1988 LSF 67 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSLIGT INDSKUD I FINANSIERINGSINSTITUTTET FOR INDUSTRI OG HÅNDVÆRK A/S MED HENBLIK PÅ UDLÅN TIL HÅNDVÆRK OG MINDRE INDUSTRI
Table of Provisions (17)
Statutory Text (17 Articles)
§ 1
I lov nr. 616 af 19. december 1984 om statsligt indskud i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S med henblik på udlån til håndværk og mindre industri ændres i § 1 »150 mill. kr.« til: »250 mio. kr.«
§ 1
I lov nr. 616 af 19. december 1984 om statsligt indskud i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S med henblik på udlån til håndværk og mindre industri ændres i § 1, »150 mio. kr.« til »250 mio. kr.«.
§ 1. Industriministeren kan af statskassen foretage rentefri indskud i Instituttet på indtil 250 mio. kr., der indestår som ansvarlig lånekapital og således i tilfælde af likvidation eller konkurs fyldestgøres efter Instituttets øvrige kreditorer, men går forud for aktionærers krav. Af det statslige indskud er der i finansårene 1985-1988 indbetalt følgende beløb
I finansåret 1985 25,0 mio. kr.
I finansåret 1986 25,0 mio. kr.
I finansåret 1987 23,4375 mio. kr.
I finansåret 1988 20,3125 mio. kr.
Det resterende statslige indskud vil, med mindre aftalen i overensstemmelse med § 6 opsiges med virkning fra 1. januar 1994 eller tidligere, blive indbetalt således
I finansåret 198942,1875 mio. kr.
I finansåret 1990 39,0625 mio. kr.
I finansåret 1991 35,9375 mio. kr.
I finansåret 1992 32,8125 mio. kr.
I finansåret 1993 4,6875 mio. kr.
I finansåret 1994 1,5625 mio. kr.
§ 1. Industriministeren kan foretage rentefri indskud af statskassen på indtil 150 mio. kr. som ansvarlig lånekapital i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S med henblik på udlån til etablering, udbygning, og modernisering af håndværksvirksomheder og mindre industrivirksomheder.
§ 2
Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 2
Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Den 19. december 1984 vedtog Folketinget lov nr. 616 om statsligt indskud i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S med henblik på udlån til håndværk og mindre industri.
Formålet med loven var at bistå dels de mindre virksomheder, der har vanskeligt ved at rejse tilstrækkelig kapital til investeringer med henblik på etablering, rationalisering og udvidelse, og dels de sektorer inden for håndværket og den mindre industri, som stilles over for krav om en hurtig strukturtilpasning, og hvis finansieringsbehov vanskeligt kan imødekommes gennem de ordinære finansieringsmuligheder. Endelig var det formålet at bistå sådanne virksomheder med finansieringen af investeringer i tilfælde, hvor etableringen, omstillingen, rationaliseringen eller moderniseringen er behæftet med en sådan risiko, at den til projektets gennemførelse nødvendige kapital vanskeligt kan fremskaffes, hvorved en hurtig økonomisk fremgang hæmmes. Loven var en videreførsel af tidligere ordninger, hvorefter der gennem en årrække er ydet lån af statskassen til håndværk og mindre industri.
Efter loven kan industriministeren foretage rentefri indskud af statskassen på indtil 150 mio. kr. som ansvarlig kapital i Finansieringsinstituttet med henblik på udlån til etablering, udbygning og modernisering af håndværks- og mindre industrivirksomheder. Industriministeren træffer aftale med Finansieringsinstituttet om vilkårene for indskuddet. Herunder aftales, til hvilke formål og på hvilke vilkår Finansieringsinstituttet kan yde lån på det kapitalgrundlag, der tilvejebringes gennem indskuddet og Finansieringsinstituttets supplerende låneoptagelse. Finansieringsinstituttet supplerer det statslige indskud ved optagelse af inden- og udenlanske lån til markedsrente svarende til tre gange statens indskud, hvorved udlånsrenten andrager ca. 3/4 af markedsrenten, hvortil kommer et administrationsgebyr på 0,2 pct. p.a. af hovedstolen. Løbetiden for lånene, der ydes som serielån med halvårlige afdrag, kan ikke overstige 15 år og vil i almindelighed ikke blive ydet med en afdragstid på mere end 10 år. Der indrømmes normalt afdragsfrihed i de første to år. Indskuddet indgår som ansvarlig kapital på linie med Finansieringsinstituttets egenkapital. I tilfælde af konkurs viger statens krav for kreditorernes, men går forud for aktionærernes krav.
Det statslige indskud fordeles over finansårene 1985-94, således at Finansieringsinstituttet vil kunne yde årlige udlån på ca. 100 mio. kr. Der er indtil nu indskudt følgende beløb i Finansieringsinstituttet
I finansåret 1985 25,0 mio. kr.
I finansåret 1986 25,0 mio. kr.
I finansåret 1987 23,4375 mio. kr.
I finansåret 1988 20,3125 mio. kr.
Finansieringsinstituttets udlån var ca. 95 mio. kr. i hvert af årene 1985 og 1986 og nåede i 1987 op på 112 mio. kr. Der blev ydet godt 600 lån om året med en gennemsnitlig lånestørrelse på ca. 160.000 kr.
Efterspørgslen efter lånene har imidlertid langt oversteget de faktiske udlånsmuligheder. I årene 1985, 1986 og 1987 modtog Finansieringsinstituttet låneansøgninger på henholdsvis 460, 380 og 410 mio. kr. Låneansøgningerne var for hvert af årene fordelt på ca. 1100 låneansøgninger.
Dette er en klar dokumentation af behovet for kapital til mindre virksomheders anlægsinvesteringer. I en periode, hvor dansk erhvervsliv bliver stillet over for stigende krav til omstilling og fornyelse, må det forventes, at disse lån fortsat vil være meget efterspurgte.
De mindre virksomheder udgør en meget vigtig del af den danske erhvervsstruktur. Det er vigtigt at styrke det udviklingspotentiale, som de mindre virksomheder udgør, ved at der ydes lån til såvel eksisterende som nye virksomheders anlægsinvesteringer.
Lånene der ydes på gunstige vilkår, er ofte kun et supplement til den låntagning, som virksomhederne må fremskaffe via andre finansieringskilder. Lånene er specielt af betydning i startfasen, hvor der normalt indrømmes to års afdragsfrihed. Der har hidtil været en stor geografisk spredning i ydelsen af lånene, således blev 75 pct. af lånene i 1987 ydet til virksomheder vest for Storebælt.
For bedre at kunne imødekomme den betydelige efterspørgsel efter lån og dermed forstærke strukturomstillingen i de berørte erhverv foreslås, at staten i hvert af finansårene 1989-1992 foretager et yderligere rentefrit indskud på 25 mio. kr. som ansvarlig lånekapital i Finansieringsinstituttet. Herved vil der i årene 1989-1992 blive mulighed for ydelse af lån på ca. 200 mio. kr. årligt. Fra 1993 og fremover forventes der at blive mulighed for ydelse af lån på ca. 167 mio. kr. I forhold til det nuværende udlån på ca. 100 mio. kr. vil der således blive tale om en betydelig udvidelse af udlånsmulighederne.
Der tilsigtes ikke på indeværende tidspunkt nogen ændring med hensyn til afgrænsningen af låneformålene. Da låneformålene fastsættes ved aftale, vil de imidlertid senere kunne tilpasses de aktuelle behov. Ved administrationen af ordningen vil der fortsat blive udvist den fornødne smidighed under hensyntagen til den løbende stukturudvikling i erhvervslivet, herunder udviklingen af servicevirksomhed i tæt tilknytning til fremstillingsvirksomhed.
Der foretages ikke nogen ændringer i ordningens administration, som siden lovens ikrafttræden pr. 1. januar 1985 har været varetaget af Finansieringsinstituttet.
Finansieringsinstituttet bærer den fulde risiko for eventuelle tab i forbindelse med udlånsordningen. Staten er fortsat repræsenteret i Finansieringsinstituttets repræsentantskab og bestyrelse ved to af industriministeren udpegede medlemmer.
Lovforslaget er anmeldt til EF-Kommissionen, som i henhold til EØF-Traktatens artikel 93 skal godkende ordningen.
Da der endnu ikke er kommet bemærkninger til lovforslaget fra EF-Kommissionen, foreslås det, at industriministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det forventes, at loven kan sættes i kraft pr. 1. januar 1989.
For så vidt angår lovforslagets konsekvenser for den statslige administration bemærkes, at forslaget ikke har personalemæssige konsekvenser for den statslige administration, da Finansieringsinstituttet i fuldt omfang varetager administrationen af lånene inden for de rammer, der fastsættes i aftale mellem Finansieringsinstituttet og Industriministeriet.
Lovforslaget har ikke finansielle konsekvenser for kommunerne.
INDUSTRIMINISTERIET
Udkast
til
aftale om statsligt indskud i Finansieringsinstituttet for
Industri og Håndværk A/S med henblik på udlån til
håndværk og mindre industri I henhold til § 2 i lov nr. 616 af 19. december 1984 om statsligt indskud i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S med henblik på udlån til håndværk og mindre industri som ændret ved lov nr. af . har industriministeren og Finansieringsinstituttet (i det følgende betegnet Instituttet) indgået følgende aftale
§ 2. Instituttets optagelse af inden- og udenlandske lån tilrettelægges således, at der skabes grundlag for ydelse af lån i henhold til § 3 for et beløb på ca. 200 mio. kr. årligt i perioden 1989-1992, og efter denne periode et beløb på ca. 167 mio. kr. årligt svarende til de årlige afdrag, når ordningen hviler i sig selv.
§ 2. Industriministeren træffer aftale med Finansieringsinstituttet om vilkårene for det i § 1 nævnte indskud. Herunder aftales til hvilke formål og på hvilke vilkår Instituttet kan yde lån på det kapitalgrundlag, der tilvejebringes gennem indskuddet og Instituttets supplerende lånoptagelse, samt vilkårene for en opsigelse og tilbagebetaling af den indskudte lånekapital.
§ 3. Instituttet viderefører den til formålet særligt oprettede udlånsordning. Lån kan ydes håndværksvirksomheder og mindre industrivirksomheder med indtil 75 heltidsansatte til finansiering af anlægsinvesteringer i forbindelse med etablering, udbygning og modernisering.
Lån kan ydes til bygningsinvesteringer (nybygning, tilbygning, ombygning samt indretning af lejede lokaler) samt til anskaffelse af maskiner og udstyr.
Lån kan ikke ydes til handelsvirksomhed, til driftsfinansiering, til overdragelse af virksomhed eller til normal udskiftning af nedslidte maskiner o.l.
Lån kan ikke ydes til virksomheder i Grønland og på Færøerne.
Lån ydes normalt ikke på under 50.000 kr. eller på over 750.000 kr.
Lån ydes på grundlag af en samlet vurdering af ansøgerens økonomi, lånebehov, projektet og forholdene inden for branchen. Ved vurderingen lægges der særlig vægt på merbeskæftigelse, mereksport, sparet import og teknisk nyhedsværdi.
Hvis et projekt efter denne vurdering anses for at være samfundsmæssigt særlig interessant, kan der ydes lån op til 1 mio. kr.
Renten for Instituttets udlån under ordningen fastsættes under hensyn til, at en fjerdedel af det til udlån disponible beløb er tilvejebragt ved et rentefrit statsligt indskud.
Afdragstiden for lånene kan ikke overstige 15 år og vil i gennemsnit normalt ikke overstige 10 år. Der indrømmes i almindelighed afdragsfrihed i de første 2 år.
Udlån i henhold til denne aftale holdes i regnskabsmæssig henseende adskilt fra Instituttets øvrige virksomhed.
§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 1985.
Stk .2. Samtidig ophæves lov nr. 211 af 28. maj 1975 om lån til håndværk og mindre industri.
Givet på Christiansborg Slot, den 19. december 1984
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Ib Stetter
§ 4. Det statslige indskud hæfter ikke for eventuelle tab på lån, der er ydet i medfør af § 3.
§ 5. Administrationen af ordningen varetages af Instituttet.
Så længe staten har indskudt kapital i Instituttet i henhold til lov nr. 616 af 19. december 1984 som ændret ved lov nr. af er staten som hidtil repræsenteret ved to medlemmer af Instituttets repræsentantskab og bestyrelse udpeget af industriministeren.
§ 6. Såvel industriministeren som Instituttet kan opsige aftalen med 1 års varsel til ophør ved udløbet af et kalenderår.
Såfremt aftalen opsiges af en af parterne, skal tilbagebetalingen af det statslige indskud ske i årlige rater efter aftale mellem industriministeren og Instituttet. Tilbagebetalingen skal være tilendebragt, når de af Instituttet i overensstemmelse med aftalen foretagne udlån er afviklet.
Fra det tidspunkt, hvortil en af parterne har opsagt aftalen, må der ikke foretages yderligere udlån i henhold til ordningen.
I øvrigt forbliver aftalen i kraft, indtil det statslige indskud er endeligt tilbagebetalt.
Instituttet må ikke uden industriministerens samtykke fusioneres med eet eller flere andre selskaber, med mindre det sker som fortsættende selskab.
§ 7. Ved underskrivelse af nærværende aftale bortfalder den mellem industriministeren og Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S indgåede aftale af 19. december 1984.
København, den
Finansieringsinstituttet forIndustriministeriet
Industri og Håndværk A/S
Bilag
19. december
Nr. 616.
Lov om statsligt indskud i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S med henblik på udlån til håndværk og mindre industri
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt;
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov
Ingen
Nr LSF 67
Forslag til Lov om ændring af lov om statsligt indskud i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S med henblik på udlån til håndværk og mindre industri
Fremsat af industriministeren (Nils Wilhjelm)
den 26. oktober 1988
Vedtaget ved tredjebehandling den 16. december 1988
Lov nr. 818 af 21/12/1988