1988 LSF 28 FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL JORDBRUGETS KONSULENTVIRKSOMHED

§ 1. Statstilskud kan ydes til delvis dækning af udgifter, som

afholdes til konsulentvirksomhed af sammenslutninger for faglig

oplysningsvirksomhed inden for jordbruget på de faglige områder, der

er angivet i § 5.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter, hvilke sammenslutninger der kan ydes tilskud til efter loven.

Stk. 3. Landbrugsministeren godkender tilskudsmidlernes anvendelse og kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 1. Statstilskud kan ydes til delvis dækning af udgifter, som

afholdes til konsulentvirksomhed af sammenslutninger for faglig

oplysningsvirksomhed inden for jordbruget på de faglige områder, der

er angivet i § 5.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter, hvilke sammenslutninger der kan ydes tilskud til efter loven.

Stk. 3. Landbrugsministeren godkender tilskudsmidlernes anvendelse og kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 2. Tilskuddet kan ydes inden for en beløbsramme, der fastsættes på de årlige finanslove.

§ 2. Tilskuddet kan ydes indenfor en beløbsramme, der fastsættes på de årlige finanslove.

§ 3. Tilskud til den enkelte sammenslutning ydes inden for en beløbsramme, der fastsættes af landbrugsministeren.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter endvidere, hvilke udgifter til konsulentvirksomhed der er tilskudsberettiget.

§ 3. Tilskud til den enkelte sammenslutning ydes inden for en beløbsramme, der fastsættes af landbrugsministeren.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter endvidere, hvilke udgifter til konsulentvirksomhed der er tilskudsberettiget.

§ 4. Landbrugsministeren fastsætter, hvilke uddannelsesmæssige, efteruddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige krav rådgivningspersonale skal opfylde, for at tilskud kan ydes til delvis dækning af udgifter ved rådgivningen.

Stk. 2. Personer, der er beskæftiget med rådgivningsvirksomhed, hvortil der ydes tilskud, må ikke i deres vejledning tage andre hensyn end de rent faglige eller anbefale bestemte handelsforbindelser.

§ 4. Landbrugsministeren fastsætter, hvilke uddannelsesmæssige, efteruddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige krav rådgivningspersonale skal opfylde, for at tilskud kan ydes til delvis dækning af udgifter ved rådgivningen.

Stk. 2. Personer, der er beskæftiget med rådgivningsvirksomhed, hvortil der ydes tilskud, må ikke i deres vejledning tage andre hensyn end de rent faglige eller anbefale bestemte handelsforbindelser.

§ 5. Statstilskud kan ydes til konsulentvirksomhed inden for følgende faglige områder

1) Planteavl.

2) Husdyrbrug.

3) Landøkonomisk ungdomsarbejde.

4) Redskabs- og maskinbrug.

5) Husholdning.

6) Driftsøkonomi.

7) Landbrugsbyggeri.

8) Erhvervs- og samfundsmæssig vejledning.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan foretage ændringer i listen over faglige områder i stk. 1.

Stk. 3. Med virkning fra finansåret 1991 udgår stk. 1, nr. 5, som tilskudsberettiget fagligt område.

§ 5. Statstilskud kan ydes til konsulentvirksomhed inden for følgende faglige områder

1) Planteavl.

2) Husdyrbrug.

3) Landøkonomisk ungdomsarbejde.

4) Redskabs- og maskinbrug.

5) Husholdning.

6) Driftsøkonomi.

7) Landbrugsbyggeri.

8) Erhvervs- og samfundsmæssig vejledning.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan foretage ændringer i listen over faglige områder i stk. 1.

§ 6. Tilskud til godkendte udgifter ydes med højst 70 pct.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan dog i tilfælde, hvor konsulentvirksomheden udøves under særlig vanskelige forhold, eller hvor særlige aktiviteter ønskes fremmet, fastsætte, at tilskud til godkendte udgifter ydes med en højere pct. end 70.

§ 6. Tilskud til godkendte udgifter ydes med højst 70 pct.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan dog i tilfælde, hvor konsulentvirksomheden udøves under særligt vanskelige forhold, eller hvor særlige aktiviteter ønskes fremmet, fastsætte, at tilskud til godkendte udgifter ydes med en højere pct. end 70.

§ 7. Landbrugsministeren kan bestemme, at tilskuddet til de sammenslutninger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nedsættes med en vis procentdel årligt med henblik på at etablere en pulje til omfordeling og fremme af rådgivningen på særlige områder.

Stk. 2. Landbrugsministeren træffer afgørelse om anvendelse af den pulje, der er nævnt i stk. 1.

§ 7. Landbrugsministeren kan bestemme, at tilskuddet til de sammenslutninger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nedsættes med en vis procentdel årligt med henblik på at etablere en pulje til omfordeling og fremme af rådgivningen på særlige områder.

Stk. 2. Landbrugsministeren træffer afgørelse om anvendelse af den pulje, der er nævnt i stk. 1.

§ 8. Såfremt et konsulentfællesskab mellem godkendte sammenslutninger ophører, fordeler landbrugsministeren tilskuddet mellem de sammenslutninger, der deltager i fællesskabet.

§ 8. Såfremt et konsulentfællesskab mellem godkendte sammenslutninger ophører, fordeler landbrugsministeren tilskuddet mellem de sammenslutninger, der deltager i fællesskabet. § 9. Tilskud efter denne lov bortfalder

1) hvis tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for ydelse af tilskuddet, eller

2) hvis betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt.

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan landbrugsministeren bestemme, at ydede beløb skal tilbagebetales helt eller delvist.

Stk. 3. Når forholdene taler derfor, kan landbrugsministeren gøre undtagelse fra bestemmelserne i stk. 1.

§ 9. Tilskud efter denne lov bortfalder,

1) hvis tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for ydelse af tilskuddet, eller

2) hvis betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt.

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan landbrugsministeren bestemme, at ydede beløb skal tilbagebetales helt eller delvis.

Stk. 3. Når forholdene taler derfor, kan landbrugsministeren gøre undtagelse fra bestemmelserne i stk. 1.

§ 10. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for tilskudsordningens gennemførelse og administration.

§ 10. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for tilskudsordningens gennemførelse og administration.

§ 11. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven til Jordbrugsdirektoratet eller andre institutioner under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelse, herunder om at klage ikke skal kunne indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 11. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven til Jordbrugsdirektoratet eller andre institutioner under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelse, herunder om at klage ikke skal kunne indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 12. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren.

§ 12. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren.

§ 13. Lov om tilskud til den landøkonomiske konsulentvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 896 af 28. december 1987, ophæves.

§ 13. Lov om tilskud til den landøkonomiske konsulentvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 489 af 4. september 1975, ophæves.

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er i det væsentligste en genfremsættelse af lovforslag nr. L 74 som blev fremsat af landbrugsministeren den 18. november 1987 og førstebehandlet den 3. december 1987, jf. Folketingstidende 1987-88(1. samling) sp. 2001-2002 og 3269-3282. Lovforslaget blev ikke færdigbehandlet, inden folketingsvalget den 10. maj 1988 blev udskrevet.

Den tidligere foreslåede mulighed for at begrænse tilskuddet ved opløsning af konsulentfællesskaber er udeladt.

Med hensyn til puljeordningen, jf. lovforslagets § 7, er det hensigten at fastsætte puljebeløbet til 2 pct. de første år, nyordningen er i kraft.

1. Baggrund.

Fremtidens jordbrug vil stille stadig større krav til jordbrugerens faglige dygtighed og evner som driftsleder.

Nye produktionsmetoder som følge af ny teknologi, de etiske og sundhedsmæssige krav til husdyrenes behandling, samt de miljømæssige aspekter, er eksempler på krav, som må indgå som selvstændige og væsentlige hensyn i den moderne jordbrugsproduktion.

Udviklingen vil således i stigende grad stille krav til jordbrugeren om specialviden om nye produktioner, om økonomistyring og om ny teknologi (EDB, mekanisering og automatisering).

De øjeblikkelige vanskelige produktions- og afsætningsvilkår og den deraf følgende tilpasning i EF's markedspolitik stiller herudover den enkelte jordbruger overfor generelt øgede krav til udvikling og omstilling af produktionen, som svarer til markedets behov.

Alle disse forhold vil indebære øgede krav til jordbrugerens uddannelse og efteruddannelse, ligesom det i stigende grad vil være nødvendigt, at den jordbrugsfaglige rådgivning er så kvalificeret som muligt, og indrettes så fleksibelt, at den til stadighed kan yde jordbrugeren netop den rådgivning, han/hun har brug for. For at rådgivningen kan fungere effektivt, må konsulenttjenesten tilpasse sig ændringer i jordbrugets vilkår rimeligt hurtigt og må kunne formidle de nyeste forskningsresultater på jordbrugsområdet ud til den enkelte bedrift på en så god måde som muligt.

Det er en generel erfaring, at desto mere viden og erfaring den enkelte jordbruger besidder, desto større udbytte har han/hun af samarbejdet med konsulenttjenesten.

Uddannelse, efteruddannelse, forskning og rådgivning er derfor vigtige elementer i den landbrugspolitiske strategi, jf. landbrugsministerens redegørelse herom i november 1986.

Den landbrugspolitiske strategi koncentrerer sig om følgende indsatsområder

- Forædling, produktudvikling og markedsføring,

- øget produktivitet og effektivitet,

- omstilling og udnyttelse af nicher og biprodukter.

Som opfølgning af den landbrugspolitiske strategi, har Folketinget allerede vedtaget en styrkelse af efteruddannelsen inden for jordbrugserhvervene med lov nr. 17 af 14. januar 1987, og på finanslov 1988 indgår en styrkelse af jordbrugsforskningen med sigte på en øget indsats på områderne for den landbrugspolitiske strategi.

Endvidere har en arbejdsgruppe under Landbrugsministeriet analyseret behovet for en styrket landmandsuddannelse.

I forbindelse med Landbrugsministeriets landbrugspolitiske strategiarbejde blev i juni 1986 nedsat en arbejdsgruppe til at undersøge og vurdere den statslige tilskudsordning til jordbrugets konsulenttjeneste. Arbejdsgruppen fik følgende kommissorium

»Arbejdsgruppen skal undersøge og nærmere konkretisere mulighederne for at ændre tilskudssystemet med henblik på, at konsulentordningen kan fungere så effektivt som muligt. Det er i denne forbindelse et vigtigt mål at opnå, at tilskudsordningen kan medvirke til at lette den tilpasning og fleksibilitet i rådgivningstjenesten, som nødvendiggøres af de store ændringer, der sker inden for landbruget i disse år (struktur, nye produktioner, ny teknik m.v.).

I overvejelserne skal inddrages spørgsmålet om finansiering i form af bloktilskud«.

Arbejdsgruppen, hvori deltog repræsentanter for jordbrugets organisationer, afgav sin rapport i december 1986 med en række forslag til ændringer af det eksisterende tilskudssystem.

Nærværende lovforslag er baseret herpå.

Rigsrevisionens beretning om konsulentordningerne inden for landbruget og byerhvervene, som blev offentliggjort i juni 1987, har ligeledes været inddraget i overvejelserne under forberedelsen af lovforslaget.

2. Den nuværende tilskudsordning.

Siden slutningen af forrige århundrede har staten ydet tilskud til den landøkonomiske konsulentvirksomhed.

De gældende regler for tilskud til konsulentvirksomhed inden for landbruget er fastsat i lov nr. 182 af 28. april 1971 om tilskud til den landøkonomiske konsulentvirksomhed med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 489 af 4. september 1975 samt lov nr. 131 af 27. marts 1985.

Efter loven kan der ydes tilskud til delvis dækning af udgifter, som afholdes til konsulentvirksomhed af sammenslutninger for faglig oplysningsvirksomhed inden for landbrug, herunder landbrugets bierhverv, skovbrug, gartneri, frugtavl, økonomisk havebrug og husholdning. Der ydes for tiden tilskud til følgende organisationer

- De danske Landboforeninger,

- Danske Husmandsforeninger,

- De samvirkende danske Frøavlerforeninger,

- Dansk Erhvervsgartnerforening,

- Dansk Erhvervsfrugtavl,

- Østifternes Haveselskab,

- Det jydske Haveselskab,

- Landsudvalget for Fjerkræ,

- Dansk Pelsdyravlerforening,

- Dansk Skovforening,

- Det kgl. danske Landhusholdningsselskab.

Tilskuddene ydes i dag inden for følgende faglige områder

1) Planteavl i landbrug, gartneri, økonomisk havebrug samt frugtavl.

2) Alm. husdyrbrug, herunder pelsdyravl.

3) Landøkonomisk ungdomsarbejde.

4) Redskabs- og maskinbrug i land- og skovbrug, havebrug, gartneri og frugtavl.

5) Husholdning.

6) Driftsøkonomi i landbrug, skovbrug, gartneri og frugtavl.

7) Landbrugsbyggeri.

8) Erhvervs- og samfundsmæssig vejledning.

9) Dyrkning af pyntegrønt og juletræer, jf. Akt nr. 200/1987.

Tilskud til konsulentordningen ydes som refusion med højst 70 pct. af følgende på forhånd definerede udgifter

- løn til agronomer eller tilsvarende (heltidsbeskæftigede), teknikere og assistenter,

- pensionspræmier, 12,75 pct. af den pensionsgivende løn til agronomer og andre med tilsvarende uddannelse,

- kørselsudgifter og efteruddannelse for agronomer og andre med tilsvarende uddannelse samt assistenter med en af Undervisningsministeriet godkendt særlig uddannelse (mellemteknikere).

Landbrugsministeren kan dog med finansudvalgets tilslutning fastsætte, at tilskuddet forhøjes til 85 pct. af de tilskudsberettigede udgifter i tilfælde, hvor konsulentvirksomhed udøves under særligt vanskelige forhold. Der gives i dag forhøjet tilskud til de såkaldte ø-konsulenter på Læsø, Ærø og Samsø.

En tekstanmærkning på finansloven for 1988 (tekstanmærkning nr. 67 ad § 11.05.11.52.01) bemyndiger landbrugsministeren til at yde tilskud med en lavere procentsats. Tekstanmærkningen er begrundet i hensynet til muligheden for løbende at foretage omprioriteringer inden for konsulenttjenesten. På forslag til finansloven for 1989 er der foreslået en tilsvarende tekstanmærkning, der endvidere giver mulighed for at tilpasse tilskudsniveauet til bevillingsrammen.

I 1986 blev ydet tilskud til 976 konsulenter og dermed ligestillede, til 489 teknikere og til 345 assistenter.

Ved Akt nr. 200/1987 blev der som et led i den landbrugspolitiske strategi bevilget yderligere 35 konsulentnumre.

Tilskud til lønninger til konsulenter, teknikere og assistenter udgør langt den største udgiftspost svarende til ca. 90 pct. af det samlede statstilskud. Andre større enkeltposter er tilskud til pensions- og kørselsudgifter.

De forskellige tilskudsberettigede organisationer har hver for sig etableret en konsulenttjeneste, hvoraf landbo- og husmandsforeningernes er langt den største og samlet beslaglægger mere end 90 pct. af det samlede tilskud. Resten anvendes til konsulenttjenesten i de 9 andre organisationer, hvoraf den største tilskudsmodtager er Dansk Erhvervsgartnerforening med et tilskud på 3,4 pct. af det samlede statstilskud under ordningen.

I landbo- og husmandsforeningerne er det, bortset fra den del af tilskuddet, som går til den centrale fælleskonsulenttjeneste, de lokale foreninger, der står som modtagere af statstilskuddet.

I hovedparten af de øvrige tilskudsberettigede organisationer gælder, at hovedorganisationerne står som modtagere af statstilskuddet.

De tilskudsmodtagende foreninger har ofte, udover det rådgivningspersonale, hvortil der ydes statstilskud, ansat rådgivningspersonale uden statstilskud.

For landbo- og husmandsforeningernes vedkommende gælder det således, at disse organisationers samlede rådgivningsvirksomhed omfatter ca. 3.500 personer, hvoraf staten yder tilskud til aflønning m.v. af ca. 1.700 personer. Ansættelse af personale uden statstilskud sker især på driftsøkonomiområdet.

De samlede omkostninger ved gennemførelsen af landbo- og husmandsforeningernes konsulenttjeneste er af organisationerne anslået til ca. 1 mia. i 1987. Statstilskuddet udgør efter denne vurdering ca. 20 pct. af foreningernes samlede udgifter til konsulentvirksomhed.

Målsætningen for landbo- og husmandsforeningernes konsulenttjeneste er at yde en omfattende og dybtgående vejledning inden for alle bedriftstyper både i etablerings-, drifts- og afhændelsesfasen. Denne brede målsætning, at skulle kunne rådgive enhver landmand i enhver situation, bevirker, at konsulenttjenestens arbejdsopgaver bliver meget omfattende. Det drejer sig om følgende opgaver

- at formidle viden om produktionsmetoder og økonomi, miljø- og ressourceforvaltning.

- at give direkte vejledning i konkrete valgsituationer vedrørende bedrifternes fremtidsmuligheder, herunder vedrørende ændring af driftsform, investeringer, erhvervsfremme- og erhvervsstøtteordninger,

- løbende at registrere og kontrollere tekniske og økonomiske data om den enkelte bedrift,

- at gennemføre analyser, afprøvninger m.v., under praktiske forhold,

- at fungere som bindeled mellem det praktiske erhvervs udøvere og forsknings- og forsøgsvirksomhederne,

- at formidle viden om ernærings- og forbrugsmæssige samt sociale forhold, samt

- at tilrettelægge uddannelsestilbud.

Af det samlede rådgivningspersonale på ca. 1.700 personer inden for landbo- og husmandsforeningerne, hvortil der ydes statstilskud, er ca. 150 ansat til varetagelse af specialrådgivning og udviklingsarbejde på landsplan. Af de lokalt ansatte godt 1.500 personer er godt 80 pct. ansat via landboforeningerne og knap 20 pct. via husmandsforeningerne.

Rammen for landboorganisationernes konsulenttjeneste på landsplan er Landbrugets Rådgivningscenter ved Århus, hvor landbo- og husmandsforeningerne i fællesskab har oprettet landskontorer inden for alle fagområder bortset fra driftsøkonomi og husholdning, hvor foreningerne har hver deres landskontor. Der arbejder ialt ca. 122 konsulenter og 111 assistenter på centret (personale med og uden statstilskud).

Landbrugets Rådgivningscenter varetager den landsdækkende konsulentvirksomhed ved at støtte de lokale konsulenter med viden og specialrådgivning, særlig i forbindelse med formidling af viden om forskning og forsøg. Endvidere varetages alle opgaver, der bedst løses centralt, af rådgivningscentret. Det drejer sig bl.a. om udvikling af nye metoder og materialer til det faglige arbejde, herunder udvikling af edb-systemer, samt koordinering af faglig virksomhed mellem organisationerne.

Tilskudsordningen administreres på Landbrugsministeriets vegne af Jordbrugsdirektoratet.

3. Vurdering af det nuværende tilskudssystem.

Det nuværende statslige tilskudssystem rummer en række principper og fordele, som det er værd at holde fast ved og forbedre.

Det bygger for det første på en høj grad af selvforvaltning og medfinansiering fra brugernes side. Dette giver mulighed for, at rådgivningen tilpasses i takt med ændringerne i jordbrugets behov.

Endvidere er det gældende system kendetegnet ved relativ administrativ enkelhed.

Det er vigtigt for den optimale udnyttelse af de samlede ressourcer, at der er et så tæt samarbejde mellem tilskudsmodtagerne, som muligt. Samarbejdet har da også været stigende i de senere år. Således benyttes godt 1/3 af rådgivningspersonalet af landbo- og husmandsforeningerne i fællesskab. Det vil fremover være nødvendigt, at tilskudsmodtagerne i stadig større omfang arbejder sammen, idet også skovdrift, frugtavl m.v. bliver en integreret del af landbrugsproduktionen.

Det er derfor vigtigt, at tilskudsordningen tilskynder til et sådan samarbejde.

For at opnå det størst mulige udbytte af ordningen er det vigtigt, at en række ulemper i den nuværende ordning rettes, hvis rådgivningstjenesten skal blive i stand til at tilpasse sig fremtidens behov

- det eksisterende system med tilskudsberettigede personalenumre har bidraget til at give en fordeling af konsulenter med statstilskud mellem fagområder og geografiske områder, som muligvis ikke svarer til det nuværende rådgivningsbehov,

- den nuværende konsulentordning rummer et for ringe incitament til at tilgodese vækstområder og nye områder som f.eks. miljøforanstaltninger, økologi, alternative produktioner, nicher etc.,

- landbo- og husmandsforeningerne har inden for de nuværende rammer vanskeligt ved at løse tilpasningsproblemerne gennem omprioritering af de bestående personalenumre.

Disse ulemper har sammenhæng med, at tilskudsgivningen for agronomer og dermed ligestillede foregår i hele numre. Det er altså ikke muligt at dele et løntilskud mellem flere konsulenter, eller anvende løntilskuddet til andre tilskudsberettigede aktiviteter.

4. Forslag til ændringer.

Det er af afgørende vigtighed, at landmanden får en så specialiseret og kvalificeret rådgivning som muligt.

Regeringen har overvejet, om midlerne til den statslige del af konsulenttjenesten bedre udnyttedes, hvis midlerne blev givet som kontant tilskud til landmanden, som så kunne købe sin rådgivning. Da en sådan ordning imidlertid ville betyde drastisk ændring af det nuværende statslige tilskudssystem, og da regeringen ikke finder, at en sådan ændring skal ske nu, hvor landbruget i forvejen står overfor store omstillingskrav, foreslår regeringen, at konsulentordningen smidiggøres ved, at refusionsydelserne til et fast antal konsulenter afløses af økonomiske rammetilskud til organisationerne/foreningerne.

Forslaget om tildeling af økonomiske rammer indebærer, at de tilskud, de lokale foreninger i landbo- og husmandsforeningerne samt de øvrige tilskudsberettigede organisationer, hjemtager i dag som løntilskud m.v. til konsulenter, teknikere og assistenter, som udgangspunkt vil udgøre deres samlede maksimale tilskudsramme. Inden for denne ramme kan den enkelte tilskudsberettigede forening/organisation få tilskud til en andel af sine udgifter til tilskudsberettigede aktiviteter, der dog normalt ikke må overstige 70 pct. Dette sker, for at det som hidtil kan sikres, at organisationerne/foreningerne og dermed brugerne selv betaler en del af den rådgivning, der ydes.

Det foreslåede system vil indebære en væsentlig frihed for organisationerne/foreningerne i forhold til den nuværende ordning med faste konsulentnumre.

Der vil som hidtil skulle defineres en række tilskudsberettigede fagområder og udgiftsarter. Det er hensigten i startfasen at definere disse i lighed med, hvad der er gældende under det nuværende tilskudssystem, men loven åbner mulighed for, at der senere, hvis det skønnes hensigsmæssigt i forhold til lovens formål, kan fastsættes andre tilskudsberettigede fagområder og udgiftsarter.

Prioriteringen af midler mellem lokalforeninger/regioner/afdelinger og mellem fagområder vil som udgangspunkt ske på grundlag af kriterier, som indstilles fra de enkelte organisationer og godkendes af landbrugsministeren. De enkelte organisationer skal årligt udarbejde oplæg om fordeling af tilskudsmidler mellem de lokale foreninger og mellem fagområder til godkendelse i Landbrugsministeriet/Jordbrugsdirektoratet. Ved udarbejdelse af organisationernes oplæg kan der således ske geografisk og faglig omprioritering inden for den enkelte hovedorganisation.

Endvidere kan der, som et incitament til øget samarbejde, lægges vægt på graden af samarbejde mellem de tilskudsmodtagende organisationer/foreninger.

Da tilskuddet ikke længere vil være bundet til ansættelse af bestemte konsulenter, teknikere og assistenter, vil der blive skabt mulighed for glidende at udvide aktiviteten på de forskellige fagområder samt for at tage rådgivning op på nye områder.

Mulighed for nytildelinger og omfordeling tilgodeses ved, at det samlede tilskud (hvert år) beskæres med en vis procentdel. Det resulterende beløb skal indgå i en pulje, som fordeles af Landbrugsministeriet.

Ved anvendelse af puljen til nytildelinger og/eller omfordeling mellem organisationer og produktionsområder, kunne kriterierne for en sådan fordeling være, at man ønsker at støtte særlige rådgivningsaktiviteter, eller at en organisations rådgivningsbehov er i så kraftig vækst set i forhold til de øvrige tilskudsberettigede organisationers rådgivningsbehov, at det skønnes hensigtsmæssigt at tildele denne organisation relativt flere tilskudsmidler.

Som tidligere nævnt er det hensigten at fastsætte puljebeløbet til 2 pct. de første år nyordningen er i kraft.

Inden for den gældende lovs rammer er der med hjemmel i en tekstanmærkning (jf. herved bemærkningerne side 4 spalte 2) med virkning fra finansåret 1988 forsøgsvist etableret en puljeordning. Denne pulje udgør 2 pct. af den del af konsulenttilskuddet, der vedrører aktiviteter i 1988.

Efter den gældende konsulentordning ydes i et vist omfang tilskud til konsulenter, der har en anden højere uddannelse end agronomuddannelse, især indenfor driftsøkonomiområdet. Det er indtrykket, at landboorganisationerne også fremover vil inddrage andre faglige grupper end agronomer i rådgivningsarbejdet, når dette findes hensigtsmæssigt.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser.

5.1. Udgifter til tilskud.

Udgiften til tilskud til den landøkonomiske konsulentvirksomhed (finanslovsparagraf 11.05.11.52.01. Lønning af foreningskonsulenter inden for landbruget) har udvist en jævn stigning i forbindelse med lønudviklingen og har i 1987 udgjort 238 mill. kr. På finansloven 1988 er optaget et beløb på 257,9 mill. kr. På forslag til finansloven for 1989 er der optaget et beløb på 231,6 mill. kr.

Nærværende lovforslag indebærer ingen ændringer i det samlede tilskuds størrelse.

5.2. Administrative konsekvenser.

Administrationen af den foreslåede lov vil totalt set ikke være dyrere eller mere personalekrævende end den eksisterende lov, men den statslige administration vil være mere rettet mod opnåelse af lovens formål, dvs. rådgivning indenfor jordbrugssektoren, i modsætning til nu, hvor meget af kontrollen er af mere formel lønkontrolmæssig karakter.

Det overvejes at udvikle et nyt edb-styringssystem til afløsning af det nuværende lønrefusionssystem m.v. Det nye system skal bl.a. bruges til analyser af rådgivningsmæssige tilbud/muligheder og aktiviteter, samt i forbindelse med tilsynsmyndighedens funktioner. Udviklingen af et nyt styresystem til brug ved ovennævnte opgaver vil medføre udgifter, der skønnes ikke at overstige 500.000 kr. Den årlige driftsudgift vedrørende systemet skønnes at være under 300.000 kr.

Ovennævnte udgifter vil blive afholdt af de til ordningen bevilgede midler.

Lovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser for amtskommuner eller kommuner.

Jordbrugsdirektoratet vil følge og årligt udarbejde en rapport om udviklingen i konsulentordningen.

6. Notifikation for EF-Kommissionen.

Forslaget er notificeret for EF-Kommissionen.

7. Høring.

Følgende organisationer er hørt over det tidligere fremsatte lovforslag: Landbrugsrådet, De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsfrugtavl, Østifternes Haveselskab, Det jydske Haveselskab, Det kgl. danske Landhusholdningsselskab, De samvirkende danske Frøavlerforeninger, Dansk Pelsdyravlerforening, Landsudvalget for Fjerkræ, Dansk Skovforening samt Foreningen af danske Landbrugskonsulenter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ved jordbruget forstås landbruget, herunder økologisk jordbrug og landbrugets bierhverv, samt gartneri, specialafgrøder, frugtavl, planteskolevirksomhed, skovbrug og havebrug. Det er fortsat hensigten, at havebrug efterhånden skal udgå af tilskudsordningen, hvorfor tilskuddet til haveselskaberne forudsættes aftrappet med en fast procentsats årligt.

Formuleringen i stk. 2 svarer til den hidtil gældende, jf. Landbrugsministeriets lovbekendtgørelse nr. 489/75, med den ændring, at landbrugsminsteren ved bekendtgørelse eller ved konkret afgørelse kan fastsætte, hvilke sammenslutninger der kan ydes tilskud til.

Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at landbrugsministeren skal godkende den prioritering af tilskudsmidler, som de i stk. 2 nævnte sammenslutninger årligt foretager mellem faglige eller geografiske enheder, og at landbrugsministeren har mulighed for at fastlægge kriterier for fordelingen af det tilskud, som de enkelte sammenslutninger modtager, mellem faglige og geografiske enheder. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Denne bestemmelse giver landbrugsministeren mulighed for at tilpasse de tilskud, der ydes, til den eksisterende bevilling, f.eks. ved fastlæggelsen af de tilskudsberettigede udgifter, jf. § 3 og ved fastsættelsen af tilskudsprocenten, jf. § 6.

Til § 3

Ifølge de nye regler vil de tilskudsberettigede organisationer og foreninger ikke længere få refunderet deres udgifter til lønninger, kørselsudgifter, pensionsordninger og efteruddannelse med en på forhånd fastsat procentsats, men de vil derimod få økonomiske rammer, indenfor hvilke de vil kunne få refunderet en del af deres udgifter til rådgivningsvirksomhed. Det vil dog som hidtil være nødvendigt at definere, hvilke udgiftsarter der er tilskudsberettigede. Det er fundet hensigtsmæssigt i startfasen at definere de tilskudsberettigede udgifter under den nye tilskudsordning i lighed med, hvad der er tilskudsberettiget under det nuværende system. Det må senere overvejes om andre udgiftskategorier end de hidtidige bør blive tilskudsberettigede, f.eks. visse edb-udgifter. Også en begrænsning i de nuværende tilskudsberettigede udgifter kan komme på tale.

Tilskud til lønninger har hidtil været ydet med højst 70 pct. af den overenskomstsmæssige løn for rådgivningspersonalet. Det er fortsat nødvendigt at fastsætte, inden for hvilke grænser staten vil yde tilskud med højst 70 pct. af lønudgifterne. Ønsker en organisation eller forening at ansætte personale med lønninger, der ligger ud over gældende overenskomster med Finansministeriet, skal denne merudgift fuldt ud finansieres af organisationen eller foreningen selv.

For tilskud til efteruddannelse og kørseludgifter påregnes der fortsat fastsat visse grænser.

Til § 4

Bestemmelsen i stk. 1 skal tilsikre, at det faglige niveau opretholdes i konsulenttjenesten, samt at rådgivningspersonalet ikke har anden beskæftigelse, der kan antages at være i strid med uvildig rådgivning.

Opretholdelse af det faglige niveau kan bl.a. sikres gennem effektiv formidling og udvikling af efteruddannelsestilbud.

Ved rådgivningspersonale forstås

1) konsulenter og konsulentassistenter,

2) teknikere,

3) assistenter.

Formuleringen i stk. 2 svarer til den hidtil gældende, jf. Landbrugsministeriets lovbekendtgørelse nr. 489/75, § 3, stk. 2.

Til § 5

I stk. 1 angives hvilke faglige områder inden for jordbruget, der kan ydes tilskud til. I forhold til gældende lov er der den ændring, at tilskud kan ydes til de i § 5 nævnte faglige områder indenfor hele jordbrugssektoren, således som denne er defineret i bemærkningerne til § 1.

Herunder vil der kunne ydes tilskud til konsulentvirksomhed indenfor økologisk og biodynamisk jordbrug under loven. Der er endvidere ved lov nr. 363 af 10. juni 1987 om økologisk jordbrugsproduktion åbnet mulighed for tilskud til en udbygning af rådgivningsindsatsen på det økologiske område. Det er sikret, at der sker koordinering af den samlede rådgivningsindsats på dette område.

På skovbrugsområdet ydes i dag under den gældende lov om tilskud til den landøkonomiske konsulentvirksomhed tilskud til rådgivning vedrørende redskaber og maskinbrug, driftsøkonomi samt dyrkning af pyntegrønt og juletræer (jf. Akt nr. 200/1987). Lovforslaget åbner mulighed for at yde tilskud også på andre faglige områder. Om muligheden skal udnyttes, beror på nærmere overvejelser om udformning af en fælles konsulentstøtteordning på skovbrugsområdet, der tillige omfatter den rådgivningsstøtte, der i dag ydes til skovdyrkerforeninger og til Det danske Hedeselskab.

Bestemmelsen i stk. 2 skal tilsikre, at der kan inddrages nye tilskudsberettigede faglige områder i rådgivningstjenesten, efterhånden som nye rådgivningsbehov opstår, og at faglige områder, der ikke længere anses for tilskudsberettiget, kan udgå.

Til § 6

Ifølge de tidligere regler blev tilskud til godkendte udgifter ydet med højst 70 pct. Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at tilskudsberettigede organisationer og foreninger kan vælge af afholde flere tilskudsberettigede udgifter end hidtil, men inden for samme økonomiske ramme, hvilket vil indebære en nedsættelse af tilskudsprocenten. Tilskudsprocenten er sat til maksimalt 70 pct., fordi det er et væsentligt led i konsulentsystemet og dets løbende tilpasning, at det hviler på en høj grad af medfinansiering fra erhvervets side.

I visse tilfælde kan det dog være hensigtsmæssigt at tillade en højere tilskudsprocent end 70. Dette gælder som hidtil, hvor konsulentvirksomhed udøves under særligt vanskelige forhold, som f.eks. på små øer, men det kan også tænkes, at man ønsker at fremme rådgivningen på særlige områder, som f.eks. økologisk og biodynamisk jordbrug. Bestemmelsen i stk. 2 giver mulighed herfor.

Til § 7

Reduktionen af det samlede tilskud skal som udgangspunkt fordeles forholdsmæssigt mellem de tilskudsmodtagende organisationer.

Bestemmelsen i stk. 2 giver landbrugsministeren beføjelse til at bestemme hvilke særlige rådgivningsaktiviteter, der bør støttes, eller hvilken omfordeling, der bør finde sted. Der kan herunder fastsættes tilskud til nye rådgivningsaktiviteter inden for de faglige områder, der er nævnt i § 5, stk. 1 eller tilføjes efter § 5, stk. 2, ligesom der kan ske omfordeling af det samlede tilskud mellem de tilskudsberettigede organisationer og fagområder, alt i takt med ændringerne i rådgivningsbehovene.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 8

Et særligt problem ved det nye tilskudssystem er, at en del af den beløbsramme, der som udgangspunkt placeres i landboforeningerne eller i husmandsforeningerne, lokalt vil tilflyde foreninger, hvis konsulenter benyttes af begge organisationers medlemmer. Dette kunne tilskynde de foreninger, der hjemtager statstilskuddet, til at opløse samarbejdet med det formål at forbeholde tilskuddet for deres egne medlemmer.

Da øget fællesskab om konsulenterne anses for hensigtsmæssigt, bør tilskudssystemet ikke indebære fordele ved opløsning af etablerede konsulentfællesskaber. Bestemmelsen indebærer således, at der skal foretages en deling af det hidtil modtagne tilskud i forhold til de lokale foreningers hidtidige benyttelse/finansiering af konsulenten, hvis samarbejdet afbrydes.

Det vil endvidere blive overvejet, om der ved fastlæggelsen af kriterierne for fordelingen af tilskudsmidlerne, jf. § 1, stk. 3 og de almindelige bemærkninger, kan indbygges en præmiering af øget samarbejde.

Til § 9

I tillæg til den almindelige bestemmelse i stk. 1, nr. 1, om at tilskuddet kan bortfalde, hvis der gives urigtige eller vildledende oplysninger eller forties oplysninger, er der i stk. 1, nr. 2 indsat en bestemmelse om, at tilskuddet kan bortfalde, hvis betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt. Der tænkes herved særligt på tilfælde, hvor en planlagt rådgivningsaktivitet ikke gennemføres som forudsat.

Bestemmelsen i stk. 3 giver landbrugsministeren mulighed for i undtagelsestilfælde at fravige bestemmelserne efter stk. 1, f.eks. hvis det pågældende forhold ikke er af væsentlig betydning for tilskuddet.

Til § 10

Der vil blive nedsat et rådgivende udvalg til at bistå Landbrugsministeriet/Jordbrugsdirektoratet med administrationen af loven.

Til § 12

Det forudsættes, at loven sættes i kraft umiddelbart efter vedtagelsen i Folketinget.

Ingen

Nr LSF 28

Forslag til Lov om tilskud til jordbrugets konsulentvirksomhed

Fremsat af landbrugsministeren (Tørnæs)

den 6. oktober 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 16. december 1988

Lov nr. 813 af 21/12/1988