1988 LSF 141 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V.

§ 1

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 15. august 1985, som ændret senest ved lov nr. 853 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 4, indsættes efter »engagementer«: »og med henblik på medvirken ved omstrukturering i erhvervsvirksomheder«.

2. § 3 affattes således

» § 3. En banks aktiekapital skal være mindst 25 mio. kr. Den tegnede aktiekapital skal være indbetalt, inden banken registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det samme gælder ved forhøjelse af aktiekapitalen. Goodwill kan ikke anvendes som en del af den indbetalte kapital. Deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeret kan ikke finde sted.«

3. I § 13, stk. 12, 2. pkt., ændres »6« til: »4«.

4. Efter § 16 a indsættes

» § 16 b. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør eller en revisor kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en revisor eller den interne revisionschef har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. Samtlige revisorer har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot eet bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en revisor, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.«

5. I § 21 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser til imødegåelse af valuta- og renterisici.«

6. I § 22, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »likvidation«: »eller konkurs«.

7. § 22, stk. 2 og 3, affattes således

»Stk. 2. Ansvarlig indskudskapital hæfter i tilfælde af pengeinstituttets likvidation eller konkurs for tab, som ikke kan dækkes af pengeinstituttets egenkapital. Ansvarlig indskudskapital, der er opsagt til udbetaling, hæfter uanset opsigelsen, såfremt opsigelsesfristen udløber efter anmeldelse af betalingsstandsning, beslutning om likvidation eller afsigelse af konkursdekret.

Stk. 3. Ansvarlig indskudskapital ligestilles med egenkapital ved opgørelsen efter § 21, såfremt den oprindelige løbetid er på mindst 5 år, eller hvis gældens løbetid ikke er fastsat, såfremt der gælder et opsigelsesvarsel på mindst 5 år. Ligestillingen af ansvarlig indskudskapital indskrænkes årligt med 20 pct. af den oprindelige kapital de sidste 5 år inden den aftalte forfaldsdato. Ansvarlig indskudskapital kan kun medregnes ved opgørelsen efter § 21 med et beløb, der ikke overstiger 40 pct. af egenkapitalen.«

8. I § 22 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

» Stk. 4. Af låneaftalen om ansvarlig indskudskapital, som efter stk. 3 ligestilles med egenkapitalen, skal det fremgå, at kapitalen kun kan forfalde til betaling før den aftalte forfaldsdato, såfremt pengeinstituttet træder i likvidation eller erklæres konkurs.

Stk. 5. Tilsynet kan efter anmodning fra pengeinstituttet tillade, at ansvarlig indskudskapital tilbagebetales før tiden.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.

9. § 22, stk. 4, der bliver stk. 6, affattes således

» Stk. 6. Ved opgørelsen af pengeinstituttets ansvarlige kapital efter § 21 fradrages den nominelle værdi af pengeinstituttets fordringer i form af ansvarlig indskudskapital i andre pengeinstitutter, børsmæglerselskaber eller selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter. Tilsynet kan dispensere herfra. Endvidere fradrages den nominelle værdi af beviser for ansvarlig indskudskapital i andre pengeinstitutter, børsmæglerselskaber eller selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter, der tjener som sikkerhed for lån eller garantier ydet af pengeinstituttet.«

10. I § 23 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Et pengeinstituts engagementer med dets 100 pct. ejede datterselskaber, der driver pengeinstitutvirksomhed, jf. § 1, stk. 3, er ikke omfattet af bestemmelserne i stk. 1.«

11. I § 23 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Industriministeren kan fastsætte bestemmelser om, at pengeinstitutter skal foretage indberetning til Finanstilsynet om deres større engagementer med visse kunder eller med visse virksomheder, mellem hvilke der består den i stk. 1 nævnte forbindelse.«

12. § 24, stk. 1, affattes således

»Et pengeinstitut må ikke eje eller belåne aktier, andels- eller garantibeviser bortset fra investeringsforeningsandele i et enkelt selskab til et højere bogført beløb end 15 pct. af pengeinstituttets egenkapital. Pengeinstituttets interesser i vedkommende virksomhed må dog ikke herved overstige den i § 23, stk. 1, nævnte grænse. Bortset fra aktierne i et pengeinstituts 100 pct. ejede datterselskaber, hvis aktiviteter er i overensstemmelse med § 1, stk. 3, må den bogførte værdi af de aktier, andels- og garantibeviser, som et pengeinstitut har erhvervet, ikke overstige 75 pct. af pengeinstituttets egenkapital. Erhverver et pengeinstitut i henhold til § 1, stk. 4, aktiver fra en virksomhed, må den bogførte værdi af erhvervelsen af disse aktiver ikke overstige den i 1. pkt. nævnte grænse og skal medregnes under den i 3. pkt. nævnte grænse.« 13. I § 24 indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Ved opgørelsen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser indgår tillige de aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger m.v., som pengeinstituttet har indgået. Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom.«

14. I § 30, stk. 4, indsættes som 3. pkt.

»Årsregnskabet skal indeholde oplysning om retshandler af større betydning, som har fundet sted mellem pengeinstituttet og de virksomheder, som er direkte eller indirekte forbundne med pengeinstituttet, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 6 og 7.«

15. § 36 affattes således

» § 36. Et pengeinstituts årsregnskab skal revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret. Mindst en af de øvrige revisorer skal være enten statsautoriseret eller registreret.

Stk. 2. Et pengeinstituts moder-, søster- og datterselskabers regnskaber skal revideres af de samme revisorer, som reviderer pengeinstituttets regnskaber.

Stk. 3. Tilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 2.

Stk. 4. De for aktieselskaber gældende revisionsbestemmelser finder med de fornødne tillempelser anvendelse på sparekasser og andelskasser.

Stk. 5. Tilsynet kan fastsætte bestemmelser om revisionens gennemførelse i pengeinstitutter, herunder om oprettelse af interne revisionsafdelinger og systemrevisionsafdelinger og om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.

Stk. 6. Tilsynet kan afskedige en revisor, der findes åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf. herved stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 7. Ved revisorskifte skal pengeinstituttet og revisor give tilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 8. Tilsynet kan pålægge revisorerne enten alene eller sammen med den interne revisionschef at give oplysninger om pengeinstituttets forhold.

Stk. 9. Tilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i et pengeinstitut. Pengeinstituttet kan pålægges at betale for revisionens udførelse. Tilsynet godkender honorarets størrelse.

Stk. 10. Revisor må ikke have lån i eller garanti fra pengeinstituttet, ligesom han ikke må stille pant eller påtage sig kaution for forpligtelser over for pengeinstituttet.«

16. § 37, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Det reviderede og af bestyrelsen godkendte årsregnskab skal tillige med en genpart af revisionsprotokollen senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor regnskabet er godkendt af bestyrelsen, og senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning indsendes til tilsynet.«

17. I § 37, stk. 1, 4. pkt., ændres »sparekasser og andelskasser« til: »pengeinstitutter«.

18. I § 37 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

» Stk. 2. Dirigenten for generalforsamlingen eller i sparekasser det repræsentantskabsmøde, hvor årsregnskabet er forelagt til godkendelse, skal straks efter generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet give tilsynet oplysning, om årsregnskabet er vedtaget uden ændringer. Hvis generalforsamlingen eller repræsentantskabet foretager ændringer i det af bestyrelsen godkendte regnskab, skal det endelige regnskab som godkendt af generalforsamlingen eller repræsentantskabet og med angivelse af de ændringer, der er foretaget, indsendes til tilsynet inden 8 dage efter generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet. Generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet skal finde sted senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

19. Efter § 37 indsættes i kapitel 7

» § 37 a. Pengeinstituttet skal meddele tilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for pengeinstituttets fortsatte virksomhed. De valgte revisorer skal påse, at pengeinstituttet overholder denne forpligtelse.«

20. § 46, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

21. I § 50, stk. 1, indsættes som 3. pkt.

»I det omfang det er nødvendigt for bedømmelsen af et pengeinstituts økonomiske stilling, har tilsynet endvidere adgang til at indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med hvilke pengeinstituttet har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 6 og 7.«

22. § 50, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 er ikke til hinder for, at tilsynet som led i et samarbejde med andre finansielle tilsynsmyndigheder videregiver oplysninger til disse under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt. Oplysninger, som tilsynet modtager fra andre tilsynsmyndigheder med angivelse af, at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette følger af oplysningernes karakter, skal være undergivet bestemmelserne i stk. 3 og 5.«

23. § 51, stk. 1, affattes således

»Ansatte i Finanstilsynet må ikke være medlem af direktion, bestyrelse eller repræsentantskab eller være ansat i virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet eller i disses organisationer og må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger.«

24. I § 53 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Undlader en af de i § 50, stk. 1, 3. pkt., nævnte virksomheder at opfylde de pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomhederne, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige tvangsbøder.«

25. § 54, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 4 og 5, §§ 2, 4 og 4 a, § 6, stk. 1, § 12, stk. 1, § 14, § 15 d, stk. 1, § 15 f, stk. 3, § 15 k, stk. 1, §§ 19, 20 og 23, stk. 1, §§ 24, 25 og 27, stk. 1, § 28, stk. 2, § 29, jf. §§ 30-35, § 36, stk. 1, 7, 8 og 10, §§ 37 a, 38, 39 og 39 a, § 44, stk. 1 og 2, § 45, stk. 1, § 45 a, stk. 1 og 4, §§ 47 og 48, § 48 a, stk. 5, og § 51 straffes med bøder eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov.«

26. § 54, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser eller lignende, medlemmer af repræsentantskabet i en bank eller andelskasse, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte, der ubeføjet røber, hvad de under udøvelse af deres hverv har fået kundskab om, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov. Sædvanlige oplysninger om kundeforhold kan videregives til koncernvirksomheder, jf. definitionen i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 7, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 1. pkt., såfremt dette er erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger om rent private forhold må dog kun videregives med kundens samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i 1. pkt. nævnte tavshedspligt.«

27. § 54, stk. 5, ophæves.

28. I § 54, stk. 6, indsættes efter »industriministeren«: »eller Finanstilsynet«.

§ 1

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 15. august 1985, som ændret senest ved lov nr. 853 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 4 indsættes efter »engagementer«: »og med henblik på medvirken ved omstrukturering i erhvervsvirksomheder«.

2. § 3 affattes således

» § 3. En banks aktiekapital skal være mindst 25 mill. kr. Den tegnede aktiekapital skal være indbetalt, inden banken registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det samme gælder ved forhøjelse af aktiekapitalen. Good-will kan ikke anvendes som en del af den indbetalte kapital. Deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeret kan ikke finde sted.«

3. I § 13, stk. 12, 2. punktum, ændres »6« til: »4«.

4. Efter § 16 a indsættes

» § 16 b. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør eller en revisor kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en revisor eller den interne revisionschef har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. Samtlige revisorer har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Over forhandlingerner i bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en revisor, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.«

5. I § 21 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser til imødegåelse af valuta- og renterisici.«

6. I § 22, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »likvidation«: »eller konkurs«.

7. § 22, stk. 2 og 3, affattes således

»Stk. 2. Ansvarlig indskudskapital hæfter i tilfælde af pengeinstituttets likvidation eller konkurs for tab, som ikke kan dækkes af pengeinstitutets egenkapital. Ansvarlig indskudskapital, der er opsagt til udbetaling, hæfter uanset opsigelsen, såfremt opsigelsesfristen udløber efter anmeldelse af betalingsstandsning, beslutning om likvidation eller afsigelse af konkursdekret.

Stk. 3. Ansvarlig indskudskapital ligestilles med egenkapital ved opgørelsen efter § 21, såfremt den oprindelige løbetid er på mindst 5 år, eller hvis gældens løbetid ikke er fastsat, såfremt der gælder et opsigelsesvarsel på mindst 5 år. Ligestillingen af ansvarlig indskudskapital indskrænkes årligt med 20 pct. af den oprindelige kapital de sidste 5 år inden den aftalte forfaldsdato. Ansvarlig indskudskapital kan kun medregnes ved opgørelsen efter § 21 med et beløb, der ikke overstiger 40 pct. af egenkapitalen.«

8. I § 22 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

» Stk. 4. Af låneaftalen om ansvarlig indskudskapital, som efter stk. 3 ligestilles med egenkapitalen, skal det fremgå, at kapitalen kun kan forfalde til betaling før den aftalte forfaldsdato, såfremt pengeinstituttet træder i likvidation eller erklæres konkurs.

Stk. 5. Tilsynet kan efter anmodning fra pengeinstituttet tillade, at ansvarlig indskudskapital tilbagebetales før tiden.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.

9. § 22, stk. 4, der bliver stk. 6. affattes således

» Stk. 6. Ved opgørelsen af pengeinstituttets ansvarlige kapital efter § 21 fradrages den nominelle værdi af pengeinstituttets fordringer i form af ansvarlig indskudskapital i andre pengeinstitutter, børsmæglerselskaber eller selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter. Tilsynet kan dispensere herfra. Endvidere fradrages den nominelle værdi af beviser for ansvarlig indskudskapital i andre pengeinstitutter, børsmæglerselskaber eller selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter, der tjener som sikkerhed for lån eller garantier ydet af pengeinstituttet.«

10. I § 23, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Ved opgørelsen tillægges pengeinstituttets afviklingsrisiko med den pågældende kunde. Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om opgørelsen af afviklingsrisikoen.«

11. I § 23 indsættes som stk. 3

» Stk. 3. Industriministeren kan fastsætte bestemmelser om, at pengeinstitutter skal foretage indberetning til Finanstilsynet om deres større engagementer med visse kunder eller med visse virksomheder, mellem hvilke der består den i stk. 1 nævnte forbindelse.«

12. § 24, stk. 1 affattes således

»§ 24. Et pengeinstitut må ikke eje eller belåne aktier, andels- eller garantibeviser i et enkelt selskab til et højere bogført beløb end 15 pct. af pengeinstituttets egenkapital. Pengeinstituttets interesser i vedkommende virksomhed må dog ikke herved overstige den i § 23, stk. 1, nævnte grænse. Bortset fra aktierne i et pengeinstituts 100 pct. ejede datterselskaber, hvis aktiviteter er i overensstemmelse med § 1, stk. 3, må den bogførte værdi af de aktier, andels- og garantibeviser, som et pengeinstitut har erhvervet, ikke overstige 75 pct. af pengeinstituttets egenkapital. Erhverver et pengeinstitut i henhold til § 1, stk. 4 aktiver fra en virksomhed, må den bogførte værdi af erhvervelsen af disse aktiver ikke overstige den i 1. pkt. nævnte grænse og skal medregnes under den i 3. pkt. nævnte grænse.« 13. I § 24 indsættes som stk. 7

» Stk. 7. Ved opgørelsen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser indgår tillige de aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger m.v., som pengeinstituttet har indgået. Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom.«

14. I § 29 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Efter et regnskabsårs første seks måneder skal der udarbejdes et halvårsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse og noter. For halvårsregnskabet finder § 29, stk. 2, 1. pkt., § 30, § 31, stk. 1-3, samt §§ 32 og 33 anvendelse.«

15. I § 30, stk. 4, indsættes som 3. pkt.

»Årsregnskabet skal indeholde oplysning om retshandler af større betydning, som har fundet sted mellem pengeinstituttet og de virksomheder, som er direkte eller indirekte forbundne med pengeinstituttet, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 6 og 7.«

16. § 36 affattes således

» § 36. Et pengeinstituts halvårsregnskab og årsregnskab skal revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret. Mindst en af de øvrige revisorer skal være enten statsautoriseret eller registreret.

Stk. 2. Et pengeinstituts moder-, søster- og datterselskabers regnskaber skal revideres af de samme revisorer, som reviderer pengeinstituttets regnskaber.

Stk. 3. Tilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 2.

Stk. 4. De for aktieselskaber gældende revisionsbestemmelser finder med de fornødne tillempelser anvendelse på sparekasser og andelskasser.

Stk. 5. Tilsynet kan fastsætte bestemmelser om revisionens gennemførelse i pengeinstitutter, herunder om oprettelse af interne revisionsafdelinger og systemrevisionsafdelinger og om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.

Stk. 6. Tilsynet kan afskedige en revisor, der findes åbenbart uegnet til sit hverv og i stedet udpege en anden revisor, jf. herved stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 7. Ved revisorskifte skal pengeinstituttet og revisor give tilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 8. Tilsynet kan pålægge revisorerne enten alene eller sammen med den interne revisionschef at give oplysninger om pengeinstituttets forhold.

Stk. 9. Tilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i et pengeinstitut. Pengeinstituttet kan pålægges at betale for revisionens udførelse. Tilsynet godkender honorarets størrelse.

Stk. 10. Revisor må ikke have lån i eller garanti fra pengeinstituttet, ligesom han ikke må stille pant eller påtage sig kaution for forpligtelser overfor pengeinstituttet.«

17. § 37, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Det reviderede og af bestyrelsen godkendte halvårsregnskab og årsregnskab skal tillige med en genpart af revisionsprotokollen senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor regnskabet er godkendt af bestyrelsen, og senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning indsendes til tilsynet.«

18. I § 37, stk. 1, 4. pkt., ændres »sparekasser og andelskasser« til: »pengeinstitutter«.

19. I § 37 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

» Stk. 2. Dirigenten for generalforsamlingen eller i sparekasser det repræsentantskabsmøde, hvor årsregnskabet er forelagt til godkendelse, skal straks efter generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet give tilsynet oplysning, om årsregnskabet er vedtaget uden ændringer. Hvis generalforsamlingen eller repræsentantskabet foretager ændringer i det af bestyrelsen godkendte regnskab, skal det endelige regnskab som godkendt af generalforsamlingen eller repræsentantskabet og med angivelse af de ændringer, der er foretaget, indsendes til tilsynet inden 8 dage efter generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet. Generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet skal finde sted senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

20. Efter § 37 indsættes i kapitel 7

» § 37 a. Pengeinstituttet skal meddele tilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for pengeinstituttets fortsatte virksomhed. De valgte revisorer skal påse, at pengeinstituttet overholder denne forpligtelse.«

21. § 46, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

22. I § 50, stk. 1, indsættes som 3. pkt.

»I det omfang, det er nødvendigt for bedømmelsen af et pengeinstituts økonomiske stilling, har tilsynet endvidere adgang til at indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med hvilke pengeinstituttet har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 6 og 7.«

23. § 50, stk. 4 affattes således

»Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3, er ikke til hinder for, at tilsynet som led i et samarbejde med andre finansielle tilsynsmyndigheder videregiver oplysninger til disse under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt. Oplysninger, som tilsynet modtager fra andre tilsynsmyndigheder med angivelse af, at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette følger af oplysningernes karakter, skal være undergivet bestemmelserne i stk. 3 og 5.«

24. § 51, stk. 1, affattes således

»Ansatte i Finanstilsynet må ikke være medlem af direktion, bestyrelse eller repræsentantskab eller være ansat i virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet eller i disses organisationer og må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger.«

25. I § 53 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Undlader en af de i § 50, stk. 1, 3. pkt., nævnte virksomheder at opfylde de pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomhederne, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige tvangsbøder.«

26. § 54, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 4 og 5, §§ 2, 4 og 4 a, § 6, stk. 1, § 12, stk. 1, § 14, § 15 d, stk. 1, § 15 f, stk. 3, § 15 k, stk. 1, §§ 19, 20 og 23, stk. 1, §§ 24, 25 og 27, stk. 1, § 28, stk. 2, § 29, jf. §§ 30-35, § 36, stk. 1, 7, 8 og 10, §§ 37a, 38, 39 og § 39 a, § 44, stk. 1 og 2, § 45, stk. 1, § 45 a, stk. 1 og 4, §§ 47 og 48, § 48 a, stk. 5, og § 51 straffes med bøder eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov.«

27. § 54, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser eller lignende, medlemmer af repræsentantskabet i en bank eller andelskasse, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte, der ubeføjet røber, hvad de under udøvelse af deres hverv har fået kundskab om, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov. Sædvanlige oplysninger om kundeforhold, kan videregives til koncernvirksomheder, jf. definitionen i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 7, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 1. pkt., såfremt dette er erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger om rent private forhold må dog kun videregives med kundens samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne oplysninger er underkastet den i 1. pkt. nævnte tavshedspligt.«

28. § 54, stk. 5, ophæves.

29. I § 54, stk. 6, indsættes efter »industriministeren«: »eller Finanstilsynet«.

§ 1, stk. 2,

»5. Dattervirksomheder

aktieselskaber og anpartsselskaber, som er datterselskaber af et selskab, jf. § 2 i aktieselskabsloven og i anpartsselskabsloven, samt andre virksomheder, med hvilke selskabet har en tilsvarende forbindelse.

6. Associerede virksomheder

virksomheder, som ikke er dattervirksomheder, men i hvilke et selskab har kapitalandele med henblik på en varig tilknytning, der bidrager til selskabets aktiviteter. En virksomhed formodes at være en associeret virksomhed, hvis selskabet ejer 20 pct. eller mere af dens kapital, medmindre andet fremgår af selskabets og virksomhedens forhold og omstændighederne i øvrigt.

7. Koncernvirksomheder

et moderselskab og dets dattervirksomheder, jf. nr. 5.«

Til nr. 16

Bestemmelserne er bortset fra sproglige ændringer identiske med nr. 12 i L 86.

Efter den gældende lovgivning skal et pengeinstituts årsregnskab revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret.

For at sikre, at pengeinstitutternes regnskaber reelt bliver reviderede af mindst to offentligt godkendte revisorer foreslås det i stk. 1, at mindst en af de øvrige revisorer skal være statsautoriseret eller registreret.

Bestemmelsen i stk. 2 lovfæster Brancheglidningsudvalgets henstilling (Betænkning nr. 1108, 1987, side 43) om, at der bør stilles krav om, at der skal være sammenfald mellem den eksterne revision i moder-, søster- og datterselskaber.

Der kan bl.a. være særlige problemer i forbindelse med revisors adgang til at revidere et pengeinstituts udenlandske selskab(er), hvorfor det foreslås i stk. 3, at tilsynet får mulighed for i særlige tilfælde at dispensere fra kravet i stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 4 er enslydende med nuværende stk. 2.

I forbindelse med udstedelsen af en ny bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i pengeinstitutter, hvori kravene til den interne revisionsafdeling skærpes, foreslås det i stk. 5, at oprettelsen af en intern revisionsafdleing formaliseres i loven.

Endvidere foreslås det, at Finanstilsynet får hjemmel til at udstede retningslinier for oprettelse af systemrevisionsafdelinger og om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler. Meningen med bestemmelsen er at give mulighed for at etablere en systemrevision på fælles datacentraler, som helt eller delvist udarbejder regnskabsmateriale eller skaber transaktionsgrundlag for flere pengeinstitutter.

I stk. 6 foreslås, at Finanstilsynet kan afskedige en revisor og udpege en anden revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages. Denne anden revisor skal udnævnes under iagttagelse af bestemmelsen i stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 7 forpligter pengeinstituttet til at redegøre over for tilsynet, hvis en valgt revisor udskiftes, og dette skyldes særlige forhold. Samtidig foreslås det, at en revisor, der fratræder sit hverv, skal meddele baggrunden for dette, såfremt fratrædelsen skyldes særlige forhold. Bestemmelsen skal sikre, at tilsynet får meddelelse om særlige forhold ved et revisorskifte fra pengeinstituttet og revisoren.

I forbindelse med skærpelsen af kravene til de interne revisionsafdelinger foreslås det i stk. 8, at den gældende bestemmelse, jf. lovens § 36, stk. 5, udvides til også at omfatte den interne revisionschef. Tilsynet kan herefter pålægge de valgte revisorer enten alene eller sammen med den interne revisionschef at give oplysninger om pengeinstituttets forhold. Formålet med denne udvidelse er at give tilsynet større mulighed for at afdække eventuelle problemer i pengeinstituttet.

I stk. 9 foreslås, at tilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i et pengeinstitut. Bestemmelsen tager sigte på tilfælde, hvor tilsynet har en mistanke til, at der kan være problemer, og der gives med bestemmelsen mulighed for tilsynet til at foranstalte en kontrol af revisorernes arbejde.

Stk. 10 er enslydende med det nuværende stk. 6.

Til nr. 17 og 19

Bestemmelserne er identiske med nr. 13 og 14 i L 86.

Det foreslås, at halvårsregnskabet og årsregnskabet samt revisionsprotokollerne skal indsendes til tilsynet senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor regnskabet er godkendt og senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning. Forslaget er en skærpelse af tidsfristerne i den gældende lovgivning, og har til formål at give tilsynet de relevante oplysninger hurtigere, end det er tilfældet i dag.

Til nr. 18

Den foreslåede ændring har til formål at ligestille små banker med små sparekasser og andelskasser, således at også små banker kan undtages fra månedlige indberetninger.

Til nr. 20

Bestemmelsen sigter mod tilfælde, hvor der er udsigt til, at et pengeinstitut er ved at komme i økonomiske vanskeligheder. I tilfælde, hvor pengeinstituttets ledelse ikke selv tager initiativ til at meddele tilsynet om dette, er de valgte revisorer forpligtede til at påse, at tilsynet får kendskab til problemerne. Revisor kan endvidere indkalde og orientere bestyrelsen, jf. forslagets § 16 b, (nr. 4). Eventuelt kan revisor vælge at fratræde og herefter over for tilsynet redegøre for årsagen til fratrædelsen, jf. forslagets § 36, stk. 7, (nr. 16).

Til nr. 21

Ophævelsen af § 46, stk. 1, 2. pkt. er en konsekvens af lov nr. 187 af 9. maj 1984 om ændring af konkursloven, idet der ved denne lov bl.a. indførtes nye regler om betalingsstandsning, således at der automatisk beskikkes et tilsyn.

Til nr. 22

Bestemmelsen er identisk med nr. 15 i L 86.

Forslaget er udarbejdet i overensstemmelse med anbefalingerne i betænkning nr. 1108 »Brancheglidning i den finansielle sektor« side 42-44.

Formålet er at gøre det muligt for Finanstilsynet at skaffe sig indseende med transaktioner, som finder sted inden for en såkaldt finansiel koncern, og som har betydning først og fremmest for pengeinstituttets soliditet og indskydernes sikkerhed.

Som middel til at afgrænse bestemmelsens område er der henvist til de forbindelser mellem virksomheder, som er defineret i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 6 og 7. Denne fremgangsmåde er valgt, fordi dansk ret ikke indeholder en samlet, velafgrænset definition af koncernbegrebet, som umiddelbart ville være anvendelig i den foreliggende sammenhæng.

Med henvisning til årsregnskabsloven omfatter reglen dels alle virksomheder, som er forbundet med et pengeinstitut, hvadenten pengeinstituttet er henholdsvis moder-, datter- eller søsterselskab til den pågældende virksomhed, dels alle virksomheder, som er associerede i den i § 1, stk. 2, nr. 6 definerede betydning til en hvilken som helst virksomhed inden for koncernen, hvori pengeinistituttet indgår.

De pågældende bestemmelser i årsregnskabsloven er gengivet i bemærkningerne til nr. 15.

Til nr. 23.

Bestemmelsen i den gældende § 50, stk. 4, giver Finanstilsynet mulighed for udveksling af oplysninger med andre landes tilsynsmyndigheder, hvorimod loven ikke giver mulighed for udveksling af oplysninger med andre indenlandske finansielle tilsynsmyndigheder, som f.eks. Tilsynet med Realkreditinstitutter. Da udveksling af oplysninger mellem indenlandske tilsynsmyndigheder vil kunne være af stor betydning i en situation, hvor et finansielt institut er ved at komme i økonomisk vanskeligheder, foreslås det, at indenlandske finansielle tilsynsmyndigheder får tilsvarende mulighed for udveksling af oplysninger.

Den ændrede affattelse af § 50, stk. 4, indebærer, at Finanstilsynet har mulighed for at udveksle oplysninger med andre finansielle tilsynsmyndigheder, uanset om disse er danske eller udenlandske.

Til nr. 24.

Ændringen er en konsekvens af etableringen af Finanstilsynet.

Til nr. 25

Bestemmelsen er identisk med nr. 17 i L 86.

Forslaget er en konsekvens af ændringen til § 50, stk. 1, (nr. 22).

Til nr. 26

Forslaget er identisk med nr. 18 i L 86.

Tilføjelserne til straffebestemmelsen er en konsekvens af de skærpede krav i forslagets § 36, stk. 1, 7, 8 og 10 og § 37a (nr. 16 og 20).

Til nr. 27

Den foreslåede indsættelse af ordene »medlemmer af lokale bestyrelser eller lignende« i pkt. 1 indebærer, at i det omfang disse medlemmer får kendskab til oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt for de øvrige i paragraffen nævnte, er de også pålagt tavshedspligt.

Efter lovens § 54, stk. 2, kan medlemmerne af et pengeinstituts ledelse m.v. straffes, såfremt de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om. Denne tavshedspligt er absolut og omfatter derfor også udveksling af oplysninger mellem koncernforbundne selskaber.

Det anføres i betænkning 1108/1987 om brancheglidning, at når der etableres finansielle koncerner, opstår der særlige problemer i relation til denne tavshedspligt, idet de enkelte dele af koncernen vil være interesserede i at kunne anvende oplysninger, der findes i andre dele af koncernen. Når der er tale om oplysninger, der befinder sig i samme koncern, vil overholdelsen af tavshedspligten ofte vanskeliggøres af, at selskaberne kan have lokalefællesskab, fælles personale og fælles bogføringssystemer. Det anbefales derfor i betænkningen, at lempe tavshedspligten, så den tilpasses de faktiske tilstande.

Tavshedspligten efter § 54, stk. 2, forhindrer endvidere en effektiv udnyttelse af fælles kapacitet, herunder navnlig edb-systemer, i finansielle koncerner, som ofte netop er etableret med henblik på gennem stor- og samdriftsfordele at opnå en reduktion af omkostningsniveauet.

På den baggrund foreslås det i 2. pkt., at sædvanlige kundeoplysninger kan udveksles mellem virksomhederne i en finansiel koncern, når disse er undergivet tavshedspligt. Sådanne oplysninger kan være almindelige stamoplysninger (kontohavers navn, adresse, stilling m.v). Endvidere kan der være tale om oplysninger af økonomisk karakter (kontienes art, antal og størrelse).

Oplysninger om rent private forhold må derimod kun videregives med kundens samtykke. Udtrykket »rent private forhold« skal fortolkes som det tilsvarende udtryk i § 3, stk. 2, i lov om private registre m.v. Videregivelse af »rent private forhold« til koncernforbundne virksomheder vil således kræve, at der foreligger et konkret samtykke fra den registrerede, jf. § 4, stk. 1, i lov om private registre m.v.

Det bemærkes, at samkøring af koncernselskabers registre eller videregivelse af oplysninger om forbrugere til brug ved markedsføring tillige reguleres af bestemmelserne i § 4, stk. 4, jf. stk. 5, og § 4 b i lov om private registre m.v.

Til nr. 28

Bestemmelsen ophæves, idet insolvente pengeinstitutter skal erklæres konkurs, jf. BSL § 47 d, stk. 2, hvorfor insolvent likvidation ikke kan finde sted.

Til nr. 29

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at en del forskrifter efter bemyndigelse udarbejdes i Finanstilsynet.

Til § 2

Generelt er det ønskeligt, at bestemmelserne sættes i kraft så hurtigt som muligt. En række af forslagene kræver dog af tekniske grunde en længere forberedelsestid hos pengeinstitutterne og hos Finanstilsynet.

Til § 3

Overgangsbestemmelsen giver pengeinstitutterne mulighed for indtil udgangen af 1992 at medregne ansvarlig indskudskapital ved opgørelsen af egenkapitalen efter § 21 efter de hidtidige regler, såfremt endelig låneaftale er indgået inden udgangen af 1988 i overensstemmelse med de hidtidige bestemmelser.

Efter 2. behandling den 9. maj 1989

§ 1

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 15. august 1985, som ændret senest ved lov nr. 853 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 4, indsættes efter »engagementer«: »og med henblik på medvirken ved omstrukturering i erhvervsvirksomheder«.

2. § 3 affattes således

» § 3. En banks aktiekapital skal være mindst 25 mio. kr. Den tegnede aktiekapital skal være indbetalt, inden banken registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det samme gælder ved forhøjelse af aktiekapitalen. Goodwill kan ikke anvendes som en del af den indbetalte kapital. Deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeret kan ikke finde sted.«

3. I § 13, stk. 12, 2. pkt., ændres »6« til: »4«.

4. Efter § 16 a indsættes

» § 16 b. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør eller en revisor kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en revisor eller den interne revisionschef har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. Samtlige revisorer har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot eet bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en revisor, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.«

5. I § 21 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser til imødegåelse af valuta- og renterisici.«

6. I § 22, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »likvidation«: »eller konkurs«.

7. § 22, stk. 2 og 3, affattes således

»Stk. 2. Ansvarlig indskudskapital hæfter i tilfælde af pengeinstituttets likvidation eller konkurs for tab, som ikke kan dækkes af pengeinstituttets egenkapital. Ansvarlig indskudskapital, der er opsagt til udbetaling, hæfter uanset opsigelsen, såfremt opsigelsesfristen udløber efter anmeldelse af betalingsstandsning, beslutning om likvidation eller afsigelse af konkursdekret.

Stk. 3. Ansvarlig indskudskapital ligestilles med egenkapital ved opgørelsen efter § 21, såfremt den oprindelige løbetid er på mindst 5 år, eller hvis gældens løbetid ikke er fastsat, såfremt der gælder et opsigelsesvarsel på mindst 5 år. Ligestillingen af ansvarlig indskudskapital indskrænkes årligt med 20 pct. af den oprindelige kapital de sidste 5 år inden den aftalte forfaldsdato. Ansvarlig indskudskapital kan kun medregnes ved opgørelsen efter § 21 med et beløb, der ikke overstiger 40 pct. af egenkapitalen.«

8. I § 22 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

» Stk. 4. Af låneaftalen om ansvarlig indskudskapital, som efter stk. 3 ligestilles med egenkapitalen, skal det fremgå, at kapitalen kun kan forfalde til betaling før den aftalte forfaldsdato, såfremt pengeinstituttet træder i likvidation eller erklæres konkurs.

Stk. 5. Tilsynet kan efter anmodning fra pengeinstituttet tillade, at ansvarlig indskudskapital tilbagebetales før tiden.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.

9. § 22, stk. 4, der bliver stk. 6, affattes således

» Stk. 6. Ved opgørelsen af pengeinstituttets ansvarlige kapital efter § 21 fradrages den nominelle værdi af pengeinstituttets fordringer i form af ansvarlig indskudskapital i andre pengeinstitutter, børsmæglerselskaber eller selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter. Tilsynet kan dispensere herfra. Endvidere fradrages den nominelle værdi af beviser for ansvarlig indskudskapital i andre pengeinstitutter, børsmæglerselskaber eller selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter, der tjener som sikkerhed for lån eller garantier ydet af pengeinstituttet.«

10. I § 23 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Et pengeinstituts engagementer med dets 100 pct. ejede datterselskaber, der driver pengeinstitutvirksomhed, jf. § 1, stk. 3, er ikke omfattet af bestemmelserne i stk. 1.«

11. I § 23 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Industriministeren kan fastsætte bestemmelser om, at pengeinstitutter skal foretage indberetning til Finanstilsynet om deres større engagementer med visse kunder eller med visse virksomheder, mellem hvilke der består den i stk. 1 nævnte forbindelse.«

12. § 24, stk. 1, affattes således

»Et pengeinstitut må ikke eje eller belåne aktier, andels- eller garantibeviser bortset fra investeringsforeningsandele i et enkelt selskab til et højere bogført beløb end 15 pct. af pengeinstituttets egenkapital. Pengeinstituttets interesser i vedkommende virksomhed må dog ikke herved overstige den i § 23, stk. 1, nævnte grænse. Bortset fra aktierne i et pengeinstituts 100 pct. ejede datterselskaber, hvis aktiviteter er i overensstemmelse med § 1, stk. 3, må den bogførte værdi af de aktier, andels- og garantibeviser, som et pengeinstitut har erhvervet, ikke overstige 75 pct. af pengeinstituttets egenkapital. Erhverver et pengeinstitut i henhold til § 1, stk. 4, aktiver fra en virksomhed, må den bogførte værdi af erhvervelsen af disse aktiver ikke overstige den i 1. pkt. nævnte grænse og skal medregnes under den i 3. pkt. nævnte grænse.« 13. I § 24 indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Ved opgørelsen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser indgår tillige de aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger m.v., som pengeinstituttet har indgået. Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom.«

14. I § 30, stk. 4, indsættes som 3. pkt.

»Årsregnskabet skal indeholde oplysning om retshandler af større betydning, som har fundet sted mellem pengeinstituttet og de virksomheder, som er direkte eller indirekte forbundne med pengeinstituttet, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 6 og 7.«

15. § 36 affattes således

» § 36. Et pengeinstituts årsregnskab skal revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret. Mindst en af de øvrige revisorer skal være enten statsautoriseret eller registreret.

Stk. 2. Et pengeinstituts moder-, søster- og datterselskabers regnskaber skal revideres af de samme revisorer, som reviderer pengeinstituttets regnskaber.

Stk. 3. Tilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 2.

Stk. 4. De for aktieselskaber gældende revisionsbestemmelser finder med de fornødne tillempelser anvendelse på sparekasser og andelskasser.

Stk. 5. Tilsynet kan fastsætte bestemmelser om revisionens gennemførelse i pengeinstitutter, herunder om oprettelse af interne revisionsafdelinger og systemrevisionsafdelinger og om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.

Stk. 6. Tilsynet kan afskedige en revisor, der findes åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf. herved stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 7. Ved revisorskifte skal pengeinstituttet og revisor give tilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 8. Tilsynet kan pålægge revisorerne enten alene eller sammen med den interne revisionschef at give oplysninger om pengeinstituttets forhold.

Stk. 9. Tilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i et pengeinstitut. Pengeinstituttet kan pålægges at betale for revisionens udførelse. Tilsynet godkender honorarets størrelse.

Stk. 10. Revisor må ikke have lån i eller garanti fra pengeinstituttet, ligesom han ikke må stille pant eller påtage sig kaution for forpligtelser over for pengeinstituttet.«

16. § 37, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Det reviderede og af bestyrelsen godkendte årsregnskab skal tillige med en genpart af revisionsprotokollen senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor regnskabet er godkendt af bestyrelsen, og senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning indsendes til tilsynet.«

17. I § 37, stk. 1, 4. pkt., ændres »sparekasser og andelskasser« til: »pengeinstitutter«.

18. I § 37 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

» Stk. 2. Dirigenten for generalforsamlingen eller i sparekasser det repræsentantskabsmøde, hvor årsregnskabet er forelagt til godkendelse, skal straks efter generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet give tilsynet oplysning, om årsregnskabet er vedtaget uden ændringer. Hvis generalforsamlingen eller repræsentantskabet foretager ændringer i det af bestyrelsen godkendte regnskab, skal det endelige regnskab som godkendt af generalforsamlingen eller repræsentantskabet og med angivelse af de ændringer, der er foretaget, indsendes til tilsynet inden 8 dage efter generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet. Generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet skal finde sted senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

19. Efter § 37 indsættes i kapitel 7

» § 37 a. Pengeinstituttet skal meddele tilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for pengeinstituttets fortsatte virksomhed. De valgte revisorer skal påse, at pengeinstituttet overholder denne forpligtelse.«

20. § 46, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

21. I § 50, stk. 1, indsættes som 3. pkt.

»I det omfang det er nødvendigt for bedømmelsen af et pengeinstituts økonomiske stilling, har tilsynet endvidere adgang til at indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med hvilke pengeinstituttet har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 6 og 7.«

22. § 50, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 er ikke til hinder for, at tilsynet som led i et samarbejde med andre finansielle tilsynsmyndigheder videregiver oplysninger til disse under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt. Oplysninger, som tilsynet modtager fra andre tilsynsmyndigheder med angivelse af, at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette følger af oplysningernes karakter, skal være undergivet bestemmelserne i stk. 3 og 5.«

23. § 51, stk. 1, affattes således

»Ansatte i Finanstilsynet må ikke være medlem af direktion, bestyrelse eller repræsentantskab eller være ansat i virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet eller i disses organisationer og må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger.«

24. I § 53 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Undlader en af de i § 50, stk. 1, 3. pkt., nævnte virksomheder at opfylde de pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomhederne, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige tvangsbøder.«

25. § 54, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 4 og 5, §§ 2, 4 og 4 a, § 6, stk. 1, § 12, stk. 1, § 14, § 15 d, stk. 1, § 15 f, stk. 3, § 15 k, stk. 1, §§ 19, 20 og 23, stk. 1, §§ 24, 25 og 27, stk. 1, § 28, stk. 2, § 29, jf. §§ 30-35, § 36, stk. 1, 7, 8 og 10, §§ 37 a, 38, 39 og 39 a, § 44, stk. 1 og 2, § 45, stk. 1, § 45 a, stk. 1 og 4, §§ 47 og 48, § 48 a, stk. 5, og § 51 straffes med bøder eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov.«

26. § 54, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser eller lignende, medlemmer af repræsentantskabet i en bank eller andelskasse, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte, der ubeføjet røber, hvad de under udøvelse af deres hverv har fået kundskab om, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov. Sædvanlige oplysninger om kundeforhold kan videregives til koncernvirksomheder, jf. definitionen i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 7, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 1. pkt., såfremt dette er erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger om rent private forhold må dog kun videregives med kundens samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i 1. pkt. nævnte tavshedspligt.«

27. § 54, stk. 5, ophæves.

28. I § 54, stk. 6, indsættes efter »industriministeren«: »eller Finanstilsynet«.

§ 2

Stk. 1. § 1, nr. 1-9, 11-12 og 14-28, og § 3 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 13, træder i kraft den 1. januar 1990.

Stk. 3. § 1, nr. 14, bestemmelserne i § 36, stk. 1-3, i § 1, nr. 15, samt § 1, nr. 16 og 18, finder første gang anvendelse for regnskabsåret 1989.

§ 2

Stk. 1. § 1, nr. 1-9, 11-12 og 14-29 og § 3, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 10 og 13, træder i kraft den 1. januar 1990.

Stk. 3. § 1, nr. 14 og 15 og bestemmelserne i § 36, stk. 1-3, i nr. 16, samt nr. 17 og 19, finder første gang anvendelse for regnskabsåret 1989.

§ 2

Stk. 1. § 1, nr. 1-9, 11-12 og 14-28, og § 3 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 13, træder i kraft den 1. januar 1990.

Stk. 3. § 1, nr. 14, bestemmelserne i § 36, stk. 1-3, i § 1, nr. 15, samt § 1, nr. 16 og 18, finder første gang anvendelse for regnskabsåret 1989.

§ 3

Uanset bestemmelserne i § 1, nr. 7 og 8, kan pengeinstitutter indtil udgangen af 1992 sidestille ansvarlig indskudskapital med egenkapital ved opgørelsen efter § 21 i lov om banker og sparekasser m.v. i overensstemmelse med de hidtidige regler, såfremt der den 1. januar 1989 var indgået endelig låneaftale om ansvarlig indskudskapital i overensstemmelse med de dagældende bestemmelser.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Uanset bestemmelserne i § 1, nr. 7 og 8, kan pengeinstitutter indtil udgangen af 1992 sidestille ansvarlig indskudskapital med egenkapital ved opgørelsen efter § 21 i lov om banker og sparekasser m.v., i overensstemmelse med de hidtidige regler, såfremt der den 1. januar 1989 var indgået endelig låneaftale om ansvarlig indskudskapital i overensstemmelse med de dagældende bestemmelser.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund

Regeringen nedsatte den 14. maj 1986 et embedsmandsudvalg med den opgave at kortlægge årsagerne til, omfanget af og strukturen i den udvikling, der pågår i det danske finanielle system. Udvalget afgav i juni 1987 sin betænkning: Brancheglidning i den finansielle sektor (betænkning nr. 1108 af juni 1987).

Forud for udvalgets nedsættelse har der i Folketinget været fremsat to beslutningsforslag, B 72, 1984-85 (FT sp. 5411 og 6440, FT A, sp. 3079), og B 123, 1985-86 (FT sp. 8423 og 10308, FT A, sp. 5257, FT B sp. 2299), om en modernisering af lovgivningen om de penge- og kapitalformidlende institutioner og virksomheder.

På grundlag af betænkning 1108 afgav industriministeren i november 1987 en redegørelse til Folketinget, som blev behandlet i Folketinget den 10. november 1987. I redegørelsen bebudedes en række lovgivningsinitiativer på området og den 18. november 1987 blev fremsat tre lovforslag, hvoraf det ene indeholdt ændringer af bank- og sparekasseloven (L 86, 1987-88, FT 1987-88 (fortryk) sp. 2009 f).

Under folketingsbehandlingen af L 86 viste det sig hensigtsmæssigt at foretage en opdeling af forslaget, således at den del af forslaget, som vedrørte sparekasernes mulighed for omdannelse til aktieselskaber, blev udskilt til et selvstændigt lovforslag, som med visse mindre ændringer blev genfremsat som L 27 den 5. oktober 1988.

1. behandling af L 86 er optrykt i FT 1987-88 (fortryk) sp. 2586 f, 2. behandling i FT 197-88 (fortryk) sp. 9476 f.

Nærværende forslag er dels en revideret genfremsættelse af den resterende del af L 86 (kontrol med finansielle koncerner, revision og regnskab samt tilsyn) og dels forslag om en udvidelse af pengeinstitutternes investeringsmuligheder. Forslaget indeholder tillige en revision af reglerne om tavshedspligt i forbindelse med udviklingen af finansielle koncerner, en udvidelse af pengeinstitutternes oplysningspligt samt en række redaktionelle ændringer.

Forslaget indeholder ikke det i L 86 fremsatte forslag om ændring af opgørelsen af egenkapitalkravet. Derimod åbnes der i forslaget mulighed for at medregne ansvarlig indskudskapital ved opgørelsen af egenkapitalen.

Disse ændringer er foretaget efter ønske fra pengeinstitutorganisationsside for at afvente de direktivforslag, der forhandles i EF vedrørende solvens- og egenkapitalkrav.

Efter vedtagelsen af direktiverne vil der blive foretaget en omlægning af egenkapitalkravet, der tilpasses de ændrede vilkår, således at der ikke opstår konkurrenceforvridende effekter.

I det følgende omtales lovforslagets hovedelementer, idet der i øvrigt henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

2. Kontrol med finansielle koncerner

En gruppe af forslag har som overordnet mål, at skabe grundlag for bedre kontrol med pengeinstitutter, som indgår i en koncern eller i koncernlignende forhold.

Ved tidligere lovgivning er der i bank- og sparekasseloven tilvejebragt regler om fælles regnskabsaflæggelse for koncerner, hvor pengeinstituttet optræder som moderselskab. Derimod findes ikke særlige regler i bank- og sparekasseloven for koncerner eller koncernlignende forhold, hvor pengeinstituttet indgår som søsterselskab eller som datterselskab sammen med andre typer virksomheder. Dette indebærer, at der i sådanne relationer ikke er de samme muligheder for offentlig indseende og kontrol, som ved rene finansielle koncernforhold.

Der består i sådanne koncernforhold en risiko for, at pengeinstituttet indgår i engagementer med moderselskab eller associerede virksomheder, som ikke ville finde sted under normale, markedsmæssige vilkår. Med henblik på at forebygge at sådanne dispositioner til skade for pengeinstituttet finder sted, foreslås regler, som sikrer større gennemsigtighed i forhold til disse koncernrelationer. Finanstilsynet får ret til at indhente oplysninger og foretage inspektion hos øvrige virksomheder i en koncern, hvori indgår et pengeinstitut.

Samtidig indføres en pligt for pengeinstituttet til at oplyse i regnskabet om dispositioner af større betydning med øvrige virksomheder i koncernen, som ikke er under tilsyn.

3. Revision og regnskab

I betænkning 1108 anbefales det at styrke revisionens rolle. Baggrunden for overvejelserne er dels et generelt krav om tættere kontrol med pengeinstitutterne, dels at der i de større pengeinstitutter har fundet en udvikling sted med hensyn til pengeinstitutvirksomhedens stadig mere komplicerede karakter og revisionsarbejdets volumen, der har medført en betydelig afstand mellem de faktiske forhold og den situation, lovgivningen tegner, og endelig at der er opstået behov for at styrke den interne revisions position i pengeinstitutterne.

Forslagene skal derfor søge at sikre de interne revisionsafdelinger tilstrækkelige ressourcer og størst mulig uafhængighed, at forbedre koordinationen mellem intern revision, ekstern revision og ledelse, at sikre revisionens mulighed for på et tidligt tidspunkt at få afdækket og rapporteret eventuelle problemer i pengeinstituttet, og endelig at sikre tilsynet en løbende rapportering om pengeinstituttets økonomiske stilling og mulighed for - om nødvendigt - at gribe ind i tide.

For at styrke gennemsigtigheden i forhold til offentligheden skal pengeinstitutterne for fremtiden aflægge halvårsregnskaber.

4. Tilsyn

Tilsynets rolle skal styrkes. Tilsynet skal have bedre muligheder for at afdække problemer i pengeinstitutterne på et tidligt tidspunkt, hvorfor indberetningspligten skærpes og tilsynets mulighed for selv at indhente oplysninger forbedres.

Der gennemføres derfor regler om, at der bør gives tilsynet mulighed for at foranstalte ekstraordinær revision i et pengeinstitut, at tilsynets mulighed for at indkalde de eksterne revisorer bør udbygges til også at omfatte revisionschefen, og at pengeinstituttet forpligtes til selv at meddele tilsynet, hvis der konstateres alvorlige problemer. Endvidere foreslås det, at industriministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om pengeinstitutternes indberetningspligt vedrørende større engagementer.

5 Placeringsregler

Det foreslås, at pengeinstitutterne med henblik på omstrukturering får mulighed for midlertidigt at erhverve en dominerende indflydelse i erhvervsvirksomheder, og at pengeinstitutterne får adgang til at anbringe op til 75 pct. af egenkapitalen i aktier foruden aktierne i de af pengeinstituttet 100 pct. ejede datterselskaber, der driver pengeinstitutvirksomhed. Begrebet omstrukturering omfatter også generationsskifte og lignende.

6. Høring

Forslaget har været forelagt: Statsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet (Budgetdepartementet og Administrations- og Personaledepartementet), Økonomiministeriet, Skatteministeriet, Boligministeriet, Assurandør-Societetet, Pensionskasserådet, Danmarks Nationalbank, Den Danske Bankforening, Danmarks Sparekasseforening, Industrirådet, Håndværksrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Forbrugerrådet, Registertilsynet, Københavns Fondsbørs, Foreningen af Danske Børsmæglerselskaber, Realkreditrådet, Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Danske Bankfunktionærers Landsforening og Danske Sparekassefunktionærers Landsforening.

7. Administrative og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at få administrative eller statsfinansielle konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Forslaget tilsigter at give pengeinstitutterne mulighed for at medvirke mere aktivt i den nødvendige omstrukturering af erhvervslivet ved at indskyde risikovillig ejerkapital i erhvervsvirksomheder. Pengeinstitutterne får således mulighed for helt eller delvist at overtage erhvervsvirksomheder med henblik på at gennemføre en omstrukturering, herunder eventuelt fusionering af virksomhederne. Da formålet er gennemførelse af omstrukturering, skal pengeinstituttets dominerende indflydelse være midlertidig. Finanstilsynet påser, at pengeinstituttets dominerende indflydelse ikke fortsætter længere end rimeligt i overensstemmelse med kravet om midlertidighed.

Til nr. 2

Forslaget indebærer, at good-will ikke længere kan indgå som en del af den indbetalte kapital hverken ved bankens stiftelse eller ved en senere aktiekapitalforhøjelse. Den indbetalte kapital udgør et væsentligt element i bankernes egenkapital og for nystiftede banker det væsentligste element. I konkurstilfælde, hvor egenkapitalen skal anvendes til at absorbere tabene, vil good-will normalt ingen værdi have, da good-will er udtryk for en forventning om bankens fremtidige indtjeningsevne.

For at bringe kravet om antallet af stiftere i overensstemmelse med kravene i aktieselskabsloven, foreslås det endvidere, at antallet af stiftere slettes.

Til nr. 3

Som konsekvens af, at minimumsantallet af bestyrelsesmedlemmer ved den seneste ændring af § 13, stk. 1, blev nedsat fra 7 til 5, foreslås grænsen for selvsupplering nedsat fra 6 til 4.

Til nr. 4

Bestemmelserne er identiske med nr. 3 i L 86.

Revisors ret til indkaldelse af og deltagelse i bestyrelsesmøder indebærer dels, at revisor sikres information på samme niveau som bestyrelsesmedlemmer, og dels at revisor har mulighed for at orientere bestyrelsen om væsentlige regnskabsmæssige forhold af betydning for pengeinstituttets virksomhed. Som konsekvens heraf må det forudsættes, at revisor får tilsendt dagsorden med bilag på lige fod med bestyrelsesmedlemmer.

Den kompetence, der tillægges revisorerne, gælder for såvel eksterne som interne revisorer.

Til nr. 5

Det forudsættes, at tilsynet i forbindelse med indsendelsen af månedsbalancen overvåger de valuta- og renterisici, som forekommer, og at tilsynet samarbejder med pengeinstitutorganisationerne og Danmarks Nationalbank om risiciberegningen.

I forslaget åbnes der mulighed for at Finanstilsynet ved en uheldig udvikling kan fastsætte regler.

Til nr. 6, 7, 8 og 9

Under hensyn til etableringen af det indre marked for kreditinstitutter foreslås det at bevare adgangen til at medregne ansvarlig indskudskapital ved opgørelsen af egenkapitalen efter § 21, idet kravene til den ansvarlige egenkapitals kvalitet dog tydeliggøres og skærpes.

Den nuværende formulering af stk. 1 og 2 har givet anledning til fortolkningstvivl. Den ændrede formulering klargør, at indskydere af ansvarlig lånekapital også i tilfælde af konkurs fyldestgøres efter pengeinstituttets øvrige kreditorer. Den klargør endvidere, at det afgørende tidspunkt i relation til opsigelsesfristens udløb er anmeldelsen af betalingsstandsning, beslutningen om likvidation eller afsigelsen af konkursdekret.

I stk. 3 foreslås, at den oprindelige løbetid for ansvarlig indskudskapital skal være på mindst 5 år, og hvis gældens løbetid ikke er fastsat, skal der gælde et opsigelsesvarsel på mindst 5 år både for indskydere og for pengeinstitutter. Endvidere indskrænkes ligestillingen af ansvarlig indskudskapital med egenkapital årligt med 20 pct. af den oprindelige kapital de sidste 5 år inden den aftalte forfaldsdato. Bestemmelsen skal sikre, at pengeinstitutters ansvarlige indskudskapital, som ligestilles med egenkapital, ikke fra den ene dag til den anden reduceres med 100 pct.

I stk. 4 foreslås, at det af aftalen om ansvarlig indskudskapital, som ligestilles med egenkapital, skal fremgå, at kapitalen kun kan forfalde til betaling før den aftalte forfaldsdato, hvis pengeinstituttet træder i likvidation eller erklæres konkurs. Bestemmelsen skal hindre klausuler, der kan medføre, at den ansvarlige lånekapital forfalder, hvis kapitalgrundlaget forringes eller hvis pengeinstituttet bliver genstand for en rekonstruktion.

I stk. 5 foreslås, at Finanstilsynet kan tillade, at ansvarlig indskudskapital tilbagebetales før tiden. En forudsætning herfor vil i givet fald være, at pengeinstituttets egenkapitalprocent ikke dermed risikerer at komme i konflikt med den i § 21 fastsatte. Tilladelsen kan gives udfra en samlet bedømmelse af pengeinstituttets stilling og vilkårene for den ansvarlige indskudskapital.

Stk. 6 og 7 er udtryk for princippet om, at den samme ansvarlige kapital ikke må bruges i to selskaber, den såkaldte »dobbelt-gearing-effekt«. Bestemmelserne skal hindre, at pengeinstitutterne tegner krydsende ansvarlig kapital, som medregnes ved beregningen af soliditeten flere steder. For at begrænsningen kan være effektiv, foreslås det, at ansvarlig indskudskapital i børsmæglerselskaber og selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter ligeledes fratrækkes den ansvarlige kapital.

Til nr. 10

Bestemmelsen er identisk med nr. 7 i L 86.

Den nuværende § 23 har til formål at begrænse et pengeinstituts risici på en enkelt kunde, idet pengeinstitutterne ikke må have et engagement med en enkelt kunde, der overstiger 35 pct. af pengeinstituttets egenkapital. Såfremt direktionen og to trediedele af bestyrelsen er enig, kan engagementet forhøjes til 50 pct. af pengeinstituttets egenkapital.

Ved engagementer har loven hidtil kun henregnet »at yde kredit eller påtage sig garanti for«. Imidlertid kan et pengeinstitut have andre risici med en enkelt kunde, uden at disse risici er medtaget i den nuværende bestemmelse. Formålet med ændringen er derfor at medtage disse.

Risiciene opstår ved, at pengeinstituttets kunde på grund af sine økonomiske forhold, f.eks. konkurs, ikke kan gennemføre indgåede forretninger med pengeinstituttet. Pengeinstituttet kan derfor være nødsaget til at foretage en kompensationsforretning til anden side og er i den forbindelse udsat for at lide et økonomisk tab. Tabet vil som regel kunne anmeldes i den oprindelige kontrahents bo, men kravet vil ofte ikke have megen værdi.

Pengeinstitutter medregner ofte internt de nævnte afviklingsrisici, når pengeinstituttet opgør forholdet til en kunde. For disse institutter vil der derfor alene være tale om, at de i almindelighed benyttede regler tillige gøres til et lovkrav.

Til nr. 11

Bestemmelsen giver hjemmel til at implementere art. 3 i Kommissionens henstilling af 22. december 1986 om overvågning af og kontrol med kreditinstitutters store engagementer, idet bestemmelsen giver industriministeren hjemmel til at fastsætte bestemmelser om indberetning af et pengeinstituts engagementer. Bestemmelsen giver endvidere mulighed for en øget overvågning af et pengeinstituts engagementer med forskellige virksomheder, såfremt der mellem virksomhederne består en sådan forbindelse, at engagementerne med virksomhederne udgør en samlet risiko for pengeinstituttet. Det er fundet hensigtsmæssigt, at industriministeren fastlægger den nærmere afgrænsning af, hvilke engagementer der ønskes indberettet, og hvor tit en sådan indberetning skal afgives.

Til nr. 12

Efter den gældende lovgivning må den bogførte værdi af de aktier, andels- og garantibeviser, som et pengeinstitut har erhvervet, ikke overstiger 50 pct. af pengeinstituttets egenkapital.

I betænkning nr. 1108 om »Brancheglidning i den finansielle sektor« er det foreslået at forøge muligheden for pengeinstitutternes samlede aktieportefølje.

Det foreslås derfor, at ovennævnte grænse på 50 pct. hæves til 75 pct. Denne liberalisering, der var indeholdt i L 86, skal tillige ses som led i ønsket om at kunne tilføre risikovillig kapital til erhvervsirksomheder.

Begrænsningen for den samlede aktieinvestering vedrører ifølge den gældende lovgivning såvel aktier i pengeinstitutternes datterselskaber som i koncernuafhængige selskaber. Da et pengeinstitut og dets datterselskaber ifølge bank- og sparekasselovens § 48a er undergivet konsolideret tilsyn, d.v.s. at visse af bestemmelserne om egenkapitalkrav og midlernes anbringelse tillige anvendes på koncernen som enhed, foreslås det, at et pengeinstituts aktiebesiddelse i dets 100 pct. ejede datterselskaber, hvis aktiviteter er i overensstemmelse med § 1, stk. 3, ikke medregnes i den foreslåede grænse på 75 pct.

Forslaget indebærer således, at et pengeinstitut får større mulighed for at udskille en del af dets sædvanlige drift i et selvstændigt selskab.

Som følge af forslagets nr. 1, der giver pengeinstitutterne mulighed for midlertidigt at drive erhvervsvirksomhed, foreslås det, at bestemmelserne i § 24, stk. 1, 1. og 3. pkt., skal gælde for de aktiver, der i henhold til § 1, stk. 4, erhverves fra en virksomhed. Et pengeinstitut vil således ikke kunne overtage aktiver fra en enkelt virksomhed for et beløb, der overstiger 15 pct. af pengeinstituttets egenkapital, ligesom den bogførte værdi af aktiverne skal indregnes i maksimumsgrænsen for pengeinstituttets beholdning af aktier m.v.

Der vil således gælde de samme begrænsninger for pengeinstituttets erhvervelse af aktiver i en erhvervsvirksomhed, som der gælder for pengeinstituttets erhvervelse af aktier i en erhvervsvirksomhed.

Til nr. 13

Bestemmelsen er identisk med nr. 9 i L 86.

Forslaget indebærer, at kravene udmåles i forhold til den risiko, som pengeinstituttet har på sine aktiedispositioner, uanset om aktierne indgår i den bogførte beholdning eller ej.

Disse regler, som fastsættes af Finanstilsynet, vil f.eks. indeholde bestemmelser om spot- og terminsforretninger, idet pengeinstituttets risiko er den samme, hvadenten en aktie findes i den bogførte beholdning eller den er købt spot eller på termin. Endvidere vil aktiekursrisikoen elimineres, hvis aktier i den bogførte beholdning modsvares af salgsspot- eller terminsforretninger.

Til nr. 14

Bestemmelsen er identisk med nr. 10 i L 86.

Bestemmelsen lovfæster pengeinstituttets pligt til udarbejdelse af halvårsregnskab. Ved halvårsregnskabets aflæggelse kræves der ikke beretning, og der er ikke hjemmel til at foretage de i § 31, stk. 4, nævnte opskrivninger af anlægsaktiver.

Til nr. 15

Bestemmelsen er identisk med nr. 11 i L 86.

Forslaget skal gøre det muligt for tilsynet og tredjemand at orientere sig i årsregnskabet om, hvilke eventuelle særlige forhold som følger af, at et pengeinstitut indgår i en finansiel koncern udover, hvad allerede følger af bank- og sparekasselovens § 48 a. Af særlig interesse vil være at få oplysning om transaktioner mellem pengeinstituttet og dets moderselskab, søsterselskab og de med disse associerede virksomheder, som har haft væsentlige konsekvenser for pengeinstituttets indtjeningsevne, resultat, egenkapital eller forpligtelser.

Transaktioner mellem et pengeinstitut og et datterselskab er tillige omfattet af bestemmelserne om konsolideret tilsyn i bank- og sparekasselovens § 48 a, hvorved risikoen for misbrug i denne relation må anses som forholdsvis ringe. Transaktioner mellem et pengeinstitut og dets datterselskaber, som led i normal pengeinstitutvirksomhed, skal derfor ikke oplyses efter § 30, stk. 4, 3. pkt.

Som middel til at afgrænse bestemmelsernes område er der henvist til de forbindelser mellem virksomheder, som er defineret i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 6 og 7. Denne fremgangsmåde er valgt, fordi dansk ret ikke indeholder en samlet, velafgrænset definition af koncernbegrebet, som umiddelbart ville være anvendelig i den foreliggende sammenhæng.

Med henvisningen til årsregnskabsloven omfatter reglen dels alle virksomheder, som er forbundet med et pengeinstitut, hvadenten pengeinstituttet er henholdsvis moder-, datter- eller søsterselskab til den pågældende virksomhed, dels alle virksomheder, som er associerede i den i § 1, stk. 2, nr. 6 definerede betydning til en hvilken som helst virksomhed inden for koncernen, hvori pengeinstituttet indgår.

De pågældende bestemmelser i årsregnskabsloven er affattet således

§ 3

Uanset bestemmelserne i § 1, nr. 7 og 8, kan pengeinstitutter indtil udgangen af 1992 sidestille ansvarlig indskudskapital med egenkapital ved opgørelsen efter § 21 i lov om banker og sparekasser m.v. i overensstemmelse med de hidtidige regler, såfremt der den 1. januar 1989 var indgået endelig låneaftale om ansvarlig indskudskapital i overensstemmelse med de dagældende bestemmelser.

Ingen

Oprindeligt fremsat forslag

Nr LSF 141

Forslag til Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v.

Fremsat af industriministeren (Henning Dyremose fg.)

den 14. december 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 16. maj 1989

Lov nr. 327 af 24/05/1989