Legislator Case Law & Legislation
198812K00122 DK

1988 LSF 122 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MÆRKNING OG SKILTNING MED PRIS M.V. (SKILTNING MED ORGANISERET RABAT)

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Lovforslag som fremsat 1988 122 Valid

§ 1

I lov om mærkning og skiltning med pris m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 11. marts 1986, som ændret ved lov nr. 853 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes som stk. 2 og 3

»Stk. 2. Gives der rabat eller anden særlig fordel til medlemmer af foreninger, organisationer eller til andre bestemte persongrupper, skal det ved tydelig skiltning ved samtlige indgangsdøre til forretningslokalet oplyses, at en sådan rabat eller fordel ydes. Efter anmodning skal der forevises en liste over, hvilke varer der omfattes af rabatten eller fordelen, til hvem rabatten eller fordelen gives samt størrelsen i beløb eller procent af prisen.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for rabat eller anden særlig fordel, der gives som led i et ansættelsesforhold til rabatgiveren.«

2. § 4 affattes således

»§ 4. Monopoltilsynet kan fastsætte regler om, at den, der erhvervsmæssigt udfører tjenesteydelser, ved skiltning eller på anden tydelig måde i nærmere fastsat omfang skal give oplysning om ydelsernes pris, mængden af varer, som indgår i ydelserne, samt om der gives rabat eller anden særlig fordel til bestemte persongrupper.«

3. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Ved fjernsalg skal der i forbindelse med meddelelse af prisoplysninger gives tydelig oplysning om rabat eller anden særlig fordel som nævnt i § 1, stk. 2, 1. pkt. Efter anmodning skal der gives oplysning om, hvilke varer der omfattes af rabatten eller fordelen, til hvem rabatten eller fordelen gives samt størrelsen i beløb eller procent af prisen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

4. I § 7, stk. 1, udgår »i detailsalg«.

5. § 9, stk. 2, ophæves.

Lovforslag som fremsat 1988 122 Valid

§ 1.

I lov om mærkning og skiltning med pris m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 11. marts 1986, som ændret ved lov nr. 853 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes som stk. 2-3

»Stk. 2. Gives der rabat eller anden særlig fordel til medlemmer af foreninger, organisationer eller til andre bestemte persongrupper, skal det ved tydelig skiltning ved samtlige indgangsdøre til forretningslokalet oplyses, at en sådan rabat eller fordel ydes. Efter anmodning skal der forevises en liste over, hvilke varer der omfattes af rabatten eller fordelen, til hvem rabatten eller fordelen gives, samt størrelsen i beløb eller procent af prisen.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for rabat eller anden særlig fordel, der gives som led i et ansættelsesforhold til rabatgiveren.«

2. § 4 affattes således

»§ 4. Monopoltilsynet kan fastsætte regler om, at den, der erhvervsmæssigt udfører tjenesteydelser, ved skiltning eller på anden tydelig måde i nærmere fastsat omfang skal give oplysning om ydelsernes pris, mængden af varer, som indgår i ydelserne, samt om der gives rabat eller anden særlig fordel til bestemte persongrupper.«

3. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke.

»Stk. 2. Ved fjernsalg skal der i forbindelse med meddelelse af prisoplysninger gives tydelig oplysning om rabat eller anden særlig fordel som nævnt i § 1, stk. 2, 1. pkt. Efter anmodning skal der gives oplysning om, hvilke varer der omfattes af rabatten eller fordelen, til hvem rabatten eller fordelen gives, samt størrelsen i beløb eller procent af prisen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

4. I § 7, stk. 1 udgår: »i detailsalg«.

5. § 9, stk. 2 ophæves.

Lovforslag som fremsat 1988 122 Valid

§ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 1989.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1988 122 Valid

§ 2.

Loven træder i kraft den 1. juni 1989.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Organiseret rabat har i de seneste år vundet betydelig udbredelse i detailledet og eksisterer i mange forskellige former, spændende fra rabat til medlemmerne af de egentlige rabatforeninger, som er oprettet udelukkende med det formål, at opnå rabat, til rabat til personer med tilknytning til bestemte virksomheder, foreninger m.v., eller andre befolkningsgrupper, hvor organiseringen kan være uformel.

Prismærkningsloven - der fastslår et obligatorisk prismærknings- og skiltningsprincip ved detailsalg af varer - tilsigter at støtte forbrugernes muligheder for at bedømme priserne. Efter loven har detailforretninger ikke pligt til at skilte med ydelse af rabatter til bestemte grupper af forbrugere. Som følge heraf har udviklingen medført en usikkerhed omkring prisdannelsen i detailledet og en diskrimination af de forbrugere, der ikke har mulighed for at opnå rabatter eller andre særfordele. Ved forslaget indføres der en almindelig skiltningsregel for organiseret rabat ved detailsalg af varer med henblik på at skabe større gennemsigtighed omkring prisdannelsen.

Endvidere foreslås Monopoltilsynets bemyndigelse til at fastsætte regler om skiltning med priser for udførelse af tjenesteydelser udvidet til også at omfatte bestemmelser om skiltning med organiseret rabat.

Forslaget indeholder tillige en ændring af loven, der skal gøre det muligt at gennemføre regler her i landet til opfyldelse af de EF-direktiver om udbud af bestemte varer i foreskrevne enheder, som den nuværende formulering ikke åbner mulighed for, fordi den er begrænset til detailsalg.

Endelig foreslås det at ophæve bestemmelsen om, at regler fastsat af Monopoltilsynet efter loven skal bekendtgøres i Statstidende. Ændringen vil medføre, at bekendtgørelse fremover skal ske i Lovtidende.

Forslaget om skiltning med organiseret rabat har været sendt til udtalelse hos følgende myndigheder og organisationer

Akademikernes Centralorganisation

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Assurandør-Societetet

Den Danske Bankforening

Centralforeningen af Benzinforhandlere i Danmark

Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger

Butikshandelens Fællesråd

Foreningen af Dagligvare Grossister

Dansk Dagligvareleverandør Forening

Dansk Organisation af Detailhandelskæder

Finanstilsynet

FOCUS

Forbrugerforeningen af 1886

Forbrugerrådet

Forbrugerstyrelsen

LIC

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

Dansk Fødevareråd

Det Danske Handelskammer

Håndværksrådet

Kooperative Marketenderiers Samvirke

Industrirådet

De Samvirkende Købmandsforeninger i Danmark

Landbrugsrådet

Landsorganisationen i Danmark

Liberale Erhvervs Råd

Lærernes Centralorganisation

Oliebranchens Fællesrepræsentation

Pensionisternes Indkøbsring

Danmarks Sparekasseforening

Dansk Textil Union

Vin- og Spiritusorganisationen i Danmark

Statstjenestemændenes Centralorganisation II

Dansk Annoncørforening.

De indkomne høringssvar har overvejende været positive.

Lovforslaget skønnes ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1.

Nr. 1.

Den rabat, der omfattes af forslaget, kan under eet betegnes organiseret rabat. Der er typisk tale om en rabat eller anden særlig fordel af mere vedvarende karakter, der af en erhvervsdrivende ydes til en afgrænset kundekreds på grundlag af medlemsskab af en forening, ansættelse i en bestemt privat eller offentlig virksomhed eller ydes som følge af kundekredsens tilknytning til et bestemt erhverv og lignende. Ved anden særlig fordel tænkes på andre fordele end fradrag i prisen, f.eks. særlig kredittid eller service. Ved forslaget pålægges forretningsdrivende, der udbyder varer i detailsalg, pligt til ved tydelig skiltning at informere kunderne om, at der ydes rabat eller anden særlig fordel til visse persongrupper, ligesom de på opfordring skal forevise kunderne mere detaljerede oplysninger herom.

Det følger af forslaget til § 1, stk. 3, at rabat til egne ansatte samt disses husstande ikke er omfattet af skiltningspligten.

Nr. 2.

Forslaget svarer til den nugældende § 4 med tilføjelse af en bestemmelse om, at Monopoltilsynet - og for pengeinstitutter Finanstilsynet - kan fastsætte, at der for nærmere angivne tjenesteydelser skal gives oplysning om organiseret rabat. For de tjenesteydelser, hvor der er fastsat bestemmelser om priser m.v., vil en oplysningspligt om organiseret rabat kræve en tilføjelse til de udstedte bekendtgørelser.

Nr. 3.

Efter forslaget pålægges pligt til tydeligt at oplyse om organiseret rabat eller anden særlig fordel i forbindelse med meddelelse af prisoplysninger ved fjernsalg. Baggrunden herfor er, at købet i disse situationer alene sker på grundlag af udsendt reklamemateriale, i visse tilfælde uden at der findes noget salgssted. Fjernsalg skal forstås i overensstemmelse med lov om visse forbrugeraftaler, således at ikke blot postordresalg, men også salg via elektroniske medier er omfattet af bestemmelsen.

Ligesom ved salg fra forretninger skal der på opfordring gives mere detaljerede oplysninger om den organiserede rabat.

Nr. 4.

Lovens § 7, stk. 1, giver Monopoltilsynet hjemmel til bl.a. at gennemføre EF-bestemmelser om udbud af bestemte varer i foreskrevne enheder i Danmark. Da bestemmelsen alene angår detailsalg, og de pågældene EF-direktiver i visse tilfælde tillige omfatter andre omsætningsled - dvs. også salg mellem erhvervsvirksomheder - er det nødvendigt at udvide § 7, stk. 1 til at omfatte såvel detailsalg som salg mellem erhvervsvirksomheder. Det foreslås derfor, at »i detailsalg« udgår.

Nr. 5.

Foreslaget indebærer, at regler fastsat af Monopoltilsynet efter loven bekendtgøres i Lovtidende efter den almindelige regel i lovtidendeloven.

Lovforslag som fremsat 1988 122 Valid

Nr LSF 122

Forslag til Lov om ændring af lov om mærkning og skiltning med pris m.v. (Skiltning med organiseret rabat)

Fremsat af industriministeren (Nils Wilhjelm)

den 23. november 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 20. april 1989

Lov nr. 268 af 03/05/1989

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →