1988 LSF 84 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 949 af 23. december 1986, som ændret ved lov nr. 872 af 23. december 1987 og lov nr. 165 af 23. marts 1988, foretages følgende ændringer
1. I § 3, stk. 1, ændres »1 uge« til: »3 uger«.
2. I § 16, stk. 1, nr. 1, § 16, stk. 3, 1. pkt. og § 18, stk. 1, ændres »4 uger« til: »2 uger«.
3. I § 16, stk. 1, nr. 2, § 18, stk. 1, § 21, stk. 2, § 25, stk. 3, nr. 2, § 26, stk. 2, nr. 2, og § 27, stk. 1, 4. pkt., ændres »12 uger« til: »10 uger«.
4. I § 16, stk. 3, 3. pkt., ændres »2.-5. fraværsuge« til: »4.-5. fraværsuge«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning for sygdomstilfælde, der indtræffer denne dato eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Forslaget medfører, at arbejdsgiverperioden for betaling af sygedagpenge bliver udvidet fra 1 uge til 3 uger.
Baggrunden for lovforslaget er den kendsgerning, at meget sygefravær direkte kan henføres til forhold på arbejdspladsen. Socialistisk Folkeparti har derfor altid ment, at der bør være et direkte økonomisk incitament for arbejdsgiveren til at indrette arbejdsmiljøet på en måde, så mest mulig sygelighed undgås. Det kan bl.a. ske ved, at arbejdsgivere i rimelig grad bidrager til udgifterne i forbindelse med sygedagpenge.
Forslaget vil medføre en besparelse på de offentlige udgifter til sygedagpenge på ca. 1,4 mia. kr., hvilket i øvrigt vil bidrage til at lette udgiftspresset på det sociale område - et udgiftspres, der hovedsageligt skyldes den stigende arbejdsløshed. Det skal yderligere bemærkes, at danske arbejdsgiveres udgifter til sociale formål er af en meget lille størrelsesorden i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med.
Ingen
Nr LSF 84
Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel
Fremsat af Agerschou (SF) Carsten Andersen (SF) Lilli Gyldenkilde (SF) Birthe Hansen (SF) Ebba Strange (SF)
den 10. november 1988