1988 LSF 185 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SUNDHEDSVÆSENETS CENTRALSTYRELSE M.V.

§ 1

I lov nr. 397 af 10. juni 1987 om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. foretages følgende ændringer

1. § 16, stk. 1, affattes således

»Patientklagenævnet består af en formand og et af sundhedsministeren fastsat antal næstformænd og beskikkede medlemmer.«

2. Efter § 16 indsættes

»§ 16 a. Sekretariatsbetjening af Nævnet varetages af Sundhedsstyrelsen.«

3. I § 17, nr. 1 ændres »een af næstformændene« til: »en næstformand.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. september 1989.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets indhold

Ved lovforslaget skabes mulighed for en udvidelse af antallet af næstformænd i Patientklagenævnet. Endvidere fastlægges at sekretariatsbetjening af nævnet fremover varetages af Sundhedsstyrelsen.

2. Lovforslagets hovedformål

Formålet med lovforslaget er at rationalisere og effektivisere tilrettelæggelsen af patientklagesagsbehandlingen ved at udvide antallet af næstformænd i Patientklagenævnet og ved at overføre nævnets sekretariatsbetjening til Sundhedsstyrelsen. Således undgås administrativt dobbeltarbejde. Forslaget er et led i arbejdet med at nedbringe den stigende ventetid ved behandling af klagesager.

Hensigten med lovforslaget er endvidere at bevare Patientklagenævnets uafhængighed, samt at etablere en mere direkte adgang for nævnet til at sikre, at et afbalanceret lægefagligt grundlag for nævnets afgørelser er til stede.

3. Lovforslagets baggrund og gældende regler

3.1. Ved lov nr. 397 af 10. juni 1987 om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. ændredes den dagældende administrative behandling af patientklagesager, idet der fra 1. januar 1988 blev oprettet et administrativt uafhængigt nævn - kaldet Sundhedsvæsenets Patientklagenævn - som træffer endelig afgørelse i klager over den faglige virksomhed, som udøves af personer indenfor sundhedsvæsenet.

Formålet med ændringen af patientklagesagsbehandlingen var at styrke patienternes retssikkerhed og tillid til klagesystemet ved at henlægge afgørelsen af klager til et nævn, bestående både af lægmænd og af juridisk og faglig ekspertise.

Til nævnet blev knyttet et mindre sekretariat, som efter modtagelse af en klage foranlediger, at denne nærmere undersøges af Sundhedsstyrelsen, ligesom sekretariatet forbereder sagsforelæggelse for nævnet, deltager i nævnsmøder og i øvrigt varetager sædvanlige administrative opgaver for nævnet, jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 257 af 19. april 1988 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

Ved oprettelsen af nævnet forudsattes, at nævnet skulle træffe afgørelse i ca. 900-1.000 klagesager årligt, samt at der på hvert nævnsmøde (ca. 40 årligt) kunne behandles ca. 20 sager.

3.2. Det har senere vist sig, at antallet af klagesager er blevet noget større og sagerne har i øvrigt vist sig mere komplicerede end forventet, ligesom der ved nævnets oprettelse beroede et større antal sager i Sundhedsstyrelsen, som ikke var færdigekspederet før 1. januar 1988, og som derfor overgik til Patientklagenævnets behandling.

Patientklagenævnet har således i 1988 modtaget 1.263 sager, hvoraf 1.093 skal nævnsbehandles. Derudover har nævnet pr. 1. januar 1988 overtaget ca. 1.050 ikke-færdigekspederede sager fra Sundhedsstyrelsen.

Nævnet har i 1988 afholdt 36 møder og behandlet gennemsnitligt 16 sager pr. møde.

Med det øgede sagsantal vil der blive lagt en større arbejdsbyrde på formand/næstformænd.

For at undgå at det juridiske formandsskab skal blive en »flaskehals« i sagsbehandlingen, må antallet af næstformænd derfor kunne forøges ud over de 2, der er fastsat i lovens § 16, stk. 1, og tilpasses det aktuelle behov.

3.3. Ved oprettelsen af Patientklagenævnet blev det endvidere forudsat, at forberedelsen af klagesager skal foregå i et samspil mellem Patientklagenævnets særlige sekretariat og Sundhedsstyrelsen, som i øvrigt varetager det løbende tilsyn med sundhedspersonalet. Endvidere blev der lagt vægt på at undgå dobbeltarbejde, og det er derfor i centralstyrelseslovens § 19, stk. 1 fastsat, at nævnet skal indhente en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, forinden nævnet træffer afgørelse i en sag.

Erfaringerne fra det første år efter nævnets oprettelse har imidlertid vist, at den gældende administrative ordning med en særskilt sekretariatsbetjening af nævnet via et mindre sekretariat og forberedelse/undersøgelse af sagerne via Sundhedsstyrelsen er mere tids- og ressourcekrævende end forventet, ligesom et vist dobbeltarbejde særligt i forbindelse med bl.a. visitation (rette modtagelse og videresendelse) af klagesagerne og forberedelse til nævnsforelæggelse ikke har kunnet undgås. Der har endvidere vist sig at være behov for, at nævnsmedlemmerne umiddelbart kan stille og få besvaret uddybende spørgsmål vedrørende undersøgelsen af den enkelte klagesag.

Med lovforslaget henlægges sekretariatsbetjeningen af nævnet derfor direkte til Sundhedsstyrelsen, hvorved der opnås en rationaliseringsgevinst til nedbringelse af klagesagsbehandlingstiden. Rationaliseringen består i, at dobbeltadministration kan afvikles, at den viden, som Sundhedsstyrelsen sidder inde med om de enkelte klagesager, bedre kan udnyttes, samt at sagsbehandlingen kan tilrettelægges, så den svarer til nævnets behov.

Hertil kommer, at der ved etablering af en tættere kontakt mellem klageinstansen og den rådgivende/tilsynsførende myndighed for personer indenfor sundhedsvæsenet, forventes skabt en større gensidig forståelse for de forhold, som giver anledning til at patienter klager, hvilket igen forventes at give sig udslag i den praksis og de regler, som Sundhedsstyrelsen som tilsynsmyndighed fastlægger for medicinalpersoners faglige virksomhed.

Retningslinierne for samarbejdet mellem nævnet og Sundhedsstyrelsen fastlægges i nævnets forretningsorden.

Nævnets administrative uafhængighed, herunder uafhængighed af en klagers påstande eller af Sundhedsstyrelsens udtalelse, samt nævnets afgørelsesmuligheder ændres ikke, jf. centralstyrelseslovens §§ 13 og 14, ligesom nævnet fortsat efter lovens § 21 skal afgive en årlig redegørelse til sundhedsministeren om nævnets virksomhed.

Sundhedsstyrelsen vil i øvrigt for sit vedkommende til effektivisering af klagesagsbehandlingen foretage en række administrative omlægninger af styrelsens patientklagesagsbehandling, hvorved styrelsens »produktion af klagesager« forventes væsentligt forøget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser

Et væsentligt mål med lovforslaget er en nedsættelse af sagsbehandlingstiden for klagesager, som for tiden er gennemsnitlig 12 til 18 måneder til anslået 8 til 12 måneder.

Som konsekvens af lovforslaget forventes antallet af næstformænd i nævnet umiddelbart udvidet fra 2 til 4.

Herved er lagt til grund, at der ved en anslået gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 8 til 12 måneder må afholdes 60 nævnsmøder årligt med behandling af ca. 20 sager pr. møde.

Ved nedlæggelse af Patientklagenævnets sekretariat overføres de på finanslov 1989 (§ 30.06.06) til sekretariatet knyttede 4,5 årsværk, svarende til lønudgifter på årligt kr. 1,2 mill., til Sundhedsstyrelsen. Styrelsen forudsættes herefter ved rationalisering og omlægning af klagesagsbehandlingen væsentligt at kunne forøge »produktionen af klagesager«, på kortere sigt anslået til 1.200 sager årligt.

Nævnssekretariatets øvrige bevilling på dels kr. 0,4 mill. til honorering af nævnsmedlemmerne og merarbejdsbetaling til formændene, dels kr. 1,8 mill. til ydelse af diæter og rejsegodtgørelse til nævnsmedlemmer samt til sekretariatets drift i øvrigt, overføres ligeledes til Sundhedsstyrelsen.

Lovforslagets gennemførelse frigiver ingen ressourcer, idet rationaliseringsgevinsten i det hele anvendes til effektivisering af patientklagesagsbehandlingen og dermed nedsættelse af sagsbehandlingstiden.

Udgifterne til oplysningsvirksomhed i forbindelse med sekretariatsomlægningen forventes at udgøre ca. kr. 100.000.

De anslåede merudgifter vil blive afholdt indenfor Sundhedsministeriets ramme.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Bestemmelsen i § 16, stk. 1 ophæver den hidtidige binding på antallet af næstformænd (2) i Patientklagenævnet og giver mulighed for, at antallet af næstformænd administrativt fastsættes af sundhedsministeren udfra en konkret behovsvurdering.

Til nr. 2.

Ved den nye bestemmelse i § 16 a fastslås, at ansvaret for sekretariatsbetjeningen af Patientklagenævnet overføres til Sundhedsstyrelsen.

I øvrigt henvises om denne bestemmelse til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Efter vedtagelsen af lovforslaget vil den administrative tilrettelæggelse af samarbejdet mellem Sundhedsstyrelsen og Patientklagenævnet kræve nogen forberedelse, herunder ændring af Patientklagenævnets forretningsorden, hvorfor det skønnes nødvendigt, at overførslen af Patientklagenævnets sekretariatsbetjening til Sundhedsstyrelsen først finder sted nogle måneder efter lovens forventede vedtagelse. Loven foreslås derfor sat i kraft den 1. september 1989.

Ingen

Nr LSF 185

Forslag til Lov om ændring af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.

Fremsat af sundhedsministeren (Elsebeth Kock-Petersen)

den 18. januar 1989