Legislator Case Law & Legislation
198812K00090 DK

1988 LSF 90 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LANDS- OG REGIONPLANLÆGNING OG LOV OM REGIONPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET (PLANLÆGNING AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER)

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Lovforslag som fremsat 1988 90 Valid

§ 1

I lov om lands- og regionplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 21. december 1982, som ændret ved lov nr. 355 af 13. maj 1987 og lov nr. 393 af 10. juni 1987, foretages følgende ændring

I § 7, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer

»7) størrelsen og beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket,».

Nr. 7-12 bliver herefter nr. 8-13.

Lovforslag som fremsat 1988 90 Valid

§ 1

I lov om lands- og regionplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 21. december 1982, som ændret ved lov nr. 355 af 13. maj 1987 og lov nr. 393 af 10. juni 1987 foretages følgende ændring

I § 7, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer

»7) størrelsen og beliggenheden af skovrejsningsområder, og områder hvor skovtilplantning er uønsket,».

Nr. 7-12 bliver herefter nr. 8-13.

Lovforslag som fremsat 1988 90 Valid

§ 2

I lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 21. december 1982, som ændret ved lov nr. 355 af 13. maj 1987 og lov nr. 393 af 10. juni 1987, foretages følgende ændring

I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer

»8) størrelsen og beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket,».

Nr. 8-12 bliver herefter nr. 9-13.

Lovforslag som fremsat 1988 90 Valid

§ 2

I lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 21. december 1982, som ændret ved lov nr. 355 af 13. maj 1987 og lov nr. 393 af 10. juni 1987 foretages følgende ændring

1. I § 2, stk. 1 indsættes efter nr. 7 som nyt nummer

»8) størrelsen og beliggenheden af skovrejsningsområder, og områder hvor skovtilplantning er uønsket,».

Nr. 8-12 bliver herefter nr. 9-13.

Lovforslag som fremsat 1988 90 Valid

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1988 90 Valid

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund

Regeringen ønsker, som anført i de tidligere redegørelser om marginale jorder, om skovpolitik og om naturbevaring og friluftsliv, at øge skovtilplantningen i Danmark ved at fremme den private tilplantningsaktivitet og øge den offentlige skovrejsning.

En øgning af skovtilplantningen er et af virkemidlerne i en tilpasning af EF-landbrugsstrukturpolitikken, der bl.a. tilsigter en begrænsning og omlægning af landbrugsproduktionen. Et øget skovareal vil desuden på længere sigt forøge landets træproduktion. Det må endvidere fremhæves, at velplanlagt skovtilplantning kan forbedre vilkårene for friluftslivet, og desuden bidrage til bevarelse og forbedring af jordbunden, dyre- og plantelivet, samt vandløbssystemerne og grundvandsressourcerne. Skovrejsningen vil endvidere reducere atmosfærens kuldioxydindhold ved binding i den øgede træmasse.

Struktur- og Planudvalget, der blev nedsat ved regeringsbeslutning den 25. marts 1987, har blandt andet arbejdet med forskellige muligheder for at påvirke tilplantningsaktiviteten.

Udvalget har afgivet to delbetænkninger: Betænkning nr. 1122 af september 1987 om gennemførelse af EF's sociostrukturelle foranstaltninger i Danmark og Betænkning nr. 1145 af august 1988 om opfølgning af marginaljordsstrategien i Landbrugsministeriets lovgivning m.v.

Betænkningerne omhandler blandt andet mulighederne for at yde støtte til privat tilplantning på landbrugsjord i.h.t. Rådets forordning (EØF) nr. 797/85 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet og udvalget har specielt overvejet kriterierne for udpegning af skovrejsningsområder i forbindelse hermed.

I udvalgets 2. delbetænkning anbefales det, at der som led i regionplanlægningen på baggrund af blandt andet landbrugs- og fredningsplanlægningen gennemføres en planlægning for skovtilplantning med følgende områdekategorier

- Skovrejsningsområder inden for hvilke skovtilplantningen i særlig grad vil kunne fremmes,

- områder, inden for hvilke skovtilplantningen er uønsket, fordi den vil være i konflikt med andre tungtvejende interesser og

- den øvrige del af det åbne land, der ikke er omfattet af ovennævnte områdekategorier.

Udvalget har anbefalet, at der skal kunne ydes tilskud til nyplantninger og arronderingstilplantninger i skovrejsningsområder, og at der ikke ydes støtte til tilplantninger i områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Med hensyn til den øvrige del af det åbne land tænkes støtten især givet til arronderingsforbedrende tilplantninger.

Landbrugsministeren har fremsat lovforslag om ændring af lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget.

Lovændringen tilsigter at gennemføre de af Rådet for De Europæiske Fællesskaber vedtagne ændringer af forordningerne om forbedring af landbrugsstrukturens effektivitet samt en udbygning af de i forbedringsloven indeholdte muligheder for at yde støtte til tilplantning med skov.

Ifølge Landbrugsministerens lovforslag vil der kunne ydes støtte til tilplantning med skov på arealer indenfor skovrejsningsområder, der fastlægges som led i lands- og regionplanlægningen.

Uden for skovrejsningsområderne vil der kunne ydes støtte til arronderingsforbedrende tilplantninger, samt - med en lavere støttesats - til nytilplantninger som gennemføres af landbrugere, der har landbrug som hovederhverv, og som modtager støtte til udtagning af landbrugsjord. I områder, der i lands- og regionplanlægningen er udlagt som områder, hvor skovtilplantning er uønsket, kan der ikke ydes støtte.

Det er i lovforslaget forudsat, at der i lovene om lands- og regionplanlægning indarbejdes bestemmelser om udpegning af interesseområder for skovrejsning.

Lovforslaget skal desuden ses i sammenhæng med forslag til skovlov og naturforvaltningslov.

Af forslaget til ny skovlov fremgår det, at lovens formål blandt andet er at bevare og værne de danske skove og at medvirke til at forøge skovarealet. Miljøministeren kan derfor bestemme, at et areal, der i regionplanlægningen er udpeget som skovrejsningsområde, skal fastholdes som skovareal ved pålæggelse af fredskovspligt i forbindelse med statstilskud til skovtilplantning.

Af forslaget til naturforvlatningslov fremgår det, at den kommende statslige skovrejsning vil foregå indenfor skovrejsningsområder udpeget i regionplanlægningen

Det foreslås derfor, at der i lands- og regionplanlovene indføjes en bestemmelse om planlægning af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket.

2. Lovforslagets formål

Formålet er at sikre, at der i regionplanerne udpeges skovrejsningsområder, og områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Forslaget sigter på at udlægge arealer, hvor det ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning vil være mest hensigtsmæssig at plante ny skov og arealer, hvor skov er uønsket.

Lands- og regionplanloven og lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet indeholder allerede en bestemmelse om, at regionplanerne skal indeholde retningslinier for størrelsen og beliggenheden af arealer forbeholdt jordbrugserhvervene, det vil sige både landbrugs- og skovbrugserhvervene. De retningslinier for jordbrugserhvervene, der er optaget i de godkendte regionplaner omhandler som hovedregel de eksisterende land- og skovbrugsområder og fastholder deres nuværende anvendelse.

Skovtilpantningen vil beslaglægge arealer i lang tid fremover. Hertil kommer at skovtilplantningen er bekostelig både for samfundet og de private, og at de beskæftigelsesmæssige og lokale infrastrukturelle konsekvenser kan være betydelige. Der er således behov for at afveje alle areal- og miljøinteresser og rekrative hensyn i det åbne land, overfor hinanden forud for en stillingtagen til hvilke arealer, der bør bruges til skovtilplantning.

Gennem regionplanlægningen vil der blive gennemført en interesseafvejning med henblik på at udpege skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Denne udpegning kan være retningsgivende for administrationen af en lang række love, herunder skovloven, landbrugsloven, lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget, jordfordelingsloven og udstykningsloven.

Landbrugsministeriets Struktur- og Planudvalg har dog allerede i sin anden delbetænkning principielt peget på områder, hvor skovtilplantning vil være uønsket. Det drejer sig først og fremmest om områder, som af landskabelige eller kulturhistoriske hensyn ønskes friholdt for en tilplantning, råstofområder, byudviklingsområder, Ramsar-områder, EF-fuglebeskyttelsesområder, områder omfattet af naturfredningslovens § 43 ff, og områder der er udlagt til eller ligger i umiddelbar nærhed af udpegede vindmølleområder.

3. Administrative og økonomiske konsekvenser af lovforslaget.

Staten

Lovforslaget medfører, at der skal optages nye retningslinier i regionplanerne om skovrejsning. Retningslinierne skal bl.a. tjene som grundlag for jordbrugsdirektoratets administration af tilskudsordningen vedrørende skovtilplantning, jf. landbrugsministerens lovforslag om ændring af lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget.

Planlægning af skovrejsningsområder skal efter lovforslaget gennemføres som led i amtskommunernes regionplanlægning. Miljøministeriet vil i samarbejde med landbrugsministeriet udføre et vejlednings- og rådgivningsarbejde overfor amtskommunerne i forbindelse med forberedelsen af områdeudpegningen, og den senere godkendelse af regionplanretningslinierne.

Opgaven skønnes at ville kræve 0,5 årsværk over 2 år og derefter noget mindre, men vil kunne klares ved omprioritering. Det skønnes derfor ikke, at lovforslaget har væsentlige økonomiske konsekvenser for Miljøministeriet.

Amtskommunerne

Amtsrådsforeningen i Danmark har vurderet, at planlægningen i medfør af denne lov vil kunne gennemføres som et led i amtskommunernes regionplanlægning med et samlet personaleforbrug svarende til 5 årsværk det første år.

Amtskommunernes udgifter forudsættes kompenseret i overensstemmelse med det udvidede totalbalanceprincip.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Med bestemmelsen sikres det, at de områder, som ønskes tilplantet med skov kan udpeges som skovrejsningsområder i regionplanerne på baggrund af en afvejning i forhold til de øvrige areal- og miljøinteresser, og rekreative hensyn i det åbne land.

Tilsvarende udpeges områder, hvor skovtilplantning er uønsket.

Til § 2

Den foreslåede bestemmelse svarer til forslaget i § 1.

Lovforslag som fremsat 1988 90 Valid

Nr LSF 90

Forslag til Lov om ændring af lov om lands- og regionplanlægning og lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet (Planlægning af skovrejsningsområder)

Fremsat af miljøministeren (Lone Dybkjær)

den 17. november 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 11. maj 1989

Lov nr. 340 af 24/05/1989

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →