1988 LSF 26 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE SELSKABERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V., LOV OM AKTIESELSKABER, LOV OM ANPARTSSELSKABER, LOV OM ERHVERVSDRIVENDE FONDE, LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V., LOV OM STATSAUTORISEREDE REVISORER OG LOV OM REGISTREREDE REVISORER (ÆNDRING AF BESTEMMELSER OM REVISION)

§ 1

I lov nr. 284 af 10. juni 1981 om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, affattes således

»Denne lov finder anvendelse på aktieselskaber, kommanditaktieselskaber og anpartsselskaber. Loven finder ikke anvendelse på pengeinstitutter, forsikringsaktieselskaber, børsmæglerselskaber og selskaber, der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter. Dog finder kapitel 8 a anvendelse på pengeinstitutter, børsmæglerselskaber og selskaber, der omfattes af lov om visse kreditinstitutter.«

2. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »udarbejdes« til: »udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Udarbejdelsen skal ske således, at årsregnskabet m.v. kan fremlægges med revisionspåtegning senest 8 dage før den ordinære generalforsamling.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

4. § 56, stk. 1, affattes således

»Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig om muligt med beløbsangivelse.«

5. Som nyt kapitel efter kapitel 8 indsættes

»Kapitel 8 a

Revision

§ 1

I lov nr. 284 af 10. juni 1981 om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, affattes således

»Denne lov finder anvendelse på aktieselskaber, kommanditaktieselskaber og anpartsselskaber. Loven finder ikke anvendelse på pengeinstitutter, forsikringsaktieselskaber, børsmæglerselskaber og selskaber, der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter. Dog finder kapitel 8 a anvendelse på pengeinstitutter, børsmæglerselskaber og selskaber, der omfattes af lov om visse kreditinstitutter.«

2. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »udarbejdes« til: »udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningen og vedtægternes regler herom«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Udarbejdelsen skal ske, således at årsregnskabet m.v. kan fremlægges med revisionspåtegning senest 8 dage før den ordinære generalforsamling.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

4. § 56, stk. 1, affattes således

»Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig om muligt med beløbsangivelse.«

5. Som nyt kapitel efter kapitel 8 indsættes

»Kapitel 8 a

Revision

§ 1

I lov nr. 284 af 10. juni 1981 om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, affattes således

»Denne lov finder anvendelse på aktieselskaber, kommanditaktieselskaber og anpartsselskaber. Loven finder ikke anvendelse på pengeinstitutter, forsikringsaktieselskaber, børsmæglerselskaber og selskaber, der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter. Dog finder kapitel 8 a anvendelse på pengeinstitutter, børsmæglerselskaber og selskaber, der omfattes af lov om visse kreditinstitutter.«

§ 1. Denne lov finder anvendelse på de selskaber, der omfattes af lov om aktieselskaber og lov om anpartsselskaber, bortset fra banker, forsikringsaktieselskaber og selskaber, der omfattes af lov om visse kreditinstitutter. For selskaber, der omfattes af lov om visse kreditinstitutter, kan industriministeren dog fastsætte regler om aflæggelse af årsregnskab m.v.

Stk. 2. I denne lov forstås ved

1. Selskabsdeltager

aktionær eller anpartshaver.

2. Selskabskapital

aktiekapital eller indskudskapital i et anpartsselskab.

3. Kapitalandele

andele i aktieselskaber (aktier), andele i anpartsselskaber (anparter) samt andel i andre virkomheders egenkapital.

4. Kapitalinteresser

Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder.

5. Dattervirksomheder

aktieselskaber og anpartsselskaber, som er datterselskaber af et selskab, jfr. § 2 i aktieselskabsloven og i anpartsselskabsloven samt andre virksomheder, med hvilke selskabet har en tilsvarende forbindelse.

6. Associerede virksomheder

virksomheder, som ikke er dattervirksomheder, men i hvilke et selskab har kapitalandele med henblik på en varig tilknytning, der bidrager til selskabets aktiviteter. En virksomhed formodes at være en associeret virksomhed, hvis selskabet ejer 20 pct. eller mere af dens kapital, medmindre andet fremgår af selskabets og virksomhedens forhold og omstændighederne i øvrigt.

7. Koncernvirksomheder

et moderselskab og dets dattervirksomheder, jfr. nr. 5.

2. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »udarbejdes« til: »udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningen og vedtægternes regler herom«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Udarbejdelsen skal ske, således at årsregnskabet m.v. kan fremlægges med revisionspåtegning senest 8 dage før den ordinære generalforsamling.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 1

I lov nr. 284 af 10. juni 1981 om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, affattes således

»Denne lov finder anvendelse på aktieselskaber, kommanditaktieselskaber og anpartsselskaber. Loven finder ikke anvendelse på pengeinstitutter, forsikringsaktieselskaber, børsmæglerselskaber og selskaber, der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter. Dog finder kapitel 8 a anvendelse på pengeinstitutter, børsmæglerselskaber og selskaber, der omfattes af lov om visse kreditinstitutter.«

2. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »udarbejdes« til: »udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Udarbejdelsen skal ske således, at årsregnskabet m.v. kan fremlægges med revisionspåtegning senest 8 dage før den ordinære generalforsamling.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

4. § 56, stk. 1, affattes således

»Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig om muligt med beløbsangivelse.«

5. Som nyt kapitel efter kapitel 8 indsættes

»Kapitel 8 a

Revision

§ 2

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 18. juli 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 6 b, stk. 2, ændres »§ 83, stk. 1, § 85 og § 94« til: »§ 61 b, stk. 1, § 61 d, stk. 2 og 3, og § 61 l i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer samt § 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer«.

2. I § 9, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 5«: »stk. 1,».

3. I overskriften til kapitel 11 ændres »Revision og granskning« til: »Granskning«.

4. §§ 82-94 ophæves.

5. I § 95, stk. 3, ændres »§§ 83, stk. 1, 85, 89, 93 og 94« til: »§§ 61 b, stk. 1, 61 d, 61 h, 61 k, stk. 1, og 61 1 i årsregnskabsloven, §§ 13, stk. 1, og 17, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer samt §§ 7, stk. 1, og 10, stk. 2, i lov om registrerede revisorer«.

6. I § 121, stk. 3, ændres »lovens regler om revision og generalforsamlinger« til: »denne lov og årsregnskabslovens regler om regnskabsaflæggelse, revision, generalforsamlinger og om regnskabers indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.

7. I § 122, stk. 1, ændres »status« til: »balance«.

8. I § 161, stk. 1, udgår »§ 85, stk. 3, § 94«.

9. I § 161, stk. 2, udgår »§ 85, stk. 3, og«.

10. I § 168, stk. 4, ændres »§ 83, stk. 1, og § 84, stk. 1,» til: »§ 61 b, stk. 1, og § 61 c, stk. 1, i årsregnskabsloven«.

11. I § 173, stk. 2, ændres »tegningsret og revision« til: »og tegningsret, samt lovgivningens bestemmelser om revision«.

12. I § 174 ændres »reglerne« til: »reglen«, og »og 5« udgår.

13. § 176, stk. 1, affattes således

»De krav om bopæl her i riget, der er fastsat i § 3, stk. 2, § 6 b, stk. 2, § 52, stk. 2 og 3, jf. § 59, stk. 4, og § 121, stk. 1, 2. pkt., § 149, stk. 1, samt § 61 b, stk. 1, jf. stk. 3, i årsregnskabsloven, anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af industriministeren.«

§ 2

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 18. juli 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 6 b, stk. 2, ændres »§ 83, stk. 1, § 85 og § 94« til: »§ 61 b, stk. 1, § 61 d, stk. 2 og 3, og § 61 l i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer samt § 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer«.

2. I § 9, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 5«: »stk. 1,».

3. I overskriften til kapitel 11 ændres »Revision og granskning« til: »Granskning«.

4. §§ 82-94 ophæves.

5. I § 95, stk. 3, ændres »§§ 83, stk. 1, 85, 89, 93 og 94« til: »§§ 61 b, stk. 1, 61 d, 61 h, 61 k, stk. 1, og 61 1 i årsregnskabsloven, §§ 13, stk. 1, og 17, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer samt §§ 7, stk. 1, og 10, stk. 2, i lov om registrerede revisorer.«

6. I § 121, stk. 3, ændres »lovens regler om revision og generalforsamlinger« til: »denne lov og årsregnskabslovens regler om regnskabsaflæggelse, revision, generalforsamlinger og om regnskabers indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.

7. I § 122, stk. 1, ændres »status« til: »balance«.

8. I § 161, stk. 1, udgår: »§ 85, stk. 3, § 94«.

9. I § 161, stk. 2, udgår: »§ 85, stk. 3, og«.

10. I § 168, stk. 4, ændres »§ 83, stk. 1, og § 84, stk. 1,» til: »§ 61 b, stk. 1, og § 61 c, stk. 1, i årsregnskabsloven«.

11. I § 173, stk. 2, ændres »tegningsret og revision« til: »og tegningsret, samt lovgivningens bestemmelser om revision«.

12. I § 174 ændres »reglerne« til: »reglen«, og »og 5« udgår.

13. § 176, stk. 1, affattes således

»De krav om bopæl her i riget, der er fastsat i § 3, stk. 2, § 6 b, stk. 2, § 52, stk. 2 og 3, jf. § 59, stk. 4, og § 121, stk. 1, 2. pkt., § 149, stk. 1, samt § 61 b, stk. 1, jf. stk. 3, i årsregnskabsloven anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af industriministeren.«

§ 2. For hvert regnskabsår udarbejdes et årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse og noter. Der udarbejdes endvidere årsberetning og i moderselskaber et koncernregnskab. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab skal underskrives af direktionen og bestyrelsen. Mener en direktør eller bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har han andre indvendinger mod disse eller i et moderselskab mod koncernregnskabet, som han ønsker at gøre selskabsdeltagerne bekendt med, skal han gøre rede herfor i sin påtegning.

4. § 56, stk. 1, affattes således

»Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig om muligt med beløbsangivelse.«

§ 2

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 18. juli 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 6 b, stk. 2, ændres »§ 83, stk. 1, § 85 og § 94« til: »§ 61 b, stk. 1, § 61 d, stk. 2 og 3 og § 61 l i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer samt § 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1983.

Stk. 2. Dog træder § 1, nr. 43, 54-55, 69, 78 og 81, i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og nr. 31 den 1. januar 1985.

Stk. 3. Endvidere træder § 1, nr. 44, i kraft den 1. januar 1988, og en på dette tidspunkt lovligt valgt revisor kan vedblive at være selskabets revisor. Revisorer, der efter 1. pkt. kan vælges som selskabets revisor, kan afgive udtalelse om stiftelsesdokumentet og revidere en eventuel åbningsbalance efter § 1, nr. 6. Hvis selskabets revisor ikke er statsautoriseret eller registreret og ikke har den indsigt og erfaring med hensyn til regnskabsvæsen og økonomiske forhold, som under hensyn til arten og omfanget af selskabets virksomhed er nødvendig for hvervets udførelse, kan fra lovens ikrafttræden, jfr. stk. 1, overegistrator dog fratage revisor hvervet. Overregistrator foranlediger i så fald en ny revisor udnævnt, og i § 68 i lov om anpartsselskaber finder da tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. § 1, nr. 2-8, finder ikke anvendelse, når stiftelsesdokumentet er underskrevet inden ikrafttrædelsen af denne lov. § 1, nr. 22 og 23, finder ikke anvendelse på kapitalforhøjelser, om hvilke der er truffet beslutning før denne lovs ikrafttrædelse.

§ 2

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 18. juli 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 6 b, stk. 2, ændres »§ 83, stk. 1, § 85 og § 94« til: »§ 61 b, stk. 1, § 61 d, stk. 2 og 3, og § 61 l i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer samt § 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer«.

2. I § 9, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 5«: »stk. 1,».

3. I overskriften til kapitel 11 ændres »Revision og granskning« til: »Granskning«.

4. §§ 82-94 ophæves.

5. I § 95, stk. 3, ændres »§§ 83, stk. 1, 85, 89, 93 og 94« til: »§§ 61 b, stk. 1, 61 d, 61 h, 61 k, stk. 1, og 61 1 i årsregnskabsloven, §§ 13, stk. 1, og 17, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer samt §§ 7, stk. 1, og 10, stk. 2, i lov om registrerede revisorer«.

6. I § 121, stk. 3, ændres »lovens regler om revision og generalforsamlinger« til: »denne lov og årsregnskabslovens regler om regnskabsaflæggelse, revision, generalforsamlinger og om regnskabers indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.

7. I § 122, stk. 1, ændres »status« til: »balance«.

8. I § 161, stk. 1, udgår »§ 85, stk. 3, § 94«.

9. I § 161, stk. 2, udgår »§ 85, stk. 3, og«.

10. I § 168, stk. 4, ændres »§ 83, stk. 1, og § 84, stk. 1,» til: »§ 61 b, stk. 1, og § 61 c, stk. 1, i årsregnskabsloven«.

11. I § 173, stk. 2, ændres »tegningsret og revision« til: »og tegningsret, samt lovgivningens bestemmelser om revision«.

12. I § 174 ændres »reglerne« til: »reglen«, og »og 5« udgår.

13. § 176, stk. 1, affattes således

»De krav om bopæl her i riget, der er fastsat i § 3, stk. 2, § 6 b, stk. 2, § 52, stk. 2 og 3, jf. § 59, stk. 4, og § 121, stk. 1, 2. pkt., § 149, stk. 1, samt § 61 b, stk. 1, jf. stk. 3, i årsregnskabsloven, anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af industriministeren.«

§ 3

I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 18. juli 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 5 b, stk. 3, ændres »§ 66 og § 75« til: »§ 61 d og § 61 l i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer samt § 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer«.

2. I overskriften til kapitel 11 ændres »Revision og granskning« til: »Granskning«.

3. §§ 63-75 ophæves.

