1988 LSF 104 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (KVOTER FOR 1989, ÆNDRET FINANSIERING AF PRIVAT ANDELSBOLIGBYGGERI OG BYGGESKADER I ALMENNYTTIGT BOLIGBYGGERI, GODKENDELSE AF NYE ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKABER)

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

1. § 2, stk. 1 og 2, affattes således

»Et almennyttigt boligselskab er et selskab, der i medfør af denne lov er godkendt af en kommunalbestyrelse til at udøve almennyttig boligvirksomhed på grundlag af reglerne i loven. Selskaber, der udøver almennyttig boligvirksomhed gennem datterselskaber (forretningsførerselskaber), kan ikke godkendes.

Stk. 2. Selskaber, herunder forretningsførerselskaber, der inden denne lovs ikrafttræden er godkendt til at udøve almennyttig boligvirksomhed, bevarer retten hertil.«.

2. I § 2, stk. 4, udgår: »Boligministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«.

3. I § 2 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-4 nævnte forhold.«.

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 291 af 26. maj 1988, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1 og 2, affattes således

»Et almennyttigt boligselskab er et selskab, der i medfør af denne lov er godkendt af en kommunalbestyrelse til at udøve almennyttig boligvirksomhed på grundlag af reglerne i loven. Selskaber, der udøver almennyttig boligvirksomhed gennem datterselskaber (forretningsførerselskaber), kan ikke godkendes.

Stk. 2. Selskaber, herunder forretningsførerselskaber, der inden denne lovs ikrafttræden er godkendt til at udøve almennyttig boligvirksomhed, bevarer retten hertil.«

2. I § 2, stk. 4, ophæves 2. pkt.

3. I § 2 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-4 nævnte forhold.«

4. I § 15, stk. 9, indsættes efter 2. pkt.

»Afdelingsbestyrelsen kan tillige træffe beslutning om, at udgifterne til vand skal fordeles på grundlag af individuelle vandmålere.«

5. I § 18, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 3« til: »§ 14, stk. 4.«

6. I § 20, stk. 2, 1. pkt., ændres »2 måneder« til: »4 måneder«.

7. I § 26, stk. 3, 5. pkt., udgår »efter forhandling med indenrigsministeren«.

8. I § 31, 2. pkt., og § 43, stk. 1,1. pkt., ændres »9 pct.« til: »4 pct.«

9. I § 32, 1. pkt., og § 52, 2. pkt., ændres »13 pct.« til: »8 pct.«

10. I § 48, stk. 2, ændres »10.000« til: »8.500« og »1988« til: »1989«.

11. I § 54, stk. 2, 1. pkt., ændres »på henholdsvis 7 pct. og 3 pct.« til: »på hver 5 pct.«

12. § 54 b, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

13. I § 54 b indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Statstøtte i henhold til stk. 4 gives efter tilsvarende retningslinier som i kapitel 7. Om rente- og afdragsbidrag til lån til udbedring af byggeskader gælder dog følgende

1) Tilsagn om rentebidrag omfatter 90 pct. af bidraget og er betinget af, at kommunen betaler de resterende 10 pct.

2) Tilsagn om afdragsbidrag omfatter et beløb, der svarer til afdraget på den del af lånet, der ved lånets optagelse overstiger 77 pct. af de godkendte udbedringsudgifter.«

14. I § 62 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »eller § 67.« til: », § 67 eller efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.«

15. I § 62 c, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Ved private andelsboliger opført væsentlig i bygherrens eget regi beregnes 5-års-perioden fra skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til drift.«

16. I § 62 d, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.

»For private andelsboliger opført væsentlig i bygherrens eget regi kan dækning fra fonden dog opnås for skader, der anmeldes inden 20 år fra skæringsdagen.«

17. I § 62 g, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »andelsboliger«: »opført væsentlig i bygherrens eget regi«.

18. Efter § 62 i indsættes i kapitel 9 a

»§ 62 j. Bygningsejeren og bygherren er forpligtet til at meddele fonden enhver oplysning, der er nødvendig for fondens administration af reglerne i dette kapitel.«

19. I § 63, stk. 2, 1. og 3. pkt., ændres »1988« til: »1989«.

20. § 63 a, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Statens andel af rentebidraget udgør et beløb, der af det fulde rentebidrag svarer til 85 pct. i 1989, 80 pct. i 1990, 75 pct. i 1991, 70 pct. i 1992 og 65 pct. i 1993 og årene herefter.«

21. I § 63 a indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

»Stk. 6. Andelsboligforeningens andel af det fulde rentebidrag udgør 5 pct. i 1989, 10 pct. i 1990, 15 pct. i 1991, 20 pct. i 1992 og 25 pct. i 1993 og årene herefter.«

Stk. 6-7 bliver herefter stk. 7-8.

22. I § 67, stk. 1, indsættes efter »uddannelse«: »og andre unge med et særligt behov derfor«.

23. § 67, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil 3.000 værelsesenheder i finansåret 1989. Udnyttes bevillingskvoten i finansårene 1986-88 ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere meddelte tilsagn, overføres et hertil svarende antal værelsesenheder til et senere finansår.«

24. I § 67, stk. 5, ændres »kollegieinstitutioner« til: »kollegier, ungdomsboliger«, og »fonds« ændres til: »eller fonde«.

25. I § 70, stk. 1, ændres »15« til: »10«.

26. I § 73 b, stk. 1, ændres »15« til: »10«.

27. I § 74, stk. 1, ændres »kollegier« til: »kollegier eller ungdomsboliger«.

28. I § 74, stk. 3, ændres »kollegiebestyrelsens« til: »bestyrelsens«.

29. I § 75 ændres to steder »kollegier« til: »kollegier eller ungdomsboliger«.

30. § 77, stk. 6, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes

»Modtager en af de beboere, der er nævnt i stk. 2, støtte i form af stipendium, studielån eller statsgaranteret lån efter lov om Statens Uddannelsesstøtte, kan boligministeren for støtte, hvorom der er givet tilsagn efter 1. juli 1980, pålægge Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte at overføre den fornødne del af forfaldne rater af tildelte stipendiebeløb eller lån til en særskilt samlekonto i et pengeinstitut eller til en postgirokonto, som boligministeren anviser.«

31. I § 77, stk. 6, 2. pkt., ændres »studielån« til: »lån«.

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 291 af 26. maj 1988, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1 og 2, affattes således

»Et almennyttigt boligselskab er et selskab, der i medfør af denne lov er godkendt af en kommunalbestyrelse til at udøve almennyttig boligvirksomhed på grundlag af reglerne i loven. Selskaber, der udøver almennyttig boligvirksomhed gennem datterselskaber (forretningsførerselskaber), kan ikke godkendes.

Stk. 2. Selskaber, herunder forretningsførerselskaber, der inden denne lovs ikrafttræden er godkendt til at udøve almennyttig boligvirksomhed, bevarer retten hertil.«.

2. I § 2, stk. 4, udgår: »Boligministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«.

3. I § 2 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-4 nævnte forhold.«.

4. I § 15, stk. 9, indsættes efter 2. pkt.

»Afdelingsbestyrelsen kan tillige træffe beslutning om, at udgifterne til vand skal fordeles på grundlag af individuelle vandmålere.«.

5. I § 20, stk 2, 1. pkt., ændres »2 måneder« til: »4 måneder«.

6. I § 26, stk. 3, 5. pkt., udgår

»efter forhandling med indenrigsministeren«.

7. I § 48, stk. 2, ændres »10.000« til: »8.500« og »1988« til: »1989«.

8. I § 54, stk. 2, 1. pkt., ændres »på henholdsvis 7 pct. og 3 pct.« til: »på hver 5 pct.«.

9. § 54 b, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

10. I § 54 b indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Statstøtte i henhold til stk. 4 gives efter tilsvarende retningslinier som i kapitel 7. Om rente- og afdragsbidrag til lån til udbedring af byggeskader gælder dog følgende

1) Tilsagn om rentebidrag omfatter 90 pct. af bidraget og er betinget af, at kommunen betaler de resterende 10 pct.

2) Tilsagn om afdragsbidrag omfatter et beløb, der svarer til afdraget på den del af lånet, der ved lånets optagelse overstiger 77 pct. af de godkendte udbedringsudgifter.«.

11. I § 62 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »eller § 67.« til: », § 67 eller efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.«.

12. I § 62 c, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Ved private andelsboliger opført væsentlig i bygherrens eget regi, beregnes 5-års perioden fra skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til drift.«.

13. I § 62 d, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »aflevering.«: »For private andelsboliger opført væsentlig i bygherrens eget regi kan dækning fra fonden dog opnås for skader, der anmeldes inden 20 år fra skæringsdagen.«.

14. I § 62 g, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »andelsboliger«: »opført væsentlig i bygherrens eget regi«.

15. Efter § 62 i indsættes i kapitel 9 a

»§ 62 j. Bygningsejeren og bygherren er forpligtet til at meddele fonden enhver oplysning, der er nødvendig for fondens administration af reglerne i dette kapitel.«.

16. I § 63, stk. 2, 1. og3. pkt., ændres »1988« til: »1989«.

17. § 63 a, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Statens andel af rentebidraget udgør et beløb, der af det fulde rentebidrag svarer til 85 pct. i 1989, 80 pct. i 1990, 75 pct. i 1991, 70 pct. i 1992 og 65 pct. i 1993 og årene herefter.«.

18. I § 63 a indsættes efter stk. 5, som nyt stykke

»Stk. 6. Andelsboligforeningens andel af det fulde rentebidrag udgør 5 pct. i 1989, 10 pct. i 1990, 15 pct. i 1991, 20 pct. i 1992 og 25 pct. i 1993 og årene herefter.«.

Stk. 6-7 bliver herefter stk. 7-8.

19. I § 67, stk. 1, indsættes efter »uddannelse«: »og andre unge med et særligt behov derfor«.

20. § 67, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil 3.000 værelsesenheder i finansåret 1989. Udnyttes bevillingskvoten i finansårene 1986-88 ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere meddelte tilsagn, overføres et hertil svarende antal værelsesenheder til et senere finansår.«.

21. I § 67, stk. 5, ændres »kollegieinstitutioner« til: »kollegier, ungdomsboliger« og »fonds« ændres til: »eller fonde«.

22. I § 74, stk. 1, ændres »kollegier« til: »kollegier eller ungdomssboliger«.

23. I § 74, stk. 3, ændres »kollegiebestyrelsens« til: »bestyrelsens«.

24. I § 75 ændres to steder »kollegier« til: »kollegier eller ungdomsboliger«.

25. § 77, stk. 6, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes

»Modtager en af de beboere, der er nævnt i stk. 2, støtte i form af stipendium, studielån eller statsgaranteret lån efter lov om statens uddannelsesstøtte, kan boligministeren for støtte, hvorom der er givet tilsagn efter 1. juli 1980, pålægge Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte at overføre den fornødne del af forfaldne rater af tildelte stipendiebeløb eller lån til en særskilt samlekonto i et pengeinstitut eller til en postgirokonto, som boligministeren anviser.«.

26. I § 77, stk. 6, 2. pkt., ændres »studielån« til: »lån«.

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 291 af 26. maj 1988, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1 og 2, affattes således

»Et almennyttigt boligselskab er et selskab, der i medfør af denne lov er godkendt af en kommunalbestyrelse til at udøve almennyttig boligvirksomhed på grundlag af reglerne i loven. Selskaber, der udøver almennyttig boligvirksomhed gennem datterselskaber (forretningsførerselskaber), kan ikke godkendes.

Stk. 2. Selskaber, herunder forretningsførerselskaber, der inden denne lovs ikrafttræden er godkendt til at udøve almennyttig boligvirksomhed, bevarer retten hertil.«

2. I § 2, stk. 4, ophæves 2. pkt.

3. I § 2 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-4 nævnte forhold.«

4. I § 15, stk. 9, indsættes efter 2. pkt.

»Afdelingsbestyrelsen kan tillige træffe beslutning om, at udgifterne til vand skal fordeles på grundlag af individuelle vandmålere.«

5. I § 18, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 3« til: »§ 14, stk. 4.«

6. I § 20, stk. 2, 1. pkt., ændres »2 måneder« til: »4 måneder«.

7. I § 26, stk. 3, 5. pkt., udgår »efter forhandling med indenrigsministeren«.

8. I § 31, 2. pkt., og § 43, stk. 1,1. pkt., ændres »9 pct.« til: »4 pct.«

9. I § 32, 1. pkt., og § 52, 2. pkt., ændres »13 pct.« til: »8 pct.«

10. I § 48, stk. 2, ændres »10.000« til: »8.500« og »1988« til: »1989«.

11. I § 54, stk. 2, 1. pkt., ændres »på henholdsvis 7 pct. og 3 pct.« til: »på hver 5 pct.«

12. § 54 b, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

13. I § 54 b indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Statstøtte i henhold til stk. 4 gives efter tilsvarende retningslinier som i kapitel 7. Om rente- og afdragsbidrag til lån til udbedring af byggeskader gælder dog følgende

1) Tilsagn om rentebidrag omfatter 90 pct. af bidraget og er betinget af, at kommunen betaler de resterende 10 pct.

2) Tilsagn om afdragsbidrag omfatter et beløb, der svarer til afdraget på den del af lånet, der ved lånets optagelse overstiger 77 pct. af de godkendte udbedringsudgifter.«

14. I § 62 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »eller § 67.« til: », § 67 eller efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.«

15. I § 62 c, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Ved private andelsboliger opført væsentlig i bygherrens eget regi beregnes 5-års-perioden fra skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til drift.«

16. I § 62 d, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.

»For private andelsboliger opført væsentlig i bygherrens eget regi kan dækning fra fonden dog opnås for skader, der anmeldes inden 20 år fra skæringsdagen.«

17. I § 62 g, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »andelsboliger«: »opført væsentlig i bygherrens eget regi«.

18. Efter § 62 i indsættes i kapitel 9 a

»§ 62 j. Bygningsejeren og bygherren er forpligtet til at meddele fonden enhver oplysning, der er nødvendig for fondens administration af reglerne i dette kapitel.«

19. I § 63, stk. 2, 1. og 3. pkt., ændres »1988« til: »1989«.

20. § 63 a, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Statens andel af rentebidraget udgør et beløb, der af det fulde rentebidrag svarer til 85 pct. i 1989, 80 pct. i 1990, 75 pct. i 1991, 70 pct. i 1992 og 65 pct. i 1993 og årene herefter.«

21. I § 63 a indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

»Stk. 6. Andelsboligforeningens andel af det fulde rentebidrag udgør 5 pct. i 1989, 10 pct. i 1990, 15 pct. i 1991, 20 pct. i 1992 og 25 pct. i 1993 og årene herefter.«

Stk. 6-7 bliver herefter stk. 7-8.

22. I § 67, stk. 1, indsættes efter »uddannelse«: »og andre unge med et særligt behov derfor«.

23. § 67, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil 3.000 værelsesenheder i finansåret 1989. Udnyttes bevillingskvoten i finansårene 1986-88 ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere meddelte tilsagn, overføres et hertil svarende antal værelsesenheder til et senere finansår.«

24. I § 67, stk. 5, ændres »kollegieinstitutioner« til: »kollegier, ungdomsboliger«, og »fonds« ændres til: »eller fonde«.

25. I § 70, stk. 1, ændres »15« til: »10«.

26. I § 73 b, stk. 1, ændres »15« til: »10«.

27. I § 74, stk. 1, ændres »kollegier« til: »kollegier eller ungdomsboliger«.

28. I § 74, stk. 3, ændres »kollegiebestyrelsens« til: »bestyrelsens«.

29. I § 75 ændres to steder »kollegier« til: »kollegier eller ungdomsboliger«.

30. § 77, stk. 6, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes

»Modtager en af de beboere, der er nævnt i stk. 2, støtte i form af stipendium, studielån eller statsgaranteret lån efter lov om Statens Uddannelsesstøtte, kan boligministeren for støtte, hvorom der er givet tilsagn efter 1. juli 1980, pålægge Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte at overføre den fornødne del af forfaldne rater af tildelte stipendiebeløb eller lån til en særskilt samlekonto i et pengeinstitut eller til en postgirokonto, som boligministeren anviser.«

31. I § 77, stk. 6, 2. pkt., ændres »studielån« til: »lån«.

Bilag 2

Folketingsforhandlinger vedrørende lov om boligbyggeri

Folketingsåret 1982-83

Sp. 9505, 10062,12299, A 3973, B 2689.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 12368, 12531, A 4519, B 2817.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1983-84 (1. samling)

Sp. 73, 428, 1155, 1351, A 89, B 31, C 53.

Loven stadfæstet 16. november 1983.

(Lovtidende nr. 532).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling)

Sp. 3095, 3555, 6484, 7065, A 3513, B 567, B 1149, C 559.

Loven stadfæstet 6. juni 1984.

(Lovtidende nr. 283).

Folketingsåret 1984-85

Sp. 6290, 6876, A 3603.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 8902, 9247, 10800, 11070, A 4775, B 1895, C 625.

Loven stadfæstet 6.juni 1985.

(Lovtidende nr. 248).

Folketingsåret 1985-86

Sp. 435, 770, 4098, 4647, A 837, B 323, C 141.

Loven stadfæstet 19. december 1985.

(Lovtidende nr. 577).

Sp. 5959, 6618, A 3647.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 10757, 10949, 12153, 12504, A 5951, B 2193, C 1093.

Loven stadfæstet 4. juni 1986.

(Lovtidende nr. 303).

Folketingsåret 1986-87

Sp. 2522, 2949, 4417, 4812, A 1971, B 369, C 201.

Loven stadfæstet 19. december 1986.

(Lovtidende nr. 930).

Sp. 3441, 4128, 11850, 12128, A 2345, B 1795, B 2343, C 733.

Loven stadfæstet 10. juni 1987.

(Lovtidende nr. 379).

Sp. 6863, 7870, 10965, 11097, A 4103, B 1037, C 493.

Loven stadfæstet 13. maj 1987.

(Lovtidende nr. 265).

Folketingsåret 1987-88

Sp. 2210, 3211, 3914, 4236, A 2019, B 197, C 163.

Loven stadfæstet 23. december 1987.

(Lovtidende nr. 843).

Sp. 4501, 5257, 7622, 7976, A 2933, B 453, C 337.

Loven stadfæstet 23. marts 1988.

(Lovtidende nr. 161).

Efter 2. behandling den 13. december 1988

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1989.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1989.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indeholder for det offentligt støttede boligbyggeri i det væsentligste følgende elementer

I. Bevillingskvoter for 1989 for almennyttigt boligbyggeri, ungdomsboliger, private andelsboliger.

II. Ændret finansiering af private andelsboliger.

III. Ændret finansiering af byggeskader i almennyttigt boligbyggeri.

IV. Godkendelse af nye almennyttige boligselskaber.

Herudover indeholder lovforslaget mindre væsentlige ændringer, hovedsagelig af redaktionel og præciserende karakter.

Ad I

Lovforslaget indeholder forslag om bevillingskvoter for det støttede byggeri for finansåret 1989, idet den gældende boligbyggerilov ikke indeholder bevillingskvoter for tiden efter 1988. Den samlede kvote for det støttede byggeri foreslås fastsat til 15.500 enheder i 1989 og fordelt således

Antal enheder Almennyttigt boligbyggeri 8.500 Private andelsboliger 4.000 Ungdomsboliger (værelsesenheder) 3.000

Kvoten for andelsboliger foreslås uændret fastsat til 4.000 boliger.

Ungdomsboligkvoten foreslås nedsat fra 3.500 værelsesenheder til 3.000 værelsesenheder. På baggrund af en afmatning i antallet af ansøgninger om støtte til etablering af ungdomsboliger har man fundet det rimeligt at foreslå ungdomsboligkvoten nedsat.

For de almennyttige boliger foreslås kvoten fastsat til 8.500, svarende til en nedgang på 500 i forhold til den ordinære 1988-kvote. Den samlede kvote for almennyttige boliger var i 1988 ekstraordinært forhøjet til 10.000, idet der udover den ordinære kvote på 9.000 boliger blev reserveret 1000 boliger til en særlig indsats for at skaffe boliger til flygtninge.

Nedsættelsen af kvoten med 500 boliger i forhold til det tidligere forudsatte vil blive kombineret med en nedsættelse af den andel af kvoten, der skal medgå til kompensation for byggeskader, miljøforbedringer m.v., fra 1.500 lejligheder til 1.000.

Dette indebærer, at kvoten for nybyggede almennyttige boliger i 1989 i realiteten er uforandret.

Det bemærkes i den forbindelse, at der den 5. oktober 1988 er fremsat lovforslag om bl.a. fremme af privat udlejningsbyggeri (L 24). Det vil igen sætte gang i dette byggeri. Det skønnes, at der vil kunne blive tale om et byggeri på op imod 2.000 lejligheder årligt.

Hertil kommer, at den nye ældreboliglov har medført, at der virkelig er kommet gang i byggeriet af ældreboliger. Mens det årlige byggeri tidligere lå på 1.500 boliger, regnes for 1988 med et påbegyndelsestal på 3.000 og der forventes yderligere stigninger i 1989. Det vil medvirke til at lette presset på den almennyttige sektor, der tidligere i et vist omfang er blevet anvendt af kommunerne til at skaffe boliger til det stigende antal ældre.

Udmeldingen af kvoten for det støttede byggeri, efter et nyt fordelingssystem, er i 1988 sket som en overgangsordning, kun omfattende dette års kvote.

Det 4-årige bevillingsprogram forventes iværksat med 1989-kvoten. Der foreslås følgende vejledende bevillingskvoter for perioden 1990-1992 som udgangspunkt for forhandlingerne mellem Boligministeriet og kommunerne om det 4-årige bevillingsprogram

1990 1991 1992 Almennyttigt boligbyggeri 8.500 8.500 8.500 Private andelsboliger 4.000 4.000 4.000 Ungdomsboliger (værelsesenheder) 3.000 3.000 3.000

Som det fremgår af regeringens forslag til finanslov 1989, vil reguleringerne af rammebeløbet for almennyttige boliger, private andelsboliger, ældreboliger og ungdomsboliger blive suspenderet i hele 1989. Der skal herved henvises til, at rammebeløbet indenfor de seneste ca. 2 år er steget noget hurtigere end byggeomkostningsindekset. Under hensyn til huslejens størrelse og de boligsøgendes økonomi finder Boligministeriet det derfor hensigtsmæssigt at gennemføre et midlertidigt stop for indeksering af rammebeløbet i 1989.

Ad II

På andelsboligområdet foreslås, at der over en 5-årig periode sker en gradvis forhøjelse af andelsboligforeningens egen betaling af udgifterne til forrentning af indekslån samt til administrations- og reservefondsbidrag. For projekter, hvortil der meddeles tilsagn i henholdsvis 1989, 1990, 1991, 1992 og 1993, vil andelsboligforeningen skulle betale henholdsvis 5, 10, 15, 20 og 25 pct. af det samlede rentebidrag.

Forslaget er begrundet i, at der efter gennemførelsen er skattereformen og kartoffelkuren er der sket en væsentlig forhøjelse af nettoboligudgifterne i ejerboligsektoren. Dels er skatteværdien af rentefradragene således generelt nedsat til 50 pct., hvor de tidligere kunne være helt op til 73 pct. Dels er fradragene øget væsentligt for nyopførte og nyovertagne ejerboliger med indførelse af mixlån.

Den samlede effekt af disse indgreb skønnes for et nyopført parcelhus at medføre forøgelser i nettoboligudgiften på omkring 35 pct. ved uændret renteniveau.

Der er således inden for de seneste par år sket en væsentlig forskydning af ligevægten på boligmarkedet, idet nettohuslejen for andelsboliger stort set ikke har været påvirket af de nævnte (eller tilsvarende) indgreb. Da andelsboligerne typisk opfattes som et nært substitut til ejerboliger, har denne forskydning af prisforholdet mellem de to boligtyper resulteret i en overordentlig stor interesse for at flytte i andelsbolig.

Mens ejerboligbyggeriet således er gået kraftigt tilbage i de seneste år, oplever Boligstyrelsen en efterspørgsel efter nybyggede andelsboliger, som langt overstiger den fastsatte kvote på 4.000 boliger.

Forslaget sigter således mod en gradvis opretning af ligevægten mellem de to boligformmer via en trinvis reduktion af statens subsidier til andelsboligerne. Fuldt gennemført (det vil sige for boliger med tilsagn fra 1993) vil forslaget således betyde en forhøjelse af prioritetsydelserne i en andelsbolig med 10-15 pct. (i forhold til gældende regler), mens der for 1989 tilsagnene kun bliver tale om en stigning på 2-3 pct.

Ad III

Ifølge gældende bestemmelser kan Boligselskabernes Landsbyggefond med boligministerens tilladelse yde lån til finansiering af udgifterne til udbedring af ekstraordinære bygningsskader i almennyttigt boligbyggeri. Lånet skal udgøre 10 pct. af udbedringsudgifterne og tilvejebringes ved stats- og kommunelån til fonden på henholdsvis 7 pct. og 3 pct.

Lånet ydes i øvrigt på samme vilkår som ved nybyggeri. For kommuner i hovedstadsområdet berigtiges halvdelen af den kommunale andel ved udlån fra Hovedstadsrådet.

Boligministeren kan endvidere give tilsagn om rentebidrag og afdragsbidrag til indekslån til udbedring af de nævnte byggeskader.

Denne støtte gives ligeledes efter tilsvarende regler som ved nybyggeri.

Støtteproceduren er på linje med sager om nybyggeri decentraliseret. Det er således alene den tilsynsførende kommunalbestyrelse, der tager stilling til, om betingelserne for at yde støtte er til stede. Kommunen skal herunder foretage en teknisk/økonomisk vurdering af, om det foreslåede udbedringsprojekt er nødvendigt og tilstrækkeligt. Endvidere skal kommunen påse, at projektet ikke indeholder arbejder, som ikke kan karakteriseres som ekstraordinære byggeskader, f.eks. almindelig vedligeholdelse og forbedringer, og som derfor ikke vil kunne opnå støtte.

Det er ikke som ved nybyggerisagerne muligt at fastsætte et rammebeløb for statsstøtten til udbedring af bygningsskader, hvilket selvsagt understreger vigtigheden af kommunernes forpligtelser som støtte- og tilsynsmyndighed. Indhøstede erfaringer har imidlertid vist, at mange kommuner er i tvivl om omfanget af deres forpligtelser, og mange specielt mindre kommuner er ikke i besiddelse af den fornødne tekniske ekspertise til at foretage en tilfredsstillende kontrol.

Hertil kommer, at kommunernes økonomiske engagement i disse sager må siges at være yderst begrænset med den nuværende finansieringsandel på 3 pct. (i hovedstadsområdet 1/2 pct.) af de godkendte udbedringsudgifter. Det foreslås, at den kommunale andel af finansieringen øges således, at den samlede låneandel deles ligeligt mellem stat og kommune med 5 pct. til hver part. Endvidere foreslås, at kommunen betaler 10 pct. af rentebidraget på indekslånet. Ved en byggeskade på 65 mill. kr. vil en kommunal grundkapitalandel på 5 pct. medføre en kommunal merudgift på 1.300.000 kr. i forhold til de gældende regler. Hertil kommer ca. 205.000 kr. årligt i rentebidrag.

Ovennævnte forslag skal ses i sammenhæng med, at Boligstyrelsen agter at udsende nye retningslinier for kommunernes behandling af byggeskadesager. Disse retningslinier vil dels indskærpe kommunernes forpligtelser som tilsyns- og støttemyndighed, dels vejlede kommunerne om mulighederne for at anvende ekstern teknisk bistand i større sager og i sager, som kommunen skønner er af mere kompliceret karakter. Udgifterne til den nævnte bistand forudsættes finansieret på tilsvarende måde som øvrige byggeskadeudgifter.

Ad IV

Oprettelsen af nye almennyttige boligselskaber skal efter de gældende bestemmelser godkendes af boligministeren.

Bortset fra godkendelse af forretningsførerselskabers oprettelse af datterselskaber har ministeriet i en lang årrække haft en meget restriktiv praksis. Af hensyn til forenkling og strukturrationalisering indenfor den almennyttige boligsektor har man således søgt at begrænse oprettelse af nye almennyttige boligselskaber. Der er herved også lagt vægt på, at der i dag findes ca. 650 selskaber, hvoraf dog en del kun har opført et enkelt byggeri eller i øvrigt indstillet deres byggevirksomhed og indskrænket deres aktivitet til forvaltning af det allerede opførte byggeri. I de tilfælde, hvor oprettelsen af et nyt selskab undtagelsesvis er blevet godkendt, har man bl.a. lagt vægt på, om selskabet skønnedes at have mulighed for at gennemføre ikke blot et enkelt byggeri, men en kontinuerlig byggevirksomhed, således at indvundne erfaringer vil kunne udnyttes.

Denne restriktive praksis er i de senere år lempet således, at der altid i kommuner, hvor der påtænkes opført almennyttigt byggeri, efter indstilling herom fra kommunalbestyrelsen kan godkendes et nyt selvstændigt selskab med hjemsted i kommunen, såfremt der ikke i forvejen er et sådant lokalt selskab i kommunen.

I overensstemmelse hermed foreslås at godkendelseskompetencen overgår til kommunalbestyrelserne, der herefter vil kunne godkende såvel datterselskaber af eksisterende forretningsførerselskaber som nye lokale almennyttige boligselskaber. Disse selskaber skal primært opføre byggeri i den kommune, der har godkendt selskabet, og hvor det skal have sit hjemsted, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Endvidere foreslås, at boligministerens hjemmel til at godkende nye forretningsførerselskaber ophæves, da der ikke længere skønnes at være et reelt behov herfor, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser for det offentlige.

De enkelte forslags skønnede udgiftsmæssige konsekvenser for staten og kommunerne fremgår af nedenstående oversigt. Det bemærkes, at forslagene påvirker hinanden udgiftsmæssigt, og at de isolerede besparelser af hvert enkelt forslag således afhænger af den rækkefølge, hvorefter besparelserne beregnes. Dette påvirker dog ikke de samlede besparelser.

Oversigt over mindreudgifterne i 1989-1992 i forhold til FL 88

Mio. kr. (1989-priser) 1989 1990 1991 1992 A. Kvoten for almennyttige boliger nedsættes med 500 Stat 19 33 43 55 Kommune 13 13 13 13 I alt 32 46 56 68 B. Kvoten for ungdomsboliger nedsættes med 500 boliger Stat 5 14 28 40 Kommune 0 0 1 2 I alt 5 14 29 42 C. Stop for regulering af rammebeløb 1. januar til 31. december 1989 Stat 10 28 43 60 Kommune 9 18 19 20 I alt 19 46 62 80 D. Kommunalt rentebidrag på 10 pct. samt grundkapital på 5 pct. ved byggeskader Stat -8 -12 -14 -15 Kommune -12 -12 -14 -15 I alt -4 -0 -0 -0 Mio. kr. (1989-priser) 1989 1990 1991 1992 E. Andelshaveres betaling af renter op med 5, 10, 15 og 20 pct. pr. år Stat 0 1 7 18 F. Samlede mindreudgifter (A-E) Stat 42 88 135 188 Kommune 10 19 19 20 I alt 52 107 154 208

Ad I

På finansloven for 1988 var forudsat, at kvoten for almennyttige boliger ville blive 9.000 i 1989. Efter forslaget fastsættes kvoten for 1989 nu til 8.500.

Bestemmelsen om en reduktion af kvoten med 500 boliger i forhold til finansloven for 1988, udgør en væsentlig besparelse i 1989. Besparelsen er skønnet på grundlag af en anskaffelsessum på 700.000 kr. pr. bolig, og besparelsen vil især udmøntes i lavere statslig og kommunal grundkapital. På længere sigt vil der tillige komme besparelser på rente- og afdragsbidrag.

Forslaget indeholder desuden en reduktion af kvoten for ungdomsboliger fra 3500 til 3000 boliger i 1989-1992. Besparelsen er skønnet på grundlag af en forventet anskaffelsessum på 294.000 kr. pr. bolig, og vil ligeledes især udmøntes i form af mindre udbetalinger til grundkapital.

Ved forslaget forudsættes endvidere, at der gennemføres et stop for reguleringerne af rammebeløbet for almennyttige boliger, private andelsboliger, ældreboliger og ungdomsboliger i hele 1989, d.v.s. at det pr. 1. januar 1989 justerede rammebeløb fastholdes uændret for hele året og således, at rammebeløbet først reguleres igen med udgangspunkt i prisniveauet pr. 1. januar 1990.

Reguleringen af rammebeløbene er siden 1. juli 1986 sket på baggrund af udviklingen i timelønsindekset for industriarbejdere. I samme periode er rammebeløbet steget noget hurtigere end byggeomkostningsindekset. Det forventes endvidere på nuværende tidspunkt, at en sædvanlig regulering af rammebeløbene i løbet af 1989 ville indebære en forhøjelse på ca. 5 pct. Et stop for regulering af rammebeløbene for hele 1989 forventes at medføre besparelser på ca. 2,5 pct. af investeringsomfanget i 1989 og ca. 5 pct. i 1990-92. Den halve besparelse i 1989 skyldes, at man ved beregningen af anskaffelsessummen regner i medio 1989-niveau. Besparelsen vedrører såvel grundkapital som rente- og afdragsbidrag. Besparelsen er beregnet for de foreslåede kvoter på 8.500 almennyttige boliger, 4.000 andelsboliger, 3.000 ungdomsboliger og 1.500 ældreboliger (med statsstøtte).

Ad II

På andelsboligområdet foreslås indført en bestemmelse om, at andelsboligforeninger, for projekter, hvortil der meddeles tilsagn i 1989, selv skal betale 5 pct. af det samlede rentebidrag. Egenbetalingen fragår alene i den statslige andel af rentebidraget. Frem til 1993 øges egenbetalingen med 5 procentpoint årligt, således at den endelige egenbetaling derefter vil udgøre 25 pct. af renteudgifterne samt - som tidligere - det fulde afdrag. Besparelsen er beregnet under forudsætning af stop for indeksering af rammebeløbet i 1989.

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser.

Ad III

Finansieringen af støtten til byggeskader i almennyttigt boligbyggeri foreslås omlagt, således at kommunerne indskyder en grundkapital på 5 pct. i stedet for 3 pct., dvs. at grundkapitalen fremover deles ligeligt mellem stat og kommune. Samtidig indføres en kommunal andel af rentebidraget på 10 pct. Ved skønnet over forslagets økonomiske konsekvenser er forudsat byggeskader svarende til 850 boliger eller et investeringsomfang på 582 mio. kr. i 1989-priser under forudsætning af stop for indeksering af rammebeløbet i 1989. Det er i al væsentlighed udgifterne til grundkapital, der påvirkes af forslaget.

Ad IV

Forslaget forventes ikke at medføre merudgifter til den offentlige administration.

Kommunalbestyrelsernes arbejde med at godkende nye selskaber vil ikke blive større end den hidtidige udfærdigelse af indstillinger herom til Boligministeriet. I Boligministeriet har arbejdet med vurdering af ansøgninger om godkendelse af nye boligselskaber som følge af den mangeårige restriktive praksis kun udgjort en helt ubetydelig del af ministeriets samlede aktiviteter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Kommunalbestyrelsernes kompetence vil ved fastsættelsen af de nærmere regler herom, jf. forslagets § 1, nr. 3, blive begrænset til at godkende lokale selskaber, der - i modsætning til de eksisterende forretningsførerselskaber og amtsboligselskaber - primært har til formål at bygge i den pågældende kommune. Der vil dog fortsat ikke være noget til hinder for, at et selskab kan bygge i f.eks. en nabokommune. Det foreslås udtrykkeligt fastsat, at kommunerne ikke kan godkende nye forretningsførerselskaber. Det er ikke hensigten, at kommunerne skal kunne influere på byggevirksomheden i andre kommuner. Hertil kommer, at man i det hele ikke finder det rationelt, at der oprettes flere forretningsførerselskaber. Årsagen hertil er dels, at det skønnes, at de eksisterende forretningsførerselskaber fuldt ud er i stand til at varetage byggevirksomheden i de kommuner, der ikke ønsker det almennyttige byggeri i kommunen udført af et lokalt selskab og dels de særlige problemer, der er ved udøvelsen af det kommunale tilsyn med forretningsførerselskaberne, der normalt har hjemsted i een kommune og datterselskaber og/eller afdelinger i andre kommuner. Om disse problemer skal i øvrigt henvises til pkt. 9.3 i »Redegørelse om særlige problemer indenfor de almennyttige boligselskabers virksomhed«, (publikation nr. 68, udsendt af Boligministeriet, marts 1984). Det foreslås derfor, at boligministerens hidtidige hjemmel til at godkende nye forretningsførerselskaber udgår af loven.

Det foreslås endvidere, at overførslen af godkendelseskompetencen skal være uden betydning for de eksisterende selskabers mulighed for at fortsætte deres virksomhed, jf. stk. 2.

Til nr. 2 og 3

Det foreslås, at boligministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsernes udøvelse af deres beføjelse til at godkende nye almennyttige boligselskaber.

Til nr. 4

I takt med at vandudgifterne forøges, især som følge af de miljømæssige krav til rensning af spildevand, kan beboerne - hvor det i øvrigt er teknisk muligt og økonomisk rentabelt - forventes at foretrække en individuel afregning af vand- og vandafledningsafgifter. Forslaget skal derfor ses som et naturligt supplement til bestemmelsen om, at afdelingsbestyrelsen kan træffe beslutning om, hvorledes fordelingen af udgifterne til varme og el skal ske. Forslaget indebærer, at beslutninger vedrørende fordelingsgrundlaget for vandafgifter ligeledes vil skulle godkendes af afdelingens beboere på et afdelingsmøde.

Til nr. 5

Det foreslås, at fristen for indsendelse af Landsbyggefondens årsregnskab til boligministeren forlænges til 4 måneder svarende til fristen for Byggeskadefondens indsendelse af årsregnskab. Forslaget er begrundet i, at det har vist sig vanskeligt at nå at færdigbehandle og fremsende årsregnskabet inden for den nugældende frist på 2 måneder.

Til nr. 6

Forslaget indebærer, at det for fremtiden alene er boligministeren, der fastsætter størrelsen af kommunernes gebyr for inddrivelse af forfaldne bidrag til Boligselskabernes Landsbyggefond. Bestemmelsen vil herefter svare til bemyndigelserne i § 22 a i lov om midlertidig regulering af boligforholdene og § 63 d i lov om leje vedrørende fastsættelse af kommunernes gebyr for inddrivelse af forfaldne bidrag til Grundejernes Investeringsfond, jf. Boligministeriets lovbekendtgørelser nr. 525 og 524 af 11. august 1986 med senere ændringer.

Til nr. 7

Bevillingskvoten for almennyttige boliger foreslås for 1989 fastsat til 8.000 boliger. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det foreslås, at den kommunale låneandel til finansiering af udgifterne til udbedring af ekstraordinære bygningsskader forhøjes, således at stat og kommune hver bidrager med et lån på 5 pct. af udbedringsudgifterne. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9 og 10

Forslaget indebærer, at kommunen for fremtiden betaler 10 pct. af rentebidraget. Den resterende del af bidraget betales af staten.

Til nr. 11

Byggeskadefonden omfatter efter lovens § 62 b, stk. 2, byggeri, der modtager støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Ved om- og tilbygning af sådanne bebyggelser skal der - i lighed med hvad der gælder for de øvrige boligformer, der er omfattet af Byggeskadefonden - foretages førsyn som betingelse for, at den pågældende om- og tilbygning er omfattet af Byggeskadefonden.

Til nr. 12, 13 og 14

Der er tale om en ren teknisk ændring, der har til formål at fastlægge begyndelsestidspunktet for den 5-årige ansvarsperiode for entreprenørers, leverandørers og rådgiveres ansvar efter Byggestyrelsens cirkulære af 25. juni 1986 om ansvarsforhold ved byggearbejder. Beregningen af ansvarsperiodens længde har blandt andet betydning for Byggeskadefonden. I nr. 13 er der dog tale om fastlæggelse af begyndelsestidspunktet for den 20-årige dækningsperiode i Byggeskadefonden.

Ved støttet boligbyggeri er begyndelsestidspunktet som udgangspunkt fastsat til afleveringsdatoen efter AB 72, § 17.

Ved det støttede private andelsboligbyggeri gør der sig dog det særlige forhold gældende, at byggeriet kan opføres helt eller delvist i eget regi. Det vil sige, at hvis en væsentlig del af byggeriet - efter de gældende regler mere end 40 pct. af byggearbejderne - udføres af støttemodtagerens (bygherrens) eget personale, kan kommunalbestyrelsen vælge, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, at godkende anskaffelsessummen på grundlag af et skøde, hvorved byggeriet overdrages til andelsboligforeningen, i stedet for på grundlag af et byggeregnskab. Dette indebærer, at der i disse tilfælde ofte ikke finder en aflevering sted. Det vil derfor være nødvendigt i disse tilfælde, at fastsætte et præcist tidspunkt for ansvarsperiodens begyndelse.

Forslaget indebærer, at i de tilfælde hvor det støttede, private andelsboligbyggeri udføres væsentlig i eget regi, således at kommunalbestyrelsen kan godkende anskaffelsessummen på grundlag af et skøde, fastsættes ansvarsperiodens begyndelsestidspunkt til skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til drift. Man har valgt at benytte skæringsdagen, da denne dato i forvejen benyttes i andre sammenhænge.

Til nr. 15

Bestemmelsen skal sikre, at Byggeskadefonden får de nødvendige oplysninger til brug for administrationen af reglerne i lovens kapitel 9 a samt af de bestemmelser, der er fastsat med hjemmel heri. Det kan dreje sig om såvel oplysninger til brug for opkrævning og beregning af bidrag til fonden, som oplysninger, der er nødvendige for fondens vurdering af, hvorvidt der foreligger en byggeskade.

Til nr. 16

Bevillingskvoten for private andelsboliger foreslås for 1989 fastsat uændret til 4.000 boliger.

Til nr. 17 og 18

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Forslaget, der skal ses i sammenhæng med det fremsatte finanslovforslag, har til hensigt gradvist at indføre en vis beboerbetaling af rentebidrag i nyopførte andelsboliger.

For andelshaverne vil den del af boligafgiften, der udgør ydelserne på lånet, det vil sige renten (5 pct. i det første år) samt afdrag, udgøre en stigning på ca. 2-3 pct. Beregningen er foretaget på grundlag af en normal bolig.

Forslaget får ingen betydning for forhåndstilsagn, der er afgivet før 1. januar 1989 af Boligstyrelsen.

For tilsagn der afgives i 1989 betaler andelsboligforeningen alene 5 pct., denne betaling forhøjes ikke. For årgangen 1990 betales 10 pct. i lånets løbetid og så fremdeles.

Da andelsboligforeningen skal betale en andel af rentebidraget, det vil sige renten på det optagne indekslån, indebærer dette, at renteudgiften ikke bliver fradragsberettiget for den enkelte andelshaver.

Andelsboligforeningens renteudgift indgår på samme måde i foreningens drift som udgiften til afdrag på det optagne indekslån. Rentebetalingen forudsættes opkrævet af det långivende realkreditinstitut sammen med afdraget på indekslånet.

Til nr. 19

Det foreslås, at der tilvejebringes en harmonisering mellem bestemmelsen i lovens § 67 om tildelingskriterier for fordeling af ungdomsboligkvoten og bestemmelsen i lovens § 68 om kriterier for den berettigede personkreds, således at kriterierne i begge tilfælde bliver unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov derfor.

Til nr. 20

Bevillingskvoten for ungdomsboliger foreslås for 1989 fastsat til 3.000 værelsesenheder. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 21, 22, 23 og 24

For at præcisere, at der ikke er forskel på reglerne for kollegier og ungdomsboliger foreslås, at dette fremgår direkte af bestemmelserne. Der sker herved ingen realitetsændring.

Til nr. 25 og 26

Ændringen er hovedsagelig en konsekvens af ændringer i lov nr. 192 af 29. marts 1988 om statens uddannelsesstøtte.

§ 2. Et almennyttigt boligselskab er et selskab, der i medfør af

1) denne lov,

2) lov nr. 235 af 30. april 1946 med senere ændringer,

3) lov nr. 107 af 14. april 1955,

4) lov nr. 356 af 27. december 1958 med senere ændringer,

5) lov nr. 245 af 8. juni 1967 med senere ændringer eller

6) lov nr. 83 af 19. marts 1975 med senere ændringer

er godkendt af boligministeren til at udøve almennyttig boligvirksomhed på grundlag af reglerne i disse love.

Stk. 2. Boligministeren kan godkende forretningsførerselskaber (hovedselskaber), der har udøvet almennyttig boligvirksomhed på grundlag af den før den 30. april 1946 gældende lovgivning. Ved godkendelsen sidestilles selskabet med almennyttige forretningsførerselskaber, der er godkendt i medfør af stk. 1.

Stk. 3. Et almennyttigt boligselskab kan organiseres som en andelsboligforening eller et selvejende boligselskab. Selskaber med indbetalt garantikapital (garantiselskaber), der er godkendt inden den 15. juni 1984, bevarer retten til at udøve almennyttig boligvirksomhed.

Stk. 4. En almennyttig andelsboligforening kan tillige oprettes efter reglerne i § 14 i lov nr. 300 af 9. juni 1982 om byfornyelse og boligforbedring og godkendes i medfør af nærværende lov. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

4. I § 15, stk. 9, indsættes efter 2. pkt.

»Afdelingsbestyrelsen kan tillige træffe beslutning om, at udgifterne til vand skal fordeles på grundlag af individuelle vandmålere.«.

Stk. 9. Afdelingsbestyrelsen kan beslutte, at der i afdelingen skal udføres rimelige moderniseringsarbejder, kollektive anlæg, ekstraordinære renoveringsarbejder samt udbedring af byggeskader og gennemførelse af bygningsændringer m.v. efter kapitel 8, såfremt afdelingsbestyrelsen samtidig tiltræder den nødvendige lejeforhøjelse. Afdelingsbestyrelsen kan efter reglerne i lov om leje træffe beslutning om, hvorvidt fordeling af udgifterne til varme og el skal ske på grundlag af enten varmefordelingsmåler, elektricitetsmåler, bruttoetageareal eller rumfang. Afdelingsbestyrelsen kan beslutte at ændre den husorden, selskabets ledelse forelægger.

5. I § 20, stk. 2, 1. pkt., ændres »2 måneder« til: »4 måneder«.

Stk. 2. Senest 2 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal fondens årsregnskab underskrevet af bestyrelsen og attesteret af revisor indsendes til boligministeren tillige med bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår. Boligministeren kan fastsætte nærmere retningslinier for regnskabets og beretningens form og indhold.

6. I § 26, stk. 3, 5. pkt., udgår

»efter forhandling med indenrigsministeren«.

Stk. 3. Fonden påser, at pligtig indbetaling finder sted rettidigt. Er indbetaling ikke sket inden den 3. i den anden måned efter kvartalets udgang, skal der tillige indbetales renter, der fra forfaldsdagen at regne udgør den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling. For forfaldne beløb har fonden pant og fortrinsret i de bidragspligtige ejendomme efter ejendomsskatter. Inddrivelse, der sker efter de for opkrævning af den kommunale indkomstskat gældende regler, foretages af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori ejendommen er beliggende. Inddrivelsen sker med tillæg af et gebyr, der tilfalder kommunen, og hvis størrelse fastsættes af boligministeren efter forhandling med indenrigsministeren.

7. I § 48, stk. 2, ændres »10.000« til: »8.500« og »1988« til: »1989«.

Stk. 2. Rentebidrag, afdragsbidrag og garanti kan ydes til indtil 10.000 lejligheder i finansåret 1988, jf. dog § 54 b, stk. 1.

8. I § 54, stk. 2, 1. pkt., ændres »på henholdsvis 7 pct. og 3 pct.« til: »på hver 5 pct.«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1989.

§ 54. Boligselskabernes Landsbyggefond kan i ganske særlige tilfælde med boligministerens tilladelse yde lån til udbedring af ekstraordinære bygningsskader i almennyttigt boligbyggeri, som ikke dækkes ved erstatninger eller gennem forsikringer. Det er en betingelse, at der til byggeriet er meddelt tilsagn om offentlig støtte inden 1. juli 1986, eller at et tilsagn efter denne dato kun omfatter tilbygninger og mindre ombygninger, der ikke er omfattet af Byggeskadefonden. Udbedringsudgiften efter fradrag af erstatnings- eller forsikringsbeløb skal udgøre mindst 10 pct. af bygningsværdien inden skadens indtræden. Sidstnævnte betingelse kan dog fraviges

1) ved byggeri, hvortil der er bevilget driftssikring i medfør af lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier,

2) ved byggeri, hvortil der er givet tilladelse til omprioritering til indekslån eller bevilget støtte i medfør af lov om omprioritering m.m. af visse almennyttige boligafdelinger og om ændring af lov om realkreditinstitutter og lov om boligbyggeri, og

3) ved byggeri, hvortil der er bevilget støtte efter § 40 a.

Stk. 2. Lånet skal udgøre 10 pct. af udbedringsudgiften og tilvejebringes ved stats- og kommunelån til fonden på henholdsvis 7 pct. og 3 pct. Lånet ydes i øvrigt på vilkår som anført i kapitel 4.

Stk. 3. Statsgaranti for indekslån, jf. § 54 b, stk. 2, kan ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60, og højst inden for en lånegrænse på 90 pct. af de godkendte udbedringsudgifter. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

9. § 54 b, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

10.I § 54 b, indsættes om stk. 5

»Stk. 5. Statsstøtte i henhold til stk. 4 gives efter tilsvarende retningslinier som i kapitel 7. Om rente- og afdragsbidrag til lån til udbedring af byggeskader gælder dog følgende

1) Tilsagn om rentebidrag omfatter 90 pct. af bidraget og er betinget af, at kommunen betaler de resterende 10 pct.

2) Tilsagn om afdragsbidrag omfatter et beløb, der svarer til afdraget på den del af lånet, der ved lånets optagelse overstiger 77 pct. af de godkendte udbedringsudgifter.«.

§ 54 b. Ved ydelse af lån efter §§ 54 og 54 a mindskes udlånsadgangen efter § 30, stk. 1, samt adgangen til at yde rentebidrag, afdragsbidrag og garanti efter § 48 tilsvarende.

Stk. 2. Realkreditinstitutter kan til de foranstaltninger, der er nævnt i §§ 54 og 54 a, yde indekslån efter samme regler, som i henhold til lov om indeksregulerede realkreditlån gælder for lån til opførelse af ejendomme, hvortil der ydes rentebidrag.

Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel 6 samt i §§ 51, stk. 2, og 61-62 finder tilsvarende anvendelse ved lån og statsgaranti, som ydes efter dette kapitel.

Stk. 4. Boligministeren kan give tilsagn om rentebidrag og afdragsbidrag til indekslån til udbedring af byggeskader som nævnt i § 54, stk. 1, og til indekslån, der optages i forbindelse med udførelse af foranstaltninger som nævnt i § 54 a, stk. 1. Den nævnte støtte gives efter tilsvarende regler som i kap. 7, dog kan afdragsbidrag til lån til udbedring af byggeskader kun udgøre et beløb, der svarer til afdraget på den del af lånet, der ved lånets optagelse overstiger 77 pct. af de godkendte udbedringsudgifter.

11. I § 62 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »eller § 67. til: », § 67 eller efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.«.

Stk. 3. Ved om- og tilbygninger skal bygherren foranledige, at der foretages bygningsgennemgang samt udfærdiges en rapport herom, inden der meddeles tilsagn efter § 48, § 63 eller § 67. Boligministeren fastsætter nærmere regler herom.

12. I § 62 c, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Ved private andelsboliger opført væsentlig i bygherrens eget regi, beregnes 5-års perioden fra skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til drift.«.

§ 62 c. Fonden skal med henblik på at vurdere bygningernes tilstand og registrere eventuelle skader inden 5 år fra afleveringen af det enkelte byggeri under fonden forestå og afholde udgiften ved gennemførelsen af et eftersyn (5 års eftersyn) af byggeriet. Boligministeren fastsætter de nærmere regler herom.

13. I § 62 d, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »aflevering.«: »For private andelsboliger opført væsentlig i bygherrens eget regi kan dækning fra fonden dog opnås for skader, der anmeldes inden 20 år fra skæringsdagen.«.

Stk. 2. Dækning fra fonden kan opnås for skader, der anmeldes til fonden inden 20 år fra byggeriets aflevering. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

14. I § 62 g, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »andelsboliger«: »opført væsentlig i bygherrens eget regi«.

Stk. 2. Bidraget for det enkelte byggeri udgør 1 pct. af den inden byggeriets påbegyndelse senest godkendte anskaffelsessum. Bidraget indbetales kontant senest på byggeriets afleveringstidspunkt, ved private andelsboliger dog senest på skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til drift. Bygningsejeren er dog ikke forpligtet til at betale yderligere bidrag til fonden for udbedringsarbejder, der udføres med støtte efter reglerne i dette kapitel, jf. § 62 b, stk. 2, nr. 3.

15. Efter § 62 i indsættes i kapitel 9 a

»§ 62 j. Bygningsejeren og bygherren er forpligtet til at meddele fonden enhver oplysning, der er nødvendig for fondens administration af reglerne i dette kapitel.«.

16. I § 63, stk. 2, 1. og 3. pkt., ændres »1988« til: »1989«.

Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil 4.000 andelsboliger i finansåret 1988. Udnyttes bevillingskvoten i et finansår ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere meddelte tilsagn, overføres et hertil svarende antal boliger til et følgende finansår. Meddelte tilsagn fra tidligere år, der bortfalder, overføres til 1988.

17. § 63 a, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Statens andel af rentebidraget udgør et beløb, der af det fulde rentebidrag svarer til 85 pct. i 1989, 80 pct. i 1990, 75 pct. i 1991, 70 pct. i 1992 og 65 pct. i 1993 og årene herefter.«.

Stk. 4. Statens andel af rentebidraget udgør et beløb, der svarer til 90 pct. af det fulde rentebidrag.

18. I § 63 a indsættes efter stk. 5, som nyt stykke

»Stk. 6. Andelsboligforeningens andel af det fulde rentebidrag udgør 5 pct. i 1989, 10 pct. i 1990, 15 pct. i 1991, 20 pct. i 1992 og 25 pct. i 1993 og årene herefter.«.

Stk. 6-7 bliver herefter stk. 7-8.

19. I § 67, stk. 1, indsættes efter »uddannelse«: »og andre unge med et særligt behov derfor«.

§ 67. Boligministeren kan på statskassens vegne give tilsagn om statslån, rentebidrag, afdragsbidrag og garanti til opførelse af boliger for unge under uddannelse, hvortil der ydes indekslån, jf. lov om indeksregulerede realkreditlån.

20. § 67, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil 3.000 værelsesenheder i finansåret 1989. Udnyttes bevillingskvoten i finansårene 1986-88 ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere meddelte tilsagn, overføres et hertil svarende antal værelsesenheder til et senere finansår.«.

Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil 3.500 værelsesenheder i finansåret 1988. Udnyttes bevillingskvoten i finansåret 1986-87 ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere meddelte tilsagn, overføres et hertil svarende antal værelsesenheder til et senere finansår.

21. I § 67, stk. 5, ændres »kollegieinstitutioner« til: »kollegier, ungdomsboliger«, og »fonds« ændres til: »eller fonde«.

Stk. 5. Støtte kan ydes til almennyttige boligselskaber samt til selvejende kollegieinstitutioner, fonds og lignende, såfremt disses vedtægter kan godkendes af boligministeren eller af kommunalbestyrelsen efter boligministerens bemyndigelse.

22. I § 74, stk. 1, ændres »kollegier« til: »kollegier eller ungdomsboliger«.

§ 74. Boligministeren fastsætter nærmere regler om sammensætningen af bestyrelser i kollegier opført med statsstøtte efter lov nr. 250 af 7. juni 1963, lov nr. 238 af 8. juni 1966 med senere ændringer, lov nr. 268 af 9. juni 1971 om ændring af lov om boligbyggeri og senere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 432 af 13. juli 1982, eller efter denne lov.

23. I § 74, stk. 3, ændres »kollegiebestyrelsens« til: »bestyrelsens«.

Stk. 3. Hvor forholdene taler derfor, kan boligministeren udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage kollegiebestyrelsens opgaver.

24. I § 75 ændres to steder »kollegier« til: »kollegier eller ungdomsboliger«.

§ 75. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om beboerindflydelse i de kollegier, der er nævnt i § 74, stk. 1, samt i kollegier, der er opført med statsstøtte efter lov nr. 235 af 30. april 1946, lov nr. 107 af 14. april 1955 og lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri med senere ændringer.

25. § 77, stk. 6, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes

»Modtager en af de beboere, der er nævnt i stk. 2, støtte i form af stipendium, studielån eller statsgaranteret lån efter lov om statens uddannelsesstøtte, kan boligministeren for støtte, hvorom der er givet tilsagn efter 1. juli 1980, pålægge Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte at overføre den fornødne del af forfaldne rater af tildelte stipendiebeløb eller lån til en særskilt samlekonto i et pengeinstitut eller til en postgirokonto, som boligministeren anviser.«.

26. I § 77, stk. 6, 2. pkt., ændres »studielån« til: »lån«.

Stk. 6. Modtager en af de beboere, der er nævnt i stk. 2, støtte i form af stipendier, statslån eller statsgaranterede studielån efter lov om Statens Uddannelsesstøtte, kan boligministeren for støtte, hvorom der er givet tilsagn efter 1. juli 1980, pålægge Statens Uddannelsesstøtte at overføre den fornødne del af forfaldne rater af tildelte stipendiebeløb eller statslån til en særskilt samlekonto i et pengeinstitut eller til en postgirokonto, som boligministeren anviser. Ved meddelelse af statsgaranti for studielån kan boligministeren på forhånd give statsgarantien påtegning om, at det långivende pengeinstitut efter boligministerens bestemmelse skal overføre det skyldige beløb til en af de konti, der er nævnt. Boligministeren råder over indestående på kontoen, som anvendes til dækning af statskassens tilgodehavende efter § 8, stk. 4. Tiloversblevne beløb overføres til den uddannelsessøgendes konto i dennes pengeinstitut. § 8, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

Ingen

Nr LSF 104

Forslag til Lov om ændring af lov om boligbyggeri (Kvoter for 1989, ændret finansiering af privat andelsboligbyggeri og byggeskader i almennyttigt boligbyggeri, godkendelse af nye almennyttige boligselskaber)

Fremsat af boligministeren (Agnete Laustsen)

den 17. november 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 16. december 1988

Lov nr. 830 af 21/12/1988