1988 LSF 140 FORSLAG TIL LOV OM TILSYN MED FIRMAPENSIONSKASSER

Kapitel 1

Lovens område m.v.

Kapitel 1

Lovens område m.v.

Kapitel 1

Lovens område m.v.

§ 1. Ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i forbindelse med et ansættelsesforhold skal afdækkes enten i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, der har koncession i henhold til lov om forsikringsvirksomhed, eller i en pensionskasse, der har koncession i henhold til denne lov.

Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke for løfter om pension

1) afgivet af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab,

2) afgivet over for direktører eller disses efterladte,

3) reguleret i henhold til særlig lov eller

4) afgivet af kommunale foreninger, for hvis forpligtelser kommuner hæfter fuldt ud.

§ 1. Ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i forbindelse med et ansættelsesforhold skal afdækkes enten i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, der har koncession i henhold til lov om forsikringsvirksomhed, eller i en pensionskasse, der har koncession i henhold til denne lov.

Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke for løfter om pension

1) afgivet af staten eller en kommune,

2) afgivet over for direktører eller disses efterladte, eller

3) reguleret i henhold til særlig lov.

§ 1 indskrænker sig til at fastlægge, at pensionsforpligtelser i forbindelse med ansættelsesforhold skal afdækkes i et forsikringsselskab eller en pensionskasse.

Pligt til afdækning indtræder, når en virksomhed eller flere virksomheder i samme koncern i fællesskab over for de ansatte giver tilsagn om pension.

Afgrænsningen mellem egentlige pensionstilsagn og pensionslignende ordninger, der falder uden for loven, har været vanskelig i tilfælde, hvor der gennem tilkendelse af formelt enkeltstående ydelser igennem en årrække måtte være skabt en forventning hos modtagerne om også i fremtiden at modtage disse ydelser, selv om de ikke ifølge givernes opfattelse har juridisk krav derpå. Sådanne formelt enkeltstående ydelser ydes i praksis såvel af pensionskasser som af arbejdsgivere. For pensionskassernes vedkommende sker det ved såkaldte pensionstillæg, der formelt tildeles af pensionskassen for eet år ad gangen. Da lovforslaget tilnærmer pensionskassernes tekniske og aktuarmæssige opbygning til den måde, et livsforsikringsselskab er opbygget på, vil det i princippet ikke længere være muligt for pensionskasser at oprette ordninger, hvorefter der udbetales ikke-reservefunderede ydelser. For eksisterende pensionskasser må der efter en overgangsperiode enten ske en reservedækning af eksisterende tillæg, eller disse må bortfalde. Der må i denne forbindelse tages stilling til, om ydelsen af tillæggene er juridisk bindende. Ydelser fra virksomhederne kan være finansieret enten over den løbende drift eller via hjælpe- eller understøttelsesfonde, der er godkendt i medfør af pensionsbeskatningslovens § 52. Der eksisterer ca. 240 hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt i medfør af pensionsbeskatningslovens § 52 med pensionslignende formål.

Afgørende for om sådanne ydelser henhører under lovens område er, om der er afgivet et juridisk bindende løfte om pension enten ved ansættelsen, i ansættelsesperioden eller på fratrædelsestidspunktet.

Afgiver arbejdsgiveren et tilsagn om pension, antages det principielt at være omfattet af loven, selv om der ved afgivelsen tages forbehold for ændring af pensionens størrelse eller for, at pension kun udbetales så længe virksomheden ser sig i stand hertil. Derimod foreligger der ikke et bindende tilsagn omfattet af loven, hvis der på ansættelsestidspunktet blot stilles den ansatte i udsigt, at det ved den pågældendes fratræden på grund af alder, vil kunne tages op til afgørelse, om der skal ydes pension under en eller anden form. Såfremt der på fratrædelsestidspunktet afgives et tilsagn om pension, vil dette skulle afdækkes efter loven.

Der kan derimod ikke siges at foreligge noget tilsagn, der omfattes af lovforslagets ordlyd, hvis der ved den ansattes fratræden på grund af alder ydes et beløb uden forpligtelse til at vedblive hermed. Der foreligger ej heller nogen forpligtelse, hvis beløbet f.eks. ydes efter ansøgning og arbejdsgiveren ved beløbets udbetaling klart tilkendegiver, at dette alene udbetales for et år, og at det hvert år må tages op, om ordningen kan fortsætte, og med hvilket beløb. Der kan ikke med rette siges at være skabt en forventning hos modtageren om, at udbetalingerne vil fortsætte, så længe den pågældende lever.

I § 79 er der givet visse overgangsregler i tilknytning hertil.

Bestemmelserne i stk. 2. foreskriver, at pligten til at afdække et pensionstilsagn i et forsikringsselskab eller i en pensionskasse bortfalder i visse tilfælde.

Nr. 1 undtager for løfter, afgivet af staten eller en primær- eller amtskommune. Hovedformålet med en afdækning af pensionsforpligtelser er at sikre midlernes tilstedeværelse, når pensionerne bliver aktuelle. Løfter, afgivet af staten eller kommuner, er tilstrækkeligt sikre. Som eksempel på pensionsordninger, der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen, kan nævnes tjenestemandspensionsordningerne i henhold til loven om tjenestemandspension og de kommunale tjenestemandsregulativer.

Undtagelsen gælder kun de tilfælde, hvor der foreligger en juridisk forpligtelse fra statens eller en kommunes side til selv direkte at yde pension. Dette indebærer, at koncessionerede virksomheder og foretagender, som det offentlige står bag, men som drives i et selvstændigt selskabs form, i almindelighed ikke vil være omfattet af undtagelsen, jf. desuden bemærkningerne til § 2, stk. 3.

Nr. 2 undtager pensionstilsagn over for direktører. Efter den hidtidige praksis efter den gældende pensionskasselov er pensionstilsagn til direktører holdt uden for forpligtelsen til afdækning. Bestemmelsen lovfæster denne praksis. Udover personer, der er registrerede som direktører i henhold til selskabslovene, omfatter bestemmelsen direktører i ikke-lovregulerede selskaber, f.eks. direktører i andelsselskaber.

Nr. 3 undtager pensionstilsagn, der er reguleret ved særlig lov.

En pensionsordning falder kun inden for denne undtagelse, såfremt der er tale om en tilsvarende detaljeret lovregulering, som den, der f.eks. gælder for Arbejdsmarkeds Tillægspensionsordning eller Lodsernes Pensionskasse efter lov nr. 116 af 21. marts 1979, kapitel 7. Det forhold, at en lov forudsætter en pensionsordning inden for et vist område eller foreskriver, at der skal oprettes en sådan ordning, medfører ikke, at den pågældende ordning omfattes af undtagelsesbestemmelsen. Denne begrænsning fremgår af, at undtagelsen vedrører ordninger, der er »reguleret« ved særlig lov, og altså ikke blot ordninger »i henhold til« særlig lov.

Til § 2

§ 1. Ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i forbindelse med et ansættelsesforhold skal afdækkes enten i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, der har koncession i henhold til lov om forsikringsvirksomhed, eller i en pensionskasse, der har koncession i henhold til denne lov.

Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke for løfter om pension

1) afgivet af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab,

2) afgivet over for direktører eller disses efterladte,

3) reguleret i henhold til særlig lov eller

4) afgivet af kommunale foreninger, for hvis forpligtelser kommuner hæfter fuldt ud.

Kapitel 2

Om pensionskassers stiftelse, vedtægter og lign.

Kapitel 2

Om pensionskassers stiftelse, vedtægter o.lign.

Kapitel 2

Om pensionskassers stiftelse, vedtægter og lign.

§ 2. Denne lov finder anvendelse på enhver sammenslutning (pensionskasse), der har til formål på grundlag af et løfte om pension at sikre de ansatte pension i forbindelse med ansættelse i en virksomhed, herunder et koncessioneret selskab, eller ved ansættelse i sådanne virksomheder inden for samme koncern.

Stk. 2. Pensionskasser, der er under tilsyn efter lov om forsikringsvirksomhed, og løfter om pension, der omfattes af § 1, stk. 2, omfattes ikke af denne lov.

Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med vedkommende minister eller kommune bestemme, at en pensionskasse, for hvis forpligtelser staten eller kommunen fuldt ud hæfter eller garanterer, helt eller delvis undtages fra § 10, §§ 12-14, § 17, §§ 20-25, § 28, kapitel 4, § 46, §§ 48-51 og kapitel 8 i denne lov.

Stk. 4. En pensionskasse, der yder tjenestemandslignende pension, og for hvilken staten eller en kommune fuldt ud hæfter eller garanterer, omfattes ikke af denne lov.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at løfter om pension af ringe størrelse ikke omfattes af denne lov.

§ 2. Denne lov finder anvendelse på enhver sammenslutning (pensionskasse), der har til formål på grundlag af et løfte om pension at sikre de ansatte pension i forbindelse med ansættelse i en virksomhed, herunder et koncessioneret selskab, eller ved ansættelse i sådanne virksomheder inden for samme koncern.

Stk. 2. Pensionskasser, der er under tilsyn efter lov om forsikringsvirksomhed, og løfter om pension, der omfattes af § 1, stk. 2, omfattes ikke af denne lov.

Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med vedkommende minister eller kommune bestemme, at en pensionskasse for hvis forpligtelser staten eller kommunen fuldt ud hæfter eller garanterer, helt eller delvis undtages fra § 10, §§ 12-14, § 17, §§ 20-25, § 28, kapitel 4, § 46, §§ 48-51 og kapitel 8 i denne lov.

Stk. 4. En pensionskasse, der yder tjenestemandslignende pension, og for hvilken staten eller en kommune fuldt ud hæfter eller garanterer, omfattes ikke af denne lov.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at løfter om pension af ringe størrelse ikke omfattes af denne lov.

§ 2 stiller som udgangspunkt intet krav til organisationsformen i pensionskassen, jf. udtrykket »enhver sammenslutning«. Men en række betingelser følger af lovens øvrige bestemmelser, bl.a. kravene til vedtægterne i § 11. Det fremgår heraf, at pensionskasserne på de væsentlige punkter skal følge reglerne for foreninger.

Loven finder kun anvendelse, hvis sammenslutningen omfatter personalet ved en enkelt virksomhed eller i virksomheder inden for samme koncern. Under virksomheder henregnes også koncessionerede virksomheder.

Der er ikke fundet behov for at indføre en definition af begrebet pension.

Den gældende pensionskasselov er efter lovteksten begrænset til alders-, invalide-, enke- og børnepension. I praksis har man imidlertid også tilladt andre ydelser, f.eks. ved at medtage ægtefælle- og børnepensioner, der ikke forfaldt som følge af den ansattes død.

For at tage højde for den fremtidige udvikling foreslås det, at begrænsningen til bestemte pensionsformer udgår. Ved en opregning af de pensionsformer, der nu er aktuelle, ville man løbe en risiko for, inden for en kort årrække på ny at skulle ændre loven som følge af indførelsen af nye pensionsformer, der knytter sig samme beskyttelsesbehov til.

I stedet foreslås det, at der i koncessionsansøgningen og det økonomiske og tekniske grundlag gøres rede for, hvilke pensionsformer pensionskassen ønsker at yde, jf. bemærkningerne til § 10.

Bestemmelsen i stk. 2 opretholder den hidtidige retstilstand, hvorefter tværgående pensionskasser er underlagt lov om forsikringsvirksomhed.

I stk. 3 foreslås det, at visse pensionsløfter, for hvilke staten eller en kommune hæfter eller garanterer, kan undtages fra visse af lovens regler, f.eks. anbringelsesreglerne i § 46 efter Finanstilsynets bestemmelse.

I modsætning til § 1, stk. 2, nr. 1, drejer stk. 3 sig om egentlige pensionsløfter, som er givet medarbejderne i en virksomhed. Pensionerne påhviler pensionskassen, og skal dermed i sidste ende udredes af virksomheden. Det er grundlæggende i lovforslagets system, at den omstændighed, at der er givet garanti over for en pensionskasse for dens pensionsløfter, ikke kan motivere, at pensionskassen ikke følger loven, uanset hvor solid kautionisten eller garanten måtte være. En garanti eller kaution drejer sig nemlig kun om eet - ganske vist væsentligt - problem, betalingsdygtigheden. En række andre problemer af betydning er imidlertid uberørt af en sådan garanti - f.eks. tilsagnenes rigtige opgørelse, beskyttelsen mod og ved nedsættelse af pensionsydelser og forbudet mod anden virksomhed.

Imidlertid foreslås det, at der for offentlige og halvoffentlige pensionskasser gives Finanstilsynet mulighed for at fravige tekniske bestemmelser. En sådan konkret dispensation fra visse af lovens mere tekniske bestemmelser vil kunne være rimelig, hvis det godtgøres over for tilsynet, at en anden, men lige så lødig ordning etableres, og fravigelsen i det enkelt tilfælde forekommer rimelig under hensyn til lovens hovedformål, at beskytte pensionsløfterne. En tilsvarende mulighed har industriministeren også efter § 1, stk. 5, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Fravigelserne drejer sig kun om tekniske bestemmelser, bortset fra anbringelsesreglen i § 46, der netop modsvares af det ufravigelige krav om, at der er afgivet en ubetinget garanti eller kaution i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler herom til fordel for rettighedshaverne ifølge pensionskassens pensionsløfter.

I stk. 4 foreslås det, at pensionskasser, der yder tjenestemandslignende pension helt undtages fra lovens bestemmelser. Dette er i overensstemmelse med den hidtidige retstilstand, idet disse pensionskasser i 1962 faldt uden for tilsyn efter pensionskasseloven.

Ved stk. 5 er der hjemlet Finanstilsynet en ret til at undtage tilsagn af ringe størrelse fra kravet om tilsyn efter loven. Denne mulighed er indsat både af ressourcemæssige årsager og for at modvirke, at der bliver et misforhold mellem de byrder, der pålægges en pensionskasse og de beløb, pensionskassen administrerer. Som ydelser af ringe størrelse for alderspensioner peges på ydelser, der ikke ved normal medlemstid kan forventes at overskride 6.000,- kr. årligt for de samlede pensionsforpligtelser reguleret i overensstemmelse med prisindekset.

Til § 3

§ 2. Denne lov finder anvendelse på enhver sammenslutning (pensionskasse), der har til formål på grundlag af et løfte om pension at sikre de ansatte pension i forbindelse med ansættelse i en virksomhed, herunder et koncessioneret selskab, eller ved ansættelse i sådanne virksomheder inden for samme koncern.

Stk. 2. Pensionskasser, der er under tilsyn efter lov om forsikringsvirksomhed, og løfter om pension, der omfattes af § 1, stk. 2, omfattes ikke af denne lov.

Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med vedkommende minister eller kommune bestemme, at en pensionskasse, for hvis forpligtelser staten eller kommunen fuldt ud hæfter eller garanterer, helt eller delvis undtages fra § 10, §§ 12-14, § 17, §§ 20-25, § 28, kapitel 4, § 46, §§ 48-51 og kapitel 8 i denne lov.

Stk. 4. En pensionskasse, der yder tjenestemandslignende pension, og for hvilken staten eller en kommune fuldt ud hæfter eller garanterer, omfattes ikke af denne lov.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at løfter om pension af ringe størrelse ikke omfattes af denne lov.

Kapitel 3

Pensionskassers ledelse

Kapitel 3

Pensionskassers ledelse

Kapitel 3

Pensionskassers ledelse

§ 3. Ved en pensionskasses medlemmer forstås

1) personer, der er ansat i den eller de virksomheder, som pensionskassen er tilknyttet, og som har fået løfte om pension,

2) tidligere ansatte, der modtager pension fra pensionskassen,

3) personer, der modtager ægtefællepension efter en tidligere ansats død, og

4) personer, der tidligere har været ansat i virksomheden, og som i henhold til bestemmelser i pensionskassens vedtægter har bevaret retten til pension uanset ansættelsesforholdets ophør.

Stk. 2. Vedtægterne kan begrænse de i stk. 1, nr. 4, nævnte personers medlemsrettigheder.

§ 3. Ved en pensionskasses medlemmer forstås

1) personer, der er ansat i den eller de virksomheder, som pensionskassen er tilknyttet, og som har fået løfte om pension,

2) tidligere ansatte, der modtager pension fra pensionskassen,

3) personer, der modtager ægtefællepension efter en tidligere ansats død, og

4) personer, der tidligere har været ansat i virksomheden, og som i henhold til bestemmelser i pensionskassens vedtægter har bevaret retten til pension, uanset ansættelsesforholdets ophør.

Stk. 2. Vedtægterne kan begrænse de i stk. 1, nr. 4, nævnte personers medlemsrettigheder.

§ 3 definerer, hvem pensionskassens medlemmer er. Bestemmelsen udvider medlemsbegrebet i forhold til den gældende lov ved at tillægge ægtefællepensionister status som medlem. Bestemmelsen tillægger desuden tidligere ansatte, der har ret til opsat pension, jf. bemærkningerne til § 11, stk. 1, nr. 4, medlemsstatus. Bestemmelsen i stk.2 åbner dog mulighed for, at disse medlemmers rettigheder i vedtægterne begrænses i almindelige anliggender. De begrænsninger, der kan komme på tale er i første række adgangen til at blive valgt som bestyrelsesmedlem, men også en begrænsning af retten til at stemme på generalforsamlingen.

Det bemærkes, at vedtægterne efter § 11, stk. 1, nr. 4, må uddybe medlemsbegrebet i den enkelte pensionskasse.

Til § 4

Bestemmelsen svarer med mindre justeringer til § 2 i den gældende lov om tilsyn med pensionskasser.

Til § 5

Bestemmelsen, der svarer til det samtidigt fremsatte forslag til ændring af § 6 i lov om forsikringsvirksomhed, opretholder forbuddet i den gældende pensionskasselovs § 4 mod, at en pensionskasse driver anden virksomhed end pensionskassevirksomhed.

Ved forslaget gives der firmapensionskasserne samme rettigheder som de tværgående pensionskasser efter lov om forsikringsvirksomhed, d.v.s. mulighed for at indtræde i kapitalformidlingsaktieselskaber, og samme pligter, d.v.s. reglen i stk. 2, hvor forbudet i relation til pensionskassens investeringer i andre selskaber præciseres. Idet der i øvrigt henvises til bemærkningerne til § 10 samt bemærkningerne til det samtidigt fremsatte forslag til § 6 i lov om forsikringsvirksomhed, bemærkes det, at en pensionskasse efter bestemmelsen i stk. 1 kun må udøve virksomhed her i landet. Sidstnævnte bestemmelse er dog ikke til hinder for medlemsskab af en pensionskasse, hvor den pågældende er ansat i en udenlandsk filial af en dansk virksomhed eller i en anden danskejet virksomhed i udlandet og har ansættelsesvilkår, der er særlige for danske medarbejdere.

Da pensionskassen er tæt knyttet til en bestemt virksomhed og/eller koncern, præciserer stk. 2 , at man ved bedømmelsen af lovligheden af den enkelte pensionskasseinvestering altid skal tage hensyn til den indflydelse, som pensionskassen og den virksomhed, som pensionskassen er knyttet til, tilsammen har. Såfremt to pensionskasser, A og B, og den til A-pensionskassen knyttede virksomhed har investeret i eet og samme selskab, skal der ved bedømmelsen af lovligheden af A-pensionskassens investering tages hensyn til den indflydelse, som samtlige tre investeringer kan give mulighed for. Ved bedømmelsen af B-pensionskassens investering tages derimod kun hensyn til den indflydelse, som A- og B-pensionskassernes investering tilsammen kan give mulighed for.

Til § 6

Med forslaget til § 6 tillades det pensionskasser at opføre, eje og drive fast ejendom som varig anbringelse af midler, der tilhører pensionskassen. Bestemmelsen svarer til det samtidigt fremsatte forslag til § 6a, stk. 1, nr. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, hvortil der henvises.

Til § 7

Ifølge forslaget til § 7, stk. 1, skal en pensionskasse have mindst 50 medlemmer for at kunne oprettes. Forslagets stk. 2 regulerer den situation, hvor en pensionskasses medlemstal falder til under 50.

Grænsen på 50 medlemmer i stk. 1 svarer til grænsen i den gældende lovs § 6, hvorfra der dog i tidens løb er blevet dispenseret.

De eksisterende pensionskasser på under 50 medlemmer er omfattet af overgangsbestemmelsen i § 78, der sikrer, at de kan opretholdes, uden at § 7 medfører skærpede vilkår.

Det bemærkes, at § 3 udvider medlemsbegrebet i forhold til gældende lov til også at omfatte ægtefællepensionister. Dette vil for en pensionskasse i drift betyde, at det i fremtiden vil vare længere, før pensionskassen støder mod minimumsgrænsen på 50 medlemmer.

Når pensionskassens medlemstal er faldet til under minimunsgrænsen 50, tillægges Finanstilsynet i stk. 2 kompetencen til efter anmodning fra pensionskassen at beslutte om, og på hvilke betingelser, pensionskassen kan fortsætte sin virksomhed.

Som beskrevet i bemærkningerne til § 20 vil der for en pensionskasse jævnligt være behov for en revurdering af de prognoser, der er lagt til grund for udarbejdelsen af det tekniske og økonomiske grundlag. Dette gælder ikke blot for pensionskasser med anciennitets- og avancementsbetingede pensionsstigninger, men også ved en ændret alderssammensætning blandt pensionskassens medlemmer i forhold til prognosen. Et faldende medlemstal i forbindelse med en lukning for tilgang af nye medlemmer til en pensionskasse eller et frasalg af en del af virksomheden med en udskillelse af en del af pensionskassens medlemmer til følge, vil ligeledes kunne forrykke en pensionskasses økonomiske og tekniske grundlag i en sådan grad, at pensionskassen ikke skal afvente den årlige indberetning efter § 20, men straks skal anmode Finanstilsynet om at beslutte om, i givet fald på hvilke betingelser, pensionskassen med et medlemstal under grænsen kan fortsætte sin virksomhed.

I de fleste tilfælde vil Finanstilsynet på basis af den årlige aktuarrapport, jf. § 20 have tilstrækkelig indsigt med det tekniske og økonomiske grundlag for pensionskassens virksomhed til at bedømme mulighederne for pensionskassens fortsatte beståen. Finanstilsynet kan dog i følge stk. 2 træffe bestemmelse om, at en fortsat eksistens afhænger af, om pensionskassen kan honorere f.eks. forøgede krav til basiskapitalens størrelse, stille en bankgaranti til sikring af pensionskassens solvens, eller f.eks. etablere en hel eller delvis genforsikring af pensionskassens pensionsrisiko. Opregningen er ikke udtømmende.

Endvidere har Finanstilsynet i medfør af reglerne i lovforslagets kapitel 8 hjemmel til at kræve udarbejdet en plan for genoprettelse af pensionskassens økonomiske status over et kortere tidsrum, herunder til at kræve pensionskassens økonomiske status sikret ved hjælp af de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige.

Til § 8

Bestemmelsen svarer til § 18, stk. 1, i den nugældende pensionskasselov.

Til § 9

Det er fundet hensigtsmæssigt at foreslå en særlig forældelsesregel, hvorfor der i § 9 er indsat en regel, der med enkelte sproglige ændringer svarer til § 29 i forsikringsaftaleloven. Forslaget tilsigter ikke nogen ændring i den nuværende retstilstand.

Til kapitel 2

Om pensionskassers stiftelse, vedtægter o.lign.

De foreslåede bestemmelser er opbygget som reglerne om stiftelse af forsikringsselskaber i lov om forsikringsvirksomhed. Der er taget hensyn til de lempelige regler, der gælder for stiftelse af selskaber efter lov om forsikringsvirksomhed kapitel 21, jf. § 193 (gensidige selskaber med begrænset formål).

Systematikken fra de tværgående pensionskasser, hvorefter der af Finanstilsynet stadfæstes en vedtægt indeholdende de selskabsretlige regler og et pensionsregulativ om medlemmernes rettigheder og pligter, foreslås overført på firmapensionskasserne. Både vedtægt og pensionsregulativ skal godkendes af Finanstilsynet, og ændringer af vedtægt og pensionsregulativ henlægges til generalforsamlingens kompetence, dog med mulighed for, at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at foretage ændringer af pensionsregulativets bestemmelser.

Det foreslås samtidigt, at firmapensionskasserne fremover registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter meddelelse af koncession.

Til § 10

Bestemmelsen indfører et formelt koncessionssystem for firmapensionskasser svarende til det, der gælder for tværgående pensionskasser. Også under den hidtidige lovgivning har pensionskassevirksomhed forudsat en tilladelse, jf. den gældende lovs § 7, hvorefter pensionskasser ikke må påbegynde deres drift, forinden anmeldelse er sket til Finanstilsynet, og pensionskassens økonomiske og tekniske grundlag er godkendt af Finanstilsynet.

I henhold til stk. 1 må en pensionskasse ikke påbegynde sin virksomhed, forinden pensionskassens vedtægter, pensionsregulativ samt økonomiske og tekniske grundlag er godkendt og koncession er givet af Finanstilsynet, og registrering er sket i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Tilsynets kontrol er hverken i forbindelse med de mere tekniske spørgsmål eller med vedtægterne begrænset til en legalitetskontrol. Det påhviler således Finanstilsynet f.eks. tillige at påse, at vedtægtsbestemmelser er teknisk hensigtsmæssige, og at ingen grupper af medlemmer systematisk favoriseres på andres bekostning.

Lovforslaget indeholder i modsætning til den hidtidige lov ingen beskrivelse af, hvilke former for pensionsydelser, som firmapensionskasserne kan yde. Dette skal fastlægges i koncessionen og det økonomiske og tekniske grundlag, jf. bemærkningerne til § 2.

Ved den gældende lov om forsikringsvirksomhed af 1980 blev de tværgående pensionskasser overført fra pensionskasselovens regi til den nye lov om forsikringsvirksomhed. I denne forbindelse blev der åbnet mulighed for, at disse pensionskassers virksomhed kunne udvides til også at omfatte udbetaling af eengangsydelse af begrænset størrelse ved visse nærmere fastsatte situationer. Det drejer sig om eengangsydelser ved et ugift medlems alderspensionering eller død, når medlemmet er omfattet af ægtefællepensionsordningen i pensionskassen, samt eengangsydelser ved medlemmets død inden alderspensionering, ved invalidepensionering eller ved alderspensionering.

Opgivelsen af den nøjagtige specifikation i lovteksten af, hvilke ydelser en firmapensionskasse kan yde, medfører, at der tilsvarende åbnes mulighed for, at firmapensionskasserne kan udvide deres virkeområde til sådanne ydelser, der har nær tilknytning til egentlige pensionsydelser. Det må imidlertid pointeres, at de enkelte pensionskasser ikke automatisk har adgang til at give sådanne ydelser. Det vil alene kunne ske gennem den særlige procedure ved godkendelse af koncession m.v.

Den udvidelse af pensionskassernes virkeområde, der åbnes mulighed for, er en generel ændring af ydelserne for samtlige medlemmer. Opfyldelse af særkrav fra de enkelte medlemmer derudover, vil ikke kunne finde sted inden for firmapensionskasserne. Individuelle ordninger vil være i strid med forbudet for pensionskasser imod at drive anden virksomhed end pensionskassevirksomhed, jf. § 5. Disse ordninger falder ind under begrebet egentlig forsikringsvirksomhed, hvor individuelle ønsker kan opfyldes til adækvat pris. Der er dog ikke noget til hinder for, at medlemmerne i forbindelse med omlægningen sikres mulighed for i stedet at bevare deres hidtidige ordning.

Stk. 2 og 3 foreskriver, at pensionskasser, foruden en basiskapital ved påbegyndelsen af deres virksomhed, skal være i besiddelse af midler, der er tilstrækkelige til at modsvare deres forpligtelser.

Der er behov for at fastsætte regler om basiskapitalen for firmapensionskasserne. For det første af hensyn til afdækning af investeringsrisikoen og på grund af forsikringsrisikoen, hvor der nu foreslås givet firmapensionskasserne adgang til at gå ud over de helt traditionelle pensionsydelser. For det andet fordi basiskapitalen fungerer som en stødpude. For det tredie fordi basiskapitalen virker som en advarselslampe for Finanstilsynets kontrol med pensionskassen, og endelig for det fjerde fordi det forhold, at der står en virksomhed bag pensionskassen, ikke nødvendigvis mindsker behovet for en basiskapital. Hvis pensionskassens økonomiske stilling forringes, er der, hvis andre muligheder for genopretning er udtømte, mulighed for nedsættelse af pensionsløfterne, jf. kapitel 8 om overførsel af pensionstilsagn, genoprettelsesplaner, andre foranstaltninger og opløsning.

Basiskapitalens størrelse fastsættes ved en beregning af solvensmargenen og denne fastsættes på grundlag af omfanget af pensionskassens pensionsforpligtelser, dog således at der kan fastsættes et mindstebeløb. For tværgående pensionskasser er solvensmargenen fastsat til 3 pct. af den enkelte pensionskasses forsikringsfond, jf. bekendtgørelse nr. 390 af 25. juli 1984. I princippet gælder også basiskapitalens mindstebeløb for de tværgående pensionskasser, d.v.s. 600.000 ECU, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 456 af 10. september 1981 om solvensmargen og kapitalgrundlag for livsforsikringsvirksomhed. Men Finanstilsynet har over for Pensionskasserådet tilkendegivet, at man normalt vil benytte dispensationshjemmelen i bestemmelsen, medmindre særlige forhold tilsiger en strengere bestemmelse i det enkelte tilfælde. Firmapensionskasserne bør opnå en tilsvarende regulering og praksis.

Godkendelse af en pensionskasses økonomiske grundlag finder sted på grundlag af en forsikringsteknisk statusopgørelse af pensionskassen og en opgørelse over pensionskassens aktiver. Opgørelsen udarbejdes på baggrund af de beregningsgrundlag for pensionskassen, der søges godkendt, pensionsregulativets bestemmelser om medlems- og arbejdsgiverbidrag, pensionsrettens omfang samt pensionsydelsernes størrelse og regulering. For at pensionskassen kan modstå virkningerne af et uheldigt risikoforløb, vil det i visse tilfælde være nødvendigt at oprette en forsikrings- eller bankgaranti eller eventuelt, at virksomheden indskyder en garantikapital. Når pensionskassens formue senere har opnået en sådan størrelse, at pensionskassen selv vil kunne klare et uheldigt risikoforløb - f.eks. flere invaliditetstilfælde end forudsat i beregningsgrundlaget - kan garantierne ophæves, eller kapitalen tilbagebetales. En sådan ophævelse af forsikrings- eller bankgarantierne vil imidlertid ifølge § 20 ikke kunne ske uden Finanstilsynets godkendelse. Det gælder, selv om ophævelsen kan kræves i henhold til garantiens betingelser.

Til § 11

Bestemmelsen opregner de forhold, der som minimum skal indeholdes regler om i pensionskassers vedtægter. Den indeholder derimod ikke udtrykkelige forskrifter om, hvorledes de enkelte emner skal reguleres. En række af disse forhold er reguleret i andre bestemmelser i loven. I forbindelse med godkendelsesproceduren skal Finanstilsynet påse, at der sker en hensigtsmæssig regulering af de forhold, som bestemmelsen opregner. Bestemmelsen hindrer ej heller, at andre end de opregnede emner behandles i vedtægterne.

Stk. 1, nr. 1, skal sammenholdes med § 4, hvoraf fremgår, at ordet »pensionskasse« skal indeholdes i eller indgå i tilknytning til navnet.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3 , skal sammenholdes med forbudet i § 5 imod at pensionskasser driver anden virksomhed end den pensionskassevirksomhed, der angives i koncessionen. Som det fremgår af omtalen til § 10, indebærer dette, at pensionskasser er udelukket fra at tilbyde individuelle pensionsordninger, hvor de enkelte ydelsesformer frit sammensættes for det enkelte medlem.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4 , skal sammenholdes med § 3, der i modsætning til den hidtidige lov åbner mulighed for, at et medlem kan forblive i pensionsordningen, selv om bidragsbetalingen er ophørt, inden pensionsalderen er indtrådt (hvilende medlemsskab).

I de tværgående pensionskasser kan et medlem forblive i ordningen, efter at bidragsbetalingen er ophørt, idet der er adgang til, at udtrædelsesgodtgørelsen omskrives til en fripoliceværdi og forbliver indestående i pensionskassen. Den pågældendes pensionsrettigheder forøges herefter ikke udover, hvad deltagelse i bonus (herunder almindelig forrentning af indestående beløb) medfører. Medlemmernes interesse i at blive stående i pensionskassen som hvilende medlem kan have helbredsmæssige årsager, idet et udtrædende medlem med et forringet helbred enten ikke kan tegne en forsikring, eller kun kan tegne en forsikring på skærpede vilkår for sin udtrædelsesgodtgørelse. Begrebet hvilende medlemsskab omfatter også den såkaldte opsatte eller udsatte pension, som en del tværgående pensionskasser med Finanstilsynets samtykke har indført. Det drejer sig om ordninger, hvorefter pensionen kan opsættes efter forudgående ansøgning herom, og medlemmet kan forblive stående i pensionskassen. Endvidere er der et særligt behov for hvilende medlemsskab i forbindelse med orlovssituationer.

Flere firmapensionskassers vedtægter udelukker, at deltidsansatte kan være medlemmer. Dette indebærer bl.a., at fuldtidsansatte medlemmer udtræder af pensionsordningen, såfremt de går på deltid. En adgang til hvilende medlemsskab vil i disse tilfælde, kunne mindske de problemer, som vedtægtsbestemmelser om udtræden af pensionskasser ved overgang til deltidsansættelse kan give anledning til, navnlig i de tilfælde, hvor den deltidsansatte ikke kan anvende en eventuel udtrædelsesgodtgørelse til tegning af en anden pensionsordning på sædvanlige vilkår, f.eks. ved forringet helbred. Adgang til hvilende medlemsskab ved overgang til deltid vil endvidere kunne mindske problemet vedrørende kontante udtrædelsesgodtgørelser. Der henvises herom til bemærkningerne til forslagets § 21, nr. 4.

Det foreslås, at firmapensionskasser i kvalificerede tilfælde (forringet helbred og afskedigelser relativt kort før pensionsalderen) samt i orlovssituationer skal give mulighed for hvilende medlemsskab. Nærmere regler om omfanget af retten til hvilende medlemsskab foreslås derimod ikke, idet retten må fastlægges på grundlag af forholdene i de enkelte pensionskasser. Det hvilende medlemsskab, som § 3 åbner mulighed for, svarer til den ovenfor nævnte omskrivning til en fripolice i tværgående pensionskassser. Medlemmet har derimod ikke nogen ret til eller mulighed for gennem fortsat betaling af bidrag at blive stillet, som om ansættelsesforholdet ikke var ophørt.

For så vidt angår beregningstekniske spørgsmål bemærkes, at den kapitalværdi, der skal danne grundlag for det hvilende medlemsskab i de såkaldte tilsagnskasser, skal fastsættes med basis i den udtrædelsesgodtgørelse, som ville tilkomme den pågældende ved udtræden.

Stk. 1, nr. 5, skal ses i sammenhæng med, at bestemmelsen i § 22 fastsætter, at bestyrelsen skal bestå af en formand og et antal andre bestyrelsesmedlemmer, hvoraf mindst halvdelen skal vælges af og blandt medlemmerne i kassen.

Til stk. 1, nr. 6 , bemærkes, at det står den enkelte pensionskasse frit for at bestemme, om der skal ansættes en direktør (forretningsfører), jf. § 23.

Til stk. 1, nr. 9 bemærkes, at bestemmelsen i § 32 foreskriver minimumsregler for, hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling.

§ 3. Ved en pensionskasses medlemmer forstås

1) personer, der er ansat i den eller de virksomheder, som pensionskassen er tilknyttet, og som har fået løfte om pension,

2) tidligere ansatte, der modtager pension fra pensionskassen,

3) personer, der modtager ægtefællepension efter en tidligere ansats død, og

4) personer, der tidligere har været ansat i virksomheden, og som i henhold til bestemmelser i pensionskassens vedtægter har bevaret retten til pension uanset ansættelsesforholdets ophør.

Stk. 2. Vedtægterne kan begrænse de i stk. 1, nr. 4, nævnte personers medlemsrettigheder.

Kapitel 4

Generalforsamling i pensionskasser

Kapitel 4

Generalforsamling i pensionskasser

Kapitel 4

Generalforsamling i pensionskasser

§ 4. De i § 2, stk. 1, omhandlede sammenslutninger er pligtige at anvende ordet »pensionskasse« i tilknytning til deres navn.

§ 4. De i § 2, stk. 1, omhandlede sammenslutninger er pligtige at anvende ordet »pensionskasse« i tilknytning til deres navn.

§ 4. De i § 2, stk. 1, omhandlede sammenslutninger er pligtige at anvende ordet »pensionskasse« i tilknytning til deres navn.

Kapitel 5

Årsregnskab m.v.

Kapitel 5

Årsregnskab m.v.

Kapitel 5

Årsregnskab m.v.

§ 5. En pensionskasse må ikke drive anden virksomhed end den pensionskassevirksomhed, der angives i koncessionen, jf. dog § 6. Pensionskassen må kun drive virksomhed her i landet.

Stk. 2. En pensionskasse antages at drive anden virksomhed, når pensionskassen alene eller sammen med den eller de virksomheder, som pensionskassen er knyttet til, jf. § 2, stk. 1,

1) udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed eller

2) sammen med andre pensionskasser og forsikringsselskaber udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, som ikke er et kapitalformidlingsaktieselskab.

Stk. 3. Kapitalformidlingsaktieselskaber er aktieselskaber, hvis formål alene er at erhverve ejerandele eller i øvrigt anbringe midler i en eller flere erhvervsvirksomheder.

§ 5. En pensionskasse må ikke drive anden virksomhed end den pensionskassevirksomhed, der angives i koncessionen, jf. dog § 6. Pensionskassen må kun drive virksomhed her i landet.

Stk. 2. En pensionskasse antages at drive anden virksomhed, når pensionskassen alene eller sammen med den eller de virksomheder, som pensionskassen er knyttet til, jf. § 2, stk. 1,

1) udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, eller

2) sammen med andre pensionskasser og forsikringsselskaber udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, som ikke er et kapitalformidlingsaktieselskab.

Stk. 3. Kapitalformidlingsaktieselskaber er aktieselskaber, hvis formål alene er at erhverve ejerandele eller i øvrigt anbringe midler i en eller flere erhvervsvirksomheder.

§ 5. En pensionskasse må ikke drive anden virksomhed end den pensionskassevirksomhed, der angives i koncessionen, jf. dog § 6. Pensionskassen må kun drive virksomhed her i landet.

Stk. 2. En pensionskasse antages at drive anden virksomhed, når pensionskassen alene eller sammen med den eller de virksomheder, som pensionskassen er knyttet til, jf. § 2, stk. 1,

1) udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed eller

2) sammen med andre pensionskasser og forsikringsselskaber udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, som ikke er et kapitalformidlingsaktieselskab.

Stk. 3. Kapitalformidlingsaktieselskaber er aktieselskaber, hvis formål alene er at erhverve ejerandele eller i øvrigt anbringe midler i en eller flere erhvervsvirksomheder.

Kapitel 6

Placeringsregler og båndlæggelse

Kapitel 6

Placeringsregler og båndlæggelse.

Kapitel 6

Placeringsregler og båndlæggelse

§ 6. En pensionskasse må opføre, eje og drive fast ejendom som en varig anbringelse af pensionskassens midler.

§ 6. En pensionskasse må opføre, eje og drive fast ejendom som en varig anbringelse af pensionskassens midler.

§ 6. En pensionskasse må opføre, eje og drive fast ejendom som en varig anbringelse af pensionskassens midler.

Kapitel 7

Revision og granskning

Kapitel 7

Revision og granskning

Kapitel 7

Revision og granskning

§ 7. En pensionskasse skal have mindst 50 medlemmer.

Stk. 2. Såfremt antallet af medlemmer i en pensionskasse bliver mindre end 50, skal pensionskassen straks anmode Finanstilsynet om at beslutte, om og i givet fald på hvilke betingelser pensionskassen kan fortsætte sin virksomhed.

§ 7. En pensionskasse skal have mindst 50 medlemmer.

Stk. 2. Såfremt antallet af medlemmer i en pensionskasse bliver mindre end 50, skal pensionskassen straks anmode Finanstilsynet om at beslutte om, og i givet fald på hvilke betingelser, pensionskassen kan fortsætte sin virksomhed.

§ 7. En pensionskasse skal have mindst 50 medlemmer.

Stk. 2. Såfremt antallet af medlemmer i en pensionskasse bliver mindre end 50, skal pensionskassen straks anmode Finanstilsynet om at beslutte, om og i givet fald på hvilke betingelser pensionskassen kan fortsætte sin virksomhed.

Kapitel 8

Overførsel af pensionstilsagn, genoprettelsesplaner, andre foranstaltninger og opløsning

Kapitel 8

Overførsel af pensionstilsagn, genoprettelsesplaner, andre foranstaltninger og opløsning

Kapitel 8

Overførsel af pensionstilsagn, genoprettelsesplaner, andre foranstaltninger og opløsning

§ 8. Medlemmer og personer, der er berettiget til pension, kan ikke til eje eller pant overdrage eller på anden måde råde over rettigheder, som de har krav på i en pensionskasse. Sådanne rettigheder kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning.

§ 8. Medlemmer og personer, der er berettiget til pension, kan ikke til eje eller pant overdrage eller på anden måde råde over rettigheder, som de har krav på i en pensionskasse. Sådanne rettigheder kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning.

§ 8. Medlemmer og personer, der er berettiget til pension, kan ikke til eje eller pant overdrage eller på anden måde råde over rettigheder, som de har krav på i en pensionskasse. Sådanne rettigheder kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning.

Kapitel 9

Tilsyn

Kapitel 9

Tilsyn

Kapitel 9

Tilsyn

§ 9. Krav, der er grundede i pensionsløftet, forældes 2 år efter udgangen af det kalenderår, i hvilket fordringshaveren fik kundskab om kravet og om, at det er forfaldet, og i alt fald 5 år efter kravets forfaldstid. I øvrigt finder reglerne i §§ 1-3 i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af fordringer anvendelse.

§ 9. Krav, der er grundede i pensionsløftet, forældes 2 år efter udgangen af det kalenderår, i hvilket fordringshaveren fik kundskab om kravet og om, at det er forfaldet, og i alt fald 5 år efter kravets forfaldstid. I øvrigt finder reglerne i §§ 1-3 i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af fordringer anvendelse.

§ 9. Krav, der er grundede i pensionsløftet, forældes 2 år efter udgangen af det kalenderår, i hvilket fordringshaveren fik kundskab om kravet og om, at det er forfaldet, og i alt fald 5 år efter kravets forfaldstid. I øvrigt finder reglerne i §§ 1-3 i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af fordringer anvendelse.

Kapitel 10

Straffebestemmelser m.v.

Kapitel 10

Straffebestemmelser m.v.

Kapitel 10

Straffebestemmelser m.v.

§ 10. En pensionskasse må ikke påbegynde sin virksomhed, forinden

1) pensionskassens vedtægter og pensionsregulativ samt økonomiske og tekniske grundlag er godkendt af Finanstilsynet,

2) Finanstilsynet har givet pensionskassen koncession og

3) registrering er sket i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. En pensionskasse skal for at kunne påbegynde sin virksomhed ud over en basiskapital være i besiddelse af midler, som er tilstrækkelige til at modsvare pensionskassens forpligtelser beregnet ud fra det af Finanstilsynet godkendte beregningsgrundlag.

Stk. 3. Den nødvendige størrelse af basiskapitalen bestemmes ved beregning af pensionskassens solvensmargen. Solvensmargenen beregnes på grundlag af omfanget af kassens pensionsforpligtelser. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om, hvorledes solvensmargenen beregnes, herunder eventuelle mindstebeløb.

§ 10. En pensionskasse må ikke påbegynde sin virksomhed, forinden

1) pensionskassens vedtægter og pensionsregulativ samt økonomiske og tekniske grundlag er godkendt af Finanstilsynet,

2) Finanstilsynet har givet pensionskassen koncession og

3) registrering er sket i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. En pensionskasse skal for at kunne påbegynde sin virksomhed udover en basiskapital være i besiddelse af midler, som er tilstrækkelige til at modsvare pensionskassens forpligtelser, beregnet ud fra det af Finanstilsynet godkendte beregningsgrundlag.

Stk. 3. Den nødvendige størrelse af basiskapitalen bestemmes ved beregning af pensionskassens solvensmargen. Solvensmargenen beregnes på grundlag af omfanget af kassens pensionsforpligtelser. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om, hvorledes solvensmargenen beregnes, herunder eventuelle mindstebeløb.

§ 10. En pensionskasse må ikke påbegynde sin virksomhed, forinden

1) pensionskassens vedtægter og pensionsregulativ samt økonomiske og tekniske grundlag er godkendt af Finanstilsynet,

2) Finanstilsynet har givet pensionskassen koncession og

3) registrering er sket i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. En pensionskasse skal for at kunne påbegynde sin virksomhed ud over en basiskapital være i besiddelse af midler, som er tilstrækkelige til at modsvare pensionskassens forpligtelser beregnet ud fra det af Finanstilsynet godkendte beregningsgrundlag.

Stk. 3. Den nødvendige størrelse af basiskapitalen bestemmes ved beregning af pensionskassens solvensmargen. Solvensmargenen beregnes på grundlag af omfanget af kassens pensionsforpligtelser. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om, hvorledes solvensmargenen beregnes, herunder eventuelle mindstebeløb.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 11. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om

1. Pensionskassens navn.

2. Den kommune her i landet, hvor pensionskassen skal have sit hjemsted.

3. Pensionskassens formål.

4. Pensionskassens medlemmer.

5. Antallet af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter samt bestyrelsesmedlemmers valgperiode.

6. Hvorvidt der ansættes en direktør (forretningsfører).

7. Eventuelle begrænsninger i bestyrelsesmedlemmers og direktørers tegningsret i henhold til § 30.

8. Indkaldelse til generalforsamlinger.

9. Hvilke anliggender der skal behandles på ordinær generalforsamling.

10. Regler om ændring af vedtægter og pensionsregulativ.

11. Regnskabsaflæggelse samt antallet af revisorer og behandling af årsregnskabet.

12. Anbringelse af pensionskassens midler.

13. Anvendelse af overskud og dækning af underskud.

14. Hvorledes der skal forholdes, hvis en eller flere af de virksomheder, hvis personale pensionskassen omfatter, helt eller delvis nedlægges eller overdrages eller virksomheden af anden grund ønsker at bringe pensionsordningen til ophør.

15. Regler om pensionskassens opløsning og anvendelse af pensionskassens midler.

16. Valg af aktuar.

17. Procedurer for løsning af uoverensstemmelser mellem et medlem og pensionskassen.

Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde oplysning om navnet på den eller de virksomheder, som pensionskassen er tilknyttet, og om de forpligtelser, som virksomhederne har påtaget sig over for pensionskassen.

§ 11. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om

1. Pensionskassens navn.

2. Den kommune her i landet, hvor pensionskassen skal have sit hjemsted.

3. Pensionskassens formål.

4. Pensionskassens medlemmer.

5. Antallet af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter samt bestyrelsesmedlemmers valgperiode.

6. Hvorvidt der ansættes en direktør (forretningsfører).

7. Eventuelle begrænsninger i bestyrelsesmedlemmers og direktørers tegningsret i henhold til § 30.

8. Indkaldelse til generalforsamlinger.

9. Hvilke anliggender, der skal behandles på ordinær generalforsamling.

10. Regler om ændring af vedtægter og pensionsregulativ.

11. Regnskabsaflæggelse samt antallet af revisorer og behandling af årsregnskabet.

12. Anbringelse af pensionskassens midler.

13. Anvendelse af overskud og dækning af underskud.

14. Hvorledes der skal forholdes, hvis en eller flere af de virksomheder, hvis personale pensionskassen omfatter, helt eller delvis nedlægges eller overdrages, eller virksomheden af anden grund ønsker at bringe pensionsordningen til ophør.

15. Regler om pensionskassens opløsning og anvendelse af pensionskassens midler.

16. Valg af aktuar.

17. Procedurer for løsning af uoverensstemmelser mellem et medlem og pensionskassen.

Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde oplysning om navnet på den eller de virksomheder, som pensionskassen er tilknyttet, og om de forpligtelser, som virksomhederne har påtaget sig over for pensionskassen.

§ 11. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om

1. Pensionskassens navn.

2. Den kommune her i landet, hvor pensionskassen skal have sit hjemsted.

3. Pensionskassens formål.

4. Pensionskassens medlemmer.

5. Antallet af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter samt bestyrelsesmedlemmers valgperiode.

6. Hvorvidt der ansættes en direktør (forretningsfører).

7. Eventuelle begrænsninger i bestyrelsesmedlemmers og direktørers tegningsret i henhold til § 30.

8. Indkaldelse til generalforsamlinger.

9. Hvilke anliggender der skal behandles på ordinær generalforsamling.

10. Regler om ændring af vedtægter og pensionsregulativ.

11. Regnskabsaflæggelse samt antallet af revisorer og behandling af årsregnskabet.

12. Anbringelse af pensionskassens midler.

13. Anvendelse af overskud og dækning af underskud.

14. Hvorledes der skal forholdes, hvis en eller flere af de virksomheder, hvis personale pensionskassen omfatter, helt eller delvis nedlægges eller overdrages eller virksomheden af anden grund ønsker at bringe pensionsordningen til ophør.

15. Regler om pensionskassens opløsning og anvendelse af pensionskassens midler.

16. Valg af aktuar.

17. Procedurer for løsning af uoverensstemmelser mellem et medlem og pensionskassen.

Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde oplysning om navnet på den eller de virksomheder, som pensionskassen er tilknyttet, og om de forpligtelser, som virksomhederne har påtaget sig over for pensionskassen.

§ 12. Pensionsregulativet skal indeholde

1. De i henhold til § 11, nr. 1-4, trufne vedtægtsbestemmelser.

2. Regler om pensionsbeløbenes størrelse og regulering, deres beregning og udbetaling.

3. Regler om medlemmernes rettigheder ved udtræden af pensionskassen.

4. Regler om pensionsbidrag.

5. Regler om medlemmernes rettigheder og pligter i øvrigt.

6. Angivelse af de regler, hvorefter pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overføres fra og til pensionskassen i forbindelse med overgang til anden ansættelse.

§ 12. Pensionsregulativet skal indeholde

1. De i henhold til § 11, nr. 1-4, trufne vedtægtsbestemmelser.

2. Regler om pensionsbeløbenes størrelse og regulering, deres beregning og udbetaling.

3. Regler om medlemmernes rettigheder ved udtræden af pensionskassen.

4. Regler om pensionsbidrag.

5. Regler om medlemmernes rettigheder og pligter i øvrigt.

6. Regler om begrænsninger i adgangen til kontant udbetaling af udtrædelsesgodtgørelser.

7. Angivelse af de regler, hvorefter pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overføres fra og til pensionskassen i forbindelse med overgang til anden ansættelse.

§ 12. Pensionsregulativet skal indeholde

1. De i henhold til § 11, nr. 1-4, trufne vedtægtsbestemmelser.

2. Regler om pensionsbeløbenes størrelse og regulering, deres beregning og udbetaling.

3. Regler om medlemmernes rettigheder ved udtræden af pensionskassen.

4. Regler om pensionsbidrag.

5. Regler om medlemmernes rettigheder og pligter i øvrigt.

6. Angivelse af de regler, hvorefter pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overføres fra og til pensionskassen i forbindelse med overgang til anden ansættelse.

§ 13. Ansøgning om godkendelse af pensionskassens økonomiske og tekniske grundlag skal indeholde angivelse af

1. grundlag for beregning og regulering af pensionsbidrag og ydelser samt pensionshensættelser,

2. de former for pensioner, som pensionskassen agter at anvende,

3. regler for beregning af udtrædelsesgodtgørelser og formueandele,

4. regler for beregning og fordeling af overskud til medlemmerne og for dækning af underskud,

5. regler for helbredsbedømmelse,

6. det højeste beløb, som pensionskassen uden genforsikring skal kunne overtage på enkelt risiko, og

7. omkostninger ved kassens administration.

§ 13. Ansøgning om godkendelse af pensionskassens økonomiske og tekniske grundlag skal indeholde angivelse af

1. grundlag for beregning og regulering af pensionsbidrag og ydelser samt pensionshensættelser,

2. de former for pensioner, som pensionskassen agter at anvende,

3. regler for beregning af udtrædelsesgodtgørelser og formueandele,

4. regler for beregning og fordeling af overskud til medlemmerne og for dækning af underskud,

5. regler for helbredsbedømmelse,

6. det højeste beløb, som pensionskassen uden genforsikring skal kunne overtage på enkelt risiko, og

7. omkostninger ved kassens administration.

§ 13. Ansøgning om godkendelse af pensionskassens økonomiske og tekniske grundlag skal indeholde angivelse af

1. grundlag for beregning og regulering af pensionsbidrag og ydelser samt pensionshensættelser,

2. de former for pensioner, som pensionskassen agter at anvende,

3. regler for beregning af udtrædelsesgodtgørelser og formueandele,

4. regler for beregning og fordeling af overskud til medlemmerne og for dækning af underskud,

5. regler for helbredsbedømmelse,

6. det højeste beløb, som pensionskassen uden genforsikring skal kunne overtage på enkelt risiko, og

7. omkostninger ved kassens administration.

§ 14. Til konstituerende generalforsamling indkaldes de stemmeberettigede ifølge vedtægtsudkastet.

Stk. 2. Generalforsamlingen træffer med simpelt stemmeflertal blandt de fremmødte stemmeberettigede beslutning om godkendelse af vedtægter og pensionsregulativ og om, hvorvidt pensionskassen skal stiftes. Beslutning om ændring af udkast til vedtægter og pensionsregulativ kan træffes med simpelt stemmeflertal uanset udkastets bestemmelser om stemmeflertal ved ændringer efter stiftelsen. Beslutning om ændring, som ikke er angivet i indkaldelsen, kræver dog samtykke fra samtlige stemmeberettigede. Generalforsamlingens beslutning om stiftelse må ikke træffes, før generalforsamlingen har godkendt vedtægter og pensionsregulativ.

Stk. 3. Når pensionskassen er stiftet, vælges bestyrelse og revisorer efter vedtægternes bestemmelse herom.

§ 14. Til konstituerende generalforsamling indkaldes de stemmeberettigede i følge vedtægtsudkastet.

Stk. 2. Generalforsamlingen træffer med simpelt stemmeflertal blandt de fremmødte stemmeberettigede beslutning om godkendelse af vedtægter og pensionsregulativ, og om hvorvidt pensionskassen skal stiftes. Beslutning om ændring af udkast til vedtægter og pensionsregulativ kan træffes med simpelt stemmeflertal, uanset udkastets bestemmelser om stemmeflertal ved ændringer efter stiftelsen. Beslutning om ændring, som ikke er angivet i indkaldelsen, kræver dog samtykke fra samtlige stemmeberettigede. Generalforsamlingens beslutning om stiftelse må ikke træffes, før generalforsamlingen har godkendt vedtægter og pensionsregulativ.

Stk. 3. Når pensionskassen er stiftet, vælges bestyrelse og revisorer efter vedtægternes bestemmelse herom.

§ 14. Til konstituerende generalforsamling indkaldes de stemmeberettigede ifølge vedtægtsudkastet.

Stk. 2. Generalforsamlingen træffer med simpelt stemmeflertal blandt de fremmødte stemmeberettigede beslutning om godkendelse af vedtægter og pensionsregulativ og om, hvorvidt pensionskassen skal stiftes. Beslutning om ændring af udkast til vedtægter og pensionsregulativ kan træffes med simpelt stemmeflertal uanset udkastets bestemmelser om stemmeflertal ved ændringer efter stiftelsen. Beslutning om ændring, som ikke er angivet i indkaldelsen, kræver dog samtykke fra samtlige stemmeberettigede. Generalforsamlingens beslutning om stiftelse må ikke træffes, før generalforsamlingen har godkendt vedtægter og pensionsregulativ.

Stk. 3. Når pensionskassen er stiftet, vælges bestyrelse og revisorer efter vedtægternes bestemmelse herom.

§ 15. Pensionskassen skal anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 1 måned efter den konstituerende generalforsamling.

Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om navn, stilling og bopæl for pensionskassens bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse, direktører og revisorer samt om pensionskassens adresse. De personer, der har ret til at tegne pensionskassen, skal egenhændigt angive, hvorledes de vil underskrive.

Stk. 3. Med anmeldelsen skal følge bevis for, at pensionskassens bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer opfylder de i § 25 og kapitel 7 nævnte betingelser.

§ 15. Pensionskassen skal anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 1 måned efter den konstituerende generalforsamling.

Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om navn, stilling og bopæl for pensionskassens bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse, direktører og revisorer samt om pensionskassens adresse. De personer, der har ret til at tegne pensionskassen, skal egenhændigt angive, hvorledes de vil underskrive.

Stk. 3. Med anmeldelsen skal følge bevis for, at pensionskassens bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer opfylder de i § 25 og kapitel 7 nævnte betingelser.

§ 15. Pensionskassen skal anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 1 måned efter den konstituerende generalforsamling.

Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om navn, stilling og bopæl for pensionskassens bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse, direktører og revisorer samt om pensionskassens adresse. De personer, der har ret til at tegne pensionskassen, skal egenhændigt angive, hvorledes de vil underskrive.

Stk. 3. Med anmeldelsen skal følge bevis for, at pensionskassens bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer opfylder de i § 25 og kapitel 7 nævnte betingelser.

§ 16. Senest samtidig med anmeldelse til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal pensionskassen indgive ansøgning om koncession og om godkendelse af pensionskassens økonomiske og tekniske grundlag, vedtægter og pensionsregulativ til Finanstilsynet.

Stk. 2. Med ansøgning om koncession skal følge bekræftet udskrift af generalforsamlingsprotokollen samt vedtægter og pensionsregulativ underskrevet af alle bestyrelsesmedlemmer.

§ 16. Senest samtidig med anmeldelse til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal pensionskassen indgive ansøgning om koncession og om godkendelse af pensionskassens økonomiske og tekniske grundlag, vedtægter og pensionsregulativ til Finanstilsynet.

Stk. 2. Med ansøgning om koncession skal følge bekræftet udskrift af generalforsamlingsprotokollen samt vedtægter og pensionsregulativ underskrevet af alle bestyrelsesmedlemmer.

§ 16. Senest samtidig med anmeldelse til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal pensionskassen indgive ansøgning om koncession og om godkendelse af pensionskassens økonomiske og tekniske grundlag, vedtægter og pensionsregulativ til Finanstilsynet.

Stk. 2. Med ansøgning om koncession skal følge bekræftet udskrift af generalforsamlingsprotokollen samt vedtægter og pensionsregulativ underskrevet af alle bestyrelsesmedlemmer.

§ 17. Koncession til at drive pensionskassevirksomhed efter denne lov kan ikke gives, før Finanstilsynet har godkendt pensionskassens vedtægter og pensionsregulativ samt det økonomiske og tekniske grundlag m.v. Ved godkendelse af de i §§ 12 og 13 nævnte forhold og af ændringer heri skal Finanstilsynet påse, at de godkendte regler yder det enkelte medlem og andre pensionsberettigede betryggende sikkerhed.

§ 17. Koncession til at drive pensionskassevirksomhed efter denne lov kan ikke gives, før Finanstilsynet har godkendt pensionskassens vedtægter og pensionsregulativ samt det økonomiske og tekniske grundlag m.v. Ved godkendelse af de i §§ 12 og 13 nævnte forhold og af ændringer heri, skal Finanstilsynet påse, at de godkendte regler yder det enkelte medlem og andre pensionsberettigede betryggende sikkerhed.

§ 17. Koncession til at drive pensionskassevirksomhed efter denne lov kan ikke gives, før Finanstilsynet har godkendt pensionskassens vedtægter og pensionsregulativ samt det økonomiske og tekniske grundlag m.v. Ved godkendelse af de i §§ 12 og 13 nævnte forhold og af ændringer heri skal Finanstilsynet påse, at de godkendte regler yder det enkelte medlem og andre pensionsberettigede betryggende sikkerhed.

§ 18. En pensionskasse må ikke registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, før Finanstilsynet har givet koncession og godkendt pensionskassens vedtægter og pensionsregulativ samt det økonomiske og tekniske grundlag, jf. § 17.

Stk. 2. I registeret optages oplysning om de i § 11, stk. 1, nr. 1-3, 7, 8 og 11, samt de i § 15, stk. 2, nævnte forhold.

§ 18. En pensionskasse må ikke registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, før Finanstilsynet har givet koncession og godkendt pensionskassens vedtægter og pensionsregulativ samt det økonomiske og tekniske grundlag, jf. § 17.

Stk. 2. I registeret optages oplysning om de i § 11, stk. 1, nr. 1-3, 7, 8 og 11, samt de i § 15, stk. 2, nævnte forhold.

§ 18. En pensionskasse må ikke registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, før Finanstilsynet har givet koncession og godkendt pensionskassens vedtægter og pensionsregulativ samt det økonomiske og tekniske grundlag, jf. § 17.

Stk. 2. I registeret optages oplysning om de i § 11, stk. 1, nr. 1-3, 7, 8 og 11, samt de i § 15, stk. 2, nævnte forhold.

§ 19. En pensionskasse, der ikke er registreret, kan ikke som sådan erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser.

Stk. 2. Afgives der uanset bestemmelsen i § 10, stk. 1, pensionstilsagn, forinden registrering har fundet sted, hæfter de, der på pensionskassens vegne har afgivet tilsagnet eller har medansvar herfor, solidarisk for aftalens opfyldelse. Anerkender pensionskassen forpligtelserne i løbet af 4 uger efter registreringen, bortfalder de pågældendes hæftelser, forudsat at medlemmets sikkerhed ikke derved i væsentlig grad forringes. Aftaler af den nævnte art er forinden pensionskassens anerkendelse af forpligtelserne ikke bindende for medlemmet.

Stk. 3. For andre forpligtelser, der før registreringen indgås på pensionskassens vegne, hæfter de, som har indgået forpligtelsen eller har medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager pensionskassen forpligtelserne, forudsat at medkontrahentens sikkerhed ikke derved i væsentlig grad forringes.

§ 19. En pensionskasse, der ikke er registreret, kan ikke som sådan erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser.

Stk. 2. Afgives der uanset bestemmelsen i § 10, stk. 1, pensionstilsagn forinden registrering har fundet sted, hæfter de, der på pensionskassens vegne har afgivet tilsagnet eller har medansvar herfor, solidarisk for aftalens opfyldelse. Anerkender pensionskassen forpligtelserne i løbet af 4 uger efter registreringen, bortfalder de pågældendes hæftelser, forudsat, at medlemmets sikkerhed ikke derved i væsentlig grad forringes. Aftaler af den nævnte art er forinden pensionskassens anerkendelse af forpligtelserne ikke bindende for medlemmet.

Stk. 3. For andre forpligtelser, der før registreringen indgås på pensionskassens vegne, hæfter de, som har indgået forpligtelsen eller har medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager pensionskassen forpligtelserne, forudsat at medkontrahentens sikkerhed ikke derved i væsentlig grad forringes.

§ 19. En pensionskasse, der ikke er registreret, kan ikke som sådan erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser.

Stk. 2. Afgives der uanset bestemmelsen i § 10, stk. 1, pensionstilsagn, forinden registrering har fundet sted, hæfter de, der på pensionskassens vegne har afgivet tilsagnet eller har medansvar herfor, solidarisk for aftalens opfyldelse. Anerkender pensionskassen forpligtelserne i løbet af 4 uger efter registreringen, bortfalder de pågældendes hæftelser, forudsat at medlemmets sikkerhed ikke derved i væsentlig grad forringes. Aftaler af den nævnte art er forinden pensionskassens anerkendelse af forpligtelserne ikke bindende for medlemmet.

Stk. 3. For andre forpligtelser, der før registreringen indgås på pensionskassens vegne, hæfter de, som har indgået forpligtelsen eller har medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager pensionskassen forpligtelserne, forudsat at medkontrahentens sikkerhed ikke derved i væsentlig grad forringes.

§ 20. Pensionskassens beslutning om ændring i de godkendte vedtægter, pensionsregulativ eller tekniske og økonomiske grundlag har ikke gyldighed, før ændringen er godkendt af Finanstilsynet.

Stk. 2. En pensionskasse skal årligt gennemgå sit pensionsregulativ og det tekniske og økonomiske grundlag og skal i forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet underrette Finanstilsynet om, hvorvidt der er behov for ændringer. Såfremt Finanstilsynet finder behov for ændringer, drager tilsynet omsorg for, at pensionskassen foretager en tilpasning.

Stk. 3. Ændres en pensionskasses grundlag for pensionshensættelsernes beregning således, at pensionskassen forpligtes til for ældre pensionstilsagn at beregne højere pensionshensættelser end hidtil, skal forhøjelsen ske inden 15 år. Forhøjelsen skal gennemføres årligt i overensstemmelse med en af Finanstilsynet godkendt plan. Tilsynet kan fastsætte en frist, der er kortere end den, der er nævnt i 1. pkt.

Stk. 4. Sker der ændring i forhold, der er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal ny anmeldelse foretages ledsaget af dokumentation for ændringens lovlige vedtagelse. § 18, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om ændring som nævnt i stk. 4 og ansøgning til Finanstilsynet om godkendelse af ændring af pensionskassens vedtægter, pensionsregulativ eller tekniske og økonomiske grundlag skal indsendes inden 1 måned efter ændringens vedtagelse. Inden 3 måneder efter, at godkendelse af vedtægtsændring er meddelt pensionskassen, skal pensionskassen indsende et dateret eksemplar af vedtægterne med den fuldstændige nye affattelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 20. Pensionskassens beslutning om ændring i de godkendte vedtægter, pensionsregulativ eller tekniske og økonomiske grundlag har ikke gyldighed, før ændringen er godkendt af Finanstilsynet.

Stk. 2. En pensionskasse skal årligt gennemgå sit pensionsregulativ og det tekniske og økonomiske grundlag, og skal i forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet underrette Finanstilsynet om, hvorvidt der er behov for ændringer. Såfremt Finanstilsynet finder behov for ændringer, drager tilsynet omsorg for, at pensionskassen foretager en tilpasning.

Stk. 3. Ændres en pensionskasses grundlag for pensionshensættelsernes beregning således, at pensionskassen forpligtes til for ældre pensionstilsagn at beregne højere pensionshensættelser end hidtil, skal forhøjelsen ske inden 15 år. Forhøjelsen skal gennemføres årligt i overensstemmelse med en af Finanstilsynet godkendt plan. Tilsynet kan fastsætte en frist, der er kortere end den, der er nævnt i 1. pkt.

Stk. 4. Sker der ændring i forhold, der er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal ny anmeldelse foretages ledsaget af dokumentation for ændringens lovlige vedtagelse. § 18, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om ændring som nævnt i stk. 4 og ansøgning til Finanstilsynet om godkendelse af ændring af pensionskassens vedtægter, pensionsregulativ eller tekniske og økonomiske grundlag skal indsendes inden 1 måned efter ændringens vedtagelse. Inden 3 måneder efter at godkendelse af vedtægtsændring er meddelt pensionskassen, skal pensionskassen indsende et dateret eksemplar af vedtægterne med den fuldstændige nye affattelse til Erhvervs-og Selskabsstyrelsen.

§ 20. Pensionskassens beslutning om ændring i de godkendte vedtægter, pensionsregulativ eller tekniske og økonomiske grundlag har ikke gyldighed, før ændringen er godkendt af Finanstilsynet.

Stk. 2. En pensionskasse skal årligt gennemgå sit pensionsregulativ og det tekniske og økonomiske grundlag og skal i forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet underrette Finanstilsynet om, hvorvidt der er behov for ændringer. Såfremt Finanstilsynet finder behov for ændringer, drager tilsynet omsorg for, at pensionskassen foretager en tilpasning.

Stk. 3. Ændres en pensionskasses grundlag for pensionshensættelsernes beregning således, at pensionskassen forpligtes til for ældre pensionstilsagn at beregne højere pensionshensættelser end hidtil, skal forhøjelsen ske inden 15 år. Forhøjelsen skal gennemføres årligt i overensstemmelse med en af Finanstilsynet godkendt plan. Tilsynet kan fastsætte en frist, der er kortere end den, der er nævnt i 1. pkt.

Stk. 4. Sker der ændring i forhold, der er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal ny anmeldelse foretages ledsaget af dokumentation for ændringens lovlige vedtagelse. § 18, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om ændring som nævnt i stk. 4 og ansøgning til Finanstilsynet om godkendelse af ændring af pensionskassens vedtægter, pensionsregulativ eller tekniske og økonomiske grundlag skal indsendes inden 1 måned efter ændringens vedtagelse. Inden 3 måneder efter, at godkendelse af vedtægtsændring er meddelt pensionskassen, skal pensionskassen indsende et dateret eksemplar af vedtægterne med den fuldstændige nye affattelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 21. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om

1) indholdet af pensionskassers vedtægter, pensionsregulativ samt tekniske og økonomiske grundlag,

2) afgrænsningen mellem pensionskassevirksomhed og anden forsikringsvirksomhed,

3) koncessionens indhold og

4) de i § 12, nr. 6, nævnte regler.

§ 21. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om

1) indholdet af pensionskassers vedtægter, pensionsregulativ samt tekniske og økonomiske grundlag,

2) afgrænsningen mellem pensionskassevirksomhed og anden forsikringsvirksomhed,

3) koncessionens indhold,

4) begrænsning af adgangen til kontant udbetaling af udtrædelsesgodtgørelser, og

5) de i § 12, nr. 7, nævnte regler.

§ 21. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om

1) indholdet af pensionskassers vedtægter, pensionsregulativ samt tekniske og økonomiske grundlag,

2) afgrænsningen mellem pensionskassevirksomhed og anden forsikringsvirksomhed,

3) koncessionens indhold og

4) de i § 12, nr. 6, nævnte regler.

§ 22. En pensionskasse skal have en bestyrelse bestående af en formand og et antal andre bestyrelsesmedlemmer, hvoraf mindst halvdelen skal vælges af og blandt medlemmerne i pensionskassen. For bestyrelsesmedlemmerne skal der udpeges suppleanter, der træder i medlemmernes sted i tilfælde af forfald.

Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget den pågældende. Valgperioden for bestyrelsesmedlemmer skal ophøre ved afslutningen af en ordinær generalforsamling, senest 4 år efter valget.

§ 22. En pensionskasse skal have en bestyrelse bestående af en formand og et antal andre bestyrelsesmedlemmer, hvoraf mindst halvdelen skal vælges af og blandt medlemmerne i pensionskassen. For bestyrelsesmedlemmerne skal der udpeges suppleanter, der træder i medlemmernes sted i tilfælde af forfald.

Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget den pågældende. Valgperioden for bestyrelsesmedlemmer skal ophøre ved afslutningen af en ordinær generalforsamling, senest 4 år efter valget.

§ 22. En pensionskasse skal have en bestyrelse bestående af en formand og et antal andre bestyrelsesmedlemmer, hvoraf mindst halvdelen skal vælges af og blandt medlemmerne i pensionskassen. For bestyrelsesmedlemmerne skal der udpeges suppleanter, der træder i medlemmernes sted i tilfælde af forfald.

Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget den pågældende. Valgperioden for bestyrelsesmedlemmer skal ophøre ved afslutningen af en ordinær generalforsamling, senest 4 år efter valget.

§ 23. Hvis pensionskassens vedtægter bestemmer, at der kan eller skal ansættes en direktør (forretningsfører), foretages ansættelsen af bestyrelsen. Har pensionskassen ingen direktør, udføres de hverv, der ved loven er henlagt til direktøren, af bestyrelsen.

Stk. 2. Direktøren kan ikke være medlem af pensionskassens bestyrelse.

§ 23. Hvis pensionskassens vedtægter bestemmer, at der kan eller skal ansættes en direktør (forretningsfører), foretages ansættelsen af bestyrelsen. Har pensionskassen ingen direktør, udføres de hverv, der ved loven er henlagt til direktøren, af bestyrelsen.

Stk. 2. Direktøren kan ikke være medlem af pensionskassens bestyrelse.

§ 23. Hvis pensionskassens vedtægter bestemmer, at der kan eller skal ansættes en direktør (forretningsfører), foretages ansættelsen af bestyrelsen. Har pensionskassen ingen direktør, udføres de hverv, der ved loven er henlagt til direktøren, af bestyrelsen.

Stk. 2. Direktøren kan ikke være medlem af pensionskassens bestyrelse.

§ 24. Bestyrelsen og direktøren forestår ledelsen af pensionskassen og skal sørge for en forsvarlig organisation og administration af pensionskassen.

Stk. 2. Direktøren varetager den daglige ledelse og skal følge de retningslinier og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Dispositioner, der efter pensionskassens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning, kan kun foretages af direktøren efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen. Såfremt bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for pensionskassen, kan direktøren dog foretage sådanne dispositioner. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

Stk. 3. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter pensionskassens forhold tilfredsstillende måde. Direktøren skal sørge for, at pensionskassens bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde.

Stk. 4. Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen og kan kun meddeles til to eller flere i forening.

§ 24. Bestyrelsen og direktøren forestår ledelsen af pensionskassen og skal sørge for en forsvarlig organisation og administration af pensionskassen.

Stk. 2. Direktøren varetager den daglige ledelse og skal følge de retningslinier og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Dispositioner, der efter pensionskassens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning, kan kun foretages af direktøren efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen. Såfremt bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for pensionskassen, kan direktøren dog foretage sådanne dispositioner. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

Stk. 3. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter pensionskassens forhold tilfredsstillende måde. Direktøren skal sørge for, at pensionskassens bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde.

Stk. 4. Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen og kan kun meddeles til to eller flere i forening.

§ 24. Bestyrelsen og direktøren forestår ledelsen af pensionskassen og skal sørge for en forsvarlig organisation og administration af pensionskassen.

Stk. 2. Direktøren varetager den daglige ledelse og skal følge de retningslinier og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Dispositioner, der efter pensionskassens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning, kan kun foretages af direktøren efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen. Såfremt bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for pensionskassen, kan direktøren dog foretage sådanne dispositioner. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

Stk. 3. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter pensionskassens forhold tilfredsstillende måde. Direktøren skal sørge for, at pensionskassens bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde.

Stk. 4. Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen og kan kun meddeles til to eller flere i forening.

§ 25. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige personer.

Stk. 2. Direktører og bestyrelsesmedlemmer skal have bopæl her i landet, medmindre Finanstilsynet undtager fra dette krav.

Stk. 3. Det krav om bopæl her i landet, der er fastsat i stk. 2, anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 4. Bestemmelserne om bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.

§ 25. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige personer.

Stk. 2. Direktører og bestyrelsesmedlemmer skal have bopæl her i landet, medmindre Finanstilsynet undtager fra dette krav.

Stk. 3. Det krav om bopæl her i landet, der er fastsat i stk. 2, anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 4. Bestemmelserne om bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.

§ 25. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige personer.

Stk. 2. Direktører og bestyrelsesmedlemmer skal have bopæl her i landet, medmindre Finanstilsynet undtager fra dette krav.

Stk. 3. Det krav om bopæl her i landet, der er fastsat i stk. 2, anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 4. Bestemmelserne om bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.

§ 26. En pensionskasse skal have en af Finanstilsynet godkendt aktuar.

Stk. 2. Søger en pensionskasse om Finanstilsynets godkendelse af en ny aktuar, skal anmodningen være ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.

Stk. 3. Aktuaren skal påse, at pensionskassen overholder sit beregningsgrundlag, herunder reglerne om medlemmernes rettigheder ved udtræden af kassen. Aktuaren har ret til af bestyrelsen og direktionen at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Finanstilsynet og pensionskassens bestyrelse kan kræve de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af pensionskassens økonomiske stilling. Aktuaren skal omgående indberette til Finanstilsynet om enhver tilsidesættelse af pensionskassens beregningsgrundlag.

§ 26. En pensionskasse skal have en af Finanstilsynet godkendt aktuar.

Stk. 2. Søger en pensionskasse om Finanstilsynets godkendelse af en ny aktuar, skal anmodningen være ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.

Stk. 3. Aktuaren skal påse, at pensionskassen overholder sit beregningsgrundlag, herunder reglerne om medlemmernes rettigheder ved udtræden af kassen. Aktuaren har ret til af bestyrelsen og direktionen at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Finanstilsynet og pensionskassens bestyrelse kan kræve de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af pensionskassens økonomiske stilling. Aktuaren skal omgående indberette til Finanstilsynet om enhver tilsidesættelse af pensionskassens beregningsgrundlag.

§ 26. En pensionskasse skal have en af Finanstilsynet godkendt aktuar.

Stk. 2. Søger en pensionskasse om Finanstilsynets godkendelse af en ny aktuar, skal anmodningen være ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.

Stk. 3. Aktuaren skal påse, at pensionskassen overholder sit beregningsgrundlag, herunder reglerne om medlemmernes rettigheder ved udtræden af kassen. Aktuaren har ret til af bestyrelsen og direktionen at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Finanstilsynet og pensionskassens bestyrelse kan kræve de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af pensionskassens økonomiske stilling. Aktuaren skal omgående indberette til Finanstilsynet om enhver tilsidesættelse af pensionskassens beregningsgrundlag.

§ 27. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Et medlem af bestyrelsen, en direktør, en revisor og aktuaren kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en revisor og aktuaren har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i en enkelt sag træffer anden bestemmelse.

Stk. 2. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en aktuar, en revisor eller en direktør, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

Stk. 3. Bestyrelsen kan ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.

§ 27. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Et medlem af bestyrelsen, en direktør, en revisor og aktuaren kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en revisor og aktuaren har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i en enkelt sag træffer anden bestemmelse.

Stk. 2. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en aktuar, en revisor eller en direktør, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

Stk. 3. Bestyrelsen kan ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.

§ 27. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Et medlem af bestyrelsen, en direktør, en revisor og aktuaren kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en revisor og aktuaren har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i en enkelt sag træffer anden bestemmelse.

Stk. 2. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en aktuar, en revisor eller en direktør, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

Stk. 3. Bestyrelsen kan ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.

§ 28. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige medlemmer er til stede, for så vidt der ikke efter vedtægterne stilles større krav. Beslutning må dog ikke tages, uden at så vidt muligt samtlige bestyrelsesmedlemmer har haft adgang til at deltage i sagens behandling. Har et medlem af bestyrelsen forfald, skal der gives suppleanten adgang til at træde i medlemmets sted, så længe forfaldet varer.

Stk. 2. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres, for så vidt der ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt stemmeflertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed.

§ 28. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige medlemmer er til stede, for så vidt der ikke efter vedtægterne stilles større krav. Beslutning må dog ikke tages, uden at så vidt muligt samtlige bestyrelsesmedlemmer har haft adgang til at deltage i sagens behandling. Har et medlem af bestyrelsen forfald, skal der gives suppleanten adgang til at træde i medlemmets sted, så længe forfaldet varer.

Stk. 2. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres, for så vidt der ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt stemmeflertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed.

§ 28. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige medlemmer er til stede, for så vidt der ikke efter vedtægterne stilles større krav. Beslutning må dog ikke tages, uden at så vidt muligt samtlige bestyrelsesmedlemmer har haft adgang til at deltage i sagens behandling. Har et medlem af bestyrelsen forfald, skal der gives suppleanten adgang til at træde i medlemmets sted, så længe forfaldet varer.

Stk. 2. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres, for så vidt der ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt stemmeflertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed.

§ 29. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem pensionskassen og ham selv eller om søgsmål mod ham selv eller om aftale mellem pensionskassen og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis han deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod pensionskassens.

§ 29. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem pensionskassen og ham selv eller om søgsmål mod ham selv eller om aftale mellem pensionskassen og trediemand eller søgsmål mod trediemand, hvis han deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod pensionskassens.

§ 29. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem pensionskassen og ham selv eller om søgsmål mod ham selv eller om aftale mellem pensionskassen og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis han deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod pensionskassens.

§ 30. Pensionskassen forpligtes ved retshandler, som på dens vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af medlemmer af bestyrelsen eller af direktører, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Den tegningsret, som efter stk. 1 tilkommer medlemmer af bestyrelsen eller direktører, kan kun udøves af to i forening. Denne tegningsret kan i vedtægterne yderligere begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af to eller flere bestemte personer i forening eller af flere end to i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke fastsættes.

§ 30. Pensionskassen forpligtes ved retshandler, som på dens vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af medlemmer af bestyrelsen eller af direktører, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Den tegningsret, som efter stk. 1 tilkommer medlemmer af bestyrelsen eller direktører, kan kun udøves af to i forening. Denne tegningsret kan i vedtægterne yderligere begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af to eller flere bestemte personer i forening eller af flere end to i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke fastsættes.

§ 30. Pensionskassen forpligtes ved retshandler, som på dens vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af medlemmer af bestyrelsen eller af direktører, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Den tegningsret, som efter stk. 1 tilkommer medlemmer af bestyrelsen eller direktører, kan kun udøves af to i forening. Denne tegningsret kan i vedtægterne yderligere begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af to eller flere bestemte personer i forening eller af flere end to i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke fastsættes.

§ 31. Medlemmernes ret til at træffe beslutninger i pensionskassen udøves på generalforsamlingen. I vedtægterne kan det dog bestemmes, at valg af bestyrelsen, ændring af vedtægter eller pensionsregulativ foretages af pensionskassens medlemmer ved urafstemning.

Stk. 2. Ethvert medlem har adgang til at møde på generalforsamlingen og til at tage ordet der. Ved afstemninger har hvert medlem een stemme. De i § 3, stk. 1, nr. 4, nævnte personers stemmeret kan dog begrænses, jf. § 3, stk. 2. I vedtægterne kan der fastsættes nærmere regler om stemmeafgivningen.

Stk. 3. Enhvert medlem har ret til at få et bestemt emne behandlet på generalforsamlingen, såfremt der skriftligt fremsættes krav herom over for bestyrelsen inden den i vedtægterne fastsatte frist.

Stk. 4. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen, aktuaren og revisorerne har adgang til at møde på generalforsamlingen og til at tage ordet der, men har ikke stemmeret, jf. dog stk. 2.

Stk. 5. Senest 8 dage før generalforsamlingen skal dagsordenen og de fuldstændige forslag samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende tillige årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning udsendes til medlemmerne.

§ 31. Medlemmernes ret til at træffe beslutninger i pensionskassen udøves på generalforsamlingen. I vedtægterne kan det dog bestemmes, at valg af bestyrelsen, ændring af vedtægter eller pensionsregulativ foretages af pensionskassens medlemmer ved urafstemning.

Stk. 2. Ethvert medlem har adgang til at møde på generalforsamlingen og til at tage ordet der. Ved afstemninger har hvert medlem een stemme. De i § 3, stk. 1, nr. 4, nævnte personers stemmeret kan dog begrænses, jf. § 3, stk. 2. I vedtægterne kan der fastsættes nærmere regler om stemmeafgivningen.

Stk. 3. Enhvert medlem har ret til at få et bestemt emne behandlet på generalforsamlingen, såfremt der skriftligt fremsættes krav herom over for bestyrelsen inden den i vedtægterne fastsatte frist.

Stk. 4. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen, aktuaren og revisorerne har adgang til at møde på generalforsamlingen og til at tage ordet der, men har ikke stemmeret, jf. dog stk. 2.

Stk. 5. Senest 8 dage før generalforsamlingen skal dagsordenen, og de fuldstændige forslag, samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende tillige årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning, udsendes til medlemmerne.

§ 31. Medlemmernes ret til at træffe beslutninger i pensionskassen udøves på generalforsamlingen. I vedtægterne kan det dog bestemmes, at valg af bestyrelsen, ændring af vedtægter eller pensionsregulativ foretages af pensionskassens medlemmer ved urafstemning.

Stk. 2. Ethvert medlem har adgang til at møde på generalforsamlingen og til at tage ordet der. Ved afstemninger har hvert medlem een stemme. De i § 3, stk. 1, nr. 4, nævnte personers stemmeret kan dog begrænses, jf. § 3, stk. 2. I vedtægterne kan der fastsættes nærmere regler om stemmeafgivningen.

Stk. 3. Enhvert medlem har ret til at få et bestemt emne behandlet på generalforsamlingen, såfremt der skriftligt fremsættes krav herom over for bestyrelsen inden den i vedtægterne fastsatte frist.

Stk. 4. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen, aktuaren og revisorerne har adgang til at møde på generalforsamlingen og til at tage ordet der, men har ikke stemmeret, jf. dog stk. 2.

Stk. 5. Senest 8 dage før generalforsamlingen skal dagsordenen og de fuldstændige forslag samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende tillige årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning udsendes til medlemmerne.

§ 32. Inden seks måneder efter udløbet af hvert regnskabsår skal der afholdes ordinær generalforsamling. På denne skal der fremlægges årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning.

Stk. 2. På den ordinære generalforsamling skal der

1) træffes afgørelse om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til godkendt årsregnskab,

2) foretages de vedtægtsmæssige eller lovbestemte personvalg og

3) tages stilling til de andre spørgsmål, der efter vedtægterne eller på bestyrelsens, en revisors, aktuarens, Finanstilsynets eller et medlems begæring er sat på dagsordenen.

Stk. 3. Der må alene træffes beslutning om udlodning af overskud i form af forhøjelse af pensionstilsagnene. Et eventuelt akkumuleret overskud, der måtte være til rådighed efter forhøjelse af pensionstilsagnene og hertil svarende forhøjelse af hensættelserne og efter en eventuel nødvendig forhøjelse af basiskapitalen, jf. § 10, stk. 3, skal overføres til næste år, medmindre Finanstilsynet i særlige tilfælde tillader anden anvendelse.

§ 32. Inden seks måneder efter udløbet af hvert regnskabsår skal der afholdes ordinær generalforsamling. På denne skal der fremlægges årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning.

Stk. 2. På den ordinære generalforsamling skal der

1) træffes afgørelse om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til godkendt årsregnskab,

2) foretages de vedtægtsmæssige eller lovbestemte personvalg, og

3) tages stilling til de andre spørgsmål, der efter vedtægterne eller på bestyrelsens, en revisors, aktuarens, Finanstilsynets eller et medlems begæring er sat på dagsordenen.

Stk. 3. Der må alene træffes beslutning om udlodning af overskud i form af forhøjelse af pensionstilsagnene. Et eventuelt akkumuleret overskud, der måtte være til rådighed efter forhøjelse af pensionstilsagnene og hertil svarende forhøjelse af hensættelserne og efter en eventuel nødvendig forhøjelse af basiskapitalen jf. § 10, stk. 3, skal overføres til næste år, medmindre Finanstilsynet i særlige tilfælde tillader anden anvendelse.

§ 32. Inden seks måneder efter udløbet af hvert regnskabsår skal der afholdes ordinær generalforsamling. På denne skal der fremlægges årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning.

Stk. 2. På den ordinære generalforsamling skal der

1) træffes afgørelse om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til godkendt årsregnskab,

2) foretages de vedtægtsmæssige eller lovbestemte personvalg og

3) tages stilling til de andre spørgsmål, der efter vedtægterne eller på bestyrelsens, en revisors, aktuarens, Finanstilsynets eller et medlems begæring er sat på dagsordenen.

Stk. 3. Der må alene træffes beslutning om udlodning af overskud i form af forhøjelse af pensionstilsagnene. Et eventuelt akkumuleret overskud, der måtte være til rådighed efter forhøjelse af pensionstilsagnene og hertil svarende forhøjelse af hensættelserne og efter en eventuel nødvendig forhøjelse af basiskapitalen, jf. § 10, stk. 3, skal overføres til næste år, medmindre Finanstilsynet i særlige tilfælde tillader anden anvendelse.

§ 33. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen finder det hensigtsmæssigt. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes inden fjorten dage, når det til behandling af et bestemt angivet emne skriftligt forlanges af en tiendedel af samtlige medlemmer, af pensionskassens aktuar, af en revisor eller af Finanstilsynet.

§ 33. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen finder det hensigtsmæssigt. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes inden fjorten dage, når det til behandling af et bestemt angivet emne skriftligt forlanges af en tiendedel af samtlige medlemmer, af pensionskassens aktuar, af en revisor eller af Finanstilsynet.

§ 33. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen finder det hensigtsmæssigt. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes inden fjorten dage, når det til behandling af et bestemt angivet emne skriftligt forlanges af en tiendedel af samtlige medlemmer, af pensionskassens aktuar, af en revisor eller af Finanstilsynet.

§ 34. På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved simpelt stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller vedtægterne bestemmer andet. Står stemmerne lige, skal valg afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer andet.

Stk. 2. Sager, der ikke er sat på dagsordenen, kan kun afgøres af generalforsamlingen, hvis alle stemmeberettigede samtykker. Dog kan den ordinære generalforsamling altid afgøre sager, som efter vedtægterne eller § 32 skal behandles på en sådan generalforsamling, ligesom det kan besluttes at indkalde en ekstraordinær generalforsamling til behandling af bestemte emner.

§ 34. På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved simpelt stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller vedtægterne bestemmer andet. Står stemmerne lige, skal valg afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer andet.

Stk. 2. Sager, der ikke er sat på dagsordenen, kan kun afgøres af generalforsamlingen, hvis alle stemmeberettigede samtykker. Dog kan den ordinære generalforsamling altid afgøre sager, som efter vedtægterne eller § 32 skal behandles på en sådan generalforsamling, ligesom det kan besluttes at indkalde en ekstraordinær generalforsamling til behandling af bestemte emner.

§ 34. På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved simpelt stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller vedtægterne bestemmer andet. Står stemmerne lige, skal valg afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer andet.

Stk. 2. Sager, der ikke er sat på dagsordenen, kan kun afgøres af generalforsamlingen, hvis alle stemmeberettigede samtykker. Dog kan den ordinære generalforsamling altid afgøre sager, som efter vedtægterne eller § 32 skal behandles på en sådan generalforsamling, ligesom det kan besluttes at indkalde en ekstraordinær generalforsamling til behandling af bestemte emner.

§ 35. Beslutning om ændring af en pensionskasses vedtægter eller pensionsregulativ kan kun vedtages, såfremt det tiltrædes af mindst to tredjedele af de afgivne stemmer. Beslutningen skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde.

Stk. 2. Vedtægts- eller pensionsregulativændringer, der væsentligt begrænser medlemmernes pensionstilsagn, forelægges medlemmerne skriftligt til stillingtagen og har ikke virkning for de medlemmer, der inden for en svarfrist har angivet ikke at ville tiltræde ændringerne, jf. dog § 36 og § 54.

§ 35. Beslutning om ændring af en pensionskasses vedtægter eller pensionsregulativ kan kun vedtages, såfremt det tiltrædes af mindst to trediedele af de afgivne stemmer. Beslutningen skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde.

Stk. 2. Vedtægts- eller pensionsregulativændringer, der væsentligt begrænser medlemmernes pensionstilsagn, forelægges medlemmerne skriftligt til stillingtagen, og har ikke virkning for de medlemmer, der inden for en svarfrist har angivet ikke at ville tiltræde ændringerne, jf. dog § 36 og § 54.

§ 35 fastsætter særlige afstemningsregler til beskyttelse af mindretal i forbindelse med vedtægts- og regulativændringer. Denne mindretalsbeskyttelse kan ikke indskrænkes i de vedtægtsbestemmelser, der skal udstedes efter stk. 1, nr. 10. Der er derimod intet til hinder for, at mindretalsbeskyttelsen forøges.

Nærmere regler om årsregnskabets behandling, jf. stk. 1, nr. 11 , findes i § 32 og kapitel 5.

Efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 14 , skal vedtægterne fastlægge, hvad der skal ske, såfremt en eller flere af de virksomheder, som pensionskassen er tilknyttet helt eller delvis nedlægges eller bortsælges, eller såfremt virksomheden af anden grund ønsker at bringe pensionsordningen til ophør. Bestemmelsen har sammenhæng med nr. 15, der foreskriver, at vedtægterne skal indeholde regler for pensionskassens opløsning.

Frasalg af en del af virksomheden, omfattende en større eller mindre del af pensionskassens medlemmer, giver efter gældende lov anledning til vanskeligheder. Dette skyldes den beregningstekniske inkonsekvens, som er indbygget i den gældende lov. I praksis har reglerne om udtrædelsesgodtgørelse i de enkelte pensionskasser været fastsat efter minimumsreglerne i lovens § 9, der ikke giver udtrædere ret til andel i optjent overskud. Lovens § 19 om opløsning af pensionskasser giver derimod de pågældende ret til en andel af pensionskassens formue i overensstemmelse med en af tilsynet godkendt delingsplan. Loven indeholder ingen stillingtagen til, hvornår reglerne i § 9 om udtræden henholdsvis reglerne i § 19 om opløsning skal finde anvendelse. Hertil kommer, at der ikke er givet nogen anvisning på, hvilke kriterier der skal lægges til grund ved udarbejdelse af delingsplanen. Der har dog dannet sig en praksis ud fra, hvad der anses som alment gældende retfærdighedsprincipper.

Med forslagets §§ 12 og 13 om beregning af udtrædelsesgodtgørelser formindskes problemerne i forbindelse med kollektiv udtræden og udarbejdelse af delingsplaner.

Ved udarbejdelsen af delingsplaner vil udgangspunktet kunne tages i den udtrædelsesgodtgørelse, der tilkommer det enkelte medlem. Tilsvarende vil udgangspunktet for pensionisterne kunne tages i den præmiereserve, der kan beregnes på det godkendte beregningsgrundlag i analogi af reglerne om beregning af udtrædelsesgodtgørelse.

I henhold til bestemmelserne i nr. 14 og 15 skal vedtægterne indeholde forskrifter herom.

Dersom en pensionskasse undtagelsesvis har underskud, og den virksomhed, som pensionskassen er tilknyttet, ikke er forpligtet til indbetaling af ekstraordinære tilskud, må det afgøres efter vedtægtsbestemmelserne, jf. nr. 13 og 14 , hvorledes der skal ske reduktion i de enkelte medlemmers pensioner og pensionstilsagn. I en række af de eksisterende pensionskasser er det bestemt, at de aktuelle pensionsmodtagere ved en eventuel opløsning friholdes for reduktion, således at reduktionen for de erhvervsaktive medlemmer bliver forholdsvis større. Lovforslaget udelukker ikke, at sådanne vedtægtsbestemmelser fortsat kan godkendes.

Såfremt virksomheden har påtaget sig at garantere for pensionskassen eller påtaget sig andre forpligtelser over for den, skal dette efter stk. 2 fremgå af vedtægterne. Hvis virksomheden efterfølgende påtager sig forpligtelser af varig karakter, vil oplysning ligeledes skulle optages som et tillæg til vedtægterne. Baggrunden for denne regel er et ønske om, at det over for de enkelte medlemmer klargøres, i hvilket omfang virksomheden har påtaget sig forpligtelser over for pensionskassen.

Det bemærkes, at pensionskassevedtægter traditionelt indeholder en bestemmelse om, at medlemmerne ikke hæfter for pensionskassens eventuelle gæld. Sådanne bestemmelser kan fortsat optages.

Til § 12

Pensionsregulativet skal i henhold til § 12, indeholde regler om medlemmernes rettigheder og forpligtelser, herunder regler om pensionsbeløbs- og udtrædelsesgodtgørelsers størrelse, og beregning og udbetaling.

En udvidelse af medlemsbegrebet i § 3 til også at omfatte tidligere ansatte og ægtefællepensionister, nødvendiggør i relation til adgangen til udtræden af en pensionskasse, at det præciseres, at denne adgang alene omfatter personer efter § 3, stk. 1, nr. 1 og 4, som ikke er berettiget til eller oppebærer pension fra pensionskassen.

Reglerne om pensionsbeløb og udtrædelsesgodtgørelsers størrelse og beregning og udbetaling i nr. 2 og medlemmers rettigheder ved udtræden af pensionskassen i nr. 3 har nær sammenhæng med det tekniske og økonomiske grundlag, der som pensionsregulativet skal godkendes i medfør af § 17.

Bestemmelserne indeholder - i modsætning til gældende lov - ingen specificerede forskrifter om, hvad reglerne nærmere skal gå ud på.

Det er navnligt den gældende lovs regler om udtrædelsesgodtgørelser, der har givet anledning til kritik. Den gældende lovs regler fastsætter, hvornår en udtrædelsesgodtgørelse kan tillades kontant udbetalt, og indeholder regler for beregningen af dens størrelse.

I forbindelse med de tværgående pensionskassers inddragelse under lov om forsikringsvirksomhed fandt man for disse pensionskasser behovet for offentlig regulering af spørgsmålet om kontant udbetaling tilstrækkeligt tilgodeset ved, at Finanstilsynet skal godkende de generelle regler herom. En tilsvarende regulering foreslås for firmapensionskasserne, således at spørgsmålet om, i hvilke tilfælde kontant udbetaling skal tillades, fremover alene reguleres i pensionsregulativet. Der henvises dog til bemærkningerne til § 21, nr. 4 og nr. 6 nedenfor om begrænsninger i adgangen til kontant udbetaling af udtrædelsesgodtgørelser.

Reglerne om beregningen af udtrædelsesgodtgørelsers størrelse har indebåret, at der i firmapensionskasser ikke er nogen direkte sammenhæng mellem størrelsen af udtrædelsesgodtgørelsen og de pensionsrettigheder, som den pågældende går glip af ved udtrædelsen.

Der er dog allerede gjort begrænsninger i denne retstilstand for personer, der ansættes som tjenestemænd ved EF-institutionerne. Disse er - uanset lovens og vedtægternes bestemmelser - i kraft af umiddelbart gældende fællesskabsretsbestemmelser sikret ret til at få opgjort deres udtrædelsesgodtgørelser, enten som den aktuarmæssige modværdi af de pensionsrettigheder, som de opgiver, eller som en sammenlægning af pensionsbidrag med rente.

Det foreslås, at pensionskassernes regler om beregning af udtrædelsesgodtgørelser gøres realistiske og svarende til værdien af den pensionsret , der gives afkald på. Udtræderen får herved principielt mulighed for at retablere sin pensionsmæssige status i en ny pensionsordning, f.eks. i et livsforsikringsselskab, såfremt samme tekniske grundlag anvendes: dog skal det ved beregningen være tilladt for pensionskassen at tage hensyn til de særlige omkostninger, f.eks. til beregning af godtgørelsen, som selve udtrædelsen belaster pensionskassen med. Tilsvarende regler gælder i forbindelse med tilbagekøb af pensionsforsikringer i forsikringsselskaber.

Rent teknisk sikres dette ved, at udtrædelsesgodtgørelserne beregnes på det grundlag, som er omtalt i bemærkningerne til § 17, ud fra det fuldt regulerede pensionstilsagn og det pensionsbidrag, der matcher med dette. Såfremt pensionskassen undtagelsesvis har underskud, skal vedtægternes regler herom anvendes, jf. § 11, nr. 13 og 14, såfremt den eller de virksomheder, som pensionskassen er tilknyttet, ikke er forpligtet til ekstraordinære tilskud. Det må dog erindres, at visse persongrupper umiddelbart er sikret ret til den aktuarmæssige modværdi, jf. ovenfor. Udvalgets forslag vil indebære, at udtrædere i almindelighed - bortset fra tilfælde hvor en pensionskasse har statusmæssigt underskud - vil opnå en udtrædelsesgodtgørelse af samme størrelse som den, der skal ydes efter de ovennævnte EF-regler.

Det foreslås i nr. 6 , at pensionsregulativet skal indeholde regler om begrænsninger i adgangen til kontant udbetaling af udtrædelsesgodtgørelser ved. En tilsvarende bestemmelse er foreslået i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om forsikringsvirksomhed. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 21, nr. 4. Der henvises til bemærkningerne hertil.

I følge nr. 7 skal firmakassers pensionsregulativ indeholde regler om overførsler til og fra et pensionsinstitut omfattet henholdsvis af lov om forsikringsvirksomhed og nærværende lov. De nærmere regler vil blive fastsat af Finanstilsynet i medfør af bemyndigelsen i § 21, nr. 5.

Forslaget skal ses på baggrund af den rapport om pensionsoverførsler, som en tværministeriel arbejdsgruppe, der blev nedsat af industriministeren som led i bestræbelserne på at fremme mobiliteten på arbejdsmarkedet, afgav i december 1986. Rapportens konklusioner udmøntede sig i en ændring af lov om forsikringsvirksomhed ved lov nr. 272 af 13. maj 1987.

I medfør heraf er der fastsat særlige regler om overførsel af pensionsforsikringer med løbende udbetalinger i forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, tegnet som obligatoriske pensionsordninger, fra og til et selskab i forbindelse med overgang til anden ansættelse.

Nærværende forslag medfører derfor konsekvensændringer i § 30 i lov om forsikringsvirksomhed, der er foreslået i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om forsikringsvirksomhed.

Ved udformning af reglerne for firmapensionskasser vil der i videst muligt omfang blive tilstræbt parallellitet til de for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser fastsatte regler.

Til § 13

Pensionsregulativet skal i henhold til § 12 indeholde regler om medlemmernes rettigheder og pligter, herunder regler om pensionsbeløbs og udtrædelsesgodtgørelsers og formueandeles størrelse, beregning og udbetaling. Begrebet pensionsbidrag omfatter også eventuelle indskud i pensionskassen.

De detaljerede forudsætninger om risikoforløb m.v. og beregningsformler i forbindelse med kapitalisation etc. skal fremgå af det tekniske grundlag, der skal fremlægges i medfør af § 13 og godkendes i medfør af § 17.

Det tekniske grundlag skal indeholde regler for beregning af rente og af risiko fra bidragsophør til udtrædelsesgodtgørelsen overføres eller udbetales.

Det er fundet hensigtsmæssigt i nr. 6 at foreslå, at pensionskassen skal angive det højeste beløb, som pensionskassen uden genforsikring skal kunne overtage på enkelt risiko. Reglen tvinger ikke pensionskassen til genforsikring, men betyder, at pensionskassen gives anledning til at overveje spørgsmålet. Den foreslåede regel svarer til reglen for livsforsikringsselskaber i § 30, nr. 4, i lov om forsikringsvirksomhed.

Til §§ 14, 15 og 16

Bestemmelserne fastlægger den formelle fremgangsmåde, som skal følges i forbindelse med selve stiftelsen af firmapensionskasser. Dog skal sådanne yderligere krav til vedtagelse af vedtægts- og regulativændringer iagttages, der følger af vedtægtsforslaget, f.eks. samtykke fra ledelsen i den til pensionskassen knyttede virksomhed. Det er ikke fundet nødvendigt at foreslå et mindstekrav til antallet af stemmer, der er nødvendige for vedtagelse af stiftelse, idet det er fundet tilstrækkeligt, at pensionskassen efter stiftelsen skal opfylde kravet i § 7 om mindste antal medlemmer.

Til § 17

Bestemmelsen foreskriver en godkendelsesprocedure for pensionsregulativ, vedtægter samt det økonomiske og tekniske grundlag. Den svarer til, hvad der gælder for tværgående pensionskasser. Bestemmelsen i 2. pkt. er formuleret i overensstemmelse med det samtidigt fremsatte forslag til ændring af § 31 i lov om forsikringsvirksomhed.

Som det er nævnt i bemærkningerne til § 10, er godkendelsesbeføjelsen ikke begrænset til en legalitetskontrol.

Der lægges afgørende vægt på, at der i forbindelse med godkendelsesproceduren stilles sådanne aktuartekniske krav, at såvel pensionstilsagn som andre tilsagn, der afgives af en pensionskasse, sikres en høj lødighed, samt at der i højere grad end i dag sikres konsistens i de beregningsprincipper, der anvendes i forbindelse med fastsættelse af samtlige ydelser fra og bidrag til de enkelte pensionskasser. Dette indebærer f.eks., at en udtrædelsesgodtgørelse skal have en sådan størrelse, at den pågældende principielt kan retablere sin pensionsmæssige status i en ny ordning, f.eks. i et livsforsikringsselskab.

Adskillige pensionskasser er i dag sådan opbygget, at opfyldelse af medlemmernes forventninger er afhængige af ekstraordinære tilskud fra de virksomheder, som pensionskasserne er knyttet til. Dette er ikke længere acceptabelt, bl.a. fordi der ikke er nogen sikkerhed for, at virksomhederne også i fremtiden vil og kan yde disse. Pensionskasser bør som udgangspunkt finansieres på basis af en realistisk, løbende ordinær bidragsbetaling, og ekstraordinære tilskud bør alene indgå ved konstateret afvigelse fra de formodede realistiske forudsætninger og i ekstraordinære situationer i øvrigt. Samtidig har realrenteafgiftsloven accentueret behovet for realistiske beregningsmodeller i forbindelse med kapitaliseringen af pensionsforpligtelserne og dermed reserveafsættelsen. Dette gælder ikke mindst for pensionskasser, der har forpligtet sig til at yde værdifaste pensioner.

I dag eksisterer to typer pensionskasser, de såkaldte tarifkasser og de såkaldte tilsagnskassser (non-tarifkasser). Tarifkasserne er opbygget således, at der er en eentydig sammenhæng mellem på den ene side det pensionsløfte, det enkelte medlem har modtaget, og på den anden side de løbende pensionsbidrag, der indbetales for den pågældende. I disse ordninger balancerer kapitalværdien af pensionsforpligtelserne over for det enkelte medlem med kapitalværdien af pensionsbidragene, således at ordningen vil hvile i sig selv forudsat, at der er valgt et passende beregningsgrundlag med dertil hørende bonussystem. Beregningssystemerne i disse tarifpensionskasser, der svarer til dem, der anvendes i livsforsikringsselskaber og flertallet af de tværgående pensionskasser, har ikke givet anledning til særlige beregningstekniske overvejelser.

Den anden gruppe pensionskasser - tilsagnskasserne - er karakteriseret ved, at der ikke er en sådan sammenhæng mellem det enkelte medlems pensionstilsagn og det pensionsbidrag, der indbetales for den pågældende. Pensionstilsagnene i disse tilsagnskasser er typisk - udover medlemmets anciennitet - sat i relation til en bestemt lønskala, f.eks. således at alderspension udgør en vis procentdel af den pågældendes slutgage. De løbende bidrag er typisk vedtægtsfastsatte, og der er som nævnt ikke nogen entydig sammenhæng mellem pensionen til og bidragene for den enkelte. I nogle tilfælde er der ej heller sammenhæng mellem tilsagnskassens samlede pensionstilsagn og de samlede ordinære løbende bidrag. I sådanne tilfælde tilvejebringes den manglende finansielle sammenhæng ved, at den virksomhed, som pensionskassen er tilknyttet, afgiver økonomiske garantier eller erklærer sig rede til at indbetale ekstraordinære bidrag til at udligne et eventuelt statusunderskud i pensionskassen. Dette giver anledning til en lang række beregningsmæssige og tilsynsmæssige problemer, der bl.a. kan give sig udtryk i, at den samlede ordning vil være særdeles sårbar over for en ændret alderssammensætning blandt medlemmerne, der f.eks. kan opstå ved, at tilgangen af nye medlemmer ophører. Pensionstilsagnene i tilsagnskasser er som nævnt typisk fastsat som en anciennitetsbestemt procentdel af det enkelte medlems slutgage, således at et stigende lønniveau vil medføre et øget finansieringsbehov. Dette problem er blevet accentueret ved indførelsen af loven om en realrenteafgift, der hen over tiden fastlægger en øvre grænse på 3 1/2 pct. for den realrente, som pensionskasserne vil kunne oppebære på de afgiftsbelagte investeringer.

I de pensionskasser, hvor der er fastsat et pensionsniveau, der er værdifast i relation til en pensionsgivende gage, vil det alene være forsvarligt at anvende et beregningsgrundlag med en beskeden grundlagsrente. Grundlagsrenten må højest være forskellen mellem kassens forventede formueafkast efter afgift og stigningstakten i de pensionsgivende gager/pensioner. Ved grundlagsrentens fastsættelse må der således tages hensyn til realrenteafgiftslovens virkning. Endvidere bør ækvivalensprincippet anvendes ved bidragsfastsættelsen, således at det også skal opfyldes ved ændringer f.eks. i den pensionsgivende gage for det enkelte medlem.

Forslaget vil indebære krav om betydelige reserveforøgelser i en lang række pensionskasser, der har garanteret værdifaste pensioner. Om gennemførelsen af sådanne reserveforøgelser henvises der til forslaget til § 20, stk. 3.

Da der naturligvis må forventes afvigelser i de gjorte forudsætninger om pensionskassernes »realrente« i relation til grundlagsrenten samt andre risikoelementer m.v., bør der udarbejdes regler i den enkelte pensionskasse for, hvorledes der skal forholdes med henholdsvis konstateret overskud og underskud, der er tilstede, efter at de ovenfor nævnte reservefunderinger har fundet sted, jf. § 13, nr. 4.

Til § 18

Bestemmelsen fastlægger, hvad der skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med etableringen af firmapensionskasser.

En firmapensionskasse registreres først i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når koncession er meddelt. Registeret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er offentligt tilgængeligt.

I medfør af forslagets § 68 kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætte nærmere forskrifter om registreringen.

Til § 19

Bestemmelsen, der er udformet med udgangspunkt i § 32 i lov om forsikringsvirksomhed, har nær tilknytning til § 10, stk. 1, der foreskriver, at en pensionskasse ikke må påbegynde sin virksomhed, før pensionskassen er blevet registreret. Sker dette alligevel, sikrer stk. 2 , at de medlemmer af pensionskassen, der har fået et pensionstilsagn, kan rette deres krav mod de personer, der har handlet på pensionskassens vegne. På lignende måde sikrer stk. 3 andre medkontrahenter, der inden pensionskassen er blevet registreret, har indgået aftaler med pensionskassen.

Til § 20

Bestemmelsen foreskriver i stk. 1, at ændringer i det materiale (vedtægter og pensionsregulativ, samt det tekniske og økonomiske grundlag), som Finanstilsynet een gang har godkendt, først får gyldighed, når ændringerne er godkendt af Finanstilsynet.

Der er jævnligt behov for en revurdering af de prognoser, der er lagt til grund for udarbejdelsen af det tekniske grundlag. Dette gælder i ganske særlig grad for pensionskasser med anciennitets- eller avancementsbetingede pensionsstigninger. En ændret alderssammensætning blandt pensionskassens medlemmer eller et ændret avancementsmønter vil ganske kunne forrykke en sådan pensionskasses økonomiske stilling. På baggrund heraf foreslås det i stk. 2 , at de enkelte pensionskasser årligt skal gennemgå deres pensionsregulativer og tekniske og økonomiske grundlag, og i forbindelse med indsendelse af årsregnskab til Finanstilsynet underrette dette om, hvorvidt der er behov for ændringer. Såfremt Finanstilsynet finder behov for dette, skal tilsynet drage omsorg for, at pensionskasssen foretager en tilpasning.

Finanstilsynet skal fastsætte en frist, inden for hvilken tilpasningerne skal finde sted. Såfremt tilpasningerne ikke har fundet sted inden fristens udløb, skal reglerne i kapitel 8 om overførsel af pensionstilsagn, genoprettelsesplaner m.v. bringes i anvendelse.

Stk. 3 svarer til § 134, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed.

Som det er anført i bemærkningerne til § 17 vil en gennemførelse af forslaget medføre krav om betydelige reserveforøgelser, ikke mindst i pensionskasser der har meddelt værdifaste pensionstilsagn. Bestemmelsen i stk. 3 vil på denne baggrund få meget stor betydning for bestående pensionskasser.

Stk. 4 og stk. 5 fastsætter formelle regler for anmeldelses- og godkendelsesprocedurer i forbindelse med ændringer.

Til § 21

Bestemmelsen bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om en række forhold.

Det drejer sig for det første i nr. 1 om indholdet af pensionskassers vedtægter, pensionsregulativ samt det tekniske og økonomiske grundlag.

Baggrunden for denne bemyndigelsesbestemmelse er, at forslaget henskyder en stor del af regelfastsættelsen til de enkelte pensionskassers vedtægter og pensionsregulativ m.v. Finanstilsynets kontrol i forbindelse med godkendelsen af vedtægter m.v. er ikke begrænset til en legalitetskontrol, jf. bemærkningerne til § 10. Selvom tilsynet således er tillagt en meget vid bemyndigelse i forbindelse med selve godkendelsesproceduren, er der ikke derved skabt sikkerhed for, at der i vedtægtsbestemmelserne m.v. efterfølgende foretages den ajourføring, som den fremtidige udvikling tilsigter. Denne senere udvikling, som der her henvises til, kan finde udtryk for eksempel i indførelsen af nye skatteregler, der gør ændringer i pensionskassernes tekniske grundlag hensigtsmæssige eller nødvendige.

Som et andet eksempel kan nævnes, at den samfundsmæssige udvikling medfører, at bedømmelsen af et vist forhold ændres. For livsforsikringsselskaberne og de tværgående pensionskasser finder denne udvikling udtryk gennem udfyldelsen af bestemmelsen i § 7 i lov om forsikringsvirksomhed om redelig forretningsskik og god forsikringspraksis. Der er ikke foreslået en tilsvarende generalklausul for firmapensionskasserne. Dette skyldes, at medlemskredsen i firmapensionskasserne fastlægges i forbindelse med stiftelsen af disse pensionskasser, således at de på intet tidspunkt skal hverve medlemmer fra offentligheden eller lignende.

Bemyndigelsen i nr. 1 træder i stedet for den løbende ajourføring, der foretages i forsikringsvirksomhedslovens regi, således at det vil kunne sikres, at der ikke fremtidigt opstår et alvorligt misforhold mellem det regelsæt, der gælder for firmapensionskasserne, og det, der gælder i forsikringsvirksomhedslovens regi.

Det foreslås i nr. 2 , at der kan fastsættes en afgrænsning mellem firmapensionskassevirksomhed og livsforsikringsvirksomhed. Afgrænsningen kan tage udgangspunkt i den bekendtgørelse, der er udstedt efter § 204 i lov om forsikringsvirksomhed om pensionskassevirksomhed under lov om forsikringsvirksomhed (bekendtgørelse nr. 459 af 29. juli 1988). Behovet for sådanne regler er øget, da firmapensionskasserne ved forslaget opnår større fleksibilitet med hensyn til, hvilke ydelser de kan give, jf. bemærkningerne til §§ 1, 2 og 10.

I nr. 3 foreslås det, at Finanstilsynet kan give generelle regler om koncessionens indhold. Disse regler af rent praktisk karakter vil svare til kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 454 af 10. september 1981 om koncession til livsforsikringsvirksomhed.

I nr. 4 gives der Finanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte regler om begrænsning af adgangen til kontant udbetaling af udtrædelsesgodtgørelser fra pensionsordninger. En tilsvarende bemyndigelsesbestemmelse for ordninger, der er tegnet eller aftalt som let i et ansættelsesforhold, er foreslået i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om forsikringsvirksomhed.

Lovgivningen tager allerede i dag højde for, at de opsparede midler så vidt muligt bevares til anvendelse i pensionsøjemed. Det regelsæt, som denne bemyndigelsesbestemmelse sigter til, skal sikre, at pensionsmidlerne i endnu højere grad anvendes efter deres formål. Kontante udbetalinger skal herefter alene finde sted i de tilfælde, hvor dette tilsiges af hensynet til opsparernes pensionsmuligheder, eller hvor god administration gør dette rimeligt.

Der består i dag en række forskelle i adgangen til at udtræde af en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning med kontant udtrædelsesgodtgørelse inden for de forskellige pensionsinstitutter. En stramning af adgangen til at udtræde af en arbejdsgiverfinansieret ordning bør derfor gennemføres, så den grad af tilfældighed, der i dag præger adgangen til at udtræde af en pensionsordning inden for de forskellige pensionsinstitutter fjernes.

Nedenfor skitseres de tilfælde, hvor stramninger navnlig bør gennemføres.

Ved overgang til deltidsansættelse er det i en række firmapensionskassers vedtægter fastsat, at der henholdsvis kan/skal ske udtræden ved overgang til deltidsansættelse. Denne adgang til udtræden bør ikke opretholdes, idet udtrædelsesgodtgørelsen vil kunne overføres til en fripoliceordning i et livsforsikringsselskab, eller der vil kunne opnås hvilende medlemsskab af firmapensionskassen, jf. bemærkningerne til § 11.

Den restgruppe, der hverken kan opnå hvilende medlemsskab af en pensionskasse, og som heller ikke kan overføre udtrædelsesgodtgørelsen til en forsikringsmæssig ordning uden væsentlig forringelse af pensionsrettighederne f.eks. på grund af forringet helbred, bør fortsat kunne få stillet udtrædelsesgodtgørelsen til kontant rådighed.

Pensionskassen bør inden udbetaling påse, at nævnte betingelser er opfyldt. Udbetaling bør først ske efter udløbet af en karenstid.

Samordningsproblemerne mellem efterløn og pensionsudbetaling kan medføre, at det for forsikringstageren kan synes attraktivt at ophæve sin forsikrings- eller pensionskasseordning i utide for derved at hindre en reduktion af de offentlige ydelser. For alle ordninger bør der derfor indføres en forudgående karenstid, således at der i fem år før det forudsete pensioneringstidspunkt ikke kan ske ophævelse af en forsikringsmæssig pensionsordning eller udtræden af en pensionskasse med kontant genkøbsværdi/udtrædelsesgodtgørelse. Samtidig bør der ved udtræden fra firmapensionskasser indføres en karenstid på 12 måneder fra udtræden til udbetaling af udtrædelsesgodtgørelsen. Dette svarer til reglerne i de tværgående pensionskasser og forsikringsselskaberne. Det bemærkes i øvrigt, at de tværgående pensionskasser i 1983 fik tilladelse til - udover de løbende ydelser - at udbetale eengangsydelser at begrænsede størrelser i visse tilfælde, f.eks. når betingelserne for alderspension er til stede. Denne adgang foreslås overført til firmapensionskasserne, jf. bemærkningerne til forslagets § 10, og en del af problemet vil være løst herved.

I tilfælde af overgang til en situation uden pensionsordning, som f.eks. arbejdsløshed, etablering af selvstændig virksomhed eller ved ansættelse uden tilknyttet pensionsordning, er kontant udbetaling straks ved fratræden principielt uheldig. Den hidtidige administrative praksis, hvorefter udbetaling kan ske efter 12 måneders karenstid, har også været i overensstemmelse hermed. Hensynet til bevarelsen af pensionsopsparingen til pensionsformål tilsiger, at denne praksis udbygges, således at der ej heller efter udløbet af en karenstid kan ske kontant udbetaling af genkøbsværdi/udtrædelsesgodtgørelse.

Som anført ovenfor bør kontante udbetalinger kun finde sted i tilfælde, hvor dette tilsiges af hensynet til pensionsopsparens pensionsmuligheder eller hvor god administration gør dette rimeligt.

Ved emigration bør der på denne baggrund fortsat kunne ske udbetaling, idet man ved emigration mister tilknytningen til det danske samfund, og da der kan være et praktisk behov for, at emigranten medtager sin genkøbsværdi/udtrædelsesgodtgørelse. Har genkøbsværdien/udtrædelsesgodtgørelsen en beskeden kontant værdi bør denne ligeledes kunne udbetales i overensstemmelse med vedtægterne. Som beskeden kontant værdi peges på kapitalværdien af den grænse på 6.000 kr. i årlig pension, der nævnes i bemærkningerne til forslagets § 2, stk. 5, som et beløb, det af administrative og ressourcemæssige hensyn er rimeligt at tillade udbetalt kontant.

Bemyndigelsen i nr. 5 åbner mulighed for, at nærmere retningslinier om overførselsregler, jf. forslagets § 12, nr. 7, kan fastsættes af Finanstilsynet.

Til kapitel 3

Pensionskassers ledelse

Reglerne om pensionskassers ledelse er udarbejdet med de tilsvarende regler i kapitel 11 i lov om forsikringsvirksomhed som forbillede.

Reglerne lovfæster i vidt omfang almindelige selskabs- og foreningsretlige principper. Kapitlet indeholder ikke en fuldstændig regulering af ledelsesreglerne for pensionskasser. Det fastlægger derimod minimumsregler, som alle pensionskasser skal følge. Yderligere forskrifter om ledelsesfunktionerne indeholdes i pensionskassernes vedtægter og den almindelige selskabs- og foreningsret.

Til § 22

Bestemmelsens udgangspunkt er § 206, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed og § 8, stk. 1, 3. pkt., i den nugældende pensionskasselov, men det er ikke fundet hensigtsmæssigt at foreskrive, om antallet af bestyrelsesmedlemmer skal være lige eller ulige. Dette skyldes, at en firmapensionskasse, i modsætning til en tværgående pensionskasse, har tilknytning til en individuel arbejdsgiver. Det er derfor fundet mest rigtigt, at spørgsmålet om bestyrelsessammensætningen afgøres af arbejdsgiveren og arbejdstagerne i fællesskab, dog med den begrænsning, at mindst halvdelen af bestyrelsens »menige« medlemmer skal vælges af og blandt pensionskassens medlemmer. Består bestyrelsen f.eks. af en formand og 6 andre medlemmer, skal medlemmerne således vælge tre medlemmer, medmindre vedtægterne giver dem ret til at vælge flere. Hvor der, inklusive en arbejdsgiverudpeget formand, er et lige antal bestyrelsesmedlemmer, kan arbejdsgiveren fortsat have flertal i kraft af en vedtægtsbestemmelse om formandens udslagsgivende stemme. Bestemmelsen afviger desuden fra de nugældende bestemmelser derved, at det er fundet hensigtsmæssigt at foreskrive, at der skal udpeges suppleanter for de enkelte bestyrelsesmedlemmer.

Såfremt ikke samtlige bestyrelsesmedlemmer udpeges af generalforsamligen, skal vedtægterne indeholde bestemmelser om, hvorledes udnævnelsen af de ikke-generalforsamlingsvalgte medlemmer skal finde sted.

Det bemærkes, at reglen i stk. 2 ikke er til hinder for genvalg af et medlem.

Til § 23

I henhold til forslagets § 11, stk. 1, nr. 6, skal vedtægterne bestemme, om der skal ansættes en direktion. Bestemmelsen svarer til de regler, der i henhold til § 206, jf. § 193, stk. 2, og § 197 i lov om forsikringsvirksomhed gælder for tværgående pensionskasser.

I stk. 2 foreslås det, at en direktør ikke kan være medlem af pensionskassens bestyrelse. Dette er en skærpelse i forhold til den almindelige regel i aktieselskabsloven, hvor det i § 56, stk. 1, alene er fastsat, at en direktør ikke må vælges til formand. Af hensyn til pensionskassernes særlige forhold og ønsket om at undgå mulige interessekonflikter, er det fundet hensigtsmæssigt at foreslå denne skærpelse.

Til § 24

Bestemmelsen om kompetencefordelingen mellem bestyrelse og direktør har § 87 i lov om forsikringsvirksomhed som forbillede.

Til § 25

Bestemmelsen fastsætter de krav, der stilles til bestyrelsesmedlemmer og direktører. Forslaget medfører, at der stilles krav om bopæl her i landet, medmindre det kan fraviges efter reglen i stk. 3, der er formuleret i overensstemmelse med § 88, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed.

Bestemmelsen må sammenholdes med § 22, hvorefter mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne - bortset fra formanden - skal vælges blandt pensionskassens medlemmer.

Til § 26

Bestemmelsen svarer til lov om forsikringsvirksomheds § 89 med den modifikation, at bestemmelser om valg af aktuaren i medfør af § 11, stk. 1, nr. 16, skal fastsættes i vedtægterne. Dette indebærer, at udpegningen af aktuaren er et generalforsamlingsanliggende, medmindre ansvaret herfor i vedtægterne er overladt til bestyrelsen. Aktuaren har pligt til at foretage indberetning til Finanstilsynet om overtrædelse af pensionskassens beregningsgrundlag, bonusregler m.v., jf. stk. 3, sidste pkt.

Til § 27

Bestemmelsen har § 93, stk. 2-4 i lov om forsikringsvirksomhed som forbillede.

Til § 28

Bestemmelsen svarer til § 94 i lov om forsikringsvirksomhed. Det er ved denne bestemmelse udelukket, at et bestyrelsesflertal egenmægtigt etablerer sig som forretningsudvalg med besluttende myndighed.

Til § 29

Formuleringen af habilitetsreglen i bestemmelsen svarer til § 95, stk. 1 i lov om forsikringsvirksomhed. Samme formulering findes i aktieselskabslovens § 58 og § 20 i lov om erhvervsdrivende fonde.

I firmapensionskasser kan særlige habilitetsproblemer gøre sig gældende for de personer, der repræsenterer virksomheden i bestyrelsen. Et medlem af en pensionskasses ledelse, der tillige er direktør eller bestyrelsesmedlem i den eller de virksomheder, som pensionskassen er tilknyttet, vil som udgangspunkt ikke være habil ved behandling af spørgsmål om søgsmål mod virksomheden. Dette medlem vil normalt også være inhabil, når man i øvrigt drøfter inddrivelse af pensionsbidrag fra virksomheden.

Derimod kan der ikke opstilles en tilsvarende håndfast regel ved de mere dagligdags problemer, som f.eks. beregning af virksomhedens bidrag (herunder forhøjelse) eller ved tilrettelæggelsen af proceduren for opkrævning af medlemmernes pensionsbidrag. Bestyrelsen bør lægge vægt på, om et bestyrelsesmedlem har en væsentlig interesse i sagen, således at han/hun kunne antages at varetage virksomhedens interesser på bekostning af pensionskassens.

I praksis må det antages, at denne type problemer ikke hidtil har spillet en stor rolle. Denne situation vil formentlig fortsætte. Til forskel fra almindelige aktieselskaber har pensionskasserne, fordi de er under tilsyn, mulighed for i tvivlstilfælde at søge vejledning hos tilsynet, ligesom de - herunder et mindretal i bestyrelsen -kan nævne problemet over for tilsynet.

Såfremt man er i de undtagelsestilfælde, hvor en væsentlig del af bestyrelsesmedlemmerne og deres suppleanter er inhabile, og bestyrelsen ikke er beslutningsdygtig, kan det være en løsning at forelægge spørgsmålet for generalforsamlingen.

Til § 30

Bestemmelsen svarer til de regler, der gælder for forsikringsselskaber, jf. § 97, stk. 2 og 3 i lov om forsikringsvirksomhed. Reglen indebærer, at tegningsretten kun kan udøves af 2 bestyrelsesmedlemmer eller direktører i forening. Lovforslaget afviger på dette punkt fra de regler, der gælder for tværgående pensionskasser, idet tegningsretten der, i henhold til § 206, jf. § 198, stk. 2, tilkommer det enkelte medlem af bestyrelsen eller direktionen.

Til kapitel 4

Generalforsamling i pensionskasser

Til § 31

Bestemmelsen udelukker, at vedtægterne tillægger andre end medlemmer stemmeret på generalforsamlingen, sml. også § 3. Bestemmelsen udelukker endvidere, at generalforsamlingen består af delegerede udpeget ved indirekte valg. Der er derimod intet forbud imod, at de enkelte medlemmer lader sig repræsentere på generalforsamlingen ved en fuldmægtig.

Bestemmelsen tillader, at valg af bestyrelse og ændring af vedtægter eller pensionsregulativ, foretages ved urafstemning blandt pensionskassens medlemmer. Dette forudsætter, at pensionskassens vedtægter foreskriver en sådan urafstemning. Uanset om vedtægts- og regulativændringerne foretages af generalforsamlingen eller ved urafstemning, skal reglerne om mindretalsbeskyttelse, herunder navnlig bestemmelsen i § 35, stk. 2, iagttages, ligesom ændringerne først får gyldighed ved Finanstilsynets godkendelse, jf. § 20.

Hvert medlem har som udgangspunkt en stemme. Intet medlem kan have mere end en stemme, men forbeholdet i stk. 2, 3. pkt., der har relation til bestemmelsen i § 3, stk. 2, indebærer, at man kan begrænse retten til at stemme på generalforsamlingen, for de medlemmer, der alene har ret til opsat pension.

Til § 32

Bestemmelsen fastsætter, hvornår ordinær generalforsamling skal afholdes, og hvilke spørgsmål der skal tages stilling til på den ordinære generalforsamling.

Af stk. 2, nr. 3, fremgår, at såvel Finanstilsynet som de enkelte medlemmer samt pensionskassens aktuar og revisor, kan forlange at få et bestemt emne behandlet på den ordinære generalforsamling. Dette forudsætter dog normalt, at der fremsættes anmodning herom over for bestyrelsen i så god tid, at emnet efter vedtægternes frister kan optages på den udsendte dagsorden for generalforsamlingen.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 3 foreskriver obligatorisk overførsel til næste år af eventuelle overskud, efter forhøjelse af pensionstilsagnene og hensættelser til basiskapitalen. Den hidtidige praksis med engangstillæg til pensionister, udloddet af det enkelte års overskud, vil herefter ikke kunne videreføres. Bestemmelsen åbner dog mulighed for, at Finanstilsynet kan fravige reglen, således at en firmapensionskasse i helt ekstraordinære situationer vil kunne få mulighed for af de enkelte års overskud at udbetale engangstillæg til pensionister.

Til § 33

Bestemmelsen giver Finanstilsynet, pensionskassens aktuar eller revisor samt en tiendedel af pensionskassens medlemmer ret til at kræve en ekstraordinær generalforsamling indkaldt. Når anmodning herom er indgivet, påhviler det pensionskassens bestyrelse at indkalde generalforsamlingen på den måde, og med det varsel, der er angivet i vedtægterne. Indkaldelsen skal dog ske inden 14 dage. Finanstilsynet vil f.eks. kunne benytte bestemmelsen til at kræve ekstraordinær indkaldelse af generalforsamlingen, såfremt det konstateres, at pensionskassen har tabt halvdelen af sin basiskapital.

Til § 34

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 svarer til bestemmelserne i henholdsvis § 115 og § 112 i lov om forsikringsvirksomhed. Der henvises tillige til forslagets § 32, hvorefter afgørelse om årsregnskab, vedtægtsmæssige eller lovbestemte personvalg altid skal træffes på en ordinær generalforsamling.

Til § 35

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til § 116, stk. 1 i lov om forsikringsvirksomhed, dog således at ændring af pensionsregulativet kræver samme procedure som vedtægtsændringer. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at vedtage nærmere bestemte ændringer i regulativet for medlemmernes rettigheder og pligter, som måtte blive krævet af Finanstilsynet. Vedtægterne kan foreskrive yderligere vilkår, f.eks. en større stemmeflerhed, afholdelse af 2 generalforsamlinger eller samtykke fra trediemand, f.eks. den virksomhed, hvortil pensionskassen er knyttet. Der er heller ikke noget til hinder for i vedtægterne at optage en bestemmelse om, at et forslag til vedtægtsændring, der ikke er stillet eller tiltrådt af bestyrelsen, kræver en højere kvalificeret majoritet, end den der i øvrigt fordres.

Reglerne i stk. 1 er ikke tilstrækkelige ved beslutninger om reduktion af pensionstilsagn. Den bindende virkning af pensionstilsagn er til hinder for, at pensionskassen i forhold til det enkelte medlem ensidigt begrænser medlemmernes pensionstilsagn. Derfor indfører stk. 2 en medlemsbeskyttelse på linie med aktionærbeskyttelsen i aktieselskabslovens § 79, stk. 1 og 3.

Stk. 2 omfatter ikke kun egentlige nedsættelser af pensionsbeløbene. Skærpelser af vilkårerne for opnåelse af de enkelte ydelser, f.eks. en forhøjelse af pensionsalderen, er ligeledes omfattet. En nedsættelse af pensionsalderen vil efter omstændighederne ligeledes kunne være omfattet, idet nedsættelsen vil kunne have betydning for størrelsen af de ydelser, som pensionskassen vil kunne yde.

Reglen har den virkning, at pensionskasser, der agter at omlægge ydelsessammensætningen, i praksis altid skal udforme regulativet således, at der åbnes mulighed for, at medlemmerne kan vælge enten at fortsætte på det hidtidige grundlag eller at blive underkastet de nye regler.

Det er i Finanstilsynets praksis antaget, at der allerede gælder en tilsvarende - uskreven - regel.

For at bevare muligheden for at rette op på en pensionskasse i økonomiske vanskeligheder ved en nedsættelse af pensionsydelserne indeholder stk. 2 en henvisning til §§ 36 og 54. Dette indebærer, at f.eks. en nedsættelse af pensionsydelserne, som tilsynet har pålagt en pensionskasse at foretage, vil kunne føres ud i livet, også over for de medlemmer, der ikke har været enige i nedsættelsen.

Væsentlige ændringer af medlemmernes pensionstilsagn, som Finanstilsynet finder nødvendige, kan således foretages, uden at der kræves samtykke fra hvert enkelt medlem.

Til § 36

Bestemmelsen foreskriver en særlig afstemningsregel for så vidt angår ændringer i vedtægt eller pensionsregulativ, som Finanstilsynet i medfør af kapitel 8 har pålagt en pensionskasse at gennemføre.

Til kapitel 5

Årsregnskab m.v.

I betænkning nr. 1096 har pensionskasseudvalget tilkendegivet, at der bør gælde ensartede regnskabsregler for henholdsvis tværgående pensionskasser, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, og firmapensionskasser. Efter afgivelsen af betænkning nr. 1096 er der udarbejdet et forslag til ændring af lov om forsikringsvirksomheds regnskabsregler, som indgår i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed. I overensstemmelse med Pensionskasseudvalgets intentioner er de foreslåede regnskabsregler i videst muligt omfang overensstemmende med de regnskabsregler, der foreslås i dette lovforslag, således at alle detailbestemmelserne vedrørende opstilling af balance og resultatopgørelse, om værdiansættelse og om indholdet af noterne henvises til bekendtgørelser udstedt af Finanstilsynet.

Til § 37

Bestemmelsen er i overensstemmelse med § 118 i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om forsikringsvirksomhed bortset fra, at den ikke indeholder krav om femårsoversigt og koncernregnskab, hvilket ikke er relevant for firmapensionskasser.

Til §§ 38-45

Bestemmelserne er i overensstemmelse med §§ 119-126 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed bortset fra, at enkelte bestemmelser, der ikke er relevante for firmapensionskasser, der udeladt. Udeladt er således kravet om at indsende årsregnskabet til tilsynet forud for generalforsamlingens afholdelse (jf. forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed § 125, stk. 1) samt reglerne om krav til regnskaber og regnskabsoplysninger, der offentliggøres (jf. forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed § 127).

Bestemmelsen i § 42 indebærer, at der årligt skal foretages en aktuarmæssig opgørelse af pensionskassens forpligtelser.

Til kapitel 6

Placeringsregler og båndlæggelse

Reglerne om båndlæggelse er udformet i overensstemmelse med de regler, der gælder for tværgående pensionskasser efter lov om forsikringsvirksomhed. I det omfang, disse regler foreslås ændret i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed er de tilsvarende regler i firmapensionskasser ligeledes ændret.

Til § 46

Bestemmelsen svarer til § 128 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed. I forhold til de gældende regler indebærer bestemmelsen en væsentlig udvidelse af firmapensionskassernes anbringelsesmuligheder. Dels nedsættes den andel af midlerne, der skal anbringes i særligt sikre aktiver efter stk. 1 fra 80 pct. til 75 pct., dels ophæves de begrænsninger, der er gældende lovs § 14, stk. 2, litra h-k er fastsat for de resterende 20 pct. af midlerne.

Til § 47

Bestemmelsen svarer til § 129 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed. Bestemmelsen indebærer en lempelse af den nugældende risikospredningsregel, hvorefter højst 1 pct. af pensionskassens samlede formue må anbringes i en enkelt virksomhed. Bestemmelsen i den nugældende lov om, at en firmapensionskasse højst må besidde 15 pct. af et selskabs aktiekapital indgår ikke i forslaget, da en tilsvarende begrænsning ikke gælder for tværgående pensionskasser og livsforsikringsselskaber.

Det bemærkes, at 2 pct.-reglen efter forslaget også finder anvendelse på anbringelse i den eller de virksomheder, som pensionskassen er tilknyttet. Dette er en væsentlig lempelse, da placering i disse virksomheder efter den gældende lov i praksis ikke har været mulig, jf. gældende lovs § 14, stk. 2, litra i.

Bestemmelsen i stk. 3 forbyder, at en mellemregningskonto med den eller de virksomheder, som pensionskassen er tilknyttet, varigt overstiger et beløb, som må anses for rimeligt. Et totalt forbud mod et sådant tilgodehavende anses ikke for praktisk, men det forudsættes, at sådanne beløb er forholdsvis beskedne, og kun optræder i et begrænset tidsrum.

I stk. 5 fraviges begrænsningen i stk. 1 ved anbringelse i kapitalformidlingsaktieselskaber således, at begrænsningen for sådanne investeringer alene gælder pensionshensættelserne. Denne lempelse skal sammen med forslaget til § 5 tilskynde pensionskasserne til gennem kapitalformidlingsaktieselskaber at investere i erhvervslivet.

Til § 48

Bestemmelsen svarer til § 130, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed. Firmapensionskasser vil kun undtagelsesvist kunne have forpligtelser i fremmed valuta. De regler, der måtte blive fastsat i henhold til bemyndigelsen vil derfor væsentligst være regler, der tilpligter kasserne at have aktiver i danske kroner, lokaliseret her i landet. I øvrigt er det hensigten, at reglerne i videst muligt omfang skal svare til de tilsvarende regler, som administrativt skal fastsættes for livsforsikringsselskaber og de tværgående pensionskasser, og som skal sikre, at forsikringstagerne og pensionskassemedlemmerne ikke udsættes for valutarisici.

Til §§ 49-51

Reglerne om båndlæggelse svarer til §§ 131-133 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, hvortil der henvises. Det foreslås dog i § 51, at Finanstilsynet kan dispensere fra fristen i § 51, 2. pkt.

Til kapitel 7

Revision og granskning

Til § 52

Pensionskassers årsregnskaber skal revideres af en eller flere revisorer, der vælges af generalforsamlingen, jf. herved forslagets § 11, stk. 1, nr. 11.

Revisors opgaver tilsiger, at denne opfylder revisorlovens krav til kvalifikationer og uafhængighed. Der stilles derfor som udgangspunkt krav om, at mindst een af revisorerne er statsautoriseret eller registreret. Dette er en skærpelse i forhold til den gældende pensionskasselov, der blot fordrer, at revisor er regnskabskyndig.

Til § 53

Bestemmelsen foreskriver, at bestemmelserne i lov om forsikringsvirksomhed om revision og granskning finder tilsvarende anvendelse på pensionskasser. Endvidere bestemmes det, at forsikringsvirksomhedslovens regler om revisorernes adgang til at foretage undersøgelser i datterselskaber finder tilsvarende anvendelse medllem pensionskasserne og den eller de virksomheder, der er knyttede til.

Til kapitel 8

Overførelse af pensionstilsagn, genoprettelsesplaner, andre foranstaltninger og opløsning

Til § 54

Bestemmelsen åbner mulighed for overførsel af en pensionskasses pensionstilsagn helt eller delvist efter regler, der i det væsentligste svarer til dem, der gælder for et livsforsikringsselskabs overførelse af forsikringsbestanden til et andet livsforsikringsselskab.

Bestemmelserne indebærer, at det enkelte medlem ikke vil kunne modsætte sig en overførelse, som pensionskassens generalforsamling beslutter, og som Finanstilsynet giver tilladelse til.

I stk. 1 er det bestemt, at pensionskassens beslutning om overførelse skal opfylde bestemmelserne i § 35, stk. 1, om ændring af en pensionskasses vedtægt eller regulativ, d.v.s. at beslutningen skal tiltrædes af mindst to trediedele af medlemmerne.

I stk. 2 fastsættes det, at hvis der ved overførslen sker ændringer i pensionstilsagnene, herunder ændringer i bonusregler, skal disse ændringer godkendes af Finanstilsynet.

Endvidere foreskrives det i stk. 3 , at pensionskassen til hvert enkelt medlem og andre pensionsberettigede, der omfattes af overførslen, skal fremsende en af Finanstilsynet godkendt redegørelse for den påtænkte overførsel. Denne redegørelse, der skal beskrive overførslen og dens konsekvenser for medlemmerne, skal opfordre medlemmerne til at meddele tilsynet indvendinger imod overførslen inden en fastsat frist.

I stk. 4 fastsættes det, at Finanstilsynet efter udløbet af den ovennævnte frist, under hensyntagen til de fremsatte indsigelser, skal træffe beslutning om den planlagte overførsel.

Bestemmelsen i stk. 5 sikrer, at der ikke vil forekomme »tomme pensionskasser«.

Til § 55

Bestemmelsen foreskriver, at der, såfremt en pensionskasses basiskapital ikke er tilstrækkelig, skal udarbejdes en genoprettelsesplan for pensionskassens økonomi. Utilstrækkelig basiskapital er det første advarselstegn for en udvikling, der måske kan medføre, at pensionskassen ikke vil kunne fyldestgøre sine forpligtelser. Det er derfor vigtigt, at der på et tidligt tidspunkt gribes ind. Genoprettelsesplanen er det redskab, udfra hvilket det sikres, at udviklingen i pensionskassen vendes, således at der sker en genoprettelse af dens økonomiske stilling.

Bestemmelsen foreskriver, at planen skal tilsigte en genoprettelse inden for et kortere tidsrum, hvis længde fastsættes af Finanstilsynet. Udgangspunktet for fastsættelsen af længden af dette tidsrum er en periode på ca. 5 år, der kan varieres under hensyntagen til arten og omfanget af de elementer, der indgår i genoprettelsesplanen. Planen skal forelægges for Finanstilsynet. Tilsynet foretager en bedømmelse af, om de tiltag, der foreslås i planen, er tilstrækkelige til at genoprette pensionskassens økonomiske stilling. Såfremt tilsynet finder planen betryggende, bringer pensionskassen den til udførelse. Det påhviler herefter tilsynet at føre en nøje kontrol med, at planen overholdes. Såfremt der desuagtet sker en forringelse af pensionskassens økonomiske stilling i forhold til planen, eller såfremt tilsynet finder, at de foranstaltninger, der foreslås i planen, ikke er fyldestgørende, påhviler det tilsynet at gå frem efter reglerne i § 56. Det samme er naturligvis tilfældet, såfremt pensionskassen ikke afleverer nogen plan inden den frist, som tilsynet fastsætter.

Bestemmelsen indeholder ingen nærmere forskrifter for, hvilke oplysninger og foreslåede tiltag, der skal indgå i planen. Dens sigte skal imidlertid som nævnt være en genoprettelse af pensionskassens økonomiske status over et kortere tidsrum. I forbindelse med pålægget om en udarbejdelse af en genoprettelsesplan må Finanstilsynet nærmere specificere, hvilke oplysninger og budgetter det ønsker forelagt. Ud over pensionskassens aktuelle status vil det i almindelighed blive krævet, at genoprettelsesplanen indeholder en nøje beskrivelse af de tiltag, som pensionskassen agter at iværksætte, samt de derefter forventede regnskabsmæssige resultater med angivelse af såvel driftsresultat som den forventede status efter hver regnskabsperiodes udløb. Regnskabsopstillingerne skal indeholde en angivelse af administrationsomkostninger og andre sædvanlige driftsomkostninger, samt de anslåede pensionsudgifter og de forventede ordinære og ekstraordinære pensionsbidrag.

Desuden vil det blive krævet, at genoprettelsesplanen skal indeholde en afsluttende status, som angiver pensionskassens sandsynlige stilling ved genoprettelsesperiodens udløb med angivelse af de aktiver, som forventes at være til rådighed til dækning af forsikringsfonden og andre forpligtelser samt til dækning af den basiskapital, der foreskrives i § 10.

Til § 56

Denne bestemmelse tillægger i stk. 1 Finanstilsynet meget vide indgrebsbeføjelser over for pensionskasser i økonomiske vanskeligheder. Forudsætningen for at pålæg kan meddeles, er at pensionskassen ikke selv har foreslået en genoprettelsesplan, der indeholder de foranstaltninger, tilsynet finder nødvendige, eller at der er sket en forringelse af pensionskassens økonomiske stilling i forhold til en allerede fremsat genoprettelsesplan.

Såfremt disse betingelser er opfyldt, vil tilsynet kunne pålægge pensionskassen at foretage enhver foranstaltning, som tilsynet skønner nødvendig.

Disse pålæg kan især vedrøre udarbejdelse af en ny plan for genoprettelse af pensionskassens økonomiske stilling, forhøjelse af kassens indtægter, nedsættelse af pensionsydelser, overførelse af pensionstilsagnene til et forsikringsselskab, indsættelse af en af Finanstilsynet udpeget bestyrelse og direktion, eller opløsning af pensionskassen. Opregningen er ikke udtømmende.

Den mindst indgribende foranstaltning er udarbejdelsen af en ny genoprettelsesplan, der nødvendigvis må tage højde for den udvikling og de eventuelle ændrede forudsætninger, der er indtrådt siden udarbejdelsen af den oprindelige plan. I forbindelse med genoprettelsen af en pensionskasses økonomi, vil det ofte være nødvendigt, at der således udarbejdes flere planer.

Et pålæg om forhøjelse af en pensionskasses indtægter retter sig til pensionskassen som sådan og medfører en pligt for pensionskassen til at søge indtægterne forøget. Pålægget kan derimod ikke i sig selv skabe nye forpligtelser for medlemmerne eller for den virksomhed, som pensionskassen er knyttet til. Det er imidlertid ofte forekommende, at en virksomhed i forbindelse med oprettelsen af pensionskassen eller senere har givet tilsagn om i påtrængende tilfælde at ville yde pensionskassen ekstraordinære indbetalinger. Et pålæg om forhøjelse af pensionskassens indtægter forpligter pensionskassen til at søge sådanne midler inddrevet.

Desuden har Finanstilsynet mulighed for at lade indsætte en af tilsynet udpeget bestyrelse og direktion. Denne mulighed kan alene anvendes i helt ekstraordinære situationer. Baggrunden er bl.a. reglen i § 22, der ikke udelukker, at repræsentanter for virksomheden kan udgøre flertallet i en pensionskasses bestyrelse. Uanset inhabilitetsreglen i § 29 vil der kunne opstå en situation, hvor bestyrelsesflertallet er uvilligt til at gøre pensionskassens rettigheder over for virksomheden gældende. Den blotte eksistens af Finanstilsynets adgang til at lade indsætte en ny bestyrelse og direktion vil antageligt afhjælpe sådanne forhold.

Bestemmelsen i stk. 2 giver Finanstilsynet indgrebsmuligheder i to forskelligeartede situationer. Den første, der dækkes af nr. 1 og 2 , omfatter situationer, hvor pensionskassen ikke overholder lovgivningen eller sine vedtægter eller tekniske grundlag. De pålæg, som tilsynet i sådanne situationer vil udstede, vil efter sagens natur i første række gå ud på, at pensionskassen i fremtiden skal overholde de gældende regler. Såfremt et sådant pålæg siddes overhørigt eller i øvrigt ikke er tilstrækkeligt, vil tilsynet kunne udstede mere indgribende pålæg.

Bestemmelsen i nr. 3 åbner mulighed for meddelelse af pålæg i tilfælde, hvor den måde, hvorpå en pensionskasses midler er anbragt, eller det for pensionskassen godkendte grundlag ikke længere er betryggende. Sådanne tilfælde kan opstå, uden at pensionskassen har overtrådt nogen gældende regler, f.eks. hvis aldersfordelingen blandt pensionskassens medlemmer ændres.

Endelig giver bestemmelsen i nr. 4 mulighed for meddelelse af pålæg, såfremt der konstateres manglende dækning i pensionskassen.

Pålæg om nedsættelse af pensionsydelserne kan, som det fremgår af stk. 3 , alene meddeles, såfremt mulighederne for en genoprettelse af pensionskassens økonomiske stilling på anden måde er udtømte. Såfremt en virksomhed har garanteret for en pensionskasses solvens, eller på anden måde har forpligtet sig til at sikre pensionsbetalingerne, indebærer dette, at Finanstilsynet først kan udstede et sådant pålæg, når det har konstateret, at det ikke er muligt at opnå yderligere tilførelse af midler fra virksomheden.

Til § 57

Denne bestemmelse, der giver mulighed for, at en pensionskasses koncession kan tilbagekaldes, angår kun de helt ekstraordinære tilfælde, hvor et pålæg efter § 56 ikke efterkommes.

Til §§ 58 og 59

§ 35. Beslutning om ændring af en pensionskasses vedtægter eller pensionsregulativ kan kun vedtages, såfremt det tiltrædes af mindst to tredjedele af de afgivne stemmer. Beslutningen skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde.

Stk. 2. Vedtægts- eller pensionsregulativændringer, der væsentligt begrænser medlemmernes pensionstilsagn, forelægges medlemmerne skriftligt til stillingtagen og har ikke virkning for de medlemmer, der inden for en svarfrist har angivet ikke at ville tiltræde ændringerne, jf. dog § 36 og § 54.

§ 36. Ændringer i vedtægt eller pensionsregulativ, som Finanstilsynet i medfør af kapitel 9 har pålagt en pensionskasse at foretage, og som ikke har opnået de fornødne stemmer, anses som gyldigt vedtagne, såfremt der ikke er afgivet et så stort antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne kræves til beslutning om pensionskassens opløsning.

§ 36. Ændringer i vedtægt eller pensionsregulativ, som Finanstilsynet i medfør af kapitel 9 har pålagt en pensionskasse at foretage, og som ikke har opnået de fornødne stemmer, anses som gyldigt vedtagne, såfremt der ikke er afgivet et så stort antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne kræves til beslutning om pensionskassens opløsning.

§ 36. Ændringer i vedtægt eller pensionsregulativ, som Finanstilsynet i medfør af kapitel 9 har pålagt en pensionskasse at foretage, og som ikke har opnået de fornødne stemmer, anses som gyldigt vedtagne, såfremt der ikke er afgivet et så stort antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne kræves til beslutning om pensionskassens opløsning.

§ 37. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen og direktøren i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse og noter. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, skal der redegøres herfor i påtegningen. Har direktøren eller et bestyrelsesmedlem andre indvendinger mod årsregnskabet eller årsberetningen, som vedkommende ønsker at gøre medlemmerne bekendt med, skal vedkommende ligeledes gøre rede herfor i påtegningen.

§ 37. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktøren i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse og noter. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, skal der redegøres herfor i påtegningen. Har direktøren eller et bestyrelsesmedlem andre indvendinger mod årsregnskabet eller årsberetningen, som vedkommende ønsker at gøre medlemmerne bekendt med, skal vedkommende ligeledes gøre rede herfor i påtegningen.

§ 37. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen og direktøren i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse og noter. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, skal der redegøres herfor i påtegningen. Har direktøren eller et bestyrelsesmedlem andre indvendinger mod årsregnskabet eller årsberetningen, som vedkommende ønsker at gøre medlemmerne bekendt med, skal vedkommende ligeledes gøre rede herfor i påtegningen.

§ 38. Regnskabsåret skal omfatte tolv måneder. Dog kan en pensionskasses første regnskabsperiode og ved omlægning af regnskabsperioden en senere periode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.

§ 38. Regnskabsåret skal omfatte tolv måneder. Dog kan en pensionskasses første regnskabsperiode - og ved omlægning af regnskabsperioden en senere periode - omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.

§ 38. Regnskabsåret skal omfatte tolv måneder. Dog kan en pensionskasses første regnskabsperiode og ved omlægning af regnskabsperioden en senere periode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.

§ 39. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af pensionskassens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt resultatet.

Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter i henhold til loven ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.

Stk. 4. Hvis anvendelsen af en bestemmelse i dette kapitel eller en forskrift i henhold til § 42 i særlige tilfælde vil medføre, at årsregnskabet kommer til at stride mod kravet i stk. 2, skal den fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal anføres i noterne og behørigt begrundes med oplysning om, hvilken indvirkning fravigelsen har på pensionskassens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt resultatet.

§ 39. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af pensionskassens aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet.

Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter i henhold til loven ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.

Stk. 4. Hvis anvendelsen af en bestemmelse i dette kapitel eller en forskrift i henhold til § 42 i særlige tilfælde vil medføre, at årsregnskabet kommer til at stride mod kravet i stk. 2, skal den fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal anføres i noterne og behørigt begrundes med oplysning om, hvilken indvirkning fravigelsen har på pensionskassens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt resultatet.

§ 39. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af pensionskassens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt resultatet.

Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter i henhold til loven ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.

Stk. 4. Hvis anvendelsen af en bestemmelse i dette kapitel eller en forskrift i henhold til § 42 i særlige tilfælde vil medføre, at årsregnskabet kommer til at stride mod kravet i stk. 2, skal den fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal anføres i noterne og behørigt begrundes med oplysning om, hvilken indvirkning fravigelsen har på pensionskassens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt resultatet.

§ 40. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller pensionskassens vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling på en generalforsamling.

§ 40. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller pensionskassens vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling på en generalforsamling.

§ 40. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller pensionskassens vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling på en generalforsamling.

§ 41. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper

1. Pensionskassen formodes at fortsætte sin virksomhed.

2. Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste.

3. Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således

a) at kun det overskud, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages,

b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og

c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller overskud.

4. Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.

5. Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.

6. Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter stk. 1, nr. 3, litra a, fraviges for at tage hensyn til værdiforøgelsen på bestemte aktiver, gældsposter og hensættelser.

Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan desuden fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på pensionskassens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling og resultatet.

§ 41. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper

1. Pensionskassen formodes at fortsætte sin virksomhed.

2. Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste.

3. Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således

a) at kun det overskud, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages,

b)at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og

c)at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller overskud.

4. Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.

5. Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.

6. Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter stk. 1, nr. 3, litra a, fraviges for at tage hensyn til værdiforøgelsen på bestemte aktiver, gældsposter og hensættelser.

Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan desuden fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på pensionskassens aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet.

§ 41. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper

1. Pensionskassen formodes at fortsætte sin virksomhed.

2. Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste.

3. Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således

a) at kun det overskud, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages,

b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og

c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller overskud.

4. Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.

5. Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.

6. Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter stk. 1, nr. 3, litra a, fraviges for at tage hensyn til værdiforøgelsen på bestemte aktiver, gældsposter og hensættelser.

Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan desuden fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på pensionskassens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling og resultatet.

§ 42. Årsregnskabet skal i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med regler fastsat af Finanstilsynet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af pensionshensættelserne.

§ 42. Årsregnskabet skal i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med regler fastsat af Finanstilsynet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af pensionshensættelserne.

§ 42. Årsregnskabet skal i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med regler fastsat af Finanstilsynet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af pensionshensættelserne.

§ 43. Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for udviklingen i pensionskassens økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.

Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning samt af pensionskassens forventede udvikling.

Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende anvendelse af pensionskassens overskud eller dækning af tab.

§ 43. Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for udviklingen i pensionskassens økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.

Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning samt af pensionskassens forventede udvikling.

Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende anvendelse af pensionskassens overskud eller dækning af tab.

§ 43. Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for udviklingen i pensionskassens økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.

Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning samt af pensionskassens forventede udvikling.

Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende anvendelse af pensionskassens overskud eller dækning af tab.

§ 44. Senest 10 dage efter regnskabets endelige vedtagelse og godkendelse indsendes til Finanstilsynet 2 eksemplarer af det af generalforsamlingen godkendte årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning med oplysning om, hvornår årsregnskabet er godkendt. Endvidere indsendes udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision. Er den vedtagne fordeling af overskud eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet eller årsberetningen, indsendes tillige en bekræftet afskrift af generalforsamlingsprotokollen, som viser denne fordeling eller dækning.

Stk. 2. Finanstilsynet videregiver det ene af de regnskaber, der er nævnt under stk. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i Statstidende. De modtagne årsregnskaber er offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 44. Senest 10 dage efter regnskabets endelige vedtagelse og godkendelse indsendes til Finanstilsynet 2 eksemplarer af det af generalforsamlingen godkendte årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning med oplysning om, hvornår årsregnskabet er godkendt. Endvidere indsendes udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision. Er den vedtagne fordeling af overskud eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet eller årsberetningen, indsendes tillige en bekræftet afskrift af generalforsamlingsprotokollen, som viser denne fordeling eller dækning.

Stk. 2. Finanstilsynet videregiver det ene af de regnskaber, der er nævnt under stk. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i Statstidende. De modtagne årsregnskaber er offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 44. Senest 10 dage efter regnskabets endelige vedtagelse og godkendelse indsendes til Finanstilsynet 2 eksemplarer af det af generalforsamlingen godkendte årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning med oplysning om, hvornår årsregnskabet er godkendt. Endvidere indsendes udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision. Er den vedtagne fordeling af overskud eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet eller årsberetningen, indsendes tillige en bekræftet afskrift af generalforsamlingsprotokollen, som viser denne fordeling eller dækning.

Stk. 2. Finanstilsynet videregiver det ene af de regnskaber, der er nævnt under stk. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i Statstidende. De modtagne årsregnskaber er offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 45. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse af pensionskassernes økonomiske stilling og ved udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 1, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af pensionskassens direktør, bestyrelse, revisorer eller aktuar.

Stk. 3. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 1 og stk. 2, indsendes efter regler fastsat af tilsynet.

§ 45. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse af pensionskassernes økonomiske stilling og ved udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 1, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af pensionskassens direktør, bestyrelse, revisorer eller aktuar.

Stk. 3. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 1, og stk. 2, indsendes efter regler fastsat af tilsynet.

§ 45. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse af pensionskassernes økonomiske stilling og ved udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 1, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af pensionskassens direktør, bestyrelse, revisorer eller aktuar.

Stk. 3. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 1 og stk. 2, indsendes efter regler fastsat af tilsynet.

§ 46. Midler svarende til mindst 60 pct. af pensionshensættelserne skal være anbragt på følgende måde

1) i fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant,

2) i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,

3) som indestående i danske pengeinstitutter,

4) i lån sikret ved tinglyst panteret i beboelses- eller kontorejendomme eller ejendomme, hvis værdi i øvrigt er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse, dog ikke ud over to tredjedele af ejendomsværdien ifølge den senest foretagne offentlige vurdering,

5) i fast ejendom, som pensionskassen ejer, og som er af samme art som nævnt under nr. 4, eller

6) i lån mod sikkerhed, som må anses for lige så betryggende som de under nr. 4 nævnte, og i værdipapirer, som efter den sikkerhed, de frembyder, kan stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt under nr. 1-3 og 5.

Stk. 2. De begrænsninger for midlernes anbringelse, der er fastsat i stk. 1, kan fraviges af Finanstilsynet.

§ 46. Midler svarende til mindst 75 pct. af pensionshensættelserne skal være anbragt på følgende måde

1) i fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant,

2) i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,

3) som indestående i danske pengeinstitutter,

4) i lån sikret ved tinglyst panteret i beboelses- eller kontorejendomme eller ejendomme, hvis værdi i øvrigt er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse, dog ikke ud over to trediedele af ejendomsværdien ifølge den senest foretagne offentlige vurdering,

5) i fast ejendom, som pensionskassen ejer, og som er af samme art som nævnt under nr. 4, eller

6) i lån mod sikkerhed, som må anses for lige så betryggende som de under nr. 4 nævnte, og i værdipapirer, som efter den sikkerhed, de frembyder, kan stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt under nr. 1-3 og 5.

Stk. 2. De begrænsninger for midlernes anbringelse, der er fastsat i stk. 1, kan fraviges af Finanstilsynet.

§ 46. Midler svarende til mindst 60 pct. af pensionshensættelserne skal være anbragt på følgende måde

1) i fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant,

2) i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,

3) som indestående i danske pengeinstitutter,

4) i lån sikret ved tinglyst panteret i beboelses- eller kontorejendomme eller ejendomme, hvis værdi i øvrigt er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse, dog ikke ud over to tredjedele af ejendomsværdien ifølge den senest foretagne offentlige vurdering,

5) i fast ejendom, som pensionskassen ejer, og som er af samme art som nævnt under nr. 4, eller

6) i lån mod sikkerhed, som må anses for lige så betryggende som de under nr. 4 nævnte, og i værdipapirer, som efter den sikkerhed, de frembyder, kan stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt under nr. 1-3 og 5.

Stk. 2. De begrænsninger for midlernes anbringelse, der er fastsat i stk. 1, kan fraviges af Finanstilsynet.

§ 47. En pensionskasses samlede anbringelse af midler i en enkelt virksomhed i form af ejerkapital og lånekapital må ikke overstige 2 pct. af pensionskassens samlede passiver.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for en pensionskasses samlede anbringelse af midler hos virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at anbringelserne hos de pågældende udgør en samlet risiko for pensionskassen.

Stk. 3. Såfremt pensionskassen i forbindelse med sin normale drift har fået et tilgodehavende i den eller de virksomheder, pensionskassen er knyttet til, må dette ikke varigt overstige et beløb, som må anses for rimeligt i forhold til pensionskassens størrelse og virksomhedens art.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver efter § 46, stk. 1, eller på aktiver, der efter Finanstilsynets skøn frembyder en tilsvarende sikkerhed.

Stk. 5. For anbringelse af midler i kapitalformidlingsaktieselskaber finder reglen i stk. 1 alene anvendelse på midler svarende til pensionshensættelserne.

§ 47. En pensionskasses samlede anbringelse af midler i en enkelt virksomhed i form af ejerkapital og lånekapital må ikke overstige 2 pct. af pensionskassens samlede passiver.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for en pensionskasses samlede anbringelse af midler hos virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at anbringelserne hos de pågældende udgør en samlet risiko for pensionskassen.

Stk. 3. Såfremt pensionskassen i forbindelse med sin normale drift har fået et tilgodehavende i den eller de virksomheder, pensionskassen er knyttet til, må dette ikke varigt overstige et beløb, som må anses for rimeligt i forhold til pensionskassens størrelse og virksomhedens art.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver efter § 46, stk. 1, eller på aktiver, der efter Finanstilsynets skøn frembyder en tilsvarende sikkerhed.

Stk. 5. For anbringelse af midler i kapitalformidlingsaktieselskaber finder reglen i stk. 1 alene anvendelse på midler svarende til pensionshensættelserne.

§ 47. En pensionskasses samlede anbringelse af midler i en enkelt virksomhed i form af ejerkapital og lånekapital må ikke overstige 2 pct. af pensionskassens samlede passiver.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for en pensionskasses samlede anbringelse af midler hos virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at anbringelserne hos de pågældende udgør en samlet risiko for pensionskassen.

Stk. 3. Såfremt pensionskassen i forbindelse med sin normale drift har fået et tilgodehavende i den eller de virksomheder, pensionskassen er knyttet til, må dette ikke varigt overstige et beløb, som må anses for rimeligt i forhold til pensionskassens størrelse og virksomhedens art.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver efter § 46, stk. 1, eller på aktiver, der efter Finanstilsynets skøn frembyder en tilsvarende sikkerhed.

Stk. 5. For anbringelse af midler i kapitalformidlingsaktieselskaber finder reglen i stk. 1 alene anvendelse på midler svarende til pensionshensættelserne.

§ 48. Finanstilsynet fastsætter regler om midlernes placering med hensyn til kongruens og lokalisering i forhold til de valutaer og de lande, i hvilke pensionsforpligtelserne skal afvikles.

§ 48. Finanstilsynet fastsætter regler om midlernes placering med hensyn til kongruens og lokalisering i forhold til de valutaer og de lande, i hvilke pensionsforpligtelserne skal afvikles.

§ 48. Finanstilsynet fastsætter regler om midlernes placering med hensyn til kongruens og lokalisering i forhold til de valutaer og de lande, i hvilke pensionsforpligtelserne skal afvikles.

§ 49. En pensionskasse skal båndlægge aktiver til en bogført værdi svarende til de af aktuaren ved årsregnskabets slutning opgjorte pensionshensættelser. Ved båndlæggelsen anses aktiverne som givet i håndpant til sikkerhed for medlemmernes krav. Er de pågældende aktiver fondsaktiver registreret i Værdipapircentralen, skal en tilsvarende båndlæggelse med Finanstilsynet som berettiget registreres i Værdipapircentralen. Båndlæggelsen sker i overensstemmelse med de af Finanstilsynet fastsatte bestemmelser. Finanstilsynet kan bemyndige pensionskassens statsautoriserede eller registrerede revisor til at underskrive påtegninger om båndlæggelse på tilsynets vegne.

Stk. 2. Ønsker pensionskassen nogen del af pensionshensættelserne dækket af fast ejendom, der tilhører pensionskassen, båndlægges et tinglyst ejerpantebrev.

Stk. 3. Mindst 75 pct. af de båndlagte aktiver skal være aktiver efter § 46.

§ 49. En pensionskasse skal båndlægge aktiver til en bogført værdi svarende til de af aktuaren ved årsregnskabets slutning opgjorte pensionshensættelser. Ved båndlæggelsen anses aktiverne som givet i håndpant til sikkerhed for medlemmernes krav. Er de pågældende aktiver fondsaktiver registreret i Værdipapircentralen, skal en tilsvarende båndlæggelse med Finanstilsynet som berettiget registreres i Værdipapircentralen. Båndlæggelsen sker i overensstemmelse med de af Finanstilsynet fastsatte bestemmelser. Finanstilsynet kan bemyndige pensionskassens statsautoriserede eller registrerede revisor til at underskrive påtegninger om båndlæggelse på tilsynets vegne.

Stk. 2. Ønsker pensionskassen nogen del af pensionshensættelserne dækket af fast ejendom, der tilhører pensionskassen, båndlægges et tinglyst ejerpantebrev.

Stk. 3. Mindst 75 pct. af de båndlagte aktiver skal være aktiver efter § 46.

§ 49. En pensionskasse skal båndlægge aktiver til en bogført værdi svarende til de af aktuaren ved årsregnskabets slutning opgjorte pensionshensættelser. Ved båndlæggelsen anses aktiverne som givet i håndpant til sikkerhed for medlemmernes krav. Er de pågældende aktiver fondsaktiver registreret i Værdipapircentralen, skal en tilsvarende båndlæggelse med Finanstilsynet som berettiget registreres i Værdipapircentralen. Båndlæggelsen sker i overensstemmelse med de af Finanstilsynet fastsatte bestemmelser. Finanstilsynet kan bemyndige pensionskassens statsautoriserede eller registrerede revisor til at underskrive påtegninger om båndlæggelse på tilsynets vegne.

Stk. 2. Ønsker pensionskassen nogen del af pensionshensættelserne dækket af fast ejendom, der tilhører pensionskassen, båndlægges et tinglyst ejerpantebrev.

Stk. 3. Mindst 75 pct. af de båndlagte aktiver skal være aktiver efter § 46.

§ 50. Ved opgørelsen af, om aktiver båndlagt i overensstemmelse med § 46 svarer til pensionshensættelserne, kan medregnes tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer efter § 46, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 6, forudsat at værdipapirerne er båndlagt.

§ 50. Ved opgørelsen, af om aktiver båndlagt i overensstemmelse med § 46 svarer til pensionshensættelserne kan medregnes tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer efter § 46, stk. 1, nr. 1, 2, 4, og 6, forudsat værdipapirerne er båndlagt.

§ 50. Ved opgørelsen af, om aktiver båndlagt i overensstemmelse med § 46 svarer til pensionshensættelserne, kan medregnes tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer efter § 46, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 6, forudsat at værdipapirerne er båndlagt.

§ 51. Båndlæggelse i overensstemmelse med § 49 skal finde sted inden 3 måneder efter hvert regnskabsårs udgang. I løbet af regnskabsåret skal på samme måde og med 3 måneders frist foretages båndlæggelse til dækning af det beløb, hvormed pensionshensættelserne skønnes at være vokset i den forløbne del af regnskabsåret. Finanstilsynet kan dispensere fra fristen i 2. pkt.

§ 51. Båndlæggelse i overensstemmelse med § 49 skal finde sted inden 3 måneder efter hvert regnskabsårs udgang. I løbet af regnskabsåret skal på samme måde og med 3 måneders frist foretages båndlæggelse til dækning af det beløb, hvormed pensionshensættelserne skønnes at være vokset i den forløbne del af regnskabsåret. Finanstilsynet kan dispensere fra fristen i 2. pkt.

§ 51. Båndlæggelse i overensstemmelse med § 49 skal finde sted inden 3 måneder efter hvert regnskabsårs udgang. I løbet af regnskabsåret skal på samme måde og med 3 måneders frist foretages båndlæggelse til dækning af det beløb, hvormed pensionshensættelserne skønnes at være vokset i den forløbne del af regnskabsåret. Finanstilsynet kan dispensere fra fristen i 2. pkt.

§ 52. Årsregnskabet skal revideres af en eller flere revisorer valgt af generalforsamlingen i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Mindst een af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret.

§ 52. Årsregnskabet skal revideres af en eller flere revisorer, valgt af generalforsamlingen i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Mindst een af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret.

§ 52. Årsregnskabet skal revideres af en eller flere revisorer valgt af generalforsamlingen i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Mindst een af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret.

§ 53. § 179, stk. 1, § 180, stk. 1, 3 og 4, §§ 181-183, § 184, stk. 1 og 4, og §§ 186-191 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse. § 185 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse på forholdet mellem pensionskasserne og den eller de virksomheder, de er knyttede til.

Stk. 2. Finanstilsynets udnævnelse af revisor og skifterettens udpegning af granskningsmænd forudsætter, at forslaget herom har opnået tilslutning fra mindst henholdsvis 10 pct. og 25 pct. af samtlige stemmeberettigede medlemmer.

§ 53. § 179, stk. 1, § 180, stk. 1, 3 og 4, §§ 181-183, § 184, stk. 1 og 4, og §§ 186-191 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse. § 185 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse på forholdet mellem pensionskasserne og den eller de virksomheder, de er knyttede til.

Stk. 2. Finanstilsynets udnævnelse af revisor og skifterettens udpegning af granskningsmænd forudsætter, at forslaget herom har opnået tilslutning fra mindst henholdsvis 10 pct. og 25 pct. af samtlige stemmeberettigede medlemmer.

§ 53. § 179, stk. 1, § 180, stk. 1, 3 og 4, §§ 181-183, § 184, stk. 1 og 4, og §§ 186-191 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse. § 185 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse på forholdet mellem pensionskasserne og den eller de virksomheder, de er knyttede til.

Stk. 2. Finanstilsynets udnævnelse af revisor og skifterettens udpegning af granskningsmænd forudsætter, at forslaget herom har opnået tilslutning fra mindst henholdsvis 10 pct. og 25 pct. af samtlige stemmeberettigede medlemmer.

§ 54. En pensionskasses beslutning om hel eller delvis overførsel af pensionstilsagnene til et forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er knyttet til virksomheder inden for samme koncern, skal opfylde forskrifterne i § 35, stk. 1.

Stk. 2. Hvis der ved overførslen foretages ændringer i pensionstilsagnene, herunder forandring af bonusregler, skal disse ændringer forelægges Finanstilsynet til godkendelse.

Stk. 3. Forinden Finanstilsynet giver tilladelse, skal pensionskassen til hvert enkelt medlem og andre pensionsberettigede, der omfattes af overførslen, fremsende en af tilsynet godkendt redegørelse for den påtænkte overførsel. Redegørelsen skal beskrive overførslen og dens konsekvenser for medlemmerne og skal opfordre medlemmerne til at meddele tilsynet indvendinger imod overførslen inden en fastsat frist.

Stk. 4. Efter udløbet af den i stk. 3 omhandlede frist træffer Finanstilsynet beslutning om, hvorvidt pensionstilsagnene kan overføres i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overførslen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve pensionsaftalen.

Stk. 5. Såfremt der sker overførsel af samtlige pensionskassens aktiver og passiver til et forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er knyttet til virksomheder inden for samme koncern, foretager Finanstilsynet af egen drift anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om pensionskassens opløsning.

§ 54. En pensionskasses beslutning om hel eller delvis overførsel af pensionstilsagnene til et forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er knyttet til virksomheder inden for samme koncern, skal opfylde forskrifterne i § 35, stk. 1.

Stk. 2. Hvis der ved overførslen foretages ændringer i pensionstilsagnene, herunder forandring af bonusregler, skal disse ændringer forelægges Finanstilsynet til godkendelse.

Stk. 3. Forinden Finanstilsynet giver tilladelse, skal pensionskassen til hvert enkelt medlem og andre pensionsberettigede, der omfattes af overførslen, fremsende en af tilsynet godkendt redegørelse for den påtænkte overførsel. Redegørelsen skal beskrive overførslen og dens konsekvenser for medlemmerne og skal opfordre medlemmerne til at meddele tilsynet indvendinger imod overførslen inden en fastsat frist.

Stk. 4. Efter udløbet af den i stk. 3 omhandlede frist træffer Finanstilsynet beslutning om, hvorvidt pensionstilsagnene kan overføres i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overførslen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve pensionsaftalen.

Stk. 5. Såfremt der sker overførsel af samtlige pensionskassens aktiver og passiver til et forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er knyttet til virksomheder inden for samme koncern, foretager Finanstilsynet af egen drift anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om pensionskassens opløsning.

§ 54. En pensionskasses beslutning om hel eller delvis overførsel af pensionstilsagnene til et forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er knyttet til virksomheder inden for samme koncern, skal opfylde forskrifterne i § 35, stk. 1.

Stk. 2. Hvis der ved overførslen foretages ændringer i pensionstilsagnene, herunder forandring af bonusregler, skal disse ændringer forelægges Finanstilsynet til godkendelse.

Stk. 3. Forinden Finanstilsynet giver tilladelse, skal pensionskassen til hvert enkelt medlem og andre pensionsberettigede, der omfattes af overførslen, fremsende en af tilsynet godkendt redegørelse for den påtænkte overførsel. Redegørelsen skal beskrive overførslen og dens konsekvenser for medlemmerne og skal opfordre medlemmerne til at meddele tilsynet indvendinger imod overførslen inden en fastsat frist.

Stk. 4. Efter udløbet af den i stk. 3 omhandlede frist træffer Finanstilsynet beslutning om, hvorvidt pensionstilsagnene kan overføres i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overførslen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve pensionsaftalen.

Stk. 5. Såfremt der sker overførsel af samtlige pensionskassens aktiver og passiver til et forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er knyttet til virksomheder inden for samme koncern, foretager Finanstilsynet af egen drift anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om pensionskassens opløsning.

§ 55. Er en pensionskasses basiskapital ikke tilstrækkelig, skal Finanstilsynet pålægge pensionskassen at udarbejde en plan for genoprettelse af dens økonomiske stilling. Planen skal tilsigte en genoprettelse af den økonomiske stilling over et kortere tidsrum, der fastsættes af Finanstilsynet. Pensionskassen skal forelægge planen for Finanstilsynet til bedømmelse af, om planen indeholder de foranstaltninger, som skønnes nødvendige.

§ 55 Er en pensionskasses basiskapital ikke tilstrækkelig, skal Finanstilsynet pålægge pensionskassen at udarbejde en plan for genoprettelse af dens økonomiske stilling. Planen skal tilsigte en genoprettelse af den økonomiske stilling over et kortere tidsrum, der fastsættes af Finanstilsynet. Pensionskassen skal forelægge planen for Finanstilsynet til bedømmelse af, om planen indeholder de foranstaltninger, som skønnes nødvendige.

§ 55. Er en pensionskasses basiskapital ikke tilstrækkelig, skal Finanstilsynet pålægge pensionskassen at udarbejde en plan for genoprettelse af dens økonomiske stilling. Planen skal tilsigte en genoprettelse af den økonomiske stilling over et kortere tidsrum, der fastsættes af Finanstilsynet. Pensionskassen skal forelægge planen for Finanstilsynet til bedømmelse af, om planen indeholder de foranstaltninger, som skønnes nødvendige.

§ 56. Såfremt Finanstilsynet ikke finder den i § 55 nævnte plan betryggende, eller såfremt der er sket en forringelse af pensionskassens økonomiske stilling i forhold til planen, skal Finanstilsynet pålægge pensionskassen inden en af tilsynet fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som tilsynet skønner nødvendige.

Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere meddele en pensionskasse pålæg, såfremt

1) pensionskassen ikke overholder denne lov og de i medfør af loven udstedte forskrifter,

2) pensionskassen ikke overholder sine vedtægter eller det for sin virksomhed gældende grundlag,

3) Finanstilsynet ikke finder det i nr. 2 nævnte grundlag eller den måde, hvorpå pensionskassens midler er anbragt, betryggende, eller

4) såfremt der i pensionskassen konstateres manglende dækning.

Stk. 3. Pålæg om nedsættelse af pensionsydelser kan alene meddeles, såfremt mulighederne for en genoprettelse af pensionskassens økonomiske stilling på anden måde er udtømte.

§ 56. Såfremt Finanstilsynet ikke finder den i § 55 nævnte plan betryggende, eller såfremt der er sket en forringelse af pensionskassens økonomiske stilling i forhold til planen, skal Finanstilsynet pålægge pensionskassen inden en af tilsynet fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som tilsynet skønner nødvendige.

Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere meddele en pensionskasse pålæg, såfremt

1) pensionskassen ikke overholder denne lov og de i medfør af loven udstedte forskrifter,

2) pensionskassen ikke overholder sine vedtægter eller det for sin virksomhed gældende grundlag,

3) Finanstilsynet ikke finder det i nr. 2 nævnte grundlag eller den måde, hvorpå pensionskassens midler er anbragt, betryggende, eller

4) såfremt der i pensionskassen konstateres manglende dækning.

Stk. 3. Pålæg om nedsættelse af pensionsydelser kan alene meddeles, såfremt mulighederne for en genoprettelse af pensionskassens økonomiske stilling på anden måde er udtømte.

§ 56. Såfremt Finanstilsynet ikke finder den i § 55 nævnte plan betryggende, eller såfremt der er sket en forringelse af pensionskassens økonomiske stilling i forhold til planen, skal Finanstilsynet pålægge pensionskassen inden en af tilsynet fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som tilsynet skønner nødvendige.

Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere meddele en pensionskasse pålæg, såfremt

1) pensionskassen ikke overholder denne lov og de i medfør af loven udstedte forskrifter,

2) pensionskassen ikke overholder sine vedtægter eller det for sin virksomhed gældende grundlag,

3) Finanstilsynet ikke finder det i nr. 2 nævnte grundlag eller den måde, hvorpå pensionskassens midler er anbragt, betryggende, eller

4) såfremt der i pensionskassen konstateres manglende dækning.

Stk. 3. Pålæg om nedsættelse af pensionsydelser kan alene meddeles, såfremt mulighederne for en genoprettelse af pensionskassens økonomiske stilling på anden måde er udtømte.

§ 57. Finanstilsynet kan tilbagekalde pensionskassens koncession, såfremt pensionskassen ikke inden for de af Finanstilsynet fastsatte frister har efterkommet et pålæg efter § 56.

§ 57 Finanstilsynet kan tilbagekalde pensionskassens koncession, såfremt pensionskassen ikke inden for de af Finanstilsynet fastsatte frister har efterkommet et pålæg efter § 56.

§ 57. Finanstilsynet kan tilbagekalde pensionskassens koncession, såfremt pensionskassen ikke inden for de af Finanstilsynet fastsatte frister har efterkommet et pålæg efter § 56.

§ 58. En pensionskasse skal opløses, såfremt

1) den ikke har nogen bestyrelse eller aktuar og dette ikke afhjælpes inden en af Finanstilsynet fastsat frist,

2) pensionskassens medlemstal bliver mindre end 50, jf. § 7,

3) en så stor del af medlemskredsen forlader pensionskassen i forbindelse med et frasalg af en del af virksomheden, at det vil bringe de resterende medlemmers rettigheder ifølge vedtægter og regulativ i fare,

4) den til pensionskassen knyttede virksomhed nedlægges i sin helhed,

5) pensionskassens forpligtelser er fuldt indfriede eller

6) pensionskassens koncession tilbagekaldes.

§ 58 En pensionskasse skal opløses såfremt

1) den ikke har nogen bestyrelse eller aktuar, og dette ikke afhjælpes inden en af Finanstilsynet fastsat frist,

2) pensionskassens medlemstal bliver mindre end 50, jf. § 7

3) en så stor del af medlemskredsen forlader pensionskassen i forbindelse med et frasalg af en del af virksomheden, at det vil bringe de resterende medlemmers rettigheder ifølge vedtægter og regulativ i fare,

4) den til pensionskassen knyttede virksomhed nedlægges i sin helhed,

5) pensionskassens forpligtelser er fuldt indfriede, eller

6) pensionskassens koncession tilbagekaldes.

§ 58 beskriver de tilfælde, hvor en pensionskasse skal opløses. Såfremt opløsningen ikke finder sted, kan Finanstilsynet træffe beslutning om pensionskassens opløsning, jf. § 60, nr. 3.

Bestemmelsen i § 58, nr. 1 , svarer til § 19, stk. 1, i den gældende pensionskasselov med tilføjelse af ordet »aktuar«.

For så vidt angår bestemmelsen i § 58, nr. 2 henvises til bemærkningerne til § 7.

Såfremt der sker et salg af en del af virksomheden, vil også en del af medlemmerne forlade virksomheden og dermed pensionskassen. Der skal da efter nr. 3 foretages en bedømmelse af, hvorvidt det vil være uforsvarligt over for de resterende medlemmer at bevare pensionskassen. Ved bedømmelsen af om en pensionskasse skal opløses i sin helhed, eller om den udtrædende del af pensionskassernes medlemmer blot tillægges udtrædelsesgodtgørelse, har man efter gældende lov ofte taget hensyn til, at udtrædelsesgodtgørelsen som hovedregel ikke tillagde medlemmerne nogen del af det i pensionskassen oparbejdede overskud i modsætning til opløsningssituationen.

Såfremt lovforslagets regler om beregning af udtrædelsesgodtgørelse gennemføres, hvorefter også de udtrædende medlemmer får del i pensionskassens oparbejdede overskud, vil det have mindre betydning for de udtrædende medlemmer, om pensionskassen besluttes opløst eller bevaret i reduceret størrelse med udbetaling af en udtrædelsesgodtgørelse til følge. Efter lovforslaget skal det sikres, at også de tilbageværende medlemmers tarv tilgodeses. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 11, stk. 1, nr. 14.

Bestemmelserne i nr. 4 og 5 sikrer, at der ikke vil forekomme »tomme« pensionskasser. Endelig sikrer bestemmelsen i nr. 6, at selskaber uden koncession opløses.

§ 58 skal sammenholdes med bestemmelsen i § 59, der giver Finanstilsynet mulighed for i tilfælde af lovpligtig opløsning at varetage medlemmernes interesser, fx ved at tage bestanden af pensionstilsagn under administration. Finanstilsynet kan endvidere træffe beslutning om, at der skal ske udlodning af pensionskassens formue til medlemmerne. Denne beslutning kan også træffes efter en periode, hvor pensionstilsagnene har været under administration. Dette skyldes, at administrationssystemet efter lov om forsikringsvirksomhed ikke indeholder en hjemmel til opløsning af pensionskassen med udbetaling til hver enkelt, men forudsætter nydannelse af et forsikringsselskab, overdragelse af bestanden eller fortsat administration. Da der kan forekomme situationer, hvor midlerne er så ringe, at det kan være vanskeligt på trods af nedsættelse af ydelserne at overdrage bestanden, vil det i sådanne tilfælde være hensigtsmæssigt eventuelt at kunne udlodde midlerne til medlemmerne.

§ 58. En pensionskasse skal opløses, såfremt

1) den ikke har nogen bestyrelse eller aktuar og dette ikke afhjælpes inden en af Finanstilsynet fastsat frist,

2) pensionskassens medlemstal bliver mindre end 50, jf. § 7,

3) en så stor del af medlemskredsen forlader pensionskassen i forbindelse med et frasalg af en del af virksomheden, at det vil bringe de resterende medlemmers rettigheder ifølge vedtægter og regulativ i fare,

4) den til pensionskassen knyttede virksomhed nedlægges i sin helhed,

5) pensionskassens forpligtelser er fuldt indfriede eller

6) pensionskassens koncession tilbagekaldes.

§ 59. Skal en pensionskasse opløses efter § 58, kan Finanstilsynet træffe beslutning om, at bestanden af pensionstilsagn skal søges overdraget til et forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er knyttet til virksomheder inden for samme koncern, eller at bestanden af pensionstilsagn skal tages under administration, eller at der skal ske udlodning af pensionskassens formue.

Stk. 2. Kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed om administration af en livsforsikringsbestand finder tilsvarende anvendelse på en bestand af pensionstilsagn.

§ 59 Skal en pensionskasse opløses efter § 58, kan Finanstilsynet træffe beslutning om, at bestanden af pensionstilsagn skal søges overdraget til et forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er knyttet til virksomheder inden for samme koncern, eller at bestanden af pensionstilsagn skal tages under administration, eller at der skal ske udlodning af pensionskassens formue.

Stk. 2. Kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed om administration af en livsforsikringsbestand finder tilsvarende anvendelse på en bestand af pensionstilsagn.

§ 59, stk. 2 giver Finanstilsynet samme beføjelser ved administration af en bestand af pensionstilsagn som kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed om administration af en livsforsikringsbestand.

Til § 60

Bestemmelsen angiver, hvem der kan træffe beslutning om opløsning af en solvent pensionskasse. Bestemmelsen angår såvel frivillig som tvungen opløsning. Er pensionskassen derimod insolvent finder § 64 anvendelse.

Begrundelsen for, at der i nr. 2 , kræves ensstemmighed i en opløsningssituation, er, at det kan medføre vanskeligheder for det enkelte medlem at opnå et pensionstilsagn i et livsforsikringsselskab af samme værdi som i pensionskassen. Medlemmer har på opløsningstidspunktet en højere alder end ved optagelsen i pensionskassen, og kan f.eks. på grund af ændringer i helbredsforhold ikke på opløsningstidspunktet tegne en pensionsforsikring i et selskab til normal præmie.

Ved en overdragelsessituation, skal samtlige medlemmers pensionsrettigheder genetableres på uændrede vilkår i et livsforsikringsselskab under forudsætning af, at pensionskassens realiserede formue er tilstrækkelig.

Derfor kræves efter nr. 2 , at ingen medlemmer modsætter sig beslutningen om opløsning, der i øvrigt skal opfylde forskrifterne i § 35, stk. 1.

Til §§ 61 og 62

Bestemmelserne om den formelle fremgangsmåde ved opløsning af en pensionskasse svarer i det væsentligste til bestemmelserne i §§ 168-170 i lov om forsikringsvirksomhed om opløsning af tværgående pensionskasser.

I § 62, stk. 2 bestemmes det, at likvidatorerne træder i bestyrelsens og direktionens sted, og at lovens bestemmelser om bestyrelsen med de fornødne tillempninger finder anvendelse på likvidastorerne. I stk. 3 fastsættes det, at likvidator til enhver tid kan afsættes af den, der har besluttet udnævnelsen, d.v.s. også af Finanstilsynet.

Til § 63

Som det er anført i forslaget til § 11 skal vedtægterne indeholde forskrifter for, hvorledes der skal forholdes i tilfælde af opløsning. § 63 supplerer disse regler ved at foreskrive, at der altid skal godkendes en delingsplan, før der foretages en deling af en pensionskasses formue.

Den gældende pensionskasselov indeholder ikke anvisninger på, hvilke kriterier der skal lægges til grund for godkendelse af en delingsplan. Der har dog dannet sig en praksis, hvorefter alment gældende aktuarmæssige beregningsprincipper er blevet anvendt. De meget store forskelle mellem pensionskasserne bevirker, at en delingsplan skal udarbejdes for hver enkelt kasse.

Som nævnt i bemærkningerne til § 11 skal vedtægterne endvidere i fremtiden indeholde retningslinier, for efter hvilke principper delingsplanen skal udarbejdes. I almindelighed vil en fordelingsnøgle kunne tage udgangspunktet i den udtrædelsesgodtgørelse, der tilkommer det enkelte medlem. Udtrædelsesgodtgørelsen skal i fremtiden beregnes ud fra det fuldt regulerede pensionstilsagn og det pensionsbidrag, der matcher dette, jf. bemærkningerne til §§ 12 og 17.

Tilsvarende vil udgangspunktet for pensionisterne kunne tages i den pensionistgodtgørelse (præmiereserve), der kan beregnes på det godkendte beregningsgrundlag i analogi med reglerne om beregning af udtrædelsesgodtgørelse.

Delingsplanen skal i øvrigt indeholde bestemmelser om, hvorledes et eventuelt overskud skal fordeles. Et overskud kan være fremkommet ved, at der er beregnet for høje løbende ordinære bidrag til pensionskassens drift i forhold til de lovede pensionstilsagn, men kan f.eks. også hidrøre fra virksomhedens ekstraordinære bidrag eller særligt høje indtægter. Delingsplanen må indeholde regler, der tilsigter en rimelig fordeling af således konstaterede overskud.

Såfremt der ikke i vedtægterne er optaget særlige hjemfaldsbestemmelser, skal pensionskassens samlede formue fordeles mellem såvel aktive som pensionerede medlemmer, efter den således fastsatte fordelingsnøgle, således at der tilsigtes bevarelse af størrelsen af den berettigedes pensionsydelse og formueandel.

Det følger heraf, at et eventuelt konstateret underskud, der ikke dækkes ind af den til pensionskassen knyttede virksomhed i følge enten en vedtægtsmæssig forpligtelse hertil, eller af egen drift, må fordeles på samtlige berettigede ved en reduktion i de enkelte medlemmers pension og pensionisttilsagn.

Såfremt vedtægterne ikke indeholder regler herom, er formodningen for, at formueandelen for aktive og pensionerede medlemmer reduceres proportionelt.

Der er intet til hinder for, at der i vedtægterne i tilsagnskasser indføres hjemfaldsbestemmelser, således at der ved opløsning af pensionskassen kan ske tilbageførelse af et eventuelt overskud i pensionskassen til virksomheden. Sådanne bestemmelser findes i flere eksisterende tilsagnskassers vedtægter. Der er endvidere intet til hinder for, at der i vedtægterne fastsættes en løbende hjemfaldsret, men denne kan kun have form af, at virksomhedens bidrag i en periode kan nedsættes i forhold til det beregnede bidrag. Der kan ikke være tale om, at virksomheden løbende kan trække midler ud af pensionskassen.

Sådanne bestemmelser skal i opløsningssituationen respekteres, men der kan først blive tale om tilbageførelse, når der er sikkerhed for, at medlemmernes krav opfyldes fuldstændigt, herunder f.eks. at der afsættes særlige midler til personer med forringet helbred.

Til § 64

Bestemmelserne om den formelle fremgangsmåde ved en pensionskasses konkurs svarer i det væsentligste til bestemmelserne i §§ 176-177 i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 4-6 foreskriver, at såfremt en pensionskasse erklæres konkurs, skal de midler, der er båndlagt til dækning af pensionshensættelerne og basiskapitalen overgives til Finanstilsynet, der udnævner en likvidator til at forestå delingen af disse midler. Der etableres derved et særligt bo med medlemmerne som de eneste interessenter. Dette bo foretager på samtlige medlemmers vegne anmeldelse i konkursboet, såfremt de beregnede pensionshensættelser ikke modsvares af de midler, der er båndlagt. Kapitel 15 om administration af en livsforsikringsbestand i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse på administration af en bestand af pensionstilsagn.

Til kapitel 9

Tilsyn

Bestemmelserne i dette kapitel opretholder den hidtidige ordning, hvorefter Finanstilsynet forestår tilsynet med firmapensionskasser. Bestemmelserne i kapitel 9 suppleres af reglerne i lov om forsikringsvirksomhed kapitel 26, der indeholder forskrifter om Finanstilsynets organisation, tavshedspligt m.v.

Til § 65

Bestemmelsen svarer til § 237, 1.pkt., i lov om forsikringsvirksomhed.

Til § 66

Bestemmelsen svarer til § 240, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed.

Til § 67

Bestemmelsen foreskriver, at de pensionskasser, der er omfattet af denne lov, som det allerede er tilfældet i dag, skal pålignes et bidrag til dækning af udgifterne ved tilsynet. De nærmere regler om beregningen af bidragets størrelse er indeholdt i § 242 i lov om forsikringsvirksomhed.

De samlede udgifter forbundet med tilsynets virksomhed fordeles på de selskaber og de pensionskasser, der er under tilsyn, med indtjeningen (renter og præmieindtægter/medlemsbidrag) som fordelingsnøgle, dog er der fastsat et mindstebidrag på kr. 1000 kr. årligt.

Til § 68

Forsikringsvirksomhedsloven indeholder i §§ 243-246 forskrifter i relation til forsikringsselskabers og tværgående pensionskassers registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og offentliggørelse i Statstidende m.v. Lovforslagets § 18 foreskriver, at også firmapensionskasser skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Selv om registreringsproceduren for firmapensionskasser er forenklet i forhold til, hvad der gælder for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, vil der formelt være behov for fastsættelse af tilsvarende regler om registreringens gennemførelse og om afgifter i forbindelse med udskrifter af registeret m.v. Disse forskrifter vil af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blive fastsat i medfør af § 68.

Stk. 2. om offentliggørelse svarer til den formulering af § 246 a i lov om forsikringsvirksomhed, der er foreslået ved § 5 i lovforslag nr. 119, der er fremsat den 23. november 1988.

Til § 69

Bestemmelsen, der er formuleret i overensstemmelse med det samtidigt fremsatte forslag til en ændring af § 241 i lov om forsikringsvirksomhed, svarer med visse ændringer indholdsmæssigt til den nugældende pensionskasselovs § 23.

Til § 70

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 22, idet der dog er taget højde for den registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som foreslås indført.

Til kapitel 10

Straffebestemmelser m.v.

Til § 71

Bestemmelsen i stk. 1 hjemler straf for overtrædelse af en række af lovforslagets bestemmelser. Det drejer sig om overtrædelse af

- § 4 om navn

- § 10, stk. 1, om koncessionskrav,

- § 15 og § 16, stk. 1 om registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

- § 20, stk. 4 og 5, om anmeldelse af ændringer,

- § 24 om forsvarlig ledelse,

- § 26 om aktuaren,

- § 29 om inhabilitet,

- § 32, stk. 1, 2. pkt., regnskabsaflæggelse,

- § 37, stk. 1, §§ 38-39, § 41, stk. 1 og 3 samt § 43 om årsregnskaber,

- § 54, stk. 1-3 om overførselsplaner,

- § 55, 3. pkt., genoprettelsesplaner,

- § 62, stk. 1, 2.pkt., anmeldelse af likvidation,

- § 62, stk. 4 om tilføjelsen »i likvidation« til pensionskassens navn,

- § 63 deling af pensionskassens formue,

- § 64, stk. 1, 2. pkt. om tilføjelsen »under konkurs« til pensionskassens navn.

Endvidere straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 20, stk. 2, 1. pkt.

Desuden straffes overtrædelse af de i § 53, stk. 1 nævnte bestemmelser i samme omfang, som disse er strafbelagt efter § 260, i lov om forsikringsvirksomhed.

Ifølge stk. 2 , der svarer til § 258, stk. 1 og 2, i lov om forsikringsvirksomhed straffes den, der enten ubeføjet røber forhold, hvorom vedkommende har fået kendskab, eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger.

I stk. 3 er det foreslået, at manglende efterlevelse af de påbud, som tilsynet kan give ifølge § 56, stk. 1 og 2 eller § 66, ligeledes skal kunne straffes.

I følge stk. 4 kan juridiske personer, herunder kommuner og kommunale fællesskaber som sådan pålægges bødeansvar.

Stk. 5 giver mulighed for at fastsætte straffebestemmelser i de forskrifter, der udstedes i medfør af loven.

Til § 72

Bestemmelsen tillægger Finanstilsynet ret til at pålægge tvangsbøder. Tvangsbøder kan efter § 72 anvendes i alle tilfælde, hvor der er tale om undladelse af opfyldelse af de pligter, der følger af loven, eller som pålægges i medfør af loven.

Til kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Som nævnt i bemærkningerne til § 17 vil forslaget indebære betydelige krav om reserveforøgelse i en række pensionskasser. Hertil kommer, at forskrifterne i § 10 om, at pensionskasser skal have en basiskapital svarende til solvensmargenen, indebærer krav om yderligere konsolidering.

Denne reserveopbygning må nødvendigvis strække sig over en årrække. Selv om spørgsmålet om forøgelsen af de tekniske reserver vil være særlig aktuelt i forbindelse med gennemførelsen af lovforslaget, vil det tilsvarende spørgsmål også kunne opstå på et senere tidspunkt, såfremt en pensionskasses grundlag for præmiereservens beregning ændres, således at pensionskassen forpligtes til at beregne en højere præmiereserve end hidtil for ældre pensionstilsagn.

Man har desuden foreslået, at der i § 20, stk. 3, indsættes en permanent regel om, inden for hvilket tidsrum forhøjelsen af præmiereserven skal foretages. Man foreslår, at fristen fastsættes som maksimum til 15 år, således at tilsynet i det enkelte tilfælde kan fastsætte en frist, der er kortere.

Med denne permanente bestemmelse kan de øvrige overgangsregler forenkles væsentligt.

Til § 73

Bestemmelsen sætter loven i kraft den 1. januar 1990 og foreskriver, at den nugældende pensionskasselov samtidig ophæves.

Reglerne i den nugældende lov skal dog som hovedregel anvendes på eksisterende pensionskasser, i tiden indtil disse opnår koncession i medfør af de nye regler, jf. bestemmelsen i § 74.

Den praktiske betydning af ikrafttrædelsesdatoen den 1. januar 1990 er herefter i det væsentligste, at pensionskasser, der påbegynder deres virksomhed efter dette tidspunkt, fra starten fuldt ud skal opfylde lovens forskrifter.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til § 276 i lov om forsikringsvirksomhed. Da det Færøske Hjemmestyre har overtaget »stedlig forsikringsvirksomhed« som færøsk særanliggende, vil det alene være nødvendigt at kunne sætte loven i kraft for Grønland.

Til § 74

Bestemmelsen foreskriver, at eksisterende pensionskasser, der har været under tilsyn efter den gældende pensionskasselov, inden 3 år efter lovens ikrafttræden skal have fået koncession. Da den enkelte pensionskasses vedtægter og regulativ samt økonomiske og tekniske grundlag skal være godkendt efter denne lovs regler, forinden der kan meddeles koncession, vil overgangen til de nye regler medføre en arbejdsmæssig belastning ikke kun for administrationen i de enkelte pensionskasser, men også for Finanstilsynet. Det er derfor foreslået, at tilsynet kan forlænge 3-års fristen. Tilsynet vil være forpligtet til at meddele en sådan forlængelse, såfremt en eventuel forestående overskridelse af fristen i det væsentligste beror på kapacitetsproblemer i tilsynet.

Pensionskasser, der ikke inden fristens udløb kan opfylde de krav, der følger af loven, må opløses.

Den procedure, der er indeholdt i kapitel 8, finder tilsvarende anvendelse.

I § 20, stk. 3, samt §§ 76-80 er foreskrevet særlige overgangsregler vedrørende enkelte af de forhold, som reguleres i loven.

Til § 75

På tilsvarende måde som for pensionskasser, der var under tilsyn efter den hidtidige pensionskasselov eller lov om forsikringsvirksomhed, foreslås at andre pensionskasser, der omfattes af §§ 1 og 2, og som lovligt drev pensionskassevirksomhed uden at være under tilsyn af Finanstilsynet, senest 3 år efter lovens ikrafttræden skal have meddelt koncession.

De pensionskasser, der her er tale om, er især pensionskasser, der virker inden for den offentlige sektor, men som stat og kommune ikke kan garantere for. Formelt vil sådanne pensionskasser ofte være under tilsyn af en anden myndighed. Dette tilsyn fortsætter indtil det tidspunkt, hvor koncession udstedes efter denne lov og tilsynet overgår til Finanstilsynet. I denne periode er pensionskasserne underkastet de hidtil gældende regler, bortset fra opløsningsbestemmelserne. Såfremt koncession ikke er opnået ved fristens udløb, skal pensionskassen opløses i medfør af kapitel 8 i denne lov. Det forhold, at det er denne lovs opløsningsbestemmelser, der finder anvendelse, indebærer, at Finanstilsynet, der skal påse, at opløsningen gennemføres, har de i § 59 og § 60, nr. 3 nævnte beføjelser.

Det bemærkes, at en pensionskasse, som skulle have været under tilsyn efter den nugældende lov, men som ikke har anmeldt sig til tilsynet, omfattes af § 74.

Til § 76

Bestemmelsen foreskriver en særlig afstemningsregel svarende til den, der i henhold til forslagets § 36 gælder for ændringer i vedtægt eller pensionsregulativ, som Finanstilsynet har pålagt en pensionskasse at gennemføre. Da reglen i § 36 imidlertid først finder anvendelse efter, at pensionskasserne har opnået koncession, har man fundet det hensigtsmæssigt at optage reglen i overgangsbestemmelserne. Gennemføres de nødvendige ændringer ikke, skal pensionskassen opløses i medfør af bestemmelserne i kapitel 8, hvilket indebærer, at Finanstilsynet har de i § 59 og § 60, nr. 3, nævnte beføjelser.

Til § 77

Overgangsreglen i § 77 indebærer, at de aktiver, som en pensionskasse lovligt besad ved lovens ikrafttræden, men som den efter §§ 46 og 47 ikke efter lovens ikrafttræden ville kunne erhverve lovligt, ikke skal afhændes. Derimod må den ikke erhverve yderligere aktiver (herunder fordringer) af disse arter til eje eller til sikkerhed.

Til § 78

Bestemmelsen sikrer, at de eksisterende mindre pensionskasser, der ved lovens ikrafttræden ikke opfyldte mindstekravet på 50 medlemmer i § 7, kan opretholdes, uden at forskrifterne i § 7 medfører skærpede vilkår for dem.

Til § 79

Som anført i bemærkningerne til § 1 og § 39 der i nogle pensionskasser udviklet en praksis, hvorefter pensionskasserne yder såkaldte pensionisttillæg, som formelt ydes for et år ad gangen, og som derfor ikke er reserveafdækkede. Lovforslaget medfører, at denne praksis ikke kan opretholdes. Denne bestemmelse åbner dog mulighed for, at der til de personer, der før lovens ikrafttræden modtog sådanne pensionisttillæg, i indtil 5 år efter lovens ikrafttræden, fortsat kan udloddes sådanne ydelser. Med henblik på at undgå omgåelse, er det foreskrevet, at denne adgang alene gælder for pensionskasser, der i de seneste 3 år inden lovens vedtagelse regelmæssigt udloddede sådanne ydelser.

Finanstilsynet kan dog forlænge fristen med indtil 10 år. Denne frist-forlængelse kan dog kun gives, hvis der samtidig foretages en gradvis reservefundering af ydelserne efter samme princip som i § 79.

Til § 80

Bestemmelsen har til hensigt at lette overgangen fra den nuværende lovs regnskabsregler til lovforslagets system. Det vil være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at opløse kursreservefonden i den nugældende lov i dens enkelte bestanddele. I de regnskabsforskrifter Finanstilsynet udsteder i medfør af loven, vil der blive optaget bestemmelser om, hvorledes kursreservefondens midler kan overføres til reserverne.

Efter 2. behandling den 9. maj 1989

§ 59. Skal en pensionskasse opløses efter § 58, kan Finanstilsynet træffe beslutning om, at bestanden af pensionstilsagn skal søges overdraget til et forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er knyttet til virksomheder inden for samme koncern, eller at bestanden af pensionstilsagn skal tages under administration, eller at der skal ske udlodning af pensionskassens formue.

Stk. 2. Kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed om administration af en livsforsikringsbestand finder tilsvarende anvendelse på en bestand af pensionstilsagn.

§ 60. Beslutning om opløsning af en pensionskasse kan kun træffes af

1) generalforsamlingen i forbindelse med en overdragelse af hele bestanden efter § 54,

2) generalforsamlingen, såfremt ingen medlemmer modsætter sig opløsningen, eller

3) Finanstilsynet, såfremt den i § 58 anførte opløsning ikke finder sted.

§ 60 Beslutning om opløsning af en pensionskasse kan kun træffes af

1) generalforsamlingen i forbindelse med en overdragelse af hele bestanden efter § 54,

2) generalforsamlingen, såfremt ingen medlemmer modsætter sig opløsningen, eller

3) Finanstilsynet, såfremt den i § 58 anførte opløsning ikke finder sted.

§ 60. Beslutning om opløsning af en pensionskasse kan kun træffes af

1) generalforsamlingen i forbindelse med en overdragelse af hele bestanden efter § 54,

2) generalforsamlingen, såfremt ingen medlemmer modsætter sig opløsningen, eller

3) Finanstilsynet, såfremt den i § 58 anførte opløsning ikke finder sted.

§ 61. Er ikke andet fastsat i lovgivningen, gennemføres beslutning om opløsning af en pensionskasse ved likvidation, medmindre Finanstilsynet giver tilladelse til, at samtlige pensionskassens aktiver og passiver som helhed overdrages til et forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er knyttet til virksomheder inden for samme koncern. Generalforsamlingen kan vælge en eller flere likvidatorer til at foretage opløsningen. I modsat fald udnævner Finanstilsynet en eller flere likvidatorer. Taler hensynet til medlemmerne eller kreditorerne derfor, kan Finanstilsynet udnævne en likvidator til at foretage likvidationen sammen med de af generalforsamlingen valgte.

§ 61 Er ikke andet fastsat i lovgivningen gennemføres beslutning om opløsning af en pensionskasse ved likvidation, medmindre Finanstilsynet giver tilladelse til, at samtlige pensionskassens aktiver og passiver som helhed overdrages til et forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er knyttet til virksomheder inden for samme koncern. Generalforsamlingen kan vælge en eller flere likvidatorer til at foretage opløsningen. I modsat fald udnævner Finanstilsynet en eller flere likvidatorer. Taler hensynet til medlemmerne eller kreditorerne derfor, kan Finanstilsynet udnævne en likvidator til at foretage likvidationen sammen med de af generalforsamlingen valgte.

§ 61. Er ikke andet fastsat i lovgivningen, gennemføres beslutning om opløsning af en pensionskasse ved likvidation, medmindre Finanstilsynet giver tilladelse til, at samtlige pensionskassens aktiver og passiver som helhed overdrages til et forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er knyttet til virksomheder inden for samme koncern. Generalforsamlingen kan vælge en eller flere likvidatorer til at foretage opløsningen. I modsat fald udnævner Finanstilsynet en eller flere likvidatorer. Taler hensynet til medlemmerne eller kreditorerne derfor, kan Finanstilsynet udnævne en likvidator til at foretage likvidationen sammen med de af generalforsamlingen valgte.

§ 62. Beslutning om likvidation skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Likvidator skal inden 14 dage anmelde beslutningen til Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Er beslutningen truffet i medfør af § 60, stk. 1, nr. 3, foretager tilsynet af egen drift anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og likvidationen anses som påbegyndt på det tidspunkt, hvor tilsynet traf beslutning.

Stk. 2. Likvidatorerne træder i bestyrelsens og direktionens sted. Denne lovs bestemmelser om bestyrelsen finder med de fornødne lempelser anvendelse på likvidatorerne.

Stk. 3. Likvidator kan til enhver tid afsættes af den, der har besluttet udnævnelsen.

Stk. 4. En pensionskasse, der er under likvidation, skal bibeholde sit navn med tilføjelsen »i likvidation«.

Stk. 5. I øvrigt finder lovens regler om regnskabsaflæggelse, revision, generalforsamlinger og om regnskabers indsendelse til Finanstilsynet samt § 172, stk. 1-3, og § 173 i lov om forsikringsvirksomhed tilsvarende anvendelse i pensionskasser under likvidation. Finanstilsynet kan dispensere fra bestemmelserne.

§ 62 Beslutning om likvidation skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Likvidator skal inden 14 dage anmelde beslutningen til Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Er beslutningen truffet i medfør af § 60, stk. 1, nr. 3, foretager tilsynet af egen drift anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og likvidationen anses som påbegyndt på det tidspunkt, hvor tilsynet traf beslutning.

Stk. 2. Likvidatorerne træder i bestyrelsens og direktionens sted. Denne lovs bestemmelser om bestyrelsen finder med de fornødne lempelser anvendelse på likvidatorerne.

Stk. 3. Likvidator kan til enhver tid afsættes af den, der har besluttet udnævnelsen.

Stk. 4. En pensionskasse, der er under likvidation, skal bibeholde sit navn med tilføjelsen »i likvidation«.

Stk. 5. I øvrigt finder lovens regler om regnskabsaflæggelse, revision, generalforsamlinger og om regnskabers indsendelse til Finanstilsynet samt § 172, stk. 1-3 og § 173 i lov om forsikringsvirksomhed tilsvarende anvendelse i pensionskasser under likvidation. Finanstilsynet kan dispensere fra bestemmelserne.

§ 62. Beslutning om likvidation skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Likvidator skal inden 14 dage anmelde beslutningen til Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Er beslutningen truffet i medfør af § 60, stk. 1, nr. 3, foretager tilsynet af egen drift anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og likvidationen anses som påbegyndt på det tidspunkt, hvor tilsynet traf beslutning.

Stk. 2. Likvidatorerne træder i bestyrelsens og direktionens sted. Denne lovs bestemmelser om bestyrelsen finder med de fornødne lempelser anvendelse på likvidatorerne.

Stk. 3. Likvidator kan til enhver tid afsættes af den, der har besluttet udnævnelsen.

Stk. 4. En pensionskasse, der er under likvidation, skal bibeholde sit navn med tilføjelsen »i likvidation«.

Stk. 5. I øvrigt finder lovens regler om regnskabsaflæggelse, revision, generalforsamlinger og om regnskabers indsendelse til Finanstilsynet samt § 172, stk. 1-3, og § 173 i lov om forsikringsvirksomhed tilsvarende anvendelse i pensionskasser under likvidation. Finanstilsynet kan dispensere fra bestemmelserne.

§ 63. Deling af pensionskassens formue efter fyldestgørelse af kreditorerne sker i overensstemmelse med vedtægternes forskrifter. De midler, der i medfør af §§ 49-51 er båndlagt, tjener alene til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige forpligtelser. Delingen af pensionskassens formue må ikke foretages, før Finanstilsynet har godkendt en plan derfor.

§ 63 Deling af pensionskassens formue efter fyldestgørelse af kreditorerne sker i overensstemmelse med vedtægternes forskrifter. De midler, der i medfør af §§ 49-51 er båndlagt, tjener alene til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige forpligtelser. Delingen af pensionskassens formue må ikke foretages, før Finanstilsynet har godkendt en plan derfor.

§ 63. Deling af pensionskassens formue efter fyldestgørelse af kreditorerne sker i overensstemmelse med vedtægternes forskrifter. De midler, der i medfør af §§ 49-51 er båndlagt, tjener alene til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige forpligtelser. Delingen af pensionskassens formue må ikke foretages, før Finanstilsynet har godkendt en plan derfor.

§ 64. På en pensionskasses vegne kan konkursbegæring kun indgives af bestyrelsen, eller, hvis pensionskassen er under likvidation, af likvidator. En pensionskasse, der er under konkurs, skal bibeholde sit navn med tilføjelsen »under konkurs«. Skifteretten giver meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om konkursens begyndelse og slutning. I forbindelse med konkursens slutning slettes pensionskassen af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Er pensionskassen under likvidation, og finder likvidator, at likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne og de pensionsberettigede, skal han indkalde generalforsamlingen til beslutning om indgivelse af konkursbegæring.

Stk. 3. Bliver en pensionskasse insolvent, skal Finanstilsynet indgive konkursbegæring til skifteretten, medmindre en sådan begæring er indgivet af andre.

Stk. 4. Erklæres en pensionskasse konkurs, tages bestanden af pensionstilsagn under administration af Finanstilsynet, og skifteretten oversender de i § 46 nævnte midler til Finanstilsynet. De enkelte pensionsberettigede kan ikke gøre krav gældende imod konkursboet. Derimod kan Finanstilsynet i konkursboet anmelde et beløb svarende til forskellen mellem pensionshensættelserne ved konkursens indtræden og værdien af de midler, der er båndlagt i medfør af §§ 49-51.

Stk. 5. Endvidere kan Finanstilsynet på administrationsboets vegne kræve, hvad der svarer til den basiskapital, som modsvarer den for pensionskassen beregnede solvensmargen, og som er i behold ifølge en status opgjort ved administrationsboets begyndelse i overensstemmelse med § 10.

Stk. 6. Finanstilsynet udpeger en likvidator til at forestå delingen af de båndlagte midler. Kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed om administration af en livsforsikringsbestand finder tilsvarende anvendelse på en bestand af pensionstilsagn.

§ 64 På en pensionskasses vegne kan konkursbegæring kun indgives af bestyrelsen, eller hvis pensionskassen er under likvidation af likvidator. En pensionskasse, der er under konkurs, skal bibeholde sit navn med tilføjelsen »under konkurs«. Skifteretten giver meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om konkursens begyndelse og slutning. I forbindelse med konkursens slutning slettes pensionskassen af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Er pensionskassen under likvidation, og finder likvidator, at likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne og de pensionsberettigede, skal han indkalde generalforsamlingen til beslutning om indgivelse af konkursbegæring.

Stk. 3. Bliver en pensionskasse insolvent, skal Finanstilsynet indgive konkursbegæring til Skifteretten, medmindre en sådan begæring er indgivet af andre.

Stk. 4. Erklæres en pensionskasse konkurs tages bestanden af pensionstilsagn under administration af Finanstilsynet, og Skifteretten oversender de i § 46 nævnte midler til Finanstilsynet. De enkelte pensionsberettigede kan ikke gøre krav gældende imod konkursboet. Derimod kan Finanstilsynet i konkursboet anmelde et beløb svarende til forskellen mellem pensionshensættelserne ved konkursens indtræden og værdien af de midler, der er båndlagt i medfør af §§ 49-51.

Stk. 5. Endvidere kan Finanstilsynet på administrationsboets vegne kræve, hvad der svarer til den basiskapital, som modsvarer den for pensionskassens beregnede solvensmargen, og som er i behold ifølge en status opgjort ved administrationsboets begyndelse i overensstemmelse med § 10.

Stk. 6. Finanstilsynet udpeger en likvidator til at forestå delingen af de båndlagte midler. Kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed om administration af en livsforsikringsbestand finder tilsvarende anvendelse på en bestand af pensionstilsagn.

§ 64. På en pensionskasses vegne kan konkursbegæring kun indgives af bestyrelsen, eller, hvis pensionskassen er under likvidation, af likvidator. En pensionskasse, der er under konkurs, skal bibeholde sit navn med tilføjelsen »under konkurs«. Skifteretten giver meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om konkursens begyndelse og slutning. I forbindelse med konkursens slutning slettes pensionskassen af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Er pensionskassen under likvidation, og finder likvidator, at likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne og de pensionsberettigede, skal han indkalde generalforsamlingen til beslutning om indgivelse af konkursbegæring.

Stk. 3. Bliver en pensionskasse insolvent, skal Finanstilsynet indgive konkursbegæring til skifteretten, medmindre en sådan begæring er indgivet af andre.

Stk. 4. Erklæres en pensionskasse konkurs, tages bestanden af pensionstilsagn under administration af Finanstilsynet, og skifteretten oversender de i § 46 nævnte midler til Finanstilsynet. De enkelte pensionsberettigede kan ikke gøre krav gældende imod konkursboet. Derimod kan Finanstilsynet i konkursboet anmelde et beløb svarende til forskellen mellem pensionshensættelserne ved konkursens indtræden og værdien af de midler, der er båndlagt i medfør af §§ 49-51.

Stk. 5. Endvidere kan Finanstilsynet på administrationsboets vegne kræve, hvad der svarer til den basiskapital, som modsvarer den for pensionskassen beregnede solvensmargen, og som er i behold ifølge en status opgjort ved administrationsboets begyndelse i overensstemmelse med § 10.

Stk. 6. Finanstilsynet udpeger en likvidator til at forestå delingen af de båndlagte midler. Kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed om administration af en livsforsikringsbestand finder tilsvarende anvendelse på en bestand af pensionstilsagn.

§ 65. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 68.

§ 65. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 68.

§ 65. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 68.

§ 66. Pensionskasserne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan undersøge de af loven omfattede pensionskassers forhold.

§ 66 Pensionskasserne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan undersøge de af loven omfattede pensionskassers forhold.

§ 66. Pensionskasserne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan undersøge de af loven omfattede pensionskassers forhold.

§ 67. Til dækning af udgifterne ved tilsynet pålignes pensionskasser, der er under tilsyn efter denne lov, et beløb, der fastsættes i henhold til § 242 i lov om forsikringsvirksomhed. Finanstilsynet har udpantningsret for bidragene.

§ 67 Til dækning af udgifterne ved tilsynet pålignes pensionskasser, der er under tilsyn efter denne lov, et beløb, der fastsættes i henhold til § 242 i lov om forsikringsvirksomhed. Finanstilsynet har udpantningsret for bidragene.

§ 67. Til dækning af udgifterne ved tilsynet pålignes pensionskasser, der er under tilsyn efter denne lov, et beløb, der fastsættes i henhold til § 242 i lov om forsikringsvirksomhed. Finanstilsynet har udpantningsret for bidragene.

§ 68. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter bestemmelser om førelsen af registeret over pensionskasser, herunder om bekendtgørelse i Statstidende, retsvirkningerne heraf og om gebyrer i forbindelse med registrering, afskrifter af registerbladet, anmeldelser, regnskaber m.v.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at alle eller nogle registreringer m.v. offentliggøres i en særlig registreringstidende. Styrelsen kan endvidere bestemme, at registrering og offentliggørelse skal ske i styrelsens edb-informationssystem samtidig med eller i stedet for registreringstidende. Oplysninger, offentliggjort i edb-informationssystemet og i registreringstidende, anses for at være kommet til tredjemands kundskab og har i enhver henseende samme retsvirkning som offentliggørelse i Statstidende.

§ 68 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter bestemmelser om førelsen af registeret over pensionskasser, herunder om bekendtgørelse i Statstidende, retsvirkningerne heraf, og om gebyrer i forbindelse med registrering, afskrifter af registerbladet, anmeldelser, regnskaber m.v.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at alle eller nogle registreringer m.v. offentliggøres i en særlig registreringstidende. Styrelsen kan endvidere bestemme, at registrering og offentliggørelse skal ske i styrelsens EDB-informationssystem samtidig med eller i stedet for registreringstidende. Oplysninger, offentliggjort i EDB-informationssystemet og i registreringstidende, anses for at være kommet til trediemands kundskab og har i enhver henseende samme retsvirkning som offentliggørelse i Statstidende.

§ 68. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter bestemmelser om førelsen af registeret over pensionskasser, herunder om bekendtgørelse i Statstidende, retsvirkningerne heraf og om gebyrer i forbindelse med registrering, afskrifter af registerbladet, anmeldelser, regnskaber m.v.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at alle eller nogle registreringer m.v. offentliggøres i en særlig registreringstidende. Styrelsen kan endvidere bestemme, at registrering og offentliggørelse skal ske i styrelsens edb-informationssystem samtidig med eller i stedet for registreringstidende. Oplysninger, offentliggjort i edb-informationssystemet og i registreringstidende, anses for at være kommet til tredjemands kundskab og har i enhver henseende samme retsvirkning som offentliggørelse i Statstidende.

§ 69. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til industriministeren om pensionskassernes virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal offentliggøres.

§ 69 Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til industriministeren om pensionskassernes virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal offentliggøres.

§ 69. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til industriministeren om pensionskassernes virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal offentliggøres.

§ 70. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Omgøres en af Finanstilsynet truffet afgørelse, der går ud på, at pensionskassen skal træde i likvidation, eller at dets pensionskassebestand tages under administration, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen straks registrere dette. Finanstilsynet skal, såfremt pensionskassen ejer faste ejendomme, drage omsorg for fornøden tinglysning.

§ 70 Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Omgøres en af Finanstilsynet truffet afgørelse, der går ud på, at pensionskassen skal træde i likvidation, eller at dets pensionskassebestand tages under administration, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen straks registrere dette. Finanstilsynet skal, såfremt pensionskassen ejer faste ejendomme, drage omsorg for fornøden tinglysning.

§ 70. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Omgøres en af Finanstilsynet truffet afgørelse, der går ud på, at pensionskassen skal træde i likvidation, eller at dets pensionskassebestand tages under administration, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen straks registrere dette. Finanstilsynet skal, såfremt pensionskassen ejer faste ejendomme, drage omsorg for fornøden tinglysning.

§ 71. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes den, der overtræder § 4, § 10, stk. 1, § 15, § 16, stk. 1, § 20, stk. 4 og 5, § 24, § 26, § 29, § 32, stk. 1, 2. pkt., § 37, stk. 1, §§ 38-39, § 41, stk. 1 og 3, § 43, § 54, stk. 1-3, § 55, 3. pkt., § 62, stk. 1, 2. pkt., § 62, stk. 4, § 63 og § 64, stk. 1, 2. pkt., med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 20, stk. 2, 1. pkt. Endvidere straffes overtrædelse af de i § 53, stk. 1, nævnte bestemmelser, i det omfang en sådan overtrædelse kan straffes efter § 260 i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. På samme måde straffes bestyrelsesmedlemmer, direktører, prokurister og andre ansatte, aktuarer, revisorer og likvidatorer samt deres suppleanter, såfremt de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om, eller såfremt de giver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller andre offentlige myndigheder, til offentligheden eller til pensionskassemedlemmerne.

Stk. 3. Den, der ikke efterkommer et påbud efter § 56, stk. 1 og 2, eller § 66, straffes med bøde.

Stk. 4. Er en overtrædelse begået af en pensionskasse, et aktieselskab, et anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet eller pensionskassen som sådan straf af bøde. Er en overtrædelse begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 5. I forskrifter, der udstedes i henhold til denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne samt for ikke at efterkomme påbud givet i henhold til forskrifterne.

§ 71 Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes den, der overtræder § 4, § 10, stk. 1, § 15, § 16, stk. 1, § 20, stk. 4 og 5, § 24, § 26, § 29, § 32, stk. 1, 2. pkt., § 37, stk. 1, §§ 38-39, § 41, stk. 1 og 3, § 43, § 54, stk. 1-3, § 55, 3. pkt., § 62, stk. 1, 2. pkt. § 62, stk. 4, § 63 og § 64, stk. 1, 2. pkt. med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 20, stk. 2, 1.pkt. Endvidere straffes overtrædelse af de i § 53, stk. 1 nævnte bestemmelser, i det omfang en sådan overtrædelse kan straffes efter § 260 i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. På samme måde straffes bestyrelsesmedlemmer, direktører, prokurister og andre ansatte, aktuarer, revisorer og likvidatorer samt deres suppleanter, såfremt de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om, eller såfremt de giver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller andre offentlige myndigheder, til offentligheden eller til pensionskassemedlemmerne.

Stk. 3. Den, der ikke efterkommer et påbud efter § 56, stk. 1 og 2 eller § 66 straffes med bøde.

Stk. 4. Er en overtrædelse begået af en pensionskasse, et aktieselskab, et anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet eller pensionskassen som sådan straf af bøde. Er en overtrædelse begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 5. I forskrifter, der udstedes i henhold til denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne samt for ikke at efterkomme påbud givet i henhold til forskrifterne.

§ 71. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes den, der overtræder § 4, § 10, stk. 1, § 15, § 16, stk. 1, § 20, stk. 4 og 5, § 24, § 26, § 29, § 32, stk. 1, 2. pkt., § 37, stk. 1, §§ 38-39, § 41, stk. 1 og 3, § 43, § 54, stk. 1-3, § 55, 3. pkt., § 62, stk. 1, 2. pkt., § 62, stk. 4, § 63 og § 64, stk. 1, 2. pkt., med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 20, stk. 2, 1. pkt. Endvidere straffes overtrædelse af de i § 53, stk. 1, nævnte bestemmelser, i det omfang en sådan overtrædelse kan straffes efter § 260 i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. På samme måde straffes bestyrelsesmedlemmer, direktører, prokurister og andre ansatte, aktuarer, revisorer og likvidatorer samt deres suppleanter, såfremt de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om, eller såfremt de giver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller andre offentlige myndigheder, til offentligheden eller til pensionskassemedlemmerne.

Stk. 3. Den, der ikke efterkommer et påbud efter § 56, stk. 1 og 2, eller § 66, straffes med bøde.

Stk. 4. Er en overtrædelse begået af en pensionskasse, et aktieselskab, et anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet eller pensionskassen som sådan straf af bøde. Er en overtrædelse begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 5. I forskrifter, der udstedes i henhold til denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne samt for ikke at efterkomme påbud givet i henhold til forskrifterne.

§ 72. Undlader en pensionskasses bestyrelse, direktør, likvidator, revisor eller aktuar at efterkomme de pligter, der efter loven påhviler eller pålægges dem, kan Finanstilsynet pålægge de pågældende under daglige eller ugentlige bøder at opfylde pligterne.

§ 72 Undlader en pensionskasses bestyrelse, direktør, likvidator, revisor eller aktuar at efterkomme de pligter, der efter loven påhviler eller pålægges dem, kan Finanstilsynet pålægge de pågældende under daglige eller ugentlige bøder at opfylde pligterne.

§ 72. Undlader en pensionskasses bestyrelse, direktør, likvidator, revisor eller aktuar at efterkomme de pligter, der efter loven påhviler eller pålægges dem, kan Finanstilsynet pålægge de pågældende under daglige eller ugentlige bøder at opfylde pligterne.

§ 73. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om tilsyn med pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984.

Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel 5, Årsregnskab m.v., anvendes på regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 1989 og senere. For regnskabsår, der påbegyndes før dette tidspunkt, anvendes de hidtil gældende regler om regnskabsaflæggelse.

Stk. 4. Henvisninger til § 14 i lov om tilsyn med pensionskasser i båndlæggelsespåtegninger og i registreringer i Værdipapircentralen skal med virkning fra lovens ikrafttræden forstås som henvisninger til § 49 i lov om tilsyn med firmapensionskasser.

Stk. 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved kongelig anordning kan loven sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger.

§ 73 Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om tilsyn med pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984.

Stk. 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved kongelig anordning kan loven sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger.

§ 73. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om tilsyn med pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984.

Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel 5, Årsregnskab m.v., anvendes på regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 1989 og senere. For regnskabsår, der påbegyndes før dette tidspunkt, anvendes de hidtil gældende regler om regnskabsaflæggelse.

Stk. 4. Henvisninger til § 14 i lov om tilsyn med pensionskasser i båndlæggelsespåtegninger og i registreringer i Værdipapircentralen skal med virkning fra lovens ikrafttræden forstås som henvisninger til § 49 i lov om tilsyn med firmapensionskasser.

Stk. 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved kongelig anordning kan loven sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger.

§ 74. Pensionskasser, der var under tilsyn i medfør af lov om tilsyn med pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984, skal inden 3 år efter lovens ikrafttræden have opnået koncession i henhold til § 17. Finanstilsynet kan forlænge denne frist. En pensionskasse skal først opfylde denne lovs bestemmelser om pensionsregulativ samt det økonomiske og tekniske grundlag, når pensionskassen opnår koncession. Indtil pensionskassen opnår koncession, finder bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984 vedrørende pensionskassens vedtægter anvendelse på pensionskassen. Såfremt koncession ikke er opnået ved fristens udløb, finder reglerne i kapitel 8 anvendelse.

§ 74 Pensionskasser, der var under tilsyn i medfør af lov om tilsyn med pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984, skal inden 3 år efter lovens ikrafttræden have opnået koncession i henhold til § 17. Finanstilsynet kan forlænge denne frist. Reglerne i lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984 - bortset fra opløsningsbestemmelserne - finder tilsvarende anvendelse på pensionskasserne, indtil fristens udløb, medmindre koncession er opnået forinden. Såfremt koncession ikke er opnået ved fristens udløb, finder reglerne i kapitel 8 anvendelse.

§ 74. Pensionskasser, der var under tilsyn i medfør af lov om tilsyn med pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984, skal inden 3 år efter lovens ikrafttræden have opnået koncession i henhold til § 17. Finanstilsynet kan forlænge denne frist. En pensionskasse skal først opfylde denne lovs bestemmelser om pensionsregulativ samt det økonomiske og tekniske grundlag, når pensionskassen opnår koncession. Indtil pensionskassen opnår koncession, finder bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984 vedrørende pensionskassens vedtægter anvendelse på pensionskassen. Såfremt koncession ikke er opnået ved fristens udløb, finder reglerne i kapitel 8 anvendelse.

§ 75. Pensionskasser, der omfattes af §§ 1 og 2, og som lovligt drev pensionskassevirksomhed ved denne lovs ikrafttræden, men som ikke omfattes af lov om tilsyn med pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984, eller lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af 23. marts 1984 med senere ændringer, skal inden 3 år efter lovens ikrafttræden have opnået koncession i henhold til § 17. Finanstilsynet kan forlænge denne frist. De for disse pensionskasser hidtil gældende regler bortset fra opløsningsbestemmelser finder tilsvarende anvendelse på de pågældende pensionskasser, indtil koncession er meddelt. Såfremt koncession ikke er opnået ved fristens udløb, opløses pensionskassen i medfør af kapitel 8 i denne lov.

§ 75 Pensionskasser, der omfattes af §§ 1 og 2, og som lovligt drev pensionskassevirksomhed ved denne lovs ikrafttræden, men som ikke omfattes af lov om tilsyn med pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984, eller lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af 23. marts 1984 med senere ændringer, skal inden 3 år efter lovens ikrafttræden have opnået koncession i henhold til § 17. Finanstilsynet kan forlænge denne frist. De for disse pensionskasser hidtil gældende regler - bortset fra opløsningsbestemmelser - finder tilsvarende anvendelse på de pågældende pensionskasser, indtil koncession er meddelt. Såfremt koncession ikke er opnået ved fristens udløb, opløses pensionskassen i medfør af kapitel 8 i denne lov.

§ 75. Pensionskasser, der omfattes af §§ 1 og 2, og som lovligt drev pensionskassevirksomhed ved denne lovs ikrafttræden, men som ikke omfattes af lov om tilsyn med pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984, eller lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af 23. marts 1984 med senere ændringer, skal inden 3 år efter lovens ikrafttræden have opnået koncession i henhold til § 17. Finanstilsynet kan forlænge denne frist. De for disse pensionskasser hidtil gældende regler bortset fra opløsningsbestemmelser finder tilsvarende anvendelse på de pågældende pensionskasser, indtil koncession er meddelt. Såfremt koncession ikke er opnået ved fristens udløb, opløses pensionskassen i medfør af kapitel 8 i denne lov.

§ 76. Vedtægts- og pensionsregulativændringer, som er nødvendige for at opnå koncession i medfør af § 17, og som ikke har opnået det til gennemførelse vedtægtsmæssigt fornødne stemmetal, anses som gyldigt vedtagne, såfremt der ikke er afgivet så mange stemmer imod ændringerne, som kræves til beslutning om pensionskassens opløsning. Såfremt disse vedtægts- eller regulativændringer ikke herefter kan anses for vedtagne, opløses pensionskassen i medfør af bestemmelserne i kapitel 8.

§ 76. Vedtægts- og pensionsregulativændringer, som er nødvendige for at opnå koncession i medfør af § 17, og som ikke har opnået det til gennemførelse vedtægtsmæssigt fornødne stemmetal, anses som gyldigt vedtagne, såfremt der ikke er afgivet så mange stemmer imod ændringerne, som kræves til beslutning om pensionskassens opløsning. Såfremt disse vedtægts- eller regulativændringer ikke herefter kan anses for vedtagne, opløses pensionskassen i medfør af bestemmelserne i kapitel 8.

§ 76. Vedtægts- og pensionsregulativændringer, som er nødvendige for at opnå koncession i medfør af § 17, og som ikke har opnået det til gennemførelse vedtægtsmæssigt fornødne stemmetal, anses som gyldigt vedtagne, såfremt der ikke er afgivet så mange stemmer imod ændringerne, som kræves til beslutning om pensionskassens opløsning. Såfremt disse vedtægts- eller regulativændringer ikke herefter kan anses for vedtagne, opløses pensionskassen i medfør af bestemmelserne i kapitel 8.

§ 77. Uanset §§ 46 og 47 kan pensionskasser, der virkede ved lovens ikrafttræden, fortsat besidde de aktiver, som de lovligt ejede på dette tidspunkt.

§ 77. Uanset §§ 46 og 47 kan pensionskasser, der virkede ved lovens ikrafttræden, fortsat besidde de aktiver, som de lovligt ejede på dette tidspunkt.

§ 77. Uanset §§ 46 og 47 kan pensionskasser, der virkede ved lovens ikrafttræden, fortsat besidde de aktiver, som de lovligt ejede på dette tidspunkt.

§ 78. Bestemmelserne i § 7, stk. 1, finder ikke anvendelse på pensionskasser, der ved lovens ikrafttræden havde mindre end 50 medlemmer opgjort efter § 3.

Stk. 2. Såfremt medlemstallet i en af de i stk. 1 nævnte pensionskasser er eller bliver mindre end 50, skal Finanstilsynet beslutte, på hvilke betingelser pensionskassen kan fortsætte sin virksomhed.

Stk. 3. Dispensationer, der er meddelt pensionskasser i medfør af § 6 i lov om tilsyn med pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984, er fortsat gyldige i overensstemmelse med denne bestemmelse.

§ 78. Bestemmelserne i § 7, stk. 1, finder ikke anvendelse på pensionskasser, der ved lovens ikrafttræden havde mindre end 50 medlemmer opgjort efter § 3.

Stk. 2. Såfremt medlemstallet i en af de i stk. 1 nævnte pensionskasser er eller bliver mindre end 50, skal Finanstilsynet beslutte, på hvilke betingelser pensionskassen kan fortsætte sin virksomhed.

Stk. 3. Dispensationer, der er meddelt pensionskasser i medfør af § 6 i lov om tilsyn med pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984, er fortsat gyldige i overensstemmelse med denne bestemmelse.

§ 78. Bestemmelserne i § 7, stk. 1, finder ikke anvendelse på pensionskasser, der ved lovens ikrafttræden havde mindre end 50 medlemmer opgjort efter § 3.

Stk. 2. Såfremt medlemstallet i en af de i stk. 1 nævnte pensionskasser er eller bliver mindre end 50, skal Finanstilsynet beslutte, på hvilke betingelser pensionskassen kan fortsætte sin virksomhed.

Stk. 3. Dispensationer, der er meddelt pensionskasser i medfør af § 6 i lov om tilsyn med pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984, er fortsat gyldige i overensstemmelse med denne bestemmelse.

§ 79. Pensionskasser, der i de seneste 3 år inden lovens vedtagelse i henhold til vedtægterne regelmæssigt udloddede ydelser, som modtagerne ikke havde retligt krav på, kan i indtil 5 år efter lovens ikrafttræden fortsat udlodde sådanne ydelser til de personer, der inden for den nævnte periode modtog sådanne ydelser. Finanstilsynet kan dog forlænge denne frist med indtil 10 år.

§ 79. Pensionskasser, der i de seneste 3 år inden lovens vedtagelse i henhold til vedtægterne regelmæssigt udloddede ydelser, som modtagerne ikke havde retligt krav på, kan i indtil 5 år efter lovens ikrafttræden fortsat udlodde sådanne ydelser til de personer, der inden for den nævnte periode modtog sådanne ydelser. Finanstilsynet kan dog forlænge denne frist med indtil 10 år.

§ 79. Pensionskasser, der i de seneste 3 år inden lovens vedtagelse i henhold til vedtægterne regelmæssigt udloddede ydelser, som modtagerne ikke havde retligt krav på, kan i indtil 5 år efter lovens ikrafttræden fortsat udlodde sådanne ydelser til de personer, der inden for den nævnte periode modtog sådanne ydelser. Finanstilsynet kan dog forlænge denne frist med indtil 10 år.

§ 80. Den i § 13, stk. 13, i lov om tilsyn med pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984, nævnte kursreservefond skal opløses, og midlerne skal overføres til reserven i overensstemmelse med de af Finanstilsynet fastsatte regnskabsforskrifter.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 80. Den i § 13, stk. 13, i lov om tilsyn med pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984, nævnte kursreservefond skal opløses, og midlerne skal overføres til reserven i overensstemmelse med de af Finanstilsynet fastsatte regnskabsforskrifter.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Ved forslaget tilsigtes i første række en gennemgribende revision og modernisering af lovgrundlaget for firmapensionskasserne gennemført, således at firmapensionskasserne kommer til at virke på grundlag af et klart regelsæt, der i vidt omfang er harmoniseret i forhold til de regler, der gælder for tværgående pensionskasser.

Den gældende lov om tilsyn med pensionskasser stammer fra 1935, og har siden da alene været underkastet mindre ændringer. Under hensyn til den samfundsudvikling, der er sket siden 1935, har der gennem årene fra flere sider været fremsat ønsker om en modernisering af loven. Ønsket om en modernisering blev yderligere forstærket, da de tværgående pensionskasser i 1980 blev overført fra lov om tilsyn med pensionskasser til det mere tidssvarende lovgrundlag i lov om forsikringsvirksomhed, og pensionskasseloven derfor, i overensstemmelse med den oprindelige hensigt med loven, alene fandt anvendelse på firmapensionskasser. I konsekvens heraf foreslås lovens titel ændret til »lov om tilsyn med firmapensionskasser«. Navnlig lovens placerings- og regnskabsbestemmelser og reglerne om udtrædelsesgodtgørelser har givet anledning til kritik og problemer.

2. Karakteristisk for firmapensionskasserne er, at medlemskredsen er begrænset til de ansatte i en bestemt privat virksomhed, mens medlemskredsen i de tværgående pensionskasser består af personer med en bestemt uddannelse, uanset hvor de er ansat, eller knyttet til en bestemt branche.

Antallet af medlemmer i samtlige pensionskasser udgjorde ved udgangen af 1987 316.050 og aktiverne udgjorde 89 mia.kr. Ved udgangen af 1987 var der 121 firmapensionskasser, der i alt havde 40.778 medlemmer. Firmapensionskassernes aktiver udgjorde godt 21 mia.kr.

3. I februar 1984 nedsatte industriministeren Pensionskasseudvalget, der fik til opgave at foretage en kortlægning af firmapensionskassernes struktur, virke, kapitalforhold m.v. Udvalget skulle overveje, om det var hensigtsmæssigt og forsvarligt at fastsætte forskellige regler for forskellige grupper af firmapensionskasser, samt i hvilket omfang firmapensionskasserne kunne ligestilles med de tværgående pensionskasser med hensyn til investeringsadgang. Udvalget skulle desuden undersøge, hvorledes reglerne om udtrædelsesgodtgørelse mest hensigtsmæssigt kunne udformes. Det skulle bl.a. vurderes i hvilket omfang principper svarende til dem, der følges indenfor forsikringsvirksomhedslovens område burde finde anvendelse samt klageprocedure. På baggrund heraf skulle udvalget fremkomme med et fuldstændigt forslag til ny pensionskasselov. Ved lovforslagets udarbejdelse skulle der tages hensyn til de løsninger, der var opnået i forsikringsvirksomhedsloven af 1980 og til regeringens bestræbelser om modernisering og forenkling af lovgivningen, sagsbehandling og klagesystemer. Udvalget skulle efter behov optage forhandling med berørte myndigheder og organisationer.

Udvalget fik i februar 1986 endvidere til opgave at undersøge spørgsmålet om adgang til at få udbetalt opsparing fra en pensionsordning i utide, samt spørgsmålet om tilsynsregler for tilsagnsordninger. Udvalget blev anmodet om at overveje dette spørgsmål og fremkomme med eventuelle spørgsmål såvel på firmapensionskasseområdet, som på forsikringsområdet i øvrigt. Udvalget drøftede endelig konsekvenserne af de forslag, der indeholdtes i rapporten fra december 1986 »Pensionsoverførsler - rapport fra en tværministeriel arbejdsgruppe« afgivet af en arbejdsgruppe nedsat af industriministeren.

4. Pensionskasseudvalget afgav i april 1987 betænkning nr. 1096 om revision af lov om tilsyn med pensionskasser, der indeholdt et udkast til en ny pensionskasselov med tilhørende bemærkninger. Udvalget fastslog bl.a. på baggrund af en undersøgelse af de to hovedtyper af pensionsordninger i firmapensionskasser, tarifordninger og tilsagnsordninger, at der i samtlige tilsagnskasser skulle anvendes et realistisk grundlag for beregningen af pensionsbidragene. Udvalget foreslog endvidere en væsentlig ligestilling mellem regelsættet for firmapensionskasser i pensionskasseloven og for de tværgående pensionskasser i lov om forsikringsvirksomhed. Dette gjaldt navnlig placerings- og regnskabsreglerne og reglerne om ledelse og generalforsamling. Aktuarens stilling foreslog udvalget udvidet i forhold til reglerne i lov om forsikringsvirksomhed. Udvalget foreslog endvidere, at modernisere reglerne omkring udtrædelsesgodtgørelser, således at de svarede til de principper, der gjaldt indenfor lov om forsikringsvirksomhed's område, og at der blev givet adgang til pensionsoverførsler mellem ordninger i firmapensionskasser og i pensionsinstitutter under lov om forsikringsvirksomhed.

Endelig fremkom udvalget med forslag til, i hvilke tilfælde adgangen til at få udbetalt pensionsopsparing i utide kunne begrænses i såvel firmapensionskasser som tværgående pensionskasser og forsikringsselskaber.

5. Lovforslaget er i store træk identisk med det i betænkning nr. 1096 indeholdte lovudkast. Dog er der i lovforslaget foretaget ændringer som følge af Industriministeriets strukturreform. For at fastholde harmoniseringen i forhold til reglerne i lov om forsikringsvirksomhed er der endvidere ved lovforslaget taget hensyn til det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om forsikringsvirksomhed.

6. Af lovforslagets mere principielle ændringer i forhold til den gældende pensionskasselov skal fremhæves

1) I den gældende lov om tilsyn med pensionskasser er de pensionsformer opregnet, som pensionskasser kan yde. Opregningen, der oprindeligt tilsigtedes at være udtømmende, omfatter alders-, invalide-, enke- og børnepension. I praksis har man imidlertid også tilladt andre lignende ydelser.

Efter overførslen til lov om forsikringsvirksomhed i 1980 opnåede de tværgående pensionskasser tilladelse til at udvide deres virksomhed til også at foretage udbetaling af eengangsydelser af begrænset størrelse i visse nærmere fastsatte situationer. En lignende adgang bør firmapensionskasser have. Forslaget indeholder dog ikke nogen nærmere specifikation af, hvilke bestemte pensionsformer, firmapensionskasserne fremtidigt kan yde, idet det foreslås, at der i koncessionen sker en præcis fastlæggelse af de ydelser, som den enkelte pensionskasse skal kunne yde. Herved undgås det, at loven indenfor en kort årrække påny skal ændres som følge af behov for eller indførelsen af nye pensionsformer, til hvilke der knytter sig tilsyns- og beskyttelsesbehov. (Forslagets § 10).

2) Kredsen af pensionskassemedlemmer foreslås udvidet. Således foreslås også personer, der modtager ægtefællepension efter en tidligere ansats død og tidligere ansatte med ret til opsat pension omfattet af medlemsbegrebet. (Forslagets §§ 3 og 11).

3) Forslaget tilstræber, at såvel pensionstilsagn som andre ydelser, som pensionskasserne yder, sikres en høj grad af lødighed. For de tilsagnskasser, hvor der ikke i dag er sammenhæng mellem det enkelte pensionstilsagn og de pensionsbidrag, der indbetales for den pågældende, foreslås det at sikre, at det ækvivalensprincip, som kendes fra tarifkasser og visse tilsagnskasser, anvendes ved bidragsfastsættelsen, således at det beregnede pensionstilsagn, der meddeles det enkelte medlem, og de for den pågældende fastsatte løbende pensionsbidrag, er afpasset således til hinanden, at kapitalværdien af pensionsforpligtelserne balancerer med kapitalværdien af de fremtidige pensionsbidrag. Endvidere forslås det, at beregningsgrundlaget for disse pensionskasser alene bør anvende en realistisk grundlagsrente. (Forslagets § 17).

4) Den gældende lovs regler om udtrædelsesgodtgørelser har givet anledning til kritik og mange problemer i praksis. Udtrædelsesgodtgørelsernes størrelse forbedres ved foreslåede nye beregningsmetoder, således at der principielt er mulighed for et udtrædende medlem at retablere sin pensionsmæssige status i en ny pensionsordning.

Ved de tværgående pensionskassers overførsel til lov om forsikringsvirksomhed i 1980 fandt man for disse pensionskasser behovet for offentlig regulering af spørgsmålet om kontant udbetaling af udtrædelsesgodtgørelser tilstrækkeligt tilgodeset ved, at Finanstilsynet godkender de generelle regler herom. En tilsvarende løsning foreslås for firmapensionskasserne. Det foreslås dog samtidig, at der indføres generelle begrænsninger i adgangen til at få udbetalt opsparing fra en pensionskasse i utide. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om sådan begrænsning i de situationer, hvor der typisk sker udbetaling i utide. En sådan begrænsning foreslås for såvel firmapensionskasser som tværgående pensionskasser og forsikringsselskaber. (Forslagets §§ 12 og 21).

5) Det overordnede hensyn bag lovforslaget er som i den gældende lov sikkerheden for, at pensionsløftet til det enkelte pensionskassemedlem kan opfyldes. Imidlertid er også andre, bredere samfundsmæssige hensyn inddraget ved udformningen af forslaget.

Det er samfundsmæssigt ønskeligt, at de betydelige kapitaler, der opspares gennem pensionskasser, i et vist omfang kan anbringes i erhvervslivet. Dette hensyn er inddraget ved udformningen af reglerne i lov om forsikringsvirksomhed.

Firmapensionskasserne bør have lignende adgang til at foretage placeringer i erhvervslivet som andre pensionskasser. Derfor foreslås, at firmapensionskassernes adgang til placeringer i erhvervslivet udvides, så den tilnærmes de regler, der gælder for de tværgående pensionskasser i lov om forsikringsvirksomhed. Forslaget indebærer f.eks, at firmapensionskasser kan deltage i kapitalformidlingsaktieselskaber. Det principielle spørgsmål, om det overhovedet bør tillades firmapensionskasser at investere midler i den eller de virksomheder, som pensionskassen er knyttet til - hvilket af sikkerhedsgrunde er forbudt idag - foreslås løst således, at de kan gøre det i samme omfang som de kan investere i andre virksomheder.

Som i den gældende lov er pensionskasserne underlagt den begrænsning, at de kun må drive pensionskassevirksomhed. Afgrænsningen af virksomhedsområdet foreslås tilnærmet det forslag til afgrænsning af virksomhedsområdet, der indeholdes i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om forsikringsvirksomhed. (Forslagets § § 5-6 og kapitel 6).

6) Der foreslås samme regnskabs- og revisionsregler for firmapensionskasser som for tværgående kasser. De foreslåede bestemmelser svarer eller henviser derfor til de regnskabs- og revisionsbestemmelser, der er foreslået i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om forsikringsvirksomhed. Dog er der ikke særlige koncernregler.

Efter forslaget er alene de grundlæggende principper for årsregnskabet fastlagt i selve loven, mens udformningen af de detaljerede regnskabsbestemmelser fastsættes i bekendtgørelser udstedt af Finanstilsynet. (Forslagets kapitel 5 og 7)

7) Der foreslås indført et koncessionssystem for firmapensionskasser, som det i dag kendes for de tværgående pensionskasser i lov om forsikringsvirksomhed. Samtidig foreslås det, at firmapensionskasserne fremtidig registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der også i øvrigt registrerer forsikringsselskaber. (Forslagets §§ 10 og 15, og 17-18).

8) Forslaget indeholder moderniserede regler om ledelse og generalforsamling. Det foreslås endvidere, at aktuarens stilling i firmapensionskasserne væsentligt styrkes i forhold til den gældende lov. Aktuaren i en firmapensionskasse kan således kræve bestyrelsen og generalforsamlingen indkaldt, ligesom denne har ret til at overvære bestyrelsesmøder og generalforsamlinger. (Forslagets kapitel 3-4).

9) Som led i regeringens bestræbelser på at fremme mobiliteten på arbejdsmarkedet foreslås det, at der skal være adgang til at foretage overførsler mellem pensionsordninger oprettet i tværgående pensionskasser eller forsikringsselskaber og firmapensionskasser. (Forslagets §§ 12 og 21).

10) Efter lovforslaget føres tilsynet med firmapensionskasserne fortsat af Finanstilsynet, men der lægges med lovforslaget op til både en effektivisering og en forenkling af tilsynet. (Forslagets kapitel 2, 8 og 9).

7. Som ikrafttrædelsestidspunkt foreslås den 1. januar 1990, således at firmapensionskasserne, Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får et passende tidsrum til at indrette sig på de nye regler. Det bemærkes i den forbindelse, at der må udstedes nye administrative bekendtgørelser, herunder om regnskabsaflæggelse.

8. Et lovudkast, som danner grundlag for nærværende lovforslag har været til høring i Den Danske Aktuarforening, Foreningen af Firmapensionskasser, Dansk Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Landsorganisationen i Danmark, Foreningen af Arbejdsledere i Danmark, Fællesrepræsentationen, Pensionskasserådet, Assurandør-Societetet, Industrirådet, Håndværksrådet, Forbrugerrådet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Skattedepartementet, Statsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet, Arbejdsministeriet, samt Trafik- og Kommunikationsministeriet.

9. Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til Kapitel 1

Lovens område mv.

Til § 1

Bestemmelsen foreskriver i stk. 1., at løfter om pension (pensionstilsagn) skal afdækkes enten i et forsikringsselskab eller i en pensionskasse. Ved denne regel bringes pensionsløfter under tilsyn enten efter reglerne i denne lov eller i lov om forsikringsvirksomhed. Derved sikres, at der, når pensionsløfterne til sin tid bliver aktuelle, vil være midler til stede til honorering af disse. Uden for lovens område falder pensionsopsparing i pengeinstitutter, f.eks. kapitalpensionsordninger.

§ 80. Den i § 13, stk. 13, i lov om tilsyn med pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984, nævnte kursreservefond skal opløses, og midlerne skal overføres til reserven i overensstemmelse med de af Finanstilsynet fastsatte regnskabsforskrifter.

Ingen

Nr LSF 140

Forslag til Lov om tilsyn med firmapensionskasser

Fremsat af industriministeren (Henning Dyremose fg.)

den 14. december 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 16. maj 1989

Lov nr. 326 af 24/05/1989