4. I § 91, stk. 1, ændres »status« til: »balance«.

5. I § 131, stk. 1, udgår »§ 66, stk. 3, § 75«.

6. I § 131, stk. 2, udgår »§ 66, stk. 3, og«.

7. § 134, stk. 1, affattes således

»De krav om bopæl her i riget, som er fastsat i § 3, stk. 2, § 34, stk. 2, jf. § 90, stk. 1, 2. pkt., og § 119, stk. 1, samt i § 61 b, stk. 1, jf. stk. 3, i årsregnskabsloven anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af industriministeren.«

§ 3

I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 18. juli 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 5 b, stk. 3, ændres »§ 66 og § 75« til: »§ 61 d og § 61 l i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer samt § 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer.«

2. I overskriften til kapitel 11 ændres »Revision og granskning« til: »Granskning«.

3. §§ 63-75 ophæves.

4. I § 91, stk. 1, ændres »status« til: »balance«.

5. I § 131, stk. 1, udgår: »§ 66, stk. 3, § 75«.

6. I § 131, stk. 2, udgår: »§ 66, stk. 3, og«.

7. § 134, stk. 1, affattes således

»De krav om bopæl her i riget, som er fastsat i § 3, stk. 2, § 34, stk. 2, jf. § 90, stk. 1, 2. pkt., og § 119, stk. 1, samt i § 61 b, stk. 1, jf. stk. 3, i årsregnskabsloven anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af industriministeren.«

§ 3

I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 18. juli 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 5 b, stk. 3, ændres »§ 66 og § 75« til: »§ 61 d og § 61 l i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer samt § 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer.«

§ 3

I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 18. juli 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 5 b, stk. 3, ændres »§ 66 og § 75« til: »§ 61 d og § 61 l i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer samt § 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer«.

2. I overskriften til kapitel 11 ændres »Revision og granskning« til: »Granskning«.

3. §§ 63-75 ophæves.

4. I § 91, stk. 1, ændres »status« til: »balance«.

5. I § 131, stk. 1, udgår »§ 66, stk. 3, § 75«.

6. I § 131, stk. 2, udgår »§ 66, stk. 3, og«.

7. § 134, stk. 1, affattes således

»De krav om bopæl her i riget, som er fastsat i § 3, stk. 2, § 34, stk. 2, jf. § 90, stk. 1, 2. pkt., og § 119, stk. 1, samt i § 61 b, stk. 1, jf. stk. 3, i årsregnskabsloven anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af industriministeren.«

§ 4

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 27. september 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 7, stk. 1, nr. 5, udgår »ved oprettelsen«.

2. I § 22 ændres »arbejdstageres« til: »medarbejderes« og »arbejdstagerne« til: »medarbejderne«.

3. I § 28, stk. 1, ændres »udarbejdes« til: »udarbejder bestyrelsen og direktionen i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom«.

4. I § 28, stk. 2, ændres »§ 2, stk. 2, §§ 3-10, kapitlerne 2-8« til: »§ 2, stk. 3, §§ 3-9, kapitlerne 2-8 a«.

5. § 29, stk. 4-6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 4.

6. §§ 30, 31, 33, 35, 36 og 38 ophæves.

7. § 34 affattes således

» § 34. I forbindelse med sin kritiske gennemgang af fondens regnskabsmateriale og fondens forhold i øvrigt skal revisor efterkomme de krav vedrørende revisionen, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller fondsmyndigheden stiller.

Stk. 2. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som revisor anser det for rigtigt at lade komme til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens eller fondsmyndighedens kundskab.«

8. I § 39 tilføjes efter »kapitel 6«: »og i årsregnskabsloven«.

9. I § 59, stk. 2, ændres »§ 33« til: »§ 61 h i årsregnskabsloven«.

10. I § 61, stk. 1, ændres »§ 38« til: »§ 37«.

11. I § 63, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 67« til: »§ 65«.

§ 4

I lov nr. 286 af 6. juni 1984 om erhvervsdrivende fonde, som ændret ved § 3 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 7, stk. 1, nr. 5, udgår: »ved oprettelsen«.

2. I § 22 ændres »arbejdstageres« til: »medarbejderes« og »arbejdstagerne« til: »medarbejderne«.

3. I § 28, stk. 1, ændres »udarbejdes« til: »udarbejder bestyrelsen og direktionen i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom«.

4. I § 28, stk. 2, ændres »§ 2, stk. 2, §§ 3-10, kapitlerne 2-8« til: »§ 2, stk. 3, §§ 3-9, kapitlerne 2-8 a«.

5. § 29, stk. 4-6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 4.

6. §§ 30, 31, 33, 35, 36 og 38 ophæves.

7. § 34 affattes således

» § 34. I forbindelse med sin kritiske gennemgang af fondens regnskabsmateriale og fondens forhold i øvrigt skal revisor efterkomme de krav vedrørende revisionen, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller fondsmyndigheden stiller.

Stk. 2. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som revisor anser det for rigtigt at lade komme til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens eller fondsmyndighedens kundskab.«

8. I § 39 tilføjes efter »kapitel 6«: »og i årsregnskabsloven«.

9. I § 59, stk. 2, ændres »§ 33« til: »§ 61 h i årsregnskabsloven«.

10. I § 61, stk. 1, ændres »§ 38« til: »§ 37«.

11. I § 63, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 67« til: »§ 65«.

§ 4

I lov nr. 286 af 6. juni 1984 om erhvervsdrivende fonde, som ændret ved § 3 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 7, stk. 1, nr. 5, udgår: »ved oprettelsen«.

§ 4

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 27. september 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 7, stk. 1, nr. 5, udgår »ved oprettelsen«.

2. I § 22 ændres »arbejdstageres« til: »medarbejderes« og »arbejdstagerne« til: »medarbejderne«.

3. I § 28, stk. 1, ændres »udarbejdes« til: »udarbejder bestyrelsen og direktionen i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom«.

4. I § 28, stk. 2, ændres »§ 2, stk. 2, §§ 3-10, kapitlerne 2-8« til: »§ 2, stk. 3, §§ 3-9, kapitlerne 2-8 a«.

5. § 29, stk. 4-6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 4.

6. §§ 30, 31, 33, 35, 36 og 38 ophæves.

7. § 34 affattes således

» § 34. I forbindelse med sin kritiske gennemgang af fondens regnskabsmateriale og fondens forhold i øvrigt skal revisor efterkomme de krav vedrørende revisionen, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller fondsmyndigheden stiller.

Stk. 2. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som revisor anser det for rigtigt at lade komme til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens eller fondsmyndighedens kundskab.«

8. I § 39 tilføjes efter »kapitel 6«: »og i årsregnskabsloven«.

9. I § 59, stk. 2, ændres »§ 33« til: »§ 61 h i årsregnskabsloven«.

10. I § 61, stk. 1, ændres »§ 38« til: »§ 37«.

11. I § 63, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 67« til: »§ 65«.

§ 5

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 15. august 1985, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 853 af 23. december 1987, foretages følgende ændring

§ 5

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 15. august 1985 som senest ændret ved § 1 i lov nr. 853 af 23. december 1987, foretages følgende ændring

§ 5 b. Stiftelsesdokumentet vedhæftes en udtalelse afgivet af en statsautoriseret eller registreret revisor om rigtigheden af stiftelsesdokumentets redegørelse efter § 5 a, stk. 3.

Stk. 2. Overtager selskabet i forbindelse med stiftelsen en bestående virksomhed, skal der vedhæftes stiftelsesdokumentet en åbningsbalance for selskabet revideret af en statsautoriseret eller registreret revisor. Nævnte åbningsbalance skal udarbejdes i overensstemmelse med lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. og skal være forsynet med revisionspåtegning uden forbehold og revisors attestation for, at virksomhedens økonomiske stilling ikke er forringet i tiden mellem overtagelsen og stiftelsen.

Stk. 3. § 66 og § 75 finder tilsvarende anvendelse på revisorer, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Revisor skal have adgang til at foretage de undersøgelser, han finder nødvendige, og kan fra stifterne eller selskabet forlange de oplysninger og den bistand, som han anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.

2. I overskriften til kapitel 11 ændres »Revision og granskning« til: »Granskning«.

3. §§ 63-75 ophæves.

§ 5

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 15. august 1985 som senest ændret ved § 1 i lov nr. 853 af 23. december 1987, foretages følgende ændring

§ 5

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 15. august 1985, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 853 af 23. december 1987, foretages følgende ændring

§ 6

I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 25. januar 1985, som ændret ved § 9 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer

1. § 12 affattes således

» § 12. En statsautoriseret revisors påtegning på et regnskab anses, medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet er revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier, rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om revisors påtegninger på regnskaber.«

2. § 18 affattes således

» § 18. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nedsætter et revisornævn bestående af en dommer som formand samt 7 medlemmer. 2 skal være statsautoriserede revisorer, 1 være registreret revisor, 1 have nationaløkonomisk uddannelse og 1 den juridiske uddannelse, 1 have indsigt i pengeinstitutters og 1 i investorers forhold.«

3. § 19, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Nævnets behandling af sager angående statsautoriserede revisorers virksomhed sker efter begæring af skatteministeren, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.«

§ 6

I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 25. januar 1985, som ændret ved § 9 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer

1. § 12 affattes således

» § 12. En statsautoriseret revisors påtegning på et regnskab anses, medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet er revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier, rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om revisors påtegninger på regnskaber.«

2. § 18 affattes således

» § 18. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nedsætter et revisornævn, bestående af en dommer som formand samt 7 medlemmer. 2 skal være statsautoriserede revisorer, 1 være registreret revisor, 1 have nationaløkonomisk uddannelse og 1 den juridiske uddannelse, 1 have indsigt i pengeinstitutters og 1 i investorers forhold.«

§ 6 b. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd. Som vurderingmænd kan stifterne udpege personer, der af justitsministeren er beskikket som fagkyndige tillidsmænd ved tvangsakkordforhandlinger, eller en statsautoriseret revisor. Skifteretten på det sted, hvor selskabet skal have hjemsted, kan i andre tilfælde udpege vurderingsmænd.

Stk. 2. Reglerne i § 83, stk. 1, § 85 og § 94 finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmænd.

Stk. 3. Vurderingsmændene skal have adgang til at foretage de undersøgelser, de finder nødvendige, og kan fra stifterne eller selskabet forlange de oplysninger og den bistand, som de anser for nødvendig for udførelsen af deres hverv.

2. I § 9, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 5«: »stk. 1,».

§ 6

I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 25. januar 1985, som ændret ved § 9 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer

1. § 12 affattes således

» § 12. En statsautoriseret revisors påtegning på et regnskab anses, medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet er revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier, rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om revisors påtegninger på regnskaber.«

§6. En registreret revisors underskrift på et regnskab anses, medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet er revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier, rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen.

2. Efter § 12 indsættes

» § 12 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indtil den 1. januar 1990 tillade, at revisorer optages i Revisorregistret, såfremt

1) de drev selvstændig revisorvirksomhed som hovederhverv ved ikrafttræden af lov om registrerede revisorer den 1. november 1970,

2) de har drevet selvstændig revisorvirksomhed som hovederhverv uafbrudt siden 1. juli 1982 og ialt i mindst 10 år,

3) de opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, nr. 1-4 og 7, jf. stk. 3, og

4) det i øvrigt må antages, at de har de fornødne kvalifikationer til på forsvarlig måde at kunne drive selvstændig virksomhed som registreret revisor.«

§ 6

I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 25. januar 1985, som ændret ved § 9 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer

1. § 12 affattes således

» § 12. En statsautoriseret revisors påtegning på et regnskab anses, medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet er revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier, rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om revisors påtegninger på regnskaber.«

2. § 18 affattes således

» § 18. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nedsætter et revisornævn bestående af en dommer som formand samt 7 medlemmer. 2 skal være statsautoriserede revisorer, 1 være registreret revisor, 1 have nationaløkonomisk uddannelse og 1 den juridiske uddannelse, 1 have indsigt i pengeinstitutters og 1 i investorers forhold.«

3. § 19, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Nævnets behandling af sager angående statsautoriserede revisorers virksomhed sker efter begæring af skatteministeren, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.«

§ 7

I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 25 af 25. januar 1985, som ændret ved § 10 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer

1. § 6 affattes således

» § 6. En registreret revisors påtegning på et regnskab anses, medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet er revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier, rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om revisors påtegninger på regnskaber.«

2. § 11, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Nævnets behandling af sager angående registrerede revisorers virksomhed sker efter begæring af skatteministeren, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller Foreningen af Registrerede Revisorer.«

3. Efter § 12 indsættes som ny paragraf

»§ 12 a. Erhvers- og Selskabsstyrelsen kan indtil den 1. januar 1990 tillade, at revisorer, der drev selvstændig revisorvirksomhed som hovederhverv den 1. november 1970, optages i Revisorregistret, såfremt

1) de har drevet selvstændig revisorvirksomhed som hovederhverv i alt i mindst 10 år og uafbrudt siden 1. juli 1982,

2) de opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, nr. 1-4 og 7, jf. stk. 3, og

3) det i øvrigt må antages, at de har de fornødne kvalifikationer til på forsvarlig måde at kunne drive selvstændig virksomhed som registreret revisor.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indtil den 1. januar 1990 tillade, at revisorer, der ikke er omfattet af stk. 1, optages i Revisorregistret, såfremt de har bestået eksaminer og prøver, som er godkendt i medfør af § 1, stk. 2, nr. 5, og de opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, 2 og 3.«

§ 7

I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 25 af 25. januar 1985, som ændret ved § 10 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer

1. § 6 affattes således

» § 6. En registreret revisors påtegning på et regnskab anses, medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet er revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier, rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om revisors påtegninger på regnskaber.«

2. Efter § 12 indsættes

»§ 12 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indtil den 1. januar 1990 tillade, at revisorer optages i Revisorregistret, såfremt

1) de drev selvstændig revisorvirksomhed som hovederhverv ved ikrafttræden af lov om registrerede revisorer den 1. november 1970,

2) de har drevet selvstændig revisorvirksomhed som hovederhverv uafbrudt siden 1. juli 1982 og ialt i mindst 10 år,

3) de opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, nr. 1-4 og 7, jf. stk. 3, og

4) det i øvrigt må antages, at de har de fornødne kvalifikationer til på forsvarlig måde at kunne drive selvstændig virksomhed som registreret revisor.«

§ 7. For en erhvervsdrivende fond skal der oprettes en vedtægt. Denne skal indeholde angivelse af

1) fondens navn,

2) fondens stifter (stiftere),

3) den kommune her i landet, hvor fonden skal have sit hjemsted (hovedkontor),

4) fondens formål,

5) grundkapitalens størrelse ved oprettelsen, og hvorledes den er indbetalt (kontant eller i andre værdier),

6) hvorvidt fonden i forbindelse med stiftelsen i øvrigt skal overtage andre værdier end kontanter,

7) eventuelle særlige rettigheder eller fordele, der er tillagt stiftere eller andre,

8) antallet af bestyrelsesmedlemmer, og hvorledes de udpeges,

9) regnskabsaflæggelse, herunder regnskabsåret,

10) anvendelse af overskud.

Stk. 2. Dokumenter, hvortil der henvises i vedtægten, men hvis hovedindhold ikke er gengivet i vedtægten, skal vedhæftes denne.

Stk. 3. Fastsætter bestyrelsen almindelige retningslinier vedrørende de i stk. 1, nr. 4 og 10, nævnte forhold, skal disse indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

2. I § 22 ændres »arbejdstageres« til: »medarbejderes« og »arbejdstagerne« til

»medarbejderne«.

§ 7

I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 25 af 25. januar 1985, som ændret ved § 10 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer

1. § 6 affattes således

» § 6. En registreret revisors påtegning på et regnskab anses, medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet er revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier, rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om revisors påtegninger på regnskaber.«

§ 7

I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 25 af 25. januar 1985, som ændret ved § 10 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer

1. § 6 affattes således

» § 6. En registreret revisors påtegning på et regnskab anses, medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet er revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier, rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om revisors påtegninger på regnskaber.«

2. § 11, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Nævnets behandling af sager angående registrerede revisorers virksomhed sker efter begæring af skatteministeren, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller Foreningen af Registrerede Revisorer.«

3. Efter § 12 indsættes som ny paragraf

»§ 12 a. Erhvers- og Selskabsstyrelsen kan indtil den 1. januar 1990 tillade, at revisorer, der drev selvstændig revisorvirksomhed som hovederhverv den 1. november 1970, optages i Revisorregistret, såfremt

1) de har drevet selvstændig revisorvirksomhed som hovederhverv i alt i mindst 10 år og uafbrudt siden 1. juli 1982,

2) de opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, nr. 1-4 og 7, jf. stk. 3, og

3) det i øvrigt må antages, at de har de fornødne kvalifikationer til på forsvarlig måde at kunne drive selvstændig virksomhed som registreret revisor.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indtil den 1. januar 1990 tillade, at revisorer, der ikke er omfattet af stk. 1, optages i Revisorregistret, såfremt de har bestået eksaminer og prøver, som er godkendt i medfør af § 1, stk. 2, nr. 5, og de opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, 2 og 3.«

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989, således at den finder anvendelse for regnskabsår, der begynder 1. januar 1989 eller senere.

Stk. 2. En lovligt valgt revisor i et anpartsselskab kan, selv om vedkommende hverken er statsautoriseret eller registreret, vedblive at være selskabets revisor indtil den 1. januar 1990 og kan indtil dette tidspunkt afgive udtalelse om stiftelsesdokumenter og revidere en eventuel åbningsbalance efter reglerne i § 5 b i lov om anpartsselskaber.

Stk. 3. Hvis et anpartsselskabs revisor ikke er statsautoriseret eller registreret, jf. stk. 2, og ikke har den indsigt og erfaring med hensyn til regnskabsvæsen og økonomiske forhold, som under hensyn til arten og omfanget af selskabets virksomhed er nødvendig for hvervets udførelse, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fratage revisor hvervet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foranlediger i så fald en ny revisor udnævnt, og § 61 f i årsregnskabsloven finder da tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. I lov nr. 283 af 9. juni 1982 om ændring af lov om anpartsselskaber ophæves § 2, stk. 3.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989, således at den finder anvendelse for regnskabsår, der begynder 1. januar 1989 eller senere.

Stk. 2. En lovligt valgt revisor i et anpartsselskab kan, selv om vedkommende hverken er statsautoriseret eller registreret, vedblive at være selskabets revisor indtil den 1. januar 1990 og kan indtil dette tidspunkt afgive udtalelse om stiftelsesdokumenter og revidere en evt. åbningsbalance efter reglerne i § 5 b i lov om anpartsselskaber.

Stk. 3. Hvis et anpartsselskabs revisor ikke er statsautoriseret eller registreret, jf. stk. 2, og ikke har den indsigt og erfaring med hensyn til regnskabsvæsen og økonomiske forhold, som under hensyn til arten og omfanget af selskabets virksomhed er nødvendig for hvervets udførelse, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fratage revisor hvervet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foranlediger i så fald en ny revisor udnævnt, og § 61 f i årsregnskabsloven finder da tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. I lov nr. 283 af 9. juni 1982 ophæves § 2, stk. 3.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989, således at den finder anvendelse for regnskabsår, der begynder 1. januar 1989 eller senere.

Stk. 2. En lovligt valgt revisor i et anpartsselskab kan, selv om vedkommende hverken er statsautoriseret eller registreret, vedblive at være selskabets revisor indtil den 1. januar 1990 og kan indtil dette tidspunkt afgive udtalelse om stiftelsesdokumenter og revidere en evt. åbningsbalance efter reglerne i § 5 b i lov om anpartsselskaber.

Stk. 3. Hvis et anpartsselskabs revisor ikke er statsautoriseret eller registreret, jf. stk. 2, og ikke har den indsigt og erfaring med hensyn til regnskabsvæsen og økonomiske forhold, som under hensyn til arten og omfanget af selskabets virksomhed er nødvendig for hvervets udførelse, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fratage revisor hvervet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foranlediger i så fald en ny revisor udnævnt, og § 61 f i årsregnskabsloven finder da tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. I lov nr. 283 af 9. juni 1982 ophæves § 2, stk. 3.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989, således at den finder anvendelse for regnskabsår, der begynder 1. januar 1989 eller senere.

Stk. 2. En lovligt valgt revisor i et anpartsselskab kan, selv om vedkommende hverken er statsautoriseret eller registreret, vedblive at være selskabets revisor indtil den 1. januar 1990 og kan indtil dette tidspunkt afgive udtalelse om stiftelsesdokumenter og revidere en eventuel åbningsbalance efter reglerne i § 5 b i lov om anpartsselskaber.

Stk. 3. Hvis et anpartsselskabs revisor ikke er statsautoriseret eller registreret, jf. stk. 2, og ikke har den indsigt og erfaring med hensyn til regnskabsvæsen og økonomiske forhold, som under hensyn til arten og omfanget af selskabets virksomhed er nødvendig for hvervets udførelse, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fratage revisor hvervet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foranlediger i så fald en ny revisor udnævnt, og § 61 f i årsregnskabsloven finder da tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. I lov nr. 283 af 9. juni 1982 om ændring af lov om anpartsselskaber ophæves § 2, stk. 3.

§ 9

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 9

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Indledende bemærkninger

1. Lovforslaget er en delvis genfremsættelse af det lovforslag, som blev fremsat den 18. november 1987. Industriministerens fremsættelsestale er optrykt i Folketingstidende 1987/88 sp. 2014-15. Lovforslaget var til 1. behandling den 25. november 1987, jf. Folketingstidende 1987/88 sp. 2605 ff., men nåede ikke at blive færdigbehandlet. Bortset fra redaktionelle ændringer samt ændringer i § 1, nr. 5 (§ 61 b, stk. 5, og § 61 e, stk. 1, 3. pkt.) og nr. 7, § 7, nr. 2, § 8, stk. 1, samt § 9 er forslaget identisk med forslaget fra november 1987.

Formålet med lovforslaget er gennem en opstramning af reglerne for årsberetningens indhold og kravene til revisionspåtegninger at styrke offentlighedens og myndighedernes tillid til regnskabsaflæggelsen og revisorernes virksomhed og erklæringer.

Dette formål søges opnået dels ved udstedelse af en bekendtgørelse om revisorernes påtegninger på regnskaber i henhold til en bemyndigelse, der foreslås optaget i de 2 revisorlove, dels ved at ændre årsregnskabslovens krav til årsberetningens indhold, således at der pålægges virksomhedens ledelse, der aflægger regnskabet, pligt til i årsberetningen at nævne forhold af særlig betydning for regnskabets forståelse. Endvidere foreslås det at samle lovbestemmelserne om lovpligtig revision i årsregnskabsloven, idet de hidtidige bestemmelser om revision i aktie- og anpartsselskabslovene samt i lov om erhvervsdrivende fonde samtidig vil blive ophævet. Det foreslås samtidig, at ledelsen af egen drift skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af selskabet respektive koncernen, ligesom revisor skal have ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af regnskaber m.v., der påtegnes af revisor. Endelig vil de 2 bekendtgørelser om henholdsvis statsautoriserede og registrerede revisorers virksomhed blive ændret, bl.a. med bestemmelser om revisors rolle som rådgiver og kontrollant for samme virksomhed.

Herudover foreslås der i årsregnskabsloven indført bestemmelser til implementering af 8. selskabsdirektiv om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber, samt om en overgangsordning for revisorer, der hverken er statsautoriserede eller registrerede, således at de revisorer, der drev revisorvirksomhed den 1. november 1970, under visse betingelser inden 1. januar 1990 kan optages i Revisorregisteret.

2. De foreslåede udkast til bekendtgørelser om revisorers påtegninger henholdsvis virksomhed er baseret på udkast, som oprindeligt blev udarbejdet af Revisorkommissionen i 1985. Kommissionen havde primært anbefalet et langsigtet handlingsprogram inden for den gældende revisorlovgivning, men fandt under alle omstændigheder, at opbruddet i regnskabsteori og -praksis, voksende kompleksitet i virksomheds- og koncernstrukturer samt i finansieringsforhold og endelig større aktiespredning havde skabt behov for en væsentlig opstramning og klargøring af kravene til revisorerklæringer m.v.

Efter hovedlinier angivet af Industriministeriet udarbejdede Revisorkommissionen efterfølgende et forslag, hvorefter det var revisor, der selv i »blanke« påtegninger skulle oplyse, hvis regnskabet i væsentlig grad var påvirket af usædvanlige forhold, eller der var væsentlig usikkerhed forbundet med værdiansættelsen af aktiver og passiver.

3. Da dette forslag blev stærkt kritiseret fra flere sider, blev udkastene ændret, hvorefter det blev ledelsen, som efter et forslag til ændring af årsregnskabsloven fik pligt til at tage stilling til, om usædvanlige forhold gør sig gældende i væsentligt omfang, og i bekræftende fald omtale dette i årsberetningen. Herefter skulle revisor påse, at ledelsen specielt på dette for regnskabets forståelse vigtige punkt har overholdt sine forpligtelser i henhold til årsregnskabsloven. Samtidig blev det i bekendtgørelsesudkastet foreslået, at revisors »blanke« revisionspåtegning på et regnskab indebar, at en eventuel årsberetning indeholder de krævede oplysninger, samt at revisionen ikke har givet anledning til forbehold. Den endelige udformning af udkastene var resultatet af arbejdet i et uformelt udvalg i Industriministeriet med bl.a. repræsentanter for Aktieselskabs-Registeret (nu Erhvervs- og Selskabsstyrelsen), Revisorkommissionen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen af Registrerede Revisorer.

4. Ændringsforslaget blev ikke fremsat, da man fandt, at krav, der skærper danske virksomheders pligt til at give oplysninger vedrørende regnskabet, kunne forringe disses konkurrencemæssige stilling i forhold til virksomheder i udlandet, der ikke påtvinges en tilsvarende oplysningspligt. Hertil kom, at man mente, at regnskabernes mangelfulde information til omverdenen formentlig stod i forbindelse med den usikkerhed med hensyn til årsregnskabslovens fortolkning, som gjorde sig gældende i de første år efter lovens ikrafttræden i 1982, samt at vanskelighederne nu skønnedes at være overstået.

Efterfølgende har Socialistisk Folkeparti i forsommeren 1987 fremsat forslag til bl.a. ændring af årsregnskabsloven m.fl. love (ændring af bestemmelserne om revision), forslag til lov om ændring af lov om statsautoriserede revisorer samt forslag til folketingsbeslutning om revisorers virksomhed. Forslagene nåede ikke at blive behandlet i Folketingets forrige samling, men blev sendt til udvalgsbehandling.

Da problemerne igen er blevet aktuelle bl.a. i forbindelse med pengeinstitutter, har spørgsmålet været taget op til fornyet overvejelse i ministeriet, og udkastene til lovforslag og bekendtgørelser fra december 1985 er herefter blevet ført ajour og på ny behandlet i det ovennævnte uformelle udvalg. De af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer udgivne revisionsvejledninger bl.a. om retningslinier for form og indhold af den »blanke« revisionspåtegning samt af forbehold i påtegningen er indgået i udvalgets arbejde.

Disse vejledninger anvendes som andre af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers vejledninger om revisionsmæssige spørgsmål ligeledes af Foreningen af Registrerede Revisorer. Sådanne vejledninger om forskellige aspekter af revisorernes virksomhed yder et vigtigt bidrag til lovgivningens bestræbelser på at tilvejebringe det bedst mulige niveau for en kvalificeret revision af virksomhedernes regnskaber.

5. Bekendtgørelsesudkastene har sammen med lovforslaget været sendt til udtalelse hos følgende myndigheder og organisationer: Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Aktieselskabs-Registeret (nu Erhvervs- og Selskabsstyrelsen), Tilsynet med Banker og Sparekasser, Forsikringstilsynet (disse tilsyn er nu sammenlagt til Finanstilsynet), Det Danske Handelskammer, Assurandør-Societetet, Industrirådet, Håndværksrådet, Danmarks Sparekasseforening, Den Danske Bankforening, Dansk Revisor Union, Danmarks Rederiforening, Københavns Fondsbørs, Danmarks Nationalbank, Foreningen af Danske Børsmæglerselskaber, Foreningen af Fondsbørsvekselerere, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Revisionschefkredsen, FDB, Dansk Organisation af Detailhandelskæder, Butikshandelens Fællesråd, Liberale Erhvervs Råd, Advokatrådet, Landbrugsrådet samt Revisorkommissionen.

De indkomne høringssvar har givet anledning til mindre ændringer i lovforslaget samt de 2 bekendtgørelsesudkast.

6. Forslaget vil ikke indebære et behov for tilførsel af ressourcer.

Til forslagets enkelte bestemmelser bemærkes

Til § 1

Årsregnskabsloven finder anvendelse på aktie- og anpartsselskaber og efter lov om erhvervsdrivende fonde tillige på erhvervsdrivende fonde med de fravigelser og tilpasninger, der følger af fondes særlige forhold.

Som et led i arbejdet med at tilvejebringe en koordineret lovgivning om revisionspåtegninger er det fundet hensigtsmæssigt at samle regnskabs- og revisionsbestemmelserne for aktie- og anpartsselskabslovene og erhvervsdrivende fonde i samme lov. I nærværende lovforslag foreslås det derfor at overføre revisionsbestemmelserne fra selskabslovene til et særskilt kapitel i årsregnskabsloven. I det følgende er der af hensyn til overskueligheden kun henvist til aktieselskabsloven, selv om der findes tilsvarende bestemmelser i anpartsselskabsloven. Bestemmelserne er overført i forenklet form. Det foreslås i konsekvens heraf at ophæve tilsvarende bestemmelser i aktie- og anpartsselskabslovene og i lov om erhvervsdrivende fonde.

For at styrke tilliden til virksomhedernes regnskabsaflæggelse indeholder lovforslaget endvidere forslag om, at det i årsberetningen skal angives, hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold. Formålet hermed er at fremhæve forhold af særlig betydning for regnskabets forståelse og på denne måde tilgodese regnskabsbrugernes behov for lettilgængelige og oversigtbare oplysninger om virksomhedens forhold.

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 5.

Det bemærkes, at for så vidt angår sparekasser og andelskasser finder kapitel 8 a om revision anvendelse med de fornødne tillempelser, jf. bank- og sparekasselovens § 36, stk. 4.

Til nr. 2 og 3

Ifølge § 54, stk. 3, i aktieselskabsloven skal direktionen sørge for, at selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter selskabets forhold tilfredsstillende måde.

Da det kun indirekte fremgår af selskabslovene, at det er bestyrelsen og direktionen, der udarbejder årsregnskabet, er det fundet hensigtsmæssigt at anføre det udtrykkeligt i § 2.

I tilknytning hertil foreslås det præciseret, at selskabsledelsen har pligt til at udarbejde årsregnskabet m.v. så betids, at det forsynet med revisionspåtegning senest 8 dage før den ordinære generalforsamling kan fremlægges for aktionærerne, jf. aktieselskabslovens § 73, stk. 4. Vedtægtsbestemmelserne i det enkelte selskab kan dog bestemme, at fristen skal være længere.

Til nr. 4

Efter det nuværende stk. 1 kan selskaberne under særlige omstændigheder udelade oplysninger, som kan skade selskabet. Ifølge motiverne sigtes der her til forhold, som undtagelsesvis bør holdes hemmelige af konkurrencehensyn, hvorimod forhold, der er af betydning for selskabets kreditorer m.v., ikke kan tilbageholdes.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at et nyt 1. pkt. svarer indholdsmæssigt til 4. direktivs art. 46, stk. 1. Dette indeholder - sammen med artiklens stk. 2, der svarer til § 56, stk. 2 - mindstekrav til indholdet af årsberetningen.

Bortfaldet af skadesklausulen tilsigter ingen ændring vedrørende muligheden for at udelade konkurrencemæssigt følsomme oplysninger, for så vidt udeladelsen ikke skader selskabets kreditorer.

Den ændrede formulering præciserer, at årsberetningen skal indeholde en efter selskabets forhold dækkende beskrivelse af årets forløb, herunder om interne og eksterne forhold, der har påvirket drift, beskæftigelse, investeringer eller kapitaldannelse. Der sigtes på oplysninger, navnlig verbale, der knytter sig til årsregnskabets udvisende i balance, resultatopgørelse og noter. Der er således især tale om forhold inden for regnskabsåret, da forhold efter regnskabsåret skal medtages efter stk. 2.

Bestemmelsen omfatter også en pligt til i årsberetningen at beskrive økonomiske omstændigheder, som vanskeligt kan medtages i selve regnskabet eller i noterne, herunder særlige forpligtelser, likviditetsvanskeligheder, nye koncernforbindelser m.v.

I 2. og 3. pkt. foreslås indføjet en bestemmelse, hvorefter det fremtidigt pålægges ledelsen at supplere årsberetningen med særskilte oplysninger, såfremt årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, eller der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet.

Der kan være tale om store resultatpåvirkninger, f.eks. større eengangsindtægter eller eengangsudgifter, eller tilsvarende udeblivelse af indtægter eller udgifter. Posterne kan være såvel ordinære som ekstraordinære i lovens forstand og kan forvride udsagn om selskabets drift eller i øvrigt forringe muligheden for sammenligninger med hensyn til resultat og egenkapital. Der kan også være tale om metodeskift, der fører til væsentligt ændrede værdiansættelser eller beregninger, f.eks. af afskrivninger eller af eventualskatter.

Væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet kan opstå på grund af manglende mulighed for at indhente nødvendige oplysninger f.eks. til brug for værdiansættelsen eller som følge af usikkerhed om fremtidige forløb.

De foreslåede bestemmelser tilgodeser regnskabsbrugernes behov for lettilgængelige og oversigtbare oplysninger om forhold om virksomheden, der ellers ville være vanskeligt tilgængelige. Oplysningerne findes oftest forskellige steder i årsregnskabet, og deres indvirkning på årsregnskabet kan derved være svær at overskue. Det krævede afsnit svarer til, hvad der allerede sker i mange selskaber.

Ud over oplysningerne efter stk. 1 samt stk. 2, som bibeholdes uændret, kan årsberetningen forsynes med yderligere ikke regnskabsmæssige oplysninger, såsom visse forklarende oversigter, budgetoplysninger m.v., der er af interesse for bedømmelsen af selskabets forhold. Det vil således som hidtil være overladt til virksomhedsledelserne at afveje selskabs- og regnskabsbrugerinteresser i forhold til konkurrencemæssigt følsomme oplysninger.

Særlovgivning kan dog fastsætte pligt til visse oplysninger, f.eks. for selskaber med børsnoterede aktier efter Industriministeriets bekendtgørelse nr. 813 af 13. november 1986, skema C, pkt. 5, jf. § 11, stk. 1, om visse nye væsentlige forhold, som er af betydning for kursfastsættelsen.

Til nr. 5

Som nævnt i de indledende bemærkninger er det i forbindelse med opstramningen af reglerne for revisorers påtegninger på regnskaber hensigten at søge revisionsbestemmelserne i aktie- og anpartsselskabsloven samt lov om erhvervsdrivende fonde overført til et særskilt kapitel i årsregnskabsloven, idet dog enkelte revisionsbestemmelser, der er særegne for erhvervsdrivende fonde, forbliver i lov om erhvervsdrivende fonde.

