Legislator Case Law & Legislation
198812K00116 DK

1988 LSF 116 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VURDERING AF LANDETS FASTE EJENDOMME (UDSKYDELSE AF 19. ALMINDELIGE VURDERING)

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Lovforslag som fremsat 1988 116 Valid

§ 1

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 14. august 1984, foretages følgende ændringer

1. I § 1 ændres »1986« til: »1992«.

2. I § 7, nr. 5, 2. pkt., udgår ordene », samt for fragtcentraler, der er autoriseret i medfør af lov om godstransport med motorkøretøjer«.

Lovforslag som fremsat 1988 116 Valid

§ 1

I § 1 i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 14. august 1984, ændres »1986« til: »1992«.

Lovforslag som fremsat 1988 116 Valid

§ 1. Almindelig vurdering af landets

faste ejendomme bortset fra dem, der i

henhold til § 7 er undtaget fra vurdering, skal finde sted i 1986 og derefter hvert 4. år.

Efter 2. behandling den 14. marts 1989

Lovforslag som fremsat 1988 116 Valid

§ 1

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 14. august 1984, foretages følgende ændringer

1. I § 1 ændres »1986« til: »1992«.

2. I § 7, nr. 5, 2. pkt., udgår ordene », samt for fragtcentraler, der er autoriseret i medfør af lov om godstransport med motorkøretøjer«.

Lovforslag som fremsat 1988 116 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. I årene 1990 og 1991 afholdes udgifterne til omvurdering efter vurderingslovens § 4 altid af det offentlige uanset bestemmelsen i samme paragrafs stk. 5.

Stk. 3. De fragtcentraler, der var autoriseret i medfør af lov om godstransport med motorkøretøjer ved udgangen af 1988, skal første gang medtages ved årsomvurderingen pr. 1. januar 1991.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1988 116 Valid

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget går ud på at udsætte næste almindelige vurdering i 2 år og dermed spare den administration og de udgifter, der er forbundet med en almindelig vurdering.

Efter vurderingslovens § 1 skal der hvert 4. år foretages en almindelig vurdering af samtlige faste ejendomme. Vurderingen foretages pr. 1. januar. Da den seneste almindelige vurdering fandt sted pr. 1. januar 1986, skal næste almindelige vurdering efter de gældende regler afholdes pr. 1. januar 1990.

Efter vurderingslovens § 2 foretages der endvidere i tiden mellem de almindelige vurderinger hvert år pr. 1. januar en omvurdering af ejendomme, for hvilke der er sket væsentlige ændringer af retlig eller faktisk karakter (årsomvurdering).

Endvidere sker der efter lovens § 2 A hvert år pr. 1. januar en regulering af samtlige vurderingsansættelser på grundlag af de gennemsnitlige prisændringer inden for de enkelte ejendomskategorier (årsregulering).

Endelig skal der efter lovens § 4 ske omvurdering af en ejendom, såfremt ejeren fremsætter ønske om det (§ 4 - vurdering). Omvurderingen kan ske på et hvilket som helst tidspunkt af året.

Ved vurderingerne ansættes der en ejendoms- og grundværdi. Ejendomsværdierne bruges først og fremmest ved beregningen af lejeværdien af egen bolig efter ligningslovens regler herom samt ved formueopgørelsen. Grundværdierne bruges først og fremmest som beregningsgrundlag ved udskrivningen af de kommunale og amtskommunale grundskatter.

Årsreguleringerne af de ansatte værdier foretages på grundlag af salgsstatistikker og er meget velegnede til at opfange prisændringer.

Siden sidste almindelige vurdering i 1986 er der ikke sket større prisændringer på ejendomsmarkedet. Dette gælder såvel, når man betragter udviklingen inden for enkelte ejendomsgrupper, som når man betragter forskydninger mellem de enkelte ejendomsgrupper. De små prisændringer, der er sket siden 1986, er allerede opfanget af årsreguleringssystemet.

Det prisfald på enfamiliehuse og sommerhuse, der var en følge af skattereformen og kartoffelkuren, er således kommet til udtryk i en nedregulering af ansættelserne pr. 1. januar 1988, for enfamiliehuse i nærheden af København med særligt lave reguleringsfaktorer. Ved samme årsregulering udskilte man ubebyggede sommerhusgrunde fra øvrige ubebyggede grunde, idet det havde vist sig, at prisudviklingen forløb forskelligt for de to grupper. Ubebyggede sommerhusgrunde blev herefter nedreguleret med samme reguleringsfaktor som sommerhuse.

Der er ikke udsigt til, at der vil ske større ændringer i prisudviklingen i de nærmeste år. Det kan derfor ikke betragtes som nødvendigt at afholde en almindelig vurdering i 1990. Det foreslås derfor at udsætte næste almindelige vurdering i 2 år.

Der er ikke adgang til at klage over årsreguleringerne. Såfremt en ejer ikke mener, reguleringen af en vurderingsansættelse er korrekt, kan han imidlertid begære en omvurdering efter vurderingslovens § 4, jf. ovenfor. En omvurdering efter § 4 koster 300 kr., der betales af den, der begærer omvurderingen foretaget, medmindre omvurderingen resulterer i en nedsættelse på mindst 10 pct.

Administrative og provenumæssige virkninger.

Vurderingen foretages af landets 224 vurderingsråd. Hvert vurderingsråd består af et antal vurderingsmænd og en vurderingsformand. Der er i alt 1.444 vurderingsmænd og 224 vurderingsformænd. Vurderingsrådene bistås af kommunale vurderingssekretariater. Vurderingsformændene er vederlagt med et fast månedligt beløb, mens vurderingsmændene vederlægges særskilt for hver vurderingsforrentning. Udgifterne til vurderingsformændenes og vurderingsmændenes vederlag afholdes af staten, mens udgifterne til vurderingssekretariaterne afholdes af kommunerne.

Vurderingerne kan påklages til de 27 skyldråd, der består af vurderingsformændene i skyldrådskredsen. Skyldrådene bistås af statslige skyldrådssekretariater. Skyldrådenes afgørelser kan påklages til Landsskatteretten.

En udsættelse af næste almindelige vurdering vil betyde en lettelse af arbejdet i alle de involverede organer. Samtidig vil staten i 1990 spare udgiften til vurderingsmændene. Ved en almindelig vurdering afholdes endvidere udgifter bl.a. til grundværdisystemet, til vurderingsforslagssystemet og til porto. Alt i alt koster en almindelig vurdering ca. 60 mio.kr., hvoraf staten betaler de 43, mens kommunerne betaler de 17.

Udgiften afholdes i året forud for vurderingen med 15 mio.kr. og i vurderingsåret med ca. 45 mio.kr.

I stedet for den almindelige vurdering i 1990 skal der foretages en årsregulering og en årsomvurdering, der tilsammen koster ca. 10 mio.kr.

Ved en 2-årig udskydelse spares der ca. 15 mio.kr. i 1989 og ca. 35 mio.kr. i 1990. Disse udgifter skal i stedet afholdes i 1991 henholdsvis 1992.

Forudsat årsreguleringerne og årsomvurderingerne giver anledning til stort set de samme ændringer i ejendomsværdierne som den almindelige vurdering, skønnes forslaget ikke at have nævneværdige provenumæssige virkninger for indkomstskat af lejeværdi og formueskat.

Lov om vurdering af landets faste ejendomme er senest ændret ved lov nr. 207 af 16. maj 1984, jf. Folketingstidende 1983-84, 2. samling, spalte 2099, 3060, 5786, 6154: tillæg A, spalte 2689: tillæg B, spalte 447: tillæg C, spalte 315.

Specielle bemærkninger.

Til § 1

Efter vurderingslovens § 1 skal der foretages almindelig vurdering af landets faste ejendomme hvert 4. år. Sidste almindelige vurdering blev foretaget den 1. januar 1986. Næste almindelige vurdering skal derfor afholdes pr. 1. januar 1990. Det foreslås at udskyde denne almindelige vurdering i 2 år til den 1. januar 1992.

Lovforslag som fremsat 1988 116 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. I årene 1990 og 1991 afholdes udgifterne til omvurdering efter vurderingslovens § 4 altid af det offentlige uanset bestemmelsen i samme paragrafs stk. 5.

Stk. 3. De fragtcentraler, der var autoriseret i medfør af lov om godstransport med motorkøretøjer ved udgangen af 1988, skal første gang medtages ved årsomvurderingen pr. 1. januar 1991.

Lovforslag som fremsat 1988 116 Valid

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

Lovforslag som fremsat 1988 116 Valid

Nr LSF 116

Forslag til Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme (Udskydelse af 19. almindelige vurdering)

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 23. november 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 16. marts 1989

Lov nr. 197 af 29/03/1989

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →