1988 LSF 161 FORSLAG TIL LOV OM ÅBEN UDDANNELSE (ERHVERVSRETTET VOKSENUDDANNELSE - DELTIDSUDDANNELSER OG ENKELTFAGSKURSER)
Table of Provisions (40)
Statutory Text (40 Articles)
Kapitel 1
Formål
Kapitel 1
Formål
§ 1. Lovens formål er at fremme et bredt tilbud af erhvervsrettede kompetencegivende deltidsuddannelser og enkeltfagskurser til den voksne befolkning.
Stk. 2. Der skal ved tilrettelæggelsen af uddannelsestilbudene tages hensyn til voksnes forudsætninger og praktiske muligheder for at kombinere uddannelse og erhverv.
§ 1. Lovens formål er at fremme et bredt tilbud af erhvervsrettede kompetencegivende deltidsuddannelser og enkeltfagskurser til den voksne befolkning.
Stk. 2. Der skal ved tilrettelæggelsen af uddannelsestilbuddene tages hensyn til voksnes forudsætninger og praktiske muligheder for at kombinere uddannelse og erhverv.
Kapitel 2
Godkendelse m.v. af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser
Kapitel 2
Godkendelse m.v. af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser
§ 2. Erhvervsrettede kompetencegivende deltidsuddannelser og enkeltfagskurser i henhold til denne lov skal godkendes af undervisningsog forskningsministeren.
Stk. 2. Det er en betingelse for godkendelsen, at uddannelserne og kurserne er tilrettelagt, så de kan følges af personer med fuldtidsarbejde. Undervisnings- og forskningsministeren kan dog godkende, at uddannelserne og kurserne tilrettelægges på heltid.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren godkender, hvilke institutioner der kan tilbyde uddannelserne og kurserne. Ministeren kan pålægge uddannelsesinstitutioner at tilbyde erhvervsrettet voksenuddannelse.
§ 2. Erhvervsrettede kompetencegivende deltidsuddannelser og enkeltfagskurser i henhold til denne lov skal godkendes af undervisningsog forskningsministeren.
Stk. 2. Det er en betingelse for godkendelsen, at uddannelserne og kurserne er tilrettelagt, så de kan følges af personer med fuldtidsarbejde. Undervisnings- og forskningsministeren kan dog godkende, at uddannelserne og kurserne tilrettelægges på heltid.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren godkender, hvilke institutioner der kan tilbyde uddannelserne og kurserne. Ministeren kan pålægge uddannelsesinstitutioner at tilbyde erhvervsrettet voksenuddannelse.
Kapitel 3
Prøver m.v. for selvstuderende
Kapitel 3
Prøver m.v. for selvstuderende
§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de enkelte deltidsuddannelser og enkeltfagskurser. Uddannelserne og kurserne kan være dele af eksisterende uddannelser.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at gennemførelse af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser efter denne lov samt kombination heraf sidestilles med gennemførelse af uddannelse efter anden lovgivning. Tilsvarende gælder kombination med andre uddannelser og med beskæftigelse.
Stk. 3. Der skal til uddannelserne og kurserne være knyttet prøver eller anden bedømmelse med eksterne censorer.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser om optagelse på de enkelte uddannelser og kurser.
§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de enkelte deltidsuddannelser og enkeltfagskurser. Uddannelserne og kurserne kan være dele af eksisterende uddannelser.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at gennemførelse af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser efter denne lov samt kombination heraf sidestilles med gennemførelse af uddannelse efter anden lovgivning. Tilsvarende gælder kombination med andre uddannelser og med beskæftigelse.
Stk. 3. Der skal til uddannelserne og kurserne være knyttet prøver eller anden bedømmelse med eksterne censorer.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser om optagelse på de enkelte uddannelser og kurser.
Kapitel 4
Tilskud m.v.
Kapitel 4
Tilskud m.v.
§ 4. Studerende, der ikke har deltaget i undervisningen (selvstuderende), kan aflægge prøver og deltage i anden bedømmelse, der indgår i deltidsuddannelser og enkeltfagskurser udbudt efter denne lov. Prøver og anden bedømmelse kan tilrettelægges særskilt for selvstuderende. Prøverne aflægges ved de uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelserne og kurserne.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at selvstuderende aflægger andre prøver og deltager i anden bedømmelse, som indgår i uddannelser ved uddannelsesinstitutioner under Undervisnings- og Forskningsministeriet. Prøver eller bedømmelse kan tilrettelægges særskilt for selvstuderende.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningerne efter stk. 1 og 2.
§ 4. Studerende, der ikke har deltaget i undervisningen (selvstuderende), kan aflægge prøver og deltage i anden bedømmelse, der indgår i deltidsuddannelser og enkeltfagskurser udbudt efter denne lov. Prøver og anden bedømmelse kan tilrettelægges særskilt for selvstuderende. Prøverne aflægges ved de uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelserne og kurserne.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at selvstuderende aflægger andre prøver og deltager i anden bedømmelse, som indgår i uddannelser ved uddannelsesinstitutioner under Undervisnings- og Forskningsministeriet. Prøver eller bedømmelse kan tilrettelægges særskilt for selvstuderende.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningerne efter stk. 1 og 2.
Kapitel 5
Deltagerbetaling
Kapitel 5
Deltagerbetaling
§ 5. Staten yder tilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter ved deltidsuddannelser og enkeltfagskurser, der udbydes efter denne lov, jf. dog § 8, stk. 2. Tilskuddet bestemmes ud fra antallet af årselever ved uddannelserne og kurserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove for større grupper af uddannelser og kurser.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren træffer beslutning om placering af de enkelte uddannelser og kurser i grupper og fastsætter regler om opgørelse af antallet af årselever.
§ 5. Staten yder tilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter ved deltidsuddannelser og enkeltfagskurser, der udbydes efter denne lov, jf. dog § 8, stk. 2. Tilskuddet bestemmes ud fra antallet af årselever ved uddannelserne og kurserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove for større grupper af uddannelser og kurser.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren træffer beslutning om placering af de enkelte uddannelser og kurser i grupper og fastsætter regler om opgørelse af antallet af årselever.
Kapitel 6
Forskellige bestemmelser
Kapitel 6
Forskellige bestemmelser
§ 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud og lån til gennemførelsen af forsøgs- og udviklingsarbejde samt til køb af apparatur og undervisningsmateriel i forbindelse hermed.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler om vilkår for ydelse og afvikling af lån.
§ 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud og lån til gennemførelsen af forsøgs- og udviklingsarbejde samt til køb af apparatur og undervisningsmateriel i forbindelse hermed.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler om vilkår for ydelse og afvikling af lån.
Kapitel 7
Ikrafttræden m.v.
Kapitel 7
Ikrafttræden m.v.
§ 7. Undervisningen kan tilrettelægges som fjernundervisning. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser herom.
§ 7. Undervisningen kan tilrettelægges som fjernundervisning. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser herom.
§ 8. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for deltagelse i undervisningen. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betalingen.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan tilbyde deltidsuddannelser og enkeltfagskurser efter denne lov som indtægtsdækket virksomhed.
§ 8. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for deltagelse i undervisningen. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betalingen.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan tilbyde deltidsuddannelser og enkeltfagskurser efter denne lov som indtægtsdækket virksomhed.
§ 9. Uddannelsesinstitutionen kan opkræve betaling hos den selvstuderende til dækning af udgifterne til afholdelse af prøve eller anden bedømmelse efter § 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betalingen.
§ 9. Uddannelsesinstitutionen kan opkræve betaling hos den selvstuderende til dækning af udgifterne til afholdelse af prøve eller anden bedømmelse efter § 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betalingen.
§ 10. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige regler for styrelsen af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser, der udbydes efter denne lov.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige styrelsesbestemmelser i anden lovgivning, herunder lov om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner.
§ 10. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige regler for styrelsen af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser, der udbydes efter denne lov.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige styrelsesbestemmelser i anden lovgivning, herunder lov om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner.
§ 11. Loven træder i kraft den 1. januar 1990.
Stk. 2. Følgende bestemmelser ophæves
1) § 6, stk. 1, 2. pkt., i lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler og tilskud m.v. til disse skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 2. april 1987, og
2) § 3, stk. 2, i lov nr. 232 af 22. april 1987 om videregående teknikeruddannelser m.v.
§ 11. Loven træder i kraft den 1. august 1989.
Stk. 2. Følgende bestemmelser ophæves
1) § 6, stk. 1, 2. pkt., i lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler og tilskud m.v. til disse skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 2. april 1987, og
2) § 3, stk. 2, i lov nr. 232 af 22. april 1987 om videregående teknikeruddannelser m.v.
§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål
Det er paradoksalt, at der i dag er fri adgang til med massiv offentlig støtte at søge almen undervisning på højskoler, aftenskoler, enkeltfagskurser osv., mens adgangen til at dygtiggøre sig og forberede sig til jobskifte eller avancement gennem erhvervsrettede kurser er betydelig mere begrænset.
Dette forslag indfører de nødvendige hjemler og tilskudsmuligheder til etablering af erhvervsrettet deltidsundervisning mod delvis betaling.
Der er i det danske uddannelsessystem tradition for, at væsentlige dele af et menneskes formelle uddannelse ligger i de unge år, inden den pågældende indtræder på arbejdsmarkedet. Dette gælder især uddannelse, der sigter mod kvalificering til arbejdslivet.
Endvidere er der en række jobrettede undervisningstilbud inden for både Undervisnings- og Forskningsministeriets og Arbejdsministeriets område. Der eksisterer statslige og kommunale institutioner for efteruddannelse af offentligt ansatte, og der organiseres og udbydes også efteruddannelse på helt privat initiativ. En kort oversigt over det samlede uddannelsestilbud til voksne er givet i afsnit 2.
I de kommende år vil det være nødvendigt at udbygge tilbuddene til den voksne befolkning om uddannelse, der sigter mod nye og ændrede arbejdsopgaver. Et løft i arbejdsstyrkens kvalifikationer vil bidrage til at formindske økonomiens balanceproblemer. Den samlede beskæftigelse vil kunne øges, og virksomhederne vil kunne få mulighed for at trække på mere kvalificeret arbejdskraft. I 1990'erne vil de faldende ungdomsårgange for alvor sætte ind, og størsteparten af den arbejdsstyrke, der er på arbejdsmarkedet i dag, vil derfor indgå i den arbejdsstyrke, produktionen skal bygge på langt ind i næste årtusinde. Det økonomiske råds formandskab har i en rapport i juni 1988 om strukturer og tilpasningsmekanismer på det danske arbejdsmarked understreget behovet for øget efter- og videreuddannelse af den del af arbejdsstyrken, der allerede er på arbejdsmarkedet.
Uddannelsestilbuddene til den voksne befolkning må hurtigt kunne omstilles og fornyes, og de bør gennemføres på den økonomisk mest forsvarlige måde. Det er derfor vigtigt, at det samlede rådgivningssystem bliver i stand til at opfange og bearbejde behov for fornyelser, der kan sikre et uddannelsesmæssigt følgeskab mellem uddannelsessystemet og den teknologiske og markedsmæssige udvikling. Valg af, hvilke uddannelsesområder og fag der skal tilbydes befolkningen, må derfor hvile på en bred faglig rådgivning.
I den erhvervsrettede voksenuddannelse forventes udbudt en række fag, som også tilbydes som led i samlede grunduddannelser. For sådanne fag er den faglige rådgivning gennemført, og de vil uden videre kunne udbydes uden yderligere faglig rådgivning. Skal der imidlertid ske en særlig tilpasning til en voksen målgruppe, vil der klart være behov for en fornyet rådgivning. Også udviklingen af nye uddannelsestilbud samt forslag til, hvilke fag der skal udbydes i medfør af lovforslaget, vil stille krav til faglig rådgivning.
Lovens område dækker over et bredt felt af uddannelser med forskellig rådgivningsstruktur, og en lang række rådgivende organer dækker hver dele af det fagområde, som lovforslaget omfatter. Alle disse organer vil blive inddraget i den faglige rådgivning i overensstemmelse med dansk tradition, men hensynet til den tværgående fleksibilitet og voksnes særlige behov vil antagelig medføre behov for en mere rationel og smidig rådgivningsstruktur, hvor også »spydspidsvirksomheder«, faglige organisationer og enkeltpersoner vil kunne stille forslag til faglig udvikling og prioritering. Den endelige beslutning om uddannelsestilbud i medfør af loven vil imidlertid være Folketingets ved vedtagelsen af de årlige finanslove.
Dette lovforslag har til formål at samordne og udbygge et bredt og varieret tilbud af kompetencegivende deltidsuddannelser og enkeltfagskurser til den voksne befolkning. Uddannelsestilbuddene skal som hovedprincip tilrettelægges, så der tages hensyn til voksnes forudsætninger og praktiske muligheder for at kombinere uddannelse og erhverv. Herved udbygges de allerede eksisterende muligheder for længerevarende, kompetencegivende uddannelsesforløb, som kan følges uden tab af arbejdsfortjeneste eller tab af arbejdsproduktion.
Lovforslaget udvider den enkeltes mulighed for ved en personlig indsats og i et omfang, som den enkelte selv fastlægger, at forbedre sine kvalifikationer på arbejdsmarkedet. Også f.eks. ledige, herunder som led i omskoling, husmødre og selvstændige skal have adgang til at følge tilbuddene mod betaling.
Med formålet om at fremme et bredt tilbud af erhvervsrettet voksenuddannelse er det hensigten, at der i videst muligt omfang skal tilstræbes fri adgang, således at erhvervsaktive og deres ansættelsessteder kan planlægge sammenhængende uddannelses- og erhvervsforløb og ikke kommer i klemme, fordi den enkelte institution, der tilbyder en bestemt deltidsuddannelse eller et enkeltfagskursus, ikke har midler til at optage alle ansøgere. Uddannelsespladsernes art og antal skal altså være efterspørgselsstyret ud fra brugernes præferencer, og institutionerne modtager et finanslovbundet tilskud ud fra takster fastlagt i finansloven og de faktiske deltagertal.
Men samtidig indebærer lovforslaget, at brugerne gennem deltagerbetaling er med til at finansiere en del af uddannelsesomkostningerne. Hermed sikres finansieringen af en ekspansion af den erhvervsrettede voksenuddannelse, så fagviften løbende kan udvides i overensstemmelse med brugernes behov. Deltagerbetalingen sikrer også, at der bliver tale om seriøse tilmeldinger, og at brugerne gennem betalingen, der fastlægges af institutionerne, selv - ved deres valg af tilbud - kan være med til at bestemme serviceniveau og standard i undervisningen.
Allerede i dag opkræves der deltagerbetaling ved en væsentlig del af de erhvervsrettede voksenuddannelsestilbud. Lovforslaget indebærer en økonomisk ligestilling af uddannelserne og en sammenhængende reform og harmonisering af ordningerne med henblik på, at den erhvervsrettede voksenuddannelse samlet kan udvikles ud fra brugernes efterspørgsel.
2. Den erhvervsrettede voksenuddannelses placering i det samlede voksenuddannelsessystem.
Uddannelsestilbuddene til den voksne befolkning er meget brede og varierede. De er opstået over en lang historisk periode, hvilket til dels forklarer, at stort set fagligt identiske uddannelsestilbud kan have vidt forskellige finansierings- og styringsregler. Uddannelsestilbuddene til voksne vil fremover blive søgt systematiseret og samlet i en række overskuelige grupper, så vidt muligt med ensartede betingelser for hver gruppe.
De eksisterende uddannelsestilbud for voksne kan groft opdeles i 2 hovedgrupper.
Den ene hovedgruppe af uddannelser er de offentligt regulerede uddannelser. De sigter mod at dække nationalt prioriterede behov for uddannelse af voksne. Der sker derfor en udvælgelse af, hvilke fag og emner der er omfattet, og der fastsættes - med vekslende grad af detaljering - i love og bekendtgørelser mål og rammer for uddannelserne. Ved uddannelsens afslutning kan den studerende melde sig til en eksamen, og bedømmelsen sker under medvirken af censorer. Den studerende kan således opnå et eksamensbevis, der har gyldighed i hele landet, og som også vil kunne indgå i et kommende EF-system for godkendelse af eksaminer. Der er formelle adgangskrav ved optagelse til disse uddannelser, men voksnes reelle kvalifikationer må naturligvis veje tungt i den samlede bedømmelse om optagelse.
De regulerede uddannelser kan igen deles op i almene og erhvervsrettede fag. Eksempler på almene fag er de prøveforberedende enkeltfag på folkeskole og HF-niveau. Kulturministeren vil i indeværende samling fremsætte forslag til Lov om almen voksenuddannelse, som omfatter en omstrukturering af denne del af voksenuddannelsessystemet, og undervisnings- og forskningsministeren vil i den kommende samling fremsætte forslag til lov om HF-enkeltfag.
Erhvervsrettede, regulerede fag er f.eks. merkonom- og teknonomuddannelsen, det erhvervsøkonomiske diplomstudium (HD) og den erhvervssproglige diplomuddannelse (ED) m.v. Det er bl.a. fag af denne type, som dette lovforslag omhandler.
Den anden del af det åbne voksenuddannelsessystem kan karakteriseres som de frie uddannelsestilbud. De har til formål at møde lokale og individuelt definerede behov for uddannelse. Det kan enten være det enkelte individ, som søger sine uddannelsesbehov dækket inden for den brede vifte af tilbud, som udbydes i henhold til lov om fritidsundervisning, eller det kan være en virksomhed, som i et samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner søger at få dækket behov for efteruddannelse af sine medarbejdere f.eks. ved hjælp af efteruddannelsestilbud, der er udviklet i medfør af lov om efteruddannelse. Også kommunale og statslige institutioner til efter- og videreuddannelse af offentligt ansatte samt private og faglige organisationers udbud af efteruddannelse kan langt overvejende beskrives som frie uddannelsestilbud.
Set i forhold til den regulerede del af det åbne voksenuddannelsessystem, er den frie del karakteriseret ved, at der ikke ved love og bekendtgørelser foregår en rammestyring af uddannelsesindholdet.
Der kan ikke stilles formelle adgangskrav (men nok vejledes om ønskelige forudsætninger). Eventuelle prøver vil være lokalt tilrettelagte. Sådanne uddannelsesforløb vil altid skulle vurderes særskilt ved fortsat uddannelse.
Uden for det åbne voksenuddannelsessystem eksisterer der et særligt arbejdsmarkedsuddannelsessystem, som sorterer under arbejdsministeren. Dette uddannelseskompleks , der er finansieret via AUD, er ikke søgt samordnet med de principper, der søges etableret for det åbne voksenuddannelsessystem finansieret via direkte statstilskud og brugerbetaling.
Dette lovforslag omhandler alene den regulerede, kompetencegivende del af det åbne voksenuddannelsessystem. Det sigter mod at tilbyde den voksne befolkning en række erhvervsrettede deltidsuddannelser og enkeltfagskurser som efter- og videreuddannelse med henblik på at fastholde og forbedre den enkeltes beskæftigelsesmuligheder. Fagene er udvalgt efter overordnede, nationale behov, og de kan alle afsluttes med en offentligt anerkendt eksamen.
Udgangspunktet for lovforslagets virkefelt vil være de eksisterende deltidsuddannelser og enkeltfagskurser, som umiddelbart omfattes af lovforslaget. Det drejer sig om følgende uddannelser og kurser
Datanomkursus
Merkonomkursus
Teknonomkursus
Kursus til handelsskolernes statskontrollerede enkeltfagsprøver
Tekniske skolers enkeltfag
Ejendomsmæglerkursus
Værkstedsfunktionæruddannelsen
Kursus for ledere af mindre håndværksvirksomheder
Det erhvervsøkonomiske diplomstudium (HD)
Den erhvervssproglige diplomuddannelse (ED)
Et-sproglig korrespondent
Udover helt nye deltidsuddannelser og enkeltfagskurser vil det også være muligt under dette lovforslag at tilbyde eksisterende heltidsuddannelser som deltidsuddannelse og enkeltfagskurser. Det kan f.eks. være dele/elementer af vekseluddannelser som lærlinge- og efg-uddannelser eller af videregående uddannelser. Det kan være dele af kandidatuddannelser til bachelorniveau. Eller det kan være overbygningstilbud til bacheloruddannede og andre med en mellemuddannelse, som ikke ønsker at opgive deres arbejde og studere på heltid med SU-støtte. Længerevarende deltidsuddannelser forventes også fremover udbudt som enkeltfag.
3. Tilrettelæggelsen af erhvervsrettet voksenuddannelse
En række af de uddannelseselementer, som forventes tilbudt som erhvervsrettet voksenuddannelse, tilbydes også som led i samlede ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Såvel for disse uddannelseselementer som for andre uddannelseselementer gælder, at der ved tilrettelæggelsen for voksne må tages udgangspunkt i voksnes erfaringsverden og kvalifikationer.
Uddannelsestilrettelæggelsen må også bygge på, at den voksne jævnsides med uddannelse kan opretholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet og i praksis kan kombinere uddannelse og erhverv. Dette kan f.eks. ske ved at tilrettelægge undervisning uden for normal arbejdstid, som weekend-undervisning eller feriekurser, og ved en øget anvendelse af fjernundervisning, som muliggør, at der kan tages hensyn til den enkeltes arbejdsmæssige og familiemæssige situation. Kombinationer af længerevarende deltidsforløb med kortere heltidsforløb vil også kunne tænkes.
De erhvervsrettede voksenuddannelsestilbud vil i starten blive udbudt på grundlag af gældende bekendtgørelser og studieordninger. Men det er hensigten løbende at tilpasse bekendtgørelser m.v., så det bliver muligt for den studerende kun at melde sig til - og betale for - den del af en uddannelse, som han eller hun skønner at have behov for. Der vil fortsat være mulighed for at sammenstykke enkeltfagskurser til »uddannelsespakker« svarende til et nærmere defineret uddannelsesniveau, og den studerende vil ved tilmelding få mulighed for at »reservere plads« til en samlet uddannelsespakke. Den enkelte kan således fortsat selv vælge, om han eller hun vil sigte mod et givet niveau, men binder sig ikke på forhånd til en samlet uddannelse. En uddannelsesmodel som den her skitserede findes allerede i dag b1.a. i opbygningen af merkonomuddannelserne.
Da undervisningen skal tilrettelægges, så det er muligt at kombinere uddannelse og erhverv, vil det ikke være muligt at modtage statens uddannelsesstøtte til kurser omfattet af denne lov. Arbejdsledige, der følger kurserne, vil pr. definition stå til rådighed for arbejdsmarkedet samtidig med deltagelse i kurserne.
4. Økonomiske og adminstrative konsekvenser.
Lovforslaget vil være udgiftsneutralt. De indtægter, der forventes ved, at deltagerbetalingen ved erhvervsrettet voksenuddannelse harmoniseres og gøres generel, tænkes anvendt til finansiering af et bredere udbud af uddannelser og kurser, til at undgå begrænsning af adgangen i tilgangen til erhvervsvigtige uddannelser og kurser samt til dækning af udviklingsomkostninger af forskellig type, herunder eventuelle investeringer i forbindelse med fjernundervisning.
For 1989 vil forslag til tilskudstakster for de uddannelser, som umiddelbart omfattes af lovforslaget, blive beregnet således, at taksterne som hovedregel dækker 80 pct. af bruttoudgifterne. Indtægterne skønnes således at skulle dække de resterende 20 pct. Fremover vil dækningsgraden blive fastlagt i forbindelse med takstfastsættelsen på de årlige finanslove, jf. bemærkningerne til § 6.
I nedenstående skema er de nuværende årlige totaludgifter ved erhvervsrettet voksenuddannelse opgjort til knap 350 mill. kr., og de nuværende indtægter ved deltagerbetaling til knap 25 mill. kr. Ved 20 pct.'s deltagerbetaling vil indtægten udgøre knap 70 mill. kr. Det merprovenu, der opstår, når alle deltagere er inddraget i betalingsordningen, udgør således årligt ca. 45 mill. kr. Dette provenu ved deltagerbetalingen vil blive indregnet i den samlede tilskudsbevilling, således at etableringen af nye uddannelser og udviklingsomkostninger kan finansieres. Der opnås altså selvfinansiering af ekspansion og nyudvikling, foreløbig inden for en ramme på ca. 45 mill. kr. årligt.
Lovforslaget indebærer, at institutionerne får et øget økonomisk og administrativt ansvar for gennemførelsen af erhvervsrettede voksenuddannelsestilbud ud fra efterspørgslen i lokalområdet, herunder for udbud af kurser, undervisningstilrettelæggelse og fastlæggelse af deltagerbetalingens størrelse svarende til den ønskede servicestandard i undervisningen. Denne øgede selvforvaltning er et led i Undervisnings- og Forskningsministeriets generelle decentraliseringspolitik, som forudsætter en styrkelse af ledelsen ved de enkelte institutioner og en administrativ systemudvikling.
For Undervisnings- og Forskningsministeriet indebærer lovforslaget en øget tværgående koordinering og prioritering inden for den erhvervsrettede voksenundervisning for så vidt angår takstfastsættelsen, udbud af uddannelser og kurser samt udviklingen af nye tilbud. Samtidig bortfalder en del detailstyring, således at den samlede administrative indsats kan koncentreres om opgaver af overordnet betydning for udvikling af erhvervsrettet voksenuddannelse.
FL-1988 niveau
------------------------------------------------------------ Antal stud./ Årlig Års- Udgift fagdelt. udgift elever pr. 1988 pr. stud./ årselev fagdelt (kr.) (kr.) ------------------------------------------------------------ HD 9.594 11.750 4.797 23.500 ED/korresp. 1.824 13.100 912 26.200 Handelssk. enkeltfag 23.800 3.424 3.967 20.544 Datanom 3.000 3.400 375 27.200 Teknisk sk. enkeltfag 2.800 1.786 467 10.716 Merkonom 87.400 1.010 10.925 8.080 Teknonom 10.100 2.770 1.275 22.160 ------------------------------------------------------------- I alt 138.518 2.524 22.718 15.389 ------------------------------------------------------------- ------------------------------------------------------------- Total Total 20 pct. Netto- Pro- årlig årlig deltager- udgift venu udgift indtægt bet. herefter (mill.) (mill.) (mill.) (mill.) (mill.) ------------------------------------------------------------- HD 112,7 - 22,5 90,2 22,5 ED/korresp. 23,9 - 4,8 19,1 4,8 Handelssk. enkeltfag 81,5 6,0* 16,3 65,2 10,3 Datanom 10,2 - 2,0 8,2 2,0 Teknisk sk. enkeltfag 5,0 - 1,0 4,0 1,0 Merkonom 88,3 14,1** 17,7 70,6 3,6 Teknonom 28,0 4,5** 5,6 22,4 1,1 ------------------------------------------------------------- I alt 349,6 24,6 69,9 279,7 45,3 -------------------------------------------------------------
Ved en årselev forstås en elev, der gennemfører uddannelse af 1 års normeret varighed på fuldtidsbasis. For enkeltfag skønnes, hvor mange fag en elev kan klare på et år med rimeligt udbytte, hvis eleven brugte sin fulde arbejdstid (38 timer om ugen i 40 uger) på at følge timerne, læse, løse opgaver osv. Skønnet over omregningen til årselever er foreløbigt og skal tages op til nærmere vurdering i forbindelse med systemets iværksættelse, jf. bemærkningerne til § 6.
Omregning til årselever
2 HD-studerende udgør en årselev
2 ED/1-sproglig korrespondentstuderende udgør en årselev
6 Handelsskole-enkeltfagskursister udgør en årselev (et fag omfatter 4 ugentlige timer)
8 Datanomfagkursister udgør en årselev (et kursus omfatter 48 lektioner)
6 Teknisk skole- enkeltfagskursister udgør 1 årselev (under forudsætning af, at 1 fag omfatter 4 ugentlige timer)
8 Merkonomfagkursister udgør en årselev (et fag omfatter 2 ugentlige lektioner)
8 Teknonomfagkursister udgør en årselev (et fag omfatter 2 ugentlige lektioner) * Der opkræves i dag et indskrivningsgebyr på 250 kr. pr. deltager.
Der opkræves i dag et deltagergebyr på 16 pct. af bruttoudgiften pr. elev.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til stk. 1
Åbne voksenuddannelsestilbud, der giver mulighed for at opnå nationalt anerkendte eksaminer, findes i en række lande på institutioner særligt oprettede til formålet. Sædvanligvis følger sådanne institutioner den traditionelle aldersopdeling i uddannelsessystemet for unge. Således er åbne voksenuddannelsestilbud på universitetsniveau organiseret i særskilte åbne universiteter - ofte med samme status som traditionelle universiteter, og åbne uddannelsestilbud på mellemuddannelsesniveau er udskilt i andre selvstændige institutioner. I England er f.eks. både oprettet et Open University og et Open College som 2 selvstændige institutioner til at varetage hver sin del af uddannelsessystemet.
Det er et hovedsigte i forslaget om en kompetencegivende åben voksenuddannelse i Danmark, at deltidsuddannelser og enkeltfagskurser kan udbydes ved alle de institutioner, der også udbyder heltidsuddannelser. Herved vil allerede foretagne investeringer i bygninger og undervisningsudstyr kunne udnyttes mere effektivt, og der kan opnås meget stor faglig bredde i tilbuddene og geografisk spredning.
Ved at bringe de forskellige institutioner sammen under et fælles regelsæt vil der kunne etableres et sammenhængende og åbent uddannelsesnetværk på tværs af institutionsområder, hvor barriererne fra grunduddannelserne fjernes, og hvor den voksne derfor frit kan vælge at sammensætte et uddannelsesforløb, hvori der indgår elementer fra forskellige dele af udddannelsessystemet.
For at sikre denne valgfrihed skal den enkelte studerende have mulighed for at skaffe sig et overblik over alle de uddannelsesmuligheder, som er omfattet af det åbne voksenuddannelsessystem. Der tænkes derfor etableret en oversigt over, hvilke uddannelser og kurser som er godkendt i henhold til § 2, stk 1, og hvor de udbydes.
Tilmelding, registrering og konkret studievejledning forudsættes foretaget ved den institution, der udbyder den pågældende uddannelse eller kursus.
Bestemmelsen fastsætter, at alle uddannelser og kurser, der modtager tilskud i henhold til denne lov, skal godkendes i Undervisnings- og Forskningsministeriet, og at alle institutioner, der vil udbyde de pågældende uddannelser/kurser, skal have tilladelse hertil.
Godkendelsesbeføjelserne er imidlertid udformet så fleksibelt, at der i det samlede tilbud både kan indgå kurser, hvor ministeriet kun har bedømt og godkendt det forslag, der er fremsendt, og uddannelser/kurser, hvor der udstedes uddannelsesbekendtgørelser gældende for alle de institutioner, der udbyder de pågældende uddannelser eller kurser. Tilsvarende kan tilladelser til de enkelte institutioner både være for et eller flere år og være tidsubegrænsede.
Initiativ til oprettelse af nye tilbud vil bl.a. kunne komme fra uddannelsesinstitutioner, rådgivende organer, virksomheder og organisationer samt enkeltpersoner.
En godkendelsesbeføjelse er nødvendig, bl.a. fordi det hermed skal sikres, at der er tale om uddannelsestilbud, der har landsdækkende kompetence og betydning, og ofte med indhold og varighed, der kan ækvivalere fuldtidsuddannelse. Godkendelsesproceduren giver samtidig mulighed for at prioritere forslagene og fastlægge antallet af uddannelsessteder under hensyn til behov og søgning.
Undervisnings- Forskningsministeriet vil - som omtalt under de almindelige bemærkninger - indhente faglig rådgivning ved tilpasning af eksisterende uddannelser og kurser tilrettelagt for voksne, ved prioritering af, hvilke fag der skal udbydes, og ved stillingtagen til forslag om nye uddannelser og kurser. I rådgivningen vil man afhængigt af uddannelsernes niveau og erhvervsmæssige sigte inddrage eksisterende rådgivende organer, som f.eks. Erhvervsuddannelsesrådet, Teknikerrådet, Ingeniørrådet og de faglige landsudvalg, netop fordi et hovedsigte med voksenuddannelse er at sikre uddannelsestilbud for erhvervsaktive voksne, der ækvivalerer erhvervsuddannelse og videregående uddannelse på fuldtidsbasis.
Undervisnings- og Forskningsministeriets opgaver vil omfatte et løbende ajourført katalog over uddannelsestilbud, der er godkendt efter den indhentede faglige rådgivning, og en stilligtagen een gang årligt til, hvilke institutioner der kan tilbyde de enkelte uddannelser og kurser. Der må herunder hele tiden være mulighed for indpasning af nye tilbud og institutioner inden for tilskudsrammen.
Til stk. 2
Uddannelserne i den erhvervsrettede voksenuddannelse skal som hovedregel tilrettelægges, så de kan følges af personer med fuldtidsarbejde. Det betyder, at en overvejende del af den undervisning, der tilrettelægges som konfrontationsundervisning, bør udbydes uden for normal arbejdstid og/eller i ferieperioden. Ved tilrettelæggelse af undervisningen som fjernundervisning har den studerende sædvanligvis mulighed for at følge undervisningen uden for normal arbejdstid.
En række erhvervsgrupper har imidlertid en anden tilrettelæggelse af deres normalarbejdstid og arbejder således ikke i dagtimerne på ugens 5 hverdage. For disse grupper vil det derfor være mere hensigtsmæssigt at tilrettelægge mere koncentrerede uddannelsesforløb på heltid i dagtimerne. Sådanne grupper er f.eks. søfolk, fiskere, ansatte på boreplatforme, ansatte ved hospitaler, vægtere og andre med natarbejde.
Også ledige, der i medfør af de nye jobtilbudsregler tilbydes uddannelse, vil kunne følge kurser i dagtimerne.
Til stk. 3
Ifølge bestemmelsen skal undervisnings- og forskningsministeren godkende, hvilke institutioner der kan tilbyde deltidsuddannelser og enkeltfagskurser godkendt i henhold til stk. 1 og 2.
Bestemmelsen har yderligere til formål at sikre den voksne befolkning reelle muligheder for et bredt udbud af erhvervsrettede voksenuddannelsestilbud.
Til § 3
Til stk. 2
Bemyndigelsen i stk. 2 har til formål at sikre de uddannelsessøgende, at de kvalifikationer, der er opnået ved at følge deltidsuddannelser og enkeltfagskurser, godskrives de uddannelsessøgende under fortsat uddannelse og ved indtræden på arbejdsmarkedet.
Som eksempel kan tænkes, at gennemførelse af en række enkeltfagskurser på universiteterne sidestilles med en samlet uddannelse. Eller at gennemførelse af enkeltfagskurser på erhvervsskolerne i kombination med relevant beskæftigelse sidestilles med en erhvervsuddannelse i henhold til erhvervsuddannelsesloven.
Til stk. 3
Den erhvervsrettede voksenuddannelse giver den studerende mulighed for at opnå en nationalt godkendt eksamen. For at sikre, at uddannelsen kvalitetsmæssigt svarer til den tilsvarende uddannelse i heltidsuddannelsessystemet, forudsættes det, at der også i den erhvervsrettede voksenuddannelse afholdes prøver under medvirken af eksterne censorer. Samtlige enkeltfagskurser, der udbydes som afsluttede enheder, skal have en evaluering, hvori eksterne censorer medvirker.
For selvstuderende henvises til bemærkningerne til § 4.
Til stk. 4
Bestemmelsen har for det første til formål at sikre, at de studerende ved optagelse har et relevant adgangsgrundlag for at opnå en effektiv undervisning og mindske frafaldet. Sædvanligvis vil adgangskravene svare til adgangskravene ved de tilsvarende heltidsuddannelser. Ved opdeling af uddannelser i enkeltfagskurser vil der være baggrund for at afgrænse adgangskravene tilsvarende samt udvide mulighederne for hensyntagen til de reelle kvalifikationer, som voksne studerende har erhvervet i arbejdslivet og på anden måde.
Denne vurdering forudsættes i lighed med optagelsespraksis ved heltidsuddannelserne tillagt uddannelsesinstitutionen.
Bestemmelsen bemyndiger desuden ministeren til at regulere tilgangen til uddannelserne, hvor det er nødvendigt. Hovedprincippet om fri adgang kan naturligvis ikke gennemføres i alle situationer.
I nogle tilfælde kan beskæftigelsesmulighederne begrunde, at der fastsættes regler om begrænsning af adgangen til en deltidsuddannelse eller et erhvervsrettet enkeltfagskursus. Det gælder primært, hvis der er tale om uddannelsestilbud, hvor modsvarende fuldtidsuddannelser har kraftig adgangsbegrænsning ud fra beskæftigelsesmæssige hensyn, eller ved mere specifikke kurser, rettet mod små, men vigtige beskæftigelsesnicher. Ofte kan man ikke ved etableringen af en ny uddannelse eller et kursus forudbedømme søgning og erhvervsmuligheder.
Søgningen til et uddannelsessted kan også blive så lav, at det ikke er økonomisk forsvarligt at etablere et hold på det pågældende uddannelsessted, og der kan være rent kapacitetsmæssige grænser i form af f.eks. lokalebegrænsninger og lærerrekruttering.
Til § 4
Til stk. 1
Bestemmelsen åbner mulighed for, at studerende, der ad anden vej har erhvervet tilstrækkelige kundskaber, kan indstille sig til eksamen uden nødvendigvis at have deltaget i undervisningen. Muligheden for at indstille sig som privatist findes i dag ved de almene kompetencegivende voksenuddannelser samt ved handelsskolernes deltidsuddannelser og enkeltfagskurser. Forslaget muliggør, at den voksne overalt i det kompetencegivende voksenuddannelsessystem vil kunne indstille sig til eksamen som privatist.
For uddannelseselementer, hvor prøverne efter studieordningen er tæt knyttet til undervisningsforløbet, skal der for privatister tilrettelægges prøveformer, som reelt gør det muligt at indstille sig som privatist.
Prøverne kan alene aflægges ved de uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelserne og kurserne. Privatister aflægger sædvanligvis prøve sammen med ordinære kursusstuderende og har ikke krav på at kunne indstille sig til eksamen uden for de ordinære eksamensterminer.
Til stk. 2
Bestemmelsen åbner mulighed for, at selvstuderende også kan indstille sig til prøve for dele af heltidsuddannelser uden at være indskrevet som heltidsstuderende ved uddannelsesinstitutionen. Herved gives mulighed for, at studerende i det erhvervsrettede voksenuddannelsessystem ud fra et individuelt behov vil kunne sammenstykke kompetencegivende enkeltfag ud fra en fagvifte, der er bredere end den, der udbydes i medfør af denne lov.
Til § 5
Det foreslås i bestemmelsen, at staten yder finanslovbundne tilskud til delvis dækning af udgifter ved undervisningen ved deltidsuddannelser og enkeltfagskurser, der tilbydes efter denne lov. Herved sikres institutionerne økonomisk dækning i forbindelse med de faktiske optagelser til de godkendte deltidsuddannelser og enkeltfagskurser.
Det har hidtil været forbundet med store problemer med givne bevillingsrammer at undgå begrænsning af optagelsen til f.eks. HD- og merkonomuddannelserne. Ved HD-uddannelserne har man opretholdt den frie adgang, men det er ofte gået ud over undervisningsstandarden. Ved merkonomkurserne har bevillingsstyringen ofte givet sig udtryk i begrænsninger i antallet af oprettede hold og heraf afledt adgangsbegrænsning. Disse former for bevillingsstyring har været forbundet med alt for stor usikkerhed set fra både skolernes, de enkelte uddannelsessøgendes og deres ansættelsessteders synsvinkel. Det er vigtigt at begrænse denne usikkerhed, fordi kompetencegivende deltidsuddannelser og -kurser bør kunne indgå som et led i virksomhedernes interne uddannelsesprogrammer. Derfor foreslås adgangen til erhvervsrettet voksenuddannelse nu sikret gennem finanslovbundne tilskud. Der vil bl.a. gennem godkendelsen af uddannelser/kurser og uddannelsessteder, jf. § 2, og fastsættelsen af tilskuddenes størrelse kunne foretages en økonomisk styring af udgiftsudviklingen fra år til år.
Til stk. 1
Tilskuddene bestemmes efter forslaget ud fra objektive kriterier, d.v.s. uafhængigt af den enkelte institutions anvendelse af tilskuddene, tilrettelæggelse af undervisningen og opkrævning af deltagerbetaling, jf. § 8.
Det foreslås, at der i de årlige finanslove fastlægges tilskudstakster pr. årselev for forskellige større grupper af uddannelser. En årselev vil svare til en elev, der gennemfører et års fuldtidsuddannelse.
Taksterne skal kunne dække alle udgifter ved undervisningen (incl. moms), men fraregnet normal deltagerbetaling, jf. § 8.
Til stk. 2
Bestemmelsen medfører, at undervisnings- og forskningsministeren indplacerer de enkelte uddannelser/kurser i takstgruppe og bestemmer, hvorledes opgørelsen af årselever foretages.
Indplaceringen i takstgrupper skal tage udgangspunkt i uddannelsernes udgiftsbehov. Der kan således være brug for forskellige takstgrupper for henholdsvis tekniske og merkantile uddannelser. Der skal desuden være mulighed for forskellig udgiftsdækning i takstgrupperne, således at der for uddannelser med samme udgiftsbehov kan arbejdes med forskellige tilskud under hensyn til uddannelsernes erhvervsmæsssige betydning. Der muliggøres herved et bredere udbud af uddannelser og kurser.
Ved at bruge begrebet årselever som målestok for elevbelastningen ved alle godkendte deltidsuddannelser og enkeltfagskurser kan uddannelser og kurser af forskellig udstrækning og tilrettelæggelse indplaceres i samme takstgrupper. Samtidig vil aktivitet og økonomisk standard ved deltidsuddannelserne umiddelbart kunne sammenlignes med fuldtidsuddannelserne.
I uddannelsesbestemmelserne eller ved godkendelsen af enkeltfagskurser fastsættes den normerede uddannelsestid regnet på fuldtidsbasis for de enkelte deltidsuddannelser/kurser. For HD-uddannelsen, der varer 4 år, er f.eks. fastsat, at den normerede studietid på fuldtidsbasis er 2 år. Ved moduliserede kurser, som f.eks. merkonomuddannelsen, fastsættes en normeret tid pr. modul.
Opgørelsen af årselever ved de enkelte institutioner vil blive baseret på administrative systemer af forskellig type, f.eks. det skoleadministrative system, der er under opbygning ved erhvervsskolerne. Deltagerbetalingen, jf. § 8, vil medvirke til, at der kan opnås en pålidelig registrering baseret på seriøse tilmeldinger.
Til § 6
Bestemmelsen giver ministeren hjemmel til at yde tilskud og lån til dækning af udviklingsomkostninger ved tilpasning af eksisterende heltidsuddannelsestilbud til voksne og ved udvikling af nye uddannelsestilbud til voksne, som ikke findes i heltidsuddannelsessystemet. Det vil antageligt også være nødvendigt med en vis efteruddannelse af lærere, som skal medvirke ved undervisning, der støttes i ny teknologi, og medvirke i fjernundervisningskurser. Mulighederne for udvikling af sådanne efteruddannelseskurser på fælles europæisk basis undersøges i øjeblikket.
Långivning må baseres på, at det årlige tilskud til uddannelserne og deltagerbetalingen, der begge afhænger af antallet af tilmeldte studerende, skal give grundlag både for afholdelse af undervisningsudgifter og tilbagebetaling af lån. Der må altså foretages undersøgelser af, hvor stort behovet for uddannelsestilbuddet er, og af de forventede omkostninger, herunder om investeringer f.eks. i forbindelse med udvikling af fjernundervisningssystemer på længere sigt giver mulighed for nedsættelse af de løbende udgifter, jf. bemærkningerne til § 7.
Til § 7
Fjernundervisning kan være nødvendig for at sikre en geografisk spredning af uddannelsestilbuddene. Desuden kan fjernundervisning gennem anvendelse af ny undervisningsteknologi fremme uddannelsesformer, der er i overensstemmelse med erhvervsaktives muligheder for at deltage i undervisning. Hvis der er tale om uddannelser med mange studerende, vil fjernundervisning baseret på ny teknologi eventuelt også kunne nedbringe undervisningsudgifterne på længere sigt.
Fjernundervisning kan midlertid kræve væsentlige investeringer både i undervisningsmateriale og udstyr, før undervisningen kan iværksættes, og kan måske kun betale sig, hvis flere institutioner samarbejder om fjernundervisningen.
Derfor ønskes der hjemmel til, at undervisnings- og forskningsministeren kan træffe nærmere bestemmelse om fjernundervisningen. Bemyndigelsen tænkes anvendt til at sikre, at investeringer i forbindelse med fjernundervisning bliver rentable, og at flere (små og store) institutioner kan deltage i et udviklingsarbejde om fjernundervisning. Samarbejdet kan f.eks. organiseres gennem en særlig statsvirksomhed for fjernundervisning.
Dele af fjernundervisningsprogrammerne vil forventelig skulle udvikles i et internationalt samarbejde bl.a. i EF-regie og nordisk regie, fordi udviklingsomkostninger for fjernundervisningsprogrammer af høj kvalitet kan være store. En eventuel statsvirksomhed vil på sædvanlige forretningsmæssige vilkår kunne indgå i et sådant samarbejde såvel ved medfinansiering af internationale udviklingsprojekter som ved direkte køb af udenlandsk udviklede kursuselementer, der skønnes egnede til at indgå som led i et dansk tilrettelagt fjernundervisningsforløb.
Til § 8
Til stk. 1
Deltagerbetalingen har tre formål: For det første at finansiere en ekspansion af de erhvervsrettede, kompetencegivende voksenuddannelsestilbud. Hensigten er både at etablere nye kompetencegivende tilbud, at sikre en geografisk spredning af tilbuddene baseret på nye undervisningsformer og at sikre flere adgang til tilbuddene.
For det andet skal betalingen sikre, at der bliver tale om seriøse tilmeldinger til de udbudte uddannelser/kurser.
Endelig skal deltagerbetalingen give mulighed for, at brugerne selv kan være med til at bestemme serviceniveau og standard i undervisningen. Bestemmelsen fastslår, at den enkelte institution selv fastlægger deltagerbetalingen, mens det finanslovbundne tilskud fastlægges i finansloven, jfr. § 5. Det betyder, at en institution både kan vælge at udbyde »billige« kurser med lav deltagerbetaling, f.eks. fordi der undervises på store hold, og »dyre« kurser med højere deltagerbetaling, f.eks. fordi der undervises på små hold. Søgningen til de enkelte tilbud vil så være en indikator for, hvad brugerne foretrækker. Systemet muliggør også, at nye undervisningsformer baseret på fjernundervisning kan tages i anvendelse inden for samme tilskud, som ydes til traditionelle undervisningstilbud, men således at økonomiske forskelle ved forskellige undervisningsformer udlignes over brugerbetalingen.
Det er imidlertid ikke meningen, at en institution skal kunne udnytte deltagerbetalingssystemet vilkårligt til at finansiere uvedkommende formål. Derfor skal undervisnings- og forskningsministeren kunne fastlægge regler om deltagerbetalingen og om styrelsen af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser, jf. § 10.
Normalforudsætninger om deltagerbetalingen vil indgå ved den årlige fastsættelse af takster i finansloven inden for de enkelte takstgrupper, jf. § 5, og der fastlægges ikke på forhånd et bestemt niveau for betalingsandelen. Netop fordi et deltagerbetalingssystem som det beskrevne er et led i regeringens ønsker om at afprøve nye brugerbetalingssystemer og at fremme erhvervsrettet, kompetencegivende voksenuddannelse samt nye undervisningsformer, er det vigtigt på forhånd at sikre fleksibilitet i ordningen.
Ved nogle af de uddannelser, der falder inden for ordningen, f.eks. merkonomkurserne, er der deltagerbetaling i forvejen. Ved andre uddannelser, f.eks. HD-uddannelsen, er der ikke betaling. Betalingsordningen vil betyde en samordning, således at der ydes tilskud og opkræves deltagerbetaling ved alle uddannelser og kurser, der er omfattet af denne lov. For 1989 vil forslaget til tilskudstakster på eksisterende uddannelser og kurser blive beregnet ud fra, at taksterne som normalforudsætning skal dække ca. 80 pct. af bruttoudgifterne. De forventede besparelser herved vil blive afsat på tilskudsrammebevillingen, som undervisningsministeren kan disponere indenfor til erhvervsrettet voksenuddannelse. Besparelsen planlægges udnyttet til at sikre flere adgang ved eksisterende uddannelser/kurser, forsøgsmæssig etablering af nye tilbud og til udviklingsomkostninger af forskellig type.
Til stk. 2
Der kan i medfør af denne bestemmelse tilbydes deltidsuddannelser og enkeltfagskurser omfattet af denne lov efter Finansministeriets regler om indtægtsdækket virksomhed. Det betyder, at institutionen kan opkræve fuld deltagerbetaling, og at der ikke ydes finanslovbundet tilskud i medfør af forslagets § 5. Lovforslagets øvrige bestemmelser om godkendelse m.v. finder dog anvendelse. Godkendelse i henhold til forslagets § 2 er således en forudsætning for, at de studerende kan opnå en nationalt godkendt eksamen. Godkendelse er dog ikke nødvendig, såfremt institutionen allerede har fået tilladelse til at tilbyde den pågældende uddannelse eller kursus.
Bestemmelsen tager sigte på, at f.eks. virksomheder skal kunne købe kurser omfattet af lovforslaget til hold med medarbejdere mod fuld betaling.
Til § 9
Bestemmelsen giver mulighed for at opkræve betaling hos selvstuderende for deltagelse i eksamen, jf. § 4. Der forudsættes ved tilmelding som privatist ingen faglig bedømmelse af den studerendes sandsynlige mulighed for at bestå eksamen, og der stilles heller ikke formelle adgangskrav.
Omkostningerne ved eksamen med deltagelse af ekstern censur kan være relativt høje. Bestemmelsen har til formål at sikre, at alene studerende, der har en rimelig chance for at bestå eksamen, tilmelder sig denne. Der forudsættes ikke fastsat en øvre grænse for, hvor mange gange en studerende som privatist kan melde sig til en eksamen.
Til § 10
Bestemmelsen, der bemyndiger undervisnings- og forskningsministeren til at fastsætte særlige regler for styrelsen af deltidsuddannelser og enkeltfagskurser, skal sikre, at der kan gennemføres en effektiv undervisningstilrettelæggelse og en økonomisk styring af virksomheden i overensstemmelse med brugernes behov og interesser.
Ved erhvervsskolerne vil Forslag til lov om erhvervsskoler entydigt placere ansvaret for deltidsuddannelser og kurser hos skolens bestyrelse og skoleleder. Denne styrelsesform vil kunne tilgodese brugerinteresserne inden for såvel grunduddannelser som voksenuddannelser.
Tilsvarende styrelsesform kan ikke umiddelbart gennemføres ved højere uddannelsesinstitutioner og andre institutioner med internt, kollegialt selvstyre.
Voksne, erhvervsaktive uddannelsessøgende vil imidlertid sjældent have mulighed for at deltage aktivt i arbejdet i studienævn, institutråd, fakultetsråd og konsistorium, og deres tilknytning til uddannelsesinstitutionen er typisk af kortere varighed end ved fuldtidsstudierne. Fjernstuderende vil reelt være helt uden indflydelse i det kollegiale styrelsessystem. Alligevel er det af særlig vigtighed for den erhvervsaktive gruppe, at der er tale om en effektiv undervisningstilrettelæggelse tilpasset deres behov, og at deltagerbetalingen tilpasses den af brugerne ønskede undervisningsstandard. Derfor giver bestemmelsen undervisnings- og forskningsministeren mulighed for at fravige styrelseslovens bestemmelser.
En mulighed er f.eks., at der til styring af den virksomhed ved en institution, som er omfattet af denne lov, udnævnes en administrativ studieleder og en bestyrelse med repræsentanter for faglige og branchemæssige organisationer. Bestyrelsens opgave vil være at fastlægge de overordnede retningslinier for virksomheden, herunder budgettet og deltagerbetalingen, mens studielederen inden for de retningslinier, der fastlægges af bestyrelsen, skal tilrettelægge undervisningen i samarbejde med de berørte institutter ved institutionen.
Etableringen af sådanne særlige styrelsesordninger vil blive forhandlet med de pågældende institutioner.
Til § 11
Til stk. 2
Som en konsekvens af dette lovforslags tilskudsregler foreslås det, at reglen i § 6, stk. 1, 2. pkt., i tilskudsloven for erhvervsskoler vedrørende 84 pct. tilskud ophæves.
Det foreslås endvidere, at § 3, stk. 2, i lov om videregående teknikeruddannelser m.v ophæves. Ifølge denne bestemmelse kan undervisningen i henhold til teknikerloven tilrettelægges på anden måde end som heltidsundervisning. Dette er naturligvis i overensstemmelse med dette lovforslag, men ifølge teknikerlovens § 15 afholdes udgifterne til undervisningen i medfør af tilskudsloven for handelsskoler og tekniske skoler. Formålet med en ophævelse af § 3, stk. 2, er at undgå en lovkonflikt og at fastslå, at videregående teknikeruddannelser eller dele heraf, der tilbydes på anden måde end som heltidsuddannelse, hører under bestemmelserne i dette lovforslag og således får tilskud efter reglerne i dette.
Ingen
Nr LSF 161
Forslag til Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse - deltidsuddannelser og enkeltfagskurser)
Fremsat af undervisnings- og forskningsministeren (Bertel Haarder)
den 11. januar 1989
Vedtaget ved tredjebehandling den 9. maj 1989
Lov nr. 347 af 24/05/1989