1988 LSF 113 FORSLAG TIL LOV OM OPTIKERVIRKSOMHED M.V.

Kapitel 1

Autorisation

§ 1. Ret til at udøve virksomhed som optiker og betegne sig som optiker har kun den, der har modtaget autorisation som optiker i henhold til § 3, stk. 1, eller i øvrigt har autorisation som optiker, jf. § 4, stk. 2.

§ 1. En optiker har ret til

1) efter lægeordination at fremstille, tilpasse, kontrollere og udlevere briller og andre synshjælpemidler,

2) med de begrænsninger, der følger af § 2, uden lægeordination selv at foretages synsbestemmelse (refraktionsundersøgelse) samt fremstille, tilpasse, kontrollere og udlevere briller og andre synshjælpemidler.

Kapitel 2

Rettigheder og pligter

§ 2. Ret til at udøve virksomhed som kontaktlinseoptiker og betegne sig som kontaktlinseoptiker har kun den, der har modtaget autorisation som kontaktlinseoptiker i henhold til § 3, stk. 2, eller i øvrigt har autorisation som kontaktlinseoptiker, jf. § 4, stk. 2.

§ 2. En optiker må ikke uden lægeordination udlevere briller eller andre optiske synshjælpemidler bestemt til

1) børn under 7 år,

2) børn i alderen 7-16 år ved førstegangsundersøgelser,

3) personer, som må antages at lide af en øjensygdom eller af en anden sygdom af betydning for synet.

Kapitel 3

Kontaktlinser og kontaktlinsevæsker

§ 3. Den, der har bestået en af undervisningsog forskningsministeren godkendt uddannelse for optikere, har ret til autorisation som optiker.

Stk. 2. Den, der opfylder betingelserne for autorisation som optiker i henhold til stk. 1, og som herudover har gennemgået en af undervisnings- og forskningsministeren godkendt uddannelse i kontaktlinsetilpasning, har ret til autorisation som kontaktlinseoptiker.

Stk. 3. Regler om uddannelse af optikere og kontaktlinseoptikere fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter forhandling med sundhedsministeren.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan bemyndige Undervisningsministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 4, herunder om, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 6. Autorisation som optiker og kontaktlinseoptiker meddeles af Sundhedsstyrelsen, der fører en fortegnelse over de meddelte autorisationer.

Stk. 7. Autorisation kan dog ikke meddeles den, der må antages at være til fare for andre mennesker under udøvelse af virksomhed som optiker eller kontaktlinseoptiker enten på grund af udvist grov forsømmelighed eller på grund af legemlige eller sjælelige mangler. Autorisation kan endvidere nægtes under de i borlig straffelov § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder.

Stk. 8. For autorisationen betales en af sundhedsministeren fastsat afgift.

§ 3. En optiker skal sørge for, at de udleverede briller eller synshjælpemidler er teknisk i orden og afpasset efter klientens behov samt, når lægeordination foreligger, sørge for, at de er i overensstemmelse med denne.

Kapitel 4

Tilsyn

§ 4. Sundhedsministeren kan fastsætte sådanne bestemmelser om udøvelse af virksomhed her i landet som autoriseret optiker eller autoriseret kontaktlinseoptiker, som er nødvendige til gennemførelse af overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked for optikere og direktiver vedtaget af De Europæiske Fællesskaber.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan meddele autorisation som optiker eller som kontaktlinseoptiker til personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan ligestilles med de i § 3, stk. 1 og 2, nævnte uddannelser. Autorisationen kan tidsbegrænses.

§ 4. En optiker har pligt til at følge udviklingen inden for sit fag og gøre sig fortrolig med nye erfaringer af betydning for erhvervsudøvelsen.

Kapitel 5

Straffebestemmelser

§ 5. Autorisation som optiker eller kontaktlinseoptiker kan fratages og generhverves efter reglerne i lov om Sundhedsvæsenets Centralstyrelse m.v., kapitel 2.

