1988 LSF 47 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN OG AF SKATTEKONTROLLOVEN (LEMPELSE AF FORBRUGSRENTEAFGIFTEN OG UDVIDELSE AF RENTEKONTROLORDNINGEN)

§ 1

I lov nr. 698 af 17. oktober 1986 om afgift af renter af forbrugslån, som ændret senest ved lov nr. 492 af 19. august 1988, foretages følgende ændringer

1. § 3 affattes således

»§ 3. Afgiften udgør 20 pct. af afgiftsgrundlaget. Dette opgøres som de afgiftspligtige renteudgifter, jf. stk. 2-5, nedsat med de i stk. 6 nævnte renteindtægter. Med afgiftspligtige renteudgifter sidestilles

1) Beløb omfattet af virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, sidste pkt.

2) Udgifter til provisioner for lån og kaution m.v. for den skattepligtiges gæld, jf. ligningslovens § 8, stk. 3.

Stk. 2. Renteudgifter af følgende lån er afgiftspligtige, medmindre de er fritaget efter stk. 3-5

1) Lån, hvor skriftlig aftale ikke er indgået inden 11. oktober 1988.

2) Lån uden aftalt afvikling eller med adgang til variabel udnyttelse.

3) Lån, der ved aftale den 11. oktober 1988 eller senere er forhøjet, eller hvor løbetiden er forlænget.

Stk. 3. Renter af følgende lån er fritaget for afgift

1) Statslige og statsgaranterede studielån.

2) Lån, der er ydet af institutter omfattet af lov om realkreditinstitutter eller af Dansk Landbrugs Realkreditfond, samt realkreditlignende lån, byggelån og andelsboliglån, jf. lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v.

3) Lån, der er ydet af en kommune, og lån, der er sikret med kommunegaranti.

4) Lån, der er aftalt skriftligt før den 11. oktober 1988 uden afvikling, hvis lånet ved skriftlig aftale inden udgangen af 1988 ændres, således at lånet skal afvikles over højst 8 år som annuitetslån. Lånet må ikke have adgang til variabel udnyttelse og må ikke være forhøjet den 11. oktober 1988 eller senere.

5) Lån med adgang til variabel udnyttelse, hvis lånet ved udgangen af 1988 ikke overstiger nettorenteudgifterne i 1987 ganget med 8 eller nettorenteudgifterne i perioden 1. januar 1988-30. september 1988 ganget med 11. Afgiftsfrihed på lån med adgang til variabel udnyttelse forudsætter, at den afgiftspligtige inden udgangen af 1988 har forpligtet sig til, at restgælden på lånet til enhver tid ikke overstiger, hvad restgælden ville være på et serielån, hvis hovedstol opgøres efter 1. pkt., og som ydes den 1. januar 1989 med helårlig termin og 8 års løbetid. Afvikles lånet ikke i overensstemmelse med 2. pkt., bortfalder afgiftsfriheden for hele lånet fra og med det afgiftsår, hvor overskridelse finder sted. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrollen med afviklingen af de her omhandlede lån.

6) I stedet for den under nr. 5 omtalte adgang til afgiftsfrihed for renter af et lån med adgang til variabel udnyttelse kan den afgiftspligtige etablere et omlægningslån. Omlægningslån skal være optaget inden udgangen af 1988 og kan højst udgøre et beløb, der svarer til den afgiftspligtiges nettorenteudgifter på det eller de pågældende lån med adgang til variabel udnyttelse i kalenderåret 1987 ganget med 8 eller i perioden 1. januar 1988-30. september 1988 ganget med 11. Omlægningslån skal afvikles over højst 8 år som annuitetslån.

Stk. 4. Nettorenteudgifter ved selvstændig skibsvirksomhed, der er den skattepligtiges bierhverv, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, er fritaget for afgift, hvis virksomheden opfylder betingelserne for optagelse af lån i Danmarks Skibskreditfond.

Stk. 5. Skatteministeren kan bestemme, at renter af følgende lån skal fritages for afgift

1) Andre lån til uddannelses- eller studieformål end lån omfattet af stk. 3, nr. 1, efter indstilling fra den minister, under hvem uddannelsen m.v. henhører.

2) Lån optaget mod sikkerhed i fast ejendom, der er beliggende i udlandet, når låneformål og afdragsvilkår svarer til realkreditlån eller realkreditlignende lån, der ydes til ejendomme beliggende i Danmark.

3) Lån på op til 50.000 kr., hvor lånet optages i forbindelse med adoption fra udlandet.

Stk. 6. De afgiftspligtige renteudgifter nedsættes med den afgiftspligtiges renteindtægter. Renteindtægter efter denne lov omfatter

1) Samlede renteindtægter.

2) Aktieudbytte, jf. ligningslovens § 16 A, dog ikke udbytte af aktier, hvoraf der beregnes afkast efter § 6 a.

3) Skattegodtgørelse af aktieudbytte efter nr. 2, jf. selskabsskattelovens § 17 A.

4) Beregnet kapitalafkast, jf. virksomhedsskattelovens § 7, beregnet kapitalafkast af fysiske erhvervsaktiver efter § 6 og beregnet afkast af aktier efter § 6 a.

Stk. 7. Afgiftsbeløb på under 100 kroner opkræves ikke.

Stk. 8. Ved beregningen af afgiftsbeløbet bortses fra ørebeløb.«

2. I § 5, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 4, nr. 2 og 3« til: »§ 3, stk. 3, nr. 2«, og »fragår kun i afgiftsgrundlaget« til: »er kun afgiftsfri«.

3. I § 6, stk. 2, indsættes som 3. og 4. pkt.

»Ved etablering af ny virksomhed opgøres værdien på tidspunktet for virksomhedens start. Omfatter virksomhedens regnskabsperiode kortere eller længere tid end 12 måneder, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det antal hele måneder, regnskabsperioden omfatter.«

4. I § 6, stk. 4, ændres »§ 3, stk. 4, nr. 2 og 3« til: »§ 3, stk. 3, nr. 2«.

5. I § 6, stk. 5, ændres »§ 3, stk. 4, nr. 4« til: »§ 3, stk. 4«.

6. Efter § 6 indsættes

»§ 6 a. En aktionær, der efter 10. oktober 1988 har erhvervet aktier i et selskab, kan vælge at beregne afkast af aktierne, der ved opgørelse af afgiftsgrundlaget træder i stedet for aktieudbytte og skattegodtgørelse af de pågældende aktier. Afkastgrundlaget udgør det beløb, for hvilket aktionæren efter den 10. oktober 1988 har erhvervet aktier i selskabet, nedsat med beløb, som aktionæren efter samme dato har afhændet aktier i selskabet for.

Stk. 2. Afkastet beregnes som afkastsatsen efter § 9 i virksomhedsskatteloven ganget med det mindste afkastgrundlag i afgiftsåret.

Stk. 3. Beregning af aktieafkast efter stk. 1 er betinget af, at aktionæren i væsentligt omfang har deltaget i driften af selskabets virksomhed i hele afgiftsåret, og at afkastgrundlaget i hele afgiftsåret har udgjort mindst 100.000 kr.

Stk. 4. Afkast efter stk. 1 kan kun beregnes i 5 afgiftsår regnet fra og med det afgiftsår, hvor aktionæren for første gang er berettiget til at beregne afkast efter stk. 1.

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder også for anpartshavere i anpartsselskaber.«

7. § 7 affattes således

» § 7. For ægtefæller, der i skattemæssig henseende er samlevende ved udgangen af afgiftsåret, overføres et negativt afgiftsgrundlag hos den ene ægtefælle til modregning i et positivt afgiftsgrundlag hos den anden ægtefælle.«

8. § 9, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Afgiften forfalder til betaling den 1. januar i det andet år efter afgiftsåret med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Finder opkrævning af et afgiftsbeløb først sted den 1. januar eller senere, forfalder beløbet til betaling ved begyndelsen af den følgende måned med betalingsfrist som anført i 1. og 2. pkt.«

9. § 9, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Ved tilbagebetaling af for meget opkrævet afgift, der er indbetalt, ydes en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renten medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb på under 25 kr. tilbagebetales ikke.«

10. § 13, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. For afgiftsåret 1987 nedsættes den beregnede renteafgift med 750 kr. For ægtefæller, der i skattemæssig henseende er samlevende ved udgangen af afgiftsåret, nedsættes ægtefællernes samlede renteafgift dog med 2.000 kr., og afgiften fordeles forholdsmæssigt mellem dem efter afgiftsgrundlagene. For afgiftsåret 1987 er den i § 3, stk. 7, nævnte beløbsgrænse 500 kr. For ægtefæller, der i skattemæssig henseende er samlevende ved udgangen af afgiftsåret, vedrører beløbsgrænsen ægtefællernes samlede afgift. For disse ægtefæller opkræves afgiftsbeløb på under 500 kr. hos den ægtefælle, der har det største afgiftsgrundlag. Er afgiftsgrundlagene lige store, opkræves afgiftsbeløb på under 500 kr. hos den ældste af ægtefællerne. § 9, stk. 2, 3. pkt., og § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for afgiftsåret 1987.«

§ 1

I lov nr. 698 af 17. oktober 1986 om afgift af renter af forbrugslån som ændret senest ved lov nr. 492 af 19. august 1988 foretages følgende ændringer

1. § 3 affattes således

»§ 3. Afgiften udgør 20 pct. af afgiftsgrundlaget. Dette opgøres som de afgiftspligtige renteudgifter, jf. stk. 2-5, nedsat med de i stk. 6 nævnte renteindtægter. Med afgiftspligtige renteudgifter sidestilles

1) Beløb omfattet af virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, sidste pkt.

2) Udgifter til provisioner for lån og kaution m.v. for den skattepligtiges gæld, jf. ligningslovens § 8, stk. 3.

Stk. 2. Renteudgifter af følgende lån er afgiftspligtige, medmindre de er fritaget efter stk. 3-5

1) Lån, hvor skriftlig aftale ikke er indgået inden 1. juli 1988.

2) Lån uden aftalt afvikling eller med adgang til variabel udnyttelse.

3) Lån, der ved aftale den 1. juli 1988 eller senere er forhøjet, eller hvor løbetiden er forlænget.

Stk. 3. Renter af følgende lån er fritaget for afgift

1) Statslige og statsgaranterede studielån.

2) Lån, der er ydet af institutter omfattet af lov om realkreditinstitutter eller af Dansk Landbrugs Realkreditfond, samt realkreditlignende lån, byggelån og andelsboliglån, jf. lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v.

3) Lån, der er ydet af en kommune, og lån, der er sikret med kommunegaranti.

4) Lån, der er aftalt skriftligt før den 1. juli 1988 uden afvikling, hvis lånet ved skriftlig aftale inden udgangen af 1988 ændres, således at lånet skal afvikles over højst 8 år som annuitetslån. Lånet må ikke have adgang til variabel udnyttelse og må ikke være forhøjet den 1. juli 1988 eller senere.

5) Lån, der opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. (omlægningslån). Omlægningslån skal være optaget inden udgangen af 1988 og kan højst udgøre et beløb, der svarer til den afgiftspligtiges renteudgifter på lån med adgang til variabel udnyttelse i kalenderåret 1987 ganget med 8 eller i perioden 1. januar 1988 - 30. juni 1988 ganget med 16. Omlægningslån skal afvikles over højst 8 år som annuitetslån.

Stk. 4. Nettorenteudgifter ved selvstændig skibsvirksomhed, der er den skattepligtiges bierhverv, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, er fritaget for afgift, hvis virksomheden opfylder betingelserne for optagelse af lån i Danmarks Skibskreditfond.

Stk. 5. Skatteministeren kan bestemme, at renter af følgende lån skal fritages for afgift

1) Andre lån til uddannelses- eller studieformål end lån omfattet af stk. 3, nr. 1, efter indstilling fra den minister, under hvem uddannelsen m.v. henhører.

2) Lån optaget mod sikkerhed i fast ejendom, der er beliggende i udlandet, når låneformål og afdragsvilkår svarer til realkreditlån eller realkreditlignende lån, der ydes til ejendomme beliggende i Danmark.

3) Lån på op til 50.000 kr., hvor lånet optages i forbindelse med adoption fra udlandet.

Stk. 6. De afgiftspligtige renteudgifter nedsættes med den afgiftspligtiges renteindtægter. Renteindtægter efter denne lov omfatter

1) Samlede renteindtægter.

2) Aktieudbytte, jf. ligningslovens § 16 A, dog ikke udbytte af aktier, hvoraf der beregnes afkast efter § 6 a.

3) Skattegodtgørelse af aktieudbytte efter nr. 2, jf. selskabsskattelovens § 17 A.

4) Beregnet kapitalafkast, jf. virksomhedsskattelovens § 7, beregnet kapitalafkast af fysiske erhvervsaktiver efter § 6 og beregnet afkast af aktier efter § 6 a.

Stk. 7. Afgiftsbeløb på under 100 kroner opkræves ikke.

Stk. 8. Ved beregningen af afgiftsbeløbet bortses fra ørebeløb.«.

2. I § 5, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 4, nr. 2 og 3« til: »§ 3, stk. 3, nr. 2«, og »fragår kun i afgiftsgrundlaget« til: »er kun afgiftsfri«.

3. I § 6, stk. 2, indsættes som 3. og 4. pkt.: »Ved etablering af ny virksomhed opgøres værdien på tidspunktet for virksomhedens start. Omfatter virksomhedens regnskabsperiode kortere eller længere tid end 12 måneder, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det antal hele måneder, regnskabsperioden omfatter.«.

4. I § 6, stk. 4, ændres »§ 3, stk. 4, nr. 2 og 3« til: »§ 3, stk. 3, nr. 2«.

5. I § 6, stk. 5, ændres »§ 3, stk. 4, nr. 4« til: »§ 3, stk. 4«.

6. Efter § 6 indsættes

»§ 6 a. En aktionær, der efter 30. juni 1988 har erhvervet aktier i et selskab, kan vælge at beregne afkast af aktierne, der ved opgørelse af afgiftsgrundlaget træder i stedet for aktieudbytte og skattegodtgørelse af de pågældende aktier. Afkastgrundlaget udgør det beløb, for hvilket aktionæren efter den 30. juni 1988 har erhvervet aktier i selskabet, nedsat med beløb, som aktionæren efter samme dato har afhændet aktier i selskabet for.

Stk. 2. Afkastet beregnes som afkastsatsen efter § 9 i virksomhedsskatteloven ganget med det mindste afkastgrundlag i afgiftsåret.

Stk. 3. Beregning af aktieafkast efter stk. 1 er betinget af, at aktionæren i væsentligt omfang har deltaget i driften af selskabets virksomhed i hele afgiftsåret, og at afkastgrundlaget i hele afgiftsåret har udgjort mindst 100.000 kr.

Stk. 4. Afkast efter stk. 1 kan kun beregnes i 5 afgiftsår regnet fra og med det afgiftsår, hvor aktionæren for første gang er berettiget til at beregne afkast efter stk. 1.

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder også for anpartshavere i anpartsselskaber.«.

7. § 7 affattes således

»§ 7. For ægtefæller, der i skattemæssig henseende er samlevende ved udgangen af afgiftsåret, overføres et negativt afgiftsgrundlag hos den ene ægtefælle til modregning i et positivt afgiftsgrundlag hos den anden ægtefælle.«.

8. § 9, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Afgiften forfalder til betaling den 1. januar i det andet år efter afgiftsåret med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Finder opkrævning af et afgiftsbeløb først sted den 1. januar eller senere, forfalder beløbet til betaling ved begyndelsen af den følgende måned med betalingsfrist som anført i 1. og 2. pkt.«.

9. § 9, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Ved tilbagebetaling af for meget opkrævet afgift, der er indbetalt, ydes en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renten medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb på under 25 kr. tilbagebetales ikke.«.

10. § 13, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. For afgiftsåret 1987 nedsættes den beregnede renteafgift med 750 kr. For ægtefæller, der i skattemæssig henseende er samlevende ved udgangen af afgiftsåret, nedsættes ægtefællernes samlede renteafgift dog med 2.000 kr., og afgiften fordeles forholdsmæssigt mellem dem efter afgiftsgrundlagene. For afgiftsåret 1987 er den i § 3, stk. 7, nævnte beløbsgrænse 500 kr. For ægtefæller, der i skattemæssig henseende er samlevende ved udgangen af afgiftsåret, vedrører beløbsgrænsen ægtefællernes samlede afgift. For disse ægtefæller opkræves afgiftsbeløb på under 500 kr. hos den ægtefælle, der har det største afgiftsgrundlag. Er afgiftsgrundlagene lige store, opkræves afgiftsbeløb på under 500 kr. hos den ældste af ægtefællerne. § 9, stk. 2, 3. pkt. og § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for afgiftsåret 1987.«.

§ 1

I lov nr. 698 af 17. oktober 1986 om afgift af renter af forbrugslån som ændret senest ved lov nr. 492 af 19. august 1988 foretages følgende ændringer

1. § 3 affattes således

»§ 3. Afgiften udgør 20 pct. af afgiftsgrundlaget. Dette opgøres som de afgiftspligtige renteudgifter, jf. stk. 2-5, nedsat med de i stk. 6 nævnte renteindtægter. Med afgiftspligtige renteudgifter sidestilles

1) Beløb omfattet af virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, sidste pkt.

2) Udgifter til provisioner for lån og kaution m.v. for den skattepligtiges gæld, jf. ligningslovens § 8, stk. 3.

Stk. 2. Renteudgifter af følgende lån er afgiftspligtige, medmindre de er fritaget efter stk. 3-5

1) Lån, hvor skriftlig aftale ikke er indgået inden 1. juli 1988.

2) Lån uden aftalt afvikling eller med adgang til variabel udnyttelse.

3) Lån, der ved aftale den 1. juli 1988 eller senere er forhøjet, eller hvor løbetiden er forlænget.

Stk. 3. Renter af følgende lån er fritaget for afgift

1) Statslige og statsgaranterede studielån.

2) Lån, der er ydet af institutter omfattet af lov om realkreditinstitutter eller af Dansk Landbrugs Realkreditfond, samt realkreditlignende lån, byggelån og andelsboliglån jf. lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v.

3) Lån, der er ydet af en kommune, og lån, der er sikret med kommunegaranti.

4) Lån, der er aftalt skriftligt før den 1. juli 1988 uden afvikling, hvis lånet ved skriftlig aftale inden udgangen af 1988 ændres, således at lånet skal afvikles over højst 8 år som annuitetslån. Lånet må ikke have adgang til variabel udnyttelse og må ikke være forhøjet den 1. juli 1988 eller senere.

5) Lån, der opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. (omlægningslån). Omlægningslån skal være optaget inden udgangen af 1988 og kan højst udgøre et beløb, der svarer til den afgiftspligtiges renteudgifter på lån med adgang til variabel udnyttelse i kalenderåret 1987 ganget med 8 eller i perioden 1. januar 1988 - 30. juni 1988 ganget med 16. Omlægningslån skal afvikles over højst 8 år som annuitetslån.

Stk. 4. Nettorenteudgifter ved selvstændig skibsvirksomhed, der er den skattepligtiges bierhverv, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, er fritaget for afgift, hvis virksomheden opfylder betingelserne for optagelse af lån i Danmarks Skibskreditfond.

Stk. 5. Skatteministeren kan bestemme, at renter af følgende lån skal fritages for afgift

1) Andre lån til uddannelses- eller studieformål end lån omfattet af stk. 3, nr. 1, efter indstilling fra den minister, under hvem uddannelsen m.v. henhører.

2) Lån optaget mod sikkerhed i fast ejendom, der er beliggende i udlandet, når låneformål og afdragsvilkår svarer til realkreditlån eller realkreditlignende lån, der ydes til ejendomme beliggende i Danmark.

3) Lån på op til 50.000 kr., hvor lånet optages i forbindelse med adoption fra udlandet.

Stk. 6. De afgiftspligtige renteudgifter nedsættes med den afgiftspligtiges renteindtægter. Renteindtægter efter denne lov omfatter

1) Samlede renteindtægter.

2) Aktieudbytte, jf. ligningslovens § 16 A, dog ikke udbytte af aktier, hvoraf der beregnes afkast efter § 6 a.

3) Skattegodtgørelse af aktieudbytte efter nr. 2, jf. selskabsskattelovens § 17 A.

4) Beregnet kapitalafkast, jf. virksomhedsskattelovens § 7, beregnet kapitalafkast af fysiske erhvervsaktiver efter § 6 og beregnet afkast af aktier efter § 6 a.

Stk. 7. Afgiftsbeløb på under 100 kroner opkræves ikke.

Stk. 8. Ved beregningen af afgiftsbeløbet bortses fra ørebeløb.«.

§ 1

I lov nr. 698 af 17. oktober 1986 om afgift af renter af forbrugslån, som ændret senest ved lov nr. 492 af 19. august 1988, foretages følgende ændringer

1. § 3 affattes således

»§ 3. Afgiften udgør 20 pct. af afgiftsgrundlaget. Dette opgøres som de afgiftspligtige renteudgifter, jf. stk. 2-5, nedsat med de i stk. 6 nævnte renteindtægter. Med afgiftspligtige renteudgifter sidestilles

1) Beløb omfattet af virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, sidste pkt.

2) Udgifter til provisioner for lån og kaution m.v. for den skattepligtiges gæld, jf. ligningslovens § 8, stk. 3.

Stk. 2. Renteudgifter af følgende lån er afgiftspligtige, medmindre de er fritaget efter stk. 3-5

1) Lån, hvor skriftlig aftale ikke er indgået inden 11. oktober 1988.

2) Lån uden aftalt afvikling eller med adgang til variabel udnyttelse.

3) Lån, der ved aftale den 11. oktober 1988 eller senere er forhøjet, eller hvor løbetiden er forlænget.

Stk. 3. Renter af følgende lån er fritaget for afgift

1) Statslige og statsgaranterede studielån.

2) Lån, der er ydet af institutter omfattet af lov om realkreditinstitutter eller af Dansk Landbrugs Realkreditfond, samt realkreditlignende lån, byggelån og andelsboliglån, jf. lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v.

3) Lån, der er ydet af en kommune, og lån, der er sikret med kommunegaranti.

4) Lån, der er aftalt skriftligt før den 11. oktober 1988 uden afvikling, hvis lånet ved skriftlig aftale inden udgangen af 1988 ændres, således at lånet skal afvikles over højst 8 år som annuitetslån. Lånet må ikke have adgang til variabel udnyttelse og må ikke være forhøjet den 11. oktober 1988 eller senere.

5) Lån med adgang til variabel udnyttelse, hvis lånet ved udgangen af 1988 ikke overstiger nettorenteudgifterne i 1987 ganget med 8 eller nettorenteudgifterne i perioden 1. januar 1988-30. september 1988 ganget med 11. Afgiftsfrihed på lån med adgang til variabel udnyttelse forudsætter, at den afgiftspligtige inden udgangen af 1988 har forpligtet sig til, at restgælden på lånet til enhver tid ikke overstiger, hvad restgælden ville være på et serielån, hvis hovedstol opgøres efter 1. pkt., og som ydes den 1. januar 1989 med helårlig termin og 8 års løbetid. Afvikles lånet ikke i overensstemmelse med 2. pkt., bortfalder afgiftsfriheden for hele lånet fra og med det afgiftsår, hvor overskridelse finder sted. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrollen med afviklingen af de her omhandlede lån.

6) I stedet for den under nr. 5 omtalte adgang til afgiftsfrihed for renter af et lån med adgang til variabel udnyttelse kan den afgiftspligtige etablere et omlægningslån. Omlægningslån skal være optaget inden udgangen af 1988 og kan højst udgøre et beløb, der svarer til den afgiftspligtiges nettorenteudgifter på det eller de pågældende lån med adgang til variabel udnyttelse i kalenderåret 1987 ganget med 8 eller i perioden 1. januar 1988-30. september 1988 ganget med 11. Omlægningslån skal afvikles over højst 8 år som annuitetslån.

Stk. 4. Nettorenteudgifter ved selvstændig skibsvirksomhed, der er den skattepligtiges bierhverv, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, er fritaget for afgift, hvis virksomheden opfylder betingelserne for optagelse af lån i Danmarks Skibskreditfond.

Stk. 5. Skatteministeren kan bestemme, at renter af følgende lån skal fritages for afgift

1) Andre lån til uddannelses- eller studieformål end lån omfattet af stk. 3, nr. 1, efter indstilling fra den minister, under hvem uddannelsen m.v. henhører.

2) Lån optaget mod sikkerhed i fast ejendom, der er beliggende i udlandet, når låneformål og afdragsvilkår svarer til realkreditlån eller realkreditlignende lån, der ydes til ejendomme beliggende i Danmark.

3) Lån på op til 50.000 kr., hvor lånet optages i forbindelse med adoption fra udlandet.

Stk. 6. De afgiftspligtige renteudgifter nedsættes med den afgiftspligtiges renteindtægter. Renteindtægter efter denne lov omfatter

1) Samlede renteindtægter.

2) Aktieudbytte, jf. ligningslovens § 16 A, dog ikke udbytte af aktier, hvoraf der beregnes afkast efter § 6 a.

3) Skattegodtgørelse af aktieudbytte efter nr. 2, jf. selskabsskattelovens § 17 A.

4) Beregnet kapitalafkast, jf. virksomhedsskattelovens § 7, beregnet kapitalafkast af fysiske erhvervsaktiver efter § 6 og beregnet afkast af aktier efter § 6 a.

Stk. 7. Afgiftsbeløb på under 100 kroner opkræves ikke.

Stk. 8. Ved beregningen af afgiftsbeløbet bortses fra ørebeløb.«

2. I § 5, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 4, nr. 2 og 3« til: »§ 3, stk. 3, nr. 2«, og »fragår kun i afgiftsgrundlaget« til: »er kun afgiftsfri«.

3. I § 6, stk. 2, indsættes som 3. og 4. pkt.

»Ved etablering af ny virksomhed opgøres værdien på tidspunktet for virksomhedens start. Omfatter virksomhedens regnskabsperiode kortere eller længere tid end 12 måneder, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det antal hele måneder, regnskabsperioden omfatter.«

4. I § 6, stk. 4, ændres »§ 3, stk. 4, nr. 2 og 3« til: »§ 3, stk. 3, nr. 2«.

5. I § 6, stk. 5, ændres »§ 3, stk. 4, nr. 4« til: »§ 3, stk. 4«.

6. Efter § 6 indsættes

»§ 6 a. En aktionær, der efter 10. oktober 1988 har erhvervet aktier i et selskab, kan vælge at beregne afkast af aktierne, der ved opgørelse af afgiftsgrundlaget træder i stedet for aktieudbytte og skattegodtgørelse af de pågældende aktier. Afkastgrundlaget udgør det beløb, for hvilket aktionæren efter den 10. oktober 1988 har erhvervet aktier i selskabet, nedsat med beløb, som aktionæren efter samme dato har afhændet aktier i selskabet for.

Stk. 2. Afkastet beregnes som afkastsatsen efter § 9 i virksomhedsskatteloven ganget med det mindste afkastgrundlag i afgiftsåret.

Stk. 3. Beregning af aktieafkast efter stk. 1 er betinget af, at aktionæren i væsentligt omfang har deltaget i driften af selskabets virksomhed i hele afgiftsåret, og at afkastgrundlaget i hele afgiftsåret har udgjort mindst 100.000 kr.

Stk. 4. Afkast efter stk. 1 kan kun beregnes i 5 afgiftsår regnet fra og med det afgiftsår, hvor aktionæren for første gang er berettiget til at beregne afkast efter stk. 1.

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder også for anpartshavere i anpartsselskaber.«

7. § 7 affattes således

» § 7. For ægtefæller, der i skattemæssig henseende er samlevende ved udgangen af afgiftsåret, overføres et negativt afgiftsgrundlag hos den ene ægtefælle til modregning i et positivt afgiftsgrundlag hos den anden ægtefælle.«

8. § 9, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Afgiften forfalder til betaling den 1. januar i det andet år efter afgiftsåret med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Finder opkrævning af et afgiftsbeløb først sted den 1. januar eller senere, forfalder beløbet til betaling ved begyndelsen af den følgende måned med betalingsfrist som anført i 1. og 2. pkt.«

9. § 9, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Ved tilbagebetaling af for meget opkrævet afgift, der er indbetalt, ydes en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renten medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb på under 25 kr. tilbagebetales ikke.«

10. § 13, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. For afgiftsåret 1987 nedsættes den beregnede renteafgift med 750 kr. For ægtefæller, der i skattemæssig henseende er samlevende ved udgangen af afgiftsåret, nedsættes ægtefællernes samlede renteafgift dog med 2.000 kr., og afgiften fordeles forholdsmæssigt mellem dem efter afgiftsgrundlagene. For afgiftsåret 1987 er den i § 3, stk. 7, nævnte beløbsgrænse 500 kr. For ægtefæller, der i skattemæssig henseende er samlevende ved udgangen af afgiftsåret, vedrører beløbsgrænsen ægtefællernes samlede afgift. For disse ægtefæller opkræves afgiftsbeløb på under 500 kr. hos den ægtefælle, der har det største afgiftsgrundlag. Er afgiftsgrundlagene lige store, opkræves afgiftsbeløb på under 500 kr. hos den ældste af ægtefællerne. § 9, stk. 2, 3. pkt., og § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for afgiftsåret 1987.«

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 1988, som ændret ved lov nr. 363 af 1. juli 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 1, 1. pkt., udgår », samt til inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse til ligningsmyndighederne at indsende et på grundlag af dette regnskabsmateriale udarbejdet årsregnskab«.

2. § 3, stk. 2 og 3, affattes således

» Stk. 2. Personer, der er bogføringspligtige eller pålagt regnskabspligt efter stk. 1, skattepligtige dødsboer og selskaber og skattepligtige erhvervsdrivende fonde, foreninger, institutioner og lignende skal udarbejde og inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse indsende årsregnskab til ligningsmyndigheden. Samme pligt påhviler skattepligtige ikkeerhvervsdrivende fonde, foreninger m.v., der efter den øvrige lovgivning eller efter stk. 1 skal føre regnskab. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for de almennyttige foreninger, der er omfattet af § 27, stk. 2, i selskabsskatteloven.

Stk. 3. Efter indstilling fra Ligningsrådet kan skatteministeren fastsætte regler om det regnskabsmæssige grundlag for og udarbejdelsen af det årsregnskab, der efter stk. 2 skal indsendes til ligningsmyndigheden. Skatteministeren kan på samme måde fastsætte regler om den form, hvori skattepligtige som nævnt i stk. 2 skal meddele regnskabsoplysninger efter stk. 2 og 1. pkt. samt afgive oplysninger efter § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1.«

3. I § 3, stk. 4, indsættes efter »årsregnskab«: »eller regnskabsoplysninger m.v.«

4. I § 3, stk. 6, 3. pkt., ændres »der er regnskabspligtige efter stk. 1 eller efter statsskattelovens § 22, stk. 4,» til: »der er regnskabspligtige efter stk. 1 eller stk. 2,».

5. § 3 A ophæves.

6. I § 8 P, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »andelskasser,»: »Postgirokontoret,», efter »Statens Uddannelsesstøtte,»: »kommuner,», efter »vekselerere,»: »børsmæglerselskaber,» og efter »skatteligningen«: »eller til opgørelse af forbrugsrenteafgift«.

7. I § 8 P, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Tilsvarende gælder for finansieringsselskaber, hvis primære virksomhed er at yde eller formidle udlån mod forrentning.«

8. I § 8 P indsættes som stk. 3 og 4

»Stk. 3. For lån, der er ydet til personer, skal det oplyses, hvis lånet ikke er aftalt skriftligt inden den 11. oktober 1988. Det gælder dog ikke, hvis lånet er omfattet af renteafgiftslovens § 3, stk. 3.

Stk. 4. For lån, der er ydet til personer og aftalt skriftligt før den 11. oktober 1988, skal det oplyses

1) hvis lånet den 11. oktober 1988 eller senere er forhøjet eller løbetiden forlænget,

2) hvis lånet er aftalt skriftligt uden afvikling, eller

3) hvis lånet er stiftet med adgang til variabel udnyttelse.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.

9. I § 8 Q, stk. 2, indsættes som nr. 1

»1) hvis lånet er aftalt skriftligt den 11. oktober 1988 eller senere,».

Nr. 1-3 bliver herefter nr. 2-4.

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 1988, som ændret senest ved lov nr. 363 af 1. juli 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 8 P, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »andelskasser,»: »Postgirokontoret,», efter »Statens Uddannelsesstøtte,»: »kommuner,», efter »vekselerere,»: »børsmæglerselskaber,» og efter »skatteligningen«: »eller til opgørelse af forbrugsrenteafgift«.

2. I § 8 P, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Tilsvarende gælder for finansieringsselskaber, hvis primære virksomhed er at yde eller formidle udlån mod forrentning.«.

3. I § 8 P, indsættes som stk. 3 og 4

»Stk. 3. For lån, der er ydet til personer, skal det oplyses, hvis lånet er aftalt skriftligt den 1. juli 1988 eller senere. Det gælder dog ikke, hvis lånet er omfattet af renteafgiftslovens § 3, stk. 3.

Stk. 4. For lån, der er ydet til personer og aftalt skriftligt før den 1. juli 1988, skal det oplyses

1) hvis lånet den 1. juli 1988 eller senere er forhøjet eller løbetiden forlænget,

2) hvis lånet er aftalt skriftligt uden afvikling, eller

3) hvis lånet er stiftet med adgang til variabel udnyttelse.«.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.

4. I § 8 Q, stk. 2, indsættes som nr. 1

»1) hvis lånet er aftalt skriftligt den 1. juli

1988 eller senere,».

Nr. 1-3 bliver herefter nr. 2-4.

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 1988, som ændret senest ved lov nr. 363 af 1. juli 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 8 P, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »andelskasser,»: »Postgirokontoret,», efter »Statens Uddannelsesstøtte,»: »kommuner,», efter »vekselerere,»: »børsmæglerselskaber,» og efter »skatteligningen«: »eller til opgørelse af forbrugsrenteafgift«.

2. I § 8 P, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Tilsvarende gælder for finansieringsselskaber, hvis primære virksomhed er at yde eller formidle udlån mod forrentning.«.

3. I § 8 P, indsættes som stk. 3 og 4

»Stk. 3. For lån, der er ydet til personer, skal det oplyses, hvis lånet er aftalt skriftligt den 1. juli 1988 eller senere. Det gælder dog ikke, hvis lånet er omfattet af renteafgiftslovens § 3, stk. 3.

Stk. 4. For lån, der er ydet til personer og aftalt skriftligt før den 1. juli 1988, skal det oplyses

1) hvis lånet den 1. juli 1988 eller senere er forhøjet eller løbetiden forlænget,

2) hvis lånet er aftalt skriftligt uden afvikling, eller

3) hvis lånet er stiftet med adgang til variabel udnyttelse.«.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 1988, som ændret ved lov nr. 363 af 1. juli 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 1, 1. pkt., udgår », samt til inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse til ligningsmyndighederne at indsende et på grundlag af dette regnskabsmateriale udarbejdet årsregnskab«.

2. § 3, stk. 2 og 3, affattes således

» Stk. 2. Personer, der er bogføringspligtige eller pålagt regnskabspligt efter stk. 1, skattepligtige dødsboer og selskaber og skattepligtige erhvervsdrivende fonde, foreninger, institutioner og lignende skal udarbejde og inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse indsende årsregnskab til ligningsmyndigheden. Samme pligt påhviler skattepligtige ikkeerhvervsdrivende fonde, foreninger m.v., der efter den øvrige lovgivning eller efter stk. 1 skal føre regnskab. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for de almennyttige foreninger, der er omfattet af § 27, stk. 2, i selskabsskatteloven.

Stk. 3. Efter indstilling fra Ligningsrådet kan skatteministeren fastsætte regler om det regnskabsmæssige grundlag for og udarbejdelsen af det årsregnskab, der efter stk. 2 skal indsendes til ligningsmyndigheden. Skatteministeren kan på samme måde fastsætte regler om den form, hvori skattepligtige som nævnt i stk. 2 skal meddele regnskabsoplysninger efter stk. 2 og 1. pkt. samt afgive oplysninger efter § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1.«

3. I § 3, stk. 4, indsættes efter »årsregnskab«: »eller regnskabsoplysninger m.v.«

4. I § 3, stk. 6, 3. pkt., ændres »der er regnskabspligtige efter stk. 1 eller efter statsskattelovens § 22, stk. 4,» til: »der er regnskabspligtige efter stk. 1 eller stk. 2,».

5. § 3 A ophæves.

6. I § 8 P, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »andelskasser,»: »Postgirokontoret,», efter »Statens Uddannelsesstøtte,»: »kommuner,», efter »vekselerere,»: »børsmæglerselskaber,» og efter »skatteligningen«: »eller til opgørelse af forbrugsrenteafgift«.

7. I § 8 P, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Tilsvarende gælder for finansieringsselskaber, hvis primære virksomhed er at yde eller formidle udlån mod forrentning.«

8. I § 8 P indsættes som stk. 3 og 4

»Stk. 3. For lån, der er ydet til personer, skal det oplyses, hvis lånet ikke er aftalt skriftligt inden den 11. oktober 1988. Det gælder dog ikke, hvis lånet er omfattet af renteafgiftslovens § 3, stk. 3.

Stk. 4. For lån, der er ydet til personer og aftalt skriftligt før den 11. oktober 1988, skal det oplyses

1) hvis lånet den 11. oktober 1988 eller senere er forhøjet eller løbetiden forlænget,

2) hvis lånet er aftalt skriftligt uden afvikling, eller

3) hvis lånet er stiftet med adgang til variabel udnyttelse.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.

9. I § 8 Q, stk. 2, indsættes som nr. 1

»1) hvis lånet er aftalt skriftligt den 11. oktober 1988 eller senere,».

Nr. 1-3 bliver herefter nr. 2-4.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1-9, har virkning fra og med afgiftsåret 1988.

Stk. 3. § 1, nr. 10, har virkning for afgiftsåret 1987.

Stk. 4. De afgiftspligtige renteudgifter for afgiftsåret 1988 nedsættes med et beløb, der udgør 10 pct. af hovedstolen på omlægningslån efter renteafgiftslovens § 3, stk. 3, nr. 6, som affattet ved nærværende lovforslags § 1, nr. 1.

Stk. 5. Lovens § 2 har virkning for oplysninger vedrørende kalenderåret 1988 og senere år.

Stk. 6. Oplysningspligten for Postgirokontoret og finansieringsselskaber efter § 2, nr. 6 og 7, har dog først virkning for oplysninger vedrørende kalenderåret 1989 og senere år.

Stk. 7. Skatteministeren kan bestemme, at oplysningspligten for kommunerne først skal have virkning for oplysninger vedrørende kalenderåret 1989.

Stk. 8. Den oplysningspligtige skal for 1988 oplyse hovedstolen på omlægningslån efter renteafgiftslovens § 3, stk. 3, nr. 6, som affattet ved nærværende lovforslags § 1, nr. 1.

Stk. 9. § 2, nr. 1-5, har virkning fra og med indkomståret 1988.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1-9, har virkning fra og med afgiftsåret 1988.

Stk. 3. § 1, nr. 10, har virkning for afgiftsåret 1987.

Stk. 4. De afgiftspligtige renteudgifter for afgiftsåret 1988 nedsættes med et beløb, der udgør 10 pct. af hovedstolen på omlægningslån efter renteafgiftslovens § 3, stk. 3, nr. 6, som affattet ved nærværende lovforslags § 1, nr. 1.

Stk. 5. Lovens § 2 har virkning for oplysninger vedrørende kalenderåret 1988 og senere år.

Stk. 6. Oplysningspligten for Postgirokontoret og finansieringsselskaber efter § 2, nr. 6 og 7, har dog først virkning for oplysninger vedrørende kalenderåret 1989 og senere år.

Stk. 7. Skatteministeren kan bestemme, at oplysningspligten for kommunerne først skal have virkning for oplysninger vedrørende kalenderåret 1989.

Stk. 8. Den oplysningspligtige skal for 1988 oplyse hovedstolen på omlægningslån efter renteafgiftslovens § 3, stk. 3, nr. 6, som affattet ved nærværende lovforslags § 1, nr. 1.

Stk. 9. § 2, nr. 1-5, har virkning fra og med indkomståret 1988.

Ændringsforslaget

Af Glistrup (FP)

1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 3 ændres i stk. 3, nr. 5, 3. pkt., ordene »bortfalder afgiftsfriheden for hele lånet fra og med det afgiftsår, hvor overskridelsen finder sted.« til: »svares afgift af de renter, der forholdsmæssigt falder på overtræksbeløbene.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er mange hundredtusinder - måske over en million - konti i danske pengeinstitutter, hvor kunderne hyppigt kommer til at trække mere, end de strengt taget må. Hvad der den enkelte dag overhovedet registreres i pengeinstituttet, beror på et aldeles uoverskueligt tilfældighedsforløb over, i hvilken rækkefølge dagens indsætninger og udtræk bliver ført på kontoen, herunder også svømmende checks, indsatte checks, der afvises som dækningsløse, og indsætninger eller udtræk, som kunden (efterfølgende) hævder skulle have været på anden konto. Folketingsflertallet lægger nu op til en lovgivning, hvor man tror, at dette flimrende billede kan lægges ind i en fast spændetrøje, hvor lånemaksimum løbende nedskrives over otte år. Da der på mange konti ofte er adskillige af hinanden uafhængigt arbejdende personer, som sætter penge ind og trækker penge ud, og som først med nogen forsinkelse overhovedet bliver klar over et nyt maksimum, er det livsfjernt at tro, at de pågældende otte år i træk (eller over to tusinde bankdage) kan få klaveret til at spille, som forfatterne til lovforslagets § 3, stk. 3, nr. 5 og 6, forventer. Der er jo også andre ting, man skal passe på her i landet end kunstigt at indrette detaljerne i sit dag-til-dag-handlingsmønster overrensstemmende med disse for de fleste medmennesker (herunder bank- og sparekassefunktionærer) overmåde svært tilgængelige lovtekster.

Først - nemlig senest nytårsaften 1988 - skal hver enkelt kassekreditkunde tage stilling til, om han vælger et omlægningslån ifølge § 3, stk. 3, nr. 6. Måske er han bortrejst, måske syg og deprimeret, måske glemmer han det. Og selv om han husker det, vil han næppe - og knap nok hans pengeinstitut - forstå en lyd af, hvad reglen går ud på. Finder han endelig ud af det, misforstår han nok reglen. Måske bortset fra, at det lige i øjeblikket er enklest og gebyrbilligst at vælge § 3, stk. 3, nr. 5.

Herefter er han havnet i bondefangerklapfælden, som regeringen har opstillet i § 3, stk. 3, nr. 5. Her vil man i det virkelige liv ganske givet opleve »overskridelse« snesevis af gange hvert år på næsten hver eneste konto.

I næsten alle tilfælde vil man efterfølgende slette alle spor ved - strengt taget lovstridigt - at reparere efterfølgende på skaden. Men hvis en nidkær skattekontrollør opdager det (måske flere år senere), kommer allerede opnåede skattefriheder til at blive skattepligter i otte år. Kontohaveren skal betale en afgift, som han lige så lidt fortjener som den afgiftsfrihed, der bevares hos alle andre, der i øvrigt er i præcis samme situation som ham.

I stedet for at kræve, at alle overholder den overflødige papirnusserpåpasselighed og udsættes for vilkårlighed, kommer Den Danske Bankforening, så snart den har set den nye lovtekst, og påpeger, hvordan sagen kan løses elegant og uden alt det meget overflødige bureaukrati, som regeringsforslaget kræver. Men selv om Bankforeningen har udfærdiget sit forslag på første hverdag, efter at regeringsforslaget fremkom en sen eftermiddag, siger regeringen, at det er for sent, og at de hundredtusinder af bank- og sparekassekunder skal have det ufattelig svært de næste 8 år ved at lide tænders gråd og gnidsel, uden at der er skygge af saglig argumentation herfor.

Den dårlige lovgiveradfærd reagerer Fremskridtspartiet skarpt imod ved at gøre Bankforeningens forslag til sit eget, så hvert enkelt folketingsmedlem med sin samvittighed ved afstemningen ved tredje behandling kan afgøre, om man virkelig vil gøre livet så umådelig meget dyrere og besværligere for hundredtusindvis af danskere til ingen verdens nytte.

Regeringens lovforslag værdsætter systemet mere end enkeltmennesket med de »ulemper«, der er forbundet med, at mennesket ikke fungerer 168 timer hver uge som en dritssikker computer.

Fremskridtsforslaget sætter mennesket (som det nu engang er) over systemet.

Om man skal stemme nej eller ja til det foreliggende ændringsforslag beror udelukkende på, om man har det ene eller det andet af disse to vidt forskellige grundsyn.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1-9, har virkning fra og med afgiftsåret 1988.

Stk. 3. § 1, nr. 10, har virkning for afgiftsåret 1987.

Stk. 4. De afgiftspligtige renteudgifter for afgiftsåret 1988 nedsættes med et beløb, der udgør 10 pct. af hovedstolen på omlægningslån efter renteafgiftslovens § 3, stk. 3, nr. 5, som affattet ved nærværende lovforslags § 1, nr. 1.

Stk. 5. Lovens § 2 har virkning for oplysninger vedrørende kalenderåret 1988 og senere år.

Stk. 6. Oplysningspligten for Postgirokontoret og finansieringsselskaber efter § 2, nr. 1 og 2, har dog først virkning for oplysninger vedrørende kalenderåret 1989 og senere år.

Stk. 7. Skatteministeren kan bestemme, at oplysningspligten for kommunerne først skal have virkning for oplysninger vedrørende kalenderåret 1989.

Stk. 8. Den oplysningspligtige skal for 1988 oplyse hovedstolen på omlægningslån efter renteafgiftslovens § 3, stk. 3, nr. 5, som affattet ved nærværende lovforslags § 1, nr. 1.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger.

Formålet med nærværende lovforslag er at lempe renteafgiftsloven i henhold til forlig indgået mellem regeringspartierne (Det konservative Folkeparti, Venstre og Det radikale Venstre), Socialdemokratiet, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti, samt at forenkle metoden for opgørelse af renteafgift.

Lovforslaget ændrer endvidere skattekontrolloven. Formålet med ændringerne af skattekontrolloven er at tilpasse rentekontrolordningen til administrationen af renteafgiftsloven, således at flest mulige renteafgiftspligtige får mulighed for at erklære sig for renteafgiften på samme måde som for den skattepligtige indkomst.

Regeringen fremsatte den 30. juni 1988 forslag til lov om ændring af lov om afgift af renter af forbrugslån og skattekontrolloven, L 35, der tilsigtede at lempe renteafgiftsloven med virkning for afgiftsåret 1988 og fremover. Dette lovforslag træder i stedet for genfremsættelse af L 35.

A. Ændring af renteafgiftsloven.

Afgiftsåret 1987.

For afgiftsåret 1987 indføres der et bundfradrag i renteafgiften på 750 kr. for enlige. Det for ægtefæller gældende bundfradrag på 500 kr. forhøjes til 2.000 kr. For afgiftsåret 1987 vil afgiftsbeløb på under 500 kr. ikke blive opkrævet.

Herudover sker der ikke ændringer med virkning for afgiftsåret 1987.

Afgiftsåret 1988

Med virkning for afgiftsåret 1988 og følgende afgiftsår ændres renteafgiftsloven på en række forskellige punkter.

- Lån med aftalt afvikling, hvor låneaftalen er indgået skriftligt før den 1. juli 1988, fritages for afgiftspligt.

- Aktionærer, som efter den 30. juni 1988 har erhvervet aktier i et selskab, og som i et væsentligt omfang deltager i selskabets drift, skal under visse betingelser kunne vælge at beregne et afkast af den anskaffelsessum, hvormed aktiebeholdningen er forøget i forhold til beholdningen pr. 30. juni 1988. Afkastet skal indgå som en renteindtægt ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget, der således vil blive nedsat.

- Der foreslås gennemført visse dispensationsordninger. Dispensationsordningerne angår uddannelseslån, lån optaget med sikkerhed i fast ejendom beliggende i udlandet, og lån optaget i forbindelse med adoption fra udlandet.

- Metoden for opgørelse af renteafgift forenkles.

1. Gældende regler.

Renteafgiften opgøres som 20 pct. af den afgiftspligtiges afgiftsgrundlag. Afgiftsgrundlaget opgøres som den afgiftspligtiges nettorenteudgifter (renteudgifter - renteindtægter m.v.) fratrukket de afgiftsfri renteudgifter. Efter de gældende regler er renter af statslige/statsgaranterede studielån, realkreditlån, realkreditlignende lån (herunder andelsboliglån og visse byggelån), samt nettorenteudgifter vedrørende visse former for selvstændig skibsvirksomhed som bierhverv fritaget for renteafgift. Andre lån med pant i fast ejendom, der er optaget før den 7. oktober 1986, er ligeledes under visse betingelser fritaget for renteafgiften. Endvidere indgår renter på lån under virksomhedsordningen ikke i afgiftsgrundlaget.

2. Lovforslagets indhold.

Afgiftsåret 1987.

a) For afgiftsåret 1987 indføres der et fradrag i renteafgiften på 750 kr. for enlige. Det for ægtefæller gældende fradrag på 500 kr. forhøjes til 2.000 kr. Afgiftsbeløb på under 500 kr. opkræves ikke.

Eksempel, enlig.

Afgift før fradrag 1.750 kr. Fradrag 750 kr. Resterende afgift 1.000 kr.

Efter lovforslaget nedsættes ægtefællers samlede afgift med 2.000 kr. For ægtefæller vil den resterende afgift efter fradraget på 2.000 kr. blive fordelt forholdsmæssigt efter ægtefællernes afgiftsgrundlag. Afgiften opkræves hos hver ægtefælle for sig. Er afgiften hos en eller begge ægtefæller på under 500 kr., foreslås ægtefællernes samlede afgift opkrævet hos den ægtefælle, hvor der er beregnet den største afgift. Er ægtefællernes samlede afgiftsbeløb på under 500 kr. efter nedslaget, opkræves afgiften dog ikke.

De foreslåede regler for ægtefæller kan belyses ved nedenstående eksempel.

Eksempel, ægtefæller

A B A + B Afgift 2.500 kr. 500 kr. Samlet afgift 3.000 kr. Fradrag 2.000 kr. Resterende samlet afgift 1.000 kr. Fordeles med 833 kr. 167 kr.

Da afgiften hos B er under 500 kr., foreslås hele afgiften, i alt 1.000 kr., opkrævet hos A. Da afgiften vedrører afgiftsåret 1987, kan A vælge at indbetale afgiften til en pensionsordning efter lovens § 10.

Er begge ægtefællers afgiftsbeløb lige store, opkræves afgiften hos den ældste af ægtefællerne.

Afgiftsåret 1988.

b) For afgiftsåret 1988 og følgende afgiftsår bortfalder renteafgiften for lån med aftalt afvikling, hvor låneaftalen er indgået skriftligt før den 1. juli 1988.

c) Lån uden aftalt afvikling, der er aftalt skriftligt inden 1. juli 1988, sidestilles med lån under afvikling, hvis der inden udgangen af 1988 indgås skriftlig aftale om, at lånet afvikles som et annuitetslån over maksimalt 8 år. For så vidt angår kassekreditter og andre lån med adgang til variabel udnyttelse får den afgiftspligtige adgang til at optage et nyt afgiftsfrit lån, kaldet et omlægningslån. Provenuet af omlægningslånet kan benyttes til at nedbringe saldoen på kassekreditten. Omlægningslånet kan højst udgøre et beløb svarende til 8 gange nettorenteudgiften på kassekreditten i 1987 eller 16 gange nettorenteudgiften fra 1. januar 1988 til 30. juni 1988.

Eksempel

Nettorenteudgifterne på en kassekredit var i 1987 på 5.000 kr. Omlægningslånet kan højst udgøre 8 gange 5.000 kr., dvs. 40.000 kr.

Afgiftsfrihed i 1988 for renter, der er påløbet en kassekredit inden eventuel nedbringelse med provenuet af det afgiftsfri omlægningslån, gives ved et nedslag i de afgiftspligtige renteudgifter på 1/10 af omlægningslånet på 40.000 kr. dvs. 4.000 kr. Nedslaget gives kun i afgiftsåret 1988.

d) Ifølge lovforslaget ændres metoden for opgørelse af renteafgiften.

Efter de gældende regler opgøres afgiftsgrundlaget som den afgiftspligtiges nettorenteudgifter (renteudgifter - renteindtægter m.v.) fratrukket de afgiftsfri renteudgifter.

Ifølge lovforslaget opgøres afgiftsgrundlaget som de afgiftspligtige renteudgifter - renteindtægter.

Følgende eksempel viser, at ændringen indebærer en væsentlig forenkling af opgørelsen af renteafgiften.

Eksempel

Afgiftsgrundlag opgjort efter de gældende regler. kr. Renter af kreditforeningslån 40.000 Afgiftspligtige renteudgifter 10.000 Renteudgifter ialt 50.000 Renteindtægter 2.500 Nettorenteudgifter 47.500 Afgiftsfri renteudgifter 40.000 Afgiftsgrundlag 7.500 Afgiftsgrundlag opgjort efter lov- forslagets regler. kr. Afgiftspligtige renteudgifter 10.000 Renteindtægter 2.500 Afgiftsgrundlag 7.500

e) Ifølge lovforslaget skal en aktionær, der efter den 30. juni 1988 har erhvervet aktier i et selskab, kunne vælge at beregne et afkast af aktierne. Kapitalafkastet træder ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget i stedet for aktieudbytte og skattegodtgørelse af de pågældende aktier.

Afkastgrundlaget udgør det beløb, for hvilket aktionæren efter den 30. juni 1988 har erhvervet aktier i det pågældende selskab, nedsat med beløb, som aktionæren efter den 30. juni 1988 har afhændet aktier i selskabet for. Afkastet beregnes som afkastsatsen efter § 9 i virksomhedsskatteloven (for 1988 er afkastsatsen 11 pct.) ganget med det mindste afkastgrundlag i afgiftsåret. Beregningen af afkast er betinget af, at aktionæren i et væsentligt omfang har deltaget i driften af selskabet i hele afgiftsåret, og af at afkastgrundlaget har udgjort mindst 100.000 kr. i hele afgiftsåret.

Afkastet kan kun beregnes i 5 afgiftsår regnet fra og med det afgiftsår, hvor aktionæren for første gang er berettiget til at beregne afkast. De omtalte regler gælder både for aktionærer og anpartshavere.

f) Ifølge lovforslaget skal lån ydet af en kommune eller sikret med kommunegaranti fritages for afgiftspligten. Kommunerne kan kun yde lån til enkeltpersoner, såfremt der er hjemmel i lovgivningen, jf. f.eks. lov om lån til betaling af ejendomsskatter. Kommunegaranti for lån vil kunne meddeles, hvor dette har hjemmel i lov, eller hvor garantistillelsen er lovlig i henhold til de uskrevne kommunalfuldmagtsregler. Lån, for hvilke der meddeles garanti, skal endvidere opfylde de for kommunal låntagning gældende regler. Lån optaget med kommunegaranti kan f.eks. vedrøre lån til dækning af udgifter ved tilslutning til el, gas, vand og fjernvarme eller lån til betaling af beboerindskud i almennyttigt byggeri.

g) Efter de gældende regler er lån til uddannelsesformål kun fritaget for renteafgift, hvis der er tale om danske statslige eller statsgaranterede studielån. Ifølge lovforslaget skal skatteministeren kunne fritage andre lån til uddannelses- eller studieformål for afgiftspligten. Afgørelsen skal træffes efter indstilling fra den fagminister, som den pågældende uddannelse hører under.

h) Skatteministeren skal endvidere kunne fritage lån optaget mod sikkerhed i fast ejendom beliggende i udlandet, når låneformål og afdragsvilkår svarer til danske realkreditlån eller realkreditlignende lån.

i) Endelig skal ministeren kunne fritage lån på op til 50.000 kr., der optages i forbindelse med adoption fra udlandet.

j) Efter de gældende regler i lovens § 3, stk. 4, nr. 3, er lån mod sikkerhed i tinglyst pant i fast ejendom fritaget for afgiftspligten. I § 3, stk. 5 opstilles dog visse betingelser for afgiftsfritagelsen, herunder, at aftalen om udstedelse af pantebrev eller låneaftalen er indgået skriftligt før den 7. oktober 1986.

Der foreligger efter de gældende regler som udgangspunkt en ny aftale, hvis der efter den 6. oktober 1986 sker ændring i de oprindelige lånevilkår. Dette medfører bortfald af afgiftsfrihed. F.eks. vil en efter den 6. oktober 1986 aftalt ændring, hvorefter et låns løbetid bliver forkortet, bevirke, at renterne på lånet bliver afgiftspligtige fra ændringstidspunktet, medmindre ændringen af lånevilkårene er hjemlet i den oprindelige låneaftale.

Ifølge lovforslaget skal ændringer af vilkår for lån optaget før den 1. juli 1988 ikke medføre bortfald af afgiftsfrihed, hvis ændringen ikke strider imod lovens opsparingsfremmende formål. Der skal således ikke ske bortfald af afgiftsfrihed, hvis der indgås aftale om hurtigere afvikling af lånet. Der skal fortsat ske bortfald af afgiftsfrihed i tilfælde, hvor der bevilges henstand, og hvor lånet forhøjes eller afdragene nedsættes.

k) For afgiftsåret 1988 og følgende afgiftsår forfalder afgiften til betaling den 1. januar i det andet år efter afgiftsåret, med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden.

l) Minimumsgrænsen for opkrævning af afgiften fastsættes til 100 kr. pr. person for 1988 og følgende afgiftsår.

B. Ændring af skattekontrolloven.

Det forudsættes i forliget om ændring af renteafgiftsloven, at pligten for pengeinstitutter m.fl. til at oplyse om udlånsforhold udvides, således at opgørelsen af renteafgiften bliver lettere for borgerne. Oplysningspligtige udlånere og oplysningspligtige forvaltere af pantebrevsdepoter foreslås på denne baggrund pålagt at oplyse, om det enkelte lån er stiftet den 1. juli 1988 eller senere.

Oplysningspligtige udlånere foreslås tillige pålagt at oplyse, hvilke af de særlige lånekategorier, der er opstillet i renteafgiftsloven, det enkelte lån henhører under. Disse oplysninger skal dog kun gives, når debitor ifølge låneforholdet er en person, idet selskaber og andre økonomiske enheder ikke er renteafgiftspligtige.

Som led i bestræbelserne på at udbygge lønmodtageres og pensionisters mulighed for at selvangive sig gennem erklæringsordningen foreslås kredsen af oplysningspligtige efter rentekontrolordningen udvidet med Postgirokontoret, kommuner og visse finansieringsselskaber. Denne udbygning af rentekontrolordningen vil tillige bidrage til at lette administrationen af renteafgiftsloven.

C. Administrative virkninger

Lovforslaget medfører, at et betydeligt antal borgere helt bliver fritaget for renteafgift.

For de afgiftspligtige og for ligningsmyndighederne betyder lovforslaget, at det bliver lettere at opgøre afgiftsgrundlaget. Et meget stort antal afgiftspligtige vil således kunne anvende erklæringsordningen både ved indkomstopgørelsen og ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for renteafgiften. Afgrænsningen af, hvilke renteudgifter, der er fritaget for afgift, og hvilke, der er afgiftspligtige, gøres mere enkel. Endvidere indberettes renteindtægter og renteudgifter i større omfang end hidtil, da kredsen af oplysningspligtige udvides.

I forbindelse med indførelse af lov om afgift af renter af forbrugslån (lov nr. 698 af 17. oktober 1986) tiltrådte Finansudvalget den 23. juni 1987 aktstykke nr. 298 vedrørende de administrative resurser til gennemførelse af loven.

I 1988 er der to gange tidligere bevilget resurser til administration af ændringer i renteafgiftsordningen.

I forbindelse med forslag til lov om lempelse af forbrugsrenteafgiften, L 35, fremsat den 30. juni 1988, tiltrådte Finansudvalget den 10. august 1988 aktstykke nr. 291, hvorefter der kunne afholdes udgifter, som var nødvendige, for at de påtænkte ændringer af renteafgiftsloven kunne gennemføres med virkning for afgiftsåret 1988.

I forbindelse med vedtagelse af lovforslaget om udskydelse af forfaldsdatoen for opkrævning af renteafgift for afgiftsåret 1987, lov nr. 492 af 19. august 1988, blev der bevilget resurser til administration af tilbagebetalinger.

På grund af de ændringer, som lovforslaget medfører, vil det være nødvendigt at rekonstruere edb-systemet, som styrer renteafgiftsordningen. Systemet bliver dog væsentlig enklere end det, som skulle være etableret ved en eventuel vedtagelse af ovennævnte lovforslag L 35, og de administrative udgifter bliver dermed reduceret betydeligt i forhold til udgifterne i ovennævnte aktstykke nr. 291.

Statsskattedirektoratets administration (edb m.v.) bliver også mindre resursekrævende end ved den oprindelige lov, idet der for 1989 bliver tale om en besparelse af størrelsesordenen 7,3 mio. kr. og for de følgende år en besparelse på ca. 12,5 mio. kr. pr. år i forhold til omkostningerne forbundet med administrationen af den oprindelige lov.

Omkostningerne forbundet med lovforslaget kan opgøres til følgende, idet disse udgifter erstatter udgifterne bevilget ved akt 291 (1988) samt udgifterne vedrørende 1989 og fremefter bevilget ved akt 298 (1987) bortset fra personaleudgifterne.

I Skattedepartementet vil der for hvert af årene 1988 til 1991 skulle afholdes en udgift på 0,5 mio. kr. til information omkring loven.

I Statsskattedirektoratet vil der for 1989 til 1991 skulle afholdes følgende udgifter: 1989 1990 1991 (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.)

Konto 02.05.10 Kontorhold

- portoudgifter til udsendelse af

oplysningskort og

afgiftsopgørelser m.v. 1,8 1,8 1,8

Konto 02.05.12 Fremmede

tjenesteydelser

- Edb-udvikling 7,1 1,0 1,0

- Edb-drift 4,0 4,0 4,0

Samlede omkostninger 12,9 6,8 6,8 Hertil kommer personaleudgifter, der ikke ændres i forhold til udgifterne afsat til administration af den oprindelige lov.

For 1988 vil lovforslaget medføre en merudgift på 1,2 mio. kr. til edb-udvikling. For 1988 er der endvidere en udgift på 5,3 mio. kr., som blev afsat i forbindelse med lov nr. 492 af 19. august 1988 om udskydelse af betalingsfristen for 1987-afgiften.

Der er ikke herved taget stilling til de kommunale udgifter ved administrationen af renteafgiftsloven.

Det er hensigten, at administrationen af renteafgiftsloven fortsat skal høre under kommunerne, og at der ved administrationen skal anvendes en fremgangsmåde svarende til den fremgangsmåde, der planlægges vedrørende den fortrykte selvangivelse. Lovforslagets regler om udvidelse af indberetningspligten indebærer, at kommunernes administration forenkles i forhold til den oprindelige ordning.

Det må således forventes, at kommunernes udgifter ved administrationen vil blive formindskede.

D. Provenumæssige virkninger

På grundlag af de senest foretagne optællinger vedrørende renteafgiften for afgiftsåret 1987 skønnes det, at ca. 730.000 husstande efter gældende regler skulle betale et samlet afgiftsbeløb på ca. 1.600 mio. kr.

Den foreslåede forhøjelse af bundfradraget med 750 kr. for enlige og 1.500 kr. for ægtepar skønnes at medføre, at det samlede afgiftsbeløb reduceres til ca. 880 mio. kr. Beløbet skal betales senest 20. januar 1989. Antallet af husstande med afgift skønnes til ca. 365.000.

Langt størstedelen af afgiftsbeløbet forventes indbetalt på pensionsordninger. Det skønnes, at indbeta lingerne af renteafgift til staten vedrørende afgiftsåret 1987 vil andrage ca. 10 mio. kr. På finansloven for 1988 er indregnet et beløb på 50 mio. kr. som indbetalt renteafgift vedrørende afgiftsåret 1987 på grundlag af loven fra oktober 1986. Dette beløb på 1988-finansloven falder nu i det store og hele væk, da beløbet på de 10 mio. kr. som afgift til staten hovedsagelig forventes indbetalt i januar 1989.

For afgiftsåret 1988 skal der alene betales afgift af renterne af kassekreditter m.v., som ikke er blevet omlagt ultimo 1988, og lån optaget efter den 30. juni 1988. Der foreligger ingen oplysninger, der kan danne grundlag for et underbygget skøn over provenuet af renteafgiften vedrørende afgiftsåret 1988. Det anslås rent skønsmæssigt, at afgiftsprovenuet for afgiftsåret 1988 vil andrage et beløb på omkring 200 mio. kr.

Afgiften vedrørende 1988 skal efter lovforslaget indbetales senest den 20. januar 1990. Det må antages, at hele beløbet stort set vil blive indbetalt i januar 1990.

På finanslovsforslaget for 1989 er opført et provenu på 900 mio. kr. af forbrugsrenteafgiften budgetteret på grundlag af lovforslag nr. L 35 om lempelse af forbrugsrenteafgiften fremsat den 30. juni 1988. Afgiftsprovenuet på finanslovsforslaget for 1989 reduceres således fra 900 mio. kr. til 10 mio. kr.

Afgiftsprovenuet for afgiftsåret 1988 vil som nævnt først påvirke statens indtægter i 1990.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Renteafgiftsloven er senest ændret ved lov nr. 492 af 19. august 1988. Behandlingen af denne lov findes omtalt i Folketingstidende 1987 - 1988, 2. samling, sp. 1144 (frems.), sp. 1149 (1. beh.), sp. 1183 (2. beh.), sp. 1189 (3. beh.), tillæg A, sp. 667 og tillæg C, sp. 175.

Til § 1, nr. 1

I renteafgiftslovens § 3 er foretaget væsentlige ændringer. Ændringerne er dels af redaktionel art, dels af indholdsmæssig art.

De redaktionelle ændringer er en følge af, at systematikken i renteafgiftsloven ændres, således at udgangspunktet for opgørelse af renteafgiftsgrundlaget ikke længere er den afgiftspligtiges samlede renteudgifter, men alene de afgiftspligtige renteudgifter.

I det følgende beskrives de ændringer, der er af indholdsmæssig art.

Ad § 3, stk. 2.

Bestemmelsen fastlægger hvilke lån, der som udgangspunkt er afgiftspligtige.

Det er først og fremmest lån, hvor der ikke er indgået en skriftlig aftale før den 1. juli 1988. Lån, der er aftalt skriftligt før den pågældende dato, f.eks. et sælgerpantebrev i en slutseddel, er ikke omfattet af bestemmelsen, uanset pantebrevet først udstedes efter den 1. juli 1988. Det samme gælder andre skriftligt aftalte lån, selvom lånet eventuelt først udbetales efter 1. juli 1988.

Afgiftspligtige er også lån uden aftalt afvikling, lån med adgang til variabel udnyttelse og lån, der ved aftale den 1. juli 1988 eller senere er forhøjet, eller hvor løbetiden er forlænget.

Reglerne for ændringer af lånevilkårene for afgiftsfrie lån foreslås ændret, således at alene aftalte forhøjelser af lånene eller forlængelser af løbetiden, herunder henstand, medfører, at afgiftsfriheden bortfalder.

Den gældende praksis om kreditorskifte opretholdes, således at et kreditorskifte, f.eks. pengeinstitutskifte, ikke medfører bortfald af afgiftsfritagelsen. Ligeledes kan man fortsat ved køb af fast ejendom indtræde som debitor i lån mod pant i ejendommen, uden at afgiftsfriheden bortfalder. Herudover er der kun mulighed for afgiftsfri debitorskifter ved kautionsforpligtelser.

Ad § 3, stk. 3.

Bestemmelsen fastlægger hvilke lån, der uanset bestemmelserne i stk. 2, er afgiftsfri.

§ 3, stk. 3, nr. 1 og 2, afgiftsfri statslige studielån, realkreditlån m.v. svarer til de hidtidige regler i § 3, stk. 4, nr. 1 og 2.

§ 3, stk. 3, nr. 3, omhandler lån, der er ydet af en kommune eller er sikret ved kommunegaranti. Der er tale om lån til en række forskellige formål, f.eks. kloakering, indlæggelse af gas, vand, naturgas, tilslutning til fjernvarme, vindmølleprojekter og lån til boligindskud. Fritagelsen er alene betinget af, at lånet er ydet eller garanteret af en kommune. Låneformålet er uden betydning.

§ 3, stk. 3, nr. 4, omhandler lån uden aftalt afvikling. Lån, der er aftalt skriftligt før den 1. juli 1988 uden aftalt afvikling, fritages for afgift, hvis debitor inden udgangen af 1988 indgår aftale om at afvikle lånet over højst 8 år som annuitetslån. I så fald afgiftsfritages renterne på lånet fra begyndelsen af afgiftsåret 1988.

§ 3, stk. 3, nr. 5, omhandler lån med adgang til variabel udnyttelse. Lån med adgang til variabel udnyttelse, f.eks. kassekreditter og totalkonti, fritages for renteafgift ved, at den afgiftspligtige får adgang til at optage et nyt afgiftsfrit lån, kaldet et omlægningslån. Provenuet af omlægningslånet kan benyttes til nedbringelse af saldoen på det variabelt udnyttede lån. Omlægningslånet kan højst udgøre et beløb, der svarer til renterne på det variable lån i kalenderåret 1987 ganget med 8 eller i perioden 1. januar 1988 til 30. juni 1988 ganget med 16. Debitor kan selv vælge, om maksimum skal beregnes ud fra renterne i 1987 eller ud fra renterne i første halvdel af 1988. Omlægningslånet skal afvikles over højst 8 år som annuitetslån.

Reglerne indebærer, at en afgiftspligtig med en kassekredit, hvorpå renten er 12,5 pct. p.a., kan optage et lån omtrent svarende til det gennemsnitlige træk på kassekreditten i 1987, henholdsvis 1. halvår 1988.

Ad § 3, stk. 4.

Bestemmelsen omhandler nettorenteudgifter ved selvstændig skibsvirksomhed som bierhverv og svarer til de hidtidige regler i § 3, stk. 4, nr. 4.

Ad § 3, stk. 5.

Efter bestemmelsen kan skatteministeren fritage lån til særlige låneformål for afgift.

§ 3, stk. 5, nr. 1, omhandler andre lån til uddannelses- eller studieformål end statslige og statsgaranterede lån.

Statslige og statsgaranterede lån omfatter efter praksis kun lån, der er ydet eller garanteret af den danske stat.

Bestemmelsen åbner mulighed for, at en række studerende, der ikke eller kun i meget begrænset omfang kan få dækket deres udgifter i forbindelse med uddannelse ved statslige eller statsgaranterede lån, kan få afgiftsfritagelse for andre end disse studielån. Bestemmelsen forventes at få betydning for f.eks. kiropraktorstuderende, landbrugsteknikerstuderende og personer, der uddanner sig til piloter.

Ved afgørelsen af, om renterne af et lån skal fritages for renteafgift, vil der blive taget hensyn til blandt andet lånets størrelse, lånevilkår, uddannelsens længde og omkostningerne ved uddannelsen.

Afgiftsfritagelsen sker ved dispensation fra skatteministeren efter indstilling fra den minister, under hvem uddannelsen henhører.

Efter § 3, stk. 5, nr. 2, kan skatteministeren afgiftsfritage lån optaget mod sikkerhed i fast ejendom, der er beliggende i udlandet.

Disse lån vil ofte blive ydet af udenlandske pengeinstitutter m.v., og renterne på lånene vil derfor ikke være afgiftsfri efter renteafgiftslovens § 3, stk. 3, nr. 2 (realkreditlån og realkreditlignende lån ydet af danske institutter). Det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at lånet med hensyn til låneformål og afdragsvilkår svarer til danske realkreditlån eller realkreditlignende lån.

Efter § 3, stk. 5, nr. 3, kan skatteministeren afgiftsfritage lån optaget i forbindelse med adoption fra udlandet. Lån på op til 50.000 kr. til dette formål kan fritages for afgift. Udgør lånet mere end 50.000 kr., kan de første 50.000 kr. fritages for afgift, hvis denne del af lånet holdes på en særskilt konto.

Ad § 3, stk. 6.

Bestemmelsen fastslår, hvad der forstås ved renteindtægter m.v., der nedsætter de afgiftspligtige renteudgifter. Bestemmelsen svarer stort set til den hidtidige § 3, stk. 3. Dog er nu medtaget beregnet afkast af aktier i egen virksomhed, jf. bestemmelsen i forslagets § 1, nr. 6.

Ad § 3, stk. 7.

Efter denne bestemmelse hæves grænsen for opkrævning af renteafgift fra 50 kr. til 100 kr.

I overstemmelse med en aftale af december 1987 mellem den daværende regering, Det radikale Venstre og Socialdemokratiet blev grænsen for afgiftsåret 1987, hvor renteafgiften kan indbetales på en særlig pensionskonto, hævet til 500 kr. Den specielt høje grænse for afgiftsåret 1987 skyldtes et ønske om at undgå oprettelse af et betydeligt antal pensionskonti med ubetydelige indeståender.

For afgiftsåret 1988 og senere afgiftsår er der ikke adgang til at indbetale renteafgiften på en pensionskonto, og der er derfor ikke behov for så høj en grænse. Grænsen fastsættes i lovforslaget til 100 kr. i overensstemmelse med førnævnte aftale mellem den tidligere regering, Det radikale Venstre og Socialdemokratiet.

Til § 1, nr. 2 og 4

Bestemmelserne i § 5, stk. 2 og § 6, stk. 4, skal forhindre, at renteudgifter af lån i en fast ejendom fritages for renteafgift, samtidig med at der beregnes kapitalafkast af ejendommen henholdsvis i og udenfor virksomhedsordningen. Bestemmelserne omfatter efter de gældende regler realkreditlån, realkreditlignende lån og lån fra før 7. oktober 1986 mod pant i fast ejendom.

Bestemmelsen i § 3, stk. 4, nr. 3, om lån fra før 7. oktober 1986 mod pant i fast ejendom ophæves efter forslaget.

Efter forslaget indskrænkes bestemmelserne i § 5, stk. 2, og § 6, stk. 4, til kun at omfatte realkreditlån og realkreditlignende lån. Afgiftsfrihed for renter af lån fra før 1. juli 1988 er ikke betinget af, at lånet har pant i fast ejendom, og bestemmelserne omfatter efter forslaget derfor ikke disse lån.

Til § 1, nr. 3

Der er tale om en lovfæstelse af praksis vedrørende beregning af kapitalafkast for nye virksomheder. Kapitalafkast beregnes efter samme principper som for kapitalafkast beregnet efter virksomhedsskattelovens regler.

Til § 1, nr. 5

Ændringen er redaktionel.

Til § 1, nr. 6

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 6 a er at afgiftsfritage lån til visse aktiekøb. Afgiftsfritagelsen sker ved, at der beregnes et afkast af aktierne, der fragår ved afgiftsopgørelsen ligesom en renteindtægt.

§ 3. Afgiften udgør 20 pct. af afgiftsgrundlaget. Dette opgøres som de i stk. 2 nævnte renteudgifter nedsat med de i stk. 3 nævnte renteindtægter og med de i stk. 4 nævnte renteudgifter.

Stk. 2. Renteudgifter efter denne lov omfatter

1) samlede renteudgifter og

2) beløb efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, sidste pkt.

Stk. 3. Renteindtægter efter denne lov omfatter

1) samlede renteindtægter,

2) samlede aktieudbytter, jf. ligningslovens § 16 A,

3) skattegodtgørelse af aktieudbytter efter nr. 2, jf. selskabslovens § 17 A, og

4) beregnet kapitalafkast, jf. virksomhedsskattelovens § 7, og beregnet kapitalafkast af fysiske erhvervsaktiver efter § 6.

Stk. 4. Overstiger de i stk. 2 nævnte beløb de i stk. 3 nævnte beløb, nedsættes de således opgjorte nettoudgifter med summen af

1) renteudgifter vedrørende statslige og statsgaranterede studielån,

2) renter af lån, der er ydet af institutter omfattet af lov om realkreditinstitutter eller af Dansk Landbrugs Realkreditfond, samt renter af realkreditlignende lån og byggelån, jf. §§ 2 og 9 i lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v.,

3) renter af andre end de under nr. 1 og 2 nævnte lån, for så vidt der er tale om lån mod sikkerhed i tinglyst pant i fast ejendom, der tilhører den afgiftspligtige eller dennes ægtefælle, eller mod sikkerhed i tinglyste sælgerpantebreve i fast ejendom, der tidligere har tilhørt den afgiftspligtige eller dennes ægtefælle. Endvidere medregnes i afgiftsårene 1987-89 renter af byggelån omfattet af § 62, stk. 5, i lov om stempelafgift. Renter af kassekreditter eller andre lån med adgang til variabel udnyttelse er ikke omfattet af bestemmelsen i 1. pkt.,

4) nettorenteudgifter ved selvstændig skibsvirksomhed, der er den skattepligtiges bierhverv, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, hvis virksomheden opfylder betingelserne for optagelse af lån i Danmarks Skibskreditfond.

Stk. 5. Nedsættelse af afgiftsgrundlaget efter stk. 4, nr. 3, er betinget af, at aftalen om udstedelse af pantebrev eller låneaftalen er indgået skriftligt før den 7. oktober 1986, og af, at der inden dette tidspunkt er indgået skriftlig aftale om lånets afvikling. Hvis sikkerheden består i tinglyst ejerpantebrev, skadeløsbrev eller sælgerpantebrev, er det endvidere efter stk. 4, nr. 3, 1. pkt., en betingelse, at afviklingen blev aftalt over en periode på mindst 8 år.

Stk. 6. De i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede udgifter til provisioner for lån og kaution m.v. for den skattepligtiges gæld behandles ved anvendelsen af denne lov som renteudgifter vedrørende gælden. Det samme gælder løbende bidrag til realkreditinstitutters reservefonde.

Stk. 7. Afgiftsbeløb på under 50 kroner opkræves ikke.

Stk. 8. Ved beregningen af afgiftsbeløbet bortses fra ørebeløb.

2. I § 5, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 4, nr. 2 og 3« til: »§ 3, stk. 3, nr. 2«, og »fragår kun i afgiftsgrundlaget« til: »er kun afgiftsfri«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1-9, har virkning fra og med afgiftsåret 1988.

Stk. 3. § 1, nr. 10, har virkning for afgiftsåret 1987.

Stk. 4. De afgiftspligtige renteudgifter for afgiftsåret 1988 nedsættes med et beløb, der udgør 10 pct. af hovedstolen på omlægningslån efter renteafgiftslovens § 3, stk. 3, nr. 5, som affattet ved nærværende lovforslags § 1, nr. 1.

Stk. 5. Lovens § 2 har virkning for oplysninger vedrørende kalenderåret 1988 og senere år.

Stk. 6. Oplysningspligten for Postgirokontoret og finansieringsselskaber efter § 2, nr. 1 og 2, har dog først virkning for oplysninger vedrørende kalenderåret 1989 og senere år.

Stk. 7. Skatteministeren kan bestemme, at oplysningspligten for kommunerne først skal have virkning for oplysninger vedrørende kalenderåret 1989.

Stk. 8. Den oplysningspligtige skal for 1988 oplyse hovedstolen på omlægningslån efter renteafgiftslovens § 3, stk. 3, nr. 5, som affattet ved nærværende lovforslags § 1, nr. 1.

Efter 2. behandling den 1. november 1988

§ 5. Renteindtægter og renteudgifter vedrørende erhvervsvirksomhed, der for det pågældende indkomstår behandles efter reglerne i virksomhedsskatteloven, indgår ikke i opgørelsen af afgiftsgrundlaget.

Stk. 2. De i § 3, stk. 4, nr. 2 og 3, nævnte renteudgifter fragår kun i afgiftsgrundlaget i den omfang, de vedrører lån mod pant i en fast ejendom, som ikke er omfattet af reglerne i virksomhedsskatteloven. For ejendomme, hvoraf kun en del omfattes af reglerne i virksomhedsskatteloven, anses en tilsvarende del af renteudgifterne at vedrøre virksomheden.

3. I § 6, stk. 2, indsættes som 3. og 4. pkt.: »Ved etablering af ny virksomhed opgøres værdien på tidspunktet for virksomhedens start. Omfatter virksomhedens regnskabsperiode kortere eller længere tid end 12 måneder, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det antal hele måneder, regnskabsperioden omfatter.«.

4. I § 6, stk. 4, ændres »§ 3, stk. 4, nr. 2 og 3« til: »§ 3, stk. 3, nr. 2«.

5. I § 6, stk. 5, ændres »§ 3, stk. 4, nr. 4« til: »§ 3, stk. 4«.

§ 6 a skal være en hjælp til iværksættere, der etablerer sig i selskabsform, det vil sige erhverver aktier i et selskab, hvori de selv arbejder. Afkastet kan derfor kun beregnes i en etableringsperiode på 5 på hinanden følgende år, og afkastet er betinget af, at aktionæren i væsentligt omfang i hele afgiftsåret deltager i selskabets drift.

I investeringsfondsloven og etableringskontoloven stilles krav om, at den pågældende i ikke uvæsentligt omfang deltager i virksomhedens drift. Dette krav forstås i praksis således, at den pågældende skal deltage i virksomhedens drift i mindst ca. 50 timer om måneden.

Efter forslaget stilles krav om, at aktionæren i væsentligt omfang deltager i selskabets drift. Med denne formulering tilsigtes et større krav til aktionærens deltagelse i virksomhedens drift end kravet i investeringsfondsloven og etableringskontoloven.

Kravet om, at aktionæren i væsentligt omfang skal deltage i selskabets drift, skal forstås i overensstemmelse med betingelsen for overførsel af en virksomheds overskud til en medarbejdende ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, det vil sige et arbejdskrav på mindst 3-4 timer om dagen svarende til ca. 100 timer om måneden.

Lån til køb af aktier kan være fritaget for renteafgift efter den generelle fritagelsesbestemmelse for lån fra før 1. juli 1988. Bestemmelsen i § 6 a omhandler derfor kun aktieposter, der erhverves efter 30. juni 1988. Afkastet skal kompensere for renterne på det lån, som er anvendt til aktiekøbet. Afkastet beregnes derfor ikke af aktiepostens nominelle værdi, men af anskaffelsessummen. Hvis aktionæren afhænder aktier i selskabet, kan aktionærens lån nedbringes med det beløb, som aktieposten indbringer. Sådanne beløb fragår derfor i afkastgrundlaget.

Afkastet beregnes af det mindste afkastgrundlag i afgiftsåret. Er dette afkastgrundlag under 100.000 kr., beregnes intet afkast. Har aktionæren kun en aktiepost i en del af afgiftsåret, beregnes intet afkast af denne aktiepost. Aktier anskaffet i 2. halvår 1988 kan først danne grundlag for afkastberegning i afgiftsåret 1989. Ved beregningen af afkastet benyttes kapitalafkastsatsen efter § 9 i virksomhedsskatteloven svarende til renteafgiftslovens § 6 om kapitalafkast af fysiske erhvervsaktiver.

Beregning af afkast efter § 6 a er et tilbud til aktionæren. Aktionæren kan år for år vælge i stedet at medregne aktieudbytte og skattegodtgørelse af de pågældende aktier. Aktionæren kan ikke i samme år både beregne afkast af en aktiepost og medregne aktieudbytte og skattegodtgørelse af aktieposten.

Perioden på 5 år regnes fra og med det år, hvor aktionæren første gang er berettiget til at beregne afkast efter § 6 a. Perioden forlænges ikke, selvom aktionæren et eller flere år ikke beregner afkast efter denne bestemmelse.

Bestemmelsen gælder tilsvarende for anpartshavere.

Til § 1, nr. 7

Ændringen er redaktionel.

Til § 1, nr. 8

Efter § 9, stk. 1, skal den afgiftspligtige indsende opgørelse over afgiftsgrundlaget efter tilsvarende regler, som gælder om selvangivelse af skattepligtig almindelig indkomst. Dette gælder også reglerne om pligt til at indlevere selvangivelse i forbindelse med ophør af skattepligt til Danmark.

Der indføres i § 9, stk. 2, en bestemmelse, der tager højde for situationer, hvor afgiften eller en del af afgiften først opkræves efter normal forfaldstid, den 1. januar. I så fald udskydes forfaldstidspunktet til begyndelsen af den følgende måned, efter at opkrævningen har fundet sted.

Til § 1, nr. 9

Ved tilbagebetaling af for meget betalt afgift skal der ydes en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Denne rente foreslås gjort skattefri. Bestemmelsen kommer herved til at svare til kildeskattelovens § 23, stk. 3, hvorefter godtgørelsen på 4 pct., der udbetales i forbindelse med overskydende skat, og visse nærmere opregnede renteindtægter ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med renteafgiftslovens § 9, stk. 3, hvorefter der ikke er fradragsret for renter ved for sen indbetaling af afgift.

Af administrative grunde fastsættes en mindstegrænse vedrørende tilbagebetaling af for meget betalt renteafgift på 25 kr. Det svarer til beløbsgrænsen for tilbagebetaling af overskydende skat, jf. kildeskattelovens § 62, stk. 2.

Til § 1, nr. 10

Renteafgiftslovens § 13, stk. 3, vedrører alene afgiftsåret 1987. Bestemmelsen blev indsat i renteafgiftsloven ved lov nr. 37 af 29. januar 1988, hvor grænsen for opkrævning af renteafgift blev forhøjet fra 50 kr. til 500 kr. For ægtefæller indførtes samtidig et nedslag i ægtefællernes samlede afgift på 500 kr. Ved disse regler opnåedes det, at der ikke skal oprettes et stort antal pensionskonti med ubetydelige indeståender, og det blev uden betydning for ægtefællers samlede afgift, hvorledes ægtefællerne på selvangivelserne havde fordelt renteindtægter og renteudgifter mellem sig.

Afgiftsfritagelsen for lån fra før 1. juli 1988 har først virkning for afgiftsåret 1988. For også at lempe afgiften for 1987 får enlige et nedslag i afgiften på 750 kr., og ægtefællers nedslag i den samlede afgift forhøjes tilsvarende med 1.500 kr. fra 500 kr. til 2.000 kr.

Bundfradraget på 750 kr. medfører sammen med bagatelgrænsen på 500 kr., at enlige ikke skal betale afgift, når afgiftsbeløbet er mindre end 1.250 kr. Når lånerenten er 12,5 pct. p.a. svarer denne beløbsgrænse til et lån på ca. 50.000 kr.

For ægtepar medfører det samlede bundfradrag på 2.000 kr. og opkrævningsgrænsen på 500 kr., at ægtepar ikke skal betale afgift, når afgiftsbeløbet er mindre end 2.500 kr. Med en lånerente på 12,5 pct. p.a. svarer denne beløbsgrænse til et lån på ca. 100.000 kr.

Til § 2

Skattekontrolloven er senest ændret ved lov nr. 363 af 1. juli 1988, jf. Folketingstidende 1987-1988, 2. samling, sp. 247, 687 og 867.

Til § 2, nr. 1

Efter forslaget pålægges Postgirokontoret fra og med kalenderåret 1989 pligt til at oplyse om udlånsforhold på samme måde som pengeinstitutter m.fl. Postgirokontoret er i forvejen oplysningspligtig efter skattekontrollovens § 8 H. Forslaget er en konsekvens af Postgirokontorets udlånsvirksomhed, der består i udlån til de ansatte i Post- og Telegrafvæsenet og udlån i form af adgang til kortvarige overtræk på de enkelte postgirokonti.

Postgirokontorets virksomhed udøves i henhold til Postloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 16. august 1983 med senere ændringer.

Efter forslaget pålægges kommunerne pligt til fra og med kalenderåret 1988 at oplyse om udlånsforhold. Det skyldes, at renter af lån ydet af kommuner - ligesom renter af kommunegaranterede lån - efter forslaget fritages for renteafgift.

Kommunerne skal ikke oplyse om lån sikret med kommunegaranti, idet disse oplysninger oplyses af det pengeinstitut, der yder lånet.

Efter forslagets § 3, stk. 7, bemyndiges skatteministeren til at udskyde kommunernes oplysningspligt et år, hvis der viser sig behov herfor.

Endvidere præciseres det, at børsmæglerselskaber er oplysningspligtige efter rentekontrolordningen på linie med vekselerere.

Som led i børsreformen fratages vekselerere retten til at handle på Københavns Fondsbørs. Eneberettiget bliver børsmæglerselskaber og Danmarks Nationalbank.

Børsmæglerselskabernes virksomhed er reguleret ved lov nr. 316 af 4. november 1986 om Københavns Fondsbørs, med senere ændringer. Børsmæglerselskabernes rettigheder og pligter er fastsat i Industriministeriets bekendtgørelse om Københavns Fondsbørs, nr. 812 af 13. november 1986.

Til § 2, nr. 2

Finansieringsselskaber foreslås gjort oplysningspligtige efter rentekontrolordningen. Som oplysningspligtige skal finansieringsselskaber første gang indberette oplysninger om renter m.v. for kalenderåret 1989.

Ved finansieringsselskaber forstås selskaber, der driver virksomhed ved pengeudlån eller pengeanbringelse.

Med afgrænsningen til finansieringsselskaber, hvis primære virksomhed er at yde eller formidle udlån, opnås, at fortrinsvis lån til forbrug ydet af større udlånsvirksomheder inddrages under oplysningspligten.

I de senere år er disse selskabers udlånsvirksomhed blevet meget omfattende. De finansierer specielt køb af biler, campingvogne og lystbåde.

Selskabets primære virksomhed vil normalt afspejles i selskabets navn eller fremgå af selskabets vedtægter, men det afgørende er karakteren af den faktisk udøvede virksomhed. Ved bedømmelsen heraf vil sammensætningen af selskabets aktiver og kilderne til selskabets indtægter være vejledende momenter.

Til § 2, nr. 3

For at lette administrationen af renteafgiftsloven - både for de afgiftspligtige og skattemyndighederne - foreslås oplysningspligten for udlånere omfattet af § 8 P udvidet. Efter forslaget skal de oplysningspligtige pengeinstitutter m.fl. markere, hvis det enkelte lån henhører under visse af de lånekategorier, der er opstillet i renteafgiftsloven.

De særlige oplysninger til brug for administrationen af renteafgiftsloven skal kun indberettes, når lånet er ydet til en person, idet selskaber, fonde, foreninger og andre økonomiske enheder ikke er afgiftspligtige efter renteafgiftsloven. Ikke alle personer er afgiftspligtige efter renteafgiftsloven, men udskillelsen af de ikke afgiftspligtige personer er en ligningsopgave, som ikke kan pålægges de oplysningspligtige.

Den oplysningspligtige skal efter forslaget markere, om det enkelte lån er aftalt skriftligt den 1. juli 1988 eller senere, da renterne af disse lån som udgangspunkt indgår ved beregningen af renteafgiften.

Renter af visse lånekategorier er efter den foreslåede § 3, stk. 3, i renteafgiftsloven helt fritaget for renteafgift. Den oplysningspligtige skal derfor ikke markere, om disse lån er aftalt skriftligt den 1. juli 1988 eller senere.

Renter af lån aftalt skriftligt før den 1. juli 1988 er, bortset fra lån uden aftalt afvikling eller med adgang til variabel udnyttelse, fritaget for renteafgift. Det er dog ikke tilfældet, hvis lånet den nævnte dato eller senere er forhøjet eller løbetiden forlænget.

Det vil således af de indberettede oplysninger fremgå, om de oplyste renter er afgiftspligtige eller afgiftsfrie.

Den oplysningspligtige skal underrette låntageren om de indberettede oplysninger efter reglerne i skattekontrollovens § 8 P, stk. 5.

Til § 2, nr. 4

Bestemmelsen pålægger forvaltere af depoter af pantebreve med pant i fast ejendom at oplyse om det enkelte lån er aftalt skriftligt den 1. juli 1988 eller senere.

Udskillelsen af disse lån vil lette administrationen af renteafgiftsloven.

Til § 3

Afgiftsfritagelsen for lån fra før 1. juli 1988 under afvikling og de fleste øvrige ændringer af renteafgiftsloven får virkning fra afgiftsåret 1988.

Til gengæld gives for afgiftsåret 1987 et nedslag i afgiften, som beskrevet under bemærkningerne til § 1, nr. 10.

Renter, der påløber f.eks. en kassekredit, fritages ikke for renteafgift. De renter, der er påløbet kassekreditten, indtil denne indfries helt eller delvist, fritages efter forslagets § 3, stk. 4, indirekte for afgift ved et fradrag på 10 pct. af omlægningslånet i debitors afgiftspligtige renteudgifter i afgiftsåret 1988. Fradraget på 10 pct. af omlægningslånet medfører, at den afgiftspligtige bliver fritaget for afgift af et beløb, der svarer til renten på kassekreditten, hvis renten er 12,5 pct. p.a., og omlægningslånet optages medio oktober 1988. Det skematiske fradrag kan godt afvige fra de faktiske renteudgifter på kassekreditten.

De oplysningspligtige skal for 1988 indberette størrelsen af hovedstolen på omlægningslånet til skattemyndighederne.

§ 6. Anvender en person med selvstændig erhvervsvirksomhed ikke reglerne i virksomhedsskatteloven, beregnes et kapitalafkast af virksomheden efter stk. 2-4.

Stk. 2. Kapitalafkastet beregnes som afkastsatsen efter § 9 i virksomhedsskatteloven gange den formueskattepligtige værdi af de erhvervsmæssige fysiske aktiver med tillæg af eventuelt nedslag efter ligningslovens § 18 A. Værdien opgøres ved udgangen af det forudfående år.

Stk. 3. For fast ejendom beregnes kapitalafkastet på grundlag af værdien af ejendommen som opgjort efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2.

Stk. 4. Det efter stk. 3 beregnede kapitalafkast nedsættes med renteudgifter vedrørende lån mod pant i ejendommen efter § 3, stk. 4, nr. 2 og 3. § 5, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Kapitalafkastet kan dog ikke nedsættes til lavere beløb end 0 kr.

Stk. 5. Det efter stk. 2 beregnede kapitalafkast nedsættes med nettorenteudgifter efter § 3, stk. 4, nr. 4. Kapitalafkastet kan dog ikke nedsættes til at lavere beløb end 0 kr.

6. Efter § 6 indsættes

»§ 6 a. En aktionær, der efter 30. juni 1988 har erhvervet aktier i et selskab, kan vælge at beregne afkast af aktierne, der ved opgørelse af afgiftsgrundlaget træder i stedet for aktieudbytte og skattegodtgørelse af de pågældende aktier. Afkastgrundlaget udgør det beløb, for hvilket aktionæren efter den 30. juni 1988 har erhvervet aktier i selskabet, nedsat med beløb, som aktionæren efter samme dato har afhændet aktier i selskabet for.

Stk. 2. Afkastet beregnes som afkastsatsen efter § 9 i virksomhedsskatteloven ganget med det mindste afkastgrundlag i afgiftsåret.

Stk. 3. Beregning af aktieafkast efter stk. 1 er betinget af, at aktionæren i væsentligt omfang har deltaget i driften af selskabets virksomhed i hele afgiftsåret, og at afkastgrundlaget i hele afgiftsåret har udgjort mindst 100.000 kr.

Stk. 4. Afkast efter stk. 1 kan kun beregnes i 5 afgiftsår regnet fra og med det afgiftsår, hvor aktionæren for første gang er berettiget til at beregne afkast efter stk. 1.

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder også for anpartshavere i anpartsselskaber.«.

7. § 7 affattes således

»§ 7. For ægtefæller, der i skattemæssig henseende er samlevende ved udgangen af afgiftsåret, overføres et negativt afgiftsgrundlag hos den ene ægtefælle til modregning i et positivt afgiftsgrundlag hos den anden ægtefælle.«.

§ 7. For ægtefæller, der i skattemæssig henseende er samlevende ved udgangen af afgiftsåret, beregnes afgiften på grundlag af begge ægtefællers renteindtægter og renteudgifter. Har begge ægtefæller afgiftspligtige nettorenteudgifter, fordeles afgiften forholdsmæssigt mellem dem efter afgiftsgrundlagene.

8. § 9, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Afgiften forfalder til betaling den 1. januar i det andet år efter afgiftsåret med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Finder opkrævning af et afgiftsbeløb først sted den 1. januar eller senere, forfalder beløbet til betaling ved begyndelsen af den følgende måned med betalingsfrist som anført i 1. og 2. pkt.«.

9. § 9, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Ved tilbagebetaling af for meget opkrævet afgift, der er indbetalt, ydes en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renten medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb på under 25 kr. tilbagebetales ikke.«.

§ 8 P. Banker, sparekasser, andelskasser, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, Statens Uddannelsesstøtte, realkreditinstitutter, Provinsbankernes Reallånefond, Landsbankernes Reallånefond, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks skibskreditfond, pensionskasser, forsikringsselskaber, vekselerere, bankierer og advokater, der som led i deres virksomhed yder eller formidler udlån mod forrentning, skal til brug ved skatteligningen hvert år uden opfordring indberette de i stk. 2 nævnte oplysninger til skattemyndighederne. Skatteministeren kan bestemme, at betalingskortudstedere og andre, der yder eller formidler udlån på tilsvarende måde, er omfattet af oplysningspligten.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet. For det enkelte låneforhold skal oplyses

1) lånetype,

2) tilskrevne eller forfaldne renter,

3) løbende provisioner m.v., jf. ligningslovens § 8, stk. 3, litra a) og b),

4) reservefonds- og administrationsbidrag, jf. ligningslovens § 15 J, stk. 5,

5) dato for rentetilskrivning,

6) gæld pr. 31. december og

7) kursværdien af gælden pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag af børsnoterede obligationer, eller hvor det fastsættes af ministeren efter stk. 3.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om de oplysninger, der skal indberettes, og om fremgangsmåde og frist m.v. for indberetningen. Når praktiske forhold taler derfor og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, kan skatteministeren fritage for eller lempe oplysningspligten. Endvidere kan skatteministeren fastsætte særlige regler om indberetning for lån til låntagere, der er bosat eller opholder sig i udlandet.

Stk. 4. Hvis betalingerne vedrørende udlån forvaltes af en oplysningspligtig efter § 8 Q, gælder indberetningspligten efter stk. 1 ikke.

Stk. 5.Den oplysningspligtige skal inden 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører, underrette låntageren om de indberettede oplysninger. Skatteministeren kan bestemme, at underretningen skal indeholde andre oplysninger om lånet.

4. I § 8 Q, stk. 2, indsættes som nr. 1

»1) hvis lånet er aftalt skriftligt den 1. juli

1988 eller senere,».

Nr. 1-3 bliver herefter nr. 2-4.

§ 8 Q. Banker, sparekasser, andelskasser, finansieringsselskaber, vekselerere, bankierer, advokater og andre, der som led i deres erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning, skal til brug ved skatteligningen hvert år uden opfordring indberette de i stk. 2 nævnte oplysninger til skattemyndighederne.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af såvel låntager og depotindehaver som depotet samt oplysninger om låneforholdet. For den enkelte låntager og depothaver skal oplyses

1) tilskrevne eller forfaldne renter,

2) restgæld pr. 31. december og

3) kursværdien af restgæld pr. 31. december, hvor det fastsættes af ministeren efter stk. 3.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om de oplysninger, der skal indberettes, og om fremgangsmåde og frist m.v. for indberetningen. Når praktiske forhold taler derfor og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, kan skatteministeren fritage for eller lempe oplysningspligten. Endvidere kan skatteministeren fastsætte særlige regler om indberetning for låntagere og depothavere, der er bosat eller opholder sig i udlandet.

Stk. 4. Den oplysningspligtige skal inden 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører, underrette låntageren og depothaveren om de indberettede oplysninger. Skatteministeren kan bestemme, at underretningen skal indeholde andre oplysninger om de deponerede pantebreve.

§ 9. Den afgiftspligtige skal indsende opgørelse over afgiftsgrundlaget efter tilsvarende regler, som gælder om selvangivelse af skattepligtig almindelig indkomst. Skattelovgivningens almindelige regler om ansættelse, påklage, henstand og eftergivelse finder desuden tilsvarende anvendelse på afgiften.

Stk. 2. Afgiften forfalder til betaling den 1. august i det år, hvori afgiften beregnes, med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal den afgiftspligtige betale en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Ved tilbagebetaling af for meget betalt afgift ydes en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra indbetalingsdagen at regne.

Stk. 5. Skattelovgivningens regler om inddrivelse af ikke betalt skat og om ægtefællers hæftelse finder tilsvarende anvendelse på ikke rettidigt betalt afgift.

10. § 13, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. For afgiftsåret 1987 nedsættes den beregnede renteafgift med 750 kr. For ægtefæller, der i skattemæssig henseende er samlevende ved udgangen af afgiftsåret, nedsættes ægtefællernes samlede renteafgift dog med 2.000 kr., og afgiften fordeles forholdsmæssigt mellem dem efter afgiftsgrundlagene. For afgiftsåret 1987 er den i § 3, stk. 7, nævnte beløbsgrænse 500 kr. For ægtefæller, der i skattemæssig henseende er samlevende ved udgangen af afgiftsåret, vedrører beløbsgrænsen ægtefællernes samlede afgift. For disse ægtefæller opkræves afgiftsbeløb på under 500 kr. hos den ægtefælle, der har det største afgiftsgrundlag. Er afgiftsgrundlagene lige store, opkræves afgiftsbeløb på under 500 kr. hos den ældste af ægtefællerne. § 9, stk. 2, 3. pkt. og § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for afgiftsåret 1987.«.

§ 13. Afgift betales første gang for afgiftsåret 1987.

Stk. 2. Renteindtægter og renteudgifter, der i skattemæssig henseende, jfr. ligningslovens § 5, vedrører kalenderåret 1986, indgår ikke i afgiftsgrundlaget for afgiftsåret 1987, selv om den afgiftspligtige anvender et indkomstår, der afviger fra kalenderåret.

Stk. 3. For afgiftsåret 1987 er den i § 3, stk. 7, nævnte beløbsgrænse 500 kr. For ægtefæller, der i skattemæssig henseende er samlevende ved udgangen af afgiftsåret 1987, vedrører den i 1. pkt. nævnte beløbsgrænse ægtefællernes samlede afgift. Endvidere nedsættes disse ægtefællers samlede afgift for afgiftsåret 1987 med 500 kr.

Stk. 4. For afgiftsåret 1987 er den i § 9, stk. 2, nævnte forfaldsdato 1. januar 1989 med sidste rettidige betalingsdag den 20. januar 1989.

Stk. 5. Afgiftsbeløb, der er indbetalt til et forsikringsselskab, et pengeinstitut eller en pensionskasse efter § 10, stk. 1, er ikke omfattet af § 10, stk. 2-4, og realrenteafgiftsloven, hvis hele beløbet med påløbne renter tilbagebetales senest den 30. september 1988.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

Ingen

Nr LSF 47

Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af renter af forbrugslån og af skattekontrolloven (Lempelse af forbrugsrenteafgiften og udvidelse af rentekontrolordningen)

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 11. oktober 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 3. november 1988

Lov nr. 671 af 03/11/1988