1988 LSF 45 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (HASTIGHEDSGRÆNSER)

§ 42 affattes således

» § 42. På andre veje end motorveje og motortrafikveje må køretøjers hastighed ikke overskride følgende grænser

1) i tættere bebygget område: 50 km i timen,

2) uden for tættere bebygget område: 80 km i timen.

Stk. 2. På motorveje må hastigheden ikke overstige 120 km i timen.

Stk. 3. På motortrafikveje uden niveauskæringer må hastigheden ikke overstige 100 km i timen.

Stk. 4. På motortrafikveje med niveauskæringer må hastigheden ikke overstige 80 km i timen.

Stk. 5. For en vejstrækning kan der fastsættes en højere hastighedsgrænse end den generelle hastighedsgrænse, såfremt omstændighederne, herunder trafikafviklingen, tilsiger det og afgørende færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke taler imod. På motortrafikveje med niveauskæringer må hastigheden dog ikke overstige 90 km i timen.

Stk. 6. For en vejstrækning, hvor det ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svarende til den generelle hastighedsgrænse, kan der fastsættes en lavere grænse. I tættere bebygget område kan der på tilsvarende måde fastsættes en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område.«

Oprindeligt fremsat forslag

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 17. februar 1986,

foretages følgende ændring

§ 42 affattes således

» § 42. På andre veje end motorveje og motortrafikveje må køretøjers hastighed ikke overskride følgende grænser

1) i tættere bebygget område: 50 km i timen,

2) uden for tættere bebygget område: 90 km i timen.

Stk. 2. På motorveje må hastigheden ikke overstige 120 km i timen.

Stk. 3. På motortrafikveje uden niveauskæringer må hastigheden ikke overstige 100 km i timen.

Stk. 4. På motortrafikveje med niveauskæringer må hastigheden ikke overstige 90 km i timen.

Stk. 5. For en vejstrækning kan der fastsættes en højere hastighedsgrænse end den generelle hastighedsgrænse, såfremt omstændighederne, herunder trafikafviklingen, tilsiger det og afgørende færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke taler imod.

Stk. 6. For en vejstrækning, hvor det ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svarende til den generelle hastighedsgrænse, kan der fastsættes en lavere grænse. I tættere bebygget område kan der på tilsvarende måde fastsættes en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område.«

Bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget fremsættes med det formål at øge trafiksikkerheden ved i videst mulig udstrækning at få kanaliseret den gennemgående trafik ind på det primære vejnet (motorveje og motortrafikveje) for at lette trafikken på det sekundære vejnet med blandet trafik (motorkøretøjer, motorredskaber, traktorer, knallertkørere, cyklister, fodgængere m.v.), da langt den overvejende del af færdselsuheld med personskade sker på det sekundære vejnet.

Færdselslovens formål er (ud over, at trafikken skal afvikles så sikkert som muligt) at afvikle trafikken så hurtigt som muligt af samfundsmæssige og økonomiske hensyn.

De nuværende generelle hastighedsgrænser på motorveje, motortrafikveje og landeveje fremmer ikke dette formål.

Statistiske undersøgelser viser, at det hovedsagelig er i tættere bebygget område, at færdselsuheldene sker, og trafikmålinger viser, at gennemsnitshastigheden på motorvejene er højere end 100 km i timen, nærmere de 120 km i timen, ligesom gennemsnitshastigheden på motortrafikveje og landeveje er højere end 90 km i timen, nærmere de 100 km i timen.

Der er intet statistisk belæg for påstanden om, at hastigheden er hovedårsagen til færdselsuheld.

Uheldsstatistikkerne for 1986 og 1987 viser et fald i antallet af færdselsuheld med personskade, og under 2 pct. af samtlige færdselsuheld med personskade sker på motorveje.

De politimæssige ressourcer er ikke tilstrækkelige til at føre en effektiv hastighedskontrol, og trafikanterne reagerer ikke på bøder ved at nedsætte hastigheden.

Det anses derfor for påkrævet at få afkriminaliseret hastighedsoverskridelserne på motorveje, motortrafikveje og landeveje ved at ændre hastighedsgrænserne til et niveau, trafikanterne i højere grad vil respektere. Politiets ressourcer til trafikovervågning vil herefter i højere grad kunne koncentreres om de trafikfarlige områder i tættere bebyggede områder.

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 17. februar 1986,

foretages følgende ændring

Ingen

Nr LSF 45

Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Hastighedsgrænser)

Fremsat af Nør Christensen (CD) Duetoft (CD) Bente Juncker (CD)

den 6. oktober 1988