Legislator Case Law & Legislation
198812K00083 DK

1988 LSF 83 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN (LEMPELSE AF FORMUESKAT)

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Lovforslag som fremsat 1988 83 Valid

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 481 af 9. august 1988, foretages følgende ændringer

1. § 18 affattes således

» § 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes formueskat efter reglerne i stk. 2-5. Formueskatten beregnes på grundlag af den skattepligtige formue.

Stk. 2. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år, betales formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som forholdsmæssigt svarer til det antal dage, hvori skattepligten har bestået.

Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1989 1,5 pct., for indkomståret 1990 1,2 pct. og fra og med indkomståret 1991 1 pct. af den del af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5. Bundfradragene reguleres efter § 20.

Stk. 4. Bundfradraget udgør et grundbeløb på 1.278.700 kr.

Stk. 5. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af 3. pkt., udgør bundfradragets grundbeløb for hver af ægtefællerne for indkomståret 1989 750.000 kr., for indkomståret 1990 900.000 kr., for indkomståret 1991 1.100.000 kr. og fra og med indkomståret 1992 1.278.700 kr. Har den ene ægtefælle et uudnyttet bundfradrag, kan den uudnyttede del overføres til den anden ægtefælle, ligesom den ene ægtefælles negative formue kan fratrækkes i den anden ægtefælles positive formue. Dør en gift person, der ikke var separeret fra sin ægtefælle ved dødsfaldet, overføres den afdøde ægtefælles bundfradrag til den længstlevende ved beregningen af formueskatten for dødsåret og for de efterfølgende 4 indkomstår. Bundfradrag kan dog ikke overføres fra og med det indkomstår, hvori længstlevende indgår nyt ægteskab.«

2. § 19, stk. 5, sidste pkt., affattes således

»Uudnyttet nedslag i formueskatten og statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles formueskat henholdsvis statsindkomstskat.«

Lovforslag som fremsat 1988 83 Valid

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 481 af 9. august 1988, foretages følgende ændringer

1. § 18 affattes således

» § 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes formueskat efter reglerne i stk. 2-5. Formueskatten beregnes på grundlag af den skattepligtige formue.

Stk. 2. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år, betales formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som forholdsmæssigt svarer til det antal dage, hvori skattepligten har bestået.

Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1989 1,9 pct., for indkomståret 1990 1,6 pct., for indkomståret 1991 1,3 pct. og fra og med indkomståret 1992 1 pct. af den del af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5. Bundfradragene reguleres efter § 20.

Stk. 4. Bundfradraget udgør et grundbeløb på 1.278.700 kr.

Stk. 5. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af 3. pkt., udgør bundfradragets grundbeløb for hver af ægtefællerne for indkomståret 1989 750.000 kr., for indkomståret 1990 900.000 kr., for indkomståret 1991 1.100.000 kr. og fra og med indkomståret 1992 1.278.700 kr. Har den ene ægtefælle et uudnyttet bundfradrag, kan den uudnyttede del overføres til den anden ægtefælle, ligesom den ene ægtefælles negative formue kan fratrækkes i den anden ægtefælles positive formue. Dør en gift person, der ikke var separeret fra sin ægtefælle ved dødsfaldet, overføres den afdøde ægtefælles bundfradrag til den længstlevende ved beregningen af formueskatten for dødsåret og for de efterfølgende 4 indkomstår. Bundfradrag kan dog ikke overføres fra og med det indkomstår, hvori længstlevende indgår nyt ægteskab.«.

2. § 19, stk. 5, sidste pkt., affattes således

»Uudnyttet nedslag i formueskatten og statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles formueskat henholdsvis statsindkomstskat.«.

Lovforslag som fremsat 1988 83 Valid

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 481 af 9. august 1988, foretages følgende ændringer

1. § 18 affattes således

» § 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes formueskat efter reglerne i stk. 2-5. Formueskatten beregnes på grundlag af den skattepligtige formue.

Stk. 2. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år, betales formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som forholdsmæssigt svarer til det antal dage, hvori skattepligten har bestået.

Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1989 1,5 pct., for indkomståret 1990 1,2 pct. og fra og med indkomståret 1991 1 pct. af den del af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5. Bundfradragene reguleres efter § 20.

Stk. 4. Bundfradraget udgør et grundbeløb på 1.278.700 kr.

Stk. 5. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af 3. pkt., udgør bundfradragets grundbeløb for hver af ægtefællerne for indkomståret 1989 750.000 kr., for indkomståret 1990 900.000 kr., for indkomståret 1991 1.100.000 kr. og fra og med indkomståret 1992 1.278.700 kr. Har den ene ægtefælle et uudnyttet bundfradrag, kan den uudnyttede del overføres til den anden ægtefælle, ligesom den ene ægtefælles negative formue kan fratrækkes i den anden ægtefælles positive formue. Dør en gift person, der ikke var separeret fra sin ægtefælle ved dødsfaldet, overføres den afdøde ægtefælles bundfradrag til den længstlevende ved beregningen af formueskatten for dødsåret og for de efterfølgende 4 indkomstår. Bundfradrag kan dog ikke overføres fra og med det indkomstår, hvori længstlevende indgår nyt ægteskab.«

2. § 19, stk. 5, sidste pkt., affattes således

»Uudnyttet nedslag i formueskatten og statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles formueskat henholdsvis statsindkomstskat.«

Lovforslag som fremsat 1988 83 Valid

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1989.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1988 83 Valid

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1989.

Stk. 2. Ved anvendelsen af § 18, stk. 5, i personskatteloven som affattet ved § 1, nr. 1, sidestilles dødsfald før indkomståret 1989 med dødsfald i 1989.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget

Lovforslaget er i hovedtræk en genfremsættelse af L 251 fremsat den 6. april 1988. Dog er der i den foreslåede § 18, stk. 5, 2. pkt., foretaget en præcisering for de tilfælde, hvor den ene ægtefælles formue er negativ. Der er endvidere i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslået en konsekvensændring vedrørende overførsel af uudnyttet nedslag i skatten mellem ægtefæller.

Lovforlaget er i overensstemmelse med regeringens tiltrædelseserklæring af 7. juni 1988, hvoraf bl.a. fremgik: »Formueskattens erhvervshæmmende virkninger skal fjernes gennem en lempelse af satserne. Begge dele med det formål at lette finansieringen i vore arbejdspladser. Over en årrække indføres dobbelt bundfradtrag for ægtefæller ved formueskattens beregning«.

Forslaget er endvidere en opfølgning af forliget af 30. juni 1988 om en refinanseringsordning for landbruget. I tillægsbetænkningen fra Landbrugs- og Fiskeriudvalget over L 27 (forslag til lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme) anfører flertallet (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres, Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) bl.a. at »flertallet ønsker, at formueskattens erhvervshæmmende virkninger skal fjernes gennem en lempelse af satserne. Der skal tillige over en årrække indføres dobbelt bundfradrag for ægtefæller. Lovforslaget fremsættes og gennemføres i den kommende folketingssamling«.

Regeringen foreslår, at formueskatten nedtrappes over en 4-årig periode - fra 1989 til 1992. I løbet af denne periode sænkes formueskattesatsen gradvis fra de nuværende 2,2 pct. til 1 pct. Endvidere foreslås, at ægtefæller får hver sit bundfradrag ved beregning af formueskat. Bundfradraget for ægtefæller forhøjes gradvis over de 4 år. Fuldt gennemført vil forslaget indebære, at antallet af formueskatteydere falder fra ca. 90.000 i 1987 til ca. 40.000 i 1992.

Regeringens forslag tager sit udgangspunkt i de overvejelser og anbefalinger, der er udtrykt af Formueskatteudvalgets flertal i betænkning nr. 1136/marts 1988.

Gældende regler

Efter personskattelovens § 18, stk. 4, udgør formueskatten 2,2 pct. af den del af den skattepligtige formue, der overstiger et grundbeløb på 1.278.700 kr. (1987). Grundbeløbet reguleres en gang om året. Beløbsgrænsen er 1.329.900 kr. for indkomståret 1988. Der anvendes samme beløb for ægtepar, hvis ægtefællerne er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år.

Fuldt skattepligtige personer er formueskattepligtige af hele deres formue, uanset hvor denne befinder sig. Begrænset skattepligtige er derimod alene formueskattepligtige af specielt opregnede aktiver.

Alene fysiske personer og dødsboer er formueskattepligtige efter dansk ret. Juridiske personer, der er indkomstskattepligtige efter selskabsskatteloven, f.eks. aktie- og anpartsselskaber, eller efter fondsbeskatningsloven, er derimod ikke formueskattepligtige. Indkøbs-, produktions- og salgsforeninger, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, nr. 3 a og 4, opgør deres skattepligtige indkomst i form af en procentdel af formuen ultimo indkomståret. Interessentskaber, partrederier og kommanditselskaber er ikke selvstændige skattesubjekter, og formueskattepligten påhviler de enkelte deltagere.

Hver ægtefælle skal selvangive og beskattes af hver deres indkomst og formue. Pligten til at medregne et aktiv eller et passiv ved opgørelsen af den skattepligtige formue påhviler den ægtefælle, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over aktivet eller hvem passivet påhviler, jf. kildeskattelovens § 24 A. Formueskatten beregnes på grundlag af ægtefællernes samlede skattepligtige formue, hvis de er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år, jf. personskattelovens § 18. Det er endvidere en betingelse, at de begge er fuldt skattepligtige til Danmark. Den beregnede formueskat fordeles forholdsmæssigt mellem ægtefællerne på grundlag af hver ægtefælles skattepligtige formue.

Formueskatteudvalgets betænkning

Der blev den 6. maj 1987 nedsat et udvalg, der bl.a. skulle analysere, hvorledes formueskatten påvirker opsparing, produktion og beskæftigelse samt indkomsternes og formuernes fordeling mellem de forskellige indkomstgrupper. Udvalget skulle desuden undersøge de særlige sambeskatningsproblemer, formueskatten giver for ægtefæller.

Baggrunden for udvalgets nedsættelse var den kritik, der gennem længere tid har været ført mod formueskatten. Det er bl.a. blevet kritiseret, at ægtefæller kun har et bundfradrag ved formueskatteberegningen, at bundfradraget ikke er reguleret i takt med prisstigninger på bl.a. fast ejendom, at skattesatsen på 2,2 pct. er fastsat i en periode med langt højere rente end nu, og at formueskatten hæmmer opsparingen og erhvervsinvesteringerne.

Udvalget har afgivet sin betænkning den 28. marts 1988.

Udvalgets flertal er nået frem til, at formueskatten i sin nuværende udformning ikke generelt har væsentlige omfordelende virkninger på de samlede formuer. Formueskatten kan dog i konkrete tilfælde have en ganske betydelig effekt. Flertallet er endvidere nået frem til, at formueskatten har en række uheldige konsekvenser, der er redegjort nærmere for i betænkningen.

Kort skal eksempelvis nævnes,

- at formueskatten i væsentligt omfang forvrider den samfundsmæssige ressourceudnyttelse som følge af den høje sats, selektive nedslagsregler, skatteloft og manglende formuebeskatning af visse aktiver m.v.,

- at den udgør en særlig belastning specielt for de mindre og mellemstore virksomheder,

- at den for almindelige investeringer i obligationer og ved indskud i pengeinstitutter m.v. ofte medfører et negativt realafkast efter skat,

- at den virker som en særskat på ægteskab,

- at den må antages at hæmme opsparingen,

- samt at den giver et incitament for formueskattepligtige til at flytte til udlandet.

Skal formueskatten bevares, bør den efter flertallets opfattelse ændres på væsentlige områder, så en række af de påpegede uheldige konsekvenser afbødes.

Formueskattens uheldige konsekvenser kan i vid udstrækning henføres til den nuværende høje formueskattesats, som i særlig grad rammer personer med beskeden formue set i forhold til indkomsten. Det er derfor flertallets opfattelse, at en væsentlig nedsættelse af formueskattesatsen vil være en forudsætning for at reducere formueskattens uheldige konsekvenser.

De forvridende effekter, som formueskatten har på opsparing og investeringer, vil i tilfælde af en væsentlig nedsættelse af formueskattesatsen blive betydeligt reduceret specielt for de formueskatteydere, som i dag har en effektiv formueskattesats tæt på lovens 2,2 pct. De formueskattemæssige incitamenter til at placere formueværdier i forskellige ikke-formueskattepligtige aktiver reduceres.

Udvalgets flertal foreslår, at hver ægtefælle får et bundfradrag ved formueskatteberegningen, således at formueskatten virker neutralt i henseende til enlige og gifte.

Baggrunden for lovforslaget

Det er regeringens opfattelse, at formueskatten hæmmer opsparingen og erhvervsinvesteringerne, og at formueskatten kan give et incitament til at flytte danske virksomheder til udlandet. Formueskatten koster derfor arbejdspladser i Danmark. Desuden finder regeringen, at de eksisterende formueskatteregler virker som en særskat på ægteskabet.

Selvstændige erhvervsdrivende og hovedaktionærer vil ofte være henvist til at finansiere betalingen af formueskatten ved at trække midler ud af virksomhederne. Belastningen på virksomhederne vil ofte langt overstige det beløb, der skal betales i formueskat, fordi der også skal skaffes midler til at betale indkomstskat af det udtræk, der foretages fra virksomheden på grund af formueskatten.

Udtrækket vil mindske virksomhedernes egenkapital. Skal virksomhedernes investeringsniveau opretholdes, vil fremmedfinansieringen herefter skulle øges. Da en vis selvfinansiering er påkrævet, vil det betyde, at en del investeringer herefter ikke gennemføres. I denne situation vil formueskatten begrænse virksomhedernes vækstmuligheder, hvilket vil påvirke produktion og beskæftigelse i negativ retning.

Den høje danske formueskat er en medvirkende årsag til, at en del personer med formue flytter til udlandet. Samtidig medfører denne flytning ofte en nedlæggelse eller flytning af danske virksomheder.

Til belysning af forskelle i den løbende beskatning har Formueskatteudvalget foretaget beregninger af den samlede indkomst- og formueskat af kapitalafkast i Danmark, Sverige, Norge, Vesttyskland, Holland, England, Frankrig, Spanien og USA. Beregningerne viser, at den danske beskatning er blandt de højeste.

Der findes formueskat i ca. halvdelen af de vigtigste OECD-lande. Der findes bl.a. formueskat i Norge, Sverige og Finland, mens der ikke findes formueskat i bl.a. USA, England og Japan. I de lande, hvor der findes formueskat, varierer formueskattens provenu i procent af bruttonationalproduktet i 1985 mellem knap 0,1 pct. og 0,25 pct. I Danmark udgjorde andelen 0,22 pct.

På grundlag af materiale fra Statsskattedirektoratet er der foretaget en undersøgelse af fraflyttere med en formue over 1 mill. kr. i perioden 1979-85. Antallet af formuende emigranter var i perioden 861, og disse personer ejede en samlet formue på ca. 3,5 mia. kr. Fraflytningen var særlig stor i 1979-81 umiddelbart omkring skærpelsen af formueskatten i december 1979. I disse år fandt 2/3 af de 861 fraflytninger sted.

Ca. 17 pct. af de 861 fraflyttere havde formuer over 5 mill. kr., hvilket er en betydelig større andel end for ikke-udrejste formueskatteydere, hvor 6 pct. i 1985 havde en formue på over 5 mill. kr. Ca. 80 pct. af fraflytterne havde indkomst i form af aktieudbytte og/eller virksomhedsoverskud i året forud for fraflytningen.

De 40-60-årige udgjorde knap 60 pct. af fraflytterne, og den typiske emigrant, vurderet på baggund af materialet, var en erhvervdrivende i 50-års alderen med en skattepligtig formue på ca. 4 mill. kr.

Fraflytningerne har en betydelig negativ effekt på den danske samfundsøkonomi. I en række tilfælde er fraflytterne selvstændige næringsdrivende og hovedaktionærer, som har skabt deres formue i kraft af gode evner som virksomhedsledere. Det er væsentligt for de kommende års erhvervsudvikling i Danmark, at der findes mange mennesker med lederevner, handlekraft og initiativ, som er parate til at tage risikoen ved at igangsætte nye virksomheder og ny produktion. I det omfang formueskatten foranlediger dygtige erhvervsledere til at forlade landet, svækkes Danmarks muligheder for at få løst de samfundsøkonomiske balanceproblemer.

Formueskatten reducerer det disponible reale afkast af privat opsparing. I sammenhæng med beskatningen af kapital i øvrigt medfører formueskatten i mange tilfælde, at afkastet af almindelig opsparing bliver negativt. Herved hæmmes den private opsparing.

Af formuen eller dele deraf betales foruden eventuel formueskat også arve- eller gaveafgift. Endvidere pålægges fast ejendom ejendomsskat.

Det løbende afkast af formuen beskattes efter skattereformen som kapitalindkomst normalt med ca. 51/57 pct. i en gennemsnitskommune. For en række skattepligtige - ikke mindst formueskatteydere - er beskatningen dog 68 pct., fordi en del af kapitalindkomsten beskattes som personlig indkomst i kraft af skattereformens overgangsordning for positiv nettokapitalindkomst.

Det bevirker, at realafkastet efter formueskat og øvrig beskatning af kapitalafkast for nogle af de placeringer, som i særlig grad benyttes af den almindelige sparer, ofte bliver negativt. Ligeledes er det løbende afkast af en række investeringer ofte lavere end det beløb, som ejeren skal betale i indkomst- og formueskat.

I nedenstående tabel er vist en oversigt over realrenten efter skat ved forskellige marginalskattesatser under forudsætning af, at inflationen er 4 pct. om året, og at der opnås et kapitalafkast på 12 pct. p.a. Det forudsættes, at hele det nominelle afkast fuldt ud beskattes. Ofte vil en del af afkastet dog tage form af skattefrie kursgevinster, hvorved realafkastet efter skat vil være højere end vist i tabellen. Til gengæld er realrenten før skat (ca. 8 pct.) forholdsvis høj i eksemplet.

Realrente efter skat pr. 100 kr. kapital

Marginal- ---Uden formueskat--- ---Med formueskat--- skatte- Afkast Realafkast Afkast Realafkast efter efter efter efter skat skat skat skat 0 12,0 7,7** 9,8 5,6 51 5,9 1,8 3,7 -0,3 57 5,2 1,1 3,0 -1,0 68* 3,8 -0,2 1,6 -2,3

* Omfattet af overgangsordningen for positiv nettokapitalindkomst.

Kapital + afkast pr. 100 kr. efter 4 pct. prisstigning: 112:104 = 1,077.

Når der tages hensyn til formueskat, vil det reale afkast efter skat ved et skattepligtigt afkast på 12 pct. og en forholdsvis moderat inflation på 4 pct. være negativt, selv ved en marginalskatteprocent på 51.

Regeringens forslag om at sænke formueskatteprocenten skal også ses i sammenhæng med, at den gældende formueskattesats reelt lægger beslag på en større del af afkastet under det nuværende lavere rente- og inflationsniveau end i højrenteperioden, da satsen blev indført.

Formueskattens uheldige konsekvenser kan i vid udstrækning henføres til den nuværende formueskattesats, som i særlig grad rammer personer med beskeden formue set i forhold til indkomsten. Det er derfor regeringens opfattelse, at en væsentlig nedsættelse af formueskattesatsen vil være en forudsætning for at reducere formueskattens uheldige konsekvenser.

De forvridende effekter, som formueskatten har på opsparing og investeringer, vil i tilfælde af en væsentlig nedsættelse af formueskattesatsen blive betydeligt reduceret, specielt for de formueskatteydere, som i dag har en effektiv formueskattesats tæt på lovens 2,2 pct. De formueskattemæssige incitamenter til at placere formueværdien i forskellige ikke-formueskattepligtige aktiver reduceres, ligesom incitamenterne til at investere i erhvervsaktiver, der ved formueopgørelsen værdiansættes lavt, formindskes.

En nedsættelse af satsen vil primært medføre en lempelse i formuebeskatningen for 95 pct. af formueskatteyderne med små og mellemstore formuer på op til ca. 5 mill. kr. Det skyldes, at disse formueskatteydere typisk ikke får reduktion i formueskatten efter formueskatteloftet og derfor efter de gældende regler har en effektiv formueskattesats meget tæt på 2,2 pct. for den del af formuen, der overstiger bundgrænsen.

Derimod vil satsnedsættelsen ikke lette skatten så meget for de store formuer, fordi den effektive sats i forvejen ligger på omkring 1 pct. For formuer over 20 mill. kr. er den faktiske formueskat, i kraft af formueskatteloftet, reduceret til i gennemsnit ca. 0,9 pct. Formueskatten er for disse forholdsvis få familier, i kraft af formueskatteloftet, ofte reduceret med op til 60 pct., og derudover er der givet nedslag i den statslige indkomstskat.

I fordelingspolitisk henseende er en satsnedsættelse derfor specielt til fordel for ejerne af de mindre og mellemstore skattepligtige formuer.

Endelig finder regeringen, at reglerne om formueskat diskriminerer imod ægteskabet. Ved beregningen af formueskatten lægges ægtefællernes skattepligtige formue sammen, forudsat at de er samlevende i skattemæssig henseende i hele indkomståret, og dette udgør en periode på et helt år. Af den del af den samlede skattepligtige formue, der overstiger 1.329.900 kr. (1988), betales 2,2 pct. i formueskat. Ægtefællerne har således kun et bundfradrag. Den samlede formueskat fordeles mellem ægtefællerne i forhold til deres skattepligtige formue.

Medens ægtefæller kun har et bundfradrag ved formueskatteberegningen, har papirløst samlevende to bundfradrag. Den gældende formuebeskatning af ægtefæller er således udtryk for en art sambeskatning af ægtefæller. Den ene ægtefælles formue har betydning for den anden ægtefælles formueskat.

Regeringen ønsker at afvikle denne særskat på ægteskabet. Derfor foreslår regeringen, at hver ægtefælle får et bundfradrag ved formueskatteberegningen, og at uudnyttet bundfradrag skal kunne overføres mellem ægtefællerne. Endvidere kan den ene ægtefælles negative formue efter forslaget fratrækkes i den anden ægtefælles positive formue.

Provenu- og fordelingsmæssige

samt administrative virkninger

Provenuet af formueskatten skønnes i 1987 til ca. 1,8 mia. kr., og knap 90.000 familier (ægtepar/enlige) skønnes at betale formueskat. Efter reduktion i statsskatten i kraft af formueskatteloftet på ca. 100 mill. kr. skønnes nettoprovenuet af formueskatten til ca. 1,7 mia. kr. for 1987.

Formueskatteloftet på 78 pct. reducerer alt i alt den betalte formue- og indkomstskat med ca. 700 mill. kr., således at (brutto)formueskatten før nedslag for formueskatteloftet andrager ca. 2,4 mia. kr.

Ca. 7.000 familier skønnes at være omfattet af formueskatteloftet i 1987.

De familier, der betaler formueskat, skønnes i 1987 at fordele sig således efter størrelsen af den skattepligtige formue.

Tabel 1. Formueskatteydere i 1987

Skattepligtig formue --Ægtepar-- --Enlige-- --Alle-- Mill. kr. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 1,31)-1,5 20.100 33 8.900 31 29.000 33 1,5-2,0 20.200 34 9.400 33 29.600 34 2,0-3,0 11.200 19 5.400 19 16.600 19 3,0-5,0 5.100 9 2.300 8 7.400 8 5,0-7,5 1.500 2 1.200 4 2.700 3 7,5-10,0 700 1 500 2 1.200 1 10,0-20,0 900 1 400 2 1.300 1 over 20,0 300 1 300 1 600 1 I alt 60.000 100 28.400 100 88.400 100

1) 1.278.700 kr.

Langt hovedparten af formueskatteyderne har relativt små skattepligtige formuer. Således skønnes ca. 86 pct. af alle formueskatteydere at have en skattepligtig formue på under 3 mill. kr. i 1987, ca. 12 pct. mellem 3 og 10 mill. kr. og ca. 2 pct. eller 1.900 familier har en skattepligtig formue på over 10 mill. kr.

Provenu

Provenuvirkningen m.v. af lovforslaget skønnes således - alt i 1987-niveau: Gældende --------------Lovforslag----------- regler 1989 1990 1991 1992 1987 1. sats 2,2 pct. 1,9 pct. 1,6 pct. 1,3 pct. 1,0 pct. 2. Bund- Enlige fradrag kr. 1.278.700 1.278.700 1.278.700 1.278.700 1.278.700 (1987- Ægtepar grund kr. 1.278.700 1.500.000 1.800.000 2.200.000 2.557.400 beløb) Gifte pr. person kr. - 750.000 900.000 1.100.000 1.278.700 3. Provenutab i forhold til gældende regler, mill. kr. (1987-niveau) - 365 665 905 1.095 4. Provenu af formueskat efter fradrag i statsskat, mill. kr. (1987-niveau) 1.720 1.355 1.055 815 625 5. Antal formueskatteydere (familier) Enlige 28.400 28.400 28.400 28.400 28.400 Ægtepar 60.000 40.100 26.000 15.800 11.600 I alt 88.400 68.500 54.400 44.200 40.000

Sammenligningsgrundlaget for de provenumæssige virkninger af lovforslaget er det gældende regelsæt for 1987, hvor formueskatteprovenuet efter nedslag i statsindkomstskatten skønnes til ca. 1.720 mill. kr.

I ovenstående skøn er der ikke taget hensyn til bestemmelsen i lovforslagets §§ 1 og 2 om dobbelt bundfradrag i en femårsperiode fra 1989 for efterlevende ægtefæller udover dødsåret. Denne regel skønnes at medføre et yderligere provenutab på ca. 40 mill. kr. i 1989 voksende til ca. 65 mill. kr. årligt i 1992 og 1993. Fra 1994 vil provenutabet være ca. 25 mill. kr. årligt.

Bundfradragene i oversigten er 1987-grundbeløb.

Det er i skønnene forudsat, at ejendomsværdierne og de øvrige formueelementer ikke ændres nævneværdigt i 4 års-perioden.

Lovforslaget skønnes i 1989 at fritage ca. 20.000 familier for formueskat i kraft af forhøjelsen af bundfradragene. I de følgende år slipper yderligere ca. 30.000 familier for formueskat, således at lovforslaget skønnes at nedbringe antallet af formueskatteydere fra de nuværende ca. 88.000 til ca. 40.000 familier i 1992.

Fordelingsmæssig virkning

I det følgende er belyst de fordelingsmæssige virkninger af lovforslaget i 1989. Sammenligningsgrundlaget er gældende 1987-regler, og alle beløb er i 1987-niveau.

Analyserne er gennemført på lovmodellen på grundlag af et udsnit på 3 pct. af befolkningen svarende til ca. 100.000 familier, hvoraf 3.000 er formueskatteydere. Den beskedne population bevirker, at resultaterne er behæftet med stor usikkerhed.

Tabel 2. Gennemsnitlig ændring i samlet skat efter lovforslaget i 1989.

Skattepligtig ---------------Ægtepar--------------- formue1) Antal Formueskat Formueskat Ændring i efter efter skat efter gældende lovforslaget lovforslaget regler i 1989 i 19891) Mill. kr. kr. kr. kr. (1) (2) (3) (4) (5) 1,33)-1,5 20.100 2.115 0 - 2.115 1,5-2,0 20.200 9.350 3.960 - 5.385 2,0-3,0 11.200 23.300 16.145 - 7.095 3,0-5,0 5.100 48.565 38.985 - 9.400 5,0-7,5 1.500 88.180 78.415 - 9.410 7,5-10,0 700 93.260 89.415 - 1.115 10,0-20,0 900 131.390 121.800 - 3.540 over 20,0 300 312.800 277.860 -14.735 I alt 60.000 19.575 14.250 - 5.040 Skattepligtig ------------------Enlige----------------- formue1) Antal Formueskat Formueskat Ændring i efter efter skat efter gældende lovforslaget lovforslaget regler i 1989 i 19891) Mill. kr. kr. kr. kr. (1) (6) (7) (8) (9) 1,33)-1,5 8.900 2.050 1.770 - 280 1,5-2,0 9.400 8.045 7.725 - 1.220 2,0-3,0 5.400 23.615 20.410 - 3.195 3,0-5,0 2.300 52.435 45.705 - 6.730 5,0-7,5 1.200 79.935 73.025 - 6.850 7,5-10,0 500 98.135 94.295 - 2.770 10,0-20,0 400 124.910 114.360 - 2.510 over 20,0 300 327.715 307.050 - 8.435 I alt 28.400 22.065 19.745 - 2.080

- = skattelettelse.

1) 1987-niveau.

2) Omfatter også ændring i statsskatten som følge af formueskatteloftet. Ændringen i skat i kolonne (5) og (9) fremkommer derfor ikke i alle formueintervallerne alene som forskellen mellem henholdsvis kol. (3) og (4) og kol. (7) og (8).

3) 1.278.700 kr.

Den gennemsnitlige lettelse i 1992, når lovforslaget er fuldt gennemført, er ca. 13.800 kr. for ægtepar og ca. 9.400 kr. for enlige.

Selvstændige erhvervsdrivendes formueskat lettes med ca. 170 mill. kr. i 1989. Når lovforslaget er fuldt gennemført i 1992, skønnes lettelsen til ca. 500 mill. kr., eller ca. 2/3 af den nuværende formueskat på ca. 740 mill. kr.

Ca. 35.000 selvstændige erhvervsdrivende skønnes at betale formueskat i 1987. Lovforslaget reducerer antallet med ca. 8.000 straks i 1989 og med yderligere knap 14.000 i de følgende år. Når lovforslaget er fuldt gennemført i 1992, skønnes antallet af selvstændige erhvervsdrivende, der betaler formueskat, reduceret fra de nuværende ca. 35.000 til knap 13.000.

Hvis den foreslåede lempelse i 1989 af formueskatten fører til, at blot 3.000 personer vil komme i beskæftigelse, vil det umiddelbare provenutab blive opvejet af tilsvarende årlige merindtægter på indkomstskatten m.v. og sparede udgifter til dagpenge m.v.

Lovforslaget vil kun have begrænsede administrative virkninger.

Personskatteloven er senest ændret ved lov nr. 371 af 1. juli 1988 (lov om ændring af forskellige skattelove (Refinansieringsordningen for landbruget)), jf. Folketingstidende 1987-88 (2. samling) sp. 205, 347, 969, 1127, tillæg A sp. 557, tillæg B sp. 317, 357 og tillæg C sp. 173.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Stk. 1. er en redaktionel sammenskrivning af den gældende § 18, stk. 1 og § 18, stk. 2, 1. pkt.

Stk. 2. svarer til den gældende § 18, stk. 3.

Stk. 3. indeholder reglerne for nedtrapning af formueskattesatsen fra de nugældende 2,2 pct. til 1 pct. fra og med indkomståret 1992.

Satserne gælder både for ugifte og for gifte personer. De bundfradrag, der findes i stk. 4 og 5, reguleres ifølge stk. 3 efter lovens § 20. Det betyder, at de nævnte bundfradrag er angivet i 1987-niveau. Reguleringen finder sted fra og med indkomståret 1989. Reguleringen for 1989 sker på grundlag af et reguleringstal på 108,2, således at bundfradragene reguleres med 8,2 pct. i 1989.

Stk. 4. Bundfradraget gælder for ugifte og gifte, der ikke har været samlevende i hele indkomståret. Selv om gifte personer har været samlevende hele indkomståret, omfattes de af stk. 4, hvis indkomståret ikke har omfattet en periode af et helt år.

Stk. 5. indeholder en opregning af bundfradragene for samlevende ægtefæller (uden regulering) for perioden 1989-92. Fra og med indkomståret 1992 vil samlevende ægtefæller have samme bundfradrag som ugifte. Det betyder, at ægtefæller i henseende til formueskatten bliver ligestillet med ugifte. Den hidtidige diskrimination af ægtefæller i relation til formueskatteberegningen fjernes således med den foreslåede regel. Efter stk. 5, 2. pkt., kan en eventuel uudnyttet del af den ene ægtefælles bundfradrag overføres til den anden ægtefælle, ligesom den ene ægtefælles negative formue kan fratrækkes i den anden ægtefælles positive formue.

Selv om formuesambeskatningen af ægtefæller ophæves, er det fundet rimeligt for at undgå formueskatteskærpelser som følge af den ene ægtefælles død, at den længstlevende ægtefælle får overført bundfradraget fra den afdøde ægtefælle for dødsåret og for de efterfølgende 4 indkomstår. Det er en betingelse for overførsel af bundfradrag, at ægtefællerne ikke er separeret, når den ene af ægtefællerne afgår ved døden. Overførselsreglen gælder både for samlevende ægtefæller og for ægtefæller, der ikke bor sammen på dødsfaldstidspunktet, f.eks. fordi den ene er flyttet på plejehjem. Der er ingen tidsmæssig grænse for, hvorlænge ægteskabet skal have bestået. Overførsel sker, uanset om boet efter førsteafdøde skiftes, eller længstlevende sidder i uskiftet bo.

Indgår den efterlevende ægtefælle nyt ægteskab, bortfalder muligheden for overførsel af den tidligere ægtefælles bundfradrag. Dette gælder fra og med det indkomstår, hvor nyt ægteskab indgås.

De i stk. 5 nævnte bundfradrag skal anvendes ved beregningen af en efterlevende ægtefælles formueskat, selv om ægtefællerne ikke er gift i et helt indkomstår, før den ene afgår ved døden. Hvis to personer f.eks. gifter sig den 1. marts 1990, og den ene ægtefælle dør inden udgangen af 1990, skal der anvendes et bundfradrag på 2 gange 900.000 kr. ved beregningen af den længstlevendes formueskat for det pågældende indkomstår.

Den foreslåede ændrede affattelse af § 19, stk. 5, sidste pkt., er en konsekvensændring, da formueskatten efter lovforslaget skal beregnes af hver af ægtefællernes formuer.

Til § 2

Lovændringen har virkning fra og med indkomståret 1989.

Stk. 2. sidestiller dødsfald før indkomståret 1989 med dødsfald i 1989 ved anvendelsen af den foreslåede ændrede affattelse af § 18, stk. 5. Bestemmelsen i den foreslåede § 18, stk. 5, om, at den længstlevende ægtefælle har to bundfradrag i en overgangsperiode, skal derfor anvendes, uanset hvornår den første af ægtefællerne er afgået ved døden. Det vil sige, at der indrømmes to bundfradrag til længstlevende for indkomstårene 1989-1993 incl., når førsteafdøde er død før indkomståret 1989.

Lovforslag som fremsat 1988 83 Valid

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1989.

Ændringsforslaget

Til § 1

Af Lykketoft (S)

1) Efter nr. 1 indsættes som nye numre

»01. I § 19, stk. 2, affattes 3. pkt. således

»Formueskatten kan dog højst nedsættes med i indkomståret 1989 45 pct., i indkomståret 1990 30 pct. og fra og med indkomståret 1991 20 pct.«

02. I § 19, stk. 5, affattes 3. pkt. således

»Først nedsættes formueskatten, dog højst i indkomståret 1989 med 45 pct., i indkomståret 1990 med 30 pct. og fra og med indkomståret 1991 med 20 pct., og derefter nedsættes indkomstskatten til staten.«»

Bemærkninger

Til nr. 1

Socialdemokratiet har under udvalgsbehandlingen forgæves opfordret til et bredt og holdbart forlig om formuebeskatningen og fremlagt en skitse som grundlag herfor.

Imidlertid har udvalgsarbejdet også afdækket, at regeringslovforslaget er meget dårligt gennemarbejdet, og for enkelte personer blandt de allerstørste formueejere i landet betyder lovforslaget skattelettelser i et omfang, som nationen aldrig før har oplevet, og som vil virke stærkt udfordrende på den store, brede del af befolkningen, der fortsat skal betale meget høje skatter og afgifter.

Socialdemokratiet vil derfor med nærværende ændringsforslag appellere til folketingsflertallet om dog at medvirke til at lægge et loft over, hvor store skattelettelserne kan blive for de allermest velhavende danskere.

Ændringsforslaget går ud på gradvis at nedtrappe det maksimale nedslag i den pålignede formueskat under skatteloftet fra nu 60 pct. til 20 pct. fra og med 1991. Derved nedsættes den minimalt opkrævede formueskat fra 0,88 til 0,80 pct. Efter regeringens forslag bliver nedsættelsen fra 0,88 pct. til 0,4 pct. parallelt med nedsættelsen af selve formueskatteprocenten.

Fordi de få skatteydere, der under nuværende regler har maksimal formueskattenedsættelse, efter regeringens forslag får parallel nedsættelse også under en væsentlig lavere formueskatteprocent, bliver det muligt for enkeltpersoner at opnå skattelettelser på flere hundrede tusinde kroner. Det drejer sig om personer med nogle af de allerstørste formuer, der samtidig har været i stand til at nedbringe den skattepligtige indkomst usædvanlig kraftigt ved store fradrag eller ved at få indtægten som skattefri formuegevinster.

Socialdemokratiets ændringsforslag betyder fortsat, at alle får lettelser. Men lettelserne begrænses for i alt ca. 3.000 af de 88.000 nuværende formueskatteydere og med langt de største beløb for de 400, der har formuer over 20 mio. kr., og som i dag sprænger skatteloftet.

Derfor medfører ændringsforslaget i forhold til regeringens forslag en budgetforbedring på ca. 80 mio. kr. fra og med 1991 (og et noget mindre beløb i 1989 og 1990).

Som et enkelt eksempel på begrænsningen i skattelettelsen i 1991 i forhold til gældende regler kan nævnes en skatteyder med skattepligtig indkomst 750.000 kr. og en formue på 100 mio. kr. Efter regeringsforslaget får vedkommende en lettelse på 474.000 kr. Med vedtagelse af Socialdemokratiets ændringsforslag begrænses skattelettelsen til 79.000 kr.

Lovforslag som fremsat 1988 83 Valid

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 481 af 9. august 1988, foretages følgende ændringer

1. § 18 affattes således

»§ 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes formueskat efter reglerne i stk. 2-5. Formueskatten beregnes på grundlag af den skattepligtige formue.

Stk. 2. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år, betales formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som forholdsmæssigt svarer til det antal dage, hvori skattepligten har bestået.

Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1989 1,9 pct., for indkomståret 1990 1,6 pct., for indkomståret 1991 1,3 pct. og fra og med indkomståret 1992 1 pct. af den del af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5. Bundfradragene reguleres efter § 20.

Stk. 4. Bundfradraget udgør et grundbeløb på 1.278.700 kr.

Stk. 5. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af 3. pkt., udgør bundfradragets grundbeløb for hver af ægtefællerne for indkomståret 1989 750.000 kr., for indkomståret 1990 900.000 kr., for indkomståret 1991 1.100.000 kr. og fra og med indkomståret 1992 1.278.700 kr. Har den ene ægtefælle et uudnyttet bundfradrag, kan den uudnyttede del overføres til den anden ægtefælle, ligesom den ene ægtefælles negative formue kan fratrækkes i den anden ægtefælles positive formue. Dør en gift person, der ikke var separeret fra sin ægtefælle ved dødsfaldet, overføres den afdøde ægtefælles bundfradrag til den længstlevende ved beregningen af formueskatten for dødsåret og for de efterfølgende 4 indkomstår. Bundfradrag kan dog ikke overføres fra og med det indkomstår, hvori længstlevende indgår nyt ægteskab.«.

2. § 19, stk. 5, sidste pkt., affattes således

»Uudnyttet nedslag i formueskatten og statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles formueskat henholdsvis statsindkomstskat.«.

Personskatteloven, lovbekendtgørelse nr. 481 af 9. august 1988.

Lovforslag som fremsat 1988 83 Valid

§ 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes formueskat efter reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2. Formueskatten beregnes på grundlag af den skattepligtige formue. For gifte personer beregnes formueskatten på grundlag af ægtefællernes samlede skattepligtige formue, hvis de er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år. Den beregnede formueskat fordeles forholdsmæssigt mellem dem efter størrelsen af deres skattepligtige formue.

Stk. 3. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år, betales formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som forholdsmæssigt svarer til det antal dage, hvori skattepligten har bestået.

Stk. 4. Formueskatten udgør 22 promille af den del af den skattepligtige formue, der overstiger et grundbeløb på 1.278.700 kr. Grundbeløbet reguleres efter § 20.

Lovforslag som fremsat 1988 83 Valid

§ 19. Hvis en skatteyders indkomstskat til staten, kommunale indkomstskat og amtskommunale indkomstskat tilsammen beregnes med mere end 68 pct. af en del af den personlige indkomst, nedsættes indkomstskatten til staten med det overskydende beløb. Ved beregningen af de nævnte indkomstskatter betragtes den øverste del af beskatningsgrundlagene som personlig indkomst, og der ses bort fra skattenedsættelse efter stk. 2-5.

Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte indkomstskatter m.v. nedsat efter stk. 1 og § 9 samt med tillæg af formueskat overstiger 78 pct. af skatteyderens skattepligtige indkomst, nedsættes skatten. Først nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten, således at det samlede skattebeløb udgør 78 pct. af den skattepligtige indkomst. Formueskatten kan dog højst nedsættes med 60 pct. Det samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten kan ikke overstige den samlede formueskat.

Stk. 3. Når gifte personer er samlevende i hele indkomståret og dette omfatter en periode af et helt år, opgøres en særlig indkomst (skatteloftsindkomsten) hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst. Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den skattepligtige indkomst, idet der ses bort fra underskud, der er overført fra ægtefællen, og fra underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Ved opgørelsen af skatteloftsindkomsten forhøjes den skattepligtige indkomst med den anden ægtefælles positive kapitalindkomst eller nedsættes med dennes negative kapitalindkomst.

Stk. 4. Ved beregning af nedsættelsen efter stk. 2 for ægtefæller omfattet af stk. 3 benyttes følgende skattebeløb

1) Ægtefællernes samlede formueskat.

2) Almindelig indkomstskat til staten samt kommunal og amtskommunal indkomstskat beregnet af skatteloftsindkomsten. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst mindre end skatteloftsindkomsten, beregnes de nævnte skatter af ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst.

3) Skat efter § 7 beregnet af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst.

4) Skat efter § 8 beregnet med eet bundfradrag af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst, med tillæg af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.

5) Er skatteloftsindkomsten negativ, modregnes skatteværdien af det negative beløb i de i nr. 3 og 4 nævnte skattebeløb.

6) De i nr. 2-5 nævnte indkomstskattebeløb nedsættes dels efter stk. 1, dels med skatteværdien af eet personfradrag.

Stk. 5. Udgør de indkomst- og formueskatter, der beregnes efter stk. 4, mere end 78 pct. af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter stk. 3, nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til staten med det overskydende beløb. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst mindre end skatteloftsindkomsten, nedsættes de nævnte skatter dog med det beløb, hvormed indkomst- og formueskatterne overstiger 78 pct. af ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst. Først nedsættes formueskatten, dog højst med 60 pct., og derefter nedsættes indkomstskatten til staten. Det samlede nedslag kan ikke overstige ægtefællernes samlede formueskat. Nedsættelserne i formueskatten og statsindkomstskatten fordeles mellem ægtefællerne efter forholdet mellem deres skattepligtige formuer. Uudnyttet nedslag i statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles statsindkomstskat.

Stk. 6. Hvis ægtefæller, der er omfattet af stk. 3, har lige store personlige indkomster, anses den af ægtefællerne for at have den største personlige indkomst, som har de største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst.

Stk. 7. Ved beregning af skattenedsættelse efter stk. 2-4 ses der bort fra opsparet overskud og virksomhedsskat heraf efter virksomhedsskattelovens § 10. Dette gælder, uanset om virksomhedsskatten opkræves eller tilbagebetales.

Efter 2. behandling den 13. december 1988

Lovforslag som fremsat 1988 83 Valid

Nr LSF 83

Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Lempelse af formueskat)

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 3. november 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 16. december 1988

Lov nr. 841 af 21/12/1988

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →