1988 LSF 159 FORSLAG TIL LOV OM ET KVALIFIKATIONSNÆVN

§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren kan nedsætte et nævn

vedrørende uddannelseskvalifikationer m.v.

§ 2. Nævnet kan fra institutioner under Undervisnings- og Forskningsministeriet og under Kulturministeriet, fra faglige udvalg og fra de 2 ministerier indkalde alle afgørelser, der går ud på at afslå ansøgninger om

1) dispensation fra optagelsesbetingelser eller

2) elevers og studerendes fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag af tilegnede kundskaber eller færdigheder.

Stk. 2. Nævnet kan af institutioner og myndigheder m.fl. forlange alle sådanne oplysninger forelagt, som efter rådets skøn er nødvendige til bedømmelse af en afgørelse.

§ 3. Nævnet kan på grundlag af enkeltsager, grupper af sager eller henvendelser komme med forslag over for undervisnings- og forskningsministeren og kulturministeren vedrørende dispensationer inden for optagelsesområdet og med hensyn til fritagelse for dele af en uddannelse.

§ 4. Nævnet er i det hele rådgivende for undervisnings- og forskningsministeren og for kulturministeren med hensyn til spørgsmål om dispensationspraksis inden for de områder, der er nævnt i § 3.

§ 5. Nævnet kan efter anmodning udtale sig om spørgsmål om opfyldelse af uddannelseskvalifikationer som baggrund for ansættelse.

Stk. 2. Nævnet kan opkræve betaling for vurderinger i henhold til stk. 1.

§ 6. Nævnet består af en formand og 2 medlemmer, som beskikkes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 7. Nævnet afgiver mindst een gang om året beretning til undervisnings- og forskningsministeren og til kulturministeren om enkeltsager, grupper af sager eller henvendelser, jf. § 3.

§ 8. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Bemærkninger til lovforslaget

A. Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Lovforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i Undervisnings- og Forskningsministeriets omfattende område, men omfatter efter Kulturministeriets ønske også de af ministeriets institutioner, der er med i den koordinerede tilmelding.

Baggrunden for lovforslaget er ønsket om at sikre, at uddannelsessystemet lægger vægt på begrebet kvalifikationer i videste forstand, herunder utraditionelt erhvervede kvalifikationer (reelle kvalifikationer) eller kvalifikationer fra andet uddannelsesforløb.

Punkt 10 i folketingsbeslutningen om et 10-punkts program for voksenundervisning og folkeoplysning peger specielt på, at voksne skal have ret til at dokumentere og få godskrevet deres reelle kundskaber og færdigheder uafhængigt af, på hvilken måde disse er erhvervet.

Der skal sættes ind på at nedbryde de stive uddannelsesbåse, som findes i dag i det danske uddannelsessystem, både ved indgangen til en uddannelse og undervejs under uddannelsen.

Dette er også i overensstemmelse med de bestræbelser, der i øjeblikket på internationalt plan foregår for at lette overgangen fra et lands uddannelsessystem til et andet. Man er som pilotprojekt i gang med at opbygge et særligt europæisk meritoverførselssystem.

Det vil bl.a. fremme gennemførelsen af Erasmusprogrammet, hvor spørgsmålet, om en studerende kan få merit for sit udlandsophold, i øjeblikket afhænger af studienævnenes afgørelse og fleksibilitet i hver enkelt sag.

Tilsvarende kan nævnes Nordplus - et program om udveksling af studerende i Norden. Dette program forudsætter også aftaler om meritoverførsel.

På en række uddannelsesområder er kompetencen til at dispensere fra optagelsesbetingelser og til at fritage for dele af uddannelsen ved meritoverførsel af Undervisnings- og Forskningsministeriet delegeret til institutionerne.

Ministeriet har allerede på en lang række områder revideret og liberaliseret sine regelfastsatte, normale optagelsesbetingelser til uddannelserne. Centralt fastsatte regler om meritoverførsel findes i dag i mindre omfang. Sådanne regler vil efter sagens natur gå ud på at afstikke mere overordnede rammer.

Med hensyn til konkrete dispensationer fra optagelsesbetingelser og konkrete dispensationer fra uddannelsesregler (meritoverførsel) er der ligeledes sket en liberalisering af praksis. Her kan generelle regler ikke anvendes. Afgørelserne må træffes på grundlag af friere overvejelser.

Det er Undervisnings- og Forskningsministeriets opfattelse, at man ved at etablere et uafhængigt nævn vil få en impuls og drivkraft til yderligere at udvikle synspunkter med hensyn til reelle kvalifikationer og fleksible overgange mellem uddannelser nu, hvor flere og flere mennesker gennem livet vil tage flere uddannelser. Synspunkter, der supplerer dem, som ministeriet generelt har givet udtryk for over for institutionerne ved at afstikke overordnede rammer eller »skubbe« til holdninger og praksis.

Nedsættelse af et nævn inden for Undervisnings- og Forskningsministeriets og Kulturministeriets områder på disse felter med en vurderende, initiativtagende og rådgivende funktion er tænkt som en begyndelse og et forsøg.

Men erfaringerne med et sådant nævn kan måske på længere sigt betyde, at der også søges tillagt nævnet kompetence til at træffe endelige administrative afgørelser i klager over afslag på dispensation fra optagelsesbetingelser og på fritagelse for dele af en uddannelse.

Nævnet skal fra institutioner og myndigheder kunne kræve indberetning om afgørelser, der går ud på afslag i de 2 typer sager. Nævnet skal på baggrund af sine vurderinger kunne komme med forslag til undervisnings- og forskningsministeren og til kulturministeren vedrørende dispensationer fra optagelsesbetingelser eller fra uddannelsesbestemmelser (meritoverførsel), herunder pege på eventuelle urimeligheder. Nævnets initiativer og forslag vil ministerene med hjemmel i lovgivningen, kunne føre ud i livet i form af regler eller ændrede regler, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt at fastsætte egentlige regler centralt. Dette gælder for undervisnings- og forskningsministeren bl.a. lovgivningen for erhvervsuddannelserne, jf. lovforslag nr. L 38, og for uddannelserne på de højere uddannelsesinstitutioner. Der kan være tale om mere generelle, overordnede regler eller om mere specielle regler for et mere begrænset område. Der vil i alle tilfælde blive tale om at ændre holdninger og praksis - også uden ligefrem at fastsætte regler.

Det har naturligvis været det bagved liggende formål med at etablere nævnet, at eksistensen af det skulle bevirke, at der ude på institutioner m.fl. i videre omfang træffes afgørelser i overensstemmelse med intentionerne bag begrebet reelle kvalifikationer i videste forstand.

Der skal ikke være tale om at sænke indgangsniveauet til uddannelserne, men om at tage hensyn til anderledes kvalifikationer. Og lovforslaget vedrører med hensyn til optagelsesbetingelser alene kvalifikationskrav og berører således ikke spørgsmål om adgangsregulering og adgangsreguleringsmetoder.

Bag lovforslaget ligger der også et ønske om at udnytte alle menneskelige og økonomiske ressourcer bedre.

Det er tanken, at nævnet på grundlag af det indsamlede materiale skal fungere som et »opsamlingsnet« og gennem forslag medvirke til, at alle kvalificerede ansøgere får en reel chance for på lige fod med andre at søge inden for uddannelsessystemet og ikke bliver bremset af overflødige barrierer.

Nævnet skal endvidere kunne udtale sig om spørgsmål om opfyldelse af uddannelseskvalifikationer som baggrund for ansættelse. På en række områder stilles særlige uddannelseskrav som betingelse for ansættelse. Disse krav har ofte sammenhæng med, at der er oprettet specielle uddannelser, som sigter mod bestemte ansættelsesområder.

Selv om ansøgere med en sådan relevant uddannelse normalt må antages at have de fornødne forudsætninger for at bestride stillingen, behøver dette ikke at være ensbetydende med, at ansøgere med en anden uddannelsesbaggrund kan anses for ukvalificerede til stillingen.

Afgørende for en ansøgers egnethed til en stilling er den pågældendes reelle kvalifikationer, uanset hvordan disse er erhvervet.

Det nuværende system, hvorefter kun et bestemt uddannelsesforløb berettiger en ansøger til ansættelse i en stilling, er medvirkende til en uheldig stivhed og båseopdeling, som ikke er i overensstemmelse med nutidens krav om fleksibilitet på såvel det private som det offentlige arbejdsmarked.

En opblødning af de formaliserede uddannelseskrav med større mulighed for anerkendelse af, at kvalifikationer kan erhverves på forskellige måder, må tillige ses i lyset af tidens krav om større international mobilitet og de intensive bestræbelser på omskoling af (langtids)ledige.

En ændret - og mere fordomsfri - vurdering af uddannelseskvalifikationerne og den deraf følgende større mulighed for overgang mellem forskellige ansættelsesområder vil utvivlsomt kunne bidrage væsentligt til den økonomiske vækst.

Undervisnings- og Forskningsministeriets intentioner er specielt følgende

Gennem et stykke tid har der været foretaget en decentralisering ved at udlægge opgaver til institutionerne, som hidtil har været varetaget i ministeriet. På en række uddannelsesområder er kompetencen til i konkrete tilfælde at dispensere fra de regelfaste, generelle optagelsesbetingelser således af ministeriet delegeret til institutionerne. Det samme gælder kompetencen til at fritage studerende for dele af uddannelsen ved meritoverførsel. Institutionernes afgørelser kan indbringes for direktoraterne. På andre områder dispenserer direktoraterne endnu.

Kompetencen til i 1. instans at træffe afgørelser om dispensationer fra optagelsesbetingelser og om meritoverførsel vil nu generelt blive delegeret til institutionerne.

Der skal som nævnt ikke være tale om, at institutioner skal sænke indgangsniveauet til uddannelserne. Men ved optagelsen på en uddannelse bør det ikke udelukkende være afgørende, om ansøgeren har bestemte papirer fra bestemte uddannelsessteder. Ansøgere kan have en utraditionel baggrund, der kan være lige så vigtig som kundskaber og færdigheder erhvervet gennem en formel uddannelse. De skal have mulighed for på individuelt grundlag at få tillagt studiekompetence. De studerende/eleverne på et hold behøver ikke kunne det samme, blot de kan følge med i undervisningen.

Ansøgere med utraditionelle forkundskaber, der ønsker at blive optaget på en institution, skal institutionen altså i videre omfang godkende som dispensater. Dispensaterne får ikke noget bindende tilsagn om en studieplads, men kan på grundlag af dispensationen søge om at blive optaget, eventuelt under adgangsbegrænsning. De, der herefter bliver optaget på en uddannelse, har selv ansvaret for, at de kan følge med.

Ministeriet lægger vægt på, at der i videst muligt omfang tages hensyn til tidligere uddannelse, således at elever og studerende ikke bliver tvunget til at gennemføre dobbeltuddannelse. Der skal ligeledes tages videst muligt hensyn til reelle kvalifikationer erhvervet gennem fx relevant beskæftigelse.

Der skal derfor bl.a. i langt højere grad ved meritoverførsel kunne gives »rabat« for kundskaber erhvervet på et andet uddannelsessted. Den sprogstuderende fx ved en handelshøjskole, der har læst det pågældende sprog på universitet/universitetscenter eller i et fremmed land, skal have sine sprogkundskaber godskrevet ved handelshøjskolen. Der skal kunne gives »af1øsning« for et fag, som en elev har afsluttet på en anden uddannelsesinstitution. Indholdet behøver ikke have været det samme. Det skal blot have samme tyngde, dvs. omfang og sværhedsgrad.

2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

For ikke at gøre nævnets arbejdsbyrde urimelig stor og uoverkommelig og på den måde svække nævnets gennemslagskraft, er det tanken at overlade det til nævnet selv at prioritere sin tid. Nævnet kan fx vælge at koncentrere sin indsats på et begrænset område gennem en længere periode.

Nævnets virksomhed forudsættes iøvrigt at være omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler og principper.

Udgifterne ved et kvalifikationsnævn skønnes at beløbe sig til 1,3 mill. kr. i finansåret 1989, heraf 0,3 mill. kr. til dækning af etableringsudgifter, og 2,0 mill. kr. i de følgende finansår.

Det drejer sig om udgifter til honorarer til formandskabet, lønninger (4 årsværk) til varetagelse af sekretariatsforretningerne, fremmede tjenesteydelser og øvrig drift.

B. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 2

Kvalifikationsnævnet skal over for undervisnings- og forskningsministeren og kulturministeren have en initiativtagende og rådgivende funktion på grundlag af sine vurderinger af konkrete afgørelser, der går ud på afslag i dispensationssager vedrørende optagelse og meritoverførsel.

Nævnet skal kunne indkalde afgørelser fra institutioner m.fl. og endvidere kunne forlange oplysninger fra dem. Det er derfor nødvendigt at give nævnet disse rettigheder ved lov.

Nævnet vil også i konkrete tilfælde kunne indkalde de personer, der har fået afslag, hvis der skønnes behov for det.

Til § 3

Som nævnt under de almindelige bemærkninger er det hovedformålet med oprettelsen af et kvalifikationsnævn at få et institut, der skal være initiativtagende i kvalifikationsspørgsmål ved at fremsætte forslag over for undervisnings- og forskningsministeren og kulturministeren, herunder pege på eventuelle stive regler eller urimeligheder. Nævnets initiativer og forslag vil ministrene kunne realisere i form af regler, holdninger og praksis.

Til § 5

Det er hensigten, at kvalifikationsnævnet i det hele taget skal være banebrydende i kvalifikationsspørgsmål. Det er derfor meningen, at der skal være mulighed for at henvende sig til nævnet og bede om en vurdering af en uddannelse, et uddannelseselement, eller kvalifikationer i øvrigt.

Der tænkes i første række på spørgsmål inden for ansættelsesområdet i relation til, om et uddannelseskrav er opfyldt (ækvivalens).

Det forekommer rimeligt at kunne kræve betaling for en sådan udtalelse.

Udtalelsen giver ansøgere en »dokumentation« for kvalifikationer, der kan danne grundlag for en ansøgning til stillinger.

Til § 6

Da nævnets formand og medlemmer i høj grad skal være rådgivere og initiativtagere over for undervisnings- og forskningsministeren, forudsættes det, at de udpeges personligt af ministeren, men naturligvis efter drøftelse med kulturministeren. De tænkes ikke at repræsentere bestemte organisationer eller faggrupper.

Til § 7

Med beretning/er fra nævnet får ministrene en naturlig lejlighed til over for offentligheden at pege på de generelle og principielle synspunkter, som nævnets vurderinger har ført til.

Ingen

Nr LSF 159

Forslag til Lov om et kvalifikationsnævn

Fremsat af undervisnings- og forskningsministeren (Bertel Haarder)

den 11. januar 1989