1988 LSF 70 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL FORBEDRING AF STRUKTUREN OG EFFEKTIVITETEN I JORDBRUGET

§ 1

I lov nr. 198 af 9. april 1986 om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget foretages følgende ændringer

1. Efter kapitel 7 indsættes

»Kapitel 7 a

Tilskud til jordbrugsdrift i miljøfølsomme

områder

§ 1

I lov nr. 198 af 9. april 1986 om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om tilskud til skovtilplantning på andre betingelser end dem, der følger af de i stk. 1 nævnte forordninger.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

2. I overskriften til kapitel 7 ændres »skovbrugsforanstaltninger« til: »skovtilplantning«.

3. § 19 affattes således

» § 19. Landbrugsministeren kan yde tilskud til tilplantning med skov på arealer, hvorpå der tinglyses fredskovspligt.

Stk. 2. Uden for skovrejsningsområder, der fastlægges som led i lands- og regionplanlægningen, kan tilskud alene ydes til tilplantninger, der forbedrer eksisterende fredskoves arrondering samt til andre tilplantninger,

1) der gennemføres på jordbrugsbedrifter, hvor ejeren eller forpagteren har jordbrug som hovederhverv, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 4, eller

2) der gennemføres på arealer, hvortil ejeren eller forpagteren modtager tilskud til nedbringelse af produktionen i medfør af reglerne i § 20 c.

Stk. 3. Tilskud kan dog ikke ydes til foranstaltninger, der gennemføres i områder, der i lands- og regionplanlægningen er udlagt som områder, hvor skovtilplantning er uønsket.

Stk. 4. Tilskud kan ikke ydes til arbejder, som ejeren er forpligtet til at udføre over for offentlige myndigheder.

Stk. 5. Tilskud ydes til de samlede tilplantningsomkostninger inden for et af landbrugsministeren fastsat maksimum. Tilskuddet udgør en af landbrugsministeren fastsat del af tilskudsgrundlaget og kan ikke overstige

1) 75 pct. af tilskudsgrundlaget for tilplantninger, der forbedrer eksisterende fredskoves arrondering,

2) 75 pct. af tilskudsgrundlaget for andre tilplantninger i skovrejsningsområder,

3) 50 pct. af tilskudsgrundlaget for andre tilplantninger uden for skovrejsningsområder.

Stk. 6. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af tilskud til sammenslutninger af jordbrugere, der gennemfører de af stk. 2, nr. 1, omfattede tilplantninger.

Stk. 7. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til tilskud, om de tilskudsberettigede foranstaltninger og om størrelse og ydelse af tilskud.«.

4. Efter kapitel 7 indsættes

»Kapitel 7a

Tilskud til jordbrugsdrift i miljøfølsomme

områder

§ 1

I lov nr. 198 af 9. april 1986 om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget foretages følgende ændringer

1. Efter kapitel 7 indsættes

»Kapitel 7 a

Tilskud til jordbrugsdrift i miljøfølsomme

områder

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund

Med lovforslaget tilsigtes en gennemførelse i Danmark af de af Rådet for De Europæiske Fællesskaber den 15. juni 1987 og den 25. april 1988 vedtagne ændringer af forordningen om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet, samt en udbygning af de i forbedringsloven indeholdte muligheder for at yde støtte til tilplantning med skov. Med tilføjelse af bestemmelser om en udtagningsordning og de deraf følgende ændringer i ekstensiverings- og omstillingsordningerne svarer forslaget med enkelte øvrige ændringer til lovforslag L 215 (Folketingsåret 1987-88).

Rådet vedtog den 15. juni 1987 forordning (EØF) nr. 1760/87 om ændring af forordning (EØF) nr. 797/85, (EØF) nr. 270/79, (EØF) nr. 1360/78 og (EØF) nr. 355/77 for så vidt angår landbrugsstrukturerne og tilpasningen af landbruget til den nye markedssituation samt bevaringen af landskabet (ændringsforordningen om de socio-strukturelle foranstaltninger).1) Endvidere har Rådet den 25. april 1988 vedtaget forordning (EØF) nr. 1094/88 om ændring af forordning (EØF) nr. 797/85 og (EØF) nr. 1760/87 for så vidt angår nedlæggelse af agerjord samt ekstensivering og omstilling af produktionen.2)

Med ændringsforordningerne er foretaget en tilpasning af den fælles landbrugsstrukturpolitik i form af en række foranstaltninger, der sigter mod begrænsning og omlægning af landbrugsproduktionen, opretholdelse af landbrugsindkomsterne, fremme af miljøvenlige produktionsformer og øget tilplantning af landbrugsarealer med skov.

Medlemsstaterne skal inden den 14. juli 1988 gennemføre ændringsforordningernes obligatoriske bestemmelser om en udtagningsordning og inden den 1. januar 1989 de obligatoriske bestemmelser om ekstensiverings- og omstillingsordningerne. Indtil den 31. december 1989 kan medlemsstaterne dog begrænse ekstensiveringsordningen til kun at omfatte oksekød og vin. Formålet med lovforslaget er bl.a. at fastsætte de hovedbestemmelser, der er nødvendige for forordningernes anvendelse i Danmark.

Hovedparten af foranstaltningerne i den oprindelige rådsforordning 797/85 blev gennemført i Danmark ved lov nr. 198 af 9. april 1986 om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget (forbedringsloven), som derfor nu foreslås ændret til også at omfatte en række af de foranstaltninger, der er indeholdt i ændringsforordningerne, ligesom mulighederne for at yde støtte til tilplantning med skov foreslås udbygget.

Om Folketingets behandling af lov nr. 198 af 9. april 1986 henvises til Folketingstidende 1985-86: Forh.sp. 74, 511, 7697 og 9117, A. sp. 483, B. sp. 939 og 1261 og C. sp. 441.

Om behandlingen af lovforslag L 215 (folketingsåret 1987-88) henvises til Folketingstidende 1987-88: Forh. sp. 6794 og 7835.

2. Rådets forordning (EØF) nr. 1760/87 om de socio-strukturelle foranstaltninger og Rådets forordning (EØF) nr. 1094/88 om udtagning m.v.

Ved ændringsforordningerne er Rådets forordning (EØF) 797/85 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet udbygget. De væsentligste ændringer er følgende

a. Støtte til udtagning af agerjord

Der skal indføres en støtteordning, som skal tilskynde landmænd, herunder deltidslandmænd til at nedsætte produktionen ved at tage agerjord ud af produktion.

Kommissionen kan dog give en medlemsstat tilladelse til ikke at anvende ordningen i områder, hvor naturforholdene eller risikoen for affolkning taler imod en produktionsnedsættelse. Ordningen svarer i princippet til ekstensiveringsordningen, idet produktionsnedsættelsen dog alene er knyttet til en udtagning af en del af det dyrkede areal, fremfor ekstensiveringsordningens udbyttenedsættelse.

Efter ordningen kan der ydes støtte til jordbrugere, som udtager arealer, der har været udlagt med produkter, der er omfattet af en fælles markedsordning. Mindst 20 pct. af disse arealer på den enkelte bedrift skal omfattes og udgøre mindst 1 ha.

Agerjorden skal i en periode på mindst 5 år, men med mulighed for opsigelse fra landmandens side efter 3 år, tages ud af produktionen. Den udtagne agerjord kan braklægges med mulighed for omdrift, anvendes til ikke-landbrugsmæssige formål eller tilplantes med skov. Medlemsstaterne kan dog i en forsøgsperiode tillade, at arealerne anvendes til græsning med henblik på ekstensivt husdyrhold eller til produktion af linser, kikærter og vikke.

Der skal træffes de nødvendige foranstaltninger til, at de udtagne arealer opretholdes i god dyrkningsmæssig stand, herunder med henblik på beskyttelse af miljøet og naturressourcerne.

Støtten skal fastsættes under hensyn til indkomsttabet, og således at ordningen gøres effektiv, samtidig med at overkompensation undgås.

Støtten skal udgøre mellem 100 ECU og 600 ECU, i særlige tilfælde dog 700 ECU pr. ha.

Anvendes arealerne til ekstensivt husdyrhold eller linser, kikærter eller vikke, skal støtten nedsættes med mellem 40 og 60 pct.

Landmænd, der modtager udtagningsstøtte kan ikke for de udtagne arealer modtage støtte efter de nedenfor under (b) omhandlede støtteordninger.

EUGFL (EF's landbrugsfond) refunderer udgifterne til ordningen efter følgende satser

- 50 pct. for den del af støtten, der ikke overstiger 200 ECU/ha pr. år,

- 25 pct. for den del af støtten, der overstiger 200 ECU men ikke 400 ECU/ha pr. år, og

- 15 pct. for den del af støtten, der overstiger 400 ECU men ikke 600 ECU/ha pr. år.

For ekstensivt husdyrhold og proteinafgrøder er satserne dog

- 50 pct. for den del af støtten, der ikke overstiger 100 ECU/ha pr. år,

- 25 pct. for den del af støtten, der overstiger 100 ECU men ikke 200 ECU/ha pr. år, og

- 15 pct. for den del af støtten, der overstiger 200 ECU men ikke 300 ECU/ha pr. år.

Gennemførelsesbestemmelserne for udtagningsordningen er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1272/88 af 29. april 1988 om gennemførelsesbestemmelser for støtteordningen til fremme af nedlæggelsen af agerjord, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 20c nedenfor.

b. Støtte til ekstensivering og omstilling

Der skal indføres støtteordninger, der skal tilskynde landbrugerne, herunder deltidslandmænd, til ekstensivering og omstilling af produktionen. Medlemsstaterne er forpligtede til at gennemføre disse ordninger.

Kommissionen kan dog give en medlemsstat tilladelse til ikke at anvende ordningen i områder, hvor naturforholdene eller risikoen for affolkning taler imod en produktionsnedsættelse.

Omstillingsordningen omfatter støtte til omstilling af produktionen fra overskuds- til ikke-overskudsprodukter.

Ændringsforordningerne indeholder blot en programerklæring vedrørende omstillingsordningen. Ifølge forordning 1094/88 skal Rådet på forslag af Kommissionen fastsætte en liste over de produkter, til hvilke en omstilling kan tillades samt betingelserne og de nærmere bestemmelser for ydelse af støtten. Kommissionen har endnu ikke fremlagt forslag til denne liste.

Ekstensiveringsordningen omfatter støtte til nedsættelse af produktionen af overskudsprodukter. Det er en forudsætning for støtten, at produktionen af det pågældende produkt på den enkelte bedrift i en periode på mindst 5 år er nedsat med mindst 20 pct., uden at kapaciteten for anden overskudsproduktion forøges. Som overskudsprodukter betragtes produkter, der ikke til stadighed kan afsættes normalt på fællesskabsplan uden støtteordninger. Indtil udgangen af 1989 kan medlemsstaterne begrænse ordningen til oksekød og vin.

Forordningen overlader til medlemsstaterne at fastsætte ekstensiveringsmåderne. Ekstensivering gennem udtagning af arealer kan dog ikke længere anvendes, idet denne metode nu danner grundlag for den under pkt. a omtalte ordning.

Støtte efter ekstensiveringsordningen vil udelukke støtte til samme arealer efter udtagningsordningen eller omstillingsordningen.

Støttens størrelse vil afhænge af de forpligtelser, modtageren har indgået, samt af indtægtstabene. Den maksimale refusionsberettigede støtte vil blive fastlagt af Kommissionen som led i gennemførelsesbestemmelserne. Disse foreligger endnu ikke.

EUGFL refunderer for Danmarks vedkommende 25 pct. af udgifterne.

Ekstensiveringsordningen gælder for en forsøgsperiode på 3 år fra den 29. juni 1987, hvilket indebærer, at der i en periode på 3 år vil kunne gives tilsagn om ekstensiveringsstøtte for en støtteperiode på mindst 5 år.

c. Støtte i miljøfølsomme områder

Der kan indføres en ordning med tilskud til landbrugere, herunder deltidslandmænd, i områder, der er følsomme med hensyn til beskyttelse af miljøet og naturressourcerne eller bevaring af naturen og landskabet, med det formål at fremme indførelsen eller opretholdelsen af produktionsmetoder, som er forenelige med kravet om beskyttelse af miljøet og naturressourcerne eller med kravet om bevaring af naturen og landskabet.

Der skal opstilles særlige programmer for mindst 5 år for hvert af de pågældende områder. Inden for rammerne heraf kan landbrugeren forpligte sig til at indføre eller opretholde de nævnte produktionsmetoder.

Det refusionsberettigede maksimumstilskud udgør 100 ECU pr. ha (ca. 875 kr.). Inden for dette maksimum refunderer EUGFL for Danmarks vedkommende 25 pct. af udgifterne. Medlemsstaterne kan fastsætte højere arealpræmier.

Ordningen forudsætter ikke fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser på EF-niveau. Medlemsstaterne fastlægger de miljøfølsomme områder og de særlige programmer, som derefter skal godkendes af Kommissionen.

Ordningen vedrørende de miljøfølsomme områder gælder i lighed med ekstensiveringsordningen i en tre-årig forsøgsperiode.

d. Skovbrugsforanstaltninger

Efter rådsforordning 797/85 kan der ydes støtte til tilplantning med skov og til en række andre skovbrugsforanstaltninger. Det er efter forordningen en forudsætning, at tilskudsmodtager har landbrug som hovederhverv.

For at fremskynde yderligere skovtilplantning er modtagerkredsen ved ændringsforordningerne udvidet til også at omfatte landmænd, der modtager støtte efter ekstensiverings- eller udtagningsordningen, uanset hovederhverv. Samtidig er det refusionsberettigede maksimum ved tilplantning med skov forhøjet til 1.800 ECU (ca. 15.750 kr.) pr. hektar.

EUGFL refunderer for Danmarks vedkommende 25 pct. af udgifterne inden for visse grænser.

Denne ordning løber over samme periode som de øvrige foranstaltninger i rådsforordning 797/85, d.v.s. indtil udgangen af 1994.

e. Støtte i bjergområder og ugunstigt stillede områder

Som led i de socio-strukturelle foranstaltninger er der gennemført visse ændringer af ordningen vedrørende støtte i bjergområder og ugunstigt stillede områder. Ordningen er ikke indført i Danmark.

3. Struktur- og Planudvalgets delbetænkninger for så vidt angår gennemførelsen af de socio-strukturelle foranstaltninger

Landbrugsministeren nedsatte den 25. marts 1987 Struktur- og Planudvalget, der bl.a. skulle udarbejde oplæg til gennemførelsen af EF's socio-strukturelle foranstaltninger i Danmark.

Udvalget har i 1987 afgivet 1. delbetænkning (betænkning nr. 1122 om gennemførelsen af EF's socio-strukturelle foranstaltninger i Danmark) og i 1988 2. delbetænkning (betænkning nr. 1145 om opfølgning af marginaljordsstrategien i Landbrugsministeriets lovgivning m.v.).

a. Omstillingsordning

Udvalget har ikke behandlet omstillingsordningen.

b. Ekstensiveringsordningen

Struktur- og Planudvalget har anbefalet, at ekstensiveringsordningen indføres uden nogen begrænsning i det geografiske anvendelsesområde. Ordningen skal betragtes som et tilbud, der kan benyttes af alle jordbrugere.

På grund af ændringen af ekstensiveringsordningen har udvalgets overvejelser om ekstensivering på grundlag af arealreduktioner ikke længere betydning for ordningens gennemførelse, hvorimod en række af udvalgets synspunkter vil kunne lægges til grund ved gennemførelsen af udtagningsordningen.

For så vidt angår beregning af støtten til ekstensivering af kornproduktion har udvalget anbefalet en ordning baseret på et sæt generelle støttesatser, der differentieres på grundlag af det tidligere udbytteniveau på de ekstensiverede arealer.

På oksekødsområdet har udvalget peget på, at oksekødsproduktionen i EF forventes at falde i de kommende år på grund af Rådets beslutninger om begrænsninger i mælkeproduktionen. På denne baggrund og på grund af usikkerheden om gennemførelsesbestemmelsernes indhold har udvalget ikke foreslået en konkret ekstensiveringsmetode for oksekødsproduktionen.

Udvalget har overvejet ekstensivering ved nedsættelse af antallet af de spæde tyrekalve, der indgår i produktionen, omlægning af produktionen af ungtyrekød til kalvekødsproduktion og overgang til ekstensiv studeproduktion.

En ordning med overgang fra mælkeproduktion til oksekødsproduktion fra ammekøer med en samtidig reduktion af koantallet anbefales undersøgt nærmere.

Udvalget har ikke peget på konkrete ekstensiveringsmåder for oksekød, men har anbefalet, at der gives mulighed for at kombinere flere ekstensiveringsmåder på den enkelte bedrift.

c. Støtte i miljøfølsomme områder

Det har været Struktur- og Planudvalgets opfattelse, at ordningen skal anvendes i områder, hvor beskyttelsesinteresserne har en sådan karakter og prioriteres så højt, at det er ønskeligt at supplere eventuelle generelle reguleringer eller andre foranstaltninger med det særlige tilbud, som ordningen indeholder.

Grundlaget for ordningen er udpegning af områder og udarbejdelse af programmer for områdernes anvendelse, hvori det angives, hvilke særlige natur- og miljøinteresser, der skal tilgodeses. Det har været udvalgets opfattelse, at den eksisterende planlægning er tilstrækkeligt grundlag for at gennemføre områdeudpegningen, og at amtsrådet efter statslige retningslinier og efter forhandling med primærkommunerne skal stå for denne udpegning. Amtsrådet kan prioritere de udpegede områder.

Udvalget har konkret foreslået, at ordningen skal medvirke til

- at bevare ekstensivt dyrkede arealer, f.eks. strandenge, overdrev og ferske enge,

- at beskytte vandløbs- og sønære arealer, som er oplande til særligt følsomme recipienter og

- at beskytte områder, der er særligt følsomme over for intensiv landbrugsdrift, f.eks. over visse særligt sårbare grundvandsressourcer,

og at dette bør fremgå af de statslige udmeldinger.

Udvalget har foreslået, at den endelige afgrænsning af de miljøfølsomme områder fastlægges i et landsplandirektiv.

Programmet for det enkelte område udgør grundlaget for aftaler mellem det offentlige og den enkelte jordbruger eller sammenslutning af jordbrugere. Programmerne, der udarbejdes af amtskommunen (eller primærkommunen) i snævert samarbejde med de berørte jordbrugere, skal kunne sætte den enkelte jordbruger i stand til at vurdere konsekvenserne af at indgå en aftale under programmet.

Udvalget har anbefalet at lade amts- og/eller primærkommunerne deltage i støtteordningens finansiering.

d. Skovbrugsforanstaltninger

Udvalget har bl.a. overvejet vilkårene for støtte til private tilplantninger samt koblingen mellem en udpegning af tilplantningsområder m.v. i regionplanlægningen og anvendelsen af offentlige midler til fremme af tilplantningsaktiviteten.

Udvalget har fundet, at det som vilkår for støtte til de enkelte tilplantninger må kræves

- at arealet pålægges tinglyst fredskovspligt, dog således, at ejeren ved nytilplantninger sikres en fortrydelsesret inden for de første 10 år efter tilplantningen, med mindre tilplantningen er etableret for at forbedre arronderingen af eksisterende fredskov,

- at der etableres skovbryn - fortrinsvis bestående af løvtræer og buske, og

- at der udarbejdes en tilplantningsplan.

Udvalget har foreslået, at der gennemføres en skovplanlægning med tre områdekategorier, nemlig skovrejsningsområder, områder inden for hvilke tilplantning er uønsket, og den øvrige del af det åbne land.

Udvalget har anbefalet, at der skal kunne ydes tilskud til nytilplantninger og arronderingstilplantninger i skovrejsningsområder, og at der ikke ydes støtte til tilplantninger i områder, hvor tilplantning er uønsket. Med hensyn til de øvrige områder har udvalget anbefalet støtte til arronderingstilplantninger og diskuteret forskellige modeller for etablering af en kobling mellem skovplanlægning og støtte til nytilplantninger.

Udvalget har i øvrigt fundet, at der ikke bør ydes støtte til etableringen af juletræ- og pyntegrøntkulturer.

Udvalget har ikke foreslået konkrete støttesatser, men har anbefalet, at støtten differentieres efter skovenes arronderingsforhold, og at støttesatserne fastlægges, således at tilplantninger med løvtræ gøres økonomisk mere attraktive end nåletrætilplantninger, hvis der ønskes en forøgelse af løvtræandelen i støttede tilplantninger.

For så vidt angår administrationen af tilskud til tilplantning efter forbedringsloven har udvalget anbefalet, at de nærmere retningslinier samt de nærmere vilkår for støtte, herunder generelle krav med hensyn til træartsvalg, skovbryn m.v., fastlægges af Landbrugsministeriet i samarbejde med Miljøministeriet.

4. Lovforslagets formål

Med lovforslaget tilsigtes i Danmark at gennemføre EF's udtagnings-, ekstensiverings- og omstillingsordninger, ordningen vedrørende støtte i miljømæssigt følsomme områder og udbygningen af støtteordningen vedrørende skovbrugsforanstaltninger på jordbrugsbedrifter.

Forslaget tilsigter endvidere gennem en udbygning af mulighederne for at yde tilskud til privat tilplantning med skov at medvirke til en forøgelse af det samlede skovareal i Danmark.

Endelig foreslås lovens bestemmelser om støtte til forbedring af skovarealer udtaget, idet reglerne om støtte til sådanne foranstaltninger vil blive samlet i et kommende forslag om revision af skovstøtteordningen.

Ifølge præamblerne til ændringsforordningerne nr. 1760/87 og 1094/88 er formålet med udtagnings-, ekstensiverings- og omstillingsordningerne at tilskynde landbrugerne til at gennemføre produktionsændringer, der kan bidrage til tilpasningen af de forskellige produktionssektorer til markedsbehovene, særlig sektorerne med overskudsproduktion, ligesom disse ordninger vil kunne have positive miljømæssige virkninger.

Ordningen vedrørende de miljømæssigt følsomme områder tilsigter først og fremmest at tilskynde landbrugerne til at indføre eller opretholde produktionsmetoder, som er forenelige med de øgede krav til miljøbeskyttelse eller bevarelse af naturen. I begrundelsen for ordningen fremhæves imidlertid også, at ordningen vil kunne yde et bidrag til, at målene i den fælles landbrugspolitik nås med hensyn til genoprettelse af ligevægten på markedet for visse landbrugsprodukter.

I begrundelsen for skovbrugsforanstaltningerne i forordning 797/85 anføres det, at markedssituationen for landbrugsprodukter gør det nødvendigt, at landbrugsforanstaltningerne suppleres med visse særlige skovbrugsforanstaltninger. Det fremhæves samtidig, at skovbrugsforanstaltninger kan bidrage til bevarelse og forbedring af jordbunden, dyrelivet og plantevæksten, samt overflade- og grundvandsystemet og til landbrugsarealernes produktivitet.

Ved tilrettelæggelsen af den danske gennemførelse af de nævnte ordninger vil der blive lagt vægt på den beskrevne dobbelte målsætning.

Lovforslaget må ses i sammenhæng med de initiativer, der i de seneste år er taget med henblik på beskyttelse af natur- og miljøinteresserne. Handlingsplanen mod forureningen af det danske vandmiljø med næringssalte og den samlede strategi for marginaljorder henviser til EF's socio-strukturelle foranstaltninger som midler, der vil indgå i gennemførelsen af planerne.

Det må forventes, at de driftsomlægninger, der følger af gennemførelsen af ordningen vedrørende de miljømæssigt følsomme områder og ordningerne vedrørende nedsættelse af produktionen, vil medvirke til at nedbringe forbruget af kvælstof og bekæmpelsesmidler i jordbruget. Denne virkning forventes at blive særlig udtalt i de områder, der er beliggende langs vandløb og omkring søer og moser (beskyttelsesbræmmer).

Det må endvidere forventes, at en betydelig del af kommende marginale jorder vil opstå i områder, der kan forventes udpeget som miljømæssigt følsomme områder, ligesom der kan forventes et vist sammenfald mellem marginaljorder og anvendelsen af lovforslagets skovtilplantningsforanstaltninger.

På denne baggrund er lovforslaget et væsentligt element i gennemførelsen af marginaljordsstrategien. Det bemærkes herved, at ikke mindst de midler, herunder forvaltningskontrakten, som tænkes bragt i anvendelse inden for de miljømæssigt følsomme områder, vil kunne yde et væsentligt bidrag til bevarelsen og genopretningen af natur- og landskabstyper samt til beskyttelsen af vådområder. Specielt for så vidt angår beskyttelsen af vådområderne, vil der blive lagt vægt på at sikre etableringen af dyrkningsfri bræmmer eller græsningszoner langs vandløb og omkring søer og moser. Dette sigte vil blive søgt opfyldt dels gennem udformningen af retningslinierne for udpegningen af de miljøfølsomme områder, dels gennem aftalerne med de enkelte jordbrugere. Der vil således som led i aftalerne kunne fastsættes bestemmelser om omfanget og karakteren af sprøjtning, gødskning og jordbehandling i bræmmerne.

Gennemførelsen af de foreslåede bestemmelser om støtte til skovtilplantning er endvidere et element i opfølgningen af skovpolitisk udvalgs betænkning (nr. 1090) »En fremtidig skovpolitik« og af den skovpolitiske redegørelse.

Det bemærkes herved, at forslaget som anført ikke blot tilsigter at gennemføre de ændrede bestemmelser vedrørende skovtilplantning i effektivitetsforordningen, men også at udbygge mulighederne for at yde støtte til tilplantninger med henblik på at øge skovarealet i Danmark.

Det er ved udformningen af forslaget forudsat, at der i lovene om lands- og regionplanlægning indarbejdes bestemmelser om udpegning af interesseområder for skovtilplantning. Lovforslag herom vil på baggrund af Struktur- og Planudvalgets 2. delbetænkning blive udarbejdet af miljøministeren.

Støtte inden for rammerne af effektivitetsforordningen er underkastet en række begrænsninger. Støtte til større private tilplantninger forudsætter derfor, at der skabes muligheder ud over EF's tilplantningsbestemmelser, og det er fundet mest hensigtsmæssigt at samle reglerne om støtte til tilplantning i forbedringsloven.

Det tilføjes, at det er hensigten at fremsætte forslag til en skovstøttelov, der kan afløse lov nr. 476 af 14. september 1977 om tilskud til produktions-, beskæftigelses- og miljøfremmende foranstaltninger i det private skovbrug. De hidtige bestemmelser i forbedringsloven om støtte til forbedring af skovarealer m.v., der endnu ikke er udmøntet, vil ved den lejlighed blive indarbejdet i skovstøtteloven.

Regeringen vil endvidere fremsætte forslag om en skovlov, om lov om støtte til naturbevaring, naturgenopretning, statslig skovtilplantning og friluftsliv og om lov om ændring af lov om naturfredning. Gennem denne række af lovforslag på Miljøministeriets og Landbrugsministeriets områder etableres et koordineret og indbyrdes afstemt retsgrundlag for en offentlig indsats med henblik på at fremme skovtilplantningen og forbedre skovarealets tilstand. Private tilplantninger vil herefter kunne støttes gennem forbedringsloven. Produktions-, miljøfremmende og andre forbedringsforanstaltninger i eksisterende skovarealer vil kunne støttes på grundlag af bestemmelserne i den kommende skovstøttelov. Fremme af løvskovsarealet i forbindelse med genplantninger i eksisterende fredskovsområder vil kunne støttes på grundlag af bestemmelserne i skovloven, og statslig skovrejsning vil kunne fremmes gennem loven om støtte til naturbevaring, naturgenopretning, statslig skovtilplantning og friluftsliv. Hertil kommer, at småtilplantninger uden forstligt erhvervsmæssigt sigte kan fremmes gennem Landbrugsministeriets vildtplantningsordning, at etableringen af læhegn, der også har betydning som levesteder for flora og fauna, vil blive fremmet gennem læplantningsordningen, der foreslås revideret, og at rådgivningsindsatsen inden for det private skovbrug vil blive styrket gennem det forslag til lov om tilskud til konsulentvirksomhed inden for skovbruget, som regeringen agter at fremsætte snarest.

Da der er tale om at indføre ordninger, der ikke tidligere har været anvendt i Danmark, og da EF-Kommissionens gennemførelsesbestemmelser for ekstensiverings- og omstillingsordningerne endnu ikke foreligger, har lovforslaget på en række punkter karakter af rammebestemmelser. Det bemærkes i denne forbindelse, at det antages, at der kan opstå behov for løbende tilpasninger af ordningerne i lyset af indvundne erfaringer, ligesom udviklingen i landbrugets pris- og omkostningsforhold kan gøre det nødvendigt at justere tilskudssatser m.m.

5. Lovforslagets statsfinansielle virkninger

I tabel 1 er vist et skøn over udgifterne til tilskud ved gennemførelse af lovens foranstaltninger. Skønnet er behæftet med stor usikkerhed, da der som ovenfor nævnt er tale om at indføre helt nye ordninger, hvor der ikke er erfaringer at bygge på.

a. Støtte til produktionsnedsættelse

Fastsættelsen af støtten til produktionsnedsættelse er vanskelig, da der ikke foreligger erfaringer med en sådan støtte. Som beregningsforudsætning er det lagt til grund, at støttesatsen vil blive af størrelsesordenen 1.200 kr. pr. ha kornareal, i de tilfælde hvor arealerne tages ud af produktion med henblik på braklægning uden for omdriften.

Støttesatsen vil som omtalt i bemærkningerne til den foreslåede § 20c blive differentieret under hensyn til anvendelsen af det udtagne areal. Anvendes arealet således til ekstensiv husdyrhold, er der i beregningerne anvendt en præmie af størrelsesordenen 700 kr.

På grundlag af foreliggende oplysninger om udbytter og om jordbrugernes forventede reaktion på forskellige støttesatser forventes det, at de anførte præmier vil medføre, at 60.000-70.000 ha agerjord i årene 1989-1992 gradvis vil blive taget ud af hidtidig produktion. En mindre del af dette areal forventes at overgå til ekstensivt husdyrhold.

For så vidt angår støtte til produktionsnedsættelse af oksekød er der som nævnt ovenfor i de almindelige bemærkninger om baggrunden for forslaget endnu ikke fastlagt et nøjagtigt indhold af ordningen. Ved beregningen af de statsfinansielle konsekvenser er det forudsat, at den gennemsnitlige årlige præmie er 800 kr. pr. dyr, og at der i 1989 forventes udbetalt ca. 6.000 præmier og fra 1990 årligt ca. 12.000 præmier.

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over ordningens anvendelse. I forbindelse med ordningens gennemførelse kan det derfor ikke udelukkes, at der i lyset af erfaringerne må fastsættes andre støttesatser end her forudsat.

Det bemærkes, at støtten udbetales årligt i den periode på mindst 5 år, hvor jordbrugeren har påtaget sig forpligtelsen til at nedsætte produktionen.

b. Støtte i miljøfølsomme områder

Det er ved beregningerne forudsat, at amtskommunerne udpeger ca. 4 pct. af landbrugsarealerne som miljøfølsomme områder. Det forventes, at der vil blive indgået aftaler, der dækker 25 pct. af disse arealer, svarende til 28.000 ha, der i løbet af en overgangsfase gradvis vil blive omfattet af ordningen.

I beregningerne er der forudsat en præmiesats på 850 kr. pr. ha. Denne sats svarer omtrentlig til det maksimale EF-refusionsberettigede beløb på 100 ECU pr. ha. Af disse 850 kr. betaler amtskommunen 15 pct., EUGFL 25 pct. og staten 60 pct. Herudover kan amtsrådene yde supplerende tilskud, jf. nedenfor.

Som foran anført vil der blive lagt særlig vægt på, at der inden for rammerne af ordningen vedrørende de miljøfølsomme områder etableres beskyttelsesbræmmer langs vandløb og omkring søer og moser.

c. Skovtilplantning

På længere sigt stiles mod en årlig nytilplantning af 2-3.000 ha skov i privat regi, men da fornødent plantemateriale af tilfredsstillende kvalitet tidligst vil kunne fremskaffes i løbet af nogle år, er der i årene 1989 og 1990 kun regnet med en nytilplantning af henholdsvis 1.000 og 2.000 ha. I beregningerne er løvtræandelen for alle årene forudsat at være 20 pct. Det er herved lagt til grund, at en forholdsvis stor del af tilplantningerne vil ske på jorder af ringe bonitet, hvor løvtræsandelen vil være begrænset.

Da en stor del af de forventede tilplantninger vil kunne få støtte helt eller delvis inden for EF-tilplantningsordningens rammer, er det ved beregningerne af de statsfinansielle virkninger lagt til grund, at kun ca. 1/4 af den samlede tilplantningsstøtte fuldt ud må finansieres nationalt.

Ved beregningen af de statsfinansielle virkninger er det forudsat, at incitamentet til gennemførelse af tilplantninger i et sådant omfang vil kunne tilvejebringes med et tilskud på gennemsnitlig 8.000 kr. pr. ha, svarende til 60 pct. af tilplantningsomkostningerne, der skønsmæssigt vil andrage 10.000 kr. pr. ha for nåletræ- og 25.000 kr. pr. ha for løvtrætilplantninger. Tilplantningsomkostningerne omfatter planteindkøb, fremmed arbejdsløn og maskinomkostninger m.v. Som det fremgår af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, tænkes tilskuddet differentieret bl.a. med henblik på særligt at fremme velarronderede tilplantninger og tilplantninger inden for de gennem regionplanlægningen fastlagte skovrejsningsområder.

Da der er tale om en ordning, hvor skønnet over tilskuddenes effekt er forbundet med stor usikkerhed, kan det blive nødvendigt at ændre støttesatserne.

Tabel 1. Udgifter til tilskud.

Mill. kr. 1989 1990 1991 1992 Skovtilplantning, kapitel 7 10,0 16,0 20,0 20,0 Miljøfølsomme områder, kapitel 7a 11,9 17,9 23,8 23,8 Støtte til produktionsnedsættelse, kap. 7b a) Planteproduktion 25,4 50,8 76,2 76,2 b) Oksekød 5,0 10,0 10,0 10,0 Ialt 52,3 94,7 130,0 130,0 Heraf: Amtskommunal andel til miljøfølsomme områder, § 20a 1,8 2,7 3,6 3,6 Refusion fra EUGFL 12,7 32,0 48,5 50,6

I perioden 1993-95 forventes udgiftsniveauet at være som i 1992.

EUGFL refunderer mellem 25 og 50 pct. af udgifterne, dog ikke af udgifterne til national støtte til tilplantning med skov.

6. Lovforslagets administrative konsekvenser

Administrationen af de foreslåede foranstaltninger vil blive henlagt til Jordbrugsdirektoratet i samarbejde med Landbrugsministeriets departement. Til de generelle opgaver i departementet omfattende alle områderne vil der medgå 1 årsværk (AC).

I tabel 2 er vist en oversigt over statens personalebehov ved administrationen af ordningerne. De viste årsværk indgår på FL 1988 i bevillingslønramme øvrige. Administrationens omfang og karakter nødvendiggør oprettelse af en stilling som kontorchef i bevillingslønramme 36 i Jordbrugsdirektoratet til at varetage overordnede og koordinerende opgaver.

Produktionsnedsættelse

EF's strukturstøtteordninger og erhvervsfremmeordninger administreres i dag af Jordbrugsdirektoratet, og det er hensigten, at administrationen af produktionsnedsættelsesordningerne skal koordineres med disse ordninger i Jordbrugsdirektoratet. Ansøgninger og nødvendige erklæringer m.v. i henhold til ordningerne indhentes og udfyldes af jordbrugeren i samarbejde med jordbrugets konsulenter, hvorefter ansøgningen indsendes til Jordbrugsdirektoratet.

Til brug ved behandlingen af ansøgninger, bevilling og udbetaling af tilskud m.v. vil der medgå 6 årsværk (2 AC og 4 HK).

I henhold til Kommissionens gennemførelsesbestemmelser skal kontrollen med udtagningsordningen som minimum omfatte en stikprøvekontrol hos mindst 5 pct. af støttemodtagerne. Da arealanvendelsen på den enkelte bedrift skal fremgå af sædskifte- og gødningsplanerne, vil kontrollen kunne gennemføres på dette grundlag, kombineret med besigtigelse af de arealer, der er omfattet af en aftale om produktionsnedsættelse.

Tilsyn- og kontrol vedrørende udtagningsordningen vil derfor hensigtsmæssigt kunne henlægges til Statens Plantetilsyn, der allerede har kontrolopgaver vedrørende økologisk jordbrug, grønne marker og sædskifte- og gødningsplaner. Til de nye opgaver forventes at medgå 2 årsværk (kontrollører).

Kommuner og amtskommuner vil ikke blive inddraget i administrationen af ordningen, men skal underrettes om indgåede aftaler.

Skovtilplantning

Det er hensigten, at tilskudsordningen vedrørende skovtilplantning skal administreres af Jordbrugsdirektoratet. Ansøgning skal udarbejdes af jordbrugeren i samarbejde med særligt udpegede skovbrugskonsulenter. Afgørelse om bevilling af støtte træffes af Jordbrugsdirektoratet. De nærmere retningslinier for administrationen af tilplantningsstøtten vil på baggrund af Struktur- og Planudvalgets 2. delbetænkning blive fastlagt af Landbrugsministeriet i samarbejde med Miljøministeriet. Der vil blive tilstræbt en enkel og smidig administration, som med udgangspunkt i regionplanlægningens områdeudpegning i videst mulig omfang baseres på anvendelsen af generelle regler frem for konkrete vurderinger.

Til brug ved behandlingen af ansøgninger m.v. vil der medgå 3 årsværk (1 AC og 2 HK).

Miljøfølsomme områder

Ordningen med tilskud til jordbrug i miljøfølsomme områder vil regionalt blive administreret af amtsrådene. Disse skal efter forhandling med primærkommunerne udpege områder som potentielle tilskudsområder, indgå aftaler med ejere og forpagtere og udbetale tilskuddet.

Inden for den enkelte amtskommunes andel af den statslige bevilling kan endvidere primærkommunerne efter forhandling med amtsrådene indgå aftalerne og udbetale tilskuddet. Den statslige refusion vil dog ske til amtskommunerne.

Den centrale administration af ordningen vedrørende miljøfølsomme områder vil ske i Jordbrugsdirektoratet, og til dette arbejde vil der medgå 2 årsværk (1 AC og 1 HK).

Informationsaktiviteter, statistisk og administrativ

registrering

Til brug ved administrationen af ordningerne skal der opbygges et samlet EDB-register i Jordbrugsdirektoratet, jf. tabel 3. Derudover er det tanken at iværksætte særlige initiativer med henblik på information til jordbrugerne om de nye tilbud.

Tabel 2. Statens personalebehov 1988 1989 1990 1991 1992 (BO1) (BO2) (BO3)

Årsværk

Departementet 1 1 1 1 1

Jordbrugsdirektoratet Produktionsnedsættelse 2 6 6 6 6 Skovtilplantning - 3 3 3 3 Miljøfølsomme områder - 2 2 1 1 Statens Plantetilsyn - 2 2 2 2 Statslig ressourcebehov ialt (årsværk) 6 14 14 13 13

I tabel 3 er vist de statslige udgifter ved lovens administration. Udgifterne skal afholdes udover de til loven afsatte tilskudsmidler.

Tabel 3. Statens udgifter til administration

Mill. kr.

(1987 FL-niveau) 1988 1989 1990 1991 1992 Personaleudgifter 0,6 3,1 3,1 3,1 3,1 EDB-udgifter 0,2 2,4 1,2 1,2 1,2 Kontorhold 0,1 0,8 0,8 0,8 0,8 Informationsaktiviteter 0,5 - - - - Husleje 0,1 0,6 0,6 0,6 0,6 Administrative udg. ialt 1,5 6,9 5,7 5,7 5,7

7. Lovforslagets konsekvenser for de kommunale

myndigheder

Amtskommunerne og kommunerne inddrages i ordningen vedrørende støtte i miljøfølsomme områder. Amtskommunerne skal således afholde 15 pct. af de ordinære tilskud, jf. tabel 1.

Amtskommunerne vil endvidere have udgifter i det omfang, de vælger at yde supplerende tilskud. Amtsrådsforeningen skønner, at amtskommunernes omkostninger til de supplerende tilskud i årene 1989-1992 vil udgøre henholdsvis 13,8, 8,8 og 8,8 mill. kr.

Amtskommunernes administration af ordningen (incl. områdeudpegningen) skønnes af Amtsrådsforeningen at medføre et personalebehov på 7 sagsbehandlere pr. år i de første 4 år svarende til en årlig udgift på 2,6 mill. kr.

Amtskommunernes udgifter forudsættes kompenseret i overensstemmelse med det udvidede totalbalanceprincip.

8. Notifikation

Lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen.

9. Høring

Lovforslaget har været forelagt for De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Tolvmandsforeningerne, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Skovforening, De Danske Skovdyrkerforeninger, Det danske Hedeselskab, Danmarks Naturfredningsforening, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Hovedstadsrådet og Det økologiske Jordbrugråd.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1, nr. 3

De gældende regler i kapitel 7 om tilskud til skovbrugsforanstaltninger er ikke blevet udmøntet i nærmere gennemførelsesbestemmelser, idet man har afventet overvejelserne fra det af landbrugsministeren nedsatte skovpolitiske udvalg, jf. betænkning nr. 1090 »En fremtidig skovpolitik«, samt vedtagelsen af EF's socio-strukturelle foranstaltninger.

De foreslåede bestemmelser om tilplantningsstøtte skal ses i sammenhæng dels med EF's tilplantningsordning, dels med ønsket om at øge skovtilplantningen i Danmark med udgangspunkt i lands- og regionplanlægningen og ønsket om at forbedre arronderingen af eksisterende fredskov.

Gennemførelsen af de ændrede tilplantningsregler i EF's socio-strukturelle foranstaltninger åbner mulighed for at yde støtte til skovtilplantning på visse jordbrug, der helt eller delvis overgår til skovdrift som alternativ til hidtidig produktion. Med undtagelse af områder, hvor tilplantning i henhold til regionplanlægningens områdeudpegning er uønsket, har ordningen et generelt sigte. Tilskuddet agtes dog differentieret, således at skovtilplantning i særlig grad fremmes i skovrejsningsområderne.

I overensstemmelse med ændringen af artikel 20 i forordning 797/85 foreslås det herefter, at ejere eller forpagtere af jordbrugsejendomme ikke blot kan få støtte til tilplantning, hvis de har jordbrug som hovederhverv, men også hvis de i medfør af den foreslåede § 20 c modtager støtte til nedsættelse af produktionen på de arealer, der tilplantes med skov. Det bemærkes, at kravet om hovederhverv, der er fastlagt i forordning 797/85, ikke har betydning for anden lovgivning.

Inden for de i forordningen angivne maksima for de refusionsberettigede omkostninger vil en del af den danske stats udgifter til støtte til tilplantninger, der opfylder de anførte betingelser, kunne refunderes.

Det anses imidlertid for hensigtsmæssigt gennem et tilskud fra det offentlige at medvirke til at forbedre arronderingen af eksisterende fredskove og at øge skovtilplantningen i skovrejsningsområder, også selv om betingelserne i henhold til EF's tilplantningsordning ikke måtte være opfyldt. Forslaget åbner derfor mulighed for at yde støtte i sådanne tilfælde, uanset at udgifterne ikke er refusionsberettigede.

Som udgangspunkt for administrationen af den foreslåede tilplantningsstøtteordning forudsættes det, at der som anført gennemføres en udpegning af interesseområder for skovtilplantning som led i lands- og regionplanlægningen. Denne planlægning kan navnlig baseres på landbrugsplanlægningen og fredningsplanlægningen.

Med henblik på i særlig grad at fremme tilplantninger, der forbedrer arronderingen af fredskove og nytilplantninger i skovrejsningsområderne, foreslås tilplantningsstøtten differentieret, således at støtte ydes med en højere sats i disse tilfælde, end den sats der vil blive anvendt ved nytilplantniger, der inden for rammerne af EF's tilplantningsordning gennemføres uden for skovrejsningsområderne.

I områder, der i lands- og regionplanlægningen udpeges som områder, hvor enhver skovtilplantning er uønsket, vil der ikke blive ydet støtte til tilplantning.

Det bemærkes i øvrigt, at tilplantning af landbrugsejendomme maksimalt kan omfatte 25 pct., dog højst 25 ha af den del af ejendommen, der ikke var tilplantet inden 1. august 1973. Landbrugsministeren kan dog fastsætte regler om skovplantning i videre omfang, jf. landbrugslovens § 7a. Denne beføjelse agtes i overensstemmelse med Struktur- og Planudvalgets anbefalinger anvendt inden for skovrejsningsområderne.

Ved en tilrettelæggelse af tilplantningsordningen efter disse retningslinier antages det, at ordningen først og fremmest vil være et incitament ved tilplantninger i skovrejsningsområder og ved mindre tilplantninger på ringere jorder, hvorimod ordningen kun i begrænset omfang vil fremme tilplantninger på de gode landbrugsjorder, som primært må forbeholdes egentlig jordbrugsdrift. Det er imidlertid hensigten at følge udviklingen nøje, således at der vil kunne gribes ind gennem justeringer af ordningens tilrettelæggelse, hvis disse forudsætninger viser sig ikke at holde stik.

Det er tanken, at de foreslåede tilskudsmuligheder skal reserveres for skovtilplantning med henblik på egentlig langsigtet skovdrift. Ved administrationen af ordningen vil der blive stillet krav om, at der efter skovlovens regler lyses fredskovspligt på det tilplantede areal for herigennem at sikre den langsigtede drift, og at støttemidlerne anvendes i overensstemmelse med det tilsigtede formål. Det er dog hensigten for så vidt angår støtte til etablering af ny skov at indføre en 10 års fortrydelsesret, således at en jordbruger inden for 10 år fra støttens udbetaling kan beslutte sig til at fjerne tilplantningen mod at tilbagebetale støtten. Ved tilbagebetalingen må der i givet fald svares et rentetillæg for at undgå, at støtten anvendes som billig finansiering af tilplantninger i kort omdrift.

Det er ikke hensigten at støtte tilplantning med henblik på pyntegrønt- og juletræproduktion i kort omdrift, men sådanne tilplantninger vil dog kunne indgå som en del af et tilplantningsprojekt, hvis ikke der herved lægges hindringer for lysning af fredsskovspligt. Som vilkår for tilplantningsstøtten vil der blive stillet krav om, at tilplantning sker i overensstemmelse med en forstligt forsvarlig tilplantningsplan, der er udarbejdet i samarbejde med en efter § 21 udpeget særlig sagkyndig. Planerne skal bl. a. indeholde oplysninger om arealstørrelse og placering, produktions- og miljøforhold, tidsfølge for tilplantningen samt træartsvalg og -sammensætning. Der vil ikke blive ydet støtte til tilplantninger under 2 ha.

Ved fastsættelsen af tilskuddets størrelse vil der, udover det om tilplantninger i skovrejsningsområder og tilplantninger, der forbedrer arronderingen af fredskove, anførte, i overensstemmelse med Struktur- og Planudvalgets anbefalinger blive lagt vægt på at fremme velarronderede nytilplantninger og anvendelsen af løvtræer i tilplantningerne. Tilskuddet forventes fastsat, således at det gennemsnitlige tilskud i skovrejsningsområder vil udgøre ca. 60 pct. af tilskudsgrundlaget.

Ved fordelingen af de støttemidler, der afsættes på de årlige finanslove, vil midlernes anvendelse i øvrigt blive prioriteret, således at velarronderede tilplantninger og tilplantninger inden for skovrejsningsområder i særlig grad fremmes.

Ordningens administration vil blive endeligt tilrettelagt i overensstemmelse med anbefalingerne i Struktur- og Planudvalgets 2. delbetænkning.

Til den foreslåede § 20 a

Med forslaget søges muligheden for at yde en delvis EF-finansieret støtte til fremme af miljøvenlige jordbrugsproduktionsmetoder i miljøfølsomme områder udnyttet på en sådan måde, at der herigennem bidrages væsentligt til virkeliggørelsen af regeringens planer og strategier på området landbrug/miljø.

Med henblik på at sikre en snarlig anvendelse af den 3-årige forsøgsordning foreslås det, at udpegningen af de miljøfølsomme områder foretages som led i regionplanlægningen af amtsrådene efter forhandlig med primærkommunerne, og på grundlag af de i de almindelige bemærkninger, pkt. 3c, nævnte retningslinier samt på baggrund af retningslinier, der er udstedt af landbrugsministeren efter forhandling med miljøministeren. Som anført under de almindelige bemærkninger vil der blive lagt vægt på, at hensynet til etableringen af beskyttelsesbræmmer langs vandløb og omkring søer og moser i særlig grad tilgodeses ved udpegningen af de miljøfølsomme områder.

De af amtsrådene udpegede miljøfølsomme områder indsendes til Miljøministeriet i henhold til lov om lands- og regionplanlægning. De indkomne områdeudpegninger med tilhørende dokumentation for de enkelte områders miljøfølsomhed og forslag til overordnede programmer for områdernes anvendelse oversendes til Landbrugsministeriet, der forelægger områderne og programmerne for EF-Kommissionen med henblik på godkendelse af, at tilskud i områderne kan refunderes af EUGFL.

Den endelige afgrænsning af de områder, hvor støtteordningen kan bringes i anvendelse, fastlægges første gang i et landsplandirektiv efter lands- og regionplanlovens § 4 af miljøministeren efter forhandling med landbrugsministeren.

Inden for de således udpegede områder vil den enkelte jordbruger kunne indgå en forvaltningskontrakt med amtsrådet. Efter aftale med amtsrådet vil primærkommunen kunne indgå kontrakten på amtsrådets vegne. Ved forvaltningskontrakten forpligter den pågældende jordbruger sig til i en periode på mindst 5 år at tilrettelægge driften i overensstemmelse med det aftalte detailprogram. Ved forpagtning skal såvel ejer som forpagter forpligte sig hertil. Til dækning af det indkomsttab, der måtte følge af de forpligtelser, den pågældende har påtaget sig, vil vedkommende modtage et tilskud. Tilskuddets størrelse fastsættes af det enkelte amtsråd efter retningslinier fastsat af landbrugsministeren efter forhandling med miljøministeren.

Detailprogrammerne beskriver de mål, der skal opnås inden for rammerne af de overordnede programmer, samt midlerne til opnåelse heraf, herunder de betingelser som de enkelte driftsformer skal udøves under. Som eksempel kan nævnes begrænsning af høslæt til bestemte perioder til sikring af særligt udryddelsestruede dyre- og plantearter.

Detailprogrammerne for de enkelte områder udarbejdes som hovedregel af de amtskommunale myndigheder i samarbejde med berørte lodsejere og primærkommuner.

Det foreslås, at udgifterne ved ordningen afholdes af staten og for 15 pct.s vedkommende af amtsrådet. Vælger de kommunale myndigheder at udbetale en supplerende præmie som supplement til det normale tilskud med henblik på at fremme ordningens anvendelse, bærer amtsrådet (eller primærkommunen) udgiften til den supplerende præmie fuldt ud.

Tilskuddet til den enkelte ansøger udbetales af amtsrådet i henhold til indholdet af den konkrete forvaltningskontrakt. I de tilfælde, hvor primærkommunen har indgået kontrakten, kan denne udbetale tilskuddet. På baggrund af specificerede indberetninger fra de enkelte amtsråd om afholdte udgifter til tilskud udbetaler Landbrugsministeriet den statslige andel af tilskudsbeløbene til de pågældende myndigheder inden for rammerne af de enkelte amtsråds andele af de på finansloven afsatte statslige støttemidler. Landbrugsministeren søger efterfølgende EF-refusion af de afholdte statslige udgifter.

Der vil blive stillet krav om, at amtsrådene som grundlag for den statslige refusion foretager indberetninger om ordningens administration i overensstemmelse med krav, der vil blive fastlagt af landbrugsministeren.

De af landsplandirektivet omfattede områder og fordelingen af disse områder amtskommunerne imellem danner udgangspunkt for fordelingen af de på finansloven afsatte statslige støttemidler.

Til den foreslåede § 20 c

Som nævnt i de almindelige bemærkninger har Kommissionen i forordning (EØF) nr. 1272/88 af 29. april 1988 fastsat gennemførelsesbestemmelser for ordningen vedrørende udtagning af agerjord.

Inden for rammerne af råds- og kommissionsforordningerne tænkes ordningen tilrettelagt efter følgende retningslinier

Den agerjord, som er omfattet af ordningen, jf. stk. 2, skal have været udlagt med afgrøder, for hvilke der gælder en fælles markedsordning.

Efter de dyrkningsmæssige traditioner i Danmark drejer det sig især om korn, sukkerroer, olieholdige frø samt ærter og bønner til foderbrug. Udelukket fra ordningen vil være arealer, der har været udlagt med flerårige kulturer (bl.a. frugttræer) og eksempelvis kartofler.

Det er hensigten at fastlægge, at ansøgere skal have dyrket det pågældende areal i en periode på mindst et år forud for ansøgningens indgivelse. Normalt vil ejere, der opsiger forpagtningsaftaler vedrørende agerjord, først kunne søge om støtte til at tage det pågældende areal ud af produktion efter at have dyrket det i 5 år efter opsigelsen.

Med hensyn til den nævnte referenceperiode er det - for at undgå at et enkelt års dyrkningsmønster danner grundlag for støtte - hensigten at fastsætte referenceperioden til mindst to vækstsæsoner inden for perioden 1. juli 1985 til 30. juni 1988.

Det er endvidere hensigten at fastlægge det mindsteareal, der kan tages ud af drift på den enkelte bedrift, til 1 ha. Herudover gælder forordningens almindelige krav om mindst 20 pct. af de med markedsordningsprodukter dyrkede arealer.

Til den foreslåede § 20 c, stk. 4

Som anført i de almindelige bemærkninger skal der træffes de nødvendige foranstaltninger til, at de udtagne arealer opretholdes i god dyrkningsmæssig stand, og således at der opnås miljømæssige fordele. Der vil derfor i overensstemmelse med forordning 1272/88 blive fastsat begrænsninger med hensyn til adgangen til at gødske, anvende plantebeskyttelsesmidler og foretage ukrudtsbekæmpelse på de omfattede arealer. Med hensyn til adgangen til at tilføre de udtagne arealer husdyrgødning, er det hensigten at fastlægge bestemmelserne i overensstemmelse med harmonikravene i forbindelse med animalsk produktion, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om husdyrgødning, ensilage m.v.

Opretholdelsen af gode dyrkningsmæssige forhold og hensynet til miljøet indebærer krav om, at der skabes eller bevares et passende plantedække. Plantedækket kan forblive på arealerne hele året eller nedpløjes, afhængigt af jordbundsforholdene. Det vil være tilladt at anlægge små beplantninger og mindre vildtremisser.

Endvidere vil der blive stillet krav om vedligeholdelse af arealerne, herunder bekæmpelse af visse former for ukrudt. Med henblik på beskyttelse af miljøet og naturressourcerne, er det hensigten at forbyde mekanisk jordbearbejdning på de vandløbsnære arealer.

Kravene til opretholdelse af gode dyrkningsmæssige forhold falder i et vist omfang sammen med bestemmelserne om grønne marker, fastsat i Landbrugsministeriets bekendtgørelse om sædskifte og gødningsplaner samt grønne marker i jordbruget. For så vidt de udtagne arealer er udlagt med afgrøder fastsat i denne bekendtgørelse, vil disse arealer kunne medtages i opgørelsen af de grønne marker. Som eksempler herpå kan nævnes rajgræs, vedvarende græsarealer og gul sennep.

Overholdelsen af kravene til vedligeholdelse af de udtagne arealer vil blive administreret af Statens Plantetilsyn, som får mulighed for i særlige tilfælde at dispensere fra bestemmelserne.

Tilplantes udtagne arealer med skov, vil der kunne ydes tilplantningsstøtte efter betingelserne i den foreslåede § 19. Det er hensigten at tillade tilplantning af udtagne arealer med såkaldt energiskov, dog uden at der gives muliged for støtte hertil efter § 19.

Arealer, der udlægges til ikke-landbrugsmæssige formål, må ikke udnyttes til vegetabilsk eller animalsk produktion. Det er hensigten i overensstemmelse med Struktur- og Planudvalgets indstilling at begrænse tilladelsen til tilfælde, hvor arealerne senere påny kan inddrages under jordbrugsmæssig drift, jf. landbrugslovens § 7 a.

Med hensyn til muligheden for at arealer kan anvendes til græsning i forbindelse med ekstensivt husdyrhold vil der i overensstemmelse med forordning 1272/88 blive fastsat regler om, at der etableres permanente græsarealer med en blanding af græsarter med ringe produktivitet. Det vil ikke blive tilladt at vande eller at tilføre disse arealer (mineralsk eller organisk) gødning bortset fra det, som dyrene efterlader under græsningen. Det er dog tilladt at gødske i forbindelse med etablering af græsarealerne.

Endvidere vil det ikke blive tilladt at anvende bekæmpelsesmidler. Bjærgning af hø er begrænset til et slæt pr. år med henblik på forbrug på bedriften.

Der vil endvidere blive fastsat bestemmelser, der forpligter støttemodtageren til at overholde en belægningsgrad på hele bedriften på højst et storkreatur pr. ha samlet grovfoderareal eller til ikke at øge det oprindelige antal storkreaturer.

Da en ordning med mulighed for at udlægge de udtagne arealer med linser, kikærter eller vikke vil være vanskelig at administrere, og da der er fastsat markedsordninger for flere af afgrøderne, der dermed ville kunne opnå dobbelt støtte, er det ikke hensigten at indføre denne ordning her i landet.

Det er hensigten af administrative årsager - og på grund af manglende erfaringer med en ordning som denne - forsøgsvis at fastsætte et ensartet præmiesystem for hele landet. Der vil dog bl.a. blive taget hensyn til, om de udtagne arealer indgår i omdriften eller anvendes til ekstensivt husdyrhold. Benyttes de udtagne arealer til ekstensivt husdyrhold vil støtten blive nedsat med 40 pct.

Hvis de udtagne arealer anvendes til ikke-landbrugsmæssige formål vil støtten blive fastsat individuelt, idet der tages hensyn til den indkomst, der opnås ved anvendelsen.

Til den foreslåede § 20 d

Som anført ovenfor i de almindelige bemærkninger er medlemsstaterne forpligtede til at indføre en støtteordning til ekstensivering for så vidt angår overskudsprodukter.

Ved gennemførelsen i Danmark er det hensigten at begrænse ordningen i 1989 til oksekød. Da ordningen fra 1. januar 1990 vil være obligatorisk for alle overskudsprodukter, foreslås det i § 20d, stk. 2, at landbrugsministeren bemyndiges til at fastsætte hvilke produkter, der er omfattet af ordningen.

Retningslinierne for ordningens administration vil først kunne fastlægges, når indholdet af Kommissionens gennemførelsesbestemmelser er bekendt.

Til den foreslåede § 20d, stk. 4

Det er af administrative hensyn hensigten, at reglerne for ekstensivering og tilskuddet dertil i videst muligt omfang udformes i overensstemmelse med de tilsvarende regler i udtagningsordningen.

Til den foreslåede § 20e

Bestemmelsen omfatter tilskud til omstilling fra overskuds- til ikke-overskudsproduktioner. Da Rådet endnu ikke har fastsat listen over de produkter, der kan indgå i en omstillingsordning, har bestemmelsen alene karakter af en bemyndigelse, som gør det muligt at gennemføre ordningen i Danmark, når de nødvendige EF-regler er vedtaget.

Til § 1, nr. 6

Ansøgninger efter forbedringsordningen og udtagnings- og ekstensiveringsordningerne skal udfærdiges i samarbejde med sagkyndige konsulenter, som er udpeget af landbrugsministeren (Jordbrugsdirektoratet). Ansøgninger om støtte til tilplantning skal på tilsvarende måde udfærdiges i samarbejde med konsulenter med forstlig ekspertise. Det er derfor hensigten at udvide kredsen af særlig sagkyndige med skovkonsulenter indstillet af Dansk Skovforening, De danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab.

Til § 1, nr. 8-12

Med ændringerne udvides bestemmelserne vedrørende bortfald af støtte til også at omfatte de foreslåede ordninger.

Efter 2. behandling den 23. maj 1989

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

Ændringsforslaget stillet den 25. maj 1989

Af landbrugsministeren

Til § 1

6) I det under nr. 1 foreslåede § 20 a, stk. 4, udgår 3. og 4. pkt.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er alene af teknisk karakter, idet det i tillægsbetænkningen stillede ændringsforslag nr. 3, som hermed trækkes tilbage, fejlagtigt henviser til 2. pkt. og 3. pkt.

Ændringsforslaget stillet den 1. juni 1989

Af Bjørn Westh (S)

7) Det under nr. 7 foreslåede nye § 26, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Støtte efter kapitlerne 7 og 7 a bortfalder desuden,

1) hvis foranstaltninger efter § 19 viser sig at lide af væsentlige fejl eller mangler, eller

2) hvis forpligtelsen i § 20 a til at opretholde eller indføre de omhandlede produktionsmetoder ikke opfyldes.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

Bemærkninger

Til nr. 7

Ændringsforslaget stilles i konsekvens af en eventuel vedtagelse af ændringsforslag nr. 2 i tillægsbetænkningen (underændringsforslag til ændringsforslag nr. 1), hvormed landbrugsministeren bl.a. fik bemyndigelse til at yde tilskud til skovtilplantning. Skulle ændringsforslag nr. 2 blive vedtaget, trækkes ændringsforslag nr. 5, ligeledes i tillægsbetænkningen, tilbage.

forkastes ændringsforslag nr. 2, opretholdes ændringsforslag nr. 5 fortsat, mens nærværende ændringsforslag trækkes tilbage.

Kapitel 7b

Tilskud til nedsættelse eller omstilling af jordbrugsproduktion

§ 20 a. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at amtsrådet eller kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter i miljøfølsomme områder. Ejere og forpagtere skal inden for rammerne af et særligt program for området i en periode på mindst 5 år over for amtsrådet eller kommunalbestyrelsen forpligte sig til at indføre eller opretholde produktionsmetoder i jordbruget, der er forenelige med kravet om beskyttelse af miljøet og naturressourcerne eller kravet om bevaring af naturen og landskabet.

Stk. 2. Amtsrådet udpeger efter forhandling med kommunalbestyrelsen de i stk. 1 nævnte miljøfølsomme områder, der endeligt fastlægges som led i lands- og regionplanlægningen.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om udpegning af områder efter stk. 2, om de tilskudsberettigede foranstaltninger efter stk. 1 samt om størrelse og ydelse af tilskud.

Stk. 4. Udgifterne til tilskud efter stk. 1 afholdes af staten og amtskommunen. Amtskommunen afholder 15 pct. af tilskuddene efter stk. 1. Stk. 5. Landbrugsministeren fastsætter den beløbsramme, inden for hvilken det enkelte amtsråd kan give tilsagn om tilskud efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen giver tilsagn inden for det pågældende amtsråds beløbsramme.

§ 20 b. Tilsagn om statstilskud efter § 20 a, stk. 1, kan gives inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.«

2. I § 21, stk. 1, udgår »efter kapitel 2 og 3«.

3. § 21, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Landbrugsministeren kan efter indhentet udtalelse fra De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Skovforening, De Danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab godkende personer til at bistå med at udfærdige ansøgninger m.v. Landbrugsministeren kan fastsætte antallet af personer, der kan godkendes, og hvilke opgaver disse personer kan bistå med.«

4. I § 22 ændres »arbejder« til: »foranstaltninger«.

5. § 26, stk. 1, nr. 1, ophæves.

Nr. 2, 3 og 4 bliver herefter nr. 1, 2 og 3.

6. I § 26, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »hvis«: »ejer- eller«.

7. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

» Stk. 3. Støtte efter kapitel 7 a bortfalder desuden, hvis forpligtelsen i § 20 a til at opretholde eller indføre de omhandlede produktionsmetoder ikke opfyldes.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

8. I § 26, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2 og 3«.

9. I § 26, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2 og 3«.

§ 20 a. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at amtsrådet eller kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter i miljøfølsomme områder. Ejere og forpagtere skal inden for rammerne af et særligt program for området i en periode på mindst 5 år over for amtsrådet eller kommunalbestyrelsen forpligte sig til at indføre eller opretholde produktionsmetoder i jordbruget, der er forenelige med kravet om beskyttelse af miljøet og naturressourcerne eller kravet om bevaring af naturen og landskabet.

Stk. 2. Amtsrådet udpeger efter forhandling med kommunalbestyrelsen de i stk. 1 nævnte miljøfølsomme områder, der endeligt fastlægges som led i lands- og regionplanlægningen.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om udpegning af områder efter stk. 2, om de tilskudsberettigede foranstaltninger efter stk. 1 samt om størrelse og ydelse af tilskud.

Stk. 4. Udgifterne til tilskud efter stk. 1 afholdes af staten og amtskommunen. Amtskommunen afholder 15 pct. af tilskuddene efter stk. 1. Amtsrådet eller kommunalbestyrelsen kan herudover yde et supplerende tilskud for at fremme indgåelse af forpligtelser efter stk. 1. Udgifterne til de supplerende tilskud afholdes af amtskommunen henholdsvis kommunen.

Stk. 5. Landbrugsministeren fastsætter den beløbsramme, inden for hvilken det enkelte amtsråd kan give tilsagn om tilskud efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen giver tilsagn inden for det pågældende amtsråds beløbsramme.

§ 20 b. Tilsagn om statstilskud efter § 20 a, stk. 1, kan gives inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.

2. I§ 21, stk. 1, udgår »efter kapitel 2 og 3«.

3. § 21, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Landbrugsministeren kan efter indhentet udtalelse fra De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Skovforening, De Danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab godkende personer til at bistå med at udfærdige ansøgninger m.v. Landbrugsministeren kan fastsætte antallet af personer, der kan godkendes, og hvilke opgaver disse personer kan bistå med.«

4. I § 22 ændres »arbejder« til: »foranstaltninger«.

5. § 26, stk. 1, nr. 1, ophæves.

Nr. 2, 3 og 4 bliver herefter nr. 1, 2 og 3.

6. I § 26, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »hvis«: »ejer- eller«.

7. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

» Stk. 3. Støtte efter kapitlerne 7, 7 a og 7 b bortfalder desuden,

1) hvis foranstaltninger efter § 19 viser sig at lide af væsentlige fejl eller mangler,

2) hvis forpligtelsen i § 20 a til at opretholde eller indføre de omhandlede produktionsmetoder ikke opfyldes,

3) hvis produktionen ikke nedsættes, jf. §§ 20 c og 20 d, eller

4) hvis omstillingen ikke gennemføres, jf. § 20 e.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

8. I § 26, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2 og 3«.

9. I § 26, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2 og 3«.

§ 20a. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at amtsrådet eller kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter i miljøfølsomme områder. Ejere og forpagtere skal inden for rammerne af et særligt program for området i en periode på mindst 5 år over for amtsrådet eller kommunalbestyrelsen forpligte sig til at indføre eller opretholde produktionsmetoder i jordbruget, der er forenelige med kravet om beskyttelse af miljøet og naturressourcerne eller kravet om bevaring af naturen og landskabet.

Stk. 2. Amtsrådet udpeger efter forhandling med kommunalbestyrelsen de i stk. 1 nævnte miljøfølsomme områder, der endeligt fastlægges som led i lands- og regionplanlægningen.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om udpegning af områder efter stk. 2, om de tilskudsberettigede foranstaltninger efter stk. 1, samt om størrelse og ydelse af tilskud.

Stk. 4. Udgifterne til tilskud efter stk. 1 afholdes af staten og amtskommunen. Amtskommunen afholder 15 pct. af tilskuddene efter stk. 1. Amtsrådet eller kommunalbestyrelsen kan herudover yde et supplerende tilskud for at fremme indgåelse af forpligtelser efter stk. 1. Udgifterne til de supplerende tilskud afholdes af amtskommunen, henholdsvis kommunen.

Stk. 5. Landbrugsministeren fastsætter den beløbsramme, inden for hvilken det enkelte amtsråd kan give tilsagn om tilskud efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen giver tilsagn inden for det pågældende amtsråds beløbsramme.

§ 20b. Tilsagn om statstilskud efter § 20a, stk. 1, kan gives inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.

§ 20c. Landbrugsministeren kan yde tilskud til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter, der tager agerjord ud af produktionen.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om, hvilke jorder der er omfattet af tilskudsmuligheden efter stk. 1.

Stk. 3. Tilsagn om tilskud efter stk. 1 er betinget af, at ansøgeren forpligter sig til i en periode på mindst 5 år at tage mindst 20 pct. af bedriftens agerjord, jf. stk. 2, ud af produktionen.

Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter regler om anvendelsen og behandlingen af de jorder, der tages ud af produktionen, og om størrelse og ydelse af tilskud.

§ 20d. Landbrugsministeren kan yde tilskud til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter til nedsættelse af produktionen af jordbrugsprodukter.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om, hvilke produkter der er omfattet af tilskudsmuligheden efter stk. 1.

Stk. 3. Tilsagn om tilskud efter stk. 1 er betinget af, at ansøgeren forpligter sig til i en periode på mindst 5 år at nedsætte bedriftens produktion af det pågældende produkt med mindst 20 pct.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning af produktionsnedsættelsen i stk. 3 og om størrelse og ydelse af tilskud.

§ 20e. Landbrugsministeren kan yde tilskud til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter, der omstiller produktionen fra overskudsprodukter til ikke-overskudsprodukter.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, hvilke foranstaltninger der er tilskudsberettigede efter stk. 1.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om størrelse og ydelse af tilskud.

§ 20f. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang støtte til nedsættelse, omlægning eller ophør af produktionen efter andre regler skal medføre nedsættelse eller bortfald af tilskud efter denne lov.

§ 20g. Tilsagn om tilskud efter dette kapitel kan gives inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.«.

5. I § 21, stk. 1, udgår: »efter kapitel 2 og 3«.

6. § 21, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Landbrugsministeren kan efter indhentet udtalelse fra De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Skovforening, De Danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab godkende personer til at bistå med at udfærdige ansøgninger m.v. Landbrugsministeren kan fastsætte antallet af personer, der kan godkendes, og hvilke opgaver disse personer kan bistå med.«.

7. I § 22 ændres »arbejder« til: »foranstaltninger«.

8. § 26 stk. 1, ophæves. Nr. 2, 3 og 4 bliver herefter nr. 1, 2 og 3

.

9. I § 26, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »hvis«: »ejer- eller«.

10. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

» Stk. 3. Støtte efter kapitlerne 7, 7a og 7b bortfalder desuden,

1) hvis foranstaltninger efter § 19 viser sig at lide af væsentlige fejl eller mangler,

2) hvis forpligtelsen i § 20a til at opretholde eller indføre de omhandlede produktionsmetoder ikke opfyldes,

3) hvis produktionen ikke nedsættes, jf. §§ 20c og 20d, eller

4) hvis omstillingen ikke gennemføres, jf. § 20e.«.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

11. I § 26, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2 og 3«.

12. I § 26, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2 og 3«.

(* 1) EF-Tidende nr. L 167 af 26. juni 1987, s., 28-32

(* 2) EF-Tidende nr. L 106 af 27. april 1988, s., 28-32.

Nr LSF 70

Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget

Fremsat af landbrugsministeren (Tørnæs)

den 26. oktober 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 2. juni 1989

Lov nr. 382 af 07/06/1989