1988 LSF 178 FORSLAG TIL LOV OM VOKSENUDDANNELSESSTØTTE

§ 1. Loven har til formål gennem tildeling af støtte til voksenuddannelse at skabe økonomisk grundlag for, at voksne med kortvarig uddannelse får mulighed for at deltage i undervisning i arbejdstiden.

§ 1. Loven har til formål gennem tildeling af støtte til voksenuddannelse, at skabe økonomisk grundlag for, at voksne med kortvarig uddannelse får mulighed for at deltage i undervisning i arbejdstiden.

§ 1. Loven har til formål gennem tildeling af støtte til voksenuddannelse at skabe økonomisk grundlag for, at voksne med kortvarig uddannelse får mulighed for at deltage i undervisning i arbejdstiden.

§ 2. Kulturministeren kan yde støtte til deltagelse i almendannende eller erhvervsrettet voksenundervisning i arbejdstiden til personer, der

1) er lønmodtagere eller har anden erhvervsindtægt end lønindtægt,

2) har haft mindst 1/2 års beskæftigelse på fuld tid eller dertil svarende deltid hos nuværende arbejdsgiver,

3) er i alderen 25-60 år,

4) har en kortvarig skoleuddannelse og

5) har en kortvarig eller ingen erhvervsuddannelse.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om prioritering af ansøgerne.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler for opgørelsen af beskæftigelsestiden for personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt.

Stk. 4. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsministeren og undervisnings- og forskningsministeren regler om, hvilke undervisnings- og uddannelsestilbud der er omfattet af støtteordningen.

§ 2. Kulturministeren kan yde støtte til deltagelse i almendannende eller erhvervsrettet voksenundervisning i arbejdstiden til personer, der

1) er lønmodtagere eller har anden erhvervsindtægt end lønindtægt,

2) har haft mindst 1/2 års beskæftigelse på fuld tid eller dertil svarende deltid, hos nuværende arbejdsgiver,

3) er i alderen 25-60 år,

4) har en kortvarig skoleuddannelse, og

5) har en kortvarig eller ingen erhvervsuddannelse.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om prioritering af ansøgerne.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler for opgørelsen af beskæftigelsestiden for personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt.

Stk. 4. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsministeren og undervisnings- og forskningsministeren regler om, hvilke undervisnings- og uddannelsestilbud der er omfattet af støtteordningen.

§ 2. Kulturministeren kan yde støtte til deltagelse i almendannende eller erhvervsrettet voksenundervisning i arbejdstiden til personer, der

1) er lønmodtagere eller har anden erhvervsindtægt end lønindtægt,

2) har haft mindst 1/2 års beskæftigelse på fuld tid eller dertil svarende deltid hos nuværende arbejdsgiver,

3) er i alderen 25-60 år,

4) har en kortvarig skoleuddannelse og

5) har en kortvarig eller ingen erhvervsuddannelse.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om prioritering af ansøgerne.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler for opgørelsen af beskæftigelsestiden for personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt.

Stk. 4. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsministeren og undervisnings- og forskningsministeren regler om, hvilke undervisnings- og uddannelsestilbud der er omfattet af støtteordningen.

§ 3. Uddannelsesstøtten ydes som kompensation for det indtægtstab, den uddannelsessøgende har ved at deltage i undervisning i arbejdstiden. Modtager den uddannelsessøgende løn under uddannelsesforløbet, ydes støtten til arbejdsgiveren. Støtten svarer til højeste sats for arbejdsløshedsdagpenge. For deltidsundervisning nedsættes støtten forholdsmæssigt.

Stk. 2. Voksenuddannelsesstøtte kan ikke ydes til personer, der i uddannelsesperioden modtager uddannelsesydelse, iværksætterydelse, Statens Uddannelsesstøtte eller anden lignende offentlig ydelse.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan deltagere i kurser på folkehøjskoler, husholdningsskoler og landbrugsskoler modtage elevstøtte i henhold til reglerne i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler.

§ 3. Uddannelsesstøtten ydes som kompensation for det indtægtstab, den uddannelsessøgende har ved at deltage i undervisning i arbejdstiden. Modtager den uddannelsessøgende løn under uddannelsesforløbet, ydes støtten til arbejdsgiveren. Støtten svarer til højeste sats for arbejdsløshedsdagpenge. For deltidsundervisning nedsættes støtten forholdsmæssigt.

Stk. 2. Voksenuddannelsesstøtte kan ikke ydes til personer, der i uddannelsesperioden modtager uddannelsesydelse, iværksætterydelse, statens uddannelsesstøtte eller anden lignende offentlig ydelse.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan deltagere i kurser på folkehøjskoler, husholdningsskoler og landbrugsskoler modtage elevstøtte i henhold til reglerne i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler.

§ 3. Uddannelsesstøtten ydes som kompensation for det indtægtstab, den uddannelsessøgende har ved at deltage i undervisning i arbejdstiden. Modtager den uddannelsessøgende løn under uddannelsesforløbet, ydes støtten til arbejdsgiveren. Støtten svarer til højeste sats for arbejdsløshedsdagpenge. For deltidsundervisning nedsættes støtten forholdsmæssigt.

Stk. 2. Voksenuddannelsesstøtte kan ikke ydes til personer, der i uddannelsesperioden modtager uddannelsesydelse, iværksætterydelse, Statens Uddannelsesstøtte eller anden lignende offentlig ydelse.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan deltagere i kurser på folkehøjskoler, husholdningsskoler og landbrugsskoler modtage elevstøtte i henhold til reglerne i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler.

§ 4. Uddannelsesstøtte kan ydes i sammenlagt mindst 1 uge og højst 16 uger på fuld tid eller dertil svarende deltid til deltagelse i undervisnings- og uddannelsesforløb, der afvikles inden for en periode på 2 år.

Stk. 2. Støtten ydes til fravær i forbindelse med deltagelse i mindst 6 undervisningstimer om ugen.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at der ydes støtte til forberedelse i forbindelse med undervisning.

Stk. 4. Det er en forudsætning for modtagelse af uddannelsesstøtte, at deltageren følger undervisningen, medmindre den pågældende har haft lovligt forfald. Ophører deltagelse i uddannelsesforløbet, bortfalder retten til støtte for den resterende del af undervisningsperioden.

Stk. 5. Den, der mod bedre vidende uberettiget har modtaget uddannelsesstøtte, skal tilbagebetale beløbet.

Stk. 6. Når særlige forhold taler derfor, kan kulturministeren fravige bestemmelsen i stk. 5.

§ 4. Uddannelsesstøtte kan ydes i sammenlagt mindst 1 uge og højst 16 uger på fuld tid eller dertil svarende deltid til deltagelse i undervisnings- og uddannelsesforløb, der afvikles inden for en periode på 2 år.

Stk. 2. Støtten ydes til fravær i forbindelse med deltagelse i mindst 6 undervisningstimer om ugen.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at der ydes støtte til forberedelse i forbindelse med undervisning.

Stk. 4. Det er en forudsætning for modtagelse af uddannelsesstøtte, at deltageren følger undervisningen, medmindre den pågældende har haft lovligt forfald. Ophører deltagelse i uddannelsesforløbet, bortfalder retten til støtte for den resterende del af undervisningsperioden.

Stk. 5. Den, der mod bedre vidende uberettiget har modtaget uddannelsesstøtte, skal tilbagebetale beløbet.

Stk. 6. Når særlige forhold taler derfor, kan kulturministeren fravige bestemmelsen i stk. 5.

§ 4. Uddannelsesstøtte kan ydes i sammenlagt mindst 1 uge og højst 16 uger på fuld tid eller dertil svarende deltid til deltagelse i undervisnings- og uddannelsesforløb, der afvikles inden for en periode på 2 år.

Stk. 2. Støtten ydes til fravær i forbindelse med deltagelse i mindst 6 undervisningstimer om ugen.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at der ydes støtte til forberedelse i forbindelse med undervisning.

Stk. 4. Det er en forudsætning for modtagelse af uddannelsesstøtte, at deltageren følger undervisningen, medmindre den pågældende har haft lovligt forfald. Ophører deltagelse i uddannelsesforløbet, bortfalder retten til støtte for den resterende del af undervisningsperioden.

Stk. 5. Den, der mod bedre vidende uberettiget har modtaget uddannelsesstøtte, skal tilbagebetale beløbet.

Stk. 6. Når særlige forhold taler derfor, kan kulturministeren fravige bestemmelsen i stk. 5.

§ 5. Lovens bestemmelser kan ikke fraviges ved aftale til skade for den uddannelsessøgende.

Administration

§ 5. Lovens bestemmelser kan ikke fraviges ved aftale til skade for den uddannelsessøgende.

Administration

§ 5. Lovens bestemmelser kan ikke fraviges ved aftale til skade for den uddannelsessøgende.

Administration

§ 6. Kulturministeren kan fastsætte regler om lovens administration, herunder om ansøgning, tildeling og udbetaling af uddannelsesstøtten. Ministeren kan som led heri fastsætte regler om, at arbejdsgiveren skal foretage udbetaling af uddannelsesstøtte til lønmodtagere.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at ansøgere, arbejdsgivere eller offentlige myndigheder skal afgive oplysninger, der er nødvendige for tildeling af uddannelsesstøtte.

§ 6. Kulturministeren kan fastsætte regler om lovens administration, herunder om ansøgning, tildeling og udbetaling af uddannelsesstøtten. Ministeren kan som led heri fastsætte regler om, at arbejdsgiveren skal foretage udbetaling af uddannelsesstøtte til lønmodtagere.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at ansøgere, arbejdsgivere eller offentlige myndigheder skal afgive oplysninger, der er nødvendige for tildeling af uddannelsesstøtte.

§ 6. Kulturministeren kan fastsætte regler om lovens administration, herunder om ansøgning, tildeling og udbetaling af uddannelsesstøtten. Ministeren kan som led heri fastsætte regler om, at arbejdsgiveren skal foretage udbetaling af uddannelsesstøtte til lønmodtagere.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at ansøgere, arbejdsgivere eller offentlige myndigheder skal afgive oplysninger, der er nødvendige for tildeling af uddannelsesstøtte.

§ 7. Kulturministeren kan bemyndige Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 7. Kulturministeren kan bemyndige Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 7. Kulturministeren kan bemyndige Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 8. Kulturministeren nedsætter et voksenuddannelsesråd, der skal rådgive ministeren om arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske spørgsmål af væsentlig betydning for lovens gennemførelse. Rådet beskikkes for en periode af 3 år.

Stk. 2. Rådets formand udpeges af kulturministeren. Rådets øvrige medlemmer udpeges af kulturministeren efter indstilling fra: Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Dansk Folkeoplysnings Samråd, De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Håndværksrådet, Butikshandlens Fællesråd, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark. Endvidere udpeger arbejdsministeren og kulturministeren hver 2 medlemmer og finansministeren, undervisnings- og forskningsministeren og socialministeren hver 1 medlem til rådet. Kulturministeren kan supplere rådet med indtil 4 personligt udpegede medlemmer.

Ikrafttræden m.v.

§ 8. Kulturministeren nedsætter et voksenuddannelsesråd, der skal rådgive ministeren om arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske spørgsmål af væsentlig betydning for lovens gennemførelse. Rådet beskikkes for en periode af 3 år.

Stk. 2. Rådets formand udpeges af kulturministeren. Rådets øvrige medlemmer udpeges af kulturministeren efter indstilling fra: Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Dansk Folkeoplysnings Samråd, De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Håndværksrådet, Butikshandlens Fællesråd, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark. Endvidere udpeger arbejdsministeren og kulturministeren hver 2 medlemmer, og finansministeren, undervisnings- og forskningsministeren og socialministeren hver 1 medlem til rådet. Kulturministeren kan supplere rådet med indtil 4 personligt udpegede medlemmer.

Ikrafttræden m.v.

§ 8. Kulturministeren nedsætter et voksenuddannelsesråd, der skal rådgive ministeren om arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske spørgsmål af væsentlig betydning for lovens gennemførelse. Rådet beskikkes for en periode af 3 år.

Stk. 2. Rådets formand udpeges af kulturministeren. Rådets øvrige medlemmer udpeges af kulturministeren efter indstilling fra: Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Dansk Folkeoplysnings Samråd, De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Håndværksrådet, Butikshandlens Fællesråd, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark. Endvidere udpeger arbejdsministeren og kulturministeren hver 2 medlemmer og finansministeren, undervisnings- og forskningsministeren og socialministeren hver 1 medlem til rådet. Kulturministeren kan supplere rådet med indtil 4 personligt udpegede medlemmer.

Ikrafttræden m.v.

§ 9. Loven træder i kraft den 1. oktober 1989.

Stk. 2. Kulturministeren fremsætter forslag for Folketinget om revision af loven senest i folketingsåret 1991-92. § 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Formål og almindelige betingelser

§ 9. Loven træder i kraft den 1. august 1989.

Stk. 2. Kulturministeren fremsætter forslag for Folketinget om revision af loven senest i folketingsåret 1991-92. § 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I 1984 vedtog Folketinget en beslutning om et 10-punkts program for voksenundervisning og folkeoplysning, hvori regeringen opfordres til at forbedre rammerne for udviklingen af voksenundervisningen og folkeoplysningen samt øge voksnes muligheder for at deltage heri. Programmet er siden fulgt op på forskellig måde.

Inden for folkeoplysningen blev der i 1985 igangsat et omfattende forsøgs- og udviklingsarbejde, og der blev nedsat et folkeoplysningsudvalg, der fik til opgave at udarbejde en ny lov om tilskud til folkeoplysning til afløsning af fritidsundervisningsloven. Folkeoplysningsudvalget afslutter sit arbejde i foråret 1989 og det forventes at forslag til en ny lov om tilskud til folkeoplysning vil blive fremsat i folketingssamlingen 1989/90.

Inden for den prøveforberedende enkeltfagsundervisning blev der ligeledes iværksat et omfattende forsøgsarbejde med henblik på at forberede en ny lovgivning på området, der skal skabe en egentlig voksenuddannelse med egen identitet, frigjort fra folkeskolens læseplaner og prøveformer. Forslag til lov om almen voksenuddannelse fremsættes for folketinget i januar 1989.

På det erhvervsrettede område vedtog Folketinget i juni 1985 lov om efteruddannelse, hvis kursusaktiviteter, der modsvarer virksomhedernes behov for kvalifikationer, henvender sig til såvel selvstændige som ansatte i gruppen mellem faglærte og akademikere, og til faglærte, der skal opskoles.

Den 1. august 1986 trådte en ændring af arbejdsløshedsforsikringsloven i kraft. Ændringen indebar en udvidet adgang for dagpengemodtagere til at bevare dagpengeretten ved deltagelse i undervisning. Der er endvidere sket en betydelig udvidelse af langtidsledige dagpengemodtageres adgang til at deltage i undervisning ved lov nr. 291 af 21. juni 1985 om arbejdstilbud til ledige og ved den seneste ændring af denne lov vedtaget 16. december 1988 (L55).

Formålet med lovforslaget.

Forslaget til lov om voksenuddannelsesstøtte skal ses som en yderligere opfølgning af 10-punkts programmet, herunder især pkt. 6, hvorefter der skal sikres økonomiske og arbejdsmæssige betingelser for deltagelse i voksenuddannelse i arbejdstiden.

Deltagelse i undervisning og uddannelse som voksen kan indebære betydelige økonomiske og arbejdsmæssige problemer, der er af en anden karakter end det er tilfældet med deltagelse i en ung alder, idet man som regel vil være bundet af f.eks. familie- og boligmæssige forpligtelser.

Mange voksne, som har en kort uddannelse, kan opleve det som meget utilfredsstillende, at de hverken økonomisk eller arbejdsmæssigt har mulighed for at gennemføre en uddannelse, som kunne bringe dem ind i andre livsbaner.

Lovforslaget har derfor til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne med kortvarig skole- og erhvervsuddannelse, får mulighed for at deltage i almendannende og erhvervsrettet undervisning i arbejdstiden.

Lovens sigte er samtidig at øge den enkeltes mulighed for at udvikle sig personligt og forbedre eller supplere sin skole- og erhvervsuddannelse, samt at sikre et tilstrækkeligt udbud af kvalificeret arbejdskraft og rette op på de eksisterende uddannelsesmæssige forskelle i samfundet.

Som i 10-punkts programmet prioriteres det folkeoplysende element og den brede almendannende voksenundervisning højt.

Forslaget sigter samtidig mod en mere direkte erhvervsrettet kvalificering af arbejdsstyrken.

1990'erne vil være en periode, hvor tilgangen af nyuddannet arbejdskraft vil være aftagende, og fremtidens udfordringer kan derfor ikke klares alene ved at satse på unge mennesker med nye uddannelser. Der må samtidig satses på en løbende kvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke gennem et fremadrettet efter- og videreuddannelsessystem.

Den teknologiske udvikling medfører bl.a. behov for brede almene kundskaber, der kan give indsigt i den samlede arbejdsproces, og forståelse for metodearbejde og kvalitetskontrol. Der er således behov for, at uddannelsernes alment faglige indhold udbygges og forbedres.

Uddannelsesforskelle i samfundet.

Det skønnes, at der idag er omkring 800.000 lønmodtagere og arbejdsløse, som alene har 7 års formel skolegang, og at der er ca. 1 mio. voksne på arbejdsmarkedet, som ikke har fået en grundlæggende erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Disse personer er den primære målgruppe for lovforslaget.

Der eksisterer ganske vist omfattende efter- og videreuddannelsestilbud i Danmark. Det har imidlertid vist sig, at denne efter- og videreuddannelsesvirksomhed overvejende benyttes af medarbejdere, der i forvejen har en erhvervsuddannelse.

Folkeoplysningen rekrutterer brede grupper fra det danske samfund, ligesom enkeltfagskurserne på grundlæggende niveau har mange deltagere med en kort formel skoleuddannelse.

Det må imidlertid konstateres, at også for den almene voksenuddannelse og for folkeoplysningen som helhed er det de i forvejen længerevarende uddannede, der er i flertal blandt deltagerne.

Et yderligere sigte med lovforslaget er derfor at udligne disse uddannelsesmæssige forskelle, ved at medvirke til, at de kortuddannede, der ikke fik uddannelseschancen som børn og unge, nu får mulighed for at få suppleret deres kundskaber.

Uddannelsestilbudene.

En bærende ide i støtteordningen er, at deltagerne skal have frihed til at vælge den undervisning og uddannelse, der bedst stemmer med den pågældendes ønsker.

Der foretages i forbindelse med lovforslaget en nærmere afgrænsning af de uddannelses- og undervisningstilbud, hvortil der kan ydes støtte. Inden for disse rammer kan deltageren frit vælge den ønskede uddannelse. Det er væsentligt at pointere, at retten til selv at vælge uddannelse ikke ved forudgående aftale kan fraviges.

En bred vifte af de eksisterende offentlige og private almendannende og erhvervsrettede undervisnings- og uddannelsestilbud vil stå til rådighed for de uddannelsessøgende. Folkeoplysende undervisning samt undervisning af almen og erhvervsrettet kompetencegivende karakter vil indgå i ordningen.

Støtteordningen er baseret på en udnyttelse af de eksisterende uddannelsestilbud.

Der vil imidlertid samtidig være behov for udvikling af nye uddannelsestilbud, der skal være attraktive for ordningens primære målgruppe. Det drejer sig bl.a. om tilrettelæggelse af uddannelser, der kombinerer den almene og den erhvervsrettede undervisning.

Der eksisterer traditionelt en stærk sektoropdeling mellem de almene og de erhvervsrettede uddannelsesområder. Det forventes, at de lokale og regionale uddannelsesinstitutioner og myndigheder gennem samarbejde formår at nedbryde de eksisterende barrierer for tilrettelæggelse af hensigtsmæssige tilbud.

Uddannelsesorlovsordninger i andre europæiske lande.

Med ILO's konvention nr. 140 og henstilling nr. 148 om betalt uddannelsesorlov fra 1974, blev voksenuddannelse sat i forhold til arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål.

En række europæiske lande har ratificeret ILO-konventionen, og indført ordninger om uddannelsesorlov med økonomisk støtte. Det gælder f.eks. England, Frankrig, Sverige, Vesttyskland, Holland og Spanien. Andre lande, Belgien, Luxemburg, Norge og Italien, har indført lignende ordninger uden at have ratificeret konventionen.

Fælles for de fleste af ordningerne er, at man er startet på et lavt niveau, men efterhånden er ordningerne blevet udbygget, idet voksenuddannelsen prioriteres stadig højere.

Især fra Sverige, der indførte betalt uddannelsesorlov i 1975, foreligger der et omfattende erfaringsmateriale, der bl.a. peger på, at en fortsat udvikling af voksenundervisningens indhold, pædagogik og organisation er en afgørende betingelse for, at reformen får en tilstrækkelig gennemslagskraft over for dens primære målgruppe.

Aftalt ret til fravær.

Ret til fravær til deltagelse i uddannelse i arbejdstiden, bør efter regeringens opfattelse aftales mellem arbejdsmarkedets parter, og regeringen finder det derfor ikke rigtigt at fremsætte lovforslag om generel adgang til uddannelsesorlov, der griber ind i bestående overenskomster. Den orlov, der vil være nødvendig for deltagelse i uddannelse i henhold til denne lovs bestemmelser, må derfor i ordningens indledende fase bero på frivillig aftale mellem den enkelte lønmodtager og arbejdsgiveren.

Orlovsmuligheden kan også sikres ved frivillige aftaler, der omfatter alle lønmodtagere på en virksomhed eller inden for en bestemt branche.

Regeringens ønske om at fremme ordninger, der bygger på frivillige aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, skal dels ses i lyset af de begrænsede midler, der er afsat til igangsættelse af støtteordningen, dels som et incitament for arbejdsmarkedets parter til på længere sigt at indgå aftaler om orlovsret og støttemuligheder i kommende overenskomster.

Administrative og økonomiske konsekvenser.

Støtten til voksenuddannelse iværksættes gradvis, som en landsdækkende foranstaltning.

Kulturministeren har det overordnede ansvar for styringen af støtteordningen, og i igangsætningsfasen vil administrationen blive varetaget af Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v.

Der nedsættes et voksenuddannelsesråd med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og andre berørte organisationer, institutioner og myndigheder, der skal rådgive kulturministeren om arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske spørgsmål i forbindelse med lovens gennemførelse.

Til ordningens igangsættelse er der på finansloven for 1989 afsat 50 mio. kr., svarende til ca. 20.000 deltageruger, (ca. 400 årselever) med en løngodtgørelse svarende til den højeste sats for arbejdsløshedsdagpenge. Statstilskuddet til uddannelsesstøtten tænkes videreført på finanslovene for 1990 og 1991.

Regeringen er af den opfattelse, at arbejdsmarkedets parter på længere sigt bør medvirke ved finansieringen af voksenuddannelsesstøtten, men mener at spørgsmålet herom, ligesom spørgsmålet om generel ret til fravær i forbindelse med undervisningen, bør overlades til aftale mellem arbejdsmarkedets parter.

Udgifterne i forbindelse med uddannelsernes drift finansieres efter de gældende regler på området, herunder de eksisterende bestemmelser om deltagerbetaling m.v.

Udgifterne ved undervisning af ca. 400 årselever ville med en gennemsnitsudgift på omkring 45.000 kr. pr. årselev udgøre 18 mio. kr. ligeligt fordelt på uddannelser under henholdsvis Arbejdsministeriet, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet.

I den indledende fase, hvor et relativt begrænset antal deltagere spredes over et stort antal undervisnings- og uddannelsestilbud under de tre ministerområder, må det forventes, at en del af de uddannelsessøgende vil kunne optages inden for det eksisterende system uden ekstra omkostninger.

Det kan samtidig forventes, at en del af de beløb, der bevilges til voksenuddannelsesstøtte, vil indebære besparelser på statens udgifter på dagpengeområdet.

Uddannelsesstøtten skal primært anvendes til løngodtgørelse for de uddannelsessøgende, men bevillingerne vil også i et begrænset omfang kunne anvendes til ordningens administration, samt til erfaringsindsamling, information og udvikling af nye uddannelsestilbud.

Af bevillingen på 50 mio. kr. påregnes 46 mio. kr. anvendt til løngodtgørelse til deltagerne i støtteordningen. Indtil 1 mio. kr. tænkes anvendt til information og løbende evaluering, og ca. 2 mio. kr. til støtte til udvikling af nye uddannelsestilbud, der især imødekommer uddannelsesbehovene blandt ordningens primære målgruppe.

Det er hensigten i videst muligt omfang at søge de nødvendige personalemæssige ressourcer tilvejebragt gennem omprioriteringer af arbejdsopgaverne i Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v., men det vil være nødvendigt, at der af bevillingen på 50 mio. kr. anvendes 1 mio. kr. til en forhøjelse af direktoratets driftsbevillinger under finanslovens § 21.01.03, heraf en forhøjelse af lønsummen med 750.000 kr. svarende til 4 årsværk.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Arbejdsledige er ikke omfattet af lovforslagets bestemmelser, idet deres uddannelsesbehov i vidt omfang må anses for tilgodeset gennem de gældende regler om uddannelses- og beskæftigelsesmæssige foranstaltninger mod arbejdsløsheden, de seneste ændringer af arbejdstilbudsloven, hvorved langtidslediges uddannelsesmuligheder er blevet styrket væsentligt, samt den sociale lovgivning.

Adgangen til at deltage i undervisning i arbejdstiden aftales mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren, eventuelt ved aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte på virksomheden.

Den primære målgruppe for loven er den store gruppe af voksne, der alene har 7-8 års formel skolegang som uddannelsesmæssig baggrund, idet undervisningspligten først med virkning fra den 1. april 1972 blev udvidet fra 7 til 9 år.

Den nedre aldersgrænse på 25 år er valgt, fordi det må antages, at personer under 25 år har haft mindst 9 års formel skolegang.

Såvel lønmodtagere som selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller er omfattet af loven. Der er i første række tænkt på de mindre, selvstændige, håndværkere, butiksindehavere, landmænd, fiskere m.v., og disses medarbejdende ægtefæller, hvor firmaet eller bedriften drives af indehaveren selv, eventuelt med bistand fra ægtefællen og enkelte medarbejdere. Spørgsmålet om afgrænsningen af personer, der betragtes som selvstændige erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefæller, afgøres i henhold til de afgrænsningsbestemmelser, der er gældende på skattelovgivningens område.

Det er en betingelse for at opnå uddannelsesstøtte, at ansøgeren har haft beskæftigelse i mindst 1/2 år på fuld tid eller dertil svarende deltid hos den nuværende arbejdsgiver.

Der er ikke opstillet krav om yderligere arbejdsmarkedstilknytning, idet det må formodes at aldersgrænsen ved 25 år sikrer, at langt den overvejende del af de støtteberettigede vil have haft beskæftigelse eller anden form for arbejdsmarkedstilknytning i mindst 5 år.

Ad stk. 2 og 3

Hvis antallet af relevante ansøgninger vil indebære en overskridelse af det beløb, der er til rådighed for voksenuddannelsesstøtten, foretages en prioritering blandt ansøgerne efter retningslinier fastsat af kulturministeren.

Arbejdsgiveren attesterer, at kravet til den ansattes beskæftigelse er opfyldt.

Kulturministeren fastsætter regler for, hvorledes beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller skal opgøres og dokumenteres.

Ad stk. 4

Deltagerne kan, inden for rammer fastsat af kulturministeren, frit vælge den undervisning og uddannelse, der bedst stemmer med den pågældendes ønsker.

Der bliver tale om et bredt udbud af de eksisterende offentlige og private almendannende og erhvervsrettede uddannelsestilbud.

De væsentligste undervisningsområder der medtages, vil være enkeltfagsundervisning på folkeskoleniveau og HF-niveau, dele af fritidsundervisningslovens undervisningstilbud, folkehøjskolernes og daghøjskolernes kurser samt enkeltfagskurser, efteruddannelseskurser og anden kursusvirksomhed på handelsskoler og tekniske skoler. Også arbejdsmarkedsuddannelserne vil indgå i ordningen i det omfang, der ikke vil være mulighed for at modtage støtte i henhold til de gældende regler om godtgørelse ved deltagelse i denne uddannelsestype. Dette vil især være aktuelt for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller.

Til § 3

Uddannelsesstøtten svarer til den højeste sats for arbejdsløshedsdagpenge. Den faste støttesats er valgt ud fra ønsket om at sikre den enklest mulige administration.

Uddannelsesstøtten skal opfattes som et supplement til, og som en udbygning af de støtteordninger, der allerede foreligger. Det er således ikke tanken, at støtten skal kunne erstatte de godtgørelsesordninger, som allerede eksisterer inden for arbejdslivet, såvel i offentligt som i privat regi. Eksempelvis kan voksenuddannelsesstøtten således alene udbetales til deltagere i arbejdsmarkedsuddannelserne, der ikke er berettigede til arbejdsmarkedsuddannelsernes godtgørelse.

Der er intet til hinder for, at deltagere, der får uddannelsesstøtte i forbindelse med deltagelse i kurser på folkehøjskoler, husholdningsskoler eller landbrugsskoler, modtager elevstøtte i henhold til de gældende regler herom i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf. bekendtgørelse om elevstøtte til elever på de frie kostskoler, hvorved de uddannelsessøgende stilles på lige fod med de frie kostskolers øvrige elever.

Ej heller tilskud fra kommuner eller andre, til nedbringelse af elevbetalingen ved deltagelse i f.eks. daghøjskolekurser eller heltidsundervisning i henhold til fritidsundervisningsloven, influerer på uddannelsesstøtten.

Til § 4

Uddannelsesstøtten kan gives til deltagelse i kurser af forskellig længde i op til 16 uger på fuld tid, ligesom der er mulighed for at deltage i undervisning nogle enkelte timer om ugen i et forholdsmæssigt længere tidsrum.

Den nedre grænse for det ugentlige antal undervisningstimer er fastsat, fordi ganske kortvarige undervisningstilbud må kunne klares i fritiden. Også for at begrænse administrationen af ordningen har man valgt en nedre timegrænse.

Der vil blive udarbejdet regler, der angiver det anslåede behov for fravær med voksenuddannelsesstøtte ved de forskellige typer af undervisning, således at der tages højde for en vis forberedelsestid.

Har nogen uberettiget modtaget uddannelsesstøtten, skal beløbet tilbagebetales. Er der afgivet urigtige oplysninger ved ansøgningen om uddannelsesstøtten, der er af betydning for støttebeløbets tilkendelse, bringes straffelovens almindelige bestemmelser i anvendelse.

Til § 5

Lovens bestemmelser kan opfyldes og suppleres gennem aftaler på arbejdsmarkedet til fordel for de af loven omfattede personer, men kan ikke ved forudgående aftale fraviges til skade for disse. Især skal deltagernes frihed til selv at vælge den ønskede uddannelse fremhæves.

Til § 6

Kulturministeren er ansvarlig for styring og administration af lovens bestemmelser. I ordningens indledende fase varetages de administrative opgaver af Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. Der påregnes indkaldt ansøgninger om voksenuddannelsesstøtte mindst 2 gange om året til bestemte frister.

Det er tanken, at arbejdsgiveren skal medvirke ved de månedlige udbetalinger af uddannelsesstøtten til de ansatte lønmodtagere.

Ansøgere, deres arbejdsgiver og andre kan pålægges pligt til at give de fornødne oplysninger for tildeling af voksenuddannelsesstøtten.

Har disse afgivet urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med ansøgningen, der er af betydning for tilkendelse af støtten, anvendes straffelovens almindelige bestemmelser.

Til § 8

Der vil være behov for at drage nytte af den ekspertise, der findes hos de berørte organisationer, myndigheder og institutioner. Kulturministeren nedsætter derfor et bredt sammensat voksenuddannelsesråd, der får til opgave at rådgive ministeren om arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske spørgsmål af væsentlig betydning for lovens gennemførelse.

Der tænkes bl.a. på rådgivning og vejledning om udvikling af nye relevante uddannelsestilbud. Endvidere er det tanken at rådet skal inddrages i den løbende evaluering af voksenuddannelsesstøtteordningen, der bl.a. skal danne baggrund for lovens revision i folketingsåret 1991-92.

Ved sammensætningen af rådet vil der blive tilstræbt paritet mellem antallet af medlemmer der repræsenterer arbejdsmarkedets parter.

Til § 9

Loven foreslås taget op til revision i folketingsåret 1991-92, idet regeringen forventer at arbejdsmarkedets parter i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1991 når til enighed om spørgsmålet om de uddannelsessøgendes ret til orlov i forbindelse med uddannelse i arbejdstiden, og ligeledes indgår aftale om bidrag til ordningens finansiering efter 1. januar 1992.

Endvidere vil der sandsynligvis være behov for en revision af loven på baggrund af de erfaringer, der indhøstes med støtteordningen indtil udgangen af 1991.

Efter 2. behandling den 16. maj 1989

Formål og almindelige betingelser

§ 9. Loven træder i kraft den 1. oktober 1989.

Stk. 2. Kulturministeren fremsætter forslag for Folketinget om revision af loven senest i folketingsåret 1991-92. § 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Formål og almindelige betingelser

Ingen

Nr LSF 178

Forslag til Lov om voksenuddannelsesstøtte

Fremsat af kulturministeren (Ole Vig Jensen)

den 12. januar 1989

Vedtaget ved tredjebehandling den 19. maj 1989

Lov nr. 336 af 24/05/1989