1988 LSF 179 FORSLAG TIL LOV OM ALMEN VOKSENUDDANNELSE

Bilag 1

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 320 af 4. juli 1983

Bekendtgørelse af Lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning

m.v. for voksne

Herved bekendtgøres lov nr. 305 af 8. juni 1977 om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne med de ændringer, der følger af lov nr. 260 af 8. juni 1983. § 1. Enhver amtskommune skal oprette og drive kursus med undervisning for voksne til folkeskolens afgangsprøver og udvidede afgangsprøver i de fag, der er nævnt i folkeskolelovens § 12, stk. 3-5, og i maskinskrivning samt undervisning til prøver, der indgår eller kan indgå i højere forberedelseseksamen. Der skal endvidere tilbydes undervisning i fagene historie, geografi, biologi og samtidsorientering svarende til undervisningen på folkeskolens ældste klassetrin. To eller flere amtskommuner kan indrette undervisningen i fællesskab.

Stk. 2. Amtskommunen kan endvidere med undervisningsministerens godkendelse tilbyde enkeltfagsundervisning til andre statskontrollerede prøver.

Stk. 3. I Københavns og Frederiksberg kommuner varetages amtskommunens opgaver efter denne lov af kommunen.

Kapitel 1

Almen voksenuddannelse

Kapitel 1

Almen voksenuddannelse

Kapitel 1

Almen voksenuddannelse

§ 1. Almen voksenuddannelse er en kompetencegivende undervisning, der har til formål at sikre voksne mulighed for at forbedre eller supplere deres almene kundskaber og færdigheder.

Stk. 2. Uddannelsen skal styrke voksnes forudsætninger for aktiv medvirken i samfundslivet og for at forstå og påvirke egen livssituation.

Stk. 3. Uddannelsen skal give voksne mulighed for at opnå almene forudsætninger for fortsat uddannelse og almene kundskaber og færdigheder, som er relevante i forhold til arbejdslivet.

§ 1. Almen voksenuddannelse er en kompetencegivende undervisning, der har til formål at sikre voksne mulighed for at forbedre eller supplere deres almene kundskaber og færdigheder.

Stk. 2. Uddannelsen skal styrke voksnes forudsætninger for aktiv medvirken i samfundslivet og for at forstå og påvirke egen livssituation.

Stk. 3. Uddannelsen skal give voksne mulighed for at opnå almene forudsætninger for fortsat uddannelse og almene kundskaber og færdigheder, som er relevante i forhold til arbejdslivet.

§ 1. Almen voksenuddannelse er en kompetencegivende undervisning, der har til formål at sikre voksne mulighed for at forbedre eller supplere deres almene kundskaber og færdigheder.

Stk. 2. Uddannelsen skal styrke voksnes forudsætninger for aktiv medvirken i samfundslivet og for at forstå og påvirke egen livssituation.

Stk. 3. Uddannelsen skal give voksne mulighed for at opnå almene forudsætninger for fortsat uddannelse og almene kundskaber og færdigheder, som er relevante i forhold til arbejdslivet.

Kapitel 2

Voksenuddannelsescentre

Kapitel 2

Voksenuddannelsescentre

Kapitel 2

Voksenuddannelsescentre

§ 2. Amtskommunen skal sikre, at alle, der er fyldt 18 år, kan modtage undervisning i henhold til denne lov.

Stk. 2. I Københavns og Frederiksberg Kommuner varetages amtskommunens opgaver efter denne lov af kommunen.

§ 2. Amtskommunen skal sikre, at alle, der er fyldt 18 år, kan modtage undervisning i henhold til denne lov.

Stk. 2. I Københavns og Frederiksberg Kommuner varetages amtskommunens opgaver efter denne lov af kommunen.

§ 2. Amtskommunale kursus for voksne opføres på planen for amtskommunens skolevæsen og undervisningsvirksomhed m.v.

Stk. 2. På grundlag af planen udarbejder amtsrådet en årlig oversigt over undervisningstilbuddene samt en fortegnelse over den etablerede undervisning. Tilbudsoversigten og fortegnelsen indsendes til undervisningsministeriet.

Undervisningsmin. 1. afd. j.nr. 1983-272-19

Stk. 3. Amtsrådet sørger for, at befolkningen i amtsrådskredsen bliver orienteret om kursernes undervisningstilbud.

Stk. 4. Amtsrådet nedsætter et repræsentantskab, der skal rådgive amtsrådet om kursusvirksomheden og om formidling af oplysning om undervisningstilbuddene. Medlemmerne udpeges af amtsrådet efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i de største kommuner i amtsrådskredsen, organisationer og kredse, der i amtsrådskredsen driver fritidsundervisning for voksne, samt eventuelt andre organisationer eller institutioner, der har særlig interesse i kursusvirksomheden.

Stk. 5. Amtsrådet nedsætter endvidere for hvert kursus et nævn til at rådgive forstanderen om forhold med hensyn til kursusvirksomheden og formidling af oplysning om undervisningstilbuddene, der er af særlig betydning for det pågældende kursus. Medlemmerne udpeges af amtsrådet efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner, der har tilknytning til kurset, samt de organisationer og kredse, der i området driver fritidsundervisning for voksne. Desuden kan amtsrådet lade sig repræsentere i nævnet. Endelig har forstanderen samt formændene for lærerrådet og elevrådet sæde i nævnet.

Stk. 6. I Københavns og Frederiksberg kom-

muner udpeges tilsvarende repræsentantskaber og nævn som nævnt i stk. 4 og 5 af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra organisationer og kredse, der i kommunen driver fritidsundervisning for voksne, samt eventuelt andre organisationer eller institutioner, der har særlig interesse i kursusvirksomheden.

§ 2

Stk. 1. § 1, nr. 1, 2, 4, 5 og 7, træder i kraft den 1. august 1983.

Stk. 2. § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. august 1984.1) Til bistand for en forstander, der er udnævnt inden dette tidspunkt, tilforordnes en rektor i 5 år efter udnævnelsen, såfremt forstanderen ikke opfylder betingelserne for at være rektor for et kursus til højere forberedelseseksamen.

Stk. 3. § 1, nr. 6, har virkning for undervisning, der påbegyndes efter den 1. august 1983.

Undervisningsministeriet, den 4. juli 1983

Bertel Haarder

/ Claus Ulrich Bilag 2 Lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne er ændret ved § 26 i lov nr. 217 af 23. april 1986 om ændring af forskellige uddannelses-, tilskuds- og styrelseslove m.m.

§ 2. Amtskommunen skal sikre, at alle, der er fyldt 18 år, kan modtage undervisning i henhold til denne lov.

Stk. 2. I Københavns og Frederiksberg Kommuner varetages amtskommunens opgaver efter denne lov af kommunen.

Kapitel 3

Andre bestemmelser

Kapitel 3

Andre bestemmelser

Kapitel 3

Andre bestemmelser

§ 3. Almen voksenuddannelse tilbydes på amtskommunens voksenuddannelsescentre, jf. § 12.

Stk. 2. Kulturministeren kan godkende, at andre uddannelsesinstitutioner tilbyder almen voksenuddannelse.

§ 3. Almen voksenuddannelse tilbydes på amtskommunens voksenuddannelsescentre, jf. § 12.

Stk. 2. Kulturministeren kan godkende, at andre uddannelsesinstitutioner tilbyder almen voksenuddannelse.

§ 3. Undervisningen skal være tilrettelagt for voksne og stå åben for alle over 18 år. Unge under 18 år, der skønnes at kunne følge undervisningen, kan optages, hvis det ikke er muligt eller rimeligt at henvise dem til anden undervisning.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om deltagernes kundskabsmæssige forudsætninger i de enkelte fag.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om det mindste antal deltagere, der forpligter til oprettelse af undervisningshold, samt om det højeste antal deltagere på disse hold. Ministeren kan fastsætte regler om højeste timetal for den enkelte deltager.

§ 3. Almen voksenuddannelse tilbydes på amtskommunens voksenuddannelsescentre, jf. § 12.

Stk. 2. Kulturministeren kan godkende, at andre uddannelsesinstitutioner tilbyder almen voksenuddannelse.

§ 4. Ved hvert voksenuddannelsescenter skal der tilbydes undervisning i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk eller fransk, samfundsfag og naturfag. Herudover skal amtskommunen tilbyde fag inden for fagrækken latin, maskinskrivning med etb, informatik, dansk som fremmedsprog, mediekundskab, psykologi, filosofi og historie, således at der i amtskommunen gives et alsidigt fagtilbud.

Stk. 2. Kulturministeren kan føje yderligere fag til den fagrække, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Undervisningen tilrettelægges som enkeltfagsundervisning.

Stk. 4. Amtskommunen kan tilbyde en særligt tilrettelagt introducerende undervisning.

Stk. 5. Kulturministeren fastsætter regler om undervisningens indhold, omfang og varighed og om tilsynet med undervisningen.

§ 4. Ved hvert voksenuddannelsescenter skal der tilbydes undervisning i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk eller fransk, samfundsfag og naturfag. Herudover skal amtskommunen tilbyde fag inden for fagrækken latin, maskinskrivning med etb, informatik, dansk som fremmedsprog, mediekundskab, psykologi, filosofi og historie, således at der i amtskommunen gives et alsidigt fagtilbud.

Stk. 2. Kulturministeren kan føje yderligere fag til den fagrække, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Undervisningen tilrettelægges som enkeltfagsundervisning.

Stk. 4. Amtskommunen kan tilbyde en særlig tilrettelagt introducerende undervisning.

Stk. 5. Kulturministeren fastsætter regler om undervisningens indhold, omfang og varighed og om tilsynet med undervisningen.

§ 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisningens indhold, omfang og varighed i de enkelte fag og om tilsynet med undervisningen.

§ 4. Ved hvert voksenuddannelsescenter skal der tilbydes undervisning i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk eller fransk, samfundsfag og naturfag. Herudover skal amtskommunen tilbyde fag inden for fagrækken latin, maskinskrivning med etb, informatik, dansk som fremmedsprog, mediekundskab, psykologi, filosofi og historie, således at der i amtskommunen gives et alsidigt fagtilbud.

Stk. 2. Kulturministeren kan føje yderligere fag til den fagrække, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Undervisningen tilrettelægges som enkeltfagsundervisning.

Stk. 4. Amtskommunen kan tilbyde en særligt tilrettelagt introducerende undervisning.

Stk. 5. Kulturministeren fastsætter regler om undervisningens indhold, omfang og varighed og om tilsynet med undervisningen.

§ 5. Undervisningen i de fag, der er nævnt i § 4, stk. 1, fører frem til en prøve. Uddannelsen giver samme ret til fortsat uddannelse som folkeskolens afsluttende prøver.

Stk. 2. Personer, der ikke har deltaget i undervisningen, kan indstille sig til prøve som selvstuderende.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om prøver og anden bedømmelse af deltagernes standpunkt ved undervisningens afslutning og om udformningen af prøve- og kursusbeviser.

§ 5. Undervisningen i de fag, der er nævnt i § 4, stk. 1, fører frem til en prøve. Uddannelsen giver samme ret til fortsat uddannelse som folkeskolens afsluttende prøver.

Stk. 2. Personer, der ikke har deltaget i undervisningen, kan indstille sig til prøve som selvstuderende.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om prøver og anden bedømmelse af deltagernes standpunkt ved undervisningens afslutning og om udformningen af prøve- og kursusbeviser.

§ 5. Om kravene ved prøverne, om prøvernes afholdelse og om bedømmelsen og karaktergivningen gælder de bestemmelser, der er fastsat for de i § 1 nævnte uddannelser.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om betingelserne for deltagernes indstilling til prøverne og om udformningen af prøvebeviserne.

§ 5. Undervisningen i de fag, der er nævnt i § 4, stk. 1, fører frem til en prøve. Uddannelsen giver samme ret til fortsat uddannelse som folkeskolens afsluttende prøver.

Stk. 2. Personer, der ikke har deltaget i undervisningen, kan indstille sig til prøve som selvstuderende.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om prøver og anden bedømmelse af deltagernes standpunkt ved undervisningens afslutning og om udformningen af prøve- og kursusbeviser.

§ 6. Amtskommunen afholder de med undervisningsvirksomheden forbundne udgifter. Kulturministeren kan fastsætte regler om depositum eller betaling for læremidler.

Stk. 2. Der kan afkræves deltagerne og personer, der indstiller sig til prøve uden at være tilmeldt undervisningen (selvstuderende), et gebyr efter regler, der fastsættes af kulturministeren.

§ 6. Amtskommunen afholder de med undervisningsvirksomheden forbundne udgifter.

Stk. 2. Der kan afkræves deltagerne og personer, der indstiller sig til prøve uden at være tilmeldt undervisningen (selvstuderende), et gebyr efter regler, der fastsættes af kulturministeren.

§ 6. Undervisningen skal gennemføres i egnede lokaler med fornødent udstyr.

Stk. 2. Kommunale og statslige lokaler samt lokaler tilhørende private undervisningsinstitutioner, hvis udgifter afholdes af det offentlige, skal stilles til rådighed for amtskommunen til brug ved undervisning efter denne lov, hvis amtskommunen ikke råder over egnede lokaler til virksomheden, og hvis benyttelsen er forenelig med lokalernes øvrige brug. Lokalerne skal stilles til rådighed gratis med lys, varme, rengøring, fornødent opsyn og bestående udstyr. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved anvisning af lokalerne.

§ 6. Amtskommunen afholder de med undervisningsvirksomheden forbundne udgifter. Kulturministeren kan fastsætte regler om depositum eller betaling for læremidler.

Stk. 2. Der kan afkræves deltagerne og personer, der indstiller sig til prøve uden at være tilmeldt undervisningen (selvstuderende), et gebyr efter regler, der fastsættes af kulturministeren.

§ 7. Amtsrådet kan yde befordringsgodtgørelse til deltagere i almen voksenuddannelse.

§ 7. Amtsrådet kan yde befordringsgodtgørelse til deltagere i almen voksenuddannelse.

§ 7. Undervisningen forestås af en forstander.

Stk. 2. Ved kursus med undervisning til højere forberedelseseksamen i enkelte fag tilforordnes i 5 år en rektor til bistand for en nyudnævnt forstander, såfremt denne ikke opfylder betingelserne for at være rektor for et kursus til højere forberedelseseksamen. Hvervet som tilforordnet rektor opslås ledigt. (* 1)

Stk. 3. For ansættelse og afskedigelse af forstandere og lærere gælder reglerne i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v. Forinden indstilling foretages for så vidt angår ansættelse af lærere ved kursus til højere forberedelseseksamen, indhentes en udtalelse fra undervisningsdirektøren for gymnasieskolerne og højere forberedelseseksamen om ansøgerens faglige kvalifikationer. Tilsvarende udtalelse indhentes før ansættelse af en tilforordnet rektor og en forstander, såfremt denne skal være leder af både kursus til højere forberedelseseksamen og kursus i øvrigt.

Stk. 4. Stillinger som forstander og lærer ved kursus samt det antal undervisningstimer, der bestrides af deltidsansatte lærere, opføres på planen for amtskommunens skolevæsen og undervisningsvirksomhed m.v. Tjenestemandsansatte forstandere og lærere uden for Københavns Kommune er omfattet af bestemmelserne i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, og pension ydes efter de for sådanne tjenestemænd gældende regler. Lønnings- og ansættelsesvilkår for personale ansat ved kurser med undervisning efter denne lov i Københavns Kommune fastsættes efter reglerne i den vedtægt, der er udfærdiget for styrelsen af de kommunale anliggender i København.

Stk. 5. Fast ansatte lærere ved kurser efter denne lov kan overtage undervisning ved andre skoler og undervisningsinstitutioner, såfremt de opfylder betingelserne herfor, og lærere ved andre skoler og undervisningsinstitutioner kan overtage undervisning efter denne lov. Overtagelse af undervisning kan medregnes i lærernes pligtige undervisningstimetal ved den skole eller undervisningsinstitution, henholdsvis kursus, hvor lærerne har deres faste stilling. De nærmere regler for en sådan ordning fastsættes ved aftale i henhold til § 45 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken for lærere ansat uden for Københavns Kommune, og for lærere, der er ansat efter overenskomst, efter aftale mellem finansministeren og den eller de øvrige parter, der har indgået overenskomsten.

§ 7. Amtsrådet kan yde befordringsgodtgørelse til deltagere i almen voksenuddannelse.

§ 8. Amtskommunen skal modtage deltagere med hjemsted i andre amtskommuner på samme vilkår som deltagere, der er hjemmehørende i amtskommunen.

Stk. 2. Den amtskommune, der modtager en deltager til undervisning efter stk. 1, kan kræve godtgørelse for de hermed forbundne udgifter fra den amtskommune, hvor den pågældende er hjemmehørende.

Stk. 3. En person anses for hjemmehørende i den amtskommune, hvor folkeregisterkommunen er beliggende.

Stk. 4. Amtskommunen kan kræve betaling fra en anden amtskommune for udgifter til undervisning af personer, der er hjemmehørende i amtskommunen, men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden amtskommune.

§ 8. Amtskommunen skal modtage deltagere med hjemsted i andre amtskommuner på samme vilkår som deltagere, der er hjemmehørende i amtskommunen.

Stk. 2. Den amtskommune, der modtager en deltager til undervisning efter stk. 1, kan kræve godtgørelse for de hermed forbundne udgifter fra den amtskommune, hvor den pågældende er hjemmehørende.

Stk. 3. En person anses for hjemmehørende i den amtskommune, hvor folkeregisterkommunen er beliggende.

Stk. 4. Amtskommunen kan kræve betaling fra en anden amtskommune for udgifter til undervisning af personer, der er hjemmehørende i amtskommunen, men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden amtskommune.

§ 8. Amtskommunen afholder de med undervisningsvirksomheden forbundne udgifter og stiller de fornødne læremidler til rådighed for deltagerne.

Stk. 2. Der kan afkræves deltagerne et gebyr efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren.

Stk. 3. Amtskommunen skal i det omfang, pladsforholdene tillader det, modtage deltagere med hjemsted i andre amtskommuner.

Stk. 4. Den amtskommune, som modtager en deltager til undervisning efter stk. 3, kan kræve godtgørelse for de hermed forbundne udgifter fra den amtskommune, hvor deltageren er hjemmehørende.

§ 8. Amtskommunen skal modtage deltagere med hjemsted i andre amtskommuner på samme vilkår som deltagere, der er hjemmehørende i amtskommunen.

Stk. 2. Den amtskommune, der modtager en deltager til undervisning efter stk. 1, kan kræve godtgørelse for de hermed forbundne udgifter fra den amtskommune, hvor den pågældende er hjemmehørende.

Stk. 3. En person anses for hjemmehørende i den amtskommune, hvor folkeregisterkommunen er beliggende.

Stk. 4. Amtskommunen kan kræve betaling fra en anden amtskommune for udgifter til undervisning af personer, der er hjemmehørende i amtskommunen, men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden amtskommune.

§ 9. Klage over afgørelser om holdetablering og optagelse til samt deltagelse i undervisningen kan indbringes for centerrådet, jf. § 16.

Stk. 2. Klage over centerrådets afgørelser kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for amtsrådet.

Stk. 3. Klage over andre afgørelser inden for lovens område kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for amtsrådet. Amtsrådets afgørelser kan indbringes for kulturministeren.

§ 9. Klage over afgørelser om holdetablering og optagelse til samt deltagelse i undervisningen kan indbringes for centerrådet, jf. § 16.

Stk. 2. Klage over centerrådets afgørelser kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for amtsrådet.

Stk. 3. Klage over andre afgørelser inden for lovens område kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for amtsrådet. Amtsrådets afgørelser kan indbringes for kulturministeren.

§ 9. Til uddannelse af forstandere og lærere inden for enkeltfagsundervisning kan der ydes statstilskud efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan oprette kursus til uddannelse af de i stk. 1 omhandlede forstandere og lærere.

Stk. 3. Der kan ydes særlig støtte til forstandere og lærere i tilfælde, hvor deltagelse i uddannelseskursus vil påføre dem særlige indtægtstab eller særlig store udgifter.

§ 9. Klage over afgørelser om holdetablering og optagelse til samt deltagelse i undervisningen kan indbringes for centerrådet, jf. § 16.

Stk. 2. Klage over centerrådets afgørelser kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for amtsrådet.

Stk. 3. Klage over andre afgørelser inden for lovens område kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for amtsrådet. Amtsrådets afgørelser kan indbringes for kulturministeren.

§ 10. Der kan ydes tilskud til efter- og videreuddannelse af forstandere, lærere og andre ansatte ved almen voksenuddannelse efter regler, der fastsættes af kulturministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan tilrettelægge efteruddannelseskurser og konferencer efter stk. 1.

§ 10. Der kan ydes tilskud til efter- og videreuddannelse af forstandere, lærere og andre ansatte ved almen voksenuddannelse efter regler, der fastsættes af kulturministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan tilrettelægge efteruddannelseskurser og konferencer efter stk. 1.

§ 10. Ved hvert kursus skal der være et lærerråd og et elevråd. Elevrådet vælges af eleverne eller består af samtlige elever.

Stk. 2. De nærmere bestemmelser om elevrådets beføjelser fastsættes af undervisningsministeren, der endvidere fastsætter regler om lærerrådets medlemskreds og beføjelser.

§ 10. Der kan ydes tilskud til efter- og videreuddannelse af forstandere, lærere og andre ansatte ved almen voksenuddannelse efter regler, der fastsættes af kulturministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan tilrettelægge efteruddannelseskurser og konferencer efter stk. 1.

§ 11. Kulturministeren kan som en midlertidig ordning fravige bestemmelserne i kapitel 1, i det omfang det anses for påkrævet for at fremme forsøgs- og udviklingsvirksomhed.

Stk. 2. Der kan ydes statstilskud til forsøgs- og udviklingsvirksomhed inden for lovens område samt til uddannelsestilbud for særlige målgrupper.

§ 11. Kulturministeren kan som en midlertidig ordning fravige bestemmelserne i kapitel 1 i det omfang, det anses for påkrævet for at fremme forsøgs- og udviklingsvirksomhed.

Stk. 2. Der kan ydes statstilskud til forsøgs- og udviklingsvirksomhed inden for lovens område samt til uddannelsestilbud for særlige målgrupper.

§ 11. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde som en midlertidig ordning fravige lovens bestemmelser i det omfang, det anses for påkrævet for at fremme forsøgsvirksomhed inden for lovens område.

Stk. 2. Der kan ydes statstilskud til forsøg efter stk. 1.

§ 11. Kulturministeren kan som en midlertidig ordning fravige bestemmelserne i kapitel 1, i det omfang det anses for påkrævet for at fremme forsøgs- og udviklingsvirksomhed.

Stk. 2. Der kan ydes statstilskud til forsøgs- og udviklingsvirksomhed inden for lovens område samt til uddannelsestilbud for særlige målgrupper.

§ 12. Amtskommunen opretter og driver voksenuddannelsescentre, som tilbyder undervisning efter kapitel 1 i denne lov samt prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og anden voksenundervisning efter amtsrådets nærmere bestemmelse.

Stk. 2. Hvor særlige forhold taler herfor, kan voksenuddannelsescenteret indgå som en del af en anden amtskommunal uddannelsesinstitution.

Stk. 3. Voksenuddannelsescentrene kan forestå rekvireret undervisning.

§ 12. Amtskommunen opretter og driver voksenuddannelsescentre, som tilbyder undervisning efter kapitel 1 i denne lov samt prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og anden voksenundervisning efter amtsrådets nærmere bestemmelse.

Stk. 2. Hvor særlige forhold taler herfor, kan voksenuddannelsescentret indgå som en del af en anden amtskommunal uddannelsesinstitution.

Stk. 3. Voksenuddannelsescentrene kan forestå rekvireret undervisning.

§ 12. Loven træder i kraft den 1. august 1978.

§ 12. Amtskommunen opretter og driver voksenuddannelsescentre, som tilbyder undervisning efter kapitel 1 i denne lov samt prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og anden voksenundervisning efter amtsrådets nærmere bestemmelse.

Stk. 2. Hvor særlige forhold taler herfor, kan voksenuddannelsescenteret indgå som en del af en anden amtskommunal uddannelsesinstitution.

Stk. 3. Voksenuddannelsescentrene kan forestå rekvireret undervisning.

§ 13. Voksenuddannelsescenteret ledes af en forstander, jf. dog § 12, stk. 2.

Stk. 2. Forstanderen har såvel den administrative som den pædagogiske ledelse af voksenuddannelsescenterets virksomhed.

§ 13. Voksenuddannelsescentret ledes af en forstander, jf. dog § 12, stk. 2.

Stk. 2. Forstanderen har såvel den administrative som den pædagogiske ledelse af voksenuddannelsescentrets virksomhed.

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved kongelig anordning kan loven bringes til anvendelse på Færøerne med de ændringer, som øernes særlige forhold tilsiger. Lov nr. 260 af 8. juni 1983, der ændrer § 2, stk. 5, § 7, stk. 1-4, § 8, stk. 1 og 2, samt § 9, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 13. Voksenuddannelsescenteret ledes af en forstander, jf. dog § 12, stk. 2.

Stk. 2. Forstanderen har såvel den administrative som den pædagogiske ledelse af voksenuddannelsescenterets virksomhed.

§ 14. Tjenestemandsansatte forstandere og lærere ved den almene voksenuddannelse uden for Københavns Kommune er omfattet af bestemmelserne i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Pension ydes efter regler, som gælder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Stk. 2. Kulturministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved ansættelse og afskedigelse af forstandere og lærere ved den almene voksenuddannelse og om ansættelsesvilkårene for timelærere og vikarer uden for København. Bestemmelserne i § 10, stk. 1, og §§ 19-25 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken finder anvendelse for timelærere uden for København, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om normering af de i stk. 1 og 2 nævnte stillinger.

Stk. 4. Løn- og ansættelsesvilkår for personale ansat ved centre med undervisning efter kapitel 1 i denne lov i Københavns Kommune fastsættes efter reglerne i vedtægt for Københavns Kommunes tjenestemænd.

§ 14. Tjenestemandsansatte forstandere og lærere ved den almene voksenuddannelse uden for Københavns Kommune er omfattet af bestemmelserne i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Pension ydes efter regler, som gælder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Stk. 2. Kulturministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved ansættelse og afskedigelse af forstandere og lærere ved den almene voksenuddannelse og om ansættelsesvilkårene for timelærere og vikarer uden for København. Bestemmelserne i § 10, stk. 1, og §§ 19-25 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken finder anvendelse for timelærere uden for København, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om normering af de i stk. 1 og 2 nævnte stillinger.

Stk. 4. Løn- og ansættelsesvilkår for personale ansat ved centre med undervisning efter kapitel 1 i denne lov i Københavns Kommune fastsættes efter reglerne i vedtægt for Københavns Kommunes tjenestemænd.

§ 14. Tjenestemandsansatte forstandere og lærere ved den almene voksenuddannelse uden for Københavns Kommune er omfattet af bestemmelserne i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Pension ydes efter regler, som gælder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Stk. 2. Kulturministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved ansættelse og afskedigelse af forstandere og lærere ved den almene voksenuddannelse og om ansættelsesvilkårene for timelærere og vikarer uden for København. Bestemmelserne i § 10, stk. 1, og §§ 19-25 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken finder anvendelse for timelærere uden for København, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om normering af de i stk. 1 og 2 nævnte stillinger.

Stk. 4. Løn- og ansættelsesvilkår for personale ansat ved centre med undervisning efter kapitel 1 i denne lov i Københavns Kommune fastsættes efter reglerne i vedtægt for Københavns Kommunes tjenestemænd.

§ 15. På grundlag af undervisningsbehovet i amtsrådskredsen fastsætter amtsrådet hvert år budgetrammer for de enkelte voksenuddannelsescentre.

Stk. 2. Amtsrådet udarbejder oversigter over undervisningstilbudene, den etablerede undervisning, antallet af leder- og lærerstillinger og disses aflønning. Oversigterne indsendes til Kulturministeriet og til Undervisnings- og Forskningsministeriet til orientering. Kulturministeriet og Undervisnings- og Forskningsministeriet kan i øvrigt forlange alle oplysninger meddelt, der er af betydning for ministeriernes varetagelse af de overordnede administrative og tilsynsmæssige opgaver.

Stk. 3. Amtsrådet skal sikre, at der ved centerets foranstaltning gives information til befolkningen om centerets undervisningstilbud.

§ 15. På grundlag af undervisningsbehovet i amtsrådskredsen fastsætter amtsrådet hvert år budgetrammer for de enkelte voksenuddannelsescentre.

Stk. 2. Amtsrådet udarbejder oversigter over undervisningstilbuddene, den etablerede undervisning, antallet af leder- og lærerstillinger og disses aflønning. Oversigterne indsendes til Kulturministeriet og til Undervisnings- og Forskningsministeriet til orientering. Kulturministeriet og Undervisnings- og Forskningsministeriet kan iøvrigt forlange alle oplysninger meddelt, der er af betydning for ministeriernes varetagelse af de overordnede administrative og tilsynsmæssige opgaver.

Stk. 3. Amtsrådet skal sikre, at der ved centrets foranstaltning gives information til befolkningen om centrets undervisningstilbud.

§ 15. På grundlag af undervisningsbehovet i amtsrådskredsen fastsætter amtsrådet hvert år budgetrammer for de enkelte voksenuddannelsescentre.

Stk. 2. Amtsrådet udarbejder oversigter over undervisningstilbudene, den etablerede undervisning, antallet af leder- og lærerstillinger og disses aflønning. Oversigterne indsendes til Kulturministeriet og til Undervisnings- og Forskningsministeriet til orientering. Kulturministeriet og Undervisnings- og Forskningsministeriet kan i øvrigt forlange alle oplysninger meddelt, der er af betydning for ministeriernes varetagelse af de overordnede administrative og tilsynsmæssige opgaver.

Stk. 3. Amtsrådet skal sikre, at der ved centerets foranstaltning gives information til befolkningen om centerets undervisningstilbud.

§ 16. Amtsrådet nedsætter for hvert voksenuddannelsescenter et centerråd, der inden for den af amtsrådet fastsatte budgetramme træffer beslutning om fagtilbudet og varetager informationsgivningen og andre opgaver i relation til det enkelte center.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter i samråd med undervisnings- og forskningsministeren nærmere regler om centerrådets sammensætning og beføjelser.

§ 16. Amtsrådet nedsætter for hvert voksenuddannelsescenter et centerråd, der inden for den af amtsrådet fastsatte budgetramme træffer beslutning om fagtilbuddet og varetager informationsgivningen og andre opgaver i relation til det enkelte center.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter i samråd med undervisnings- og forskningsministeren nærmere regler om centerrådets sammensætning og beføjelser.

§ 16. Amtsrådet nedsætter for hvert voksenuddannelsescenter et centerråd, der inden for den af amtsrådet fastsatte budgetramme træffer beslutning om fagtilbudet og varetager informationsgivningen og andre opgaver i relation til det enkelte center.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter i samråd med undervisnings- og forskningsministeren nærmere regler om centerrådets sammensætning og beføjelser.

§ 17. Ved hvert voksenuddannelsescenter oprettes et pædagogisk udvalg bestående af forstanderen og samtlige lærere ved centeret. Kulturministeren fastsætter i samråd med undervisnings- og forskningsministeren nærmere regler herom.

§ 17. Kulturministeren kan bemyndige Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 17. Ved hvert voksenuddannelsescenter oprettes et pædagogisk udvalg bestående af forstanderen og samtlige lærere ved centeret. Kulturministeren fastsætter i samråd med undervisnings- og forskningsministeren nærmere regler herom.

§ 18. Kulturministeren kan bemyndige Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 18. Loven træder i kraft den 1. august 1989.

Stk. 2. Lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli 1983 ophæves. Loven finder dog fortsat anvendelse på den undervisning, der er påbegyndt inden den 1. august 1989, ligesom §§ 1, 3-5, § 7, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1, 3 og 4, §§ 9, 11, 11a og 13 fortsat finder anvendelse på den undervisning, der fører frem til højere forberedelseseksamen.

§ 18. Kulturministeren kan bemyndige Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 19. Loven træder i kraft den 1. august 1989.

Stk. 2. Lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli 1983, ophæves. Loven finder dog fortsat anvendelse på den undervisning, der er påbegyndt inden den 1. august 1989, ligesom §§ 1 og 3-5, § 7, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1, 3 og 4, og §§ 9, 11, 11a og 13 fortsat finder anvendelse på den undervisning, der fører frem til højere forberedelseseksamen.

§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved kongelig anordning kan loven bringes til anvendelse for Færøerne og Grønland med de ændringer, der følger af de særlige færøske og grønlandske forhold.

Bemærkninger til lovforslaget

A. Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og indhold

I Folketingsbeslutningen af 30. maj 1984 om et 10 punkts program for voksenundervisning og folkeoplysning hedder det i punkt 3

"Enkeltfagskursernes almene kompetencegivende undervisning (9., 10. klasse og HF) udvikles til en egentlig voksenundervisning, som er frigjort fra folkeskolens og gymnasiets læseplaner, prøver og eksaminer."

Som led i opfølgningen af dette punkt i folketingsbeslutningen nedsatte undervisningsministeren i juli 1985 et udvalg vedrørende den prøveforberedende enkeltfagsundervisning på grundlæggende niveau. Udvalgets arbejde skulle i henhold til kommissoriet bl.a. sigte mod en lovgivning, der rummer mulighed for fleksibilitet og fornyelse i undervisningstilbud, tilrettelæggelsesformer og kursuslængde, således at enkeltfagsundervisningen har mulighed for hurtigt at tilpasse sig skiftende behov, såvel lokalt som på landsplan.

Udvalget afgav i august 1988 betænkningen "Almen Voksenuddannelse, Betænkning om prøveforberedende enkeltfagsundervisning på grundlæggende niveau, Betænkning nr. 1146, august 1988."

Lovforslaget følger i hovedsagen udvalgets indstilling og forslag, som bl.a. bygger på et omfattende 3-årigt forsøgs- og udviklingsarbejde iværksat i henhold til 10 punkts programmet.

Medens den gældende lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning for voksne primært har til formål at samle allerede eksisterende uddannelsestilbud, henholdsvis undervisning til folkeskolens afgangsprøver og højere forberedelseseksamen, skal der efter lovforslaget skabes en egentlig almen voksenuddannelse med sin egen identitet. Der er således tale om en ny og selvstændig uddannelseslov, hvor almen voksenuddannelse tilrettelægges og udformes med udgangspunkt i de voksnes forudsætninger og behov.

Det foreslås, at området benævnes almen voksenuddannelse, og at denne betragtes som en ligeværdig og ligestillet del af det kompetencegivende uddannelsessystem. Adgangen til den almene voksenuddannelse bør bygge på en uddannelsesret, hvor fagudbud og tilrettelæggelse planlægges ud fra konstaterede behov for denne voksenundervisning.

Lovforslaget bygger på ønsket om at skabe et fleksibelt og relevant kompetencegivende undervisningstilbud til den voksne del af befolkningen i erkendelse af, at tiden er løbet fra et uddannelsestilbud til voksne, som bygger på børne- og ungdomsuddannelsernes indhold og kompetence i form af afsluttende prøver og eksaminer. I folkeskolen og i ungdomsuddannelserne fastlægges undervisningen under hensyn til børnenes og de unges behov og muligheder. Undervisningen kan tilrettelægges over en årrække, og fagene kan gensidigt supplere og støtte hinanden. Den faglige og indlæringsmæssige udvikling sker samtidig med og afhængigt af den aldersmæssige modning fra barn til voksen. Der kan opereres med faste skemaer, og man har mulighed for en langsigtet planlægning både med hensyn til det pædagogiske indhold og med hensyn til de ressourcer, det offentlige skal anvende på undervisningen.

Inden for voksenuddannelserne er vilkårene anderledes. Kravet om fleksibilitet er langt større, for at man kan imødekomme de meget forskelligartede uddannelsesbehov og muligheder for deltagelse, som voksne har. I planlægningen må man samtidig i højere grad indrette sig efter opståede aktuelle behov, på regionale forskelle og på udsving i de økonomiske konjunkturer. Almen voksenudddannelse bør f.eks. være en af de målrettede foranstaltninger, som kan anvendes i forbindelse med et lokalområdes erhvervsomstilling eller som led i den generelle indsats mod arbejdsledigheden. Lovforslaget giver mulighed for at fremme samarbejdet med erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne, ligesom uddannelsen giver voksne mulighed for en almen kompetencegivende uddannelse i forbindelse med en kommende lov om voksenuddannelsesstøtte.

Lovforslagets bestemmelser om almen voksenuddannelse, jf. forslagets kapitel 1, vedrører som betænkning 1146/1988 alene prøveforberedende enkeltfagsundervisning på grundlæggende niveau. Spørgsmålet om en eventuel reform af enkeltfagsundervisningen på det studieforberedende niveau må afvente resultatet af arbejdet i det af undervisningsministeren nedsatte udvalg om højere forberedelseseksamen.

Lovforslagets kapitel 2 indeholder bestemmelser om voksenuddannelsescentre og deres styringsregler.

Lovforslaget har været sendt til høring hos en række interesseorganisationer.

2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Den ændrede tilrettelæggelse af undervisningsforløbene (modulopbygningen) ventes at medføre en bedre ressourceudnyttelse. Endvidere indebærer lovforslaget, at amtskommunerne får mulighed for en økonomisk rammestyring, der samtidig giver voksenuddannelsescentrene større frihed til at fastlægge fagtilbud og holdetablering. Amtskommunen skal have ansvaret for den overordnede prioritering og den samlede godkendelse af undervisningstilbuddet, ligesom man skal fastlægge den økonomiske ramme for de enkelte centre. De amtskommunale udgifter til undervisningen forventes således at blive uændrede selv under en større tilgang til uddannelsen.

Amtskommunernes udgifter til administration forventes ikke at blive forøget med indførelsen af almen voksenuddannelse.

De foreslåede nye regler om undervisningens tilrettelæggelse på grundlæggende niveau vil medføre ændrede arbejdsvilkår for lærerne, som indebærer, at der skal indgåes nye aftaler om tjenestetid m.v.

Indførelsen af almen voksenuddannelse vil medføre årlige udgifter for staten på 1,3 mill. kr. til pædagogisk bistand, ca. 2,4 mill. kr. til udarbejdelse af voksenprøver (opgaveudvalg, trykning, censur m.v.) samt information om loven, 1,5 mill. kr. til efter- og videreuddannelse af lærere og 1,0 mill. kr. til fortsatte forsøg.

Prøveadministrationen i Kulturministeriet forudsætter en forhøjelse af personalerammen med 4 årsværk (1viceinspektør, 1 fagkonsulent, 1 overassistent og 1 assistent) og en dertil svarende forhøjelse af lønsummen under finanslovkonto § 21.01.03 med 850.000 kr.

Af de samlede udgifter på 7,0 mill. kr. modsvares ca. 1,5 mill. kr. af besparelser inden for Undervisningsministeriets administration af folkeskolens afsluttende prøver, hvor man bl.a. indstiller udarbejdelsen af særlige aftenprøver.

De årlige statslige merudgifter bliver herefter 5,5 mill. kr. Beløbet modsvarer de hidtidige udgifter til forsøg inden for området, der sammen med udgifterne til de forsøg, der danner grundlag for folkeoplysningsudvalgets overvejelser, afholdes af bevillingen under finanslovkonto § 21.09.89.53.19. Udgiften i 1989 vil udgøre 3,5 mill. kr. - heraf en forhøjelse af lønsummen med 400.000 kr. svarende til 2 årsværk.

B. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den almene kompetencegivende voksenuddannelse skal betragtes som et uddannelsesområde, der er ligeværdigt og ligestillet med det øvrige kompetencegivende uddannelsessystem. Med lovforslaget er der lagt op til, at samfundet har en vis uddannelsesforpligtelse over for voksne på samme måde, som man har en uddannelsesforpligtelse over for børn og unge. Denne forpligtelse gælder særligt de voksne, der kun i mindre omfang har gjort brug af uddannelsestilbuddene i det primære skoleforløb. Forpligtelsen bør også ses ud fra samfundets behov for at have et højt alment uddannelsesniveau. Man bør i fremtiden i langt højere grad fokusere på det generelle uddannelsesberedskab hos den voksne befolkning. Det er således ikke blot et spørgsmål om, at kortuddannede voksne skal indhente kundskaber og færdigheder, som de ikke fik som unge i det primære skoleforløb. Voksenuddannelsen må også tænkes ind i et perspektiv af muligheder for almen efteruddannelse, der affødes af samfundsudviklingen, og som indholdsmæssigt justeres efter de behov, som opstår.

At uddannelsen er formel kompetencegivende betyder, at der i læseplaner fastsættes mål og rammer for undervisningen, således at der på baggrund af prøver eller anden form for evaluering kan udstedes dokumentation for den opnåede kompetence.

Det fremgår af formålsbestemmelserne, at der lægges vægt på, at kompetence ses bredere end ud fra den adgangsgivende funktion i forbindelse med videreuddannelse. Den almene voksenuddannelse skal således ses som en del af den samlede danske voksenundervisning og folkeoplysning. Dette fremgår bl.a. af formålsbestemmelsens stk. 2. Bredden i fagtilbuddene og et voksenrelevant indhold i undervisningen vil give de voksne bedre muligheder for at kunne forudse, påvirke og tilpasse sig det moderne samfunds hastige udvikling samt styrke mulighederne for, at de voksne kan medvirke aktivt i folkestyret. Den foreslåede styrkelse af det samfundsfaglige område jf. lovforslagets § 4, stk. 1, skal ses i sammenhæng hermed.

For at opfylde formålet må der lægges vægt på bred rekruttering af deltagere, en rekruttering der i særlig grad omfatter kortuddannede.

Til § 2

Ifølge den gældende lov er amtskommunerne forpligtede til at tilbyde prøveforberedende enkeltfagsundervisning for voksne. Endvidere gælder der centralt fastlagte regler for holdetableringen. Disse bestemmelser er tilsammen et udtryk for en lovfæstet uddannelsesret.

Med udgangspunkt i formålet for den almene voksenuddannelse foreslås det, at uddannelsesretten fastholdes gennem en amtskommunal forpligtelse til at tilbyde almen voksenuddannelse på voksenuddannelsescentre, der oprettes og drives af amtskommunen. Retten udbygges yderligere ved, at amtskommunen skal sikre, at alle, der er fyldt 18 år, kan modtage undervisning.

For at uddannelsesretten kan siges at være opfyldt, må der være tale om et reelt uddannelsestilbud. Det betyder, at fagudbud og tilrettelæggelse må planlægges ud fra de konstaterede behov for denne undervisning. Samtidig må der tilstræbes størst mulig spredning af kursustilbuddet. På den anden side skal det sikres, at de enkelte voksenuddannelsescentre kan tilbyde en fagrække, som er bred nok til at give voksne den formelle kompetence, som er uddannelsens kendemærke.

Til stk. 2

Bestemmelsen skyldes, at Københavns og Frederiksberg Kommuner ikke er omfattet af den amtskommunale inddeling.

Til § 3

Til stk. 2

Bestemmelsen er begrundet i den overordnede uddannelsespolitiske målsætning om et åbent voksenuddannelsesnetværk.

Forsøgs- og udviklingsarbejdet har vist, at der bl.a. inden for arbejdsmarkedsuddannelserne er behov for en almen kompetencegivende voksenundervisning for særlige målgrupper. Denne undervisning kan etableres som samarbejdsprojekter mellem den almene voksenuddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne, således at hver institution bidrager med uddannelsesdele til disse projekter. Udviklingen kan imidlertid medføre, at også andre institutioner end voksenuddannelsescentrene bør kunne tilbyde og finansiere almen voksenuddannelse, f.eks. AMU-centre, tekniske skoler og daghøjskoler. Aftalen mellem regeringen og Socialdemokratiet om en forstærket uddannelsesmæssig indsats i forbindelse med arbejdsløsheden tilsiger også, at der kan gives en større bredde i tilbuddet om almen voksenuddannelse.

Det er en forudsætning, at de i henhold til loven fastsatte bestemmelser om undervisningens indhold, prøver m.v. opfyldes.

Bestemmelsen begrænser ikke den amtskommunale forpligtelse til at tilbyde almen kompetencegivende uddannelse, ligesom den heller ikke begrænser muligheden for lokalt og regionalt samarbejde mellem voksenuddannelsescentre og andre uddannelsesinstitutioner, f.eks. ved forlagt undervisning.

Til § 4

Til stk. 1

Ved fastlæggelsen af det samlede fagtilbud er det på den ene side vigtigt at sikre en vis ensartethed i hele landet, der reelt kan imødekomme behovet for almen kompetence, og på den anden side at give mulighed for lokal og regional fleksibilitet. Derfor skelnes der i fagtilbuddets sammensætning mellem fag, som skal tilbydes på alle selvstændige voksenuddannelsescentre (kernefag) og fag fra en fagrække, som i et vist omfang skal tilbydes inden for amtskommunen, således at det samlede fagtilbud bliver alsidigt (tilbudsfag).

Kernefag

Der skal tilbydes mindst 2 fremmedsprog på hvert kursus. Det ene fremmedsprog er engelsk, det andet er tysk eller fransk. Det enkelte center kan ud fra en vurdering af behovet vælge at tilbyde både tysk og fransk eller blot det ene af disse to. Det må dog sikres, at hvert fag tilbydes mindst eet sted inden for hvert enkelt amt.

For at give kursisterne mulighed for at få en øget forståelse af væsentlige lokale og nationale samfundsforhold får det samfundsorienterende fagområde en højere prioritering i den nye voksenuddannelse. Samfundsfag er indføjet som tilbudspligtigt fag på alle centre.

Naturfag er en omarbejdning og integration af fysik/kemi, biologi og naturgeografi. Der er tale om et bredt anlagt "science-fag", hvor der lægges vægt på arbejde med emner og problemstillinger fra natur, teknik, produktion og miljø, sat ind i en samfundsmæssig og historisk sammenhæng.

Kernefagene skal tilbydes mindst een gang om året.

Tilbudsfag

Fagrækken er udtryk for en stærkere vægtning af det humanistiske og samfundsfaglige område.

Faget dansk som fremmedsprog er inddraget for at give indvandrere, som ønsker at opnå formel kompetence i dansk, forbedrede uddannelsesvilkår gennem en tilpasset undervisning og prøve. Det skal understreges, at undervisningen og prøvekravene forudsættes at ligge på et parallelt niveau med den normale danskundervisning og altså i forlængelse af den undervisning, som gives indvandrere i henhold til lov nr. 355 af 4. juni 1986 om undervisning af voksne indvandrere.

Gennem et omfattende forsøgs- og udviklingsarbejde er faget filosofi slået an som en voksenrelevant nyskabelse med betydelig deltagerinteresse. Sammen med faget psykologi vil filosofi give en direkte jobrelevant kompetence for f.eks. personer, der er beskæftiget eller som søger beskæftigelse inden for social- og sundhedssektoren (hjemmehjælpere, sygehjælpere, plejere, socialpædagoger etc.).

Hvilke fag, der på de enkelte voksenuddannelsescentre skal tilbydes, må bero på en vurdering af behovene. Men det er afgørende, at kernefagene sammen med de fag, der kan tilbydes i amtet, samlet udgør et alsidigt fagtilbud.

Til stk. 2

Bestemmelsen åbner mulighed for, at fagtilbuddet inden for den almene voksenuddannelse kan justeres i overensstemmelse med samfundsudviklingen og den teknologiske udvikling. Herudover åbner bestemmelsen mulighed for, at der etableres særlige fagtilbud baseret på lokalt fastlagte læseplaner. Her tænkes navnlig på muligheden for at udforme fagtilbud inden for det natur- og samfundsfaglige område, hvor der kan fokuseres på mere afgrænsede emner og problemstillinger af særlig lokal interesse og relevans. Det er dog en forudsætning, at læseplaner og prøvekrav for disse fagtilbud godkendes centralt.

Til stk. 3

Enkeltfagsprincippet bør fortsat være den centrale tilrettelæggelsesform. For at fremme uddannelsestilbuddets suppleringsfunktion bør fleksibiliteten imidlertid yderligere øges. Dette kan ske ved at opdele de enkelte fagområder i kortere undervisningsforløb (moduler). Opdelingen må ske således, at hvert enkelt modul udgør en indholdsmæssig afgrænset del af det pågældende fag eller fagområde, og således at modulet pædagogisk kan fungere som en helhed.

Selvom der i princippet sker holddannelse ved hvert modul, må det dog for hver enkelt deltager tilstræbes, at modulerne tilrettelægges i en sådan forløbssammenhæng, at man uden afbrydelse kan gennemgå hele den undervisning, der fører frem til en afsluttet voksenprøve.

For de enkelte moduler vil der blive fastsat et timetal, der indebærer, at undervisningen normalt tilrettelægges over 12-16 uger. Samtidig bliver det muligt at tilbyde særlige målgrupper koncentrerede forløb f.eks. på 4-8 uger.

Selvom enkeltfagsprincippet er den centrale tilrettelæggelsesform, har forsøgs- og udviklingsarbejdet vist, at der i visse tilfælde kan være behov for, at undervisningen tilrettelægges som en sammenhængende heltidsundervisning. Der er her tale om et undervisningstilbud til specielt udsatte grupper, f.eks. personer, der gennem det sociale sikringssystem får hjælp til revalidering, og personer, der modtager kontanthjælp. I forbindelse med en sådan heltidsundervisning kan der tilbydes fag fra det kreative fagområde (f.eks. musik og formning) under forudsætning af, at læseplaner og prøvekrav for disse fagtilbud er godkendt centralt.

Til stk. 4

For at tilgodese den gruppe voksne, der på den ene side har brug for at komme igang med en kompetencegivende uddannelse, men som på den anden side står usikker og fremmed overfor deltagelsen, bør der skabes mulighed for at etablere en særlig tilrettelagt introducerende undervisning. Der må i denne undervisning navnlig lægges vægt på det motiverende aspekt gennem konkrete anvendelsesorienterede undervisningsforløb. Ligeledes bør vejledning indgå som et væsentligt element. Typisk vil der være tale om vejledning i meget bred forstand, der kan omfatte både uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forhold samt problemstillinger af social karakter. Introduktionsforløb må kunne oprettes efter behov, og der må være mulighed for betydelig lokal variation, men det typiske vil sikkert blive kurser med heltidsundervisning af 1-2 ugers varighed.

Erfaringer fra forsøgs- og udviklingsarbejdet tyder på, at introduktionskurser etableret i et lokalt samarbejde med fagforeninger, arbejdsformidlingen og arbejdsmarkedsuddannelser kan udvikles til et relevant tilbud for bl.a. de arbejdsledige, som risikerer at blive langtidsledige.

Til stk. 5

Formålet med at fastlægge de centrale styringsmæssige rammer for undervisningen er at sikre uddannelsens kvalitet som en formel kompetencegivende uddannelse. I de enkelte fag må det sikres, at faglige niveauer og indholdsmæssige rammer følges, således at uddannelsen fremstår med en rimelig grad af eentydighed. Både deltagere, det øvrige tilgrænsende uddannelsessystem og de forskellige aftagere må have tillid til kvaliteten af den undervisning og de prøveformer, der finder sted inden for de enkelte fagområder.

Styringen af undervisningens indhold vil ske gennem centralt fastlagte læseplaner og undervisningsvejledninger.

En væsentlig del af de faglige og pædagogiske opgaver vil fortsat blive varetaget decentralt af voksenuddannelsescentrets ledelse og af de faggrupper, som etableres internt på kurset eller f.eks. regionalt. Der forestår således ikke ændringer i den nuværende ansvarsfordeling mellem amtskommunen og ministeriet vedrørende de faglige og pædagogiske opgaver.

Mens der for undervisningens indhold og for prøver og evaluering må fastlægges eentydige centrale regler, bør der åbnes for en større grad af fleksibilitet for så vidt angår regler om undervisningens omfang og varighed. Centrene må have større frihed til at tilrettelægge fagene ud fra, hvad der er hensigtsmæssigt og behov for. Fagene må kunne tilrettelægges med varierende timetal, således at der på det enkelte center kan ske en tilpasning i forhold til, hvad der i den givne situation er pædagogisk og ressourcemæssigt rimeligt og hensigtsmæssigt. Det skal i den forbindelse understreges, at undervisningstimetallet ikke nødvendigvis er lig med lærertimeforbruget. Reglerne bør derfor udformes således, at andre tilrettelæggelsesformer end traditionelle klassedannelser er mulige. Retningslinierne bør udformes således, at der gives muligheder for at udvikle andre lærings- og tilrettelæggelsesformer herunder varierende holdstørrelser, selvundervisning med selvinstruerende materialer, selvarbejdende grupper (studiekredse), værkstedsundervisning og støtteundervisning.

I forbindelse med koordinerings- og tilsynsopgaverne vil der blive etableret et system af udviklingskonsulenter, der kan varetage opgaver for amtskommunerne og for ministeriet. Konsulenterne skal ansættes på åremål og ansættelsesvilkår og arbejdsopgaver vil blive aftalt med amtskommunerne.

Til § 5

Fagtilbuddet tilrettelægges på eet niveau - et alment grundlæggende - hvor hvert fag afsluttes med en voksenprøve i modsætning til den nugældende 2-deling: folkeskolens afgangsprøve (fsa) og folkeskolens udvidede afgangsprøve (fsu).

Efter gennemførelsen af hvert modul, jf. bemærkningerne til § 4, stk. 3 er der endvidere mulighed for at opnå delkompetence med udstedelse af kursusbevis.

Kravene ved prøverne, prøveformen og karaktergivningen må fremgå klart og rimeligt entydigt. Heraf følger, at prøveafholdelsen og rammerne for anden form for evaluering bør være et centralt styringsanliggende, hvilket også vil være i overensstemmelse med et overordnet sigte mod en mål- og rammestyring.

Ud fra de krav, der stilles ved prøverne eller som ligger til grund for evalueringen efter modulerne, skal der fastsættes adgangsrettigheder i forhold til det øvrige uddannelsessystem. Det samlede voksenprøvesystem skal således give lige så mange muligheder for fortsat uddannelse, som kan opnås gennem folkeskolens afgangsprøver. Hvor de opnåede prøve- og kursusbeviser ud fra en reel vurdering af indhold og krav giver grundlag for meritoverføring til andre dele af uddannelsessystemet, skal der ligeledes fastsættes bestemmelser herom.

Der er som et led i reformens forberedelse etableret opgaveudvalg med henblik på at udarbejde opgavesæt i forbindelse med skriftlige voksenprøver. Disse udvalg foreslås gjort permanente, således at ministeriet beskikker medlemmerne af udvalgene for en passende tidsperiode.

Til § 6

Til stk. 1

I forhold til den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, i lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne åbner den foreslåede bestemmelse mulighed for, at amtskommunen kan opkræve et gebyr eller depositum for læremidler.

Til stk. 2

Efter den hidtidige bestemmelse kan der afkræves et gebyr af deltagere i undervisningen. Med forslaget ligestilles deltagere i undervisningen og personer, der indstiller sig til prøve uden at være tilmeldt undervisningen. Dette forventes at medføre, at flere tilmeldte selvstuderende rent faktisk møder op til prøven, end det er tilfældet i dag.

Til § 7

Ifølge skolestyrelseslovens § 38 træffer amtsrådet beslutning om indretning af befordringsordninger for andre uddannelsessøgende end elever i folkeskolen. Denne bestemmelse har været fortolket således, at den kun angår uddannelser under Undervisningsministeriet. Den prøveforberedende enkeltfagsundervisning på grundlæggende niveau er nu overflyttet til Kulturministeriets ressort, og der indsættes derfor en bestemmelse, hvorefter amtsrådet kan yde befordringsgodtgørelse til deltagere i den almene voksenuddannelse. Det er herefter det enkelte amtsråd, der afgør, om der skal ydes befordringsgodtgørelse.

Til § 8

Til stk. 1

Bestemmelsen giver deltagerne mulighed for frit at vælge, ved hvilket voksenuddannelsescenter, de ønsker at modtage undervisning.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til § 8, stk. 4, i lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne.

Til stk. 4

Bestemmelsen er indsat som følge af, at der ved lov nr. 647 af 19. december 1984 om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner er ændret i befolkningsopgørelsen vedrørende personer, som i medfør af bistandslovens § 11, nr. 1, ved medvirken fra en anden kommune eller offentlig myndighed anbringes i f.eks. institution og pleje i en kommune.

Til § 9

Til stk. 1-2

Som led i decentraliseringsbestræbelserne foreslås det, at klager vedrørende holdetablering, optagelse til og deltagelse i undervisningen kan indbringes for centerrådet, hvis afgørelser kan indbringes for amtsrådet.

Til § 10

Bestemmelsen svarer til de hidtidige regler, bortset fra at personkredsen er udvidet til også at omfatte andre ansatte end forstandere og lærere, f.eks. sekretærer.

Til § 11

Forsøgs- og udviklingsarbejdet skal give muligheder for, at området kan udvikles i overensstemmelse med ændringer i uddannelsesbehovene. Både center, amt og ministerium må kunne tage initiativer til forsøgs- og udviklingsarbejde. Der må endvidere kunne ydes tilskud til undervisning af særlige målgrupper, f.eks. i forbindelse med udvikling af fjernundervisningstilbud.

Der kan ydes statstilskud til forsøg, der forudsætter en dispensation efter stk. 1, og til andet forsøgs- og udviklingsarbejde.

Til § 12

På voksenuddannelsescentrene kan der udover almen voksenuddannelse efter amtsrådets nærmere bestemmelse tilbydes prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og anden voksenundervisning, f.eks. 2-årige kurser til højere forberedelseseksamen og kurser i henhold til lov nr. 271 af 6. juni 1985 om efteruddannelse. Endvidere bør der være mulighed for, at centrene efter amtsrådets godkendelse kan tilrettelægge rekvireret undervisning.

Enkeltfagskurserne fungerer idag helt overvejende med egne lokaler og administrative faciliteter. Det forudsættes, at den fremtidige institutionsform også vil være selvstændige voksenuddannelsescentre med egen ledelse og faciliteter, der er hensigtsmæssige for et voksenpædagogisk miljø. I mindre tæt befolkede områder kan det imidlertid være hensigtsmæssigt, at et voksenuddannelsescenter sammenlægges med en anden amtskommunal uddannelsesinstitution, f.eks. et gymnasium. Bestemmelsen i stk. 2 giver mulighed herfor.

Til § 13

Forstanderen skal have de fornødne kvalifikationer. Der skal ved bedømmelsen af disse lægges vægt på den pågældendes pædagogiske og administrative erfaring i forbindelse med undervisning af voksne.

Til § 14

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til § 7, stk. 4, 2. punktum, i lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne. Reglerne om løn- og andre ansættelsesvilkår fastsættes ved aftale i henhold til § 45 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Den reform, der ligger i etableringen af den almene voksenuddannelse, vil i sig selv kræve ændringer i lærernes tjenestetidsaftaler.

Til stk. 2

I § 7, stk. 3, 1. punktum, i lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne blev der vedrørende ansættelse og afskedigelse af forstandere og lærere på grundlæggende niveau (fsa/fsu) henvist til reglerne i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v. Undervisningsministeren overvejer at fremsætte lovforslag om en række ændringer inden for folkeskolens område. En gennemførelse af disse forslag vil formentlig kræve væsentlige ændringer i folkeskolens ansættelsescirkulære, der hidtil har fundet anvendelse. Henvisningen til skolestyrelsesloven er som følge heraf udeladt og foreslås erstattet af en hjemmel til kulturministeren til at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved ansættelse og afskedigelse af ledere og lærere.

Til § 15

Til stk. 1

Som nævnt i bemærkningerne til § 2 foreslås det, at uddannelsesretten inden for den almene voksenuddannelse fastholdes. Dette betyder, at budgetrammen i princippet fastsættes således, at der i kernefagene kan gives et undervisningstilbud, der svarer til søgningen - at der med andre ord er fri adgang til kernefagene. Herudover må der ud fra en vurdering af det lokale behov kunne tilbydes en rimelig del af tilbudsfagene.

I bestemmelsen foreslås en økonomisk rammestyring, der samtidig giver voksenuddannelsescentrene større frihed med hensyn til fastlæggelse af fagtilbuddet og holdetableringen. Det understreges dog også, at budgetrammen skal fastsættes og reguleres i overensstemmelse med udviklingen i det faktiske undervisningsbehov. Da der ikke længere er fastsat bestemmelser om holdstørrelsen, skal centrene selv kunne træffe beslutning herom, udfra hvad der pædagogisk og ressourcemæssigt er rimeligt.

Til stk. 2

Oplysningerne i de i bestemmelsen nævnte oversigter skal kunne anvendes af bl.a. Kulturministeriet og Undervisnings- og Forskningsministeriet til udarbejdelse af f.eks. statistisk materiale, som kan danne grundlag for politiske beslutninger inden for området.

Til stk. 3

Amtsrådet har fortsat det overordnede ansvar for at befolkningen informeres om fagtilbud, tilrettelæggelser, undervisningstider m.v. Det er overladt til centerrådet at sørge for den praktiske gennemførelse af tilbudsgivningen.

Til § 16

Amtsrådet har ansvaret for planlægningen af amtskommunens centerstruktur, foretager den overordnede prioritering og samlede godkendelse af undervisningstilbuddet, samt fastlægger den økonomiske ramme for de enkelte centre.

Det bør imidlertid tilstræbes, at amtsrådets styring udøves på det overordnede og rammemæssige plan, således at der kan ske en reel uddelegering af kompetence og ansvar, der sikrer øget brugerindflydelse og større handlefrihed for centrene.

Efter bestemmelsen skal amtsrådet derfor nedsætte et centerråd, hvis medlemskreds bl.a. består af repræsentanter fra amtsrådet (eller udpegede heraf), arbejdsmarkedet, voksenuddannelsescentret (forstander, lærere, elever) og kommuneforeningen. Centerrådet skal inden for en af amtsrådet fastsat budgetramme træffe beslutning på en række områder. I betænkning nr. 1146 om Almen Voksenuddannelse peges der på følgende områder: fastlæggelse af det samlede fagtilbud, informationsgivningen, budgetlægningen, større budgetmæssige dispositioner og indstilling vedrørende ansættelser.

Der er i lovforslaget ikke medtaget bestemmelser om elevråd og lærerråd, idet det forudsættes, at elever og lærere er repræsenteret i centerrådet.

Til § 17

Bestemmelsen svarer til § 11a, i lov om enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, som blev indsat ved lov nr. 217 af 23. april 1986. Bestemmelsen er et led i moderniseringsbestræbelserne, der bl.a. sigter mod at uddelegere ansvar og kompetence og i videst muligt omfang undgå dobbeltbehandling.

§ 19. Loven træder i kraft den 1. august 1989.

Stk. 2. Lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli 1983, ophæves. Loven finder dog fortsat anvendelse på den undervisning, der er påbegyndt inden den 1. august 1989, ligesom §§ 1 og 3-5, § 7, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1, 3 og 4, og §§ 9, 11, 11a og 13 fortsat finder anvendelse på den undervisning, der fører frem til højere forberedelseseksamen.

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved kongelig anordning kan loven bringes til anvendelse for Færøerne og Grønland med de ændringer, der følger af de særlige færøske og grønlandske forhold.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved kongelig anordning kan loven bringes til anvendelse for Færøerne og Grønland med de ændringer, der følger af de særlige færøske og grønlandske forhold.

§ 26

I lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, jfr. lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli 1983, indsættes efter § 11

»§ 11 a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

(* 1) Indtil 1. august 1984 er § 7, stk. 2, affattet således

»Stk. 2. Ved kursus med undervisning til højere forberedelseseksamen i enkelte fag tilforordnes en rektor til bistand for lederen, såfremt denne ikke opfylder betingelserne for at være rektor for et kursus til højere forberedelseseksamen. Hvervet som tilforordnet rektor opslås ledigt.«

Efter 2. behandling den 16. maj 1989

Ingen

Nr LSF 179

Forslag til Lov om almen voksenuddannelse

Fremsat af kulturministeren (Ole Vig Jensen)

den 12. januar 1989

Vedtaget ved tredjebehandling den 19. maj 1989

Lov nr. 335 af 24/05/1989