Legislator Case Law & Legislation
198812K00162 DK

1988 LSF 162 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KEMISKE STOFFER OG PRODUKTER

154 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (154)

Bilag 1 Kapitel 1 Kapitel 1 § 1 § 1 § 1 § 1. Denne lov har til formål at forebygge sundheds- og miljøskader, som kan hidrøre fra kemiske stoffer og produkter. § 1. Ved loven tilstræbes at skabe § 1 Bilag 2 § 2 § 2 § 2 § 2. Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver. § 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 § 7. De bestemmelser, der efter anden lovgivning gælder for kemiske stoffer og produkter, berøres ikke af denne lov, som kun anvendes på kemiske stoff Kapitel 8 Kapitel 8 § 8. Loven gælder ikke for kemiske stoffer og produkter, der eksporteres, medmindre ministeren bestemmer andet. Bestemmelserne i kapitel 3 gælder dog § 9. Inden miljøministeren fastsætter regler i medfør af loven, forhandler ministeren med de nærmest interesserede landsomfattende erhvervs- og forbru Kapitel 10 § 10 a. Ministeren kan fastsætte regler om opnåelse af ret til at anvende et miljømærke i forbindelse med salg af kemiske stoffer og produkter samt af § 10 a. Ministeren kan fastsætte regler om opnåelse af ret til at anvende et miljømærke i forbindelse med salg af kemiske stoffer og produkter samt af § 10 a. Ministeren kan fastsætte regler om opnåelse af ret til at anvende et miljømærke i forbindelse med salg af kemiske stoffer og produkter samt af § 10 a. Ministeren kan fastsætte regler om opnåelse af ret til at anvende et miljømærke i forbindelse med salg af kemiske stoffer og produkter samt af Kapitel 11 § 11. Et nyt kemisk stof må ikke sælges eller importeres, før producenten eller importøren har foranstaltet undersøgelser til at belyse stoffets virki Kapitel 12 § 12. Enhver producent eller importør, der vil sælge eller importere et nyt kemisk stof, jf. § 11, skal indgive anmeldelse herom efter regler fastsat Kapitel 13 §§ 13-15 ophæves, idet indholdet af bestemmelserne er samlet i bemyndigelsesbestemmelserne i § 12, jf. § 12, stk. 5. § 13. Anmeldelse efter § 12, stk. 1, skal indeholde oplysninger om § 14. Ministeren skal inden udløbet af den i § 12, stk. 3, nævnte frist påse, at anmeldelsen opfylder kravene efter § 13. § 15. Et kemisk stof, som er anmeldt efter § 12, stk. 1, må kun sælges under den klassificering og med den mærkning, som er foreslået ved anmeldelsen, §§ 17 og 18 ophæves som en konsekvens af EF-domstolens afgørelse vedrørende de danske anmelderegler. § 17. Ministeren kan fastsætte regler om, at anmeldelse indgivet i et andet land inden for De europæiske Fællesskaber på visse betingelser kan sidesti § 18. Ministeren kan fastsætte regler om undersøgelse og anmeldelse af grupper af kemiske stoffer, der ikke skal anmeldes efter § 12, stk. 1, herunder § 20. Miljøministeren fastsætter regler om, på hvilket grundlag et kemisk stof eller produkt skal betragtes som farligt. § 22, stk. 1, § 24, stk. 1 og 3, eller § 37, § 22, stk. 1, § 24, stk. 1 og 3 eller § 37, § 22. Et farligt stof eller produkt må kun sælges i en stærk, hel og forsvarlig tillukket emballage, der er forsynet med særlig mærkning på dansk, jf. § 22, stk. 1, § 24, stk. 1 og 3, eller § 37, § 24. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må kun sælges mod rekvisition. Dette gælder dog ikke salg til de i § 25, stk. 1, nævnte virksomhed § 24. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må kun sælges mod rekvisition. Dette gælder dog ikke salg til de i § 25, stk. 1, nævnte virksomhed § 24. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må kun sælges mod rekvisition. Dette gælder dog ikke salg til de i § 25, stk. 1, nævnte virksomhed § 24. Kemiske stoffer og produkter, som efter § 20 er klassificeret som giftige, må kun sælges i detailhandel af forhandlere, der af miljøministeren p § 24. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må kun sælges mod rekvisition. Dette gælder dog ikke salg til de i § 25, stk. 1, nævnte virksomhed § 25. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må uden rekvisition sælges til § 25. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må uden rekvisition sælges til § 25. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må uden rekvisition sælges til § 25. Giftige stoffer og produkter må sælges til og af følgende virksomheder § 25. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må uden rekvisition sælges til § 26. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang virksomheder, institutioner og personer, der sælger meget giftige eller giftige sto § 26. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang virksomheder, institutioner og personer, der sælger meget giftige eller giftige sto § 26, § 27, stk. 1 og 3, § 30, § 30 a, stk. 1 og 2, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32, § 32 a og § 38 d, stk. 1.« § 26. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang virksomheder, institutioner og personer, der sælger meget giftige eller giftige sto § 26. Giftige stoffer og produkter må ikke sælges til personer under 18 år. § 26. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang virksomheder, institutioner og personer, der sælger meget giftige eller giftige sto § 27. Ministeren kan fastsætte andre regler end dem, der følger af §§ 24-26, for salg af stoffer og produkter, der skal godkendes efter § 33. § 27. Ministeren kan fastsætte andre regler end dem, der følger af §§ 24-26, for salg af stoffer og produkter, der skal godkendes efter § 33. § 27, stk. 1 svarer til den hidtil gældende § 29. § 27. Ministeren kan fastsætte andre regler end de, der følger af §§ 24-26, for salg af stoffer og produkter, der skal godkendes efter § 33. § 27. Giftige stoffer og produkter må ikke overlades til personer, som antages at ville forvolde skade på sig selv eller deres omgivelser hermed. § 27. Ministeren kan fastsætte andre regler end dem, der følger af §§ 24-26, for salg af stoffer og produkter, der skal godkendes efter § 33. § 28. Ministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang de i § 25 nævnte virksomheder skal føre, opbevare og forevise fortegnelse over modtagerne a § 29. For salg af giftige stoffer og produkter, som skal godkendes efter § 33, kan ministeren fastsætte andre regler end dem, der er fastsat i §§ 25-2 § 30 b. I forbindelse med salgs- eller anvendelsesbegrænsninger efter § 30 kan ministeren, når hensynet til at forebygge sundhedsfare eller miljøskade § 30. Når det findes nødvendigt for at sikre, at et kemisk stof eller produkt ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på miljøet, kan m § 30 b. I forbindelse med salgs- eller anvendelsesbegræsninger efter § 30 kan ministeren, når hensynet til at forebygge sundhedsfare eller miljøskade § 30 c. Når hensynet til miljøbeskyttelsen i øvrigt taler herfor, kan ministeren, uden at betingelserne efter § 30 er opfyldt, træffe bestemmelse elle § 30 d. Der kan ydes tilskud til forsknings- og udredningsprojekter til undersøgelse af de sundheds- og miljømæssige virkninger af kemiske stoffer og § 30. Den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber eller andre § 30 b. I forbindelse med salgs- eller anvendelsesbegrænsninger efter § 30 kan ministeren, når hensynet til at forebygge sundhedsfare eller miljøskade § 30 c. Når hensynet til miljøbeskyttelsen i øvrigt taler herfor, kan ministeren, uden at betingelserne efter § 30 er opfyldt, træffe bestemmelse elle § 30 nævnte stoffer, produkter eller varer. § 30 d. Der kan ydes tilskud til forsknings- og udredningsprojekter til undersøgelse af de sundheds- og miljømæssige virkninger af kemiske stoffer og § 30 c. Når hensynet til miljøbeskyttelsen i øvrigt taler herfor, kan ministeren, uden at betingelserne efter § 30 er opfyldt, træffe bestemmelse elle § 30 nævnte stoffer, produkter eller varer. § 30 d. Der kan ydes tilskud til forsknings- og udredningsprojekter til undersøgelse af de sundheds- og miljømæssige virkninger af kemiske stoffer og § 30 b. I forbindelse med salgs- eller anvendelsesbegræsninger efter § 30 kan ministeren, når hensynet til at forebygge sundhedsfare eller miljøskade § 30 c. Når hensynet til miljøbeskyttelsen i øvrigt taler herfor, kan ministeren, uden at betingelserne efter § 30 er opfyldt, træffe bestemmelse elle § 30 nævnte stoffer, produkter eller varer. § 30 d. Der kan ydes tilskud til forsknings- og udredningsprojekter til undersøgelse af de sundheds- og miljømæssige virkninger af kemiske stoffer og § 30 d skal ses i nøje sammenhæng med bestemmelserne i §§ 30, 30 c og 31. I alle tilfælde påhviler der myndighederne en undersøgelsesforpligtelse, der § 31. For at sikre at et kemisk produkt ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på miljøet, kan ministeren fastsætte regler om sammensæ § 31. Enhver maskine, der udleveres eller udstilles her i landet, skal være forsynet med fremstillerens eller for importerede maskiners vedkommende im § 32 b. Ministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr til dækning af udgifterne ved administration, tilsyn og kontrol i forbindelse med regler § 32 b. Ministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr til dækning af udgifterne ved administration, tilsyn og kontrol i forbindelse med regler § 32 b. Ministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr til dækning af udgifterne ved administration, tilsyn og kontrol i forbindelse med regler § 32. Den, der som selvstændig virksomhed installerer, ombygger eller hovedreparerer et teknisk hjælpemiddel, skal påse, at de sikkerhedsmæssige forsk § 32 b. Ministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr til dækning af udgifterne ved administration, tilsyn og kontrol i forbindelse med regler § 33, stk. 1, § 33, stk. 1, § 33. Et kemisk stof eller produkt, som anvendes til et formål, der er nævnt i bilaget til loven, skal før salg, import eller anvendelse af stoffet el § 33. Den, der leverer et projekt til et teknisk hjælpemiddel, et produktionsanlæg eller et bygge- eller anlægsarbejde, skal i projektet tage hensyn t § 33, stk. 1, § 34. Reglerne i §§ 30, 31, 33 og 35, stk. 2, gælder også for leverandører m.fl. af stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for ell § 35. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 30-34 omhandlede forhold. § 36. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenten eller importøren af et stof eller produkt, der er klassificeret af Giftnævnet eller godkendt § 36. Arbejdsministeren kan, når særlige forhold foreligger, fastsætte regler eller træffe bestemmelser, der fraviger kravene i §§ 30-34. Sådanne best § 39. Enhver producent, importør eller forhandler af et kemisk stof eller produkt skal efter anmodning fra miljøministeren eller tilsynsmyndighederne, § 40. Såfremt der er grund til at antage, at et kemisk stof eller produkt har sundhedsfarlige eller miljøskadelige virkninger, skal enhver producent e § 41. Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som er anmeldt efter § 12, stk. 1, eller af et kemisk stof eller produkt, hvorom ansøgning om § 42. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører af kemiske stoffer eller produkter skal oplyse arten og mængden af de stoffer e § 43. Ministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at analyser og undersøgelser af kemiske stoffer og produkter skal udføres efter bestemte meto § 45. Miljøministeren kan henlægge sine opgaver efter loven til Miljøstyrelsen eller andre statslige myndigheder og institutioner. Ministeren kan fast § 46. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af regler fastsat i medfør af §§ 38 a-c. § 48. Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes v § 49. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremstilling, import, oplagring, transport og anvendelse af stoffer og materialer med egenskab § 49 a. Med henblik på at forebygge og imødegå sundheds- og ulykkesskader i arbejdsmiljøet kan arbejdsministeren fastsætte regler om, at den, der frem § 49 b. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske datablade og lignende, som udsendes af fremstillere eller importører af stoffer og mate § 49 c. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at et stof eller materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhe § 52. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til de personer, organisationer og myndigheder, der kan klage over afgørelsen, jf. §§ 55 og 56, o § 52. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til de personer, organisationer og myndigheder, der kan klage over afgørelsen, jf. §§ 55 og 56, o § 52. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til de personer, organisationer og myndigheder, der kan klage over afgørelsen, jf. §§ 55 og 56, o § 52. Tilsynsmyndighedernes afgørelser meddeles skriftligt og skal indeholde oplysninger om, til hvilken myndighed afgørelsen kan påklages, samt frist § 52. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til de personer, organisationer og myndigheder, der kan klage over afgørelsen, jf. §§ 55 og 56, o § 53. Påbud eller forbud skal indeholde en frist for afgørelsens efterkommelse. Når der foreligger særlige forhold, kan det dog bestemmes, at påbud el § 53. Påbud eller forbud skal indeholde en frist for afgørelsens efterkommelse. Når der foreligger særlige forhold kan det dog bestemmes, at påbud ell § 53. Påbud eller forbud skal indeholde en frist for afgørelsens efterkommelse. Når der foreligger særlige forhold kan det dog bestemmes, at påbud ell § 53. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. § 53. Påbud eller forbud skal indeholde en frist for afgørelsens efterkommelse. Når der foreligger særlige forhold, kan det dog bestemmes, at påbud el § 54. Afgørelser, der kan påklages, skal oplyse datoen for klagefristens udløb og i øvrigt indeholde oplysning om, at § 54. Afgørelser, der kan påklages, skal oplyse datoen for klagefristens udløb og i øvrigt indeholde oplysning om, at § 54. Afgørelser, der kan påklages, skal oplyse datoen for klagefristens udløb og i øvrigt indeholde oplysning om, at § 54. En klage har opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger eller klagemyndigheden bestemmer andet. § 54. Afgørelser, der kan påklages, skal oplyse datoen for klagefristens udløb og i øvrigt indeholde oplysning om, at § 55. Det miljøankenævn, der er nedsat i henhold til lov om miljøbeskyttelse, er klagemyndighed for afgørelser efter denne lovs kapitel 6 og 7, der tr § 55. Miljøankenævnet er klagemyndighed for afgørelser efter kapitel 6 og 7, der træffes i første instans af den myndighed, ministeren bemyndiger hert § 55. Miljøankenævnet er klagemyndighed for afgørelser efter kapitel 6 og 7, der træffes i første instans af den myndighed, ministeren bemyndiger hert § 55. Det miljøankenævn, der er nedsat i henhold til lov om miljøbeskyttelse, er klageinstans for administrative afgørelser i henhold til denne lov i § 55. Det miljøankenævn, der er nedsat i henhold til lov om miljøbeskyttelse, er klagemyndighed for afgørelser efter denne lovs kapitel 6 og 7, der tr § 56. Ministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, hvilke personer, organisationer og myndigheder der i øvrigt kan påklage afgørelser efter kapi § 56. Ministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, hvilke personer, organisationer og myndigheder, der i øvrigt kan påklage afgørelser efter kap § 56. Ministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, hvilke personer, organisationer og myndigheder, der i øvrigt kan påklage afgørelser efter kap § 56. Til Miljøankenævent kan påklages afgørelser om påbud eller forbud efter § 30 samt afgørelser efter kapitel 7 truffet som 1. instans af ministere § 56. Ministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, hvilke personer, organisationer og myndigheder der i øvrigt kan påklage afgørelser efter kapi § 57. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens dato. § 57. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens dato. § 57. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens dato. § 57. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. § 57. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens dato. § 58. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter loven, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet tavshedspligt efter borge § 59. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år den, der § 60. For overtrædelse af § 22, stk. 1, § 24, stk. 1, § 25, § 26, stk. 1 og stk. 3, § 27, § 33, stk. 1, og § 35, stk. 3, kan der pålægges en producent § 61. I regler, der udstedes i henhold til§ 17, § 18, § 22, stk. 2-4, § 23, §§ 28-32, § 35, stk. 5, §§ 38a-c, § 42 og § 43, kan der fastsættes straf e § 64. Staten har udpantningsret for afgifter efter § 24, stk. 2, § 36 og § 43. Officielle noter Oversigt (indholdsfortegnelse)

Statutory Text (154 Articles)

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 1

I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 26. august 1987, foretages følgende ændringer

1. § 1 affattes således

»§ 1. Denne lov har til formål at forebygge sundhedsfare og miljøskade i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse og bort-skaffelse af kemiske stoffer og produkter.

Stk. 2. Ved administration af loven kan der lægges vægt på mulighederne for at fremme renere teknologi og for at begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse.«

2. § 7, stk. 1, affattes således

»De bestemmelser, der efter anden lovgivning gælder for kemiske stoffer og produkter og for varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter, berøres ikke af denne lov, som kun finder anvendelse på disse stoffer, produkter eller varer i det omfang, hvor anden lovgivning ikke indeholder bestemmelser herom.«

3. Efter § 7 indsættes

»§ 7 a. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende de af denne lov omfattede kemiske stoffer, produkter og varer.«

4. § 8 affattes således

»§ 8. Loven gælder ikke for kemiske stoffer og produkter, der eksporteres, medmindre ministeren bestemmer andet. Det samme gælder for varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.

Stk. 2. Loven gælder ikke for kemiske stoffer og produkter, der er fremstillet i udlandet, og som kun føres gennem landet som transitgods. Det samme gælder for varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.«

5. I § 9 ændres: »og de kommunale organisationer« til: »de kommunale organisationer samt arbejdsministeren og andre berørte statslige myndigheder.«

6. I § 10 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om det i stk. 3 nævnte forbud mod vildledende markedsføring. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at varer, der er omfattet af denne lov, skal være omfattet af det i stk. 3 nævnte forbud.«

7. Efter § 10 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 2 a

Miljømærke

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 1

I lov om kemiske stoffer og produkter jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 26. august 1987, foretages følgende ændringer

1. § 1 affattes således

»§ 1. Denne lov har til formål at forebygge sundhedsfare og miljøskade i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse og bortskaffelse af kemiske stoffer og produkter.

Stk. 2. Ved administration af loven kan der lægges vægt på mulighederne for at fremme renere teknologi og for at begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse.«

2. § 7, stk. 1, affattes således

»§ 7. De bestemmelser, der efter anden lovgivning gælder for kemiske stoffer og produkter og for varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter, berøres ikke af denne lov, som kun finder anvendelse på disse stoffer, produkter eller varer i det omfang, hvor anden lovgivning ikke indeholder bestemmelser herom.«

3. Efter § 7 indsættes

»§ 7 a. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende de af denne lov omfattede kemiske stoffer, produkter og varer.«

4. § 8 affattes således

»§ 8. Loven gælder ikke for kemiske stoffer og produkter, der eksporteres, medmindre ministeren bestemmer andet. Det samme gælder for varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.

Stk. 2. Loven gælder ikke for kemiske stoffer og produkter, der er fremstillet i udlandet og som kun føres gennem landet som transitgods. Det samme gælder for varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.«

5. I § 9 ændres: »og de kommunale organisationer« til: »de kommunale organisationer samt arbejdsministeren og andre berørte statslige myndigheder.«

6. Efter § 10 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 2 a.

Miljømærke.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 1

I lov om kemiske stoffer og produkter jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 26. august 1987, foretages følgende ændringer

1. § 1 affattes således

»§ 1. Denne lov har til formål at forebygge sundhedsfare og miljøskade i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse og bortskaffelse af kemiske stoffer og produkter.

Stk. 2. Ved administration af loven kan der lægges vægt på mulighederne for at fremme renere teknologi og for at begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse.«

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 1. Denne lov har til formål at forebygge sundheds- og miljøskader, som kan hidrøre fra kemiske stoffer og produkter.

2. § 7, stk. 1, affattes således

»De bestemmelser, der efter anden lovgivning gælder for kemiske stoffer og produkter og for varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter, berøres ikke af denne lov, som kun finder anvendelse på disse stoffer, produkter eller varer i det omfang, hvor anden lovgivning ikke indeholder bestemmelser herom.«

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 1. Ved loven tilstræbes at skabe

1) et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er til i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet,

samt

2) grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra arbejdstilsynet.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 1

I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 26. august 1987, foretages følgende ændringer

1. § 1 affattes således

»§ 1. Denne lov har til formål at forebygge sundhedsfare og miljøskade i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse og bort-skaffelse af kemiske stoffer og produkter.

Stk. 2. Ved administration af loven kan der lægges vægt på mulighederne for at fremme renere teknologi og for at begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse.«

2. § 7, stk. 1, affattes således

»De bestemmelser, der efter anden lovgivning gælder for kemiske stoffer og produkter og for varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter, berøres ikke af denne lov, som kun finder anvendelse på disse stoffer, produkter eller varer i det omfang, hvor anden lovgivning ikke indeholder bestemmelser herom.«

3. Efter § 7 indsættes

»§ 7 a. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende de af denne lov omfattede kemiske stoffer, produkter og varer.«

4. § 8 affattes således

»§ 8. Loven gælder ikke for kemiske stoffer og produkter, der eksporteres, medmindre ministeren bestemmer andet. Det samme gælder for varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.

Stk. 2. Loven gælder ikke for kemiske stoffer og produkter, der er fremstillet i udlandet, og som kun føres gennem landet som transitgods. Det samme gælder for varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.«

5. I § 9 ændres: »og de kommunale organisationer« til: »de kommunale organisationer samt arbejdsministeren og andre berørte statslige myndigheder.«

6. I § 10 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om det i stk. 3 nævnte forbud mod vildledende markedsføring. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at varer, der er omfattet af denne lov, skal være omfattet af det i stk. 3 nævnte forbud.«

7. Efter § 10 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 2 a

Miljømærke

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

Bilag 2

Uddrag af Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985 om arbejdsmiljø, som ændret ved lov nr. 220 af 22. april 1987

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Stk. 2. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende bestemmelser i loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 26. august 1987, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter hidtil gældende regler.

Stk. 3. Sager, der ved lovens ikrafttræden er under behandling i Miljøankenævnet, færdigbehandles efter hidtil gældende regler.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Stk. 2. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende bestemmelser i loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 26. august 1987, forbliver i kraft indtil de afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter hidtil gældende regler.

Stk. 3. Sager, der ved lovens ikrafttræden er under behandling i Miljøankenævnet, færdigbehandles efter hidtil gældende regler.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget.

Lovforslaget er en gennemgribende revision af lov om kemiske stoffer og produkter, som blev vedtaget i maj 1979.

Reglerne i lovens kapitel 7, der omhandler godkendelsesordningen for bekæmpelsesmidler, blev i 1987 ændret på baggrund af miljøministerens redegørelse af 10. januar 1986 om bekæmpelsesmidler til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, jf. bemærkningerne til lovforslag nr. L 270 fremsat den 14. maj 1986 (jf. Folketingstidende 1985/86, tillæg A, spalte 6273-6286). Bortset fra en mindre korrekturrettelse berøres reglerne i kapitel 7 om bekæmpelsesmidler ikke af denne lovrevision.

Denne lovrevision er baseret på næsten 10 års erfaringer i forbindelse med administration af loven. I denne periode er der sket en betydelig vækst i den videnskabelige erkendelse med hensyn til kemiske stoffers påvirkning af menneskers sundhed og af miljøet. Således er der i de seneste år sket en stærk udvikling inden for forskningen vedrørende kemiske stoffers virkning på planter og dyreliv - den såkaldte økotoksikologiske forskning.

Denne udvikling har ikke alene fundet sted i Danmark, men i alle højt industrialiserede lande. Det erkendes også, at denne udvikling stiller ændrede krav til udformningen af lovgivning og regler på dette område både nationalt og internationalt.

Således har man indenfor EF i stadigt stigende omfang fundet det nødvendigt at modernisere og udvide reguleringen af kemiske stoffer og produkter.

Lovforslaget skal ses på denne baggrund.

Hertil kommer, at det har vist sig nødvendigt at ændre de særlige danske anmelderegler i lovens kapitel 3 som følge af EF-domstolens afgørelse af 14. oktober 1987 (278/85) vedrørende den danske anmeldeordning, jf. bemærkningerne til §§ 11 og 12.

Endvidere er det nødvendigt at ændre forskellige bestemmelser i Kemikalieloven for at åbne mulighed for, at allerede vedtagne eller forberedte EF-direktiver kan gennemføres med hjemmel i loven.

2. Hovedprincipper i lovforslaget.

Lovforslaget indebærer, at lovens formålsbeskrivelse ændres, således at det understreges, at der ved lovens administration skal lægges vægt på at forebygge sundhedsfare og miljøskade i forbindelse med alle faser af det kredsløb, som kemiske stoffer og produkter gennemløber: fra fremstilling af disse stoffer og produkter, over opbevaring og anvendelse i virksomheder og husholdninger til den endelige bortskaffelse som affald.

Ud fra såvel en miljømæssig som en samfundsøkonomisk betragtning skønnes det nødvendigt at anlægge denne omfattende ramme for vurderingen af de sundheds- og miljømæssige problemer, som kemiske stoffer og produkter kan være forbundet med i det moderne industrielle samfund.

Den ændrede formålsbeskrivelse fremhæver sammenhængen mellem Kemikalielovens beskyttelseshensyn og miljøbeskyttelseshensynene efter Miljøbeskyttelsesloven.

Denne betragtnings- og vurderingsmåde er i overensstemmelse med princippet om renere teknologi.

Det er erkendelsen af, at en forureningsbekæmpelse, som kun retter sig mod eet led i kredsløbet, f.eks. produktionsleddet, og betragter dette isoleret, måske blot medfører, at problemet flytter over i næste led i kredsløbet, som ligger bag princippet om renere teknologi.

Princippet om renere teknologi indebærer, at man søger at hindre, at forureningen opstår, ikke alene i den primære produktionsproces, men også i senere led af vare- eller produktkredsløbet. Vægten lægges således på den forebyggende indsats til begrænsning af forurening, snarere end på den afhjælpende indsats i form af rensning og destruktion af forurenende stoffer og produkter.

Ved anvendelse af princippet om renere teknologi forstås efter denne lov alene krav om erstatning af miljømæssigt betænkelige kemiske stoffer, produkter m.v. med mindre betænkelige stoffer, produkter m.v. eller med metoder, der slet ikke indebærer anvendelse af kemiske stoffer, produkter m.v. Renere teknologi i form af direkte krav til anlæg og deres indretning henhører således under miljøbeskyttelseslovens område.

Princippet om anvendelse af renere teknologi skal også ses i sammenhæng med de stadigt voksende problemer med bortskaffelsen af affald.

Den ændrede formålsbestemmelse i Kemikalieloven åbner mulighed for, at kemiske stoffer og produkter, som giver problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelsen, kan blive erstattet af stoffer og produkter eller metoder, som begrænser disse problemer. (Jf. bemærkningerne til §§ 1 og 2).

De hidtidige anvendelsesreguleringer i Kemikalieloven har fortrinsvis været koncentreret om særlig farlige eller særlig skadelige stoffer og har som udgangspunkt været et generelt forbud mod salg eller anvendelse af disse stoffer. Med de nye bestemmelser i forslagets kapitel 6 bliver der mulighed for - i takt med den øgede viden om renere teknologi og forurening i forbindelse med affaldsbortskaffelse - at fastsætte regler, der begrænser anvendelsen af miljø- eller sundhedsmæssigt betænkelige kemiske stoffer m.v. til de områder, hvor de er teknologisk nødvendige.

Erfaringen med lovens administration har vist, at der er behov for at regulere salg og anvendelse af andet end identificerede og navngivne enkeltstoffer. Lovforslaget åbner derfor muligheder for, at der i visse tilfælde bør ske en regulering ikke alene af navngivne stoffer og produkter, men også af stoffer og produkter med visse nærmere angivne egenskaber.

Baggrunden for denne ændring er erkendelsen af, at reguleringer af et enkelt navngivet stof indebærer en mulighed for, at der ukontrolleret kan foretages en udskiftning af det regulerede stof med andre stoffer, som har samme farlige egenskaber, men som ikke i kemisk forstand er nøjagtig identisk med det forbudte eller regulerede stof.

Behovet for en sådan bredere regulering af kemiske stoffer og produkter er erkendt i international sammenhæng. EF har således anvendt denne reguleringsmetode i forslaget til 8. ændring af direktivet om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater og i direktivet om sikkerhedskrav til legetøj. (Jf. bemærkningerne til kapitel 6, særlig §§ 30 og 30 c).

Lovforslaget indholder, i overensstemmelse med principperne i Miljøbeskyttelsesloven, en bestemmelse om, at producenter og importører selv skal kontrollere overholdelsen af krav fastsat med hjemmel i loven - egenkontrol.

Princippet »forureneren betaler« indføres hermed også i denne lov. Myndighedernes tilsyns- og kontrolopgaver forenkles herved og forskydes fra at være en aktiv laboratoriemæssig kontrol af, at gældende regler er overholdt til en kontrol med, at virksomhederne har opfyldt deres forpligtelse til at udføre egenkontrol.

I lighed med principperne i Miljøbeskyttelsesloven foreslås loven ændret således, at overholdelse af regler udstedt med hjemmel i loven kontrolleres ved hjælp af egenkontrol. (Jf. bemærkningerne til kapitel 8, særlig § 38 d).

Det er endvidere et hovedprincip i lovforslaget, at der i videst muligt omfang skal tilvejebringes mulighed for en samordnet og forenklet indsats på miljøområdet, for så vidt angår reguleringen af kemiske stoffer og produkter. Således åbner lovforslaget mulighed for, at der med hjemmel i Kemikalieloven kan stilles krav om anvendelse af mindre forurenende stoffer, produkter eller metoder i virksomheder m.v., hvorved det på længere sigt forventes, at der kan ske en forenkling af godkendelsesordningen efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, for så vidt angår sådanne virksomheder.

Tilsvarende åbner lovforslaget mulighed for, at der kan ske en koordineret og forenklet tilsynsindsats på miljøområdet. Efter lovforslaget kan der således henlægges tilsynsopgaver efter Kemikalieloven til kommuner eller amtskommuner, som har tilsynsbeføjelserne efter Miljøbeskyttelseslovens regler (jf. bemærkningerne til kapitel 10, § 46).

Som et nyt virkemiddel foreslås det at indføre en særlig positiv miljømærkeordning. Miljømærket skal give forbrugerne en nem og pålidelig information om, at den pågældende vare opfylder væsentlige miljøkrav. Samtidig vil miljømærkeordningen tilskynde producenter og forhandlere af de pågældende varer til at udvikle og markedsføre mere miljøvenlige varer og produkter. (Jf. bemærkninger til kapitel 2a).

Som følge af EF-domstolens dom af 14. oktober 1987 (278/85) om anmeldeordningen er den danske anmeldeordning bragt i overensstemmelse med EF's anmeldeordning. Desuden er hele kapitlet gennemgået og reglerne forenklet.

Anmeldeordningen er udformet som bemyndigelsesbestemmelser, der giver mulighed for justeringer som følge af EF's regler på området, som er under stadig forandring. (Jf. bemærkningerne til kapitel 3, §§ 11 og 12).

Lovforslaget indeholder ændrede regler om klageadgang. Ændringerne i reglerne om klageadgang skal ses på baggrund af de ændrede regler om anvendelsesreguleringer, renere teknologi m.v., som er omtalt ovenfor. Disse regler betyder, at en større kreds kan blive berørt af reguleringer efter loven. Udover den umiddelbare adressat for afgørelsen kan en afgørelse have væsentlig interesse for f.eks. den pågældende branche, virksomhedens ansatte og naboer til virksomheden, ligesom brugerne af de producerede varer kan blive berørt. Lovforslaget giver derfor mulighed for, at det i afgørelser eller i regler efter lovens kapitel 6 og 7 kan fastsættes, hvilken kreds af personer, organisationer og myndigheder m.v. der har klageadgang i forbindelse med de pågældende afgørelser.

3. Øvrige ændringer i lovforslaget.

Udover de ovenfor nævnte principielle ændringer i loven indeholder lovforslaget en række redaktionelle og systematiske ændringer med henblik på at forenkle lovens regler. Desuden indeholder lovforslaget på en række punkter nogle mindre, supplerende ændringer.

I lovens kapitel 1 indsættes en bestemmelse om, at ministeren kan fastsætte de nødvendige regler for anvendelsen af EF's forordninger på Kemikalielovens område.

I lovens kapitel 4 om klassificering, emballering, mærkning m.v. indsættes hjemmel til at kræve anden mærkning end faremærkning samt hjemmel til at kræve følbar advarselsmærkning. Desuden åbnes der mulighed for at stille krav om, at kemiske stoffer og produkter skal være ledsaget af oplysningsblad med risikooplysninger m.v. til supplering af advarselsmærkning på etiketten.

I lovens kapitel 5 om salg af gifte er der sket en forenkling af reglerne, som i øvrigt i det væsentlige er uændrede.

Udover de ovenfor omtalte ændringer i lovens kapitel 6 om begrænsning af forekomst og anvendelse af kemiske stoffer m.v. er der i dette kapitel foretaget følgende ændringer

Der er åbnet mulighed for at stille krav om, at visse kemiske stoffer eller produkter eller varer med kemiske egenskaber skal være ledsaget af en brugsanvisning. I brugsanvisningen kan der fastsættes bindende regler om anvendelse, bortskaffelse m.v. af de pågældende stoffer, produkter eller varer.

For så vidt angår erhvervsmæssig anvendelse af visse kemiske stoffer eller produkter åbnes der i kapitel 6 mulighed for, at der kan etableres en rekvisitionsordning svarende til den, der gælder for salg af gifte til private efter lovens kapitel 5.

I tilknytning til reglerne om anvendelsesbegrænsning i kapitel 6 åbnes der mulighed for, at der kan ydes tilskud til forsknings-, udrednings- og udviklingsprojekter.

Der indsættes en hjemmel til at tilbagekalde forbudte stoffer og produkter m.v., som kan medføre alvorlig fare for sundheden eller alvorlig skade på miljøet, fra forhandlere og brugere.

Endelig indsættes der i kapitel 6 en hjemmel til at fastsætte gebyrer til dækning af udgifterne ved tilsyn m.v.

I kapitel 7 foretages kun en korrektion af visse korrekturfejl ved tilblivelsen af lov nr. 285 af 13. maj 1987, jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 26. august 1987. Herudover er der ingen ændringer i kapitel 7 om godkendelse af bekæmpelsesmidler.

Til støtte for den ovenfor omtalte regel i kapitel 8 om egenkontrol er der indsat en række bestemmelser i dette kapitel, der skal sikre tilsynsmyndighedernes mulighed for at skaffe sig oplysninger om, at et produkt eller en vare med kemiske egenskaber opfylder de stillede krav, hvis producentens eller importørens egenkontrolforpligtelse ikke opfyldes.

Herudover er der foretaget en række ændringer og justeringer af bestemmelserne i kapitel 8.

Bestemmelsen om tavshedspligt i kapitel 12 er sprogligt ændret i overensstemmelse med de gældende regler for tavshedspligt i straffeloven, jf. straffelovens §§ 152-152 c.

Straffebestemmelserne i lovens kapitel 13 ændres som konsekvens af de foretagne ændringer af loven i øvrigt. Herudover indsættes en bestemmelse om 5-årig forældelse af strafansvaret for overtrædelse af visse bestemmelser.

4. Kemikalielovens administration

Kemikalielovens regler bliver i dag i alt væsentligt administreret af Miljøstyrelsen.

Tilsyns- og kontrolopgaver efter loven var indtil 1. oktober 1986 henlagt til Kemikaliekontrollen. Ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 616 af 15. september 1986 overførtes disse tilsyns- og kontrolopgaver til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen har herefter været 1. instans i afgørelser efter Kemikalieloven, bortset fra ganske særlige afgørelser, såsom politiets afgørelse om giftrekvisitioner o. lign.

Ved lovændringen i 1987 blev der indsat en hjemmel til i videre omfang at henlægge tilsynsopgaver efter Kemikalieloven til kommunalbestyrelserne. Disse tilsynsbeføjelser forudsættes udnyttet bl. a. i forbindelse med de regler, der vil blive fastsat om sprøjtebeviser jf. lovens § 38 b, og sprøjtejournaler, jf. lovens § 38 c.

I forbindelse med denne lovændring lægges der op til, at reguleringer efter Kemikalieloven skal samvirke med og eventuelt på længere sigt erstatte reguleringer efter Miljøbeskyttelseloven, især Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Det er specielt de ændrede regler i lovens kapitel 6 om anvendelsesbegrænsninger og renere teknologi, som kan tjene til at regulere forhold, der i dag fra sag til sag reguleres ved hjælp af Miljøbeskyttelseslovens godkendelsesordning. Denne integration af Kemikalielovens og Miljøbeskyttelseslovens reguleringssystemer vil kunne ske i takt med, at den nødvendige viden om renere teknologi opbygges eller tilvejebringes, jf. nærmere nedenfor.

En konsekvens af denne integration af Miljøbeskyttelsesloven og Kemikalieloven er, at det er naturligt at overveje, om der ikke i samme takt kan ske en tilsvarende samordning på tilsynsområdet. Lovforslaget åbner derfor mulighed for, at tilsynsopgaver efter Kemikalieloven kan henlægges til den myndighed, der i øvrigt fører tilsyn efter Miljøbeskyttelseslovens regler, det vil idag sige kommuner og amtskommuner.

Tilsynsreglerne er også på andre måder søgt samordnet med Miljøbeskyttelseslovens system, idet lovforslaget fastsætter, at egenkontrolprincippet i videst muligt omfang også skal finde anvendelse på Kemikalielovens område. Hovedvægten i tilsynsarbejdet vil herefter kunne lægges på producenters og importørers egen dokumentation for, at fastsatte krav og normer er overholdt. For så vidt angår nærmere angivne kemiske produkter samt varer med kemiske egenskaber indebærer egenkontrolforpligtelsen, jf. § 38 d, en naturlig udbygning af det generelle selvvurderingsprincip, som i øvrigt gælder efter loven.

Egenkontrolkravet kan efter forslaget kun gøres gældende for kemiske produkter eller varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter, under forudsætning af, at de pågældende produkter eller varer er nærmere reguleret i medfør af loven og at det i den forbindelse er angivet, hvilke produkter eller varer det pågældende krav vedrører. Producenter og importører har herved mulighed for at indrette sig på kravene og den dermed forbundne egenkontrolforpligtelse.

Ved fastsættelsen af de nærmere krav til egenkontrollen vil der i videst muligt omfang blive lagt vægt på, at disse krav harmonerer med internationale normer og standarder, således at der ikke lægges unødige hindringer for den frie samhandel. Samtidig vil der blive lagt vægt på at tilrettelægge egenkontrolkravene sådan, at de kan indpasses i virksomhedernes produktkvalitetskontrol.

Som nævnt åbner lovforslaget mulighed for, at der kan stilles krav om, at miljømæssigt betænkelige stoffer og produkter eller varer med kemiske egenskaber, skal erstattes af stoffer, produkter, varer eller metoder med samme anvendelsesområde, hvis der herved umiddelbart sker en væsentlig begrænsning af forureningen i forbindelse med fremstillingen, brugen eller bortskaffelsen af de miljømæssigt betænkelige stoffer, produkter m.v. - eller mulighederne for anvendelse af renere teknologi i øvrigt i væsentlig grad forbedres herved. Renere teknologi skal her ses i forbindelse med de miljømæssige problemer ved fremstillingen, anvendelsen eller bortskaffelsen af de pågældende stoffer, produkter eller varer.

Anvendelsen af denne bestemmelse om renere teknologi forudsætter, at myndighederne godtgør,

1) at der findes egnede alternativer

2) at disse i væsentlig grad umiddelbart begrænser forureningen i forbindelse med fremstillingen, brugen eller bortskaffelsen af de stoffer, produkter eller varer, som de kan erstatte, eller at de i øvrigt i væsentlig grad forbedrer mulighederne for anvendelse af renere teknologi og

3) at anvendelsen af alternativerne kan ske uden væsentlige samlede meromkostninger for virksomhederne og forbrugerne.

Som nævnt påhviler denne dokumentationsforpligtelse myndighederne. Det kan således ikke pålægges producenter eller importører at fremskaffe de nødvendige oplysninger til brug for vurderingen af, om der er grundlag for at bringe bestemmelsen i anvendelse.

Producenten eller importøren er alene forpligtet til at bidrage med de oplysninger, som følger af lovens almindelige oplysningspligt, jf. lovens kapitel 8.

Der er derfor samtidig stillet forslag om en ny regel, der åbner mulighed for, at der kan ydes tilskud til forsknings-, udrednings- og udviklingsprojekter vedrørende bl.a. alternative stoffer, produkter, metoder og varer. Herudover er der åbnet mulighed for, at der kan ydes tilskud til forsknings-, udrednings- og undersøgelsesprojekter vedrørende de sundheds- og miljømæssige virkninger af kemiske stoffer og produkter og varer med kemiske egenskaber.

Tilskudsordningen foreslås administreret af Rådet for genanvendelse og mindre forurenende teknologi med henblik på at sikre koordination med udviklingsprogrammet for renere teknologi.

Det er ikke tanken, at der i forbindelse med fremsættelse af forslaget skal afsættes tilskudsmidler til de nævnte projekter.

Lovforslaget giver mulighed for, at ministeren kan fastsætte regler om ret til at anvende et særligt miljømærke. Princippet i bestemmelsen er at oplyse forbrugerne om, at nogle produkter er mere miljøvenlige end andre.

Det forudsættes, at den traditionelle regulering efter Kemikalielovens regler kan samvirke med miljømærkeordningens administration. Således kan ansøgninger om miljømærke medvirke til, at der fastsættes generelle normer for det pågældende produktområde, ligesom sådanne generelle normer igen kan danne grundlag for tildeling af miljømærke.

Administrationen af miljømærket tænkes placeret i et nævn. Sammensætningen af nævnet forudsættes at ske efter indstilling fra myndigheder, berørte brancher og organisationer.

Gebyr opkrævet for ansøgning om og brug af miljømærket skal finansiere nævnets virksomhed, tilsyn og kontrol samt den forsknings- og udredningsvirksomhed, der er nødvendig til støtte for administrationen af ordningen.

Ved lovændringen i 1987, der skærpede kravene til godkendelse og revurdering af bekæmpelsemidler, blev det fremhævet, at Bekæmpelsesmidddelrådet, som et rådgivende, sagkyndigt organ fik en særlig betydning i forbindelse med rådets bistand til Miljøstyrelsen ved administrationen af de skærpede krav til godkendelsesordningen.

Bekæmpelsesmiddelrådet er nedsat af miljøministeren efter indstilling fra en række berørte organisationer, brancher og myndigheder.

Ligeledes har miljøministeren nedsat to andre sagkyndige, rådgivende organer efter indstilling fra berørte organisationer, brancher og myndigheder. Det drejer sig om Kosmetikrådet og Det generelt sagkyndige Råd.

Det generelt sagkyndige Råd har på tværs af produktområderne under opbygningen af administrationen af Kemikalieloven ydet Miljøstyrelsen værdifuld bistand vedrørende spørgsmål af generel karakter, såsom vurderingskriterier, undersøgelsesmetoder m.v. Kosmetikrådet har i den samme periode ydet Miljøstyrelsen faglig, sagkyndig bistand ved opbygningen af den omfattende regulering af kosmetiske produkter. Det videre arbejde på dette område vil i det væsentlige bestå i tekniske justeringer fastsat i EF-direktiver herom.

I forbindelse med iværksættelsen af de regler, der er indeholdt i dette lovforslag kunne det overvejes at tage f.eks. Det generelt sagkyndige Råds og Kosmetikrådets funktioner og opgaver op til vurdering.

Særlig kan det overvejes, om Det generelt sagkyndige Råds opgaver skal ændres eller området bør afløses af et særligt, sagkyndigt råd vedrørende spørgsmål om anvendelsen af renere teknologi på Kemikalielovens område. Det kunne også i den forbindelse overvejes, om der fortsat vil være behov for et særligt Kosmetikråd til at følge udviklingen på dette produktområde, hvor reguleringerne i alt væsentligt er fastlagt med de vedtagne direktiver og heraf følgende bekendtgørelser.

Spørgsmålet om nødvendig sagkyndig bistand for miljømyndighederne i forbindelse med indførelsen af de nye regler om anvendelse af renere teknologi kunne evt. også imødekommes på anden måde end gennem et permanent råd herom. Under alle omstændigheder er det nødvendigt og ønskeligt, at miljømyndighederne får mulighed for at inddrage sagkyndige både på tekniske, handelsmæssige og andre områder i forbindelse med gennemførelsen af reguleringer om renere teknologi.

Som loven administreres idag er der reelt kun klageadgang for den, som afgørelsen direkte henvender sig til. De nye regler om salgs- og anvendelsbegrænsninger i lovens kapitel 6, som er omtalt ovenfor, indebærer som nævnt, at Kemikalieloven på visse områder kommer til at virke overfor den samme kreds af interessenter, som Miljøbeskyttelsesloven gør i dag. Det kan derfor overvejes at åbne mulighed for, at også klagereglerne og reglerne om klageadgang harmoniseres med klagereglerne efter Miljøbeskyttelsesloven.

Et krav om, at et kemisk stof m.v. skal erstattes i bestemte industrielle processer - evt. i en bestemt virksomhed - med andre stoffer m.v. har interesse for ikke alene producenter af det pågældende stof, men også for den virksomhed, der bruger stoffet m.v., virksomhedens ansatte, naboer til virksomheden, forhandlere af virksomhedens produkt, brugere af det pågældende produkt osv. Kredsen af berørte vil imidlertid variere fra regulering til regulering. Lovforslaget åbner derfor mulighed for, at der i afgørelser eller i regler efter lovens kapitel 6 og 7 kan ske en nærmere afgrænsning af kredsen af klageberettigede i forhold til den pågældende afgørelse eller regel. Spørgsmålet om klageret vil blive forhandlet med berørte brancher og organisationer i forbindelse med udmøntningen af reglerne i lovens kapitel 6 og 7.

Bestemmelserne åbner endvidere mulighed for, at tilsynsmyndigheden kan bestemme, at et påbud eller forbud skal efterkommes uanset klage til Miljøankenævnet. Det har vist sig uhensigtsmæssigt, at f.eks. et forbud mod at sælge eller anvende et farligt kemisk produkt ikke kan få virkning før efter udløbet af klagefristen til Miljøankenævnet og - hvis forbudet påklages - først når Miljøankenævnet har taget stilling til spørgsmålet om opsættende virkning. Det anses for nødvendigt, at myndighederne får mulighed for straks at effektuere et forbud i de tilfælde, hvor alvorlig sundhedsfare eller miljøskade truer.

Den hidtil gældende forældelsesfrist for strafansvar på 2 år ændres for visse sager til 5 år. Det er især hensynet til at sikre den nødvendige tid til den administrative behandling af straffesagerne, som begrunder lovændringen.

5. Forholdet til anden lovgivning.

Lovforslaget indebærer ingen ændring i den bestående ansvarsfordeling imellem arbejdsmiljø- og miljømyndigheder, og lovforslaget berører ikke Arbejdsmiljørådets kompetence.

Det foreliggende lovforslag må i lighed med den gældende lov fra 1979 ses i nær sammenhæng med de gældende regler i Arbejdsmiljøloven, særlig dennes kapitel 8 om stoffer og materialer, sammenholdt med kapitel 1 (§ 2, stk. 3) og kapitel 4 (§§ 30-35). Disse bestemmelser er sammen med Arbejdsmiljølovens formålsbestemmelse optrykt i bilag 2.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger til det forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, der blev fremsat i 1979, vil det fortsat være således, at Arbejdsmiljøloven og Kemikalieloven »skal støtte og supplere hinanden«, jf. Folketingstidende 1978/79, tillæg A, spalte 2730.

Arbejdsmiljølovgivningens regler om stoffer og materialer tager særligt sigte på at beskytte sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet, mens Kemikalielovens formål er en almen forebyggelse af sundhedsfarer og miljøskader. I vidt omfang er det de samme kemiske stoffer og produkter (materialer), der anvendes i og uden for arbejdsmiljøet, og som derfor reguleres efter såvel Arbejdsmiljøloven som Kemikalieloven. Hertil kommer, at der efter Arbejdsmiljøloven kan fastsættes regler for enhver, der har med de pågældende stoffer eller materialer at gøre, herunder de, der fremstiller, importerer, leverer eller anvender disse, ligesom reglerne kan finde anvendelse på ethvert arbejde, uanset om dette udføres for en arbejdsgiver, f.eks. brugere i private hjem og ved fritidsvirksomhed.

Som hidtil er der således i princippet mulighed for at tilvejebringe overlappende regler efter de to lovgivninger.

Af hensyn til virksomheder og forbrugere er det derfor nødvendigt, at der sker en samordning, inden der fastsættes regler, således at man sikrer en overskuelig, enkel og brugervenlig regulering af kemiske stoffer og produkter (materialer).

Fastsættelse af nye regler efter Kemikalieloven, som kan berøre arbejdsmiljøforhold, vil derfor som hidtil ske efter forhandling med arbejdsministeren.

Der vil - bl.a. med henblik herpå - ske en udbygning og intensivering af koordinationen mellem Arbejdsministeriet og Miljøministeriet på de områder, hvor der er berøringsflader imellem de to lovgivninger.

Ud fra regeringens generelle ønske om forenkling og afbureaukratisering kan der blive tale om at tage såvel myndighedssystemet som lovgivningen på kemikalieområdet i videste forstand op til nærmere vurdering. Der vil således snarest i samarbejde mellem miljøministeren og arbejdsministeren blive taget initiativ til en viderebearbejdning af forslaget om etablering af et »Virksomhedernes Miljøtilsyn«.

Herudover har Kemikalieloven tilsvarende fælles berøringsflader med anden speciallovgivning om kemiske stoffer og produkter, f.eks. lægemiddellovgivningen, levnedsmiddellovgivningen, brandlovgivningen, loven om foderstoffer og transportlovgivningen. Heller ikke i forhold til disse love indebærer lovforslaget nogen ændring eller indskrænkning i forhold til den hidtidige retstilstand. Ved reguleringer efter Kemikalieloven med berøring til disse lovgivningsområder vil der i øvrigt i lighed med, hvad der er anført i forbindelse med arbejdsmiljølovgivningen ske forhandling med de relevante organisationer og berørte statslige myndigheder, jf. § 9. Jf. hertil iøvrigt bemærkningerne til det oprindelige forslag til lov om kemiske stoffer og produkter (jf. Folketingstidende 1978/79, tillæg A, spalte 1354-1355 og 1388-1391).

6. Hørte myndigheder og organisationer

Det foreliggende lovforslag har været til genstand for høring af og i et vist omfang forhandling med

Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Magistrat, Frederiksberg Kommune, Hovedstadsrådet, Administrations- og personaledepartementet, Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Budgetdepartementet, Energiministeriet, Fiskeriministeriet, Forbrugerombudsmanden, Forsvarsministeriet, Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet, Generaldirektoratet for DSB, Indenrigsministeriet, Industriministeriet, Justitsministeriet, Landbrugsministeriet, Told- og Afgiftsdepartementet, Sundhedsministeriet, Trafik- og Kommunikationsministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Planstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, Akademiet for de tekniske Videnskaber, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biavlernes Landsforening, Brancheforeningen SPT, Butikshandelens Fællesråd, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Agrokemisk Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Organisation af Detailhandelskæder, Dansk Toksikologi Center, Dansk Træhandlerforening, Dansk Varefakta Nævn, Danske Husmandsforeninger, Dantest, De Danske Handelsforeningers Fællesorganisation, De danske Landboforeninger, De Samvirkende Købmandsforeninger i Danmark, Embedslægeforeningen, Forbrugerrådet, Foreningen for Danmarks Lak- og Farveindustri, Foreningen af Danske Kemiske Industrier, Friluftsrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesforening, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Greenpeace, Gulvbranchens samarbejds- og Oplysningsråd, Handelskammeret, Håndværksrådet, Industrifagene, Industrirådet, Jernets Arbejdsgiverforening, Jysk Teknologisk, Kræftens Bekæmpelse, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Møbelfabrikantforeningen, NOAH, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Specialarbejderforbundet i Danmark, Stadsingeniørforeningen, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Tolvmandsforeningerne, Trælasthandelsunionen, Trærådet, Træindustriens Fabrikantforening.

Lovforslaget har desuden været fremsendt til andre, der har fremsat ønske herom.

7. Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget til ændring af bestemmelserne vedrørende lovens formål og område, salg af gifte, anmeldeordningen for nye kemiske stoffer, klagesagsbehandling og strafbestemmelser har ingen væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser.

Ændringen af reglerne i kapitel 6 om salgs- og anvendelsesbegrænsninger af stoffer, produkter og varer med kemiske egenskaber anses ikke at give anledning til økonomiske konsekvenser for virksomheder og forbrugere. Varer, der belægges med salgsbegrænsninger, må antages at blive erstattet af andre varer, der tilgodeser samme formål uden at være omfattet af salgsbegrænsninger. Anvendelsen af den særlige regel om renere teknologi skønnes heller ikke at medføre en forøgelse af de samlede omkostninger for virksomheder og forbrugere.

En øget brug af generelle anvendelsesreguleringer efter kapitel 6 vil betyde, at krav om godkendelse af en række virksomheder eller anlæg efter Miljøbeskyttelsesloven efterhånden vil kunne falde bort. Dette vil på lidt længere sigt kunne give forenklinger og ressourcebesparelser for det offentlige. En sådan omlægning fra konkret til generel regulering vil også kunne give praktiske og økonomiske fordele for virksomhederne bl.a. fordi procedurerne i forbindelse med igangsætning eller udvidelse af virksomheder vil blive smidigere.

En forudsætning for iværksættelsen af generelle reguleringer er, at der sker en styrkelse af myndighedernes videngrundlag. Der vil senere i et forslag til finanslov eller på et aktstykke blive fremsat forslag om tilskudsmidler til forsknings-, udrednings- eller udviklingsprojekter. Midlerne vil blive søgt tilvejebragt inden for ministeriets økonomiske rammer.

Miljømærkeordningen i kapitel 2a forudsættes gebyrfinansieret, således at ordningen ikke giver øgede administrative udgifter for det offentlige.

Omlægningen fra offentligt tilsyn til egenkontrol i kapitel 8 vil på lidt længere sigt betyde en modernisering og forenkling af det offentliges tilsynsindsats. For virksomhederne vil omlægningen kun betyde begrænsede merudgifter. Omlægningen er i øvrigt også i god overensstemmelse med forureneren-betaler-princippet.

Lovforslaget åbner således samlet - i takt med de teknologiske muligheder - muligheder for forenklinger og ressourcebesparelser. På kort sigt vil der skulle afsættes ressourcer til den nødvendige videnopbygning m.v. For virksomhederne skønnes lovforslaget også samlet på lidt længere sigt at give forenklinger og besparelser.

Muligheden for at træffe afgørelse eller fastsætte regler om en udvidet kreds af klageberettigede kan, i det omfang den udnyttes, betyde begrænsede merudgifter for tilsynsmyndighederne, Miljøstyrelsen eller Miljøankenævnet. Eventuelle meromkostninger i forbindelse hermed forudsættes afholdt indenfor Miljøministeriets økonomiske rammer.

8. Forholdet til EF

Som det fremgår, er lovforslaget for så vidt angår anmeldeordningen for nye stoffer i lovens kapitel 3, en konsekvens af EF-domstolens afgørelse af 14. oktober 1987 (278/85). Lovforslagets regler herom åbner mulighed for, at såvel nugældende som evt. ændrede EF-regler på anmeldeområdet fuldt ud gennemføres i Danmark med hjemmel i Kemikalieloven.

Herudover åbner lovforslaget mulighed for at gennemføre adskillige allerede vedtagne eller forberedte EF-direktiver på Kemikalielovens område.

Endelig er der indsat en bestemmelse, der åbner mulighed for, at ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af EF-forordninger på Kemikalielovens område her i landet.

Opmærksomheden henledes på, at der evt. skal ske notificering til EF-Kommissionen af de regler, som fastsættes i medfør af de i lovforslaget indeholdte bemyndigelser, i det omfang sådanne regler er omfattet af Rådets direktiv af 22. marts 1988 om ændring af direktiv 83/189/EØF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (88/182/EØF).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ad § 1

Ændringen af formålsbeskrivelsen i lovens § 1 skal understrege, at der ved lovens administration skal lægges vægt på at forebygge sundhedsfare og miljøskade i forbindelse med alle faser i det kredsløb, som kemiske stoffer og produkter gennemløber: fra fremstilling af disse stoffer og produkter, over opbevaring og anvendelse i virksomheder og husholdninger til den endelige bortskaffelse som affald.

Ud fra såvel en miljømæssig som en samfundsøkonomisk betragtning er det nødvendigt at anlægge en så omfattende ramme for vurderingen af de sundheds- og miljømæssige problemer, som kemiske stoffer og produkter kan være forbundet med i det moderne industrielle samfund.

Lov om kemiske stoffer og produkter blev vedtaget i maj 1979. Bortset fra en mindre ændring i februar 1980 og en ændring af reglerne om godkendelsesordningen for bekæmpelsesmidler i lovens kapitel 7 er reglerne uændrede siden vedtagelsen af hovedloven i 1979. Denne revision er således baseret på næsten 10 års erfaringer i forbindelse med administration af loven. I denne periode er der samtidig sket en betydelig vækst i den videnskabelige viden med hensyn til kemiske stoffers påvirkning af menneskers sundhed og - ikke mindst - påvirkningen af planter og dyreliv.

Også i international sammenhæng er der sket en betydelig udvikling inden for den periode, hvor Kemikalieloven har virket. Ikke mindst har man inden for EF i stadigt stigende omfang fundet det nødvendigt at modernisere og udvide reguleringen af kemiske stoffer og produkter. Ændringen af lovens formålsbestemmelse skal ses på den baggrund. Hertil kommer et ønske om at sikre et bedre samspil mellem Kemikalieloven og andre miljølove, især Miljøbeskyttelsesloven.

Kemikalieloven udspringer i det væsentlige af de reguleringer af gifte og bekæmpelsesmidler, som tidligere fandtes i Giftloven og Bekæmpelsesmiddelloven, begge fra 1961. Disse love tog væsentligst sigte på at beskytte mennesker og husdyr mod akut forgiftning. Herudover skulle Bekæmpelsesmiddelloven også sikre midlernes effektivitet og nyttevirkning.

Miljøbeskyttelsesloven fra 1973 samlede og moderniserede regler, som tidligere fandtes i flere for- skellige love. Reguleringen af særligt forurenende virksomheder og anlæg, som nu findes i Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, tog sit udgangspunkt i en modernisering af de tidligere gældende Sundhedsvedtægter.

Miljøbeskyttelsesloven indeholdt, indtil Kemikalielovens ikrafttræden den 1. oktober 1980, en bestemmelse i § 7, hvorefter ministeren kunne fastsætte regler, hvorefter indførsel eller anvendelse af bestemte stoffer forbydes eller begrænses, såfremt sådanne stoffer må antages at være til skade for miljøet. Denne bestemmelse supplerede Giftlovens og Bekæmpelsesmiddellovens regler derved, at beskyttelseshensynet udstraktes til - udover menneskers og dyrs sundhed - også at gælde hensynet til miljøbeskyttelse, dog kun i tilfælde, hvor dette hensyn var af større betydning.

Kemikalielovens nugældende formålsbestemmelse forenede og udbyggede Giftlovens og Bekæmpelsesmiddellovens beskyttelseshensyn med hensynet til beskyttelse af miljøet i øvrigt, således som dette er beskrevet i Miljøbeskyttelseslovens § 1, stk. 1 og 2. Jf. bemærkningerne til § 1 i det oprindelige forslag til lov om kemiske stoffer og produkter (jf. Folketingstidende 1978/79, tillæg A, spalte 1384).

Den formålsbeskrivelse, som er angivet i dette forslag til revision af Kemikalieloven, indebærer, at der udtrykkeligt peges på sammenhængen mellem Kemikalielovens beskyttelseshensyn og miljøbeskyttelseshensynene efter Miljøbeskyttelsesloven samtidig med, at det angives, at den brede miljø- og sundhedsmæssige vurdering af kemiske stoffer og produkter skal foretages ud fra en vurdering af stoffernes og produkternes samlede kredsløb eller skæbne.

Denne betragtnings- og vurderingsmåde er i overensstemmelse med princippet om renere teknologi.

Det er erkendelsen af, at en forureningsbekæmpelse, som kun retter sig mod eet led i kredsløbet, f.eks. produktionsleddet, og betragter dette isoleret, måske blot medfører, at problemet flytter over i næste led i kredsløbet, som ligger bag princippet om renere teknologi.

Princippet om renere teknologi indebærer, at man søger at hindre, at forurening opstår, ikke alene i den primære produktionsproces, men også i senere led i vare- eller produktkredsløbet. Vægten lægges således på den forebyggende indsats til begrænsning af forurening, snarere end på den afhjælpende indsats i form af rensning og destruktion af forurenende stoffer og produkter.

Princippet om renere teknologi indebærer endvidere, at man så vidt muligt tilsigter at indbygge forureningsbegrænsning i selve produktionsteknologien.

For så vidt angår kemiske stoffer og produkter er hovedvirkemidlet i forbindelse med princippet om renere teknologi at søge at erstatte stoffer og produkter, som giver anledning til miljøbelastninger med mindre forurenende stoffer og produkter eller metoder.

Princippet om renere teknologi kan inden for Kemikalielovens område finde anvendelse i alle faser af stoffernes og produkternes kredsløb. I fremstillingsfasen, hvor stofferne og produkterne produceres og behandles. I anvendelsesfasen, hvor stofferne og produkterne bruges og forbruges, hvad enten anvendelsen finder sted i fremstillingsvirksomheder, som anvender stofferne og produkterne som rå- og hjælpestoffer, eller i husholdninger, hvor stofferne og produkterne indgår og forbruges. Eller i affalds- og genanvendelsesvirksomheder, hvor stofferne og produkterne destrueres, deponeres eller oparbejdes til råvarer for nye produkter.

Ved anvendelse af princippet om renere teknologi forstås efter denne lov alene krav om erstatning af miljømæssigt betænkelige stoffer, produkter m.v. med mindre betænkelige stoffer, produkter m.v. eller med metoder, der slet ikke indebærer anvendelse af kemiske stoffer, produkter m.v. Renere teknologi i form af direkte krav til anlæg og deres indretning henhører således under miljøbeskyttelseslovens område.

Princippet om renere teknologi fører altså - i forbindelse med den samlede betragtning af stoffernes og produkternes kredsløb - til, at der ved vurderingen af de stoffer og produkter, som fremstilles og anvendes i de varefremstillende virksomheder, må anlægges en samlet vurdering af de sundheds- og miljømæssige problemer, som de pågældende stoffer og produkter kan give anledning til i senere faser af kredsløbet.

Princippet om renere teknologi er også kommet til udtryk i Miljøbeskyttelsesloven. I forbindelse med ændringen af denne lov i 1986 blev der indsat en adgang til at ændre ældre godkendelsesvilkår, hvis der er udviklet mindre forurenende produktionsmetoder, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 5.

Også i forbindelse med meddelelse af nye miljøgodkendelser efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, vil princippet om renere teknologi blive anvendt i takt med opbygningen af det nødvendige teknologiske videngrundlag.

Princippet om anvendelse af renere teknologi skal ikke mindst ses i sammenhæng med de stadigt voksende problemer med bortskaffelsen af affald.

Den ændrede formålsbestemmelse i Kemikalieloven tilsigter at give en ramme for, at kemiske stoffer og produkter, som giver problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelsen, kan blive erstattet af stoffer og produkter eller metoder, som begrænser disse problemer. Dette fremgår af formålsbestemmelsens stk. 2.

Som det fremgår af bemærkningerne til bl.a. § 30 c og § 46 forudsættes det, at der med hjemmel i Kemikalieloven kan fastsættes regler, som i et vist omfang kan erstatte enkeltsagsbehandling med miljøgodkendelser af virksomheder eller anlæg. Sådanne generelle reguleringer efter Kemikalielovens kapitel 6 vil således kunne medvirke til en forenkling og smidiggørelse af godkendelsesordningen efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

Understregningen af, at vurderingen af den mulige sundhedsfare og miljøskade skal ske ud fra det helhedsperspektiv, som er angivet i kredsløbsbetragtningen af kemiske stoffer og produkter, indebærer også en markering af, at sundheds- og miljøskadebegrebet må ses i denne brede ramme.

Sundhedsbegrebet er ikke uforanderligt. Det påvirkes af levevilkår og kulturelle forhold, som er under stadig udvikling og forandring. Sundhedsbegrebet påvirkes også af den videnskabelige og medicinske udvikling. Visse lidelser og gener, som man tidligere ikke kendte oprindelsen til eller havde muligheder for at forebygge eller helbrede, og som man derfor affandt sig med, betragtes i dag som helbredsforringende eller sundhedstruende. Et eksempel herpå kan være overfølsomhedsreaktioner.

Samtidig er man i stigende grad blevet opmærksom på, at det ikke alene er intensiteten af de farer for den enkeltes helbred og sundhed, som kemiske stoffer og produkter kan frembyde, som må tages i betragtning. Også omfanget af den samlede belastning af befolkningens sundhed og levevilkår må vurderes. En sådan betragtning af sundhedsbegrebet tager ikke alene udgangspunkt i den akutte risiko for det enkelte individ, som i kortere tid udsættes for en påvirkning af et eller andet stof eller produkt, men inddrager også en statistisk vurdering af belastningen af befolkningens sundhed som helhed. Et sådant statistisk sundhedsbegreb kan ikke udpege den enkelte syge eller døde, men kan med stor sikkerhed angive, at en del at befolkningen bliver ramt af visse former for lidelser. Vurderingen af kræftfremkaldende stoffer eller produkter er et eksempel herpå. Eksemplet viser også, at sundhedsfaren ikke behøver at være akut for at skulle tages i betragtning. Netop i kræfteksemplet er det klart, at den langsigtede vurdering af en række påvirkninger af stoffet eller produktet spiller en afgørende rolle.

Den bredere vurdering af begrebet sundhedsfare harmonerer med en moderne betragtning af miljøbegrebet og dermed, hvad der skal forstås ved miljøskade.

Miljøskadebegrebet er under stadig udvikling ud fra samme synspunkter og forudsætninger, som er nævnt ovenfor i forbindelse med omtalen af sundhedsbegrebet. Det, der her særlig påkalder sig opmærksomhed, er den ophobning af miljøfremmede stoffer i naturen, som er en følge af det moderne industrialiserede samfund. Denne ophobning af stoffer, hidrørende fra mange forskellige kilder, er ofte den centrale skadeårsag i forbindelse med en langsigtet forringelse af vores natur og miljø. Tilsvarende må vurderingen af kemiske stoffers eller produkters skademulighed eller skadeevne tage hensyn til, ikke alene påvirkningen af de enkelte stoffer eller produkter, men til den samlede miljøpåvirkning af sådanne stoffer og produkter.

Kredsløbsperspektivet, som nu fremhæves i lovens formålsbestemmelse, er således i overensstemmelse med en moderne og langsigtet miljøpolitik, jf. den tilsvarende bestemmelse i Miljøbeskyttelseslovens § 1, stk. 2: »Loven skal særlig anvendes til at søge sikret de kvaliteter i de ydre omgivelser, som er af betydning for menneskers hygiejniske og rekreative levevilkår og for bevarelsen af et alsidigt dyre- og planteliv.«

Den kreds af hensyn, som kan varetages efter Kemikalieloven og Miljøbeskyttelsesloven stemmer således overens.

Til nr. 2

Ad § 7

Ændringen af § 7 er af redaktionel karakter, idet det præciseres, at loven, foruden de i § 3 nævnte kemiske stoffer og produkter også omfatter varer, som indeholder eller afgiver sådanne stoffer eller produkter. Jf. bemærkningerne til § 30.

Til nr. 3

Ad § 7a

Bestemmelsen i § 7a er indsat på baggrund af Rådets forordning (EØF) nr. 1734/88 af 16. juni 1988 om udførsel fra og indførsel til Fællesskabet af visse farlige kemikalier. Forordningen indfører en fælles anmelde- og oplysningsordning for visse kemikalier, som på grund af deres virkninger på menneskers sundhed eller på miljøet, er forbudt eller underkastet strenge restriktioner. Forordningen påbyder, at der gives oplysninger om disse kemikalier ved indførsel fra eller udførsel til lande, der ikke er medlem af EF. Forordningen træder i kraft den 22. juni 1989.

Forordningen er bindende i medlemslandene, herunder i Danmark, i alle enkeltheder.

Bestemmelsen i § 7a er indsat for at åbne mulighed for, at ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af denne og eventuelle fremtidige forordninger på Kemikalielovens område. Der henvises i øvrigt til ændringen af straffebestemmelsen i § 61 og § 61 a.

Til nr. 4

Ad § 8

Ændringen af bestemmelsen i § 8 er for det første en præcisering af, at varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter, efter loven er sidestillet med kemiske stoffer og produkter.

Desuden er bestemmelsens stk. 1 ændret i konsekvens af de ændrede regler om anmeldeordningen i lovens kapitel 3, jf. bemærkningerne til nr. 8 og 10.

Henvisningen til lovens kapitel 3 om anmeldeordningen er ophævet på grund af den ændrede udformning af disse bestemmelser. Som det fremgår af bemærkningerne hertil, findes det mest hensigtsmæssigt at udforme reglerne om anmeldepligt som bemyndigelsesregler, således at bestemmelserne løbende kan ajourføres som følge af ændringerne i EF's anmeldeordning. Det findes derfor heller ikke hensigtsmæssigt i § 8 direkte at lovfæste anmeldepligten i forbindelse med eksport, idet ministeren efter denne bestemmelse kan fastsætte regler herom.

Ændringen tilsigter således ikke at medføre nogen ændring af retstilstanden med hensyn til eksport.

Til nr. 5

Ad § 9

Ved ændringen i § 9 understreges, at der i forbindelse med regelfastsættelse efter loven skal ske forhandling med berørte statslige myndigheder, på samme måde som med landsomfattende erhvervs- og forbrugerorganisationer, herunder arbejdsmarkedets parter og de kommunale organisationer.

Arbejdsministeren er særligt fremhævet på grund af den nære sammenhæng, der er mellem Kemikalielovgivningen og Arbejdsmiljølovgivningen. I vidt omfang er der mulighed for en regulering af de samme stoffer og produkter (materialer) efter henholdsvis Kemikalieloven og Arbejdsmiljøloven. Af hensyn til brugerne, herunder virksomhederne, er det derfor nødvendigt at sikre en samordning inden der fastsættes regler, således at man undgår overlappende reguleringer.

Forhandlingerne om de regler, der agtes udstedt efter Kemikalieloven, vil praktisk kunne finde sted i forbindelse med den udbyggede koordinering, der er omtalt i de almindelige bemærkninger under afsnit 5.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 5, om forholdet til anden lovgivning.

Til nr. 6

Ad § 10 a

Bestemmelsen åbner mulighed for at etablere en positiv miljømærkeordning for varer og produkter. Miljømærket skal give forbrugerne en nem og pålidelig information om, at den pågældende vare opfylder væsentlige miljøkrav.

Formålet med en sådan miljømærkeordning er at give forbrugerne en bedre mulighed for at vælge miljøvenlige varer og produkter fremfor andre. Samtidig vil en sådan miljømærkeordning tilskynde producenter og forhandlere af de pågældende varer til at udvikle og markedsføre mere miljøvenlige varer og produkter.

Kemikalielovens § 10, stk. 3, som forbyder salg af kemiske stoffer eller produkter »under omstændigheder, der er egnet til at vildlede forbrugerne med hensyn til stoffets eller produktets anvendelse eller med hensyn til den risiko, der kan være forbundet med stoffet eller produktet«, har hindret, at producenter og forhandlere lovligt har kunnet reklamere med, at deres varer var »ufarlige«, »miljøvenlige«, »allergitestet« eller lignende.

Forbudet mod vildledende angivelser i § 10, stk. 3, ønskes opretholdt. Samtidig findes det imidlertid ønskeligt, at der åbnes mulighed for, at der efter saglige kriterier kan tildeles miljøvenlige varer og produkter et autoriseret miljømærke for at inddrage forbrugerne i det forebyggende miljøbeskyttelsesarbejde.

Ideelt set kunne man tænke sig, at det særlige miljømærke kun tildeltes varer, som udfra en samlet vurdering af alle miljømæssige forhold vedrørende varen måtte foretrækkes fremfor andre varer af samme art. En total vurdering af alle miljømæssige forhold vedrørende en given vare - og alle sammenlignelige varer - ville imidlertid stille krav om så omfattende og ressourcekrævende undersøgelser og vurderinger, at det næppe er gennemførligt.

En miljømærkeordning kan imidlertid godt forene kravet om saglig forsvarlighed og praktisk gennemførlighed uden, at den skal basere sig på en sådan total vurdering.

Et mindre ambitiøst kriterium for tildeling af miljømærket kunne være, at man fokuserede på et enkelt eller nogle få miljømæssige forhold af væsentlig betydning. F.eks. kunne man ved vurdering af batterier lægge vægt på indholdet af kviksølv eller andre tungmetaller. Efter dette væsentlighedsprincip har man opbygget tilsvarende miljømærkeordninger i udlandet f.eks. den tyske »Blaue Engel«-ordning.

En anden måde at gribe sagen an på kunne være at tage udgangspunkt i de grænseværdier og kriterier, som allerede er fastsat eller bliver fastsat i love og bekendtgørelser. Eventuelt suppleret med vejledende normer udarbejdet af miljømyndighederne.

Det forudsættes, at den traditionelle regulering efter Kemikalielovens regler kan samvirke med miljømærkeordningens administration. Således kan ansøgninger om miljømærke medvirke til, at der fastsættes generelle normer for det pågældende produktområde, ligesom sådanne generelle normer igen kan danne grundlag for tildeling af miljømærke.

Administrationen af miljømærket tænkes placeret under et nævn. Sammensætningen af nævnet forudsættes at ske efter indstilling fra myndigheder, berørte brancher og organisationer.

Gebyr opkrævet for ansøgning om og brug af miljømærket skal finansiere nævnets virksomhed, tilsyn og kontrol samt den forsknings- og udredningsvirksomhed, der er nødvendig til støtte for administrationen af ordningen.

Til nr. 7-10

Ad §§ 11-12

Ændringen af disse bestemmelser er en konsekvens af EF-domstolens dom af 14. oktober 1987 vedrørende Danmarks gennemførelse af anmeldereglerne i Rådets direktiv om 6. ændring af direktivet om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (6. ændring af 67-direktivet).

Hovedindholdet i den hidtidige danske anmeldeordning er, at stoffer, der ikke var markedsført i Danmark inden Kemikalielovens ikrafttræden, betragtes som nye i Danmark, og derfor skal anmeldes til de danske myndigheder. Endvidere betragtes gamle stoffer, der sælges til væsentligt ændret anvendelse eller i væsentligt forøget mængde, som anmeldelsespligtige. EF's anmeldeordning benytter en anden afgrænsning for, hvornår et stof betragtes som nyt, ligesom EF betragter hele det fælles marked som eet anmeldeområde.

Dommen udtaler, at den særlige danske anmeldeordning foreskriver en mere vidtgående anmeldepligt end direktivet, som efter domstolens opfattelse udtømmende angiver, hvilke stoffer, der kan kræves anmeldt. Som følge heraf kan den særlige danske anmeldeordning ikke opretholdes.

På denne baggrund er lovens bestemmelser om anmeldelse af nye kemiske stoffer ændret og samlet i §§ 11-12. Ændringerne åbner mulighed for at bringe de danske anmelderegler ved markedsføring i Danmark i fuld overensstemmelse med EF's anmeldeordning, hvilket ministeren agter at gøre ved fastsættelse af bekendtgørelse herom.

Under hensyn til, at det forventes, at direktivets bestemmelser om anmeldelse vil blive revideret inden for de nærmeste år, har man imidlertid ikke fundet det hensigtsmæssigt at fastsætte de detaljerede regler i selve lovteksten, men blot at skabe de nødvendige lovgivningsmæssige rammer for, at EF's anmeldeordning kan implementeres i fuldt omfang.

De ændringer i EF's anmeldeordning, der evt. kan komme på tale, og hvorom der har været ført indledende forhandliger mellem medlemslandene, vil i givet fald blive fastsat ved en 7. ændring af 67-direktivet.

Lovforslagets § 11 vedrører, hvornår et stof skal betragtes som nyt og derfor undersøges med henblik på at belyse stoffets virkninger på sundheden og miljøet. Nye stoffer skal anmeldes i overensstemmelse med bestemmelserne i lovens § 12.

Ændringen i § 11, stk. 1 er en redaktionel konsekvens af, at systematikken i kapitlet er revideret.

Ændringen af § 11, stk. 2 er en konsekvens af EF-domstolens afgørelse vedrørende den danske anmeldeordning. Direktivet fastsætter, at stoffer, der ikke er markedsført i fællesmarkedet senest den 18. september 1981, skal betragtes som nye.

Ifølge de hidtidige danske regler var datoen for ikrafttræden af Kemikalieloven, den 1. oktober 1980, skæringsdato for, hvornår stoffer betragtedes som nye i Danmark.

EF-domstolens afgørelse lød på, at Danmark ved den bredere afgræsning af, hvilke stoffer, der betragtes som nye, foreskriver en mere vidtgående anmeldepligt end direktivet. Som følge af dommen ændres skæringsdatoen for, hvornår stoffer betragtes som nye. Herefter er stoffer, der markedsføres efter den 18. september 1981, nye stoffer.

I EF har man imidlertid fundet det uhensigtsmæssigt og arbejdskrævende at basere afgørelsen af, om et stof er nyt eller gammelt på, om stoffet har været markedsført før eller efter en vis skæringsdato.

Derfor har EF-Kommissionen besluttet, at afgrænsningen mellem nye og gamle stoffer fremover skal bero på, om stoffet er optaget på en særlig fortegnelse over gamle stoffer. Denne fortegnelse indeholder 100.115 stoffer og benævnes EINECS (European Inventory of Existing Commercial Chemical Substances). EINECS-fortegnelsen er i 1987 udkommet på engelsk, men er endnu ikke offentliggjort i EF-Tidende, og derfor ikke trådt i kraft endnu. Efter offentliggørelsen af fortegnelsen i EF-Tidende vil kriteriet for, hvornår et stof anses for nyt være, at stoffet ikke er optaget på fortegnelsen.

Det foreslåede stk. 3 skal åbne mulighed for, at ministeren kan bestemme, at EINECS-fortegnelsen, når denne træder i kraft, bliver grundlaget for, om et stof skal anses for nyt.

Det tidligere stk. 3 ophæves, da EF-domstolen fastslog, at denne bestemmelse var i strid med direktivet.

Bestemmelsen i § 12, stk. 1 åbner mulighed for, at ministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører af nye stoffer skal indgive anmeldelse inden markedsføring. Ifølge EF-direktivet skal et nyt kemisk stof inden markedsføring anmeldes i det EF-land, hvor det er fremstillet eller hvortil det importeres fra et land udenfor EF-området.

Indholdet af bestemmelsen i den ny § 12, stk. 2 svarer til indholdet i de hidtidige bestemmelser i § 12, stk. 3 og § 14.

Ifølge § 12, stk. 2 kan ministeren fastsætte, at et nyt stof først må markedsføres et vist antal dage efter, at en fuldstændig anmeldelse er indgivet. Fristen vil i overensstemmelse med EF-direktivet fortsat være 45 dage efter indgivelsen af anmeldelsen.

Såfremt den indsendte anmeldelse er mangelfuld, kan ministeren bestemme, at stoffet eller produktet først må markedsføres 45 dage efter, at de manglende oplysninger er modtaget. I forbindelse med de indledende forhandlinger om en 7. ændring af direktivet overvejes det at forlænge denne frist til 60 dage. 45-dages reglen er derfor ikke lovfæstet.

Med bestemmelsen i den ny § 12, stk. 3 kan ministeren fastsætte regler om, hvilke oplysninger en fuldstændig anmeldelse skal indeholde, samt om anmeldelsens indhold og form.

Bestemmelsen udtrykker af lovtekniske grunde ikke EF-direktivets bestemmelser så detaljeret som tidligere, men bestemmelsen skal fortsat implementere EF-direktivets bestemmelser om, hvad en fuldstændig anmeldelse skal indeholde.

Anmeldelsen skal bl.a. indeholde oplysninger om stoffets navn og identitet, anvendelse, metoder til stoffets påvisning, nødvendige forsigtighedsforanstaltninger og eventuelle bortskaffelsesmuligheder. Endvidere skal anmeldelsen indeholde oplysninger om de foretagne undersøgelser vedrørende stoffets fysiske og kemiske egenskaber og mulige farlige virkninger på sundheden og mulige skadelige virkninger på miljøet, herunder beskrivelse af de anvendte undersøgelsesmetoder. Endelig skal anmeldelsen indeholde forslag til eventuel klassificering og mærkning, jf. lovens kapitel 4.

Ministeren kan på grundlag af de oplysninger, der er meddelt i anmeldelsen stille krav om yderligere undersøgelser.

I forbindelse med de indledende forhandlinger om 7. ændring af direktivet, er der overvejelser om, at anmeldelsen tillige skal ledsages af et særligt oplysningsblad, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 22 a. Endvidere foregår der løbende en ajourføring af de undersøgelsesmetoder, der ifølge EF-direktivet skal benyttes ved undersøgelser af nye stoffers sundheds- og miljøfarlige egenskaber.

Bestemmelsen i den nye § 12, stk. 4 er identisk med den tidligere § 16. Bestemmelsen fastsætter i overensstemmelse med EF-direktivet, at enhver producent eller importør, der har anmeldt et nyt stof her i landet, skal underrette ministeren om væsentlige nye oplysninger, herunder for eksempel ny viden om stoffets virkning på sundhed eller miljø og nye anvendelser af stoffet.

Bestemmelsen i den nye § 12, stk. 5 indeholder en generel bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om indhold og omfang af anmeldeordningen. Som nævnt vil ordningens indhold og omfang blive fastsat i overensstemmelse med de gældende EF-regler, dvs. for tiden 6. ændring af 67-direktivet.

Af bemærkningerne til lovforslagets § 12, stk. 1 fremgår det, at EF-direktivet fastsætter, at et nyt kemisk stof inden markedsføring skal anmeldes i det EF-land, hvor det er fremstillet eller hvortil det importeres fra et land udenfor EF-området.

Erfaringerne med EF's anmeldeordning, der har været i kraft siden september 1981, viser, at de nye stoffer fortrinsvis markedsføres i de store EF-lande. Danmark vil dog for samtlige de stoffer, der anmeldes i et af de øvrige EF-lande, modtage de oplysninger, som er indeholdt i anmeldelsen, idet en genpart eller et resume via EF-Kommissionen bliver tilsendt samtlige medlemslande. Ethvert medlemsland vil således selv have mulighed for at reagere overfor det medlemsland, der har modtaget anmeldelsen, hvis oplysningerne i anmeldelsen findes utilstrækkelige.

Den ovenfor beskrevne procedure vil give danske myndigheder oplysninger om mulige sundheds- og miljøfarer ved de nye stoffer, der markedsføres i hele EF-området.

Herudover kan de danske myndigheder i medfør af de gældende oplysningsregler i lovens § 42 skaffe sig overblik over, hvilke af disse stoffer, der efterfølgende markedsføres i Danmark. De danske oplysningsregler i § 42 anfægtes ikke af dommen, idet domstolen udtaler, at sådanne oplysningsordninger ikke strider mod direktivet, sålænge oplysningsordningen ikke gøres til en betingelse for markedsføring.

Ministeren kan endvidere i overenstemmelse med direktivet fastsætte undtagelser fra anmeldeordningen. Det drejer sig f.eks. om visse stoffer til forsknings- og analyseformål samt visse polymere.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Stk. 2. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende bestemmelser i loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 26. august 1987, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter hidtil gældende regler.

Stk. 3. Sager, der ved lovens ikrafttræden er under behandling i Miljøankenævnet, færdigbehandles efter hidtil gældende regler.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 2. Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.

Stk. 2. Undtaget er

1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning,

2) arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, jf. dog § 59, stk. 1-3,

3) arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

Stk. 3. Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2

1) § 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, §§ 30-36 om leverandører m.fl. og § 37 om bygherrer m.v.,

2) §§ 38 og 39, for så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede arbejder, samt § 41,

3) §§ 45-47 om tekniske hjælpemidler m.v.,

4) kapitel 8 om stoffer og materialer,

5) § 58 om vejtransport.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Stk. 2. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende bestemmelser i loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 26. august 1987, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter hidtil gældende regler.

Stk. 3. Sager, der ved lovens ikrafttræden er under behandling i Miljøankenævnet, færdigbehandles efter hidtil gældende regler.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

Kapitel 3

Anmeldelse af kemiske stoffer

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

Kapitel 4

Leverandører, installatører, reparatører og planlæggere m.fl.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

Kapitel 5

Salg m.v. af giftige stoffer og produkter

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

Kapitel 6

Begrænsning af forekomst og anvendelse af kemiske stoffer. Kemiske produkters sammensætning

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

Kapitel 7

Godkendelse af kemiske stoffer og produkter til særlige formål

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 7. De bestemmelser, der efter anden lovgivning gælder for kemiske stoffer og produkter, berøres ikke af denne lov, som kun anvendes på kemiske stoffer og produkter i det omfang, hvor anden lovgivning ikke indeholder bestemmelser herom.

Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 3 finder anvendelse, selv om der i anden lovgivning er fastsat regler om anmeldelse af kemiske stoffer. Kapitel 3 gælder dog ikke for kemikalieaffald eller for kemiske stoffer, der udelukkende sælges, importeres eller anvendes som eller i lægemidler, som tilsætningsstoffer til levnedsmidler eller som tilsætningsstoffer til foderstoffer, medmindre ministeren bestemmer andet.

3. Efter § 7 indsættes

»§ 7 a. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende de af denne lov omfattede kemiske stoffer, produkter og varer.«

4. § 8 affattes således

»§ 8. Loven gælder ikke for kemiske stoffer og produkter, der eksporteres, medmindre ministeren bestemmer andet. Det samme gælder for varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.

Stk. 2. Loven gælder ikke for kemiske stoffer og produkter, der er fremstillet i udlandet og som kun føres gennem landet som transitgods. Det samme gælder for varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.«

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

Kapitel 8

Oplysnings- og undersøgelsespligt

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 8. Loven gælder ikke for kemiske stoffer og produkter, der eksporteres, medmindre ministeren bestemmer andet. Bestemmelserne i kapitel 3 gælder dog også for det stof, der eksporteres, enten som et kemisk stof eller som bestanddel af et kemisk produkt, såfremt stoffet ikke inden den 1. oktober 1980 har været fremstillet her i landet.

Stk. 2. Loven gælder ikke for kemiske stoffer og produkter, der er fremstillet i udlandet, og som kun føres gennem landet som transitgods eller oplagres her i landet som transitgods.

5. I § 9 ændres: »og de kommunale organisationer« til: »de kommunale organisationer samt arbejdsministeren og andre berørte statslige myndigheder.«

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 9. Inden miljøministeren fastsætter regler i medfør af loven, forhandler ministeren med de nærmest interesserede landsomfattende erhvervs- og forbrugerorganisationer, herunder arbejdsmarkedets parter, og de kommunale organisationer.

6. Efter § 10 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 2 a.

Miljømærke.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 10 a. Ministeren kan fastsætte regler om opnåelse af ret til at anvende et miljømærke i forbindelse med salg af kemiske stoffer og produkter samt af andre varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter. Ministeren kan herunder fastsætte regler om betingelser for at anvende mærket, om mærkets udformning og anbringelse på varen.

Stk. 2. Ministeren kan henlægge administrationen af miljømærket til et særligt nævn. Ministeren kan fastsætte regler om udpegning af medlemmer til nævnet, herunder om, hvilke myndigheder og organisationer der indstiller medlemmer til nævnet. Ministeren fastsætter forretningsordenen for nævnet.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyrer for behandlingen af ansøgninger og for anvendelse af det særlige miljømærke.

Stk. 4. Gebyrerne kan anvendes til dækning af udgifterne ved

1) nævnets virksomhed,

2) tilsyn og kontrol med miljømærkeordningen og

3) forsknings- og udredningsprojekter til støtte for administrationen af miljømærket.«

8. I § 11, stk. 1, ændres »§ 13« til: »§ 12, stk. 3«.

9. § 11, stk. 2 og 3, affattes således

»Stk. 2. Et kemisk stof anses for nyt, når det ikke senest den 18. september 1981 har været solgt i eller importeret til et land, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber. Dette gælder såvel for rene kemiske stoffer som for stoffer, der er en bestanddel af kemiske produkter.

Stk. 3. Ministeren kan udarbejde en fortegnelse over de stoffer, som efter stk. 2 ikke skal anses som nye.«

10. § 12 affattes således

»§ 12. Enhver producent eller importør, der vil sælge eller importere et nyt kemisk stof, jf. § 11, skal inden markedsføring indgive anmeldelse herom efter regler fastsat af ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at stoffer tidligst må markedsføres efter udløbet af en nærmere angivet frist, regnet fra modtagelsen af anmeldelsen.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som anmeldelsen skal indeholde, og om anmeldelsens form, herunder at anmeldelsen skal indgives på et særligt skema.

Stk. 4. Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som er anmeldt efter stk. 1, skal underrette ministeren om væsentlige ændringer i eller tilføjelser til de allerede indsendte oplysninger.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og omfang af anmeldeordningen efter stk. 1, herunder om undtagelser fra denne.«

11. §§ 13-18 ophæves.

12. I § 20 ophæves stk. 2 og 3.

13. I § 20 indsættes som nyt stk. 2

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om klassificering af farlige stoffer og produkter i fareklasser.«

14. I § 22, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

15. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om anden mærkning af kemiske stoffer og produkter end den i stk. 1 nævnte faremærkning.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

16. § 22, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, affattes således

»Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om mærkning af emballagen. Der kan herunder stilles krav til etikettens udformning, om anvendelse af risikoangivelser, sikkerhedsforskrifter, indholdsdeklarationer og brugsanvisninger på etiketten samt om, hvilke andre sprog der i særlige tilfælde kan anvendes ved mærkning af emballagen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at emballagen skal være forsynet med følbar advarselsmærkning.

Stk. 5. Ministeren kan i øvrigt fastsætte regler om mærkning af andre varer end de i stk. 1 nævnte, når varen indeholder eller afgiver et kemisk stof eller produkt, hvis egenskaber gør en sådan mærkning påkrævet.«

17. Efter § 22 indsættes

»§ 22 a. Ministeren kan fastsætte regler om, at et kemisk stof eller produkt ved salg skal være ledsaget af et oplysningsblad med indholdsdeklarationer, risikoangivelser, sikkerhedsforskrifter og lignende.«

18. Kapitel 5 affattes således

»Kapitel 5

Salg af giftige stoffer og produkter m.v.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 10 a. Ministeren kan fastsætte regler om opnåelse af ret til at anvende et miljømærke i forbindelse med salg af kemiske stoffer og produkter samt af andre varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter. Ministeren kan herunder fastsætte regler om betingelser for at anvende mærket, om mærkets udformning og anbringelse på varen.

Stk. 2. Ministeren kan henlægge administrationen af miljømærket til et særligt nævn. Ministeren kan fastsætte regler om udpegning af medlemmer til nævnet, herunder om hvilke myndigheder og organisationer, der indstiller medlemmer til nævnet. Ministeren fastsætter forretningsordenen for nævnet.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyrer for behandlingen af ansøgninger og for anvendelse af det særlige miljømærke.

Stk. 4. Gebyrerne kan anvendes til dækning af udgifterne ved

1) nævnets virksomhed,

2) tilsyn og kontrol med miljømærkeordningen og

3) forsknings- og udredningsprojekter til støtte for administrationen af miljømærket.«

7. I § 11, stk. 1, ændres »§ 13« til: »§ 12, stk. 3«.

8. § 11, stk. 2 og 3, affattes således

»Stk. 2. Et kemisk stof anses for nyt, når det ikke senest den 18. september 1981 har været solgt i eller importeret til et land, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber. Dette gælder såvel for rene kemiske stoffer som for stoffer, der er en bestanddel af kemiske produkter.

Stk. 3. Ministeren kan udarbejde en fortegnelse over de stoffer, som efter stk. 2 ikke skal anses som nye.«

9. § 12 affattes således

»§ 12. Enhver producent eller importør, der vil sælge eller importere et nyt kemisk stof, jf. § 11, skal inden markedsføring indgive anmeldelse herom efter regler fastsat af ministeren.«

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at stoffer tidligst må markedsføres efter udløbet af en nærmere angivet frist, regnet fra modtagelsen af anmeldelsen.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som anmeldelsen skal indeholde, og om anmeldelsens form, herunder at anmeldelsen skal indgives på et særligt skema.

Stk. 4. Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som er anmeldt efter § 12, stk. 1, skal underrette ministeren om væsentlige ændringer i eller tilføjelser til de allerede indsendte oplysninger.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og omfang af anmeldeordningen efter stk. 1, herunder om undtagelser fra denne.'

10. §§ 13-18 ophæves.

11. I § 20 ophæves stk. 2 og 3.

12. I § 20 indsættes som nyt stk. 2

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om klassificering af farlige stoffer og produkter i fareklasser.«

13. I § 22, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

14. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om anden mærkning af kemiske stoffer og produkter end den i stk. 1 nævnte faremærkning.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

15. § 22, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, affattes således

»Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om mærkning af emballagen. Der kan herunder stilles krav til etikettens udformning, om anvendelse af risikoangivelser, sikkerhedsforskrifter, indholdsdeklarationer og brugsanvisninger på etiketten, samt om hvilke andre sprog, der i særlige tilfælde kan anvendes ved mærkning af emballagen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at emballagen skal være forsynet med følbar advarselsmærkning.

Stk. 5. Ministeren kan i øvrigt fastsætte regler om mærkning af andre varer, end de i stk. 4 nævnte, når varen indeholder eller afgiver et kemisk stof eller produkt, hvis egenskaber gør en sådan mærkning påkrævet.«

16. Efter § 22 indsættes

»§ 22 a. Ministeren kan fastsætte regler om, at et kemisk stof eller produkt ved salg skal være ledsaget af et oplysningsblad med indholdsdeklarationer, risikoangivelser, sikkerhedsforskrifter og lignende.«

17. Kapitel 5 affattes således

»Kapitel 5

Salg af giftige stoffer og produkter m.v.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 10 a. Ministeren kan fastsætte regler om opnåelse af ret til at anvende et miljømærke i forbindelse med salg af kemiske stoffer og produkter samt af andre varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter. Ministeren kan herunder fastsætte regler om betingelser for at anvende mærket, om mærkets udformning og anbringelse på varen.

Stk. 2. Ministeren kan henlægge administrationen af miljømærket til et særligt nævn. Ministeren kan fastsætte regler om udpegning af medlemmer til nævnet, herunder om hvilke myndigheder og organisationer, der indstiller medlemmer til nævnet. Ministeren fastsætter forretningsordenen for nævnet.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyrer for behandlingen af ansøgninger og for anvendelse af det særlige miljømærke.

Stk. 4. Gebyrerne kan anvendes til dækning af udgifterne ved

1) nævnets virksomhed,

2) tilsyn og kontrol med miljømærkeordningen og

3) forsknings- og udredningsprojekter til støtte for administrationen af miljømærket.«

7. I § 11, stk. 1, ændres »§ 13« til: »§ 12, stk. 3«.

8. § 11, stk. 2 og 3, affattes således

»Stk. 2. Et kemisk stof anses for nyt, når det ikke senest den 18. september 1981 har været solgt i eller importeret til et land, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber. Dette gælder såvel for rene kemiske stoffer som for stoffer, der er en bestanddel af kemiske produkter.

Stk. 3. Ministeren kan udarbejde en fortegnelse over de stoffer, som efter stk. 2 ikke skal anses som nye.«

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 10 a. Ministeren kan fastsætte regler om opnåelse af ret til at anvende et miljømærke i forbindelse med salg af kemiske stoffer og produkter samt af andre varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter. Ministeren kan herunder fastsætte regler om betingelser for at anvende mærket, om mærkets udformning og anbringelse på varen.

Stk. 2. Ministeren kan henlægge administrationen af miljømærket til et særligt nævn. Ministeren kan fastsætte regler om udpegning af medlemmer til nævnet, herunder om, hvilke myndigheder og organisationer der indstiller medlemmer til nævnet. Ministeren fastsætter forretningsordenen for nævnet.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyrer for behandlingen af ansøgninger og for anvendelse af det særlige miljømærke.

Stk. 4. Gebyrerne kan anvendes til dækning af udgifterne ved

1) nævnets virksomhed,

2) tilsyn og kontrol med miljømærkeordningen og

3) forsknings- og udredningsprojekter til støtte for administrationen af miljømærket.«

8. I § 11, stk. 1, ændres »§ 13« til: »§ 12, stk. 3«.

9. § 11, stk. 2 og 3, affattes således

»Stk. 2. Et kemisk stof anses for nyt, når det ikke senest den 18. september 1981 har været solgt i eller importeret til et land, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber. Dette gælder såvel for rene kemiske stoffer som for stoffer, der er en bestanddel af kemiske produkter.

Stk. 3. Ministeren kan udarbejde en fortegnelse over de stoffer, som efter stk. 2 ikke skal anses som nye.«

10. § 12 affattes således

»§ 12. Enhver producent eller importør, der vil sælge eller importere et nyt kemisk stof, jf. § 11, skal inden markedsføring indgive anmeldelse herom efter regler fastsat af ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at stoffer tidligst må markedsføres efter udløbet af en nærmere angivet frist, regnet fra modtagelsen af anmeldelsen.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som anmeldelsen skal indeholde, og om anmeldelsens form, herunder at anmeldelsen skal indgives på et særligt skema.

Stk. 4. Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som er anmeldt efter stk. 1, skal underrette ministeren om væsentlige ændringer i eller tilføjelser til de allerede indsendte oplysninger.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og omfang af anmeldeordningen efter stk. 1, herunder om undtagelser fra denne.«

11. §§ 13-18 ophæves.

12. I § 20 ophæves stk. 2 og 3.

13. I § 20 indsættes som nyt stk. 2

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om klassificering af farlige stoffer og produkter i fareklasser.«

14. I § 22, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

15. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om anden mærkning af kemiske stoffer og produkter end den i stk. 1 nævnte faremærkning.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

16. § 22, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, affattes således

»Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om mærkning af emballagen. Der kan herunder stilles krav til etikettens udformning, om anvendelse af risikoangivelser, sikkerhedsforskrifter, indholdsdeklarationer og brugsanvisninger på etiketten samt om, hvilke andre sprog der i særlige tilfælde kan anvendes ved mærkning af emballagen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at emballagen skal være forsynet med følbar advarselsmærkning.

Stk. 5. Ministeren kan i øvrigt fastsætte regler om mærkning af andre varer end de i stk. 1 nævnte, når varen indeholder eller afgiver et kemisk stof eller produkt, hvis egenskaber gør en sådan mærkning påkrævet.«

17. Efter § 22 indsættes

»§ 22 a. Ministeren kan fastsætte regler om, at et kemisk stof eller produkt ved salg skal være ledsaget af et oplysningsblad med indholdsdeklarationer, risikoangivelser, sikkerhedsforskrifter og lignende.«

18. Kapitel 5 affattes således

»Kapitel 5

Salg af giftige stoffer og produkter m.v.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 11. Et nyt kemisk stof må ikke sælges eller importeres, før producenten eller importøren har foranstaltet undersøgelser til at belyse stoffets virkinger på sundheden og miljøet, jf. § 13.

Stk. 2. Et kemisk stof anses for nyt, når det ikke inden den 1. oktober 1980 har været solgt her i landet eller importeret her til landet enten som et kemisk stof eller som bestanddel af et kemisk produkt.

Stk. 3. De bestemmelser, der gælder for et nyt kemisk stof, anvendes også på et kemisk stof, som inden den 1. oktober 1980 har været solgt her i landet eller importeret her til landet, hvis det efter denne dato sælges eller importeres til væsentligt ændret anvendelse eller i væsentligt forøgede mængder.

9. § 12 affattes således

»§ 12. Enhver producent eller importør, der vil sælge eller importere et nyt kemisk stof, jf. § 11, skal inden markedsføring indgive anmeldelse herom efter regler fastsat af ministeren.«

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at stoffer tidligst må markedsføres efter udløbet af en nærmere angivet frist, regnet fra modtagelsen af anmeldelsen.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som anmeldelsen skal indeholde, og om anmeldelsens form, herunder at anmeldelsen skal indgives på et særligt skema.

Stk. 4. Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som er anmeldt efter § 12, stk. 1, skal underrette ministeren om væsentlige ændringer i eller tilføjelser til de allerede indsendte oplysninger.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og omfang af anmeldeordningen efter stk. 1, herunder om undtagelser fra denne.'

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 12. Enhver producent eller importør, der vil sælge eller importere et nyt kemisk stof, jf. § 11, skal indgive anmeldelse herom efter regler fastsat af miljøministeren.

Stk. 2. Anmeldelsespligten omfatter ikke det anmeldte stof, som efter videresalg anvendes til at fremstille et kemisk produkt.

Stk. 3. Stoffet eller produktet må tidligst sælges eller importeres 45 dage efter, at anmeldelsen er modtaget, jf. dog § 14, stk. 2.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke gælder for nærmere angivne nye stoffer, der sælges eller importeres i små mængder.

10. §§ 13-18 ophæves.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

Kapitel 13

Straf og ikrafttræden m.v.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§§ 13-15 ophæves, idet indholdet af bestemmelserne er samlet i bemyndigelsesbestemmelserne i § 12, jf. § 12, stk. 5.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 13. Anmeldelse efter § 12, stk. 1, skal indeholde oplysninger om

1) stoffets navn og kemiske identitet, indhold af urenheder, den årlige mængde af stoffet, der påtænkes solgt eller importeret, den eller de påtænkte anvendelser af stoffet,

2) metoder til stoffets påvisning, nødvendige forsigtighedsforanstaltninger, bortskaffelsesmuligheder samt

3) foretagne undersøgelser med angivelse af de anvendte undersøgelsesmetoder vedrørende stoffets fysiske og kemiske egenskaber og vedrørende dets mulige skadelige virkninger på sundheden og miljøet.

Stk. 2. På grundlag af de foretagne undersøgelser skal anmeldelsen indeholde forslag til eventuel klassificering og mærkning af stoffet, jf. kapitel 4.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelsens indhold og form, herunder om, at anmeldelsen indgives på et særligt skema.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 14. Ministeren skal inden udløbet af den i § 12, stk. 3, nævnte frist påse, at anmeldelsen opfylder kravene efter § 13.

Stk. 2. Hvis en anmeldelse er mangelfuld eller fejlagtig, kan ministeren påbyde, at stoffet eller produktet tidligst må sælges eller importeres 45 dage efter, at de oplysninger, som anmeldelsen skal indeholde efter § 13, er modtaget.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 15. Et kemisk stof, som er anmeldt efter § 12, stk. 1, må kun sælges under den klassificering og med den mærkning, som er foreslået ved anmeldelsen, medmindre ministeren påbyder anden klassificering og mærkning.

16. Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som er anmeldt efter § 12, stk.1, skal underrette ministeren om væsentlige ændringer i eller tilføjelser til de allerede indsendte oplysninger.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§§ 17 og 18 ophæves som en konsekvens af EF-domstolens afgørelse vedrørende de danske anmelderegler.

Til nr. 11 og 12

Ad § 20

Begrundelsen for ændringen af § 20, stk. 2, er, at det i lighed med, hvad der er opført i forbindelse med anmeldereglerne, jf. bemærkningerne til §§ 11 og 12, findes mest hensigtsmæssigt at udforme bestemmelserne om klassificering i fareklasser som en bemyndigelsesbestemmelse. Dette muliggør, at ministeren løbende kan ajourføre betegnelsen for gældende fareklasser med EF-direktiverne herom.

Til nr. 13-15

Ad § 22

I § 22 er der foretaget mindre ændringer. Således er der åbnet mulighed for, at der kan fastsættes regler om, at kemiske stoffer og produkter kan mærkes på anden måde end med den i § 22, stk. 1, nævnte faremærkning. Baggrunden for denne ændring er overvejelser i EF om at indføre en særlig mærkning, som angiver, at stoffer og produkter, som endnu ikke er tilbundsgående undersøgt, mærkes med en oplysning herom.

Desuden er der med den ændrede formulering af § 22, stk. 4 skabt hjemmel til, at der kan fastsættes regler om, at emballage skal være forsynet med følbar advarselsmærkning.

Den regel, der tidligere fandtes i § 22, stk. 4, om mærkning af andre end de i § 3 nævnte kemiske stoffer og produkter, findes nu i stk. 5 til § 22. Bestemmelsen er omformuleret i overensstemmelse med den sprogbrug, som er gennemført i lovforslaget, jf. bemærkningerne til § 30.

Betegnelsen for »andre end de i § 3, stk. 2, nævnte produkter, der indeholder kemiske stoffer« er herefter »varer«.

Til nr. 16

Ad § 22 a

Bestemmelsen i § 22 a giver mulighed for, at kemiske stoffer, produkter og varer, der indeholder eller afgiver et kemisk stof eller produkt, ved salg skal være ledsaget af et oplysningsblad.

Oplysningsbladet skal være et supplement til den advarselsetiket på emballagen, som farlige kemiske stoffer og produkter skal være forsynet med, jf. lovens kapitel 4. Advarselsetiketten giver forbrugeren eller arbejdstageren en ganske kortfattet information om stoffets eller produktets sundhedsfarlige egenskaber og om evt. sikkerhedsforskrifter ved opbevaring eller brug.

Bestemmelsen om oplysningsblad er nødvendig for at implementere EF-direktiv af 7. juni 1988 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige produkter, hvori en sådan mere udbygget informationsordning fastsættes.

Bemyndigelsen i § 22 a tager sigte på gennemførelsen af direktivbundne krav om sådanne oplysningsblade.

På oplysningsbladet kan der gives oplysninger om sikkerhedsforskrifter og anvisninger på bortskaffelse, samt oplysninger om sammensætning af produktet eller varen, samt om stoffets, produktets eller varens sundheds- og miljøfarlige egenskaber.

For så vidt angår reglerne om hjemmelen til at fastsætte krav om bindende brugsanvisninger i § 30 a, skal det bemærkes, at et eventuelt krav om oplysningsblade efter § 22 a og et eventuelt krav om brugsanvisning efter § 30 a i forbindelse med samme stof, produkt eller vare vil blive udformet som krav, som kan opfyldes ved et dokument.

Den nærmere udformning af disse oplysningsblade vil blive fastlagt ved forhandling mellem EF-landene.

Til nr. 17

Ad kapitel 5

Reglerne i kapitel 5 er i det store og hele videreført uændret fra Giftloven fra 1961 (Lov om gifte og sundhedsfarlige stoffer). I forbindelse med denne revision af Kemikalieloven har man fundet det hensigtsmæssigt at foretage en omredigering af dette kapitel med henblik på at tilvejebringe en klarere og mere overskuelig systematik i reglerne. Indholdsmæssigt er reglerne i det væsentlige uændrede i forhold til tidligere.

Ad § 24

Bestemmelserne i § 24, stk. 1, fastslår, at meget giftige og giftige stoffer og produkter som hovedregel kun kan sælges mod rekvisition. Kun til den kreds af virksomheder, institutioner og personer, der er nævnt i § 25, stk. 1, kan disse stoffer sælges uden rekvisition.

Hovedsigtet med rekvisitionsordningen er som hidtil at kontrollere og begrænse salget af disse giftige stoffer og produkter til private.

Rekvisitionsordningen beskrives nærmere i stk. 2 til 5.

Ad § 25

I § 25, stk. 1, beskrives de virksomheder, institutioner og personer, som uden rekvisition kan købe meget giftige og giftige stoffer og produkter. Denne kreds af virksomheder mv. er den samme som den, der efter de gældende regler kan købe disse gifte uden rekvisition. For fremstillingsvirksomheder opretholdes pligten til at give meddelelse til Arbejdstilsynet.

I § 25, stk. 2 er som en ny bestemmelse indsat en hjemmel til at miljøministeren efter forhandling med arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelsen til Arbejdstilsynet. Det kan herunder fastsættes, at meddelelsen skal fornyes med visse mellemrum.

En-gros virksomheder skal fortsat efter stk. 1 give meddelelse til Miljøstyrelsen som betingelse for at kunne købe gifte.

Forhandlere eller sælgere til private skal som hidtil indhente tilladelse fra Miljøstyrelsen til salg af gifte.

Ad § 26

Bestemmelserne i den ny § 26 svarer til reglerne i den hidtil gældende § 28.

Ad § 27

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 17. Ministeren kan fastsætte regler om, at anmeldelse indgivet i et andet land inden for De europæiske Fællesskaber på visse betingelser kan sidestilles med anmeldelse her i landet.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 18. Ministeren kan fastsætte regler om undersøgelse og anmeldelse af grupper af kemiske stoffer, der ikke skal anmeldes efter § 12, stk. 1, herunder regler om, hvilke oplysninger, der skal ledsage anmeldelsen.

11. I § 20 ophæves stk. 2 og 3.

12. I § 20 indsættes som nyt stk. 2

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om klassificering af farlige stoffer og produkter i fareklasser.«

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 20. Miljøministeren fastsætter regler om, på hvilket grundlag et kemisk stof eller produkt skal betragtes som farligt.

Stk. 2. Farlige stoffer og produkter klassificeres i fareklasserne: eksplosiv, brandnærende, let antændelig, antændelig, giftig, ætsende, sundhedsskadelig og lokalirriterende.

Stk. 3. Ministeren kan ændre antallet af fareklasser og deres betegnelse.

13. I § 22, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

14. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om anden mærkning af kemiske stoffer og produkter end den i stk. 1 nævnte faremærkning.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

15. § 22, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, affattes således

»Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om mærkning af emballagen. Der kan herunder stilles krav til etikettens udformning, om anvendelse af risikoangivelser, sikkerhedsforskrifter, indholdsdeklarationer og brugsanvisninger på etiketten, samt om hvilke andre sprog, der i særlige tilfælde kan anvendes ved mærkning af emballagen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at emballagen skal være forsynet med følbar advarselsmærkning.

Stk. 5. Ministeren kan i øvrigt fastsætte regler om mærkning af andre varer, end de i stk. 4 nævnte, når varen indeholder eller afgiver et kemisk stof eller produkt, hvis egenskaber gør en sådan mærkning påkrævet.«

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 22, stk. 1, § 24, stk. 1 og 3, eller § 37,

2) undlader at indhente tilladelse efter § 25, stk. 2, eller at indhente godkendelse efter

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 22, stk. 1, § 24, stk. 1 og 3 eller § 37,

2) undlader at indhente tilladelse efter § 25, stk. 2, eller at indhente godkendelse efter

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 22. Et farligt stof eller produkt må kun sælges i en stærk, hel og forsvarlig tillukket emballage, der er forsynet med særlig mærkning på dansk, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om emballering af farlige stoffer og produkter samt af stoffer og produkter, som skal godkendes efter § 33, herunder regler om udformning af emballage samt om, at bestemte emballagematerialer og -typer skal anvendes, og at sådan emballage ikke må anvendes til andre varer.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om mærkning af emballagen, herunder regler om anvendelse af risikoangivelser, sikkerhedsforskrifter, indholdsdeklarationer, etiketter og brugsanvisninger samt om, hvilke andre sprog, der i særlige tilfælde kan anvendes ved mærkning.

Stk. 4. Ministeren kan i øvrigt fastsætte regler om mærkning af andre end de i § 3, stk. 2, nævnte produkter, der indeholder kemiske stoffer, såfremt disse stoffers egenskaber gør en sådan mærkning påkrævet.

16. Efter § 22 indsættes

»§ 22 a. Ministeren kan fastsætte regler om, at et kemisk stof eller produkt ved salg skal være ledsaget af et oplysningsblad med indholdsdeklarationer, risikoangivelser, sikkerhedsforskrifter og lignende.«

17. Kapitel 5 affattes således

»Kapitel 5

Salg af giftige stoffer og produkter m.v.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 22, stk. 1, § 24, stk. 1 og 3, eller § 37,

2) undlader at indhente tilladelse efter § 25, stk. 2, eller at indhente godkendelse efter

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 24. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må kun sælges mod rekvisition. Dette gælder dog ikke salg til de i § 25, stk. 1, nævnte virksomheder, institutioner og personer.

Stk. 2. Rekvisitionen skal indeholde en nærmere angivelse af det formål, hvortil det pågældende stof eller produkt ønskes anvendt. Rekvisitionen skal af politiet være forsynet med en påtegning om, at politiet tillader udlevering til det angivne formål.

Stk. 3. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må ikke sælges til personer under 18 år eller i øvrigt overlades til personer, som må antages at ville forvolde skade på sig selv eller deres omgivelser.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte stoffer og produkter kun må importeres af de i § 25, stk. 1, nævnte virksomheder, institutioner og personer. Ministeren kan herunder fastsætte bestemmelser om vilkår for en sådan import.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om rekvisitionernes form og indhold samt retningslinjer for politiets påtegning af disse. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at rekvisition i visse tilfælde ikke kræves.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 24. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må kun sælges mod rekvisition. Dette gælder dog ikke salg til de i § 25, stk. 1, nævnte virksomheder, institutioner og personer.

Stk. 2. Rekvisitionen skal indeholde en nærmere angivelse af det formål, hvortil det pågældende stof eller produkt ønskes anvendt. Rekvisitionen skal af politiet være forsynet med en påtegning om, at politiet tillader udlevering til det angivne formål.

Stk. 3. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må ikke sælges til personer under 18 år eller i øvrigt overlades til personer, som må antages at ville forvolde skade på sig selv eller deres omgivelser.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte stoffer og produkter kun må importeres af de i § 25, stk. 1, nævnte virksomheder, institutioner og personer. Ministeren kan herunder fastsætte bestemmelser om vilkår for en sådan import.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om rekvisitionernes form og indhold samt retningslinjer for politiets påtegning af disse. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at rekvisition i visse tilfælde ikke kræves.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 24. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må kun sælges mod rekvisition. Dette gælder dog ikke salg til de i § 25, stk. 1, nævnte virksomheder, institutioner og personer.

Stk. 2. Rekvisitionen skal indeholde en nærmere angivelse af det formål, hvortil det pågældende stof eller produkt ønskes anvendt. Rekvisitionen skal af politiet være forsynet med en påtegning om, at politiet tillader udlevering til det angivne formål.

Stk. 3. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må ikke sælges til personer under 18 år eller i øvrigt overlades til personer, som må antages at ville forvolde skade på sig selv eller deres omgivelser.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte stoffer og produkter kun må importeres af de i § 25, stk. 1, nævnte virksomheder, institutioner og personer. Ministeren kan herunder fastsætte bestemmelser om vilkår for en sådan import.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om rekvisitionernes form og indhold, samt retningslinjer for politiets påtegning af disse. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at rekvisition i visse tilfælde ikke kræves.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 24. Kemiske stoffer og produkter, som efter § 20 er klassificeret som giftige, må kun sælges i detailhandel af forhandlere, der af miljøministeren på nærmere fastsatte vilkår har fået tilladelse hertil.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at en tilladelse efter stk. 1 betinges af, at forhandleren betaler afgift til dækning af tilsyn og kontrol med, at vilkårene for tilladelsen overholdes.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for apoteker.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 24. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må kun sælges mod rekvisition. Dette gælder dog ikke salg til de i § 25, stk. 1, nævnte virksomheder, institutioner og personer.

Stk. 2. Rekvisitionen skal indeholde en nærmere angivelse af det formål, hvortil det pågældende stof eller produkt ønskes anvendt. Rekvisitionen skal af politiet være forsynet med en påtegning om, at politiet tillader udlevering til det angivne formål.

Stk. 3. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må ikke sælges til personer under 18 år eller i øvrigt overlades til personer, som må antages at ville forvolde skade på sig selv eller deres omgivelser.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte stoffer og produkter kun må importeres af de i § 25, stk. 1, nævnte virksomheder, institutioner og personer. Ministeren kan herunder fastsætte bestemmelser om vilkår for en sådan import.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om rekvisitionernes form og indhold samt retningslinjer for politiets påtegning af disse. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at rekvisition i visse tilfælde ikke kræves.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 25. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må uden rekvisition sælges til

1) a) sygehuse,

b) videnskabelige og tekniske laboratorier og institutioner, som drives af staten, amtskommunerne eller kommunerne,

c) teknologiske serviceinstitutioner, der er godkendt af industriministeren,

d) laboratorier og institutioner, der er autoriseret af Statens Tekniske Prøvenævn,

e) virksomheder, der i henhold til lægemiddelloven har Sundhedsstyrelsens tilladelse til at fremstille og forhandle lægemidler, herunder apoteker,

f) højere uddannelsesinstitutioner, teknika, gymnasieskoler og studenterkurser, hf-kurser, lærerseminarier, tekniske skoler, handelsskoler og social- og sundhedsskoler

g) læger, tandlæger og dyrlæger,

2) virksomheder, som fremstiller meget giftige og giftige stoffer og produkter, og andre fremstillingsvirksomheder, som anvender sådanne stoffer og produkter som råvarer eller hjælpemidler, når disse virksomheder har givet meddelelse herom til Arbejdstilsynet,

3) virksomheder, som sælger meget giftige og giftige stoffer og produkter til videre forhandling eller til de i nr. 1 og nr. 2 nævnte virksomheder, institutioner og personer, og som har givet meddelelse herom til miljøministeren, og

4) andre forhandlere end de i nr. 3 nævnte, dog kun for så vidt angår de stoffer og produkter, som er omfattet af en tilladelse meddelt efter stk. 3.

Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med arbejdsministeren fastsætte nærmere regler om den i stk. 1, nr. 2, omhandlede meddelelse til Arbejdstilsynet, herunder om fornyet meddelelse, samt om meddelelsens indhold og form.

Stk. 3. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må kun sælges til andre virksomheder, institutioner og personer end de i stk. 1 nævnte af forhandlere, der af ministeren på nærmere fastsatte vilkår har fået tilladelse hertil.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at en tilladelse efter stk. 3 betinges af, at forhandleren betaler et gebyr til dækning af tilsynet med, at vilkårene for tilladelsen overholdes.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 25. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må uden rekvisition sælges til

1) a) sygehuse,

b)videnskabelige og tekniske laboratorier og institutioner, som drives af staten, amtskommunerne eller kommunerne,

c)teknologiske serviceinstitutioner, der er godkendt af industriministeren,

d)laboratorier og institutioner, der er autoriseret af Statens Tekniske Prøvenævn,

e)virksomheder, der i henhold til lægemiddelloven har Sundhedsstyrelsens tilladelse til at fremstille og forhandle lægemidler, herunder apoteker,

f)højere uddannelsesinstitutioner, teknika, gymnasieskoler og studenterkurser, HF-kurser, lærerseminarier, tekniske skoler, handelsskoler og social- og sundhedsskoler

g)læger, tandlæger og dyrlæger,

2) virksomheder, som fremstiller meget giftige og giftige stoffer og produkter, og andre fremstillingsvirksomheder, som anvender sådanne stoffer og produkter som råvarer eller hjælpemidler, når disse virksomheder har givet meddelelse herom til Arbejdstilsynet,

3) virksomheder, som sælger meget giftige og giftige stoffer og produkter til videre forhandling, og som har givet meddelelse herom til miljøministeren og

4) andre forhandlere end de i nr. 3 nævnte, dog kun for så vidt angår de stoffer og produkter, som er omfattet af en tilladelse meddelt efter stk. 3.

Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med arbejdsministeren fastsætte nærmere regler om den i stk. 1, nr. 2 omhandlede meddelelse til Arbejdstilsynet, herunder om fornyet meddelelse, samt om meddelelsens indhold og form.

Stk. 3. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må kun sælges til andre virksomheder, institutioner og personer, end de i stk. 1 nævnte, af forhandlere, der af ministeren på nærmere fastsatte vilkår har fået tilladelse hertil.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at en tilladelse efter stk. 3 betinges af, at forhandleren betaler et gebyr til dækning af tilsynet med, at vilkårene for tilladelsen overholdes.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 25. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må uden rekvisition sælges til

1) a) sygehuse,

b)videnskabelige og tekniske laboratorier og institutioner, som drives af staten, amtskommunerne eller kommunerne,

c)teknologiske serviceinstitutioner, der er godkendt af industriministeren,

d)laboratorier og institutioner, der er autoriseret af Statens Tekniske Prøvenævn,

e)virksomheder, der i henhold til lægemiddelloven har Sundhedsstyrelsens tilladelse til at fremstille og forhandle lægemidler, herunder apoteker,

f)højere uddannelsesinstitutioner, teknika, gymnasieskoler og studenterkurser, HF-kurser, lærerseminarier, tekniske skoler, handelsskoler og social- og sundhedsskoler,

g)læger, tandlæger og dyrlæger,

2) virksomheder, som fremstiller meget giftige og giftige stoffer og produkter, og andre fremstillingsvirksomheder, som anvender sådanne stoffer og produkter som råvarer eller hjælpemidler, når disse virksomheder har givet meddelelse herom til Arbejdstilsynet,

3) virksomheder, som sælger meget giftige og giftige stoffer og produkter til videre forhandling, og som har givet meddelelse herom til miljøministeren og

4) andre forhandlere end de i nr. 3 nævnte, dog kun for så vidt angår de stoffer og produkter, som er omfattet af en tilladelse meddelt efter stk. 3.

Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med arbejdsministeren fastsætte nærmere regler om den i stk. 1, nr. 2 omhandlede meddelelse til Arbejdstilsynet, herunder om fornyet meddelelse, samt om meddelelsens indhold og form.

Stk. 3. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må kun sælges til andre virksomheder, institutioner og personer, end de i stk. 1 nævnte, af forhandlere, der af ministeren på nærmere fastsatte vilkår har fået tilladelse hertil.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at en tilladelse efter stk. 3 betinges af, at forhandleren betaler et gebyr til dækning af tilsynet med, at vilkårene for tilladelsen overholdes.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 25. Giftige stoffer og produkter må sælges til og af følgende virksomheder

1) a) sygehuse,

b)videnskabelige og tekniske laboratorier og institutioner, som drives af staten, amtskommunerne eller kommunerne,

c)teknologiske serviceinstitutioner, der er godkendt af handelsministeren,

d)laboratorier og institutioner, der er autoriseret af statens tekniske prøvenævn, og

e)virksomheder, der i henhold til lægemiddelloven har Sundhedsstyrelsens tilladelse til at fremstille og forhandle lægemidler,

2) virksomheder, som fremstiller giftige stoffer eller produkter, anvender giftige stoffer eller produkter ved fremstilling af produkter af enhver art eller anvender giftige stoffer eller produkter som hjælpemidler i virksomheden, og som har givet meddelelse herom til Arbejdstilsynet,

3) virksomheder, som importerer eller sælger giftige stoffer og produkter en gros, og som har givet meddelelse herom til Kemikaliekontrollen, og

4) de i § 24, stk. 1, nævnte forhandlere, dog kun for så vidt angår de giftige stoffer og produkter, som er omfattet af tilladelsen.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 25. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må uden rekvisition sælges til

1) a) sygehuse,

b) videnskabelige og tekniske laboratorier og institutioner, som drives af staten, amtskommunerne eller kommunerne,

c) teknologiske serviceinstitutioner, der er godkendt af industriministeren,

d) laboratorier og institutioner, der er autoriseret af Statens Tekniske Prøvenævn,

e) virksomheder, der i henhold til lægemiddelloven har Sundhedsstyrelsens tilladelse til at fremstille og forhandle lægemidler, herunder apoteker,

f) højere uddannelsesinstitutioner, teknika, gymnasieskoler og studenterkurser, hf-kurser, lærerseminarier, tekniske skoler, handelsskoler og social- og sundhedsskoler

g) læger, tandlæger og dyrlæger,

2) virksomheder, som fremstiller meget giftige og giftige stoffer og produkter, og andre fremstillingsvirksomheder, som anvender sådanne stoffer og produkter som råvarer eller hjælpemidler, når disse virksomheder har givet meddelelse herom til Arbejdstilsynet,

3) virksomheder, som sælger meget giftige og giftige stoffer og produkter til videre forhandling eller til de i nr. 1 og nr. 2 nævnte virksomheder, institutioner og personer, og som har givet meddelelse herom til miljøministeren, og

4) andre forhandlere end de i nr. 3 nævnte, dog kun for så vidt angår de stoffer og produkter, som er omfattet af en tilladelse meddelt efter stk. 3.

Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med arbejdsministeren fastsætte nærmere regler om den i stk. 1, nr. 2, omhandlede meddelelse til Arbejdstilsynet, herunder om fornyet meddelelse, samt om meddelelsens indhold og form.

Stk. 3. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må kun sælges til andre virksomheder, institutioner og personer end de i stk. 1 nævnte af forhandlere, der af ministeren på nærmere fastsatte vilkår har fået tilladelse hertil.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at en tilladelse efter stk. 3 betinges af, at forhandleren betaler et gebyr til dækning af tilsynet med, at vilkårene for tilladelsen overholdes.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 26. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang virksomheder, institutioner og personer, der sælger meget giftige eller giftige stoffer og produkter, skal føre, opbevare og forevise en fortegnelse over modtagerne af disse stoffer og produkter, samt i hvilket omfang de i § 24 nævnte rekvisitioner skal opbevares.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 26. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang virksomheder, institutioner og personer, der sælger meget giftige eller giftige stoffer og produkter, skal føre, opbevare og forevise en fortegnelse over modtagerne af disse stoffer og produkter, samt i hvilket omfang de i § 24 nævnte rekvisitioner skal opbevares.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 26, § 27, stk. 1 og 3, § 30, § 30 a, stk. 1 og 2, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32, § 32 a og § 38 d, stk. 1.«

41. § 64 affattes således

»§ 64. Staten har udpantningsret for gebyrer efter § 10 a, stk. 3, § 25, stk. 3, § 32 b, § 36, § 38 d, stk. 4 og 5, § 40 stk. 2 og § 43 stk. 1, samt for afholdte undersøgelsesudgifter efter § 38 d, stk. 4 og 5 og § 40, stk. 2.«

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 26. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang virksomheder, institutioner og personer, der sælger meget giftige eller giftige stoffer og produkter, skal føre, opbevare og forevise en fortegnelse over modtagerne af disse stoffer og produkter, samt i hvilket omfang de i § 24 nævnte rekvisitioner skal opbevares.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 26. Giftige stoffer og produkter må ikke sælges til personer under 18 år.

Stk. 2. Kun apoteker og de i § 24, stk. 1, nævnte forhandlere må sælge giftige stoffer eller produkter til personer over 18 år.

Stk. 3. Salg må kun ske, såfremt der afleveres en særlig rekvisition om udlevering af stoffet eller produktet til et nærmere angivet ikke-lægeligt formål. Rekvisitionen skal af politiet være forsynet med en påtegning om, at politiet tillader udlevering til det angivne formål.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om rekvisitionernes form og indhold. Ministeren kan endvidere fastsætte retningslinjer for politiets påtegning af rekvisitionerne samt fastsætte regler om, at politiets påtegning i visse tilfælde ikke kræves.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 26. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang virksomheder, institutioner og personer, der sælger meget giftige eller giftige stoffer og produkter, skal føre, opbevare og forevise en fortegnelse over modtagerne af disse stoffer og produkter, samt i hvilket omfang de i § 24 nævnte rekvisitioner skal opbevares.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 27. Ministeren kan fastsætte andre regler end dem, der følger af §§ 24-26, for salg af stoffer og produkter, der skal godkendes efter § 33.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at

1) visse nærmere angivne stoffer og produkter, der falder ind under § 24, stk. 1, skal være undtaget fra reglerne i §§ 24-26, og at

2) andre stoffer og produkter end dem, der falder ind under § 24, stk. 1, skal være omfattet af reglerne i §§ 24-26.«

19. § 30 affattes således

»§ 30. Når det findes nødvendigt for at sikre, at kemiske stoffer eller produkter ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod salg, import og anvendelse af bestemte kemiske stoffer eller produkter. Under samme betingelser kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod salg, import eller anvendelse af kemiske stoffer eller produkter med nærmere angivne egenskaber. Der kan herunder stilles krav til stoffernes renhed og til koncentrationen af de stoffer, der indgår i et kemisk produkt.

Stk. 2. Når det findes nødvendigt for at sikre, at andre varer end de i stk. 1 nævnte ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om varens indhold eller afgivelse af et bestemt kemisk stof eller produkt. Tilsvarende kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om en vares indhold eller afgivelse af kemiske stoffer eller produkter med nærmere angivne egenskaber.

Stk. 3. Under samme betingelser som nævnt i stk. 2 kan ministeren i øvrigt træffe bestemmelse eller fastsætte regler om, at en vare, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter, ikke må sælges eller anvendes til nærmere bestemte formål.«

20. Efter § 30 indsættes

»§ 30 a. Ministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om, at kemiske stoffer, produkter eller varer, der er omfattet af bestemmelserne i § 30, ved salg skal være ledsaget af en brugsanvisning. Der kan herunder stilles krav til udformning og indhold af brugsanvisningen, ligesom der kan stilles krav om, at brugsanvisningen skal være godkendt af ministeren.

Stk. 2. Der kan i den i stk. 1 nævnte brugsanvisning fastsættes bindende regler om anvendelse, opbevaring og bortskaffelse af stoffet, produktet eller varen.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 27. Ministeren kan fastsætte andre regler end dem, der følger af §§ 24-26, for salg af stoffer og produkter, der skal godkendes efter § 33.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at

1) visse nærmere angivne stoffer og produkter, der falder ind under § 24, stk. 1, skal være undtaget fra reglerne i §§ 24-26, og at

2) andre stoffer og produkter end dem, der falder ind under § 24, stk. 1, skal være omfattet af reglerne i §§ 24-26.«

18. § 30 affattes således

»§ 30. Når det findes nødvendigt for at sikre, at kemiske stoffer eller produkter ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod salg, import og anvendelse af bestemte kemiske stoffer eller produkter. Under samme betingelser kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod salg, import eller anvendelse af kemiske stoffer eller produkter med nærmere angivne egenskaber. Der kan herunder stil- les krav til stoffernes renhed og til koncentrationen af de stoffer, der indgår i et kemisk produkt.

Stk. 2. Når det findes nødvendigt for at sikre, at andre varer, end de i stk. 1 nævnte, ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om varens indhold eller afgivelse af et bestemt kemisk stof eller produkt. Tilsvarende kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om en vares indhold eller afgivelse af kemiske stoffer eller produkter med nærmere angivne egenskaber.

Stk. 3. Under samme betingelser, som nævnt i stk. 2, kan ministeren i øvrigt træffe bestemmelse eller fastsætte regler om, at en vare, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter, ikke må sælges eller anvendes til nærmere bestemte formål.«

19. Efter § 30 indsættes

»§ 30 a. Ministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om, at kemiske stoffer, produkter eller varer, der er omfattet af bestemmelserne i § 30, ved salg skal være ledsaget af en brugsanvisning. Der kan herunder stilles krav til udformning og indhold af brugsanvisningen, ligesom der kan stilles krav om, at brugsanvisningen skal være godkendt af ministeren.

Stk. 2. Der kan i den i stk. 1 nævnte brugsanvisning fastsættes bindende regler om anvendelse, opbevaring og bortskaffelse af stoffet, produktet eller varen.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 27, stk. 1 svarer til den hidtil gældende § 29.

I § 27, stk. 2, åbnes der mulighed for at fastsætte regler om, at visse nærmere angivne gifte skal være undtaget fra rekvisitionsordningen, hvor en sådan undtagelse findes sundheds- og miljømæssigt ubetænkelig.

Omvendt åbner stk. 3 mulighed for at inddrage andre kemiske stoffer og produkter end gifte under rekvisitionsordningen, hvis dette er særligt begrundet i hensynet til at forebygge sundhedsfare eller miljøskade i forbindelse med privates brug af sådanne stoffer og produkter.

Bestemmelsen i § 27, stk. 3 suppleres således af den ny bestemmelse i § 30 a, som åbner mulighed for at kræve rekvisition i forbindelse med erhvervsmæssig anvendelse af miljø- og sundhedsmæssigt betænkelige stoffer, jf. bemærkningerne hertil.

Ad §§ 28 og 29

Disse bestemmelser ophæves.

Bestemmelserne i den hidtil gældende § 28 er overført til den ny § 26.

Bestemmelsen i den hidtil gældende § 29 er overført til den ny § 27, stk. 1.

Til nr. 18

Ad § 30

Den oprindelige bestemmelse i § 30 fra 1980 udbyggede og videreførte reguleringsmulighederne efter Miljøbeskyttelsesloven, Giftloven og Bekæmpelsesmiddelloven.

Den dagældende § 30 var meget bredt formuleret, idet den fastslog, at der kunne gribes ind med forbud mod salg, import og anvendelse af et kemisk stof, når dette var nødvendigt for at sikre, at stoffet ikke indebar fare for sundheden eller medførte skade på miljøet. Der henvises til bemærkningerne til den oprindelige § 30 (jf. Folketingstidende 1978/79, tillæg A, spalte 1412).

I forbindelse med lovændringen i 1987 blev der foretaget en redaktionel ændring af bestemmelsen og dennes systematik, idet det blev præciseret, at varer, som indeholder eller afgiver sundshedsfarlige eller miljøskadelige stoffer, kan reguleres efter bestemmelsen i § 30.

Ordet »vare« eller »varer« er foretrukket som fælles begreb frem for ord som »præparat«, »produkt« eller »artikel«, fordi lovens hovedvirkemidler har været - og fortsat vil være - forskellige former for reguleringer af salg og import. Valget af ordet »vare« betyder imidlertid ikke, at reguleringer efter loven alene tager sigte på regulering af salg eller import af sådanne varer. Formålet med salgs- eller importbegrænsninger efter loven kan være at begrænse anvendelse og forekomst af kemiske stoffer og produkter. Anvendelsen af kemiske stoffer og produkter eller af andre varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter, kan desuden være selvstændigt reguleret.

Kerneområdet inden for den varegruppe, som er omfattet af loven, er fortsat de kemiske stoffer og kemiske produkter, således som de er defineret i lovens § 3. Herudover omfatter loven kun de varer, som indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.

Det bemærkes, at det er en betingelse for at foretage umiddelbart strafsanktionerede salgs- og anvendelsesbegrænsninger af andre varer end kemiske stoffer eller kemiske produkter, at den enkelte vare eller varegruppe er identificeret ved gængs handelsnavn eller -betegnelse.

Erfaringen med lovens administration har vist, at der er behov for at kunne regulere andet end identificerede og navngivne enkeltstoffer. Den ændrede formulering af § 30 i dette lovforslag åbner derfor mulighed for, at der kan ske en regulering ikke alene af navngivne stoffer, men også af stoffer med visse nærmere angivne egenskaber.

Baggrunden for denne ændring er erkendelsen af, at reguleringer af et enkelt navngivet stof indebærer en mulighed for, at der ukontrolleret kan foretages en udskiftning af det regulerede stof med andre stoffer, som har samme farlige egenskaber, men som ikke i kemisk forstand er nøjagtig identisk med det forbudte eller regulerede stof.

Behovet for en sådan bredere regulering af kemiske stoffer og produkter er erkendt i international sammenhæng. EF har således anvendt denne reguleringsmetode i to direktiver. Det drejer sig om forslag til 8. ændring af EF-direktivet om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater. Endvidere er princippet anvendt i EF-direktivet om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes sikkerhedskrav til legetøj.

Ændringen i § 30 er derfor også nødvendig for at kunne gennemføre disse direktivbestemmelser i medfør af Kemikalieloven.

Bestemmelsen åbner således nu mulighed for at regulere bestemte navngivne kemiske stoffer eller produkter, herunder sådanne stoffer eller produkter, som er indeholdt i eller afgives fra en vare.

Bestemmelsen åbner herudover mulighed for at regulere kemiske stoffer og produkter med nærmere angivne egenskaber. Ved nærmere angivne egenskaber forstås i første række klassificeringskriterier eller fareklasse. Herudover kan der være tale om let konstaterbare kemiske eller fysisk-kemiske egenskaber ved stoffet eller produktet, som f.eks. dettes kogepunkt. Ved valg af andre end de nævnte egenskaber til identifikation af de omfattede stoffer eller produkter vil det være en forudsætning, at der er tale om egenskaber, som producenten eller importøren ligger inde med oplysninger om, eller sådanne egenskaber, som producenten eller importøren må formodes at kunne få oplyst uden betydelige omkostninger. De pågældende egenskaber forudsættes angivet så præcist og måleligt, at der ikke skabes uvished om reguleringens omfang.

Denne måde at regulere kemiske stoffer, produkter og varer på, giver producenter og importører bedre mulighed for at sikre sig, at de pågældende stoffer, produkter og varer er i overensstemmelse med de fastsatte krav. Samtidig indebærer denne reguleringsform en administrativ forenkling for myndighederne, idet der ikke i forbindelse med sådanne reguleringer løbende skal foretages suppleringer af lister over de uønskede stoffer eller produkter.

Reguleringer efter Kemikalieloven vil fortsat basere sig på veldefinerede og navngivne stoffer og stofgrupper i det omfang, hvor en sådan reguleringsform må anses for praktisk og relevant.

Bestemmelsen i § 30, stk. 3 åbner mulighed for, at man kan begrænse anvendelsen af en vare, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter, til de områder, hvor varen er teknologisk nødvendig. Det bemærkes dog, at det, i modsætning til salgs- eller anvendelsesbegrænsninger efter § 30 c, ikke er nogen nødvendig betingelse, at der findes varer, der kan erstatte de regulerede.

Bestemmelsen i § 30, stk. 3, tænkes f.eks. anvendt til at forbyde salg til private af visse varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.

Til nr. 19

Ad § 30 a

Bestemmelsen i § 30 a giver mulighed for at kræve, at visse stoffer, produkter eller varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter, skal være ledsaget af en brugsanvisning.

De nuværende bestemmelser i Kemikalieloven giver kun begrænsede muligheder for på emballagen at give anvisninger for brug m.m.

Efter bestemmelsen kan der stilles krav om, at der i brugsanvisningen gives anvisninger om brug, opbevaring eller bortskaffelse af stoffet, produktet eller varen. Der kan stilles krav om godkendelse af brugsanvisningen.

Den nye bestemmelse åbner mulighed for, at der med bindende virkning for brugerne kan stilles krav til håndtering, opbevaring og bortskaffelse af miljøfarlige stoffer, produkter eller varer.

Efter Arbejdsmiljølovgivningen kan der stilles krav om leverandør- og arbejdsgiverbrugsanvisninger for farlige stoffer eller produkter, der anvendes erhvervsmæssigt. Disse brugsanvisninger tager dog ikke sigte på beskyttelsen af det ydre miljø. Bestemmelsen i § 30 a supplerer derfor disse regler efter Arbejdsmiljølovgivningen.

Den nærmere udformning af kravene vil blive forhandlet og samordnet med de berørte myndigheder og organisationer.

Ad § 30 b

Bestemmelsen i den ny § 30 b åbner mulighed for, at der kan fastsættes regler om, at salg af bestemte kemiske stoffer og produkter kun må ske mod rekvisition. En sådan rekvisitionspligt tænkes kun iværksat, når hensynet til forebyggelse af sundhedsfare eller miljøskade gør dette særligt begrundet, og kun i forbindelse med salgs- eller anvendelsesreguleringer efter § 30. Rekvisitionskravet kan knytte sig til, at salg kun kan ske til visse bestemte anvendelsesformål eller, at salg kun kan ske til en nærmere bestemt kreds af erhvervsmæssige brugere af de pågældende stoffer og produkter. Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd, forudsættes rekvisitionspligt kun undtagelsesvis at blive fastsat og kun i forbindelse med visse typer af erhvervsmæssigt brug af sådanne stoffer og produkter. Herved adskiller reglen sig fra den tilsvarende rekvisitionsordning i kapitel 5, som retter sig til private.

Rekvisitionspligten kan tænkes pålagt i tilfælde, hvor det f.eks. af miljømæssige grunde skønnes væsentligt at kontrollere distributionen af visse særligt betænkelige stoffer og produkter.

Rekvisitionsordningen efter § 30 a forudsættes administeret af den myndighed, der efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 7, fører tilsyn med de pågældende virksomheder i samarbejde med andre relevante myndigheder, jf. bemærkningerne til § 46. Rekvisitionsordningen forudsættes herved indpasset i det eksisterende miljøtilsyn som et supplerende styringsmiddel.

Ad § 30 c

Bestemmelsen i § 30 c sammenkæder Kemikalieloven med den øvrige lovgivning vedrørende miljøbeskyttelsen. Formålet med bestemmelsen er at åbne mulighed for at anvende den voksende viden om kemiske stoffer og produkter i det forebyggende arbejde for at forhindre unødig forurening af omgivelserne, bl.a. gennem øget anvendelse af renere teknologi. Bestemmelsen omfatter den samme kreds af stoffer, produkter og varer, som er omfattet af § 30, jf. bemærkninger hertil.

Mens § 30 sigter på at forebygge skade på miljøet og fare for sundheden, sigter § 30 c på at regulere forbruget af stoffer, produkter m.v., der på den ene side ikke i sig selv antages at give anledning til miljøskade eller sundhedsfare, men på den anden side heller ikke kan antages at være miljømæssigt ubetænkelige. Behovet herfor udspringer af, at mange små bidrag af stoffer, der ikke isoleret betragtet giver anledning til større betænkeligheder, dog samlet kan indebære en negativ påvirkning af den økologiske balance i naturen eller af menneskers levevilkår.

Indsættelsen af den ny § 30 c følger af den kredsløbsbetragtning af kemiske stoffer og produkter, som er fremhævet i den ændrede formålsbestemmelse i § 1. Uanset, at indgrebsniveauet efter den gældende § 30 kan ændre sig under hensyn til den teknologiske og videnskabelige viden, som begrunder, hvad der på et givet tidspunkt må anses for sundhedsfarligt eller miljøskadeligt, jf. bemærkningerne til § 1, findes det rimeligt at fremhæve, at indgrebsmulighederne efter § 30 ikke udtømmer det behov, der ud fra en miljømæssig helhedsbetragtning kan være for at begrænse den kemiske forurening.

Med indførelsen af § 30 c markeres en grænse mellem de indgreb, som må anses for tvingende under hensyntagen til sundhedsfare eller miljøskade, og de indgreb som må anses for miljømæssigt velbegrundede ud fra en helhedsbetragtning, idet der herved sker en nedbringelse af forureningen ud fra en samlet betragtning.

Det understreges således ved lovændringen, at reguleringer efter § 30 forudsætter, at der foreligger kvalificerede sundheds- eller miljømæssige betænkeligheder ved forekomsten eller anvendelsen af de pågældende stoffer eller produkter. Er disse kvalificerende betingelser ikke til stede, må eventuelle indgreb vurderes ud fra rammerne og betingelserne i § 30 c.

Den konkrete afgræsning mellem området for § 30 og området for § 30 c må løbende fastlægges gennem forhandlinger mellem de berørte organisationer og myndigheder, jf. lovens § 9, i forbindelse med fastsættelsen af de konkrete reguleringer.

Bestemmelsen åbner mulighed for, at der kan ske en forenkling og modernisering af reguleringen af virksomhedernes kemikalieanvendelse. Bestemmelsen muliggør, at der kan ske en regulering af anvendelsen af kemiske stoffer og produkter m.v., som i dag reguleres fra sag til sag, f.eks. i forbindelse med behandling af sager efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

I det omfang bestemmelsen tages i anvendelse vil den således kunne danne grundlag for en forenkling af bilaget til Miljøbeskyttelsesloven, således at antallet af virksomheder, der omfattes af dette kan nedbringes.

Med hensyn til de af bestemmelsen omfattede varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter samt med hensyn til mulighederne for at regulere kemiske stoffer eller produkter med nærmere angivne egenskaber henvises der til bemærkningerne til § 30.

I bestemmelsens stk. 2 og 3 er opregnet de nærmere betingelser for, at en regulering efter § 30 c kan bringes i anvendelse. Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter

- at det godtgøres, at der findes egnede alternativer

- at alternativerne umiddelbart i væsentlig grad begrænser forureningen i forbindelse med fremstillingen, brugen eller bortskaffelsen af de pågældende stoffer, produkter eller varer, eller at de i øvrigt i væsentlig grad forbedrer mulighederne for anvendelse af renere teknologi.

- at det godtgøres, at anvendelsen af alternative stoffer, produkter, varer eller metoder kan ske uden væsentlige samlede meromkostninger for virksomhederne og forbrugerne.

Ved alternativer til anvendelse af miljømæssigt uønskede kemiske stoffer og produkter forstås her, såvel anvendelse af andre mindre betænkelige stoffer eller produkter, som anvendelse af andre fremstillingsmetoder, der måske slet ikke indebærer anvendelse af kemiske stoffer.

Ved vurderingen af omkostningerne lægges de samlede omkostninger til grund. Det vil sige inklusive de omkostninger, som overholdelse af gængse normer for beskyttelse af omgivelser og medarbejdere indebærer, jf. i øvrigt det tilsvarende princip i lovens § 35 om alternativvurdering af bekæmpelsesmidler.

I denne lov forstås ved anvendelse af princippet om renere teknologi alene krav til ændret anvendelse af eller erstatning af kemiske stoffer, produkter m.v., som direkte eller indirekte bevirker en nedsættelse af påvirkningen af miljøet, jf. bemærkningerne til § 1. Renere teknologi i form af direkte krav til ændrede anlæg hører således under miljøbeskyttelseslovens område.

Vurderingen af miljøpåvirkningen tager sit udgangspunkt i en vares samlede produktkredsløb fra råvare over produktion og forbrug, herunder forbrug i husholdninger, til endelig affaldsbortskaffelse. Det er således nedsættelsen af den samlede miljøpåvirkning af det eller de pågældende stoffer, der danner udgangspunktet for vurderingen af, om der er tale om renere teknologi.

F.eks. vil brug af et mindre forurenende rengøringsmiddel i husholdninger falde ind under denne lovs begreb om renere teknologi.

Tilsvarende vil nedsættelsen af en vares indhold af kemiske stoffer, der senere i forbindelse med affaldsbortskaffelse frigives til miljøet og giver anledning til forurening, være omfattet af lovens begreb om renere teknologi. Det er naturligvis herved en forudsætning, at forureningen med det pågældende kemiske stof i forbindelse med produktion af varen, ikke øges tilsvarende.

Som eksempel kan nævnes plastmaterialet PVC. Dette materiale antages at give problemer i forbindelse med affaldsforbrændingen, idet der herved dannes saltsyre, som udsendes til luften. PVC anvendes blandt andet til en række plastemballager. Såfremt PVC kan erstattes af andre materialer, som er mindre miljømæssigt betænkelige, kan bestemmelsen i § 30 c finde anvendelse. Det er dog en forudsætning, at erstatningsmaterialet opfylder samme funktionskrav og ikke indebærer en væsentlig fordyrelse af emballagen.

Der vil ligeledes kunne være tale om at anvende bestemmelsen til at regulere kemiske stoffer, produkter m.v., som kan give anledning til andre typer af affaldsproblemer.

Det kan ikke pålægges producenter eller importører at fremskaffe de nødvendige oplysninger til brug for vurderingen af om, der er grundlag for at bringe bestemmelsen i anvendelse.

Producenten eller importøren er alene forpligtet til at bidrage med de oplysninger, som følger af lovens almindelige oplysningspligt, jf. kapitel 8. Der er derfor samtidig stillet forslag om en ny § 30 d, der hjemler, at der kan ydes tilskud til udvikling og sammenstilling af den nødvendige dokumentation.

En anvendelsesbegrænsning efter § 30 c indebærer ikke nødvendigvis, at alle anvendelser af et givet stof eller produkt m.v. forbydes eller begrænses. Bestemmelsen åbner mulighed for, at en anvendelsesbegrænsning kan indskrænkes til visse områder eller formål.

Herved kan indsatsen koncentreres om de anvendelser, der vejer tungest miljømæssigt set. Afgørelsen af, hvilke anvendelser, der skal reguleres, træffes i hvert enkelt tilfælde på grundlag af en vurdering af muligheden for at erstatte de pågældende stoffer m.v., herunder de økonomiske forhold i denne forbindelse.

En sådan formåls- eller områdebestemt anvendelsesbegrænsning vil især kunne komme på tale i forbindelse med forskellige industrielle anvendelser.

Ved fastsættelse af begrænsninger i virksomheders anvendelse af kemiske stoffer, produkter m.v. vil hovedreglen være, at disse begrænsninger fastsættes i form af generelle regler. Der er imidlertid tillige mulighed for at fastsætte anvendelsesbegrænsninger i form af konkrete afgørelser. Når denne mulighed er medtaget, er det for de tilfælde, hvor begrænsningerne kun vil vedrøre en enkelt eller ganske få virksomheder, og en sådan fremgangsmåde derfor administrativt vil være betydeligt enklere.

Uanset om anvendelsesbegrænsninger efter § 30 c fastsættes i generelle regler eller undtagelsesvis i konkrete afgørelser vil reguleringen ske i tæt samarbejde med de berørte virksomheder og deres organisationer.

Gennemførelsen af reguleringer ud fra princippet om renere teknologi stiller særlige krav om, at den nødvendige teknologiske viden og erfaring, som findes i industrien, inddrages i en tidlig fase.

Hertil kommer, at der naturligvis ved udstedelsen af regler efter § 30 c på sædvanlig måde vil finde forhandling sted med de berørte myndigheder og organisationer inden reguleringer gennemføres, jf. lovens § 9. Tilsvarende vil der i forbindelse med reguleringer i form af konkrete afgørelser, hvor denne reguleringsform findes mest hensigtsmæssig, jf. ovenfor, ske en inddragelse af berørte virksomheder og organisationer efter reglerne om partshøring.

Ad § 30 d

Bestemmelsen giver hjemmel til at yde tilskud til forsknings-, udrednings- og udviklingsprojekter indenfor Kemikalielovens område som led i det forebyggende arbejde med miljøbeskyttelse. Tilskudsordningen etableres med henblik på at tilvejebringe det nødvendige beslutningsgrundlag for reguleringer efter lovens kapitel 6.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 27. Ministeren kan fastsætte andre regler end de, der følger af §§ 24-26, for salg af stoffer og produkter, der skal godkendes efter § 33.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at

1) visse nærmere angivne stoffer og produkter, der falder ind under § 24, stk. 1, skal være undtaget fra reglerne i §§ 24-26, og at

2) andre stoffer og produkter end de, der falder ind under § 24, stk. 1, skal være omfattet af reglerne i §§ 24-26.«

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 27. Giftige stoffer og produkter må ikke overlades til personer, som antages at ville forvolde skade på sig selv eller deres omgivelser hermed.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 27. Ministeren kan fastsætte andre regler end dem, der følger af §§ 24-26, for salg af stoffer og produkter, der skal godkendes efter § 33.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at

1) visse nærmere angivne stoffer og produkter, der falder ind under § 24, stk. 1, skal være undtaget fra reglerne i §§ 24-26, og at

2) andre stoffer og produkter end dem, der falder ind under § 24, stk. 1, skal være omfattet af reglerne i §§ 24-26.«

19. § 30 affattes således

»§ 30. Når det findes nødvendigt for at sikre, at kemiske stoffer eller produkter ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod salg, import og anvendelse af bestemte kemiske stoffer eller produkter. Under samme betingelser kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod salg, import eller anvendelse af kemiske stoffer eller produkter med nærmere angivne egenskaber. Der kan herunder stilles krav til stoffernes renhed og til koncentrationen af de stoffer, der indgår i et kemisk produkt.

Stk. 2. Når det findes nødvendigt for at sikre, at andre varer end de i stk. 1 nævnte ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om varens indhold eller afgivelse af et bestemt kemisk stof eller produkt. Tilsvarende kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om en vares indhold eller afgivelse af kemiske stoffer eller produkter med nærmere angivne egenskaber.

Stk. 3. Under samme betingelser som nævnt i stk. 2 kan ministeren i øvrigt træffe bestemmelse eller fastsætte regler om, at en vare, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter, ikke må sælges eller anvendes til nærmere bestemte formål.«

20. Efter § 30 indsættes

»§ 30 a. Ministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om, at kemiske stoffer, produkter eller varer, der er omfattet af bestemmelserne i § 30, ved salg skal være ledsaget af en brugsanvisning. Der kan herunder stilles krav til udformning og indhold af brugsanvisningen, ligesom der kan stilles krav om, at brugsanvisningen skal være godkendt af ministeren.

Stk. 2. Der kan i den i stk. 1 nævnte brugsanvisning fastsættes bindende regler om anvendelse, opbevaring og bortskaffelse af stoffet, produktet eller varen.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 28. Ministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang de i § 25 nævnte virksomheder skal føre, opbevare og forevise fortegnelse over modtagerne af giftige stoffer og produkter, samt i hvilket omfang rekvisitioner som nævnt i § 26, stk. 3, skal opbevares.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 29. For salg af giftige stoffer og produkter, som skal godkendes efter § 33, kan ministeren fastsætte andre regler end dem, der er fastsat i §§ 25-28.

18. § 30 affattes således

»§ 30. Når det findes nødvendigt for at sikre, at kemiske stoffer eller produkter ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod salg, import og anvendelse af bestemte kemiske stoffer eller produkter. Under samme betingelser kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod salg, import eller anvendelse af kemiske stoffer eller produkter med nærmere angivne egenskaber. Der kan herunder stilles krav til stoffernes renhed og til koncentrationen af de stoffer, der indgår i et kemisk produkt.

Stk. 2. Når det findes nødvendigt for at sikre, at andre varer, end de i stk. 1 nævnte, ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om varens indhold eller afgivelse af et bestemt kemisk stof eller produkt. Tilsvarende kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om en vares indhold eller afgivelse af kemiske stoffer eller produkter med nærmere angivne egenskaber.

Stk. 3. Under samme betingelser, som nævnt i stk. 2, kan ministeren i øvrigt træffe bestemmelse eller fastsætte regler om, at en vare, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter, ikke må sælges eller anvendes til nærmere bestemte formål.«

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 30 b. I forbindelse med salgs- eller anvendelsesbegrænsninger efter § 30 kan ministeren, når hensynet til at forebygge sundhedsfare eller miljøskade gør dette særligt begrundet, bestemme eller fastsætte regler om, at bestemte kemiske stoffer eller produkter kun må sælges mod rekvisition til nærmere angivne erhvervsmæssige formål eller til en nærmere angiven kreds af erhvervsmæssige brugere.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsynsmyndighedernes påtegning af de i stk. 1 nævnte rekvisitioner, om rekvisitionernes indhold og form samt om, i hvilket omfang sådanne rekvisitioner skal opbevares af sælger og efter anmodning udleveres til tilsynsmyndigheden.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 30. Når det findes nødvendigt for at sikre, at et kemisk stof eller produkt ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på miljøet, kan miljøministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod salg, import og anvendelse af stoffet eller produktet. Der kan herunder stilles krav til stoffets eller produktets renhed.

Stk. 2. Ministeren kan i øvrigt træffe bestemmelse eller fastsætte regler om en vares indhold eller afgivelse af et kemisk stof, når det findes nødvendigt for at sikre, at stoffet ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på miljøet.

19. Efter § 30 indsættes

» § 30 a. Ministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om, at kemiske stoffer, produkter eller varer, der er omfattet af bestemmelserne i § 30, ved salg skal være ledsaget af en brugsanvisning. Der kan herunder stilles krav til udformning og indhold af brugsanvisningen, ligesom der kan stilles krav om, at brugsanvisningen skal være godkendt af ministeren.

Stk. 2. Der kan i den i stk. 1 nævnte brugsanvisning fastsættes bindende regler om anvendelse, opbevaring og bortskaffelse af stoffet, produktet eller varen.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 30 b. I forbindelse med salgs- eller anvendelsesbegræsninger efter § 30 kan ministeren, når hensynet til at forebygge sundhedsfare eller miljøskade gør dette særligt begrundet, bestemme eller fastsætte regler om, at bestemte kemiske stoffer eller produkter kun må sælges mod rekvisition til nærmere angivne erhvervsmæssige formål eller til en nærmere angiven kreds af erhvervsmæssige brugere.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsynsmyndighedernes påtegning af de i stk. 1 nævnte rekvisitioner, om rekvisitionernes indhold og form samt om, i hvilket omfang sådanne rekvisitioner skal opbevares af sælger og efter anmodning udleveres til tilsynsmyndigheden.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 30 c. Når hensynet til miljøbeskyttelsen i øvrigt taler herfor, kan ministeren, uden at betingelserne efter § 30 er opfyldt, træffe bestemmelse eller fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod salg eller anvendelse af de i § 30 nævnte stoffer, produkter eller varer.

Stk. 2. Salgs- eller anvendelsesbegrænsninger efter stk. 1 kan fastsættes, hvis de pågældende stoffer, produkter eller varer kan erstattes af stoffer, produkter, varer eller metoder med samme anvendelsesområder, som i væsentlig grad begrænser forureningen i forbindelse med fremstillingen, brugen eller bortskaffelsen af de pågældende stoffer, produkter eller varer, eller som iøvrigt i væsentlig grad forbedrer mulighederne for anvendelse af renere teknologi.

Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for fastsættelse af salgs- og anvendelsesbegrænsninger efter stk. 1, at den i stk. 2 nævnte erstatning af stoffer, produkter eller varer kan ske uden væsentlige samlede meromkostninger for virksomhederne og forbrugerne.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 30 d. Der kan ydes tilskud til forsknings- og udredningsprojekter til undersøgelse af de sundheds- og miljømæssige virkninger af kemiske stoffer og produkter eller varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.

Stk. 2. Til fremme af de i § 30 c nævnte hensyn kan der ydes tilskud til forsknings-, udrednings- og udviklingsprojekter vedrørende alternative stoffer, produkter, varer og metoder.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af de i stk. 1 og 2 nævnte tilskud.«

20. § 31 affattes således

»§ 31. For at sikre, at et kemisk produkt ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om sammensætningen af produktet. Der kan herunder stilles krav til, i hvilket omfang og på hvilken måde bestemte kemiske stoffer eller kemiske stoffer med nærmere angivne egenskaber må forekomme i produktet. Under samme betingelser kan der stilles krav til, i hvilket omfang urenheder må forekomme i produktet.

Stk. 2. Ministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om produktets mikrobiologiske renhed.«

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 30. Den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber eller andre tekniske hjælpemidler, skal sørge for, at genstandene, når de udleveres til brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller sundhed, jf. kapitel 7. Nødvendige og let forståelige anvisninger om betjening, vedligeholdelse, transport og opstilling skal følge med ved leveringen.

Stk. 2. Overdrages eller overlades brugsfærdige tekniske hjælpemidler til videresalg, udlejning eller udlån, gælder samme pligter.

Stk. 3. Når arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal importøren eller fremstilleren lade foretage undersøgelser, prøver eller besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om det tekniske hjælpemiddel er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Stk. 4. Hvis et tekniske hjælpemiddel fremstilles efter bestillerens skriftlige, udførlige anvisninger, er importøren eller fremstilleren ikke omfattet af pligterne i stk. 1-3.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 30 b. I forbindelse med salgs- eller anvendelsesbegrænsninger efter § 30 kan ministeren, når hensynet til at forebygge sundhedsfare eller miljøskade gør dette særligt begrundet, bestemme eller fastsætte regler om, at bestemte kemiske stoffer eller produkter kun må sælges mod rekvisition til nærmere angivne erhvervsmæssige formål eller til en nærmere angiven kreds af erhvervsmæssige brugere.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsynsmyndighedernes påtegning af de i stk. 1 nævnte rekvisitioner, om rekvisitionernes indhold og form samt om, i hvilket omfang sådanne rekvisitioner skal opbevares af sælger og efter anmodning udleveres til tilsynsmyndigheden.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 30 c. Når hensynet til miljøbeskyttelsen i øvrigt taler herfor, kan ministeren, uden at betingelserne efter § 30 er opfyldt, træffe bestemmelse eller fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod salg eller anvendelse af de i

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 30 nævnte stoffer, produkter eller varer.

Stk. 2. Salgs- eller anvendelsesbegrænsninger efter stk. 1 kan fastsættes, hvis de pågældende stoffer, produkter eller varer kan erstattes af stoffer, produkter, varer eller metoder med samme anvendelsesområder, som i væsentlig grad begrænser forureningen i forbindelse med fremstillingen, brugen eller bortskaffelsen af de pågældende stoffer, produkter eller varer, eller som i øvrigt i væsentlig grad forbedrer mulighederne for anvendelse af renere teknologi.

Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for fastsættelse af salgs- eller anvendelsesbegrænsninger efter stk. 1, at den i stk. 2 nævnte erstatning af stoffer, produkter eller varer kan ske uden væsentlige samlede meromkostninger for virksomhederne og forbrugerne.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 30 d. Der kan ydes tilskud til forsknings- og udredningsprojekter til undersøgelse af de sundheds- og miljømæssige virkninger af kemiske stoffer og produkter eller varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.

Stk. 2. Til fremme af de i § 30 c nævnte hensyn kan der ydes tilskud til forsknings-, udrednings- og udviklingsprojekter vedrørende alternative stoffer, produkter, varer og metoder.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af de i stk. 1 og 2 nævnte tilskud.«

21. § 31 affattes således

»§ 31. For at sikre, at et kemisk produkt ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om sammensætningen af produktet. Der kan herunder stilles krav til, i hvilket omfang og på hvilken måde bestemte kemiske stoffer eller kemiske stoffer med nærmere angivne egenskaber må forekomme i produktet. Under samme betingelser kan der stilles krav til, i hvilket omfang urenheder må forekomme i produktet.

Stk. 2. Ministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om produktets mikrobiologiske renhed.«

22. Efter § 32 indsættes i kapitel 6

»§ 32 a. Ministeren kan i forbindelse med et forbud mod salg eller anvendelse efter § 30 eller § 38 påbyde en producent eller importør for egen regning at tilbagekalde stoffet, produktet eller varen fra forhandlere eller brugere, når det findes nødvendigt for at sikre, at stoffet, produktet eller varen ikke medfører alvorlig fare for sundheden eller alvorlig skade på miljøet.

Stk. 2. Forhandlere og brugere af et kemisk stof, et produkt eller en vare, som tilbagekaldes efter stk. 1, har pligt til at aflevere stoffet, produktet eller varen til producenten eller importøren efter dennes anvisning.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 30 c. Når hensynet til miljøbeskyttelsen i øvrigt taler herfor, kan ministeren, uden at betingelserne efter § 30 er opfyldt, træffe bestemmelse eller fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod salg eller anvendelse af de i

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 30 nævnte stoffer, produkter eller varer.

Stk. 2. Salgs- eller anvendelsesbegrænsninger efter stk. 1 kan fastsættes, hvis de pågældende stoffer, produkter eller varer kan erstattes af stoffer, produkter, varer eller metoder med samme anvendelsesområder, som i væsentlig grad begrænser forureningen i forbindelse med fremstillingen, brugen eller bortskaffelsen af de pågældende stoffer, produkter eller varer, eller som i øvrigt i væsentlig grad forbedrer mulighederne for anvendelse af renere teknologi.

Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for fastsættelse af salgs- eller anvendelsesbegrænsninger efter stk. 1, at den i stk. 2 nævnte erstatning af stoffer, produkter eller varer kan ske uden væsentlige samlede meromkostninger for virksomhederne og forbrugerne.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 30 d. Der kan ydes tilskud til forsknings- og udredningsprojekter til undersøgelse af de sundheds- og miljømæssige virkninger af kemiske stoffer og produkter eller varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.

Stk. 2. Til fremme af de i § 30 c nævnte hensyn kan der ydes tilskud til forsknings-, udrednings- og udviklingsprojekter vedrørende alternative stoffer, produkter, varer og metoder.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af de i stk. 1 og 2 nævnte tilskud.«

21. § 31 affattes således

»§ 31. For at sikre, at et kemisk produkt ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om sammensætningen af produktet. Der kan herunder stilles krav til, i hvilket omfang og på hvilken måde bestemte kemiske stoffer eller kemiske stoffer med nærmere angivne egenskaber må forekomme i produktet. Under samme betingelser kan der stilles krav til, i hvilket omfang urenheder må forekomme i produktet.

Stk. 2. Ministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om produktets mikrobiologiske renhed.«

22. Efter § 32 indsættes i kapitel 6

»§ 32 a. Ministeren kan i forbindelse med et forbud mod salg eller anvendelse efter § 30 eller § 38 påbyde en producent eller importør for egen regning at tilbagekalde stoffet, produktet eller varen fra forhandlere eller brugere, når det findes nødvendigt for at sikre, at stoffet, produktet eller varen ikke medfører alvorlig fare for sundheden eller alvorlig skade på miljøet.

Stk. 2. Forhandlere og brugere af et kemisk stof, et produkt eller en vare, som tilbagekaldes efter stk. 1, har pligt til at aflevere stoffet, produktet eller varen til producenten eller importøren efter dennes anvisning.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 30 b. I forbindelse med salgs- eller anvendelsesbegræsninger efter § 30 kan ministeren, når hensynet til at forebygge sundhedsfare eller miljøskade gør dette særligt begrundet, bestemme eller fastsætte regler om, at bestemte kemiske stoffer eller produkter kun må sælges mod rekvisition til nærmere angivne erhvervsmæssige formål eller til en nærmere angiven kreds af erhvervsmæssige brugere.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsynsmyndighedernes påtegning af de i stk. 1 nævnte rekvisitioner, om rekvisitionernes indhold og form samt om, i hvilket omfang sådanne rekvisitioner skal opbevares af sælger og efter anmodning udleveres til tilsynsmyndigheden.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 30 c. Når hensynet til miljøbeskyttelsen i øvrigt taler herfor, kan ministeren, uden at betingelserne efter § 30 er opfyldt, træffe bestemmelse eller fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod salg eller anvendelse af de i

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 30 nævnte stoffer, produkter eller varer.

Stk. 2. Salgs- eller anvendelsesbegrænsninger efter stk. 1 kan fastsættes, hvis de pågældende stoffer, produkter eller varer kan erstattes af stoffer, produkter, varer eller metoder med samme anvendelsesområder, som i væsentlig grad begrænser forureningen i forbindelse med fremstillingen, brugen eller bortskaffelsen af de pågældende stoffer, produkter eller varer, eller som iøvrigt i væsentlig grad forbedrer mulighederne for anvendelse af renere teknologi.

Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for fastsættelse af salgs- eller anvendelsesbegrænsninger efter stk. 1, at den i stk. 2 nævnte erstatning af stoffer, produkter eller varer kan ske uden væsentlige samlede meromkostninger for virksomhederne og forbrugerne.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 30 d. Der kan ydes tilskud til forsknings- og udredningsprojekter til undersøgelse af de sundheds- og miljømæssige virkninger af kemiske stoffer og produkter eller varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.

Stk. 2. Til fremme af de i § 30 c nævnte hensyn kan der ydes tilskud til forsknings-, udrednings- og udviklingsprojekter vedrørende alternative stoffer, produkter, varer og metoder.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af de i stk. 1 og 2 nævnte tilskud.«

20. § 31 affattes således

»§ 31. For at sikre, at et kemisk produkt ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om sammensætningen af produktet. Der kan herunder stilles krav til, i hvilket omfang og på hvilken måde bestemte kemiske stoffer eller kemiske stoffer med nærmere angivne egenskaber må forekomme i produktet. Under samme betingelser kan der stilles krav til, i hvilket omfang urenheder må forekomme i produktet.

Stk. 2. Ministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om produktets mikrobiologiske renhed.«

21. Efter § 32 indsættes i kapitel 6

»§ 32 a. Ministeren kan i forbindelse med et forbud mod salg eller anvendelse efter § 30 eller § 38 påbyde en producent eller importør for egen regning at tilbagekalde stoffet, produktet eller varen fra forhandlere eller brugere, når det findes nødvendigt for at sikre, at stoffet, produktet eller varen ikke medfører alvorlig fare for sundheden eller alvorlig skade på miljøet.

Stk. 2. Forhandlere og brugere af et kemisk stof, produkt eller en vare, som tilbagekaldes efter stk. 1, har pligt til at aflevere stoffet, produktet eller varen til producenten eller importøren efter dennes anvisning.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 30 d skal ses i nøje sammenhæng med bestemmelserne i §§ 30, 30 c og 31. I alle tilfælde påhviler der myndighederne en undersøgelsesforpligtelse, der normalt ikke vil kunne opfyldes, medmindre der samtidig er mulighed for at yde tilskud til projekter, der skal tilvejebringe vurderingsgrundlaget.

Bestemmelsens stk. 1 vedrører undersøgelser vedrørende virkninger af stoffer, produkter m.v. på miljøet, og stk. 2 vedrører undersøgelser af alternative stoffer, produkter, varer og metoder.

Midlerne til forskning, undersøgelser og udvikling vil blive anvendt til tilskud til offentlige og private virksomheder, institutter m.v. Det er forudsat, at projekter som hovedregel igangsættes på baggrund af myndighedernes initiativer indenfor områder, hvor det er af betydning at tage stilling til, om der er behov for eller grundlag for at gennemføre regulering. Dette bør imidlertid ikke hindre, at virksomheder m.v. - indenfor det område, der omfattes af stk. 2 - kan søge tilskud til selvstændigt formulerede projekter.

Tilskud til gennemførelse af undersøgelser efter stk. 1 er navnlig foreslået med henblik på overvejelser vedrørende eventuel anvendelse af § 30. De undersøgelser, der kan ydes tilskud til efter denne bestemmelse, vedrører virkningen af kemiske stoffer, produkter m.v. på mennesker og miljø.

Undersøgelserne går betydeligt videre end de undersøgelser, der er nødvendige med henblik på at kunne foretage klassificering af stoffer, idet det ikke alene er de pågældende stoffers m.v. sundheds- og miljøskadelige egenskaber, der skal undersøges. Det skal også undersøges, om stoffet m.v. tilføres omgivelserne på en sådan måde, at mennesker og miljø udsættes for sundhedsfare eller miljøskade. Dette skyldes, at det normalt vil være en betingelse for anvendelse af § 30, at såvel de i stoffet m.v. iboende egenskaber, som den måde de tilføres omgivelserne på, tilsiger en sådan regulering.

Endelig kan der være tale om, at foreliggende oplysninger, der har ligget til grund for en klassificering, skal revurderes i forbindelse med beslutninger om anvendelse af § 30.

Tilskud til gennemførelse af undersøgelser efter stk. 2 er foreslået med henblik på overvejelser vedrørende eventuel anvendelse af § 30 c.

Her stilles der krav om, at det kan godtgøres, at alternative stoffer, produkter, varer eller metoder kan erstatte eksisterende stoffer, produkter eller varer til bestemte anvendelsesområder. Desuden er det en betingelse, at alternativerne i væsentlig grad forbedrer mulighederne for renere teknologi i forbindelse med fremstillingen eller brugen, eller begrænser problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelsen.

Det skal endvidere godtgøres, at en erstatning af et stof m.v. ikke giver anledning til væsentlig højere omkostninger. Også her påhviler det myndighederne og ikke industrien at tilvejebringe det fornødne grundlag.

Der vil normalt ikke være mulighed at belyse disse forhold uden, at myndighederne gennemfører egne undersøgelser m.v.

Sådanne undersøgelser m.v. kan omfatte indhentning af viden fra udlandet vedrørende alternative metoder, stoffer, produkter eller varer.

Endvidere kan de omfatte vurdering af miljømæssige forhold i forbindelse med eksisterende og alternative stoffer m.v. samt forsknings- og udviklingsarbejder med henblik på at tilvejebringe eller forbedre alternativer.

Endelig vil det ofte være nødvendigt at undersøge, om alternativer kan bringes til at virke efter hensigten under industrielle forhold. Det vil derfor i mange tilfælde være nødvendigt som beslutningsgrundlag at have demonstrationsanlæg i industriel målestok under gængse industrielle forhold. Der vil derfor også være behov for at kunne yde tilskud til etablering af de nødvendige anlæg i industriel skala til virksomheder, der indvilger i at stille sig til rådighed som demonstrationsvirksomheder, som en del af dokumentationen for alternativer, herunder som dokumentation vedrørende produktivitet og økonomiske forhold.

Med hensyn til størrelsen af tilskud, vil indhentning af viden, udredning samt forsknings- og udviklingsarbejder kunne finansieres med indtil 100 % af udgifterne, mens demonstrationsanlæg i industriel målestok vil kunne finansieres med indtil 75 % af anlægsudgifterne. Det findes ikke hensigtsmæssigt på forhånd at fastsætte faste, generelle tilskudsprocenter, idet såvel den udførendes egen interesse i projektet, graden af almennyttighed i projektet samt den risiko, den udførende løber ved projektets gennemførelse, bør spille en rolle for tilskudets størrelse. Disse vurderinger bør foretages i hvert enkelt tilfælde.

Miljøministeren kan efter stk. 3 fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud. Tilskudsmidlerne vil blive administreret af Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi, nedsat i henhold til § 10 b i lov nr. 297 af 8. juni 1978 om genanvendelse og begrænsning af affald, som ændret ved lov nr. 253 af 23. maj 1984.

Begrundelsen for at henlægge administrationen af tilskudsordningen til dette råd er, at man herved vil sikre den nødvendige koordination til den eksisterende tilskudsordning på genanvendelsesområdet samt til udviklingsprogrammet for renere teknologi. Det foreslås, at Miljøstyrelsen varetager de sekretariatsmæssige opgaver i forbindelse med administrationen af tilskud.

Tilskud efter bestemmelsen vil være skattepligtige. Det forudsættes, at den del af en tilsagnsramme, der ikke er udnyttet i et finansår, vil kunne overføres til et følgende finansår.

Der søges ikke ved lovens vedtagelse afsat midler til tilskudsordningen efter § 30 d. Disse vil senere blive søgt afsat på forslag til finanslov eller på et aktstykke.

Til nr. 20

Ad § 31

Bestemmelsen præciseres således, at det tydeligt fremgår, at sammensætningskrav kan udformes efter samme princip, som anvendes i § 30.

Til nr. 21

Ad § 32 a

Bestemmelsen åbner mulighed for, at ministeren kan påbyde en importør eller producent at tilbagekalde et kemisk stof eller produkt eller en vare, der indeholder eller afgiver et kemisk stof eller produkt, fra forhandlere og brugere.

Det er en betingelse for at påbyde en sådan tilbagekaldelse, at det pågældende stof eller produkt eller den pågældende vare kan medføre alvorlig fare for sundheden eller alvorlig skade på miljøet, uden at betingelserne for at påbyde en sådan tilbagekaldelse ud fra rene nødretssynspunkter behøver at være opfyldt.

Det er herudover en betingelse, at der senest samtidig med påbudet om tilbagekaldelse nedlægges forbud mod salg eller anvendelse af stoffet, produktet eller varen efter § 30 eller § 38 i loven. Tilbagekaldelse af en godkendelse efter § 38, stk. 2, indebærer et forbud mod salg, som altid bør udløse et krav om, at det pågældende produkt kaldes tilbage fra forhandlere og brugere efter § 32 a. Forhandlere og brugere af et kemisk stof eller produkt eller en vare, som tilbagekaldes efter denne bestemmelse, har pligt til at aflevere stoffet, produktet eller varen til producenten eller importøren efter dennes anvisning.

Producenten eller importøren godtgør forhandlere og brugere den pris, der er betalt for det tilbageleverede samt udgifterne i forbindelse med afleveringen. Eventuel erstatning for afledede tab afgøres af domstolene efter de almindelige erstatningsretlige regler.

Ad § 32 b

Bestemmelsen giver mulighed for, at der fastsættes regler om gebyrfinansiering af udgifterne til administration, tilsyn og kontrol med de salgs- og anvendelsesreguleringer, som kan fastsættes i medfør af lovens kapitel 6.

Bestemmelsen er således parallel til gebyrbestemmelsen i § 36, som vedrører godkendelsespligtige bekæmpelsesmidler.

En eventuel gebyrfastsættelse efter den ny regel i § 32 b forudsættes ikke at ske generelt, men i forbindelse med fastsættelsen af de konkrete reguleringer på forskellige anvendelsesområder. Etableringen af gebyrordninger vil således blive forhandlet med de berørte brancher og organisationer samtidig med fastsættelsen af sådanne reguleringer.

Til nr. 22

Ad § 33

Ændringen af § 33, stk. 2, 3 og 4, er en korrektion af visse korrekturfejl ved tilblivelsen af lov nr. 285 af 13. maj 1987, jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 26. august 1987.

Til nr. 23

Ad § 36.

Ordet »afgift« ændres til »gebyr« i overensstemmelse med den i loven anvendte terminologi.

Til nr. 24-25

Ad § 38 d

Bestemmelsen giver mulighed for at fastsætte regler om, at producenter og importører af kemiske produkter og andre varer, som indeholder eller afgiver kemiske stoffer, skal ligge inde med dokumentation for, at produktet eller varen opfylder de krav, som måtte være fastsat i medfør af kapitel 6.

Denne egenkontrol-forpligtelse gælder således kun for kemiske produkter og varer, som er reguleret efter kapitel 6.

De nærmere krav til dokumentationens indhold kan fastsættes med hjemmel i stk. 2. Ved fastsættelsen af disse krav vil der blive lagt vægt på at sikre, at internationale standarder og normer så vidt muligt lægges til grund for dokumentationskravene, således at der ikke lægges unødige hindringer for samhandelen.

Egenkontrol-forpligtelsen i § 38 d er en udbygning af den såkaldte selvvurderingspligt, som følger af lovens § 10, stk. 1, og § 19.

Princippet om, at producenter og importører skal føre egenkontrol med kemiske produkter og varer med kemiske egenskaber, er nødvendigt, hvis der skal føres et tidssvarende tilsyn med sådanne stoffer og produkter. Myndighedstilsynet på dette område må nødvendigvis indskrænke sig til en stikprøvekontrol, baseret på det dokumentationsmateriale, som tilvejebringes af producenter og importører.

Bestemmelsen i den ny § 38 d er udformet ud fra den forudsætning, at hovedvægten i tilsynsarbejdet skal lægges på det dokumentationsmateriale, som tilvejebringes af producenten eller importøren. Kun i de tilfælde, hvor denne egenkontrol-forpligtelse tilsidesættes, er der åbnet mulighed for, at tilsynsmyndighederne kan pålægge producenten eller importøren at udføre eller lade udføre de nødvendige analyser og målinger til kontrol af, at kravene er overholdt.

Selvvurderings-forpligtelsen efter § 10 og § 19 finder ikke anvendelse på varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.

Ifølge lovens § 10 skal enhver producent eller importør af et kemisk stof eller produkt skaffe sig de oplysninger om sammensætning, egenskaber og virkninger, som er nødvendige for at vurdere, hvilke foranstaltninger, der skal træffes for at forebygge sundheds- og miljøskader, som kan hidrøre fra stoffet eller produktet. Denne generelle formulering af selvvurderingspligten, gælder i forhold til ethvert kemisk stof eller produkt. For så vidt angår farlige stoffer og produkter fastslår lovens § 19, at producenten eller importøren skal skaffe sig sådanne oplysninger om egenskaber og virkninger, at stoffet eller produktet efter de gældende regler kan klassificeres, emballeres og mærkes.

Egenkontrol-forpligtelsen efter § 38 d gælder kun for nærmere afgrænsede kemiske produkter og varer med kemiske egenskaber. For så vidt angår denne afgrænsning, se bemærkningerne til § 30. Området for egenkontrol-forpligtelsen efter § 38 d er herved snævrere og mere præcist angivet end den generelle selvvurderingspligt efter § 10, som finder anvendelse på ethvert kemisk stof eller produkt. Den snævrere afgrænsning af området for § 38 d gør det samtidig muligt nærmere at fastlægge kravene til de oplysninger, som producenten eller importøren skal ligge inde med. Herved bliver egenkontrolkravet et egentligt dokumentationskrav.

Det bemærkes, at De europæiske Fællesskaber har fundet det nødvendigt at fastsætte et tilsvarende egenkontrolprincip i forbindelse med reguleringen af legetøj, jf. Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedskrav til legetøj. Den foreslåede § 38 d er derfor nødvendig for at kunne implementere dette og lignende direktiver i Danmark.

Bestemmelserne i § 38 d, stk. 3-7, skal muliggøre, at tilsynsmyndighederne kan tilvejebringe de nødvendige oplysninger om de kemiske produkter og andre varer, som er omfattet af egenkontrol-forpligtelsen, i de tilfælde, hvor producenten eller importøren ikke ligger inde med den krævede dokumentation.

Også i disse tilfælde er egenkontrolprincippet søgt gennemført, idet udgangspunktet er, at tilsynsmyndigheden påbyder producenten eller importøren selv at udføre eller lade udføre de nødvendige undersøgelser til dokumentation af, at kravene er overholdt. Kun i de tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden har grund til at antage, at produktet eller varen kan indebære sundhedsfare eller medføre skade på miljøet, eller hvor et påbud om at tilvejebringe den nødvendige dokumentation ikke er efterkommet inden den fastsatte frist, kan tilsynsmyndigheden udføre eller lade udføre de nødvendige undersøgelser for producentens eller importørens regning.

Bestemmelserne i stk. 6 og 7 skal give tilsynsmyndigheden adgang til at få stillet de nødvendige vareprøver til rådighed i de tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden er henvist til selv at udføre eller lade udføre de nødvendige undersøgelser til kontrol af, at produktet eller varen overholder de stillede krav.

Til nr. 26

Ad § 39.

Ændringen af § 39 indebærer, at sprogbrugen i kapitel 8 bringes i overensstemmelse med den sprogbrug, som i øvrigt anvendes i loven, jf. bemærkningerne til § 30. Samtidig er der foretaget den ændring, at også erhvervsmæssige brugere af de efter loven regulerede stoffer, produkter og varer kan pålægges at give de i § 39 omhandlede oplysninger.

Baggrunden for denne ændring er ønsket om at fremme mulighederne for at foretage anvendelsesreguleringer efter kapitel 6 i loven. Den kreds af erhvervsmæssige brugere, som forslaget sigter til, vil typisk være virksomheder, som i dag er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, d.v.s. de særligt forurenende virksomheder, men også virksomheder omfattet af Reglement om miljøbeskyttelse kan falde ind under reglen i § 39.

Oplysningsreglen vil i forhold til disse erhvervsmæssige brugere blive anvendt som et supplement til den tilsvarende regel i Miljøbeskyttelseslovens § 52 og til tilsvarende bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen. Ændringen skal således også ses som et middel til at sikre en koordinering og forenkling af miljøreguleringen efter Kemikalieloven og efter Miljøbeskyttelsesloven. Jf. bemærkningerne til § 1 og § 30c.

Til nr. 27

Ad § 40, stk. 2.

Bestemmelsen åbner mulighed for, at tilsynsmyndigheden kan udføre de undersøgelser, som der er stillet krav om efter § 40, stk. 1, hvis producenten eller importøren ikke inden for den fastsatte frist har efterkommet et påbud om at tilvejebringe de krævede undersøgelser. Tilsynsmyndigheden kan herefter foretage de krævede undersøgelser for producentens eller importørens regning.

Det bemærkes, at det fortsat er en betingelse for at pålægge producenten eller importøren en sådan undersøgelsespligt, som omhandlet i § 40, stk. 1, at der foreligger en begrundet antagelse om, at det pågældende kemiske stof eller kemiske produkt har sundhedsfarlige eller miljøskadelige virkninger.

Til nr. 28-29

Ad § 41.

Ændringen af § 41, stk. 1 er en redaktionel konsekvens af, at systematikken i lovens kapitel 3 om anmeldelse af nye stoffer er ændret.

Bestemmelsen i § 41, stk. 2 ophæves i konsekvens af, at den særlige danske anmeldeordning ikke kan opretholdes, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 12.

Til nr. 30

Ad § 42.

Den eksisterende bestemmelse giver ministeren bemyndigelse til at bestemme eller fastsætte regler om, at producenter eller importører af kemiske stoffer eller produkter skal oplyse hvilke stoffer og produkter, de sælger eller importerer, samt hvilken sammensætning disse produkter har.

Bestemmelsen i § 42 vil i øvrigt blive benyttet til at sikre, at de danske myndigheder efter ophævelsen af den særlige danske anmeldeordning fortsat har overblik over, hvilke nye stoffer, der markedsføres i Danmark. Dette kan ske ved, at importører skal give de danske myndigheder en meddelelse, når eet af de stoffer, der er anmeldt i et af de øvrige EF-lande efterfølgende importeres til og markedsføres i Danmark, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 12. EF-domstolen udtaler i sin afgørelse vedrørende den danske anmeldeordning, at en sådan meddelelsesordning ikke vil være i strid med direktivets bestemmelser under forudsætning af, at denne meddelelsespligt ikke gøres til en forudgående betingelse for markedsføring.

Bestemmelsen i § 42 åbner mulighed for, at myndighederne kan indsamle oplysninger om stoffer, der findes på det danske marked. Som nævnt i bemærkningerne til lovforslagets § 12 indeholder EF's fortegnelse over eksisterende stoffer i hele EF-området lidt over 100.000 stoffer. Det er næppe sandsynligt, at alle disse stoffer findes på det danske marked. En oversigt over, hvilke af stofferne på det europæiske marked, der findes i Danmark og i hvilke mængder, vil være et vigtigt led i en effektiv og prioriteret indsats over for stoffer, der er farlige for sundheden eller skadelige for miljøet.

Den foreslåede nye bestemmelse i stk. 2 åbner mulighed for, at disse oplysninger kan indleveres på et særligt skema.

Skemaet kan forenkle producenters og importørers arbejde i forbindelse med indlevering af oplysningerne.

Til nr. 31

Ad § 43

Ændringen af § 43 åbner mulighed for, at der i forhold til varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter, kan fastsættes tilsvarende krav til analyser og undersøgelsesmetoder m.v. som der kan stilles til undersøgelser af kemiske stoffer og produkter. Bestemmelsen er i øvrigt udformet, så den er i overensstemmelse med de fastsatte EF-krav til »God Laboratorie Praksis«.

Bestemmelsen i stk. 2 åbner mulighed for, at ministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at dokumentationsmateriale fra andre lande kan ligestilles med dokumentationsmateriale, som er resultat af undersøgelser foretaget efter danske normer.

Til nr. 32

Ad § 45, stk. 2.

Ændringen er af redaktionel karakter.

Kemikaliekontrollens tilsyns- og kontrolopgaver blev ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 616 af 15. september 1986 overført til Miljøstyrelsen pr. 1. oktober 1986.

Levnedsmiddelstyrelsen er overført fra Miljøministerens til Sundhedsministerens ressort.

Til nr. 33-34

Ad § 46, stk. 2 og 3.

Ændringen i § 46, stk. 2, er begrundet i ønsket om at skabe mulighed for en koordineret og forenklet tilsynsindsats på miljøområdet. Bestemmelsen giver således mulighed for at henlægge tilsynsopgaver efter Kemikalieloven til den myndighed, som i øvrigt har miljøtilsynet efter Miljøbeskyttelseslovens regler, jf. Miljøbeskyttelseslovens kapitel 7.

Det er særlig tilsynet med anvendelsesreguleringer fastsat efter lovens kapitel 6, som forudsættes at kunne henlægges til tilsynsmyndighederne efter Miljøbeskyttelsesloven. Dette vil indebære en forenkling og effektivisering af tilsynet på dette område, som i dag er henlagt til Miljøstyrelsen.

Der er samtidig i stk. 3 åbnet mulighed for, at ministeren kan fastsætte regler om klageadgangen i forbindelse med tilsynsmyndighedens afgørelser.

Til nr. 35

Ad §§ 52-57.

Ændringerne i bestemmelserne indebærer en harmonisering af reglerne om afgørelser efter Kemikalieloven med de tilsvarende regler i miljølovgivningen i øvrigt.

Bestemmelsen i § 52, stk. 1, fastslår, at en afgørelse efter loven skal meddeles skriftligt til de personer, organisationer og myndigheder, der kan klage over afgørelsen samt til de myndigheder, der i øvrigt har været inddraget i sagens behandling.

Bestemmelsen i § 52, stk. 2, åbner mulighed for, at påbud eller forbud kan meddeles mundtligt, når øjeblikkelig indgriben er nødvendig for at afværge alvorlig sundhedsfare eller miljøskade. En mundtlig afgørelse skal dog snarest muligt tillige meddeles skriftligt. En tilsvarende regel findes i den nugældende Miljøbeskyttelseslovs § 65, stk. 1.

Bestemmelsen i § 53 svarer til bestemmelsen i Miljøbeskyttelseslovens § 67.

Bestemmelsen i § 53, stk. 2, åbner mulighed for, at tilsynsmyndigheden kan bestemme, at et påbud eller forbud skal efterkommes uanset klage til Miljøankenævnet. Det har vist sig uhensigtsmæssigt, at f.eks. et forbud mod at sælge eller at anvende et farligt kemisk produkt ikke kan få virkning før efter udløbet af klagefristen til Miljøankenævnet, og - hvis forbudet påklages - først når Miljøankenævnet har taget stilling til spørgsmålet om opsættende virkning.

Det forekommer nødvendigt, at myndighederne må have mulighed for straks at effektuere et forbud i de tilfælde, hvor alvorlig sundhedsfare eller miljøskade truer.

Drejer afgørelsen sig om en tilladelse eller godkendelse, ses der derimod ikke at være behov for en tilsvarende regel om opsættende virkning, sålænge adressaten efterkommer de i tilladelsen eller godkendelsen stillede betingelser eller vilkår.

Bestemmelsen i den ny § 54 er udformet i overensstemmelse med tilsvarende bestemmelser i andre miljølove.

Ændringerne i bestemmelserne vedrørende klageadgang til Miljøankenævnet i §§ 55 og 56 skal ses i sammenhæng med de ændrede regler i lovens kapitel 6, særlig bestemmelsen i § 30c.

Som omtalt i bemærkningerne til § 1 og til den ny § 30 c, er et hovedsigte med lovændringen at åbne mulighed for, at der gennem anvendelsen af renere teknologi, sker en forebyggelse af, at miljøproblemer opstår i senere faser af de kemiske stoffers kredsløb, f.eks. som affaldsproblemer.

Dette bredere sigte med reguleringerne efter loven indebærer imidlertid også, at en bredere kreds berøres af disse reguleringer. En anvendelsesbegrænsning af et bestemt stof eller produkt, eller af en råvare med et indhold af kemiske stoffer eller produkter, kan f.eks. være rettet mod en bestemt produktion inden for en bestemt branche. Herved berøres måske både ansatte og naboer til de pågældende virksomheder. Men også brugerne af de varer, som reguleres efter reglerne i kapitel 6, kan blive berørt af kravene.

Denne omstændighed gør det nærliggende at overveje, om klageadgangen skal omfatte en større kreds af klageberettigede end den, der i dag er klageberettiget efter Kemikalieloven. Som loven administreres i dag, er der faktisk kun klageadgang for den, som afgørelsen efter loven direkte retter sig til.

I bestemmelsen i § 56 åbnes der mulighed for, at der i forbindelse med afgørelser eller i regler efter lovens kapitel 6 og 7 kan ske en nærmere afgrænsning af kredsen af klageberettigede i forhold til den pågældende afgørelse eller regel.

Hensynet til at inddrage personer, organisationer eller myndigheder med en væsentlig interesse i sagens udfald som klageberettigede må afvejes mod hensynet til en hurtig og effektiv administration. Kredsen af relevante interessenter i forhold til forskellige mulige reguleringer efter Kemikalieloven er imidlertid varierende og bred. Det findes derfor ikke ønskeligt - eller nødvendigt - at fastsætte en kreds af generelt klageberettigede organisationer eller myndigheder.

Spørgsmålet om klageadgang bør derfor vurderes og forhandles i forbindelse med de enkelte bekendtgørelser efter loven.

Bestemmelsen i § 57 om klagefristen efter loven svarer til tilsvarende bestemmelser i øvrige miljø- og planlægningslove.

Til nr. 36

Ad § 58

Bestemmelsen i § 58 er sprogligt ændret i overensstemmelse med de gældende regler for tavshedspligt i straffeloven, jf. straffelovens §§ 152-152 c.

Til nr. 37-39

Ad §§ 59-61

Straffebestemmelserne i §§ 59, 60 og 61 ændres som konsekvens af de foretagne ændringer af loven i øvrigt.

Til nr. 40

Ad § 61 a

Formålet med den særlige forældelsesfrist på 5 år er især at sikre den nødvendige tid til den administrative behandling af straffesagerne, herunder tilsynsmyndighedernes undersøgelser, politiets efterforskning og anklagemyndighedens forberedelse af sagen.

Bestemmelsen i § 61 a svarer til bestemmelsen om 5-årig forældelse af strafansvaret i Miljøbeskyttelseslovens § 83, stk. 6.

For andre overtrædelser af loven eller af regler udstedt i henhold til loven end de i § 61a nævnte er forældelsesfristen 2 år, jf. Straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.

Til nr. 41

Ad § 64.

Staten tillægges udpantningsret for de gebyrer og undersøgelsesudgifter, som kan opkræves i medfør af loven.

Til § 2

Det foreslås at loven træder i kraft 1. juli 1989.

I overgangsreglerne i stk. 2 fastsættes det, at hidtil gældende regler forbliver i kraft indtil de erstattes af nye.

Sager, der ved lovens ikrafttræden verserer ved Miljøankenævnet, afgøres efter hidtil gældende regler.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 31. For at sikre at et kemisk produkt ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på miljøet, kan ministeren fastsætte regler om sammensætningen af produktet. Der kan herunder fastsættes regler om, i hvilket omfang kemiske stoffer, også som urenheder, må forekomme i produktet.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om produktets mikrobiologiske renhed.

21. Efter § 32 indsættes i kapitel 6

»§ 32 a. Ministeren kan i forbindelse med et forbud mod salg eller anvendelse efter § 30 eller § 38 påbyde en producent eller importør for egen regning at tilbagekalde stoffet, produktet eller varen fra forhandlere eller brugere, når det findes nødvendigt for at sikre, at stoffet, produktet eller varen ikke medfører alvorlig fare for sundheden eller alvorlig skade på miljøet.

Stk. 2. Forhandlere og brugere af et kemisk stof, produkt eller en vare, som tilbagekaldes efter stk. 1, har pligt til at aflevere stoffet, produktet eller varen til producenten eller importøren efter dennes anvisning.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 31. Enhver maskine, der udleveres eller udstilles her i landet, skal være forsynet med fremstillerens eller for importerede maskiners vedkommende importørens navn og adresse eller med anden markering, som gør det let at identificere fremstilleren, henholdsvis importøren.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 32 b. Ministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr til dækning af udgifterne ved administration, tilsyn og kontrol i forbindelse med regler fastsat efter dette kapitel.«

23. § 33, stk. 2, 2. pkt., ophæves, og stk. 3 og 4 affattes således

»Stk. 3. Godkendelser meddeles for en periode af 8 år. For kemiske stoffer og produkter klassificeret som »meget giftig« og »giftig« meddeles godkendelse dog for en periode af 4 år.

Stk. 4. Godkendelser, der er meddelt før 1. september 1987, bortfalder 1. september 1995. For kemiske stoffer og produkter klassificeret som »meget giftig« og »giftig« bortfalder godkendelsen dog 1. september 1991.'

24. I § 36 ændres »afgift« til: »gebyr«.

25. Overskriften til kapitel 8 affattes således

»Egenkontrol, oplysnings- og undersøgelsespligt«.

26. I kapitel 8 indsættes efter § 38 c

»§ 38 d. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter eller importører af et kemisk produkt eller en anden vare, hvoraf salg eller anvendelse er reguleret i regler fastsat i henhold til kapitel 6, skal være i besiddelse af dokumentation for, at produktet eller varen opfylder de fastsatte krav (egenkontrol). Dokumentationen skal efter anmodning udleveres til ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til den i stk. 1 nævnte dokumentation.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren i de tilfælde, hvor en producent eller importør ikke opfylder kravene til dokumentation, fastsat i medfør af stk. 1 og 2, kan påbyde denne at udføre eller lade udføre de nødvendige undersøgelser til dokumentation for, at produktet eller varen opfylder de fastsatte krav.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren for den ansvarliges regning kan udføre eller lade udføre de undersøgelser, hvorom der er givet påbud efter regler, fastsat i medfør af stk. 3, hvis påbudet ikke er efterkommet inden den fastsatte frist.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren uden forudgående påbud for den ansvarliges regning kan udføre eller lade udføre de nødvendige undersøgelser til kontrol af, at produktet eller varen opfylder de fastsatte krav, hvis producenten eller importøren ikke er i besiddelse af eller undlader at udlevere dokumentation herfor, jf. stk. 1, og hvis der er grund til at antage, at produktet eller varen kan indebære alvorlig sundhedsfare eller medføre alvorlig skade på miljøet.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenten eller importøren efter anmodning uden vederlag skal udlevere de nødvendige prøver af produktet eller varen til gennemførelse af de i stk. 4 og 5 nævnte undersøgelser.

Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler om, at andre forhandlere af produktet eller varen end producenten eller importøren efter anmodning skal udlevere de i stk. 6 nævnte prøver af produktet eller varen for importørens eller producentens regning, hvis denne ikke selv kan opfylde udleveringspligten.«

27. § 39 affattes således

»§ 39. Enhver producent, importør, forhandler eller erhvervsmæssig bruger af et kemisk stof eller produkt skal efter anmodning fra ministeren eller tilsynsmyndighederne, jf. § 47, give de oplysninger om stoffet eller produktet, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for myndighedernes administration af loven. Det samme gælder for producenter, importører, forhandlere eller erhvervsmæssige brugere af varer omfattet af lovens kapitel 6.«

28. I § 40 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Foretager producenten eller importøren ikke inden for den fastsatte frist de undersøgelser, hvorom der er stillet krav efter stk. 1, kan ministeren foretage eller lade foretage de nævnte undersøgelser for producentens eller importørens regning.«

29. § 41 affattes således

»§ 41. Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som er anmeldt her i landet efter § 12, stk. 1, eller af et kemisk stof eller produkt, hvorom ansøgning om godkendelse er indgivet efter § 33, skal efter anmodning fra ministeren foretage eller lade foretage yderligere undersøgelser end allerede krævet i regler efter § 12 eller § 34.«

30. § 41, stk. 2, ophæves.

31. I § 42 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte oplysninger skal indgives på et særligt skema.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

32. § 43 affattes således

»§ 43. Ministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at analyser og undersøgelser skal udføres efter bestemte metoder. Der kan i forbindelse hermed stilles krav til de udførende laboratoriers organisation og til dokumentation for kvaliteten af undersøgelsesarbejdet samt krav om inspektion og kontrol af laboratorierne. Endvidere kan ministeren stille krav om, at analyser og undersøgelser skal foretages på autoriserede laboratorier.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at analyser og undersøgelser foretaget i udlandet kan ligestilles med tilsvarende undersøgelser foretaget her i landet, når krav fastsat i medfør af stk. 1 må anses for opfyldt i forbindelse med de udenlandske undersøgelser.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyr til dækning af udgifterne til inspektion og kontrol med laboratorierne efter stk. 1.«

33. I § 45, stk. 2, udgår »,Kemikaliekontrollen«, og »Statens Levnedsmiddelinstitut« ændres til: »Levnedsmiddelstyrelsen«.

34. I § 46, stk. 2, indsættes efter »kommunalbestyrelsen«: »eller den myndighed, der i øvrigt fører tilsyn og kontrol med den pågældende virksomhed efter reglerne i kapitel 7 i lov om miljøbeskyttelse«.

35. I § 46 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 og 2, herunder at tilsynsmyndighedens afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«

36. I § 51 ændres »Kommunalbestyrelserne« til: »Tilsynsmyndighederne«.

37. §§ 52-57 ophæves, og i stedet indsættes

»Kapitel 11

Afgørelser

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 32 b. Ministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr til dækning af udgifterne ved administration, tilsyn og kontrol i forbindelse med regler fastsat efter dette kapitel.«

22. § 33, stk. 2, 2. pkt., ophæves, og stk. 3 og 4, affattes således

»Stk. 3. Godkendelser meddeles for en periode af 8 år. For kemiske stoffer og produkter klassificeret som »meget giftig« og »giftig« meddeles godkendelse dog for en periode af 4 år.

Stk. 4. Godkendelser, der er meddelt før 1. september 1987, bortfalder 1. september 1995. For kemiske stoffer og produkter klassificeret som »meget giftig« og »giftig« bortfalder godkendelsen dog 1. september 1991.'

23. I § 36 ændres »afgift« til: »gebyr«.

24. Overskriften til kapitel 8 affattes således

»Egenkontrol, oplysnings- og undersøgelsespligt.«

25. I kapitel 8 indsættes efter § 38 c

»§ 38 d. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter eller importører af et kemisk produkt eller en anden vare, hvoraf salg eller anvendelse er reguleret i regler fastsat i henhold til kapitel 6, skal være i besiddelse af dokumentation for, at produktet eller varen opfylder de fastsatte krav (egenkontrol). Dokumentationen skal efter anmodning udleveres til ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til den i stk. 1 nævnte dokumentation.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren i de tilfælde, hvor en producent eller importør ikke opfylder kravene til dokumentation, fastsat i medfør af stk. 1 og 2, kan påbyde denne at udføre eller lade udføre de nødvendige undersøgelser til dokumentation for, at produktet eller varen opfylder de fastsatte krav.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren for den ansvarliges regning kan udføre eller lade udføre de undersøgelser, hvorom der er givet påbud efter regler, fastsat i medfør af stk. 3, hvis påbudet ikke er efterkommet inden den fastsatte frist.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren uden forudgående påbud for den ansvarliges regning kan udføre eller lade udføre de nødvendige undersøgelser til kontrol af, at produktet eller varen opfylder de fastsatte krav, hvis producenten eller importøren ikke er i besiddelse af eller undlader at udlevere dokumentation herfor, jf. stk. 1, og hvis der er grund til at antage, at produktet eller varen kan indebære alvorlig sundhedsfare eller medføre alvorlig skade på miljøet.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenten eller importøren efter anmodning uden vederlag skal udlevere de nødvendige prøver af produktet eller varen til gennemførelse af de i stk. 4 og 5 nævnte undersøgelser.

Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler om, at andre forhandlere af produktet eller varen end producenten eller importøren efter anmodning skal udlevere de i stk. 6 nævnte prøver af produktet eller varen for importørens eller producentens regning, hvis denne ikke selv kan opfylde udleveringspligten.«

26. § 39 affattes således

»§ 39. Enhver producent, importør, forhandler eller erhvervsmæssig bruger af et kemisk stof eller produkt skal efter anmodning fra ministeren eller tilsynsmyndighederne, jf. § 47, give de oplysninger om stoffet eller produktet, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for myndighedernes administration af loven. Det samme gælder for producenter, importører, forhandlere eller erhvervsmæssige brugere af varer omfattet af lovens kapitel 6.«

27. I § 40 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Foretager producenten eller importøren ikke inden for den fastsatte frist de undersøgelser, hvorom der er stillet krav efter stk. 1, kan ministeren foretage eller lade foretage de nævnte undersøgelser for producentens eller importørens regning.«

28. § 41 affattes således

»§ 41. Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som er anmeldt her i landet efter § 12, stk. 1, eller af et kemisk stof eller produkt, hvorom ansøgning om godkendelse er indgivet efter § 33, skal efter anmodning fra ministeren foretage eller lade foretage yderligere undersøgelser end allerede krævet i regler efter § 12 eller § 34.«

29. § 41, stk. 2, ophæves.

30. I § 42 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte oplysninger skal indgives på et særligt skema.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

31. § 43 affattes således

»§ 43. Ministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at analyser og undersøgelser skal udføres efter bestemte metoder. Der kan i forbindelse hermed stilles krav til de udførende laboratoriers organisation og til dokumentation for kvaliteten af undersøgelsesarbejdet samt krav om inspektion og kontrol af laboratorierne. Endvidere kan ministeren stille krav om, at analyser og undersøgelser skal foretages på autoriserede laboratorier.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at analyser og undersøgelser foretaget i udlandet kan ligestilles med tilsvarende undersøgelser foretaget her i landet, når krav fastsat i medfør af stk. 1 må anses for opfyldt i forbindelse med de udenlandske undersøgelser.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyr til dækning af udgifterne til inspektion og kontrol med laboratorierne efter stk. 1.«

32. I § 45, stk. 2, udgår: »,Kemikaliekontrollen«, og »Statens Levnedsmiddelinstitut« ændres til: »Levnedsmiddelstyrelsen«.

33. I § 46, stk. 2, indsættes efter »kommunalbestyrelsen«: »eller den myndighed, der i øvrigt fører tilsyn og kontrol med den pågældende virksomhed efter reglerne i kapitel 7 i lov om miljøbeskyttelse.«

34. I § 46 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 og 2, herunder at tilsynsmyndighedens afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«

35. §§ 52-57 ophæves, og i stedet indsættes

»Kapitel 11.

Afgørelser.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 32 b. Ministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr til dækning af udgifterne ved administration, tilsyn og kontrol i forbindelse med regler fastsat efter dette kapitel.«

22. § 33, stk. 2, 2. pkt., ophæves, og stk. 3 og 4, affattes således

»Stk. 3. Godkendelser meddeles for en periode af 8 år. For kemiske stoffer og produkter klassificeret som »meget giftig« og »giftig« meddeles godkendelse dog for en periode af 4 år.

Stk. 4. Godkendelser, der er meddelt før 1. september 1987, bortfalder 1. september 1995. For kemiske stoffer og produkter klassificeret som »meget giftig« og »giftig« bortfalder godkendelsen dog 1. september 1991.'

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 32. Den, der som selvstændig virksomhed installerer, ombygger eller hovedreparerer et teknisk hjælpemiddel, skal påse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter og anvisninger, der gælder for hjælpemidlet, er opfyldt.

Stk. 2. Hvis en reparation kun berører een eller nogle dele af det, der repareres, skal reparatøren påse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter og anvisninger, som gælder for delene, er opfyldt. Bliver reparatøren under sit arbejde opmærksom på andre fejl eller mangler, der har sikkerhedsmæssig betydning, skal han gøre ejeren eller brugeren bekendt med dem.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 32 b. Ministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr til dækning af udgifterne ved administration, tilsyn og kontrol i forbindelse med regler fastsat efter dette kapitel.«

23. § 33, stk. 2, 2. pkt., ophæves, og stk. 3 og 4 affattes således

»Stk. 3. Godkendelser meddeles for en periode af 8 år. For kemiske stoffer og produkter klassificeret som »meget giftig« og »giftig« meddeles godkendelse dog for en periode af 4 år.

Stk. 4. Godkendelser, der er meddelt før 1. september 1987, bortfalder 1. september 1995. For kemiske stoffer og produkter klassificeret som »meget giftig« og »giftig« bortfalder godkendelsen dog 1. september 1991.'

24. I § 36 ændres »afgift« til: »gebyr«.

25. Overskriften til kapitel 8 affattes således

»Egenkontrol, oplysnings- og undersøgelsespligt«

26. I kapitel 8 indsættes efter § 38 c

»§ 38 d. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter eller importører af et kemisk produkt eller en anden vare, hvoraf salg eller anvendelse er reguleret i regler fastsat i henhold til kapitel 6, skal være i besiddelse af dokumentation for, at produktet eller varen opfylder de fastsatte krav (egenkontrol). Dokumentationen skal efter anmodning udleveres til ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til den i stk. 1 nævnte dokumentation.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren i de tilfælde, hvor en producent eller importør ikke opfylder kravene til dokumentation, fastsat i medfør af stk. 1 og 2, kan påbyde denne at udføre eller lade udføre de nødvendige undersøgelser til dokumentation for, at produktet eller varen opfylder de fastsatte krav.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren for den ansvarliges regning kan udføre eller lade udføre de undersøgelser, hvorom der er givet påbud efter regler, fastsat i medfør af stk. 3, hvis påbudet ikke er efterkommet inden den fastsatte frist.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren uden forudgående påbud for den ansvarliges regning kan udføre eller lade udføre de nødvendige undersøgelser til kontrol af, at produktet eller varen opfylder de fastsatte krav, hvis producenten eller importøren ikke er i besiddelse af eller undlader at udlevere dokumentation herfor, jf. stk. 1, og hvis der er grund til at antage, at produktet eller varen kan indebære alvorlig sundhedsfare eller medføre alvorlig skade på miljøet.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenten eller importøren efter anmodning uden vederlag skal udlevere de nødvendige prøver af produktet eller varen til gennemførelse af de i stk. 4 og 5 nævnte undersøgelser.

Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler om, at andre forhandlere af produktet eller varen end producenten eller importøren efter anmodning skal udlevere de i stk. 6 nævnte prøver af produktet eller varen for importørens eller producentens regning, hvis denne ikke selv kan opfylde udleveringspligten.«

27. § 39 affattes således

»§ 39. Enhver producent, importør, forhandler eller erhvervsmæssig bruger af et kemisk stof eller produkt skal efter anmodning fra ministeren eller tilsynsmyndighederne, jf. § 47, give de oplysninger om stoffet eller produktet, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for myndighedernes administration af loven. Det samme gælder for producenter, importører, forhandlere eller erhvervsmæssige brugere af varer omfattet af lovens kapitel 6.«

28. I § 40 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Foretager producenten eller importøren ikke inden for den fastsatte frist de undersøgelser, hvorom der er stillet krav efter stk. 1, kan ministeren foretage eller lade foretage de nævnte undersøgelser for producentens eller importørens regning.«

29. § 41 affattes således

»§ 41. Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som er anmeldt her i landet efter § 12, stk. 1, eller af et kemisk stof eller produkt, hvorom ansøgning om godkendelse er indgivet efter § 33, skal efter anmodning fra ministeren foretage eller lade foretage yderligere undersøgelser end allerede krævet i regler efter § 12 eller § 34.«

30. § 41, stk. 2, ophæves.

31. I § 42 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte oplysninger skal indgives på et særligt skema.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

32. § 43 affattes således

»§ 43. Ministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at analyser og undersøgelser skal udføres efter bestemte metoder. Der kan i forbindelse hermed stilles krav til de udførende laboratoriers organisation og til dokumentation for kvaliteten af undersøgelsesarbejdet samt krav om inspektion og kontrol af laboratorierne. Endvidere kan ministeren stille krav om, at analyser og undersøgelser skal foretages på autoriserede laboratorier.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at analyser og undersøgelser foretaget i udlandet kan ligestilles med tilsvarende undersøgelser foretaget her i landet, når krav fastsat i medfør af stk. 1 må anses for opfyldt i forbindelse med de udenlandske undersøgelser.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyr til dækning af udgifterne til inspektion og kontrol med laboratorierne efter stk. 1.«

33. I § 45, stk. 2, udgår »,Kemikaliekontrollen«, og »Statens Levnedsmiddelinstitut« ændres til: »Levnedsmiddelstyrelsen«.

34. I § 46, stk. 2, indsættes efter »kommunalbestyrelsen«: »eller den myndighed, der i øvrigt fører tilsyn og kontrol med den pågældende virksomhed efter reglerne i kapitel 7 i lov om miljøbeskyttelse«.

35. I § 46 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 og 2, herunder at tilsynsmyndighedens afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«

36. I § 51 ændres »Kommunalbestyrelserne« til: »Tilsynsmyndighederne«.

37. §§ 52-57 ophæves, og i stedet indsættes

»Kapitel 11

Afgørelser

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 33, stk. 1,

3) undlader at efterkomme bestemmelse om ophør af retten til salg eller import af et stof eller produkt i medfør af regler fastsat i henhold til § 33, stk. 5,

4) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 25, stk. 2, eller til en godkendelse efter § 35, stk. 3,

5) undlader at efterkomme forbud, påbud eller anmodning efter § 30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32 a eller § 48,

6) undlader at meddele oplysninger efter § 39, at foretage undersøgelser som nævnt i § 40 og § 41 eller at afgive prøver efter § 50,

7) undlader at klassificere og mærke et farligt stof i overensstemmelse med kravene i den liste, der udarbejdes i henhold til § 21,

8) overtræder forskrifter bekendtgjort på emballagen til et godkendt stof eller produkt, jf. § 35, stk. 6,

9) modvirker adgang til en ejendom i strid med § 49 eller

10) ved uforsvarlig omgang med farlige stoffer eller produkter udsætter menneskers eller husdyrs liv eller sundhed for fare eller forvolder ikke ubetydelig skade på miljøet.«

40. § 60 affattes således

»§ 60. For overtrædelse af § 22, stk. 1, § 24, stk. 1 og 3, § 25, stk. 2, § 33, stk. 1, og § 35, stk. 3, kan der pålægges en producent, en importør eller en virksomheds ejer eller bruger bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.«

41. § 61 affattes således

»§ 61. I regler, der udstedes i henhold til § 7 a, § 10, stk. 4, § 12, stk. 1, 2 og 4, § 22, stk. 2-5, § 22 a, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, § 30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32, § 32 a, § 35, stk. 5, § 38 d, stk. 1, 3, 6 og 7, § 39, § 41, § 42 og § 43, kan der fastsættes straf af enten bøde, af bøde eller hæfte eller af bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. I regler, der er udstedt i henhold til § 22, stk. 3-5, § 23, § 26 og § 27, kan der fastsættes bødeansvar for en producent, en importør eller en virksomheds ejer eller bruger, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.«

42. Efter § 61 indsættes

»§ 61 a. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelser m.v., som omhandlet i § 59, nr. 1, 2, 4, 5, 7, 8 og 10, samt for overtrædelser af regler udstedt i henhold til § 7 a, § 10, stk. 4, § 12, stk. 1 og 4, § 22, stk. 2-5, § 22 a, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, § 30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32, § 32 a og § 38 d, stk. 1.«

43. § 64 affattes således

»§ 64. Staten har udpantningsret for gebyrer efter § 10 a, stk. 3, § 25, stk. 4, § 32 b, § 36, § 38 d, stk. 4 og 5, § 40, stk. 2, og § 43, stk. 1, samt for afholdte undersøgelsesudgifter efter § 38 d, stk. 4 og 5, og § 40, stk. 2.«

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 33, stk. 1,

3) undlader at efterkomme bestemmelse om ophør af retten til salg eller import af et stof eller produkt i medfør af regler fastsat i henhold til § 33, stk. 5,

4) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 25, stk. 2, eller til en godkendelse efter § 35, stk. 3,

5) undlader at efterkomme forbud, påbud eller anmodning efter § 30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32 a eller § 48,

6) undlader at meddele oplysninger efter § 39, at foretage undersøgelser som nævnt i § 40 og § 41 eller at afgive prøver efter § 50,

7) undlader at klassificere og mærke et farligt stof i overensstemmelse med kravene i den liste, der udarbejdes i henhold til § 21,

8) overtræder forskrifter bekendtgjort på emballagen til et godkendt stof eller produkt, jf. § 35, stk. 6,

9) modvirker adgang til en ejendom i strid med § 49, eller

10) ved uforsvarlig omgang med farlige stoffer eller produkter udsætter menneskers eller husdyrs liv eller sundhed for fare eller forvolder ikke ubetydelig skade på miljøet.«

38. § 60 affattes således

»§ 60. For overtrædelse af § 22, stk. 1, § 24, stk. 1 og 3, § 25, stk. 2, § 33, stk. 1 og § 35, stk. 3, kan der pålægges en producent, en importør eller en virksomheds ejer eller bruger bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.«

39. § 61 affattes således

»§ 61. I regler, der udstedes i henhold til § 7 a, § 12, stk. 1, 2 og 4, § 22, stk. 2-5, § 22 a, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, stk. 1 og 3, § 30, § 30 a, stk. 1 og 2, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32, § 32 a, § 35, stk. 5, § 38 d, stk. 1, 3, 6 og 7, § 39, § 41, § 42 og § 43, kan der fastsættes straf af enten bøde, af bøde eller hæfte eller af bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. I regler, der er udstedt i henhold til § 22, stk. 3-5, § 23 § 26 og § 27, stk. 1 og 3, kan der fastsættes bødeansvar for en producent, en importør eller en virksomheds ejer eller bruger, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.«

40. Efter § 61 indsættes

»§ 61 a. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelser m.v., som omhandlet i § 59, nr. 1, 2, 4, 5, 7, 8 og 10, samt for overtrædelser af regler udstedt i henhold til § 7 a, § 12, stk. 1 og 4, § 22, stk. 2-5, § 22 a, § 23, § 24, stk. 4,

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 33. Et kemisk stof eller produkt, som anvendes til et formål, der er nævnt i bilaget til loven, skal før salg, import eller anvendelse af stoffet eller produktet være godkendt af miljøministeren.

Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om, at producenter og importører inden en fastsat frist skal ansøge om godkendelse af stoffer og produkter, der er klassificeret af Giftnævnet efter lov nr. 118 af 3. maj 1961 om midler til bekæmpelse af plantesygdomme, ukrudt og visse skadedyr samt om midler til regulering af plantevækst. For kemiske stoffer og produkter klassificeret som »meget giftig« og »giftig« meddeles godkendelse dog for en periode af 4 år.

Stk. 3. Godkendelser meddeles for en periode af 8 år. For kemiske stoffer og produkter klassificeret som »meget giftig« og »giftig« bortfalder godkendelsen dog 1. januar 1991.

Stk. 4. Godkendelser, der er meddelt før 1. januar 1987, bortfalder dog 1. januar 1995.

Stk. 5. Ministeren fastsætter nærmere regler om fornyelse af godkendelser samt om ophør af retten til salg eller import af et stof eller produkt, som ikke kan godkendes.

Stk. 6. Ministeren kan foretage ændringer i bilaget til loven.

23. I § 36 ændres ordet »afgift« til: »gebyr«.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 33. Den, der leverer et projekt til et teknisk hjælpemiddel, et produktionsanlæg eller et bygge- eller anlægsarbejde, skal i projektet tage hensyn til sikkerhed og sundhed ved arbejdets udførelse og driften af det færdige byggeri eller anlæg m.v. Det samme gælder den, der på lignende måde rådgiver om arbejdsmiljømæssige forhold.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 33, stk. 1,

3) undlader at efterkomme bestemmelse om ophør af retten til salg eller import af et stof eller produkt i medfør af regler fastsat i henhold til § 33, stk. 5,

4) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 25, stk. 2, eller til en godkendelse efter § 35, stk. 3,

5) undlader at efterkomme forbud, påbud eller anmodning efter § 30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32 a eller § 48,

6) undlader at meddele oplysninger efter § 39, at foretage undersøgelser som nævnt i § 40 og § 41 eller at afgive prøver efter § 50,

7) undlader at klassificere og mærke et farligt stof i overensstemmelse med kravene i den liste, der udarbejdes i henhold til § 21,

8) overtræder forskrifter bekendtgjort på emballagen til et godkendt stof eller produkt, jf. § 35, stk. 6,

9) modvirker adgang til en ejendom i strid med § 49 eller

10) ved uforsvarlig omgang med farlige stoffer eller produkter udsætter menneskers eller husdyrs liv eller sundhed for fare eller forvolder ikke ubetydelig skade på miljøet.«

40. § 60 affattes således

»§ 60. For overtrædelse af § 22, stk. 1, § 24, stk. 1 og 3, § 25, stk. 2, § 33, stk. 1, og § 35, stk. 3, kan der pålægges en producent, en importør eller en virksomheds ejer eller bruger bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.«

41. § 61 affattes således

»§ 61. I regler, der udstedes i henhold til § 7 a, § 10, stk. 4, § 12, stk. 1, 2 og 4, § 22, stk. 2-5, § 22 a, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, § 30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32, § 32 a, § 35, stk. 5, § 38 d, stk. 1, 3, 6 og 7, § 39, § 41, § 42 og § 43, kan der fastsættes straf af enten bøde, af bøde eller hæfte eller af bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. I regler, der er udstedt i henhold til § 22, stk. 3-5, § 23, § 26 og § 27, kan der fastsættes bødeansvar for en producent, en importør eller en virksomheds ejer eller bruger, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.«

42. Efter § 61 indsættes

»§ 61 a. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelser m.v., som omhandlet i § 59, nr. 1, 2, 4, 5, 7, 8 og 10, samt for overtrædelser af regler udstedt i henhold til § 7 a, § 10, stk. 4, § 12, stk. 1 og 4, § 22, stk. 2-5, § 22 a, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, § 30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32, § 32 a og § 38 d, stk. 1.«

43. § 64 affattes således

»§ 64. Staten har udpantningsret for gebyrer efter § 10 a, stk. 3, § 25, stk. 4, § 32 b, § 36, § 38 d, stk. 4 og 5, § 40, stk. 2, og § 43, stk. 1, samt for afholdte undersøgelsesudgifter efter § 38 d, stk. 4 og 5, og § 40, stk. 2.«

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 34. Reglerne i §§ 30, 31, 33 og 35, stk. 2, gælder også for leverandører m.fl. af stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 35. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 30-34 omhandlede forhold.

Stk. 2. Reglerne i §§ 30-34 fritager ikke brugeren for forpligtelser efter loven.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 36. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenten eller importøren af et stof eller produkt, der er klassificeret af Giftnævnet eller godkendt i henhold til § 33, betaler afgift til dækning af udgifterne ved

1) den godkendende myndigheds virksomhed,

2) tilsyn og kontrol med godkendelsespligtige stoffer og produkter og med disses anvendelse,

3) forskning i godkendelsespligtige stoffers eller produkters indvirkning på sundhed og miljø og

4) uddannelse af brugere af godkendte stoffer eller produkter og oplysning om disse stoffers og produkters anvendelse og indvirkning på sundhed og miljø.

24. Overskriften til kapitel 8 affattes således

»Egenkontrol, oplysnings- og undersøgelsespligt.«

25. I kapitel 8 indsættes efter § 38 c

»§ 38 d. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter eller importører af et kemisk produkt eller en anden vare, hvoraf salg eller anvendelse er reguleret i regler fastsat i henhold til kapitel 6, skal være i besiddelse af dokumentation for, at produktet eller varen opfylder de fastsatte krav (egenkontrol). Dokumentationen skal efter anmodning udleveres til ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til den i stk. 1 nævnte dokumentation.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren i de tilfælde, hvor en producent eller importør ikke opfylder kravene til dokumentation, fastsat i medfør af stk. 1 og 2, kan påbyde denne at udføre eller lade udføre de nødvendige undersøgelser til dokumentation for, at produktet eller varen opfylder de fastsatte krav.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren for den ansvarliges regning kan udføre eller lade udføre de undersøgelser, hvorom der er givet påbud efter regler, fastsat i medfør af stk. 3, hvis påbudet ikke er efterkommet inden den fastsatte frist.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren uden forudgående påbud for den ansvarliges regning kan udføre eller lade udføre de nødvendige undersøgelser til kontrol af, at produktet eller varen opfylder de fastsatte krav, hvis producenten eller importøren ikke er i besiddelse af eller undlader at udlevere dokumentation herfor, jf. stk. 1, og hvis der er grund til at antage, at produktet eller varen kan indebære alvorlig sundhedsfare eller medføre alvorlig skade på miljøet.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenten eller importøren efter anmodning uden vederlag skal udlevere de nødvendige prøver af produktet eller varen til gennemførelse af de i stk. 4 og 5 nævnte undersøgelser.

Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler om, at andre forhandlere af produktet eller varen end producenten eller importøren efter anmodning skal udlevere de i stk. 6 nævnte prøver af produktet eller varen for importørens eller producentens regning, hvis denne ikke selv kan opfylde udleveringspligten.«

26. § 39 affattes således

»§ 39. Enhver producent, importør, forhandler eller erhvervsmæssig bruger af et kemisk stof eller produkt skal efter anmodning fra ministeren eller tilsynsmyndighederne, jf. § 47, give de oplysninger om stoffet eller produktet, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for myndighedernes administration af loven. Det samme gælder for producenter, importører, forhandlere eller erhvervsmæssige brugere af varer omfattet af lovens kapitel 6.«

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 36. Arbejdsministeren kan, når særlige forhold foreligger, fastsætte regler eller træffe bestemmelser, der fraviger kravene i §§ 30-34. Sådanne bestemmelser kan endvidere i enkelttilfælde, når særlige forhold foreligger, træffes af direktøren for arbejdstilsynet.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 39. Enhver producent, importør eller forhandler af et kemisk stof eller produkt skal efter anmodning fra miljøministeren eller tilsynsmyndighederne, jf. § 47, give de oplysninger om stoffet eller produktet, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for myndighedernes administration af loven.

27. I § 40 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Foretager producenten eller importøren ikke inden for den fastsatte frist de undersøgelser, hvorom der er stillet krav efter stk. 1, kan ministeren foretage eller lade foretage de nævnte undersøgelser for producentens eller importørens regning.«

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 40. Såfremt der er grund til at antage, at et kemisk stof eller produkt har sundhedsfarlige eller miljøskadelige virkninger, skal enhver producent eller importør af det pågældende stof eller produkt efter anmodning fra ministeren foretage eller lade foretage de nødvendige undersøgelser til belysning af sådanne virkninger.

28. § 41 affattes således

»§ 41. Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som er anmeldt her i landet efter§ 12, stk. 1, eller af et kemisk stof eller produkt, hvorom ansøgning om godkendelse er indgivet efter § 33, skal efter anmodning fra ministeren foretage eller lade foretage yderligere undersøgelser end allerede krævet i regler efter § 12 eller § 34.«

29. § 41, stk. 2, ophæves.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 41. Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som er anmeldt efter § 12, stk. 1, eller af et kemisk stof eller produkt, hvorom ansøgning om godkendelse er indgivet efter§ 33, skal efter anmodning fra ministeren foretage eller lade foretage yderligere undersøgelser end allerede krævet efter § 13 eller § 34.

Stk. 2. Yderligere undersøgelser kan også kræves, såfremt ministeren i henhold til § 18 fastsætter regler om undersøgelse og anmeldelse af grupper af stoffer, der ikke skal anmeldes efter § 12, stk. 1.

30. I § 42 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte oplysninger skal indgives på et særligt skema.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 42. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører af kemiske stoffer eller produkter skal oplyse arten og mængden af de stoffer eller produkter, de sælger eller importerer, samt hvilken sammensætning produkterne har.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at myndigheder efter anmodning skal oplyse, hvilke producenter og importører der sælger eller importerer nærmere angivne kemiske stoffer og produkter, og i hvilken mængde.

31. § 43 affattes således

»§ 43. Ministeren kan bestemmelse eller fastsætte regler om, at analyser og undersøgelser skal udføres efter bestemte metoder. Der kan i forbindelse hermed stilles krav til de udførende laboratoriers organisation og til dokumentation for kvaliteten af undersøgelsesarbejdet samt krav om inspektion og kontrol af laboratorierne. Endvidere kan ministeren stille krav om, at analyser og undersøgelser skal foretages på autoriserede laboratorier.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at analyser og undersøgelser foretaget i udlandet kan ligestilles med tilsvarende undersøgelser foretaget her i landet, når krav fastsat i medfør af stk. 1 må anses for opfyldt i forbindelse med de udenlandske undersøgelser.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyr til dækning af udgifterne til inspektion og kontrol med laboratorierne efter stk. 1.«

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 43. Ministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at analyser og undersøgelser af kemiske stoffer og produkter skal udføres efter bestemte metoder og foretages på statslige eller autoriserede laboratorier og institutioner. Der kan fastsættes regler om, at der skal betales afgift for analyse- og undersøgelsesarbejde foretaget af statslige laboratorier og institutioner.

32. I § 45, stk. 2, udgår: »,Kemikaliekontrollen«, og »Statens Levnedsmiddelinstitut« ændres til: »Levnedsmiddelstyrelsen«.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 45. Miljøministeren kan henlægge sine opgaver efter loven til Miljøstyrelsen eller andre statslige myndigheder og institutioner. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til klage over disse myndigheders afgørelser, herunder at disse myndigheder har den endelige administrative afgørelse i sådanne sager.

Stk. 2. Ved varetagelsen af de opgaver, der påhviler ministeren, bistås denne af Miljøstyrelsen, Kemikaliekontrollen og Statens Levnedsmiddelinstitut. Efter forhandling med pågældende minister kan miljøministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang Arbejdstilsynet, Sundhedsstyrelsen, embedslægerne, toldvæsenet og politiet medvirker ved varetagelsen af opgaver efter loven.

33. I § 46, stk. 2, indsættes efter »kommunalbestyrelsen«: »eller den myndighed, der i øvrigt fører tilsyn og kontrol med den pågældende virksomhed efter reglerne i kapitel 7 i lov om miljøbeskyttelse.«

34. I § 46 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 og 2, herunder at tilsynsmyndighedens afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 46. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af regler fastsat i medfør af §§ 38 a-c.

Stk. 2. Ministeren kan i øvrigt bemyndige kommunalbestyrelsen til at udføre opgaver i forbindelse med tilsynet med, at loven og forskrifter udfærdiget efter loven overholdes.

35. §§ 52-57 ophæves og i stedet indsættes

»Kapitel 11.

Afgørelser.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 48. Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme.

Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 49. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremstilling, import, oplagring, transport og anvendelse af stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, herunder om emballering, omfyldning og mærkning.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan give regler om forbud imod fremstilling, import og anvendelse af særligt farlige stoffer og materialer.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 49 a. Med henblik på at forebygge og imødegå sundheds- og ulykkesskader i arbejdsmiljøet kan arbejdsministeren fastsætte regler om, at den, der fremstiller eller importerer et stof eller materiale, skal foretage undersøgelser eller fremskaffe fornøden dokumentation for allerede foretagne undersøgelser og indgive anmeldelse. Der kan herunder fastsættes regler for alle stoffer og materialer, for enkelte stoffer og materialer, for bestemte grupper af stoffer og materialer eller for stoffer og materialer til særlige anvendelser.

Stk. 2. Det kan fastsættes, at anmeldelsen skal indeholde

1) Oplysninger om forhold, som har betydning for vurdering af stoffet eller materialets egenskaber og virkninger, herunder om det har egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.

2) Forslag til klassificering, emballering og mærkning.

3) Oplysninger om forebyggende foranstaltninger, der effektivt sikrer de beskæftigede mod forringelse af sikkerhed og sundhed.

Stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at nye stoffer og materialer tidligst må tages i brug en måned efter anmeldelsen. Denne frist skal kunne forlænges for tilfælde, hvor anmeldelsen er mangelfuld eller fejlagtig, således at stoffet eller materialet tidligst må tages i brug en måned efter, at de oplysninger, anmeldelsen skal indeholde, er modtaget.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter regler om oprettelse, drift og brug af et register for stoffer og materialer. Lov nr. 294 af 8. juni 1978 om offentlige myndigheders registre finder ikke anvendelse på dette register.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 49 b. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske datablade og lignende, som udsendes af fremstillere eller importører af stoffer og materialer, skal indeholde alle væsentlige oplysninger om stoffets eller materialets virkninger på sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 49 c. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at et stof eller materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes, hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes til bestemte formål eller inden for særlige områder, før arbejdstilsynets udtalelse eller godkendelse foreligger.

Efter 2. behandling den 16. maj 1989

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 52. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til de personer, organisationer og myndigheder, der kan klage over afgørelsen, jf. §§ 55 og 56, og de myndigheder, der i øvrigt har været inddraget i sagens behandling.

Stk. 2. Påbud eller forbud kan meddeles mundtligt, når der er overhængende alvorlig fare for sundheden eller øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge alvorlig miljøskade. En mundtlig afgørelse skal snarest muligt tillige meddeles skriftligt.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 52. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til de personer, organisationer og myndigheder, der kan klage over afgørelsen, jf. §§ 55 og 56, og de myndigheder, der i øvrigt har været inddraget i sagens behandling.

Stk. 2. Påbud eller forbud kan meddeles mundtligt, når der er overhængende, alvorlig fare for sundheden, eller øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge alvorlig miljøskade. En mundtlig afgørelse skal snarest muligt tillige meddeles skriftligt.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 52. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til de personer, organisationer og myndigheder, der kan klage over afgørelsen, jf. §§ 55 og 56, og de myndigheder, der i øvrigt har været inddraget i sagens behandling.

Stk. 2. Påbud eller forbud kan meddeles mundtligt, når der er overhængende, alvorlig fare for sundheden, eller øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge alvorlig miljøskade. En mundtlig afgørelse skal snarest muligt tillige meddeles skriftligt.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 52. Tilsynsmyndighedernes afgørelser meddeles skriftligt og skal indeholde oplysninger om, til hvilken myndighed afgørelsen kan påklages, samt fristen herfor.

Stk. 2. Omfatter afgørelsen et påbud eller et forbud, skal der i afgørelsen være fastsat en frist for afgørelsens efterkommelse.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 52. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til de personer, organisationer og myndigheder, der kan klage over afgørelsen, jf. §§ 55 og 56, og de myndigheder, der i øvrigt har været inddraget i sagens behandling.

Stk. 2. Påbud eller forbud kan meddeles mundtligt, når der er overhængende alvorlig fare for sundheden eller øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge alvorlig miljøskade. En mundtlig afgørelse skal snarest muligt tillige meddeles skriftligt.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 53. Påbud eller forbud skal indeholde en frist for afgørelsens efterkommelse. Når der foreligger særlige forhold, kan det dog bestemmes, at påbud eller forbud skal efterkommes straks.

Stk. 2. Når særlige grunde taler herfor, kan det bestemmes, at klage over påbud eller forbud ikke skal have opsættende virkning.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 53. Påbud eller forbud skal indeholde en frist for afgørelsens efterkommelse. Når der foreligger særlige forhold kan det dog bestemmes, at påbud eller forbud skal efterkommes straks.

Stk. 2. Når særlige grunde taler herfor, kan det bestemmes, at klage over påbud eller forbud ikke skal have opsættende virkning.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 53. Påbud eller forbud skal indeholde en frist for afgørelsens efterkommelse. Når der foreligger særlige forhold kan det dog bestemmes, at påbud eller forbud skal efterkommes straks.

Stk. 2. Når særlige grunde taler herfor, kan det bestemmes at klage over påbud eller forbud ikke skal have opsættende virkning.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 53. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Klage indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Denne sender klagen til klagemyndigheden ledsaget af det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

Stk. 3. Klagemyndigheden kan indtil 6 måneder efter afgørelsen se bort fra overskridelse af klagefristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 53. Påbud eller forbud skal indeholde en frist for afgørelsens efterkommelse. Når der foreligger særlige forhold, kan det dog bestemmes, at påbud eller forbud skal efterkommes straks.

Stk. 2. Når særlige grunde taler herfor, kan det bestemmes, at klage over påbud eller forbud ikke skal have opsættende virkning.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 54. Afgørelser, der kan påklages, skal oplyse datoen for klagefristens udløb og i øvrigt indeholde oplysning om, at

1) afgørelsen kan påklages skriftligt til Miljøankenævnet, og at

2) klage skal være modtaget af Miljøankenævnet senest ved klagefristens udløb.

Stk. 2. Påbud eller forbud skal tillige indeholde oplysning om, at klage har opsættende virkning, jf. dog § 53, stk. 2.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 54. Afgørelser, der kan påklages, skal oplyse datoen for klagefristens udløb og i øvrigt indeholde oplysning om, at

1) afgørelsen kan påklages skriftligt til Miljøankenævnet, og at

2) klage skal være modtaget af Miljøankenævnet senest ved klagefristens udløb.

Stk. 2. Påbud eller forbud skal tillige indeholde oplysning om, at klage har opsættende virkning, jf. dog § 53, stk. 2.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 54. Afgørelser, der kan påklages, skal oplyse datoen for klagefristens udløb og i øvrigt indeholde oplysning om, at

1) afgørelsen kan påklages skriftligt til Miljøankenævnet, og at

2) klage skal være modtaget af Miljøankenævnet senest ved klagefristens udløb.

Stk. 2. Påbud eller forbud skal tillige indeholde oplysning om, at klage har opsættende virkning, jf. dog § 53, stk. 2.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 54. En klage har opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger eller klagemyndigheden bestemmer andet.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan dog, når særlige sundhedsmæssige grunde taler derfor, samtidig med påbudet eller forbudet bestemme, at dette skal efterkommes uanset klage. Selv om også denne beslutning påklages, skal påbudet eller forbudet efterkommes, indtil klagemyndigheden bestemmer andet.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 54. Afgørelser, der kan påklages, skal oplyse datoen for klagefristens udløb og i øvrigt indeholde oplysning om, at

1) afgørelsen kan påklages skriftligt til Miljøankenævnet, og at

2) klage skal være modtaget af Miljøankenævnet senest ved klagefristens udløb.

Stk. 2. Påbud eller forbud skal tillige indeholde oplysning om, at klage har opsættende virkning, jf. dog § 53, stk. 2.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 55. Det miljøankenævn, der er nedsat i henhold til lov om miljøbeskyttelse, er klagemyndighed for afgørelser efter denne lovs kapitel 6 og 7, der træffes i første instans af den myndighed, ministeren bemyndiger hertil.

Stk. 2. Klage til Miljøankenævnet kan indgives af

1) afgørelsens adressat og

2) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Stk. 3. Miljøankenævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktion om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Stk. 4. Ved behandlingen af klagesager medvirker sagkyndige medlemmer, der beskikkes af miljøministeren for 4 år ad gangen efter indstilling fra

1) Industrirådet samt fra Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger og Dansk Erhvervsgartnerforening i forening.

2) Miljøstyrelsen og Direktoratet for Arbejdstilsynet i forening.

Stk. 5. Nævnet kan i øvrigt tilkalde sagkyndige til at afgive vejledende udtalelser.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ankenævnets sammensætning og virksomhed ved behandlingen af sager i henhold til denne lov.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 55. Miljøankenævnet er klagemyndighed for afgørelser efter kapitel 6 og 7, der træffes i første instans af den myndighed, ministeren bemyndiger hertil.

Stk. 2. Klage til Miljøankenævnet kan indgives af

1) afgørelsens adressat og

2) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 55. Miljøankenævnet er klagemyndighed for afgørelser efter kapitel 6 og 7, der træffes i første instans af den myndighed, ministeren bemyndiger hertil.

Stk. 2. Klage til Miljøankenævnet kan indgives af

1) afgørelsens adressat og

2) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 55. Det miljøankenævn, der er nedsat i henhold til lov om miljøbeskyttelse, er klageinstans for administrative afgørelser i henhold til denne lov i det omfang, det er fastsat i § 56.

Stk. 2. Nævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktion om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Stk. 3. Ved behandling af klagesager medvirker sagkyndige medlemmer, der beskikkes af miljøministeren for 4 år ad gangen efter indstilling fra

1) Industrirådet samt fra Landbrugsrådet, De Samvirkende Danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger og Dansk Erhvervsgartnerforening i forening,

2) Miljøstyrelsen og Direktoratet for Arbejdstilsynet i forening.

Stk. 4. Nævnet kan i øvrigt tilkalde sagkyndige til at afgive vejledende udtalelser.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ankenævnets sammensætning og virksomhed ved behandlingen af sager i henhold til denne lov.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 55. Det miljøankenævn, der er nedsat i henhold til lov om miljøbeskyttelse, er klagemyndighed for afgørelser efter denne lovs kapitel 6 og 7, der træffes i første instans af den myndighed, ministeren bemyndiger hertil.

Stk. 2. Klage til Miljøankenævnet kan indgives af

1) afgørelsens adressat og

2) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Stk. 3. Miljøankenævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktion om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Stk. 4. Ved behandlingen af klagesager medvirker sagkyndige medlemmer, der beskikkes af miljøministeren for 4 år ad gangen efter indstilling fra

1) Industrirådet samt fra Landbrugsrådet, De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger og Dansk Erhvervsgartnerforening i forening.

2) Miljøstyrelsen og Direktoratet for Arbejdstilsynet i forening.

Stk. 5. Nævnet kan i øvrigt tilkalde sagkyndige til at afgive vejledende udtalelser.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ankenævnets sammensætning og virksomhed ved behandlingen af sager i henhold til denne lov.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 56. Ministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, hvilke personer, organisationer og myndigheder der i øvrigt kan påklage afgørelser efter kapitel 6 og 7 eller afgørelser efter regler, der fastsættes med hjemmel i kapitel 6 og 7.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 56. Ministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, hvilke personer, organisationer og myndigheder, der i øvrigt kan påklage afgørelser efter kapitel 6 og 7 eller afgørelser efter regler, der fastsættes med hjemmel i kapitel 6 og 7.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 56. Ministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, hvilke personer, organisationer og myndigheder, der i øvrigt kan påklage afgørelser efter kapitel 6 og 7 eller afgørelser efter regler, der fastsættes med hjemmel i kapitel 6 og 7.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 56. Til Miljøankenævent kan påklages afgørelser om påbud eller forbud efter § 30 samt afgørelser efter kapitel 7 truffet som 1. instans af ministeren eller den, han bemyndiger hertil.

Stk. 2. I regler, der fastsættes i henhold til kapitel 3, 6 og 7, kan det bestemmes, at afgørelser truffet som 1. instans af ministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan påklages til Miljøankenævnet.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 56. Ministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, hvilke personer, organisationer og myndigheder der i øvrigt kan påklage afgørelser efter kapitel 6 og 7 eller afgørelser efter regler, der fastsættes med hjemmel i kapitel 6 og 7.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 57. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens dato.

Stk. 2. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.«

38. § 58 affattes således

»§ 58. Den, der udøver eller har udøvet opgaver efter loven, er underkastet tavshedspligt efter borgerlig straffelovs §§ 152-152 c.«

39. § 59 affattes således

»§ 59. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år den, der

1) overtræder § 10, stk. 3, § 11, stk. 1, § 19,

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 57. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens dato.

Stk. 2. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.«

36. § 58 affattes således

»§ 58. Den, der udøver eller har udøvet opgaver efter loven, er underkastet tavshedspligt efter borgerlig straffelovs §§ 152-152 c.«

37. § 59 affattes således

»§ 59. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år den, der

1) overtræder § 10, stk. 3, § 11, stk. 1, § 19,

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 57. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens dato.

Stk. 2. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.«

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 57. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. En klage til Miljøankenævnet har opsættende virkning, medmindre nævnet bestemmer andet.

36. § 58 affattes således

»§ 58. Den, der udøver eller har udøvet opgaver efter loven, er underkastet tavshedspligt efter borgerlig straffelovs §§ 152-152c.«

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 57. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens dato.

Stk. 2. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.«

38. § 58 affattes således

»§ 58. Den, der udøver eller har udøvet opgaver efter loven, er underkastet tavshedspligt efter borgerlig straffelovs §§ 152-152 c.«

39. § 59 affattes således

»§ 59. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år den, der

1) overtræder § 10, stk. 3, § 11, stk. 1, § 19,

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 58. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter loven, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet tavshedspligt efter borgerlig straffelovs § 152 og§ 264 b.

37. § 59 affattes således

»§ 59. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år den, der

1) overtræder § 10, stk. 3, § 11, stk. 1, § 19, § 22, stk. 1, § 24, stk. 1 og 3 eller § 37,

2) undlader at indhente tilladelse efter § 25, stk. 2, eller at indhente godkendelse efter§ 33, stk. 1,

3) undlader at efterkomme bestemmelse om ophør af retten til salg eller import af et stof eller produkt i medfør af regler fastsat i henhold til § 33, stk. 5,

4) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 25, stk. 2, eller til en godkendelse efter § 35, stk. 3,

5) undlader at efterkomme forbud, påbud eller anmodning efter § 30, § 30 a, § 30 b,§ 30 c, § 31, § 32 a eller § 48,

6) undlader at meddele oplysninger efter § 39, at foretage undersøgelser som nævnt i § 40 og § 41 eller at afgive prøver efter § 50,

7) undlader at klassificere og mærke et farligt stof i overensstemmelse med kravene i den liste, der udarbejdes i henhold til § 21,

8) overtræder forskrifter bekendtgjort på emballagen til et godkendt stof eller produkt, jf. § 35, stk. 6,

9) modvirker adgang til en ejendom i strid med § 49, eller

10) ved uforsvarlig omgang med farlige stoffer eller produkter udsætter menneskers eller husdyrs liv eller sundhed for fare eller forvolder ikke ubetydelig skade på miljøet.«

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 59. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år den, der

1) overtræder § 10, stk. 3, § 11, stk. 1, § 12, stk. 3, jf. stk. 1, § 15, § 16, § 19, § 22, stk. 1,§ 25, § 26, stk. 1-3, § 27 eller § 37,

2) undlader at indhente tilladelse efter § 24, stk. 1, eller at indhente godkendelse efter § 33, stk. 1,

3) undlader at efterkomme bestemmelse om ophør af retten til salg eller import af et stof eller produkt i medfør af regler fastsat i henhold til § 33, stk. 5,

4) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 24, stk. 1, eller til en godkendelse efter § 35, stk. 3,

5) undlader at efterkomme forbud eller påbud efter § 14, stk. 2, § 15, § 30 eller § 48,

6) undlader at meddele oplysninger efter§ 39, at foretage undersøgelser som nævnt i § 40 og § 41 eller at afgive prøver efter§ 50,

7) undlader at klassificere og mærke et farligt stof i overensstemmelse med kravene i den liste, der udarbejdes i henhold til § 21,

8) overtræder forskrifter bekendtgjort på emballagen til et godkendt stof eller produkt, jf. § 35, stk. 6,

9) modvirker adgang til en ejendom i strid med § 49, eller

10) ved uforsvarlig omgang med farlige stoffer eller produkter udsætter menneskers eller husdyrs liv eller sundhed for fare eller forvolder ikke ubetydelig skade på miljøet.

38. § 60 affattes således

»§ 60. For overtrædelse af § 22, stk. 1, § 24, stk. 1 og 3, § 25, stk. 2, § 33, stk. 1 og § 35, stk. 3, kan der pålægges en producent, en importør eller en virksomheds ejer eller bruger bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.«

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 60. For overtrædelse af § 22, stk. 1, § 24, stk. 1, § 25, § 26, stk. 1 og stk. 3, § 27, § 33, stk. 1, og § 35, stk. 3, kan der pålægges en producent, en importør eller en virksomheds ejer eller bruger bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

39. § 61 affattes således

»§ 61. I regler, der udstedes i henhold til § 7 a, § 12, stk. 1, 2 og 4, § 22, stk. 2-5, § 22 a, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, stk. 1 og 3, § 30, § 30 a, stk. 1 og 2, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32, § 32 a, § 35, stk. 5,§ 38 d, stk. 1, 3, 6 og 7, § 39, § 41, § 42 og § 43, kan der fastsættes straf af enten bøde, af bøde eller hæfte eller af bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. I regler, der er udstedt i henhold til § 22, stk. 3-5, § 23 § 26 og § 27, stk. 1 og 3, kan der fastsættes bødeansvar for en producent, en importør eller en virksomheds ejer eller bruger, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.«

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 61. I regler, der udstedes i henhold til§ 17, § 18, § 22, stk. 2-4, § 23, §§ 28-32, § 35, stk. 5, §§ 38a-c, § 42 og § 43, kan der fastsættes straf enten af bøde, af bøde eller hæfte eller af bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. I regler, der udstedes i henhold til § 22, stk. 2-4, § 23,§ 28 og § 29, kan der fastsættes bødeansvar for en producent, en importør eller en virksomheds ejer eller bruger, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

40. Efter § 61 indsættes

»§ 61 a. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelser m.v., som omhandlet i § 59, nr. 1, 2, 4, 5, 7, 8 og 10, samt for overtrædelser af regler udstedt i henhold til § 7 a, § 12, stk. 1 og 4, § 22, stk. 2-5, § 22 a, § 23, § 24, stk. 4,§ 26, § 27, stk. 1 og 3, § 30, § 30 a, stk. 1 og 2,§ 30 b,§ 30 c, § 31, § 32, § 32 a og § 38 d, stk. 1.«

41. § 64 affattes således

»§ 64. Staten har udpantningsret for gebyrer efter § 10 a, stk. 3, § 25, stk. 3, § 32 b, § 36, § 38 d, stk. 4 og 5, § 40 stk. 2 og § 43 stk. 1, samt for afholdte undersøgelsesudgifter efter § 38 d, stk. 4 og 5 og § 40, stk. 2.«

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

§ 64. Staten har udpantningsret for afgifter efter § 24, stk. 2, § 36 og § 43.

Lovforslag som fremsat 1988 162 Valid

Nr LSF 162

Forslag til Lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter

Fremsat af miljøministeren (Lone Dybkjær)

den 12. januar 1989

Vedtaget ved tredjebehandling den 19. maj 1989

Lov nr. 341 af 24/05/1989

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →