1988 LSF 124 LOV OM SAMMENLÆGNING OG NEDLÆGGELSE AF SEMINARIER

§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren bemyndiges til at

gennemføre følgende plan for sammenlægning og nedlæggelse af

seminarier

1. Blaagaard Statsseminarium og Jonstrup Statsseminarium sammenlægges.

2. Dansk Fritidshjemsseminarium sammenlægges med Seminariet for Fritidspædagoger i dettes bygninger.

3. Montessori-Seminariet sammenlægges med Københavns Børnehaveseminarium i dettes bygninger.

4. Holte Børnehaveseminarium sammenlægges med Hillerød Børnehaveseminarium i dettes bygninger.

5. Tønder Statsseminarium sammenlægges med Haderslev Statsseminarium i dettes bygninger.

6. Esbjerg Seminarium sammenlægges med Ribe Statsseminarium i dettes bygninger.

7. Kolding Seminarium sammenlægges med Jelling Statsseminarium i dettes bygninger.

8. Herning Seminariums læreruddannelse afvikles.

9. Århus Børnehaveseminarium nedlægges.

10. Marselisborg Seminarium og Århus Seminarium sammenlægges.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan dog for så vidt angår børnehave- og fritidspædagogseminarierne gennemføre andre sammenlægninger end dem, der er nævnt i stk. 1.

§ 1. Undervisningsministeren bemyndiges til at gennemføre følgende

plan for sammenlægning og nedlæggelse af seminarier

1. Frederiksberg Seminarium nedlægges.

2. Dansk Fritidshjemsseminarium sammenlægges med Seminariet for Fritidspædagoger i dettes bygninger.

3. Montessori-Seminariet sammenlægges med Københavns Børnehaveseminarium i dettes bygninger.

4 Holte Børnehaveseminarium sammenlægges med Hillerød Børnehaveseminarium i dettes bygninger.

5. Haslev Seminarium sammenlægges med Vordingborg Statsseminarium i dettes bygninger.

6. Tønder Statsseminarium nedlægges.

7. Ribe Statsseminarium sammenlægges med Esbjerg Seminarium i dettes bygninger. Driften af statsseminariets HF-kursus overtages dog af Ribe Amtskommune.

8. Kolding Seminarium sammenlægges med Haderslev Statsseminarium i dettes bygninger.

9. Herning Seminariums læreruddannelse afvikles.

10. Århus Børnehaveseminarium nedlægges.

§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren bemyndiges til at

gennemføre følgende plan for sammenlægning og nedlæggelse af

seminarier

1. Blaagaard Statsseminariums læreruddannelse afvikles. Driften af statsseminariets hf-kursus overtages af Københavns Amtskommune.

2. Dansk Fritidshjemsseminarium sammenlægges med Seminariet for Fritidspædagoger i dettes bygninger.

3. Montessori-Seminariet sammenlægges med Københavns Børnehaveseminarium i dettes bygninger.

4. Holte Børnehaveseminarium sammenlægges med Hillerød Børnehaveseminarium i dettes bygninger.

5. Tønder Statsseminarium sammenlægges med Haderslev Statsseminarium i dettes bygninger.

6. Esbjerg Seminarium sammenlægges med Ribe Statsseminarium i dettes bygninger.

7. Kolding Seminarium sammenlægges med Jelling Statsseminarium i dettes bygninger.

8. Herning Seminariums læreruddannelse afvikles.

9. Århus Børnehaveseminarium nedlægges.

10. Marselisborg Seminarium sammenlægges med Århus Seminarium i dettes bygninger.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan dog for så vidt angår børnehave- og fritidspædagogseminarierne gennemføre andre sammenlægninger end dem, der er nævnt i stk. 1.

§ 2. Ved sammenlægning efter § 1 af to private seminarier optages der forhandling mellem institutionernes bestyrelser om de nærmere vilkår for sammenlægningen. Kan der ikke opnås enighed om vilkårene, fastsættes de af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Ved sammenlægning efter § 1 af et statsseminarium og et privat seminarium fastsætter undervisnings- og forskningsministeren de nærmere vilkår for sammenlægningen efter forslag fra institutionernes ledelse.

§ 2. Ved sammenlægning efter § 1 af to private seminarier optages der forhandling mellem institutionernes bestyrelser om de nærmere vilkår for sammenlægningen. Kan der ikke opnås enighed om vilkårene, fastsættes de af undervisningsministeren.

Stk. 2. Ved sammenlægning efter § 1 af et statsseminarium og et privat seminarium fastsætter undervisningsministeren de nærmere vilkår for sammenlægningen efter forslag fra institutionernes ledelse.

§ 2. Ved sammenlægning efter § 1 af to private seminarier optages der forhandling mellem institutionernes bestyrelser om de nærmere vilkår for sammenlægningen. Kan der ikke opnås enighed om vilkårene, fastsættes de af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Ved sammenlægning efter § 1 af et statsseminarium og et privat seminarium fastsætter undervisnings- og forskningsministeren de nærmere vilkår for sammenlægningen efter forslag fra institutionernes ledelse.

§ 3. Tjenestemandsansatte lærere ved et statsseminarium, der nedlægges eller sammenlægges med et privat seminarium i medfør af § 1, kan, hvis de overgår til beskæftigelse ved et privat seminarium, vælge at bevare deres ansættelsesforhold som statstjenestemand, så længe de er beskæftiget ved det private seminarium.

Stk. 2. En tjenestemand, som vælger at opretholde sit ansættelsesforhold som statstjenestemand i henhold til stk. 1, har herefter ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af, at statsseminariet er nedlagt eller sammenlagt med et privat seminarium.

§ 3. Tjenestemandsansatte lærere ved et statsseminarium, der nedlægges eller sammenlægges med et privat seminarium i medfør af § 1, kan, hvis de overgår til beskæftigelse ved et privat seminarium, vælge at bevare deres ansættelsesforhold som statstjenestemand, så længe de er beskæftiget ved det private seminarium.

Stk. 2. En tjenestemand, som vælger at opretholde sit ansættelsesforhold som statstjenestemand i henhold til stk. 1, har herefter ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af, at statsseminariet er nedlagt eller sammenlagt med et privat seminarium.

§ 3. Tjenestemandsansatte lærere ved et statsseminarium, der nedlægges eller sammenlægges med et privat seminarium i medfør af § 1, kan, hvis de overgår til beskæftigelse ved et privat seminarium, vælge at bevare deres ansættelsesforhold som statstjenestemand, så længe de er beskæftiget ved det private seminarium.

Stk. 2. En tjenestemand, som vælger at opretholde sit ansættelsesforhold som statstjenestemand i henhold til stk. 1, har herefter ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af, at statsseminariet er nedlagt eller sammenlagt med et privat seminarium.

Bilag 4

Lærerseminariernes optagelsestal i 1987 og 1988 sammenholdt med den forventede optagelse i 1989

Antal hold Antal hold Antal hold 1987 1988 1989 Hovedstadsområdet Blaagaard Statsseminarium 4 (+ 5 HF) 4 (+ 5 HF) 4 (+ HF) Jonstrup Statsseminarium 3 3 4 Københavns Dag- og 2 (+ 5 HF) 2 (+ 5 HF) 4 (+ HF) Aftenseminarium 3 3 3 Frederiksberg Seminarium 4 4 - N. Zahles Seminarium 3 3 4 I alt 19 (+ 10 HF) 19 (+ 10 HF) 19 (+ HF) Vestsjællands Amt Holbæk Seminarium 3 3 3 Haslev Seminarium 2 2 - Storstrøms Amt Vordingborg Statsseminarium 2 2 4 Fyns Amt Odense Seminarium 3 3 3 Skårup Statsseminarium 2 2 3 Sønderjyllands Amt Haderslev Statsseminarium 2 2 4 Tønder Statsseminarium 2 2 - Ribe Amt Esbjerg Seminarium 2 2 4 Ribe Statsseminarium 2 (+ 5 HF) 2 (+ 5 HF) - ( HF) Vejle Amt Jelling Statsseminarium 3 3 4 Kolding Seminarium 2 2 - Ringkøbing Amt Herning Seminarium 2 (+ 7 HF) 2 (+ 6 HF) - ( HF) Nr. Nissum Seminarium 2 (+ 4 HF) 2 (+ 3 HF) 3 (+ HF) Århus Amt Silkeborg Seminarium 3 3 3 Marselisborg Seminarium 3 3 3 Århus Seminarium 2 (+ 3 HF) 2 (+ 5 HF) 2 (+ HF) Viborg Amt Skive Seminarium 2 2 3 Nordjyllands Amt Hjørring Seminarium 2 2 3 Aalborg Seminarium 3 3 3 I alt 63 (+ 29 HF) 63 (+ 29 HF) 64 (+ HF)

§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. august 1989, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Seminarier, der nedlægges eller sammenlægges med andre seminarier i medfør af § 1, optager ikke nye studerende til læreruddannelsen eller til børnehave- og fritidspædagoguddannelserne i 1989 og følgende år.

Stk. 3. Planen efter § 1 søges i øvrigt gennemført således, at uddannelsesvirksomheden ved de seminarier, der nedlægges eller sammenlægges med andre seminarier, kan være fuldt afviklet senest i 1992.

§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. august 1989, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Seminarier, der nedlægges eller sammenlægges med andre seminarier i medfør af § 1, optager ikke nye studerende til læreruddannelsen eller til børnehave- og fritidspædagoguddannelserne i 1989 og følgende år.

Stk. 3. Planen efter § 1 søges i øvrigt gennemført således, at uddannelsesvirksomheden ved de seminarier, der nedlægges eller sammenlægges med andre seminarier, kan være fuldt afviklet senest i 1992.

§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. august 1989, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Seminarier, der nedlægges eller sammenlægges med andre seminarier i medfør af § 1, optager ikke nye studerende til læreruddannelsen eller til børnehave- og fritidspædagoguddannelserne i 1989 og følgende år.

Stk. 3. Planen efter § 1 søges i øvrigt gennemført således, at uddannelsesvirksomheden ved de seminarier, der nedlægges eller sammenlægges med andre seminarier, kan være fuldt afviklet senest i 1992.

Bilag 5

Børnehave- og fritidspædagogseminariernes optagelsestal i 1987 og 1988 sammenholdt med den forventede optagelse i 1989

Antal hold Antal hold Antal hold 1987 1988 1989 B F B F B F Hovedstadsområdet Albertslund Børnehaveseminarium 3 31) 31) Ballerup-Seminariet 3 4 3 Dansk Fritidshjems seminarium 2 2 - Seminariet for Fritidspædagoger 2 2 4 Seminariet for Småbørnspædagoger 2 og Tårnby Børnehaveseminarium 2 3 3 Frøbelseminariet 2 2 2 2 2 2 Montessori-Seminariet 2 2 - Københavns Børnehaveseminarium 2 2 4 Holte Børnehave Seminarium 2 2 - Hillerød Børnehaveseminarium 2 2 4 Frøbel-Højskolen 2 3 2 I alt 19 9 19 10 19 9 Vestsjællands Amt Slagelse B.- og F. seminarium 2 1 2 1 2 1 Storstrøms Amt Nykøbing F. B.- og F. seminarium 2 2 1 2 Fyns Amt Odense B.- og F. seminarium 2 2 3 2 2 2 Sønderjyllands Amt Aabenraa B.- og F. seminarium 2 1 3 1 2 1 Ribe Amt Grådyb-Seminariet, Esbjerg 2 1 3 1 2 1 Vejle Amt Kolding Børnehaveseminarium 3 3 4 Ringkøbing Amt Holstebro Børnehaveseminarium 3 3 3 Ikast-Seminariet 2 2 2 Århus Amt Jydsk Børnehave- Seminarium 3 3 4 Jydsk Fritidspædagog- Seminarium 3 3 4 Århus Børnehaveseminarium 3 3 - Viborg Amt Viborg-Seminariet 2 2 3 2 2 2 Nordjyllands Amt Hjørring Seminarium 2 1 3 1 2 1 Ålborg B.- og F. seminarium 2 1 3 1 2 1 I alt 47 23 53 25 46 24

1) Heraf 1 forberedelsesklasse for indvandrere.

§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan ophæve lov nr. 424 af 30. juni 1920 om oprettelse af 2 statsseminarier i de sønderjydske landsdele.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 5. Undervisningsministeren kan ophæve

1) Lov nr. 126 af 12. marts 1918 om oprettelse af et statsseminarium for kvinder m.m.

2) Lov nr. 424 af 30. juni 1920 om oprettelse af 2 statsseminarier i de sønderjydske landsdele.

3) Lov nr. 152 af 23. marts 1948 om omdannelse af Ribe Statsseminarium til fællesseminarium for mænd og kvinder.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Lovforslaget skal ses som et led i regeringens overordnede bestræbelser på at foretage den nødvendige rationalisering og omlægning af den offentlige sektor.

Forslaget omfatter en samlet plan for lærerseminarierne og børnehave- og fritidspædagogseminarierne.

I planen indgår såvel statsseminarier som private seminarier, jf. de indledende bemærkninger til § 1.

Formålet med forslaget er mere konkret dels at opnå besparelser på driften af seminarierne ved at reducere udgifterne til administration og bygningsdrift, dels at skabe et forbedret fagligt-pædagogisk miljø ved, at alle seminarier så vidt muligt kan optage mindst 3 hold om året. Seminarier med mindst 3 spor vil også lettere være i stand til at bære de betydelige generelle besparelser (på 2-3 pct. om året), som er planlagt for de kommende år, uden at det går ud over undervisningens kvalitet.

Forslaget indebærer, at

- 24 lærerseminarier reduceres til 18

- 25 børnehave- og fritidspædagogseminarier reduceres til 21

- 8 institutioners lokaler helt eller delvis kan frigøres til andre formål, og at

- 2 institutioners lejemål kan opsiges.

En række kriterier og hensyn er - med forskellig vægt i de enkelte tilfælde - indgået i overvejelserne om udvælgelsen af de seminarier, der er omfattet af lovforslaget.

Det drejer sig først og fremmest om søgningen til de enkelte seminarier, om bygningernes standard og kapacitet sammenholdt med udgifterne til husleje og bygningsdrift, om mulighederne for at udnytte bygningerne til andre formål og ikke mindst om de enkelte seminariers geografiske placering og indbyrdes afstand, således at mindre tæt befolkede områder med få uddannelsestilbud fortsat tilgodeses. Balancen mellem de enkelte regioner og mellem land og by er således søgt opretholdt.

Det har samtidig været et mål, at man - uden at oprette nye institutioner - skulle nå frem til, at de større amter (ca. 1/2 mill. indbyggere) har mindst 2 lærerseminarier, og at de mindre amter (ca. 1/4 mill. indbyggere) har mindst 1 lærerseminarium.

Til belysning af disse forhold er der udarbejdet et materiale, der er gengivet som bilag til lovforslaget, og som bl.a. viser seminariernes nuværende geografiske placering (bilag 1-3), seminariernes antal optagne hold i 1987 og 1988 (bilag 4 og 5), seminariernes ansøgertal 1985-88 (bilag 6 og 7), lærerseminariernes befolkningsunderlag (bilag 8) og seminariernes basisudgifter 1989 (bilag 9 og 10).

Forslaget har i en tidligere udformning været behandlet i 3 regionale amtsborgmesterudvalg (jf. afsnittet nedenfor om lovforslagets forberedelse), og der er lagt betydelig vægt på de politiske tilkendegivelser, der er kommet fra denne kreds.

Det samlede antal studiepladser på seminarieområdet bevares, og der vil derfor i vidt omfang være mulighed for at genbeskæftige lærerne på de berørte seminarier. Udgangspunktet er det antal hold, der blev optaget i 1987, dvs. lærerseminarierne: 63 hold og børnehave- og fritidspædagogseminarierne: 70 hold. Den forventede holdfordeling i 1989 fremgår af bilag 4 og 5.

Overskydende lokalekapacitet - også på seminarier, der ikke er omtalt i lovforslaget - vil i videst muligt omfang blive søgt udnyttet til andre uddannelsesformål. Ligeledes vil mulighederne for en yderligere rationalisering af driften gennem samarbejde mellem naboseminarier blive søgt udnyttet i større omfang end i dag.

Der vil ikke ved forslaget blive blokeret for en senere udvidelse af tilgangen til seminarieuddannelserne, hvis der skulle vise sig behov for det. Belægningsgraden på lærerseminarierne vil ved forslagets gennemførelse være ca. 75 pct. svarende til, at optagelsen vil kunne udvides med ca. 1/3 (20-22 hold). For børnehave- og fritidspædagogseminarierne er udnyttelsesgraden ca. 80 pct. svarende til, at optagelsen vil kunne udvides med ca. 1/4 (18-20 hold).

Baggrund og Status

Igennem de sidste 10-15 år er der sket en meget betydelig reduktion i tilgangen til læreruddannelsen (fra 196 hold i 1973 til 60 hold i 1986). I 1987 og i 1988 er der ekstraordinært optaget 63 hold på de 24 seminarier. Fra 1989 er det hensigten at optage 63 hold. Hertil kommer studiepladserne fra Det Nødvendige Seminarium, idet der samtidig hermed fremsættes lovforslag om, at statsstøtten til dette seminarium ophører.

De senest udarbejdede prognoser for lærerbehovet tyder ikke på, at tilgangen til læreruddannelsen foreløbig bør udvides væsentligt ud over dette niveau. Der kan i denne forbindelse peges på, at elevtallet i folkeskolen vil falde med ca. 15 pct. indtil 1996, og at de senere års stigning i lærertimeforbruget pr. elev forventes at ophøre.

På tilsvarende måde er tilgangen til børnehave- og fritidspædagoguddannelserne blevet reduceret fra 102 hold i 1982 til 70 hold i 1986 og i 1987. I 1988 er der ekstraordinært optaget 78 hold på de 25 seminarier. Fra 1989 er det hensigten at optage 70 hold. Tilgangen til socialpædagoguddannelsen har i samme periode været stigende (fra 36 hold i 1980 til 54 hold i 1984). I 1987 er der optaget 50 og i 1988 ekstraordinært 56 hold på de 15 seminarier. Fra 1989 er det hensigten at optage 50 hold.

En samlet optagelse af ca. 120 hold på de tre pædagoguddannelser (børnehavepædagog/fritidspædagog/socialpædagog) vil efter ministeriets vurdering af de seneste prognoser være tilstrækkelig til at dække behovet for pædagoger frem til år 2000.

Den kraftige begrænsning af uddannelsesaktiviteten på lærerseminarierne og børnehave- og fritidspædagogseminarierne uden tilsvarende reduktion i antallet af seminarier har ført til, at en stor del af institutionerne nu har mindre aktivitet, end det ud fra faglige og pædagogiske grunde er ønskeligt, og at deres lokalekapacitet ikke længere udnyttes effektivt.

Omkostningerne ved administration og bygningsdrift belaster budgetterne i urimeligt omfang, og de samlede udgifter pr. studerende er derfor steget betydeligt inden for de sidste 5-6 år til trods for, at der også på disse områder er foretaget procentvise reduktioner af bevillingsrammerne.

Siden 1981 har der været arbejdet med at rationalisere den samlede drift af seminarierne/institutionerne gennem sammenlægning og nedlæggelse af seminarier og ved etablering af samdrift af flere uddannelser på een institution. Som led heri er der gennemført følgende

1982: Oprettelse af socialpædagogiske »afdelinger« ved Haderslev og Jelling statsseminarier.

1983-86: Afvikling af læreruddannelsen og oprettelse af socialpædagoguddannelsen ved Gedved Statsseminarium.

1983-86: Sammenlægning af Frederiksberg og Hellerup seminarier og oprettelse af Gentofte socialpædagogiske Seminarium i Hellerup.

1984: Sammenlægning af Blaagaard Seminarium og Statsseminariet på Emdrupborg.

1984-87: Afvikling af læreruddannelsen og oprettelse af socialpædagoguddannelsen ved Ranum Statsseminarium.

1986: Afvikling af læreruddannelsen ved Th. Langs Seminarium og overdragelse af seminariets HF-kursus til Århus Amtskommune.

1988: Nedlæggelse af Statens socialpædagogiske Seminarium i København.

1988: Sammenlægning af Seminariet for Småbørnspædagoger og Tårnby Børnehaveseminarium.

Situationen er herefter den, at der pr. 1. august 1988 findes

24 lærerseminarier med i alt 63 spor/hold, heraf 3 ekstraordinære. Hertil kommer 36 studiepladser ved Det Nødvendige Seminarium.

25 børnehave- og fritidspædagogseminarier med i alt 78 spor/hold, heraf 9 ekstraordinære (i forhold til de på finanslovforslaget for 1988 forudsatte 69 hold).

15 socialpædagogiske seminarier med i alt 56 spor/hold, heraf 6 ekstraordinære.

Lovforslagets forberedelse

På den foran beskrevne baggrund fremlagde undervisningsministeren i forbindelse med offentliggørelsen af finanslovforslaget for 1989 »Skitse til en plan for rationalisering af seminariedriften gennem sammenlægning og flytning af institutioner« (30. august 1988). Hovedindholdet af planen er gengivet som bilag 11 til lovforslaget.

Undervisningsministeren opfordrede samtidig amtsborgmestrene, Københavns overborgmester og borgmesteren på Frederiksberg til at indtræde i 3 regionale udvalg, der fik til opgave hver for deres område at gennemgå planen i enkeltheder og eventuelt pege på andre eller yderligere løsningsmuligheder. Hensigten hermed var tillige, at de lokale synspunkter og interesser kunne blive genstand for en samlet behandling og vurdering i regionen.

De tre regioner omfattede

1) Hovedstadsområdet, Vestsjællands og Storstrøms amter (formand for udvalget: fhv. rektor og undervisningsinspektør, Tage Kampmann)

2) Fyns, Sønderjyllands, Ribe og Vejle amter

(formand for udvalget: højskoleforstander Hans Henningsen)

3) Ringkjøbing, Århus, Viborg og Nordjyllands amter

(formand for udvalget: biskop Herluf Eriksen)

Det var en forudsætning for udvalgenes arbejde, at sparemålet for hver region skulle nås, og at planskitsens samlede antal studiepladser i regionen skulle bevares.

Herudover skulle udvalgene tage udgangspunkt i de kriterier og hensyn, der havde ligget til grund for ministeriets plan af 30. august 1988.

Der har i hvert af de tre udvalg været afholdt to møder, hvor ministeriets plan er blevet gennemgået og vurderet bl.a. på grundlag af skriftligt materiale fra de enkelte regioners institutioner.

På baggrund af disse møder har udvalgsformændene indsendt udtalelser til ministeriet. Udtalelserne er optrykt som bilag 12-14 til lovforslaget. Det fremgår af disse udtalelser, at man ikke i nogen region er nået til fuldstændig enighed om noget forslag - hverken ministeriets eller alternative forslag.

Men der har dog fra to af udvalgene, det »østdanske« og »syddanske« udvalg, været så klare tilkendegivelser, at undervisningsministeren har anset det for naturligt at lægge disse udvalgs udtalelser til grund for udarbejdelsen af lovforslaget.

Det har betydet, at der er foretaget følgende væsentlige ændringer i forhold til ministeriets skitse af 30. august 1988

- Frederiksberg Seminarium foreslås nedlagt i stedet for Jonstrup Statsseminarium.

- Tønder Statsseminarium foreslås nedlagt, og holdfordelingen mellem sydregionens seminarier ændres (se bemærkningerne til § 1 nedenfor og bilag 4)

- Esbjerg socialpædagogiske Seminarium forbliver i Esbjerg.

Udtalelsen fra udvalget for Nord- og Midtjylland har ikke givet grundlag for at foretage ændringer i ministeriets plan.

Der henvises i øvrigt til de tre udtalelser med bilag, herunder supplerende redegørelser fra nogle af amtsborgmestrene.

Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser

I administrativ henseende indebærer lovforslaget dels en rationalisering derved, at seminariernes administrative funktioner samles på færre institutioner (39 imod hidtil 49), jf. nedenfor om besparelser på seminariernes administrationsudgifter, dels en lettelse for den centrale administration i og med, at denne vil komme til at omfatte færre institutioner. Arbejdet med at gennemføre planen vil dog i overgangsperioden 1989-91 indebære en ekstraordinær belastning af den centrale administration.

Besparelserne på seminariernes driftsbudgetter ved de foreslåede sammenlægninger og nedlæggelser kan opgøres således på årsbasis (i 1989 løn- og prisniveau)

Mill. kr. Administration (1989 løn- og og service Bygninger og I alt prisniveau funktioner bygningdrift 1. Nedlæggelse af Frederiksberg Seminarium 1,4 1,7 3,1 2. Sammenlægning af Dansk Fritidshjems seminarium med Seminariet for Fritidspædagoger 1,2 1,5 2,7 3. Sammenlægning af Montessori-Seminariet med Københavns Børnehaveseminarium 1,2 0,6 1,8 4. Sammenlægning af Holte Børnehave seminarium med Hillerød Børnehaveseminarium 1,2 0,8 2,0 5. Sammenlægning af Haslev Seminarium med Vordingborg Statsseminarium 1,4 2,1 3,5 6. Nedlæggelse af Tønder Statsseminarium 1,4 1,9 3,3 7. Sammenlægning af Ribe Statsseminarium med Esbjerg Seminarium og amtskommunens overtagelse af HF-kurset 1,3 0,8 2,1 8. Sammenlægning af Kolding Seminarium med Haderslev Statsseminarium 1,4 1,9 3,3 9. Afvikling af læreruddannelsen ved Herning Seminarium og amtskommunens overtagelse af HF-kurset 1,3 0,8 2,1 10. Nedlæggelse af Århus Børnehaveseminarium 1,2 2,7 3,9 Samlet besparelse, driftsudgifter 13,0 14,8 27,8 Hertil kommer: - bortfald af tilskud til kantinedrift 0,4 - bortfald af afdrag på prioritetsgæld for private seminarier (anlægsbudget) 0,4 - bortfald af refusion af ikke fradragsberettiget købsmoms (tillægsbevilling) 0,6 Besparelse i alt 29,2

Besparelserne vedrørende administration og servicefunktioner omfatter lønudgifter til rektor, kontorfunktionærer, pedeltjeneste og bibliotekar, svarende til en minimum-normering på 5,4 eller 6 årsværk, hvortil kommer øvrige driftsudgifter til administration m.v. på 150-200.000 kr. pr. institution.

Besparelserne vedrørende bygninger og bygningsdrift omfatter hvert seminariums budgetterede udgifter til rengøring, energiforsyning, bygningsvedligeholdelse, husleje eller prioritetsrenter, ejendomsskatter og faste afgifter, med fradrag af indtægter vedrørende tjeneste- og lejeboliger. - Ved nr. 7 (Ribe) og nr. 9 (Herning) er disse udgifter fordelt mellem læreruddannelsen og HF-kurset efter aktivitetens omfang, således at det kun er læreruddannelsens andel, der indgår i besparelsen. - Der henvises i øvrigt til bilag 9 og 10.

Besparelserne vil først slå fuldt igennem, når planen er gennemført, forventelig i løbet af 1992, jf. lovforslagets § 4. Omfanget af besparelsen i perioden 1989-92 afhænger af, i hvilken udstrækning de allerede optagne studerende ved de berørte seminarier bør have adgang til at fuldføre deres uddannelse på stedet og ønsker at benytte denne adgang.

Forudsættes det, at der ikke optages nye studerende ved de berørte seminarier i 1989, men at de allerede optagne fuldfører uddannelsen samme sted, bortset fra de studerende, der er optaget i 1988, vil besparelserne på driftsbudgettet kunne opnås således

Finansår 1990 1991 1992 og flg.

lærerseminarier

(nr. 1 og 5-9) - 7,3 17,4

børnehave- og

fritidspædagogseminarier

(nr. 2-4 og 10) 4,3 10,4 10,4

i alt (mill. kr., 1989

løn- og prisniveau) 4,3 17,7 27,8 For at undgå en for kraftig udtynding af de faglig-pædagogiske miljøer på de berørte seminarier, vil man i øvrigt bestræbe sig på at fremskynde afviklingen mest muligt. På denne baggrund kan det ikke anses for udelukket, at en del af besparelserne kan gennemføres 1 år tidligere end angivet.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Lovforslaget omfatter både de statsseminarier og de private seminarier, der berøres af planen, uanset at det kun er statsseminarierne, der er oprettet (eller overtaget af staten) ved særskilt lov.

De private seminarier, herunder børnehave- og fritidspædagogseminarierne, er godkendt af undervisningsministeren til at varetage uddannelsen til lærer i folkeskolen, henholdsvis til børnehave- og/eller fritidspædagog. Godkendelsen er givet i henhold til § 2 i læreruddannelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 334 af 4. juli 1985), henholdsvis § 2 i lov om uddannelse af børnehave- og fritidspædagoger (lovbekendtgørelse nr. 769 af 10. november 1986). Efter disse bestemmelser gives uddannelserne på statsseminarier eller på private seminarier, der er godkendt af undervisningsministeren. Godkendelserne meddeles på nærmere af undervisningsministeren fastsatte betingelser.

Betingelserne for godkendelse er fastsat ved bekendtgørelse nr. 575 af 20. november 1978 om godkendelse af private seminarier til uddannelse af lærere til folkeskolen og ved bekendtgørelse nr. 574 af 20. november 1978 om godkendelse af private børnehave- og fritidspædagogseminarier. Herefter er det bl.a. en betingelse for godkendelse, at seminariet »efter sin størrelse og geografiske placering på hensigtsmæssig måde kan medvirke til at opfylde det konstaterede eller forventede uddannelsesbehov som led i en landsomfattende planlægning.«

Undervisningsministeren kunne således med hjemmel i de nævnte uddannelseslove administrativt have truffet beslutning om at nedlægge de private seminarier, der indgår i planen. Beslutningen ville være sket i form af en meddelelse om, at seminariernes godkendelse ikke kunne forventes fornyet ud over afvikingsperioden (dvs. 1991 eller 1992).

Når man har valgt at fremlægge planen som helhed til behandling og stillingtagen i Folketinget, skyldes det først og fremmest den stærke politiske interesse, der knytter sig til spørgsmålet om nedlæggelse af seminarier, hvad enten der er tale om statsseminarier eller om private seminarier. Hertil kommer, at planen udgør et sammenhængende hele, og at der specielt er tale om sammenlægning af statslige og private seminarier.

De private seminarier er alle selvejende institutioner, eller de udgør dele af selvejende institutioner, der tillige har andre (uddannelses)formål. Et privat seminariums status som selvejende institution er - sammen med godkendelsen som seminarium (uddannelsessted) - hovedbetingelsen for, at seminariet kan opnå økonomisk støtte fra staten. Statsstøtten ydes dels i form af, at staten afholder alle driftsudgifter vedrørende uddannelsen, dels i form af statslån til byggeri m.v., jf. lov om statsstøtte til visse private seminarier (Seminariestøtteloven) (lovbekendtgørelse nr. 528 af 12. august 1987). Der er ikke i Seminariestøtteloven hjemmel til at opretholde denne form for statsstøtte til et seminarium, som alene driver et kursus til Højere Forberedelseseksamen.

En beslutning om nedlæggelse af et privat seminarium, dvs. om bortfald af dets godkendelse som seminarium, medfører derfor ikke blot, at det må ophøre med at drive den uddannelsesvirksomhed, hvortil godkendelsen er givet, men tillige og umiddelbart, at statsstøtten i henhold til Seminariestøtteloven bortfalder.

Hvorvidt dette yderligere medfører, at den selvejende institution, som er bærer af seminarievirksomheden, må opløses helt eller delvis, eller om institutionen kan fortsætte med (delvis) ændret formål og på et andet økonomisk grundlag, må i første række bero på, om der i institutionens vedtægter er grundlag for at videreføre institutionen på denne måde. I hovedparten af de private seminarieinstitutioners vedtægter er formålet eentydigt beskrevet som omfattende den godkendte uddannelsesvirksomhed og denne alene, ligesom det i bestemmelserne om institutionens opløsning klart er forudsat, at en beslutning om seminariets nedlæggelse (godkendelsens bortfald) uden videre medfører, at den selvejende institution må afvikles.

En beslutning i henhold til lovforslaget om sammenlægning af to private seminarier eller af et privat seminarium med et statsseminarium vil have tilsvarende konsekvenser for det seminarium, hvis virksomhed efter forslaget flyttes til det andet seminariums bygninger, jf. bemærkningerne nedenfor til § 2. Det kan dog ikke udelukkes, at der ved forhandling mellem institutionerne indbyrdes kan opnås enighed om en anden formel konstruktion, eksempelvis om oprettelse af en ny selvejende institution.

Til nr. 1

Frederiksberg Seminarium er en del af den selvejende institution »KFUM's Seminarium«, der tillige omfatter Gentofte socialpædagogiske Seminarium og Gentofte Studenterkursus. Frederiksberg Seminariums 4 hold forudsættes fordelt med 2 til Københavns Dag- og Aftenseminarium, 1 til N. Zahles Seminarium og 1 til Jonstrup Statsseminarium. Det er hensigten fra ministeriets side at medvirke til, at det værdigrundlag, som har præget virksomheden på Frederiksberg Seminarium, kan blive videreført på de øvrige seminarier, f.eks. ved at Københavns Dag- og Aftenseminariums bestyrelse udvides med medlemmer fra Frederiksberg Seminariums bestyrelse.

Til nr. 2

Seminariet for Fritidspædagoger får efter sammenlægningen 4 hold. Det er hensigten at udvide bestyrelsen med medlemmer fra Dansk Fritidshjemsseminariums bestyrelse og desuden at undersøge, om et ønsket forsøg på Dansk Fritidshjemsseminarium kan iværksættes efter sammenlægningen.

Til nr. 3

Københavns Børnehaveseminarium får efter sammenlægningen 4 hold. Det er hensigten, at Montessori-Seminariets særlige pædagogiske tilbud bevares ved overførslen til Københavns Børnehaveseminarium, hvorved studerende i tilvalg og specialer fortsat kan dygtiggøre sig i Montessori pædagogikkens teori og metode. Københavns Børnehaveseminariums bestyrelse søges udvidet med medlemmer fra Montessori-Seminariet.

Til nr. 4

Hillerød Børnehaveseminarium får efter sammenlægningen 4 hold. Det er hensigten at udvide seminariets bestyrelse med medlemmer fra Holte Børnehaveseminariums bestyrelse, og at kursusvirksomheden i Holte videreføres på Hillerød Børnehaveseminarium.

Til nr. 5

Vordingborg Statsseminarium får efter sammenlægningen 4 hold. Det er hensigten, at etablere en bestyrelse ved Vordingborg Statsseminarium, og at give den selvejende institution Haslev Seminarium mulighed for at blive repræsenteret i denne bestyrelse.

Til nr. 6

Tønder Statsseminariums 2 hold fordeles med 1 hold til Jelling Statsseminarium og 1 hold til Skårup Statsseminarium. Lærerne søges i videst muligt omfang genbeskæftiget på andre seminarier i regionen. Det undersøges nærmere, om der er baggrund for at placere en anden uddannelse i Tønder Statsseminariums bygninger.

Til nr. 7

Esbjerg Seminarium får efter sammenlægningen 4 hold. Ribe Amtskommune overtager driften af HF-kurset på Ribe Statsseminarium, jf. § 1, stk. 2, i lov om amtskommuners overtagelse af visse statsskoler og -kursus m.v. (Efter denne bestemmelse kan undervisningsministeren beslutte, at HF-kurset overtages af amtskommunen).

Til nr. 8

Haderslev Statsseminarium får efter sammenlægningen 4 hold. Det er hensigten at etablere en bestyrelse ved Haderslev Statsseminarium med medlemmer fra bestyrelsen for den selvejende institution Kolding Seminarium. Det er endvidere hensigten at søge Handelshøjskole Syd's Kolding-afdeling placeret i Kolding Seminariums bygninger samtidig med, at HTX-uddannelsen (Kolding tekniske skole) forbliver i bygningerne i nuværende omfang.

Til nr. 9

Herning Seminariums 2 hold forudsættes fordelt med 1 til Nr. Nissum Seminarium og 1 til Skive Seminarium. Seminariets HF-kursus opretholdes, og der optages forhandling med Ringkjøbing Amtskommune om overtagelse af kurset.

Til nr. 10

Århus Børnehaveseminariums 3 hold forudsættes fordelt med 1 til Jydsk Børnehaveseminarium, 1 til Jydsk Fritidspædagogseminarium og 1 til Kolding Børnehaveseminarium.

Til § 2

Som det fremgår af § 1, anvendes i lovforslaget udtrykket »sammenlægning« i stedet for »nedlæggelse« i de 6 tilfælde, hvor det kun er to seminarier, der berøres af forslaget. Også ved sammenlægning af to seminarier vil der imidlertid blive tale om, at det seminarium, som flytter til et andet seminariums bygninger, formelt må nedlægges som selvstændig institution, i alt fald med sin hidtidige (vedtægtsbestemte) opgave og beliggenhed. Med anvendelsen af ordet »sammenlægning« ønskes det understreget, at det nedlagte seminariums uddannelsesaktivitet ikke afvikles, men i sin helhed overføres til et andet seminarium. Der må på den baggrund påhvile det modtagende seminarium en særlig forpligtelse til at søge medarbejderne ved det nedlagte seminarium genbeskæftiget i videst muligt omfang og til at sikre den nedlagte institutions bestyrelse (ledelse) en rimelig grad af indflydelse på, hvorledes virksomheden kan videreføres på det nye sted. Det er allerede fremhævet i bemærkningerne til § 1, at denne indflydelse bl.a. kan sikres gennem repræsentation i seminariets bestyrelse.

Erfaringerne fra sammenlægningen af Blaagaard Seminarium og Statsseminariet på Emdrupborg i 1984 og fra sammenlægningen af Seminariet for Småbørnspædagoger og Tårnby Børnehaveseminarium i 1988 viser, at der ved forhandling mellem institutionerne kan findes rimelige og holdbare løsninger på de problemer, som opstår i forbindelse med en sammenlægning af institutioner.

Hvad der er anført her specielt om sammenlægning af to seminarier, er ikke ensbetydende med, at de øvrige seminarier, som »overtager« hold fra nedlagte seminarier, vil være upåvirkede af situationen. Alle seminarier inden for uddannelsens område må naturligvis være indstillet på at bidrage til, at den strukturomlægning, der er tale om, kan gennemføres så smidigt og hensigtsmæssigt, som det under de givne forhold er muligt.

Til § 3

Som anført foran er det hensigten, at lærerpersonalet på de berørte seminarier i videst muligt omfang vil blive søgt genbeskæftiget på andre seminarier inden for området.

De overenskomstansatte lærere og de på tjenestemandslignende vilkår ansatte lærere ved de private seminarier har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension i forbindelse med nedlæggelse af det seminarium, hvor de er ansat. Men de vil være omfattet af den almindelige genbeskæftigelsesordning inden for staten, som bl.a. giver mulighed for at undlade sædvanligt opslag af ledige stillinger, hvis de kan besættes med personer, som ellers ville blive afskediget på grund af strukturomlægninger eller personalereduktioner.

De ved statsseminarierne ansatte tjenestemænd, hvis stillinger nedlægges, vil derimod efter omstændighederne være berettigede til ventepenge, rådighedsløn eller pension, og de vil ikke være forpligtede til at lade sig ansætte ved et privat seminarium. Og hvis de modtager et tilbud om beskæftigelse ved et privat seminarium, vil de efter den gældende ordning kun kunne ansættes på samme vilkår som de øvrige lærere ved de private seminarier.

Det foreslås derfor, at der gives denne lærergruppe ved statsseminarier, som nedlægges eller sammenlægges med et privat seminarium, adgang til at bevare deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd, hvis de tilbydes beskæftigelse ved et privat seminarium.

Denne model svarer til den ordning, som blev etableret i forbindelse med særforsorgens udlægning til kommuner og amtskommuner og i forbindelse med statsgymnasiernes overdragelse til amtskommunerne.

Forslaget indebærer tillige, at de pågældendes pension til sin tid vil blive udredet direkte af statskassen. Pensionsudgiften vedrørende de på tjenestemandslignende vilkår ansatte lærere ved de private seminarier udredes af Pensionskassen af 1925, hvis underskud dækkes af statskassen.

I forbindelse med Ribe amtskommunes overtagelse af Ribe Statsseminariums HF-kursus, jf. § 1, nr. 7, kan undervisningsministeren beslutte, at amtskommunen skal tilbyde de tjenestemandsansatte lærere ved HF-kurset ansættelse som tjenestemænd ved det amtskommunale skolevæsen på samme vilkår, som gælder for tilsvarende tjenestemænd ved amtskommunens gymnasieskoler. De pågældende vil i så fald være berettiget til at opretholde ansættelsesforholdet til staten, jf. § 1, stk. 2, og §§ 10-11 i bekendtgørelse nr. 438 af 27. juni 1986 af lov om amtskommuners overtagelse af visse statsskoler og -kursus m.v.

Til § 5, nr. 2

Af lovtekniske grunde bemyndiges undervisningsministeren til at ophæve lov nr. 424 af 30. juni 1920 om oprettelse af 2 statsseminarier i de sønderjyske landsdele i sin helhed, selv om loven foruden Tønder Statsseminarium også omfatter Haderslev Statsseminarium, der ud over sammenlægningen med Kolding Seminarium ikke berøres af lovforslaget.

§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan ophæve lov nr. 424 af 30. juni 1920 om oprettelse af 2 statsseminarier i de sønderjydske landsdele.

Bilag 6

Lærerseminarier, ansøgertal 1985-1988 (pr. 1. juli)

Seminarium 1985 1986 antal ansø- total antal ansø- total hold gere hold gere 1. pr. 1. pr. Blaagaard (S) 4 99 311 4 112 341 Esbjerg (P) 2 30 48 2 40 63 Frederiksberg (P) 4 105 366 4 120 408 Haderslev(S) 2 21 39 2 48 81 Haslev (P) 2 37 72 2 44 88 Herning (P) 2 37 56 2 48 97 Hjørring (P) 2 30 50 2 54 90 Holbæk (P) 2 39 83 2 65 118 Jelling (S) 2 44 68 2 52 96 Jonstrup (S) 3 81 195 3 86 245 Kolding (P) 2 46 85 2 48 118 KDAS-dag (P) 2 43 118 2 56 196 KDAS-aften (P) 3 64 80 3 82 110 Marselisborg (P) 3 122 275 3 206 423 Nr. Nissum (P) 2 19 31 2 32 55 Odense (P) 3 82 152 3 141 253 Ribe (S) 2 28 51 2 45 77 Silkeborg (P) 3 54 166 3 80 249 Skive (P) 2 34 54 2 44 75 Skårup (S) 2 32 73 2 47 108 Tønder (S) 1 16 28 1 22 53 Vordingborg (S) 2 42 68 2 65 95 N. Zahles (P) 3 100 270 3 139 357 Aalborg (P) 3 71 130 3 104 181 Århus (P) 2 88 282 2 124 416 Total 60 1364 3151 60 1904 4393

Bilag 6 - 2. halvdel

Lærerseminarier, ansøgertal 1985-1988 (pr. 1. juli)

Seminarium 1987 1988 antal ansø- total antal ansø- total hold gere hold gere 1. pr. 1. pr. Blaagaard (S) 4 112 403 4 168 581 Esbjerg (P) 2 59 107 2 67 123 Frederiksberg (P) 4 173 543 4 187 566 Haderslev(S) 2 37 83 2 62 133 Haslev (P) 2 50 99 2 59 147 Herning (P) 2 71 124 2 62 173 Hjørring (P) 2 51 118 2 64 153 Holbæk (P) 3 81 132 3 85 184 Jelling (S) 3 74 130 3 87 175 Jonstrup (S) 3 116 307 3 145 453 Kolding (P) 2 61 173 2 81 224 KDAS-dag (P) 2 64 240 2 109 401 KDAS-aften (P) 3 101 136 3 85 132 Marselisborg (P) 3 198 452 3 190 397 Nr. Nissum (P) 2 32 65 2 48 100 Odense (P) 3 174 284 3 204 360 Ribe (S) 2 30 86 2 37 120 Silkeborg (P) 3 99 311 3 98 362 Skive (P) 2 51 106 2 55 124 Skårup (S) 2 59 130 2 73 199 Tønder (S) 1 36 59 2 41 102 Vordingborg (S) 2 68 108 2 80 124 N. Zahles (P) 3 178 428 3 175 485 Aalborg (P) 3 121 230 3 137 272 Århus (P) 2 132 451 2 141 454 Total 63 2228 5305 63 2540 6524

Bilag 7

Børnehave- og fritidspædagogseminarier, ansøgertal 1985-1988

Seminarium 1985 1986 antal ansø- total antal ansø- total hold gere hold gere 1. pr. 1. pr. Albertslund B 2 41 87 2 55 111 Dansk Frit. F 2 23 93 2 49 137 Frøbelsem. B 2 34 157 2 30 157 Frøbelsem. F 2 31 105 2 43 135 Ballerup B 2 27 84 Ballerup F 2 31 85 3 70 131 Holte B 2 30 91 2 43 103 København B 3 39 203 2 38 181 Montessori B 3 45 108 2 41 105 Sem.f.Fri. F 2 31 117 2 47 167 Sem.f.Smb. B 2 29 113 2 46 139 Tårnby B 2 31 55 2 42 80 Hillerød B 2 37 81 2 45 86 Frobel-Høj. B 3 50 82 2 76 122 Slagelse B 2 34 65 2 43 96 Slagelse F 1 15 31 1 37 57 Nykøbing B 3 49 71 2 69 94 Nykøbing F 3 54 166 3 80 249 Odense B 2 48 107 2 83 171 Odense F 2 24 83 2 40 123 Aabenraa B 2 51 87 2 62 111 Aabenraa F 1 25 46 1 49 75 Kolding B 3 60 125 3 68 151 Esbjerg B 2 29 77 2 48 121 Esbjerg F 1 20 50 1 22 70 Jydsk B 3 46 162 3 46 180 Jydsk F 3 49 144 3 74 193 Aarhus B 3 45 190 3 71 211 Viborg B 2 66 129 2 63 172 Viborg F 2 41 81 2 53 122 Ikast F 2 39 87 2 49 112 Holstebro B 3 55 91 3 93 147 Aalborg B 2 60 136 2 62 164 Aalborg F 1 20 73 1 21 88 Hjørring B 2 30 68 2 56 83 Hjørring F 1 24 39 1 21 48 Total 74 1309 3403 69 1755 4243

Bilag 7 - 2. halvdel

Børnehave- og fritidspædagogseminarier, ansøgertal 1985-1988

Seminarium 1987 1988 antal ansø- total antal ansø- total hold gere hold gere 1. pr. 1. pr. Albertslund B 2 48 91 2 56 155 Dansk Frit. F 2 51 117 2 53 149 Frøbelsem. B 2 53 165 2 49 218 Frøbelsem. F 2 47 127 2 49 180 Ballerup B Ballerup F 3 56 131 3 70 185 Holte B 2 41 101 2 39 146 København B 2 41 162 2 66 303 Montessori B 2 48 128 2 43 139 Sem.f.Fri. F 2 46 126 2 40 174 Sem.f.Smb. B 2 42 122 3 68 117 Tårnby B 2 40 63 Hillerød B 2 48 94 2 76 135 Frobel-Høj. B 2 85 135 3 95 167 Slagelse B 2 64 117 2 46 112 Slagelse F 1 19 42 1 32 75 Nykøbing B 2 67 102 2 96 133 Nykøbing F 1 Odense B 2 76 170 3 96 276 Odense F 2 43 132 2 60 192 Aabenraa B 2 58 95 3 85 156 Aabenraa F 1 29 53 1 45 89 Kolding B 3 71 167 3 122 243 Esbjerg B 2 60 113 3 68 165 Esbjerg F 1 24 61 1 37 95 Jydsk B 3 71 227 3 78 287 Jydsk F 3 84 209 3 80 259 Aarhus B 3 52 227 3 67 298 Viborg B 2 81 162 3 82 188 Viborg F 2 44 96 2 64 158 Ikast F 2 37 104 2 56 150 Holstebro B 3 76 124 3 105 160 Aalborg B 2 67 177 3 73 210 Aalborg F 1 30 122 1 35 150 Hjørring B 2 47 101 3 62 120 Hjørring F 1 33 77 1 29 91 Total 69 1779 4240 76 2122 5685

Bilag 8

Lærerseminariernes befolkningsunderlag

Fordeling af 5-14 årige Alle aldersgrupper hold i h.t. pr. 1. januar pr. 1 januar 1990 lovforslaget 1990 Abs. tal Pct. Abs. tal Pct. Abs. tal Pct. (1000 (1000 pers.) pers.) Hovedstadsområdet 19 71,3 107,6 70,9 1709,6 74,4 Vestsjællands Amt 3 11,5 34,2 14,2 285,2 12,4 Storstrøms Amt 4 15,4 29,8 12,4 257,3 11,2 Bornholms Amt 0 0,0 5,9 2,5 46,5 2,0 Sjælland m.v. i alt 26 100,0 240,5 100,0 2298,6 100,0 ( 40,6) ( 40,5) ( 44,7) Fyns Amt 6 33,3 53,4 34,3 458,3 36,4 Sønderjyllands Amt 4 22,2 32,1 20,6 250,5 19,9 Ribe Amt 4 22,2 29,1 18,7 219,2 17,4 Vejle Amt 4 22,2 40,9 26,3 330,7 26,3 Fyn og Sydjylland i alt 18 100,0 155,5 100,0 1258,7 100,0 ( 28,1) ( 26,2) ( 24,5) Ringkøbing Amt 3 15,0 36,6 18,5 267,7 16,9 Århus Amt 8 40,0 70,0 35,8 597,0 37,8 Viborg Amt 3 15,0 30,2 15,3 231,0 14,6 Nordjyllands Amt 6 30,0 60,0 30,4 484,8 30,8 Nordjylland i alt 20 100,0 197,4 100,0 1580,5 100,0 ( 31,3) ( 33,3) ( 30,8) Hele landet 64 (100,0) 593,4 (100,0) 5137,8 (100,0)

Tallene i parentes angiver pct. i forhold til HELE LANDET.

Kilde: Danmarks Statistik: Befolkningsprognoser 1988-2015(2025). Uddrag af tabel 5 og tabel 7.

Bilag 9

Lærerseminarierne. FFL 1989. Basisudgifter (uafhængige af antal

studerende). Beløb i 1000 kr.

I. Administration og servicefunktioner. 1.0 2.5 2.0 0.5 6.0 Rejser, Statens Ud- års- års- års- års- års- kontorh., regns. gif- værk værk værk værk værk materialer sys. ter rektor HK pedel- bibl. ialt materiel (kt. arbejde arbejde arbejde (kt. 7,10 37) total Løn Løn Løn Løn Løn 15, 20) Pr. semi- narium 406 442 352 108 1308 100 60 1468 II. Bygninger og bygningsdrift. Rengøring Energifors. Bygnings- Husleje (kt. 01, 12) (kt. 21) vedl. (kt. 22) (kt. 25) Statsseminarier Blaagaard 1406 1122 320 323 Haderslev 570 533 320 58 Jelling 550 470 320 87 Jonstrup 792 1470 320 0 Ribe 803 470 320 41 Skårup 399 486 320 29 Tønder 831 595 320 17 Vordingborg 1269 1520 320 5 Private seminarier Esbjerg 551 430 320 0 Frederiksberg 881 365 320 0 Haslev 502 850 320 39 Herning 628 800 320 12 Hjørring 443 320 173 11 Holbæk 872 1160 320 0 Kolding 845 639 320 20 KDAS 1622 1594 320 168 Marselisborg 1030 375 320 97 Nr. Nissum 874 1700 320 170 Odense 848 460 50 2075 Silkeborg 653 552 320 79 Skive 1082 1019 320 36 N. Zahle 995 350 320 75 Aalborg 750 731 320 66 Århus 523 548 320 145 Total 19719 18559 7263 3553

Bilag 9 - 2. halvdel

Prio.renter Ejendoms- Indtægter. Brutto- Netto- (kt. 31) skat Boliger udg. udg. (kt. 30) arealer og prod. ydels. (kt. 41, 43.03) Statsseminarier Blaagaard 507 1041 987 4719 3732 Haderslev 0 77 53 1558 1505 Jelling 1 213 8 1641 1633 Jonstrup 0 272 1470 2854 1384 Ribe 0 161 33 1795 1762 Skårup 0 275 0 1509 1509 Tønder 0 139 12 1902 1890 Vordingborg 8 408 241 3530 3289 Private seminarier Esbjerg 1416 12 39 2729 2690 Frederiksberg 110 32 0 1708 1708 Haslev 299 60 42 2070 2028 Herning 210 36 20 2006 1986 Hjørring 60 0 7 1007 1000 Holbæk 288 197 139 2837 2698 Kolding 47 44 0 1915 1915 KDAS 1947 0 0 5651 5651 Marselisborg 65 81 0 1968 1968 Nr. Nissum 415 55 125 3534 3409 Odense 0 0 27 3433 3406 Silkeborg 7 157 0 1768 1768 Skive 874 114 32 3445 3413 N. Zahle 153 108 0 2001 2001 Aalborg 296 0 34 2163 2129 Århus 203 47 38 1786 1748 Total 6906 3529 3307 59529 56222

Bilag 10

Børnehave- og fritidspædagogseminarier. FFL 1989. Basisudgifter (uafhængige af antal studerende). Beløb i 1000 kr.

I. Administration og servicefunktioner. 1.0 2.5 1.5 0.4 5.4 Rejser, Statens Ud- års- års- års- års- års- kontorh., regns. gif- værk værk værk værk værk materialer sys. ter rektor HK pedel- bibl. ialt materiel (kt. arbejde arbejde arbejde (kt. 7,10 37) total Løn Løn Løn Løn Løn 15, 20) Pr. semi- narium 325 438 261 80 1104 75 60 1239 II. Bygninger og bygningsdrift. Rengøring Energifors. Bygningsvedl. Husleje (kt. 01, 12) (kt. 21) vedl. (kt. 25) (kt. 22) Albertslund 436 293 128 860 Ballerup 322 261 70 1270 Frøbel-Højskolen 350 288 185 0 Dansk Fritidshjem 308 215 52 898 Grådyb 434 271 101 1335 Frøbelseminariet 371 343 264 0 Hillerød 435 357 176 0 Hjørring 330 279 134 48 Holstebro 377 246 35 700 Holte 385 172 92 0 Ikast 251 101 20 320 Jydsk Børnehave 260 279 114 0 Jydsk Fritidspæd. 287 279 114 8 Kolding 288 241 70 10 København 330 246 62 485 Montessori 167 138 46 253 Nykøbing 378 226 57 211 Odense 820 316 228 55 Sem. f. Fritidsp 440 296 132 0 Sem. f. Smbp. Tårnby 351 163 44 580 Slagelse 346 252 101 20 Viborg 962 664 167 1860 Aabenraa 485 405 189 0 Ålborg 331 169 73 1307 Århus 342 200 95 2100 Total 9786 6700 2749 12320

Bilag 10 - 2. halvdel

Prio.renter Ejendoms- Indtægter. Brutto- Netto- (kt. 31) skat Boliger udg. udg. (kt. 30) arealer og prod. ydels. (kt. 41, 43.03) Albertslund 0 80 20 1797 1777 Ballerup 0 0 0 1923 1923 Frøbel-Højskolen 690 107 13 1620 1607 Dansk Fritidshjem 0 0 6 1473 1467 Grådyb 0 0 0 2141 2141 Frøbelseminariet 37 160 23 1175 1152 Hillerød 18 125 30 1111 1081 Hjørring 52 0 11 843 832 Holstebro 0 0 6 1358 1352 Holte 42 110 5 801 796 Ikast 0 0 2 692 690 Jydsk Børnehave 1100 121 0 1874 1874 Jydsk Fritidspæd. 1100 121 0 1909 1909 Kolding 6 14 15 629 614 København 0 0 0 1123 1123 Montessori 0 0 10 604 594 Nykøbing 0 0 11 872 861 Odense 0 0 50 1419 1369 Sem. f. Fritidsp 8 140 40 1016 976 Sem. f. Smbp. Tårnby 60 0 0 1198 1198 Slagelse 680 28 50 1427 1377 Viborg 0 0 30 3653 3623 Aabenraa 330 14 18 1423 1405 Ålborg 0 0 0 1880 1880 Århus 0 0 59 2737 2678 Total 4123 1020 399 36698 36299

Bilag 11

Uddrag af Undervisningsministeriets "Skitse til en plan for rationalisering af seminariedriften gennem sammenlægning og flytning af institutioner," dateret 30. august 1988.

Hovedstadsområdet

1. Jonstrup Statsseminarium (3 hold) sammenlægges med Københavns Dag- og Aftenseminarium (2+ 3 hold) i dettes bygninger, således at dagafdelingen får 4 hold. Det overskydende hold fra Jonstrup overføres til N. Zahles Seminarium (3 hold).

Jonstrup Statsseminariums bygninger anvendes til etablering af videregående handelsuddannelser, herunder uddannelser i tilknytning til Danmarks Tekniske Højskole.

2. Dansk Fritidshjemsseminarium (2 hold) sammenlægges med Seminariet for Fritidspædagoger (2 hold) i dettes bygninger.

3. Montessori-Seminariet (2 hold) sammenlægges med Københavns Børnehaveseminarium (2 hold) i dettes bygninger.

4. Holte Børnehaveseminarium (2 hold) sammenlægges med Hillerød Børnehaveseminarium (2 hold) i dettes bygninger.

Sjælland (Vestsjællands amt, Storstrøms amt)

5. Haslev Seminarium (2 hold) sammenlægges med Vordingborg Statsseminarium (2 hold) i dettes bygninger, således at det nye seminarium får 4 hold. Holbæk Seminarium bevarer de nuværende 3 hold.

Haslev Seminariums bygninger søges udnyttet til andre uddannelsesformål, først og fremmest ingeniøruddannelser under Haslev Teknikum.

Syd- og Sønderjylland (Sønderjyllands Amt, Ribe Amt, Vejle Amt)

6. Ribe Statsseminarium (2 hold) sammenlægges med Tønder Statsseminarium (2 hold) i dettes bygninger, således at det nye seminarium får 3 hold. Det overskydende hold fra Ribe tildeles Esbjerg Seminarium (2 hold).

Ribe bevarer sit HF-kursus, og der optages forhandling med Ribe Amtskommune om overtagelse af kurset.

7. Esbjerg Socialpædagogiske Seminarium (4 hold) flyttes til Ribe Statsseminariums bygninger.

8. Kolding Seminarium (2 hold) sammenlægges med Haderslev Statsseminarium (2 hold) i dettes bygninger, således at seminariet får 4 hold. Jelling Statsseminarium bevarer de nuværende 3 hold.

Handelshøjskole Syd flytter ind i Kolding Seminariums bygninger samtidig med, at HTX-uddannelsen (Kolding tekniske skole) forbliver i bygningerne i nuværende omfang.

Midtjylland (Ringkøbing amt, Viborg amt)

9. Læreruddannelsen ved Herning Seminarium (2 hold) afvikles, og holdene fordeles med 1 til Nr. Nissum Seminarium (2 hold) og 1 til Skive Seminarium (2 hold).

Herning bevarer sit HF-kursus, og der optages forhandling med Ringkøbing Amtskommune om overtagelse af kurset. Den frigjorte lokalekapacitet ved Herning Seminarium søges udnyttet til andre (uddannelses)formål.

10. Statsstøtten til Det Nødvendige Seminarium bortfalder, og seminariets nuværende studiepladser overføres til andre seminarier.

Århus amt

11. Det undersøges nærmere, om der ved samdrift af Marselisborg Seminarium og Århus Seminarium kan opnås besparelser på administration og bygningsdrift og samtidig et mere varieret uddannelsestilbud til de studerende.

12. Århus Børnehaveseminarium (3 hold) nedlægges, og holdene tildeles Jydsk Børnehaveseminarium (3 hold), Jydsk Fritidspædagogseminarium (3 hold) og Kolding Børnehaveseminarium (3 hold), der således hver får et hold ekstra.

Nordjyllands amt

13. Det undersøges, om Ålborg Seminariums lokalekapacitet kan udnyttes optimalt, ved at endnu en uddannelse, f.eks. Jordemoderskolen, flyttes ind på seminariet.

Bilag 12

Udtalelse

fra

»Østregionen«

vedrørende seminarieplanlægning.

Indledningsvis ønsker udvalget at udtale enstemmigt

Det er iøjnefaldende, at der på lærerseminarierne i Østdanmark er flere indbyggere pr. studieplads end i det øvrige land. Øst for Storebælt er der 3.408 indbyggere pr. studieplads. Vest for Storebælt er der 2.918 indbyggere pr. studieplads. (indb. pr. 1.1.85).

Udvalget er opmærksom på, at spørgsmålet om fordeling af studiepladser mellem regionerne ligger uden for kommissoriet, men finder det nødvendigt at gøre opmærksom herpå, fordi dette udgangspunkt har vanskeliggjort arbejdet specielt med fordelingen af spor mellem hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland.

1. Til planen for pædagogseminarierne skal udtales, at man generelt kan tilslutte sig de foreslåede sammenlægninger, idet de findes driftsmæssigt og pædagogisk velbegrundede.

Note 1. Københavns Amt ønsker at fastholde et pædagogseminarium på Vestegnen.

Note 2. Storstrøms Amt ønsker, at der fortsat etableres et fritidspædagogspor i Nykøbing F., således at seminariet bliver 3-sporet.

Note 3. Roskilde Amt ønsker, at der fortsat etableres 3 spor på Frøbelhøjskolen.

Note 4. Vestsjællands Amt ønsker, at der fortsat etableres 4 spor på Hindholm Socialpædagogiske Seminarium.

2. Til planen for lærerseminarierne skal man udtale, at man generelt har forståelse for ønsket om en mere rationel drift med bedre pædagogiske muligheder.

a) Flertallet kan på de givne præmisser tilslutte sig, at Haslev Seminarium sammenlægges med Vordingborg Statsseminarium i dettes bygninger, og at seminariet bliver 4-sporet.

b)Der er enighed om, at Jonstrup Statsseminarium skal bevares, dels på grund af beliggenheden, dels på grund af bygningernes kvalitet.

Da de krævede besparelser kun kan opnås, hvis et andet seminarium i hovedstadsområdet nedlægges (sammenlægges helt eller delvis med andre), er det nødvendigt at finde en anden løsning.

Ud fra den betragtning, at Frederiksberg Seminarium har de dårligste bygningsmæssige forhold uden at have mulighed for at få dem forbedret og under hensyntagen til den samlede geografiske spredning af de 4 tilbageværende seminarier, kan alle tilslutte sig med forbehold fra Frederiksberg Kommune, at dette seminarium »fordeles« med 2 spor til Københavns Dag- og Aftenseminarium og 1 til henholdsvis N. Zahles Seminarium og Jonstrup Statsseminarium. Herved bliver alle københavnske seminarier 4-sporede.

Det er magtpåliggende for udvalget at pege på, at man ønsker et antal spor flyttet fra Vestdanmark til Østdanmark, idet dette gør det muligt at opretholde Haslev Seminarium.

P.u.v.

Tage Kampmann

Bilag 13

Udtalelse

fra

det regionale udvalg for

seminarieplanlægning i Fyns-,

Sønderjyllands-, Ribe- og Vejle amter.

Udvalget har afholdt 2 møder den 28. september 1988 og den 7. oktober 1988. I møderne deltog repræsentanter for de fire amter samt repræsentanter for ministeriet. Der henvises til vedlagte liste over de enkelte mødedeltagere.1)

Formanden redegjorde for kommissoriet, hvorefter der fra ministeriets side blev foretaget en nærmere gennemgang af planen.

Udvalget drøftede herefter de regionale muligheder under hensyntagen til de kriterier og forudsætninger, der er nævnt i kommissoriet.

I løbet af drøftelserne udkrystalliserede der sig flere forskellige løsningsmuligheder for lærerseminarierne, og der blev taget stilling til følgende 3

1. Ministeriets model som beskrevet i planskitsen af 30. august 1988.

Denne model fik tilslutning fra Sønderjyllands Amt, men blev afvist af Fyns Amt, Ribe Amt og Vejle Amt.

2. Alternative modeller.

Alternativ model 2 a.

Jelling 3 spor, Kolding 3 spor, Haderslev 3 spor, Esbjerg 3 spor, Odense 3 spor og Skårup 3 spor. Hvis der er mulighed for et 19. spor, ønskes dette placeret i Odense.

Modellen vil medføre afvikling af læreruddannelsen på Tønder Statsseminarium og Ribe Statsseminarium.

Denne model fik tilslutning fra Vejle Amt, men blev afvist af Fyns Amt, Ribe Amt og Sønderjyllands Amt.

Alternativ model 2 b.

Jelling 4 spor, Haderslev 4 spor, Ribe Amt 4 spor i enten Esbjerg eller Ribe (efter udtalelse fra Ribe Amtsråd), Odense 3 spor, Skårup 3 spor.

Hvis der er mulighed for et 19. spor, ønskes dette placeret i Odense.

Modellen vil medføre afvikling af læreruddannelsen på Tønder Statsseminarium, Ribe Statsseminarium eller Esbjerg Seminarium, samt Kolding Seminarium.

Denne model fik tilslutning fra Fyns Amt, Ribe Amt og Sønderjyllands Amt, men blev afvist af Vejle Amt.

Sønderjyllands Amts tilslutning er givet under forudsætning af

1) at ministeriets plan ikke kan gennemføres og

2)at 2-3 socialpædagogiske spor flyttes til Tønder, eventuelt fra Haderslev.

Der henvises i øvrigt til medfølgende udtalelser fra Sønderjyllands Amtskommune og fra Vejle Amtskommune.

Konklusion

Som det fremgår, har det ikke været muligt at nå frem til et fælles forslag. Alternativ model 2 b (»4-spors« modellen) er den løsning, der har stærkest tilslutning i regionen.

Der er enighed om, at Fyns Amt bør tildeles et ekstra hold på grund af det meget store ansøgerantal.

Den 14. oktober 1988

Hans Henningsen

/ T. Kornbech Rasmussen

1) Listen ikke medtaget som underbilag.

Underbilag 1 til bilag 13

SØNDERJYLLANDS AMTSKOMMUNE

Amtskommunaldirektøren

UndervisningsinspektørAabenraa, den 10. oktober 1988

T. Kornbech Rasmussen

Undervisningsministeriet

Direktoratet for folkeskolen og seminarier,

Frederiksholms Kanal 26,

1220 København K.

Kære Kornbech Rasmussen. I fortsættelse af mødet i Billund i fredags sender jeg efter aftale med amtsborgmester Kresten Philipsen følgende kommentarer, der begrunder amtsborgmesterens indstilling i udvalget

»Undervisningsministeren har ved iværksættelsen af planlægningen lagt vægt på at opnå besparelser på hele seminarieområdet samtidig med, at der totalt skal skabes et bedre pædagogisk-fagligt miljø på de institutioner som videreføres. Ministeren har imidlertid også lagt vægt på, at mindre tæt befolkede områder med få uddannelsestilbud fortsat skal tilgodeses, og det samlede antal studiepladser skal bevares. Endelig har ministeren lagt vægt på, at balancen mellem regionerne indbyrdes skal opretholdes.

Amtsborgmester Kresten Philipsen kan fuldt ud tilslutte sig ministerens grundlag for planlægningen og kan derfor ubetinget anbefale undervisningsministerens fremlagte plan. Hertil kommer det særlige hensyn, der ligger i betjeningen af lærerstuderende fra Sydslesvig.

En plan, der opretholder Kolding seminarium vil alene tilgodese regionens bedst udbyggede del med hensyn til uddannelsespladser og opretholder en ubalance med 3 seminarier (Kolding, Jelling og Haderslev), der hurtigt vil pege mod yderligere omlægninger.

Såfremt det ikke er muligt at gennemføre ministerens plan, må der ud fra et sønderjysk synspunkt peges på en løsning, hvorefter der opretholdes seminarier med 4 spor i Jelling og Haderslev og et 4 sporet seminarium i Ribe amt. Det forudsættes, at der flyttes 2-3 socialpædagogiske spor til Tønder, evt. fra Haderslev.

Den merbesparelse, der vil opstå ved en sådan 4 sporet løsning i forhold til ministerens oplæg bør i så fald reserveres til styrkelse af Handelshøjskole Syds aktiviteter i regionen.«

Med venlig hilsen

Finn Hansen

Underbilag 2 til bilag 13

Udtalelse fra amtsborgmester Erling Tiedemann , fremsendt med Vejle Amts skrivelse af 14. 10. 1988 til Undervisningsministeriet.

Amtsborgmester Erling Tiedemann har under iagttagelse af undervisningsministeriets besparelseskrav fundet, at det er hensigtsmæssigt dels at tilgodese spredningen af institutionerne så vidt som det er pædagogisk og økonomisk muligt, dels at tage videst mulige hensyn til de lærerstuderendes egen prioritering af studiested.

Det forekommer vanskeligt at se bort fra de studerendes egne valg i en situation, hvor de af ministeriet ønskede besparelser opnås. Det er svært at identificere de uddannelsespolitiske målsætninger, der må ligge bag at fjerne det seminarium i den syd- og sønderjyske region, der har det største ansøgerantal, og som følge deraf det højeste krav til adgangsgivende points, jævnfør opgørelserne fra undervisningsministeriet. Bag et sådant valg ligger jo såvel synspunkter om seminariets attraktivitet som en vurdering af f.eks. de boligmæssige forhold på studiestedet.

Det foreslås på den baggrund, at de 18 spor fordeles inden for en struktur med 6 seminarier med hver 3 spor (Odense, Skårup, Jelling, Kolding, Haderslev og Esbjerg).

Herved nedlægges de to seminarier, der i øjeblikket har den mindste søgning. Disse seminarier er placeret i amter, der ikke tidligere har haft seminarienedlæggelser. Ministeriets beregninger viser, at nedlæggelsen af Tønder og Ribe seminarier vil bidrage med de ønskede besparelser.

Der gøres i øvrigt opmærksom på, at denne model i øvrigt udmærker sig ved at tage hensyn til, at Vejle Amtskommune i forvejen har den laveste frekvens af uddannelsespladser i forhold til de øvrige involverede amter på trods af den betydelige erhvervsudvikling, der har været i området.

Af nedenstående tabel ses, hvorledes denne model tilgodeser de studerendes egen prioritering.

Tabel 1. Afvigelse mellem tildelte pladser og de studerendes egne 1.-prioritetsansøgninger ved de forskellige modeller: Nuværende: UM's oprindelige Vejles forslag 4-spor status: forslag

Odense 129 129 129 129

Skårup 23 23 2 2

Haderslev 12 38 13 38

Tønder 9 34 41 41

Esbjerg 17 8 8 33

Ribe 13 37 37 37

Jelling 12 12 12 13

Kolding 31 81 6 81

I alt 246 362 248 374 Begge de øvrige nævnte forslag, nemlig Undervisningsministeriets forslag om nedlæggelse af Ribe og Kolding seminarier og udvalgsformandens forslag om at fordele de 18 spor på et færre antal seminarier med hver 4 spor kan Vejle Amtskommune ikke anbefale, fordi der herved fjernes en institution mere end i ministeriets oprindelige plan, dels fordi den model på samme måde som undervisningsministeriets model giver en forøgelse af afvisningsgraden med 50 pct. i forhold til den nuværende situation og i forhold til forslaget fra Vejle Amtskommune.

Det kan i øvrigt konstateres, at der så vidt vides ikke andre steder er taget udgangspunkt i det ønskværdige i en 4-sporsmodel. Det bemærkes endvidere, at forslaget om 4-spor, der tilsyneladende støttes af Fyns Amtskommune, netop ikke indebærer 4 spor på de fynske seminarier, men kun 4 spor på de seminarier, der paradoksalt nok er placeret i de mere tyndt befolkede områder.

Bilag 14

Udtalelse

fra

Region 3 (Ringkøbing, Viborg, Århus og Nordjyllands amter)

vedrørende seminarieplanlægning. Udvalget afholdt møde den 26. september og den 17. oktober 1988.

I møderne deltog amtsborgmestrene med deres medarbejdere, idet dog amtsborgmesteren for Nordjyllands Amt var forhindret i at deltage i mødet den 17. oktober 1988. Desuden deltog repræsentanter for undervisningsministeriet samt udvalgsformanden (se vedlagte mødedeltagerliste).1)

Formanden gennemgik ved det første møde undervisningsministerens kommissorium og rationaliseringsplan sammen med ministeriets embedsmænd.

Udvalget drøftede forskellige løsningsmodeller.

Der var i udvalget enighed om, at Nord-, Midt- og Østjylland var blevet særlig hårdt ramt i forbindelse med de foregående års seminarienedlæggelser, idet tre seminarier blev nedlagt i dette område i perioden 1983-87, mens kun 2 seminarier blev nedlagt i det øvrige land.

Det drejer sig som bekendt om følgende seminarier

Ranum Statsseminarium,

Th. Langs Seminarium, Silkeborg,

Gedved Statsseminarium.

Der fremkom ingen indvendinger mod, at statsstøtten til Det nødvendige Seminarium bortfalder. Man var enige om, at de herved ledigblevne studiepladser skal bevares i regionen.

Det var i øvrigt ikke muligt at nå til enighed om et fællesforslag, der inden for kommissoriets rammer lever op til den pædagogiske og økonomiske målsætning.

Der blev fremsat følgende løsningsforslag og udtalelser

a) Ringkjøbing Amtskommunes forslag (se bilag).

Ud fra børneunderlaget påpeger amtskommunen, at der burde flyttes hold fra Fyn og Sydjylland til Nord-, Midt- og Vestjylland.

Amtskommunen fremhæver yderligere, at Nr. Nissum Seminarium er et ideseminarium og som sådant landsdækkende (se hertil undervisningsministeriets bilag).

Amtskommunen foreslår, at holdene i Region 3 fordeles på følgende måde

Herning Seminarium 2 spor Nr. Nissum Seminarium 2 spor Skive Seminarium 2 spor Marselisborg Seminarium 4 spor Silkeborg Seminarium 3 spor Århus Seminarium 0 (nedlægges) Aalborg Seminarium 4 spor Hjørring Seminarium 2 spor

Ringkøbing amtskommune er indforstået med Nordjyllands amtskommunes forslag om fordelingen 3 til Aalborg og 3 til Hjørring.

b) Viborg Amtskommune noterer sig med tilfredshed, at Skive Seminarium får 3 spor, og at Viborg-seminariet for børnehave- og fritidspædagoger opretholdes med det antal spor, der er fastsat i ministerens plan.

c) Århus Amtskommunes forslag (se bilag)

Amtet foreslår følgende

Marselisborg Seminarium 3 spor Århus Seminarium 3 spor Silkeborg Seminarium 3 spor

Århus Amtskommune ønsker at udvidelsen fra 2 til 3 hold sker ved overførsel af holdet fra Det nødvendige seminarium.

Århus Amtskommune henviser specielt til, at dets seminarier har et særdeles højt ansøgertal.

Århus Seminarium og Marselisborg Seminarium er indstillet på at undersøge mulighederne for samdrift.

Amtskommunen forventer, at HF-undervisningen på Århus Seminarium overføres til amtskommunen i nærmeste fremtid. Herved frigøres en række undervisningslokaler på Århus Seminarium.

Det foreslås, at Århus Børnehaveseminarium flytter ind i Århus Seminariums ledige lokaler. Århus Børnehaveseminarium opretholdes med 3 spor.

Bygnings- og lokalefællesskab mellem Århus Seminarium og Århus Børnehaveseminarium medfører besparelser på ca. 3.300.000 kr.

d) Nordjyllands Amtskommunes forslag (se bilag)

Amtet foreslår følgende

Aalborg Seminarium 3 spor Hjørring Seminarium 3 spor

Amtskommunen finder det uhensigtsmæssigt med en udflytning af Jordemoderskolen til Aalborg Seminarium af flere grunde (se bilag).

Amtet kan tilvejebringe det nødvendige antal m2 til Jordemoderskolen i den bygning, der i forvejen huser skolen.

Amtskommunen foreslår et udvidet lokalesamarbejde mellem Aalborg Seminarium og Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, Nordjysk Udviklingscenter, Danmarks Lærerhøjskole, samt at Aalborg Seminarium indgår aftaler om lokaleudlejning med andre lignende institutioner.

Den 17. oktober 1988.

P.u.v.

Herluf Eriksen.

1) Listen ikke medtaget som underbilag.

RINGKJØBING AMTSKOMMUNE Underbilag 1 til bilag 14

Centralforvaltningen

Biskop Herluf Eriksen,Den 11. oktober 1988

Bispegården,

Fuglsangs Alle 2,

8210 Århus V.

Det regionale udvalg for seminarieplanlægning.

Til brug for udvalgets drøftelse på mødet den 17. oktober 1988 sendes vedlagt et alternativt forslag af 10. oktober 1988 udarbejdet af Ringkjøbing amtskommune i samarbejde med Herning Seminarium.

Med venlig hilsen

Anton Kristensen

/ Bo Johansen

RINGKJØBING AMTSKOMMUNE - HERNING SEMINARIUM10. oktober 1988

Skitseforslaget har følgende konsekvens regionerne imellem

Region Hold Børneunderlag Pr. hold Sjælland 26 = 41 pct. 239.248 = 40 pct. 9.201 Fyn og Sydjyl. 18 = 29 pct. 154.351 = 26 pct. 8.575 Nord-, Midt-, Vestjylland 19 = 30 pct. 195.865 = 33 pct. 10.308 Hele Landet 63 = 100 pct. 589.464 = 100 pct. 9.356 Specielt inden for regionen Nord-, Midt-, Vestjylland: Amt Hold Børneunderlag Pr. hold Nordjylland 5 = 26 pct. 59.668 = 30 pct. 11.933 Århus 8 = 42 pct. 69.845 = 36 pct. 8.730 Viborg og Ringk. 6 = 32 pct. 66.352 = 34 pct. 11.059 19 = 100 pct. 195.865 = 100 pct. 10.309

For at rette op på den påviste skævhed mellem regionerne burde der egentlig flyttes hold fra Fyn og Sydjylland til Nord-, Midt-, Vestjylland, men i det mindste skal antallet af studiepladser i Tvind fastholdes i region Nord, Midt og Vest.

For at rette op på skævheden inden for denne region foreslåes følgende fordeling

Amt Hold Børneunderlag Pr. hold Nordjylland 6 = 30 pct. 59.668 = 30 pct. 9.945 Århus 7 = 35 pct. 69.845 = 36 pct. 9.978 Viborg og Ringkøbing1) 7 = 35 pct. 66.352 = 34 pct. 9.479 Region Nord, Midt og Vestjylland 20 = 100 pct. 195.865 = 100 pct. 9.793

De 6 hold i Nordjyllands amt kunne fordeles med 4 hold i Aalborg og 2 hold i Hjørring.

De 7 hold i Århus amt kunne fordeles med 4 hold på Marselisborg og 3 hold i Silkeborg.

De 7 hold i Viborg og Ringkjøbing amter kunne fordeles med 3 hold i Skive, 2 hold i Nr. Nissum og 2 hold i Herning.

I regionen kan 2- spors seminarierne opfylde kravet om et bredt fagligt pædagogisk miljø, idet Nr. Nissum og Herning har HF-kursus og Hjørring har børnehaveseminarium. Hertil kommer, at en nedlæggelse af et af disse seminarier ville medføre en urimelig dårlig geografisk dækning af et lokalt uddannelsesbehov.

1) N.B. Fordelingen er så lige som vel mulig, og den ubetydelige skævhed er retfærdiggjort, når man tager i betragtning, at Nr. Nissum som ideseminarium er landsdækkende, samt at amterne har den udstrækning, som tilfældet er.

Underbilag 2 til bilag 14

UNDERVISNINGSMINISTERIET

Direktoratet for Folkeskolen

og Seminarier m.v.

Den 14. oktober 1988

Til det regionale udvalg for seminarieplanlægning i Ringkjøbing, Viborg, Århus og Nordjyllands amter.

På udvalgets første møde rejstes spørgsmålet om det geografiske rekrutteringsgrundlag for Nr. Nissum Seminarium. I fortsættelse heraf kan sekretariatet efter aftale med formanden oplyse, at de studerende på Nr. Nissums nuværende 4 årgange geografisk er rekrutteret som her angivet

Ringkjøbing Amt 47 pct. Viborg Amt 20 pct. Århus Amt 12 pct. Resten af landet 21 pct.

T. Kornbech Rasmussen

Underbilag 3 til bilag 14

Ib Frederiksen

Amtsborgmester

Højbjerg, den 17. oktober 1988.

Hr. biskop Herluf Eriksen

Bispegården

Fuglesangs alle 2

8210 Århus V

Det regionale udvalg for seminarieplanlægning.

Som alternativ til det forslag til ændringer på børnehave-, fritidspædagog- og lærerseminarier, der er indeholdt i undervisningsministeriets "Skitse til en plan for rationalisering af seminariedriften gennem sammenlægning og flytning af institutioner" af 30. august 1988 skal jeg stille følgende forslag

Det foreslås, at et seminariehold - som følge af nedlæggelsen af Det Nødvendige Seminarium - placeres på Århus Seminarium. Århus Seminarium vil således få 3 spor og hermed opnå en passende størrelse.

I denne forbindelse tillægges det særlig vægt, at søgningen til såvel Århus Seminarium som Marselisborg Seminarium er meget stor.

Amtskommunen forventer, at HF-undervisningen i løbet af den nærmeste fremtid overføres til amtskommunerne.

Dette vil medføre betydelig ledig lokalekapacitet på Århus Seminarium.

Den uudnyttede lokalekapacitet vil kunne anvendes af Århus Børnehaveseminarium.

Århus Børnehaveseminarium vil således kunne fortsætte med 3 børnehavespor. Det bemærkes i denne forbindelse, at uddannelseskapaciteten i Århus for småbørnspædagoger er meget lav.

Bygnings- og lokalefællesskab mellem Århus Seminarium og Århus Børnehaveseminarium vil umiddelbart kunne medføre besparelser på ca. 3,3 mio.kr.

Det skal bemærkes, at Århus Seminarium og Marselisborg Seminarium er indstillet på at undersøge mulighederne for samdrift. Eventuelle besparelser som følge af samdrift mellem de to seminarier er ikke medregnet i forannævnte beløb.

Med venlig hilsen

Ib Frederiksen

NORDJYLLANDS AMTSKOMMUNE

Underbilag 4 til bilag 14

Amtsborgmesteren

Biskop Herluf Eriksen

Bispegården

Fuglsangs Alle 2

8210 Århus V

Kære Herluf Eriksen.

På sidste møde i det regionale udvalg for seminarieplanlægning besluttede vi, at mødes igen den 17. oktober. Desværre er jeg blevet forhindret i at møde denne dag. Imidlertid vil jeg gerne fremføre en række synspunkter omkring seminarieplanlægningen i Nordjyllands Amt, dels m.h.t. kapaciteten på Hjørring Seminarium, dels m.h.t. spørgsmålet om udflytning af Jordemoderskolen til Aalborg Seminarium.

Det er min opfattelse, og jeg mener der er statistisk belæg herfor, at Nordjylland er forfordelt i forhold til Fyn og Sjælland hvad angår seminariespor. Jeg kan derfor tilslutte mig skrivelsen af 20. september 1988 fra Hjørring Seminarium, hvor der foreslåes oprettet et tredje spor. Jeg finder, at det vil være en styrkelse for seminariet og for landsdelen som sådan, hvis det tredje spor oprettes.

Med hensyn til spørgsmålet om udflytning af Jordemoderskolen er vi herfra opmærksom på, at der ved udflytning af skolen til Aalborg Seminarium kan opnåes en vis besparelse på skolens huslejekonto.

Imidlertid finder jeg forslaget uhensigtsmæssigt af flere årsager.

- Det faglige miljø på skolen styrkes ved den fysiske nærhed af Aalborg Sygehus. Der er idag under 100 m mellem fødeafdelingen og Jordemoderskolen. En placering af Jordemoderskolen på Aalborg Seminarium vil give en transporttid på mindst 15 min (længere tid med offentlige transportmidler). I betragtning af det samspil der findes mellem sygehuset og skolen, må en udflytning betragtes som uhensigtsmæssig.

- Rektor for Aalborg Seminarium har med skrivelse af 21. september 1988 påpeget, at Jordemoderskolen næppe kan rummes i fuldt omfang på Seminariet. En deling af skolens aktiviteter på flere lokaliteter vil næppe findes ønskelig blandt lærere og elever på Jordemoderskolen.

- I tilknytning hertil skal peges på, at lokalerne på seminariet er dimensioneret til holdstørrelser på 20-28. Jordemoderskolens hold er på maksimalt 15 studerende. En udnyttelse af seminariets lokaler til aktiviteter med større hold end jordemoderskolens, vil derfor give en bedre kapacitetsudnyttelse.

Jeg kan endvidere oplyse, at Nordjyllands Amt kan tilvejebringe det nødvendige antal m2 til Jordemoderskolen i den bygning der i forvejen huser skolen.

Da Aalborg Seminarium i forvejen har indgået aftaler med Danmarks Lærerhøjskole og Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse samt Nordjysk Udviklingscenter om lokalebrug, skal vi fra Nordjyllands Amts side foreslå, at seminariet også i fremtiden satser på at indgå aftaler om lokalebrug med disse og/eller lignende institutioner.

Herved undgår man endvidere ombygning af lokalerne på seminariet således, at lokalerne står intakte i fald der på et tidspunkt bliver behov for, at oprette et nyt spor på seminariet. En sådan udvikling vil næppe være utænkelig i og med ministeriets intentioner om at samle læreruddannelser på få men større institutioner.

Jeg håber at disse synspunkter vil blive taget i betragtning i det videre arbejde.

Med venlig hilsen

Søren Madsen

amtsborgmester

Efter 2. behandling den 13. december 1988

Ingen

Nr LSF 124

Lov om sammenlægning og nedlæggelse af seminarier

Fremsat af undervisnings- og forskningsministeren (Bertel Haarder)

den 29. november 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 24. januar 1989

Lov nr. 93 af 15/02/1989