1988 LSF 73 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (ÆNDRET OPGØRELSE AF DEPONERING VEDRØRENDE 1988, TILSKUD VEDRØRENDE INDVANDRERE M.V.)

Bilag 1

Konsekvensberegning vedrørende indvandrertilskud 1989

København og Frederiksberg

Samlet Samlet virkning virkning i af ændring i pct. af Kommunekode og (1000 kr.) beskatningsgrundlag -navn (1) gevinst (-)(2) 101 København 42.612 -0,12 147 Frederiksberg 1.068 -0,01 I alt 43.680 -0,10 Incl. korrektion for regionale lønforskelle. Konsekvensberegning vedrørende indvandrertilskud 1989 Samlet Samlet virkning virkning i af ændring i pct. af Kommunekode og (1000 kr.) beskatningsgrundlag -navn (1) gevinst (-)(2) 151 Ballerup 1.068 -0,03 153 Brøndby 4.272 -0,15 155 Dragør -588 0,04 157 Gentofte -2.700 0,03 159 Gladsaxe 168 0,00 161 Glostrup 324 -0,02 163 Herlev 888 -0,04 165 Albertslund 4.656 -0,19 167 Hvidovre 1.860 -0,05 169 Høje-Tåstrup 4.596 -0,12 171 Ledøje-Smørum -252 0,03 173 Lyngby-Tårbæk -1.296 0,02 175 Rødovre -228 0,01 181 Søllerød -1,176 0,03 183 Ishøj 4.584 -0,28 185 Tårnby -708 0,02 187 Vallensbæk 360 -0,03 189 Værløse -708 0,04 I alt 15.120 -0,03

Incl. korrektion for regionale lønforskelle.

Konsekvensberegning vedrørende indvandrertilskud 1989

Frederiksborg amt

Samlet Samlet virkning virkning i af ændring i pct. af Kommunekode og (1000 kr.) beskatningsgrundlag -navn (1) gevinst (-)(2) 201 Allerød -528 0,02 205 Birkerød -312 0,01 207 Farum 2.052 -0,13 208 Fredensborg-Humlebæk -732 0,04 209 Frederikssund -24 0,00 211 Frederiksværk 1.968 -0,15 213 Græsted-Gilleleje -624 0,05 215 Helsinge -732 0,05 217 Helsingør 2.856 -0,06 219 Hillerød 228 -0,01 221 Hundested -228 0,04 223 Hørsholm -1.236 0,04 225 Jægerspris -480 0,08 227 Karlebo 1.872 -0,12 229 Skibby -360 0,08 231 Skævinge -216 0,05 233 Slangerup -252 0,04 235 Stenløse -384 0,03 237 Ølstykke -456 0,04 I alt 2.412 -0,01

Incl. korrektion for regionale lønforskelle.

Konsekvensberegning vedrørende indvandrertilskud 1989

Roskilde amt

Samlet Samlet virkning virkning i af ændring i pct. af Kommunekode og (1000 kr.) beskatningsgrundlag -navn (1) gevinst (-)(2) 251 Bramsnæs -396 0,07 253 Greve -444 0,01 255 Gundsø -612 0,06 257 Hvalsø -288 0,05 259 Køge 1.248 -0,04 261 Lejre -480 0,07 263 Ramsø -480 0,06 265 Roskilde 48 0,00 267 Skovbo -576 0,06 269 Solrød -360 0,02 271 Vallø -480 0,07 Ialt -2.820 0,02

Incl. korrektion for regionale lønforskelle.

Konsekvensberegning vedrørende indvandrertilskud 1989

Vestsjællands amt

Samlet Samlet virkning virkning i af ændring i pct. af Kommunekode og (1000 kr.) beskatningsgrundlag -navn (1) gevinst (-)(2) 301 Bjergsted -168 0,04 303 Dianalund -156 0,03 305 Dragsholm -252 0,03 307 Fuglebjerg -252 0,07 309 Gørlev -120 0,03 311 Hashøj -252 0,06 313 Haslev -444 0,05 315 Holbæk 912 -0,04 317 Hvidebæk -180 0,05 319 Høng -264 0,05 321 Jernløse -204 0,05 323 Kalundborg -492 0,04 325 Korsør 408 -0,03 327 Nykøbing-Rørvig -96 0,02 329 Ringsted 660 -0,03 331 Skælskør -420 0,06 333 Slagelse 1.452 -0,06 335 Sorø -468 0,05 337 Stenlille -204 0,06 339 Svinninge -180 0,04 341 Tornved -288 0,05 343 Trundholm -312 0,04 345 Tølløse -336 0,06 I alt -1.656 0,01

Incl. korrektion for regionale lønforskelle.

Konsekvensberegning vedrørende indvandrertilskud 1989

Storstrøms amt

Samlet Samlet virkning virkning i af ændring i pct. af Kommunekode og (1000 kr.) beskatningsgrundlag -navn (1) gevinst (-)(2) 351 Fakse -180 0,02 353 Fladså -144 0,03 355 Holeby -168 0,06 357 Holmegård -192 0,04 359 Højreby -192 0,07 361 Langebæk -264 0,07 363 Maribo -336 0,05 365 Møn -492 0,07 367 Nakskov -216 0,02 369 Nykøbing-Falster -348 0,02 371 Nysted -216 0,06 373 Næstved -240 0,01 375 Nørre-Alslev -288 0,05 377 Præstø -204 0,05 379 Ravnsborg -240 0,07 381 Rudbjerg -156 0,06 383 Rødby -216 0,05 385 Rønnede -240 0,06 387 Sakskøbing -360 0,07 389 Stevns -336 0,05 391 Stubbekøbing -216 0,05 393 Suså -252 0,05 395 Sydfalster -300 0,06 397 Vordingborg -312 0,02 I alt -6.108 0,04

Incl. korrektion for regionale lønforskelle.

Konsekvensberegning vedrørende indvandrertilskud 1989

Bornholms amt

Samlet Samlet virkning virkning i af ændring i pct. af Kommunekode og (1000 kr.) beskatningsgrundlag -navn (1) gevinst (-)(2) 401 Allinge-Gudhjem -240 0,06 403 Hasle -240 0,06 405 Neksø -372 0,07 407 Rønne -684 0,07 409 Åkirkeby -264 0,07 I alt -1.800 0,07

Incl. korrektion for regionale lønforskelle.

Konsekvensberegning vedrørende indvandrertilskud 1989

Fyns amt

Samlet Samlet virkning virkning i af ændring i pct. af Kommunekode og (1000 kr.) beskatningsgrundlag -navn (1) gevinst (-)(2) 421 Assens -384 0,06 423 Bogense -192 0,05 425 Broby -252 0,07 427 Egebjerg -336 0,06 429 Ejby -408 0,07 431 Fåborg -504 0,05 433 Glamsbjerg -180 0,05 435 Gudme -252 0,07 437 Hårby -216 0,07 439 Kerteminde -384 0,06 441 Langeskov -192 0,05 443 Marstal -132 0,07 445 Middelfart -564 0,05 447 Munkebo -48 0,01 449 Nyborg -336 0,03 451 Nørre-Åby -204 0,06 461 Odense 3.828 -0,03 471 Otterup -420 0,06 473 Ringe -408 0,06 475 Rudkøbing -276 0,07 477 Ryslinge -228 0,06 479 Svendborg 108 0,00 481 Sydlangeland -204 0,07 483 Søndersø -420 0,06 485 Tommerup -300 0,06 487 Tranekær -168 0,07 489 Ullerslev -168 0,06 491 Vissenbjerg -240 0,07 493 Ærøskøbing -144 0,06 495 Ørbæk -264 0,07 497 Årslev -372 0,06 499 Årup -204 0,06 I alt -4.464 0,02

Incl. korrektion for regionale lønforskelle.

Konsekvensberegning vedrørende indvandrertilskud 1989

Sønderjyllands amt

Samlet Samlet virkning virkning i af ændring i pct. af Kommunekode og (1000 kr.) beskatningsgrundlag -navn (1) gevinst (-)(2) 501 Augustenborg -120 0,03 503 Bov -420 0,06 505 Bredebro -132 0,06 507 Broager -204 0,05 509 Christiansfeld -264 0,05 511 Gram -192 0,06 513 Gråsten -264 0,06 515 Haderslev -744 0,04 517 Højer -108 0,06 519 Lundtoft -180 0,05 521 Løgumkloster -264 0,07 523 Nordborg -540 0,05 525 Nørre-Rangstrup -432 0,08 527 Rødding -420 0,07 529 Rødekro 12 0,00 531 Skærbæk -276 0,06 533 Sundeved -240 0,07 535 Sydals -288 0,06 537 Sønderborg 36 0,00 539 Tinglev -360 0,07 541 Tønder -444 0,05 543 Vojens -528 0,05 545 Åbenrå 48 0,00 I alt -6.324 0,04

Incl. korrektion for regionale lønforskelle.

Konsekvensberegning vedrørende indvandrertilskud 1989

Ribe amt

Samlet Samlet virkning virkning i af ændring i pct. af Kommunekode og (1000 kr.) beskatningsgrundlag -navn (1) gevinst (-)(2) 551 Billund -300 0,04 553 Blåbjerg -180 0,05 555 Blåvandshuk -192 0,07 557 Bramming -312 0,04 559 Brørup -204 0,06 561 Esbjerg -36 0,00 563 Fanø -168 0,07 565 Grindsted -396 0,04 567 Helle -300 0,06 569 Holsted -216 0,06 571 Ribe -408 0,04 573 Varde -564 0,04 575 Vejen -372 0,04 577 Ølgod -384 0,05 I alt -4.032 0,03

Incl. korrektion for regionale lønforskelle.

