1988 LSF 114 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SALTVANDSFISKERI (FRITIDSFISKERI OG FISKEPLEJE)

§ 1

I lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri foretages følgende ændringer

1. § 12 ophæves, og i stedet indsættes

»§ 12. Fiskeri, som ikke er omfattet af §§ 3, 4, 6 eller 11, jf. desuden § 15, er fritidsfiskeri.

Stk. 2. Berettigede til personligt at drive fritidsfiskeri er enhver, som opfylder nedenstående betingelser

1) fyldt 12 år,

2) fast bopæl her i landet,

3) ikke registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker m.v. i henhold til § 3, stk. 1 eller 3, og § 4, stk. 1, eller § 6 og

4) betalt bidrag til fiskepleje for det pågældende kalenderår.

Stk. 3. Bidrag til fiskepleje betales med et årligt beløb, hvis størrelse fastsættes af fiskeriministeren efter indhentet udtalelse fra det udvalg, der er nævnt i § 12 a.

Stk. 4. Fiskeriministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra det udvalg, der er nævnt i § 12 a, regler om fritidsfiskeriet, herunder om fiskeredskaber, som fritidsfiskere må benytte.

Stk. 5. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra udvalget fastsætte antallet af de redskaber, som fritidsfiskere må benytte, forskelligt for forskellige farvandsområder.

Stk. 6. Fiskeriministeren skal ved fastsættelse af regler efter stk. 4 lægge vægt på, at fritidsfiskeriet udøves på en sådan måde, at der bl.a. tages hensyn til beskyttelse af bestandene, det bestående erhvervsfiskeri og godkendte planer for udsætning af fisk.

§ 1

I lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri foretages følgende ændringer

1. § 12 ophæves og i stedet indsættes

»§ 12. Fiskeri, som ikke er omfattet af §§ 3, 4, 6 eller 11, jf. desuden § 15, er fritidsfiskeri.

Stk. 2. Berettigede til personligt at drive fritidsfiskeri er enhver, som opfylder nedenstående betingelser

1) fyldt 12 år,

2) fast bopæl her i landet og

3) ikke registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker m.v. i henhold til § 3, stk. 1 eller 3, og § 4, stk. 1, eller § 6.

4) betalt bidrag til fiskepleje for det pågældende kalenderår.

Stk. 3. Bidrag til fiskepleje betales med et årligt beløb, hvis størrelse fastsættes af fiskeriministeren efter indhentet udtalelse fra det udvalg, der er nævnt i § 12 a.

Stk. 4. Fiskeriministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra det udvalg, der er nævnt i § 12 a, regler om fritidsfiskeriet, herunder om fiskeredskaber, som fritidsfiskere må benytte.

Stk. 5. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra udvalget fastsætte antallet af de redskaber, som fritidsfiskere må benytte, forskelligt for forskellige farvandsområder.

Stk. 6. Fiskeriministeren skal ved fastsættelse af regler efter stk. 4 lægge vægt på at fritidsfiskeriet udøves på en sådan måde, at der bl.a. tages hensyn til beskyttelse af bestandene, det bestående erhvervsfiskeri og godkendte planer for udsætning af fisk.«

2. Efter § 12 indsættes

»§ 12 a. Fiskeriministeren nedsætter et rådgivende udvalg. Udvalget består af 1 repræsentant for Danmarks Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Fiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1 repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, 1 repræsentant for Dansk Amatørfiskerforening, 1 repræsentant for Jydsk Fritidsfiskerforbund, 1 repræsentant for Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser og 1 repræsentant for Fiskeriministeriet. Formanden beskikkes af fiskeriministeren blandt udvalgets medlemmer.

Stk. 2. Fiskeriministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

§ 2

Loven træder i kraft efter fiskeriministerens nærmere bestemmelse.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft efter fiskeriministerens nærmere bestemmelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg afgav den 3. juni 1987 beretning til lovforslag til lov om licens til rekreativt fiskeri m.v. L 201. Udvalget fandt ikke baggrund for at gennemføre lovforslaget, som det forelå.

Udvalget opfordrede i stedet i sin beretning regeringen til snarest at indkalde det i henhold til lov om saltvandsfiskeri § 12, stk. 4 nedsatte udvalg til yderligere forhandlinger om, hvorledes der kan sikres midler til fiskepleje og udsætninger samtidig med, at der gennemføres hensigtmæssige regler for fritidsfiskeri, således at lovforslag herom kunne fremsættes i folketingsåret 1987-88.

Fiskeriministeren fremsatte herefter den 14. januar 1988 forslag til lov om ændring af lov om saltvandsfiskeri (fritidsfiskeri og fiskepleje) L 156. Dette lovforslag bortfaldt, da det ikke var færdigbehandlet ved udskrivelse af valg til Folketinget pr. 10. maj 1988.

§ 12 a. Fiskeriministeren nedsætter et rådgivende udvalg. Udvalget består af 1 repræsentant for Danmarks Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Fiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1 repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, 1 repræsentant for Dansk Amatørfiskerforening, 1 repræsentant for Jydsk Fritidsfiskerforbund, 1 repræsentant for Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser og 1 repræsentant for Fiskeriministeriet. Formanden beskikkes af fiskeriministeren blandt udvalgets medlemmer.

Stk. 2. Fiskeriministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

§ 12 b. Bidraget til fiskepleje indbetales til Fiskeriministeriet. Kvittering for betalt bidrag skal sammen med behørig legitimation medbringes under fiskeriet. Kvitteringen må ikke overdrages til andre.

Stk. 2. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for bidragsordningen og administrationen heraf.

Stk. 3. Personer, som driver fritidsfiskeri, og som ikke efterkommer tilsynsmyndighedens krav om at forevise såvel kvittering som legitimation, skal senest 14 dage efter påkrav indbetale et bidrag, som svarer til det dobbelte af bidraget for 1 år. Såfremt bidrag allerede måtte være betalt og kvittering forevises sammen med legitimation på den lokale fiskerikontrolstation senest 14 dage efter påkrav, skal der indbetales halvt bidrag.

Stk. 4. Bidraget til fiskepleje efter stk. 3 tillægges udpantningsret.«

2. § 31 affattes således

»§ 31. Fiskeriministeren yder tilskud, der fastsættes på de årlige bevillingslove, til fiskepleje, herunder udsætninger.

Stk. 2. Tilskuddet kan anvendes til fiskepleje i farvande omfattet af denne lov og søer, vandløb m.v. omfattet af lov om ferskvandsfiskeri.

Stk. 3. Fiskeriministeren træffer efter indhentet udtalelse fra det udvalg, der er nævnt i § 12 a, afgørelse om anvendelsen af det tilskud, der afsættes i medfør af stk. 1, og indtægterne fra fritidsfiskerbidraget til fiskepleje. Fiskeriministeren skal herunder tilstræbe, at den samlede fiskeplejeindsats i videst muligt omfang tilgodeser alle farvandsområder og et bredt udsnit af fiskearter.

Stk. 4. Udarbejdelse af udsætningsplaner og iværksættelsen af fiskeplejen i øvrigt varetages af Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser.«

§ 12 b. Bidraget til fiskepleje indbetales til Fiskeriministeriet. Kvittering for betalt bidrag skal sammen med behørig legitimation medbringes under fiskeriet. Kvitteringen må ikke overdrages til andre.

Stk. 2. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for bidragsordningen og administrationen heraf.

Stk. 3. Personer, som driver fritidsfiskeri, og som ikke efterkommer tilsynsmyndighedens krav om at forevise såvel kvittering som legitimation, skal senest 14 dage efter påkrav indbetale et bidrag, som svarer til det dobbelte af bidraget for 1 år. Såfremt bidrag allerede måtte være betalt, og kvittering forevises sammen med legitimation på den lokale fiskerikontrolstation senest 14 dage efter påkrav, skal der indbetales halvt bidrag.

Stk. 4. Bidraget til fiskepleje efter stk. 3, tillægges udpantningsret.«

3. § 31 affattes således

»§ 31. Fiskeriministeren yder tilskud, der fastsættes på de årlige bevillingslove, til fiskepleje, herunder udsætninger.

Stk. 2. Tilskuddet kan anvendes til fiskepleje i farvande omfattet af denne lov og søer, vandløb m.v. omfattet af lov om ferskvandsfiskeri.

Stk. 3. Fiskeriministeren træffer efter indhentet udtalelse fra det udvalg, der er nævnt i § 12 a afgørelse om anvendelsen af det tilskud, der afsættes i medfør af stk. 1 og indtægterne fra fritidsfiskerbidraget til fiskepleje. Fiskeriministeren skal herunder tilstræbe, at den samlede fiskeplejeindsats i videst muligt omfang tilgodeser alle farvandsområder og et bredt udsnit af fiskearter.

Stk. 4. Udarbejdelse af udsætningsplaner, og iværksættelsen af fiskeplejen i øvrigt varetages af Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser.«

§ 12, stk. 4 udvalget har gennem de senere år overvejet, hvilke principper, der bør indgå i lovforslaget.

Udvalget har ønsket anvendt et »krone til krone« princip, hvorefter statskassen supplerer foreningernes udsætninger i såvel salte som ferske vande.

En promilleafgift pr. kg landet fisk eksisterer i Laksefonden og i Ålefonden. Disse fonde ønsker dog ikke at lade deres provenu indgå i en fælles fiskepulje, men vil selv administrere de midler, som direkte er indkrævet af fondene. Praktisk taget hele provenuet i disse fonde anvendes til udsætninger.

Ved en bidragsbetaling over postgiro og uden en registrering af de til fritidsfiskeri berettigede personer samt uden en mærkeordning vil man undgå de store administrative omkostninger, som har været forbundet med tidligere forslag om regulering af fritidsfiskeriet. Kvitteringen gælder som dokumentation for retten til at drive fritidsfiskeri. Til gengæld kan bortkomne kvitteringer ikke erstattes.

Under drøftelse i efteråret 1988 udtalte § 12 stk. 4 udvalget ønske om genfremsættelse af det forslag, der ikke nåede at blive vedtaget i sidste folketingssamling. Udvalget ønskede således også forslaget om et omsætningsforbud for fisk, fanget af fritids- og lystfiskere opretholdt.

På baggrund af den modstand imod et sådant forbud, der blev udtalt fra et bredt udsnit af ordførerne under den 1. behandling af L 156 i sidste samling, genfremsættes forslaget om omsætningsforbud dog ikke.

Bekendtgørelse om, at fritidsfiskerne i medfør af den gældende saltvandsfiskerilovs § 21 selv skal mærke redskaberne med navn, adresse og bidragskvitteringens nummer, udstedes med virkning fra lovens ikrafttrædelse. Herudover skal en af redskabets dele, som rager over vandet have indskåret eller indbrændt bidragskvitteringens nummer. Bekendtgørelserne forudses foreløbig at skulle gælde i 2 år, idet man herefter kan vurdere effekten af den samlede regulering af fritidsfiskeriet. Allerede ved udgangen af 1990 vil fiskeriministeren dog anmode § 12 a udvalget om en vurdering af effekten af ordningen med henblik på vurdering af eventuelt behov for fremtidige ændringer af bekendtgørelserne.

Danmarks Sportsfiskerforbund har meddelt, at forbundet selv påregner årligt at anvende et beløb af størrelsesordenen 2-3 mill. kr. til formålet. Ferskvandsfiskeriforeningen forventer at anvende ca. 1 mill. kr. årligt. Erhvervsfiskerne bidrager allerede gennem en afgift pr. kg landet laks til aktiviteter inden for fiskeplejen. På fondens budget for 1989 er afsat 790.000 kr. til udsætningsformål. En ålefond er etableret og fondens hovedformål vil blive at udsætte ål. Afgiften er 1 krone pr. kg landet ål. Dette betyder - med det nuværende fangstniveau - en indtægt til fonden på ca. 1,5 mill. kr. årligt. Disse bidrag til fiskeplejen samt den bevilling, der vil kunne stilles til rådighed, suppleres af indtægterne fra fritidsfiskerbidraget.

Danmarks Sportsfiskerforbunds, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Laksefondens og Ålefondens bidrag til fiskeplejen administreres af foreningerne og fondene selv, medens Fiskeriministeriet (Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser), kun direkte skal administrere fritidsfiskerbidragene samt de af staten ydede supplerende midler.

For at sikre en målrettet indsats for fiskeplejen, der tilgodeser formålet - en aktiv bestandspleje - mest muligt samtidig med at så mange fiskere som muligt får udbytte af arbejdet, skal der foretages en samlet planlægning. Ansvaret herfor påhviler fiskeriministeren efter rådgivning fra det udvalg, der nedsættes i medfør af lovforslagets § 12 a.

Ved et forsigtigt skøn om, at mindst ca. 20.000 fritidsfiskere vil betale bidrag til fiskepleje, vil dette betyde en indtægt på ca. 5 mill. kr. årligt.

Anvendelsen af samtlige de midler, som skal bruges til fiskepleje, forventes at blive en fortsættelse af det arbejde, der er udført af Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser i 1987 for de 10 mio. kr., staten stillede til rådighed, og som vil blive fortsat for den tilsvarende statsbevilling i 1988. Arbejdet har især været koncentreret om udsætninger af de fiskearter, hvormed der har været størst erfaring - dvs. ørred og andre laksefisk. Herudover har der dog været udsat ål, og da erfaringerne på dette område er begrænsede, har der i tilslutning hertil været udført en række forsøg. Ved en sikring af fortsættelsen af arbejdet med fiskeplejen, vil man udvide arbejdet til andre fiskearter, herunder de egentlige marine arter. Dette kræver imidlertid en forsøgs- og forskningsindsats, der løber parallelt med udsætningerne, da erfaringerne på dette område er relativt begrænsede. Dette bør indgå i planlægningen. Det samme gælder for flere arter af ferskvandsfisk.

Udover forslagets bestemmelser om fritidsfiskeres betaling af bidrag til fiskepleje og bidragets anvendelse indeholder forslaget ingen ændringer i forhold til den gældende lovgivning.

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Ordningen planlægges i første omgang udelukkende baseret på et giroindbetalingssystem, uden egentlig personregistrering. Udgifterne til trykning af 20.000 girokort skønnes at ville udgøre ca. 10.000 kr. i 1989 og hvert af de følgende år.

Såfremt erfaringerne med ordningen senere gør det nødvendigt at foretage en mere detaljeret registrering af fritidsfiskerne og genindførelse af en mærkeordning, kan udgifterne og indtægterne ved etablering og drift af ordningen afholdes af og indgå i fiskeplejemidlerne.

I 1989 vil der desuden skulle afholdes en udgift på ca. 400.000 kr. til information om bidragsordningen og mindre administrationsomkostninger. Beløbet vil blive anvendt til annoncer, brochurer og eventuelt OBS-indslag i TV. I 1990 og følgende år bør der desuden anvendes et mindre beløb af bidragsindtægterne til oplysning om ordningen, skønsmæssigt anslået til 90.000 kr.

Udgifter til administration og etablering af ordningen i 1989 vil blive afholdt af Fiskeriministeriet. Da hele etableringen af ordningen sikrer en fortsættelse af arbejdet med den fiskeplejeindsats, der er udført i 1987, og som fortsætter i 1988, vil beløbet blive afholdt af den bevilling på 10 mill. kr., der er stillet til rådighed for fiskepleje i 1988, og som for de i 1988 uforbrugte midlers vedkommende er søgt overført til 1989.

Bidragsbeløbet og det beløb, der i medfør af de årlige finanslove afsættes, vil hovedsagelig blive anvendt til et projekt vedrørende udsætning af fisk, fiskeyngel og ophjælpning af fiskebestandene i øvrigt, herunder forskningsmæssige udgifter. Midlerne vil bl.a. blive anvendt til aflønning af en projektgruppe, der tilknyttes Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser. Arbejdet er en fortsættelse af det projekt, der er igangsat for de 10 mill. kr., som er afsat på finansloven for hvert af årene 1987 og 1988.

Udgifterne til indkøb og udsætning af fisk og fiskeyngel vil være afhængige af såvel fiskearter som mængderne heraf og vil blive afpasset efter de indkomne bidragsbeløbs og bevillingens størrelse. Bidragsbeløbet fastsættes til 250 kr. for 1990. Det ventes, at mindst 20.000 personer vil betale bidrag for året 1990 med i alt 5 mill. kr. Såfremt ordningen kan træde i kraft den 1. januar 1989, vil bidraget for 1989 ligeledes blive fastsat til 250 kr. Ved senere ikrafttrædelse vil bidraget for 1989 blive fastsat til et forholdsmæssigt afkortet beløb.

Det forudses herudover, at den private indsats, som staten supplerer ved en bevilling, bliver på ca. 6 mill. kr.

Indkomne, men ikke forbrugte bidragsmidler og statsmidler i et finansår overføres til anvendelse i efterfølgende finansår af hensyn til den praktiske tilrettelæggelse og gennemførelse af projektarbejdet. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Indførelse af bidrag til fiskepleje indgår i reguleringen af fritidsfiskeriet.

Ordningen baseres på et giroindbetalingssystem.

Beløbets størrelse kan ændres af fiskeriministeren under hensyntagen til prisændringer på de med ordningen forbundne omkostninger herunder fiskepleje. Af bidraget afholdes således udgifter til fiskeplejen og den dertil knyttede forskning samt administration og etablering af ordningen og information herom.

Der forventes udstedt bekendtgørelse om, at fritidsfiskernes redskabsvalg stadig ligger indenfor de i dag tilladte redskabstyper.

På grundlag af de fremkomne tilkendegivelser forudser fiskeriministeren at udstede bekendtgørelse om, at fritidsfiskerne efter frit valg skal kunne anvende 6 redskaber af de hidtil tilladte typer, dog således at kun 1 redskab må være en pæleruse.

Det er hensigten, at der bliver ens regler for alle fritidsfiskere, og at pælerusen skal anmeldes til fiskerikontrollen efter samme regler, som er gældende for erhvervsfiskeres ruse- og bundgarnsredskaber, og således at pladser først tildeles fritidsfiskere, når samtlige erhvervsfiskere har fået tildelt pladser.

Spørgsmålet om en lokal medindflydelse på antallet af fritidsfiskernes redskaber har dels været foreslået af Landbrugs- og Fiskeriudvalget, dels været drøftet i § 12 stk. 4 udvalget med henblik på at kunne foretage opdeling af farvandene i lokalområder.

I hvert af disse områder skal der kunne fastsættes et redskabsantal, som er forskelligt fra de øvrige farvande. § 12 stk. 4 udvalget har anbefalet, at der åbnes mulighed for at regulere redskabsantallet på denne måde.

Man får derved mulighed for at anbefale dette senere, dog er udvalget indstillet på, at der for den nærmeste tid efter lovens ikrafttræden fastsættes regler om ens redskabsanvendelse over hele landet.

Til nr. 2

Udvalget er sammensat som det nuværende § 12, stk. 4 udvalg.

Efter lovens § 42 er overtrædelse af § 12, stk. 2, sanktioneret med bødestraf. Det har ikke været Fiskeriministeriets tanke, at overtrædelse af bidragskravet i normaltilfældene skulle være kriminaliseret og i stedet foreslås indført en gebyrordning, der svarer til den, der kendes vedrørende parkeringsovertrædelser og overtrædelser af statsbaneloven jf. statsbaneloven § 7.

I stedet foreslås gebyret tillagt udpantningsret, således at straf efter § 42 kun vil komme på tale i særligt grove tilfælde.

Ved udøvelse af kontrol med bidraget og legitimation vil fiskerikontrollen stille lempelige krav til den legitimation unge under 18 år skal forevise.

Til nr. 3

Gennem den indsats, der ydes af de foreninger, der er nævnt i § 12 a og de fonde disse foreninger har oprettet, ydes der en indsats for fiskeplejen. Fiskeplejeformålet fremmes endvidere gennem bidragsmidlerne. Statstilskuddet, der fastsættes på de årlige bevillingslove er et supplement hertil og fastsættes under hensyntagen til de beløb, som disse foreninger efter de senest godkendte årsregnskaber har anvendt til fiskeplejeformål. For 1990 og 1991 tages der dog udgangspunkt i de budgetterede udgifter til formålet.

Til nr. 4

Bestemmelsen i § 12, stk. 4 kan strafsanktioneres i henhold til lovens § 42, stk. 2. Bøderne forudsættes at få et sådant niveau, at reglerne sikres overholdt.

Til § 2

Ikrafttrædelsen forventes af hensyn til den forud fornødne information af fritidsfiskerne at ske ca. 3 måneder. efter lovens vedtagelse.

Ingen

Nr LSF 114

Forslag til Lov om ændring af lov om saltvandsfiskeri (Fritidsfiskeri og fiskepleje)

Fremsat af fiskeriministeren (Gammelgaard)

den 23. november 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 2. juni 1989

Lov nr. 366 af 07/06/1989