedsættes et økonomiudvalg samt et eller flere stående udvalg, hvis sammensætning og myndighedsområde fastsættes i styrelsesvedtægten. Udvalgenes medlemstal skal være ulige og kan ikke overstige halvdelen af kommunalbestyrelsens medlemstal.«

11. § 18, stk. 1, affattes således

»Økonomiudvalgets medlemmer vælges blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. Kommunalbestyrelsens formand er formand for udvalget.«

12. § 18, stk. 4 , affattes således

» Stk. 4. Økonomiudvalget forestår eller samordner kommunens planlægning.«

13. I § 19, stk. 1 , ændres »de stående udvalg« til: »et stående udvalg«.

14. I § 21 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

» Stk. 2. Et udvalg skal inden iværksættelsen af foranstaltninger, der er af væsentlig betydning for et andet udvalg, forhandle med det pågældende udvalg, i fornødent omfang med inddragelse af kommunalbestyrelsens formand, jf. § 31 a.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

15. I § 22, stk. 2, 2. pkt. , ændres »,jfr. § 31 a« til: »af sager, som ikke tåler opsættelse«.

16. § 24, stk. 1 , affattes således

»Ved flertalsvalg er den kandidat valgt, som opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke ved 1. afstemning, foretages en ny afstemning. Ved 2. afstemning er en kandidat valgt, hvis den pågældende opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer, eller hvis der kun afgives stemmer på den pågældende. Bringer 2. afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to, der ved 2. afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning, på hvilke to der ved det bundne valg (3. afstemning) skal stemmes. Står stemmerne lige ved 3. afstemning, træffes afgørelsen ved lodtrækning.«

17. I § 25, stk. 1 , ændres »som forholdstalsvalg« til: »ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig, jf. dog § 27, stk. 1«.

18. § 25, stk. 2 , affattes således

» Stk. 2. Ved kommunalbestyrelsens valg af medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori kommunalbestyrelsens formand eller en udvalgsformand skal have sæde, regnes den pågældendes plads som en af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for kommunalbestyrelsen, som vedkommende ved det pågældende valg har anmeldt at tilhøre.«

19. I § 26, 1. pkt. , ændres »under eet« til: »ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig«.

20. I § 31, stk. 2 , indsættes efter 3. pkt.

»Formanden sørger for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling.«

21. § 32 affattes således

» § 32. Dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal underskrives af kommunalbestyrelsens formand og en person, der er bemyndiget dertil af kommunalbestyrelsen.«

22. § 44 affattes således

» § 44. Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes.«

23. § 50, stk. 2, 3. pkt. , affattes således

»Ethvert medlem af tilsynsrådet kan standse udførelsen af en afgørelse, der er truffet af rådet, ved på mødet til beslutningsprotokollen at erklære, at sagen ønskes indbragt til afgørelse af indenrigsministeren.«

24. § 51, stk. 1 , affattes således

»Formanden sørger for udførelsen af tilsynsrådets beslutninger. Formanden kan på rådets vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl.«

25. § 52 affattes således

» § 52. Tilsynsrådets medlemmer modtager diæter og befordringsgodtgørelse m.v. efter reglerne i § 16.«

26. § 55 affattes således

» § 55. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om kommunernes låntagning og lignende dispositioner.«

27. § 64, stk. 4 , ophæves.

§ 2

I lov om Københavns Kommunes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 20. juni 1984, foretages følgende ændringer

1. § 9, stk. 1, 4. pkt. , ophæves.

2. I § 14 indsættes som stk. 3 og 4

»Stk. 3. Når et medlem af borgerrepræsentationen må forventes at blive erklæret for inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles i borgerrepræsentationens møde, jf. stk. 1, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til at deltage i sagens behandling.

Stk. 4. Hvis borgerrepræsentationen træffer beslutning om et medlems inhabilitet, uden at stedfortræderen er indkaldt, jf. stk. 3, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve sagen udsat til det efterfølgende møde. Udsættelse kan dog ikke ske, hvis 2/3 af de tilstedeværende medlemmer modsætter sig dette, eller hvis udsættelse vil medføre overskridelse af frister, der er fastsat i lovgivningen eller af andre myndigheder.«

3. I § 21 , stk. 1 , ændres »som forholdstalsvalg« til: »ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig, jf. dog § 18, stk. 1«.

4. I § 22, 1. pkt. , ændres »under eet« til: »ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig«.

5. § 47, stk. 1 , affattes således

»Indenrigsministeren kan fastsætte regler om kommunens låntagning og lignende dispositioner.«

§ 2

I lov om Københavns Kommunes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 20. juni 1984, foretages følgende ændringer

1. § 9, stk. 1, 4. pkt. , ophæves.

2. I § 14 indsættes som stk. 3 og 4

» Stk. 3. Når et medlem af borgerrepræsentationen må forventes at blive erklæret for inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles i borgerrepræsentationens møde, jf. stk. 1, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til at deltage i sagens behandling.

Stk. 4. Hvis borgerrepræsentationen træffer beslutning om et medlems inhabilitet, uden at stedfortræderen er indkaldt, jf. stk. 3, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve sagen udsat til det efterfølgende møde. Udsættelse kan dog ikke ske, hvis 2/3 af de tilstedeværende medlemmer modsætter sig dette, eller hvis udsættelse vil medføre overskridelse af frister, der er fastsat i lovgivningen eller af andre myndigheder.«

3. I § 21 , stk. 1 , ændres »som forholdstalsvalg« til: »ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig, jf. dog § 18, stk. 1«.

4. I § 22, 1. pkt. , ændres »under eet« til: »ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig«.

5. § 47, stk. 1 , affattes således

»Indenrigsministeren kan fastsætte regler om kommunens låntagning og lignende dispositioner.«

§ 2. Kommunernes anliggender styres af kommunalbestyrelser, der vælges efter reglerne i den kommunale valglov.

Stk. 2. De nærmere regler om kommunens styrelse fastsættes i en styrelsesvedtægt, der vedtages af kommunalbestyrelsen og stadfæstes af indenrigsministeren. Forslag til styrelsesvedtægt samt til ændringer i vedtægten skal undergives 2 behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum. Vedtægten skal være tilgængelig for kommunens beboere.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen vedtager selv sin forretningsorden.

2. § 4, stk. 2 , affattes således

» Stk. 2. Kommunevåben og -segl, der er anmeldt for Patentdirektoratet efter regler, der fastsættes af industriministeren, er forbeholdt de kommunale myndigheder i den pågældende kommune.«

Stk. 2. Kommunevåben og -segl, der er godkendt af indenrigsministeren og er anmeldt for direktoratet for patent- og varemærkevæsenet i henhold til regler, der fastsættes af handelsministeren, er forbeholdt de pågældende kommunale myndigheder.

3. § 5 affattes således

» § 5. Kommunalbestyrelsens medlemstal fastsættes i styrelsesvedtægten. Medlemstallet skal være ulige og mindst 5. I kommuner med under 10.000 indbyggere kan medlemstallet være højst 17, i kommuner med 10.000 - 50.000 indbyggere højst 21 og i de øvrige kommuner højst 31.«

§ 2

I lov om Københavns Kommunes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 20. juni 1984, foretages følgende ændringer

1. § 9, stk. 1, 4. pkt. , ophæves.

§ 2

I lov om Københavns Kommunes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 20. juni 1984, foretages følgende ændringer

1. § 9, stk. 1, 4. pkt. , ophæves.

2. I § 14 indsættes som stk. 3 og 4

»Stk. 3. Når et medlem af borgerrepræsentationen må forventes at blive erklæret for inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles i borgerrepræsentationens møde, jf. stk. 1, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til at deltage i sagens behandling.

Stk. 4. Hvis borgerrepræsentationen træffer beslutning om et medlems inhabilitet, uden at stedfortræderen er indkaldt, jf. stk. 3, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve sagen udsat til det efterfølgende møde. Udsættelse kan dog ikke ske, hvis 2/3 af de tilstedeværende medlemmer modsætter sig dette, eller hvis udsættelse vil medføre overskridelse af frister, der er fastsat i lovgivningen eller af andre myndigheder.«

3. I § 21 , stk. 1 , ændres »som forholdstalsvalg« til: »ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig, jf. dog § 18, stk. 1«.

4. I § 22, 1. pkt. , ændres »under eet« til: »ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig«.

5. § 47, stk. 1 , affattes således

»Indenrigsministeren kan fastsætte regler om kommunens låntagning og lignende dispositioner.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets indhold

Lovforslaget er et led i regeringens afbureaukratisering og forenkling af den offentlige forvaltning. Med lovforslaget vil der ske en yderligere decentralisering, således at den enkelte kommunalbestyrelse i endnu højere grad selv kan bestemme, hvordan kommunestyret skal indrettes, så det passer til kommunens ønsker og behov.

Hovedpunkterne i lovforslaget er

1) En ophævelse af kravet om indenrigsministerens stadfæstelse af styrelsesvedtægter for kommunerne, bortset fra magistratskommunerne.

2) Tilvejebringelse af hjemmel for en forenklet udvalgsstruktur.

3) Indførelse af en stedfortræderordning i tilfælde af et medlems inhabilitet.

Lovforslaget indeholder endvidere nogle konsekvensændringer som følge af ophævelsen af Indenrigsministeriets stadfæstelse af styrelsesvedtægter, idet enkelte regler må overføres fra styrelsesvedtægten til den kommunale styrelseslov, ligesom der må skabes hjemmel i styrelsesloven til, at indenrigsministeren kan fastsætte regler om vederlæggelsen af udvalgsformænd.

I lovforslaget foreslås der endvidere visse præciseringer af de gældende regler, herunder nogle redaktionelle ændringer.

1.1. Ophævelsen af stadfæstelseskravet vedrørende styrelsesvedtægter

Det væsentligste forslag er forslaget i § 1, nr. 1, om en ophævelse af kravet i styrelseslovens § 2, stk. 2, om, at indenrigsministeren skal stadfæste en kommunes styrelsesvedtægt og vedtægtsændringer.

Den kommunale styrelseslov fastlægger rammerne for kommunernes styrelsesforhold. I en række tilfælde er det imidlertid angivet i loven, at visse forhold nærmere skal eller kan reguleres i styrelsesvedtægten. Det gælder eksempelvis kommunalbestyrelsens medlemstal, antal næstformænd, antal stående udvalg og disses sammensætning og opgaver m.v.

Kommunernes styrelsesvedtægter og ændringer heri skal vedtages af kommunalbestyrelsen ved to behandlinger og derefter stadfæstes af Indenrigsministeriet. Styrelsesvedtægtens tilblivelse beror således på et samspil mellem den enkelte kommunalbestyrelse og Indenrigsministeriet som vedtægtsgodkendende myndighed. Hverken kommunalbestyrelsen eller Indenrigsministeriet kan på egen hånd fastsætte vedtægtsbestemmelser med bindende virkning for kommunalbestyrelsen.

Indenrigsministeriet har udsendt vejledende normalstyrelsesvedtægter for såvel kommuner som amtskommuner, og i vidt omfang har kommunerne og amtskommunerne ønsket en regulering i overensstemmelse med normalvedtægterne.

I de seneste år er der gennemført ændringer i den kommunale styrelseslov, der har betydet, at en række forhold, der tidligere var vedtægtsmæssigt reguleret, er overført til regulering i bekendtgørelsesform. Baggrunden herfor har været, at der var tale om regler på områder, hvor der burde gælde ensartede regler i samtlige kommuner, fx vedrørende regnskabs- og revisionsspørgsmål og vederlæggelse af borgmester og viceborgmester.

Endvidere er der ved ændringer i styrelsesloven gennemført en begrænsning og en forenkling af tilsynet med kommunalforvaltningen, særligt ved at en række krav om forudgående godkendelse af kommunale dispositioner er blevet ophævet.

For at opnå en yderligere forenkling og en højere grad af decentralisering foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, at kravene om godkendelse af styrelsesvedtægter og kommunevåben og -segl ophæves.

Dog foreslås kravet om godkendelse af styrelsesvedtægter opretholdt for så vidt angår kommuner med magistratsordning, idet styrelsesvedtægten for disse kommuner indeholder bestemmelser om fravigelse af styrelsesloven. Godkendelseskravet vil være begrundet i samme forhold, som begrunder godkendelseskravet for så vidt angår kommunale fællesskaber, der medfører indskrænkning i kommunalbestyrelsens beføjelser efter styrelsesloven, jf. lovens § 60. Hertil kommer, at magistratsordningen indebærer, at forvaltningen udføres af magistratsmedlemmer, der er valgt ved forholdstalsvalg. Hensynet til beskyttelsen af de medlemmer, der repræsenterer mindretal, kan derfor tillige begrunde godkendelseskravet. Magistratskommunerne er i dag Københavns Kommune, hvis forhold er særskilt reguleret i den københavnske styrelseslov, samt Århus, Aalborg og Odense Kommuner.

Ophævelsen af det generelle krav om godkendelse af styrelsesvedtægter nødvendiggør, at enkelte af normalstyrelsesvedtægtens bestemmelser optages i loven, samt at reglerne om vederlæggelsen af udvalgsformænd fastsættes i bekendtgørelsesform.

1.2. Forenklet udvalgsstruktur

Efter den kommunale styrelseslov skal der i kommunerne nedsættes et økonomiudvalg samt stående udvalg til at varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender, jf. lovens § 17.

Økonomiudvalget er det samordnende udvalg, der er ansvarlig for de økonomiske og almindelige administrative forhold på alle områder inden for den kommunale forvaltning. Økonomiudvalget forestår tillige samordningen af al planlægning inden for kommunen, ligesom udvalget er personaleudvalg.

De enkelte stående udvalg er ansvarlige for forvaltningen af hver deres sektorområde. I normalstyrelsesvedtægten er der angivet 4 stående udvalg: Udvalget for teknik og miljø, udvalget for undervisning og kultur, det sociale udvalg og (særligt i kommuner med selvejende havne) havneudvalget.

I normalstyrelsesvedtægten for amtskommunerne er der angivet 4 stående udvalg: Udvalget for teknik og miljø, udvalget for undervisning og kultur, sygehusudvalget og social- og sundhedsudvalget.

I praksis følger kommunerne og amtskommunerne i vidt omfang normalstyrelsesvedtægterne med hensyn til såvel udvalgenes antal som deres opgaver.

I de seneste år har der imidlertid været overvejelser i kommunerne om at ændre styrelsesordningen med henblik på at reducere antallet af stående udvalg. Baggrunden herfor er bl.a. en forventning om, at der i udvalg med større sagsområder vil ske en mere tværgående behandling af opgaverne. Sektoropdelingen antages at vanskeliggøre tværgående helhedsløsninger, fordi udvalgene kan have en tendens til at blive repræsentanter for en enkelt sektor.

Færre udvalg vil også kunne forenkle den administrative sagsbehandling og reducere koordinationsproblemerne. Samtidig vil større sagsområder i højere grad tilskynde til en delegation til forvaltningen, således at der vil kunne ske en opprioritering af det egentlige politiske arbejde bestående i varetagelse af overordnede og planlæggende opgaver.

Ud over kravet om, at der skal være et økonomiudvalg og stående udvalg, er der ikke i den kommunale styrelseslov bindinger med hensyn til udvalgsantal og -opgaver. Ved stadfæstelsen af styrelsesvedtægter påser Indenrigsministeriet dog, at opgavefordelingen mellem udvalgene ikke kan give anledning til væsentlig tvivl, og at der ikke udvalgsmæssigt sker en adskillelse af opgaver, der er klart sammenhængende.

Indenrigsministeriets stadfæstelsespraksis er således ikke til hinder for en imødekommelse af ønsker om færre udvalg. Dog indeholder styrelsesloven en forudsætning om, at der mindst skal være to stående udvalg. Samtidig har det hidtil været obligatorisk - efter den sociale styrelseslov - at oprette et socialudvalg.

For at muliggøre, at der kan ske en reduktion af udvalgene i forbindelse med en eventuel ophævelse af kravet om, at der skal nedsættes et socialudvalg, foreslås det udtrykkeligt angivet i den kommunale styrelseslov, at der skal nedsættes eet eller flere stående udvalg. Herefter vil kommunerne i givet fald kun skulle nedsætte et økonomiudvalg og et stående udvalg (i kommuner uden selvejende havne).