Konsekvensberegning vedrørende indvandrertilskud 1989

Vejle amt

Samlet Samlet virkning virkning i af ændring i pct. af Kommunekode og (1000 kr.) beskatningsgrundlag -navn (1) gevinst (-)(2) 601 Brædstrup -324 0,06 603 Børkop -252 0,04 605 Egtved -564 0,06 607 Fredericia -240 0,01 609 Gedved -384 0,07 611 Give -492 0,06 613 Hedensted -276 0,03 615 Horsens 204 -0,01 617 Jelling -180 0,06 619 Juelsminde -564 0,06 621 Kolding -1.836 0,05 623 Lunderskov -60 0,02 625 Nørre-Snede -300 0,07 627 Tørring-Uldum -384 0,06 629 Vamdrup -180 0,04 631 Vejle -468 0,01 I alt -6.300 0,03

Incl. korrektion for regionale lønforskelle.

Konsekvensberegning vedrørende indvandrertilskud 1989

Ringkøbing amt

Samlet Samlet virkning virkning i af ændring i pct. af Kommunekode og (1000 kr.) beskatningsgrundlag -navn (1) gevinst (-)(2) 651 Aulum-Haderup -276 0,07 653 Brande -336 0,06 655 Egvad -192 0,03 657 Herning -948 0,02 659 Holmsland -276 0,06 661 Holstebro -744 0,03 663 Ikast 984 -0,07 665 Lemvig -672 0,06 667 Ringkøbing -756 0,07 669 Skjern -180 0,02 671 Struer -264 0,02 673 Thyborøn-Harboøre -276 0,07 675 Thyholm -156 0,08 677 Trehøje -372 0,07 679 Ulfborg-Vemb -192 0,05 681 Videbæk -372 0,05 683 Vinderup -300 0,07 685 Åskov -228 0,05 I alt -5.556 0,03

Incl. korrektion for regionale lønforskelle.

Konsekvensberegning vedrørende indvandrertilskud 1989

Århus amt

Samlet Samlet virkning virkning i af ændring i pct. af Kommunekode og (1000 kr.) beskatningsgrundlag -navn (1) gevinst (-)(2) 701 Ebeltoft -540 0,06 703 Galten -456 0,07 705 Gjern -300 0,07 707 Grenå -552 0,04 709 Hadsten -420 0,05 711 Hammel -348 0,05 713 Hinnerup -420 0,06 715 Hørning -168 0,03 717 Langå -336 0,06 719 Mariager -300 0,06 721 Midt-Djurs -240 0,05 723 Nørhald -264 0,05 725 Nørre-Djurs -276 0,06 727 Odder -288 0,02 729 Purhus -324 0,06 731 Randers -852 0,02 733 Rosenholm -300 0,05 735 Rougsø -216 0,05 737 Ry -468 0,07 739 Rønde -180 0,04 741 Samsø -204 0,09 743 Silkeborg -456 0,01 745 Skanderborg -300 0,02 747 Sønderhald -312 0,06 749 Them -288 0,07 751 Århus 5.256 -0,03 I alt -3.552 0,01

Incl. korrektion for regionale lønforskelle

Konsekvensberegning vedrørende indvandrertilskud 1989

Viborg amt

Samlet Samlet virkning virkning i af ændring i pct. af Kommunekode og (1000 kr.) beskatningsgrundlag -navn (1) gevinst (-)(2) 761 Bjerringbro -456 0,05 763 Fjends -288 0,07 765 Hanstholm -36 0,01 767 Hvorslev -300 0,08 769 Karup -108 0,03 771 Kjellerup -456 0,06 773 Morsø -864 0,06 775 Møldrup -144 0,03 777 Sallingsund -252 0,06 779 Skive -672 0,04 781 Spøttrup -240 0,06 783 Sundsøre -192 0,05 785 Sydthy -276 0,04 787 Thisted -852 0,05 789 Tjele -120 0,03 791 Viborg -960 0,04 793 Ålestrup -252 0,06 I alt -6.468 0,05

Incl. korrektion for regionale lønforskelle

Konsekvensberegning vedrørende indvandrertilskud 1989

Nordjyllands amt

Samlet Samlet virkning virkning i af ændring i pct. af Kommunekode og (1000 kr.) beskatningsgrundlag -navn (1) gevinst (-)(2) 801 Arden -288 0,06 803 Brovst -84 0,02 805 Brønderslev -144 0,01 807 Dronninglund -648 0,07 809 Farsø -300 0,07 811 Fjerritslev -288 0,06 813 Frederikshavn -816 0,03 815 Hadsund -408 0,06 817 Hals -396 0,06 819 Hirtshals -648 0,07 821 Hjørring -576 0,03 823 Hobro -228 0,03 825 Læsø -108 0,08 827 Løgstør -348 0,06 829 Løkken-Vrå -240 0,05 831 Nibe -240 0,06 833 Nørager -216 0,07 835 Pandrup -336 0,05 837 Sejlflod -240 0,04 839 Sindal -300 0,06 841 Skagen -636 0,07 843 Skørping -300 0,05 845 Støvring -480 0,06 847 Sæby -576 0,06 849 Åbybro -384 0,05 851 Ålborg -2.544 0,02 861 Års -360 0,05 I alt -12.132 0,04

Incl. korrektion for regionale lønforskelle

Konsekvensberegning vedrørende indvandrertilskud 1989

Kommuner i hovedstadsområdet

Samlet Samlet virkning virkning i af ændring i pct. af Kommunekode og (1000 kr.) beskatningsgrundlag -navn (1) gevinst (-)(2) København og Frederiksberg 43.680 -0,10 Københavns amt 15.120 -0,03 Frederiksborg amt 2.412 -0,01 Roskilde amt -2.820 0,02 I alt 58.392 -0,04

Incl. korrektion for regionale lønforskelle

Konsekvensberegning vedrørende indvandrertilskud 1989

Primærkommuner ekskl. Kbh. og Frb.

Samlet Samlet virkning virkning i af ændring i pct. af Kommunekode og (1000 kr.) beskatningsgrundlag -navn (1) gevinst (-)(2) Københavns amt 15.120 -0,03 Frederiksborg amt 2.412 -0,01 Roskilde amt -2.820 0,02 Vestsjællands amt -1.656 0,01 Storstrøms amt -6.108 0,04 Bornholms amt -1.800 0,07 Fyns amt -4.464 0,02 Sønderjyllands amt -6.324 0,04 Ribe amt -4.032 0,03 Vejle amt -6.300 0,03 Ringkøbing amt -5.556 0,03 Århus amt -3.552 0,01 Viborg amt -6.468 0,05 Nordjyllands amt -12.132 0,04 I alt -43.680 0,01

Incl. korrektion for regionale lønforskelle

Konsekvensberegning vedrørende indvandrertilskud 1989

Primærkommuner i hele landet

Samlet Samlet virkning virkning i af ændring i pct. af Kommunekode og (1000 kr.) beskatningsgrundlag -navn (1) gevinst (-)(2) Københavns og Frederiksberg 43.680 -0,10 Københavns amt 15.120 -0,03 Frederiksborg amt 2.412 -0,01 Roskilde amt -2.820 0,02 Vestsjællands amt -1.656 0,01 Storstrøms amt -6.108 0,04 Bornholms amt -1.800 0,07 Fyns amt -4.464 0,02 Sønderjyllands amt -6.324 0,04 Ribe amt -4.032 0,03 Vejle amt -6.300 0,03 Ringkøbing amt -5.556 0,03 Århus amt -3.552 0,01 Viborg amt -6.468 0,05 Nordjyllands amt -12.132 0,04 I alt 0 0,00

Incl. korrektion for regionale lønforskelle

§ 1

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 546 af 2. september 1988, som ændret ved § 1, nr. 2, i lov nr. 352 af 1. juli 1988, foretages følgende ændringer

1. § 7, stk. 2, nr. 9, affattes således

»9) kommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en vægtfaktor på 0,075. For året 1989 opgøres andelen dog som kommunens andel af landets samlede antal børn af enlige forsørgere, der modtager ordinært børnetilskud,».

2. § 9, stk. 2, nr. 8, affattes således

»8) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal børn under 16 år af enlige forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en vægtfaktor på 0,075. For året 1989 opgøres andelen dog som kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal børn af enlige forsørgere, der modtager ordinært børnetilskud,».

3. § 10, stk. 3, nr. 4, affattes således

»4) statslige mer- eller mindreudgifter ved beregning af tilskud og tilsvar efter § 2 samt udgifterne til statstilskud efter § 18 og § 21.«

4. § 10, stk. 24-26, affattes således

»Stk. 24. Såfremt kommunernes samlede nettodriftsudgifter i 1988 ekskl. udgifter vedrørende kontanthjælp, dagpenge, boligydelse og boligsikring overstiger gennemsnittet af tilsvarende opgjorte nettodriftsudgifter ifølge regnskaberne for 1986 og 1987, indbetaler kommunerne i 1989 et beløb til Danmarks Nationalbank. Ved opgørelsen medregnes Københavns og Frederiksberg Kommuner ikke, jf. dog stk. 25, 28, 31, 32 og 33.

Stk. 25. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 24 foretages følgende reguleringer

1) moms af driftsudgifter,

2) 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne),

3) 1/2 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. september 1988,

4) 1/4 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og 1/2 af virkningen af ændringen af det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987,

5) den eventuelle primærkommunale andel af det efter stk. 33 opgjorte beløb for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Stk. 26. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 24 foretages følgende reguleringer

1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,

2) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),

3) merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne og den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed. Ved opgørelsen fratrækkes den efter udgiftsbehovstal for tilskudsåret 1988 opgjorte andel af merudgifter henholdsvis mindreudgifter, som tillægges Københavns og Frederiksberg Kommuner efter stk. 32. Korrektionen for den sociale refusionsomlægning beregnes dog på grundlag af den faktiske udgiftsfordeling.«

5. § 10, stk. 28-30, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 28. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 24 beregnes for de enkelte kommuner i forhold til det beløb, hvormed den enkelte kommunes nettodriftsudgifter i 1988 som opgjort efter stk. 29 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987. For Københavns og Frederiksberg Kommuner opgøres et eventuelt indbetalingspligtigt beløb efter reglerne i stk. 31-32.

Stk. 29. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 28 foretages følgende reguleringer

1) de kommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,

2) driftsudgifter vedrørende kontanthjælp, dagpenge, boligsikring og boligydelse indgår ikke i opgørelsen,

3) moms af driftsudgifter,

4) 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne),

5) 1/2 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. september 1988,

6) 1/4 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987,

7) for kommuner, hvis serviceniveau i 1986 er mindre end 0,85, reguleres nettodriftsudgifterne i 1988 for den del af stigningen heri, som svarer til en stigning i serviceniveauet indtil 0,85.

Stk. 30. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 28 foretages følgende reguleringer

1) de kommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,

2) pris- og lønstigninger i de enkelte år,

3) driftsudgifter vedrørende kontanthjælp, dagpenge, boligydelse og boligsikring indgår ikke i opgørelsen,

4) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),

5) refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987 afvikles eller ændres (kun 1986-regnskabet).

Stk. 31. Det eventuelle indbetalingspligtige beløb for Københavns og Frederiksberg Kommuner beregnes som den i stk. 32 opgjorte sum ganget med en procent, som opgøres som et vægtet gennemsnit for det i stk. 28 og § 17, stk. 22, nævnte fordelingsforhold for primær- og amtskommuner. Ved opgørelsen anvendes vægtene 60 og 40.

Stk. 32. Opgørelsen af det i stk. 24-30, jf. § 17, stk. 18-24, anførte beløb foretages for Københavns og Frederiksberg Kommuner som summen af

1) det efter reglerne i stk. 28-30 opgjorte beløb,

2) den efter udgiftsbehovstal for tilskudsåret 1988 opgjorte andel af det i stk. 26, nr. 3, anførte beløb,

3) det efter § 17, stk. 22-24, opgjorte beløb. Dog indgår alene den amtskommunale andel af de udgifter, der er nævnt i § 17, stk. 23, nr. 2, samt § 17, stk. 24, nr. 2.

Stk. 33. Et eventuelt negativt beløb opgjort efter stk. 32 indgår i den kommunale opgørelse med 60 pct.«

6. § 16, stk. 2, nr. 7, affattes således

»7) amtskommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en vægtfaktor på 0,100. For året 1989 opgøres andelen dog som amtskommunens andel af landets samlede antal børn af enlige forsørgere, der modtager ordinært børnetilskud,».

7. § 17, stk. 18-20, affattes således

»Stk. 18. Såfremt amtskommunernes henholdsvis Hovedstadsrådets samlede nettodriftsudgifter i 1988 ekskl. udgifter vedrørende sygesikring, praktisk bistand i hjemmet og hjælpemidler og omsorgsarbejde overstiger gennemsnittet af tilsvarende opgjorte nettodriftsudgifter ifølge regnskaberne for 1986 og 1987, indbetaler amtskommunerne henholdsvis Hovedstadsrådet i 1989 et beløb til Danmarks Nationalbank. Ved opgørelsen medregnes Københavns og Frederiksberg Kommuner ikke.

Stk. 19. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 18 foretages følgende reguleringer

1) moms af driftsudgifter ekskl. sygesikring, hjælpemidler og omsorgsarbejde,

2) 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i amtskommunerne),

3) 1/2 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. september 1988,

4) 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og virkningen af ændringen af det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987.

Stk. 20. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 18 foretages følgende reguleringer

1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,

2) moms af driftsudgifter ekskl. sygesikring, hjælpemidler og omsorgsarbejde,

3) merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne og i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed. Heri fratrækkes den efter udgiftsbehovstal for tilskudsåret 1988 opgjorte andel, der henregnes til Københavns og Frederiksberg Kommuner. Korrektionen for den sociale refusionsomlægning beregnes dog ud fra den faktiske udgiftsfordeling,

4) merudgifter på 50 mio. kr. vedrørende forebyggelse, information og rådgivning om AIDS. Heri fratrækkes den efter udgiftsbehovstal for tilskudsåret 1988 opgjorte andel, der henregnes til Københavns og Frederiksberg Kommuner.«

8. § 17, stk. 22-24, affattes således

»Stk. 22. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 18 beregnes for de enkelte amtskommuner i forhold til det beløb, hvormed den enkelte amtskommunes nettodriftsudgifter i 1988 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987.

Stk. 23. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 22 foretages følgende reguleringer

1) de amtskommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,

2) driftsudgifter vedrørende sygesikring, praktisk bistand i hjemmet og hjælpemidler og omsorgsarbejde indgår ikke i opgørelsen,

3) moms af driftsudgifter ekskl. sygesikring, hjælpemidler og omsorgsarbejde,

4) 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i amtskommunerne),

5) 1/2 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. september 1988,

6) 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987,

7) den efter udgiftsbehovstal for tilskudsåret 1988 fordelte andel af samlede meropgaver på 50 mio. kr. vedrørende forebyggelse, information og rådgivning om AIDS,

8) den efter udgiftsbehovstal for tilskudsåret 1988 fordelte andel af merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne og i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed.

Stk. 24. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 22 foretages følgende reguleringer

1) de amtskommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,

2) driftsudgifter vedrørende sygesikring, praktisk bistand i hjemmet og hjælpemidler og omsorgsarbejde indgår ikke i opgørelsen,

3) pris- og lønstigninger i de enkelte år,

4) moms af driftsudgifter ekskl. sygesikring, hjælpemidler og omsorgsarbejde (i 1987- regnskabet),

5) den enkelte amtskommunes merudgifter vedrørende refusioner for de sociale udgiftsområder, som fra 1987 afvikles eller ændres (kun 1986-regnskabet).«

9. § 21 affattes således

» § 21. Indenrigsministeren yder årligt et tilskud til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge.

Stk. 2. Merudgiftsbehovet efter stk. 1 fastlægges i gennemsnit til 2.600 kr. pr. indvandrer og flygtning i alt og 12.100 kr. pr. 6-16 årig. Beløbene reguleres fra 1990 een gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.«

10. I § 30, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 19« til: »§§ 19 og 20«.

§ 1

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 546 af 2. september 1988, som ændret ved § 1, nr. 2, i lov nr. 352 af 1. juli 1988, foretages følgende ændringer

1. § 7, stk. 2, nr. 9, affattes således

»9) kommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en vægtfaktor på 0,075. For året 1989 opgøres andelen dog som kommunens andel af landets samlede antal børn af enlige forsørgere, der modtager ordinært børnetilskud,» 2. § 9, stk. 2, nr. 8, affattes således

»8) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal børn under 16 år af enlige forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en vægtfaktor på 0,075. For året 1989 opgøres andelen dog som kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal børn af enlige forsørgere, der modtager ordinært børnetilskud,»

3. § 10, stk. 3, nr. 4, affattes således

»4) statslige mer- eller mindreudgifter ved beregning af tilskud og tilsvar efter § 2 samt udgifterne til statstilskud efter § 18 og § 21.«

4. § 10, stk. 24-26, affattes således

»Stk. 24. Såfremt kommunernes samlede nettodriftsudgifter i 1988 ekskl. udgifter vedrørende kontanthjælp, dagpenge, boligydelse og boligsikring overstiger gennemsnittet af tilsvarende opgjorte nettodriftsudgifter ifølge regnskaberne for 1986 og 1987, indbetaler kommunerne i 1989 et beløb til Danmarks Nationalbank. Ved opgørelsen medregnes Københavns og Frederiksberg kommuner ikke, jf. dog stk. 25, 28, 31, 32 og 33.

Stk. 25. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 24 foretages følgende reguleringer

1) moms af driftsudgifter,

2) 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne),

3) 1/2 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. september 1988,

4) 1/4 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og 1/2 af virkningen af ændringen af det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987,

5) den eventuelle primærkommunale andel af det efter stk. 33 opgjorte beløb for Københavns og Frederiksberg kommuner.

Stk. 26. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 24 foretages følgende reguleringer

1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,

2) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),

3) merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne og den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed. Ved opgørelsen fratrækkes den efter udgiftsbehovstal for tilskudsåret 1988 opgjorte andel af merudgifter henholdsvis mindreudgifter, som tillægges Københavns og Frederiksberg kommuner efter stk. 32. Korrektionen for den sociale refusionsomlægning beregnes dog på grundlag af den faktiske udgiftsfordeling.«

5. § 10, stk. 28-30, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 28. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 24 beregnes for de enkelte kommuner i forhold til det beløb, hvormed den enkelte kommunes nettodriftsudgifter i 1988 som opgjort efter stk. 29 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987. For Københavns og Frederiksberg kommuner opgøres evt. indbetalingspligtigt beløb efter reglerne i stk. 31-32.

Stk. 29. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 28 foretages følgende reguleringer

1) de kommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,

2) driftsudgifter vedrørende kontanthjælp, dagpenge, boligsikring og boligydelse indgår ikke i opgørelsen,

3) moms af driftsudgifter,

4) 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne),

5) 1/2 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. september 1988,

6) 1/4 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987,

7) for kommuner, hvis serviceniveau i 1986 er mindre end 0,85 reguleres nettodriftsudgifterne i 1988 for den del af stigningen heri, som svarer til en stigning i serviceniveauet indtil 0,85.

Stk. 30. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 28 foretages følgende reguleringer

1) de kommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,

2) pris- og lønstigninger i de enkelte år,

3) driftsudgifter vedrørende kontanthjælp, dagpenge, boligydelse og boligsikring indgår ikke i opgørelsen,

4) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),

5) refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987 afvikles eller ændres (kun 1986-regnskabet).

Stk. 31. Det eventuelle indbetalingspligtige beløb for Københavns og Frederiksberg kommuner beregnes som den i stk. 32 opgjorte sum ganget med en procent, som opgøres som et vægtet gennemsnit for det i stk. 28 og § 17, stk. 22, nævnte fordelingsforhold for primær- og amtskommuner. Ved opgørelsen anvendes vægtene 60 og 40.

Stk. 32. Opgørelsen af det i stk. 24-30, jf. § 17, stk. 18-24, anførte beløb foretages for Københavns og Frederiksberg kommuner som summen af

1) det efter reglerne i stk. 28-30 opgjorte beløb,

2) den efter udgiftsbehovstal for tilskudsåret 1988 opgjorte andel af det i stk. 26, nr. 3, anførte beløb,

3) det efter § 17, stk. 22-24, opgjorte beløb. Dog indgår alene den amtskommunale andel af de udgifter, der er nævnt i § 17, stk. 23, nr. 2, samt § 17, stk. 24, nr. 2.

Stk. 33. Et eventuel negativt beløb opgjort efter stk. 32 indgår i den kommunale opgørelse med 60 pct.«

6. § 16, stk. 2, nr. 7, affattes således

»7) amtskommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en vægtfaktor på 0,100. For året 1989 opgøres andelen dog som amtskommunens andel af landets samlede antal børn af enlige forsørgere, der modtager ordinært børnetilskud,»

7. § 17, stk. 18-20, affattes således

»Stk. 18. Såfremt amtskommunernes henholdsvis Hovedstadsrådets samlede nettodriftsudgifter i 1988 ekskl. udgifter vedrørende sygesikring, praktisk bistand i hjemmet og hjælpemidler og omsorgsarbejde overstiger gennemsnittet af tilsvarende opgjorte nettodriftsudgifter ifølge regnskaberne for 1986 og 1987, indbetaler amtskommunerne henholdvis Hovedstadsrådet i 1989 et beløb til Danmarks Nationalbank. Ved opgørelsen medregnes Københavns og Frederiksberg kommuner ikke.

Stk. 19. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 18 foretages følgende reguleringer

1) moms af driftsudgifter, ekskl. sygesikring, hjælpemidler og omsorgsarbejde,

2) 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i amtskommunerne),

3) 1/2 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. september 1988,

4) 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og virkningen af ændringen af det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987,

Stk. 20. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 18 foretages følgende reguleringer

1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,

2) moms af driftsudgifter, ekskl. sygesikring, hjælpemidler og omsorgsarbejde,

3) merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne og i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed. Heri fratrækkes den efter udgiftsbehovstal for tilskudsåret 1988 opgjorte andel, der henregnes til Københavns og Frederiksberg kommuner. Korrektionen for den sociale refusionsomlægning beregnes dog ud fra den faktiske udgiftsfordeling,

4) merudgifter på 50 mio. kr. vedrørende forebyggelse, information og rådgivning om AIDS. Heri fratrækkes den efter udgiftsbehovstal for tilskudsåret 1988 opgjorte andel, der henregnes til Københavns og Frederiksberg kommuner.«

8. § 17, stk. 22-24, affattes således

»Stk. 22. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 18 beregnes for de enkelte amtskommuner i forhold til det beløb, hvormed den enkelte amtskommunes nettodriftsudgifter i 1988 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987.

Stk. 23. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 22 foretages følgende reguleringer

1) de amtskommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,

2) driftsudgifter vedrørende sygesikring, praktisk bistand i hjemmet og hjælpemidler og omsorgsarbejde indgår ikke i opgørelsen,

3) moms af driftsudgifter ekskl. sygesikring, hjælpemidler og omsorgsarbejde,

4) 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i amtskommunerne),

5) 1/2 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. september 1988,

6) 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987,

7) den efter udgiftsbehovstal for tilskudsåret 1988 fordelte andel af samlede meropgaver på 50 mio. kr. vedrørende forebyggelse, information og rådgivning om AIDS,

8) den efter udgiftsbehovstal for tilskudsåret 1988 fordelte andel af merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne og i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed.

Stk. 24. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 22 foretages følgende reguleringer

1) de amtskommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,

2) driftsudgifter vedrørende sygesikring, praktisk bistand i hjemmet og hjælpemidler og omsorgsarbejde indgår ikke i opgørelsen,

3) pris- og lønstigninger i de enkelte år,

4) moms af driftsudgifter ekskl. sygesikring, hjælpemidler og omsorgsarbejde (i 1987- regnskabet),

5) den enkelte amtskommunes merudgifter vedrørende refusioner for de sociale udgiftsområder, som fra 1987 afvikles eller ændres (kun 1986-regnskabet).«

9. § 21 affattes således

» § 21. Indenrigsministeren yder årligt et tilskud til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge.

Stk. 2. Merudgiftsbehovet efter stk. 1 fastlægges i gennemsnit til 2.600 kr. pr. indvandrer og flygtning i alt og 12.100 kr. pr. 6-16 årig. Beløbene reguleres fra 1990 een gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.«

10. I § 30, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 19« til: »§§ 19 og 20«.

§ 1

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 546 af 2. september 1988, som ændret ved § 1, nr. 2, i lov nr. 352 af 1. juli 1988, foretages følgende ændringer

1. § 7, stk. 2, nr. 9, affattes således

»9) kommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en vægtfaktor på 0,075. For året 1989 opgøres andelen dog som kommunens andel af landets samlede antal børn af enlige forsørgere, der modtager ordinært børnetilskud,»

Bilag 2

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 3 og 9, har virkning fra og med tilskudsåret 1989.

Stk. 3. § 1, nr. 1, 2, 6 og 10, har virkning fra og med tilskudsåret 1990.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 3 og 9, har virkning fra og med tilskudsåret 1989.

Stk. 3. § 1, nr. 1, 2, 6 og 10, har virkning fra og med tilskudsåret 1990.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Lovforslagets hovedindhold

Regeringen indgik den 29. juni 1988 aftaler med henholdsvis Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening om den (amts)kommunale økonomi i 1989. Som en konsekvens af disse aftaler fremsættes der hermed forslag til ændring af to af de ordninger, der er fastlagt i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

For det første foreslås en ændring af gældende lovs deponeringsordning (§§ 10 og 17), hvorefter (amts) kommunerne skal deponere et beløb i Nationalbanken, hvis de samlede nettodriftsudgifter i 1988 overstiger et nærmere fastlagt beløb. Ændringen går ud på, at indkomstoverførsler (for primærkommunerne) og sygesikring m.v. (for amtskommunerne) holdes uden for deponeringsordningen (lovforslagets § 1, nr. 4, 5, 7 og 8).

For det andet foreslås der en forbedring af udligningsordningen vedrørende kommunernes udgifter til indvandrere og flygtninge, bl.a. med hensyn til udgifter til folkeskoleundervisning (lovforslagets § 1, nr. 3 og 9).

Desuden tilpasses definitionen af kriteriet »børn af enlige forsørgere« i udligningsordningen til reglerne for tildeling af ordinært børnetilskud, som blev ændret i forbindelse med skattereformen. Endelig ændres tidsfristen for indenrigsministerens udmelding af tilskud til kommuner i hovedstadsområdet, der har særlige økonomiske vanskeligheder.

2. Ændring af deponeringsordningen

Den 29. juni 1988 indgik regeringen en aftale med Kommunernes Landsforening og en tillægsaftale til aftalen af 19. april med Amtsrådsforeningen i Danmark.

I regeringens aftale med Amtsrådsforeningen i Danmark hedder det bl.a.

»Regeringen vil fremsætte forslag om, at deponeringen for amtskommuner vedrørende 1988 lempes vedrørende sygesikringsudgifter samt udgifterne vedrørende bistand i hjemmet og hjælpemidler.«

I regeringens aftale af 29. juni 1988 med Kommunernes Landsforening hedder det tilsvarende

»Deponeringsordningen ændres således, at indkomstoverførsler undtages fra deponeringsordningen vedrørende 1988. Der er enighed om, at lettelsen på deponeringsområdet ikke bør anvendes til øget forbrug, men skal komme skatteudskrivningen til gode.«

Som en konsekvens af de angivne aftaler med Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening fremsættes der således forslag om, at henholdsvis udgifter til sygesikring og praktisk bistand i hjemmet og hjælpemidler og udgifter til overførselsindkomster (kontanthjælp, dagpenge, boligsikring og boligydelse) holdes uden for deponeringsopgørelsen i 1989.

Under henvisning til regeringens aftale af 19. april 1988 med Amtrådsforeningen i Danmark forudsættes det, at der ved deponeringsopgørelsen for 1988 for de enkelte amtskommuner og for amtskommunerne i alt anvendes et korrektionsbeløb for den sociale refusionsomlægning i 1987, som fastsættes efter forhandling, når den pr. juni 1988 igangsatte revisionsundersøgelse af merudgifterne ved omlægning er afsluttet.

Efter aftale med de kommunale parter fremsættes endvidere forslag om ændring af forskellige bestemmelser vedrørende den tekniske opgørelse og fordeling af evt. indbetalingspligtigt beløb.

3. Ændret udligning af kommunernes udgifter til indvandrere og flygtninge (§ 21)

Formålet med denne del af lovforslaget er at opnå en mere ligelig fordeling af kommunernes udgifter til indvandrere og flygtninge, jf. pkt. 10 i aftalen af 29. juni 1988 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi i 1989.

3.2. Baggrund

Den eksisterende udligningsordning vedrørende indvandrere og flygtninge er udarbejdet som en delvis statsfinansieret mellemkommunal udligningsordning.

De kommuner, hvis udgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge regnet pr. indbygger er mindre end udligningsgrundlaget, yder et årligt tilskud til de kommuner, hvis udgiftsbehov er større end udligningsgrundlaget. Udgiftsbehovet er fastsat til 340 kr. pr. indvandrer og flygtning i alt plus 5.150 kr. pr. 6-16 årig. Udligningsgrundlaget fastsættes således, at forskellen mellem tilskud og tilsvar svarer til statstilskuddet.

Den nuværende udligningsordning er fastsat ved lov nr. 268 af 13. maj 1987 med virkning fra regnskabsåret 1988. I bemærkningerne til lovforslaget blev det anført, at Indenrigsministeriet ville tage skridt til en fornyet undersøgelse af udgiftsbehovene (lovforslag nr. 141, fremsat den 13. januar 1987 af indenrigsministeren). Også Boligministeriets flygtningeudvalg, der afgav betænkning i januar 1987, og Kommunernes Landsforening har peget på, at det er væsentligt, at en ny undersøgelse gennemføres.

Indenrigsministeriet har derfor gennemført en undersøgelse blandt 21 kommuner med henblik på at få et ajourført billede af, hvilke merudgifter der er forbundet med at have indvandrere og flygtninge i kommunerne.

3.3. Hovedindhold

Det er regeringens opfattelse, at de offentlige opgaver vedrørende flygtninge må løses af de myndigheder, der i øvrigt løser de pågældende opgaver. Det er regeringens opfattelse, at staten i meget vidt omfang har overtaget det økonomiske ansvar på flygtningeområdet. Til kommunernes udgifter til flygtninge efter bistandslovens afsnit III-VII bortset fra § 87 (rådgivningscentre for børn og unge) yder staten således fuld refusion i 61/2 år efter, at flygtningen har fået opholdstilladelse. Refusionen omfatter bl.a. kontanthjælp og dagpleje og daginstitutioner for børn og unge. Ligeledes ydes der til kommunernes udgifter til boligsikring, boligydelse og beboerindskudslån 100 pct. statsrefusion i 61/2 år efter datoen for flygtningens opholdstilladelse. Endelig betaler staten fuldt ud integrationsprogrammet på gennemsnitligt 18 måneder under Dansk Flygtningehjælp.

For at sikre en mere ligelig byrdefordeling kommunerne imellem foreslås det med baggrund i den gennemførte undersøgelse, at den nuværende udligningsordning erstattes med en tilskudsordning, ifølge hvilken der skal ydes et årligt tilskud til kommunerne på 2.600 kr. pr. indvandrer og flygtning samt 12.100 kr. pr. 6-16 årig. Merudgifterne for staten vil blive kompenseret ved, at det generelle statstilskud til kommunerne hvert år nedsættes tilsvarende, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Med denne ændring af udligningsordningen sikres det, at der for den enkelte kommune gives fuld dækning for de merudgifter, der følger af en indvandrer- og flygtningetilgang, og at tilskuddet bliver mere synligt for den enkelte kommune.

3.3. Økonomiske og administrative konsekvenser

Den foreslåede ændring af udligningsordningen er statsfinansielt neutral, idet merudgifterne ud over det hidtidige statstilskud, der på finansloven for 1988 er fastsat til 46,5 mill. kr., kompenseres ved, at det generelle tilskud til kommunerne hvert år nedsættes tilsvarende.

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser.

Byrdefordelingsvirkningerne for de enkelte kommuner fremgår af bilag 1. Det ses, at kommuner med forholdsvis mange indvandrere og flygtninge vil få en gevinst.

Det særlige tilskud efter gældende lovs § 21, stk. 4, til kommuner, hvis andel af indvandrere og flygtninge i forhold til befolkningstallet og hvis udgifter til særlige foranstaltninger for indvandrere og flygtninge væsentligt overstiger de øvrige tilskudsmodtagende kommuners, er inddraget i den foreslåede generelle ordning. I 1988 ydes tilskuddet kun til Ishøj Kommune, som modtager 2,6 mill. kr.

4. Kriteriet børn af enlige forsørgere

Kriteriet »antallet af børn af enlige forsørgere, for hvilke der udbetales forhøjet børnetilskud« er indgået i de kommunale udligningsordninger siden 1980.

Forhøjet børnetilskud blev udbetalt til børn under 16 år af enlige forsørgere og til børn af forældre, der begge modtog social pension. Tilskuddet var indkomstgradueret.

I forbindelse med skattereformen er der sket en række ændringer i børnetilskudssystemet. Blandt andet er »forhøjet børnetilskud« afløst af »ordinært børnetilskud«. Det tildeles samme kategori børn, dog indkomstuafhængigt og til børn under 18 år.

Indkomstgradueringen har meget lille betydning ved opgørelsen af kriteriet. Ved at ændre kriteriet til »børn under 16 år af enlige forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud«, bringes kriteriet så tæt på den tidligere opgørelse som muligt.

Regeringen agter at gennenføre en analyse af samtlige udgiftsbehovskriterier og i den forbindelse foretage en vurdering af, om vægtene bør ændres som følge af ændret udgiftssammensætning i (amts)kommunerne.

I tilskudsåret 1989 opgøres kriteriet børn af enlige forsørgere som samtlige børn af enlige forsørgere, der modtager ordinært børnetilskud. Beregninger med denne opgørelse er udmeldt til kommunerne i juni 1988.

5. Ændret frist for udmelding af § 20-tilskud

Ændringen går ud på, at der ikke skal gælde nogen bestemt frist for indenrigsministerens udmelding af tilskud efter lovens § 20 vedrørende tilskud til kommuner i hovedstadsområdet, der har særlige økonomiske vanskeligheder.

Ifølge lovens § 30, stk. 1, skal indenrigsministeren senest den 1. juli i året forud for et tilskudsår give kommunalbestyrelser og amtsråd meddelelse om størrelsen af de foreløbigt opgjorte tilskud og tilsvar efter loven, dog bortset fra tilskud efter § 19.

Lovens § 19 omhandler tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner. Når disse tilskud ikke er omfattet af lovens almindelige frist for tilskudsudmelding - den 1. juli året forud for tilskudsåret - skyldes det, at der ved fastsættelsen af § 19-tilskuddene kan indgå mere individuelle bedømmelser af enkelte kommuners økonomi, mens tilskudsudmeldingen i øvrigt er baseret på generelle beregninger ud fra data, der er fastsat i loven.

Ved fastsættelsen af tilskud efter lovens § 20 - tilskud til kommuner i hovedstadsområdet, der har særlige økonomiske vanskeligheder - kan der dog gøre sig tilsvarende forhold gældende som ved § 19-tilskuddene. Det foreslås derfor, at § 20-tilskuddene i lighed med § 19-tilskuddene undtages fra lovens almindelige udmeldingsfrist.

§ 7.

Stk. 2. En kommunes udgiftsbehovstal udgør summen af

1) kommunens andel af landets indbyggertal ganget med en vægtfaktor på 0,244,

2) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 0-6 år ganget med en vægtfaktor på 0,079,

3) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 7-16 år ganget med en vægtfaktor på 0,246. Ved beregningen af kommunens andel anvendes det største antal indbyggere i kommunen i denne aldersgruppe i året enten 1 eller 4 år forud for tilskudsåret,

4) kommunens andel af et beregnet antal kontanthjælpsmodtagere for hele landet ganget med en vægtfaktor på 0,033,

5) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 65-74 år ganget med en vægtfaktor på 0,028,

6) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 75 år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,126,

7) kommunens andel pr. 1. januar 1982 af det samlede kommunale vejnet ganget med en vægtfaktor på 0.031

8) kommunens andel af en beregnet bestand af lejligheder for hele landet ganget med en vægtfaktor på 0,013,

9) kommunens andel af landets samlede antal børn af enlige forsørgere, for hvilke der udbetales forhøjet børnetilskud, ganget med en vægtfaktor på 0,075,

10) kommunens andel af summen af landets samlede antal ældre, utidssvarende boliger og nyere udlejningsboliger ganget med en vægtfaktor på 0,075,

11) kommunens andel af summen af landets samlede antal fuldtidsledige ganget med en vægtfaktor på 0,025,

12) kommunens andel af summen af landets samlede antal 20-66-årige kvinder, som er erhvervsmæssigt beskæftigede eller under uddannelse, ganget med en vægtfaktor på 0,025.

2. § 9, nr. 8, affattes således

»8) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal børn under 16 år af enlige forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en vægtfaktor på 0,075. For året 1989 opgøres andelen dog som kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal børn af enlige forsørgere, der modtager ordinært børnetilskud,»

§ 9.

Stk. 2. Udgiftsbehovstallet for en kommune i hovedstadsområdet udgør summen af

1) kommunens andel af hovedstadsområdets indbyggertal ganget med en vægtfaktor på 0,244,

2) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 0-6 år ganget med en vægtfaktor på 0,102,

3) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 7-16 år ganget med en vægtfaktor på 0,248. Ved beregningen af kommunens andel anvendes det største antal indbyggere i kommunen i denne aldersgruppe i året enten 1 eller 4 år forud for tilskudsåret,

4) kommunens andel af et beregnet antal kontanthjælpsmodtagere for hele hovedstadsområdet ganget med en vægtfaktor på 0,039,

5) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 65-74 år ganget med en vægtfaktor på 0,027,

6) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 75 år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,114,

7) kommunens andel pr. 1. januar 1982 af hovedstadsområdets samlede kommunale vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,026,

8) kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal børn af enlige forsørgere, for hvilke der udbetales forhøjet børnetilskud, ganget med en vægtfaktor på 0,075,

9) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal ældre, utidssvarende boliger og det samlede antal nyere udlejningsboliger ganget med en vægtfaktor på 0,075,

10) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal fuldtidsledige ganget med en vægtfaktor på 0,025,

11) kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal 20-66-årige kvinder, som er erhvervsmæssigt beskæftiget eller under uddannelse, ganget med en vægtfaktor på 0,025.

3. § 10, stk. 3, nr. 4, affattes således

»4) statslige mer- eller mindreudgifter ved beregning af tilskud og tilsvar efter § 2 samt udgifterne til statstilskud efter § 18 og § 21.«

4. § 10, stk. 24-26, affattes således

»Stk. 24. Såfremt kommunernes samlede nettodriftsudgifter i 1988 ekskl. udgifter vedrørende kontanthjælp, dagpenge, boligydelse og boligsikring overstiger gennemsnittet af tilsvarende opgjorte nettodriftsudgifter ifølge regnskaberne for 1986 og 1987, indbetaler kommunerne i 1989 et beløb til Danmarks Nationalbank. Ved opgørelsen medregnes Københavns og Frederiksberg kommuner ikke, jf. dog stk. 25, 28, 31, 32 og 33.

Stk. 25. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 24 foretages følgende reguleringer

1) moms af driftsudgifter,

2) 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne),

3) 1/2 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. september 1988,

4) 1/4 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og 1/2 af virkningen af ændringen af det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987,

5) den eventuelle primærkommunale andel af det efter stk. 33 opgjorte beløb for Københavns og Frederiksberg kommuner.

Stk. 26. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 24 foretages følgende reguleringer

1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,

2) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),

3) merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne og den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed. Ved opgørelsen fratrækkes den efter udgiftsbehovstal for tilskudsåret 1988 opgjorte andel af merudgifter henholdsvis mindreudgifter som tillægges Københavns og Frederiksberg kommuner efter stk. 32. Korrektionen for den sociale refusionsomlægning beregnes dog på grundlag af den faktiske udgiftsfordeling.«

5. § 10, stk. 28-30, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 28. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 24 beregnes for de enkelte kommuner i forhold til det beløb, hvormed den enkelte kommunes nettodriftsudgifter i 1988 som opgjort efter stk. 29 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987. For Københavns og Frederiksberg kommuner opgøres evt. indbetalingspligtigt beløb efter reglerne i stk. 31-32.

Stk. 29. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 28 foretages følgende reguleringer

1) de kommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,

2) driftsudgifter vedrørende kontanthjælp, dagpenge, boligsikring og boligydelse indgår ikke i opgørelsen,

3) moms af driftsudgifter,

4) 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne),

5) 1/2 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. september 1988,

6) 1/4 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987,

7) for kommuner, hvis serviceniveau i 1986 er mindre end 0,85 reguleres nettodriftsudgifterne i 1988 for den del af stigningen heri, som svarer til en stigning i serviceniveauet indtil 0,85.

Stk. 30. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 28 foretages følgende reguleringer

1) de kommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,

2) pris- og lønstigninger i de enkelte år,

3) driftsudgifter vedrørende kontanthjælp, dagpenge, boligydelse og boligsikring indgår ikke i opgørelsen,

4) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),

5) refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987 afvikles eller ændres (kun 1986-regnskabet).

Stk. 31. Det eventuelle indbetalingspligtige beløb for Københavns og Frederiksberg kommuner beregnes som den i stk. 32 opgjorte sum ganget med en procent, som opgøres som et vægtet gennemsnit for det i stk. 28 og § 17, stk. 22, nævnte fordelingsforhold for primær- og amtskommuner. Ved opgørelsen anvendes vægtene 60 og 40.

Stk. 32. Opgørelsen af det i stk. 24-30, jf. § 17, stk. 18-24, anførte beløb foretages for Københavns og Frederiksberg kommuner som summen af

1) det efter reglerne i stk. 28-30 opgjorte beløb,

2) den efter udgiftsbehovstal for tilskudsåret 1988 opgjorte andel af det i stk. 26, nr. 3, anførte beløb,

3) det efter § 17, stk. 22-24, opgjorte beløb. Dog indgår alene den amtskommunale andel af de udgifter, der er nævnt i § 17, stk. 23 nr. 2, samt § 17 stk. 24, nr. 2.

Stk. 33. Et eventuel negativt beløb opgjort efter stk. 32 indgår i den kommunale opgørelse med 60 pct.«

§ 10. Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som fordeles i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag. Ved beregning af tilskud indgår kommunerne i hovedstadsområdet som een kommune. Det samlede tilskud for kommunerne i hovedstadsområdet fordeles mellem kommunerne i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.

Stk. 2. Det årlige tilskud fastsættes af indenrigsministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg, jf. dog stk. 6 og stk. 16.

Stk. 3. Tilskuddet fastsættes som summen af

1) det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af efterregulering,

2) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i tilskudsåret,

3) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed,

4) statslige mer- eller mindreudgifter ved beregning af tilskud og tilsvar efter § 2 og § 18.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan med Finansudvalgets tilslutning forhøje det tilskud, der er fastsat i medfør af stk. 3, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale og amtskommunale økonomi taler herfor.

Stk. 5. Indenrigsministeren kan med Finansudvalgets tilslutning ændre tilskuddet i løbet af tilskudsåret, hvis der sker væsentlige ændringer i de forhold, der er omtalt i stk. 3 og 4.

Stk. 6. For 1984 fastsættes tilskuddet efter stk. 1 til 11.380,8 mio. kr., idet tilskuddet dog kan reguleres i medfør af stk. 5.

Stk. 7. Det i medfør af stk. 3-5 opgjorte tilskud efterreguleres på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i kommunerne i tilskudsåret. Efterreguleringen afregnes i året 2 år efter tilskudsåret.

Stk. 8. Det efter reglerne i stk. 3 beregnede tilskud for 1985 nedsættes med 731,5 mio. kr. Tilskuddet nedsættes derudover med summen af de beløb, som tilskuddet til de enkelte kommuner nedsættes med efter stk. 9. Indenrigsministeren kan med Finansudvalgets tilslutning regulere den samlede tilskudsnedsættelse efter stk. 9, hvis pris- og lønudviklingen eller udviklingen i kommunernes indtægter afviger fra, hvad der blev forudsat ved beregningen af nedsættelsen.

Stk. 9. Tilskuddet til den enkelte kommune for 1985 nedsættes med et beløb, der beregnes som 2,010 pct. af det beskatningsgrundlag, der anvendes ved tilskudsberegningen for 1985. Nedsættelsen kan dog højst udgøre forskellen mellem kommunernes likviditet primo 1985, som oplyst over for Indenrigsministeriet i forbindelse med indberetning af budgettet for 1985, og 2 pct. af de budgetterede bruttodrifts- og anlægsudgifter for 1984.

Stk. 10. Nedsættelsen af den enkelte kommunes tilskud efter stk. 9 omberegnes, så kommunens andel af den samlede tilskudsnedsættelse svarer til dens andel af væksten i kommunernes beskatningsgrundlag fra 1983 til 1985 korrigeret for befolkningsudviklingen. Forskellen mellem tilskudsnedsættelsen efter stk. 9 og den omberegnede tilskudsnedsættelse afregnes med et tillæg på 10 pct.

Stk. 11. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud for 1986 nedsættes med 2,3 mia. kr. Nedsættelsen fordeles i forhold til de enkelte kommuners andel af væksten i det samlede kommunale beskatningsgrundlag fra 1985 til 1986 korrigeret for befolkningsudviklingen.

Stk. 12. Indenrigsministeren kan med Finansudvalgets tilslutning regulere den samlede tilskudsnedsættelse efter stk. 11, hvis pris- og lønudviklingen eller udviklingen i kommunernes indtægter ved uændret beskatningsniveau afviger fra, hvad der blev forudsat ved beregningen af nedsættelsen.

Stk. 13. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud nedsættes alene med virkning for 1987, hvis de samlede nettodriftsudgifter ifølge de kommunale regnskaber for 1986 overstiger de korrigerede regnskaber for 1984. Ved korrektionen opregnes regnskaberne for 1984 til 1986-pris- og lønniveau og tillægges eller fradrages kommunernes skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter efter stk. 3, nr. 2 og 3.

Stk. 14. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 13 opgøres som forskellen mellem nettodriftsudgifterne ifølge henholdsvis regnskabet for 1986 og det korrigerede regnskab for 1984 for kommunerne under eet.

Stk. 15. Nedsættelsen efter stk. 13 fordeles i forhold til stigningen i den enkelte kommunes nettodriftsudgifter, ekskl. forsyningsvirksomheder, fra regnskabet for 1984, opregnet til 1986-pris- og lønniveau, til regnskabet for 1986.

Stk. 16. For 1988 fastsættes tilskuddet efter stk. 1 til 6 mia. kr., idet tilskuddet dog kan reguleres i medfør af stk. 3-5.

Stk. 17. Såfremt kommunernes samlede nettodriftsudgifter i 1987 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1985 og 1986, indbetaler kommunerne i 1988 et beløb til Danmarks Nationalbank.

Stk. 18. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1987 efter stk. 17 foretages følgende reguleringer

1) moms af driftsudgifter,

2) 2/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne),

3) 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986.

Stk. 19. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1985 og 1986 efter stk. 17 foretages følgende reguleringer

1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,

2) merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne og i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed.

Stk. 20. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 17 opgøres som det efter stk. 17 beregnede overstigende beløb af nettodriftsudgifterne i 1987. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 17 tilbagebetales til kommunerne i 1992, 1993 og 1994 med en tredjedel i hvert af årene. I deponeringsperioden forrentes beløbet ikke. I tilbagebetalingsperioden forrentes beløbet med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år.

Stk. 21. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 17 beregnes for de enkelte kommuner i forhold til det beløb, hvormed den enkelte kommunes nettodriftsudgifter i 1987 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1985 og 1986.

Stk. 22. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1987 efter stk. 21 foretages følgende reguleringer

1) de kommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,

2) moms af driftsudgifter,

3) 2/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne),

4) 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986,

5) for kommuner, hvis serviceniveau i 1985 var mindre end 0,85, reguleres nettodriftsudgifterne i 1987 for den del af stigningen heri, som svarer til en stigning i serviceniveauet indtil 0,85.

Stk. 23. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1985 og 1986 efter stk. 21 foretages følgende reguleringer

1) de kommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,

2) pris- og lønstigninger i de enkelte år,

3) refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987 afvikles eller ændres.

Stk. 24. Såfremt kommunernes samlede nettodriftsudgifter i 1988 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987, indbetaler kommunerne i 1989 et beløb til Danmarks Nationalbank.

Stk. 25. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 24 foretages følgende reguleringer

1) moms af driftsudgifter,

2) 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne),

3) 1/4 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og 1/2 af virkningen af ændringen af det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987.

Stk. 26. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 24 foretages følgende reguleringer

1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,

2) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),

3) merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne og i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed.

Stk. 27. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 24 opgøres som det efter stk. 24 beregnede overstigende beløb af nettodriftsudgifterne i 1988. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 24 tilbagebetales i 1993, 1994 og 1995 med en tredjedel i hvert af årene. I deponeringsperioden forrentes beløbet ikke. I tilbagebetalingsperioden forrentes beløbet med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år.

Stk. 28. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 24 beregnes for de enkelte kommuner i forhold til det beløb, hvormed den enkelte kommunes nettodriftsudgifter i 1988 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987.

Stk. 29. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 28 foretages følgende reguleringer

1) de kommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,

2) moms af driftsudgifter,

3) 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne),

4) 1/4 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987,

5) for kommuner, hvis serviceniveau i 1986 er mindre end 0,85, reguleres nettodriftsudgifterne i 1988 for den del af stigningen heri, som svarer til en stigning i serviceniveauet indtil 0,85.

Stk. 30. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 28 foretages følgende reguleringer

1) de kommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,

2) pris- og lønstigninger i de enkelte år,

3) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),

4) refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987 afvikles eller ændres (kun 1986-regnskabet).

6. § 16, stk. 2, nr. 7, affattes således

»7) amtskommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en vægtfaktor på 0,100. For året 1989 opgøres andelen dog som amtskommunernes andel af landets samlede antal børn af enlige forsørgere, der modtager ordinært børnetilskud,»

§ 16.

Stk. 2. En amtskommunes udgiftsbehovstal udgør summen af

1) amtskommunens andel af landets samlede indbyggertal ganget med en vægtfaktor på 0,123,

2) amtskommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 0-20 år ganget med en vægtfaktor på 0,024,

3) amtskommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 15-19 år ganget med en vægtfaktor på 0,079,

4) amtskommunens andel af et for samtlige sygehuskommuner beregnet antal sengedage ganget med en vægtfaktor på 0,452,

5) amtskommunens andel af et for samtlige amtskommuner beregnet tal for den aldersbetingede sygelighed ganget med en vægtfaktor på 0,113,

6) amtskommunens andel pr. 1. januar 1982 af det samlede amtskommunale vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,009,

7) amtskommunens andel af landets samlede antal børn af enlige forsørgere, for hvilke der udbetales forhøjet børnetilskud, ganget med en vægtfaktor på 0,100,

8) amtskommunens andel af landets samlede antal enlige i aldersgruppen 65 år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,050,

9) amtskommunens andel af det beregnede antal døde i hele landet ganget med en vægtfaktor på 0,050.

7. § 17, stk. 18-20, affattes således

»Stk. 18. Såfremt amtskommunernes henholdsvis Hovedstadsrådets samlede nettodriftsudgifter i 1988 ekskl. udgifter vedrørende sygesikring, praktisk bistand i hjemmet og hjælpemidler og omsorgsarbejde overstiger gennemsnittet af tilsvarende opgjorte nettodriftsudgifter ifølge regnskaberne for 1986 og 1987, indbetaler amtskommunerne henholdsvis Hovedstadsrådet i 1989 et beløb til Danmarks Nationalbank. Ved opgørelsen medregnes Københavns og Frederiksberg kommuner ikke.

Stk. 19. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 18 foretages følgende reguleringer

1) moms af driftsudgifter, ekskl. sygesikring, hjælpemidler og omsorgsarbejde,

2) 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i amtskommunerne),

3) 1/2 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. september 1988,

4) 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og virkningen af ændringen af det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987,

Stk. 20. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 18 foretages følgende reguleringer

1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,

2) moms af driftsudgifter, ekskl. sygesikring, hjælpemidler og omsorgsarbejde,

3) merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne og i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed. Heri fratrækkes den efter udgiftsbehovstal for tilskudsåret 1988 opgjorte andel, der henregnes til Københavns og Frederiksberg kommuner. Korrektionen for den sociale refusions omlægning beregnes dog ud fra den faktiske udgiftsfordeling,

4) merudgifter på 50 mio. kr. vedrørende forebyggelse, information og rådgivning om AIDS. Heri fratrækkes den efter udgiftsbehovstal for tilskudsåret 1988 opgjorte andel, der henregnes til Københavns og Frederiksberg kommuner.«

8. § 17, stk. 22-24, affattes således

»Stk. 22. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 18 beregnes for de enkelte amtskommuner i forhold til det beløb, hvormed den enkelte amtskommunes nettodriftsudgifter i 1988 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne i følge regnskaberne for 1986 og 1987.

Stk. 23. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 22 foretages følgende reguleringer

1) de amtskommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,

2) driftsudgifter vedrørende sygesikring, praktisk bistand i hjemmet og hjælpemidler og omsorgsarbejde indgår ikke i opgørelsen,

3) moms af driftsudgifter ekskl. sygesikring, hjælpemidler og omsorgsarbejde,

4) 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i amtskommunerne),

5) 1/2 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. september 1988,

6) 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987,

7) den efter udgiftsbehovstal for tilskudsåret 1988 fordelte andel af samlede meropgaver på 50 mio. kr. vedrørende forebyggelse, information og rådgivning om AIDS,

8) den efter udgiftsbehovstal for tilskudsåret 1988 fordelte andel af merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne og i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed.

Stk. 24. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 22 foretages følgende reguleringer

1) de amtskommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,

2) driftsudgifter vedrørende sygesikring, praktisk bistand i hjemmet og hjælpemidler og omsorgsarbejde indgår ikke i opgørelsen,

3) pris- og lønstigninger i de enkelte år,

4) moms af driftsudgifter ekskl. sygesikring, hjælpemidler og omsorgsarbejde (i 1987-regnskabet),

5) den enkelte amtskommunes merudgifter vedrørende refusioner for de sociale udgiftsområder, som fra 1987 afvikles eller ændres (kun 1986-regnskabet).«

§ 17. Staten yder et årligt tilskud til amtskommunerne, der fordeles i forhold til de enkelte amtskommuners andel af det samlede amtskommunale beskatningsgrundlag.

Stk. 2. Det årlige tilskud fastsættes af indenrigsministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg, jf. dog stk. 6 og stk. 17.

Stk. 3. Tilskuddet fastsættes som summen af

1) det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af efterregulering, jf. stk. 7,

2) amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i tilskudsåret,

3) amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan med Finansudvalgets tilslutning forhøje det tilskud, der er fastsat i medfør af stk. 3, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale og amtskommunale økonomi taler herfor.

Stk. 5. Indenrigsministeren kan med Finansudvalgets tilslutning ændre tilskuddet i løbet af tilskudsåret, hvis der sker væsentlige ændringer i de forhold, der er omtalt i stk. 3 og 4.

Stk. 6. For 1984 fastsættes tilskuddet efter stk. 1 til 13.402,7 mio. kr., idet tilskuddet dog kan reguleres i medfør af stk. 5.

Stk. 7. Det i medfør af stk. 3-5 opgjorte tilskud efterreguleres på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i amtskommunerne i tilskudsåret. Efterreguleringen afregnes i året 2 år efter tilskudsåret.

Stk. 8. Det efter reglerne i stk. 3 beregnede tilskud for 1985 reduceres med 679,3 mio. kr. Tilskuddet nedsættes derudover med summen af de beløb, som tilskuddet til de enkelte amtskommuner nedsættes med efter stk. 9. Indenrigsministeren kan med Finansudvalgets tilslutning regulere den samlede tilskudsnedsættelse efter stk. 9, hvis pris- og lønudviklingen eller udviklingen i amtskommunernes indtægter afviger fra, hvad der blev forudsat ved beregningen af nedsættelsen.

Stk. 9. Tilskuddet til den enkelte amtskommune nedsættes med et beløb, der beregnes som 0,245 pct. af det beskatningsgrundlag, der anvendes ved tilskudsberegningen for 1985. Nedsættelsen kan dog højst udgøre forskellen mellem amtskommunens likviditet primo 1985, som oplyst over for Indenrigsministeriet i forbindelse med indberetning af budgettet for 1985, og 2 pct. af de budgetterede bruttodrifts- og anlægsudgifter for 1984.

Stk. 10. Nedsættelsen af den enkelte amtskommunes tilskud efter stk. 9 omberegnes, så amtskommunens andel af den samlede tilskudsnedsættelse svarer til dens andel af væksten i amtskommunernes beskatningsgrundlag fra 1983 til 1985 korrigeret for befolkningsudviklingen. Forskellen mellem tilskudsnedsættelsen efter stk. 9 og den omberegnede tilskudsnedsættelse afregnes med et tillæg på 10 pct.

Stk. 11. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud for 1986 nedsættes med 0,7 mia. kr. Nedsættelsen fordeles i forhold til de enkelte amtskommuners andel af væksten i det samlede amtskommunale beskatningsgrundlag fra 1985 til 1986 korrigeret for befolkningsudviklingen.

Stk. 12. Indenrigsministeren kan med Finansudvalgets tilslutning regulere den samlede tilskudsnedsættelse efter stk. 11, hvis pris- og lønudviklingen eller udviklingen i amtskommunernes indtægter ved uændret beskatningsniveau afviger fra, hvad der blev forudsat ved beregningen af nedsættelsen.

Stk. 13. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud nedsættes alene med virkning for 1987, hvis de samlede nettodriftsudgifter ifølge de amtskommunale regnskaber for 1986 overstiger de korrigerede regnskaber for 1984. Ved korrektionen opregnes regnskaberne for 1984 til 1986-pris- og lønniveau og tillægges eller fradrages amtskommunernes skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter efter stk. 3, nr. 2 og 3. Endvidere korrigeres der for mindreudgifter som følge af lægekonflikten.

Stk. 14. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 13 opgøres som forskellen mellem nettodriftsudgifterne ifølge henholdsvis regnskabet for 1986 og det korrigerede regnskab for 1984 for amtskommunerne under eet.

Stk. 15. Nedsættelsen efter stk. 13 fordeles i forhold til stigningen i den enkelte amtskommunes nettodriftsudgifter, ekskl. forsyningsvirksomheder, fra regnskabet for 1984, opregnet til 1986-pris- og lønniveau, til regnskabet for 1986.

Stk. 16. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud for 1987 nedsættes med 1,0 mia. kr.

Stk. 17. Tilskuddet efter stk. 1 fastsættes for 1988 til 11.500 mio. kr. og for 1989 til 12.205 mio. kr., idet tilskuddet dog kan reguleres i medfør af stk. 3-5. Tilskuddet for 1990 pris- og lønreguleres efter reglerne i stk. 7 med udgangspunkt i beløbet 11.905 mio. kr. med tillæg eller fradrag for reguleringer i medfør af stk. 3-5.

Stk. 18. Såfremt amtskommunernes henholdsvis Hovedstadsrådets samlede nettodriftsudgifter i 1988 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987, indbetaler amtskommunerne henholdsvis Hovedstadsrådet i 1989 et beløb til Danmarks Nationalbank.

Stk. 19. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 18 foretages følgende reguleringer

1) moms af driftsudgifter,

2) 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i amtskommunerne),

3) 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987.

Stk. 20. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 18 foretages følgende reguleringer

1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,

2) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),

3) merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne og i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed.

Stk. 21. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 18 opgøres som det efter stk. 18 beregnede overstigende beløb af nettodriftsudgifterne i 1988. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 18 tilbagebetales til amtskommunerne henholdsvis Hovedstadsrådet i 1993, 1994 og 1995 med en tredjedel i hvert af årene. I deponeringsperioden forrentes beløbet ikke. I tilbagebetalingsperioden forrentes beløbet med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år.

Stk. 22. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 18 beregnes for de enkelte amtskommuner i forhold til det beløb, hvormed den enkelte amtskommunes nettodriftsudgifter i 1988 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987.

Stk. 23. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 22 foretages følgende reguleringer

1) de amtskommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,

2) moms af driftsudgifter,

3) 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i amtskommunerne),

4) 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987,

5) amtskommunens tilskud eller tilsvar vedrørende udligning af AIDS-udgifter efter § 22 b.

Stk. 24. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 22 foretages følgende reguleringer

1) de amtskommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,

2) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),

3) pris- og lønstigninger i de enkelte år,

4) refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som for 1987 afvikles eller ændres (kun 1986-regnskabet).

7. § 21 affattes således

» § 21. Indenrigsministeren yder årligt et tilskud til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge.

Stk. 2. Merudgiftsbehovet efter stk. 1 fastlægges i gennemsnit til 2.600 kr. pr. indvandrer og flygtning i alt og 12.100 kr. pr. 6-16 årig. Beløbene reguleres fra 1990 een gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.«

§ 21. Kommuner, hvis udgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge regnet pr. indbygger er mindre end udligningsgrundlaget efter stk. 7, yder et årligt tilskud til de kommuner, hvis udgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge er større end udligningsgrundlaget efter stk. 7.

Stk. 2. Udgiftsbehovet efter stk. 1 fastlægges til 340 kr. pr. indvandrer og flygtning i alt og 5.150 kr. pr. 6-16 årig.

Stk. 3. Forskellen mellem de samlede tilskud og de samlede tilsvar efter stk. 1 betales af staten.

Stk. 4. Staten yder endvidere tilskud til kommuner, hvis andel af indvandrere og flygtninge i forhold til befolkningstallet og hvis udgifter til særlige foranstaltninger for indvandrere og flygtninge væsentligt overstiger de øvrige tilskudsmodtagende kommuners.

Stk. 5. En kommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter stk. 1 beregnes som forskellen mellem kommunens udgiftsbehov pr. indbygger efter stk. 2 og udligningsgrundlaget efter stk. 7.

Stk. 6. En kommunes tilskud eller tilsvar efter stk. 5 korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.

Stk. 7. Udligningsgrundlaget fastsættes årligt til det niveau for udgiftsbehovet vedrørende indvandrere og flygtninge pr. indbygger, som medfører, at statens tilskud efter stk. 3 og 4 svarer til tilskuddet på de årlige finanslove.

10. I § 30, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 19« til: »§§ 19 og 20«.

§ 30. Indenrigsministeren giver senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelser og amtsråd meddelelse om størrelsen af de foreløbigt opgjorte tilskud og tilsvar efter denne lov, dog bortset fra tilskud efter § 19. Disse beløb afregnes i tilskudsåret.

Ingen

Nr LSF 73

Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (Ændret opgørelse af deponering vedrørende 1988, tilskud vedrørende indvandrere m.v.)

Fremsat af indenrigsministeren (Thor Pedersen)

den 26. oktober 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 2. december 1988

Lov nr. 745 af 07/12/1988