1988 LSF 103 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MINERALSKE RÅSTOFFER I GRØNLAND (198812K00103) | DK

Lovforslag som fremsat 1988 103 Valid

§ 1 1988 LSF 103 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MINERALSKE RÅSTOFFER I GRØNLAND Open official source

§ 1

I lov nr. 585 af 29. november 1978 om mineralske råstoffer i Grønland foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således

»Lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland.«

2. Overalt i lovteksten ændres »ministeren for Grønland« til: »energiministeren«.

3. § 1 affattes således

»§ 1. Forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer samt tilsvarende aktiviteter vedrørende vandkraft i Grønland kan alene finde sted efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Staten og Grønlands hjemmestyre kan dog fortsat udføre videnskabelige og praktiske undersøgelser af generel og kortlægningsmæssig karakter vedrørende mineralske råstoffer og vandkraft.«

4. § 5, stk. 1, affattes således

»Forvaltningen vedrørende ikkelevende ressourcer i Grønland varetages af råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende institutioner under energiministeren.«

5. Efter kapitel 4 indsættes

»Kapitel 4 a

Vandkraftaktiviteter

Lovforslag som fremsat 1988 103 Valid

§ 1 1988 LSF 103 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MINERALSKE RÅSTOFFER I GRØNLAND Open official source

§ 1

I lov nr. 585 af 29. november 1978 om mineralske råstoffer i Grønland foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således

»Lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland.«

2. Overalt i lovteksten ændres »ministeren for Grønland« til: »energiministeren«.

3. § 1 affattes således

»§ 1. Forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer samt tilsvarende aktiviteter vedrørende vandkraft i Grønland kan alene finde sted efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Staten og Grønlands hjemmestyre kan dog fortsat udføre videnskabelige og praktiske undersøgelser af generel og kortlægningsmæssig karakter vedrørende mineralske råstoffer og vandkraft.«

4. § 5, stk. 1, affattes således

»Forvaltningen vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland varetages af råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende institutioner under energiministeren.«

5. Efter kapitel 4 indsættes

»Kapitel 4a.

Vandkraftaktiviteter.

Lovforslag som fremsat 1988 103 Valid

§ 1. Forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland kan alene finde sted efter reglerne i denne lov. 1988 LSF 103 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MINERALSKE RÅSTOFFER I GRØNLAND Open official source

§ 1. Forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland kan alene finde sted efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Systematiske geologiske undersøgelser i Grønland med henblik på geologisk kortlægning samt videnskabelige og praktiske undersøgelser af geologiske forhold i øvrigt kan dog fortsat finde sted i henhold til lov om Grønlands Geologiske Undersøgelse.

4. § 5, stk. 1, affattes således

»Forvaltningen vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland varetages af råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende institutioner under energiministeren.«

Lovforslag som fremsat 1988 103 Valid

§ 1 1988 LSF 103 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MINERALSKE RÅSTOFFER I GRØNLAND Open official source

§ 1

I lov nr. 585 af 29. november 1978 om mineralske råstoffer i Grønland foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således

»Lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland.«

2. Overalt i lovteksten ændres »ministeren for Grønland« til: »energiministeren«.

3. § 1 affattes således

»§ 1. Forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer samt tilsvarende aktiviteter vedrørende vandkraft i Grønland kan alene finde sted efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Staten og Grønlands hjemmestyre kan dog fortsat udføre videnskabelige og praktiske undersøgelser af generel og kortlægningsmæssig karakter vedrørende mineralske råstoffer og vandkraft.«

4. § 5, stk. 1, affattes således

»Forvaltningen vedrørende ikkelevende ressourcer i Grønland varetages af råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende institutioner under energiministeren.«

5. Efter kapitel 4 indsættes

»Kapitel 4 a

Vandkraftaktiviteter

Lovforslag som fremsat 1988 103 Valid

§ 2 1988 LSF 103 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MINERALSKE RÅSTOFFER I GRØNLAND Open official source

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989. Bestemmelsen i § 1, nr. 6, omfatter tillige indtægter modtaget i 1988.

Stk. 2. Med virkning fra 1. januar 1988 ophæves § 2 i lov nr. 510 af 21. december 1979 om tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner.

Stk. 3. Med virkning fra 1. januar 1989 ophæves § 2 i lov om tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner som vedtaget af Folketinget den 8. december 1988.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1988 103 Valid

§ 2 1988 LSF 103 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MINERALSKE RÅSTOFFER I GRØNLAND Open official source

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989. Bestemmelsen i § 1, nr. 6 omfatter tillige indtægter modtaget i 1988.

Stk. 2. Med virkning fra 1. januar 1988 ophæves § 2 i lov nr. 510 af 21. december 1979 om tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner.

Stk. 3. Med virkning fra 1. januar 1989 ophæves § 2 i lov nr. ... af ..... ......... 1988 om tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Som led i Grønlands hjemmestyre, der indførtes 1. maj 1979, etableredes en særlig ordning på råstofområdet.

Hovedprincipperne i denne råstofordning er fastlagt i lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands hjemmestyre, og de nærmere bestemmelser er fastsat i lov nr. 585 af 29. november 1978 om mineralske råstoffer i Grønland. De grundlæggende elementer i råstofordningen er følgende

a. Anerkendelse af at den fastboende befolkning i Grønland har grundlæggende rettigheder til Grønlands naturgivne ressourcer.

b. Etableringen af en fælles beslutningskompetence (gensidig vetoret) for rigsmyndighederne og hjemmestyret vedrørende de væsentlige dispositioner med hensyn til ikke-levende ressourcer i Grønland.

c. Fastlæggelse af principperne for fordeling af offentlige indtægter fra råstofvirksomhed i Grønland.

d. Oprettelse af et paritetisk sammensat dansk/grønlandsk fællesråd vedrørende mineralske råstoffer i Grønland.

e. Oprettelse af en råstofforvaltning for Grønland under energiministeren til varetagelse af de centrale administrative opgaver på råstofområdet. Råstofforvaltningen varetager tillige opgaverne som sekretariat for fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland.

Efter ønske af Grønlands landsstyre indledtes i februar 1986 drøftelser mellem landsstyret og ministeren for Grønland vedrørende grønlandske ønsker om ændring af dele af råstofordningen. Forhandlingerne blev for regeringens vedkommende videreført af energiministeren fra september 1987, hvor råstofforvaltningen, Grønlands Miljøundersøgelser (GM) og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) - efter nedlæggelsen af ministeriet for Grønland - blev overført til energiministeriet.

De grønlandske ønsker vedrørte dels bestemmelserne om fordelingen mellem staten og hjemmestyret af offentlige indtægter i forbindelse med råstofvirksomhed, dels spørgsmålet, om råstofforvaltningen, GM og GGU kunne overføres til at henhøre under Grønlands hjemmestyre i stedet for som nu under staten. Derudover har spørgsmålet om meddelelse af rettigheder vedrørende vandkraft i Grønland indgået i forhandlingerne.

Som et resultat af forhandlingerne indgik energiministeren og landsstyret den 28. marts 1988 en aftale om principper for ændring af dele af den for Grønland gældende råstofordning.

De aftalte principper forudsættes udmøntet dels ved en revision af lov om mineralske råstoffer i Grønland, dels ved indgåelse af en supplerende aftale mellem landsstyret og energiministeren.

Principaftalen af 28. marts 1988 indebærer bl.a.,

at fordelingen af fremtidige offentlige indtægter fra råstofaktiviterer i Grønland løsgøres fra de årlige kapitaloverførsler fra Danmark til Grønland;

at samtlige indtægter omfattet af ordningen op til 500 mill. kr. pr. år fordeles med 50% til staten og 50% til Grønlands hjemmestyre uden modregning i kapitaloverførslen. Fordelingen af indtægter ud over dette beløb fastsættes ved lov efter forhandlingen mellem regeringen og hjemmestyret;

at staten og hjemmestyret af disse indtægter hver vil indskyde op til 12,5 mill. kr. i det fælles selskab Nunaoil A/S med henblik på fremme af den erhvervsmæssige udvikling på råstofområdet. Dette vil i givet fald indebære en fordobling af selskabets nuværende aktiekapital;

at det samlede forvaltningsområde - dvs. i organisatorisk henseende råstofforvaltningen, GGU og GM - fortsat placeres i statsligt regi;

at hjemmestyrets indseende og indflydelse vedrørende forvaltningsområdet i en række henseender udbygges;

at der skabes hjemmel for anvendelse af koncessionssystemet i lov om mineralske råstoffer i Grønland også med hensyn til vandkraftaktiviteter i Grønland;

at lokal anvendelse af mindre vandkraftressourcer dog falder uden for dette system;

at råstofordningens fælles beslutningskompetence (vetoretten) og indtægtsfordelingsprincippet ikke gælder vandkraftudnyttelse til energiforsyning af de grønlandske byer og bygder;

at hver af parterne efter 1. januar 1995 kan kræve, at der med udgangspunkt i indvundne erfaringer og eventuelt ændrede forudsætninger optages drøftelser af, hvorvidt der er grundlag for en justering af ordningen.

Principaftalen blev af landsstyret forelagt for Grønlands landsting på dettes forårssamling 1988. Landstinget tilsluttede sig enstemmigt landsstyreformandens indstilling om, at de aftalte principper i den kommende periode skulle udmøntes i lovforslag, som kunne forelægges for Grønlands landsting på efterårssamlingen 1988 og derefter for folketinget.

Principaftalen af 28. marts 1988 har således været grundlaget for udarbejdelsen af nærværende lovforslag.

I tilknytning til lovens vedtagelse agtes en supplerende aftale indgået mellem Grønlands landsstyre og energiministeren. I denne aftale vil bl.a. indgå den ovennævnte bestemmelse om eventuel optagelse af drøftelser efter 1. januar 1995 om justering af ordningen.

Lovforslaget ventes på nuværende tidspunkt ikke at indebære væsentlige administrative konsekvenser i form af øget personalebehov. Såfremt der senere etableres udvindingsvirksomhed i Grønland udover den idag eksisterende - som alene består af den minevirksomhed, der af Greenex A/S udføres ved Maarmorilik - kan det blive nødvendigt at tilføre råstofforvaltningen yderligere administrative ressourcer til de opgaver, som er forbundet med indtægtsfordelingen mellem staten og hjemmestyret.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser består i et provenutab for staten, som efter forslaget med virkning fra 1. januar 1988 skal dele offentlige indtægter på råstofområdet med hjemmestyret med 50% til hver. Da der i 1988 fra Greenex A/S ventes modtaget offentlige indtægter på mindst 55 mil. kr. - og muligvis mere - kan provenutabet for staten anslås til 27,5 mill. kr. i 1988 eller eventuelt noget mere. I 1989 ventes modtaget offentlige indtægter af nogenlunde samme størrelsesorden, men med en betydelig større usikkerhed knyttet til beløbet, og statens provenutab i 1989 kan derfor med denne usikkerhed anslås til ca. 25 mill. kr. Der er intet grundlag for at anslå provenuer for årene efter 1989. Der er imidlertid hverken for 1988, 1989 eller senere år finanslovsmæssigt budgetteret med offentlige indtægter på råstofområdet, og det nævnte provenutab for staten vil derfor ikke indebære mindreindtægter i forhold til det finanslovsmæssigt budgetterede. Tværtimod vil der efter det nu forventede både i 1988 og i 1989 blive merindtægter for staten i forhold til det finanslovsmæssigt budgetterede som følge af, at der modtages offentlige indtægter fra minevirksomheden i Maarmorilik.

I principaftalen af 28. marts 1988 og i den supplerende aftale, som agtes indgået mellem energiministeren og landsstyret, indgår, at parterne er indstillet på - af de indtægter som modtages ved indtægtsfordelingen - at søge tilvejebragt bevillingsmæssig hjemmel til hver at indskyde indtil 12,5 mill. kr. som forhøjelse af aktiekapitalen i Nunaoil A/S til fremme af den erhvervsmæssige udvikling på råstofområdet.

I december 1988 påregnes der at foreligge klarhed over de ovennævnte indtægter i 1988. Energiministeren agter derfor - efter lovforslagets vedtagelse - i overensstemmelse med det aftalte at indskyde 12,5 mill. kr. som forhøjelse af aktiekapitalen i Nunaoil A/S under forudsætning af, at Grønlands hjemmestyre indskyder samme beløb.

Nærværende lovforslag er tiltrådt af Grønlands landsting på efterårssamlingen 1988.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1.

Til nr. 1.

Den foreslåede ændring af lovens titel skyldes, at lovens område foreslås udvidet, bl.a. således at aktiviteter vedrørende vandkraft i Grønland indgår.

Til nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af den ressortændring, som fandt sted ved regeringsdannelsen i september 1987, hvor sager vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland - i forbindelse med ministeriet for Grønlands nedlæggelse - overførtes til energiministeren.

Samtidig overførtes råstofforvaltningen for Grønland, Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) og Grønlands Miljøundersøgelser (GM) til energiministeriet.

Til nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, angiver, at loven omfatter ikke blot forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer, men også tilsvarende aktiviteter vedrørende vandkraft.

De dispositioner vedrørende mineralske råstoffer og vandkraft, der vil være omfattet af bestemmelserne i loven (forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse), er virksomhed, som udføres enten af det offentlige eller af private i henhold til bevilling, og som direkte sigter på at afklare mulighederne for udnyttelse af bestemte mineralske råstoffer eller af et bestemt vandkraftpotentiale, eller som består i sådan udnyttelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 2, angiver, at geologiske undersøgelser, hvor sigtet er udgivelse af geologiske kort eller offentliggørelse iøvrigt af videnskabelige og praktiske resultater, fortsat vil kunne udføres inden for rammerne af lov om Grønlands Geologiske Undersøgelse, således at der som en helhed i GGU til stadighed kan foretages vurderinger af mulige mineral- og vandkraftressourcer.

Vandkraftundersøgelser i Grønland har hidtil været udført af GGU og Nuna-Tek, som idag er navnet på det tidligere Grønlands tekniske Organisation, der 1. januar 1987 overførtes til Grønlands hjemmestyre. Bestemmelsen i § 1, stk. 2, foreslås derfor ændret i forhold til den nuværende lov for at angive, at ikke blot geologiske undersøgelser, men også vandkraftundersøgelser i statens eller hjemmestyrets regi fortsat kan udføres uden særskilt bevilling. Dette gælder også i tilfælde af, at staten og hjemmestyret beslutter ændringer i organisatorisk henseende med hensyn til vandkraftundersøgelsers udførelse.

Der tilsigtes iøvrigt ikke foretaget ændringer af den nuværende opgavefordeling mellem GGU og Nuna-Tek på vandkraftområdet.

Til nr. 4.

Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, præciserer, at forvaltningen vedrører ikke-levende ressourcer i Grønland i bred forstand samt det samlede forvaltningsområde, dvs. organisatorisk råstofforvaltningen og tilhørende institutioner - Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) og Grønlands Miljøundersøgelser (GM) - ressortmæssigt er placeret under energiministeren. Opgaverne på råstofområdet varetages således af råstofforvaltningen, der udgør en særskilt del af energiministeriets departement, samt GGU og GM, og disses virksomhed på råstofområdet er således omfattet af råstofordningen.

I forhold til hjemmestyret forudsætter dette bl.a. , at det samlede forvaltningsområde skal organiseres og afgrænses i forhold til det øvrige ministerområde således, at bevillinger, personale, opgaver m.m. vedrørende Grønland er henført til forvaltningsområdet på en for hjemmestyret identificerbar og kontrollerbar måde.

Endvidere forudsættes det, at det samlede forvaltningsområde skal være til rådighed for både staten og hjemmestyret som et fælles administrativt/fagligt system, der dels skal medvirke til at udarbejde grundlaget for de dansk/grønlandske politiske drøftelser, dels skal varetage gennemførelsen af de fælles beslutninger, der fremkommer som resultat af disse drøftelser.

Den suplerende aftale, som agtes indgået mellem energiministeren og landsstyret, vil indeholde nærmere bestemmelser herom og om hjemmestyrets indflydelse på forvaltningsområdet.

Til nr. 5.

Den foreslåede bestemmelse i § 25a, stk. 1, angiver at dispositioner vedrørende vandkraft - dvs. iværksættelse af undersøgelses- og udnyttelsesaktiviteter i offentlig regi eller meddelelse af tilladelse eller bevilling hertil til private - forudsætter aftale mellem regeringen og landsstyret efter lovens § 2, stk. 1, på samme måde som tilsvarende dispositioner vedrørende mineralske råstoffer. Vandkraftaktiviteter omfattes således af den fælles beslutningskompetence (gensidig vetoret) i råstofordningen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at bemyndigelser, tilladelser og bevillinger til undersøgelser vedrørende eller udnyttelse af vandkraft, der ellers kræver aftale mellem energiministeren og landsstyret, i de i stk. 2 nævnte tilfælde meddeles alene på grundlag af hjemmestyrets beslutning herom. Det forudsættes herved, at de af energiministeren udstedte tilladelser og bevillinger indeholder sædvanlige vilkår, ligesom myndighedsbehandling, tilsyn m.m. med aktiviteterne også i disse tilfælde foretages af råstofforvaltningen med tilhørende institutioner under energiministeren.

En vandkraftudnyttelse af den i stk. 3 nævnte karakter vil primært have til hensigt at muliggøre lavere energitakster for forbrugerne end en alternativ energiforsyning, og der er dermed ikke grundlag for, at en aktivitet af denne karakter skal være omfattet af råstofordningens indtægtsfordeling.

Anden vandkraftaktivitet end den i stk. 2 og 3 nævnte - f.eks. vandkraftudnyttelse i forbindelse med minedrift i Grønland eller i forbindelse med energiforbrugende virksomhed, der placeres i Grønland som følge af en fordelagtig energiforsyning - vil derimod være omfattet af den fælles beslutningskompetence og indtægtsfordelingen i råstofordningen.

Såfremt der etableres en vandkraftudnyttelse, som anvendes til energiforsyning af både grønlandske byer og bygder og f.eks. en minevirksomhed eller en særlig energiforbrugende virksomhed, vil spørgsmålet om, hvorvidt denne vandkraftudnyttelse er omfattet af stk. 2 og 3 skulle drøftes mellem energiministeren og landsstyret. Det vil i så fald være naturligt at tage udgangspunkt i, hvorledes vandkraftanlæggets energiproduktion størrelsesmæssigt fordeles på henholdsvis grønlandske byer og bygder samt minevirksomheden eller den særlige energiforbrugende virksomhed.

Til nr. 6.

Ifølge det hidtil gældende indtægtsfordelingsprincip skal offentlige indtægter fra koncessionerede selskabers virksomhed på råstofområdet i Grønland tilgå hjemmestyret, men skal samtidig anvendes til udligning af statens årlige udgifter i form af kapitaloverførsel til Grønland. Indtægter udover dette niveau skal i givet fald fordeles efter nærmere aftale mellem regeringen og hjemmestyret.

De foreslåede bestemmelser i § 26, stk. 1 og 2, indebærer en ændring af indtægtsfordelingen mellem Danmark og Grønland, således at fordelingen af fremtidige offentlige indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland løsgøres fra de årlige kapitaloverførsler fra Danmark til Grønland. Ændringen indebærer endvidere, at samtlige indtægter, som er omfattet af ordningen, op til 500 mill. kr. pr. år fordeles med 50% til staten og 50% til Grønlands hjemmestyre uden modregning i kapitaloverførslen. Fordelingen af indtægter udover dette beløb fastsættes ved lov efter forhandling mellem regeringen og hjemmestyret, jf. stk. 4.

Denne 50%-50%-fordeling vil være i overensstemmelse med de øvrige principper i råstofordningen, der formelt og reelt er baseret på et paritetsprincip og en fælles beslutningskompetence. Den er endvidere i overensstemmelse med ejerforholdet i det fælles selskab Nunaoil A/S, hvor staten og hjemmestyret ejer hver 50% af aktierne. Nunaoil A/S har til opgave at varetage fælles dansk og grønlandsk offentlig deltagelse i kulbrinte- og øvrige mineralaktiviteter i Grønland, jf. lov nr. 595 af 12. december 1984 som ændret ved lov nr. 106 af 20. marts 1987.

Det er forudsat, at den grønlandske del af indtægterne tilfalder Grønlands hjemmestyre og alene er undergivet hjemmestyrets dispositionsret.

Indtægtsfordelingen omfatter offentlige indtægter fra virksomhed vedrørende udnyttelse af ikke-levende ressourcer i Grønland, navnlig vedrørende kulbrinter og andre mineralske råstoffer samt vandkraft. Dog indgår der alene indtægter vedrørende vandkraftudnyttelse, som ikke primært anvendes til energiforsyning af det grønlandske samfund.

Den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 3, indeholder en udtømmende opregning af de indtægtstyper, som vil skulle indgå i indtægtsfordelingen.

De under § 26, stk. 3, nr. 1, nævnte indtægtstyper omfatter enhver indtægt for det offentlige, som modtages med hjemmel i bestemmelserne i konkrete konsessionsforhold. Undtaget er dog afgifter m.v., som betales til råstofforvaltningen til dækning af udgifter i råstofforvaltningens regi.

Som eksempel på en indtægt omfattet af nr. 1 kan nævnes den koncessionsafgift på 45%, der er fastsat i Greenex A/S' udnyttelseskoncession fra 1971 vedrørende bl.a. bly og zink i Maarmorilik-området.

Som et andet eksempel kan nævnes den produktionsafgift (royalty), som er fastsat i den efterforsknings- og udnyttelseskoncession vedrørende kulbrinter i et område i Jameson Land i Østgrønland, som i 1984 blev meddelt til en gruppe selskaber.

I henhold til Maarmorilik- og Jameson Land-koncessionerne betaler koncessionshaverne årlige afgifter m.m. til dækning af udgifter i råstofforvaltningens regi i forbindelse med miljø- og andre baggrundsundersøgelser, myndighedsbehandling (godkendelsesprocedurer, tilsyn, rapportering m.m.) samt oplysningsvirksomhed m.v. Disse indtægter indgår som hidtil ikke i indtægtsfordelingen mellem staten og hjemmestyret.

De under § 26, stk. 3, nr. 2, nævnte indtægtstyper omfatter indtægter ved enhver beskatning i Danmark og Grønland af selskaber, som er koncessionshavere.

Dette vil først og fremmest omfatte selskabsskatter efter den til enhver tid gældende skattelovgivning i Danmark og Grønland, idet afgørende herfor er koncessionshaverens hjemsted og driftssted. Som eksempel kan nævnes, at koncessionshaverne A/S Arco Greenland og Arktisk Minekompagni A/S i tilfælde af en olieudvinding i Jameson Land vil blive beskattet i Grønland efter driftssted og i Danmark efter hjemsted. Den grønlandske skat modregnes så i den danske selskabsskat.

Derudover indgår enhver anden beskatning af selskaber, som er koncessionshavere, bl.a. den for Grønland gældende kulbrintebeskatning (den for Danmark gældende kulbrinteskattelov gælder ikke i Grønland).

De under § 26, stk. 3, nr. 3, nævnte indtægtstyper omfatter indtægter vedrørende statens og hjemmestyrets fælles deltagelse i virksomhed på råstofområdet. En sådan fælles deltagelse vil i givet fald blive foretaget gennem det fælles selskab Nunaoil A/S.

I henhold til lovgivningen vedrørende Nunaoil A/S er statens og hjemmestyrets indtægter som aktionærer i selskabet omfattet af § 26 i lov nr. 585 af 29. november 1978 om mineralske råstoffer i Grønland. Efter den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 3, nr. 3, vil statens og hjemmestyrets indtægter som aktionærer i Nunaoil A/S fortsat blive behandlet på samme måde som andre indtægter omfattet af indtægtsfordelingen.

Med den foreslåede indtægtsfordeling på 50%-50% mellem staten og hjemmestyret opnås der endvidere overensstemmelse mellem indtægtsfordelingen på den ene side og ejerforholdet i Nunaoil A/S på den anden side.

De under § 26, stk. 3, nr. 4, nævnte indtægtstyper omfatter provenuet af udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende aktionærer i selskaber, som er koncessionshavere, eller i selskaber, som fuldt ud ejer sådanne selskaber enten direkte eller indirekte, ved at der foreligger en 100%-aktiebesiddelse gennem flere led.

Hovedårsagen til, at udbytteskat fortsat må indgå i indtægtsfordelingen mellem staten og hjemmestyret er, at spørgsmålet om beskatning med dansk eller grønlandsk udbytteskat afhænger af koncessionshaverens hjemsted. Om hjemstedet er i Grønland eller i Danmark er derfor af væsentlig betydning for den skattemæssige situation for en udnyttelseskoncessionshaver, og spørgsmålet vil således ved koncessionsforhandlinger være centralt for både koncessionshaver og myndighederne. Hvis udbytteskatter ikke indgik i indtægtsfordelingen, ville staten og hjemmestyret ud fra provenumæssige interesser i hvert enkelt tilfælde have diametralt modsatte interesser i spørgsmålet om hjemsted. Denne situation ville kunne virke blokerende for statens og hjemmestyrets fælles varetagelse af det offentliges interesser i forhold til koncessionshavere, som er et af de fundamentale principper i råstofordningen. Denne situation undgås, når provenuet af udbytteskat indgår i indtægtsfordelingen.

I den supplerende aftale vil indgå bestemmelser om den nærmere opgørelse af den her omhandlede udbytteskat. Med den i dag gældende skattelovgivning i Danmark vil udgangspunktet for beregningen af provenuet af udbytteskat være den udbytteskat, som indeholdes ved udlodning af udbytte. Dog vil den skattegodtgørelse, som ydes til indenlandske aktionærer, og anden tilbagebetaling, som i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster sker til udenlandske aktionærer, ligeledes indgå i beregningen med henblik på at opgøre nettoprovenuet. Provenuet af denne udbytteskat kan være særdeles vanskeligt at opgøre og kan i nogle tilfælde ikke opgøres nøjagtigt, men kan alene beregnes tilnærmelsesvis under nærmere valgte forudsætninger. Det er derfor hensigten i den supplerende aftale at fastsætte, at der i forbindelse med forhandlinger om en udvindingskoncession vil skulle ske drøftelser mellem energiministeren og landsstyret angående koncessionshavers hjemsted og organisationsform med henblik på at sikre, at der ikke opstår utilsigtede skævheder ved indtægtsfordelingen. Samtidig bør det sikres, at der mellem råstofforvaltningen, skattedepartementet og det grønlandske skattedirektorat er enighed om, hvorledes beregningen skal foretages af de udbytteskattebeløb, som for så vidt angår denne udvinding skal indgå i indtægtsfordelingen. Efter at en udvindingskoncession er meddelt, vil der være behov for regelmæssige drøftelser mellem råstofforvaltningen, skattedepartementet og det grønlandske skattedirektorat angående den nærmere beregning af de udbytteskattebeløb, som skal indgå i indtægtsfordelingen.

Alle andre offentlige indtægter end de i § 26, stk. 3, anførte vil ikke være omfattet af indtægtsfordelingen, men vil tilfalde de respektive grønlandske og danske myndigheder. Således vil bl.a. skatteindtægter vedrørende koncessionshaveres ansatte, entreprenører og leverandører samt told og andre afgifter vedrørende virksomhedens drift ikke indgå i indtægtsfordelingen.

De i § 26, stk. 3, nævnte indtægter henføres til de tidspunkter, hvor de forfalder til betaling til de offentlige kasser, og summeres for hvert kalenderår til eet samlet beløb, som derefter fordeles mellem staten og hjemmestyret. Grundlaget for denne fordeling udarbejdes af råstofforvaltningen. Ved denne omfordeling af indtægterne i et kalenderår vil hjemmestyret/staten skulle betale et udligningsbeløb til staten/hjemmestyret.

Det bemærkes, at Maarmorilik- koncessionen indeholder bestemmelser, som ved en lukning af virksomheden kan føre til tilbagebetaling til koncessionshaveren af offentlige indtægter modtaget inden for de to foregående kalenderår inden lukningen. Med den foreslåede deling af indtægterne mellem staten og hjemmestyret vil det i givet fald være såvel staten som hjemmestyret, der kan komme til at tilbagebetale modtagne offentlige indtægter.

Den foreslåede indtægtsfordeling forudsætter, at det offentliges indtægter fra virksomhed vedrørende udvinding af ikke-levende ressourcer i Grønland kan identificeres og holdes skattemæssigt adskilt fra indtægter vedrørende anden virksomhed, som ikke er omfattet af indtægtsfordelingen. Dette afhænger bl.a. af koncessionshavers organisationsform, herunder forhold til et eventuelt moderselskab, samt koncessionshavers hjemsted. Der vil derfor i den supplerende aftale mellem regeringen og landsstyret indgå bestemmelser om, hvorledes disse hensyn skal sikres ved meddelelse af fremtidige udnyttelseskoncessioner.

Den nærmere beregning af de udbytteskatter og andre skatter, som skal indgå i indtægtsfordelingen, tilrettelægges ved drøftelser mellem råstofforvaltningen, skattedepartementet og det grøndlandske skattedirektorat. Formålet hermed vil være at undgå utilsigtede skævheder samt at imødegå eventuelle administrative problemer i forbindelse med beregningen. Ligeledes skal der finde drøftelser sted mellem råstofforvaltningen, skattedepartementet og skattedirektoratet i tilfælde, hvor skattelovgivningen med væsentlig betydning for indtægtsfordelingen måtte blive ændret.

Endvidere bemærkes, at staten og hjemmestyret hver for sig tager stilling til, i hvilket omfang de danske og grønlandske kommuner skal modtage andele af de indbetalte skatteindtægter.

Den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 4, om, at fordelingen af indtægter udover 500 mill. kr. pr. år fastsættes ved lov efter forhandling mellem regeringen og hjemmestyret, svarer i princippet til de tidligere bestemmelser i § 26, stk. 2 og 3. Som følge af usikkerheden med hensyn til fremtidige råstofindtægters størrelse og tidsmæssige placering er det fundet hensigtsmæssigt, at de nærmere principper for denne del af indtægtsfordelingen først fastlægges, når der er opnået større klarhed over den mulige størrelsesorden af råstofindtægterne og disses forløb over tiden.

Det bemærkes endelig, at det indgår i den førnævnte supplerende aftale, at eventuel indførelse af eller væsentlig ændring af skatter, told, afgifter m.m., som fortrinsvis er rettet mod eller har væsentlig effekt for aktiviteter vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland, forinden vil blive drøftet mellem regeringen og landsstyret.

Til nr. 7.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, på linie med hvad der er gældende for mineralske råstoffer, at den fastboende befolknings anvendelse af mindre vandløb eller bassiner til frembringelse af vandkraft i begrænset skala uden industrielt præg med dertil forbundne større investeringer ikke kræver bevilling efter denne lov.

Til § 2.

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 1989.

Endvidere foreslås i overensstemmelse med principaftalen af 28. marts 1988, at ændringen af § 26 om indtægtsfordelingen mellem staten og hjemmestyret tillige skal omfatte offentlige indtægter modtaget i 1988. Disse indtægter i 1988 vil alene vedrøre Greenex A/S' minevirksomhed i Maarmorilik, og vil omfatte koncessionsafgift og udbytteskat. Disse indtægter skønnes på grundlag af den idag foreliggende viden at udgøre ca. 55 mill. kr. eller eventuelt noget mere.

De foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3 er en konsekvens af, at der med den foreslåede indtægtsfordeling i § 26 sker en løsgøring af råstofindtægterne fra de årlige kapitaloverførsler fra Danmark til Grønland bl.a. i form af bloktilskud.

Den hidtidige ordning har været praktiseret gennem lovene om tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner. I disse love angiver § 2, at tilskuddet til hjemmestyret nedsættes med et beløb svarende til de koncessionsindtægter fra råstofområdet, som hjemmestyret modtager det enkelte år. De foreslåede bestemmelser i stk. 2 og stk. 3 indebærer, at denne bestemmelse ophæves.

Lovforslag som fremsat 1988 103 Valid

§ 2 1988 LSF 103 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MINERALSKE RÅSTOFFER I GRØNLAND Open official source

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989. Bestemmelsen i § 1, nr. 6, omfatter tillige indtægter modtaget i 1988.

Stk. 2. Med virkning fra 1. januar 1988 ophæves § 2 i lov nr. 510 af 21. december 1979 om tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner.

Stk. 3. Med virkning fra 1. januar 1989 ophæves § 2 i lov om tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner som vedtaget af Folketinget den 8. december 1988.

Ændringsforslaget

Af energiministeren

Til § 2

1) Stk. 3 affattes således

» Stk. 3. Med virkning fra 1. januar 1989 ophæves § 2 i lov om tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner som vedtaget af Folketinget den 8. december 1988.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Da lov om tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner endnu ikke har fået lovnummer, må der i stedet refereres til loven ved datoen for dens vedtagelse i Folketinget.

Lovforslag som fremsat 1988 103 Valid

§ 5. Til varetagelse af forvaltningen vedrørende forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland oprettes en råstoff 1988 LSF 103 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MINERALSKE RÅSTOFFER I GRØNLAND Open official source

§ 5. Til varetagelse af forvaltningen vedrørende forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland oprettes en råstofforvaltning under ministeren for Grønland, jf. § 4.

5. Efter kapitel 4 indsættes

»Kapitel 4a.

Vandkraftaktiviteter.

Lovforslag som fremsat 1988 103 Valid

Bilag 1988 LSF 103 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MINERALSKE RÅSTOFFER I GRØNLAND Open official source

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. Lovens titel affattes således

»Lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland.«

Lov om mineralske råstoffer i Grønland.

2. Overalt i lovteksten ændres »ministeren for Grønland« til: »energiministeren«.

3. § 1 affattes således

»§ 1. Forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer samt tilsvarende aktiviteter vedrørende vandkraft i Grønland kan alene finde sted efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Staten og Grønlands hjemmestyre kan dog fortsat udføre videnskabelige og praktiske undersøgelser af generel og kortlægningsmæssig karakter vedrørende mineralske råstoffer og vandkraft.«

Lovforslag som fremsat 1988 103 Valid

§ 25 a. Efter aftale i henhold til § 2, stk. 1, kan energiministeren iværksætte undersøgelses- og udnyttelsesaktiviteter vedrørende vandkraft i Grønla 1988 LSF 103 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MINERALSKE RÅSTOFFER I GRØNLAND Open official source

§ 25 a. Efter aftale i henhold til § 2, stk. 1, kan energiministeren iværksætte undersøgelses- og udnyttelsesaktiviteter vedrørende vandkraft i Grønland samt meddele tilladelse eller bevilling hertil i henhold til kapitlerne 2, 3 og 4.

Stk. 2. Vandkraftudnyttelse til energiforsyning af grønlandske byer og bygder samt undersøgelser med henblik herpå kræver dog ikke aftale i henhold til § 2, stk. 1, men kan besluttes alene af Grønlands hjemmestyre.

Stk. 3. Offentlige indtægter fra vandkraftudnyttelse til energiforsyning af grønlandske byer og bygder indgår ikke i indtægtsfordelingen i henhold til § 26.«

6. § 26 affattes således

»§ 26. Offentlige indtægter fra koncessionerede selskabers virksomhed vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland fordeles mellem staten og hjemmestyret som angivet i stk. 2-4.

Stk. 2. De i stk. 3 angivne indtægter fordeles mellem staten og hjemmestyret med 50 pct. til hver af parterne, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Den i stk. 2 angivne indtægtsfordeling omfatter følgende indtægter

1. Indtægter i henhold til konkrete koncessionsforhold, dog bortset fra afgifter m.v., som betales til dækning af udgifter i råstofforvaltningens regi.

2. Indtægter ved enhver beskatning i Danmark og Grønland af selskaber, som er koncessionshavere, for så vidt angår den del af virksomheden, som vedrører ikke-levende ressourcer i Grønland.

3. Indtægter vedrørende statens og hjemmestyrets fælles deltagelse i virksomhed på råstofområdet.

4. Provenuet af udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende aktionærer i selskaber, som er koncessionshavere, eller i selskaber, som fuldt ud ejer sådanne selskaber direkte eller indirekte.

Stk. 4. Fordelingen af indtægter ud over 500 mio. kr. pr. år fastsættes ved lov efter forhandling mellem regeringen og hjemmestyret.«

7. I § 30 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder tilsvarende udnyttelse af vandkraft.«

Lovforslag som fremsat 1988 103 Valid

§ 25 a. Efter aftale i henhold til § 2, stk. 1, kan energiministeren iværksætte undersøgelses- og udnyttelsesaktiviteter vedrørende vandkraft i Grønla 1988 LSF 103 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MINERALSKE RÅSTOFFER I GRØNLAND Open official source

§ 25 a. Efter aftale i henhold til § 2, stk. 1, kan energiministeren iværksætte undersøgelses- og udnyttelsesaktiviteter vedrørende vandkraft i Grønland samt meddele tilladelse eller bevilling hertil i henhold til kapitlerne 2, 3 og 4.

Stk. 2. Vandkraftudnyttelse til energiforsyning af grønlandske byer og bygder samt undersøgelser med henblik herpå kræver dog ikke aftale i henhold til § 2, stk. 1, men kan besluttes alene af Grønlands hjemmestyre.

Stk. 3. Offentlige indtægter fra vandkraftudnyttelse til energiforsyning af grønlandske byer og bygder indgår ikke i indtægtsfordelingen i henhold til § 26.«

6. § 26 affattes således

»§ 26. Offentlige indtægter fra koncessionerede selskabers virksomhed vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland fordeles mellem staten og hjemmestyret som angivet i stk. 2-4.

Stk. 2. De i stk. 3 angivne indtægter fordeles mellem staten og hjemmestyret med 50 pct. til hver af parterne, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Den i stk. 2 angivne indtægtsfordeling omfatter følgende indtægter

1. Indtægter i henhold til konkrete koncessionsforhold, dog bortset fra afgifter m.v., som betales til dækning af udgifter i råstofforvaltningens regi.

2. Indtægter ved enhver beskatning i Danmark og Grønland af selskaber, som er koncessionshavere, for så vidt angår den del af virksomheden, som vedrører ikkelevende ressourcer i Grønland.

3. Indtægter vedrørende statens og hjemmestyrets fælles deltagelse i virksomhed på råstofområdet.

4. Provenuet af udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende aktionærer i selskaber, som er koncessionshavere, eller i selskaber, som fuldt ud ejer sådanne selskaber direkte eller indirekte.

Stk. 4. Fordelingen af indtægter ud over 500 mio. kr. pr. år fastsættes ved lov efter forhandling mellem regeringen og hjemmestyret.«

7. I § 30 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder tilsvarende udnyttelse af vandkraft.«

Lovforslag som fremsat 1988 103 Valid

§ 25a. Efter aftale i henhold til § 2, stk. 1, kan energiministeren iværksætte undersøgelses- og udnyttelsesaktiviteter vedrørende vandkraft i Grønlan 1988 LSF 103 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MINERALSKE RÅSTOFFER I GRØNLAND Open official source

§ 25a. Efter aftale i henhold til § 2, stk. 1, kan energiministeren iværksætte undersøgelses- og udnyttelsesaktiviteter vedrørende vandkraft i Grønland samt meddele tilladelse eller bevilling hertil i henhold til kapitlerne 2, 3 og 4.

Stk. 2. Vandkraftudnyttelse til energiforsyning af grønlandske byer og bygder samt undersøgelser med henblik herpå kræver dog ikke aftale i henhold til § 2, stk. 1, men kan besluttes alene af Grønlands hjemmestyre.

Stk. 3. Offentlige indtægter fra vandkraftudnyttelse til energiforsyning af grønlandske byer og bygder indgår ikke i indtægtsfordelingen i henhold til § 26.«

6. § 26 affattes således

»§ 26. Offentlige indtægter fra koncessionerede selskabers virksomhed vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland fordeles mellem staten og hjemmestyret som angivet i stk. 2-4.

Stk. 2. De i stk. 3 angivne indtægter fordeles mellem staten og hjemmestyret med 50 pct. til hver af parterne, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Den i stk. 2 angivne indtægtsfordeling omfatter følgende indtægter

1. Indtægter i henhold til konkrete koncessionsforhold, dog bortset fra afgifter m.v., som betales til dækning af udgifter i råstofforvaltningens regi.

2. Indtægter ved enhver beskatning i Danmark og Grønland af selskaber, som er koncessionshavere, for så vidt angår den del af virksomheden, som vedrører ikke-levende ressourcer i Grønland.

3. Indtægter vedrørende statens og hjemmestyrets fælles deltagelse i virksomhed på råstofområdet.

4. Provenuet af udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende aktionærer i selskaber, som er koncessionshavere, eller i selskaber, som fuldt ud ejer sådanne selskaber direkte eller indirekte.

Stk. 4. Fordelingen af indtægter ud over 500 mill. kr. pr. år fastsættes ved lov efter forhandling mellem regeringen og hjemmestyret.«

7. I §30 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke