DK
1988 LSF 95 FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNERS OG AMTSKOMMUNERS BIDRAG TIL STATSLIGE OG PRIVATE SKOLER OG KURSER
Table of Provisions (48)
Statutory Text (48 Articles)
Kapitel 1
Almindelig undervisning og specialundervisning
Kapitel 1
Almindelig undervisning og specialundervisning
Kapitel 1
Almindelig undervisning og specialundervisning
§ 1. Kommunen betaler bidrag til staten for hver elev, der er hjemmehørende i kommunen, og som er optaget i en børnehaveklasse eller en 1.-10. klasse ved skoler og kurser omfattet af lov om friskoler og private grundskoler m.v. samt ved Sorø Akademis Skole og ved Statens pædagogiske Forsøgscenters Skole i Rødovre.
§ 1. Kommunen betaler bidrag til staten for hver elev, der er hjemmehørende i kommunen, og som er optaget i en børnehaveklasse eller en 1.-10. klasse ved skoler og kurser omfattet af lov om friskoler og private grundskoler m.v. samt ved Sorø Akademis Skole og ved Statens pædagogiske Forsøgscenters Skole i Rødovre.
§ 1. Kommunen betaler bidrag til staten for hver elev, der er hjemmehørende i kommunen, og som er optaget i en børnehaveklasse eller en 1.-10. klasse ved skoler og kurser omfattet af lov om friskoler og private grundskoler m.v. samt ved Sorø Akademis Skole og ved Statens pædagogiske Forsøgscenters Skole i Rødovre.
Kapitel 2
Undervisning m.v. af svært handicappede
Kapitel 2
Undervisning m.v. af svært handicappede
Kapitel 2
Undervisning m.v. af svært handicappede
§ 2. Amtskommunen betaler bidrag til staten for hver elev, der er hjemmehørende i amtskommunen, og som er optaget i en gymnasieafdeling, en studenterkursusklasse eller en hf-kursusklasse ved private gymnasieskoler og studenterkursus, ved Sorø Akademis Skole eller ved seminarierne.
Stk. 2. Reglerne om amtskommuner i denne lov gælder også for Københavns og Frederiksberg Kommuner.
§ 2. Amtskommunen betaler bidrag til staten for hver elev, der er hjemmehørende i amtskommunen, og som er optaget i en gymnasieafdeling, en studenterkursusklasse eller en hf-kursusklasse ved private gymnasieskoler og studenterkursus, ved Sorø Akademis Skole eller ved seminarierne.
Stk. 2. Reglerne om amtskommuner i denne lov gælder også for Københavns og Frederiksberg Kommuner.
§ 2. Amtskommunen betaler bidrag til staten for hver elev, der er hjemmehørende i amtskommunen, og som er optaget i en gymnasieafdeling, en studenterkursusklasse eller en hf-kursusklasse ved private gymnasieskoler og studenterkursus, ved Sorø Akademis Skole eller ved seminarierne.
Stk. 2. Reglerne om amtskommuner i denne lov gælder også for Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Kapitel 3
Andre bestemmelser
Kapitel 3
Andre bestemmelser
Kapitel 3
Andre bestemmelser
§ 3. Kommunernes og amtskommunernes bidrag beregnes for de private skolers og kursers vedkommende i forhold til statens bevilgede rammetilskud pr. elev. For statsskolernes og seminariernes vedkommende udgør bidraget pr. elev det samme som i de tilsvarende private skoler.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om ordningen, herunder om størrelsen af bidragsprocenten og om, at visse udgifter ikke indgår i beregningen .
§ 3. Kommunernes og amtskommunernes bidrag beregnes for de private skolers og kursers vedkommende i forhold til statens bevilgede rammetilskud pr. elev. For statsskolernes og seminariernes vedkommende udgør bidraget pr. elev det samme som i de tilsvarende private skoler.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om ordningen, herunder om størrelsen af bidragsprocenten, og om at visse udgifter ikke indgår i beregningen .
§ 3. Kommunernes og amtskommunernes bidrag beregnes for de private skolers og kursers vedkommende i forhold til statens bevilgede rammetilskud pr. elev. For statsskolernes og seminariernes vedkommende udgør bidraget pr. elev det samme som i de tilsvarende private skoler.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om ordningen, herunder om størrelsen af bidragsprocenten og om, at visse udgifter ikke indgår i beregningen .
Kapitel 4
Ikrafttrædelse m.v.
Kapitel 4
Ikrafttrædelse m.v.
Kapitel 4
Ikrafttrædelse m.v.
§ 4. Amtskommunerne betaler bidrag til staten svarende til statens gennemsnitlige budgetterede refusionstilskud pr. elev for ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler til elever med svære handicap, som er optaget på de skoler eller kurser, der er nævnt i §§ 1 og 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om beregningen af bidraget.
§ 4. Amtskommunerne betaler bidrag til staten svarende til statens gennemsnitlige budgetterede refusionstilskud pr. elev for ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler til elever med svære handicaps, som er optaget på de skoler eller kurser, der er nævnt i §§ 1 og 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om beregningen af bidraget.
§ 4. Amtskommunerne betaler bidrag til staten svarende til statens gennemsnitlige budgetterede refusionstilskud pr. elev for ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler til elever med svære handicap, som er optaget på de skoler eller kurser, der er nævnt i §§ 1 og 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om beregningen af bidraget.
§ 5. Amtskommunen kan af en kommune kræve delvis refusion af bidraget til staten i henhold til § 4 for elever, der er hjemmehørende i kommunen, og som er optaget i en børnehaveklasse eller en 1.-10. klasse. Refusionsbeløbet skal svare til det takstbeløb, kommunen betaler til amtskommunen i henhold til § 40, stk. 2, i lov om folkeskolen, med fradrag af kommunens bidrag til staten for den almindelige undervisning og specialundervisningen.
§ 5. Amtskommunen kan af en kommune kræve delvis refusion af bidraget til staten i henhold til § 4 for elever, der er hjemmehørende i kommunen, og som er optaget i en børnehaveklasse eller en 1.-10. klasse. Refusionsbeløbet skal svare til det takstbeløb, kommunen betaler til amtskommunen i henhold til § 40, stk. 2, i lov om folkeskolen, med fradrag af kommunens bidrag til staten for den almindelige undervisning og specialundervisningen.
§ 5. Amtskommunen kan af en kommune kræve delvis refusion af bidraget til staten i henhold til § 4 for elever, der er hjemmehørende i kommunen, og som er optaget i en børnehaveklasse eller en 1.-10. klasse. Refusionsbeløbet skal svare til det takstbeløb, kommunen betaler til amtskommunen i henhold til § 40, stk. 2, i lov om folkeskolen, med fradrag af kommunens bidrag til staten for den almindelige undervisning og specialundervisningen.
§ 6. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregisteret, eller i den amtskommune, hvor elevens folkeregisterkommune er beliggende.
§ 6. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregisteret eller i den amtskommune, hvor elevens folkeregisterkommune er beliggende.
§ 6. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregisteret, eller i den amtskommune, hvor elevens folkeregisterkommune er beliggende.
§ 7. Kommunen og amtskommunen kan kræve refusion af bidraget i henhold til §§ 1-4 eller delvis refusion i henhold til § 5 fra en anden kommune eller amtskommune for elever, som ved beregningen af kommunal udligning til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden kommune eller amtskommune.
§ 7. Kommunen og amtskommunen kan kræve refusion af bidraget i henhold til §§ 1-4 eller delvis refusion i henhold til § 5 fra en anden kommune eller amtskommune for elever, som ved beregningen af kommunal udligning til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden kommune eller amtskommune og amtskommunerne.
§ 7. Kommunen og amtskommunen kan kræve refusion af bidraget i henhold til §§ 1-4 eller delvis refusion i henhold til § 5 fra en anden kommune eller amtskommune for elever, som ved beregningen af kommunal udligning til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden kommune eller amtskommune.
§ 8. Kommunernes og amtskommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til kommunerne og amtskommunerne.
§ 8. Kommunernes og amtskommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til kommunerne og amtskommunerne.
§ 8. Kommunernes og amtskommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til kommunerne og amtskommunerne.
§ 9. Amtskommunen betaler undervisningsafgiften for
1) elever, der henvises til optagelse i gymnasieafdelingen ved en privat tilskudsberettiget gymnasieskole eller en studenterkursusklasse ved et privat tilskudsberettiget studenterkursus, og
2) elever i en kursusklasse til højere forberedelseseksamen på private tilskudsberettigede kurser, hvis udgifter ikke afholdes fuldt ud af staten.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af undervisningsafgiften.
§ 9. Amtskommunen betaler undervisningsafgiften for
1) elever, der henvises til optagelse i gymnasieafdelingen ved en privat, tilskudsberettiget gymnasieskole eller en studenterkursusklasse ved et privat, tilskudsberettiget studenterkursus, og
2) elever i en kursusklasse til højere forberedelseseksamen på private tilskudsberettigede kursus, hvis udgifter ikke afholdes fuldt ud af staten.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af undervisningsafgiften.
§ 9. Amtskommunen betaler undervisningsafgiften for
1) elever, der henvises til optagelse i gymnasieafdelingen ved en privat tilskudsberettiget gymnasieskole eller en studenterkursusklasse ved et privat tilskudsberettiget studenterkursus, og
2) elever i en kursusklasse til højere forberedelseseksamen på private tilskudsberettigede kurser, hvis udgifter ikke afholdes fuldt ud af staten.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af undervisningsafgiften.
§ 10. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1989.
Stk. 2. Lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 20. juni 1986, ophæves.
Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af den tidligere lov, forbliver indtil videre i kraft.
§ 10. Har undervisningsministeren bemyndiget ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 10. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1989.
Stk. 2. Lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 20. juni 1986, ophæves.
Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af den tidligere lov, forbliver indtil videre i kraft.
§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 11. Loven træder i kraft den 1. januar 1989.
Stk. 2. Lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 20. juni 1986, ophæves.
§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
I. Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er en i det væsentlige uændret genfremsættelse af det forslag til lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser, der blev fremsat den 13. januar 1988, jf. Folketingets forhandlinger sp. 4496-97.
Efter 1. behandlingen i Folketinget blev lovforslaget henvist til uddannelsesudvalget, se Folketingets forhandlinger sp. 5534-41. Som følge af valgets udskrivelse blev forslaget imidlertid ikke færdigbehandlet i udvalget.
Lovforslaget tilsigter i øvrigt dels en forenkling af den eksisterende bidragsordning, dels at indføre amtskommunal finansiering samt en ændret kommunal finansiering at statens tilskud til de private skoler, for så vidt angår undervisning m.v. af svært handicappede elever. Det sidstnævnte forslag har både sammenhæng med det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler, og med indførelse af den nye tilskudsordning for de private skoler. Endvidere er der efter den nugældende lovs ikrafttræden den 1. april 1975 sket nogle ændringer i Undervisningsministeriets lovgivning, som har gjort det nødvendigt at ajourføre den gældende lovs bestemmelser.
A. Forenkling af bidragsordningen
a. Baggrunden for forslaget
Ændringen af lov om statsstøtte til visse private skoler (indførelse af finansiering efter objektive kriterier)
Ved lov nr. 230 af 22. april 1987 er lov om statsstøtte til visse private skoler og kurser (skolestøtteloven) bl.a. ændret således, at hver enkelt skole til dækning af udgifterne ved undervisningsvirksomheden får dels et rammetilskud, dels et refusionstilskud for det kommende finansår. Rammetilskuddet, der udgør langt den overvejende del af tilskuddet, beregnes på grundlag af objektive kriterier ud fra en på finansloven fastlagt gennemsnitssats pr. elev.
Den gældende bidragsordning
De gældende bestemmelser findes i bekendtgørelse nr. 421 af 20. juni 1986 af lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser (bidragsloven). Hovedloven er lov nr. 338 af 19. juni 1974. Der henvises til Folketingstidende 1973-74: sp. 3483 og 5297; tillæg A sp. 2389; tillæg B sp. 861; tillæg C sp. 533. Denne lov er ændret ved lov nr. 304 af 8. juni 1977, lov nr. 587 af 19. december 1985 og lov nr. 217 af 23. april 1986. Der henvises til bekendtgørelse nr. 421 af 20. juni 1986 af lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser.
Efter den gældende bidragslov yder kommunerne et bidrag til staten for de elever, der er optaget ved statslige og private øvelsesskoler samt ved bl.a. friskoler og private grundskoler m.v. Endvidere betaler amtskommunerne bidrag, for så vidt angår elever, som er optaget på private gymnasieskoler m.v. samt ved Sorø Akademis Skoles studenterafdeling og hf-kurserne ved seminarierne. Bidraget svarer ved statsskolerne og hf-kurserne ved seminarierne til statens gennemsnitlige udgift pr. elev og for de private skoler og kursers vedkommende til statens gennemsnitlige tilskud pr. elev. I medfør af det i henhold til bidragsloven udstedte bidragscirkulære administreres ordningen bl.a. således, at der i eet finansår foretages tre bidragsberegninger for hver enkelt kommune og amtskommune
1) et efterreguleringsbeløb for det forudgående finansår,
2) et a contobidrag pr. elev for det følgende finansår og
3) det samlede a contobidrag for det følgende finansår.
Ordningen medfører en unødig stor administration, som Undervisningsministeriet finder det hensigtsmæssigt at fremsætte forslag til forenkling af.
b. Forslag til forenkling af bidragsordningen
Der foreslås en forenklet bidragsmodel, herunder også i konsekvens af vedtagelsen af det nye tilskudssystem for de private skoler efter følgende retningslinier
1) Hver kommune og amtskommune bidrager som nu til staten i forhold til det antal elever, der går i de statslige og private skoler, der er omtalt i lovforslaget.
2) Bidraget skal for de private skolers og kursers vedkommende beregnes i forhold til statens rammetilskud pr. elev, jf. nedenfor. For statsskolernes og seminariernes vedkommende skal bidraget udgøre det samme pr. elev som i de tilsvarende private skoler.
3) I henhold til det gældende bidragscirkulære er kommunernes bidrag for elever på skoler oprettet i henhold til friskoleloven fastsat til 65 pct. af gennemsnittet af statens tilskud pr. elev for disse skoler. I det cirkulære, der i fremtiden vil blive udstedt i henhold til bemyndigelsesbestemmelsen i § 3, vil bidraget for alle skoler på grundskoleniveau foreløbig blive fastsat til 71 pct. af rammetilskuddet, hvilket beløbsmæssigt tilnærmelsesvis svarer til den gamle bidragsprocent. Bidraget pr. elev fastlægges endeligt på de årlige finanslove, idet der dog kan foretages korrektion for pris- og lønudviklingen. Amtskommunerne forudsættes uændret at bidrage med 100 pct. af statens tilskud på gymnasie- og hf-området. Dette indebærer, at bidraget fastsættes til 106 pct. af det rammetilskud, der gives til henholdsvis gymnasie-, hf- og studenterkursuselever.
4) Bidragscirkulæret tænkes endvidere udformet således, at staten kun opkræver bidrag en gang årligt den 1. juli. Ifølge den gældende ordning betaler (amts)kommunerne løbende månedlige bidrag. Bidraget opkræves i det løbende finansår på baggrund af elevtallet pr. 1. september året før.
B. Ændring af finansieringsmåden for undervisning m.v. af svært handicappede elever på private skoler
a. Baggrunden for forslaget
De gældende tilskudsregler (statens tilskud til de private skoler) m.v.
I henhold til skolestøtteloven yder staten 100 pct. refusionstilskud til ekstra lærertimer og hjælpemidler, der er godkendt af undervisningsministeren til undervisning af svært handicappede elever. Ordningen trådte i kraft den 1. januar 1988 ligesom de øvrige ændringer af skolestøtteloven. Vedtagelsen af skolestøtteloven betyder, at forældrene ikke kommer til at betale skolepenge for de omhandlede ekstraudgifter. Dette indebærer, at det offentlige dækker merudgifterne i samme omfang, som hvis undervisningen foregik i den offentlige skole.
Tilskud ud over 5 pct. af det tilskudsberettigede skematimeforbrug kræver godkendelse i Undervisningsministeriet for hver enkelt skole, hvadenten der er tale om almindelig specialundervisning eller om undervisning af svært handicappede elever.
De gældende finansieringsregler (bidrag til staten)
Kommunerne bidrager til staten i henhold til bidragsloven med 65 pct. af statens tilskud til elever på skoler oprettet i henhold til friskoleloven. Amtskommunerne bidrager således ikke til staten for elever med svære handicaps på disse skoler, selvom undervisning af disse elever i offentlige skoler er en amtskommunal opgave.
Den gældende ordning i forhold til den fastlagte byrdefordeling
Efter særforsorgens udlægning pr. 1. januar 1980 er det amtskommunernes ansvar, at alle undervisningspligtige elever, der har behov herfor, modtager vidtgående speicalundervisning. Antallet af svært handicappede enkeltintegrerede elever er nu ca. 150 på de private skoler i undervisningsåret 1985-86. Amtskommunerne har i dette år netto haft en besparelse på ca. 9 mill. kr. på folkeskoleområdet. Udgifterne har været afholdt af staten, kommunerne og af forældrene til elever med svære handicaps.
Der er således opstået en utilsigtet virkning med hensyn til byrdefordeling, som Undervisningsministeriet finder det rimeligt at korrigere ved indførelse af en ny finansieringsordning for undervisning m.v. af svært handicappede elever.
b. Ny bidragsordning for undervisning af og hjælpemidler til elever med svære handicaps ved de private skoler
Der foreslås en finansieringsmodel efter følgende retningslinier
1) Amtskommunerne betaler, jf. lovforslagets § 4, et bidrag til staten svarende til statens gennemsnitlige budgetterede refusionstilskud pr. elev for ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler til elever med svære handicaps.
Dette gælder både enkeltintegrerede elever på private skoler og private specialskoleelever. Der henvises til det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler (Oprettelse af specialskoler, befordring, skolefritidsordninger m.v.).
2) I medfør af § 5 i forslaget kan amtskommunen af en kommune kræve delvis refusion af bidraget til staten for elever, der er hjemmehørende i kommunen. Refusionsbeløbet skal svare til det takstbeløb, kommunen betaler til amtskommunen i henhold til § 40, stk. 2, i folkeskoleloven med fradrag af kommunens bidrag til staten for den almindelige undervisning og specialundervisningen.
3) Ovenstående retningslinier indebærer, at amtskommunerne bidrager til undervisning m.v. af elever med svære handicaps, som om de blev undervist i den offenlige skole, og bidrager til de samlede udgifter ved undervisning af disse elever efter fradrag af det beløb, som forældrene og staten betaler for den almindelige undervisning og specialundervisningen for elever i den private skole
Byrdefordeling ved offentlige og private skoler opgjort som bidrag pr. elev opgjort nu og efter forslaget er sammenfattet nedenfor
Kr./elev (85/86-niveau) Offentlige Private skoler skoler nu* forslag Alle elever for alm. undervisning og specialundervisning Forældre - 2.400 2.400 Kommuner 15.800 8.800* 8.700 Amtskommuner - - - Staten - 4.700 4.700 I alt 15.800 15.900* 15.800 Ekstraudgifter til vidtgående specialundervisning Forældre - - Kommuner 24.200 31.300 Amtskommuner 60.000 52.900 Staten - ca. 0 I alt 84.200 84.200 Elever med svære handicaps Forældre - 2.400 Kommuner 40.000 40.000 Amtskommuner 60.000 52.900 Staten - 4.700 I alt 100.000 100.000
* Inkl. udgifter til vidtgående specialundervisning, som nu fordeles på alle elever.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser
a. Forenkling af bidragssystemet
Forslaget om, at (amts)kommunerne skal bidrage til staten i forhold til statens bevilgede rammetilskud/udgifter i stedet for til statens gennemsnitlige tilskud/udgifter (forenkling af bidragssystemet), er udgiftsneutralt.
I de økonomiske beregninger er der ikke taget hensyn til konsekvenserne af reglerne i § 2, stk. 2, i lov om statsstøtte til visse private skoler. Efter denne regel nedsættes eller forhøjes en skoles tilskud til den fremskrevne værdi af de foregående års tilskud med tillæg eller fradrag af 3 pct., hvis en skoles rammetilskud pr. elev i året 1988 eller i følgende finansår er mere end 3 pct. større eller mindre end den fremskrevne værdi af tilskuddet i det foregående år. Undervisningsministeriet forbeholder sig at vende tilbage til dette spørgsmål med henblik på en regulering af den kommunale og amtskommunale bloktilskudspulje.
b. Finansieringsomlægning for undervisning m.v. af svært handicappede
Forslaget indebærer, at amtskommunerne skal bidrage til ekstraudgifterne ved undervisning m.v. af svært handicappede med et beløb på 52.900 kr. pr. elev (1985-86 niveau), hvilket er noget mindre end de gennemsnitlige amtskommunale udgifter på 60.000 kr. for disse elever i folkeskolen, jf. oversigten ovenfor.
De private skoler har i dag optaget ca. 159 enkeltintegrerede elever med svære handicaps. Såfremt det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. gennemføres, således at der kan oprettes private specialskoler, forventes det samlede antal elever med behov for vidtgående specialundervisning i de private skoler gradvis forøget til ca. 260 elever.
De amtskommunale merudgifter ved den foreslåede finansieringsomlægning vil for de nuværende 159 elever udgøre 9,7 (i medio 1989 niveau). Beløbet forudsættes kompenseret gennem regulering af bloktilskuddet. Den forventede tilgang på ca. 100 nye elever på private specialskoler påregner man vil blive modsvaret af en tilsvarende nedgang i antallet af elever på de offentlige specialskoler.
Kommunerne vil efter forslaget skulle bidrage væsentlig mere end i dag for de få elever med svære handicaps og lidt mindre end i dag for alle de øvrige elever. De kommunale udgifter til førstnævnte elevgruppe vil være den samme for elever i folkeskolen og elever i private skoler.
Konsekvenserne af finansieringsomlægningen vil for kommunernes vedkommende blive udlignet gennem fastsættelse af bidragsprocenten til staten.
Lovforslagets administrative konsekvenser
Forslaget om, at staten kun opkræver bidrag fra (amts)kommunerne een gang årligt, indebærer en administrativ forenkling.
II. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen svarer i princippet til § 1, stk. 1, i den gældende lov med visse ajourføringer som følge af senere gennemført lovgivning m.v. Endvidere stilles der forslag om, at Statens pædagogiske Forsøgscenters Skole i Rødovre inddrages i bidragsloven.
Til § 2
Til stk. 1
med visse ajourføringer som følge af senere gennemført lovgivning.
Til § 3
Der henvises til afsnit A.b. i de almindelige bemærkninger.
Ifølge stk. 2 i forslaget fastsætter undervisningsministeren nærmere regler om ordningen og kan herunder bestemme, at visse udgifter ikke skal indgå i beregningen. Der tænkes herved især på kostskoleafdelingernes særlige udgifter. Forslaget er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser.
Til §§ 4 og 5
Der henvises til afsnit B. b. i de almindelige bemærkninger.
Til § 6
Forslaget svarer til den gældende lovs § 1, stk. 3, og § 2, stk. 2.
Til § 7
Forslaget svarer i princippet til den gældende lovs §§ 1, stk. 2, og 2, stk. 4.
Til § 8
Forslaget svarer i princippet til den gældende lovs § 3, stk. 2.
Til § 9
Forslaget svarer til den gældende lovs § 2, stk. 2.
Til § 10
Forslaget svarer til den gældende lovs § 3 a.
Til § 11
Lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 20.juni 1986, ophæves. Meddelelse om og afregning af endelige bidrag for finansårene 1987 og 1988 sker dog efter de hidtil gældende regler.
Efter 2. behandling den 28. marts 1989
Ingen
Nr LSF 95
Forslag til Lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser
Fremsat af undervisnings- og forskningsministeren (Bertel Haarder)
den 9. november 1988
Vedtaget ved tredjebehandling den 30. marts 1989
Lov nr. 214 af 05/04/1989