1988 LSF 163 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KILDESKATTELOVEN (LØNAFTALE MELLEM ÆGTEFÆLLER)

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 16. september 1988, som ændret ved lov nr. 701 af 22. november 1988 og § 1 i lov nr. 763 af 14. december 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 25 A, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »personlig indkomst hos denne«: », jf. dog stk. 7«.

2. I § 25 A indsættes efter stk. 6 som nyt stykke

» Stk. 7. En lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig virkning, hvis pligterne efter denne lov til at indeholde og indbetale A-skat overholdes. I de indkomstår, hvor en lønaftale finder anvendelse i hele året eller en del af året, kan stk. 3 ikke anvendes. Lønaftalen kan først tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen træder i kraft. Lønnen til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, må ikke stå i åbenbart misforhold til ægtefællens arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Den ægtefælle, der efter stk. 1 skal medregne indkomst vedrørende erhvervsvirksomheden, betragtes som arbejdsgiver med de pligter, der følger af skattelovgivningens almindelige regler. Den anden ægtefælle betragtes som lønmodtager.«

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 16. september 1988, som ændret ved lov nr. 701 af 22. november 1988 og § 1 i lov nr. 763 af 14. december 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 25 A, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »personlig indkomst hos denne«: », jf. dog stk. 7.«.

2. I § 25 A indsættes efter stk. 6 som nyt stykke

» Stk. 7. En lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig virkning, hvis pligterne efter denne lov til at indeholde og indbetale A-skat overholdes. I de indkomstår, hvor en lønaftale finder anvendelse i hele året eller en del af året, kan stk. 3 ikke anvendes. Lønaftalen kan først tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen træder i kraft. Lønnen til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, må ikke stå i åbenbart misforhold til ægtefællens arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Den ægtefælle, der efter stk. 1 skal medregne indkomst vedrørende erhvervsvirksomheden, betragtes som arbejdsgiver med de pligter, der følger af skattelovgivningens almindelige regler. Den anden ægtefælle betragtes som lønmodtager.«.

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 16. september 1988, som ændret ved lov nr. 701 af 22. november 1988 og § 1 i lov nr. 763 af 14. december 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 25 A, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »personlig indkomst hos denne«: »jf. dog stk. 7.«

2. I § 25 A indsættes efter stk. 6 som nyt stykke

»Stk. 7. En lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig virkning, hvis pligterne efter denne lov til at indeholde og indbetale A-skat overholdes. I de indkomstår, hvor en lønaftale finder anvendelse i hele året eller en del af året, kan stk. 3 ikke anvendes. Lønaftalen kan først tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen træder i kraft. Lønnen til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, må ikke stå i åbenbart misforhold til ægtefællens arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Den ægtefælle, der efter stk. 1 skal medregne indkomst vedrørende erhvervsvirksomheden, betragtes som arbejdsgiver med de pligter, der følger af skattelovgivningens almindelige regler. Den anden ægtefælle betragtes som lønmodtager.«

§ 2

Loven har virkning fra og med 1. juli 1989.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven har virkning fra og med 1. juli 1989.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at give ægtefæller, der sammen driver en erhvervsvirksomhed, mulighed for at indgå lønaftale med hinanden med skattemæssig virkning. Hidtil har dette ikke været muligt, idet man har anset reglen om overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle som en regel, der udelukker, at ægtefæller med skatteretlig virkning kan indgå lønaftale med hinanden. Det er dette forhold, lovforslaget ændrer på.

Den gældende regel om overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle foreslås opretholdt. For den ægtefælle, der i væsentligt omfang deltager i driften af erhvervsvirksomheden, vil lovforslaget bevirke, at ægtefællerne får mulighed for at vælge, om den ægtefælle, der medarbejder, skal være lønmodtager eller medarbejdende ægtefælle.

Overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle kan som hidtil kun ske, hvis der er tale om medarbejde af fastere karakter, som lægger beslag på en betydelig del af den medarbejdende ægtefælles arbejdskraft. Forslaget om lønaftale giver derimod mulighed for, at også den ægtefælle, der tidsmæssigt yder en mindre arbejdsydelse i den fælles virksomhed med skattemæssig virkning, kan indgå en lønaftale med ægtefællen. Lovforslaget vil således bevirke, at en del ægtefæller, som på grund af medarbejdets mindre omfang ikke kan foretage overførelse af overskud, nu får mulighed for at indgå en lønaftale.

Formålet med lovforslaget er ud over det skattemæssige at give den medarbejdende ægtefælle mulighed for at opnå en mere selvstændig status samt forbedre situationen navnlig ved tildeling af ydelser efter den sociale lovgivning.

At ægtefæller, der medarbejder, kan opnå lønmodtagerstatus i personligt ejede virksomheder betyder en ligestilling med ægtefæller, der er ansat i virksomheder, der drives i aktie- eller anpartsselskabsform, hvor ægtefæller godt kan være lønmodtagere. Endvidere bevirker det en ligestilling med ugifte samlevende, der frit kan etablere en lønaftale.

Hvis ægtefællerne indgår en lønaftale, vil det på socialområdet betyde, at dagpengene ved sygdom eller fødsel i stedet skal beregnes på basis af den aktuelle lønindtægt. En lønmodtager skal dog være beskæftiget hos en arbejdsgiver i mindst 40 timer inden for de sidste 4 uger, for at arbejdsgiveren efter dagpengeloven har pligt til at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden.

Har arbejdsgiveren ikke pligt til at udbetale dagpenge, har lønmodtageren ret til dagpenge fra det sociale udvalg, forudsat at lønmodtagerens indtægt i det tidligere kalenderår oversteg et vist minimumsbeløb. En lønaftale, hvor arbejdet er af ringe omfang, vil derfor i de fleste tilfælde ikke berettige til dagpenge fra det sociale udvalg.

Ved tilkendelse af førtidspension vil lønmodtagerægtefællen blive stillet som andre lønmodtagere. Efter gældende regler anses den medarbejdende som hovedregel for at være halvtidsbeskæftiget. En lønaftale vil således gøre det lettere for en person, der arbejder i ægtefællens virksomhed at dokumentere, at der er tale om mere end deltidsarbejde i virksomheden og dermed opnå bedømmelsesgrundlaget »fuldt selverhverv«. Dette betyder en lettere adgang til at få tildelt førtidspension og ikke mindst en lettere adgang til at få tildelt mellemste og højeste førtidspension. Muligheden for at indgå en lønaftale, hvor medarbejdet kun har et mindre omfang, kan dog bevirke, at bedømmelsesgrundlaget »supplerende erhverv« ikke kan anvendes, da dette forudsætter, at der ikke sker en betydelig reduktion af timetallet.

I lov om delpension vil en lønaftale medføre, at den, der medarbejder, får lønmodtagerstatus. Det vil give mulighed for at yde et højere beløb i delpension end efter de gældende regler. Såfremt medarbejdet er under 20 timer om ugen, er der dog ikke mulighed for at overgå til delpension.

En lønaftale medfører, at der skal indbetales bidrag i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Driver ægtefællerne en virksomhed, hvor der skal beregnes arbejdsmarkedsbidrag efter lønsumsmetoden, skal ægtefællens løn indgå i den samlede lønsum.

Den medarbejdende ægtefælle vil ikke efter de gældende regler ved indgåelse af lønaftale med ægtefællen blive omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring.

Den skattemæssige registrering som medarbejdende ægtefælle er uden betydning for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge. Beregningsgrundlaget, der i øvrigt er forskelligt fra det skattemæssige overskud, deles med 50 pct. til hver af ægtefællerne. Dette gælder også i tilfælde, hvor der efter de skattemæssige regler er overført mindre end 50 pct., eller der slet ikke har fundet overførsel sted. En lønaftale vil derfor heller ikke efter de nugældende regler have nogen væsentlig betydning inden for arbejdsløshedsforsikringen.

Lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskatteloven) er ændret senest ved § 1 i lov nr. 763 af 14. december 1988, jf. Folketingstidende 1988-89, 1. samling, sp. 303, 3377, 3563; tillæg A, sp. 1493.

2. Gældende regler

Efter gældende regler beskattes indkomst vedrørende en erhvervsvirksomhed ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1.

Hvis ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, begge har deltaget i væsentligt omfang i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan der overføres indtil 50 pct. af virksomhedsoverskuddet, dog højst 117.300 kr.(for indkomståret 1989 127.000 kr.) til den medarbejdende ægtefælle. Beløbet reguleres årligt efter personskattelovens § 20.

Det overførte beløb beskattes hos den medarbejdende ægtefælle som personlig indkomst. Indkomsten for den ægtefælle, der beskattes af virksomhedens overskud, nedsættes med det overførte beløb.

Det er alene overskuddet af den virksomhed, som ægtefællerne er fælles om at drive, der delvis kan overføres til beskatning hos den medarbejdende ægtefælle. Anden indtægt som f.eks. rente- eller lønindtægt kan ikke overføres mellem ægtefællerne.

Beregningsgrundlaget for det overskud, der maksimalt kan overføres til den medarbejdende ægtefælle, er virksomhedens skattepligtige overskud før kapitalindtægter og kapitaludgifter, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 4.

Skattemæssige afskrivninger, henlæggelser til investeringsfonds m.v. foretages således inden der sker beregning af den del af overskuddet, der kan overføres til den medarbejdende ægtefælle. På tilsvarende måde skal der ske tillæg af skattepligtige tilskud m.v., der vedrører virksomheden, sygedagpenge efter reglerne om frivillig forsikring og eventuelt værdi af forbrug af egne varer fra virksomheden, inden den medarbejdende ægtefælles andel af overskuddet kan beregnes.

Endvidere fragår underskud fra tidligere år i det omfang, det hidrører fra virksomheden. Rente- og udbytteindtægter, kursgevinster på fordringer og gæld samt renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld holdes derimod uden for det underskud, der fradrages.

Lejeværdi af bolig i egen ejendom, hvoraf en del anvendes i virksomheden, indgår ikke i virksomhedens overskud, da lejeværdi af bolig i egen ejendom ikke vedrører erhvervsvirksomheden.

Når virksomhedens overskud på den anførte måde er opgjort efter de almindelige regler, skal der efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 4, ske tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og fradrag af rente- og udbytteindtægter (herunder skattegodtgørelse), samt kursgevinster på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af virksomhedens overskud.

Det beløb, der er overført til den medarbejdende ægtefælle, anses for indtjent ved selvstændig virksomhed, og den medarbejdende ægtefælle kan ikke foretage henlæggelse til etableringskonto deraf.

Det er en forudsætning for overførsel af overskuddet, at begge ægtefæller deltager i væsentligt omfang i den ene ægtefælles eller i begges erhvervsvirksomhed. Efter praksis er det en forudsætning, at der er tale om medarbejde af en fastere karakter, som lægger beslag på en betydelig del af den medarbejdende ægtefælles arbejdskraft. Hvor ægtefællen arbejder med i virksomheden hver dag, må der i almindelighed kræves en daglig arbejdsindsats på mindst 3-4 timer. Er der ikke tale om en daglig medvirken eller medvirken i hele indkomståret, kræves en væsentlig større arbejdsindsats på de dage, hvor der sker medvirken.

Selv om den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats kan siges at være af væsentligt omfang, kan der efter gældende regler ikke i alle tilfælde umiddelbart ske overførsel af det maksimale beløb. Er der misforhold mellem arbejdsindsats og vederlag under hensyntagen til arbejdets tidsmæssige udstrækning og karakteren af det udførte arbejde, kan ligningsmyndigheden nedsætte beløbet.

Begæring om overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle skal som udgangspunkt fremsættes i forbindelse med indgivelse af selvangivelse. I praksis accepteres det dog, at begæring om overførsel fremsættes indtil 5 år efter udløbet af det pågældende indkomstår. Er der fremsat begæring om overførsel, foretager skattemyndighederne selv beregningen af det overførte beløb.

Overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle kan kun finde sted, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Ophører samlivet i et indkomstår på grund af separation, skilsmisse eller dødsfald, kan der således ikke ske overførsel, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 6.

3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget er tilsigtet gennemført et alternativ til den gældende regel om overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle.

Lønaftalens skattemæssige gyldighed er betinget af, at pligterne efter kildeskatteloven om indeholdelse og indbetaling af A-skat overholdes.

Hvis indeholdt A-skat ikke indbetales eller indbetales så sent, at det kan medføre strafansvar som ved manglende indbetaling, bortfalder ægtefællernes mulighed for at opretholde lønaftalen.

Er der udover ægtefællerne andre ansatte i virksomheden, dækker indbetalinger af indeholdt A-skat først de øvrige ansattes A-skattetilsvar. Trækprocenten på lønmodtagerægtefællens skattekort forudsættes bekendt af arbejdsgiverægtefællen. Kildeskattelovens § 48, stk. 7, hvorefter skatten beregnes med 50 pct., hvis den indeholdelsespligtige ikke har kendskab til skatteoplysningerne, kommer derfor ikke til anvendelse.

I forbindelse med lønindeholdelse i henhold til kildeskattelovens § 73 skal det lønindeholdte beløb være afregnet, før godskrivning for lønmodtagerægtefællen kan finde sted.

Lønaftalen kan kun anerkendes skattemæssigt, hvis aftalen dækker over et reelt arbejdsforhold.

Det er som ved overførselsreglen en betingelse, at vederlaget ikke står i åbenbart misforhold til lønmodtagerægtefællens arbejdsindsats i virksomheden. Ved afgørelsen af, om lønnen til ægtefællen er rimelig, skal der lægges vægt på, om ægtefællen kunne have opnået den samme løn i et tilsvarende ansættelsesforhold hos en anden arbejdsgiver end ægtefællen. Er der ikke tale om fuldtidsarbejde, skal lønnen afpasses under hensyntagen til den nedsatte arbejdstid.

Skattemyndighederne kan tilsidesætte lønaftalen, hvis lønmodtagerægtefællens arbejdsindsats står i misforhold til lønnen.

Det er imidlertid ikke en betingelse for at anerkende en lønaftale skattemæssigt, at der har været tale om væsentligt medarbejde. Den ægtefælle, der kun er lønansat 1-2 timer dagligt i virksomheden, eller som kun lejlighedsvis deltager i driften, f.eks. i forbindelse med sæsonarbejde, kan således få anerkendt aftalen skattemæssigt.

Indgår ægtefællerne en lønaftale, der kan anerkendes skattemæssigt, vil den »medarbejdende ægtefælle« i relation til skattelovgivningens øvrige regler blive betragtet som lønmodtager.

Har ægtefællerne indgået lønaftale med hinanden, kan reglerne om overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle ikke anvendes.

Indgår ægtefællerne i løbet af et indkomstår en lønaftale, kan reglerne om overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle heller ikke bringes i anvendelse for den del af virksomhedens overskud, der ligger forud for lønaftalen i det pågældende indkomstår. Ophæver ægtefællerne i løbet af et indkomstår en lønaftale, kan reglerne om overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle heller ikke anvendes på overskuddet fra den resterende del af perioden i ophørsåret. Baggrunden er, at det findes uhensigtsmæssigt, om den ægtefælle, der medarbejder i virksomheden, i samme indkomstår både kan have status som lønmodtager og som medarbejdende ægtefælle.

Ophører samlivet mellem ægtefællerne i løbet af indkomståret, har det i sig selv ingen betydning for lønaftalen.

Efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, beskattes virksomhedsoverskuddet hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden. Indgår ægtefællerne en lønaftale, skal virksomhedsoverskuddet fortsat beskattes hos denne ægtefælle. I overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler kan arbejdsgiverægtefællen fradrage lønudgiften.

Afskrivningsretten på aktiver, herunder også bygninger, der anvendes i erhvervsvirksomheden, tilkommer fortsat den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden. Arbejdsgiverægtefællen kan endvidere foretage fradrag for henlæggelser til investeringsfonds på grundlag af overskuddet, hvori ægtefællens løn er fratrukket.

Lønaftalen vil bevirke, at lønmodtagerægtefællen - modsat den medarbejdende ægtefælle - kan henlægge til etableringskonto med henblik på etablering af anden virksomhed.

4. Administrative virkninger

Forslaget om lønaftale mellem ægtefæller vil bevirke, at flere ægtefæller - end dem, der nu kan være medarbejdende - får mulighed for at anvende ordningen. Det er en følge af, at lønaftalen ikke er betinget af, at lønmodtagerægtefællen skal have deltaget i væsentligt omfang. Antallet af lønaftaler kan medføre et vist kontrolmæssigt merarbejde, da det også er en betingelse for lønaftalen, at der ikke foreligger åbenbart misforhold mellem arbejdsindsats og vederlag. Dertil kommer et vist merarbejde på det sociale område.

For ægtefællerne må det påregnes, at lønaftalen vil give et administrativt merarbejde, idet arbejdsgiverægtefællen skal følge skattelovgivningens almindelige regler for selvstændig erhvervsdrivende med ansat arbejdskraft.

Er der tale om en erhvervsvirksomhed, hvor ægtefællerne i forvejen har fremmed arbejdskraft ansat, vil det næppe give anledning til større administrativt merarbejde, at ægtefællen ansættes i virksomheden.

5. Provenumæssige virkninger

Idag er der registreret omkring 70.000 medarbejdende ægtefæller. Det er uvist, i hvilket omfang ægtefællerne vil indgå lønaftale, som der åbnes adgang til med lovforslaget. Det må antages, at de familier, der vil være interesserede i at indgå lønaftale og dermed helt eller delvis undgå skatteprogressionen, i første række vil være at finde blandt de ca. 10.000 ægtepar, der efter gældende 1988-regler overfører det højest tilladte overskud på 122.000 kr. (i 1989 er beløbsgrænsen 127.000 kr.). Desuden vil kredsen af medarbejdende ægtefæller, der kan indgå lønaftale, sandsynligvis blive lidt større end den kreds af medarbejdende ægtefæller, der efter gældende regler kan foretage overførsel. Dette er en følge af, at kravet om væsentligt medarbejde ikke gælder ved lønaftaler.

Med dette udgangspunkt skønnes ordningen at ville udløse et provenutab i størrelsesordenen 35-40 mill. kr. årligt. Provenutabet må dog nok antages at blive lidt mindre som følge af, at kravene om, at der ikke må foreligge åbenbart misforhold mellem løn og arbejdsindsats, i nogle tilfælde kan tænkes at afskære den erhvervsdrivende fra at udbetale det skattemæssigt optimale beløb af virksomhedsoverskuddet til ægtefællen.

Det må understreges, at skønnet er behæftet med nogen usikkerhed, da det selvsagt på forhånd er vanskeligt at vurdere, hvilke ændringer i skatteydernes adfærd lovforslaget bevirker.

Dertil kommer, at et højere vederlag til den ægtefælle, der er medarbejdende, vil betyde, at der skal udbetales højere sociale ydelser. Dette medfører et yderligere provenutab for staten.

I indkomståret 1989 må det dog antages, at der stort set ikke vil være noget provenutab, da en lønaftale først kan indgås med skattemæssig virkning fra og med 1. juli 1989. Lønnen i perioden 1. juli 1989 til udgangen af indkomståret 1989 skal overstige 127.000 kr. før det vil være en skattemæssig fordel at indgå lønaftale i stedet for overførsel af overskud.

6. Ikrafttrædelse

Det foreslås, at loven får virkning fra og med 1. juli 1989. Lønaftaler mellem ægtefæller kan altså først tillægges skattemæssig virkning fra og med 1. juli 1989.

Da lønaftalens skattemæssige gyldighed i øvrigt er betinget af, at pligterne efter kildeskatteloven om indeholdelse og indbetaling af A-skat overholdes, skal arbejdsgiverægtefællen tilmelde sig som indeholdelsespligtig.

Indgår ægtefællerne en lønaftale med virkning fra 1. juli 1989 eller senere, kan reglerne om overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle ikke anvendes for den del af indkomståret, der ligger før lønaftalen.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 25 A. Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Endvidere påhviler formueskattepligten denne ægtefælle. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst og formue som nævnt i 1. og 2. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden.

Stk. 2. Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7 medregnes dog ved opgørelsen af skattepligtig indkomst og kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden som nævnt i § 24 A.

Stk. 3. Hvis ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, begge har deltaget i væsentligt omfang i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan ægtefællerne anmode om, at indtil 50 pct., dog højst et grundbeløb på 117.300 kr., af virksomhedens overskud opgjort efter stk. 4 overføres til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, som skattepligtig indkomst og personlig indkomst hos denne. Det overførte beløb må dog ikke stå i åbenbart misforhold til den medarbejdende ægtefæl- les arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Grundbeløbet på 117.300 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 4. Ved beregningen af den del af overskuddet, der efter stk. 3 overføres til den anden ægtefælle, opgøres virksomhedens overskud efter reglerne for opgørelsen af skattepligtig almindelig indkomst med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter, herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., samt kursgevinster på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud.

Stk. 5. Den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst efter stk. 1 nedsættes med det beløb, der overføres til den medarbejdende ægtefælle efter stk. 3.

Stk. 6. Er samlivet mellem ægtefællerne ophørt i løbet af indkomståret, medregnes den i stk. 1 nævnte indkomst fra virksomheden indtil samlivets ophør ved indkomstopgørelsen for den af ægtefællerne, der i overvejende grad har drevet virksomheden. Hvor der efter § 13 eller § 20 C, stk. 1, 2. pkt., foretages indkomstansættelse af den længstlevende ægtefælle, skal den i stk. 1 nævnte indkomst fra virksomheden indtil dødsfaldet medregnes ved indkomstopgørelsen for den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomheden. I de i 1. og 2. pkt. nævnte tilfælde finder stk. 3-5 ikke anvendelse.

Ingen

Nr LSF 163

Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Lønaftale mellem ægtefæller)

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 11. januar 1989

Vedtaget ved tredjebehandling den 16. marts 1989

Lov nr. 198 af 29/03/1989