1988 LSF 111 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (KLASSESTØRRELSER, SKOLENEDLÆGGELSER OG SAMLÆSNING M.V.)

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 21. august 1986, som ændret ved lov nr. 231 af 22. april 1987, foretages følgende ændringer

1. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således

»5) håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på et eller flere klassetrin inden for 4.-7. klassetrin.«

2. § 15 affattes således

» § 15. Elevtallet i børnehaveklassen og i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal, dog ikke over 30.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser, der regulerer kommunernes forbrug af lærerløntimer pr. elev.«

3. I § 22, stk. 1, udgår »herunder fastsætte regler om, at det distrikt, der er nævnt i stk. 5, for den enkelte skole kan omfatte en nærmere angivet del af skoledistriktet«.

4. § 22, stk. 5-7, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 5. Ændringer i kommunens skolestruktur som følge af skolenedlæggelse behandles efter bestemmelserne om procedure for vedtagelse af lokalplaner i henhold til lov om kommuneplanlægning.«

5. § 23, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Skolerne deles i klasser efter antallet af elever, jf. § 15, stk. 1. En klasse kan om nødvendigt omfatte flere klassetrin inden for 1.-7. klassetrin. Desuden kan undervisningen på alle skoler i henhold til § 4, stk. 4, og § 9 samt i idræt være fælles for elever fra flere klassetrin eller for elever fra flere klasser på samme klassetrin. Herudover kan også anden undervisning være fælles for elever fra flere klasser og klassetrin, dog højst i 25 pct. af de pågældende klassers timetal.«

6. I § 23, stk. 5, udgår »og stk. 2, 2. pkt.«

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 21. august 1986, som ændret ved lov nr. 231 af 22. april 1987, foretages følgende ændringer

1. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således

»5) håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på et eller flere klassetrin inden for 4.-7. klassetrin.«

2. § 15 affattes således

» § 15. Elevtallet i børnehaveklassen og i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal, dog ikke over 30.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser, der regulerer kommunernes forbrug af lærerløntimer pr. elev.«

3. I § 22, stk. 1, udgår: »herunder fastsætte regler om, at det distrikt, der er nævnt i stk. 5, for den enkelte skole kan omfatte en nærmere angivet del af skoledistriktet.«

4. § 22, stk. 5-7, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 5. Ændringer i kommunens skolestruktur som følge af skolenedlæggelse behandles efter bestemmelserne om procedure for vedtagelse af lokalplaner i henhold til lov om kommuneplanlægning.«

5. § 23, stk. 2 affattes således

» Stk. 2. Skolerne deles i klasser efter antallet af elever, jf. § 15, stk. 1. En klasse kan om nødvendigt omfatte flere klassetrin inden for 1.-7. klassetrin. Desuden kan undervisningen på alle skoler i henhold til § 4, stk. 4 og § 9 samt i idræt være fælles for elever fra flere klassetrin eller for elever fra flere klasser på samme klassetrin. Herudover kan også anden undervisning være fælles for elever fra flere klasser og klassetrin, dog højst i 25 pct. af de pågældende klassers timetal.«

6. I § 23, stk. 5, udgår: »og stk. 2, 2. pkt.«

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 21. august 1986, som ændret ved lov nr. 231 af 22. april 1987, foretages følgende ændringer

1. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således

»5) håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på et eller flere klassetrin inden for 4.-7. klassetrin.«

2. § 15 affattes således

» § 15. Elevtallet i børnehaveklassen og i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal, dog ikke over 30.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser, der regulerer kommunernes forbrug af lærerløntimer pr. elev.«

3. I § 22, stk. 1, udgår »herunder fastsætte regler om, at det distrikt, der er nævnt i stk. 5, for den enkelte skole kan omfatte en nærmere angivet del af skoledistriktet«.

4. § 22, stk. 5-7, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 5. Ændringer i kommunens skolestruktur som følge af skolenedlæggelse behandles efter bestemmelserne om procedure for vedtagelse af lokalplaner i henhold til lov om kommuneplanlægning.«

5. § 23, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Skolerne deles i klasser efter antallet af elever, jf. § 15, stk. 1. En klasse kan om nødvendigt omfatte flere klassetrin inden for 1.-7. klassetrin. Desuden kan undervisningen på alle skoler i henhold til § 4, stk. 4, og § 9 samt i idræt være fælles for elever fra flere klassetrin eller for elever fra flere klasser på samme klassetrin. Herudover kan også anden undervisning være fælles for elever fra flere klasser og klassetrin, dog højst i 25 pct. af de pågældende klassers timetal.«

6. I § 23, stk. 5, udgår »og stk. 2, 2. pkt.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Skolenedlæggelser i henhold til den under § 1, nr. 4, foreslåede procedure kan dog tidligst finde sted 1. august 1990, og nedlæggelsesplanerne skal være fremlagt senest 1. december 1989.

Stk. 2. Nedlæggelse pr. 1. august 1989 af skoler, der ligger mindre end 1,5 km fra den skole eller de skoler, hvortil den overvejende del af eleverne overflyttes, kan finde sted efter reglerne om vedtagelse af skoleplaner.

Stk. 3. Skolenedlæggelser, hvor der har været afholdt afstemning i medfør af den hidtil gældende § 22, stk. 5, 5. pkt., kan gennemføres efter udløbet af den kommunale valgperiode 1. januar 1986-31. december 1989.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Skolenedlæggelser, hvor der har været afholdt afstemning i medfør af den hidtil gældende § 22, stk. 5, 5. pkt., kan allerede gennemføres efter udløbet af den kommunale valgperiode 1. januar 1986-31. december 1989.

Bemærkninger til lovforslaget

+

+

jhs stat lovf - side 1. Almindelige bemærkninger

Som et resultat af de forhandlinger, der har været ført mellem regeringen og Kommunernes Landsforening med henblik på tilrettelæggelse af en langsigtet omstillingsproces i hele den offentlige sektor, er der den 29. juni 1988 truffet aftale om kommunernes økonomi for 1989 og de efterfølgende år.

I aftalen indgår en langsigtet udgifts- og skattepolitik, som bl.a. forudsætter, at lærerløntimeforbruget pr. elev i folkeskolen ikke stiger.

Sideløbende hermed har udvalgene vedrørende udgiftspres og styringsmuligheder på det kommunale og amtskommunale område - Lotz-udvalg I og II - foreslået en række ændringer i folkeskoleloven og skolestyrelsesloven, som skal sikre kommunerne større frihed til en fleksibel udgiftsstyring i overensstemmelse med lokale forhold.

Ministeriet har igennem 80'erne udsendt en række cirkulæreskrivelser om begrænsning af udgifterne til folkeskolen, senest cirkulære af 3. oktober 1985 om begrænsning af udgifterne i folkeskolen. I 1987 udsendte undervisningsministeren et hyrdebrev direkte til kommunerne.

Ministeren opfordrede bl.a. til stærkere styring af klassekvotienterne, konvertering af deletimer til fællestimer, større hold i valgfagene og samlæsning på tværs af klassetrinene. Disse anbefalinger blev gentaget i august 1987 i Hvidbog om Folkeskolen udarbejdet i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Finansministeriets Budgetdepartement. Baggrunden herfor var igen de betydelige standardforbedringer i folkeskolen, der har fundet sted igennem de seneste 10 år med stadigt stigende ressourceforbrug pr. elev.

De kommende år bliver en kraftig udfordring til folkeskolens ressourcetilpasning. Mange kommuner er allerede i gang med den nødvendige omstillingsproces. Der har været ført forhandlinger mellem Undervisningsministeriet, Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening og Skole og Samfund. Ved disse forhandlinger er der opnået enighed om en række ændringer af folkeskoleloven, der kan sikre en hensigtsmæssig planlægning af folkeskolens udvikling i den enkelte kommune på en sådan måde, at elevernes timetal ikke forringes.

1. Klassestørrelser og undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte rammer for kommunernes ressourceforbrug pr. elev.

Det foreslås, at de særlige regler om elevtallet i børnehaveklassen ophæves. Den hidtidige brug af deletimer eller pædagogisk medhjælp ved et elevtal på over 22 skal dog bevares. Samtidig fastholdes det, at et elevtal på 28 i børnehaveklassen og grundskolens klasser også fremover skal være maksimum. Reglen gælder alene klassedannelser. I visse tilfælde vil dette maksimum for klasser dog kunne virke uheldigt, og kommunalbestyrelsen skal derfor efter forslaget have mulighed for i disse situationer at kunne danne klasser med op til 30 elever.

Der er ikke regnet med besparelser i forbindelse med ophævelsen af de særlige bestemmelser om elevtallet i børnehaveklassen. Formålet med ophævelse af dennne bestemmelse er alene at sikre mulighed for, at klassedannelsen fra starten er optimal.

Undervisningsministeren foreslår endvidere som følge af det stadigt voksende ressourceforbrug i folkeskolen den nuværende bestemmelse om ministeriets adgang til at fastsætte rammer for kommunernes forbrug af lærerskematimer pr. elev ændret således, at ministeren i stedet for bemyndiges til at fastsætte bestemmelser, der regulerer kommunernes lærerløntimeforbrug pr. elev. Bestemmelserne skal kunne udformes således, at der er mulighed for at sikre elevernes timetal.

2. Skolenedlæggelser

På samme måde som ved lokalplaner skal forslag til en ændret skolestruktur, som indeholder skolenedlæggelser, udsendes til offentlig debat. Kommunens skolestruktur beskriver antallet og placering af skoler i kommunen samt de enkelte skolers omfang med hensyn til klassetrin, børnehaveklasser, specialundervisning, skolefritidsordning m.v.

Debatperioden kan eventuelt fastlægges således, at ændring i skolestrukturen, som indeholder skolenedlæggelser, fremlægges til debat om efteråret, hvis nedlæggelserne skal have konsekvenser for det efterfølgende skoleår.

De foreslåede regler om skolenedlæggelsesprocedure er mere vidtrækkende end aftalen af 29. juni 1988 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, på den anden side sikrer de, at alle skoler fremover er omfattet af proceduren. Regeringen, Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforeningen og Skole og Samfund er enige om det nu fremsatte forslag.

3. Samlæsning m.v.

Der stilles forslag om, at de nuværende muligheder for samlæsning udvides. Udover den eksisterende adgang til samlæsning i de praktisk-musiske fag, i valgfagene og i idræt skal der kunne samlæses i alle fag på tværs af klassetrin og mellem parallelklasser, men dog højst i 25 pct. af klassernes timetal. Denne mulighed skal gælde i hele skoleforløbet og for alle skoler uanset størrelse.

En tilpasning af ressourcerne til det faldende elevtal vil herefter kunne foretages gennem øget samlæsning fremfor nedsættelse af elevernes timetal.

I forbindelse med den udvidede adgang til samlæsning foreslås det, at der åbnes adgang for en skole til at etablere ikke-årgangsdeling til og med 7. klassetrin, uden at der, som nu, skal søges dispensation.

4. Senere ændringer

I det foreliggende lovforslag er alene medtaget de ændringer til folkeskoleloven, som er nødvendige for, at kommunerne allerede i forbindelse med budgetlægningen for skoleåret 1989/90 kan gennemføre de nødvendige udgiftsbegrænsninger. Der vil senere bl.a . på grundlag af Lotz-udvalgenes betænkninger og de drøftelser, der er en fortsættelse heraf mellem Undervisningsministeriet, Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening og Skole og Samfund blive fremsat forslag til en række yderligere ændringer i folkeskoleloven og af bestemmelserne vedrørende styrelsen af folkeskolen, herunder ændringer, der gør det muligt at undlade oprettelse af skolekommission.

Ændringerne i det foreliggende lovforslag skal træde i kraft med øjeblikkelig virkning.

II. Økonomiske og administrative konsekvenser

Siden begyndelsen af 1980'erne er der til trods for flere henstillinger sket en ikke ubetydelig stigning i lærerløntimeforbruget pr. elev. Lærerløntimeforbruget pr. elev har således siden skoleåret 1981/82 udviklet sig som følger

1981-82 2,25

1982-83 2,27

1983-84 2,26

1984-85 2,33

1985-86 2,40

1986-87 2,45

Der er altså sket en stigning på knap 9 pct., mens elevtallet i samme periode er reduceret fra 716.600 til 629.300, hvilket er et fald på ca. 12 pct.

Klassekvotienten udtrykker det gennemsnitlige antal elever pr. klasse. Klassekvotienten for samtlige klassetrin under eet er i perioden 1981/82 til 1986/87 faldet fra 18,5 til 18,1. Faldet varierer fra klassetrin til klassetrin.

Klassekvotient for normalklasser 1981/82-1986/87

81/82 82/83 83/84 84/85 85/86 86/87 Børnehaveklasse 17,6 17,0 16,8 16,9 16,8 16,5 1. klasse 18,6 18,8 18,6 18,3 18,1 17,9 1.-10. klasse 18,6 18,5 18,5 18,4 18,3 18,3 Bh.kl.-10.kl. 18,5 18,3 18,3 18,2 18,2 18,1

Med ændringerne af § 15, stk. 1 og 3, får kommunerne større mulighed for selv at vælge, hvordan tilpasningen af ressourceforbruget til det faldende elevtal skal ske.

De økonomiske konsekvenser ved en mere hensigtsmæssig klassedannelse fra 1. klasse er skønnet ud fra følgende: på 1 og 2 sporede skoler - ingenting, på 3 sporede skoler - i gennemsnit et halvt spor og på de 4 og 5 sporede skoler - et spor. Besparelsen vil først slå gradvist igennem på de øvrige klassetrin og vil efter 9 år nå det endelige niveau på ca. 182 mio. kr. årligt.

De skønnede besparelsesmuligheder i mio. kr. ved de anførte regelændringer opgjort på skoleår og finansår er

Skoleår Finansår 1. år 15 6 2. år 36 24 3. år 57 45 4. år 78 66 - - - - - - - - - Langt sigt 182 182

De økonomiske konsekvenser af ændringen af § 22 om skolenedlæggelser er usikre. Der er opnået enighed mellem Undervisningsministeriet, Kommunernes Landforening, Danmarks Lærerforening og Skole og Samfund om forslaget, som er mere vidtgående end det forslag der indgik i aftalen af 29. juni 1988 mellem Kommunernes Landsforening og regeringen.

III. Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Muligheden for at fravige § 4, stk. 1, nr. 5, om placering af håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på henholdsvis 4., 5. og 6. klassetrin foreslås overført fra § 23, stk. 2, 5. pkt., til § 4, stk. 1, nr. 5, hvor den mere naturligt hører hjemme. Den hidtidige adgang til at flytte disse fag til andre klassetrin end de i loven nævnte, udstrækkes samtidig til at omfatte også andre skoler end de enkeltsporede, desuden medtages 7. klasse i bestemmelsen. Forslaget er et led i decentraliseringsbestræbelserne, der skal give øget pædagogisk frihed til den enkelte skole.

Til nr. 2

I forslaget til den ny § 15, stk. 1, er det fastholdt, at elevtallet ved skoleårets begyndelse normalt ikke kan overstige 28 elever. I enkelte tilfælde forekommer det dog uheldigt, at der skal ske en klassedeling, hvis elevtallet overstiger 28. Der tænkes specielt på følgende situationer

På 1-sporede skoler vil blot 29 elever i en enkelt årgang betyde, at skal dannes 2 klasser. Konsekvensen af 2 relativt små klasser vil ofte være, at elevtimetallet bliver forholdsvis lavt.

Endvidere forekommer det meget uheldigt, at en enkelt eller nogle få tilflyttere til et skoledistrikt kan betyde, at eksisterende klasser skal deles.

Af hensyn til eleverne anses det for vigtigere, at undervisningstiden kan fastholdes på et højt niveau, frem for at der dannes for små klasser med et mindre timetal til følge.

Formålet med den ændrede formulering af § 15, stk. 1, har alene været at tilvejebringe en vis fleksibilitet, så kommunerne i særlige tilfælde kan danne klasser med lidt over 28. Der er derfor foreslået et maksimum på 30.

Undervisningsministeren har endvidere foreslået en ændring af § 15, stk. 2, der gør det muligt at fastlægge bestemmelser, der både påvirker lærerskematimeforbruget pr. elev og det samlede forbrug af lærerløntimer. Eventuelle bestemmelser vil efter forslaget kunne udformes således, at det bliver muligt at beskytte elevernes timetal i en situation, hvor det viser sig nødvendigt at fastsætte rammer for standardudviklingen.

Det vil ligeledes være muligt at udforme evt. bestemmelser således, at der fastsættes rammer for standardudviklingen i de enkelte kommuner på de enkelte klassetrin.

Ophævelse af de hidtidige bestemmelser i § 15, stk. 3, om elevtal i børnehaveklassen vil kunne få en udgiftsbegrænsende virkning, fordi klassedannelsen her får stedse større betydning for klassekvotienten i de efterfølgende klasser. Den adgang, der i dag eksisterer for kommunerne til at foretage klasseombrydning ved elevernes overgang fra børnehaveklasse til 1. klasse benyttes i stadig mindre grad, efterhånden som børnehaveklassen er blevet den almindelige start på skolen. Da elevtallet i klasserne falder på de højere klassetrin, er det yderligere af afgørende betydning for lærerløntimeforbruget pr. elev, at klassedannelsen fra starten er optimal.

Til nr. 3 og 4

Bestemmelserne i § 22, stk. 5, 6 og 7, om skolenedlæggelser foreslås ophævet, således at spørgsmålet om nedlæggelse af en skole nu i alle tilfælde kan gennemføres af den kommunalbestyrelse, der har truffet afgørelsen.

Ved den foreslåede ændring skal en vedtagelse om skolenedlæggelse følge den procedure, der svarer til den, der gælder i forbindelse med vedtagelse af lokalplaner i kommuneplanlægningsloven, herunder reglerne om mindretalsbeskyttelse og om retten til at få stillet de nødvendige oplysninger til rådighed. Det skal understreges, at kommunens planer for nedlæggelse af en skole skal fremlægges senest efteråret inden nedlæggelsen pr. 1. august. De nye bestemmelser indebærer altså en sikring af borgernes medindflydelse ved alle beslutninger om nedlæggelse af skoler og tilsigter hermed, at beslutninger om skolenedlæggelser træffes i forbindelse med en mere overordnet planlægning af skolestrukturen i kommunen.

Til nr. 5

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Skolenedlæggelser i henhold til den under § 1, nr. 4, foreslåede procedure kan dog tidligst finde sted 1. august 1990, og nedlæggelsesplanerne skal være fremlagt senest 1. december 1989.

Stk. 2. Nedlæggelse pr. 1. august 1989 af skoler, der ligger mindre end 1,5 km fra den skole eller de skoler, hvortil den overvejende del af eleverne overflyttes, kan finde sted efter reglerne om vedtagelse af skoleplaner.

Stk. 3. Skolenedlæggelser, hvor der har været afholdt afstemning i medfør af den hidtil gældende § 22, stk. 5, 5. pkt., kan gennemføres efter udløbet af den kommunale valgperiode 1. januar 1986-31. december 1989.

§ 4. Undervisningen i den 9-årige grundskole omfatter for alle elever

1) dansk, regning/matematik og idræt på alle klassetrin,

2) kristendomskundskab på alle klassetrin undtagen 7. eller 8. klassetrin,

3) formning og musik på 1.-5. klassetrin,

4) historie på 3.-9. klassetrin, geografi og biologi på 3.-7. klassetrin og samtidsorientering på 8. og 9. klassetrin,

5) håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på henholdsvis 4., 5. og 6. klassetrin,

6) engelsk på 5.-9. klassetrin og

7) fysik/kemi på 7.-9. klassetrin.

2. § 15 affattes således

» § 15. Elevtallet i børnehaveklassen og i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal, dog ikke over 30.

»Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser, der regulerer kommunernes forbrug af lærerløntimer pr. elev.«

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således

»5) håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på et eller flere klassetrin inden for 4.-7. klassetrin.«

§ 15. Elevtallet i grundskolens klasser må ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte rammer for kommunernes forbrug af lærerskematimer pr. elev på de enkelte klassetrin i grundskolen og i 10. klasse. Rammerne baseres på et gennemsnitligt elevtal i grundskolens klasser på højst 22.

Stk. 3. Børnetallet i en børnehaveklasse må ikke ved skoleårets begyndelse overstige 22, medmindre klassen deles i to grupper med hver højst 14 børn.

3. I § 22, stk. 1, udgår: »herunder fastsættes regler om, at det distrikt, der er nævnt i stk. 5, for den enkelte skole kan omfatte en nærmere angivet del af skoledistriktet.«

4. § 22, stk. 5-7, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 5. Ændringer i kommunernes skolestruktur som følge af skolenedlæggelse behandles efter bestemmelserne om procedure for vedtagelse af lokalplaner i henhold til lov om kommuneplanlægning.«

§ 22. Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større for skolens ældre end for dens yngre klassetrin, jf. dog § 23, stk. 1. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunen kan danne skoledistrikter, der er fælles for flere skoler, herunder fastsætte regler om, at det distrikt, der er nævnt i stk. 5, for den enkelte skole kan omfatte en nærmere angiven del af skoledistriktet.

Stk. 2. Undervisning i henhold til § 7, stk. 1, § 8 og § 9 kan være fælles for elever fra flere skoler. Amtsrådet, i København kommunalbestyrelsen, kan i særlige tilfælde tillade, at der i en skoles børnehaveklasser optages børn fra flere skoledistrikter.

Stk. 3. Undervisning i henhold til § 7, stk. 1, og § 9 kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole, således at eleverne om nødvendigt henvises hertil. Eleverne skal dog, hvis de ønsker det, kunne modtage undervisning inden for folkeskolen i hele det ugentlige timetal, der er fastsat i undervisningsplanen, jf. § 16, stk. 1, nr. 3.

Stk. 4. Omlægning af distriktsgrænser mellem bestående skoler skal så vidt muligt være uden virkning for børn, der allerede er optaget i skolen, og hvis forældre ønsker, at de skal forblive i samme skole. Dette gælder dog ikke, hvis klassen kan overflyttes samlet.

Stk. 5. Har en kommunalbestyrelse besluttet at nedlægge en skole, skal dette bekendtgøres i et eller flere af de lokale blade. Fremsætter mindst 50 pct. af de beboere i det pågældende skoledistrikt, der har valgret til kommunalbestyrelsen, inden 4 uger efter bekendtgørelsen skriftlig begæring derom, skal kommunalbestyrelsen afholde en afstemning om skolens nedlæggelse. Stemmeberettigede ved afstemningen er de beboere i skoledistriktet, der har valgret til kommunalbestyrelsen. De nærmere regler om sådanne afstemninger fastsættes af undervisningsministeren. Bliver resultatet af afstemningen, at mindst 60 pct. af de stemmeberettigede ønsker skolen opretholdt, kan den først nedlægges efter udløbet af den følgende valgperiode og da kun, hvis kommunalbestyrelsen på ny træffer beslutning herom. Der kan ikke over for denne beslutning begæres afstemning blandt beboerne.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 5 gælder ikke ved nedlæggelse af skoler, der ligger mindre end 1,5 km fra den eller de skoler, hvortil den overvejende del af eleverne overflyttes.

Stk. 7. Hvor resultatet af en afstemning efter stk. 5 er til hinder for nedlæggelsen af en skole, kan undervisningsministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i ganske særlige tilfælde godkende, at der på ny afholdes en afstemning efter stk. 5 om skolens nedlæggelse. Bliver resultatet af den fornyede afstemning, at skolen fortsat ønskes opretholdt, er det den første afstemning, der er afgørende for, hvornår skolen kan nedlægges.

5. § 23, stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Skolerne deles i klasser efter antallet af elever, jf. § 15, stk. 1. En klasse kan om nødvendigt omfatte flere klassetrin inden for 1.-7. klassetrin. Desuden kan undervisningen på alle skoler i henhold til § 4, stk. 4 og § 9 samt i idræt være fælles for elever fra flere klassetrin eller for elever fra flere klasser på samme klassetrin. Herudover kan også anden undervisning være fælles for elever fra flere klasser og klassetrin, dog højst i 25 pct. af de pågældende klassers timetal.«

6. I § 23, stk. 5, udgår: »og stk. 2, 2. pkt.«

§ 23, stk. 2, indeholder regler om klassedannelse, undladelse af årgangsdeling samt muligheder for samlæsning på alle skoler, herunder særlige regler for samlæsning på mindre skoler, d.v.s. årgangsdelte enkeltsporede skoler.

Adgangen til at etablere ikke-årgangsdelte klasser i henhold til § 23, stk. 2, 2. pkt. foreslås udvidet til også at omfatte 7. klassetrin. Begrundelsen er, at disse klassetrin i flere henseender kan betragtes under eet, f.eks. gives der ikke karakterer efter 13-skalaen på disse klassetrin, ligesom der heller ikke er mulighed for prøveaflæggelse. Ændringen vil kunne forbedre mulighederne for at opretholde små skoler på et økonomisk forsvarligt grundlag.

Ifølge gældende regler i § 23, stk. 2, 3. og 4. pkt., kan undervisningen i de praktisk-musiske fag, i valgfag i øvrigt og i idræt være fælles for elever fra flere klassetrin. Ved mindre skoler kan også anden undervisning på 1.-7. klassetrin være fælles for elever fra flere klassetrin, men højst i 15 pct. af de pågældende klassers timetal.

Denne bestemmelse foreslås ændret, således at samlæsningsmuligheden udvides til at omfatte alle fag, alle klassetrin og samtlige skoler uanset størrelse, men med en begrænsning af 25 pct. af klasserne timetal.

Ændringen indebærer som en vigtig nydannelse adgang til samlæsning mellem parallelklasser. Således vil f.eks. 2 parallelklasser kunne have samlæsning i en del af timerne, herunder evt. en del af timerne i dansk, samtidig med at man af hensyn til blandt andet klassens sociale enhed kan fastholde et lavere elevtal i de enkelte klasser.

Ændringen giver også mulighed for samlæsning på undervisningshold på tværs af de øverste klassetrin. Kursusdelte hold på forskellige klassetrin vil herefter også kunne samlæse.

Til § 2

Til stk. 2

Trufne beslutninger, der i henhold til den tidligere bestemmelse i § 22, stk. 5, 5. pkt., først kunne tages op i kommunalbestyrelsesperioden 1994-98 som følge af udfaldet af en afholdt beboerafstemning, vil efter bestemmelsen kunne tages op allerede i perioden 1990-94.

§ 23. Hver skole skal omfatte mindst 3 sammenhængende klassetrin med samme skoledistrikt. Børnehaveklasser betragtes herved som yngste klassetrin. Skoler for de 3 eller 4 yngste klassetrin kan henlægges under en anden skoles ledelse, medmindre børnetallet overstiger 100.

Stk. 2. Skolerne deles i klasser efter antallet af elever, jf. § 15, stk. 1. En klasse kan om nødvendigt omfatte flere klassetrin inden for 1.-6. klassetrin. Desuden kan undervisning i henhold til § 4, stk. 4 og § 9 samt i idræt være fælles for elever fra flere klassetrin. Ved mindre skoler gælder dette på 1.-7. klassetrin også anden undervisning i højst 15 pct. af de pågældende klassers timetal. I forbindelse hermed kan § 4, stk. 1, nr. 5, fraviges.

Stk. 3. En klasse kan uanset stk. 2 omfatte børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin, eller der kan på anden måde ske en samordning af undervisningen for børn fra disse klassetrin. Dog kan samtlige undervisningstimer i fagene dansk og regning/matematik kun ved små skoler være fælles for elever fra flere klassetrin. I særlige tilfælde kan undervisningsministeren tillade, at en klasse foruden børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin også omfatter ældre klassetrin.

Stk. 4. Ved fordelingen af børn i 1. klasser i kommunens skoler skal det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen. Der kan ikke foretages ny klassedeling på grundlag af valget af kurser og fag efter § 11, stk. 3.

Stk. 5. Amtsrådet, i Københavns kommunalbestyrelsen, kan i særlige tilfælde fravige reglerne i stk. 1 og stk. 2, 2. pkt.

Efter 2. behandling den 13. december 1988

Ingen

Nr LSF 111

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Klassestørrelser, skolenedlæggelser og samlæsning m.v.)

Fremsat af undervisnings- og forskningsministeren (Bertel Haarder)

den 17. november 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 16. december 1988

Lov nr. 826 af 21/12/1988