DK
1988 LSF 107 FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNALE VALG
Table of Provisions (394)
Statutory Text (394 Articles)
Kapitel 1
Valgret og valgbarhed
Kapitel 1
Valgret og valgbarhed
Kapitel 1 Valgret og valgbarhed Valgret og valgbarhed
Kapitel 1
Valgret og valgbarhed
§ 1. Valgret til kommunalbestyrelsen, herunder Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, og amtsrådet har enhver, der er fyldt 18 år og har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen samt har dansk indfødsret eller har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Den, der er umyndiggjort med retsvirkning her i landet, har ikke valgret.
§ 1. Valgret til kommunalbestyrelsen, herunder Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, og amtsrådet har enhver, der er fyldt 18 år og har fast bopæl i kommunen, henholdsvis amtskommunen, samt har dansk indfødsret eller har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Den, der er umyndiggjort med retsvirkning her i landet, har ikke valgret.
§ 1. Valgret til kommunalbestyrelsen, herunder Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, og amtsrådet har enhver, der er fyldt 18 år og har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen samt har dansk indfødsret eller har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Den, der er umyndiggjort med retsvirkning her i landet, har ikke valgret.
Kapitel 2
Valglister og valgkort
Kapitel 2
Valglister og valgkort
Kapitel 2 Valglister og valgkort Valglister
Kapitel 2
Valglister og valgkort
§ 2. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.
Stk. 2. Den, der er optaget på valglisten, men ikke længere har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen, har ikke ret til at stemme.
§ 2. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.
Stk. 2. Den, der er optaget på valglisten, men ikke længere har fast bopæl i kommunen, henholdsvis amtskommunen, har ikke ret til at stemme.
§ 2. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.
Stk. 2. Den, der er optaget på valglisten, men ikke længere har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen, har ikke ret til at stemme.
Kapitel 3
Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere
Valgbestyrelser
Kapitel 3
Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere
Valgbestyrelser
Kapitel 3 Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere Valgbestyrelser
Kapitel 3
Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere
Valgbestyrelser
§ 3. Valgbar til kommunalbestyrelsen og amtsrådet er enhver, der har valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 4, og som senest mandagen 22 dage før valgdagen
1) har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen,
2) har dansk indfødsret, jf. dog stk. 2, og
3) ikke er umyndiggjort med retsvirkning her i landet.
Stk. 2. Den, der senest på valgdagen har haft fast bopæl i riget i de forudgående 3 år, er valgbar, uanset at den pågældende ikke har dansk indfødsret på det tidspunkt, der er anført i stk. 1.
§ 3. Valgbar til kommunalbestyrelsen og amtsrådet er enhver, der har valgret til kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 4, og som senest mandagen 22 dage før valgdagen
1) har fast bopæl i kommunen, henholdsvis amtskommunen,
2) har dansk indfødsret, jf. dog stk. 2, og
3) ikke er umyndiggjort med retsvirkning her i landet.
Stk. 2. Den, der senest på valgdagen har haft fast bopæl i riget i de forudgående 3 år, er valgbar, uanset at den pågældende ikke har dansk indfødsret på det tidspunkt, der er anført i stk. 1.
§ 3. Valgbar til kommunalbestyrelsen og amtsrådet er enhver, der har valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 4, og som senest mandagen 22 dage før valgdagen
1) har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen,
2) har dansk indfødsret, jf. dog stk. 2, og
3) ikke er umyndiggjort med retsvirkning her i landet.
Stk. 2. Den, der senest på valgdagen har haft fast bopæl i riget i de forudgående 3 år, er valgbar, uanset at den pågældende ikke har dansk indfødsret på det tidspunkt, der er anført i stk. 1.
Kapitel 4
Kandidatlister til valgene
Almindelige bestemmelser
Kapitel 4
Kandidatlister til valgene
Almindelige bestemmelser
Kapitel 4 Kandidatlister Kandidatlister mv. til valgene
Kapitel 4
Kandidatlister til valgene
Almindelige bestemmelser
§ 4. Den, der ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, er ikke valgbar, jf. § 101. Med straf sidestilles foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70.
Stk. 2. En strafbar handling kan ikke medføre tab af valgbarhed, når der på valgdagen er forløbet 3 år, efter at straffen eller foranstaltningen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Er straffen ubetinget fængsel på over 6 måneder, eller er der idømt forvaring, er fristen dog 5 år. Ved betingede domme og bødestraffe regnes fristen fra datoen på den endelige dom eller bødens vedtagelse.
Stk. 3. Opstilling som kandidat til valget kan dog altid ske uanset indsigelser om manglende valgbarhed på grund af straf.
§ 4. Den, der ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, er ikke valgbar, jf. § 101. Med straf sidestilles foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70.
Stk. 2. En strafbar handling kan ikke medføre tab af valgbarhed, hvis datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse ligger før valgdagen.
Stk. 3. Opstilling som kandidat til valget kan dog altid ske uanset indsigelser om manglende valgbarhed på grund af straf.
§ 4. Den, der ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, er ikke valgbar, jf. § 101. Med straf sidestilles foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70.
Stk. 2. En strafbar handling kan ikke medføre tab af valgbarhed, hvis datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse ligger før valgdagen.
Stk. 3. Opstilling som kandidat til valget kan dog altid ske uanset indsigelser om manglende valgbarhed på grund af straf.
Kapitel 5
Afstemning på valgdagen
Kapitel 5
Afstemning på valgdagen
Kapitel 5 Afstemning på valgdagen Afstemningen
Kapitel 5
Afstemning på valgdagen
§ 5. Den, der på valgdagen er fyldt 60 år eller har været medlem af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd i 2 hele sammenhængende valgperioder, har ikke pligt til at lade sig opstille som kandidat, jf. § 29.
§ 5. Den, der på valgdagen er fyldt 60 år eller har været medlem af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd i 2 hele sammenhængende valgperioder, har ikke pligt til at lade sig opstille som kandidat, jf. § 29.
§ 5. Den, der på valgdagen er fyldt 60 år eller har været medlem af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd i 2 hele sammenhængende valgperioder, har ikke pligt til at lade sig opstille som kandidat, jf. § 29.
Kapitel 6
Brevstemmeafgivning
Brevstemmeafgivning her i landet
Kapitel 6
Brevstemmeafgivning
Brevstemmeafgivning her i landet
Kapitel 6 Brevstemmeafgivning Stemmeoptællingen
Kapitel 6
Brevstemmeafgivning
Brevstemmeafgivning her i landet
§ 6. Medlemmerne af kommunalbestyrelser og amtsråd vælges for 4 år. Mandaterne bortfalder dog ikke, før nyvalg har fundet sted.
Stk. 2. Valg til kommunalbestyrelser og amtsråd finder sted den 3. tirsdag i november 1989. Derefter den 3. tirsdag i november 1993 og så fremdeles.
Stk. 3. Valgperioden regnes fra 1. januar. Samtlige medlemmer afgår den 31. december i det år, hvor nyvalg har fundet sted, jf. dog § 97, stk. 2.
§ 6. Medlemmerne af kommunalbestyrelser og amtsråd vælges for 4 år. Mandaterne bortfalder dog ikke, før nyvalg har fundet sted.
Stk. 2. Valg til kommunalbestyrelser og amtsråd finder sted den 3. tirsdag i november 1989. Derefter den 3. tirsdag i november 1993 og så fremdeles.
Stk. 3. Valgperioden regnes fra 1. januar. Samtlige medlemmer afgår den 31. december i det år, hvor nyvalg har fundet sted, jf. dog § 97, stk. 2.
§ 6. Medlemmerne af kommunalbestyrelser og amtsråd vælges for 4 år. Mandaterne bortfalder dog ikke, før nyvalg har fundet sted.
Stk. 2. Valg til kommunalbestyrelser og amtsråd finder sted den 3. tirsdag i november 1989. Derefter den 3. tirsdag i november 1993 og så fremdeles.
Stk. 3. Valgperioden regnes fra 1. januar. Samtlige medlemmer afgår den 31. december i det år, hvor nyvalg har fundet sted, jf. dog § 97, stk. 2.
Kapitel 7
Opgørelse af afstemningen
Stemmeoptælling på afstemningsstedet
Kapitel 7
Opgørelse af afstemningen
Stemmeoptælling på afstemningsstedet
Kapitel 7 Opgørelse af afstemningen Opgørelsen af valget
Kapitel 7
Opgørelse af afstemningen
Stemmeoptælling på afstemningsstedet
§ 7. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregistret.
§ 7. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregistret.
§ 7. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregistret.
Kapitel 8
Opgørelsen af valget
Kapitel 8
Opgørelsen af valget
Kapitel 8 Opgørelsen af valget Fritagelse for valg og valgklager
Kapitel 8
Opgørelsen af valget
§ 8. I de år, hvor nyvalg finder sted, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere. Valglisten skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen. Valglisten består af en hovedliste og en tilflytterliste.
Stk. 2. På hovedlisten skal optages de vælgere, der senest fredagen 18 dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.
Stk. 3. På tilflytterlisten skal optages de vælgere, der ikke er optaget på hovedlisten, og som senest fredagen 11 dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.
Stk. 4. Vælgere, der senest fredagen 18 dage før valgdagen er flyttet inden for kommunen, og som senest på denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal optages på hovedlisten under den nye bopæl. Vælgere, der senere end fredagen 18 dage før valgdagen er flyttet inden for kommunen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.
§ 8. I de år, hvor nyvalg finder sted, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere. Valglisten skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen. Valglisten består af en hovedliste og en tilflytterliste.
Stk. 2. På hovedlisten skal optages de vælgere, der senest fredagen 18 dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.
Stk. 3. På tilflytterlisten skal optages de vælgere, der ikke er optaget på hovedlisten, og som senest fredagen 11 dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.
Stk. 4. Vælgere, der senest fredagen 18 dage før valgdagen er flyttet inden for kommunen, og som senest på denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal optages på hovedlisten under den nye bopæl. Vælgere, der senere end fredagen 18 dage før valgdagen er flyttet inden for kommunen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.
§ 8. I de år, hvor nyvalg finder sted, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere. Valglisten skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen. Valglisten består af en hovedliste og en tilflytterliste.
Stk. 2. På hovedlisten skal optages de vælgere, der senest fredagen 18 dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.
Stk. 3. På tilflytterlisten skal optages de vælgere, der ikke er optaget på hovedlisten, og som senest fredagen 11 dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.
Stk. 4. Vælgere, der senest fredagen 18 dage før valgdagen er flyttet inden for kommunen, og som senest på denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal optages på hovedlisten under den nye bopæl. Vælgere, der senere end fredagen 18 dage før valgdagen er flyttet inden for kommunen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.
Kapitel 9
Fritagelse for valg. Valgklager
Kapitel 9
Fritagelse for valg. Valgklager
Kapitel 9 Fritagelse for valg. Valgklager Den nyvalgte kommunalbestyrelse
Kapitel 9
Fritagelse for valg. Valgklager
§ 9. Hovedlisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR).
Stk. 2. Tilflytterlisterne kan udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR).
Stk. 3. Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato og bopæl samt løbe-nr. og en rubrik til afmærkning.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen af valglisterne samt disses indretning.
§ 9. Hovedlisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i det centrale personregister (CPR).
Stk. 2. Tilflytterlisterne kan udarbejdes på grundlag af oplysningerne i det centrale personregister (CPR).
Stk. 3. Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato og bopæl samt løbe-nr. og en rubrik til afmærkning.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen af valglisterne samt disses indretning.
§ 9. Hovedlisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR).
Stk. 2. Tilflytterlisterne kan udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR).
Stk. 3. Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato og bopæl samt løbe-nr. og en rubrik til afmærkning.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen af valglisterne samt disses indretning.
Kapitel 10
Den nyvalgte kommunalbestyrelse og det nyvalgte amtsråd
Kapitel 10
Den nyvalgte kommunalbestyrelse og det nyvalgte amtsråd
Kapitel 10 Den nyvalgte kommunalbestyrelse og det nyvalgte amtsråd Valg af amtsråd
Kapitel 10
Den nyvalgte kommunalbestyrelse og det nyvalgte amtsråd
§ 10. Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten.
Stk. 2. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen. Valgkort, der udsendes til vælgere, der er opført på tilflytterlisten, skal endvidere indeholde oplysning om, at valgkortet træder i stedet for et eventuelt tidligere udsendt valgkort.
§ 10. Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten.
Stk. 2. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen. Valgkort, der udsendes til vælgere, der er opført på tilflytterlisten, skal endvidere indeholde oplysning om, at valgkortet træder i stedet for et eventuelt tidligere udsendt valgkort.
§ 10. Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten.
Stk. 2. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen. Valgkort, der udsendes til vælgere, der er opført på tilflytterlisten, skal endvidere indeholde oplysning om, at valgkortet træder i stedet for et eventuelt tidligere udsendt valgkort.
Kapitel 11
Medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden i valgperioden
Kapitel 11
Medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden i valgperioden
Kapitel 11 Medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden i valgperioden Fælles bestemmelser
Kapitel 11
Medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden i valgperioden
§ 11. Senest lørdagen 10 dage før valgdagen skal kommunalbestyrelsen bekendtgøre i de stedlige dagblade eller lokalaviser, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen.
§ 11. Senest lørdagen 10 dage før valgdagen skal kommunalbestyrelsen bekendtgøre i de stedlige dagblade eller lokalaviser, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen.
§ 11. Senest lørdagen 10 dage før valgdagen skal kommunalbestyrelsen bekendtgøre i de stedlige dagblade eller lokalaviser, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen.
Kapitel 12
Forskellige bestemmelser
Kapitel 12
Forskellige bestemmelser
Kapitel 12 Forskellige bestemmelser Brevstemmeafgivning
Efter 2. behandling den 14. februar 1989
Kapitel 12
Forskellige bestemmelser
§ 12. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der er nævnt i § 11, samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om flytning fra kommunen, dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse eller erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret. Er en vælger flyttet til en anden kommune inden for samme amtskommune, og optages vælgeren ikke på valglisten i denne kommune, jf. § 8, stk. 2 og 3, anføres det i valglisten, at vælgeren alene er berettiget til at afgive stemme til amtsrådsvalget.
§ 12. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der er nævnt i § 11, samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om flytning fra kommunen, dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse eller erhvervelse, henholdsvis fortabelse, af dansk indfødsret. Er en vælger flyttet til en anden kommune inden for samme amtskommune, og optages vælgeren ikke på valglisten i denne kommune, jf. § 8, stk. 2 og 3, anføres det i valglisten, at vælgeren alene er berettiget til at afgive stemme til amtsrådsvalget.
§ 12. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der er nævnt i § 11, samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om flytning fra kommunen, dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse eller erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret. Er en vælger flyttet til en anden kommune inden for samme amtskommune, og optages vælgeren ikke på valglisten i denne kommune, jf. § 8, stk. 2 og 3, anføres det i valglisten, at vælgeren alene er berettiget til at afgive stemme til amtsrådsvalget.
Kapitel 13
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Kapitel 13
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Kapitel 13
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 13. For hver kommune og hver amtskommune vælges en valgbestyrelse senest tirsdagen 8 uger før valgdagen.
Stk. 2. Valgbestyrelsen varetager følgende opgaver
1) Modtager og godkender kandidatlister samt anmeldelser om listeforbund og valgforbund,
2) tilvejebringer stemmesedler og opslag,
3) forestår den endelige opgørelse af afstemningen (fintællingen), jf. dog stk. 3, og
4) forestår opgørelsen af valget.
Stk. 3. Valgbestyrelsen i kommunen forestår fintællingen af såvel kommunalbestyrelsesvalget som amtsrådsvalget. Amtsvalgbestyrelsen kan foretage en fornyet fintælling af amtsrådsvalget, enten af hele stemmematerialet eller dele deraf, jf. § 80.
§ 13. For hver kommune og hver amtskommune vælges en valgbestyrelse senest tirsdagen 8 uger før valgdagen.
Stk. 2. Valgbestyrelsen varetager følgende opgaver
1) Modtager og godkender kandidatlister samt anmeldelser om listeforbund og valgforbund,
2) tilvejebringer stemmesedler og opslag,
3) forestår den endelige opgørelse af afstemningen (fintællingen), jf. dog stk. 3, og
4) forestår opgørelsen af valget.
Stk. 3. Valgbestyrelsen i kommunen forestår fintællingen af såvel kommunalbestyrelsesvalget som amtsrådsvalget. Amtsvalgbestyrelsen kan foretage en fornyet fintælling af amtsrådsvalget, enten af hele stemmematerialet eller dele deraf, jf. § 80.
§ 13. For hver kommune og hver amtskommune vælges en valgbestyrelse senest tirsdagen 8 uger før valgdagen.
Stk. 2. Valgbestyrelsen varetager følgende opgaver
1) Modtager og godkender kandidatlister samt anmeldelser om listeforbund og valgforbund,
2) tilvejebringer stemmesedler og opslag,
3) forestår den endelige opgørelse af afstemningen (fintællingen), jf. dog stk. 3, og
4) forestår opgørelsen af valget.
Stk. 3. Valgbestyrelsen i kommunen forestår fintællingen af såvel kommunalbestyrelsesvalget som amtsrådsvalget. Amtsvalgbestyrelsen kan foretage en fornyet fintælling af amtsrådsvalget, enten af hele stemmematerialet eller dele deraf, jf. § 80.
§ 14. Valgbestyrelsen består af mindst 5 og højst 7 medlemmer. Medlemmerne af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet ved forholdstalsvalg. Den gruppe, der har valgt et medlem, udpeger tillige en stedfortræder. Borgmesteren, henholdsvis amtsborgmesteren, er formand for valgbestyrelsen, i Københavns Kommune den borgmester, under hvem sager vedrørende offentlige valg og afstemninger er henlagt. Øvrige medlemmer samt stedfortrædere vælges blandt kommunalbestyrelsens henholdsvis amtsrådets medlemmer, i Københavns Kommune blandt Borgerrepræsentationens eller Magistratens medlemmer.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet vælger blandt valgbestyrelsens medlemmer en næstformand for valgbestyrelsen. Næstformanden varetager formandshvervet, hvis formanden har forfald.
§ 14. Valgbestyrelsen består af mindst 5 og højst 7 medlemmer. Medlemmerne af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, ved forholdstalsvalg. Den gruppe, der har valgt et medlem, udpeger tillige en stedfortræder. Borgmesteren, henholdsvis amtsborgmesteren, er formand for valgbestyrelsen, i Københavns Kommune den borgmester under hvem sager vedrørende offentlige valg og afstemninger er henlagt. Øvrige medlemmer samt stedfortrædere vælges blandt kommunalbestyrelsens, henholdsvis amtsrådets, medlemmer, i Københavns Kommune blandt Borgerrepræsentationens eller Magistratens medlemmer.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, vælger blandt valgbestyrelsens medlemmer en næstformand for valgbestyrelsen. Næstformanden varetager formandshvervet, hvis formanden har forfald.
§ 14. Valgbestyrelsen består af mindst 5 og højst 7 medlemmer. Medlemmerne af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet ved forholdstalsvalg. Den gruppe, der har valgt et medlem, udpeger tillige en stedfortræder. Borgmesteren, henholdsvis amtsborgmesteren, er formand for valgbestyrelsen, i Københavns Kommune den borgmester, under hvem sager vedrørende offentlige valg og afstemninger er henlagt. Øvrige medlemmer samt stedfortrædere vælges blandt kommunalbestyrelsens henholdsvis amtsrådets medlemmer, i Københavns Kommune blandt Borgerrepræsentationens eller Magistratens medlemmer.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet vælger blandt valgbestyrelsens medlemmer en næstformand for valgbestyrelsen. Næstformanden varetager formandshvervet, hvis formanden har forfald.
§ 15. Valgbestyrelsens formand forbereder, indkalder og leder valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
Stk. 2. Valgbestyrelsens formand træffer afgørelse i alle spørgsmål, der ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 3. Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori alle væsentlige oplysninger om valget og resultatet heraf indføres. Valgbestyrelsen i kommunen fører særskilte valgbøger for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget. Indenrigsministeren fastsætter regler om valgbøgernes indhold og udformning.
Valgstyrere
§ 15. Valgbestyrelsens formand forbereder, indkalder og leder valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
Stk. 2. Valgbestyrelsens formand træffer afgørelse i alle spørgsmål, der ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 3. Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori alle væsentlige oplysninger om valget og resultatet heraf indføres. Valgbestyrelsen i kommunen fører særskilte valgbøger for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget. Indenrigsministeren fastsætter regler om valgbøgernes indhold og udformning.
Valgstyrere
§ 15. Valgbestyrelsens formand forbereder, indkalder og leder valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
Stk. 2. Valgbestyrelsens formand træffer afgørelse i alle spørgsmål, der ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 3. Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori alle væsentlige oplysninger om valget og resultatet heraf indføres. Valgbestyrelsen i kommunen fører særskilte valgbøger for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget. Indenrigsministeren fastsætter regler om valgbøgernes indhold og udformning.
Valgstyrere
§ 16. Kommunalbestyrelsen vælger for hvert afstemningsområde, jf. § 51, mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at forestå afstemningen og stemmeoptællingen på afstemningsstedet.
Stk. 2. Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt vælgerne i kommunen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen vælger blandt valgstyrerne en formand for hvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg.
Stk. 4. Valgstyrerne fører en afstemningsbog. I denne indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen i afstemningsområdet samt resultatet heraf. Der føres særskilte afstemningsbøger for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget. Indenrigsministeren fastsætter regler om afstemningsbøgernes indhold og udformning.
Tilforordnede vælgere
§ 16. Kommunalbestyrelsen vælger for hvert afstemningsområde, jf. § 51, mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at forestå afstemningen og stemmeoptællingen på afstemningsstedet.
Stk. 2. Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt vælgerne i kommunen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen vælger blandt valgstyrerne en formand for hvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg.
Stk. 4. Valgstyrerne fører en afstemningsbog. I denne indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen i afstemningsområdet samt resultatet heraf. Der føres særskilte afstemningsbøger for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget. Indenrigsministeren fastsætter regler om afstemningsbøgernes indhold og udformning.
Tilforordnede vælgere
§ 16. Kommunalbestyrelsen vælger for hvert afstemningsområde, jf. § 51, mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at forestå afstemningen og stemmeoptællingen på afstemningsstedet.
Stk. 2. Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt vælgerne i kommunen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen vælger blandt valgstyrerne en formand for hvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg.
Stk. 4. Valgstyrerne fører en afstemningsbog. I denne indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen i afstemningsområdet samt resultatet heraf. Der føres særskilte afstemningsbøger for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget. Indenrigsministeren fastsætter regler om afstemningsbøgernes indhold og udformning.
Tilforordnede vælgere
§ 17. Kommunalbestyrelsen vælger et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt vælgerne i kommunen.
Stk. 2. Amtsrådet kan vælge et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved fornyet fintælling af amtsrådsvalget. Valget foregår efter tilsvarende regler som nævnt i stk. 1.
Fælles bestemmelser
§ 17. Kommunalbestyrelsen vælger et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt vælgerne i kommunen.
Stk. 2. Amtsrådet kan vælge et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved fornyet fintælling af amtsrådsvalget. Valget foregår efter tilsvarende regler som nævnt i stk. 1.
Fælles bestemmelser
§ 17. Kommunalbestyrelsen vælger et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt vælgerne i kommunen.
Stk. 2. Amtsrådet kan vælge et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved fornyet fintælling af amtsrådsvalget. Valget foregår efter tilsvarende regler som nævnt i stk. 1.
Fælles bestemmelser
§ 18. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer eller tilforordnet vælger.
Stk. 2. Valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere har pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem, medmindre de har forfald. Hvis et medlem af valgbestyrelsen har forfald, indtræder den pågældendes stedfortræder i valgbestyrelsen. Hvis en valgstyrer har forfald, udpeger kommunalbestyrelsen en ny valgstyrer.
Stk. 3. Der ydes diæter til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere for deres virksomhed i forbindelse med valget. Diæterne ydes efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.
§ 18. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer eller tilforordnet vælger.
Stk. 2. Valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere har pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem, medmindre de har forfald. Hvis et medlem af valgbestyrelsen har forfald, indtræder den pågældendes stedfortræder i valgbestyrelsen. Hvis en valgstyrer har forfald, udpeger kommunalbestyrelsen en ny valgstyrer.
Stk. 3. Der ydes diæter til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere for deres virksomhed i forbindelse med valget. Diæterne ydes efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.
§ 18. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer eller tilforordnet vælger.
Stk. 2. Valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere har pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem, medmindre de har forfald. Hvis et medlem af valgbestyrelsen har forfald, indtræder den pågældendes stedfortræder i valgbestyrelsen. Hvis en valgstyrer har forfald, udpeger kommunalbestyrelsen en ny valgstyrer.
Stk. 3. Der ydes diæter til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere for deres virksomhed i forbindelse med valget. Diæterne ydes efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.
§ 19. De, der opstilles til valg, opføres på kandidatlister.
Stk. 2. En kandidatliste til kommunalbestyrelsesvalg skal være underskrevet af mindst 25 vælgere i kommunen som stillere. I kommuner med over 25.000 kommunale vælgere ved de sidst afholdte kommunale valg kan kommunalbestyrelsen beslutte at forhøje mindsteantallet af stillere, jf. stk. 4. Mindsteantallet kan dog ikke overstige 50. For Københavns Kommune kan mindsteantallet ikke overstige 150. Kandidatlisterne må højst være underskrevet af et antal stillere, der svarer til det dobbelte af mindsteantallet af stillere i kommunen.
Stk. 3. En kandidatliste til amtsrådsvalg skal være underskrevet af mindst 50 vælgere i amtskommunen som stillere. Amtsrådet kan beslutte at forhøje mindsteantallet af stillere, jf. stk. 4. Mindsteantallet kan dog ikke overstige 150. For Bornholms Amtskommune kan mindsteantallet ikke forhøjes. Kandidatlisterne må højst være underskrevet af et antal stillere, der svarer til halvdelen mere end mindsteantallet af stillere i amtskommunen.
Stk. 4. Beslutning om forhøjelse af stillerantallet eller om ændring af en tidligere beslutning herom skal træffes senest 1. juni i valgåret for at få virkning for førstkommende valg. Beslutningen skal snarest bekendtgøres i de stedlige dagblade eller lokalaviser.
§ 19, stk. 2 og 3. Stillerne skal underskrive enten på selve kandidatlisten eller på genparter af denne. Genparterne skal i givet fald sammenhæftes med originalen, inden kandidatlisten indleveres.
Stk. 2. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, personnummer og bopæl. Oplysningerne om stillernes navne og bopæl er offentligt tilgængelige.
Stk. 3. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om, til hvilken stiller valgbestyrelsen kan rette henvendelse vedrørende kandidatlisten (den tegningsberettigede stiller).
§ 19. De, der opstilles til valg, opføres på kandidatlister.
Stk. 2. En kandidatliste til kommunalbestyrelsesvalg skal være underskrevet af mindst 25 vælgere i kommunen som stillere. I kommuner med over 25.000 kommunale vælgere ved de sidst afholdte kommunale valg kan kommunalbestyrelsen beslutte at forhøje mindsteantallet af stillere, jf. stk. 4. Mindsteantallet kan dog ikke overstige 50. For Københavns Kommune kan mindsteantallet ikke overstige 150. Kandidatlisterne må højst være underskrevet af et antal stillere, der svarer til det dobbelte af mindsteantallet af stillere i kommunen.
Stk. 3. En kandidatliste til amtsrådsvalg skal være underskrevet af mindst 50 vælgere i amtskommunen som stillere. Amtsrådet kan beslutte at forhøje mindsteantallet af stillere, jf. stk. 4. Mindsteantallet kan dog ikke overstige 150. For Bornholms Amtskommune kan mindsteantallet ikke forhøjes. Kandidatlisterne må højst være underskrevet af et antal stillere, der svarer til halvdelen mere end mindsteantallet af stillere i amtskommunen.
Stk. 4. Beslutning om forhøjelse af stillerantallet eller om ændring af en tidligere beslutning herom skal træffes senest 1. juni i valgåret for at få virkning for førstkommende valg. Beslutningen skal snarest bekendtgøres i de stedlige dagblade eller lokalaviser.
§ 19, stk. 2 og 3. Stillerne skal underskrive enten på selve kandidatlisten eller på genparter af denne. Genparterne skal i givet fald sammenhæftes med originalen, inden kandidatlisten indleveres.
Stk. 2. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, personnummer og bopæl. Oplysningerne om stillernes navne og bopæl er offentligt tilgængelige.
Stk. 3. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om, til hvilken stiller valgbestyrelsen kan rette henvendelse vedrørende kandidatlisten (den tegningsberettigede stiller).
§§ 19 og 20 indeholder ingen ændringer i forhold til gældende lov. Regeringen har således ikke kunnet tiltræde Valglovsudvalgets forslag om en obligatorisk forhøjelse af stillerantallet i de større kommuner og i amtskommunerne.
I forhold til gældende lov indeholder § 21 den ændring, at det højeste samlede antal kandidater på kandidatlister i listeforbund er forhøjet fra 4 mere til 8 mere end det antal medlemmer, der skal vælges. Forhøjelsen skal ses i sammenhæng med, at adgangen til at anmelde personlige stedfortrædere ved amtsrådsvalg foreslås ophævet, jf. nedenfor i bemærkningerne til § 24.
I forhold til gældende lov indeholder § 22 den ændring, at fristen for bekendtgørelsen af valget, antal medlemmer, der skal vælges, antallet af stillere mv., er forlænget fra 4 uger før valgdagen til 8 uger før valgdagen. Forlængelsen af denne frist er en konsekvens af forlængelsen af fristen for indlevering af kandidatlister fra senest 14 dage før valgdagen til senest tirsdagen 4 uger før valgdagen, jf. bemærkningerne nedenfor til § 23. Pligten til at foretage de nævnte bekendtgørelser er endvidere overført fra (amts)valgbestyrelsen til kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet. Denne ændring, der er af teknisk karakter, er en konsekvens af den ændrede afgrænsning af valgbestyrelsens opgaver, der er sket ved lovforslagets § 13, jf. bemærkningerne ovenfor til denne bestemmelse.
I §§ 20-22 er i øvrigt gennemført forskellige sproglige ændringer i forhold til formuleringen af de tilsvarende bestemmelser i den gældende lov.
Til §§ 23-26
Bestemmelserne i §§ 23-26 indeholder de nærmere regler om fristen for indlevering af kandidatlister og om kandidatlisternes indhold. I gældende lov findes de tilsvarende bestemmelser i § 12 a, stk. l og stk. 4-5, § 12 b, stk. 2, § 12 d, § 39, stk. 2, 1. - 2. pkt., og § 40, stk. 1.
I forhold til gældende lov indeholder § 23 den ændring, at den seneste frist for indlevering af en kandidatliste er forlænget fra kl. 16 fjorten dage før valgdagen til kl. 12 tirsdagen 4 uger før valgdagen. Ved denne fristforlængelse vil oplysning om samtlige kandidatlister og kandidater samt om listeforbund og valgforbund kunne foreligge offentliggjort på det tidspunkt, hvor brevstemmeafgivning kan gå i gang, dvs. 3 uger før valgdagen.
§ 19. De, der opstilles til valg, opføres på kandidatlister.
Stk. 2. En kandidatliste til kommunalbestyrelsesvalg skal være underskrevet af mindst 25 vælgere i kommunen som stillere. I kommuner med over 25.000 kommunale vælgere ved de sidst afholdte kommunale valg kan kommunalbestyrelsen beslutte at forhøje mindsteantallet af stillere, jf. stk. 4. Mindsteantallet kan dog ikke overstige 50. For Københavns Kommune kan mindsteantallet ikke overstige 150. Kandidatlisterne må højst være underskrevet af et antal stillere, der svarer til det dobbelte af mindsteantallet af stillere i kommunen.
Stk. 3. En kandidatliste til amtsrådsvalg skal være underskrevet af mindst 50 vælgere i amtskommunen som stillere. Amtsrådet kan beslutte at forhøje mindsteantallet af stillere, jf. stk. 4. Mindsteantallet kan dog ikke overstige 150. For Bornholms Amtskommune kan mindsteantallet ikke forhøjes. Kandidatlisterne må højst være underskrevet af et antal stillere, der svarer til halvdelen mere end mindsteantallet af stillere i amtskommunen.
Stk. 4. Beslutning om forhøjelse af stillerantallet eller om ændring af en tidligere beslutning herom skal træffes senest 1. juni i valgåret for at få virkning for førstkommende valg. Beslutningen skal snarest bekendtgøres i de stedlige dagblade eller lokalaviser.
§ 19, stk. 2 og 3. Stillerne skal underskrive enten på selve kandidatlisten eller på genparter af denne. Genparterne skal i givet fald sammenhæftes med originalen, inden kandidatlisten indleveres.
Stk. 2. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, personnummer og bopæl. Oplysningerne om stillernes navne og bopæl er offentligt tilgængelige.
Stk. 3. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om, til hvilken stiller valgbestyrelsen kan rette henvendelse vedrørende kandidatlisten (den tegningsberettigede stiller).
§ 20. En stiller skal opfylde betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet. Følgende valgretsbetingelser skal dog være opfyldt senest mandagen 22 dage før valgdagen
1) Fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen.
2) Dansk indfødsret, medmindre den pågældende senest på valgdagen har haft fast bopæl i riget i de forudgående 3 år.
3) Ikke umyndiggjort med retsvirkning her i landet.
Stk. 2. Den, der er stiller for flere kandidatlister, kan ikke anses som stiller for nogen af listerne. En kandidat kan ikke være stiller for en kandidatliste, hvorpå den pågældende selv er opført som kandidat.
§ 20. En stiller skal opfylde betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet. Følgende valgretsbetingelser skal dog være opfyldt senest mandagen 22 dage før valgdagen
1) Fast bopæl i kommunen, henholdsvis amtskommunen.
2) Dansk indfødsret, medmindre den pågældende senest på valgdagen har haft fast bopæl i riget i de forudgående 3 år.
3) Ikke umyndiggjort med retsvirkning her i landet.
Stk. 2. Den, der er stiller for flere kandidatlister, kan ikke anses som stiller for nogen af listerne. En kandidat kan ikke være stiller for en kandidatliste, hvorpå den pågældende selv er opført som kandidat.
§ 20. En stiller skal opfylde betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet. Følgende valgretsbetingelser skal dog være opfyldt senest mandagen 22 dage før valgdagen
1) Fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen.
2) Dansk indfødsret, medmindre den pågældende senest på valgdagen har haft fast bopæl i riget i de forudgående 3 år.
3) Ikke umyndiggjort med retsvirkning her i landet.
Stk. 2. Den, der er stiller for flere kandidatlister, kan ikke anses som stiller for nogen af listerne. En kandidat kan ikke være stiller for en kandidatliste, hvorpå den pågældende selv er opført som kandidat.
§ 21. En kandidatliste må højst indeholde fire navne mere end det antal medlemmer, der skal vælges i kommunen henholdsvis amtskommunen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Det samlede antal kandidater på kandidatlister, der indgår listeforbund, jf. § 37, må højst udgøre otte mere end det antal medlemmer, der skal vælges i kommunen henholdsvis amtskommunen.
Stk. 3. Ingen kan være kandidat på mere end een liste, jf. § 30.
§ 21. En kandidatliste må højst indeholde fire navne mere end det antal medlemmer, der skal vælges i kommunen, henholdsvis amtskommunen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Det samlede antal kandidater på kandidatlister, der indgår listeforbund, jf. § 37, må højst udgøre otte mere end det antal medlemmer, der skal vælges i kommunen, henholdsvis amtskommunen.
Stk. 3. Ingen kan være kandidat på mere end een liste, jf. § 30.
§ 21. En kandidatliste må højst indeholde fire navne mere end det antal medlemmer, der skal vælges i kommunen henholdsvis amtskommunen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Det samlede antal kandidater på kandidatlister, der indgår listeforbund, jf. § 37, må højst udgøre otte mere end det antal medlemmer, der skal vælges i kommunen henholdsvis amtskommunen.
Stk. 3. Ingen kan være kandidat på mere end een liste, jf. § 30.
§ 22. Senest tirsdagen 8 uger før valgdagen bekendtgør kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet i de stedlige dagblade eller lokalaviser
1) antallet af dem, der skal vælges,
2) antallet af stillere for en kandidatliste,
3) fristen for indlevering af kandidatlister og
4) dag og tid for afstemningen.
Indlevering af kandidatlister
§ 22. Senest tirsdagen 8 uger før valgdagen bekendtgør kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, i de stedlige dagblade eller lokalaviser
1) antallet af dem, der skal vælges,
2) antallet af stillere for en kandidatliste,
3) fristen for indlevering af kandidatlister og
4) dag og tid for afstemningen.
Indlevering af kandidatlister
§ 22. Senest tirsdagen 8 uger før valgdagen bekendtgør kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet i de stedlige dagblade eller lokalaviser
1) antallet af dem, der skal vælges,
2) antallet af stillere for en kandidatliste,
3) fristen for indlevering af kandidatlister og
4) dag og tid for afstemningen.
Indlevering af kandidatlister
§ 23. Senest kl. 12 tirsdagen 4 uger før valgdagen skal kandidatlister være indleveret til formanden for valgbestyrelsen. En kandidatliste kan tidligst indleveres tirsdagen 6 uger før valgdagen. Kandidatlister skal indleveres på en formular, der er godkendt af indenrigsministeren.
Stk. 2. Den, der indleverer en kandidatliste, har ret til at få kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet.
§ 23. Senest kl. 12 tirsdagen 4 uger før valgdagen skal kandidatlister være indleveret til formanden for valgbestyrelsen. En kandidatliste kan tidligst indleveres tirsdagen 6 uger før valgdagen. Kandidatlister skal indleveres på en formular, der er godkendt af indenrigsministeren.
Stk. 2. Den, der indleverer en kandidatliste, har ret til at få kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet.
§ 23. Senest kl. 12 tirsdagen 4 uger før valgdagen skal kandidatlister være indleveret til formanden for valgbestyrelsen. En kandidatliste kan tidligst indleveres tirsdagen 6 uger før valgdagen. Kandidatlister skal indleveres på en formular, der er godkendt af indenrigsministeren.
Stk. 2. Den, der indleverer en kandidatliste, har ret til at få kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet.
§ 24. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt kandidats fulde navn, personnummer, stilling og bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst eet fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne, som er anmeldt til folkeregistret, kan anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et kaldenavn, der er afledt af fornavnet.
Stk. 2. Kandidaterne skal anføres på kandidatlisten i den rækkefølge, hvori de ønskes anført på stemmesedlen. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om, hvorvidt kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf. § 86, eller om de er sideordnet opstillet, jf. § 85.
Stk. 3. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om kandidatlistens listebetegnelse. Enkelte bogstaver (A, B, C osv.) kan ikke anvendes som listebetegnelse. Listebetegnelsen skal ved kandidaternes underskrift være godkendt af disse.
§ 24. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt kandidats fulde navn, personnummer, stilling og bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst eet fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne som er anmeldt til folkeregistret, kan anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et kaldenavn, der er afledt af fornavnet.
Stk. 2. Kandidaterne skal anføres på kandidatlisten i den rækkefølge, hvori de ønskes anført på stemmesedlen. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om, hvorvidt kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf. § 86, eller om de er sideordnet opstillet, jf.
§ 24 indeholder i forhold til gældende lov følgende ændringer
- På kandidatlisten skal oplyses kandidaternes personnummer i stedet for som hidtil fødselsdato. En sådan ordning, der allerede er gennemført ved kandidatanmeldelser til folketingsvalg, vil i væsentlig grad lette valgbestyrelsens arbejde med kontrol af, at kandidaterne opfylder de valgbarhedsbetingelser, der svarer til valgretsbetingelserne. Personnummerforslaget er endvidere - sammen med det tilsvarende forslag for stillerne - en væsentlig forudsætning for, at gældende lovs krav om særlige kandidat- og stillerblanketter til amtsrådsvalg ikke er medtaget i lovforslaget og derfor foreslås ophævet.
- Adgangen til at anmelde personlige stedfortrædere ved amtsrådsvalg foreslås ophævet, idet alene personer, som har været opstillet til valget bør kunne indtræde som medlem af et amtsråd. Endvidere bør udvælgelsen af stedfortrædere ske på grundlag af stemmetallenes størrelse.
- Reglerne om kandidaternes navne på stemmesedlen er ændret, således at reglerne svarer til dem, der ved den nye folketingsvalglovs § 33, stk. 2, er gennemført for kandidaternes navne på stemmesedlen til folketingsvalg.
Ændringerne af navnereglerne betyder, at kandidaterne for fremtiden kan få anført mellemnavne anmeldt til folkeregistret (ægtefællens mellemnavn eller efternavn) samt eget efternavn, som mellemnavn på stemmesedlen uden parentes. Efter de gældende regler har sådanne mellemnavne (som kandidaten er kendt under i videre kredse) kun kunnet anføres på stemmesedlen i en parentes. Den hidtidige adgang til at blive opført med et navn i parentes, som kandidaten er »kendt under i videre kredse«, men som ikke er anført på kandidatens dåbs- eller fødselsattest, eller som der ikke er opnået tilladelse til at føre, foreslås derfor ophævet. Endvidere foreslås, at kandidaterne skal have adgang til at benytte et mellemnavn, herunder et mellemnavn anmeldt til folkeregistret, som »efternavn« på stemmesedlerne. Vedrørende fornavne foreslås - ligesom i den nye folketingsvalglov - at kandidater kan anføres på stemmesedlen med et kaldenavn, der er afledt af fornavnet, (Grete i stedet for Margrete, Hanne i stedet for Johanne, Sussi i stedet for Susanne osv.). Det forudsættes, at spørgsmålet om, hvorvidt et kaldenavn er afledt af fornavnet, vurderes lempeligt, samt at kandidater, der tidligere har været opført på stemmesedlen med et bestemt kaldenavn i eller uden for parentes, fortsat skal kunne opføres på stemmesedlen med dette kaldenavn (uden parentes).
Herudover indeholder § 24 den ændring i forhold til gældende regler, at anmeldelse af en listebetegnelse er gjort obligatorisk. I praksis anmelder stort set alle kandidatlister en listebetegnelse. Af administrative grunde bør det imidlertid sikres, at alle lister anmelder en listebetegnelse, jf. nærmere nedenfor i bemærkningerne til § 36.
§ 24. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt kandidats fulde navn, personnummer, stilling og bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst eet fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne, som er anmeldt til folkeregistret, kan anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et kaldenavn, der er afledt af fornavnet.
Stk. 2. Kandidaterne skal anføres på kandidatlisten i den rækkefølge, hvori de ønskes anført på stemmesedlen. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om, hvorvidt kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf. § 86, eller om de er sideordnet opstillet, jf. § 85.
Stk. 3. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om kandidatlistens listebetegnelse. Enkelte bogstaver (A, B, C osv.) kan ikke anvendes som listebetegnelse. Listebetegnelsen skal ved kandidaternes underskrift være godkendt af disse.
§ 25. Kandidatlisten skal være underskrevet af det fornødne antal vælgere som stillere, jf.
§ 25.Kandidatlisten skal være underskrevet af det fornødne antal vælgere som stillere, jf.
§ 25 indeholder i forhold til gældende regler den ændring, at stillernes personnummer skal oplyses i stedet for fødselsdato. Denne ændring, der ved den nye folketingsvalglov tilsvarende er gennemført for stillerne (for kandidater uden for partierne), vil forenkle og lette valgbestyrelsernes arbejde med at kontrollere, at stillerne opfylder lovens betingelser, dvs. er vælgere i kommunen og ikke er stillere for flere kandidatlister.
§ 25. Kandidatlisten skal være underskrevet af det fornødne antal vælgere som stillere, jf.
§ 26. En indleveret kandidatliste kan af alle stillere i forening tilbagekaldes over for valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen. En vælger, der som stiller har underskrevet en kandidatliste, kan ikke særskilt kalde sin underskrift tilbage, når listen er indleveret til valgbestyrelsens formand.
Valgbestyrelsens godkendelse af kandidatlisterne
§ 26. En indleveret kandidatliste kan af alle stillere i forening tilbagekaldes over for valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen. En vælger, der som stiller har underskrevet en kandidatliste, kan ikke særskilt kalde sin underskrift tilbage, når listen er indleveret til valgbestyrelsens formand.
Valgbestyrelsens godkendelse af kandidatlisterne
§ 26 indeholder i forhold til gældende lov den ændring, at fristen for stillernes tilbagekaldelse af en kandidatliste er rykket frem fra kl. 16 otte dage før valgdagen til kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen. Fremrykningen af fristen er en konsekvens af forlængelsen af fristen for indlevering af en kandidatliste fra 14 dage før valgdagen til tirsdagen 4 uger før valgdagen, jf. bemærkningerne ovenfor til § 23.
Til §§ 27-31
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om valgbestyrelsens godkendelse af kandidatlisterne, svarer til bestemmelserne i gældende lovs § 12 c, § 12, stk. 2, og § 12 f, stk. 5. Efter § 31, stk. 1, skal valgbestyrelsen slette overskydende kandidater af en kandidatliste. Det er en ændring i forhold til gældende lov, hvorefter overskydende kandidater kan medføre kandidatlistens ugyldighed, jf. gældende lovs § 12 c, stk. 3. Fristerne i forbindelse med valgbestyrelsens godkendelse af kandidatlister er fremrykket som følge af fremrykningen af fristen for indlevering af kandidatlister, jf. § 23 og bemærkningerne hertil.
Til §§ 32-36
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om bogstavbetegnelser for kandidatlister, svarer til gældende lovs § 12 e med følgende ændringer
- Kandidatlister for partier, der pr. 1. august i valgåret er opstillingsberettiget til folketingsvalg, skal automatisk, dvs. uden forudgående anmodning til indenrigsministeren, tildeles deres bogstavbetegnelse til folketingsvalg. Skæringsdagen er fastsat til den 1. august, fordi der skal være den fornødne tid til at kontrollere de partianmeldelser, der måtte blive foretaget umiddelbart før skæringsdatoen. Det bemærkes, at en partianmeldelses gyldighed regnes fra det tidspunkt, hvor anmeldelsen indgives til indenrigsministeren.
- Andre kandidatlister end kandidatlister for opstillingsberettigede partier kan ikke tildeles en landsdækkende bogstavbetegnelse.
- Kandidatlister med fælles listebetegnelse (kan) tildeles samme bogstavbetegnelse, uanset om en eventuel tillægsbetegnelse til en fælles listebetegnelse angiver et særligt geografisk eller andet tilhørsforhold. Hidtil har der været stillet krav om, at tillægsbetegnelsen skulle angive et særligt geografisk tilhørsforhold, hvilket bl.a. har været til hinder for, at et partis ungdomsorganisationer har kunnet opstille lister under det pågældende partis bogstavbetegnelse.
- Det angives direkte i loven og henskydes ikke som hidtil til indenrigsministerens nærmere bestemmelse, hvorledes valgbestyrelsen skal forholde sig, hvis antallet af kandidatlister, der skal have særskilte bogstavbetegnelser, overstiger antallet af bogstavbetegnelser, der er til rådighed. Det er således direkte fastsat, at de overskydende lister, dvs. lister der indgives, efter at bogstavbetegnelserne er brugt op, skal anføres nederst på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge efter listebetegnelse. Der er dog ikke hidtil forekommet tilfælde, hvor det ikke har været muligt, at tildele en bogstavbetegnelse til alle kandidatlister.
Til §§ 37-42
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om listeforbund og valgforbund, svarer til gældende lovs §§ 12 f og 12 h med følgende ændringer
- Valgforbund kan alene indgås mellem kandidatlister (listeforbund) med forskellig bogstavbetegnelse. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, kan således ikke mere indgå valgforbund med en kandidatliste med samme bogstavbetegnelse, der står uden for listeforbundet.
- Retsvirkningerne af, at der er anmeldt listeforbund eller valgforbund i strid med lovens betingelser, er angivet mere udførligt.
- Det er muligt at bemyndige en eller flere stillere til ikke blot at anmelde listeforbund eller valgforbund, men også til at tilbagetrække kandidatlisten fra et anmeldt listeforbund eller valgforbund.
- Fristen for anmeldelse af forbund, henholdsvis tilbagetrækning fra forbund, er rykket frem fra kl. 16 ugedagen før valget til kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen. Fremrykningen er en konsekvens af fremrykningen af fristen for indlevering af kandidatlister, jf. § 23 og bemærkningerne hertil.
Det bemærkes, at bestemmelserne om indgåelse af listeforbund og valgforbund ikke blot gælder for lister, der er tildelt en bogstavbetegnelse, men også for lister, der ikke er tildelt en bogstavbetegnelse, fordi de til rådighed værende bogstavbetegnelser er udtømt. Lister, der ikke er tildelt nogen bogstavbetegnelse på grund af bogstavmangel, men som i øvrigt opfylder betingelserne for at få tildelt samme bogstav og har indgivet anmodning herom, vil således kunne indgå listeforbund med hinanden, men ikke valgforbund. Tilsvarende kan valgforbund indgås mellem lister, der ikke opfylder betingelserne for at få tildelt samme bogstavbetegnelse eller som ikke har indgivet anmodning herom. Det er dog anset for unødvendigt at tynge lovteksten med udtrykkelige bestemmelser herom.
Til § 43
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om bekendtgørelse ved opslag i folkeregistrene af de godkendte kandidatlister og indgåede listeforbund og valgforbund, svarer til bestemmelsen i gældende lovs § 12 i.
Til § 44
Bestemmelsen, der indeholder en regel om adgang til at anmelde, hvem der på en kandidatlistes vegne skal være berettiget til at søge om og modtage tilskud efter partistøtteloven (lov nr. 940 af 23. december 1986 om økonomisk støtte til politiske partier mv.), gør det muligt at fravige denne lovs bestemmelser herom, herunder bestemmelsen om at det alene er den tegningsberettigede stiller, der er legitimeret, for så vidt angår lister, der ikke er tildelt en landsdækkende bogstavbetegnelse. I forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget om partistøtteloven tilkendegav indenrigsministeren, at det ved den kommende ændring af den kommunale valglov ville være naturligt, at forholdet til partistøtteordningen indgik i udformningen af de fremtidige regler om anmeldelse af kandidatlister, listeforbund mv.
Til §§ 45-49
Bestemmelserne, der indeholder de væsentligste regler om stemmesedlernes indhold og udformning, herunder om anførelse og rækkefølgen af bogstavbetegnelse og listebetegnelse samt af kandidaternes navne, svarer til bestemmelserne i gældende lovs §§ 16-16 a og § 41, stk. 1. De detaljerede bestemmelser om stemmesedlens typografiske udformning mv. foreslås for fremtiden fastsat i administrative forskrifter udstedt af indenrigsministeren. En tilsvarende ordning er ved den nye folketingsvalglov gennemført vedrørende stemmesedler til folketingsvalg. Der forudsættes ikke gennemført ændringer i stemmesedlernes hidtidige udformning.
Til § 50
Bestemmelsen, der indeholder reglen om, hvornår amtsvalgbestyrelsen skal aflevere stemmesedler og opslag til amtsrådsvalget til kommunalbestyrelserne, svarer til gældende lovs § 41, stk. 1, sidste pkt., med den præcisering, at amtsvalgbestyrelsen også skal sørge for de opslag om kandidatlisterne mv. til amtsrådsvalget, der skal opslås i stemmelokalerne, jf. § 51, stk. 3.
Til kapitel 5
Afstemning på valgdagen
Til § 51
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om afstemningsområder, stemmelokaler, stemmerum mv. og om forberedelse af afstemningen på afstemningsstedet, svarer til gældende lovs § 14, stk. 1-2, § 15 og § 19, stk. 1.
Gældende lovs bestemmelser om oprettelse og nedlæggelse af afstemningsområder er erstattet af en bestemmelse om, jf. § 51, stk. 1, at afstemningen foregår i de samme afstemningsområder som valg til Folketinget. Dette svarer til praksis. Gældende lovs detaljerede bestemmelser om indretningen af stemmerummet er ikke gentaget, idet det blot er anført, at stemmerummet skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning. Heraf følger bl.a., at kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilken skriftfarve der skal være i skriveredskabet (sort, grøn, blå eller rød), idet det naturligvis er en forudsætning, at skriveredskabet skal være egnet (skriftfarven skal gøre afkrydsningen iøjnefaldende, må ikke kunne smitte af, skriveredskabet skal være nemt at anvende). Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal have adgang til at anvende stemmekasser, der forsegles (med kraftig tape), og ikke alene stemmekasser, der låses.
I § 51, stk. 4, fastslås, at kommunalbestyrelsen i øvrigt skal sørge for, at der på hvert afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres opgaver. Denne bestemmelse er ny i forhold til gældende lov, men svarer til gældende praksis. »Fornødne forberedelser« betyder f.eks. i øvrigt, at stemmerum skal være opstillet, og at stemmekasser, valglister, stemmesedler og brevstemmer skal være bragt til afstemningsstedet.
Lovfæstelse af kommunalbestyrelsens ansvar på dette område medfører, at en række af gældende lovs detaljerede bestemmelser om, hvorledes opgaverne på afstemningsstedet varetages, kan ophæves.Nærmere regler om udførelse af opgaverne på afstemningsstedet kan for fremtiden fastsættes af kommunalbestyrelsen.
Bestemmelsen i § 51 er formuleret som den tilsvarende bestemmelse i § 45 i den nye folketingsvalglov, med de ændringer der følger af, at det drejer sig om kommunale valg.
De bestemmelser, der særlig vedrører amtsrådsvalget, finder selvsagt ikke anvendelse ved valget i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Det er ikke fundet nødvendigt at tynge lovteksten med udtrykkelige særregler om afstemningen i disse 2 kommuner.
Til § 52
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om tidsrummet for afstemningen og om forevisning af de tomme stemmekasser inden afstemningens begyndelse, svarer med sproglige ændringer til gældende lovs § 18 og § 19, stk. 2. Reglen om, at nøglen til stemmekassen skal afleveres til valglisteføreren, foreslås dog ophævet, idet kommunalbestyrelsen selv kan fastsætte regler herom, jf. ovenfor i bemærkningerne til § 51. Det foreslås, at den hidtidige adgang til, jf. gældende lovs § 18, stk. 2, at holde middagslukning (fra kl. 13 til 15) i kommuner med under 6.000 indbyggere ophæves for at opnå en ligelig og ensartet betjening af vælgerne over hele landet.
Bestemmelsen i § 52 er formuleret som den tilsvarende bestemmelse i den nye folketingsvalglovs § 46.
Til § 53
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om udøvelse af valgret ved personligt fremmøde, om aflevering af valgkort og udlevering af stemmeseddel, svarer til gældende lovs § 19, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4. Det foreslås dog udtrykkeligt anført, at vælgerens identitet skal fastslås, hvis der er tvivl om denne. Endvidere foreslås, at valglisteføreren får en almindelig adgang til at udspørge vælgeren om navn, bopæl og fødselsdag. Det er ikke fundet nødvendigt at gentage den hidtidige bestemmelse om, at stemmesedlen ved udleveringen ikke må være sammenfoldet.
Bestemmelsen i § 53 er formuleret som den tilsvarende bestemmelse i den nye folketingsvalglovs § 47, med de ændringer der følger af, at det drejer sig om kommunale valg og ikke om folketingsvalg. Det er ikke fundet nødvendigt at tynge lovteksten med en udtrykkelig regel om, at der i Københavns og Frederiksberg Kommuner kun udleveres een stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget.
Til § 54
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen, svarer til reglerne i gældende lovs § 19, stk. 5-8. Den hidtidige regel i § 19, stk. 5, sidste pkt., om fremgangsmåden ved personlig stemmeafgivning i tilfælde af, at kandidaternes navne ikke er anført på stemmesedlen, er dog udgået. En sådan bestemmelse vil blive fastsat af indenrigsministeren i påkommende tilfælde, jf. lovforslagets § 48. Den hidtidige regel i § 19, stk. 7, om, at det er stemmemodtageren forbudt at gøre sig bekendt med, hvorledes en vælger har stemt, er heller ikke medtaget, da den indeholdes i bestemmelsen om, at vælgeren skal sammenfolde stemmesedlen, så ingen kan se, hvordan der er stemt, samt at vælgeren selv skal lægge stemmesedlen i stemmekassen.
Bestemmelsen i § 54 er formuleret som den tilsvarende bestemmelse i § 48 i den nye folketingsvalglov.
Til § 55
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om hjælp til stemmeafgivning, svarer med sproglige ændringer til gældende lovs § 19, stk. 9. Det er dog udtrykkelig fastsat, at hjælp til stemmeafgivningen skal ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere, samt at det er en betingelse for hjælp til selve afkrydsningen, at vælgeren overfor dem, der yder hjælp, umiddelbart og utvetydigt kan tilkendegive, hvordan vedkommende ønsker at stemme. Det svarer stort set til gældende fortolkning af de nuværende regler, men det foreslås, at reglernes præcise indhold kommer til at fremgå direkte af lovteksten.
Bestemmelsen i § 55 er formuleret som den tilsvarende bestemmelse i § 49 i den nye folketingsvalglov.
Til §§ 56-57
Bestemmelserne indeholder regler om særlige beføjelser og forpligtelser for de personer, der forestår afstemningen. Bestemmelsen i § 55 om valgstyrernes beføjelser til at opretholde ro og orden i stemmelokalet, herunder påse, at der ikke foregår valgagitation, svarer til reglerne i gældende lovs § 19, stk. 3.Reglen om kandidaternes og nogle stilleres særlige ret til at opholde sig i stemmelokalet foreslås dog ophævet som overflødig. Bestemmelsen i § 57 om forbud med påvirkning af den enkelte vælgers stemmeafgivning, om tavshedspligt samt reglen om, at uvedkommende ikke må føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme, svarer til gældende lovs § 54. Hverken efter gældende lov eller forslaget til § 57 er det lovligt at udfærdige erklæringer om, at bestemte vælgere har været til stede og har afgivet stemme, heller ikke efter vælgerens egen begæring.
Bestemmelserne i §§ 56-57 er formuleret som de tilsvarende bestemmelser i §§ 50-51 i den nye folketingsvalglov.
Til § 58
Bestemmelsen indeholder reglerne om, hvad der skal foretages, efter at afstemningen er afsluttet, men inden stemmeoptællingen påbegyndes. Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 20, stk. 1, dog at det yderligere er præciseret, at der skal ske optælling af de ikke udleverede stemmesedler samt af de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning. De detaljerede bestemmelser i gældende lovs § 20 om, at valglisteføreren skal underskrive valglisten, og at nøglerne til stemmekasserne samt valgmaterialet skal overgives til valgstyrerne, foreslås ophævet. Regler herom kan i fornødent omfang indeholdes i bestemmelser fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. bemærkningerne ovenfor til § 51. Bestemmelsen om, at stemmematerialet under behørigt opsyn skal bringes til det sted, hvor stemmeoptællingen foregår, er ligeledes udgået, idet stemmeoptællingen i alle tilfælde foretages på afstemningsstedet. Hvis der på de enkelte afstemningssteder bliver tale om intern transport, må reglerne herfor nærmere fastsættes af kommunalbestyrelsen, jf. bemærkningerne ovenfor til § 51.
Bestemmelsen i § 58 er formuleret som den tilsvarende bestemmelse i den nye folketingsvalglovs § 52.
Til kapitel 6
Brevstemmeafgivning
Til §§ 59-62
Bestemmelserne indeholder de særlige regler om brevstemmeafgivning her i landet. I gældende lov findes de tilsvarende bestemmelser i §§ 55-55 b samt i § 56, stk. 1.
Bestemmelserne er formuleret som de tilsvarende bestemmelser i den nye folketingsvalglovs §§ 53-56. De ændringer, der foreslås i forhold til de gældende regler, jf. nedenfor, svarer derfor til de ændringer, der er gennemført ved folketingsvalg.
I forhold til de gældende regler foreslås den ændring, at alle vælgere, der er indlagt på/optaget i en af de institutioner, hvor der foranstaltes brevstemmeafgivning, skal have adgang til at brevstemme på institutionen, uanset om de er i stand til at møde frem på afstemningsstedet på valgdagen. Endvidere foreslås, at daghjem, der drives efter reglerne i bistandslovens § 74, stk. 1, 1. pkt., bliver omfattet af reglerne om brevstemmeafgivning på institution. Tilsvarende foreslås for institutioner for voksne, der drives efter bistandslovens § 138 b.
Herudover foreslås, at kommunalbestyrelsen skal have adgang til at bestemme, at der på enkelte bestemte institutioner i stedet for brevstemmeafgivning efter institutionsreglerne skal ske brevstemmeafgivning efter reglerne om stemmeafgivning i hjemmet.
Betegnelserne på de sociale institutioner, hvor der foregår brevstemmeafgivning, er bragt i overensstemmelse med betegnelserne i bistandsloven.
I øvrigt bemærkes, at bestemmelsen om, at anmodning om brevstemmeafgivning i hjemmet skal indgives på en særlig formular, er udtaget af lovteksten. En bestemmelse om anvendelse af en formular agtes i stedet optaget i de administrative forskrifter om brevstemmeafgivning, der skal fastsættes i henhold til lovforslagets § 69, jf. nærmere nedenfor i bemærkningerne til denne bestemmelse.
Endelig foreslås, at der ved institutionsafstemning altid skal medvirke 2 brevstemmemodtagere. Ved brevstemmeafgivning på plejehjem o.lign. kan kun den ene af stemmemodtagerne være ansat på institutionen. Formålet med disse forslag er at styrke retssikkerheden ved brevstemmeafgivning på institutioner.
Til §§ 63-65
Disse bestemmelser indeholder de særlige regler om brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland og i udlandet samt på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg. I forhold til gældende lov, hvor de tilsvarende bestemmelser indeholdes i §§ 55 c-d, § 56, stk. 2, samt §§ 63-64, foreslås den ændring, at adgangen til at brevstemme på danske skibe i indenrigsfart samt på fyr(skibe) ophæves. Endvidere foreslås, at danske havanlæg, jf. lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg, udtrykkeligt bliver omfattet af reglerne om brevstemmeafgivning.
Den hidtidige 3-måneders frist for brevstemmeafgivning de nævnte steder foreslås præciseret således, at det direkte fastsættes, at brevstemmeafgivningen kan finde sted fra den 3. tirsdag i august i valgåret. Ændringen skal ses på baggrund af, at valgdagen nu fastsættes direkte i loven, jf. § 6 og bemærkningerne hertil. Det bemærkes, at brevstemmeafgivning på danske havanlæg på dansk område efter forslaget skal finde sted inden for den almindelige 3-ugers frist.
Bortset fra formuleringen af 3-måneders fristen er bestemmelserne i §§ 63-65 formuleret som de tilsvarende bestemmelser i den nye folketingsvalglovs §§ 57-59. Den særlige regel i folketingsvalglovens § 58, stk. 3, om, at søfolk i udenrigsfart kan stemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for det kommende folketingsvalg, gælder dog ikke tilsvarende ved kommunale valg.
Til § 66
Det foreslås, at de nærmere bestemmelser om brevstemmematerialet udgår af lovteksten. Brevstemmematerialets udformning og indhold bestemmes herefter af indenrigsministeren, der i øvrigt som hidtil skal tilvejebringe brevstemmematerialet. Bestemmelsen om, at der ved brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe mv. anvendes samme brevstemmemateriale som ved folketingsvalg, er dog bibeholdt. Den foreslåede bestemmelse i § 66, stk. 2, om, at danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg uden for dansk område skal have en ubetinget pligt til at medføre brevstemmemateriale, har derfor ikke selvstændig betydning, idet en tilsvarende bestemmelse findes i § 60, stk. 2, i den nye folketingsvalglov.
Til §§ 67-69
Bestemmelserne indeholder de vigtigste regler om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning. I gældende lovs §§ 58-59 indeholdes yderligere detaljerede regler om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning. De mere detaljerede regler foreslås optaget i administrative forskrifter udfærdiget af indenrigsminsteren, jf. lovforslagets § 69, hvorefter der i øvrigt kan fastsættes regler om, hvorledes brevstemmeafgivningen tilrettelægges på de forskellige brevstemmesteder.
I lovforslagets § 68 er optaget en bestemmelse, der forbyder stemmemodtageren at give nogen vælger råd eller vejledning om, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren bør stemme på, og om, at uvedkommende ikke må føre systematisk kontrol med, at vælgere afgiver brevstemme. I gældende lov er tilsvarende bestemmelser optaget i § 54, men vedrører kun (udtrykkeligt) afstemningen på afstemningsstedet på valgdagen. For at styrke retssikkerheden i forbindelse med brevstemmeafgivning foreslås det udtrykkeligt angivet, at disse »forbudsbestemmelser« også vedrører brevstemmeafgivning.
§ 26. En indleveret kandidatliste kan af alle stillere i forening tilbagekaldes over for valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen. En vælger, der som stiller har underskrevet en kandidatliste, kan ikke særskilt kalde sin underskrift tilbage, når listen er indleveret til valgbestyrelsens formand.
Valgbestyrelsens godkendelse af kandidatlisterne
§ 27. Efter udløbet af fristen for indlevering af kandidatlister skal valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatlister er gyldige, jf. §§ 23-25. Valgbestyrelsen skal endvidere undersøge om kandidaterne på hver enkelt kandidatliste kan godkendes, eller om nogen af kandidaterne skal slettes af kandidatlisterne, jf. §§ 28-31.
Stk. 2. Hvis valgbestyrelsen finder, at en kandidatliste på grund af væsentlige mangler må erklæres ugyldig, eller at en eller flere kandidater skal slettes af kandidatlisten efter reglerne i §§ 28-30, skal valgbestyrelsen senest lørdagen 24 dage før valgdagen underrette den tegningsberettigede stiller herom. Senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen kan der foretages en afhjælpning af manglerne eller indleveres en ny kandidatliste. Valgbestyrelsens formand træffer herefter afgørelse om kandidatlistens gyldighed og om godkendelsen af kandidaterne. Afgørelsen indføres i valgbogen, og en udskrift heraf sendes til den tegningsberettigede stiller.
§ 27. Efter udløbet af fristen for indlevering af kandidatlister skal valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatlister er gyldige, jf. §§ 23-25. Valgbestyrelsen skal endvidere undersøge om kandidaterne på hver enkelt kandidatliste kan godkendes, eller om nogen af kandidaterne skal slettes af kandidatlisterne, jf. §§ 28-31.
Stk. 2. Hvis valgbestyrelsen finder, at en kandidatliste på grund af væsentlige mangler må erklæres ugyldig, eller at en eller flere kandidater skal slettes af kandidatlisten efter reglerne i §§ 28-30, skal valgbestyrelsen senest lørdagen 24 dage før valgdagen underrette den tegningsberettigede stiller herom. Senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen kan der foretages en afhjælpning af manglerne eller indleveres en ny kandidatliste. Valgbestyrelsens formand træffer herefter afgørelse om kandidatlistens gyldighed og om godkendelsen af kandidaterne. Afgørelsen indføres i valgbogen, og en udskrift heraf sendes til den tegningsberettigede stiller.
§ 27. Efter udløbet af fristen for indlevering af kandidatlister skal valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatlister er gyldige, jf. §§ 23-25. Valgbestyrelsen skal endvidere undersøge om kandidaterne på hver enkelt kandidatliste kan godkendes, eller om nogen af kandidaterne skal slettes af kandidatlisterne, jf. §§ 28-31.
Stk. 2. Hvis valgbestyrelsen finder, at en kandidatliste på grund af væsentlige mangler må erklæres ugyldig, eller at en eller flere kandidater skal slettes af kandidatlisten efter reglerne i §§ 28-30, skal valgbestyrelsen senest lørdagen 24 dage før valgdagen underrette den tegningsberettigede stiller herom. Senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen kan der foretages en afhjælpning af manglerne eller indleveres en ny kandidatliste. Valgbestyrelsens formand træffer herefter afgørelse om kandidatlistens gyldighed og om godkendelsen af kandidaterne. Afgørelsen indføres i valgbogen, og en udskrift heraf sendes til den tegningsberettigede stiller.
§ 28. En kandidat, der ikke opfylder de valgbarhedsbetingelser, der er angivet i § 3, skal slettes af kandidatlisten.
§ 28. En kandidat, der ikke opfylder de valgbarhedsbetingelser, der er angivet i § 3, skal slettes af kandidatlisten.
§ 28. En kandidat, der ikke opfylder de valgbarhedsbetingelser, der er angivet i § 3, skal slettes af kandidatlisten.
§ 29. En kandidat, der efter § 5 ikke har pligt til at lade sig opstille som kandidat, skal slettes af kandidatlisten, såfremt den pågældende senest kl. 12 fredagen 25 dage før valgdagen indgiver skriftlig anmodning herom til valgbestyrelsens formand.
§ 29. En kandidat, der efter § 5 ikke har pligt til at lade sig opstille som kandidat, skal slettes af kandidatlisten, såfremt den pågældende senest kl. 12 fredagen 25 dage før valgdagen indgiver skriftlig anmodning herom til valgbestyrelsens formand.
§ 29. En kandidat, der efter § 5 ikke har pligt til at lade sig opstille som kandidat, skal slettes af kandidatlisten, såfremt den pågældende senest kl. 12 fredagen 25 dage før valgdagen indgiver skriftlig anmodning herom til valgbestyrelsens formand.
§ 30. En kandidat, der er opført som kandidat på mere end een kandidatliste, skal af valgbestyrelsen snarest spørges, hvilken kandidatliste den pågældende ønsker sig opført på. Såfremt kandidaten ikke straks oplyser dette, foretager valgbestyrelsen lodtrækning mellem kandidatlisterne, medmindre der for valgbestyrelsen er sikre holdepunkter for, hvilken kandidatliste kandidaten foretrækker. I så fald godkendes den pågældende som kandidat for denne kandidatliste og slettes af den eller de øvrige kandidatlister.
§ 30. En kandidat, der er opført som kandidat på mere end een kandidatliste, skal af valgbestyrelsen snarest spørges, hvilken kandidatliste den pågældende ønsker sig opført på. Såfremt kandidaten ikke straks oplyser dette, foretager valgbestyrelsen lodtrækning mellem kandidatlisterne, medmindre der for valgbestyrelsen er sikre holdepunkter for, hvilken kandidatliste kandidaten foretrækker. I så fald godkendes den pågældende som kandidat for denne kandidatliste og slettes af den eller de øvrige kandidatlister.
§ 30. En kandidat, der er opført som kandidat på mere end een kandidatliste, skal af valgbestyrelsen snarest spørges, hvilken kandidatliste den pågældende ønsker sig opført på. Såfremt kandidaten ikke straks oplyser dette, foretager valgbestyrelsen lodtrækning mellem kandidatlisterne, medmindre der for valgbestyrelsen er sikre holdepunkter for, hvilken kandidatliste kandidaten foretrækker. I så fald godkendes den pågældende som kandidat for denne kandidatliste og slettes af den eller de øvrige kandidatlister.
§ 31. Overstiger antallet af kandidater på en kandidatliste det antal, der er angivet i § 21, stk. 1, skal valgbestyrelsen slette de overskydende kandidater af kandidatlisten. Den kandidat, der er anført nederst på kandidatlisten, slettes først, derefter den, der er anført næstnederst, og så fremdeles.
Stk. 2. Overstiger det samlede antal kandidater på kandidatlister, der indgår listeforbund, det antal kandidater, der er angivet i § 21, stk. 2, nedsættes de enkelte kandidatlisters kandidatantal forholdsmæssigt, jf. stk. 3. De overskydende kandidater på hver kandidatliste slettes som angivet i stk. 1.
Stk. 3. Giver den forholdsmæssige fordeling ikke hele tal og derfor, når brøkerne bortkastes, ikke det tilladte antal kandidater, forhøjes de største brøker, indtil antallet er nået. Er to eller flere kandidatlister lige berettiget til en kandidatplads, foretages lodtrækning ved valgbestyrelsens foranstaltning.
Stk. 4. Det indføres i valgbogen, hvilke kandidater der er slettet efter reglerne i stk. 1-3, og en udskrift heraf sendes til den tegningsberettigede stiller.
Bogstavbetegnelser for kandidatlister
§ 31. Overstiger antallet af kandidater på en kandidatliste det antal, der er angivet i § 21,
stk. 1, skal valgbestyrelsen slette de overskydende kandidater af kandidatlisten. Den kandidat, der er anført nederst på kandidatlisten, slettes først, derefter den, der er anført næstnederst og så fremdeles.
Stk. 2. Overstiger det samlede antal kandidater på kandidatlister, der indgår listeforbund, det antal kandidater, der er angivet i § 21, stk. 2, nedsættes de enkelte kandidatlisters kandidatantal forholdsmæssigt, jf. stk. 3. De overskydende kandidater på hver kandidatliste slettes som angivet i stk. 1.
Stk. 3. Giver den forholdsmæssige fordeling ikke hele tal og derfor, når brøkerne bortkastes, ikke det tilladte antal kandidater, forhøjes de største brøker, indtil antallet er nået. Er to eller flere kandidatlister lige berettiget til en kandidatplads, foretages lodtrækning ved valgbestyrelsens foranstaltning.
Stk. 4. Det indføres i valgbogen, hvilke kandidater der er slettet efter reglerne i stk. 1-3, og en udskrift heraf sendes til den tegningsberettigede stiller.
Bogstavbetegnelser for kandidatlister
§ 31. Overstiger antallet af kandidater på en kandidatliste det antal, der er angivet i § 21, stk. 1, skal valgbestyrelsen slette de overskydende kandidater af kandidatlisten. Den kandidat, der er anført nederst på kandidatlisten, slettes først, derefter den, der er anført næstnederst, og så fremdeles.
Stk. 2. Overstiger det samlede antal kandidater på kandidatlister, der indgår listeforbund, det antal kandidater, der er angivet i § 21, stk. 2, nedsættes de enkelte kandidatlisters kandidatantal forholdsmæssigt, jf. stk. 3. De overskydende kandidater på hver kandidatliste slettes som angivet i stk. 1.
Stk. 3. Giver den forholdsmæssige fordeling ikke hele tal og derfor, når brøkerne bortkastes, ikke det tilladte antal kandidater, forhøjes de største brøker, indtil antallet er nået. Er to eller flere kandidatlister lige berettiget til en kandidatplads, foretages lodtrækning ved valgbestyrelsens foranstaltning.
Stk. 4. Det indføres i valgbogen, hvilke kandidater der er slettet efter reglerne i stk. 1-3, og en udskrift heraf sendes til den tegningsberettigede stiller.
Bogstavbetegnelser for kandidatlister
§ 32. Valgbestyrelsen tildeler de godkendte kandidatlister en bogstavbetegnelse efter reglerne i §§ 33-36. På stemmesedlen anføres kandidatlisterne med bogstavbetegnelsen og i alfabetisk rækkefølge efter denne.
§ 32. Valgbestyrelsen tildeler de godkendte kandidatlister en bogstavbetegnelse efter reglerne i §§ 33-36. På stemmesedlen anføres kandidatlisterne med bogstavbetegnelsen og i alfabetisk rækkefølge efter denne.
§ 32. Valgbestyrelsen tildeler de godkendte kandidatlister en bogstavbetegnelse efter reglerne i §§ 33-36. På stemmesedlen anføres kandidatlisterne med bogstavbetegnelsen og i alfabetisk rækkefølge efter denne.
§ 33. Kandidatlister, hvis listebetegnelse er navnet på et parti, der den 1. august i valgåret er opstillingsberettiget til folketingsvalg, eller i hvis listebetegnelse indgår et sådant navn, skal tildeles partiets bogstavbetegnelse til folketingsvalg. Tilsvarende gælder kandidatlister, hvis listebetegnelse er navnet på det tyske mindretals parti, eller listebetegnelser, hvori dette navn indgår.
Stk. 2. De bogstavbetegnelser, der er omfattet af stk. 1, kan ikke tildeles andre kandidatlister.
Stk. 3. Snarest muligt efter det tidspunkt, der er anført i stk. 1, bekendtgør indenrigsministeren i Statstidende, hvilke bogstavbetegnelser der er tildelt de partier, der er nævnt i stk. 1.
§ 33. Kandidatlister, hvis listebetegnelse er navnet på et parti, der den 1. august i valgåret er opstillingsberettiget til folketingsvalg, eller i hvis listebetegnelse indgår et sådant navn, skal tildeles partiets bogstavbetegnelse til folketingsvalg. Tilsvarende gælder kandidatlister, hvis listebetegnelse er navnet på det tyske mindretals parti, eller listebetegnelser, hvori dette navn indgår.
Stk. 2. De bogstavbetegnelser, der er omfattet af stk. 1, kan ikke tildeles andre kandidatlister.
Stk. 3. Snarest muligt efter det tidspunkt, der er anført i stk. 1, bekendtgør indenrigsministeren i Statstidende, hvilke bogstavbetegnelser der er tildelt de partier, der er nævnt i stk. 1.
§ 33. Kandidatlister, hvis listebetegnelse er navnet på et parti, der den 1. august i valgåret er opstillingsberettiget til folketingsvalg, eller i hvis listebetegnelse indgår et sådant navn, skal tildeles partiets bogstavbetegnelse til folketingsvalg. Tilsvarende gælder kandidatlister, hvis listebetegnelse er navnet på det tyske mindretals parti, eller listebetegnelser, hvori dette navn indgår.
Stk. 2. De bogstavbetegnelser, der er omfattet af stk. 1, kan ikke tildeles andre kandidatlister.
Stk. 3. Snarest muligt efter det tidspunkt, der er anført i stk. 1, bekendtgør indenrigsministeren i Statstidende, hvilke bogstavbetegnelser der er tildelt de partier, der er nævnt i stk. 1.
§ 34. Kandidatlister, der ikke er omfattet af reglerne i § 33, tildeles en af de bogstavbetegnelser, der ikke er forbeholdt efter reglerne i § 33, stk. 2. Bogstavet X kan dog ikke tildeles nogen kandidatliste.
Stk. 2. Hvis flere kandidatlister har samme listebetegnelse, skal de tildeles samme bogstavbetegnelse, såfremt de anmoder herom. Tilsvarende gælder, hvis flere kandidatlister, bortset fra en betegnelse, der angiver et særligt lokalt eller andet tilhørsforhold, har samme listebetegnelse.
Stk. 3. Skriftlig anmodning om tildeling af samme bogstavbetegnelse skal indleveres til valgbestyrelsens formand samtidig med indlevering af kandidatlisten. Anmodningen skal for hver kandidatliste være underskrevet af alle stillere og kandidater på kandidatlisten.
§ 34. Kandidatlister, der ikke er omfattet af reglerne i § 33, tildeles en af de bogstavbetegnelser, der ikke er forbeholdt efter reglerne i § 33, stk. 2. Bogstavet X kan dog ikke tildeles nogen kandidatliste.
Stk. 2. Hvis flere kandidatlister har samme listebetegnelse skal de tildeles samme bogstavbetegnelse, såfremt de anmoder her om. Tilsvarende gælder, hvis flere kandidatlister, bortset fra en betegnelse der angiver et særligt lokalt eller andet tilhørsforhold, har samme listebetegnelse.
Stk. 3. Skriftlig anmodning om tildeling af samme bogstavbetegnelse skal indleveres til valgbestyrelsens formand samtidig med indlevering af kandidatlisten. Anmodningen skal for hver kandidatliste være underskrevet af alle stillere og kandidater på kandidatlisten.
§ 34. Kandidatlister, der ikke er omfattet af reglerne i § 33, tildeles en af de bogstavbetegnelser, der ikke er forbeholdt efter reglerne i § 33, stk. 2. Bogstavet X kan dog ikke tildeles nogen kandidatliste.
Stk. 2. Hvis flere kandidatlister har samme listebetegnelse, skal de tildeles samme bogstavbetegnelse, såfremt de anmoder herom. Tilsvarende gælder, hvis flere kandidatlister, bortset fra en betegnelse, der angiver et særligt lokalt eller andet tilhørsforhold, har samme listebetegnelse.
Stk. 3. Skriftlig anmodning om tildeling af samme bogstavbetegnelse skal indleveres til valgbestyrelsens formand samtidig med indlevering af kandidatlisten. Anmodningen skal for hver kandidatliste være underskrevet af alle stillere og kandidater på kandidatlisten.
§ 35. Hvis flere kandidatlister skal have tildelt samme bogstavbetegnelse, føjes et tal til bogstavbetegnelsen (A.1, A.2, A.3 osv.) i den rækkefølge, hvori kandidatlisterne er indleveret.
§ 35. Hvis flere kandidatlister skal have tildelt samme bogstavbetegnelse, føjes et tal til bogstavbetegnelsen (A.1, A.2, A.3 osv.) i den rækkefølge, hvori kandidatlisterne er indleveret.
§ 35. Hvis flere kandidatlister skal have tildelt samme bogstavbetegnelse, føjes et tal til bogstavbetegnelsen (A.1, A.2, A.3 osv.) i den rækkefølge, hvori kandidatlisterne er indleveret.
§ 36. Hvis det ikke er muligt at tildele en bogstavbetegnelse til alle de kandidatlister, der er omfattet af reglerne i § 34, gælder følgende
1) En tidligere indleveret kandidatliste går ved tildelingen af en bogstavbetegnelse forud for en senere indleveret.
2) Kandidatlister, der ikke er tildelt en bogstavbetegnelse, anføres nederst på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge efter deres listebetegnelse.
Listeforbund og valgforbund
§ 36. Hvis det ikke er muligt at tildele en bogstavbetegnelse til alle de kandidatlister, der er omfattet af reglerne i § 34, gælder følgende
1) En tidligere indleveret kandidatliste går ved tildelingen af en bogstavbetegnelse forud for en senere indleveret.
2) Kandidatlister, der ikke er tildelt en bogstavbetegnelse, anføres nederst på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge efter deres listebetegnelse.
Listeforbund og valgforbund
§ 36. Hvis det ikke er muligt at tildele en bogstavbetegnelse til alle de kandidatlister, der er omfattet af reglerne i § 34, gælder følgende
1) En tidligere indleveret kandidatliste går ved tildelingen af en bogstavbetegnelse forud for en senere indleveret.
2) Kandidatlister, der ikke er tildelt en bogstavbetegnelse, anføres nederst på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge efter deres listebetegnelse.
Listeforbund og valgforbund
§ 37. Kandidatlister, der er tildelt samme bogstavbetegnelse, kan støtte hinanden ved at indgå listeforbund. Mellem disse kandidatlister kan kun indgås eet listeforbund.
§ 37. Kandidatlister, der er tildelt samme bogstavbetegnelse, kan støtte hinanden ved at indgå listeforbund. Mellem disse kandidatlister kan kun indgås eet listeforbund.
§ 37. Kandidatlister, der er tildelt samme bogstavbetegnelse, kan støtte hinanden ved at indgå listeforbund. Mellem disse kandidatlister kan kun indgås eet listeforbund.
§ 38. Kandidatlister, der ikke er tildelt samme bogstavbetegnelse, kan støtte hinanden ved at indgå valgforbund. Hver kandidatliste kan kun indgå eet valgforbund.
Stk. 2. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, betragtes som een kandidatliste ved anvendelse af reglerne i stk. 1.
§ 38. Kandidatlister, der ikke er tildelt samme bogstavbetegnelse, kan støtte hinanden ved at indgå valgforbund. Hver kandidatliste kan kun indgå eet valgforbund.
Stk. 2. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, betragtes som een kandidatliste ved anvendelse af reglerne i stk. 1.
§ 38. Kandidatlister, der ikke er tildelt samme bogstavbetegnelse, kan støtte hinanden ved at indgå valgforbund. Hver kandidatliste kan kun indgå eet valgforbund.
Stk. 2. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, betragtes som een kandidatliste ved anvendelse af reglerne i stk. 1.
§ 39. Kandidatlister, der har indgået listeforbund eller valgforbund, betragtes som een kandidatliste ved opgørelsen af, hvor mange mandater der ved valget er tilfaldet de enkelte kandidatlister, jf. § 81, stk. 2.
Stk. 2. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, anføres i samme felt på stemmesedlen, jf. § 46, stk. 3.
§ 39. Kandidatlister, der har indgået listeforbund eller valgforbund, betragtes som een kandidatliste ved opgørelsen af, hvor mange mandater der ved valget er tilfaldet de enkelte kandidatlister, jf. § 81, stk. 2.
Stk. 2. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, anføres i samme felt på stemmesedlen, jf. § 46, stk. 3.
§ 39. Kandidatlister, der har indgået listeforbund eller valgforbund, betragtes som een kandidatliste ved opgørelsen af, hvor mange mandater der ved valget er tilfaldet de enkelte kandidatlister, jf. § 81, stk. 2.
Stk. 2. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, anføres i samme felt på stemmesedlen, jf. § 46, stk. 3.
§ 40. Skriftlig anmeldelse om indgåede listeforbund og valgforbund skal indleveres til valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen. Anmeldelsen skal for hver kandidatliste være underskrevet af alle de stillere, der har underskrevet kandidatlisten, og af alle kandidater på kandidatlisten.
Stk. 2. Stillere og kandidater kan på kandidatlisten skriftligt bemyndige een eller flere stillere til at anmelde listeforbund og valgforbund.
§ 40. Skriftlig anmeldelse om indgåede listeforbund og valgforbund skal indleveres til valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen. Anmeldelsen skal for hver kandidatliste være underskrevet af alle de stillere, der har underskrevet kandidatlisten, og af alle kandidater på kandidatlisten.
Stk. 2. Stillere og kandidater kan på kandidatlisten skriftligt bemyndige een eller flere stillere til at anmelde listeforbund og valgforbund.
§ 40. Skriftlig anmeldelse om indgåede listeforbund og valgforbund skal indleveres til valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen. Anmeldelsen skal for hver kandidatliste være underskrevet af alle de stillere, der har underskrevet kandidatlisten, og af alle kandidater på kandidatlisten.
Stk. 2. Stillere og kandidater kan på kandidatlisten skriftligt bemyndige een eller flere stillere til at anmelde listeforbund og valgforbund.
§ 41. En kandidatliste kan trækkes tilbage fra et anmeldt listeforbund eller valgforbund. Skriftlig meddelelse om tilbagetrækning fra anmeldte listeforbund eller valgforbund skal indleveres til valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen. Meddelelsen skal være underskrevet af kandidatlistens stillere og kandidater, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stillere og kandidater kan på kandidatlisten skriftligt bemyndige en eller flere stillere til at give meddelelse om tilbagetrækning fra et anmeldt listeforbund eller valgforbund.
Stk. 3. Tilbagetrækning af en kandidatlistes deltagelse i et forbund medfører ikke, at det anmeldte forbund bortfalder for de øvrige deltagere i forbundet. Tilsvarende gælder i tilfælde af mangler ved anmeldelse af et forbund.
§ 41. En kandidatliste kan trækkes tilbage fra et anmeldt listeforbund eller valgforbund. Skriftlig meddelelse om tilbagetrækning fra anmeldte listeforbund eller valgforbund skal indleveres til valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen. Meddelelsen skal være underskrevet af kandidatlistens stillere og kandidater, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stillere og kandidater kan på kandidatlisten skriftligt bemyndige en eller flere stillere til at give meddelelse om tilbagetrækning fra et anmeldt listeforbund eller valgforbund.
Stk. 3. Tilbagetrækning af en kandidatlistes deltagelse i et forbund medfører ikke, at det anmeldte forbund bortfalder for de øvrige deltagere i forbundet. Tilsvarende gælder i tilfælde af mangler ved anmeldelse af et forbund.
§ 41. En kandidatliste kan trækkes tilbage fra et anmeldt listeforbund eller valgforbund. Skriftlig meddelelse om tilbagetrækning fra anmeldte listeforbund eller valgforbund skal indleveres til valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen. Meddelelsen skal være underskrevet af kandidatlistens stillere og kandidater, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stillere og kandidater kan på kandidatlisten skriftligt bemyndige en eller flere stillere til at give meddelelse om tilbagetrækning fra et anmeldt listeforbund eller valgforbund.
Stk. 3. Tilbagetrækning af en kandidatlistes deltagelse i et forbund medfører ikke, at det anmeldte forbund bortfalder for de øvrige deltagere i forbundet. Tilsvarende gælder i tilfælde af mangler ved anmeldelse af et forbund.
§ 42. Hvis der er anmeldt listeforbund eller valgforbund i strid med reglerne i §§ 37-38, gælder følgende
1) Er der indgået flere listeforbund mellem kandidatlister, der er tildelt samme bogstavbetegnelse, anses ingen af listeforbundene for indgået.
2) Har en kandidatliste eller et listeforbund indgået flere valgforbund, anses kandidatlisten henholdsvis listeforbundet ikke som deltager i nogen af forbundene.
3) Hvis der i et valgforbund indgår flere kandidatlister, der er tildelt samme bogstavbetegnelse, anses ingen af disse kandidatlister som deltager i valgforbundet, medmindre kandidatlisterne tillige indgår i eet listeforbund.
§ 42. Hvis der er anmeldt listeforbund eller valgforbund i strid med reglerne i §§ 37-38, gælder følgende
1) Er der indgået flere listeforbund mellem kandidatlister, der er tildelt samme bogstavbetegnelse, anses ingen af listeforbundene for indgået.
2) Har en kandidatliste eller et listeforbund indgået flere valgforbund, anses kandidatlisten, henholdsvis listeforbundet, ikke som deltager i nogen af forbundene.
3) Hvis der i et valgforbund indgår flere kandidatlister, der er tildelt samme bogstavbetegnelse, anses ingen af disse kandidatlister som deltager i valgforbundet, medmindre kandidatlisterne tillige indgår i eet listeforbund.
§ 42. Hvis der er anmeldt listeforbund eller valgforbund i strid med reglerne i §§ 37-38, gælder følgende
1) Er der indgået flere listeforbund mellem kandidatlister, der er tildelt samme bogstavbetegnelse, anses ingen af listeforbundene for indgået.
2) Har en kandidatliste eller et listeforbund indgået flere valgforbund, anses kandidatlisten henholdsvis listeforbundet ikke som deltager i nogen af forbundene.
3) Hvis der i et valgforbund indgår flere kandidatlister, der er tildelt samme bogstavbetegnelse, anses ingen af disse kandidatlister som deltager i valgforbundet, medmindre kandidatlisterne tillige indgår i eet listeforbund.
§ 43. De godkendte kandidatlister, herunder samtlige kandidaters navne, samt oplysning om anmeldte listeforbund og valgforbund bekendtgøres af kommunalbestyrelsen. Bekendtgørelse sker ved opslag i kommunens folkeregister, når fristen for anmeldelse af liste- og valgforbund er udløbet. Amtsvalgbestyrelsen underretter de pågældende kommunalbestyrelser om de godkendte kandidatlister og anmeldte forbund til amtsrådsvalget.
Legitimation som tilskudsansøger efter partistøtteloven
§ 43. De godkendte kandidatlister, herunder samtlige kandidaters navne, samt oplysning om anmeldte listeforbund og valgforbund bekendtgøres af kommunalbestyrelsen. Bekendtgørelse sker ved opslag i kommunens folkeregister, når fristen for anmeldelse af liste- og valgforbund er udløbet. Amtsvalgbestyrelsen underretter de pågældende kommunalbestyrelser om de godkendte kandidatlister og anmeldte forbund til amtsrådsvalget.
Legitimation som tilskudsansøger efter partistøtteloven
§ 43. De godkendte kandidatlister, herunder samtlige kandidaters navne, samt oplysning om anmeldte listeforbund og valgforbund bekendtgøres af kommunalbestyrelsen. Bekendtgørelse sker ved opslag i kommunens folkeregister, når fristen for anmeldelse af liste- og valgforbund er udløbet. Amtsvalgbestyrelsen underretter de pågældende kommunalbestyrelser om de godkendte kandidatlister og anmeldte forbund til amtsrådsvalget.
Legitimation som tilskudsansøger efter partistøtteloven
§ 44. Samtidig med indleveringen af kandidatlisten til valgbestyrelsens formand kan anmeldes, hvilken forening eller hvilke vælgere i kommunen henholdsvis amtskommunen, der er berettiget til på kandidatlistens vegne at ansøge om og modtage tilskud efter lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. Anmeldelsen, der skal være skriftlig, skal være underskrevet af alle de stillere, der har underskrevet kandidatlisten.
Stk. 2. Hvis der ikke sker anmeldelse efter stk. 1, gælder reglerne i nævnte lov om, hvem der er berettiget til på kandidatlistens vegne at ansøge om og modtage tilskud.
Stemmesedler
§ 44. Samtidig med indleveringen af kandidatlisten til valgbestyrelsens formand kan anmeldes, hvilken forening eller hvilke vælgere i kommunen, henholdsvis amtskommunen, der er berettiget til på kandidatlistens vegne at ansøge om og modtage tilskud efter lov om økonomisk støtte til politiske partier mv. Anmeldelsen, der skal være skriftlig, skal være underskrevet af alle de stillere, der har underskrevet kandidatlisten.
Stk. 2. Hvis der ikke sker anmeldelse efter stk. 1, gælder reglerne i nævnte lov om, hvem der er berettiget til på kandidatlistens vegne at ansøge om og modtage tilskud.
Stemmesedler
§ 44. Samtidig med indleveringen af kandidatlisten til valgbestyrelsens formand kan anmeldes, hvilken forening eller hvilke vælgere i kommunen henholdsvis amtskommunen, der er berettiget til på kandidatlistens vegne at ansøge om og modtage tilskud efter lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. Anmeldelsen, der skal være skriftlig, skal være underskrevet af alle de stillere, der har underskrevet kandidatlisten.
Stk. 2. Hvis der ikke sker anmeldelse efter stk. 1, gælder reglerne i nævnte lov om, hvem der er berettiget til på kandidatlistens vegne at ansøge om og modtage tilskud.
Stemmesedler
§ 45. Stemmesedlen skal indeholde bogstavbetegnelsen og listebetegnelsen for samtlige godkendte kandidatlister til valget i kommunen henholdsvis amtskommunen. Stemmesedlen skal endvidere indeholde navnene på samtlige godkendte kandidater på kandidatlisterne, jf. dog § 48.
§ 45. Stemmesedlen skal indeholde bogstavbetegnelsen og listebetegnelsen for samtlige godkendte kandidatlister til valget i kommunen, henholdsvis amtskommunen. Stemmesedlen skal endvidere indeholde navnene på samtlige godkendte kandidater på kandidatlisterne, jf. dog § 48.
§ 45. Stemmesedlen skal indeholde bogstavbetegnelsen og listebetegnelsen for samtlige godkendte kandidatlister til valget i kommunen henholdsvis amtskommunen. Stemmesedlen skal endvidere indeholde navnene på samtlige godkendte kandidater på kandidatlisterne, jf. dog § 48.
§ 46. Kandidatlisterne anføres på stemmesedlen i særskilte felter, jf. dog stk. 3. Felterne anføres i alfabetisk rækkefølge efter bogstavbetegnelsen. Kandidatlister, der ikke er tildelt nogen bogstavbetegnelse, jf. § 36, anføres nederst på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge efter listebetegnelsen.
Stk. 2. Hvis flere kandidatlister er tildelt samme bogstavbetegnelse, anføres de pågældende kandidatlister i indbyrdes rækkefølge efter det tal, der er tilføjet bogstavbetegnelsen.
Stk. 3. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, anføres i samme felt. Inden for feltet anføres de enkelte kandidatlister i rubrikker ved siden af hinanden under den fælles bogstavbetegnelse og listebetegnelse.
§ 46. Kandidatlisterne anføres på stemmesedlen i særskilte felter, jf. dog stk. 3. Felterne anføres i alfabetisk rækkefølge efter bogstavbetegnelsen.Kandidatlister, der ikke er tildelt nogen bogstavbetegnelse, jf. § 36, anføres nederst på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge efter listebetegnelsen.
Stk. 2. Hvis flere kandidatlister er tildelt samme bogstavbetegnelse, anføres de pågældende kandidatlister i indbyrdes rækkefølge efter det tal, der er tilføjet bogstavbetegnelsen.
Stk. 3. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, anføres i samme felt. Inden for feltet anføres de enkelte kandidatlister i rubrikker ved siden af hinanden under den fælles bogstavbetegnelse og listebetegnelse.
§ 46. Kandidatlisterne anføres på stemmesedlen i særskilte felter, jf. dog stk. 3. Felterne anføres i alfabetisk rækkefølge efter bogstavbetegnelsen. Kandidatlister, der ikke er tildelt nogen bogstavbetegnelse, jf. § 36, anføres nederst på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge efter listebetegnelsen.
Stk. 2. Hvis flere kandidatlister er tildelt samme bogstavbetegnelse, anføres de pågældende kandidatlister i indbyrdes rækkefølge efter det tal, der er tilføjet bogstavbetegnelsen.
Stk. 3. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, anføres i samme felt. Inden for feltet anføres de enkelte kandidatlister i rubrikker ved siden af hinanden under den fælles bogstavbetegnelse og listebetegnelse.
§ 47. Kandidaternes navne anføres på stemmesedlen i feltet henholdsvis rubrikken for den pågældende kandidatliste. Kandidaternes navne anføres i den rækkefølge, der er angivet på kandidatlisten, enten under hinanden eller i kolonner ved siden af hinanden. Hvis kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), sættes foran kandidaternes navne et nummer, der angiver denne rækkefølge.
§ 47. Kandidaternes navne anføres på stemmesedlen i feltet, henholdsvis rubrikken, for den pågældende kandidatliste. Kandidaternes navne anføres i den rækkefølge, der er angivet på kandidatlisten, enten under hinanden eller i kolonner ved siden af hinanden. Hvis kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), sættes foran kandidaternes navne et nummer, der angiver denne rækkefølge.
§ 47. Kandidaternes navne anføres på stemmesedlen i feltet henholdsvis rubrikken for den pågældende kandidatliste. Kandidaternes navne anføres i den rækkefølge, der er angivet på kandidatlisten, enten under hinanden eller i kolonner ved siden af hinanden. Hvis kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), sættes foran kandidaternes navne et nummer, der angiver denne rækkefølge.
§ 48. Hvis det af hensyn til stemmesedlens størrelse og overskuelighed er nødvendigt, kan indenrigsministeren efter ansøgning fra valgbestyrelsen godkende, at kandidaternes navne ikke bliver anført på stemmesedlen til valget i kommunen henholdsvis amtskommunen. Såfremt kandidaternes navne ikke anføres på stemmesedlen, skal stemmesedlen udformes således, at der inden for feltet henholdsvis rubrikken for hver kandidatliste er plads til, at vælgeren kan skrive et kandidatnavn.
Stk. 2. Valgbestyrelsens ansøgning efter stk. 1 skal indsendes til indenrigsministeren snarest muligt efter udløbet af fristen for indlevering af kandidatlister, jf. § 23.
Stk. 3. I forbindelse med meddelelse af godkendelse efter stk. 1 fastsætter indenrigsministeren de særlige regler om afstemningen på valgdagen, jf. § 51, stk. 3, § 54, stk. 1 og 2, og § 55, stk. 3, samt om opgørelsen af afstemningen, jf. § 74, der skal gælde som følge af, at kandidaternes navne ikke anføres på stemmesedlen.
§ 48. Hvis det af hensyn til stemmesedlens størrelse og overskuelighed er nødvendigt, kan indenrigsministeren efter ansøgning fra valgbestyrelsen godkende, at kandidaternes navne ikke bliver anført på stemmesedlen til valget i kommunen, henholdsvis amtskommunen. Såfremt kandidaternes navne ikke anføres på stemmesedlen, skal stemmesedlen udformes således, at der inden for feltet, henholdsvis rubrikken, for hver kandidatliste er plads til, at vælgeren kan skrive et kandidatnavn.
Stk. 2. Valgbestyrelsens ansøgning efter stk. 1 skal indsendes til indenrigsministeren snarest muligt efter udløbet af fristen for indlevering af kandidatlister, jf. § 23.
Stk. 3. I forbindelse med meddelelse af godkendelse efter stk. 1 fastsætter indenrigsministeren de særlige regler om afstemningen på valgdagen, jf. § 51, stk. 3, § 54, stk. 1 og 2, og § 55, stk. 3, samt om opgørelsen af afstemningen, jf. § 74, der skal gælde som følge af, at kandidaternes navne ikke anføres på stemmesedlen.
§ 48. Hvis det af hensyn til stemmesedlens størrelse og overskuelighed er nødvendigt, kan indenrigsministeren efter ansøgning fra valgbestyrelsen godkende, at kandidaternes navne ikke bliver anført på stemmesedlen til valget i kommunen henholdsvis amtskommunen. Såfremt kandidaternes navne ikke anføres på stemmesedlen, skal stemmesedlen udformes således, at der inden for feltet henholdsvis rubrikken for hver kandidatliste er plads til, at vælgeren kan skrive et kandidatnavn.
Stk. 2. Valgbestyrelsens ansøgning efter stk. 1 skal indsendes til indenrigsministeren snarest muligt efter udløbet af fristen for indlevering af kandidatlister, jf. § 23.
Stk. 3. I forbindelse med meddelelse af godkendelse efter stk. 1 fastsætter indenrigsministeren de særlige regler om afstemningen på valgdagen, jf. § 51, stk. 3, § 54, stk. 1 og 2, og § 55, stk. 3, samt om opgørelsen af afstemningen, jf. § 74, der skal gælde som følge af, at kandidaternes navne ikke anføres på stemmesedlen.
§ 49. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om stemmesedlens indhold og udformning.
§ 49. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om stemmesedlens indhold og udformning.
§ 49. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om stemmesedlens indhold og udformning.
§ 50. Amtsvalgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal stemmesedler og opslag til amtsrådsvalget er afleveret til vedkommende kommunalbestyrelser senest søndagen 2 dage før valgdagen.
§ 50. Amtsvalgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal stemmesedler og opslag til amtsrådsvalget er afleveret til vedkommende kommunalbestyrelser senest søndagen 2 dage før valgdagen.
§ 50. Amtsvalgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal stemmesedler og opslag til amtsrådsvalget er afleveret til vedkommende kommunalbestyrelser senest søndagen 2 dage før valgdagen.
§ 51. Afstemningen foregår i de samme afstemningsområder som valg til Folketinget. I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på eet afstemningssted.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum skal være indrettet således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning. Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller forsegles. På hvert afstemningssted skal findes særskilte stemmekasser til brug ved kommunalbestyrelsesvalg og amtsrådsvalg.
Stk. 3. I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver samtlige godkendte kandidatlister til kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget med angivelse af disses bogstavbetegnelse og listebetegnelse og med kandidaternes navne i den rækkefølge, hvori de er anført på stemmesedlen. Opslagene skal tillige indeholde oplysning om indgåede listeforbund og valgforbund.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen sørger i øvrigt for, at der på hvert afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres opgaver på valgdagen.
§ 51. Afstemningen foregår i de samme afstemningsområder som valg til Folketinget. I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på eet afstemningssted.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum skal være indrettet således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning. Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller forsegles. På hvert afstemningssted skal findes særskilte stemmekasser til brug ved kommunalbestyrelsesvalg og amtsrådsvalg.
Stk. 3. I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver samtlige godkendte kandidatlister til kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget med angivelse af disses bogstavbetegnelse og listebetegnelse og med kandidaternes navne i den rækkefølge, hvori de er anført på stemmesedlen. Opslagene skal tillige indeholde oplysning om indgåede listeforbund og valgforbund.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen sørger i øvrigt for, at der på hvert afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres opgaver på valgdagen.
§ 51. Afstemningen foregår i de samme afstemningsområder som valg til Folketinget. I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på eet afstemningssted.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum skal være indrettet således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning. Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller forsegles. På hvert afstemningssted skal findes særskilte stemmekasser til brug ved kommunalbestyrelsesvalg og amtsrådsvalg.
Stk. 3. I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver samtlige godkendte kandidatlister til kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget med angivelse af disses bogstavbetegnelse og listebetegnelse og med kandidaternes navne i den rækkefølge, hvori de er anført på stemmesedlen. Opslagene skal tillige indeholde oplysning om indgåede listeforbund og valgforbund.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen sørger i øvrigt for, at der på hvert afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres opgaver på valgdagen.
§ 52. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives opfordring hertil.
Stk. 2. Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles.
§ 52. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives opfordring hertil.
Stk. 2. Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles.
§ 52. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives opfordring hertil.
Stk. 2. Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles.
§ 53. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres til vælgeren een stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget og een stemmeseddel til amtsrådsvalget.
Stk. 2. Såfremt en vælger kun ønsker at benytte den ene af de udleverede stemmesedler, skal den stemmeseddel, der ikke ønskes benyttet, tilbageleveres til den tilforordnede vælger, der registrerer stemmesedlen som tilbageleveret.
§ 53. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres til vælgeren een stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget og een stemmeseddel til amtsrådsvalget.
Stk. 2. Såfremt en vælger kun ønsker at benytte den ene af de udleverede stemmesedler, skal den stemmeseddel, der ikke ønskes benyttet, tilbageleveres til den tilforordnede vælger, der registrerer stemmesedlen som tilbageleveret.
§ 53. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres til vælgeren een stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget og een stemmeseddel til amtsrådsvalget.
Stk. 2. Såfremt en vælger kun ønsker at benytte den ene af de udleverede stemmesedler, skal den stemmeseddel, der ikke ønskes benyttet, tilbageleveres til den tilforordnede vælger, der registrerer stemmesedlen som tilbageleveret.
§ 54. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved en listebetegnelse eller et kandidatnavn.
Stk. 2. En vælger kan få ombyttet en stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.
Stk. 3. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i den stemmekasse, der er beregnet dertil, i overværelse af en tilforordnet vælger.
§ 54. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved en listebetegnelse eller et kandidatnavn.
Stk. 2. En vælger kan få ombyttet en stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.
Stk. 3. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i den stemmekasse, der er beregnet dertil, i overværelse af en tilforordnet vælger.
§ 54. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved en listebetegnelse eller et kandidatnavn.
Stk. 2. En vælger kan få ombyttet en stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.
Stk. 3. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i den stemmekasse, der er beregnet dertil, i overværelse af en tilforordnet vælger.
§ 55. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 54, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 3. Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.
Stk. 2. Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere. En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv.
Stk. 3. Hjælp til afkrydsning af en stemmeseddel kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.
§ 55. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 54, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 3. Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.
Stk. 2. Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere. En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv.
Stk. 3. Hjælp til afkrydsning af en stemmeseddel kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.
§ 55. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 54, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 3. Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.
Stk. 2. Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere. En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv.
Stk. 3. Hjælp til afkrydsning af en stemmeseddel kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.
§ 56. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.
§ 56. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.
§ 56. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.
§ 57. De, der forestår afstemningen, må ikke under afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme.
§ 57. De, der forestår afstemningen, må ikke under afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme.
§ 57. De, der forestår afstemningen, må ikke under afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme.
§ 58. Når afstemningen er afsluttet, optælles og sammenbindes i særskilte pakker for henholdsvis kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget de stemmesedler, der ikke er udleveret, de stemmesedler, der er tilbageleveret, og de stemmesedler, der er ombyttet. Derefter foretages stemmeoptælling i overensstemmelse med reglerne i §§ 74-76.
§ 58. Når afstemningen er afsluttet, optælles og sammenbindes i særskilte pakker for henholdsvis kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget de stemmesedler, der ikke er udleveret, de stemmesedler, der er tilbageleveret, og de stemmesedler, der er ombyttet. Derefter foretages stemmeoptælling i overensstemmelse med reglerne i §§ 74-76.
§ 58. Når afstemningen er afsluttet, optælles og sammenbindes i særskilte pakker for henholdsvis kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget de stemmesedler, der ikke er udleveret, de stemmesedler, der er tilbageleveret, og de stemmesedler, der er ombyttet. Derefter foretages stemmeoptælling i overensstemmelse med reglerne i §§ 74-76.
§ 59. Enhver vælger, der er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister her i landet.
§ 59. Enhver vælger, der er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister her i landet.
§ 59. Enhver vælger, der er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister her i landet.
§ 60. Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende institutioner, kan brevstemme i institutionen
1) Sygehuse.
2) Plejehjem, herunder særlige plejehjem, og beskyttede boliger, der drives efter reglerne i bistandsloven.
3) Daghjem, institutioner for voksne personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, der drives efter reglerne i bistandsloven, samt døgninstitutioner for voksne, der drives efter nævnte lovs forsøgsbestemmelser. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning på et daghjem, eller at brevstemmeafgivning i en institution i stedet skal ske efter reglerne i stk. 3 om brevstemmeafgivning i hjemmet.
Stk. 2. Vælgere, der er indsat i en af kriminalforsorgens anstalter eller arresthuse, kan brevstemme i institutionen.
Stk. 3. Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, kan brevstemme i hjemmet, medmindre de har mulighed for at stemme i en af de institutioner eller boliger, der er nævnt i stk. 1. Anmodning om at brevstemme i hjemmet skal indgives senest kl. 18 torsdagen 12 dage før valgdagen. Anmodningen skal indgives til folkeregistret i opholdskommunen. Anmodning kan tidligst indgives tirsdagen 4 uger før valgdagen.
Stk. 4. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan brevstemme på øen.
§ 60. Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende institutioner, kan brevstemme i institutionen
1) Sygehuse.
2) Plejehjem, herunder særlige plejehjem, og beskyttede boliger, der drives efter reglerne i bistandsloven.
3) Daghjem, institutioner for voksne personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, der drives efter reglerne i bistandsloven, samt døgninstitutioner for voksne, der drives efter nævnte lovs forsøgsbestemmelser. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning på et daghjem, eller at brevstemmeafgivning i en institution i stedet skal ske efter reglerne i stk. 3 om brevstemmeafgivning i hjemmet.
Stk. 2. Vælgere, der er indsat i en af kriminalforsorgens anstalter eller arresthuse, kan brevstemme i institutionen.
Stk. 3. Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, kan brevstemme i hjemmet, medmindre de har mulighed for at stemme i en af de institutioner eller boliger, der er nævnt i stk. 1. Anmodning om at brevstemme i hjemmet skal indgives senest kl. 18 torsdagen 12 dage før valgdagen. Anmodningen skal indgives til folkeregistret i opholdskommunen. Anmodning kan tidligst indgives tirsdagen 4 uger før valgdagen.
Stk. 4. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan brevstemme på øen.
§ 60. Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende institutioner, kan brevstemme i institutionen
1) Sygehuse.
2) Plejehjem, herunder særlige plejehjem, og beskyttede boliger, der drives efter reglerne i bistandsloven.
3) Daghjem, institutioner for voksne personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, der drives efter reglerne i bistandsloven, samt døgninstitutioner for voksne, der drives efter nævnte lovs forsøgsbestemmelser. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning på et daghjem, eller at brevstemmeafgivning i en institution i stedet skal ske efter reglerne i stk. 3 om brevstemmeafgivning i hjemmet.
Stk. 2. Vælgere, der er indsat i en af kriminalforsorgens anstalter eller arresthuse, kan brevstemme i institutionen.
Stk. 3. Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, kan brevstemme i hjemmet, medmindre de har mulighed for at stemme i en af de institutioner eller boliger, der er nævnt i stk. 1. Anmodning om at brevstemme i hjemmet skal indgives senest kl. 18 torsdagen 12 dage før valgdagen. Anmodningen skal indgives til folkeregistret i opholdskommunen. Anmodning kan tidligst indgives tirsdagen 4 uger før valgdagen.
Stk. 4. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan brevstemme på øen.
§ 61. Brevstemmer efter § 60, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, afgives til 2 stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på institutionen.
Stk. 2. Brevstemmer efter § 60, stk. 1, nr. 2-3, og stk. 3, afgives til 2 stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere, jf. § 17, stk. 1.
Stk. 3. På de øer, der er nævnt i § 60, stk. 4, udpeger kommunalbestyrelsen en eller flere vælgere til at fungere som brevstemmemodtagere.
§ 61. Brevstemmer efter § 60, stk. 1-3, skal afgives til 2 stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på institutionen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. På de institutioner, der er nævnt i § 60, stk. 1, nr. 2 og 3, kan kun den ene af stemmemodtagerne være ansat på institutionen.
Stk. 3. På de øer, der er nævnt i § 60, stk. 4, udpeger kommunalbestyrelsen en eller flere vælgere til at fungere som brevstemmemodtagere.
§ 61. Brevstemmer efter § 60, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, afgives til 2 stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på institutionen.
Stk. 2. Brevstemmer efter § 60, stk. 1, nr. 2-3, og stk. 3, afgives til 2 stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere, jf. § 17, stk. 1.
Stk. 3. På de øer, der er nævnt i § 60, stk. 4, udpeger kommunalbestyrelsen en eller flere vælgere til at fungere som brevstemmemodtagere.
§ 62. Brevstemmeafgivning her i landet kan finde sted fra tirsdagen 3 uger før valgdagen, dog senest lørdagen før valgdagen.
Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland og i udlandet
§ 62. Brevstemmeafgivning her i landet kan finde sted fra tirsdagen 3 uger før valgdagen, dog senest lørdagen før valgdagen.
Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland og i udlandet
§ 62. Brevstemmeafgivning her i landet kan finde sted fra tirsdagen 3 uger før valgdagen, dog senest lørdagen før valgdagen.
Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland og i udlandet
§ 63. Vælgere, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, kan brevstemme på de færøske eller grønlandske folkeregistre eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.
Stk. 2. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.
Stk. 3. Brevstemmeafgivning kan finde sted fra den 3. tirsdag i august måned i valgåret.
Stk. 4. Indenrigsministeren sørger for, at de danske repræsentationer og andre stemmemodtagere i udlandet bliver underrettet om dagen for afholdelse af de kommunale valg.
Brevstemmeafgivning på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg
§ 63. Vælgere, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, kan brevstemme på de færøske eller grønlandske folkeregistre eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.
Stk. 2. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.
Stk. 3. Brevstemmeafgivning kan finde sted fra den 3. tirsdag i august måned i valgåret.
Stk. 4. Indenrigsministeren sørger for, at de danske repræsentationer og andre stemmemodtagere i udlandet bliver underrettet om dagen for afholdelse af de kommunale valg.
Brevstemmeafgivning på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg
§ 63. Vælgere, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, kan brevstemme på de færøske eller grønlandske folkeregistre eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.
Stk. 2. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.
Stk. 3. Brevstemmeafgivning kan finde sted fra den 3. tirsdag i august måned i valgåret.
Stk. 4. Indenrigsministeren sørger for, at de danske repræsentationer og andre stemmemodtagere i udlandet bliver underrettet om dagen for afholdelse af de kommunale valg.
Brevstemmeafgivning på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg
§ 64. Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller havanlægget. Skibsføreren eller den, som skibsføreren har udpeget, henholdsvis havanlæggets chef eller den, som chefen har udpeget, fungerer som stemmemodtager.
Stk. 2. Brevstemmeafgivning kan finde sted fra den 3. tirsdag i august måned i valgåret, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. På danske havanlæg på dansk område kan brevstemmeafgivning finde sted fra tirsdagen 3 uger før valgdagen, dog senest lørdagen før valgdagen.
§ 64. Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller havanlægget. Skibsføreren eller den, som skibsføreren har udpeget, henholdsvis havanlæggets chef eller den, som chefen har udpeget, fungerer som stemmemodtager.
Stk. 2. Brevstemmeafgivning kan finde sted fra den 3. tirsdag i august måned i valgåret, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. På danske havanlæg på dansk område kan brevstemmeafgivning finde sted fra tirsdagen 3 uger før valgdagen, dog senest lørdagen før valgdagen.
§ 64. Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller havanlægget. Skibsføreren eller den, som skibsføreren har udpeget, henholdsvis havanlæggets chef eller den, som chefen har udpeget, fungerer som stemmemodtager.
Stk. 2. Brevstemmeafgivning kan finde sted fra den 3. tirsdag i august måned i valgåret, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. På danske havanlæg på dansk område kan brevstemmeafgivning finde sted fra tirsdagen 3 uger før valgdagen, dog senest lørdagen før valgdagen.
§ 65. Indenrigsministeren sørger for, at skibsførere på danske skibe i udenrigsfart og chefer på danske havanlæg bliver underrettet om dagen for afholdelse af de kommunale valg.
Stk. 2. Skibsføreren på et dansk skib i udenrigsfart skal sørge for, at der foretages brevstemmeafgivning om bord i så god tid forud for valgdagen, at brevstemmerne kan komme frem til kommunalbestyrelsen inden afstemningens begyndelse på valgdagen, medmindre tvingende og uopsættelige skibsforretninger er til hinder herfor. Tilsvarende regler gælder for danske havanlæg.
Brevstemmematerialet
§ 65. Indenrigsministeren sørger for, at skibsførere på danske skibe i udenrigsfart og chefer på danske havanlæg bliver underrettet om dagen for afholdelse af de kommunale valg.
Stk. 2. Skibsføreren på et dansk skib i udenrigsfart skal sørge for, at der foretages brevstemmeafgivning om bord i så god tid forud for valgdagen, at brevstemmerne kan komme frem til kommunalbestyrelsen inden afstemningens begyndelse på valgdagen, medmindre tvingende og uopsættelige skibsforretninger er til hinder herfor. Tilsvarende regler gælder for danske havanlæg.
Brevstemmematerialet
§ 65. Indenrigsministeren sørger for, at skibsførere på danske skibe i udenrigsfart og chefer på danske havanlæg bliver underrettet om dagen for afholdelse af de kommunale valg.
Stk. 2. Skibsføreren på et dansk skib i udenrigsfart skal sørge for, at der foretages brevstemmeafgivning om bord i så god tid forud for valgdagen, at brevstemmerne kan komme frem til kommunalbestyrelsen inden afstemningens begyndelse på valgdagen, medmindre tvingende og uopsættelige skibsforretninger er til hinder herfor. Tilsvarende regler gælder for danske havanlæg.
Brevstemmematerialet
§ 66. Brevstemmematerialet til brevstemmeafgivning her i landet består af en stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget med tilhørende konvolut, en stemmeseddel til amtsrådsvalget med tilhørende konvolut samt følgebrev og yderkuvert. Ved brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg anvendes samme brevstemmemateriale som til folketingsvalg. Indenrigsministeren bestemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning.
Stk. 2. Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet. Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene og de danske repræsentationer i udlandet samt om bord i danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område.
Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning
§ 66. Brevstemmematerialet til brevstemmeafgivning her i landet består af en stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget med tilhørende konvolut, en stemmeseddel til amtsrådsvalget med tilhørende konvolut samt følgebrev og yderkuvert. Ved brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg anvendes samme brevstemmemateriale som til folketingsvalg. Indenrigsministeren bestemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning.
Stk. 2. Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet. Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene og de danske repræsentationer i udlandet samt om bord i danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område.
Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning
§ 66. Brevstemmematerialet til brevstemmeafgivning her i landet består af en stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget med tilhørende konvolut, en stemmeseddel til amtsrådsvalget med tilhørende konvolut samt følgebrev og yderkuvert. Ved brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg anvendes samme brevstemmemateriale som til folketingsvalg. Indenrigsministeren bestemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning.
Stk. 2. Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet. Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene og de danske repræsentationer i udlandet samt om bord i danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område.
Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning
§ 67. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet, jf. § 66.
Stk. 2. På stemmesedlen anfører vælgeren listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der er opstillet i den kommune henholdsvis amtskommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den pågældende kommune henholdsvis amtskommune, anfører vælgeren navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, kandidaten er opstillet på.
Stk. 3. Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.
Stk. 4. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.
Stk. 5. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.
Stk. 6. Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato og bopæl.
§ 67. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet, jf. § 66.
Stk. 2. På stemmesedlen anfører vælgeren listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der er opstillet i den kommune, henholdsvis amtskommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den pågældende kommune, henholdsvis amtskommune, anfører vælgeren navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, kandidaten er opstillet på.
Stk. 3. Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.
Stk. 4. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.
Stk. 5. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.
Stk. 6. Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato og bopæl.
§§ 67-69 er formuleret på samme måde som de tilsvarende bestemmelser i den nye folketingsvalglovs §§ 61-63.
Til §§ 70-73
Bestemmelserne om modtagelse og kontrol af brevstemmer svarer med enkelte ændringer til reglerne i gældende lovs §§ 60-61. Ændringerne går ud på, at den hidtidige brevstemmebog, hvori hver enkelt modtaget brevstemme skal optegnes, erstattes af en protokol, hvor der foretages en mere summarisk angivelse af antal modtagne og videresendte brevstemmer, at det udtrykkeligt er anført, at brevstemmer afgivet tidligere end de relevante frister (henholdsvis 3 uger og 3 måneder før valgdagen) ikke kommer i betragtning, samt at pligten til at udskrive valgkort for hver brevstemme, der tages i betragtning, ophæves. Sidstnævnte forslag indebærer, at følgebrevene i stedet kan anvendes til den fornødne kontrol af antallet af vælgere, der har afgivet stemme på valgdagen, sammenholdt med antallet af udleverede stemmesedler.
Endvidere foreslås, at det i tilfælde, hvor en vælger har afgivet 2 eller flere brevstemmer, altid skal være den sidst afgivne brevstemme, der tages i betragtning. En væsentlig del af begrundelsen for adgangen til at afgive stemme på valgdagen uanset tidligere afgiven brevstemme vil hermed være bortfaldet. Hertil kommer, at denne adgang, der blev indført i 1980, kun udnyttes i yderst beskedent omfang, men at adgangen, i det omfang den udnyttes, kræver en relativt omfattende kontrol. Adgangen til at afgive stemme på valgdagen uanset tidligere afgiven brevstemme foreslås derfor ophævet.
Herudover foreslås, at ordene »andet eller mere« ændres til »flere« i den hidtidige bestemmelse om, at en brevstemme ikke kan komme i betragtning, såfremt (omslaget) yderkuverten indeholder »andet eller mere end eet følgebrev og een konvolut til hvert af valgene«. Ændringen indebærer, at indlæggelse af valgkort i yderkuverten sammen med følgebrev og konvolutter med stemmesedler ikke mere skal bevirke, at brevstemmen ikke kan tages i betragtning. Baggrunden for dette forslag er, at Udvalget til Prøvelse af Valgene i sin betænkning og indstilling af 26. maj 1988 henstillede til Indenrigsministeriet at overveje en sådan ændring af den tilsvarende bestemmelse i folketingsvalgloven.
§ 67. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet, jf. § 66.
Stk. 2. På stemmesedlen anfører vælgeren listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der er opstillet i den kommune henholdsvis amtskommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den pågældende kommune henholdsvis amtskommune, anfører vælgeren navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, kandidaten er opstillet på.
Stk. 3. Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.
Stk. 4. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.
Stk. 5. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.
Stk. 6. Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato og bopæl.
§ 68. Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om vælgere afgiver brevstemme.
§ 68. Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om vælgere afgiver brevstemme.
§ 68. Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om vælgere afgiver brevstemme.
§ 69. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme.
Modtagelse og kontrol af brevstemmer
§ 69. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme.
Modtagelse og kontrol af brevstemmer
§ 69. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme.
Modtagelse og kontrol af brevstemmer
§ 70. Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af en brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal brevstemmer, der modtages, og datoen herfor samt det antal brevstemmer, der videresendes til andre kommuner, jf. stk. 2, og datoen herfor. Indenrigsministeren fastsætter regler om protokollens indhold og udformning.
Stk. 2. Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende brevstemmen til denne.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af brevstemmer for hvert afstemningsområde i kommunen, hvor afsenderne efter deres bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten. Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden afstemningens begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det pågældende afstemningsområde.
§ 70. Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af en brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal brevstemmer, der modtages, og datoen herfor samt det antal brevstemmer, der videresendes til andre kommuner, jf. stk. 2, og datoen herfor. Indenrigsministeren fastsætter regler om protokollens indhold og udformning.
Stk. 2. Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende brevstemmen til denne.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af brevstemmer for hvert afstemningsområde i kommunen, hvor afsenderne efter deres bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten. Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden afstemningens begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det pågældende afstemningsområde.
§§ 70-73 er bortset fra sidstnævnte ændring formuleret som de tilsvarende bestemmelser i den nye folketingsvalglovs §§ 64-67.
Til kapitel 7
Opgørelse af afstemningen
Til § 74
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om stemmeoptællingen på afstemningsstedet, når afstemningen er afsluttet, svarer til gældende lovs § 21, stk. 1 og 2, jf. § 42, stk. 2, 1. pkt. Bestemmelsen er dog mindre detaljeret, for så vidt angår stemmeoptællingens tilrettelæggelse og gennemførelse. De nærmere regler herom forudsættes fastsat i kommunalbestyrelsens vejledning/instruks til valgstyrerne, jf. bemærkningerne ovenfor til § 51. Endvidere vil Indenrigsministeriets generelle cirkulære om afholdelse af kommunale valg kunne indeholde vejledning herom.
Reglerne om, hvilke stemmer der skal anses som afgivet for henholdsvis en kandidatliste og et listeforbund, er derimod mere detaljerede end efter gældende lov.
Til § 75
Bestemmelsen indeholder reglerne om bedømmelse af stemmesedler. De enkelte ugyldighedsgrunde for stemmesedler afgivet på afstemningsstedet er opregnet i § 75, stk. 1. Reglerne svarer til gældende lovs § 21, stk. 3. Ugyldighedsgrundene for brevstemmesedler findes i § 75, stk. 2. Disse regler er i den gældende lov placeret i § 62. De to sæt regler har imidlertid nær sammenhæng og foreslås derfor placeret samlet og formuleret så ensartet som muligt.
Det foreslås udtrykkeligt anført (i § 75, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1), at blanke stemmesedler er ugyldige. Det har tidligere givet anledning til diskussion, om blanke stemmesedler skulle anses for gyldige eller ugyldige.
Ugyldighedsgrundene for brevstemmesedler i den gældende lov foreslås suppleret med en regel om, at brevstemmesedler også er ugyldige, når der er givet stemmesedlen et særpræg (§ 75, stk. 2, nr. 6). Denne regel, som gælder for stemmesedler afgivet på afstemningsstedet, bør også gælde for brevstemmesedler.
Efter den gældende lov medfører særpræg kun ugyldighed, når dette er påført stemmesedlen med forsæt. Afgørelsen af, hvorvidt dette er tilfældet, er imidlertid ofte vanskelig. Det foreslås derfor, at kravet om forsæt udgår af lovteksten.
Den gældende lov opregner en række eksempler på, hvordan en stemmeseddel kan gives et særpræg (»når der på stemmesedlen findes skrevet, tegnet eller på anden måde anbragt noget, hvorved det findes forsætligt tilkendegivet, hvem den stemmende er«). Det foreslås, at disse eksempler udgår af lovteksten, idet de naturligt kan opregnes i det generelle cirkulære om afholdelse af kommunale valg eller eventuelt optages i den bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler, som indenrigsministeren kan udfærdige i henhold til forslaget til § 75, stk. 4.
Reglerne om bedømmelse af stemmesedler er formuleret på samme måde som de tilsvarende regler i den nye folketingsvalglovs § 69. De nærmere regler om bedømmelse af stemmesedler, som indenrigsministeren efter denne bestemmelse i folketingsvalgloven kan udfærdige efter forelæggelse for Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse, vil derfor blive lagt til grund for de nærmere regler om bedømmelse af stemmesedler til kommunale valg.
Til § 76
Bestemmelserne indeholder reglerne om afslutningen af stemmeoptællingen på afstemningsstederne og meddelelse af resultatet heraf til valgbestyrelsens formand i henholdsvis kommunen og amtskommunen. Bestemmelserne svarer til gældende lovs § 22, stk. 1, 1. pkt., dog at det i forslaget til § 76 udtrykkeligt er anført, at formanden for valgbestyrelsen i kommunen straks skal videregive meddelelsen om resultatet af amtsrådsvalget til formanden for amtsvalgbestyrelsen.
Til §§ 77-78
Bestemmelserne indeholder reglerne om fintællingen. Bestemmelserne svarer til gældende lovs § 22, stk. 1, 2.-5. pkt., og stk. 3, jf. § 42, stk. 2, 1. pkt., og § 24, stk. 2-4. I modsætning til gældende lov fremgår det udtrykkeligt, at der også skal ske en fintælling i kommuner, der ikke er delt i flere afstemningsområder.
Ligesom i gældende lov fastslås det, at resultatet af fintællingen af stemmerne på kandidatlister skal bekendtgøres for de tilstedeværende. Bekendtgørelsen kan ske ved opslag af en kopi af de relevante skemaer i valgbogen. Det bemærkes, at fintællingen ligesom den første optælling på valgaftenen er offentlig.
I gældende lovs § 22, stk. 3, jf. § 24, er det fastsat, at valgbestyrelsen samtidig med fintællingen kan optælle de personlige stemmer. Det må imidlertid anses for rimeligt altid at lade fintællingen ske gennem eller som et produkt af optællingen af de personlige stemmer og listestemmerne. Dette fremgår af forslaget til § 78, stk. 3, jf. stk. 2. En tilsvarende regel om »samtidighed« er indføjet i den nye folketingsvalglovs § 73, stk. 2, jf. stk. 1.
Reglerne i § 78, stk. 3-5, om opgørelsen af henholdsvis personlige stemmer og listestemmer svarer med sproglige ændringer til gældende lovs § 24, stk. 2-3. Reglerne er dog angivet mere detaljeret end efter gældende lov.
Til kapitel 8
Opgørelsen af valget
Til §§ 79-80
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om tidspunktet for opgørelsen af valget samt om amtsvalgbestyrelsens adgang til at foretage fornyet fintælling, svarer med sproglige ændringer til gældende lovs § 23, stk. 1, § 42, stk. 4, og § 43, stk. 1.
Til §§ 81-86
Bestemmelserne indeholder reglerne om mandaternes fordeling på kandidatlister samt om kandidatudvælgelsen. Reglerne svarer med sproglige ændringer til gældende lovs § 23, stk. 2 og 3, § 24, stk. 4-8, og § 43, stk. 2.
Til §§ 87-89
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om valgbestyrelsens afslutning af arbejdet efter fintællingen og opgørelsen af valget, svarer til bestemmelserne i gældende lovs § 25, stk. 1-2, og § 43, stk. 2, sidste pkt. De detaljerede anvisninger om, hvilke oplysninger vedrørende kandidatudvælgelsen der skal indføres i valgbogen, er dog udgået, idet nærmere regler herom fastsættes af indenrigsministeren i forbindelse med fastsættelsen af reglerne om valgbøgernes indhold og udformning, jf. § 15, stk. 3. Til gengæld foreslås det udtrykkeligt fastsat i loven, at valgmaterialet skal pakkes og sammenbindes på en nærmere angiven måde, når opgørelsen af valget og kandidatudvælgelsen er afsluttet. Hidtil er regler herom alene fremgået af den fortrykte tekst i valgbøgerne.
Med hensyn til reglerne om opbevaring, henholdsvis kassation, af valgmateriale henvises til lovforslagets § 106 og bemærkningerne hertil.
Til §§ 90-91
Bestemmelserne indeholder reglerne om underretning af de valgte, om de ikke valgtes status som stedfortrædere, om stedfortrædernes indtræden mv. I gældende lov findes de tilsvarende bestemmelser i § 25, stk. 4, § 26 og § 43, stk. 3.
Det foreslås lovfæstet, at også de ikke valgte skal underrettes af valgbestyrelsen, nemlig om deres status som stedfortræder og placering på stedfortræderlisten. Dette svarer til praksis i de fleste kommuner/amtskommuner. Endvidere foreslås, at reglerne om stedfortræderes indtræden ved mandatledighed ændres, således at et ledigt mandat i tilfælde af, at vedkommende stedfortræderliste er udtømt, skal kunne overføres ikke blot til en liste, som den udtømte liste har været i listeforbund med, men, såfremt også sådanne lister er udtømte, til en liste, som disse lister har været i valgforbund med, eller eventuelt til den nærmest berettigede liste i øvrigt (i nævnte rækkefølge). Som en konsekvens heraf er de hidtidige bestemmelser om udfyldningsvalg mv. ikke medtaget i lovforslaget, jf. bemærkningerne til § 104.
Til kapitel 9
Fritagelse for valg. Valgklager
Til § 92
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om fritagelse for at modtage valg samt om stedfortræderens indtræden i stedet for den, der fritages for at modtage valg, svarer til gældende lovs § 27, § 30, stk. 2, § 45 og § 46 a, stk. 2, med følgende ændringer
- 60års-alder og tidligere medlemskab kan ikke mere påberåbes som grund til fritagelse for at modtage valg. Disse fritagelsesgrunde kan for fremtiden kun påberåbes som grund til fritagelse for at opstille, jf. lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.
- Reglerne om, at tidligere medlemskab af ligningskommissionen kan bevirke fritagelse for at modtage valg til kommunalbestyrelsen, foreslås ophævet. Det samme gælder reglen om, at medlemmer af kommunalbestyrelsen ikke har pligt til at modtage valg til ligningskommissionen. Disse bestemmelser om ligningskommissionen stammer fra den tid (før 1933), da medlemmerne af ligningskommissionen blev valgt ved direkte valg. Tidligere medlemskab af ligningskommissionen bør ikke kunne bevirke hverken fritagelse for at opstille til valg eller fritagelse for at modtage valg. Bestemmelser om betydningen af tidligere medlemskab af ligningskommissionen for pligten til at modtage valg til ligningskommissionen, såvel som om kommunalbestyrelsesmedlemmers ret til at blive fritaget for hvervet som medlem af ligningskommissionen vil i stedet blive indarbejdet i Skatteministeriets lovgivning.
- Fristen for indgivelse af anmodning om fritagelse for at modtage valg er ændret fra 8 dage efter valgets endelige opgørelse til 10 dage efter valgdagen.
Til §§ 93-96
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om klager over valget, klageinstanser, omvalg samt om virkningen af, at valget af et medlem erklæres ugyldigt, svarer med sproglige ændringer til bestemmelserne i gældende lovs §§ 29-30 og §§ 46-46 a. Fristen for indgivelse af klager over valget er dog ændret fra 8 dage efter valgets endelige opgørelse til ugedagen efter valgdagen svarende til den klagefrist, der gælder ved folketingsvalg.
Til kapitel 10
Den nyvalgte kommunalbestyrelse og det nyvalgte amtsråd
Til §§ 97-99
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om tidspunktet for den nyvalgte kommunalbestyrelses/amtsråds tiltræden og de hidtidige medlemmers fratræden samt om kommunalbestyrelsens/amtsrådets beføjelser i tilfælde, hvor der skal holdes omvalg, svarer med sproglige ændringer til gældende lovs § 31 og § 46 b.
Til kapitel 11
Medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden i valgperioden
Til § 100
Bestemmelsen, der indeholder den almindelige regel om, at et medlem, der mister sin valgbarhed, udtræder af kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, svarer til gældende lovs § 34 a, stk. 1 og 3, 1. pkt., samt § 48 a, stk. 1 og 3, 1. pkt.
Til § 101
Bestemmelsen indeholder reglerne om indberetning til Valgbarhedsnævnet, såfremt et medlem eller en stedfortræder er eller bliver straffet. I gældende lov findes de tilsvarende regler i § 34, § 34 a, stk. 2, § 48 og § 48 a, stk. 2. I forhold til gældende lov indeholder § 101 følgende ændringer, der er en konsekvens af, at straffe fra før valgdagen ikke mere kan medføre tab af valgbarhed, jf. § 4 og bemærkningerne hertil
- Alle straffe (dog ikke straffe fra før valgdagen) skal indberettes til Valgbarhedsnævnet, såvel straffe der vedrører et medlem, som straffe der vedrører en stedfortræder, der indkaldes til møde. Efter de gældende regler skal straffe, der er overgået en stedfortræder, kun indberettes til Valgbarhedsnævnet, såfremt mindst eet medlem fremsætter indsigelse mod stedfortræderens valgbarhed på grund af straf. Ligeledes skal straffe, der er overgået et medlem før valgperiodens begyndelse, kun indberettes til Valgbarhedsnævnet, såfremt mindst eet medlem fremsætter indsigelse om tab af valgbarhed på grund af straf.
Til §§ 102-104
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om midlertidig udtræden som følge af midlertidigt tab af valgbarhed, om fritagelse for medlemskab samt om stedfortræderens indtræden, svarer til gældende lovs § 34 a, stk. 3, 2. pkt., §§ 34 b-35, § 48 a, stk. 3, 2. pkt., og §§ 48 b-49. I forhold til gældende lov indeholder §§ 102-104 følgende ændringer
- Ved midlertidig tab af valgbarhed som følge af midlertidig fraflytning har et medlem ret til at genindtræde inden for en periode af 6 måneder under forudsætning af, at den pågældende i forbindelse med sin fraflytning har meddelt sit ønske om at genindtræde til kommunalbestyrelsen/amtsrådet.
- Reglerne om udfyldningsvalg mv. er ophævet. I tilfælde hvor stedfortræderlisten ved mandatledighed er udtømt, indtræder en stedfortræder fra den liste, der er nærmest berettiget hertil, jf. bemærkningerne ovenfor til § 91.
Til § 105
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om nedsættelse af et valgbarhedsnævn, svarer til gældende lovs § 50 a. For en ordens skyld er indføjet en bestemmelse om, at Valgbarhedsnævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Til kapitel 12
Forskellige bestemmelser
Til § 106
Bestemmelsen indeholder reglerne om opbevaring og kassation af valgmateriale. Bestemmelsen angiver udtømmende reglerne om opbevaring og kassation af valgmateriale, mens gældende lovs § 25, stk. 2, alene indeholder regler om kassation af stemmesedler og valgkort. De foreslåede regler i § 106 svarer til de regler, der er optaget i et bilag til Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 201 af 29. april 1981 om kassation i kommunernes arkiver. Bekendtgørelsen er udstedt i henhold til § 62, stk. 2, i den kommunale styrelseslov.
Til § 107
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om afholdelse af udgifterne ved kommunale valg, svarer til gældende lovs § 50 med enkelte ændringer. Vedrørende fordelingen af udgifter til amtsrådsvalg er det princip lagt til grund, at den myndighed, der har ansvaret for en opgave, skal bære udgifterne hertil. Det betyder rent praktisk, at amtskommunerne ikke mere skal refundere kommunernes udgifter til stemmekasser og andre anskaffelser til amtsrådsvalget. I § 107 er endvidere optaget en bestemmelse om afholdelse af udgifterne til brevstemmemateriale og til porto til forsendelse af brevstemmer. Bestemmelserne svarer til gældende ret.
Til § 108
Bestemmelsen indeholder hjemmel til at straffe med bøde eller hæfte den, der overtræder nærmere angivne bestemmelser i loven. I den gældende lov findes i § 52 en generel regel om bødestraf for pligtforsømmelser. Denne regel er ikke medtaget i lovforslaget. I § 63 a, stk. 5, i gældende lov findes en særlig bestemmelse, hvorefter en skibsfører kan straffes med bøde, hvis han undlader at iværksætte afstemning om bord på skibet i rimelig tid forud for valget, og i § 54, stk. 2, findes en bestemmelse om straf af bøde eller hæfte for medlemmer af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede, som påvirker vælgernes stemmeafgivning eller giver oplysning om en vælgers stemmeafgivning. Endvidere findes i § 54, stk. 3, en regel om straf af bøde for systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme.
Ved fastsættelse af den generelle strafferamme til bøde eller hæfte er ikke tilsigtet nogen skærpelse i forhold til gældende lov. I stk. 2 foreslås indføjet en hjemmel til at fastsætte bødestraf i administrative forskrifter, der udstedes i medfør af loven. En sådan hjemmel findes ikke i gældende lov, og der har hidtil ikke været behov herfor. Henskydelsen af visse regler til bekendtgørelse, herunder regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning, kan imidlertid medføre behov for en sådan hjemmel.
Det bemærkes, at gældende lovs § 53 bestemmer, at ingen vælger, som har afgivet stemme, skal være pligtig til for retten i nogen sag at opgive, på hvilken kandidatliste eller kandidat han har stemt. På grund af princippet om hemmelig stemmeafgivning er dette en selvfølgelighed, og det foreslås derfor, at reglen udgår.
Straffebestemmelserne i § 108 er formuleret på samme måde som de tilsvarende bestemmelser i den nye folketingsvalglovs § 106.
Til § 109
Efter denne bestemmelse kan justitsministeren fastsætte regler til sikring af, at der ikke udøves valgagitation på en måde, der forstyrrer den offentlige orden. Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 54 a. Det foreslås, at hjemlen gøres generel, således at forskrifterne kan fastsættes een gang for alle. Efter gældende lov skal sådanne regler fastsættes forud for hvert valg til kommunale råd. Den tilsvarende bestemmelse for folketingsvalg findes i den nye folketingsvalglovs § 107.
Til kapitel 13
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. april 1989 med henblik på, at loven første gang kan finde anvendelse ved afholdelse af de kommunale valg i november 1989.
De hidtil gældende regler om tab af valgbarhed som følge af straf samt om medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden skal dog finde anvendelse indtil udløbet af indeværende valgperiode. Tilsvarende skal de hidtil gældende regler om pligt til at modtage valg til ligningskommissionen og om fritagelse for hvervet som medlem af ligningskommissionen finde anvendelse indtil udløbet af indeværende valgperiode.
§ 70. Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af en brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal brevstemmer, der modtages, og datoen herfor samt det antal brevstemmer, der videresendes til andre kommuner, jf. stk. 2, og datoen herfor. Indenrigsministeren fastsætter regler om protokollens indhold og udformning.
Stk. 2. Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende brevstemmen til denne.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af brevstemmer for hvert afstemningsområde i kommunen, hvor afsenderne efter deres bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten. Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden afstemningens begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det pågældende afstemningsområde.
§ 71. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning.
Stk. 2. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt
1) afsenderen ikke er opført på valglisten eller ikke længere har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen,
2) afsenderen er død inden valgdagen,
3) yderkuverten indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut til hvert af de pågældende valg,
4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren har tilvejebragt,
5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt eller
6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 62, § 63, stk. 3, og § 64, stk. 2 og 3.
Stk. 3. Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme til hvert valg, der kan komme i betragtning, kommer kun den sidst afgivne brevstemme i betragtning.
§ 71. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning.
Stk. 2. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt
1) afsenderen ikke er opført på valglisten eller ikke længere har fast bopæl i kommunen, henholdsvis amtskommunen,
2) afsenderen er død inden valgdagen,
3) yderkuverten indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut til hvert af de pågældende valg,
4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren har tilvejebragt,
5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt, eller
6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 62, § 63, stk. 3, og § 64, stk. 2 og 3.
Stk. 3. Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme til hvert valg, der kan komme i betragtning, kommer kun den sidst afgivne brevstemme i betragtning.
§ 71. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning.
Stk. 2. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt
1) afsenderen ikke er opført på valglisten eller ikke længere har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen,
2) afsenderen er død inden valgdagen,
3) yderkuverten indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut til hvert af de pågældende valg,
4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren har tilvejebragt,
5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt eller
6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 62, § 63, stk. 3, og § 64, stk. 2 og 3.
Stk. 3. Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme til hvert valg, der kan komme i betragtning, kommer kun den sidst afgivne brevstemme i betragtning.
§ 72. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brevstemme. Hvis yderkuverten foruden følgebrev kun indeholder en konvolut til et af valgene, sættes tillige et mærke, der angiver, hvilket af valgene vælgeren har afgivet brevstemme til. Den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten og opbevares, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en af stemmekasserne til stemmesedler til det pågældende valg. Konvolutterne åbnes først i forbindelse med stemmeoptællingen.
Stk. 2. Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten.
Stk. 3. Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i betragtning.
§ 72. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brevstemme. Hvis yderkuverten foruden følgebrev kun indeholder en konvolut til et af valgene sættes tillige et mærke, der angiver, hvilket af valgene vælgeren har afgivet brevstemme til. Den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten og opbevares, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en af stemmekasserne til stemmesedler til det pågældende valg. Konvolutterne åbnes først i forbindelse med stemmeoptællingen.
Stk. 2. Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten.
Stk. 3. Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i betragtning.
