1988 LSF 168 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VALG TIL FOLKETINGET (ÆNDRINGER VEDRØRENDE PARTIANMELDELSE OG BREVSTEMMEREGLER)

§ 1 I lov nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til Folketinget, som ændret ved lov nr. 744 af 7. december 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 12, stk. 3, indsættes efter sidste pkt.: »Hvis vælgeren er død efter erklæringens afgivelse, kan attestation dog ikke meddeles.«

2. I § 12 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. Efter attestation skal folkeregistret sende vælgererklæringen til den pågældende vælger. Vælgeren skal derefter selv videresende erklæringen til partiet, såfremt vælgeren fortsat ønsker at deltage i anmeldelsen af det pågældende parti. Folkeregistret skal ved fremsendelsen af vælgererklæringen give vælgeren oplysning herom. Folkeregistret tilbagesender vælgererklæringer, der ikke opfylder betingelserne for attestation, til partiet med angivelse af grunden til, at attestation ikke kan meddeles.« Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

3. § 55, stk. 1 og 2, affattes således: »Brevstemmer efter § 54, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, afgives til 2 stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på institutionen. Stk. 2. Brevstemmer efter § 54, stk. 1, nr. 2-3, og stk. 3, afgives til 2 stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere, jf. § 30.«

4. I § 65, stk. 2, nr. 3, ændres »andet eller mere« til: »flere«.

§ 1

I lov nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til Folketinget, som ændret ved lov nr. 744 af 7. december 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 12, stk. 3, indsættes efter sidste pkt.: »Hvis vælgeren er død efter erklæringens afgivelse, kan attestation dog ikke meddeles.«

2. I § 12 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Efter attestation skal folkeregistret sende vælgererklæringen til den pågældende vælger. Vælgeren skal derefter selv videresende erklæringen til partiet, såfremt vælgeren fortsat ønsker at deltage i anmeldelsen af det pågældende parti. Folkeregistret skal ved fremsendelsen af vælgererklæringen give vælgeren oplysning herom. Folkeregistret tilbagesender vælgererklæringer, der ikke opfylder betingelserne for attestation, til partiet med angivelse af grunden til, at attestation ikke kan meddeles.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

3. § 55, stk. 1 og 2, affattes således

»§ 55. Brevstemmer efter § 54, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, afgives til 2 stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på institutionen.

Stk. 2. Brevstemmer efter § 54, stk. 1, nr. 2-3, og stk. 3, afgives til 2 stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere, jf. § 30.«

4. I § 65, stk. 2, nr. 3, ændres »andet eller mere« til: »flere«.

§ 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989. § 1, nr. 3 og 4, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Vælgererklæringer, som folkeregistret har modtaget til attestation senest den 30. juni 1989, er ikke omfattet af reglerne i § 1, nr. 1 og 2.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989. § 1, nr. 3 og 4, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Vælgererklæringer, som folkeregistret har modtaget til attestation senest den 30. juni 1989, er ikke omfattet af reglerne i § 1, nr. 1 og 2.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Ved lov nr. 271 af 13. maj 1987 blev gennemført en ny folketingsvalglov. Loven trådte i kraft den 1. juli 1988. De to folketingsvalg, der har været afholdt siden lovens vedtagelse, har imidlertid vist, at der allerede nu bør gennemføres enkelte ændringer af den nye lov.

For det første bør reglerne om fremgangsmåden ved partianmeldelse ændres, således at der kræves en selvstændig, aktiv handling fra den, der ønsker at deltage i en partianmeldelse, jf. nedenfor i afsnit 2. For det andet bør de gældende regler om, hvilke brevstemmer der ikke kan komme i betragtning, lempes, da de er unødigt strenge, jf. nedenfor i afsnit 4.

Hertil kommer, at der under Folketingets behandling af forslag til ny lov om kommunale valg (L 107, fremsat den 17. november 1988) er fremsat forslag om, at tilforordnede vælgere skal medvirke ved brevafstemningen på plejehjem og i vælgerens eget hjem. En tilsvarende ændring af reglerne om brevstemmemodtagere på plejehjem og i vælgerens eget hjem bør gennemføres i folketingsvalgloven og dermed også i Europa-Parlamentsvalgloven, hvis regler om brevafstemning i det væsentligste består i en henvisning til de tilsvarende bestemmelser i folketingsvalgloven. Der henvises til afsnit 3 nedenfor.

2. Ændring af fremgangsmåden ved partianmeldelse

2.1. Baggrunden for forslaget

Et nyt parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg, skal sandsynliggøre, at det har en vis ikke helt ubetydelig tilslutning blandt vælgerne. Dette princip er i folketingsvalgloven udmøntet som et krav om, at et nyt parti for at blive opstillingsberettiget skal anmeldes for indenrigsministeren af et antal vælgere, der mindst svarer til 1/175 af de afgivne gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg, dvs. svarende til det gennemsnitlige antal stemmer pr. mandat, for tiden 19.024.

Erfaringerne fra folketingsvalg afholdt i de senere år viser, at nogle af de nye partier får langt færre stemmer end svarende til det antal vælgererklæringer, der kræves til partianmeldelse. Ved valgene i 1984 og 1987 var der et af de nye partier, der kun fik knap 1.000 stemmer. Et andet nyt parti fik ved valgene i 1981, 1984 og 1987 kun ca. 2.000 stemmer. Et tredje nyt parti fik ved valget i 1987 kun ca. 5.700 stemmer.

De gældende regler om partianmeldelse er således ikke i alle tilfælde tilstrækkelige til at sikre, at et nyt parti har tilslutning fra et vist ikke helt ubetydeligt antal vælgere.

Reglernes utilstrækkelighed kan hænge sammen med, at det er for »let« for en vælger at deltage i en partianmeldelse. Der kræves intet selvstændigt initiativ eller nogen aktiv handling fra vælgeren, bortset fra at udfylde og underskrive en vælgererklæring, som typisk bliver præsenteret for den pågældende vælger ved opsøgende virksomhed fra partiets side (gadeindsamlinger og lignende).

Hertil kommer, at de gældende regler kun yder en ringe sikkerhed for, at der ikke indgår falske vælgererklæringer i en partianmeldelse. Dette er utilfredsstillende, fordi der som følge heraf ikke kan opnås sikkerhed for den i loven krævede vælgertilslutning til en partianmeldelse. I øvrigt må der ses bort fra falske vælgererklæringer, i det omfang disse opdages. Herved kan et parti, der har anmeldt sin deltagelse i folketingsvalg, uforskyldt bringes i den situation, at anmeldelsen ikke kan godkendes. Også hensynet til de partier, der anmelder deres deltagelse i folketingsvalg, taler således for en ændring af reglerne.

2.2. Den nuværende fremgangsmåde

Den nuværende fremgangsmåde ved partianmeldelse er i hovedtræk følgende

- Partiet skal først indhente en godkendelse fra Indenrigsministeriet af den særlige formular (blanket), som skal benyttes til vælgererklæringer.

- Partiet indsamler derefter underskrifter på vælgererklæringerne, der i øvrigt skal påføres oplysninger om den pågældende vælgers navn, personnummer og bopæl samt dato for underskriften. Indsamlingen foregår typisk ved opsøgende virksomhed fra partiets side, eventuelt suppleret med avisannoncer med blanketten. I sidstnævnte tilfælde fordres en vis aktivitet fra vælgerens side for at deltage i partianmeldelsen. »Avisblanketter« udgør dog typisk en meget lille del af det samlede antal vælgererklæringer, der afleveres til Indenrigsministeriet i forbindelse med en partianmeldelse.

- Partiet sender de indsamlede vælgererklæringer til attestation i vedkommende folkeregister. Vælgererklæringer skal være påført en attestation fra vedkommende kommunes folkeregister om, at underskriveren ved datoen for underskriften opfylder betingelserne for valgret til Folketinget.

- De attesterede vælgererklæringer tilbagesendes af folkeregistret til partiet tillige med de erklæringer, der ikke opfylder betingelserne for attestation.

- Når partiet har indsamlet det fornødne antal vælgererklæringer og har fået disse attesteret i folkeregistrene, indgives partianmeldelse til Indenrigsministeriet (senest kl. 12 femten dage før valgdagen).

2.3. Forslag til ændret fremgangsmåde

Det foreslås, at der gennemføres den ændring i den hidtidige fremgangsmåde, at folkeregistret - efter attestation - skal sende vælgererklæringen til den pågældende vælger, og ikke som hidtil til partiet, idet vælgeren herefter - såfremt ønsket om deltagelse i anmeldelsen af det pågældende parti opretholdes - skal foretage en aktiv handling bestående i at videresende den attesterede vælgererklæring til partiet.

Når partiet fra vælgerne har modtaget det fornødne antal attesterede vælgererklæringer, foretages partianmeldelse.

Det bemærkes, at forslaget vil give en stor sikkerhed for, at der ikke forekommer falske vælgererklæringer i en partianmeldelse.

Indsamlingen af underskrifter på vælgererklæringer kan som hidtil foregå ved opsøgende virksomhed fra partiet. Partiet skal ligeledes som hidtil sørge for at sende vælgererklæringerne til attestation i folkeregistret.

3. Brevstemmemodtagere på plejehjem og i vælgerens eget hjem

Efter folketingsvalglovens § 55 skal brevstemmer ved brevafstemning på plejehjem m.v. og i vælgerens eget hjem afgives til 2 stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning. Ved brevafstemning på plejehjem m.v. kan den ene af stemmemodtagerne dog være ansat på institutionen.

Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at hjælpen til brevstemmeafgivning på plejehjem og de øvrige institutioner, der er nævnt i § 54, stk. 1, nr. 2-3, samt i vælgerens eget hjem, ydes af 2 tilforordnede på samme måde som ved stemmeafgivningen på valgdagen.

Antallet af tilforordnede vælgere skal forøges som følge af de nye opgaver, der henlægges til disse. Dette vil i almindelighed ikke kunne give anledning til problemer, da der blandt vælgerne er stor interesse for at varetage hvervet som tilforordnet. I øvrigt bemærkes, at hvervet som tilforordnet vælger er et borgerligt ombud.

Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, hvor de enkelte tilforordnede vælgere skal gøre tjeneste, såvel på valgdagen som i forbindelse med brevafstemning på plejehjem og i vælgerens eget hjem.

I øvrigt henvises til bemærkningerne ovenfor i afsnit 1, hvoraf fremgår, at en tilsvarende ændring af reglerne om brevstemmemodtagere på plejehjem og i vælgerens eget hjem foreslås gennemført i den kommunale valglov.

4. Lempelse af reglerne om brevstemmer, der ikke kan komme i betragtning

Efter folketingsvalglovens § 65, stk. 2, nr. 3, kan en brevstemme ikke komme i betragtning, såfremt yderkuverten indeholder andet eller mere end eet følgebrev og een konvolut med stemmeseddel. En tilsvarende bestemmelse findes i den tidligere folketingsvalglovs § 61, stk. 2, 2. pkt., såvel som i den gældende kommunale valgslovs § 61, stk. 2, 2. pkt.

Efter folketingsvalget den 10. maj 1988 rettede valgbestyrelsen for Københavns Amts 9. kreds, Rødovre, henvendelse til Indenrigsministeriet vedrørende forståelsen af den nævnte bestemmelse. Valgbestyrelsen oplyste, at der i kredsen ved valget blev modtaget 10-15 brevstemmer, hvor der i yderkuverten også var medsendt de pågældendes valgkort. Som en konsekvens af den nævnte bestemmelse blev disse brevstemmer vurderet til »ikke at komme i betragtning«. Det var imidlertid valgbestyrelsens principielle opfattelse, at brevstemmeomslag (yderkuverter), der - ud over eet følgebrev og een konvolut - indeholder den pågældende vælgers valgkort, bør tages i betragtning uanset den nævnte bestemmelse.

Ved fremsendelsen af skrivelsen til Folketinget tilkendegav Indenrigsministeriet, at man ville sørge for, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af de nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning, der skal fastsættes i henhold til den nye lovs § 63, at valgkort ikke må indlægges i yderkuverten.

Dette tog Udvalget til Prøvelse af Valgene til efterretning, men henstillede samtidig til Indenrigsministeriet, at reglen tages op til nærmere overvejelse. Der henvises herved til Betænkning og indstilling fra Udvalget til Prøvelse af Valgene, afgivet af udvalget den 26. maj 1988 (Beslutningsforslag nr. B 1).

Indenrigsministeriet er enig i, at reglen er unødigt streng. Formuleringen går tilbage til rigsdagsvalgloven af 1915, hvor regler om brevafstemning - for søfolk - første gang blev indført, og er siden da gengivet uændret i folketingsvalglovene og fra 1933 tillige i den kommunale valglov. Ved formuleringen er således ikke taget hensyn til de senere indførte regler om udsendelse af valgkort.

Ud over ordenshensyn synes det vanskeligt at pege på en reel begrundelse for reglen. Hertil kommer, at det kan være velbegrundet at indlægge valgkortet i yderkuverten sammen med følgebrevet og konvolutten med stemmeseddel. Det bliver således nemmere for valgstyrerne ved kontrollen af brevstemmerne at finde frem til den pågældende vælger på valglisten.

Det foreslås derfor, at ordene »andet eller mere« ændres til »flere«.

En tilsvarende ændring er indeholdt i forslaget til ny kommunal valglov (L 107, fremsat den 17. november 1988).

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget til ændrede regler om fremgangsmåden ved partianmeldelse vil opgjort pr. vælgererklæring og pr. partianmeldelse medføre merudgifter (porto, kuvertering m.v.) for kommunerne. Hver enkelt attesteret vælgererklæring skal sendes til den pågældende vælger og ikke som hidtil - i større eller mindre bundter - til partiet.

For kommunerne under eet vil der dog i givet fald blive tale om en beskeden merudgift/merarbejde. Pr. partianmeldelse vil merudgiften til porto være af størrelsesordenen 65.000-80.000 kr. i alt for alle kommuner. Det årlige antal partianmeldelser varierer fra 0-3.

De nævnte merudgifter/merarbejde vil dog blive opvejet - helt eller delvis - såfremt forslaget medfører en nedgang i det samlede antal vælgererklæringer, der sendes til attestation.

Forslaget om tilforordnede vælgere som brevstemmemodtagere på plejehjem og i vælgerens eget hjem skønnes ikke at give anledning til merudgifter af nævneværdig betydning. Merudgifterne til diæter til de tilforordnede vælgere vil således blive modsvaret af mindre personaleforbrug.

Forslaget til lempelse af reglerne om, hvilke brevstemmer der ikke kan tages i betragtning, har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser.

6. Forhandlinger om lovforslaget

Lovforslaget har været forelagt for Justitsministeriet, Budgetdepartementet og Administrations- og Personaledepartementet.

Lovforslaget er endvidere sendt til Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 2.

Efter de hidtil gældende regler kan personer, der er døde, efter at de har underskrevet en vælgererklæring, medregnes ved en partianmeldelse. Efter de nu foreslåede regler vil vælgere, der er døde efter underskrivelsen, men før attestation, ikke kunne medregnes.

Til nr. 2

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det forudsættes, at reglen om tilsendelse af vælgererklæringen til den pågældende vælger skal administreres efter følgende retningslinjer

- Hvis en vælger efter underskrivelsen af vælgererklæringen (underskriftsdatoen) har skiftet bopæl, sendes vælgererklæringen til den nye adresse.

- Hvis konvolutten med vælgererklæringen returneres til folkeregistret med påtegning »adressaten ubekendt«, »adressaten flyttet« eller af anden grund sendes retur til folkeregistret, påtegnes vælgererklæringen på forsiden herom og sendes derefter til partiet. Sådanne vælgererklæringer kan ikke medregnes ved partianmeldelsen. Hvis folkeregistret erfarer, at en person ikke længere er bosat under den i kommunen registrerede adresse, vil det i øvrigt påhvile folkeregistret at søge flytningen berigtiget.

- Folkeregistrene giver det pågældende parti skriftlig underretning om det antal attesterede vælgererklæringer for partiet, der videresendes til de pågældende vælgere.

Til nr. 3

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger. De ændrede regler vil første gang finde anvendelse ved Europa-Parlamentsvalget den 15. juni 1989, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 2.

Til nr. 4

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Forslaget medfører, at indlæggelse af valgkort eller eventuelt andet materiale i yderkuverten ikke mere bevirker, at brevstemmen ikke kan tages i betragtning. Det vil fortsat være udelukket at tage en brevstemme i betragtning, såfremt den indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 1989. Forslagene i § 1, nr. 3 og 4, om tilforordnede vælgere som brevstemmemodtagere på plejehjem og i vælgerens eget hjem, henholdsvis lempelse af reglerne om brevstemmer, der ikke kan komme i betragtning, foreslås dog sat i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Vælgererklæringer, som folkeregistret modtager til attestation fra og med den 1. juli 1989, skal behandles efter de nye regler.

Det anses for ønskeligt, at de nye regler får virkning snarest muligt, men således, at der gives folkeregistrene en rimelig frist til at forberede administrationen af de ændrede regler. Samtidig er det rimeligt at give de partier, der for tiden er i gang med at indsamle vælgererklæringer, mulighed for at forberede sig på de nye regler, herunder eventuelt ved en ekstra indsats at færdiggøre indsamlingen.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. I § 12, stk. 3, indsættes efter sidste pkt.

»Hvis vælgeren er død efter erklæringens afgivelse, kan attestation dog ikke meddeles.«

§ 12. - - -

Stk. 3. Vælgererklæringerne skal for at kunne medregnes være udfyldt med tydelig angivelse af vælgerens navn, personnummer og bopæl samt være underskrevet og dateret af vælgeren personligt. Erklæringerne skal endvidere være forsynet med en attestation fra kommunens folkeregister om, at vælgeren ved erklæringens afgivelse opfylder betingelserne for valgret til Folketinget.

2. I § 12 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Efter attestation skal folkeregistret sende vælgererklæringen til den pågældende vælger. Vælgeren skal derefter selv videresende erklæringen til partiet, såfremt vælgeren fortsat ønsker at deltage i anmeldelsen af det pågældende parti. Folkeregistret skal ved fremsendelsen af vælgererklæringen give vælgeren oplysning herom. Folkeregistret tilbagesender vælgererklæringer, der ikke opfylder betingelserne for attestation, til partiet med angivelse af grunden til, at attestation ikke kan meddeles.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

3. § 55, stk. 1 og 2, affattes således

»§ 55. Brevstemmer efter § 54, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, afgives til 2 stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på institutionen.

Stk. 2. Brevstemmer efter § 54, stk. 1, nr. 2-3, og stk. 3, afgives til 2 stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere, jf. § 30.«

§ 55. Brevstemmer efter § 54, stk. 1-3, skal afgives til 2 stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på institutionen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. På de institutioner, der er nævnt i § 54, stk. 1, nr. 2 og 3, kan kun den ene af stemmemodtagerne være ansat på institutionen.

4. I § 65, stk. 2, nr. 3, ændres »andet eller mere« til: »flere«.

§ 65. - - -

Stk. 2. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt

1) afsenderen ikke er opført på valglisten,

2)afsenderen er død inden valgdagen,

3)yderkuverten indeholder andet eller mere end eet følgebrev og een konvolut,

4)der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren har tilvejebragt,

5)den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt, eller

6)brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 56, § 57, stk. 3, og § 58, stk. 2-4.

Ingen

Nr LSF 168

Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændringer vedrørende partianmeldelse og brevstemmeregler)

Fremsat af indendrigsministeren (Thor Pedersen)

den 11. januar 1989

Vedtaget ved tredjebehandling den 4. april 1989

Lov nr. 245 af 19/04/1989