1988 LSF 39 FORSLAG TIL LOV OM DEPOSITUM VED UNGDOMSUDDANNELSER OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSER OG GEBYR VED PRØVEFORBEREDENDE ENKELTFAGSUNDERVISNING TIL HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN

§ 1. I forbindelse med tilmeldingen til offentlige vederlagsfri

ungdomsuddannelser og videregående uddannelser betales et depositum,

hvis størrelse fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.

§ 1. I forbindelse med tilmeldingen til offentlige vederlagsfri

ungdomsuddannelser og videregående uddannelser betales et gebyr, hvis

størrelse fastsættes af undervisningsministeren.

§ 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at deltagere i offentlige vederlagsfri enkeltfagskurser skal betale et depositum i forbindelse med tilmeldingen. Depositummets størrelse fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren. Ministeren kan bestemme, hvilke kurser der er omfattet af ordningen.

§ 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at deltagere i offentlige vederlagsfri enkeltfagskurser skal betale et gebyr i forbindelse med tilmeldingen. Gebyrets størrelse fastsættes af undervisningsministeren. Ministeren kan bestemme, hvilke kurser der er omfattet af ordningen.

§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at deltagere i prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen skal betale et gebyr pr. fag. Gebyrets størrelse fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.

§ 3. Indbetaling af tilmeldingsgebyr efter § 1 eller § 2 er en betingelse for at kunne deltage i undervisning, prøver og eksaminer.

§ 4. Indbetaling af depositum efter §§ 1 og 2 og gebyr efter § 3 er en betingelse for at kunne deltage i undervisning, prøver og eksaminer.

§ 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om gebyrordningen, herunder om administrationen af ordningen.

§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om gebyr- og depositumsordningerne, herunder om administrationen af ordningerne.

Stk. 2. Kulturministeren kan bestemme, at reglerne i denne lov helt eller delvis også gælder for uddannelser, der henhører under kulturministerens område.

§ 5. Reglerne i denne lov finder ikke anvendelse, hvor der i anden lovgivning er fastsat bestemmelser om gebyr eller betaling for undervisningen.

§ 6. Reglerne i denne lov finder ikke anvendelse, hvor der i anden lovgivning er fastsat bestemmelser om gebyr eller betaling for undervisningen, jf. dog § 5, stk. 2.

§ 6. Har undervisningsministeren bemyndiget ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 7. Har undervisnings- og forskningsministeren bemyndiget ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 7. Loven træder i kraft den 1. april 1989 og har virkning for undervisning, der påbegyndes efter den 31. juli 1989.

§ 8. Loven træder i kraft den 1. april 1989 og har virkning for undervisning, der påbegyndes efter den 31. juli 1989.

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

I. Almindelige bemærkninger

Lovforslagets formål er at effektivisere den økonomiske og administrative tilrettelæggelse af uddannelserne ud fra et mere sikkert kendskab til elevgrundlaget. Gebyret vil blive anvendt til hel eller delvis dækning af udgifterne til administration af undervisningsvirksomheden.

Lovforslaget er samtidig et led i regeringens bestræbelser på at begrænse væksten i de offentlige udgifter.

Efter de hidtidige erfaringer er der alt for mange, der melder sig til uddannelser uden at møde frem til undervisningen eller hurtigt falder fra. For at modvirke det ressourcespild, der er en følge heraf, foreslås det, at der inden for ungdomsuddannelser og videregående uddannelser indføres en ordning, hvorefter der skal betales et gebyr til dækning af administrationsudgifter som betingelse for at kunne påbegynde en uddannelse, som man har tilmeldt sig. Gebyrernes størrelse foreslås fastsat så lavt, at forpligtelsen til at betale gebyr ikke skal afskære nogen fra at tage en uddannelse.

Med dette lovforslag indføres der bl.a. hjemmel til at opkræve et gebyr i forbindelse med tilmeldingen til offentlige vederlagsfri ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Samtidig indføres en bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte regler om, at deltagere i offentlige vederlagsfri enkeltfagskurser skal betale et gebyr i forbindelse med tilmeldingen. Gebyrets størrelse fastsættes af undervisningsministeren.

I den bekendtgørelse, der vil blive udstedt med hjemmel i loven, vil der blive fastsat et gebyr på 300 kr. for elever i forbindelse med tilmeldingen til en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelser omfatter gymnasie- og hf-uddannelser (dog ikke hf-enkeltfag, jf. nedenfor), grundlæggende erhvervsuddannelser (efg, grundlæggende tekniker, lærling), eksamensuddannelserne på erhvervsskolerne (højere handelseksamen og højere teknisk eksamen), social- og sundhedsuddannelserne m.fl.

I forbindelse med tilmeldingen til en videregående uddannelse vil der blive fastsat et gebyr på 500 kr. Videregående uddannelser omfatter uddannelser ved universiteter og højere læreanstalter, teknika, de sociale højskoler, sygeplejerskeuddannelsen, terapeutskolerne, seminarierne, kortere videregående uddannelser ved erhvervsskoler m.fl.

Med hensyn til hvilke uddannelser der henhører under henholdsvis ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, vil man følge den gældende ordning inden for statens uddannelsesstøtte.

Endvidere foreslås en adgang for undervisningsministeren til at fastsætte regler om, at deltagere i offentlig vederlagsfri enkeltfagskurser skal betale et gebyr i forbindelse med tilmeldingen. Gebyret på kurser inden for ungdomsuddannelserne vil blive på 300 kr. og inden for de videregående uddannelser på 500 kr.

Gebyrerne vil årligt blive reguleret for pris- og lønudviklingen.

Offentlig undervisning omfatter foruden statslig og kommunal undervisning også undervisning ved selvejende institutioner med 100 pct. statsfinansieret drift.

Undervisningsministeren vil endvidere fremsætte et forslag til lov om erhvervsrettet voksenuddannelse tilrettelagt som deltidsuddannelse eller enkeltfagskurser (typisk tilrettelagt for voksne i erhverv). Der vil herunder blive fastsat regler om en ny tilskudsordning med deltagerbetaling for disse uddannelser. Ordningen vil f.eks. omfatte merkonom- og teknonomuddannelserne, enkeltfagskurser ved erhvervsskolerne, HD- og ED-uddannelserne ved handelshøjskoler m.v. Hensigten med den påtænkte deltagerbetalingsordning vil dels være en samordning af eksisterende betalingsordninger, dels at sikre fri adgang til en række erhvervsvigtige uddannelsestilbud for voksne og en standard i uddannelserne tilpasset brugerønsker. Der opkræves allerede betaling på f.eks. merkonom-, teknonom- og datanomkurserne og gebyr ved enkeltfagskurser på handelsskoler, der som nævnt vil blive omfattet af en ny lov om erhvervsrettet voksenuddannelse tilrettelagt som deltidsuddannelse eller enkeltfagskurser.

Som eksempler på, hvor der i anden lovgivning er bestemmelser om betaling eller gebyr kan nævnes følgende områder

Prøveforberedende enkeltfagsundervisning for voksne

Efteruddannelsesloven

Fritidsundervisningsloven.

Der skal ikke betales gebyr for uddannelser, hvor der opkræves deltagerbetaling.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Merindtægterne for det offentlige ved gennemførelsen af forslaget er følgende i 1989 og i budgetoverslagsperioden

Mio. kr. 1989 1990 1991 1992 1) Ungdomsuddannelserne: Gymnasie- og HF-uddannelserne 9 9 9 9 Erhvervsuddannelserne 22 22 22 22 2) De videregående uddannelser 30 30 30 30 I alt merindtægt 61 61 61 61

Spørgsmålet om at inddrage merindtægterne for amtskommunerne ved gebyrordningen ved gymnasie- og hf-uddannelserne samt ved andre uddannelser, der henhører under kommunerne, vil indgå i forhandlingerne med de kommunale organisationer om de generelle tilskud.

Lovforslagets administrative konsekvenser

Man forestiller sig, at gebyret betales i forbindelse med optagelsen. Opkrævningssystemet vil så vidt muligt blive knyttet sammen med de edb-baserede tilmeldings- og indskrivningssystemer, som allerede eksisterer, og dermed kan merbelastningen som følge af ordningens gennemførelse begrænses.

Opkrævningssystemerne tilpasses de enkelte områders forhold.

II. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Som eksempler på enkeltfagskurser, der vil blive omfattet af ordningen, kan for tiden nævnes

gymnasiale suppleringskurser (i det omfang, eleverne ikke ved optagelsen på en videregående uddannelsesinstitution henvises til et gymnasialt suppleringskursus),

enkeltkursusordningen ved universiteterne og de højere læreanstalter,

enkeltkursusordningen ved seminarierne,

kurser på Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Højskole for Legemsøvelser og Sløjdlærerskolerne.

Til § 4

Gebyret opkræves i forbindelse med optagelsen på en uddannelse eller et kursus.

§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Ingen

Nr LSF 39

Forslag til Lov om depositum ved ungdomsuddannelser og videregående uddannelser og gebyr ved prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen

Fremsat af undervisnings- og forskningsministeren (Bertel Haarder)

den 6. oktober 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 16. december 1988

Lov nr. 827 af 21/12/1988