§ 72. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brevstemme. Hvis yderkuverten foruden følgebrev kun indeholder en konvolut til et af valgene, sættes tillige et mærke, der angiver, hvilket af valgene vælgeren har afgivet brevstemme til. Den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten og opbevares, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en af stemmekasserne til stemmesedler til det pågældende valg. Konvolutterne åbnes først i forbindelse med stemmeoptællingen.
Stk. 2. Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten.
Stk. 3. Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i betragtning.
§ 73. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, kan ikke stemme til det eller de pågældende valg ved afstemningen på valgdagen.
§ 73. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, kan ikke stemme til det eller de pågældende valg ved afstemningen på valgdagen.
§ 73. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, kan ikke stemme til det eller de pågældende valg ved afstemningen på valgdagen.
§ 74. Når afstemningen er afsluttet, foretager valgstyrerne og de tilforordnede vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet. Stemmeoptællingen er offentlig. Særskilt for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget optælles, hvor mange stemmer der ved afstemningen er afgivet for hver af kandidatlisterne. For hvert listeforbund optælles, hvor mange stemmer der anses for afgivet for listeforbundet. Dette stemmetal sammentælles derefter med stemmetallene for de enkelte kandidatlister i listeforbundet.
Stk. 2. En stemme er afgivet for den kandidatliste, inden for hvis felt henholdsvis rubrik på stemmesedlen vælgeren har sat kryds. Har vælgeren sat kryds såvel ud for den fælles listebetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som i rubrikken for en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses stemmesedlen ligeledes som afgivet for den pågældende kandidatliste. Har vælgeren alene sat kryds ved den fælles listebetegnelse for de kandidatlister, der har indgået et listeforbund, anses stemmen som afgivet for listeforbundet og henføres ikke til nogen af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet. Tilsvarende gælder, hvis vælgeren har sat kryds i rubrikken for to eller flere af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet.
Stk. 3. En brevstemme er afgivet for den kandidatliste, hvis listebetegnelse eller bogstavbetegnelse vælgeren har anført på brevstemmesedlen. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført navnet på en kandidat, anses stemmen som afgivet for den pågældende kandidatliste. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles listebetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen ligeledes som afgivet for den pågældende kandidatliste. Har vælgeren på brevstemmesedlen alene anført den fælles listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået listeforbund, anses stemmen som afgivet for listeforbundet og henføres ikke til nogen af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet. Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der har indgået et listeforbund, tilligemed navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de øvrige kandidatlister, der deltager i listeforbundet.
§ 74. Når afstemningen er afsluttet, foretager valgstyrerne og de tilforordnede vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet. Stemmeoptællingen er offentlig. Særskilt for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget optælles, hvor mange stemmer der ved afstemningen er afgivet for hver af kandidatlisterne. For hvert listeforbund optælles, hvor mange stemmer der anses for afgivet for listeforbundet. Dette stemmetal sammentælles derefter med stemmetallene for de enkelte kandidatlister i listeforbundet.
Stk. 2. En stemme er afgivet for den kandidatliste, inden for hvis felt, henholdsvis rubrik, på stemmesedlen vælgeren har sat kryds. Har vælgeren sat kryds såvel ud for den fælles listebetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som i rubrikken for een af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses stemmesedlen ligeledes som afgivet for den pågældende kandidatliste. Har vælgeren alene sat kryds ved den fælles listebetegnelse for de kandidatlister, der har indgået et listeforbund, anses stemmen som afgivet for listeforbundet og henføres ikke til nogen af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet. Tilsvarende gælder, hvis vælgeren har sat kryds i rubrikken for to eller flere af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet.
Stk. 3. En brevstemme er afgivet for den kandidatliste, hvis listebetegnelse eller bogstavbetegnelse vælgeren har anført på brevstemmesedlen. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført navnet på en kandidat, anses stemmen som afgivet for den pågældende kandidatliste. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles listebetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen ligeledes som afgivet for den pågældende kandidatliste. Har vælgeren på brevstemmesedlen alene anført den fælles listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået listeforbund, anses stemmen som afgivet for listeforbundet og henføres ikke til nogen af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet. Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der har indgået et listeforbund, tillige med navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de øvrige kandidatlister, der deltager i listeforbundet.
§ 74. Når afstemningen er afsluttet, foretager valgstyrerne og de tilforordnede vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet. Stemmeoptællingen er offentlig. Særskilt for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget optælles, hvor mange stemmer der ved afstemningen er afgivet for hver af kandidatlisterne. For hvert listeforbund optælles, hvor mange stemmer der anses for afgivet for listeforbundet. Dette stemmetal sammentælles derefter med stemmetallene for de enkelte kandidatlister i listeforbundet.
Stk. 2. En stemme er afgivet for den kandidatliste, inden for hvis felt henholdsvis rubrik på stemmesedlen vælgeren har sat kryds. Har vælgeren sat kryds såvel ud for den fælles listebetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som i rubrikken for en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses stemmesedlen ligeledes som afgivet for den pågældende kandidatliste. Har vælgeren alene sat kryds ved den fælles listebetegnelse for de kandidatlister, der har indgået et listeforbund, anses stemmen som afgivet for listeforbundet og henføres ikke til nogen af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet. Tilsvarende gælder, hvis vælgeren har sat kryds i rubrikken for to eller flere af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet.
Stk. 3. En brevstemme er afgivet for den kandidatliste, hvis listebetegnelse eller bogstavbetegnelse vælgeren har anført på brevstemmesedlen. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført navnet på en kandidat, anses stemmen som afgivet for den pågældende kandidatliste. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles listebetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen ligeledes som afgivet for den pågældende kandidatliste. Har vælgeren på brevstemmesedlen alene anført den fælles listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået listeforbund, anses stemmen som afgivet for listeforbundet og henføres ikke til nogen af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet. Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der har indgået et listeforbund, tilligemed navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de øvrige kandidatlister, der deltager i listeforbundet.
§ 75. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste eller hvilket listeforbund vælgeren har villet give sin stemme,
3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller
4) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste eller listeforbund vælgeren har villet give sin stemme,
3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en person, som ikke er opstillet på nogen kandidatliste til valget i den pågældende kommune henholdsvis amtskommune,
4) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,
5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af indenrigsministeren, eller
6) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 3. Valgstyrerne anfører i den pågældende afstemningsbog, hvor mange stemmesedler de har anset for ugyldige og grundene hertil.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om bedømmelsen af stemmesedler, herunder brevstemmesedler.
§ 75. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste eller hvilket listeforbund vælgeren har villet give sin stemme,
3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller
4) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste eller listeforbund vælgeren har villet give sin stemme,
3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en person, som ikke er opstillet på nogen kandidatliste til valget i den pågældende kommune, henholdsvis amtskommune,
4) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,
5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af indenrigsministeren, eller
6) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 3. Valgstyrerne anfører i den pågældende afstemningsbog, hvor mange stemmesedler de har anset for ugyldige og grundene hertil.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om bedømmelsen af stemmesedler, herunder brevstemmesedler.
§ 75. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste eller hvilket listeforbund vælgeren har villet give sin stemme,
3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller
4) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste eller listeforbund vælgeren har villet give sin stemme,
3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en person, som ikke er opstillet på nogen kandidatliste til valget i den pågældende kommune henholdsvis amtskommune,
4) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,
5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af indenrigsministeren, eller
6) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 3. Valgstyrerne anfører i den pågældende afstemningsbog, hvor mange stemmesedler de har anset for ugyldige og grundene hertil.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om bedømmelsen af stemmesedler, herunder brevstemmesedler.
§ 76. Når stemmeoptællingen for kommunalbestyrelsesvalget henholdsvis amtsrådsvalget er afsluttet, indføres resultatet i den pågældende afstemningsbog, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet meddeles de tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal straks meddele resultatet til formanden for valgbestyrelsen i kommunen, der straks herefter giver meddelelse til formanden for amtsvalgbestyrelsen om resultatet af afstemningen til amtsrådsvalget.
Stk. 2. Stemmematerialet sammenpakkes og afleveres til kommunalbestyrelsen.
Fintælling
§ 76. Når stemmeoptællingen for kommunalbestyrelsesvalget, henholdsvis amtsrådsvalget, er afsluttet, indføres resultatet i den pågældende afstemningsbog, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet meddeles de tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal straks meddele resultatet til formanden for valgbestyrelsen i kommunen, der straks herefter giver meddelelse til formanden for amtsvalgbestyrelsen om resultatet af afstemningen til amtsrådsvalget.
Stk. 2. Stemmematerialet sammenpakkes og afleveres til kommunalbestyrelsen.
Fintælling
§ 76. Når stemmeoptællingen for kommunalbestyrelsesvalget henholdsvis amtsrådsvalget er afsluttet, indføres resultatet i den pågældende afstemningsbog, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet meddeles de tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal straks meddele resultatet til formanden for valgbestyrelsen i kommunen, der straks herefter giver meddelelse til formanden for amtsvalgbestyrelsen om resultatet af afstemningen til amtsrådsvalget.
Stk. 2. Stemmematerialet sammenpakkes og afleveres til kommunalbestyrelsen.
Fintælling
§ 77. Senest dagen efter at afstemningen har fundet sted, foretager valgbestyrelsen i kommunen den endelige opgørelse af resultatet af stemmeafgivningen (fintælling) såvel til kommunalbestyrelsesvalget som til amtsrådsvalget. Fintællingen er offentlig.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at afstemningsbøgerne, stemmesedlerne, brevstemmematerialet samt de benyttede valglister og valgkort er til stede ved fintællingen.
§ 77. Senest dagen efter at afstemningen har fundet sted, foretager valgbestyrelsen i kommunen den endelige opgørelse af resultatet af stemmeafgivningen (fintælling) såvel til kommunalbestyrelsesvalget som til amtsrådsvalget. Fintællingen er offentlig.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at afstemningsbøgerne, stemmesedlerne, brevstemmematerialet samt de benyttede valglister og valgkort er til stede ved fintællingen.
§ 77. Senest dagen efter at afstemningen har fundet sted, foretager valgbestyrelsen i kommunen den endelige opgørelse af resultatet af stemmeafgivningen (fintælling) såvel til kommunalbestyrelsesvalget som til amtsrådsvalget. Fintællingen er offentlig.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at afstemningsbøgerne, stemmesedlerne, brevstemmematerialet samt de benyttede valglister og valgkort er til stede ved fintællingen.
§ 78. Fintællingen foretages særskilt for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget efter reglerne i stk. 2-6.
Stk. 2. For hvert afstemningsområde foretager valgbestyrelsen en ny optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i §§ 74-75. Resultaterne af optællingerne indføres i den pågældende valgbog. Derefter opgøres, hvor mange stemmer der i hele kommunen er tilfaldet hver kandidatliste. For hvert listeforbund opgøres, hvor mange stemmer der i hele kommunen anses for afgivet for listeforbundet. Dette stemmetal sammentælles med stemmetallene for de enkelte kandidatlister i listeforbundet. Resultatet indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.
Stk. 3. Der foretages samtidig en opgørelse for hele kommunen af antallet af personlige stemmer for hver kandidat samt antallet af listestemmer for hver kandidatliste.
Stk. 4. Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud for navnet på en kandidat som ud for betegnelsen for den kandidatliste, kandidaten er opstillet på, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten (personlig stemme). Har vælgeren sat kryds ud for såvel den fælles listebetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som ud for navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses stemmesedlen ligeledes som en personlig stemme for den pågældende kandidat. Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet på en kandidat eller såvel navnet på en kandidat som listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, kandidaten er opstillet på. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen ligeledes som en personlig stemme for den pågældende kandidat.
Stk. 5. Har vælgeren sat kryds ud for betegnelsen for en kandidatliste eller inden for kandidatlistens felt henholdsvis rubrik på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken af kandidatlistens kandidater vælgeren har villet give sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for kandidatlisten (listestemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste eller navnene på flere kandidater opstillet på samme kandidatliste. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som navnene på flere kandidater, der er opstillet på en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen ligeledes som en listestemme for den pågældende kandidatliste.
Stk. 6. Resultatet af opgørelsen af afstemningen indføres i den pågældende valgbog. Valgbogen for amtsrådsvalget sendes snarest til formanden for amtsvalgbestyrelsen.
§ 78. Fintællingen foretages særskilt for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget efter reglerne i stk. 2-6.
Stk. 2. For hvert afstemningsområde foretager valgbestyrelsen en ny optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i §§ 74-75. Resultaterne af optællingerne indføres i den pågældende valgbog. Derefter opgøres, hvor mange stemmer der i hele kommunen, henholdsvis amtskommunen, er tilfaldet hver kandidatliste. For hvert listeforbund opgøres, hvor mange stemmer der i hele kommunen, henholdsvis amtskommunen, anses for afgivet for listeforbundet. Dette stemmetal sammentælles med stemmetallene for de enkelte kandidatlister i listeforbundet. Resultatet indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.
Stk. 3. Der foretages samtidig en opgørelse for hele kommunen, henholdsvis amtskommunen, af antallet af personlige stemmer for hver kandidat samt antallet af listestemmer for hver kandidatliste.
Stk. 4. Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud for navnet på en kandidat som ud for betegnelsen for den kandidatliste, kandidaten er opstillet på, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten (personlig stemme). Har vælgeren sat kryds ud for såvel den fælles listebetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som ud for navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses stemmesedlen ligeledes som en personlig stemme for den pågældende kandidat. Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet på en kandidat eller såvel navnet på en kandidat som listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, kandidaten er opstillet på. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen ligeledes som en personlig stemme for den pågældende kandidat.
Stk. 5. Har vælgeren sat kryds ud for betegnelsen for en kandidatliste eller inden for kandidatlistens felt, henholdsvis rubrik, på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken af kandidatlistens kandidater vælgeren har villet give sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for kandidatlisten (listestemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste eller navnene på flere kandidater opstillet på samme kandidatliste. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som navnene på flere kandidater, der er opstillet på een af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen ligeledes som en listestemme for den pågældende kandidatliste.
Stk. 6. Resultatet af opgørelsen af afstemningen indføres i den pågældende valgbog. Valgbogen for amtsrådsvalget sendes snarest til formanden for amtsvalgbestyrelsen.
§ 78. Fintællingen foretages særskilt for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget efter reglerne i stk. 2-6.
Stk. 2. For hvert afstemningsområde foretager valgbestyrelsen en ny optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i §§ 74-75. Resultaterne af optællingerne indføres i den pågældende valgbog. Derefter opgøres, hvor mange stemmer der i hele kommunen er tilfaldet hver kandidatliste. For hvert listeforbund opgøres, hvor mange stemmer der i hele kommunen anses for afgivet for listeforbundet. Dette stemmetal sammentælles med stemmetallene for de enkelte kandidatlister i listeforbundet. Resultatet indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.
Stk. 3. Der foretages samtidig en opgørelse for hele kommunen af antallet af personlige stemmer for hver kandidat samt antallet af listestemmer for hver kandidatliste.
Stk. 4. Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud for navnet på en kandidat som ud for betegnelsen for den kandidatliste, kandidaten er opstillet på, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten (personlig stemme). Har vælgeren sat kryds ud for såvel den fælles listebetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som ud for navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses stemmesedlen ligeledes som en personlig stemme for den pågældende kandidat. Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet på en kandidat eller såvel navnet på en kandidat som listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, kandidaten er opstillet på. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen ligeledes som en personlig stemme for den pågældende kandidat.
Stk. 5. Har vælgeren sat kryds ud for betegnelsen for en kandidatliste eller inden for kandidatlistens felt henholdsvis rubrik på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken af kandidatlistens kandidater vælgeren har villet give sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for kandidatlisten (listestemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste eller navnene på flere kandidater opstillet på samme kandidatliste. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som navnene på flere kandidater, der er opstillet på en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen ligeledes som en listestemme for den pågældende kandidatliste.
Stk. 6. Resultatet af opgørelsen af afstemningen indføres i den pågældende valgbog. Valgbogen for amtsrådsvalget sendes snarest til formanden for amtsvalgbestyrelsen.
§ 79. Valgbestyrelsen foretager opgørelsen af valget senest dagen efter, at fintællingen har fundet sted, jf. dog § 80, stk. 4. Opgørelsen af amtsrådsvalget foretages på grundlag af de valgbøger for amtsrådsvalget, som amtsvalgbestyrelsen har modtaget fra valgbestyrelsen i kommunerne, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen har foretaget fornyet fintælling, jf. § 80, lægges resultatet af denne til grund for opgørelsen af amtsrådsvalget.
§ 79. Valgbestyrelsen foretager opgørelsen af valget senest dagen efter, at fintællingen har fundet sted, jf. dog § 80, stk. 4. Opgørelsen af amtsrådsvalget foretages på grundlag af de valgbøger for amtsrådsvalget, som amtsvalgbestyrelsen har modtaget fra valgbestyrelsen i kommunerne, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen har foretaget fornyet fintælling, jf. § 80, lægges resultatet af denne til grund for opgørelsen af amtsrådsvalget.
§ 79. Valgbestyrelsen foretager opgørelsen af valget senest dagen efter, at fintællingen har fundet sted, jf. dog § 80, stk. 4. Opgørelsen af amtsrådsvalget foretages på grundlag af de valgbøger for amtsrådsvalget, som amtsvalgbestyrelsen har modtaget fra valgbestyrelsen i kommunerne, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen har foretaget fornyet fintælling, jf. § 80, lægges resultatet af denne til grund for opgørelsen af amtsrådsvalget.
§ 80. Amtsvalgbestyrelsen kan beslutte at ville foretage en fornyet fintælling af de stemmesedler, der er afgivet til amtsrådsvalget. Den fornyede fintælling kan vedrøre alle stemmesedler eller bestemte grupper af stemmesedler.
Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen før valgdagen har truffet beslutning om at foretage fornyet fintælling, skal valgbestyrelsen i de pågældende kommuner sørge for, at stemmesedlerne til amtsrådsvalget sendes til amtsvalgbestyrelsen senest dagen efter fintællingen. Hvis amtsvalgbestyrelsen efter valget træffer beslutning om at foretage en fornyet fintælling, skal stemmesedlerne til amtsrådsvalget sendes til amtsvalgbestyrelsen senest dagen efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget underretning om amtsvalgbestyrelsens beslutning.
Stk. 3. Inden fremsendelsen til amtsvalgbestyrelsen skal stemmesedlerne være sammenbundet og pakket som angivet i § 88, stk. 1, nr. 2-6.
Stk. 4. Senest dagen efter, at amtsvalgbestyrelsen har modtaget stemmesedlerne fra kommunerne, jf. stk. 2, skal amtsvalgbestyrelsen foretage den endelige opgørelse af valget.
Mandaternes fordeling på kandidatlister
§ 80. Amtsvalgbestyrelsen kan beslutte at ville foretage en fornyet fintælling af de stemmesedler, der er afgivet til amtsrådsvalget. Den fornyede fintælling kan vedrøre alle stemmesedler eller bestemte grupper af stemmesedler.
Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen før valgdagen har truffet beslutning om at foretage fornyet fintælling, skal valgbestyrelsen i de pågældende kommuner sørge for, at stemmesedlerne til amtsrådsvalget sendes til amtsvalgbestyrelsen senest dagen efter fintællingen. Hvis amtsvalgbestyrelsen efter valget træffer beslutning om at foretage en fornyet fintælling, skal stemmesedlerne til amtsrådsvalget sendes til amtsvalgbestyrelsen senest dagen efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget underretning om amtsvalgbestyrelsens beslutning.
Stk. 3. Inden fremsendelsen til amtsvalgbestyrelsen skal stemmesedlerne være sammenbundet og pakket, som angivet i § 88, stk. 1, nr. 2-6.
Stk. 4. Senest dagen efter, at amtsvalgbestyrelsen har modtaget stemmesedlerne fra kommunerne, jf. stk. 2, skal amtsvalgbestyrelsen foretage den endelige opgørelse af valget.
Mandaternes fordeling på kandidatlister
§ 80. Amtsvalgbestyrelsen kan beslutte at ville foretage en fornyet fintælling af de stemmesedler, der er afgivet til amtsrådsvalget. Den fornyede fintælling kan vedrøre alle stemmesedler eller bestemte grupper af stemmesedler.
Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen før valgdagen har truffet beslutning om at foretage fornyet fintælling, skal valgbestyrelsen i de pågældende kommuner sørge for, at stemmesedlerne til amtsrådsvalget sendes til amtsvalgbestyrelsen senest dagen efter fintællingen. Hvis amtsvalgbestyrelsen efter valget træffer beslutning om at foretage en fornyet fintælling, skal stemmesedlerne til amtsrådsvalget sendes til amtsvalgbestyrelsen senest dagen efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget underretning om amtsvalgbestyrelsens beslutning.
Stk. 3. Inden fremsendelsen til amtsvalgbestyrelsen skal stemmesedlerne være sammenbundet og pakket som angivet i § 88, stk. 1, nr. 2-6.
Stk. 4. Senest dagen efter, at amtsvalgbestyrelsen har modtaget stemmesedlerne fra kommunerne, jf. stk. 2, skal amtsvalgbestyrelsen foretage den endelige opgørelse af valget.
Mandaternes fordeling på kandidatlister
§ 81. For hvert valgforbund sammentælles stemmetallene for de kandidatlister og listeforbund, der har indgået valgforbundet.
Stk. 2. Det samlede stemmetal for hvert valgforbund, det samlede stemmetal for hvert listeforbund, der ikke har indgået valgforbund, samt stemmetallet for hver kandidatliste, der hverken har indgået listeforbund eller valgforbund, divideres med 1, 2, 3 osv., indtil der er foretaget et så stort antal divisioner som det antal mandater, der højst kan ventes at tilfalde valgforbundet, listeforbundet eller kandidatlisten. Det valgforbund, det listeforbund eller den kandidatliste, der har den største af de fremkomne kvotienter, får det første mandat i kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat og så fremdeles, indtil alle mandater i kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet er fordelt. Er kvotienterne lige store, foretages lodtrækning.
Stk. 3. Er der tilfaldet et valgforbund, et listeforbund eller en kandidatliste flere mandater end det samlede antal kandidater, der er opstillet på de kandidatlister og listeforbund, der indgår i valgforbundet henholdsvis listeforbundet og kandidatlisten, overføres det eller de overskydende mandater til det valgforbund, det listeforbund eller den kandidatliste, der efter beregningerne i stk. 2 er nærmest berettiget til yderligere mandater.
§ 81. For hvert valgforbund sammentælles stemmetallene for de kandidatlister og listeforbund, der har indgået valgforbundet.
Stk. 2. Det samlede stemmetal for hvert valgforbund, det samlede stemmetal for hvert listeforbund, der ikke har indgået valgforbund, samt stemmetallet for hver kandidatliste, der hverken har indgået listeforbund eller valgforbund, divideres med 1, 2, 3 osv., indtil der er foretaget et så stort antal divisioner som det antal mandater, der højst kan ventes at tilfalde valgforbundet, listeforbundet eller kandidatlisten. Det valgforbund, det listeforbund eller den kandidatliste, der har den største af de fremkomne kvotienter, får det første mandat i kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat og så fremdeles, indtil alle mandater i kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, er fordelt. Er kvotienterne lige store, foretages lodtrækning.
Stk. 3. Er der tilfaldet et valgforbund, et listeforbund eller en kandidatliste flere mandater end det samlede antal kandidater, der er opstillet på de kandidatlister og listeforbund, der indgår i valgforbundet, henholdsvis listeforbundet og kandidatlisten, overføres det eller de overskydende mandater til det valgforbund, det listeforbund eller den kandidatliste, der efter beregningerne i stk. 2 er nærmest berettiget til yderligere mandater.
§ 81. For hvert valgforbund sammentælles stemmetallene for de kandidatlister og listeforbund, der har indgået valgforbundet.
Stk. 2. Det samlede stemmetal for hvert valgforbund, det samlede stemmetal for hvert listeforbund, der ikke har indgået valgforbund, samt stemmetallet for hver kandidatliste, der hverken har indgået listeforbund eller valgforbund, divideres med 1, 2, 3 osv., indtil der er foretaget et så stort antal divisioner som det antal mandater, der højst kan ventes at tilfalde valgforbundet, listeforbundet eller kandidatlisten. Det valgforbund, det listeforbund eller den kandidatliste, der har den største af de fremkomne kvotienter, får det første mandat i kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat og så fremdeles, indtil alle mandater i kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet er fordelt. Er kvotienterne lige store, foretages lodtrækning.
Stk. 3. Er der tilfaldet et valgforbund, et listeforbund eller en kandidatliste flere mandater end det samlede antal kandidater, der er opstillet på de kandidatlister og listeforbund, der indgår i valgforbundet henholdsvis listeforbundet og kandidatlisten, overføres det eller de overskydende mandater til det valgforbund, det listeforbund eller den kandidatliste, der efter beregningerne i stk. 2 er nærmest berettiget til yderligere mandater.
§ 82. Det antal mandater, der er tilfaldet et valgforbund, fordeles mellem de kandidatlister og listeforbund, hvoraf valgforbundet består, jf. § 81, stk. 1, efter den fremgangsmåde, der er angivet i § 81, stk. 2.
Stk. 2. Er der tilfaldet en kandidatliste eller et listeforbund, der har indgået valgforbund, flere mandater end antallet af kandidater på kandidatlisten henholdsvis det samlede antal kandidater i listeforbundet, overføres det eller de overskydende mandater til den kandidatliste eller det listeforbund i valgforbundet, der efter beregningerne i stk. 1 er nærmest berettiget til yderligere mandater.
§ 82. Det antal mandater, der er tilfaldet et valgforbund, fordeles mellem de kandidatlister og listeforbund, hvoraf valgforbundet består, jf. § 81, stk. 1, efter den fremgangsmåde der er angivet i § 81, stk. 2.
Stk. 2. Er der tilfaldet en kandidatliste eller et listeforbund, der har indgået valgforbund, flere mandater end antallet af kandidater på kandidatlisten, henholdsvis det samlede antal kandidater i listeforbundet, overføres det eller de overskydende mandater til den kandidatliste eller det listeforbund i valgforbundet, der efter beregningerne i stk. 1 er nærmest berettiget til yderligere mandater.
§ 82. Det antal mandater, der er tilfaldet et valgforbund, fordeles mellem de kandidatlister og listeforbund, hvoraf valgforbundet består, jf. § 81, stk. 1, efter den fremgangsmåde, der er angivet i § 81, stk. 2.
Stk. 2. Er der tilfaldet en kandidatliste eller et listeforbund, der har indgået valgforbund, flere mandater end antallet af kandidater på kandidatlisten henholdsvis det samlede antal kandidater i listeforbundet, overføres det eller de overskydende mandater til den kandidatliste eller det listeforbund i valgforbundet, der efter beregningerne i stk. 1 er nærmest berettiget til yderligere mandater.
§ 83. Det antal mandater, der er tilfaldet et listeforbund, jf. § 81, stk. 2 og 3, og § 82, fordeles mellem kandidatlisterne i listeforbundet efter den fremgangsmåde, der er angivet i § 81, stk. 2.
Stk. 2. Er der tilfaldet en af kandidatlisterne i listeforbundet flere mandater end antallet af kandidater på kandidatlisten, overføres det eller de overskydende mandater til den af de øvrige kandidatlister i listeforbundet, der efter beregningerne i stk. 1 er nærmest berettiget til yderligere mandater.
Kandidatudvælgelsen
§ 83. Det antal mandater, der er tilfaldet et listeforbund, jf. § 81, stk. 2 og 3, og § 82, fordeles mellem kandidatlisterne i listeforbundet efter den fremgangsmåde, der er angivet i § 81, stk. 2.
Stk. 2. Er der tilfaldet en af kandidatlisterne i listeforbundet flere mandater end antallet af kandidater på kandidatlisten, overføres det eller de overskydende mandater til den af de øvrige kandidatlister i listeforbundet, der efter beregningerne i stk. 1 er nærmest berettiget til yderligere mandater.
Kandidatudvælgelsen
§ 83. Det antal mandater, der er tilfaldet et listeforbund, jf. § 81, stk. 2 og 3, og § 82, fordeles mellem kandidatlisterne i listeforbundet efter den fremgangsmåde, der er angivet i § 81, stk. 2.
Stk. 2. Er der tilfaldet en af kandidatlisterne i listeforbundet flere mandater end antallet af kandidater på kandidatlisten, overføres det eller de overskydende mandater til den af de øvrige kandidatlister i listeforbundet, der efter beregningerne i stk. 1 er nærmest berettiget til yderligere mandater.
Kandidatudvælgelsen
§ 84. På grundlag af optællingen af kandidaternes personlige stemmer og antallet af listestemmer, jf. § 78, stk. 2-5, opgøres det, hvilke af en kandidatlistes kandidater der har opnået valg.
§ 84. På grundlag af optællingen af kandidaternes personlige stemmer og antallet af listestemmer, jf. § 78, stk. 2-5, opgøres det, hvilke af en kandidatlistes kandidater der har opnået valg.
§ 84. På grundlag af optællingen af kandidaternes personlige stemmer og antallet af listestemmer, jf. § 78, stk. 2-5, opgøres det, hvilke af en kandidatlistes kandidater der har opnået valg.
§ 85. Er kandidaterne sideordnet opstillet, jf. § 24, stk. 2, tilfalder kandidatlistens mandater kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretager valgbestyrelsen lodtrækning.
§ 85.
Stk. 3. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om kandidatlistens listebetegnelse. Enkelte bogstaver (A, B, C, osv.) kan ikke anvendes som listebetegnelse. Listebetegnelsen skal ved kandidaternes underskrift være godkendt af disse.
§ 85. Er kandidaterne sideordnet opstillet, jf. § 24, stk. 2, tilfalder kandidatlistens mandater kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretager valgbestyrelsen lodtrækning.
§ 85. Er kandidaterne sideordnet opstillet, jf. § 24, stk. 2, tilfalder kandidatlistens mandater kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretager valgbestyrelsen lodtrækning.
§ 86. Er kandidaterne opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf. § 24, stk. 2, foretages opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, på følgende måde
1) Kandidatlistens samlede stemmetal, jf. § 78, stk. 2, divideres med et tal, der er een større end det antal mandater, der er tilfaldet kandidatlisten. Det derved fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt tal, til det næste hele tal. Dette tal er herefter kandidatlistens fordelingstal.
2) Kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med eller større end fordelingstallet, er valgt.
3) Kandidater, der har opnået færre personlige stemmer end fordelingstallet, tildeles i rækkefølge efter deres nummer på partilisten, og så langt listestemmerne rækker, et så stort antal stemmer, at summen af personlige stemmer og listestemmer udgør fordelingstallet. Kandidater, der på denne måde opnår et stemmetal, der er lig med fordelingstallet, er valgt.
4) Opnås det ikke herved at få besat de mandater, der er tilfaldet kandidatlisten, er de øvrige kandidater valgt i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen). Har to eller flere kandidater opnået samme stemmetal, er den eller de kandidater, der står først på partilisten, valgt.
Stk. 2. Kandidater, der er valgt efter stk. 1, nr. 2 og 3, er valgt i partilistens rækkefølge.
§ 86. Er kandidaterne opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf. § 24, stk. 2, foretages opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, på følgende måde
1) Kandidatlistens samlede stemmetal, jf. § 78, stk. 2, divideres med et tal, der er een større end det antal mandater, der er tilfaldet kandidatlisten. Det derved fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt tal, til det næste hele tal. Dette tal er herefter kandidatlistens fordelingstal.
2) Kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med eller større end fordelingstallet, er valgt.
3) Kandidater, der har opnået færre personlige stemmer end fordelingstallet, tildeles i rækkefølge efter deres nummer på partilisten og så langt listestemmerne rækker et så stort antal stemmer, at summen af personlige stemmer og listestemmer udgør fordelingstallet. Kandidater, der på denne måde opnår et stemmetal, der er lig med fordelingstallet, er valgt.
4) Opnås det ikke herved at få besat de mandater, der er tilfaldet kandidatlisten, er de øvrige kandidater valgt i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen). Har to eller flere kandidater opnået samme stemmetal, er den eller de kandidater, der står først på partilisten, valgt.
Stk. 2. Kandidater, der er valgt efter stk. 1, nr. 2 og 3, er valgt i partilistens rækkefølge.
§ 86. Er kandidaterne opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf. § 24, stk. 2, foretages opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, på følgende måde
1) Kandidatlistens samlede stemmetal, jf. § 78, stk. 2, divideres med et tal, der er een større end det antal mandater, der er tilfaldet kandidatlisten. Det derved fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt tal, til det næste hele tal. Dette tal er herefter kandidatlistens fordelingstal.
2) Kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med eller større end fordelingstallet, er valgt.
3) Kandidater, der har opnået færre personlige stemmer end fordelingstallet, tildeles i rækkefølge efter deres nummer på partilisten, og så langt listestemmerne rækker, et så stort antal stemmer, at summen af personlige stemmer og listestemmer udgør fordelingstallet. Kandidater, der på denne måde opnår et stemmetal, der er lig med fordelingstallet, er valgt.
4) Opnås det ikke herved at få besat de mandater, der er tilfaldet kandidatlisten, er de øvrige kandidater valgt i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen). Har to eller flere kandidater opnået samme stemmetal, er den eller de kandidater, der står først på partilisten, valgt.
Stk. 2. Kandidater, der er valgt efter stk. 1, nr. 2 og 3, er valgt i partilistens rækkefølge.
§ 87. Resultatet af opgørelsen af valget indføres i valgbogen.
§ 87. Resultatet af opgørelsen af valget indføres i valgbogen.
§ 87. Resultatet af opgørelsen af valget indføres i valgbogen.
§ 88. Valgbestyrelsen i kommunen underskriver valgbogen straks efter valgets opgørelse og afleverer den til kommunalbestyrelsen. I særskilte pakker sammenbindes
1) valgkortene,
2) de stemmesedler, der ikke er udleveret,
3) de stemmesedler, der er tilbageleveret,
4) de stemmesedler, der er ombyttet,
5) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,
6) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver kandidat, listestemmerne for hver kandidatliste og stemmerne for hvert listeforbund samles i pakker for sig, og
7) brevstemmematerialet.
Stk. 2. Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne og det øvrige valgmateriale opbevares og tilintetgøres efter reglerne i § 106.
Stk. 3. Senest dagen efter valgets opgørelse sender valgbestyrelsen en kopi af valgbogen til indenrigsministeren.
§ 88. Valgbestyrelsen i kommunen underskriver valgbogen straks efter valgets opgørelse og afleverer den til kommunalbestyrelsen. I særskilte pakker sammenbindes
1) valgkortene,
2) de stemmesedler, der ikke er udleveret,
3) de stemmesedler, der er tilbageleveret,
4) de stemmesedler, der er ombyttet,
5) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,
6) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver kandidat, listestemmerne for hver kandidatliste og stemmerne for hvert listeforbund samles i pakker for sig, og
7) brevstemmematerialet.
Stk. 2. Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne og det øvrige valgmateriale opbevares og tilintetgøres efter reglerne i § 106.
Stk. 3. Senest dagen efter valgets opgørelse sender valgbestyrelsen en kopi af valgbogen til indenrigsministeren.
§ 88. Valgbestyrelsen i kommunen underskriver valgbogen straks efter valgets opgørelse og afleverer den til kommunalbestyrelsen. I særskilte pakker sammenbindes
1) valgkortene,
2) de stemmesedler, der ikke er udleveret,
3) de stemmesedler, der er tilbageleveret,
4) de stemmesedler, der er ombyttet,
5) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,
6) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver kandidat, listestemmerne for hver kandidatliste og stemmerne for hvert listeforbund samles i pakker for sig, og
7) brevstemmematerialet.
Stk. 2. Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne og det øvrige valgmateriale opbevares og tilintetgøres efter reglerne i § 106.
Stk. 3. Senest dagen efter valgets opgørelse sender valgbestyrelsen en kopi af valgbogen til indenrigsministeren.
§ 89. Amtsvalgbestyrelsen underskriver valgbogen straks efter valgets opgørelse og afleverer den til amtsrådet.
Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen har foretaget en fornyet fintælling, jf. § 80, pakkes og sammenbindes stemmesedlerne til amtsrådsvalget som angivet i § 88, stk. 1 og 2, og opbevares og tilintetgøres af amtsrådet efter reglerne i § 106.
Stk. 3. Senest dagen efter valgets opgørelse sender amtsvalgbestyrelsen en kopi af valgbogen til indenrigsministeren.
§ 89. Amtsvalgbestyrelsen underskriver valgbogen straks efter valgets opgørelse og afleverer den til amtsrådet.
Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen har foretaget en fornyet fintælling, jf. § 80, pakkes og sammenbindes stemmesedlerne til amtsrådsvalget som angivet i § 88, stk. 1 og 2, og opbevares og tilintetgøres af amtsrådet efter reglerne i § 106.
Stk. 3. Senest dagen efter valgets opgørelse sender amtsvalgbestyrelsen en kopi af valgbogen til indenrigsministeren.
§ 89. Amtsvalgbestyrelsen underskriver valgbogen straks efter valgets opgørelse og afleverer den til amtsrådet.
Stk. 2. Hvis amtsvalgbestyrelsen har foretaget en fornyet fintælling, jf. § 80, pakkes og sammenbindes stemmesedlerne til amtsrådsvalget som angivet i § 88, stk. 1 og 2, og opbevares og tilintetgøres af amtsrådet efter reglerne i § 106.
Stk. 3. Senest dagen efter valgets opgørelse sender amtsvalgbestyrelsen en kopi af valgbogen til indenrigsministeren.
§ 90. Valgbestyrelsen underretter de valgte om, at de er valgt.
§ 90. Valgbestyrelsen underretter de valgte om, at de er valgt.
§ 90. Valgbestyrelsen underretter de valgte om, at de er valgt.
§ 91. De ikke valgte kandidater er stedfortrædere for de valgte af samme liste. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, betragtes de ikke valgte tillige som stedfortrædere for de valgte af en anden liste.
Stk. 2. En stedfortræder indtræder i kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet i de tilfælde, der er nævnt i § 92, stk. 5, § 96 og § 104. Stedfortræderne indtræder i rækkefølge efter størrelsen af de pågældendes stemmetal, jf. § 85 og § 86, stk. 1, nr. 4.
Stk. 3. Er der ingen stedfortræder på den pågældende kandidatliste, overføres mandatet til den kandidatliste, der efter reglerne i § 81, stk. 3, § 82, stk. 2, eller § 83, stk. 2, er nærmest berettiget til yderligere mandater.
Stk. 4. Valgbestyrelsen underretter de ikke valgte kandidater om, at de er stedfortrædere med angivelse af rækkefølgen på stedfortræderlisten, jf. stk. 2, 2. pkt.
§ 91. De ikke valgte kandidater er stedfortrædere for de valgte af samme liste. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, betragtes de ikke valgte tillige som stedfortrædere for de valgte af en anden liste.
Stk. 2. En stedfortræder indtræder i kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, i de tilfælde, der er nævnt i § 92, stk. 5, § 96 og § 104. Stedfortræderne indtræder i rækkefølge efter størrelsen af de pågældendes stemmetal, jf. § 85 og § 86, stk. 1, nr. 4.
Stk. 3. Er der ingen stedfortræder på den pågældende kandidatliste, overføres mandatet til den kandidatliste, der efter reglerne i § 81, stk. 3, § 82, stk. 2, eller § 83, stk. 2, er nærmest berettiget til yderligere mandater.
Stk. 4. Valgbestyrelsen underretter de ikke valgte kandidater om, at de er stedfortrædere med angivelse af rækkefølgen på stedfortræderlisten, jf. stk. 2, 2. pkt.
§ 91. De ikke valgte kandidater er stedfortrædere for de valgte af samme liste. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, betragtes de ikke valgte tillige som stedfortrædere for de valgte af en anden liste.
Stk. 2. En stedfortræder indtræder i kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet i de tilfælde, der er nævnt i § 92, stk. 5, § 96 og § 104. Stedfortræderne indtræder i rækkefølge efter størrelsen af de pågældendes stemmetal, jf. § 85 og § 86, stk. 1, nr. 4.
Stk. 3. Er der ingen stedfortræder på den pågældende kandidatliste, overføres mandatet til den kandidatliste, der efter reglerne i § 81, stk. 3, § 82, stk. 2, eller § 83, stk. 2, er nærmest berettiget til yderligere mandater.
Stk. 4. Valgbestyrelsen underretter de ikke valgte kandidater om, at de er stedfortrædere med angivelse af rækkefølgen på stedfortræderlisten, jf. stk. 2, 2. pkt.
§ 92. Enhver, der er valgbar, har pligt til at modtage valg, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet skal efter anmodning fra den valgte meddele fritagelse for valget, såfremt den valgte på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for valget.
Stk. 3. Anmodning om fritagelse for valg skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet senest fredagen 10 dage efter valgdagen. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet tager stilling til anmodningen på et møde, der afholdes snarest efter fristens udløb.
Stk. 4. Afslag på en anmodning om fritagelse for valg kan af den valgte indbringes for indenrigsministeren senest 14 dage efter, at afslaget er givet.
Stk. 5. Såfremt en valgt kandidat fritages for at modtage valg, indtræder stedfortræderen efter reglerne i § 91 i den pågældendes sted.
§ 92. Enhver, der er valgbar, har pligt til at modtage valg, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, skal efter anmodning fra den valgte meddele fritagelse for valget, såfremt den valgte på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for valget.
Stk. 3. Anmodning om fritagelse for valg skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, senest fredagen 10 dage efter valgdagen. Kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, tager stilling til anmodningen på et møde, der afholdes snarest efter fristens udløb.
Stk. 4. Afslag på en anmodning om fritagelse for valg kan af den valgte indbringes for indenrigsministeren senest 14 dage efter, at afslaget er givet.
Stk. 5. Såfremt en valgt kandidat fritages for at modtage valg, indtræder stedfortræderen efter reglerne i § 91 i den pågældendes sted.
§ 92. Enhver, der er valgbar, har pligt til at modtage valg, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet skal efter anmodning fra den valgte meddele fritagelse for valget, såfremt den valgte på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for valget.
Stk. 3. Anmodning om fritagelse for valg skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet senest fredagen 10 dage efter valgdagen. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet tager stilling til anmodningen på et møde, der afholdes snarest efter fristens udløb.
Stk. 4. Afslag på en anmodning om fritagelse for valg kan af den valgte indbringes for indenrigsministeren senest 14 dage efter, at afslaget er givet.
Stk. 5. Såfremt en valgt kandidat fritages for at modtage valg, indtræder stedfortræderen efter reglerne i § 91 i den pågældendes sted.
§ 93. Enhver vælger i kommunen henholdsvis amtskommunen kan klage over valget. Klager skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet senest ugedagen efter valgdagen. Klager afgøres på et møde, der afholdes snarest efter klagefristens udløb.
Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en valgt kandidat har mistet sin valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, afgøres efter reglerne i § 101.
§ 93. Enhver vælger i kommunen, henholdsvis amtskommunen, kan klage over valget. Klager skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, senest ugedagen efter valgdagen. Klager afgøres på et møde, der afholdes snarest efter klagefristens udløb.
Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en valgt kandidat har mistet sin valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, afgøres efter reglerne i § 101.
§ 93. Enhver vælger i kommunen henholdsvis amtskommunen kan klage over valget. Klager skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet senest ugedagen efter valgdagen. Klager afgøres på et møde, der afholdes snarest efter klagefristens udløb.
Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en valgt kandidat har mistet sin valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, afgøres efter reglerne i § 101.
§ 94. Afgørelser efter § 93, stk. 1, kan indbringes for indenrigsministeren af enhver vælger i kommunen henholdsvis amtskommunen senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt klageren.
§ 94. Afgørelser efter § 93, stk. 1, kan indbringes for indenrigsministeren af enhver vælger i kommunen, henholdsvis amtskommunen, senest 14 dage efter at afgørelsen er meddelt klageren.
§ 94. Afgørelser efter § 93, stk. 1, kan indbringes for indenrigsministeren af enhver vælger i kommunen henholdsvis amtskommunen senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt klageren.
§ 95. Hvis den endelige afgørelse af en klage over valget går ud på, at afstemningen erklæres ugyldig, skal der snarest muligt afholdes omvalg.
Stk. 2. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget på valglisten på den almindelige valgdag, afgive stemme. Omvalg afholdes i øvrigt efter samme regler som valget på den almindelige valgdag.
§ 95. Hvis den endelige afgørelse af en klage over valget går ud på, at afstemningen erklæres ugyldig, skal der snarest muligt afholdes omvalg.
Stk. 2. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget på valglisten på den almindelige valgdag, afgive stemme. Omvalg afholdes i øvrigt efter samme regler som valget på den almindelige valgdag.
§ 95. Hvis den endelige afgørelse af en klage over valget går ud på, at afstemningen erklæres ugyldig, skal der snarest muligt afholdes omvalg.
Stk. 2. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget på valglisten på den almindelige valgdag, afgive stemme. Omvalg afholdes i øvrigt efter samme regler som valget på den almindelige valgdag.
§ 96. Hvis den endelige afgørelse af en klage over valget går ud på, at et eller flere medlemmers valg erklæres ugyldigt, indtræder vedkommende stedfortræder efter reglerne i § 91.
§ 96. Hvis den endelige afgørelse af en klage over valget går ud på, at et eller flere medlemmers valg erklæres ugyldigt, indtræder vedkommende stedfortræder efter reglerne i § 91.
§ 96. Hvis den endelige afgørelse af en klage over valget går ud på, at et eller flere medlemmers valg erklæres ugyldigt, indtræder vedkommende stedfortræder efter reglerne i § 91.
§ 97. Når kommunale valg har været afholdt, tiltræder den nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd den 1. januar i året efter valgåret, og de hidtidige medlemmer fratræder den 31. december i valgåret, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Såfremt der inden den 31. december i valgåret er truffet endelig afgørelse om, at der skal afholdes omvalg, jf. § 95, stk. 1, tiltræder den nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd ikke, og de hidtidige medlemmer fratræder først, når der har været afholdt omvalg og det er endeligt afgjort, at der ikke skal afholdes fornyet omvalg.
§ 97. Når kommunale valg har været afholdt, tiltræder den nyvalgte kommunalbestyrelse, henholdsvis det nyvalgte amtsråd, den 1. januar i året efter valgåret, og de hidtidige medlemmer fratræder den 31. december i valgåret, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Såfremt der inden den 31. december i valgåret er truffet endelig afgørelse om, at der skal afholdes omvalg, jf. § 95, stk. 1, tiltræder den nyvalgte kommunalbestyrelse, henholdsvis det nyvalgte amtsråd, ikke, og de hidtige medlemmer fratræder først, når der har været afholdt omvalg, og det er endeligt afgjort, at der ikke skal afholdes fornyet omvalg.
§ 97. Når kommunale valg har været afholdt, tiltræder den nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd den 1. januar i året efter valgåret, og de hidtidige medlemmer fratræder den 31. december i valgåret, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Såfremt der inden den 31. december i valgåret er truffet endelig afgørelse om, at der skal afholdes omvalg, jf. § 95, stk. 1, tiltræder den nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd ikke, og de hidtidige medlemmer fratræder først, når der har været afholdt omvalg og det er endeligt afgjort, at der ikke skal afholdes fornyet omvalg.
§ 98. Hvis indenrigsministeren efter den 31. december i valgåret træffer afgørelse om, at afstemningen erklæres ugyldig, skal den nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd forblive i virksomhed, indtil der har været afholdt omvalg og det er endeligt afgjort, at der ikke skal afholdes fornyet omvalg.
§ 98. Hvis indenrigsministeren efter den 31. december i valgåret træffer afgørelse om, at afstemningen erklæres ugyldig, skal den nyvalgte kommunalbestyrelse, henholdsvis det nyvalgte amtsråd, forblive i virksomhed, indtil der har været afholdt omvalg, og det er endeligt afgjort, at der ikke skal afholdes fornyet omvalg.
§ 98. Hvis indenrigsministeren efter den 31. december i valgåret træffer afgørelse om, at afstemningen erklæres ugyldig, skal den nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd forblive i virksomhed, indtil der har været afholdt omvalg og det er endeligt afgjort, at der ikke skal afholdes fornyet omvalg.
§ 99. I de tilfælde, der er nævnt i § 98, kan den nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke afholde andre udgifter end fastsat i det budget, som den fratrådte kommunalbestyrelse henholdsvis det fratrådte amtsråd har vedtaget, eller i øvrigt indgå nogen forpligtelse, som ikke er hjemlet i dette budget, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, er ikke omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 har virkning fra det tidspunkt, da indenrigsministerens afgørelse er meddelt kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor den hidtidige kommunalbestyrelse henholdsvis det hidtidige amtsråd efter bestemmelsen i § 97, stk. 2, ikke er fratrådt den 31. december i valgåret.
§ 99. I de tilfælde, der er nævnt i § 98, kan den nyvalgte kommunalbestyrelse, henholdsvis det nyvalgte amtsråd, ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke afholde andre udgifter end fastsat i det budget, som den fratrådte kommunalbestyrelse, henholdsvis det fratrådte amtsråd, har vedtaget, eller i øvrigt indgå nogen forpligtelse, som ikke er hjemlet i dette budget, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, er ikke omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 har virkning fra det tidspunkt, da indenrigsministerens afgørelse er meddelt kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor den hidtidige kommunalbestyrelse, henholdsvis det hidtidige amtsråd, efter bestemmelsen i § 97, stk. 2, ikke er fratrådt den 31. december i valgåret.
§ 99. I de tilfælde, der er nævnt i § 98, kan den nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke afholde andre udgifter end fastsat i det budget, som den fratrådte kommunalbestyrelse henholdsvis det fratrådte amtsråd har vedtaget, eller i øvrigt indgå nogen forpligtelse, som ikke er hjemlet i dette budget, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, er ikke omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 har virkning fra det tidspunkt, da indenrigsministerens afgørelse er meddelt kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor den hidtidige kommunalbestyrelse henholdsvis det hidtidige amtsråd efter bestemmelsen i § 97, stk. 2, ikke er fratrådt den 31. december i valgåret.
§ 100. Mister et medlem sin valgbarhed, udtræder medlemmet af kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 102.
Stk. 2. Spørgsmålet, om et medlem har mistet sin valgbarhed, afgøres af kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 101.
§ 100. Mister et medlem sin valgbarhed, udtræder medlemmet af kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 102.
Stk. 2. Spørgsmålet, om et medlem har mistet sin valgbarhed, afgøres af kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 101.
§ 100. Mister et medlem sin valgbarhed, udtræder medlemmet af kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 102.
Stk. 2. Spørgsmålet, om et medlem har mistet sin valgbarhed, afgøres af kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, jf. dog § 101.
§ 101. Gør et medlem af den nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte amtsråd gældende, at en kandidat på grund af straf ikke er valgbar, skal kommunalbestyrelsen henholdvis amtsrådet forelægge spørgsmålet for Valgbarhedsnævnet, jf. § 105, der afgør, om medlemmet som følge heraf har mistet sin valgbarhed.
Stk. 2. Indsigelse mod en valgt kandidats valgbarhed på grund af straf skal fremsættes senest 3 måneder efter valgdagen.
Stk. 3. Indsigelse mod en stedfortræders valgbarhed på grund af straf skal fremsættes senest 2 måneder efter det første møde i kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, som stedfortræderen er indkaldt til.
Stk. 4. Bliver et medlem straffet, skal kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet indberette dette til Valgbarhedsnævnet, der afgør, om medlemmet som følge heraf har mistet sin valgbarhed.
§ 101. Er eller bliver et medlem straffet, skal kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, indberette dette til Valgbarhedsnævnet, jf. § 105, der afgør, om medlemmet som følge heraf har mistet sin valgbarhed, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Hvis en stedfortræder, der indkaldes til møde i kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, er straffet, skal kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, indberette dette til Valgbarhedsnævnet, der afgør om stedfortræderen som følge heraf har mistet sin valgbarhed, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Hvis datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse ligger før valgdagen, skal der ikke ske indberetning til Valgbarhedsnævnet, jf. § 4, stk. 2.
§ 101. Er eller bliver et medlem straffet, skal kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet indberette dette til Valgbarhedsnævnet, jf. § 105, der afgør, om medlemmet som følge heraf har mistet sin valgbarhed, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Hvis en stedfortræder, der indkaldes til møde i kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, er straffet, skal kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet indberette dette til Valgbarhedsnævnet, der afgør om stedfortræderen som følge heraf har mistet sin valgbarhed, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Hvis datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse ligger før valgdagen, skal der ikke ske indberetning til Valgbarhedsnævnet, jf. § 4, stk. 2.
§ 102. Et medlem, der udtræder som følge af midlertidig fraflytning fra kommunen henholdsvis amtskommunen, kan genindtræde i kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, når den pågældende på ny tager fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen, og såfremt dette sker senest 6 måneder efter fraflytningen.
Stk. 2. Hvis et medlem ønsker at genindtræde efter reglerne i stk. 1, skal den pågældende inden sin midlertidige fraflytning give kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet underretning herom.
§ 102. Et medlem, der udtræder som følge af midlertidig fraflytning fra kommunen, henholdsvis amtskommunen, kan genindtræde i kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, når den pågældende på ny tager fast bopæl i kommunen, henholdsvis amtskommunen, og såfremt dette sker senest 6 måneder efter fraflytningen.
Stk. 2. Hvis et medlem ønsker at genindtræde efter reglerne i stk. 1, skal den pågældende inden sin midlertidige fraflytning give kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, underretning herom.
§ 102. Et medlem, der udtræder som følge af midlertidig fraflytning fra kommunen henholdsvis amtskommunen, kan genindtræde i kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, når den pågældende på ny tager fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen, og såfremt dette sker senest 6 måneder efter fraflytningen.
Stk. 2. Hvis et medlem ønsker at genindtræde efter reglerne i stk. 1, skal den pågældende inden sin midlertidige fraflytning give kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet underretning herom.
§ 103. Et medlem skal efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.
Stk. 2. Afgørelse om, hvorvidt en anmodning efter stk. 1 skal imødekommes, træffes af kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet.
Stk. 3. Afslag på anmodning om fritagelse efter stk. 1 kan indbringes for indenrigsministeren af det pågældende medlem senest 14 dage efter, at afslaget er givet.
§ 103. Et medlem skal efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.
Stk. 2. Afgørelse om, hvorvidt en anmodning efter stk. 1 skal imødekommes, træffes af kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet.
Stk. 3. Afslag på anmodning om fritagelse efter stk. 1 kan indbringes for indenrigsministeren af det pågældende medlem senest 14 dage efter, at afslaget er givet.
§ 103. Et medlem skal efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.
Stk. 2. Afgørelse om, hvorvidt en anmodning efter stk. 1 skal imødekommes, træffes af kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet.
Stk. 3. Afslag på anmodning om fritagelse efter stk. 1 kan indbringes for indenrigsministeren af det pågældende medlem senest 14 dage efter, at afslaget er givet.
§ 104. Når et medlem i valgperiodens løb udtræder eller dør, indtræder vedkommende stedfortræder efter reglerne i § 91 i det pågældende medlems sted.
§ 104. Når et medlem i valgperiodens løb udtræder eller dør, indtræder vedkommende stedfortræder efter reglerne i § 91 i det pågældende medlems sted.
§ 104. Når et medlem i valgperiodens løb udtræder eller dør, indtræder vedkommende stedfortræder efter reglerne i § 91 i det pågældende medlems sted.
§ 105. Indenrigsministeren nedsætter et valgbarhedsnævn, der træffer afgørelse i spørgsmål om fortabelse af valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, for så vidt angår medlemskab af kommunale råd samt andre offentlige hverv, der er betinget af valgbarhed til et kommunalt råd.
Stk. 2. Valgbarhedsnævnet består af en formand og en næstformand, der beskikkes af indenrigsministeren, og 4 andre medlemmer, hvoraf Amtsrådsforeningen i Danmark udpeger eet og Kommunernes Landsforening tre. Foreningerne udpeger endvidere en stedfortræder for hvert af de 4 medlemmer. Formanden skal ved beskikkelsen være landsdommer eller højesteretsdommer. Beskikkelserne og valgene gælder for 4 år.
Stk. 3. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 105. Indenrigsministeren nedsætter et valgbarhedsnævn, der træffer afgørelse i spørgsmål om fortabelse af valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, for så vidt angår medlemskab af kommunale råd samt andre offentlige hverv, der er betinget af valgbarhed til et kommunalt råd.
Stk. 2. Valgbarhedsnævnet består af en formand og en næstformand, der beskikkes af indenrigsministeren, og 4 andre medlemmer, hvoraf Amtsrådsforeningen i Danmark udpeger eet og Kommunernes Landsforening tre.
Foreningerne udpeger endvidere en stedfortræder for hvert af de 4 medlemmer. Formanden skal ved beskikkelsen være landsdommer eller højesteretsdommer. Beskikkelserne og valgene gælder for 4 år.
Stk. 3. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 105. Indenrigsministeren nedsætter et valgbarhedsnævn, der træffer afgørelse i spørgsmål om fortabelse af valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, for så vidt angår medlemskab af kommunale råd samt andre offentlige hverv, der er betinget af valgbarhed til et kommunalt råd.
Stk. 2. Valgbarhedsnævnet består af en formand og en næstformand, der beskikkes af indenrigsministeren, og 4 andre medlemmer, hvoraf Amtsrådsforeningen i Danmark udpeger eet og Kommunernes Landsforening tre. Foreningerne udpeger endvidere en stedfortræder for hvert af de 4 medlemmer. Formanden skal ved beskikkelsen være landsdommer eller højesteretsdommer. Beskikkelserne og valgene gælder for 4 år.
Stk. 3. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 106. Kommunalbestyrelsen opbevarer valgbogen til kommunalbestyrelsesvalget, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som kommunalbestyrelsen eller valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse med kommunalbestyrelsesvalget, jf. dog stk. 2, 2. pkt..
Stk. 2. Amtsrådet opbevarer valgbogen til amtsrådsvalget samt øvrigt valgmateriale, som amtsrådet eller valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse med amtsrådsvalget. Har amtsvalgbestyrelsen foretaget en fornyet fintælling, opbevarer amtsrådet stemmesedlerne til amtsrådsvalget, jf. § 89, stk. 2.
Stk. 3. Valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder brevstemmemateriale, skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. § 93, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt valgmateriale skal opbevares efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.
§ 106. Kommunalbestyrelsen opbevarer valgbogen til kommunalbestyrelsesvalget, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som kommunalbestyrelsen eller valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse med kommunalbestyrelsesvalget, jf. dog stk. 2, 2. pkt..
Stk. 2. Amtsrådet opbevarer valgbogen til amtsrådsvalget samt øvrigt valgmateriale, som amtsrådet eller valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse med amtsrådsvalget. Har amtsvalgbestyrelsen foretaget en fornyet fintælling, opbevarer amtsrådet stemmesedlerne til amtsrådsvalget, jf. § 89, stk. 2.
Stk. 3. Valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder brevstemmemateriale, skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. § 93, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt valgmateriale skal opbevares efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.
§ 106. Kommunalbestyrelsen opbevarer valgbogen til kommunalbestyrelsesvalget, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som kommunalbestyrelsen eller valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse med kommunalbestyrelsesvalget, jf. dog stk. 2, 2. pkt..
Stk. 2. Amtsrådet opbevarer valgbogen til amtsrådsvalget samt øvrigt valgmateriale, som amtsrådet eller valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse med amtsrådsvalget. Har amtsvalgbestyrelsen foretaget en fornyet fintælling, opbevarer amtsrådet stemmesedlerne til amtsrådsvalget, jf. § 89, stk. 2.
Stk. 3. Valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder brevstemmemateriale, skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. § 93, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt valgmateriale skal opbevares efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.
§ 107. Udgifterne ved kommunale valg afholdes af kommunerne, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Amtskommunerne afholder udgifterne til de foranstaltninger, som efter denne lov påhviler amtsrådet eller amtskommunens valgbestyrelse. Ved omvalg til amtsrådet afholdes samtlige udgifter til valget af amtskommunen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes af statskassen.
Stk. 4. Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren repræsenterer.
§ 107. Udgifterne ved kommunale valg afholdes af kommunerne, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Amtskommunerne afholder udgifterne til de foranstaltninger, som efter denne lov påhviler amtsrådet eller amtskommunens valgbestyrelse. Ved omvalg til amtsrådet afholdes samtlige udgifter til valget af amtskommunen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes af statskassen.
Stk. 4. Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren repræsenterer.
§ 107. Udgifterne ved kommunale valg afholdes af kommunerne, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Amtskommunerne afholder udgifterne til de foranstaltninger, som efter denne lov påhviler amtsrådet eller amtskommunens valgbestyrelse. Ved omvalg til amtsrådet afholdes samtlige udgifter til valget af amtskommunen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes af statskassen.
Stk. 4. Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren repræsenterer.
§ 108. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes den, der overtræder § 57, § 65, stk. 2, eller § 68, med bøde eller hæfte.
Stk. 2. I regler, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
§ 108. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes den, der overtræder § 57, § 65, stk. 2, eller § 68 med bøde eller hæfte.
Stk. 2. I regler, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
§ 108. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes den, der overtræder § 57, § 65, stk. 2, eller § 68, med bøde eller hæfte.
Stk. 2. I regler, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
§ 109. Justitsministeren kan fastsætte regler til sikring af, at der ikke på eller ud til offentlig vej eller plads udøves valgagitation på en måde, der forstyrrer den offentlige orden. I reglerne kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
§ 109. Justitsministeren kan fastsætte regler til sikring af, at der ikke på eller ud til offentlig vej eller plads udøves valgagitation på en måde, der forstyrrer den offentlige orden. I reglerne kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
§ 109. Justitsministeren kan fastsætte regler til sikring af, at der ikke på eller ud til offentlig vej eller plads udøves valgagitation på en måde, der forstyrrer den offentlige orden. I reglerne kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
§ 110. Loven træder i kraft den 1. april 1989.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om kommunale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 26. marts 1985.
Stk. 3. De hidtil gældende regler om fortabelse af valgbarhed til kommunale råd på grund af straf samt om medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden finder anvendelse indtil udløbet af indeværende valgperiode.
Stk. 4. De hidtil gældende regler om pligt til at modtage valg til ligningskommissionen og om fritagelse for hvervet som medlem af ligningskommissionen finder anvendelse indtil udløbet af indeværende valgperiode for så vidt angår medlemskab i denne periode.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 110. Loven træder i kraft den 1. april 1989.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om kommunale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 26. marts 1985.
Stk. 3. De hidtil gældende regler om fortabelse af valgbarhed til kommunale råd på grund af straf samt om medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden finder anvendelse indtil udløbet af indeværende valgperiode. Stk. 4. De hidtil gældende regler om pligt til at modtage valg til ligningskommissionen og om fritagelse for hvervet som medlem af ligningskommissionen finder anvendelse indtil udløbet af indeværende valgperiode for så vidt angår medlemskab i denne periode.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
I september 1983 nedsatte indenrigsministeren et udvalg (Valglovsudvalget af 1983) med den opgave at foretage en gennemgang af folketingsvalgloven og den kommunale valglov samt Europa-Parlamentsvalgloven med henblik på en revision af disse love.
Udvalget afgav delbetænkning om folketingsvalgloven i efteråret 1986. Betænkningen dannede grundlag for lov nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til Folketinget. I februar 1988 afgav udvalget sin anden delbetænkning om den kommunale valglov og Europa-Parlamentsvalgloven (betænkning nr. 1138/1988, »Ny kommunal valglov og ny Europa-Parlamentsvalglov«).
Valglovsudvalget har i sin betænkning foreslået, at der gennemføres en ny kommunal valglov, og at der i forbindelse hermed foretages en række indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende kommunale valglov.
Valglovsudvalget har som led i sit arbejde udarbejdet udkast til en ny kommunal valglov med tilhørende bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
Lovforslaget er med enkelte undtagelser identisk med det lovudkast, der indeholdes i Valglovsudvalgets betænkning. Udvalgets forslag om ændring af reglerne om fortabelse af valgbarhed på grund af straf og om forhøjelse af stillerantallet i de større kommuner og amtskommunerne er ikke medtaget i lovforslaget.
Den gældende kommunale valglov er fra 1924 og er siden da ændret ved 26 ændringslove.
Valglovsudvalget har i sin anden delbetænkning ligeledes foreslået, at der gennemføres en ny Europa-Parlamentsvalglov, og har udarbejdet udkast til en ny lov. Herom henvises til det den 26. oktober 1988 fremsatte forslag til lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling).
2. Lovforslagets formål og hovedindhold
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en generel modernisering og forenkling af reglerne om forberedelse og gennemførelse af kommunale valg, herunder at bringe lovens regler om afstemning på valgdagen, brevstemmeafgivning mv. i overensstemmelse med de tilsvarende regler i den nye folketingsvalglov.
Moderniseringen af reglerne om forberedelse og gennemførelse af kommunale valg gennemføres dels ved en ændret inddeling af lovstoffet i kapitler, dels ved en række indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende kommunale valglov. Endelig er gennemført sproglige moderniseringer og forenklinger overalt, hvor dette har været tiltrængt og muligt.
Som bilag til lovforslaget er optaget en oversigt over kapitelinddelingen i lovforslaget sammenholdt med gældende kommunale valglov. I øvrigt henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget, hvoraf bl.a. fremgår, hvor de tilsvarende bestemmelser findes i den gældende kommunale valglov.
Nedenfor i afsnit 2.1. og 2.2. er der en skematisk opregning af de enkelte ændringsforslag med angivelse af de paragraffer i lovforslaget, hvor de pågældende forslag findes. Opregningen er ikke udtømmende. Med hensyn til det nærmere indhold af de enkelte forslag og begrundelsen herfor henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
2.1. Forslag til indholdsmæssige ændringer i de regler, der er særegne for kommunale valg
- En strafbar handling kan ikke medføre tab af valgbarhed, hvis datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse ligger før valgdagen (§§ 4 og 101).
- Fritagelsesgrunde for opstilling til valg kan ikke mere påberåbes som fritagelsesgrunde for modtagelse af valg (§§ 5 og 92).
- Valgdagen fastsættes direkte i loven (3. tirsdag i november måned i valgåret) (§ 6).
- Det tilladte samlede antal kandidater på kandidatlister i listeforbund forhøjes fra 4 mere til 8 mere end det antal medlemmer, der skal vælges (§ 21).
Fristen for indlevering af kandidatlister forlænges fra 14 dage til 4 uger før valgdagen (§ 23).
- På kandidatlister skal kandidaters og stilleres personnummer oplyses i stedet for som hidtil fødselsdato (§§ 24 og 25).
- Adgangen til at anmelde personlige stedfortrædere ved amtsrådsvalg ophæves (se bemærkningerne til §§ 23-26).
- Anmeldelse af en listebetegnelse gøres obligatorisk (§ 24).
- De særlige stiller- og kandidatblanketter til amtsrådsvalg afskaffes (se bemærkningerne til §§ 23-26).
- Reglerne om fredsvalg og udfyldningsvalg ophæves, da de ikke anvendes i praksis.
- Landsdækkende bogstavbetegnelser skal (og kan kun) tildeles kandidatlister for partier, der er opstillingsberettiget til Folketinget (§ 33).
- Reglerne om tildeling af fælles bogstavbetegnelse lempes (bl.a. af hensyn til partiernes ungdomsorganisationer) (§ 34).
- Reglerne om listeforbund og valgforbund præciseres (§§ 37-42).
- Indsættelse af regler om legitimation som tilskudsansøger efter partistøtteloven (§ 44).
- Reglerne om pligt til at modtage valg til ligningskommissionen og om fritagelse for medlemshvervet udgår af den kommunale valglov (se bemærkningerne til § 92).
- Adgangen til at besætte en ledig plads med en stedfortræder udvides, idet adgangen til at afholde udfyldningsvalg ophæves (§ 104).
- Ændring af reglerne om udgiftsfordeling mellem kommuner og amtskommuner ved kommunale valg (§ 107).
2.2. Forslag til indholdsmæssige ændringer som følge af den nye folketingsvalglov
2.2.1. Forslag af mere væsentlig karakter
- Den kommunale valglovs bestemmelser om afstemningsområder erstattes af en regel om, at afstemningen foregår i de samme afstemningsområder som folketingsvalg (§ 51).
- Ophævelse af adgangen til middagslukning på afstemningssteder i mindre kommuner (§ 52).
- Krav om 2 hjælpere ved hjælp til stemmeafgivning på valgdagen samt om 2 stemmemodtagere ved brevstemmeafgivning på plejehjem mv. (§§ 55 og 61).
- Smidiggørelse af reglerne om adgang til at afgive brevstemme i institutioner (§ 60).
- Ved flere brevstemmer fra een vælger skal sidst afgivne brevstemme tages i betragtning (og ikke den først afgivne) (§ 71).
- Ophævelse af adgangen til at stemme på valgdagen, uanset afgiven brevstemme (§ 73).
- Ophævelse af adgangen til at afgive brevstemme på danske skibe i indenrigsfart (§ 64).
2.2.2. Forslag af overvejende teknisk karakter
- Valgstyrernes valgbog benævnes for fremtiden »afstemningsbog« (for at undgå forveksling med valgbestyrelsens valgbog) (§ 16).
- Liberalisering af reglerne om kandidaters navneangivelse på stemmesedlen, herunder afskaffelse af »parenteser« (§ 24).
- Nye regler om næstformanden i valgbestyrelsen
(§ 14).
- Videregående adgang til diæter for valgstyrere og tilforordnede vælgere (§ 18).
- Kommunalbestyrelsen skal bestemme skriftfarven i det skriveredskab, der skal anvendes til afkrydsning af stemmesedlen (§ 51).
- Stemmekasser, der er forseglet, kan anvendes
(§ 51).
- Almindelig adgang til inden udlevering af stemmesedlen at spørge en vælger om navn, fødselsdato og bopæl (§ 53).
- Afskaffelse af kravet om udskrivelse af særskilt valgkort for vælgere, der har afgivet brevstemme
(§ 72).
- Frister med klokkeslæt angives som hovedregel til kl. 12 (§§ 23, 26, 27, 40 og 41).
- Forenkling af reglerne om kontrol med brevstemmer (§§ 70-72).
3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget medfører en række administrative forenklinger bl.a. på grund af fastsættelse af valgdagen direkte i loven, automatisk tildeling af landsdækkende bogstavbetegnelse til kandidatlister for partier, der er opstillingsberettiget til Folketinget, og bortfald af stiller- og kandidatblanketter ved amtsrådsvalg.
Endvidere vil arbejdet med kontrol af kandidatlisterne blive lettet ved forslaget om, at kandidatlisterne skal indeholde oplysning om kandidaters og stilleres personnummer i stedet for som hidtil fødselsdato.
Forslaget om 2 stemmemodtagere ved brevafstemning i institutioner vil medføre et vist merarbejde og dermed merudgifter for kommunerne. En række kommuner praktiserer dog allerede en ordning med 2 stemmemodtagere.
Forslaget indebærer derudover en ændret fordeling af udgifterne ved amtsrådsvalg mellem amtskommuner og kommuner, idet udgifterne til stemmekasser mv. til amtsrådsvalg overgår fra amtskommunerne til kommunerne. Disse udgifter er dog af beskeden størrelse.
4. Forhandlinger om lovforslaget
Forslaget har inden fremsættelsen været forelagt for Justitsministeriet, Budgetdepartementet og Administrations- og Personaledepartementet.
Betænkning nr. 1138/1988 og dermed udkastet til lovforslaget har været forelagt for Skattedepartementet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. Betænkningen er endvidere sendt til samtlige kommuner og amtskommuner, som har haft lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til lovudkastet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1.
Valgret og valgbarhed
Til §§ 1-2
Bestemmelsen i § 1 om valgretsbetingelserne svarer til gældende lovs § 1, mens bestemmelsen i § 2 om optagelse på valglisten og bopæl i kommunen, henholdsvis amtskommunen, på valgdagen som betingelse for at udøve valgret svarer til gældende lovs § 5.
Til § 3
Bestemmelserne i § 3, der indeholder reglerne om tidspunktet for valgbarhedsbetingelsernes opfyldelse, svarer til gældende lovs § 12 c, stk. 2. Fristerne er dog forlænget fra 8 dage før valgdagen til 22 dage før valgdagen som en konsekvens af forlængelse af fristen for indlevering af kandidatlister fra 14 dage før valgdagen til 4 uger før valgdagen, jf. nedenfor i bemærkningerne til § 23.
Til § 4
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om fortabelse af valgbarhed som følge af straf, svarer til gældende lovs § 2, dog med den ændring, at en strafbar handling ikke kan medføre tab af valgbarhed, såfremt datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse ligger før valgdagen.
Efter de gældende regler kan også straffe idømt før valgdagen medføre tab af valgbarhed, dog således, at en strafbar handling ikke kan medføre tab af valgbarhed, når der på valgdagen er forløbet 3 år, efter at straffen er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er straffen ubetinget fængsel på over 6 måneder eller forvaring, er fristen dog 5 år. Ved betingede domme og bødestraffe regnes fristen fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse.
Begrundelsen for den foreslåede ændring er, at det alene bør være vælgerne, der ved deres stemmeafgivning på valgdagen kan afgøre, om en person er værdig til at være medlem af et kommunalt råd. I valgperioden (og perioden mellem valgdagen og valgperiodens begyndelse) må Valgbarhedsnævnet, jf. § 105, varetage den funktion, der på valgdagen er tillagt vælgerne.
Hertil kommer, at man ved den foreslåede ændring fjerner den vilkårlighed, der ligger i de gældende regler, hvorefter det beror på eet medlems indsigelse, om sager om straffe før valgperiodens begyndelse skal forelægges for Valgbarhedsnævnet og dermed eventuelt medføre tab af valgbarhed. Denne indsigelsesret kan misbruges.
Vedrørende indberetning til Valgbarhedsnævnet af straffedomme og bødevedtagelser henvises til § 101 og bemærkningerne hertil.
Valglovsudvalget har stillet forslag om, at værdighedskravet erstattes af faste regler om, hvilke straffe (ubetinget frihedsstraf på 30 dage eller derover), der medfører tab af valgbarhed og som følge heraf nedlæggelse af Valgbarhedsnævnet. Dette forslag kan regeringen imidlertid ikke tilslutte sig. Regeringen mener, at det gældende værdighedskrav og dermed Valgbarhedsnævnet bør opretholdes, dog med ovennævnte ændring.
Vedrørende kriteriet »endelig dom« bemærkes, at ankes en dom, anses afgørelsen først for endelig på tidspunktet for ankedommens afsigelse.
Hvis en anket dom falder før valgdagen medfører en sådan dom ikke tab af valgbarhed. Ankes dommen derimod ikke, anses dommen for endelig på tidspunktet for domsafsigelsen.
Bestemmelsen i § 4, stk. 3, om at opstilling som kandidat altid kan ske uanset indsigelser om manglende valgbarhed på grund af straf, svarer til den hidtidige bestemmelse i § 12 c, stk. 2, sidste pkt.
Til § 5
Bestemmelsen, der indeholder regler om fritagelse for pligten til at lade sig opstille, svarer til gældende lovs § 12, stk. 2, dog med den ændring, at pligten til opstilling anses for bortfaldet, når den pågældende har været medlem enten af en kommunalbestyrelse eller af et amtsråd i 2 hele sammenhængende valgperioder. Efter de gældende regler genopstår opstillingspligten, når der er forløbet 2 valgperioder, siden den pågældende sidst var medlem. I øvrigt henvises til bemærkningerne nedenfor til § 92.
Til § 6
Bestemmelsen om valgperioden svarer til gældende lovs §§ 4 og 37.
Valgdagen, der efter den gældende lov er en af indenrigsministeren fastsat dag, der skal være en tirsdag, i den sidste halvdel af november måned, foreslås fastsat i loven til den 3. tirsdag i november måned.
Valgdagen foreslås fastlagt til den 3. tirsdag i november måned, fremfor den 4. tirsdag, fordi der af hensyn til afgørelsen af eventuelle valgklager bør være et passende tidsrum mellem valgdagen og tidspunktet for afholdelse af det konstituerende møde. Efter § 6 i lov om kommunernes styrelse skal det konstituerende møde afholdes i perioden 1.-15. december i det år, hvor der har været afholdt valg. Efter forslaget skal de næste kommunale valg afholdes tirsdag den 21. november 1989. I overensstemmelse hermed har indenrigsministeren i medfør af § 4, jf. § 37, i den gældende kommunale valglov fastsat, at de næste kommunale valg skal afholdes tirsdag den 21. november 1989, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 525 af 25. august 1988.
Til kapitel 2
Valglister og valgkort
Til § 7
Bestemmelsen, der indeholder den almindelige regel om, på hvilken valgliste en vælger skal optages, svarer til gældende lovs § 6, idet bestemmelsen dog er ændret således, at det er anført, at optagelse på valglisten skal ske i den kommune, hvor vælgeren er tilmeldt folkeregistret, mens det i gældende lov er anført, at vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de har fast bopæl. Ændringen svarer til den ændring, der er gennemført ved den nye folketingsvalglovs § 15, og tager højde for de tilfælde, hvor der ikke er sammenfald mellem en vælgers folkeregisterkommune og den kommune, hvor den pågældende for tiden opholder sig, idet vælgeren i så fald skal optages på valglisten i folkeregisterkommunen. Det drejer sig f.eks. om visse grupper af værnepligtige, søfolk og institutionsanbragte. Det er fortsat en valgretsbetingelse, at vedkommende har fast bopæl i kommunen (amtskommunen), jf. § 1, stk. 1.
Til §§ 8-9
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om udarbejdelse af valglister, svarer med enkelte sproglige ændringer til gældende lovs §§ 7-8. Benævnelsen »hovedvalglisten« er således ændret til »hovedlisten«, og benævnelsen »supplementsvalglisten« er ændret til »tilflytterlisten«. Hovedlisten og tilflytterlisten udgør tilsammen valglisten.
Til § 10
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om udsendelse af valgkort, svarer til gældende lovs § 9.
Til §§ 11-12
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om bekendtgørelse om udsendelse af valgkort, behandling af indsigelser samt om berigtigelse af valglisten, svarer til gældende lovs §§ 8 a, 9 a, og 9 b.
Til kapitel 3
Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere
Til §§ 13-14
Bestemmelsen i § 13, stk. 1, fastslår, at der senest 8 uger før valgdagen skal vælges en valgbestyrelse for hver kommune og amtskommune. Bestemmelserne i § 13, stk. 2 og 3, indeholder en kort beskrivelse af valgbestyrelsens opgaver i kommunerne, henholdsvis amtskommunerne. § 14, stk. 1, indeholder reglerne om valgbestyrelsens medlemstal, valg og sammensætning. § 14, stk. 2, indeholder en regel om valg af næstformand for valgbestyrelsen.
I den gældende lov findes de tilsvarende bestemmelser i § 10, stk. 1 og 2, og § 38, stk. 1. I forhold til de gældende regler indeholder § 13 følgende ændringer
1) Det bestemmes, at medlemstallet højst kan udgøre 7, svarende til det højeste medlemstal i økonomiudvalget, jf. § 18, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Mindsteantallet er som hidtil fastsat til 5.
2) Valgbestyrelsens opgaver er - ligesom i den nye folketingsvalglov - angivet til bestemt afgrænsede opgaver (modtagelse af kandidatlister mv., tilvejebringelse af stemmesedler og opslag, fintælling (for så vidt angår den kommunale valgbestyrelse) samt opgørelsen af valget), mens alle andre forberedelser til valget påhviler kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet.
3) For så vidt angår Københavns Kommune fastsættes udtrykkeligt, at borgmesteren for den afdeling, hvorunder offentlige valg er henlagt, skal være formand for valgbestyrelsen, samt at valgbestyrelsens medlemmer og stedfortrædere skal vælges blandt Magistratens og Borgerrepræsentationens medlemmer.
4) Reglen om, at der skal vælges en næstformand for valgbestyrelsen er ny. Reglen svarer til den tilsvarende bestemmelse i den nye folketingsvalglov.
Herudover kan nævnes, at det nu fremgår udtrykkeligt, jf. § 14, stk. 1, at valgbestyrelsen skal vælges ved forholdstalsvalg, samt at den gruppe, der har valgt et medlem, tillige skal udpege en stedfortræder. Borgmesteren, henholdsvis amtsborgmesteren, er som hidtil født formand for valgbestyrelsen. Ifølge § 25, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse regnes borgmesterens plads som den ene af de pladser, der kan tilkomme den gruppe i kommunalbestyrelsen (amtsrådet), hvortil borgmesteren hører, og den fragår derfor i det antal pladser, som denne gruppe skal besætte.
Det bemærkes, at kandidater til valget - i modsætning til hvad der gælder ved folketingsvalg - ikke er udelukket fra at være medlemmer af valgbestyrelsen.
Til § 15
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om de opgaver, der påhviler valgbestyrelsens formand, samt om valgbogen, svarer til gældende lovs § 10, stk. 4-7, og § 38, stk. 1, 3.-4. pkt. Beskrivelsen af valgbogens indhold er dog væsentligt afkortet, idet indenrigsministeren fastsætter regler om valgbogens indhold. Det er udtrykkeligt anført, at valgbestyrelsen i kommunerne skal føre særskilte valgbøger for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget.
Til § 16
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om valg af valgstyrere, svarer til gældende lovs § 14, stk. 4-5, med nedennævnte undtagelser.
Der stilles ikke mere krav om, at nogle af valgstyrerne skal vælges blandt kommunalbestyrelsens medlemmer, selv om det i mange tilfælde vil være formålstjenligt.
Det fastslås, at formændene for valgstyrerne vælges under eet ved forholdstalsvalg. Efter gældende lov er det uklart, om hver valgstyrerformand skal vælges ved flertalsvalg, eller om de skal vælges under eet ved forholdstalsvalg. Spørgsmålet om, hvor de enkelte valgstyrere skal gøre tjeneste, afgøres i mangel af enighed af kommunalbestyrelsen ved almindelig flertalsafgørelse.
Det foreslås, at den »valgbog«, valgstyrerne skal føre, for fremtiden benævnes »afstemningsbog« for at undgå forveksling med valgbestyrelsens valgbog. Det foreslås, at indenrigsministeren skal fastsætte regler om afstemningsbogens indhold og udformning, hvilket svarer til praksis. Den hidtidige bestemmelse om, at afstemningsbogen skal stadfæstes af kommunalbestyrelsen, foreslås ophævet, da den må anses for overflødig. Det er udtrykkeligt anført, at der skal føres særskilte afstemningsbøger for kommunalbestyrelsesvalget og amtsrådsvalget.
Til § 17
Bestemmelsen i § 17, stk. 1, der indeholder reglerne om de tilforordnede vælgere, svarer til gældende lovs § 17, stk. 2. Selvom det nu alene nævnes i lovteksten, at valg af tilforordnede vælgere sker ved forholdstalsvalg, er der ikke noget i vejen for, at de - her som andetsteds hvor forholdstalsvalgmåden er foreskrevet - udpeges i enighed af kommunalbestyrelsen. Med hensyn til »tjenestestedet« for de enkelte tilforordnede vælgere bemærkes, at afgørelse herom i mangel af enighed træffes af kommunalbestyrelsen ved almindelig flertalsafgørelse. Det samme gælder vedrørende valgstyrernes »tjenestested«, jf. bemærkningerne ovenfor til § 16.
Bestemmelsen i § 17, stk. 2, hvorefter amtsrådet kan vælge tilforordnede vælgere, er ny. Bestemmelsen vil kunne have praktisk betydning i de tilfælde, hvor amtsrådet (amtsvalgbestyrelsen) før valget har besluttet at ville foretage fornyet fintælling, jf. § 80.
Til § 18
Bestemmelsen i § 18, stk. 1, om at hvervet som valgstyrer eller tilforordnet vælger er et borgerligt ombud, svarer til de gældende regler i § 14, stk. 5, og § 17, stk. 2. Af reglerne i den kommunale styrelseslov følger, at et kommunalbestyrelsesmedlem (amtsrådsmedlem) er pligtig at påtage sig hvervet som medlem af valgbestyrelsen.
Bestemmelsen i § 18, stk. 3, om diæter svarer til gældende lovs § 14, stk. 6. Det foreslås dog, at der skal ydes diæter ikke blot for virksomhed på valgdagen, men for virksomhed i forbindelse med valget.
Det er obligatorisk for kommunalbestyrelsen at yde diæter til de pågældende, også i Københavns Kommune. § 18, stk. 3, indeholder ikke hjemmel til at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. I øvrigt ydes diæterne efter reglerne i § 16 i lov om kommunernes styrelse. Det betyder bl.a., at der ikke kan ydes diæter til en borgmester eller medlemmerne af magistraten i de kommuner, der har oprettet en magistrat med hjemmel i § 64 i lov om kommunernes styrelse.
Til kapitel 4
Kandidatlister til valgene
Til §§ 19-22
Bestemmelserne i §§ 19-22 indeholder de almindelige regler om kandidatlister til valgene. § 19 indeholder reglerne om antal stillere og § 20 reglerne om tidspunktet for stillernes opfyldelse af valgretsbetingelserne mv. § 21 indeholder reglerne om det højeste antal kandidater på en kandidatliste, herunder reglerne om det højeste samlede antal kandidater på kandidatlister i listeforbund. § 22 indeholder reglerne om kommunalbestyrelsens, henholdsvis amtsrådets, bekendtgørelse om, hvor mange medlemmer der skal vælges, antallet af stillere, fristen for indlevering af kandidatlister mv.
I gældende lov findes de tilsvarende bestemmelser i § 12, stk. 1, § 12 a, stk. 2-3, § 12 b, stk. 1, § 12 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 39, stk. 1 og 2, 3.-8. pkt., § 11 og § 38, stk. 2.
§ 110. Loven træder i kraft den 1. april 1989.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om kommunale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 26. marts 1985.
Stk. 3. De hidtil gældende regler om fortabelse af valgbarhed til kommunale råd på grund af straf samt om medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden finder anvendelse indtil udløbet af indeværende valgperiode.
Stk. 4. De hidtil gældende regler om pligt til at modtage valg til ligningskommissionen og om fritagelse for hvervet som medlem af ligningskommissionen finder anvendelse indtil udløbet af indeværende valgperiode for så vidt angår medlemskab i denne periode.
Bilag
Den kommunale valglovs opbygning Lovforslaget Gældende lov
Ingen
Nr LSF 107
Forslag til Lov om kommunale valg
Fremsat af indenrigsministeren (Thor Pedersen)
den 17. november 1988
Vedtaget ved tredjebehandling den 16. februar 1989
Lov nr. 140 af 08/03/1989