1988 LSF 176 FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL SKOVFORBEDRENDE FORANSTALTNINGER

§ 1. Landbrugsministeren kan i årene 1989-92, jf. dog stk. 2, inden

for beløbsrammer, der fastsættes på finansloven, yde tilsagn om

tilskud til skovforbedrende foranstaltninger i privat skovbrug.

Stk. 2. Udnyttes en beløbsramme som nævnt i stk. 1 ikke fuldt ud i finansåret, kan det resterende rammebeløb overføres til senere finansår, dog ikke ud over finansåret 1993. Ansøgning om tilskud skal indgives senest 31. december 1992.

§ 1. Landbrugsministeren kan i årene 1989-92, jf. dog stk. 2, inden

for beløbsrammer, der fastsættes på finansloven, yde tilsagn om

tilskud til skovforbedrende foranstaltninger i privat skovbrug.

Stk. 2. Udnyttes en beløbsramme som nævnt i stk. 1 ikke fuldt ud i finansåret, kan det resterende rammebeløb overføres til senere finansår, dog ikke ud over finansåret 1993. Ansøgning om tilskud skal indgives senest 31. december 1992.

§ 2. Tilsagn om tilskud kan gives til private ejere af skove.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om afgrænsningen af tilskudsmodtagere.

§ 2. Tilsagn om tilskud kan gives til private ejere af skove.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om afgrænsningen af tilskudsmodtagere.

§ 3. Tilskud kan ydes til

1) Udhugning og udrensning af yngre bevoksninger.

2) Konvertering af lavtproducerende bevoksningstyper.

3) Etablering af løvskovsbælter til forebyggelse af skovbrand og stormfald.

4) Anlæg af skovveje og læggepladser.

5) Gravning og oprensning af grøfter.

6) Udarbejdelse af driftsplaner.

Stk. 2. Der kan ikke gives tilskud til anlæg og pleje af juletræer og pyntegrønt.

Stk. 3. Der kan ikke gives tilskud til arbejder, som ejeren over for offentlige myndigheder er forpligtet til at udføre.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at andre skovforbedrende foranstaltninger end de i stk. 1 nævnte kan opnå støtte efter loven.

§ 3. Tilskud kan ydes til

1) Udhugning og udrensning af yngre bevoksninger.

2) Konvertering af lavtproducerende bevoksningstyper.

3) Etablering af løvskovbælter til forebyggelse

af skovbrand og stormfald.

4) Anlæg af skovveje og læggepladser.

5) Gravning og oprensning af grøfter.

6) Udarbejdelse af driftsplaner.

Stk. 2. Der kan ikke gives tilskud til anlæg og pleje af juletræer og pyntegrønt.

Stk. 3. Der kan ikke gives tilskud til arbejder, som ejeren over for offentlige myndigheder er forpligtet til at udføre.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at andre skovforbedrende foranstaltninger end de i stk. 1 nævnte kan opnå støtte efter loven.

§ 4. Tilskud kan ydes med indtil 70 pct. af omkostningerne ved et projekt inden for beløbsgrænser fastsat af landbrugsministeren. Indtægter, der fremkommer som følge af projektet, modregnes i de tilskudsberettigede omkostninger.

Stk. 2. Der kan ikke gives tilsagn om tilskud til projekter, hvor de tilskudsberettigede omkostninger udgør mindre end 20.000 kr. Vedrører projektet alene udarbejdelse af driftsplaner, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, skal omkostningerne udgøre mindst 3.000 kr.

Stk. 3. De tilskudsberettigede omkostninger omfatter udgifter til direkte løn, leje af maskiner, planter og materialer. For ansøgere, der har jordbrug som hovederhverv, kan omkostningerne endvidere omfatte udgifter til tilpasning af landbrugsmateriellet. Omkostningerne opgøres med fradrag af merværdiafgift.

Stk. 4. Udgifter til sagkyndig vejledning i forbindelse med projekternes gennemførelse kan medregnes med højst 15 pct. af de samlede omkostninger.

Stk. 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om reduktion af tilskuddet for ansøgere, hvis samlede skovareal overstiger 50 hektar.

§ 4. Tilskud kan ydes med indtil 70 pct. af omkostningerne ved et projekt inden for beløbsgrænser fastsat af landbrugsministeren. Indtægter, der fremkommer som følge af projektet, modregnes i de tilskudsberettigede omkostninger.

Stk. 2. Der kan ikke gives tilsagn om tilskud til projekter, hvor de tilskudsberettigede omkostninger udgør mindre end 20.000 kr. Vedrører projektet alene udarbejdelse af driftsplaner, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, skal omkostningerne udgøre mindst 3.000 kr.

Stk. 3. De tilskudsberettigede omkostninger omfatter udgifter til direkte løn, leje af maskiner, planter og materialer. For ansøgere, der har jordbrug som hovederhverv, kan omkostningerne endvidere omfatte udgifter til tilpasning af landbrugsmateriellet. Omkostningerne opgøres med fradrag af merværdiafgift.

Stk. 4. Udgifter til sagkyndig vejledning i forbindelse med projekternes gennemførelse kan medregnes med højest 15 pct. af de samlede omkostninger.

Stk. 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om reduktion af tilskuddet for ansøgere, hvis samlede skovareal overstiger 50 hektar.

§ 5. Tilskud kan ikke ydes til projektudgifter, hvortil der ydes tilskud efter anden lovgivning.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan endvidere bestemme, at der ikke kan ydes tilskud, hvis ansøgeren tidligere har modtaget støtte efter denne lov eller lov om tilskud til produktions-, beskæftigelses- og miljøfremmende foranstaltninger i det private skovbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 729 af 3. november 1987.

§ 5. Tilskud kan ikke ydes til projektudgifter, hvortil der ydes tilskud efter anden lovgivning.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan endvidere bestemme, at der ikke kan ydes tilskud, hvis ansøgeren tidligere har modtaget støtte efter denne lov eller lov om tilskud til produktions-, beskæftigelses- og miljøfremmende foranstaltninger i det private skovbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 729 af 3. november 1987.

§ 6. Ansøgninger skal udfærdiges med bistand af en godkendt konsulent.

Stk. 2. Landbrugsministeren godkender efter indhentet udtalelse fra Dansk Skovforening, De danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab et antal konsulenter til at medvirke ved ansøgninger efter loven.

§ 6. Ansøgninger skal udfærdiges med bistand af en godkendt konsulent.

Stk. 2. Landbrugsministeren godkender efter indhentet udtalelse fra Dansk Skovforening, De danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab et antal konsulenter til at medvirke ved ansøgninger efter loven.

§ 7. Projekter skal gennemføres på de betingelser og inden for de tidsfrister, som fastsættes ved meddelelse af tilsagn om tilskud.

Stk. 2. Tilskud ydes ikke til omkostninger, ansøgeren har afholdt eller påtaget sig at afholde, inden tilsagn om tilskud er givet.

§ 7. Projekter skal gennemføres på de betingelser og inden for de tidsfrister, som fastsættes ved meddelelse af tilsagn om tilskud.

Stk. 2. Tilskud ydes ikke til omkostninger, ansøgeren har afholdt eller påtaget sig at afholde, inden tilsagn om tilskud er givet.

§ 8. Landbrugsministeren nedsætter et sagkyndigt udvalg, som er rådgivende i sager af større betydning efter loven.

Stk. 2. Landbrugsministeriet, Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, De danske Skovdyrkerforeninger, Det danske Hedeselskab, De danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger udpeger hver et medlem af udvalget. Landbrugsministeriets medlem er formand for udvalget.

§ 8. Landbrugsministeren nedsætter et sagkyndigt udvalg, som er rådgivende i sager af større betydning efter loven.

Stk. 2. Landbrugsministeriet, Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, De danske Skovdyrkerforeninger, Det danske Hedeselskab, De danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger udpeger hver et medlem af udvalget. Landbrugsministeriets medlem er formand for udvalget.

§ 9. Landbrugsministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud bortfalder helt eller delvis, og at udbetalt tilskud skal tilbagebetales, hvis ansøgeren

1) har givet urigtige eller vildledende oplysninger,

2) har fortiet oplysninger af betydning for afgørelsen, eller

3) hvis betingelserne for tilsagn om tilskud ikke opfyldes.

§ 9. Landbrugsministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud bortfalder helt eller delvist, og at udbetalt tilskud skal tilbagebetales, hvis ansøgeren

1) har givet urigtige eller vildledende oplysninger,

2) har fortiet oplysninger af betydning for afgørelsen, eller

3) hvis betingelserne for tilsagn om tilskud ikke opfyldes.

§ 10. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om tilskudsordningens gennemførelse og administration, herunder om udbetaling af tilskud.

Stk. 2. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til arealer, hvortil der er ydet tilskud, til brug ved bedømmelse af, om de betingelser, der er fastsat ved tilsagn om tilskud, opfyldes.

§ 10. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om tilskudsordningens gennemførelse og administration, herunder om udbetaling af tilskud.

Stk. 2. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til arealer, hvortil der er ydet tilskud, til brug ved bedømmelse af, om de betingelser, der er fastsat ved tilsagn om tilskud, opfyldes.

§ 11. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven til en institution under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at klager ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 11. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven til en institution under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at klager ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 12. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren.

§ 12. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren.

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at fremme træproduktionen og de miljømæssige værdier i de private skove ved at yde tilskud til skovforbedrende foranstaltninger.

Den siden 1977 gældende lov om tilskud til produktions-, beskæftigelses- og miljøfremmende foranstaltninger i det private skovbrug er udløbet ved udgangen af 1988. Med forslaget videreføres væsentlige elementer i skovstøtteloven for en fire-årig periode, idet der samtidig sker en række tilpasninger. Med forslaget gennemføres endvidere Rådets forordning (EØF) Nr. 797/85 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet, senest ændret ved forordning (EØF) Nr. 1094/88, for så vidt angår skovforbedrende foranstaltninger.

Forslaget er udformet under hensyn til det af miljøministeren den 17. november 1988 fremsatte forslag til skovlov og indeholder de nødvendige afgrænsninger i forhold hertil.

Det bemærkes i øvrigt, at regeringen senere agter at fremsætte forslag om ændring af de gældende regler om tilskud til konsulentvirksomhed inden for skovbruget.

1. Baggrund.

Det skovbevoksede areal i Danmark udgør ca. 400.000 ha., hvoraf ca. 65 pct. er i privat eje. Af ca. 25.000 private skove er langt den overvejende del kombinerede land- og skovbrug.

Danmark forbruger årligt træ og træprodukter svarende til ca. 7 mill. kubikmeter uforarbejdet træ. Den hjemlige hugst udgør lidt over 2 mill. kubikmeter. For at dække forbruget importeres der årligt træ og træprodukter for ca. 13 mia. kr.

Størstedelen af de private skove er mindre ejendomme. Produktionen pr. arealenhed i skove under 100 ha udgør kun ca. halvdelen af produktionen pr. arealenhed i de større skove. En forbedret drift af de mindre skove kan derfor forøge produktionen af træ.

Ud over produktion af træ har skovene en betydelig fritids- og miljømæssig værdi. Hensynet hertil kan ofte indpasses i driften uden negative følgevirkninger for træproduktionen, mens der i andre tilfælde vil være forøgede omkostninger eller formindskede indtægter forbundet med varetagelsen af disse hensyn.

Landbrugsministeren nedsatte i august 1984 skovpolitisk udvalg, der skulle fremkomme med forslag til en fremtidig dansk skovpolitik. Udvalget afgav betænkning i december 1986.

Det er udvalgets opfattelse, at det bør være et mål for skovpolitikken at sikre et fornødent hensyn til de forhold, som markedsmekanismen ikke regulerer. Det gælder i særlig grad den langsigtede opretholdelse af træproduktionen og den miljømæssige produktion.

Intentionerne i den hidtidige skovstøttelov bør efter udvalgets opfattelse videreføres stort set uforandret. Der skal således også fremover være mulighed for at yde støtte til små skove for herved på længere sigt at kunne anvende de uudnyttede ressourcer i disse skove. Udvalget foreslår imidlertid, at 50 ha-grænsen ophæves, og at der fremover også kan ydes tilskud til udarbejdelse af driftsplaner.

Med henvisning til den store efterspørgsel efter skovstøttelovens midler og den foreslåede udvidelse af kredsen af støtteberettigede ejendomme finder udvalget, at bevillingen bør fordobles i forhold til det nuværende niveau.

På baggrund af betænkningen fra skovpolitisk udvalg fremlagde regeringen i april 1987 en skovpolitisk redegørelse. Redegørelsen peger på følgende hovedformål for den fremtidige skovpolitik

- at sikre en øget produktion i skovbruget og træindustrien og mindre afhængighed af import,

- at sikre eksistensen af en privat skovsektor med lønsomme virksomheder,

- at øge skovenes miljømæssige og friluftsmæssige værdier, og

- at forbedre ressourceudnyttelsen og forøge rentabiliteten.

2. Den hidtidige skovstøttelov.

Der er siden 1977 ydet støtte til skovforbedrende foranstaltninger i medfør af lov om tilskud til produktions-, beskæftigelses- og miljøfremmende foranstaltninger i det private skovbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 729 af 3. nov. 1987.

Efter ordningen ydes 100 pct. i tilskud til arbejdsløn i forbindelse med udførelse af produktions-, beskæftigelses- og miljøfremmende foranstaltninger i de mindre skove. Der er fra 1977 til 1987 udbetalt i alt 95 mill. kr., og under ordningen er der anvendt ca. 1,3 mill. arbejdstimer fordelt på 2.500 sager. I de senere år er der ydet støtte i ca. 200 sager årligt. Den gennemsnitlige støtte udgjorde i 1987 8.500 kr. pr. hektar.

De indkomne ansøgninger om tilskud har omfattet større beløb end bevillingen til ordningen. Der var således medio 1988 ca. 1200 ansøgere på venteliste med et ansøgt tilskudsbeløb på ca. 100 mill. kr. Den lange ventetid på tilsagn om tilskud har medført, at den enkelte ansøger har udskudt påkrævede foranstaltninger.

3. Lovforslagets indhold.

Forslaget viderefører på væsentlige punkter den hidtidige skovstøtteordning, idet der fortsat er behov for at yde tilskud med henblik på at forbedre skovtilstanden.

Efter forslaget kan der gives tilsagn om tilskud til ejere af private skove til at gennemføre projekter, der efter en skovbrugsfaglig bedømmelse vil medføre produktions- og miljømæssige forbedringer.

De projekter, der efter forslaget kan ydes tilskud til, er i lighed med den gældende ordning udtynding og udrensning, konvertering, etablering af løvskovbælter, samt anlæg af skovveje og læggepladser. Som ny tilskudsberettiget foranstaltning foreslås udarbejdelse af driftsplaner.

For landmænd, der har jordbrug som hovederhverv, vil der endvidere kunne ydes tilskud til tilpasning af landbrugsmateriellet til brug ved skovbrugsarbejder. Udgifter hertil kan indgå som en del af de samlede udgifter vedrørende et projekt.

Der vil ikke kunne ydes tilskud til generelle plejeforanstaltninger, f.eks. plantning, sprøjtning og renholdelse. Da forslaget alene tilsigter en forbedring af egentlige skovarealer, vil der ikke kunne ydes tilskud til foranstaltninger vedrørende juletræer og pyntegrønt.

Medens der efter den tidligere lov alene kunne ydes tilskud til lønomkostningerne, omfatter de tilskudsberettigede omkostninger efter forslaget både lønudgifter og udgifter til leje af maskiner, planter og materialer. Fastholdelse af den hidtidige afgrænsning af tilskudsberettigede omkostninger ville medvirke til at fastholde uhensigtsmæssige og omkostningskrævende metoder i skovbruget.

I modsætning til den hidtidige ordning, hvorefter der kunne ydes 100 pct. i tilskud, foreslås tilskudsprocenten fastsat til højst 70 pct., bl.a. under hensyn til den ændrede afgrænsning af de tilskudsberettigede omkostninger og med henblik på at sikre den fornødne egeninteresse i projekterne, jf. i øvrigt bemærkningerne til forslagets § 4.

50 ha-grænsen foreslås erstattet af en glidende reduktion af tilskudsprocenten for ansøgere, der ejer skovarealer, der samlet udgør mere end 50 ha.

De hidtidige kriterier for tildeling af tilskud har medført en uhensigtsmæssig ophobning af ansøgninger, således at foranstaltningerne ikke udføres rettidigt. Det foreslås derfor, at der i den fremtidige administration af ordningen i videre omfang inddrages godkendte konsulenter, således at der sikres en hensigtsmæssig udformning af projekterne med henblik på produktions- og miljømæssig forbedring af de mindre skove. Samtidig er det hensigten, at der i fornødent omfang skal foretages en prioritering af midlernes anvendelse mellem de forskellige foranstaltninger inden for de årlige bevillinger. Ved en tilpasning af tilskudssatsen vil der endvidere kunne tilgodeses et større antal ansøgere.

Det foreslås, at der nedsættes et rådgivende udvalg, der skal medvirke ved fastlæggelsen af de overordnede retningslinier for ordningens administration. Udvalget vil bl.a. skulle udtale sig om den årlige fordeling af midlerne mellem de forskellige typer af foranstaltninger samt tilskudsprocenterne. Udvalget foreslås sammensat således, at skovbrugs- og landbrugsfaglige samt miljømæssige interesser er repræsenteret.

Ordningens administration vil blive henlagt til Jordbrugsdirektoratet.

De godkendte konsulenter skal sikre den skovbrugsfaglige forsvarlighed af projekterne og bl.a. påse, at projekterne ikke allerede er påbudte eller stridende mod andre love, og dels efterfølgende kontrollere projekternes gennemførelse.

Jordbrugsdirektoratet vil foranstalte en stikprøvevis kontrol.

4. Lovforslagets statsfinansielle og administrative konsekvenser.

På Finansloven for 1988 var afsat 14,3 mill. kr. til tilskud under skovstøtteordningen.

På Finansloven for 1989 er på konto 11.05.13 afsat 14,7 mill. kr. i 1989 og i budgetoverslagsårene 1990, 1991 og 1992 henholdsvis 14,7, 14,7 og 9,3 mill. kr. vedrørende tilskud efter loven. Disse beløb omfatter tillige udbetalinger vedrørende den udløbne skovstøttelov, jf. nedenstående oversigt.

Herudover foreslås der i budgetoverslagsårene 1990, 1991 og 1992 overført henholdsvis 9,3, 10,3 og 5,7 mill. kr. til skovforbedrende foranstaltninger fra konto 11.05.78 »Tilskud til det private skovbrug«. Midlerne på konto 11.05.78 er bl.a. bevilget til styrkelse af støtteordningen.

De skønnede udbetalinger efter lovforslaget om skovforbedrende foranstaltninger foreslås således at udgøre 14,7 mill. kr. i 1989, 24,0 mill. kr. i 1990, 25,0 mill. kr. i 1991 og 15 mill. kr. i 1992.

Rammen for tilsagn udgør 14,7 mill. kr. på finansloven for 1989. For 1990, 1991 og 1992 foreslås tilsagnsrammer på henholdsvis 28,8, 24,8 og 10,4 mill. kr. Tilsagnsrammer fastsættes ved tekstanmærkning til Finansloven. Ikke udnyttede tilsagnsrammer vil kunne overføres til efterfølgende finansår, men dog ikke ud over 31. december 1993.

I nedenstående oversigt er vist de foreslåede tilsagnsrammer og de forventede udbetalinger. Oversigten er opgjort på baggrund af oplysninger pr. 31. december 1988. Forventede udbetalinger

Mill. kr. Tilsagn 1989 1990 1991 1992 1993 og 1994

Udestående tilsagn pr.

31. december

1988 8,2 8,2

Tilsagn

1989 14,7 6,5 6,7 1,5

1990 28,8 17,3 8,6 2,9

1991 24,8 14,9 7,5 2,4

1992 10,4 4,6 5,8

Ialt 14,7 24,0 25,0 15,0 8,2

Refusion fra EUGFL 1,0 2,0 2,0 1,5

EUGFL refunderer 25 pct. af omkostningerne til visse foranstaltninger inden for nærmere fastsatte rammer. Det vil bl.a. være en betingelse for refusion, at ansøgeren har jordbrug som hovederhverv. Refusionen omfatter investering i forbedring af skovarealer, såsom anlæggelse af læhegn, brandbælter, vandreservoir og af skovveje. Udgifter afholdt af medlemsstaterne refunderes med 80 pct. af omkostningerne ved anlæggelse af skovveje og 60 pct. for øvrige arbejder. Det maksimale investeringsbeløb udgør 10.000 ECU pr. bedrift med et refusionsberettiget maksimumsbeløb på 300 ECU pr. ha for forbedring af skovarealer og anlæggelse af læhegn.

Den opnåede refusion afhænger bl.a. af den endelige fordeling af tilskuddet på de enkelte typer af skovforbedrende foranstaltninger, og andelen af tilskudsmodtagere med landbrug som hovederhverv. Refusionen skønnes at ville udgøre ca. 1 mill. kr. i 1990 og 2 mill. kr. årligt i 1991-1992 samt 1,5 mill. kr. i 1993.

Lovforslagets gennemførelse vil ikke have udgifts- eller personalemæssige konsekvenser for kommunerne.

De administrative opgaver i Jordbrugsdirektoratet som følge af de foreslåede tilpasninger af ordningen medfører et personaleforbrug på 1 årsværk (1 AC) svarende til lønudgifter på ca. 300.000 kr. årligt samt andre driftsudgifter på ca. 100.000 kr. Samtidig vil Jordbrugsdirektoratets udgifter på ca. 0,5 mill. kr. pr. år til lønrefusion til Det danske Hedeselskab og De danske Skovdyrkerforeninger til bistand ved ordningens administration falde bort.

I 1989 forventes løn- og driftsudgifter på ialt ca. 200.000 kr. Endvidere vil der være engangsudgifter til EDB m.v. på ca. 300.000 kr., der vil blive afholdt i 1989 og eventuelt 1990.

Administrationsudgifter Mill. kr./stk. 1989 1990 1991 1992 1993

Årsværk 0,5 1,0 1,0 1,0 0,5

Lønudgifter 0,2 0,3 0,3 0,3 0,2

Øvrige udgifter 0,3 0,1 0,1 0,1 -

Udgifter i alt 0,5 0,4 0,4 0,4 0,2

Desuden foreslås der afholdt udgifter til information vedrørende den nye lov med op til ialt 200.000 kr. i perioden 1989-1992.

De ovenfor anførte udgifter til løn vil blive afholdt inden for den på Jordbrugsdirektoratet på Finansloven 1989 med tilhørende BO-år afsatte lønsum.

5. Høring.

Lovforslaget har været forelagt for De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Tolvmandsforeningerne, Dansk Skovforening, De danske Skovdyrkerforeninger, Det danske Hedeselskab, Danske Træindustrier, Danmarks Naturfredningsforening og Amtsrådsforeningen.

6. Notifikation for EF-Kommissionen.

Lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 2

Forslaget omfatter ligesom den tidligere lov alene ejere af private skove. Til skov henregnes arealer, der er større end 0,5 hektar, og som i en bredde på over 20 meter er bevokset med vedplanter, der på stedet er i stand til at udvikle sig til højstammet skov. Forslagets definition af skov, der omfatter både fredskovspligtige og ikke fredskovspligtige skovarealer, svarer til definitionen i forslaget til skovlov.

Det er hensigten ved fastsættelse af regler i henhold til stk. 2 at videreføre principperne i den hidtidige afgrænsning, hvor stat, kommuner, kirker, præsteembeder samt fonde med et almennyttigt sigte, hvis overskud kommer en større ubestemt kreds af personer til gode, ikke kan modtage tilskud.

Til § 3

Bestemmelsen angiver de projekter, hvortil der kan ydes tilskud efter loven under hensyntagen til ønsket om at fremme træproduktionen og de miljømæssige værdier i det private skovbrug.

Udtrykket i bestemmelsens stk. 1, nr. 1, sigter til løvtræbevoksninger med en alder indtil ca. 30 år og yngre nåletræbevoksninger til og med 2. udtynding.

Tilskud til konvertering, jf. stk. 1, nr. 2, tænkes ydet til afvikling af lavtproducerende bevoksninger og gentilplantning. Det vil normalt være et krav, at der sker et træartsskifte. Til lavtproducerende bevoksningstyper henregnes bjergfyr og lignende, samt klima- og insektskadede bevoksninger i øvrigt.

Der vil ikke kunne ydes tilskud til supplering af eksisterende kulturer.

Tilskud til etablering af løvskovbælter vil kunne ydes efter stk. 1, nr. 3, hvis hensyn til f. eks. stormfalds- og brandfare taler herfor.

I henhold til det af miljøministeren den 17. november 1988 fremsatte forslag til skovlov kan der ydes statstilskud til fremme af løvskov, herunder til etablering af skovbryn af løvtræer og buske. Den præcise afgrænsning vil blive fastlagt i samarbejde med miljøministeren i forbindelse med ordningens gennemførelse.

Den i stk. 2 foreslåede undtagelse vedrørende dyrkning af juletræer og pyntegrønt omfatter træarterne nordmansgran, nobilis, cypres og lignende, samt dyrkning af træarterne rødgran, omorika, m.fl. med henblik på juletræsproduktion.

Som eksempel på arbejde, som ejeren over for offentlige myndigheder er forpligtet til at udføre, kan nævnes arbejde, der er nødvendigt for at efterkomme påbud i henhold til forslag til skovlov, § 31.

Til § 4

Tilskuddet kan udgøre op til 70 pct. af de tilskudsberettigede omkostninger. Det er hensigten ved ordningens administration at fastsætte tilskuddet til normalt ikke over 50 pct., idet højere tilskudssatser alene tænkes anvendt, hvor særlige forhold taler derfor.

De tilskudsberettigede omkostninger omfatter arbejdsløn, maskinomkostninger og materialer, der kan henføres til projektet. Som tilskudsberettigede omkostninger betragtes dog ikke løn til fast tilknyttede skovfunktionærer, vederlag for ansøgerens egen arbejdskraft eller anvendelse af egne maskiner eller materialer.

Udgifter til konsulentbistand ved ansøgning samt konsulentens efterfølgende kontrolbesøg indgår ikke i de tilskudsberettigede omkostninger.

Der foreslås fastsat et maksimum pr. hektar eller lignende for de enkelte skovforbedrende foranstaltninger, jf. § 3, ligesom der foreslås fastsat et maksimumsbeløb for den enkelte ansøger.

Det er hensigten med hjemmel i stk. 5 at fastsætte bestemmelser om, at der for hver hektar, det af ansøgeren ejede samlede skovareal overstiger 50 hektar, foretages en reduktion på een procent af tilskudsprocenten. En ansøger, der ialt ejer over 150 ha skov, vil således ikke kunne modtage støtte.

Til § 5

Det er hensigten at administrere bestemmelsen således, at der ikke kan ydes tilskud, hvis ansøgeren inden for de sidste 3 år har modtaget støtte.

Til § 6

Ifølge bestemmelsen skal ansøgningen udfærdiges med bistand af en konsulent, der er godkendt af landbrugsministeren efter indstilling fra Dansk Skovforening, De danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab.

Konsulentens opgave er at sikre, at projektet er skovbrugsfagligt forsvarligt, og at de nødvendige miljømæssige hensyn er iagttaget ved projektudformningen.

Konsulenten skal endvidere påse, at størrelsen af det samlede areal er korrekt opgjort, at der ikke modtages støtte i henhold til anden lov, at der ikke er givet påbud om at udføre det planlagte arbejde og at arbejdet iøvrigt ikke strider mod anden lovgivning.

Den endelige attestation af projekterne efter afslutning udføres af konsulenten. Jordbrugsdirektoratet sikrer endvidere en stikprøvevis kontrol.

Til § 8

Det i bestemmelsen nævnte rådgivende udvalg skal medvirke ved tilrettelæggelse af ordningen, herunder ved fastlæggelse af kriterier for godkendelse og prioritering af ansøgningerne, samt ved den årlige fordeling af tilskudsmidlerne imellem de i § 3, stk. 1 nævnte foranstaltninger og fastsættelse af støttesatser.

Til § 10

Det er tanken, fortsat at henlægge administrationen til Jordbrugsdirektoratet. Der vil blive lagt vægt på, at projekterne er driftsmæssigt velbegrundede, og at der er taget miljømæssige hensyn.

Der vil blive fastsat regler om, at tilskud under 1.500 kr. ikke vil blive udbetalt.

Til § 12

Da forslaget skal notificeres for EF-Kommissionen, bestemmer landbrugsministeren efter forslaget tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Ingen

Nr LSF 176

Forslag til Lov om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger

Fremsat af landbrugsministeren (Tørnæs)

den 12. januar 1989

Vedtaget ved tredjebehandling den 16. marts 1989

Lov nr. 194 af 29/03/1989