Samtidig skabes der hjemmel for, at også sektorplanlægning kan henlægges til økonomiudvalget, således at der i givet fald kan oprettes fx et økonomiudvalg (med bredere opgaveområde) og et forvaltningsudvalg. I de kommuner, der har overvejet en reduktion af udvalgsantallet, har der dog kun været tale om en reduktion til i alt 3 eller 4 udvalg.

1.3. Stedfortræderordning ved inhabilitet

I lovforslagets § 1, nr. 7, og § 2, nr. 2, er det foreslået, at der skabes hjemmel for indkaldelse af stedfortræder i tilfælde af, at et medlem på grund af inhabilitet ikke kan deltage i kommunalbestyrelsens behandling af en sag.

Forslaget er en opfølgning af frikommuneforsøg, som er iværksat i Fredensborg-Humlebæk og Holmegaard Kommuner, og som betyder, at stedfortræder kan indkaldes, hvis det er af betydning for afgørelsen af en sag.

Formålet med forslaget er således at sikre, at det politiske styrkeforhold i kommunalbestyrelsen ikke vilkårligt ændres som følge af, at et eller flere medlemmer er afskåret fra at deltage i en sags afgørelse i kommunalbestyrelsen.

2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget vil ikke medføre nogen økonomiske eller administrative konsekvenser for staten. Stadfæstelsen af styrelsesvedtægter har i meget vidt omfang været af formel og rutinemæssig karakter.

For kommunerne vil lovforslaget medføre nogle administrative lettelser. Kommunalbestyrelserne vil fremtidig selvstændigt kunne tage stilling til styrelsesvedtægtens indhold, særligt for så vidt angår opgavefordelingen mellem udvalgene, og skal således ikke tage hensyn til, om vedtægtsændringer vil kunne forventes stadfæstet. Desuden vil kommunerne kunne indrette udvalgsstyret og forvaltningen efter lokale ønsker og behov, og der kan herved opnås en større smidighed i tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen. De økonomiske konsekvenser heraf er det ikke muligt at foretage et rimeligt skøn over.

3. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har været forelagt Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark samt Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Endvidere har forslaget været forelagt Justitsministeriet, Finansministeriet (Budgetdepartementet og Administrations- og Personaledepartementet), Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Industriministeriet og Rigsarkivet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, medfører ophævelsen af stadfæstelseskravet for de udvalgsstyrede kommuner, at det hensigtsmæssighedstilsyn, som Indenrigsministeriet hidtil har udøvet ved stadfæstelsen, bortfalder.

Det er i styrelsesloven angivet, at forskellige forhold skal fastsættes eller nærmere kan reguleres i styrelsesvedtægten. Disse bestemmelser i styrelsesloven vil fortsat angive, hvad der skal være hovedindholdet i styrelsesvedtægterne. Det er således ikke hensigten, at styrelsesvedtægten skal ændre karakter og indeholde regler, som ikke vedrører de kommunalpolitiske organers opgaver og virksomhed. I styrelsesvedtægterne skal der fortsat heller ikke optages bestemmelser om delegation, idet sådanne forhold mere hensigtsmæssigt kan reguleres i kompetencefordelingsplaner mv. Styrelsesvedtægten skal således forbeholdes regler af mere generel og fast karakter vedrørende den overordnede styrelse af kommunen.

De her nævnte forhold har Indenrigsministeriet hidtil påset ved stadfæstelsen af styrelsesvedtægterne, og den kommunale tilsynsmyndighed (Indenrigsministeriet og de for hvert amt nedsatte tilsynsråd) vil gennem orientering om vedtagne styrelsesvedtægter og vedtægtsændringer kunne blive opmærksom på, om der sker væsentlige ændringer i styrelsesvedtægtens karakter.

Indenrigsministeriet har ved stadfæstelsen tillige påset, at opgavefordelingen mellem udvalgene ikke gav anledning til tvivl, at sagligt nært sammenhængende områder så vidt muligt blev placeret i samme udvalg, og at der ikke var for stor forskel i størrelse og betydning af de enkelte udvalgs sagsområder. Disse principper må forventes fortsat at have betydning ved kommunalbestyrelsens vedtagelse af styrelsesvedtægter og vedtægtsændringer.

For magistratskommunerne opretholdes kravet om stadfæstelse, jf. forslaget til § 2, stk. 3, således at indenrigsministeren kan godkende de fravigelser af styrelsesloven, som magistratsordningen gør ønskelig. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til forslaget, pkt. 1.1.

Indenrigsministeriet vil også fremtidig udarbejde normalstyrelsesvedtægter for kommuner og amtskommuner, der kan tjene som vejledning og inspiration for de enkelte kommuner. For at Indenrigsministeriet og tilsynsrådene kan være orienteret om kommunernes indretning af kommunestyret og fortsat kan yde vejledning i styrelsesvedtægtsmæssige spørgsmål, foreslås det, at kommunalbestyrelserne skal indsende vedtagne styrelsesvedtægter og vedtægtsændringer til såvel det pågældende tilsynsråd som Indenrigsministeriet, jf. forslaget til § 2, stk. 3.

Til nr. 2

Det kan ikke længere anses for påkrævet, at indenrigsministeren skal godkende kommunevåben og -segl.

Indenrigsministeriets godkendelse er i praksis sket efter en indhentet udtalelse fra statens heraldiske konsulent (Rigsarkivet). Det må forventes, at statens heraldiske konsulent fortsat vil blive inddraget i kommunernes overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af forslag til kommunevåben eller -segl. Kommunerne kan herved få vejledning samt sikre sig, at forslaget er i overensstemmelse med de heraldiske grundprincipper.

I øvrigt danner udtalelser fra statens heraldiske konsulent i dag grundlag for den registrering i Patentdirektoratet, der typisk finder sted for at forbeholde brugen af det pågældende våben eller segl for vedkommende kommune. Der henvises herved til bekendtgørelse nr. 118 af 7. april 1954 som ændret ved bekendtgørelse nr. 178 af 3. maj 1977. Endvidere henvises til bestemmelsen i straffelovens § 132 om retsstridig benyttelse af kendetegn, der er forbeholdt en myndighed.

Til nr. 3

Der var mellem den daværende indenrigsminister og det folketingsudvalg, der i folketingsåret 1968/69 behandlede forslaget til den kommunale styrelseslov enighed om følgende retningslinier for kommunalbestyrelsens medlemstal: I kommuner med under 3.500 indbyggere højst 13, i kommuner med 3.500 - 9.999 indbyggere højst 17, i kommuner med 10.000 - 49.999 indbyggere højst 21 medlemmer og i kommuner med 50.000 indbyggere og derover højst 25 medlemmer, dog i magistratskommunerne og amtskommunerne højst 31 medlemmer. Disse retningslinier har været fulgt ved Indenrigsministeriets stadfæstelse af styrelsesvedtægter, og de må, når stadfæstelseskravet bortfalder, lovfæstes. Forslaget er i overensstemmelse hermed, idet der dog er foreslået en forenkling af retningslinierne, således at kommunerne er inddelt i færre grupperinger.

Det er samtidig fundet hensigstmæssigt, at der i loven fastsættes samme nedre grænse (mindst 5 medlemmer) for alle kommuner med hensyn til kommunalbestyrelsens medlemstal.

Til nr. 4

Bestemmelsen i stk. 1 er med en mindre redaktionel ændring identisk med gældende lovs § 6, stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 2 svarer til den gældende § 6, stk. 2, med den ændring, at der om borgmesterens valgmåde er indsat en henvisning til reglerne om flertalsvalg i § 24, stk. 1. Som følge heraf udgår gældende lovs § 6, stk. 3, om valgmåden for borgmesteren. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 24, stk. 1. Endvidere overføres bestemmelsen om valgperioden til et nyt stk. 6.

Bestemmelserne i stk. 3-5 svarer til de gældende bestemmelser i § 6, stk. 4-6.

Valgperioden for borgmesteren er angivet i gældende lovs § 6, stk. 2, mens viceborgmesterens valgperiode, som svarer til borgmesterens, ikke fremgår af loven. Det findes hensigtsmæssigt at angive valgperioden for begge valg i et nyt stk. 6.

Til nr. 5

Forslagene er konsekvensændringer af forslaget i § 1, nr. 4.

Til nr. 6

Efter gældende lovs § 10, stk. 1, 4. pkt., skal sager, der behandles for lukkede døre, så vidt muligt foretages sidst. Denne bestemmelse er udgået i forslaget, således at kommunalbestyrelsen også på dette punkt får mulighed for selv at tilrettelægge sin mødevirksomhed, som den finder det mest hensigtsmæssigt.

Den gældende bestemmelse er begrundet i hensynet til, at offentligheden skal være bekendt med, hvornår komunalbestyrelsens behandling af sager for åbne døre finder sted. Der er ved forslaget ikke tilsigtet nogen ændring heraf, idet det forudsættes, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med bekendtgørelsen af møderne angiver tidspunktet for behandling af sager for åbne døre, jf. § 8, stk. 1.

Til nr. 7

Forslaget om at indføre adgang til at indkalde stedfortræder, når et medlem på grund af inhabilitet er afskåret fra at deltage i en sags behandling i kommunalbestyrelsen, er begrundet i hensynet til, at det politiske styrkeforhold ikke vilkårligt forrykkes som følge af et medlems inhabilitet.

En sådan stedfortræderordning har tidligere været overvejet, dels i Kommunallovskommissionens betænkning (nr. 420/1966, side 218), jf. Folketingstidende 1967/68, tillæg A, 2. samling, sp. 115, dels i betænkningen om kommunale styrelsesformer og kommunalpolitikernes arbejdsvilkår mv. (nr. 894/1980, side 155). I den sidstnævnte betænkning var der ud over hensynet til bevarelsen af det politiske styrkeforhold henvist til, at en stedfortræderordning ville kunne bidrage til i nogle tilfælde at gøre habilitetsafgørelser - der ofte i praksis er forbundne med store vanskeligheder - mindre komplicerede. Heroverfor anførtes det i betænkningen, at en stedfortræder, som indkaldes til at tage stilling i en enkelt sag, vil have meget vanskeligt ved at have et sådant overblik over og en sådan almindelig viden om kommunens forhold, at det er rimeligt at forlange en ansvarlig, selvstændig stillingtagen.

Siden har der i to frikommuner (Fredensborg-Humlebæk og Holmegaard Kommuner) været iværksat frikommuneforsøg med en stedfortræderordning svarende til den foreslåede. Fredensborg-Humlebæk Kommune har oplyst, at ordningen fungerer tilfredsstillende. Kun i få sager har der været fremsat krav om indkaldelse af stedfortræder, og i disse sager har der været gode erfaringer med ordningen. Et resultat af indførelsen af stedfortræderordningen har tillige været, at kommunalbestyrelsesmedlemmer i videre omfang underretter kommunalbestyrelsen, hvis der er forhold, der kan give anledning til tvivl om deres habilitet, jf. § 14, stk. 2, i styrelsesloven. I Holmegaard Kommune, hvor ordningen blev indført den 1. januar 1988, har der endnu ikke været fremsat krav om indkaldelse af stedfortræder.

På denne baggrund ses der ikke længere at kunne anføres afgørende betænkeligheder imod at indføre en stedfortræderordning ved inhabilitet, og sådanne stedfortræderordninger ved inhabilitet kendes også i andre kollegiale organer.

Retten til at kræve stedfortræderen for et inhabilt medlem indkaldt tilkommer de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste. Ordningen svarer på dette punkt ikke til ordningen i de to frikommuner, hvor der også er tillagt det (eventuelt) inhabile medlem en ret til at kræve stedfortræderen indkaldt. Den i lovforslaget foreslåede ordning svarer derimod til den ordning, der gælder med hensyn til indkaldelse af stedfortræder, når et medlem er forhindret i at deltage i kommunalbestyrelsens konstituerende møde og ved 2. behandlingen af forslaget til årsbudget og flerårige budgetoverslag, jf. styrelseslovens § 15, stk. 1. Det er i disse tilfælde antaget, at det ved uenighed tilkommer flertallet af kandidatlistens valgte medlemmer at træffe beslutning om, hvorvidt stedfortræderen skal kræves indkaldt.

Som ovenfor nævnt svarer forslaget i øvrigt til de stedfortræderordninger, der er iværksat som frikommuneforsøg. Dog er der foretaget en begrænsning i adgangen til at forlange en sag udsat i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer beslutning om et medlems inhabilitet, uden at stedfortræderen på forhånd er indkaldt. For at undgå, at der i disse tilfælde unødvendigt og unødigt forsinkende fremsættes krav om en sags udsættelse, er det foreslået, at sagen ikke kan udsættes, hvis 2/3 af kommunalbestyrelsens tilstedeværende medlemmer modsætter sig dette. Endvidere er der ud over overskridelse af lovbestemte frister også nævnt andre myndigheders frister som en hindring for en sags udsættelse i disse tilfælde.

Den stedfortræder, der indkaldes i tilfælde af et medlems inhabilitet, er den, der ifølge valgopgørelsen står øverst på stedfortræderlisten for den pågældende kandidatliste. Ordningen svarer således også på dette punkt til den ordning, der gælder ved indkaldelse af stedfortræder i henhold til styrelseslovens § 15, jf. ovenfor.

Til nr. 8

Forslaget er en konsekvensændring af forslaget i § 1, nr. 4.

Til nr. 9

Efter den gældende bestemmelse i styrelseslovens § 16, stk. 7, er fastsættelsen af regler om vederlag til udvalgsformænd et styrelsesvedtægtsanliggende. Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af stadfæstelseskravet for styrelsesvedtægter er det nødvendigt, at der indføres hjemmel for indenrigsministeren til at fastsætte generelle regler om udvalgsformandsvederlag. Kommunalbestyrelsen skal dog fortsat i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om det vederlag, der skal udbetales til de enkelte udvalgsformænd, jf. § 24 i normalstyrelsesvedtægten for kommuner og § 23 i normalstyrelsesvedtægten for amtskommuner. I øvrigt er der ikke med den foreslåede bestemmelse og bemyndigelsen til indenrigsministeren tilsigtet nogen ændring i de gældende vederlagsregler, herunder de maksima for udvalgsformandsvederlagene, der er angivet i Indenrigsministeriets to cirkulæreskrivelser af 23. juli 1982 om vederlag til udvalgsformænd i henholdsvis kommuner og amtskommuner.

Til nr. 10 og 12

Som anført under de almindelige bemærkninger, pkt. 1.2., har der i de seneste år været overvejelser i kommunerne om at nedsætte antallet af stående udvalg for at undgå en uhensigtsmæssig sektoropdeling, der kan lægge hindringer i vejen for tværgående helhedsløsninger.

I den gældende styrelseslov er det forudsat, at der i kommunerne er mindst to stående udvalg, jf. § 17, stk. 1, og § 19, stk. 1. For at muliggøre, at kommunerne i forbindelse med en eventuel ophævelse af kravet om nedsættelse af et socialudvalg kan beslutte at oprette kun eet stående udvalg, der herefter sammen med økonomiudvalget varetager den umiddelbare forvaltning, foreslås det, at det i § 17, stk. 1, udtrykkeligt fastslås, at der skal oprettes eet eller flere stående udvalg. Endvidere er flertalsformen (»de stående udvalg«) i § 19, stk. 1, foreslået ændret til entalsform (»et stående udvalg«).

Som ny § 17, stk. 1, 2. pkt., er foreslået indsat en bestemmelse om, at udvalgenes medlemstal skal være ulige og ikke kan overstige halvdelen af kommunalbestyrelsens medlemstal. Bestemmelsen svarer til den praksis, som Indenrigsministeriet har fulgt i forbindelse med stadfæstelse af styrelsesvedtægter. Når stadfæstelseskravet ophæves, er det nødvendigt, at disse krav lovfæstes. Kravet om, at medlemstallet ikke må overstige halvdelen af kommunalbestyrelsens medlemstal, er begrundet i hensynet til kommunalbestyrelsens og navnlig mindretalsgruppernes mulighed for at øve indflydelse på en sags behandling og endelige afgørelse. En sådan mulighed ville kunne forringes, hvis udvalgets medlemmer alene ved deres egne stemmer ville være i stand til at sikre et forslags vedtagelse ved dets efterfølgende behandling i kommunalbestyrelsen. Samtidig ville der reelt ske en begrænsning af borgernes muligheder for at følge beslutningsprocessen på kommunalbestyrelsens møde.

Til nr. 11

I § 18 er opregnet de anliggender, der kan henlægges til økonomiudvalget. I praksis er det antaget, at andre anliggender ikke kan henlægges til økonomiudvalgets forvaltning bortset fra sådanne opgaver, som har en naturlig sammenhæng med økonomiudvalgets lovbestemte sagsområder.

I § 18, stk. 4, der blev indsat i styrelsesloven ved lov nr. 629 af 23. december 1980, er det bestemt, at økonomiudvalget forestår samordningen af kommunens planlægning. Det er i bemærkningerne til lovforslaget samtidig fastslået, at det principielt må være vedkommende stående udvalg, der udarbejder planerne og indstiller dem til kommunalbestyrelsen.

Forslag fra forskellige kommuner om ændringer i den kommunale udvalgsstruktur, herunder ønsker om etablering af kun eet eller to udvalg, der varetager forvaltnings- og driftsmæssige opgaver, har medført et behov for at kunne henlægge flere opgaver af generelt planlæggende karakter til økonomiudvalget. Efter forslaget vil økonomiudvalget kunne varetage den umiddelbare forvaltning og have det fulde ansvar for alle planlægningsopgaver i kommunerne.

Ved den ændrede formulering af § 18, stk. 4, vil opgaven med den egentlige udarbejdelse af de forskellige kommunale sektorplaner således kunne henlægges direkte til økonomiudvalget. Økonomiudvalget vil dog også som hidtil kunne pålægges alene at forestå samordningen af de planer, som de stående udvalg udarbejder. Bestemmelse om, hvorvidt økonomiudvalget skal forestå alle eller blot nogle af kommunens sektorplaner, eller om økonomiudvalget alene skal samordne planerne, må fastsættes i styrelsesvedtægten.

Den omstændighed, at udarbejdelsen af sektorplaner henlægges til økonomiudvalget, er dog ikke ensbetydende med, at de berørte stående udvalg afskæres fra indflydelse på sektorplanerne. Er en plan af betydning for et stående udvalg, må det pågældende stående udvalg have lejlighed til at udtale sig. Dette følger af almindelige forvaltningsprincipper og er bl.a. kommet til udtryk i § 10, stk. 7, i normalstyrelsesvedtægten for kommuner og den tilsvarende bestemmelse i normalstyrelsesvedtægten for amtskommuner. Der henvises herved tillige til den bestemmelse, der er foreslået indsat i § 21, stk. 2, i styrelsesloven, jf. forslaget til § 1, nr. 13.

Til nr. 13

Bestemmelsen om, at et udvalg inden iværksættelsen af forstaltninger, der er af væsentlig betydning for et andet udvalg, skal forhandle med dette udvalg, svarer i det væsentlige til bestemmelser i normalstyrelsesvedtægterne for kommunerne og amtskommunerne, jf. vedtægternes § 8 om de stående udvalg og § 10, stk. 7, om økonomiudvalget.

Når stadfæstelseskravet for styrelsesvedtægter ophæves, er det fundet rimeligt at lovfæste dette almindelige forvaltningsprincip. Den foreslåede bestemmelse svarer således til gældende praksis.

Til nr. 14

Efter gældende lovs § 22, stk. 2, skal borgmesteren underrettes, når en udvalgsformand på udvalgets vegne afgør sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Det forekommer imidlertid ikke påkrævet, at borgmesteren skal underrettes om udvalgsformandens afgørelse af utvivlsomme sager. Pligten hertil foreslås derfor ophævet. Herefter skal der kun ske underretning til borgmesteren om afgørelser af hastesager. Underretningspligten i disse tilfælde opretholdes af hensyn til indgrebsbeføjelser over for udvalgene efter gældende lovs § 31 a.

Til nr. 15

Den gældende lov indeholder regler om flertalsvalg af borgmesteren i § 6, stk. 3, og en generel regel om flertalsvalg i § 24, stk. 1. De to regler adskiller sig fra hinanden på følgende punkter

I § 6 kræves ved 1. og 2. afstemning et stemmeflertal af de tilstedeværende medlemmer, mens § 24 kræver et stemmeflertal af de afgivne stemmer.

I § 6 er anført, at en kandidat er valgt ved 2. afstemning, hvis den pågældende opnår absolut flertal, eller hvis der kun afgives stemmer på een kandidat. § 24 nævner kun muligheden af absolut flertal. Da der ved en eventuel 3. afstemning efter § 24 skal stemmes på de to, der ved 2. afstemning fik flest stemmer, vil en kandidat, som er den eneste, der har fået stemmer ved 2. afstemning, imidlertid også efter § 24 automatisk være valgt ved 2. afstemning.

Da der ikke ses at være grund til, at borgmestervalget og det almindelige flertalsvalg følger forskellige regler, er der i § 6 om borgmestervalget henvist til bestemmelsen i § 24. Samtidig er bestemmelsen i § 24 foreslået ændret således, at der ved 1. og 2. afstemning skal være opnået stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer, idet det ved 2. afstemning dog er tilstrækkeligt, at en kandidat som den eneste har fået stemmer.

Det er fast antaget, at der ved 2. afstemning kan bringes nye kandidater i forslag. Muligheden for at stemme på nye kandidater ved 2. afstemning har bl.a. betydning ved borgmestervalget, men kan ikke anvendes til at se bort fra ansøgningsfrister o.lign. i forbindelse med ansættelse af kommunalt personale. En bestemmelse herom er derfor ikke foreslået indsat i lovteksten.

Til nr. 16

I praksis har det undertiden givet anledning til tvivl, om kommunalbestyrelsens valg af flere medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser o.lign. skal foretages som et forholdstalsvalg for samtlige udvalg mv. under eet eller ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig.

Ved den ændrede formulering præciseres det, at der skal foretages et forholdstalsvalg for hvert udvalg mv. for sig, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af speciallovgivningen, jf. det almindelige forbehold i den kommunale styrelseslovs § 2. I bestemmelsen er der endvidere en henvisning til de særlige regler i styrelseslovens § 27 om efterfølgende samlet fordeling af pladserne i de stående udvalg.

Til nr. 17

I § 25, stk. 2, foreslås den ændring, at ikke blot borgmesterens, men også en udvalgsformands plads skal modregnes i det antal pladser, som kan tilkomme den gruppe, som borgmesteren eller udvalgsformanden tilhører, når de pågældende er fødte medlemmer af udvalg mv. Reglen gælder både for formændene for de stående udvalg og for andre udvalgsformænd, fx formanden for et særligt udvalg nedsat i henhold til § 17, stk. 4. Reglen gælder dog kun en udvalgsformand, som er medlem af kommunalbestyrelsen, idet det kun er kommunalbestyrelsens medlemmer, der anmelder et bestemt gruppetilhørsforhold ved valgene.

Endvidere er det i stk. 2 præciseret, at en gruppedeling ved eet valg ikke udelukker en anden gruppedeling ved andre valg, jf. § 24, stk. 3.

Til nr. 18

Formuleringen foreslås ændret, således at det præciseres, at der er tale om et forholdstalsvalg for hvert udvalg mv. for sig. Ændringen er redaktionel. Valg af medlemmer og ikke-medlemmer af kommunalbestyrelsen til udvalg mv. skal som hidtil foretages under eet, jf. ordene »ved eet forholdstalsvalg«. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 16.

Til nr. 19

Den foreslåede bestemmelse er overført fra § 5 i styrelsesvedtægterne for kommunerne og amtskommunerne. Bestemmelsen fastslår borgmesterens pligt til at sørge for, at der er fornøden bevillingsmæssig hjemmel for anvisning af udgifter og indtægter.

Hvis en disposition ikke har haft bevillingsmæssig hjemmel, må borgmesteren forelægge bevillingsspørgsmålet for kommunalbestyrelsen. Dette gælder også ved dispositioner, der om fornødent kan foretages uden bevilling, fordi de er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, jf. reglerne i styrelseslovens § 40, stk. 2.

Til nr. 20

Rækkevidden af den gældende bestemmelse i § 32, 1. pkt., (»andre dispositioner« over fast ejendom) har i praksis givet anledning til tvivl. Efter sin ordlyd omfatter bestemmelsen enhver disposition over kommunens faste ejendomme, herunder også indgåelse af sædvanlige lejemål, uanset at der ikke i de sidstnævnte tilfælde gør sig særlige legitimations- eller sikkerhedshensyn gældende. Det foreslås derfor, at ordene »andre dispositioner« udgår af bestemmelsen.

Efter den gældende bestemmelse i § 32, 2. pkt., skal dokumenter om ophævelse af forbudspåtegninger og lignende underskrives af borgmesteren og en person, der er bemyndiget dertil af kommunalbestyrelsen. Bl.a. som følge af oprettelsen af værdipapircentralen er der ikke længere behov for særlige legitimationsregler for kommunens værdipapirer. De hensyn til sikring af kommunens værdipapirer, der lå til grund for bestemmelsen i § 32, 2. pkt., er således ikke længere til stede. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 21.

Til nr. 21

Ved lov nr. 154 af 24. april 1985 blev loven om banker og sparekasser ændret således, at andelskasser også er omfattet af bank- og sparekasseloven. Overalt i loven om banker og sparekasser blev »bank eller sparekasse« derfor ændret til »pengeinstitut«. Den kommunale styrelseslov foreslås ændret i overensstemmelse hermed, således at »bank, sparekasse« i § 44, stk. 1, ændres til »pengeinstitut«.

Ved Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 78 af 25. februar 1986 blev der givet en udvidet adgang til at anbringe umyndiges midler i investeringsbeviser. På denne baggrund foreslås, at kommuner også får adgang til at anbringe midler i investeringsbeviser. Da der efter gennemførelsen af lov nr. 300 af 6. juni 1984 om fonde og visse foreninger er fastsat anbringelsesregler for fondes midler, der i det væsentlige svarer til anbringelsesreglerne for umyndiges midler, er det samtidig fundet hensigtsmæssigt, at der vedrørende anbringelsen af kommunale midler i obligationer og investeringsbeviser henvises til de til enhver tid gældende regler for anbringelse af fondes midler. Der henvises til Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 97 af 15. marts 1985 om anbringelse af fondes midler og bestyrelsesvederlag m.v.

I øvrigt svarer den foreslåede bestemmelse til gældende lovs § 44, stk. 1.

De gældende bestemmelser i § 44, stk. 2, om forbudspåtegninger eller andre sikringsakter med hensyn til kommunens værdipapirer er stort set en uændret videreførelse af de regler, der fandtes i styrelseslovene før kommunalreformen. De nuværende forhold inden for værdipapiromsætningen, herunder oprettelsen af værdipapircentralen, har imidlertid bevirket, at reglerne ikke længere har praktisk betydning, hvorfor de foreslås ophævet.

Til nr. 22

Efter gældende lovs § 50, stk. 2, 3. pkt., kan ethvert medlem af tilsynsrådet henskyde en sag til indenrigsministerens afgørelse, uanset om tilsynsrådet har truffet beslutning i sagen. Da bestemmelsens indhold i praksis har givet anledning til fortolkningstvivl, foreslås det, at bestemmelsen i stedet formuleres som en »standsningsret« svarende til den ret, der efter den gældende bestemmelse i § 23 tilkommer ethvert udvalgsmedlem til at indbringe udvalgets beslutninger for kommunalbestyrelsen. Herved får tilsynsrådsmedlemmerne en ret til at standse udførelsen af en afgørelse, der er truffet, ved at forlange sagen indbragt til afgørelse af indenrigsministeren. Bestemmelsen omfatter kun tilfælde, hvor tilsynsrådet har truffet en egentlig afgørelse, der er bindende for kommunen, dvs. afgørelse om anvendelse af sanktioner, afgørelse om godkendelse af kommunale fællesskaber m.v.

Til nr. 23

Bestemmelsen indeholder nogle sproglige ændringer i forhold til gældende lovs § 51, hvorved formuleringen bringes i overensstemmelse med § 22 og § 31 om udvalgsformandens og borgmesterens adgang til at afgøre sager, der ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl.

Til nr. 24

Det præciseres, at medlemmerne af tilsynsrådet - bortset fra formanden - også kan modtage diæter m.v. for deltagelse i andet end møder, f.eks. ved kursusdeltagelse, efter reglerne i styrelseslovens § 16.

Til nr. 25

I gældende lovs § 55 er det bestemt, at indenrigsministeren kan fastsætte regler om kommunernes låntagning.

Det foreslås, at ordet låntagning suppleres med »og lignende dispositioner«.

I Indenrigsministeriets »lånebekendtgørelse« (bekendtgørelse nr. 309 af 13. juni 1988) er der ud over egentlig låntagning også medtaget ordninger, som i finansieringsmæssig henseende ganske må sidestilles med den egentlige låntagning. Det bestemmes således, at der til en kommunens låntagning bl.a. henregnes indgåelse af aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, om benyttelse af ejendomme, lokaler m.v., hvis etablering kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, litra g.

Til nr. 26

Efter gældende lovs § 64, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen i Århus med undervisningsministerens godkendelse bestemme, at den rådmand, under hvem skolevæsenet er henlagt, skal være formand for skolekommissionen, såfremt han er valgt til medlem af denne. Bestemmelsen foreslås ophævet som overflødig, da der er fornøden hjemmel i skolestyrelsesloven.

Til § 2

Til nr. 1

Forslaget svarer til den foreslåede ændring af § 10, stk. 1, i loven om kommunernes styrelse. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 6.

Til nr. 2

De foreslåede bestemmelser i § 14, stk. 3 og 4, om stedfortræderordning ved inhabilitet svarer til de foreslåede ændringer af § 14 i loven om kommunernes styrelse, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 7. Den københavnske styrelseslovs regler i § 14, stk. 1 og 2, om inhabilitet vedrører både medlemmer af borgerrepræsentationen og medlemmer af magistraten, og de foreslåede nye bestemmelser i § 14, stk. 3 og 4, om indkaldelse af stedfortræder ved inhabilitet vedrører alene medlemmer af borgerrepræsentationen. Som følge heraf er der visse forskelle i affattelsen af bestemmelserne i henholdsvis loven om kommunernes styrelse og loven om Københavns Kommunes styrelse.

Til nr. 3 og 4

Den foreslåede ændrede affattelse af § 21, stk. 1, og § 22, 1. pkt., svarer til de foreslåede ændringer af § 25, stk. 1, og § 26, 1. pkt., i loven om kommunernes styrelse. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 16 og 18.

Til nr. 5

Forslaget svarer til den foreslåede ændring af § 55 i loven om kommunernes styrelse, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 25.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

§ 5. Kommunalbestyrelsens medlemstal, der skal være ulige, fastsættes i styrelsesvedtægten. Medlemstallet skal i amtskommuner samt i Odense, Ålborg og Århus kommuner være mindst 13 og højst 31, i de øvrige kommuner mindst 5 og højst 25.

4. § 6 affattes således

» § 6. Den nyvalgte kommunalbestyrelse afholder sit konstituerende møde i tidsrummet 1.-15. december i det år, hvori valget afholdes, dog tidligst efter at den hidtidige kommunalbestyrelse har truffet afgørelse vedrørende eventuelle valgklager og begæringer om fritagelse for at modtage valg. Indkaldelse til mødet foretages af det medlem, der længst har været medlem af kommunalbestyrelsen eller, hvis flere har været medlem lige længe, af det ældste af disse.

Stk. 2. På det konstituerende møde vælger kommunalbestyrelsen sin formand blandt sine medlemmer efter reglerne i § 24, stk. 1. Valget ledes af det medlem, der har indkaldt til mødet.

Stk. 3. Amtsrådets formand kan ikke samtidig være formand for en anden kommunalbestyrelse.

Stk. 4. Så snart valget af formand har fundet sted, vælger kommunalbestyrelsen blandt sine medlemmer en næstformand til at fungere i formandens forfald. Valget ledes af den nyvalgte formand eller i dennes forfald af det medlem, der har ledet formandsvalget, og foregår i øvrigt efter samme regler som dette.

Stk. 5. Det kan i styrelsesvedtægten bestemmes, at kommunalbestyrelsen blandt sine medlemmer vælger en første og en anden næstformand til i den nævnte rækkefølge at fungere i formandens forfald. Valget ledes som angivet i stk. 4 og foretages under eet som forholdstalsvalg, jf. § 24, stk. 3.

Stk. 6. Valgene af formand og næstformand (næstformænd) har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.«

§ 6. Den nyvalgte kommunalbestyrelse afholder sit konstituerende møde i tidsrummet fra og med den 1. og til og med den 15. december i det år, hvori valget afholdes, dog tidligst efter at den hidtidige kommunalbestyrelse har truffet afgørelse vedrørende eventuelle valgklager og begæringer om fritagelse for at modtage valg. Indkaldelse til mødet foretages af det medlem, der længst har været medlem af kommunalbestyrelsen, eller, hvis flere har været medlem lige længe, af den ældste af disse.

Stk. 2. På det konstituerende møde vælger kommunalbestyrelsen sin formand blandt sine medlemmer. Valget har gyldighed for kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Valget ledes af det medlem, der har indkaldt til mødet.

Stk. 3. Til valg af formand kræves ved første afstemning absolut stemmeflertal af kommunalbestyrelsens tilstedeværende medlemmer, jf. § 11, stk. 2. Opnås sådant flertal ikke, foretages ny afstemning. Opnår en kandidat absolut flertal ved anden afstemning eller afgives der ved denne kun stemmer på een kandidat, er den pågældende valgt. Bringer anden afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to, der ved anden afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning, på hvilke to der ved det bundne valg (tredje afstemning) skal stemmes. Står stemmerne lige ved tredje afstemning, træffes afgørelsen ved lodtrækning.

Stk. 4. Amtsrådets formand kan ikke sammetidig være formand for kommunalbestyrelsen i en primærkommune.

Stk. 5. Så snart valget af formand har fundet sted, vælger kommunalbestyrelsen blandt sine medlemmer en næstformand til at fungere i formandens forfald. Valget ledes af den nyvalgte formand eller i hans forfald af det medlem, der har ledet formandsvalget, og foregår i øvrigt efter samme regler som dette.

Stk. 6. Det kan i styrelsesvedtægten bestemmes, at kommunalbestyrelsen blandt sine medlemmer vælger en første og en anden næstformand til i den nævnte rækkefølge at fungere i formandens forfald. Valget ledes som angivet i stk. 5 og foretages under eet efter forholdstalsvalgmåden, jf. § 24, stk. 3.

5. I § 7, stk. 2 , ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 3«, og i § 7, stk. 3 , ændres »§ 6« til: »§ 24, stk. 1,».

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fritage formand og næstformand for deres hverv for resten af funktionstiden. Formanden har krav på fritagelse, derom han vælges til formand for en anden kommunalbestyrelse, jf. § 6, stk. 4.

Stk. 3. Når en formand eller næstformand fritages for sit erhverv, dør eller udtræder af kommunalbestyrelsen, foretages nyt valg efter reglerne i § 6 for resten af kommunalbestyrelsens funktionstid. Er der valgt flere næstformænd, besættes den ledigblevne plads dog af den gruppe i kommunalbestyrelsen, som har valgt den afgående næstformand.

6. § 10, stk. 1, 4. pkt. , ophæves.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 9. Borgerrepræsentationens møder er offentlige. Borgerrepræsentationen kan bestemme, at en sag skal behandles for lukkede døre, når dette findes nødvendigt eller ønskeligt på grund af sagens beskaffenhed. Spørgsmålet om, hvorvidt en sag giver anledning til dørlukning, forhandles for lukkede døre, hvis dette bestemmes af borgerrepræsentationen eller formanden. Sager, der behandles for lukkede døre, foretages så vidt muligt sidst.

2. I § 14 indsættes som stk. 3 og 4

» Stk. 3. Når et medlem af borgerrepræsentationen må forventes at blive erklæret for inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles i borgerrepræsentationens møde, jf. stk. 1, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til at deltage i sagens behandling.

Stk. 4. Hvis borgerrepræsentationen træffer beslutning om et medlems inhabilitet, uden at stedfortræderen er indkaldt, jf. stk. 3, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve sagen udsat til det efterfølgende møde. Udsættelse kan dog ikke ske, hvis 2/3 af de tilstedeværende medlemmer modsætter sig dette, eller hvis udsættelse vil medføre overskridelse af frister, der er fastsat i lovgivningen eller af andre myndigheder.«

§ 10. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en sag skal behandles for lukkede døre, når dette findes nødvendigt eller ønskeligt på grund af sagens beskaffenhed. Spørgsmålet om, hvorvidt en sag giver grundlag for dørlukning, forhandles for lukkede døre, hvis det bestemmes af kommunalbestyrelsen eller formanden. Sager, der behandles for lukkede døre, foretages så vidt muligt sidst.

7. I § 14 indsættes som stk. 3 og 4

» Stk. 3. Når et medlem må forventes at blive erklæret for inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles i kommunalbestyrelsens møde, jf. stk. 1, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til at deltage i sagens behandling.

Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen træffer beslutning om et medlems inhabilitet, uden at stedfortræderen er indkaldt, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve sagen udsat til det efterfølgende møde. Udsættelse kan dog ikke ske, hvis 2/3 af de tilstedeværende medlemmer modsætter sig dette, eller hvis udsættelse vil medføre overskridelse af frister, der er fastsat i lovgivningen eller af andre myndigheder.«

§ 14. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan interesse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om sagen.

Stk. 2. Et medlem skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om hans habilitet.

8. I § 15, stk. 5 , ændres »udpeger kommunalbestyrelsen efter reglerne i § 6, jfr. § 7, stk. 3« til: »vælger kommunalbestyrelsen efter reglerne i § 7, stk. 3, jf. § 24, stk. 1«.

Stk. 5. Når stedfortræderen for kommunalbestyrelsens formand eller næstformand er indtrådt i henhold til stk. 2 og forhindringen har en forventet varighed af mindst 2 måneder, udpeger kommunalbestyrelsen efter reglerne i § 6, jf. § 7, stk. 3, den, der under fraværet skal varetage funktionerne som henholdsvis formand eller næstformand.

9. § 16, stk. 7 , affattes således

» Stk. 7. Indenrigsministeren fastsætter regler om ydelse af vederlag til formændene for de af kommunalbestyrelsen nedsatte udvalg samt regler om ydelse af vederlag til et medlem, der fungerer som udvalgsformand på grund af formandens sygdom, ferie eller fravær af anden årsag.«

Stk. 7. I styrelsesvedtægten kan fastsættes bestemmelser om ydelse af vederlag til formændene for de af kommunalbestyrelsen nedsatte udvalg. For formandshverv, hvor der ydes vederlag, fastsættes endvidere i styrelsesvedtægten bestemmelser om ydelse af vederlag til et medlem, der fungerer som udvalgsformand på grund af formandens sygdom, ferie eller fravær af anden årsag.

10. § 17, stk. 1 , affattes således

»Til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender nedsættes et økonomiudvalg samt et eller flere stående udvalg, hvis sammensætning og myndighedsområde fastsættes i styrelsesvedtægten. Udvalgenes medlemstal skal være ulige og kan ikke overstige halvdelen af kommunalbestyrelsens medlemstal.«

§ 14. Borgerrepræsentationen træffer beslutning om, hvorvidt et medlem af denne eller af magistraten har en sådan interesse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i sagens behandling.

Stk. 2. Et medlem af borgerrepræsentationen eller magistraten skal underrette borgerrepræsentationen, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om hans habilitet.

3. I § 21, stk. 1, ændres »som forholdstalsvalg« til: »ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig, jf. dog § 18, stk. 1«.

§ 17. Til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender nedsættes et økonomiudvalg samt stående udvalg, hvis sammensætning og myndighedsområde fastsættes i styrelsesvedtægten.

11. § 18, stk. 4 , affattes således

» Stk. 4. Økonomiudvalget forestår eller samordner kommunens planlægning.«

Stk. 4. Økonomiudvalget forestår samordningen af kommunens planlægning.

12. I § 19, stk. 1 , ændres »de stående udvalg« til: »et stående udvalg«.

§ 19. Medlemmerne af de stående udvalg vælges blandt kommunalbestyrelsens medlemmer, jf. dog stk. 2.

13. I § 21 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

» Stk. 2. Et udvalg skal inden iværksættelsen af foranstaltninger, der er af væsentlig betydning for et andet udvalg, forhandle med det pågældende udvalg, i fornødent omfang med inddragelse af kommunalbestyrelsens formand, jf. § 31 a.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 21. Udvalgene bestyrer de anliggender, der er underlagt dem, inden for rammerne af det vedtagne årsbudget i forbindelse med kommunalbestyrelsens vedtagelser og i overensstemmelse med de reglementer m.v., der er udstedt af kommunalbestyrelsen. De påser, at de bevilgede beløb ikke overskrides, og foretager gennem økonomiudvalget indstilling til kommunalbestyrelsen, hvis bevillinger derudover anses for ønskelige eller fornødne.

Stk. 2. Udvalgene skal efter anmodning af økonomiudvalget og inden for en frist, der fastsættes af dette udvalg, fremkomme med bidrag til årsbudgettet og til flerårige budgetoverslag, jf. § 37, stk. 2.

14. I § 22, stk. 2, 2. pkt. , ændres »,jfr. § 31 a« til: »af sager, som ikke tåler opsættelse«.

Stk. 2. Formanden kan på udvalgets vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Kommunalbestyrelsens formand underrettes forudgående om afgørelsen, jf. § 31 a, medmindre der er tale om afgørelser, der ved lovgivningen er henlagt til udvalget.

15. § 24, stk. 1 , affattes således

»Ved flertalsvalg er den kandidat valgt, som opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke ved 1. afstemning, foretages en ny afstemning. Ved 2. afstemning er en kandidat valgt, hvis den pågældende opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer, eller hvis der kun afgives stemmer på den pågældende. Bringer 2. afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to, der ved 2. afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning, på hvilke to der ved det bundne valg (3. afstemning) skal stemmes. Står stemmerne lige ved 3. afstemning, træffes afgørelsen ved lodtrækning.«

§ 21. Valg af to eller flere medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende foretages som forholdstalsvalg.

4. I § 22, 1. pkt. , ændres »under eet« til: »ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig«.

§ 22. Skal valg af medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende foretages både blandt medlemmer og ikke-medlemmer af borgerrepræsentationen eller magistraten, foretages valget af samtlige kommunens repræsentanter under eet. Grupperne kan i den rækkefølge, som mandaterne tilfalder dem, udpege medlemmer eller ikke-medlemmer, indtil pladserne er besat.

5. § 47, stk. 1 , affattes således

»Indenrigsministeren kan fastsætte regler om kommunens låntagning og lignende dispositioner.«

§ 24. Ved flertalsvalg er den kandidat valgt, der opnår absolut flertal af de afgivne stemmer. Opnås sådant flertal ikke ved første afstemning foretages ny afstemning. Opnår en kandidat ej heller ved denne afstemning absolut flertal af de afgivne stemmer, foretages bundet valg mellem de to, der ved anden afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning, på hvilke to der ved det bundne valg (tredje afstemning) skal stemmes. Står stemmerne lige ved tredje afstemning, træffes afgørelsen ved lodtrækning.

16. I § 25, stk. 1 , ændres »som forholdstalsvalg« til: »ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig, jf. dog § 27, stk. 1«.

§ 25. Kommunalbestyrelsens valg af to eller flere medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende foretages som forholdstalsvalg.

17. § 25, stk. 2 , affattes således

» Stk. 2. Ved kommunalbestyrelsens valg af medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori kommunalbestyrelsens formand eller en udvalgsformand skal have sæde, regnes den pågældendes plads som en af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for kommunalbestyrelsen, som vedkommende ved det pågældende valg har anmeldt at tilhøre.«

Stk. 2. Ved kommunalbestyrelsens valg af medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori kommunalbestyrelsens formand skal have sæde, regnes formandens plads som den ene af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for kommunalbestyrelsen, til hvilken formanden hører.

18. I § 26, 1. pkt. , ændres »under eet« til: »ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig«.

§ 26. Skal valg af medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende foretages både blandt medlemmer og ikke-medlemmer af kommunalbestyrelsen, foretages valget af samtlige de medlemmer, kommunalbestyrelsen skal vælge, under eet. Grupperne kan i den rækkefølge, som mandaterne tilfalder dem, udpege medlemmer eller ikke-medlemmer af kommunalbestyrelsen, indtil den ene eller den anden art af pladserne er besat.

19. I § 31, stk. 2 , indsættes efter 3. pkt.

»Formanden sørger for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling.«

Stk. 2. Formanden har den øverste daglige ledelse af kommunens administration. Formanden fordeler sagerne til de pågældende udvalg og drager omsorg for, at sager, der kræver beslutning af kommunalbestyrelsen, forelægges denne med eventuelle erklæringer. Formanden påser sagernes ekspedition og udfærdiger om fornødent forskrifter herfor.

20. § 32 affattes således

» § 32. Dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal underskrives af kommunalbestyrelsens formand og en person, der er bemyndiget dertil af kommunalbestyrelsen.«

§ 32. Dokumenter vedrørende køb, salg og andre dispositioner over kommunens faste ejendomme, optagelse af lån og afgivelse af garanti skal underskrives af kommunalbestyrelsens formand og en person, der er bemyndiget dertil af kommunalbestyrelsen. Samme regel gælder ved ophævelse af forbudspåtegninger og lignende vedrørende kommunens aktiver, når det af påtegningen fremgår, at der kun kan disponeres over dokumentet med kommunalbestyrelsens samtykke.

21. § 44 affattes således

» § 44. Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes.«

§ 44. Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i bank, sparekasse, på postkonto eller anbringes i sådanne obligationer, i hvilke umyndiges midler kan anbringes.

Stk. 2. Kommunens omsætningspapirer skal, for så vidt de ikke sikres på anden lige så betryggende måde, forsynes med påtegning om, at de tilhører kommunen, og at der kun må rådes over papiret med kommunalbestyrelsens samtykke. Påtegningen skal så vidt muligt noteres i vedkommende institutions bøger.

22. § 50, stk. 2, 3. pkt. , affattes således

»Ethvert medlem af tilsynsrådet kan standse udførelsen af en afgørelse, der er truffet af rådet, ved på mødet til beslutningsprotokollen at erklære, at sagen ønskes indbragt til afgørelse af indenrigsministeren.«

Stk. 2. Beslutninger træffes ved stemmeflertal. Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende. Ethvert af rådets medlemmer kan dog på mødet ved erklæring til beslutningsprotokollen begære sagen indbragt til afgørelse af indenrigsministeren.

23. § 51, stk. 1 , affattes således

»Formanden sørger for udførelsen af tilsynsrådets beslutninger. Formanden kan på rådets vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl.«

§ 47. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om kommunens låntagning.

Efter 2. behandling den 28. marts 1989

§ 51. Formanden drager omsorg for udførelsen af rådets beslutninger. Han kan på rådets vegne afgøre sager, der ikke tåler udsættelse, samt almindelige løbende sager, der ikke giver anledning til tvivl.

24. § 52 affattes således

» § 52. Tilsynsrådets medlemmer modtager diæter og befordringsgodtgørelse m.v. efter reglerne i § 16.«

§ 52. For deltagelse i tilsynsrådets møder ydes diæter og befordringsgodtgørelse i overensstemmelse med reglerne i § 16.

25. § 55 affattes således

» § 55. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om kommunernes låntagning og lignende dispositioner.«

§ 55. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om kommunernes låntagning.

26. § 64, stk. 4 , ophæves.

Stk. 4. Med undervisningsministerens godkendelse kan kommunalbestyrelsen i Århus bestemme, at den rådmand, under hvem skolevæsenet er henlagt, skal være formand for skolekommissionen, såfremt han er valgt til medlem af denne.

Ingen

Nr LSF 187

Forslag til Lov om ændring af de kommunale styrelseslove

Fremsat af indenrigsministeren (Thor Pedersen)

den 19. januar 1989

Vedtaget ved tredjebehandling den 30. marts 1989

Lov nr. 220 af 05/04/1989