DK
1988 LSF 74 FORSLAG TIL LOV OM VALG AF DANSKE REPRÆSENTANTER TIL EUROPA-PARLAMENTET (DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS FORSAMLING)
Table of Provisions (142)
Statutory Text (142 Articles)
Kapitel 1
Lovens område
Kapitel 1
Lovens område
Kapitel 1 Lovens område Lovens område
§ 1. Til Europa-Parlamentet vælges 16 danske repræsentanter.
§ 1. Til Europa-Parlamentet vælges 16 danske repræsentanter.
Kapitel 2
Valgret og valgbarhed
Kapitel 2
Valgret og valgbarhed
Kapitel 2 Valgret og valgbarhed Valgret og valgbarhed
§ 2. Danmark udgør eet valgområde, hvori samtlige 16 repræsentanter vælges ved forholdstalsvalg.
Stk. 2. Afstemningen og stemmeoptællingen foregår i de samme afstemningsområder og opstillingskredse som ved valg til Folketinget.
Stk. 3. På Færøerne og i Grønland afholdes ikke valg til Europa-Parlamentet.
§ 2. Danmark udgør eet valgområde, hvori samtlige 16 repræsentanter vælges ved forholdstalsvalg.
Stk. 2. Afstemningen og stemmeoptællingen foregår i de samme afstemningsområder og opstillingskredse som ved valg til Folketinget.
Stk. 3. På Færøerne og i Grønland afholdes ikke valg til Europa-Parlamentet.
Kapitel 3
Partier, der har ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet
Kapitel 3
Partier, der har ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet
Kapitel 3 Partier, der har ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet Kandidatlister
§ 3. Valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der
1) har valgret til Folketinget eller
2) har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i et af de øvrige medlemslande i De Europæiske Fællesskaber, medmindre vedkommende er umyndiggjort.
Stk. 2. Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgret til Europa-Parlamentet.
§ 3. Valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der
1) har valgret til Folketinget, eller
2) har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i et af de øvrige medlemslande i De Europæiske Fællesskaber, medmindre vedkommende er umyndiggjort.
Stk. 2. Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgret til Europa-Parlamentet.
Kapitel 4
Valglister og valgkort
Kapitel 4
Valglister og valgkort
Kapitel 4 Valglister og valgkort Afstemningen
§ 4. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.
§ 4. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.
Kapitel 5
Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere
Kapitel 5
Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere
Kapitel 5 Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere Stemmeoptællingen
§ 5. Ved valg af repræsentanter til Europa-Parlamentet kan ingen vælger afgive stemme både ved valget i Danmark og i et af de øvrige medlemslande i De Europæiske Fællesskaber.
§ 5. Ved valg af repræsentanter til Europa-Parlamentet kan ingen vælger afgive stemme både ved valget i Danmark og i et af de øvrige medlemslande i De Europæiske Fællesskaber.
Kapitel 6
Kandidatlister
Kapitel 6
Kandidatlister
Kapitel 6 Kandidatlister Opgørelsen
§ 6. Valgbar til Europa-Parlamentet er enhver, som har valgret efter § 3, stk. 1, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være repræsentant i Europa-Parlamentet, jf. § 37, stk. 3.
Stk. 2. En person kan dog altid opstilles til valg uanset indsigelser om manglende valgbarhed på grund af straf.
§ 6. Valgbar til Europa-Parlamentet er enhver, som har valgret efter § 3, stk. 1, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være repræsentant i Europa-Parlamentet, jf. § 37, stk. 3.
Stk. 2. En person kan dog altid opstilles til valg uanset indsigelser om manglende valgbarhed på grund af straf.
Kapitel 7
Afstemning på valgdagen
Kapitel 7
Afstemning på valgdagen
Kapitel 7 Afstemning på valgdagen Funktionsperioden
§ 7. Ingen kan opstilles til valg uden at have givet sit samtykke hertil.
§ 7. Ingen kan opstilles til valg uden at have givet sit samtykke hertil.
Kapitel 8
Brevstemmeafgivning
Kapitel 8
Brevstemmeafgivning
Kapitel 8 Brevstemmeafgivning Almindelige bestemmelser
§ 8. Repræsentanterne vælges for fem år. Deres funktionsperiode begynder og ophører på de tidspunkter, der følger af De Europæiske Fællesskabers regler om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Forsamlingen.
§ 8. Repræsentanterne vælges for fem år. Deres funktionsperiode begynder og ophører på de tidspunkter, der følger af De Europæiske Fællesskabers regler om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Forsamlingen.
Kapitel 9
Stemmeoptælling
Kapitel 9
Stemmeoptælling
Kapitel 9 Stemmeoptælling Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 9. Indenrigsministeren fastsætter dagen for afholdelse af valget på grundlag af De Europæiske Fællesskabers regler herom.
Stk. 2. Indenrigsministeren bekendtgør i Statstidende, hvilken dag valget afholdes.
§ 9. Indenrigsministeren fastsætter dagen for afholdelse af valget på grundlag af De Europæiske Fællesskabers regler herom.
Stk. 2. Indenrigsministeren bekendtgør i Statstidende, hvilken dag valget afholdes.
Kapitel 10
Valgets opgørelse
Kapitel 10
Valgets opgørelse
Kapitel 10 Valgets opgørelse
§ 10. Partier, der ved det sidst afholdte folketingsvalg har opnået repræsentation i Folketinget og fortsat er repræsenteret i dette, samt partier, der ved det sidst afholdte valg til Europa-Parlamentet har opnået repræsentation i Europa-Parlamentet og fortsat er repræsenteret i dette, kan deltage i Europa-Parlamentsvalg.
Stk. 2. Ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg har endvidere nye partier, der er anmeldt for indenrigsministeren efter reglerne i § 11.
§ 10. Partier, der ved det sidst afholdte folketingsvalg har opnået repræsentation i Folketinget og fortsat er repræsenteret i dette, samt partier, der ved det sidst afholdte valg til Europa-Parlamentet har opnået repræsentation i Europa-Parlamentet og fortsat er repræsenteret i dette, kan deltage i Europa-Parlamentsvalg.
Stk. 2. Ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg har endvidere nye partier, der er anmeldt for indenrigsministeren efter reglerne i § 11.
Kapitel 11
Folketingets godkendelse af valget
Kapitel 11
Folketingets godkendelse af valget
Kapitel 11 Folketingets godkendelse af valget
§ 11. Nye partier, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, skal anmeldes for indenrigsministeren senest kl. 12 otte uger før valgdagen. Med anmeldelsen skal følge erklæringer fra et antal vælgere, der mindst svarer til 2 pct. af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg.
Stk. 2. Vælgererklæringerne skal afgives på en formular, der forinden skal godkendes af indenrigsministeren. Godkendelsen gælder i 2 år regnet fra godkendelsens dato. Indenrigsministeren kan forny godkendelsen, hvis der på grundlag af den sidst godkendte formular er foretaget partianmeldelse. Hvis dette ikke er sket, kan godkendelsen kun fornys, såfremt særlige forhold taler derfor. I forbindelse med godkendelse af formularen afgør indenrigsministeren, om navnet på det nye parti kan godkendes, jf. § 12. Godkendelsen af partinavnet gælder i samme tidsrum som godkendelse af formularen.
Stk. 3. Vælgererklæringerne skal for at kunne medregnes være udfyldt med tydelig angivelse af vælgerens navn, personnummer og bopæl samt være underskrevet og dateret af vælgeren personligt. Erklæringerne skal endvidere være forsynet med en attestation fra kommunens folkeregister om, at vælgeren ved erklæringens afgivelse opfylder betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet. For vælgere, der alene har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, påføres attestation af, at vælgeren opfylder betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet, dog af vedkommende danske repræsentation i det land, hvori de pågældende har bopæl.
Stk. 4. En vælgererklæring medregnes dog ikke, såfremt den
1) er afgivet 1 år eller mere før anmeldelsen af partiet, jf. stk. 1, eller
2) er afgivet af en vælger, der allerede har afgivet erklæring for et parti, der er anmeldt efter stk. 1.
Stk. 5. En anmeldelse af et parti er gyldig indtil afholdelse af førstkommende valg til Europa-Parlamentet.
Stk. 6. Indenrigsministeren skal opbevare vælgererklæringerne, så længe anmeldelsen gælder, og derefter tilintetgøre dem.
§ 11. Nye partier, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, skal anmeldes for indenrigsministeren senest kl. 12 otte uger før valgdagen. Med anmeldelsen skal følge erklæringer fra et antal vælgere, der mindst svarer til 2 pct. af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg.
Stk. 2. Vælgererklæringerne skal afgives på en formular, der forinden skal godkendes af indenrigsministeren. Godkendelsen gælder i 2 år regnet fra godkendelsens dato. Indenrigsministeren kan forny godkendelsen, hvis der på grundlag af den sidst godkendte formular er foretaget partianmeldelse. Hvis dette ikke er sket, kan godkendelsen kun fornys, såfremt særlige forhold taler derfor. I forbindelse med godkendelse af formularen afgør indenrigsministeren, om navnet på det nye parti kan godkendes, jf. § 12. Godkendelsen af partinavnet gælder i samme tidsrum som godkendelse af formularen.
Stk. 3. Vælgererklæringerne skal for at kunne medregnes være udfyldt med tydelig angivelse af vælgerens navn, personnummer og bopæl samt være underskrevet og dateret af vælgeren personligt. Erklæringerne skal endvidere være forsynet med en attestation fra kommunens folkeregister om, at vælgeren ved erklæringens afgivelse opfylder betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet. For vælgere, der alene har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, påføres attestation af, at vælgeren opfylder betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet, dog af vedkommende danske repræsentation i det land, hvori de pågældende har bopæl.
Stk. 4. En vælgererklæring medregnes dog ikke, såfremt den
1) er afgivet 1 år eller mere før anmeldelsen af partiet, jf. stk. 1, eller
2) er afgivet af en vælger, der allerede har afgivet erklæring for et parti, der er anmeldt efter stk. 1.
Stk. 5. En anmeldelse af et parti er gyldig indtil afholdelse af førstkommende valg til Europa-Parlamentet.
Stk. 6. Indenrigsministeren skal opbevare vælgererklæringerne, så længe anmeldelsen gælder, og derefter tilintetgøre dem.
Kapitel 12
Forskellige bestemmelser
Kapitel 12
Forskellige bestemmelser
Kapitel 12 Forskellige bestemmelser
§ 12. Et nyt parti kan ikke få godkendt et navn, som
1) benyttes af et parti, der er opstillingsberettiget til folketingsvalg, eller er godkendt af indenrigsministeren for et nyt parti efter lov om valg til Folketinget,
2) benyttes af et dansk parti, der har ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet eller er godkendt af indenrigsministeren efter § 11, stk. 2, eller
3) kan give anledning til, at partiet forveksles med et af de partier, der er nævnt i nr. 1 og 2 eller i stk. 2.
Stk. 2. Navnet på et parti, der har deltaget i sidste folketingsvalg uden at opnå repræsentation, kan kun godkendes for det pågældende parti. Tilsvarende gælder for navnet på et dansk parti, der har deltaget i sidste valg til Europa-Parlamentet uden at opnå repræsentation.
Stk. 3. Partinavne, der godkendes af indenrigsministeren i forbindelse med formulargodkendelser, jf. § 11, stk. 2, indføres i det register, der føres af indenrigsministeren efter lov om valg til Folketinget.
§ 12. Et nyt parti kan ikke få godkendt et navn, som
1) benyttes af et parti, der er opstillingsberettiget til folketingsvalg eller er godkendt af indenrigsministeren for et nyt parti efter lov om valg til Folketinget,
2) benyttes af et dansk parti, der har ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet eller er godkendt af indenrigsministeren efter § 11, stk. 2, eller
3) kan give anledning til, at partiet forveksles med et af de partier, der er nævnt i nr. 1 og 2 eller i stk. 2.
Stk. 2. Navnet på et parti, der har deltaget i sidste folketingsvalg uden at opnå repræsentation, kan kun godkendes for det pågældende parti. Tilsvarende gælder for navnet på et dansk parti, der har deltaget i sidste valg til Europa-Parlamentet uden at opnå repræsentation.
Stk. 3. Partinavne, der godkendes af indenrigsministeren i forbindelse med formulargodkendelser, jf. § 11, stk. 2, indføres i det register, der føres af indenrigsministeren efter lov om valg til Folketinget.
Kapitel 13
Ikrafttrædelses- og ændringsbestemmelser
Kapitel 13
Ikrafttrædelses- og ændringsbestemmelser
Kapitel 13 Ikrafttrædelses- og ændringsbestemmelser
§ 13. Indenrigsministeren tildeler de partier, der har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, en bogstavbetegnelse, som partierne skal opføres med på stemmesedlerne. Ved tildelingen skal der tages hensyn til, at partierne så vidt muligt bevarer de bogstavbetegnelser, de har haft ved tidligere valg.
Stk. 2. Bekendtgørelse om de tildelte bogstavbetegnelser sker i Statstidende i forbindelse med bekendtgørelsen af de godkendte kandidatlister, jf. § 24, stk. 1.
§ 13. Indenrigsministeren tildeler de partier, der har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, en bogstavbetegnelse, som partierne skal opføres med på stemmesedlerne. Ved tildelingen skal der tages hensyn til, at partierne så vidt muligt bevarer de bogstavbetegnelser, de har haft ved tidligere valg.
Stk. 2. Bekendtgørelse om de tildelte bogstavbetegnelser sker i Statstidende i forbindelse med bekendtgørelsen af de godkendte kandidatlister, jf. § 24, stk. 1.
§ 14. I de år, hvor valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet skal afholdes, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over vælgerne i kommunen.
Stk. 2. For udarbejdelse af valglisten og for optagelse på denne liste af personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1, finder reglerne om valglister i lov om valg til Folketinget tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, og som ikke optages på valglisten efter stk. 2, optages efter anmodning på en særlig valgliste i Københavns Kommune. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om optagelse på listen og om listens udarbejdelse.
§ 14. I de år, hvor valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet skal afholdes, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over vælgerne i kommunen.
Stk. 2. For udarbejdelse af valglisten og for optagelse på denne liste af personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1, finder reglerne om valglister i lov om valg til Folketinget tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, og som ikke optages på valglisten efter stk. 2, optages efter anmodning på en særlig valgliste i Københavns Kommune. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om optagelse på listen og om listens udarbejdelse.
§ 15. Kommunalbestyrelsen udsender forud for afstemningen valgkort til de vælgere, der er optaget på valglisten og tilmeldt folkeregistret. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen.
Stk. 2. Indenrigsministeren bekendtgør efter reglerne i lov om valg til Folketinget, at udsendelse af valgkort vil finde sted, samt dag og tid for afstemningen.
§ 15. Kommunalbestyrelsen udsender forud for afstemningen valgkort til de vælgere, der er optaget på valglisten og tilmeldt folkeregistret. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen.
Stk. 2. Indenrigsministeren bekendtgør efter reglerne i lov om valg til Folketinget, at udsendelse af valgkort vil finde sted, samt dag og tid for afstemningen.
§ 16. Forud for valget vælges valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere efter reglerne i kapitel 5 i lov om valg til Folketinget. Valgbestyrelsen skal vælges senest 4 uger før valgdagen.
Stk. 2. Ingen, der er opstillet som kandidat til valget, kan vælges som medlem eller stedfortræder til en valgbestyrelse.
§ 16. Forud for valget vælges valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere efter reglerne i kapitel 5 i lov om valg til Folketinget. Valgbestyrelsen skal vælges senest 4 uger før valgdagen.
Stk. 2. Ingen, der er opstillet som kandidat til valget, kan vælges som medlem eller stedfortræder til en valgbestyrelse.
§ 17. Valgbestyrelsen tilvejebringer stemmesedler samt opslag med angivelse af de opstillede kandidatlister og anmeldte valgforbund. Valgbestyrelsen forestår endvidere stemmeoptællingen i opstillingskredsen.
Stk. 2. Med de ændringer, der følger af stk. 1, finder reglerne i kapitel 5 i lov om valg til Folketinget tilsvarende anvendelse ved valg til Europa-Parlamentet.
§ 17. Valgbestyrelsen tilvejebringer stemmesedler samt opslag med angivelse af de opstillede kandidatlister og anmeldte valgforbund. Valgbestyrelsen forestår endvidere stemmeoptællingen i opstillingskredsen.
Stk. 2. Med de ændringer, der følger af stk. 1, finder reglerne i kapitel 5 i lov om valg til Folketinget tilsvarende anvendelse ved valg til Europa-Parlamentet.
§ 18. De partier, der har ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet, kan opstille kandidater til valget.
Stk. 2. De kandidater, der opstilles til valg, opføres på kandidatlister.
§ 18. De partier, der har ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet, kan opstille kandidater til valget.
Stk. 2. De kandidater, der opstilles til valg, opføres på kandidatlister.
§ 19. Kandidatlister skal være indleveret til indenrigsministeren senest kl. 12 femogtyve dage før valgdagen. Kandidatlisterne skal indleveres på en formular, der er godkendt af indenrigsministeren.
Stk. 2. Hvert parti kan kun indlevere een kandidatliste, og hver kandidatliste må højst indeholde navne på 20 kandidater.
Stk. 3. Kandidatlisten skal være underskrevet eller tiltrådt af de enkelte kandidater og indeholde oplysning om deres fulde navn, personnummer, stilling og bopæl. Hvis en kandidat ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst eet fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne, som er anmeldt til folkeregistret, kan anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et kaldenavn, der er afledt af fornavnet.
Stk. 4. Kandidaterne skal anføres på kandidatlisten i den rækkefølge, hvori de ønskes anført på stemmesedlen. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om, hvorvidt kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf. § 35, eller om de er sideordnet opstillet, jf. § 34.
§ 19. Kandidatlister skal være indleveret til indenrigsministeren senest kl. 12 femogtyve dage før valgdagen. Kandidatlisterne skal indleveres på en formular, der er godkendt af indenrigsministeren.
Stk. 2. Hvert parti kan kun indlevere een kandidatliste, og hver kandidatliste må højst indeholde navne på 20 kandidater.
Stk. 3. Kandidatlisten skal være underskrevet eller tiltrådt af de enkelte kandidater og indeholde oplysning om deres fulde navn, personnummer, stilling og bopæl. Hvis en kandidat ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst eet fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne, som er anmeldt til folkeregistret, kan anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et kaldenavn, der er afledt af fornavnet.
Stk. 4. Kandidaterne skal anføres på kandidatlisten i den rækkefølge, hvori de ønskes anført på stemmesedlen. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om, hvorvidt kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf. § 35, eller om de er sideordnet opstillet, jf. § 34.
§ 20. Ingen kan være kandidat for mere end een kandidatliste. En kandidat, der har underskrevet eller tiltrådt flere kandidatlister, kan ikke anses for kandidat for nogen af kandidatlisterne.
Stk. 2. En kandidat kan ikke trække sit tilsagn om at virke som kandidat tilbage, efter at kandidatlisten er indleveret til indenrigsministeren.
§ 20. Ingen kan være kandidat for mere end een kandidatliste. En kandidat, der har underskrevet eller tiltrådt flere kandidatlister, kan ikke anses for kandidat for nogen af kandidatlisterne.
Stk. 2. En kandidat kan ikke trække sit tilsagn om at virke som kandidat tilbage, efter at kandidatlisten er indleveret til indenrigsministeren.
§ 21. Samtidig med indlevering af kandidatlister kan partier gensidigt anmelde, at de kandidatlister, de har indleveret, indgår valgforbund. Anmeldelsen skal foretages på en formular, der er godkendt af indenrigsministeren.
§ 21. Samtidig med indlevering af kandidatlister kan partier gensidigt anmelde, at de kandidatlister, de har indleveret, indgår valgforbund. Anmeldelsen skal foretages på en formular, der er godkendt af indenrigsministeren.
§ 22. Partier, der har ret til og ønsker at deltage i valg til Europa-Parlamentet, skal senest samtidig med indlevering af kandidatlisten meddele indenrigsministeren, hvilken myndighed inden for partiet der er legitimeret til at udøve partiets beføjelser i forbindelse med indlevering af kandidatlister og anmeldelse af valgforbund. Den angivne myndighed anses for legitimeret over for indenrigsministeren, indtil partiet afgiver ny meddelelse.
§ 22. Partier, der har ret til og ønsker at deltage i valg til Europa-Parlamentet, skal senest samtidig med indlevering af kandidatlisten meddele indenrigsministeren, hvilken myndighed inden for partiet der er legitimeret til at udøve partiets beføjelser i forbindelse med indlevering af kandidatlister og anmeldelse af valgforbund. Den angivne myndighed anses for legitimeret over for indenrigsministeren, indtil partiet afgiver ny meddelelse.
§ 23. Indenrigsministeren undersøger, om de rettidigt indleverede kandidatlister opfylder de betingelser, der er anført i §§ 19-20, samt om de anførte kandidater har valgret.
Stk. 2. Opfylder en kandidatliste ikke de nævnte betingelser, eller har nogen af de på kandidatlisten anførte kandidater ikke valgret, skal der gives meddelelse herom til den myndighed inden for partiet, der er nævnt i § 22. Senest 12 timer efter meddelelsens afgivelse kan partiet på ny indlevere kandidatlisten med eventuelle ændringer. Sker dette ikke, træffer indenrigsministeren afgørelse om kandidatlistens ugyldighed eller om, at en kandidat slettes af kandidatlisten.
Stk. 3. Indenrigsministerens afgørelser efter stk. 2 meddeles den myndighed inden for vedkommende parti, der er nævnt i § 22.
§ 23. Indenrigsministeren undersøger, om de rettidigt indleverede kandidatlister opfylder de betingelser, der er anført i §§ 19-20, samt om de anførte kandidater har valgret.
Stk. 2. Opfylder en kandidatliste ikke de nævnte betingelser, eller har nogen af de på kandidatlisten anførte kandidater ikke valgret, skal der gives meddelelse herom til den myndighed inden for partiet, der er nævnt i § 22. Senest 12 timer efter meddelelsens afgivelse kan partiet på ny indlevere kandidatlisten med eventuelle ændringer. Sker dette ikke, træffer indenrigsministeren afgørelse om kandidatlistens ugyldighed eller om, at en kandidat slettes af kandidatlisten.
Stk. 3. Indenrigsministerens afgørelser efter stk. 2 meddeles den myndighed inden for vedkommende parti, der er nævnt i § 22.
§ 24. Indenrigsministeren bekendtgør i Statstidende, hvilke kandidatlister der er godkendt, hvilke bogstavbetegnelser de har fået tildelt, samt hvilke af kandidatlisterne der har indgået valgforbund.
Stk. 2. Indenrigsministeren sender til valgbestyrelserne meddelelse om de godkendte kandidatlister, om de tildelte bogstavbetegnelser, om anmeldte valgforbund samt om, hvorledes og i hvilken rækkefølge kandidaternes navne skal anføres på stemmesedlerne.
Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om stemmesedlernes tilvejebringelse, indhold og udformning.
§ 24. Indenrigsministeren bekendtgør i Statstidende, hvilke kandidatlister der er godkendt, hvilke bogstavbetegnelser de har fået tildelt, samt hvilke af kandidatlisterne der har indgået valgforbund.
Stk. 2. Indenrigsministeren sender til valgbestyrelserne meddelelse om de godkendte kandidatlister, om de tildelte bogstavbetegnelser, om anmeldte valgforbund samt om, hvorledes og i hvilken rækkefølge kandidaternes navne skal anføres på stemmesedlerne.
Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om stemmesedlernes tilvejebringelse, indhold og udformning.
§ 25. Afstemning på valgdagen finder sted efter reglerne i kapitel 7 i lov om valg til Folketinget med de afvigelser, der følger af, at der ikke kan opstilles kandidater uden for partierne, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at vælgere, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, ikke kan afgive stemme ved personligt fremmøde på afstemningsstedet på valgdagen.
§ 25. Afstemning på valgdagen finder sted efter reglerne i kapitel 7 i lov om valg til Folketinget med de afvigelser, der følger af, at der ikke kan opstilles kandidater uden for partierne, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at vælgere, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, ikke kan afgive stemme ved personligt fremmøde på afstemningsstedet på valgdagen.
§ 26. Ved valg til Europa-Parlamentet kan der brevstemmes efter reglerne i kapitel 8 i lov om valg til Folketinget, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. På Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område kan brevstemmes fra 3 måneder før valgdagen.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at vælgere, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, kun kan brevstemme på nærmere angivne danske diplomatiske eller konsulære repræsentationer.
Stk. 4. Brevstemmematerialet består af stemmeseddel, konvolut, følgebrev og yderkuvert. Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet og bestemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning.
Stk. 5. Om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning samt om modtagelse og kontrol af brevstemmer gælder reglerne i kapitel 8 i lov om valg til Folketinget.
§ 26. Ved valg til Europa-Parlamentet kan der brevstemmes efter reglerne i kapitel 8 i lov om valg til Folketinget, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. På Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område kan brevstemmes fra 3 måneder før valgdagen.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at vælgere, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, kun kan brevstemme på nærmere angivne danske diplomatiske eller konsulære repræsentationer.
Stk. 4. Brevstemmematerialet består af stemmeseddel, konvolut, følgebrev og yderkuvert. Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet og bestemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning.
Stk. 5. Om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning samt om modtagelse og kontrol af brevstemmer gælder reglerne i kapitel 8 i lov om valg til Folketinget.
§ 27. Når afstemningen er afsluttet, sørger valgstyrerne for, at de stemmesedler, der ikke er udleveret, og de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning, optælles og sammenbindes i særskilte pakker.
Stk. 2. Såfremt stemmeoptællingen ikke foretages samme dag, som afstemningen har fundet sted, jf. § 28, sørger valgstyrerne endvidere for, at de stemmesedler, der er nedlagt i stemmekasserne, udtages og straks sammenpakkes. Der må ikke foretages nogen sortering eller optælling af de udtagne stemmesedler. Pakkerne forsegles og opbevares af kommunalbestyrelsen under behørigt opsyn, indtil stemmeoptælling påbegyndes. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de afgivne stemmesedler skal opbevares i de benyttede stemmekasser, indtil stemmeoptællingen påbegyndes.
§ 27. Når afstemningen er afsluttet, sørger valgstyrerne for, at de stemmesedler, der ikke er udleveret, og de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning, optælles og sammenbindes i særskilte pakker.
Stk. 2. Såfremt stemmeoptællingen ikke foretages samme dag, som afstemningen har fundet sted, jf. § 28, sørger valgstyrerne endvidere for, at de stemmesedler, der er nedlagt i stemmekasserne, udtages og straks sammenpakkes. Der må ikke foretages nogen sortering eller optælling af de udtagne stemmesedler. Pakkerne forsegles og opbevares af kommunalbestyrelsen under behørigt opsyn, indtil stemmeoptælling påbegyndes. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de afgivne stemmesedler skal opbevares i de benyttede stemmekasser, indtil stemmeoptællingen påbegyndes.
§ 28. Indenrigsministeren fastsætter, hvornår stemmeoptællingen skal finde sted. Stemmeoptællingen er offentlig. Det optælles, hvor mange stemmer der ved afstemningen er afgivet for hver kandidatliste, og hvor mange af disse der er afgivet for de enkelte kandidater.
Stk. 2. Hvis stemmeoptællingen finder sted på afstemningsdagen, foretages den på de enkelte afstemningssteder, hvorefter indberetning af afstemningsresultat, efterfølgende fintælling m.v. finder sted efter reglerne i kapitel 9 i lov om valg til Folketinget.
Stk. 3. Finder stemmeoptællingen ikke sted på afstemningsdagen, foretages stemmeoptællingen for opstillingskredsen under eet. Valgbestyrelsen bestemmer, hvor stemmeoptællingen skal finde sted. Kommunalbestyrelsen sørger for, at de benyttede valglister og valgkort samt stemmesedlerne og brevstemmematerialet er til stede ved stemmeoptællingen.
Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelsen af stemmeoptællingen.
§ 28. Indenrigsministeren fastsætter, hvornår stemmeoptællingen skal finde sted. Stemmeoptællingen er offentlig. Det optælles, hvor mange stemmer der ved afstemningen er afgivet for hver kandidatliste, og hvor mange af disse der er afgivet for de enkelte kandidater.
Stk. 2. Hvis stemmeoptællingen finder sted på afstemningsdagen, foretages den på de enkelte afstemningssteder, hvorefter indberetning af afstemningsresultat, efterfølgende fintælling mv. finder sted efter reglerne i kapitel 9 i lov om valg til Folketinget.
Stk. 3. Finder stemmeoptællingen ikke sted på afstemningsdagen, foretages stemmeoptællingen for opstillingskredsen under eet. Valgbestyrelsen bestemmer, hvor stemmeoptællingen skal finde sted. Kommunalbestyrelsen sørger for, at de benyttede valglister og valgkort samt stemmesedlerne og brevstemmematerialet er til stede ved stemmeoptællingen.
Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelsen af stemmeoptællingen.
§ 29. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste vælgeren har villet give sin stemme,
3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller
4) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken af kandidaterne eller hvilken kandidatliste vælgeren har villet give sin stemme,
3) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,
4) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af indenrigsministeren, eller
5) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan efter forelæggelse for Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse fastsætte nærmere regler om bedømmelse af stemmesedler, herunder brevstemmesedler.
§ 29. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste vælgeren har villet give sin stemme,
3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller
4) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken af kandidaterne eller hvilken kandidatliste vælgeren har villet give sin stemme,
3) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,
4) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af indenrigsministeren, eller
5) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan efter forelæggelse for Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse fastsætte nærmere regler om bedømmelse af stemmesedler, herunder brevstemmesedler.
§ 30. Opgørelsen af, hvor mange stemmer der er afgivet for hver enkelt kandidat på kandidatlisten (personlige stemmer), og hvor mange stemmer der i øvrigt er afgivet for kandidatlisten (listestemmer), sker efter følgende regler
1) Har vælgeren sat et kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud for navnet på en kandidat som ud for partinavnet på den kandidatliste, kandidaten tilhører, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten (personlig stemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet på en kandidat eller såvel navnet på en kandidat som partinavnet eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, kandidaten er opstillet for.
2) Har vælgeren sat kryds ud for partinavnet eller ud for navnene på flere kandidater eller anbragt kryds over hele kandidatlistens felt eller i øvrigt foretaget afkrydsning på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken af kandidatlistens kandidater vælgeren har villet give sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for kandidatlisten (listestemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført partinavnet eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste eller navnene på flere kandidater opstillet på samme kandidatliste.
Stk. 2. Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.
Stk. 3. Senest dagen efter opgørelsen sender formanden for valgbestyrelsen en kopi af valgbogen til indenrigsministeren. Kopien skal være attesteret af formanden.
§ 30. Opgørelsen af, hvor mange stemmer der er afgivet for hver enkelt kandidat på kandidatlisten (personlige stemmer), og hvor mange stemmer der i øvrigt er afgivet for kandidatlisten (listestemmer), sker efter følgende regler
1) Har vælgeren sat et kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud for navnet på en kandidat som ud for partinavnet på den kandidatliste, kandidaten tilhører, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten (personlig stemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet på en kandidat eller såvel navnet på en kandidat som partinavnet eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, kandidaten er opstillet for.
2) Har vælgeren sat kryds ud for partinavnet eller ud for navnene på flere kandidater eller anbragt kryds over hele kandidatlistens felt eller i øvrigt foretaget afkrydsning på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken af kandidatlistens kandidater vælgeren har villet give sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for kandidatlisten (listestemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført partinavnet eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste eller navnene på flere kandidater opstillet på samme kandidatliste.
Stk. 2. Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.
Stk. 3. Senest dagen efter opgørelsen sender formanden for valgbestyrelsen en kopi af valgbogen til indenrigsministeren. Kopien skal være attesteret af formanden.
§ 31. Når indenrigsministeren har modtaget de attesterede kopier af valgbøgerne, foretages den samlede opgørelse af valget på grundlag heraf.
Mandaternes fordeling på kandidatlister
§ 31. Når indenrigsministeren har modtaget de attesterede kopier af valgbøgerne, foretages den samlede opgørelse af valget på grundlag heraf.
Mandaternes fordeling på kandidatlister
§ 32. For hver kandidatliste sammentælles de stemmer, der er tilfaldet kandidatlisten i samtlige opstillingskredse under eet. Har valgforbund været anmeldt, sammentælles tillige stemmetallene for de kandidatlister, mellem hvilke valgforbund er indgået.
Stk. 2. Det samlede stemmetal for hvert valgforbund samt stemmetallet for hver kandidatliste, der ikke har indgået valgforbund, divideres med 1, 2, 3 osv., indtil der er foretaget et så stort antal divisioner som det antal mandater, der højst kan ventes at tilfalde valgforbundet henholdsvis kandidatlisten. Det valgforbund eller den kandidatliste, der har den største af de fremkomne kvotienter, får det første mandat. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat og så fremdeles, indtil samtlige mandater er fordelt. Er to eller flere kvotienter lige store, foretages lodtrækning.
Stk. 3. Det antal mandater, der er tilfaldet et valgforbund, fordeles mellem de kandidatlister, hvoraf valgforbundet består, efter den fremgangsmåde, der er angivet i stk. 2.
Stk. 4. Er der tilfaldet en kandidatliste flere mandater end antallet af kandidater på kandidatlisten, tilfalder det eller de overskydende mandater den liste, med hvilken den udtømte liste har indgået valgforbund. Har den udtømte liste ikke indgået valgforbund med andre lister, eller udtømmes også de lister, med hvilke den udtømte liste har indgået valgforbund, tilfalder mandaterne ikke-udtømte lister og valgforbund i den rækkefølge, som de efter reglerne i stk. 2 og 3 er nærmest berettigede til yderligere mandater.
Kandidatudvælgelsen
§ 32. For hver kandidatliste sammentælles de stemmer, der er tilfaldet kandidatlisten i samtlige opstillingskredse under eet. Har valgforbund været anmeldt, sammentælles tillige stemmetallene for de kandidatlister, mellem hvilke valgforbund er indgået.
Stk. 2. Det samlede stemmetal for hvert valgforbund samt stemmetallet for hver kandidatliste, der ikke har indgået valgforbund, divideres med 1, 2, 3 osv., indtil der er foretaget et så stort antal divisioner som det antal mandater, der højst kan ventes at tilfalde valgforbundet, henholdsvis kandidatlisten. Det valgforbund eller den kandidatliste, der har den største af de fremkomne kvotienter, får det første mandat. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat og så fremdeles, indtil samtlige mandater er fordelt. Er to eller flere kvotienter lige store, foretages lodtrækning.
Stk. 3. Det antal mandater, der er tilfaldet et valgforbund, fordeles mellem de kandidatlister, hvoraf valgforbundet består, efter den fremgangsmåde, der er angivet i stk. 2.
Stk. 4. Er der tilfaldet en kandidatliste flere mandater end antallet af kandidater på kandidatlisten, tilfalder det eller de overskydende mandater den liste, med hvilken den udtømte liste har indgået valgforbund. Har den udtømte liste ikke indgået valgforbund med andre lister, eller udtømmes også de lister, med hvilke den udtømte liste har indgået valgforbund, tilfalder mandaterne ikke-udtømte lister og valgforbund i den rækkefølge, som de efter reglerne i stk. 2 og 3 er nærmest berettigede til yderligere mandater.
Kandidatudvælgelsen
§ 33. På grundlag af optællingen af kandidaternes personlige stemmer og antallet af listestemmer, jf. § 30, stk. 1 og 2, opgøres det, hvilke af en kandidatlistes kandidater der har opnået valg.
Stk. 2. For samtlige opstillingskredse under eet sammentælles det antal personlige stemmer, der er afgivet for hver kandidat, og det antal listestemmer, der er afgivet for hver kandidatliste.
§ 33. På grundlag af optællingen af kandidaternes personlige stemmer og antallet af listestemmer, jf. § 30, stk. 1 og 2, opgøres det, hvilke af en kandidatlistes kandidater der har opnået valg.
Stk. 2. For samtlige opstillingskredse under eet sammentælles det antal personlige stemmer, der er afgivet for hver kandidat, og det antal listestemmer, der er afgivet for hver kandidatliste.
§ 34. Er kandidaterne sideordnet opstillet, jf. § 19, stk. 4, tilfalder kandidatlistens mandater kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning.
Stk. 2. For hver liste udarbejdes en fortegnelse (stedfortræderliste) over de kandidater, der ikke er valgt, opført i rækkefølge efter deres personlige stemmetal.
§ 34. Er kandidaterne sideordnet opstillet, jf. § 19, stk. 4, tilfalder kandidatlistens mandater kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning.
Stk. 2. For hver liste udarbejdes en fortegnelse (stedfortræderliste) over de kandidater, der ikke er valgt, opført i rækkefølge efter deres personlige stemmetal.
§ 35. Er kandidaterne opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf. § 19, stk. 4, foretages opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, på følgende måde
1) Kandidatlistens samlede stemmetal, jf. § 32, stk. 1, 1. pkt., divideres med et tal, der er een større end det antal mandater, der er tilfaldet kandidatlisten. Det derved fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt tal, til det næste hele tal. Dette tal er herefter kandidatlistens fordelingstal.
2) Kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med eller større end fordelingstallet, er valgt.
3) Kandidater, der har opnået færre personlige stemmer end fordelingstallet, tildeles i den rækkefølge, hvori de er opført på kandidatlisten, og så langt listestemmerne rækker, et så stort antal listestemmer, at summen af personlige stemmer og listestemmer udgør fordelingstallet. Kandidater, der på denne måde opnår et stemmetal, der er lig med fordelingstallet, er valgt.
4) Opnås det ikke herved at få besat de mandater, der er tilfaldet kandidatlisten, er de øvrige kandidater valgt i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen). Har to eller flere kandidater opnået samme stemmetal, er den eller de kandidater, der står først på partilisten, valgt.
Stk. 2. Kandidater, der er valgt efter stk. 1, nr. 2 og 3, er valgt i partilistens rækkefølge.
Stk. 3. For hver liste udarbejdes en fortegnelse (stedfortræderliste) over de kandidater, der ikke er valgt, opført i rækkefølge efter deres samlede stemmetal (personlige stemmer og tildelte listestemmer).
§ 35. Er kandidaterne opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf. § 19, stk. 4, foretages opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, på følgende måde
1) Kandidatlistens samlede stemmetal, jf. § 32, stk. 1, 1. pkt., divideres med et tal, der er een større end det antal mandater, der er tilfaldet kandidatlisten. Det derved fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt tal, til det næste hele tal. Dette tal er herefter kandidatlistens fordelingstal.
2) Kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med eller større end fordelingstallet, er valgt.
3) Kandidater, der har opnået færre personlige stemmer end fordelingstallet, tildeles i den rækkefølge, hvori de er opført på kandidatlisten, og så langt listestemmerne rækker et så stort antal listestemmer, at summen af personlige stemmer og listestemmer udgør fordelingstallet. Kandidater, der på denne måde opnår et stemmetal, der er lig med fordelingstallet, er valgt.
4) Opnås det ikke herved at få besat de mandater, der er tilfaldet kandidatlisten, er de øvrige kandidater valgt i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen). Har to eller flere kandidater opnået samme stemmetal, er den eller de kandidater, der står først på partilisten, valgt.
Stk. 2. Kandidater, der er valgt efter stk. 1, nr. 2 og 3, er valgt i partilistens rækkefølge.
Stk. 3. For hver liste udarbejdes en fortegnelse (stedfortræderliste) over de kandidater, der ikke er valgt, opført i rækkefølge efter deres samlede stemmetal (personlige stemmer og tildelte listestemmer).
§ 36. Indenrigsministeren sender herefter til Folketinget
1) Valgbogskopierne.
2) Beregningerne af mandaternes fordeling, jf. § 32.
3) Opgørelsen af, hvilke kandidater der har opnået valg, jf. §§ 34-35.
4) Fortegnelserne over de kandidater, der ikke er valgt, jf. § 34, stk. 2, og § 35, stk. 3.
§ 36. Indenrigsministeren sender herefter til Folketinget
1) Valgbogskopierne.
2) Beregningerne af mandaternes fordeling, jf. § 32.
3) Opgørelsen af, hvilke kandidater der har opnået valg, jf. §§ 34-35.
4) Fortegnelserne over de kandidater, der ikke er valgt, jf. § 34, stk. 2, og § 35, stk. 3.
§ 37. Folketinget afgør endeligt, om indenrigsministerens beregninger og opgørelser skal godkendes, eller om der skal foretages nye beregninger og opgørelser. Folketinget kan endvidere pålægge indenrigsministeren at indhente stemmemateriale m.v. til Folketinget.
Stk. 2. Folketinget kan pålægge valgbestyrelserne at foretage en fornyet gennemgang og opgørelse af det materiale eller dele heraf, der har været benyttet ved valget.
Stk. 3. Rejses der tvivl om en repræsentants valgbarhed, træffer Folketinget endelig afgørelse herom.
§ 37. Folketinget afgør endeligt, om indenrigsministerens beregninger og opgørelser skal godkendes, eller om der skal foretages nye beregninger og opgørelser. Folketinget kan endvidere pålægge indenrigsministeren at indhente stemmemateriale mv. til Folketinget.
Stk. 2. Folketinget kan pålægge valgbestyrelserne at foretage en fornyet gennemgang og opgørelse af det materiale eller dele heraf, der har været benyttet ved valget.
Stk. 3. Rejses der tvivl om en repræsentants valgbarhed, træffer Folketinget endelig afgørelse herom.
§ 38. Enhver vælger kan klage over Europa-Parlamentsvalg. Klager skal stiles til Folketinget og sendes til indenrigsministeren. Klager skal være indenrigsministeren i hænde senest ugedagen efter valgdagen. Folketinget træffer endelig afgørelse om klager over valget.
§ 38. Enhver vælger kan klage over Europa-Parlamentsvalg. Klager skal stiles til Folketinget og sendes til indenrigsministeren. Klager skal være indenrigsministeren i hænde senest ugedagen efter valgdagen. Folketinget træffer endelig afgørelse om klager over valget.
§ 39. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen er helt eller delvis ugyldig, bestemmer Folketinget endeligt, i hvilket omfang og på hvilken måde omvalg skal afholdes.
§ 39. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen er helt eller delvis ugyldig, bestemmer Folketinget endeligt, i hvilket omfang og på hvilken måde omvalg skal afholdes.
§ 40. Folketinget underretter Europa-Parlamentet om valgets resultat med henblik på prøvelsen af mandaterne i henhold til De Europæiske Fællesskabers regler herom.
§ 40. Folketinget underretter Europa-Parlamentet om valgets resultat med henblik på prøvelsen af mandaterne i henhold til De Europæiske Fællesskabers regler herom.
§ 41. Rejses der i funktionsperioden tvivl om, hvorvidt en repræsentant har mistet sin valgbarhed, træffer Folketinget endelig afgørelse herom.
§ 41. Rejses der i funktionsperioden tvivl om, hvorvidt en repræsentant har mistet sin valgbarhed, træffer Folketinget endelig afgørelse herom.
§ 42. Hvervet som repræsentant i Europa-Parlamentet er uforeneligt med hvervet som
1) medlem af regeringen,
2) medlem af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber,
3) dommer, generaladvokat eller justitssekretær ved De Europæiske Fællesskabers Domstol,
4) medlem af revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber,
5) medlem af Det Rådgivende Udvalg for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab eller af Det Økonomiske og Sociale Udvalg under Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab,
6) medlem af udvalg eller organer, som er oprettet i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab med henblik på at administrere Fællesskabernes pengemidler eller udføre vedvarende direkte forvaltning,
7) medlem af Den Europæiske Investeringsbanks bestyrelse eller direktion eller ansat i denne og
8) tjenestemand eller anden ansat i De Europæiske Fællesskabers institutioner eller dertil knyttede specialiserede organer i aktiv tjeneste.
Stk. 2. En repræsentant, der på grund af et hverv efter stk. 1 er udtrådt af Europa-Parlamentet, kan efter hvervets ophør blive opført på den pågældende stedfortræderliste i rækkefølge efter sit stemmetal.
§ 42. Hvervet som repræsentant i Europa-Parlamentet er uforeneligt med hvervet som
1) medlem af regeringen,
2) medlem af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber,
3) dommer, generaladvokat eller justitssekretær ved De Europæiske Fællesskabers Domstol,
4) medlem af revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber,
5) medlem af Det Rådgivende Udvalg for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab eller af Det Økonomiske og Sociale Udvalg under Det Europæiske og Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab,
6) medlem af udvalg eller organer, som er oprettet i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab med henblik på at administrere Fællesskabernes pengemidler eller udføre vedvarende direkte forvaltning,
7) medlem af Den Europæiske Investeringsbanks bestyrelse eller direktion eller ansat i denne og
8) tjenestemand eller anden ansat i De Europæiske Fællesskabers institutioner eller dertil knyttede specialiserede organer i aktiv tjeneste.
Stk. 2. En repræsentant, der på grund af et hverv efter stk. 1 er udtrådt af Europa-Parlamentet, kan efter hvervets ophør blive opført på den pågældende stedfortræderliste i rækkefølge efter sit stemmetal.
§ 43. Er en repræsentants mandat i Europa-Parlamentet ledigt, indtræder den kandidat, som ifølge den pågældende stedfortræderliste, jf. § 34, stk. 2, og § 35, stk. 3, er nærmest berettiget hertil. Reglerne i § 32, stk. 4, § 37, stk. 3, og § 40 finder tilsvarende anvendelse.
§ 43. Er en repræsentants mandat i Europa-Parlamentet ledigt, indtræder den kandidat, som ifølge den pågældende stedfortræderliste, jf. § 34, stk. 2, og § 35, stk. 3, er nærmest berettiget hertil. Reglerne i § 32, stk. 4, § 37, stk. 3, og § 40 finder tilsvarende anvendelse.
§ 44. Valgbøgerne, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som valgbestyrelsen eller kommunalbestyrelsen har modtaget, opbevares henholdsvis tilintetgøres efter reglerne i § 104 i lov om valg til Folketinget.
§ 44. Valgbøgerne, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som valgbestyrelsen eller kommunalbestyrelsen har modtaget, opbevares, henholdsvis tilintetgøres, efter reglerne i § 104 i lov om valg til Folketinget.
§ 45. Udgifterne ved valg til Europa-Parlamentet afholdes efter reglerne i § 105 i lov om valg til Folketinget.
§ 45. Udgifterne ved valg til Europa-Parlamentet afholdes efter reglerne i § 105 i lov om valg til Folketinget.
§ 46. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der overtræder
1) § 25, stk. 1, jf. § 51 i lov om valg til Folketinget, eller
2) § 26, stk. 1, jf. § 59, stk. 2, og § 62 i lov om valg til Folketinget.
Stk. 2. I regler, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Stk. 3. Borgerlig straffelovs §§ 116 og 117 finder tilsvarende anvendelse ved valg til Europa-Parlamentet.
§ 46. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der overtræder
1) § 25, stk. 1, jf. § 51 i lov om valg til Folketinget, eller
2) § 26, stk. 1, jf. § 59, stk. 2, og § 62 i lov om valg til Folketinget.
Stk. 2. I regler, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Stk. 3. Borgerlig straffelovs §§ 116 og 117 finder tilsvarende anvendelse ved valg til Europa-Parlamentet.
§ 47. Den, der afgiver stemme både ved valget i Danmark og i et af de øvrige medlemslande i De Europæiske Fællesskaber, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
§ 47. Den, der afgiver stemme både ved valget i Danmark og i et af de øvrige medlemslande i De Europæiske Fællesskaber, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
§ 48. Justitsministeren kan fastsætte regler til sikring af, at der ikke på eller ud til offentlig vej eller plads udøves valgagitation på en måde, der forstyrrer den offentlige orden. I reglerne kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
§ 48. Justitsministeren kan fastsætte regler til sikring af, at der ikke på eller ud til offentlig vej eller plads udøves valgagitation på en måde, der forstyrrer den offentlige orden. I reglerne kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
§ 49. Loven træder i kraft den 1. januar 1989.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling), jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 22. juni 1983.
Stk. 3. De forskrifter, der er udstedt efter lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling), jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 22. juni 1983, som ændret ved lov nr. 159 af 11. april 1984, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne lov.
§ 49. Loven træder i kraft den 1. januar 1989.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling), jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 22. juni 1983.
Stk. 3. De forskrifter, der er udstedt efter lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling), jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 22. juni 1983, som ændret ved lov nr. 159 af 11. april 1984, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne lov.
§ 50. I lov nr. 225 af 31. maj 1979 om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling), som ændret senest ved lov nr. 960 af 19. december 1986, foretages følgende ændringer
1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 83, stk. 1 og stk. 2,» til: »§ 108, stk. 1 og stk. 2«.
2. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 84, stk. 2,» til: »§ 109, stk. 2«.
3. I § 3, 1. pkt., ændres »§§ 85-93« til: »§§ 110-118«.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 50. I lov nr. 225 af 31. maj 1979 om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling), som ændret senest ved lov nr. 960 af 19. december 1986, foretages følgende ændringer
1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 83, stk. 1 og stk. 2,» til: »§ 108, stk. 1 og stk. 2«.
2. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 84, stk. 2,» til: »§ 109, stk. 2«.
3. I § 3, 1. pkt., ændres »§§ 85-93« til: »§§ 110-118«.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
I september 1983 nedsatte indenrigsministeren et udvalg (Valglovsudvalget af 1983) med den opgave at foretage en gennemgang af folketingsvalgloven og den kommunale valglov samt Europa-Parlamentsvalgloven med henblik på en revision af disse love.
Udvalget afgav delbetænkning om folketingsvalgloven i efteråret 1986. Betænkningen dannede grundlag for lov nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til Folketinget. I februar 1988 afgav udvalget sin anden delbetænkning om den kommunale valglov og Europa-Parlamentsvalgloven (betænkning nr. 1138/1988, »Ny kommunal valglov og ny Europa-Parlamentsvalglov«).
Valglovsudvalget har i sin betænkning foreslået, at der gennemføres en ny Europa-Parlamentsvalglov og har som led i sit arbejde udarbejdet udkast til en ny lov med tilhørende bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
Lovforslaget er stort set identisk med det lovudkast, der indeholdes i Valglovsudvalgets betænkning. Den gældende Europa-Parlamentsvalglov er fra 1977 og er siden da ændret ved 2 ændringslove.
2. Lovforslagets formål og hovedindhold
Formålet med lovforslaget er at bringe Europa-Parlamentsvalgloven i overensstemmelse med den nye folketingsvalglov.
En række bestemmelser i Europa-Parlamentsvalgloven består hovedsagelig i henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i den tidligere folketingsvalglov. Det gælder således bestemmelserne om valglister, om afstemningen på valgdagen og om brevstemmeafgivning.
Gennemførelsen af den nye folketingsvalglov indebærer derfor, at der skal gennemføres en række konsekvensændringer i Europa-Parlamentsvalgloven. Ændringerne skal være gennemført inden næste Europa-Parlamentsvalg, der i Danmark afholdes torsdag den 15. juni 1989.
Selv om disse konsekvensændringer hovedsagelig er af teknisk/redaktionel karakter, og selv om Europa-Parlamentsvalgloven er relativt ny (fra 1977), er det fundet mest hensigtsmæssigt, at disse konsekvensændringer gennemføres i form af en helt ny lov.
Ved lovforslaget er i øvrigt foretaget en generel sproglig modernisering af lovens bestemmelser, ligesom lovens opbygning og kapitelinddeling i videst muligt omfang er bragt i overensstemmelse med den nye folketingsvalglovs opbygning og kapitelinddeling.
Som bilag til lovforslaget er optaget en oversigt over kapitelinddelingen i lovforslaget sammenholdt med den gældende Europa-Parlamentsvalglov. I øvrigt henvises herom til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget, hvoraf bl.a. fremgår, hvor de tilsvarende bestemmelser findes i den gældende Europa-Parlamentsvalglov.
3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser ud over dem, der er en følge af den nye folketingsvalglov.
4. Forhandlinger om lovforslaget
Lovforslaget har inden fremsættelsen været forelagt for Justitsministeriet, Budgetdepartementet og Administrations- og Personaledepartementet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1. Lovens område
Til §§ 1-2
Bestemmelserne om antallet af danske repræsentanter i Europa-Parlamentet, om valgområdet, om valgmåden og om lovens område svarer til den gældende lovs §§ 1-2, mens bestemmelsen om, at afstemningen og stemmeoptællingen afholdes i de samme afstemningsområder og opstillingskredse som folketingsvalg, svarer til gældende lovs § 11, stk. 1.
Til kapitel 2. Valgret og valgbarhed
Til §§ 3-4
Bestemmelserne om valgret og om optagelse på valglisten som betingelse for udøvelse af valgret svarer til § 3 i den gældende lov. Dog er den hidtidige bestemmelse om, at den, der er optaget på valglisten, men som ikke længere opfylder valgretsbetingelserne, ikke har ret til at afgive stemme, udgået som overflødig, idet dette følger af bestemmelserne i § 3 om valgretsbetingelserne.
Til § 5
Bestemmelsen om, at der ikke kan stemmes både i Danmark og andre EF-medlemslande, er en præcisering af den gældende lovs § 6, hvorefter ingen vælger kan afgive mere end een stemme ved valg af repræsentanter til Europa-Parlamentet.
Til § 6
Bestemmelsen i § 6, stk. 1, om valgbarhed svarer til den gældende lovs § 4. I § 6, stk. 2, foreslås det udtrykkeligt anført, at en person altid kan opstilles til valg uanset indsigelser om manglende valgbarhed på grund af straf. Dette er en følge af, at det er Folketinget, der træffer endelig afgørelse om tab af valgbarhed på grund af straf, jf. gældende lovs § 26, 2. pkt., og lovforslagets § 37, stk. 3. I øvrigt fremgår det såvel af gældende lovs § 8, stk. 1, som af lovforslagets § 23, stk. 1, at en kandidat ikke kan slettes af kandidatlisten på grund af (mulig) manglende valgbarhed på grund af straf.
Til § 7
Bestemmelsen om, at ingen kan opstilles til valg uden at have givet sit samtykke hertil, svarer til folketingsvalglovens § 5 samt til § 7 c, stk. 2, 2. pkt., i gældende lov, jf. lovforslagets § 19, stk. 3. Medlemskab af Europa-Parlamentet er ligesom medlemskab af Folketinget ikke et borgerligt ombud. Derimod er medlemskab af kommunale råd (kommunalbestyrelser og amtsråd) et borgerligt ombud.
Til § 8
Bestemmelsen om valgperioden svarer til den gældende lovs § 30.
Til § 9
Bestemmelsen om fastsættelse af valgdagen og bekendtgørelse heraf svarer til den gældende lovs § 34 og § 35, stk. 1, 1. pkt. Om bekendtgørelse af valgdatoen mv. i landets dagblade henvises til lovforslagets § 15, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Til kapitel 3. Partier, der har ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet
Til § 10
Bestemmelsen om, hvilke partier der har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, svarer med enkelte sproglige ændringer til den gældende lovs § 7 a.
Til §§ 11-12
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om anmeldelse af et nyt parti til deltagelse i Europa-Parlamentsvalg, svarer til § 7 b i den gældende lov. Det foreslås dog, at vælgererklæringer for fremtiden skal indeholde oplysning om vælgerens personnummer i stedet for som hidtil om fødselsdato. De nærmere regler om, hvilke partinavne der ikke kan godkendes for et nyt parti, er udskilt til en særlig paragraf (§ 12). Endvidere er fristen for partianmeldelse rykket 4 timer frem (fra kl. 16 til kl. 12). De foreslåede ændringer svarer til de ændringer, der ved den nye folketingsvalglovs §§ 12 og 13 er gennemført vedrørende partianmeldelse til folketingsvalg.
I § 11, stk. 6, foreslås udtrykkeligt fastsat, at indenrigsministeren skal opbevare vælgererklæringerne, så længe anmeldelsen gælder, og derefter tilintetgøre dem. En sådan bestemmelse blev indsat i folketingsvalgloven ved en lovændring i 1985, jf. den nye folketingsvalglovs § 12, stk. 6.
Til § 13
Bestemmelsen om tildeling af bogstavbetegnelser til opstillingsberettigede partier og om offentliggørelse af disse svarer med mindre sproglige ændringer til den gældende lovs § 35, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9. På tilsvarende måde som i folketingsvalgloven, jf. den nye folketingsvalglovs § 14, foreslås det udtrykkeligt angivet, at der ved tildelingen af bogstavbetegnelser skal tages hensyn til, at partierne så vidt muligt bevarer de bogstavbetegnelser, de har haft ved tidligere valg.
Til kapitel 4. Valglister og valgkort
Til §§ 14-15
Bestemmelserne indeholder reglerne om valglister og valgkort samt om bekendtgørelse af udsendelsen af valgkort og af dag og tid for afstemningen. I gældende lov findes de tilsvarende bestemmelser i §§ 5 og 12 samt § 35, stk. 2. Henvisningen til folketingsvalglovens regler indebærer, at Indenrigsministeriet senest 10 dage før valgdagen i landets dagblade skal bekendtgøre dag og tid for valget samt udsendelsen af valgkort mv., jf. den nye folketingsvalglovs § 21. Hidtil har det ved såvel folketingsvalg som ved Europa-Parlamentsvalg påhvilet henholdsvis valgbestyrelserne og kommunalbestyrelserne at foretage de nævnte bekendtgørelser.
Til kapitel 5. Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere
Til §§ 16-17
Bestemmelserne om valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere er formuleret således, at de henviser til folketingsvalglovens bestemmelser herom, dog således at det fremgår, at valgbestyrelserne ved Europa-Parlamentsvalg ikke har til opgave at modtage kandidatanmeldelser. I gældende lov findes de tilsvarende bestemmelser i § 11, stk. 2 og 3, og § 13, stk. 2.
Til kapitel 6. Kandidatlister
Til § 18
Bestemmelsen om, hvilke partier der kan opstille kandidater, og om kandidaternes opførelse på kandidatlister svarer med sproglige ændringer til gældende lovs § 7.
Til § 19
Bestemmelserne om fristen for indlevering af kandidatlister, om disses indhold samt om, at de skal indgives på en særlig formular, som indenrigsministeren har godkendt, svarer med sproglige ændringer til bestemmelserne i den gældende lovs § 7 c, stk. 1-4. Dog er reglerne om kandidaternes navne på stemmesedlerne ændret, således at de er i overensstemmelse med de tilsvarende regler i den nye folketingsvalglovs § 33, stk. 2, 2.-5. pkt.
Til § 20
Bestemmelserne om, at en kandidat kun kan opstilles for een liste og ikke kan trække sit tilsagn om opstilling tilbage, svarer til bestemmelserne i gældende lovs § 7 c, stk. 5 og 6.
Til § 21
Bestemmelsen om valgforbund svarer til bestemmelsen i gældende lovs § 7 d.
Til §§ 22-23
Bestemmelserne om partiernes oplysning om, hvilken myndighed der tegner partiet, samt om indenrigsministerens undersøgelse af kandidatlisterne mv., svarer - bortset fra sproglige ændringer - til bestemmelserne i gældende lovs §§ 7 e og 8.
Til § 24
Bestemmelsen i § 24, stk. 1-2, om, at indenrigsministeren i Statstidende bekendtgør de godkendte kandidatlister mv. samt sender meddelelse herom til valgbestyrelserne tillige med en meddelelse om kandidaternes rækkefølge på stemmesedlen, svarer til gældende lovs § 9, stk. 2, 1. pkt., og § 35, stk. 1, 2. pkt. Bestemmelsen i forslaget til § 24, stk. 3, om, at indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om stemmesedlernes indhold og udformning, svarer til gældende lovs § 14. Den hidtidige bestemmelse i § 9, stk. 2, 2. pkt., om, at bopæl eller stilling kan anføres på stemmesedlen, hvis flere kandidater har samme navn, er udgået, idet regler herom kan fastsættes af indenrigsministeren efter bemyndigelsen i forslaget til § 24, stk. 3.
Til kapitel 7. Afstemning på valgdagen
Til § 25
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om afstemning på valgdagen, er udformet som en generel henvisning til de tilsvarende regler i folketingsvalgloven. I gældende lov findes de tilsvarende bestemmelser i §§ 13, 15 og 16. Reglen om, at indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at vælgere, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2 - dvs. vælgere der har fast bopæl i et andet EF-land og ikke har valgret til Folketinget - ikke kan afgive stemme ved personligt fremmøde på afstemningsstedet på valgdagen findes tilsvarende i den gældende lovs § 10.
Til kapitel 8. Brevstemmeafgivning
Til § 26
Bestemmelsen om brevstemmeafgivning, der i alt væsentligt består i en henvisning til den nye folketingsvalglovs regler om brevstemmeafgivning, svarer til den gældende lovs § 17. Ved folketingsvalg gælder en særlig regel om søfolks brevstemmeafgivning. Søfolk på danske skibe i udenrigsfart og deres medsejlende ægtefæller kan således på skibet afgive brevstemme fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg. Denne bestemmelse blev indsat i folketingsvalgloven ved en lovændring i 1980, jf. § 58, stk. 3, i den nye folketingsvalglov. Særreglen er begrundet i, at folketingsvalg oftest udskrives med ganske kort varsel (3 uger). Såvel Europa-Parlamentsvalg som kommunale valg afholdes derimod på bestemte på forhånd fastlagte tidspunkter, hvorfor der ved disse valg ikke er behov for en tilsvarende særregel for søfolk. Reglen i § 26, stk. 3, der giver indenrigsministeren bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om visse EF-bosattes brevstemmeafgivning, svarer til den, der findes i gældende lovs § 10, stk. 2.
Til kapitel 9. Stemmeoptælling
Til § 27
Bestemmelsen om opbevaring af stemmesedler efter afstemningen svarer til den gældende lovs § 18. Beslutningen om opbevaring af stemmesedlerne i stemmekasserne skal dog efter forslaget træffes af kommunalbestyrelsen og ikke som nu af valgbestyrelsen. Denne ændring er begrundet i, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af afstemningen mv., indtil stemmematerialet er afleveret til valgbestyrelsen.
Til § 28
Bestemmelsen om stemmeoptællingen svarer med sproglige ændringer til den gældende lovs § 19, stk. 1.
Til § 29
Bestemmelsen om bedømmelse af stemmesedler, herunder brevstemmesedler, svarer til gældende lovs § 19, stk. 2 og 3. Reglerne om bedømmelse af stemmesedler er formuleret således, at de svarer til formuleringen af de tilsvarende bestemmelser i den nye folketingsvalglovs § 69.
Til § 30
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om opgørelse af henholdsvis personlige stemmer og listestemmer mv. samt om indsendelse af valgbogskopier til indenrigsministeren, svarer med sproglige ændringer til gældende lovs § 19, stk. 4 og 5.
Til kapitel 10. Valgets opgørelse
Til § 31
Bestemmelsen, der svarer til gældende lovs § 21, stk. 1, 1. pkt., fastslår, at den samlede opgørelse af valget foretages på grundlag af valgbøgerne. Den samlede opgørelse af valget forudsættes som hidtil foretaget af Danmarks Statistik på indenrigsministerens vegne.
Til §§ 32-35
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om mandaternes fordeling på kandidatlister samt om kandidatudvælgelsen, svarer med sproglige ændringer til de gældende bestemmelser i lovens §§ 21-24.
Til § 36
Bestemmelsen om, hvilket materiale indenrigsministeren skal sende til Folketinget, svarer til gældende lovs § 25.
Til kapitel 11. Folketingets godkendelse af valget
Til §§ 37-40
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om Folketingets godkendelse af valget og underretning af Europa-Parlamentet om valgets udfald, svarer til gældende lovs §§ 26-29. Bestemmelserne om Folketingets beføjelser i forbindelse med godkendelsen af valget er dog ændret som en konsekvens af de ændringer, der er gennemført ved folketingsvalg, jf. den nye folketingsvalglovs § 87. Ændringerne indebærer, at Folketinget kan pålægge valgbestyrelserne at foretage en fornyet gennemgang og opgørelse af det materiale eller dele heraf, der har været benyttet ved Europa-Parlamentsvalget.
Til §§ 41-43
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om afgørelsen af en repræsentants valgbarhed, om hvilke hverv der er uforeneligt med hvervet som repræsentant i Europa-Parlamentet, og om stedfortræderens indtræden ved et mandats ledighed, svarer til gældende lovs §§ 31--33.
Til kapitel 12. Forskellige bestemmelser
Til §§ 44-48
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om opbevaring og tilintetgørelse af valgmateriale, om afholdelse af udgifter i forbindelse med valget, om straf for overtrædelse af lovens bestemmelser samt om fastsættelse af regler vedrørende valgagitation, er med en enkelt undtagelse (lovforslagets § 47) formuleret således, at de enten svarer til eller henviser til de tilsvarende regler i den nye folketingsvalglovs kapitel 13. Der er ikke herved sket indholdsmæssige ændringer i forhold til de gældende regler. Henvisningen til folketingsvalglovens regler indebærer dog, at de særlige bestemmelser i gældende lovs § 38, stk. 1, om bødestraf til valgbestyrelser og valgstyrere, der forsømmer udførelsen af deres pligter efter loven, ophæves. § 47, der svarer til gældende lovs § 40, hjemler bødestraf for den, der afgiver stemme både ved valget i Danmark og i et af de øvrige EF-lande.
Til kapitel 13. Ikrafttrædelses- og ændringsbestemmelser
Til § 49
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 1989. Lovforslaget vil dermed finde anvendelse ved førstkommende valg til Europa-Parlamentet, der skal afholdes den 15. juni 1989. De administrative forskrifter, der er udstedt efter den gældende lov, foreslås opretholdt, indtil de ophæves eller afløses af nye bestemmelser.
Til § 50
De foreslåede ændringer af loven om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling) er af redaktionel karakter og er en konsekvens af, at de bestemmelser i folketingsvalgloven, hvortil der henvises, har fået ændrede paragrafnumre ved den nye folketingsvalglov.
Bilag
Europa-Parlamentsvalglovens opbygning
Lovforslaget Gældende lov
Ingen
Nr LSF 74
Forslag til Lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling)
Fremsat af indenrigsministeren (Thor Pedersen)
den 26. oktober 1988
Vedtaget ved tredjebehandling den 2. december 1988
Lov nr. 746 af 07/12/1988