1988 LSF 71 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSSKADEFORSIKRING (ERSTATNING FOR FOSTERSKADER)

§ 1

I lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987, som ændret ved lov nr. 871 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes som stk. 3 og 4

»Stk. 3. Et levendefødt barn, der inden fødslen har pådraget sig en sygdom som følge af moderens arbejde under graviditeten, er forsikret mod følgerne af sygdommen efter denne lov.

Stk. 4. Hvis det senere godtgøres, at påvirkninger af forældrene før befrugtning eller efter fødsel har skadende effekt på foster eller barn, vil sådanne skader kunne henføres under loven ved ændring af erhvervssygdomsfortegnelsen eller efter § 10, stk. 3.«

2. I § 27 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Erstatning for tab af erhvervsevne ved fosterskader kan tidligst ydes fra skadelidtes 15. år.«

Stk. 3-6 bliver stk. 4-7.

§ 1

I lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987, som senest ændret ved lov nr. 871 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes som stk. 3 og 4

»Stk. 3. Et levendefødt barn, der inden fødslen har pådraget sig en sygdom som følge af moderens arbejde under graviditeten, er forsikret mod følgerne af sygdommen efter denne lov.

Stk. 4. Hvis det senere godtgøres, at påvirkninger af forældrene før befrugtning eller efter fødsel har skadende effekt på foster eller barn, vil sådanne skader kunne henføres under loven ved ændring af erhvervssygdomsfortegnelsen eller efter § 10, stk. 3.«

2. I § 27 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Erstatning for tab af erhvervsevne ved fosterskader kan tidligst ydes fra skadelidtes 15. år.«

Stk. 3-6 bliver stk. 4-7.

§ 1. Enhver, der mod løn eller som ulønnet medhjælper antages til i en arbejdsgivers tjeneste varigt, midlertidigt eller forbigående at udføre arbejde her i landet, er forsikret mod følgerne af arbejdsskade efter denne lov. Forsikret er endvidere medlemmer af arbejdsgiverens familie, dog ikke ægtefællen, for så vidt de efter beskaffenheden og omfanget af deres arbejde i arbejdsgiverens virksomhed kan sidestilles med andre arbejdere.

Stk. 2. Som ligestillet med en person, der er antaget til udførelse af arbejde her i landet, anses søfarende, der gør tjeneste på dansk skib.

2. I § 27 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Erstatning for tab af erhvervsevne ved fosterskader kan tidligst ydes fra skadelidtes 15. år.«

Stk. 3-6 bliver stk. 4-7.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning for børn født med skader efter den 1. januar 1984.

Stk. 2. Loven finder endvidere anvendelse på fosterskader, der er opstået før dette tidspunkt, når de er anmeldt til Sikringsstyrelsen inden lovforslagets fremsættelse.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning for børn født med skader efter den 1. januar 1984.

Stk. 2. Loven finder endvidere anvendelse på fosterskader, der er opstået før dette tidspunkt, når de er anmeldt til Sikringsstyrelsen inden lovforslagets fremsættelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 170, der blev fremsat den 14. januar 1988.

Ikrafttrædelsesbestemmelserne er imidlertid på baggrund af behandlingen i Folketinget blevet ændret, således at loven får tilbagevirkende kraft. Det bemærkes, at Justitsministeriet har udtalt, at den ændrede ikrafttrædelsesbestemmelse kan give anledning til betænkelighed. Justitsministeriet lægger imidlertid i denne forbindelse vægt på, hvor alvorlige konsekvenser den tilbagevirkende kraft har for de berørte selskaber. Som der nærmere er redegjort for under Økonomiske konsekvenser antages det, at udgifterne ved gennemførelsen af forslaget vil blive mindre væsentlige for forsikringsselskaberne. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2.

Socialministeren nedsatte den 30. april 1987 et udvalg, som på baggrund af de gennem snart 10 år indvundne erfaringer med loven skulle foretage en detaljeret gennemgang af arbejdsskadeforsikringsloven med henblik på at stille forslag om, på hvilke områder der er behov for ændringer i loven.

Udvalget afgav Betænkning nr. 1142 om revision af arbejdsskadeforsikringsloven den 1. juli 1988.

Betænkningen er sendt til Folketingets Socialudvalg den 3. august 1988.

Udvalget har forlods behandlet spørgsmålet om, hvorvidt et barn, der har pådraget sig en sygdom som følge af forældrenes arbejde, bør omfattes af arbejdsskadeforsikringsloven, og har den 9. december 1987 afgivet delbetænkning om dette spørgsmål.

Udvalget har fundet, at videnskabelige undersøgelser viser klar sammenhæng mellem visse kemiske påvirkninger af den gravide og opståede fosterskader. Det er tillige opfattelsen, at der kan opstå fosterskader ved den gravides udsættelse for infektioner, efter udsættelse for stråling, ekstrem fysisk arbejdsbelastning og fysiske traumer.

Udvalget har foreslået, at der i arbejdsskadeforsikringsloven åbnes mulighed for at give erstatning i lighed med erstatning for erhvervssygdomme, således at de påvirkninger og de sygdomme, disse påvirkninger kan medføre hos det levendefødte barn, indbygges i erhvervssygdomsfortegnelsen.

Hvor der er mulighed for, at påvirkninger, der ikke er opført i listen, kan have fosterskadende effekt, foreslås tilfældet forelagt for erhvervssygdomsudvalget, før afgørelse træffes.

Udvalget har ikke fundet klar dokumentation for en sammenhæng mellem skader og påvirkninger, der finder sted før befrugtning eller efter fødslen.

På grund af mistanken om sammenhæng har udvalget dog fundet, at der bør åbnes mulighed for at anerkende sådanne skader, når tilstrækkelig dokumentation foreligger.

Ved den forestående revision af lov om arbejdsskadeforsikring vil de i dette lovforslag omhandlede skader hos levende fødte børn blive omfattet af erhvervssygdomsbegrebet.

Økonomiske konsekvenser

Udvalget har skønnet over udgifterne ved den foreslåede udvidelse af arbejdsskadeforsikringsloven med fosterskader.

Udgiftsskønnet er beregnet på grundlag af erfaringerne ved vaccinationsskadeerstatningsloven. Alle hidtidige afgørelser efter denne lov vedrører skader før 1978 og er truffet efter regler svarende til ulykkesforsikringslovens. Den gennemsnitlige invaliditetsgrad for disse afgørelser er godt 80 (81,3). Hvis dette svarer til en meengrad på 80 og en erhvervsevnetabsprocent på 80, vil udgifterne blive pr. skade

Meenerstatning: 235.000 kr.

Erhvervsevnetabserstatning

Under nævnte forudsætning beregnes ud fra den gældende arbejdsskadeforsikringslov den årlige erhvervsevnetabserstatning ved at gange årslønnen med lovens erstatningsniveau (80%) og med erhvervsevnetabsprocenten (ligeledes 80%).

Årsløn indtil 21 år (lovens minimum) 86.000 kr. dvs.

Årlig ydelse 55.000 kr.

Årsløn derefter (normalårslønnen) 165.500 kr. dvs.

Årlig ydelse 106.000 kr.

Hertil skal afsættes en reserve på 1.380.000 kr. I alt 1.615.000 kr.

Hvis erhvervsevnetabserstatningen udbetales som kapitalbeløb, vil den udgøre 870.000 kr.

Der registreres ca. 900 tilfælde med misdannelser om året. Heraf vil kun få procent kunne anerkendes som erhvervsbetingede fosterskader.

Selv om loven får tilbagevirkende kraft, må det fortsat antages, at udgifterne ved gennemførelsen af lovforslaget vil blive ubetydelige både for forsikringsselskaberne og for det offentlige, fordi kun få af de 900 tilfælde med misdannelser, der konstateres om året, vil kunne anerkendes som erhvervsbetingede fosterskader.

Socialministeren foreslår herefter arbejdsskadeforsikringsloven ændret, således at børn født med skader efter den 1. januar 1984 som følge af moderens arbejde under graviditeten, vil være dækket af loven, og således at der gives en dispensationsadgang for fosterskader, der er anmeldt til Sikringsstyrelsen inden lovforslagets fremsættelse.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Videnskabelige undersøgelser viser klar sammenhæng mellem visse påvirkninger af den gravide og opståede fosterskader. Personkredsen udvides derfor, således at det levendefødte barn, der inden fødslen har pådraget sig en sygdom som følge af moderens arbejde under graviditeten, får et selvstændigt erstatningskrav.

Fosteret vil således være omfattet af § 9.

Bestemmelsen giver mulighed for, at sygdomme hos det levendefødte barn, der kan være forårsaget af bestemte erhvervsmæssige påvirkninger, som moderen har været udsat for, anses for erhvervssygdomme.

Sikringsstyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme i medfør af lov om arbejdsskadeforsikring vil blive udvidet med eksempler på de sygdomme hos det levendefødte barn, der kan være forårsaget af bestemte erhvervsmæssige påvirkninger, som moderen har været udsat for under graviditeten.

For de sygdomme, der optages i fortegnelsen, skal gælde samme bevisbyrderegel som i arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 2, den såkaldte omvendte bevisbyrde. For sygdomme, der ikke er optaget i fortegnelsen, skal der stilles samme krav til beviset for moderens arbejde under graviditeten, som stilles i arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3, ligesom disse tilfælde, før afgørelsen træffes, skal forelægges for erhvervssygdomsudvalget.

Da erhvervssygdomsfortegnelsen skal revideres mindst hvert andet år, opnår man ved at optage sygdomme hos det levendefødte barn i denne, mulighed for efterhånden som der måtte føres videnskabeligt bevis for sygdommens sammenhæng med arbejdet, at optage sygdommen på fortegnelsen.

Når fosterskader er omfattet af § 10, vil det umiddelbart medføre, at disse sygdomme er omfattet af lægers anmeldelsespligt i § 12. Dette er praktisk, da læger anses for at være nærmest til at få formodning om barnets sygdoms sammenhæng med moderes arbejde.

Der er ikke fundet klar dokumentation for en sammenhæng mellem skader og påvirkninger, der finder sted før befrugtning eller efter fødslen.

På grund af mistanken om sammenhæng åbnes der mulighed for, at sådanne skader henføres under loven ved ændring af erhvervssygdomsfortegnelsen eller efter § 10, stk. 3.

I modsætning til stk. 3, der efter sagens natur kun gælder for moderen, kan der således efter stk. 4 blive tale om erstatning for skader som følge af påvirkninger af både moderen og faderen.

Til nr. 2

Under hensyn til at skadelidte først forventes at være erhvervsaktiv fra det 15. år, kan erstatning for tab af erhvervsevne tidligst ydes fra dette tidspunkt.

Til § 2

Bestemmelsen fastslår ikrafttrædelsesdatoen til den 1. januar 1989, men således at loven omfatter børn født med skader efter den 1. januar 1984.

Endvidere gives der en dispensationsadgang for fosterskader, der er anmeldt til Sikringsstyrelsen inden lovforslagets fremsættelse, således at dispensationen kommer til at omfatte fosterskader, der er opstået før den 1. januar 1984, hvis betingelserne herfor ellers er opfyldt.

På denne måde gives mulighed for at opfange de sager, der har givet anledning til lovændringen.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. I § 1 indsættes som stk. 3 og 4

»Stk. 3. Et levendefødt barn, der inden fødslen har pådraget sig en sygdom som følge af moderens arbejde under graviditeten, er forsikret mod følgerne af sygdommen efter denne lov.

Stk. 4. Hvis det senere godtgøres, at påvirkninger af forældrene før befrugtning eller efter fødsel har skadende effekt på foster eller barn, vil sådanne skader kunne henføres under loven ved ændring af erhvervssygdomsfortegnelsen eller efter § 10, stk. 3.«

§ 27. Har en arbejdsskade medført nedsættelse af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer der ham erstatning for tab af erhvervsevne. Erstatning ydes dog ikke, såfremt erhvervsevnetabet er mindre end 15 pct.

Stk. 2. Ved Bedømmelsen af erhvervsevnetabet skal Sikringsstyrelsen tage hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af ham efter hans evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning.

Stk. 3. Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse, medmindre denne kapitaliseres efter reglerne i § 39.

Stk. 4. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende ydelse årlig 4/5 af skadelidtes årsløn, jf. § 37, og ved nedsættelse af erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf.

Stk. 5. Den årlige ydelse udbetales med 1/12 månedlig forud og løber fra tidspunktet for afgørelsen, medmindre Sikringsstyrelsen skønner, at særlige omstændigheder taler for et andet tidspunkt.

Stk. 6. Fra udgangen af den måned, hvor en erstatningsberettigede fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb på 2 gange den årlige ydelse efter stk. 4. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for afgørelsen fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 1. pkt.

Ingen

Nr LSF 71

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadeforsikring (Erstatning for fosterskader)

Fremsat af socialministeren (Aase Olesen)

den 26. oktober 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 24. november 1988

Lov nr. 743 af 07/12/1988