Stk. 2. En optiker eller kontaktlinseoptiker kan over for Sundhedsstyrelsen fraskrive sig autorisation for en periode eller indtil videre. Autorisationen generhverves, når en fastsat tidsfrist for fraskrivelsen er udløbet, og kan i øvrigt generhverves efter ansøgning til Sundhedsstyrelsen inden for en fastsat tidsfrist, såfremt de omstændigheder, der begrundede fraskrivelsen, ikke længere findes at være til stede.

Stk. 3. Fratagelse af autorisation som kontaktlinseoptiker medfører, medmindre Sundhedsstyrelsen indstiller andet, tillige fratagelse af autorisation som optiker.

Stk. 4. Er autorisationen som optiker eller som kontaktlinseoptiker her i landet givet på grundlag af autorisation i et andet land, kan Sundhedsstyrelsen fratage vedkommende autorisationen, dersom autorisationen i vedkommende andet land bliver frataget den pågældende eller på anden måde taber sin gyldighed.

§ 5. En optiker må ikke anbefale synshjælpemidler, der er unødigt komplicerede, og må ikke, gennem reklamering, rådgivning eller på anden måde, tilskynde til unødvendig eller uhensigtsmæssig brug af synshjælpemidler, jf. lov om optikervirksomhed m.v. § 10.

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 6. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om autorisationer samt om fratagelser og fraskrivelser af autorisationer i medfør af § 5.

§ 6. En optiker må i sin virksomhed alene udføre sådanne synsbestemmelser, som kræves for bedømmelse af synsfunktionen med henblik på tilpasning af briller og andre synshjælpemidler.

§ 7. Virksomhed som optiker omfatter synsbestemmelse samt tilpasning, kontrol og udlevering af briller og andre individuelt udformede synshjælpemidler, jf. dog stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om, at nærmere angivne (standard)brilletyper og andre (standard)synshjælpemidler kun må udleveres af optikere.

Stk. 2. Virksomhed som kontaktlinseoptiker omfatter tilpasning, kontrol og udlevering af kontaktlinser.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om optikeres og kontaktlinseoptikeres virksomhedsområde. Der kan herunder fastsættes regler om, at dele af virksomheden kun må udføres efter henvisning fra eller i samarbejde med speciallæger i øjensygdomme.

§ 7. En optiker har efter reglerne i borgerlig straffelov §§ 152 b og 152 c tavshedspligt med hensyn til, hvad han under udøvelsen af sit erhverv erfarer vedrørende kundernes personlige forhold.

Særlige bestemmelser for kontaktlinseoptikere

§ 8. Optikere og kontaktlinseoptikere skal føre journal over deres virksomhed efter nærmere regler fastsat af Sundhedsstyrelsen.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte journaler skal opbevares i mindst 5 år fra seneste optegnelse.

§ 8. Kun autoriserede kontaktlinseoptikere må tilpasse, kontrollere og udlevere kontaktlinser, jf. lov om optikervirksomhed m.v. § 2.

§ 9. En optiker og kontaktlinseoptiker er under udøvelse af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved valg og instruktion af medhjælp og ved rådgivning af kunder.

§ 9. Personer, der overvejer af anskaffe sig kontaktlinser, skal informeres om fordele og ulemper ved anvendelse af sådanne kontaktlinser, om krav til linsernes pasning samt om behovet for kontrol hos optiker og øjenlæge. Informationen kan være af generel karakter, men skal altid omfatte

1) Fordele og ulemper ved brug af kontaktlinser sammenlignet med briller.

2) Muligheder for og årsager til gener ved brug af kontaktlinser.

3) Krav til kontaktlinsebæreren med hensyn til pasning af kontaktlinser samt anskaffelse og brug af tilbehør.

4) Instruktion om tilvænning til kontaktlinsebrug.

Stk. 2. Informationen skal være såvel mundtlig som skriftlig. Den skriftlige instruktion skal altid indeholde program for tilvænning til kontaktlinsebrug, instruktion om hygiejniske forholdsregler samt oplysning om, hvornår kontaktlinserne ikke bør anvendes.

§ 10. Der må ikke gennem reklamering, rådgivning eller på anden måde tilskyndes til unødvendig eller uhensigtsmæssig brug af briller, kontaktlinser eller andre synshjælpemidler.

§ 10. Kontaktlinsebrugere skal i øvrigt henvises til øjenlægekontrol efter en tilvænningsperiode. Hvis kontaktlinsebrugeren undlader dette, må kontaktlinseoptikeren ikke medvirke til fortsat kontaktlinsebrug.

Stk. 2. Henvisning til øjenlæge skal finde sted snarest muligt og senest 3 måender efter påbegyndt døgnbrug af kontaktlinser.

§ 11. Lægers virksomhed berøres ikke af denne lov.

§ 11. En kontaktlinseoptiker må ikke uden lægeordniation tilpasse, kontrollere eller udlevere kontaktlinser til

1) personer, der inden for de sidste 3 måneder har gennemgået øjenoperation, eller som i øvrigt lider af en øjensygdom,

2) personer under 16 år.

Straf- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 12. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om godkendelse af kontaktlinser, kontaktlinsevæsker og -tabletter samt præparater beregnet til fremstilling af kontaktlinsevæsker hos brugere.

§ 12. Overtrædelse af nærværende regler straffes med bøde.

§ 13. Optikere og kontaktlinseoptikere er undergivet tilsyn af Sundhedsstyrelsen efter lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.

Stk. 2. Optikere og kontaktlinseoptikere er forpligtet til på begæring af tilsynsmyndigheden at afgive alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af tilsynet.

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1990.

§ 14. Den, der uden at have autorisation som optiker eller kontaktlinseoptiker betegner sig om optiker eller kontaktlinseoptiker eller på anden måde, der er egnet til at vække forestilling om, at den pågældende har en sådan autorisation, straffes med bøde.

§ 15. En optiker eller kontaktlinseoptiker, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed under udøvelse af sin virksomhed, straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Overtrædelse af stk. 1 påtales af statsadvokaten.

§ 16. Uberettiget virksomhed som optiker eller kontaktlinseoptiker straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Overtrædelse af § 8, § 10 og § 13, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 3. I forskrifter, der er udfærdiget i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 17. Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

§ 18. Ret til autorisation som optiker har personer, som ved denne lovs ikrafttræden har gennemgået lærlingeuddannelse eller erhvervsfaglig grunduddannelse som optiker.

Stk. 2. Det samme gælder

1) personer, der i mindst 5 år forud for den 1. januar 1954 og siden har været beskæftiget som optiker,

2) personer, som forud for 1. januar 1954 har påbegyndt og gennemført lærligeuddannelsen som urmager og optiker eller som urmager, hvori var indeholdt oplæring i optik, og som i mindst de sidste 10 år forud for lovens ikrafttræden i overvejende grad har været beskæftiget som optiker, samt

3) personer, som før den 1. juli 1977 har gennemført en lærlingeuddannelse som urmager og siden i overvejende grad har været beskæftiget som optiker.

§ 19. Ret til at opnå autorisation som kontaktlinseoptiker har personer, der ved lovens ikrafttræden har ret til autorisation som optiker, og som herudover har gennemgået og opnået afgangsbevis fra det af Direktoratet for Arbejdsmarkedsuddannelserne godkendte kursus i kontaktlinsetilpasning, modul I og modul II eller tilsvarende udenlandsk eksamen.

Stk. 2. Optikere, der ved lovens ikrafttræden kun har afgangsbevis for modul I, kan for en begrænset periode af 1 år efter lovens ikrafttræden anerkendes til at tilpasse, kontrollere og udlevere kontaktlinser.

§ 20. Sundhedsstyrelsen træffer afgørelse om autorisation i henhold til § 18, stk. 2, og § 19, stk. 2, efter indhentet udtalelse fra Optikerfagets Fællesudvalg.

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft på øerne med de afvigelser, som de særlig færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Med dette lovforslag ønsker Socialdemokratiet at lovgive efter de retningslinjer, der er trukket op i rapporten »Autorisation af optikere« (oktober 1986) fra en arbejdsgruppe nedsat af Indenrigsministeriet.

I rapportens centrale afsnit sammenstilles nordiske erfaringer på området samtidig med, at den analyserer behovet for eventuelt at overgå til autorisation af optikere. Konkluderende hedder det i rapporten bl.a., at der under alle omstændigheder bør indføres autorisation for tilpasning af kontaktlinser, samt at det ud fra en samlet vurdering vil være hensigtsmæssigt at indføre autorisation for optikere.

Der vil være en række følger af at indføre autorisation for optikervirksomhed. De vigtigste vil være følgende

- at kontaktlinseuddannelsen, der i dag hører under Direktoratet for Arbejdsmarkedsuddannelserne, flyttes over til Undervisnings- og Forskningsministeriet,

- at brugerne får adgang til at klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn,

- og at ordningen vil betyde en beskeden merudgift til dækning af Sundhedsstyrelsens øgede administrationsbyrde.

Lovforslagets tekst og bemærkningerne til de enkelte bestemmelser samt udkastet til bekendtgørelse i bilaget til lovforslaget er med få redaktionelle ændringer en gengivelse af rapporten om autorisation af optikere fra 1986. De faktiske oplysninger i bemærkningerne stammer således fra 1986.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1 og § 2

Det fastslås i bestemmelserne, at såvel betegnelserne optiker og kontaktlinseoptiker som eneret til nærmere beskrevne virksomhedsområder forbeholdes personer, der er autoriserede som optikere henholdsvis kontaktlinseoptikere.

Om afgrænsning af eneretten henvises til lovforslagets § 7. Af § 11 fremgår, at eneretten efter lovforslaget ikke berører lægers virksomhed.

Til § 3

Indførelse af en autorisationsordning indebærer ikke grundlæggende ændringer i optikeruddannelsen. Det foreslås dog, at kontaktlinseuddannelsen, som hidtil har været tilrettelagt som en efteruddannelse i Arbejdsministeriets regi, overføres til undervisnings- og forskningsministeren for at sikre den bedst mulige koordinering af den samlede uddannelse. Den nærmere tilrettelæggelse af undervisningsforløb og indhold fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren med rådgivning af Optikerfagets Fællesudvalg.

Med anerkendelsen af optikervirksomhedens betydning for øjensundheden vil behovet for de sundhedsmæssige aspekter i uddannelsen blive søgt tilgodeset gennem den forhandling af uddannelsesreglerne med de centrale sundhedsmyndigheder, som er forudsat i § 3, stk. 3.

Af de i alt ca. 1.300 personer, der i 1986, da rapporten blev udfærdiget, beskæftigede sig med optikervirksomhed, havde alene ca. 350 gennemgået efteruddannelse i kontaktlinsetilpasning. For at sikre at kun personer med de fornødne kvalifikationer beskæftiger sig med kontaktlinsetilpasning, vil det derfor være nødvendigt med en særlig autorisationsordning for kontaktlinseoptikere.

Dette hindrer ikke, at kontaktlinseuddannelsen, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, kan integreres i den almindelige grunduddannelse som optiker.

Den egentlige grundlæggende uddannelse vil fortsat være uddannelsen til optiker. Indførelse af en særlig autorisationsordning for kontaktlinseoptikere skal således ikke ses som indførelse af en ny parallel optikeruddannelse, men må principielt betragtes som en specialisering inden for et særligt område af optikeruddannelsen til en virksomhed, der i sundhedsmæssig henseende kræver speciel indsigt og dermed en særlig autorisation som udøver af virksomheden.

Af § 3, stk. 2, fremgår, at man i alle tilfælde skal opfylde betingelserne for autorisation som optiker for at kunne få autorisation som kontaktlinseoptiker. En kontaktlinseoptiker vil således altid kunne udøve virksomhed som almindelig optiker. Der skal således søges om autorisation både som optiker og siden hen som kontaktlinseoptiker med den nødvendige afgift for begge autorisationer, jf. stk. 8. Fratagelse af autorisation som kontaktlinseoptiker medfører dog som hovedregel altid tillige fratagelse af autorisation som optiker, jf. § 5, stk. 3.

Hensigten med bestemmelsen i § 3, stk. 7, der findes tilsvarende i en række sundhedsautorisationslove, er at undgå tilfælde, hvor betingelse for meddelelse af autorisation er opfyldt og autorisation derfor skal meddeles, selv om det står klart, at autorisationen umiddelbart derefter må fratages vedkommende i medfør af reglerne i § 5.

Til § 3, stk. 8, bemærkes, at autorisationsgebyr svares på samme måde som for andre autorisationsordninger på sundhedsområdet.

Til § 4

Stk. 1 tager sigte på overenskomst af 25. august 1981 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om godkendelse af erhvervsudøvelse for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet. Der gælder i dag legitimationsordninger for optikere i Finland, Sverige og Norge.

Til § 5

Såfremt en optiker eller kontaktlinseoptiker ikke længere opfylder betingelserne for at blive autoriseret, skal autorisationen fratages den pågældende.

Retten til at udøve virksomhed som autoriseret optiker eller kontaktlinseoptiker kan fratages administrativt, såfremt den pågældende er indforstået hermed, eller ved dom, når forhold som beskrevet i § 3, stk. 7, foreligger, jf. i øvrigt kapitel 2 i lov nr. 397 af 10. juni 1987 om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. Endvidere kan retten frakendes i henhold til borgerlig straffelov § 79, stk. 1.

I lighed med, hvad der gælder for en række andre sundhedsprofessioner, vil optikeren eller kontaktlinseoptikeren selv få adgang til at fraskrive sig autorisationen.

En fratagelse eller fraskrivelse af autorisationen indebærer, at den pågældende mister såvel retten til at betegne sig som optiker eller kontaktlinseoptiker som retten til at udøve virksomhed som sådan, jf. også lovforslagets § 14.

Af stk. 2 fremgår, at fratagelse af autorisation som kontaktlinseoptiker som hovedregel også afskærer den pågældende fra at udøve almindelig optikervirksomhed. Dette vil altid være tilfældet, når autorisationsfratagelsen er begrundet i legemlige eller sjælelige mangler som nævnt i § 3, stk. 7. Ved frivillig fraskrivelse af autorisation efter stk. 2 afgør den fraskrivende omfanget af fraskrivelsen.

Til § 7

I § 7, stk. 1, 1. pkt., afgrænses optikervirksomhed til synsbestemmelse samt tilpasning, kontrol og udlevering (herunder salg) af briller og andre individuelt udformede synshjælpemidler. Dette arbejde vil herefter fremover være forbeholdt autoriserede optikere (og kontaktlinseoptikere). Efter formuleringen må den faktiske fremstilling af de komponenter (halvfabrikata), som et par briller består af, som hidtil foretages af andre end optikere (modsat den individuelle tilpasning, der skal opfylde den enkelte kundes behov). Det vil endvidere fortsat være tilladt andre end optikere at udlevere ikkeindividuelt udformede briller og andre synshjælpemidler. Herved holdes solbriller (uden styrke), beskyttelsesbriller, forstørrelsesglas (der ikke har karakter af svagsynsoptik), kikkerter, projektorer m.v. uden for optikerområdet.

Uden for området falder endvidere de standardbrilletyper (læsebriller med svag styrke), som i dag i et vist omfang sælges fra boghandlere og visse større supermarkedskæder. Disse må således fortsat sælges af uautoriserede personer, hvorimod enhver form for synsbestemmelse, tilpasning og kontrol skal ske af autoriserede optikere. For at give mulighed for at foregribe en sundhedsmæssig uheldig udvikling på området er der dog i § 7, stk. 1, 2. pkt., indsat en hjemmel for, at Sundhedsstyrelsen kan regulere salget af ikke-individuelt tilpassede briller og synshjælpemidler (f.eks. standardbriller med stor styrke).

I § 7, stk. 2, 1. pkt., slås det fast, at tilpasning, kontrol og udlevering af kontaktlinser i alle tilfælde kun må foretages af autoriserede kontaktlinseoptikere. Synsprøve med henblik på kontaktlinsetilpasning kan dog også foretages af autoriserede optikere. I modsætning til, hvad der gælder for briller, vil salg af (eventuelt standardiserede) kontaktlinser ikke kunne finde sted fra andre end autoriserede kontaktlinseoptikere.

Ifølge § 7, stk. 3, forudsættes Sundhedsstyrelsen at fastsætte uddybende regler om rammerne for optikeres og kontaktlinseoptikeres virksomhed i henhold til stk. 1 og stk. 2, herunder regler om, hvornår øjenlægeordination er nødvendig. Et udkast til sådanne regler er optaget som bilag til lovforslaget. Udgangspunktet for de nævnte regler er taget i de siden 1980 og 1981 eksisterende frivillige samarbejdsaftaler mellem Dansk Oftalmologisk Selskab og Danmarks Optikerforening med visse justeringer som følge af den almindelige udvikling på området og på baggrund af de overvejelser, der har fundet sted i arbejdsgruppen vedrørende eventuel autorisation af optikere.

Reglerne er delt op i et almindeligt afsnit, der gælder for såvel optikere som kontaktlinseoptikere, samt i et særligt afsnit, der kun gælder for kontaktlinseoptikere. Overtrædelse af reglerne er sanktioneret med bøde, jf. § 12 i bekendtgørelsen og lovforslagets § 16, stk. 3. Bortset fra de særligt opremsede tilfælde, hvor lægeordination skal finde sted, er der lagt vægt på ikke at gøre bestemmelserne for detaljerede, men alene at give visse rammer for virksomheden.

Principielle bestemmelser om reklameringsbegrænsning, journalpligt og tavshedspligt er gengivet i bestemmelserne.

Til § 8

Bestemmelsen, der svarer til, hvad der gælder på andre autorisationsområder inden for sundhedsvæsenet, sigter på større overskuelighed og sikkerhed omkring relevante oplysninger vedrørende den enkelte kunde, ikke mindst ved skiftende kontakter mellem optiker og øjenlæge.

Til § 9

Bestemmelserne svarer principielt til, hvad der gælder for andet autoriseret sundhedspersonale, dog således at behovet for samvittighedsfuldt valg og instruktion af medhjælp og rådgivning af kunder særligt er fremhævet. Grovere eller gentagne overtrædelser af bestemmelsen er sanktioneret i § 15.

På samme måde som andre sundhedsprofessioner vil optikere og kontaktlinseoptikere kunne anvende medhjælp ved udøvelse af virksomheden, forudsat at dette sker på optikerens/kontaktlinseoptikerens ansvar og efter instruktion fra denne. Det forudsættes, at kun sådanne funktioner, der ikke kræver særlig optikerfaglig indsigt, delegeres til medhjælperen.

Det skal understreges, at ansvaret for den udførte optikervirksomhed altid påhviler optikeren og altså ikke f.eks. en administrativ chef.

Til § 10

Der har hidtil ikke været særlige reklameringsbegrænsninger for optikervirksomhed, ud over hvad følger af de almindelige bestemmelser om god markedsføringsskik i lov om markedsføring. Disse regler giver imidlertid ikke mulighed for i alle tilfælde at skride ind over for reklameringsformer, der ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt må anses for uacceptable, herunder de såkaldte »livsstil«-reklamer, hvor opnåelse af særlig attraktive miljøer eller situationer på en irrelevant måde knyttes til brug af et bestemt produkt (f.eks. brug af kontaktlinser). Med anerkendelse af optikervirksomheden som en virksomhed, der til dels bør reguleres på linie med anden sundhedsvirksomhed, er det derfor fundet rimeligt at indsætte en bestemmelse, der - samtidig med at man erkender optikerfagets legitime interesse i at reklamere og konkurrere på de produkter, der føres - tager sigte på at hindre reklameringsformer, der opfordrer til en ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt uhensigtsmæssig brug af briller og ikke mindst kontaktlinser.

Forbudet mod reklamering eller rådgivning, der tilskynder til unødvendig eller uhensigtsmæssig brug, indebærer, at såvel tekst som billeder eller anden illustration og selvfølgelig ikke mindst disse i forening på optikreklamer fremover ikke må have en sådan karakter, at det kan medvirke til at fremme et salg af synshjælpemidler, ikke mindst kontaktlinser, der strider mod almindeligt accepteret sundhedsmæssig og/eller synsteknisk viden og erfaring.

Der vil herefter navnlig kunne gribes ind over for visse »livsstil-reklamer« og over for kontaktlinsereklamer, der underkender betydningen af overholdelse af hygiejniske foreskrifter og af almindeligt anerkendt viden om sundhedsmæssige ulemper eller risici ved anvendelsen af kontaktlinser.

Der må efter bestemmelsen fortsat gerne reklameres med såvel tekst som billeder og lign., forudsat at disse har en afbalanceret og relevant informativ karakter. Grænsen for den almindeligt anprisende reklameform er således på det afgrænsede område, som vedrører brugen af synshjælpemidler, indskrænket væsentligt.

Det bemærkes, at prisreklammering og reklamering for forskellige typer af produkter med forskellige egenskaber fortsat vil være tilladt, såfremt det ikke er forbundet med tekst, billeder eller lign. eller i øvrigt giver assoiciationer, der er egnet til at fremme et bestemt salg, som kan være sundhedsmæssigt uforsvarligt eller utilrådeligt over for den enkelte kunde.

Reklameringsbegrænsningen gælder enhver form for reklamering såvel i dagspresse som ved almindelig skiltning eller pjecemateriale i forretningslokaler. Det gælder principielt også for den mundtlige rådgivning, men det vil dog her, hvis den pågældende er autoriseret optiker eller kontaktlinseoptiker, ofte være mere relevant at vurdere, om den pågældende i et sådant tilfælde har forbrudt sig mod reglen i § 9 om, at en optiker er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed under sit arbejde.

Overtrædelse af reglen er sanktioneret med bødestraf, jf. § 16, stk. 2. Det er i den forbindelse ikke en forudsætning, at den for reklamen ansvarlige er autoriseret som optiker eller kontaktlinseoptiker.

Til § 11

Det præciseres, at indførelse af et forbeholdt virksomhedsområde for optikere og kontaktlinseoptikere ikke berører den virksomhed, der i dag udøves af læger, herunder nævnlig speciallæger i øjensygdomme.

Til § 12

Kvalitetskontrol med kontaktlinser, kontaktlinsevæsker og -tabletter m.v. er af væsentlig betydning for den samlede sundhedsmæssige kontrol med brugen af kontaktlinser. Som led i den sikring af forbrugerne på dette område, som lovforslaget er udtryk for, er der derfor indsat en hjemmel for Sundhedsstyrelsen til at etablere en særlig godkendelsesordning for forhandling og udlevering af de nævnte materialer og væsker.

Det bemærkes, at kvalitetskontrollen alene tager sigte på at kræve bestemte betingelser opfyldt af producenten (importøren) med hensyn til kontaktlinsernes og rensevæskernes generelle kvalitet, herunder eventuelt regler om tidsbegrænset holdbarhed for væskerne. Væsker, tabletter og lign. må også fremover udleveres af andre end autoriserede kontaktlinseoptikere, f.eks. apoteker, materialhandlere og lign., blot de pågældende væsker er godkendt.

Til § 13

Bestemmelserne svarer til, hvad der gælder på andre autorisationsområder inden for sundhedsvæsenet.

Til § 14-§ 16

Strafniveauet svarer til, hvad der gælder på andre autorisationsområder. Det bemærkes, at overtrædelse af reklameringsreglen i § 10 er sanktioneret med bøde. Bødestørrelsen forudsættes at stå i passende forhold til den ansvarliges økonomiske formåen, herunder om der er tale om større eller mindre virksomheder.

Til § 18 og § 19

Bestemmelsen i § 18, stk. 1, betyder, at størstedelen af de personer, der i 1986 da rapporten blev udarbejdet, udøvede almindelig optikerervirksomhed, nemlig ca. 900 ud af i alt ca. 1.300, umiddelbart kunne autoriseres som almindelig optiker ved fremlæggelse af dokumentation for gennemgået lærlingeudannelse eller erhvervsfaglig grunduddannelse som optiker.

De særlige overgangsregler for de i § 18, stk. 2, nævnte personer har til formål at sikre, at personer, der uden at opfylde de formelle uddannelseskrav i en lang årrække har udført god og forsvarlig optikervirksomhed, ikke som følge af autorisationsordningen berøves deres erhvervsgrundlag. Om de enkelte grupper skal bemærkes følgende

- De under § 18, stk. 2, nr. 1, nævnte personer har ingen formel optiker- eller lignende uddannelse, men har fra 1949 eller tidligere og til i dag været beskæftiget som optiker (skønsmæssigt 200 personer i 1986).

- De under § 18, stk. 2, nr. 2, nævnte personer har forud for 1954 (evt. adskillige år forud) gennemført en lærlingeuddannelse som urmager og optiker eller som urmager, hvori der er indeholdt oplæring i optik. Autorisation med denne uddannelsesmæssige baggrund kræver efter bestemmelsen, at man i de sidste 10 år i overvejende grad (60-70 pct. af ens arbejdstid, afhængig af arbejdets karakter) har været beskæftiget som optiker (omfattede skønsmæssigt 100 personer i 1986).

- De under § 18, stk. 2, nr. 3, nævnte personer har en lærlingeuddannelse som urmager, der ofte fandt sted i blandede urmager- og optikervirksomheder. Efter at de første efg-uddannelser for både urmagere og optikere slog igennem pr. 1. juli 1977 vil det ikke være rimeligt at give yderligere dispensation for urmageruddannede. Det kræves endvidere, at de pågældende siden 1. juli 1977 indtil autorisationslovens gennemførelse uafbrudt i overvejende grad (jf. under nr. 2) har været beskæftiget som optiker (omfattede skønsmæssigt 100 personer i 1986).

Det skønnedes i 1986, at 10-20 personer, som på det tidspunkt i større eller mindre udstrækning drev optikervirksomhed, ikke umiddelbart vil kunne autoriseres som optiker.

I modsætning til almindelig optikerautorisation vil der efter § 19 kun kunne gives autorisation som kontaktlinseoptiker for de personer, der kan fremvise dokumentation for, at de har gennemgået og opnået afgangsbevis fra det af Optikerfagets Fællesudvalg arrangerede og af det offentlige godkendte kursus i kontaktlinsetilpasning, der består af 2 moduler af henholdsvis 120 og 80 timers varighed. De særlige sundhedsmæssige problemer, der er forbundet med kontaktlinseanvendelse, har medført, at det ikke er fundet forsvarligt med kompenserende muligheder i form af en vis tids praksis med kontaktlinsetilpasning eller med dispensationsmulighed i øvrigt.

Dog kan personer, der har gennemført modul I, i op til 1 år efter, at loven er trådt i kraft, anerkendes til at tilpasse kontaktlinser med henblik på gennemførelse af modul II.

Til § 20

Autorisation efter § 18, stk. 1, eller § 19, stk. 1, gives, hvor der foreligger et klart grundlag, umiddelbart af Sundhedsstyrelsen. Anmodninger om autorisation i henhold til overgangsbestemmelserne i § 18, stk. 2, vurderes af Sundhedsstyrelsen, der i alle tilfælde indhenter udtalelse i sagen fra Optikerfagets Fællesudvalg. Det samme gælder vurdering af, om der bør gives tilladelse til kontaktlinsetilpasning i henhold til bestemmelsen i § 19, stk. 2.

Bilag

Udkast til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse

om optikeres og kontaktlinseoptikeres virksomhedsområde I medfør af § 7, stk. 3, i lov om optikervirksomhed m.v. fastsættes

Almindelige bestemmelser

Ingen

Nr LSF 113

Forslag til Lov om optikervirksomhed m.v.

Fremsat af Torben Lund (S) Dorte Bennedsen (S) Anna-Marie Hansen (S) Jytte Hilden (S) Qvist Jørgensen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Lone Møller (S) Ingrid Rasmussen (S)

den 22. november 1988