1988 LSF 169 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING TIL KOMMUNERNE AF FASTE EJENDOMME (FRITAGELSE AF FORSAMLINGSHUSE FOR GRUNDSKYLD)

§ 1

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 5. september 1986, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 146 af 25. marts 1987 og senest ved § 6 i lov nr. 377 af 6. juli 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 7, stk. 1, indsættes efter litra d

»e) Den bebyggede grund, gårdsplads og have til forsamlingshuse, der ikke drives erhvervsmæssigt. Ved forsamlingshus skal forstås en bygning, der er bestemt til og hovedsagelig benyttes til afholdelse af møder af politisk, religiøs og oplysende karakter, og hvortil der er offentlig adgang. En sammenhængende have, der hører til et forsamlingshus, er omfattet af fritagelse, selv om en del af haven i matrikulær henseende udgør en eller flere selvstændige faste ejendomme, der er særskilt vurderet.«

2. § 8, stk. 1, litra d, ophæves.

Litra e bliver herefter litra d.

§ 1

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 5. september 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 146 af 25. marts 1987 og senest ved § 6 i lov nr. 377 af 6. juli 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 7, stk. 1, indsættes efter litra d

»e) Den bebyggede grund, gårdsplads og have til forsamlingshuse, der ikke drives erhvervsmæssigt. Ved forsamlingshus skal forstås en bygning, der er bestemt til og hovedsagelig benyttes til afholdelse af møder af politisk, religiøs og oplysende karakter, og hvortil der er offentlig adgang.«.

2. § 8, stk. 1, litra d, ophæves.

Litra e bliver herefter litra d.

§ 1

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 5. september 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 146 af 25. marts 1987 og senest ved § 6 i lov nr. 377 af 6. juli 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 7, stk. 1, indsættes efter litra d

»e) Den bebyggede grund, gårdsplads og have til forsamlingshuse, der ikke drives erhvervsmæssigt. Ved forsamlingshus skal forstås en bygning, der er bestemt til og hovedsagelig benyttes til afholdelse af møder af politisk, religiøs og oplysende karakter, og hvortil der er offentlig adgang.«.

§ 1

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 5. september 1986, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 146 af 25. marts 1987 og senest ved § 6 i lov nr. 377 af 6. juli 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 7, stk. 1, indsættes efter litra d

»e) Den bebyggede grund, gårdsplads og have til forsamlingshuse, der ikke drives erhvervsmæssigt. Ved forsamlingshus skal forstås en bygning, der er bestemt til og hovedsagelig benyttes til afholdelse af møder af politisk, religiøs og oplysende karakter, og hvortil der er offentlig adgang. En sammenhængende have, der hører til et forsamlingshus, er omfattet af fritagelse, selv om en del af haven i matrikulær henseende udgør en eller flere selvstændige faste ejendomme, der er særskilt vurderet.«

2. § 8, stk. 1, litra d, ophæves.

Litra e bliver herefter litra d.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med skatteåret 1990.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med skatteåret 1990.

Bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget går ud på at ændre lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (ejendomsskatteloven) således, at forsamlingshuse - taget i bred forstand - i alle tilfælde fritages for grundskyld til kommune og amtskommune.

Efter ejendomsskattelovens § 1 er hovedreglen, at der skal svares grundskyld - til kommune og amtskommune - af ejendomme, for hvilke der i medfør af vurderingsloven er fastsat en grundværdi.

Der er dog efter ejendomsskatteloven forskellige muligheder for fritagelse.

Fritagelsesbestemmelserne findes i lovens §§ 7 og 8.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med skatteåret 1990.

§ 7 omfatter obligatoriske fritagelser, dvs. de pågældende ejendomme fritages umiddelbart i kraft af loven for pligten til at svare grundskyld. Bestemmelsen omfatter offentlige ejendomme, ambassadeejendomme og fredede ejendomme.

§ 7. Fritaget for kommunal grundskyld er

a) De staten tilhørende kongelige slotte og palæer med tilliggende.

b) Andre staten, kommunerne eller statens åndssvageforsorg tilhørende ejendomme med undtagelse af ejendomme, der af ejeren anvendes erhvervsmæssigt til landbrug, havebrug, skovdrift eller udleje, eller som henligger ubenyttede. Fritagelsen gælder ikke for ejendomme, der tilhører Statsanstalten for Livsforsikring. Såfremt kun en del af en ejendom opfylder betingelserne for fritagelse for kommunal grundskyld, omfatter fritagelsen alene den del af grundværdien, der falder på denne del.

c) Fremmede staters gesandtskabs- og konsulatsejendomme på betingelse af, at den danske stats gesandtskabs- og konsulatsejendomme i vedkommende land nyder tilsvarende fritagelse. I det omfang, Danmark ved mellemfolkelige overenskomster har forpligtet sig dertil, fritages endvidere ejendomme, der ejes af fremmede stater til brug for disses diplomatiske eller konsulære repræsentationer, af internationale organisationer eller af sådanne repræsentationers og organisationers personale samt dettes familiemedlemmer.

d) Fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om bygningsfredning. Fritagelsen omfatter alene den bebyggede grund, gårdsplads og have.

Stk. 2-5. - - -

2. § 8, stk. 1, litra d, ophæves.

Litra e bliver herefter litra d.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 8 omfatter fakultative eller bevillingsmæssige fritagelser. Bestemmelsen giver den enkelte kommunalbestyrelse eller det enkelte amtsråd adgang til efter ansøgning at meddele fritagelse for kommunal og amtskommunal grundskyld af ejendomme, der falder ind under de grupper, der er opregnet i bestemmelsen.

Bestemmelsen omfatter (private) skoler, hospitaler og sociale institutioner. Desuden sports- og idrætsanlæg, ejendomme tilhørende almennyttige stiftelser, forsamlingshuse og el-, gas-, vand- og fjernvarmeværker.

Der er i bestemmelsen givet følgende definition af begrebet forsamlingshus: »Ved forsamlingshus skal forstås en bygning, der er bestemt til og hovedsagelig benyttes til afholdelse af møder af politisk, religiøs og oplysende karakter, og hvortil der er offentlig adgang.« (§ 8, stk. 1, litra d).

Som nævnt er det efter ejendomsskattelovens § 8 den enkelte kommunalbestyrelse og det enkelte amtsråd, der afgør, om ansøgninger om fritagelse skal imødekommes.

Det ligger således i systemet, at det kan variere fra kommune til kommune, om der bevilges fritagelse for grundskyld af forsamlingshuse.

Der foreligger ikke centrale opgørelser over i hvilket omfang, der er meddelt fritagelser for grundskyld for bestemte ejendomstyper, og det vides derfor ikke i hvilket omfang, forsamlingshuse allerede er (bevillingsmæssigt) fritaget for grundskyld.

Regeringen har fundet, at det under hensyn til disse ejendommes brede almenkulturelle betydning vil være rimeligt, at de gennem den foreslåede ændring af ejendomsskatteloven i alle tilfælde fritages for kommunal og amtskommunal grundskyld. Det foreslås derfor, at forsamlingshuse medtages blandt de grupper af ejendomme, der efter ejendomsskattelovens § 7 er obligatorisk fritaget for grundskyld (lovforslagets § 1, nr. 1). I konsekvens heraf bortfalder samtidig den nuværende adgang til at meddele bevillingsmæssig fritagelse for grundskyld af forsamlingshuse (lovforslagets § 1, nr. 2).

Missionshuse anses for at falde ind under gældende lovs definition af begrebet forsamlingshus, hvilket fortsat er tilsigtet med bestemmelsen.

Et udvalg under Kulturministeriet udgav i 1979 en registrant over forsamlingshuse i Danmark. Ifølge denne er der - på grundlag af oplysninger fra landets kommuner - registreret 1.221 forsamlingshuse i Danmark. Som det er fremgået, rækker ejendomsskattelovens definition af forsamlingshus dog ud over huse, der benævnes som forsamlingshuse.

§ 8. Kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for kommunal grundskyld af

a) Skoler, hospitaler, sygehuse, institutioner godkendt i henhold til den sociale lovgivning, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer. Fritagelsen kan dog alene omfatte den bebyggede grund, gårdsplads og have.

b) Sports- og idrætsanlæg tilhørende gymnastik-, idræts- og skytteforeninger eller andre organisationer med samme formål. Endvidere kan fritages ejendomme, der anvendes til ungdomslejre og lejrpladser eller til feriekoloni for børn, når ejeren er en organisation, hvis hovedformål er at fremme børns eller unge menneskers friluftsliv.

c) Ejendomme, der ejes af almenvelgørende stiftelser eller andre institutioner med almennyttigt formål, og som anvendes til institutionens formål.

d) Den bebyggede grund, gårdsplads og have til forsamlingshuse, der ikke drives erhvervsmæssigt. Ved forsamlingshus skal forstås en bygning, der er bestemt til og hovedsagelig benyttes til afholdelse af møder af politisk, religiøs og oplysende karakter, og hvortil der er offentlig adgang.

e) Elektricitets-, gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgang til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, for så vidt værkets indtægter - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til værkets formål.

Stk. 2-3. - - -

Efter 2. behandling den 28. marts 1989

Ingen

Nr LSF 169

Forslag til Lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (Fritagelse af forsamlingshuse for grundskyld)

Fremsat af indenrigsministeren (Thor Pedersen)

den 10. november 1989

Vedtaget ved tredjebehandling den 30. marts 1989

Lov nr. 221 af 05/04/1989