Følgende bestemmelser i aktieselskabsloven foreslås ikke overført, men ophævet, da tilsvarende bestemmelser allerede findes i de 2 revisorlove

1) § 83, stk. 4, om, at den valgte revisors personale eller medinteressenter ikke bør vælges som medrevisor. (Tilsvarende regel i lov om statsautoriserede revisorer § 13, stk. 2, og bekendtgørelse om registrerede revisorers virksomhed og forretningsbetingelser § 6, stk. 2).

2) § 85, stk. 1, om inhabilitet. (Tilsvarende bestemmelser i lov om statsautoriserede revisorer § 13, stk. 1, og lov om registrerede revisorer § 7, stk. 1).

3) § 94, 2. pkt., om undtagelse fra tavshedspligten ved revisorskift. (Tilsvarende bestemmelse i § 17, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer og § 10, stk. 2, i lov om registrerede revisorer).

Reglerne i aktieselskabslovens § 90, stk. 1, om revisionspåtegning foreslås overført til årsregnskabsloven, idet dog stk. 1, 2. pkt., foreslås ophævet, da tilsvarende bestemmelse findes i § 12, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer og § 6 i lov om registrerede revisorer. § 90, stk. 2, foreslås ophævet under henvisning til den foreslåede nye § 2, stk. 2, i årsregnskabsloven.

Bestemmelserne i § 91 om anmærkninger og nødvendige supplerende oplysninger m.v. foreslås overført til den nye bekendtgørelse om revisors påtegninger på regnskaber.

Vedrørende § 61b, stk. 4, bemærkes: Hidtil har bestemmelserne om inhabilitet for revisorer og om revision af aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende fonde været optaget i henholdsvis aktie- og anpartsselskabsloven samt lov om erhvervsdrivende fonde. Da disse bestemmelser foreslås ophævet, således at de fremtidig kun vil findes i det nye kapitel om revision i årsregnskabsloven samt i lov om statsautoriserede revisorer og i lov om registrerede revisorer, vil det være nødvendigt i loven at optage en bestemmelse for så vidt angår de revisorer, der hverken er statsautoriserede eller registrerede.

§ 9. Beslutning om selskabets stiftelse træffes på den konstituerende generalforsamling.

Stk. 2. Hvis alle aktier tegnes på generalforsamlingen og alle godkendte aktietegnere er enige heri, kan beslutning om selskabets stiftelse træffes uden forudgående indkaldelse. I modsat fald skal stifterne indkalde samtlige aktietegnere til en konstituerende generalforsamling. Med hensyn til denne generalforsamling finder lovens og vedtægternes forskrifter om generalforsamlinger tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Stifterne skal drage omsorg for, at de benyttede tegningslister senest otte dage før generalforsamlingen fremlægges til eftersyn for aktietegnerne på et i indkaldelsen angivet sted.

Stk. 4. På generalforsamlingen fremlægges tegningslisterne samt opgørelse over udgifterne, der er nævnt i § 5, nr. 5. Der skal endvidere gives oplysning om det aktiebeløb, der er accepteret, aktiernes fordeling på de enkelte aktietegnere samt det beløb, der er indbetalt på aktierne. Disse oplysninger skal optages i forhandlingsprotokollen.

3. I overskriften til kapitel 11 ændres »Revision og granskning« til: »Granskning«.

4. §§ 82-94 ophæves.

§ 9

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Efter 2. behandlingen den 13. december 1988

§ 9

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

§ 12, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer svarer til det nuværende stk. 1, idet det dog er tilføjet, at regnskabet også skal være i overensstemmelse med vedtægternes krav til regnskabsaflæggelsen, et krav, der tidligere var optaget i selskabslovene.

Endvidere foreslås § 12 og den tilsvarende bestemmelse for registrerede revisorer (§ 6 i lov om registrerede revisorer) ændret således, at udtrykket »revisors underskrift« erstattes med »revisors påtegning«. Ændringen indebærer, at alene revisors underskrift ikke længere er tilstrækkelig til at opfylde lovens krav, jf. nedenfor om stk. 2.

Den nugældende § 12, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer foreslås at udgå som overflødig, således at § 12 bliver parallel med den tilsvarende bestemmelse, § 6 i lov om registrerede revisorer.

Som nyt stk. 2 i begge bestemmelser foreslås indsat en bemyndigelse for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at give nærmere regler om revisorers påtegninger på regnskaber. Bemyndigelsen skal bl.a. anvendes til udfærdigelse af den ovenfor i de indledende bemærkninger omtalte bekendtgørelse om revisors påtegninger på regnskaber.

Til nr. 2

For at styrke Revisornævnets sagkundskab foreslås det, at nævnet udvides fra 1 formand og 5 medlemmer til 1 formand og 7 medlemmer, idet de 2 nye medlemmer skal have indsigt i henholdsvis pengeinstitutters og investorers forhold.

Til § 7

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til § 6.

Til nr. 2

Ved ændringen af 9. juni 1982 af anpartsselskabsloven (§ 64, stk. 2) blev det bestemt, at anpartsselskaber fremtidig skulle revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Denne ændringslov trådte i kraft den 1. januar 1983. For at imødekomme et ønske fra Dansk Revisor Union blev ikrafttrædelsen af revisorbestemmelsen imidlertid udskudt i 5 år til 1. januar 1988.

Baggrunden for den lange ikrafttrædelsesfrist for revisorbestemmelsen var, at så mange revisorer som muligt kunne få lejlighed til at opfylde de praktiske og teoretiske uddannelseskrav for at blive registreret revisor.

En mindre gruppe revisorer vil som følge af 8. selskabsdirektiv også efter 1. januar 1990, jf. lovforslagets § 8, være afskåret fra at være revisor for anpartsselskaber, hvor revisor er lovligt valgt inden 1. januar 1988. Det drejer sig om revisorer, der ikke kan opnå registrering, fordi de ikke opfylder praksiskravet og ofte heller ikke kravene til den teoretiske uddannelse, men som har drevet selvstændig revisorvirksomhed i en årrække.

Det foreslås derfor, at revisorer, der har drevet selvstændig revisorvirksomhed som hovederhverv ved ikrafttrædelsen af lov om registrerede revisorer den 1. november 1970 og uafbrudt siden 1. juli 1982 og i alt i mindst 10 år, kan optages i Revisorregistret indtil 1. januar 1990, såfremt det må antages, at de har de fornødne kvalifikationer til på forsvarlig måde at kunne drive selvstændig virksomhed som registreret revisor.

Man har ikke ment at kunne medtage personer, der først er begyndt at drive selvstændig revisorvirksomhed efter den 1. november 1970, idet en medtagelse af denne gruppe revisorer vil være i strid med bestemmelserne i og forudsætningerne for 8. direktiv.

Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der afgør, om betingelserne for at optage disse revisorer i Revisorregistret er opfyldt. De afgørelser, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer, vil efter de almindelige regler kunne indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn, jf. § 6 i Industriministeriets bekendtgørelse nr. 146 af 16. marts 1988 om henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt om klageadgang over visse afgørelser.

Til § 8

Stk. 2 træder i stedet for § 2, stk. 3, i ikraftrædelsesbestemmelserne i lov nr. 283 af 9. juni 1982 om ændring af anpartsselskabsloven, hvilken bestemmelse samtidig ophæves. Det er her fastsat, at reglen i anpartsselskabslovens § 64, stk. 2, (nu § 61b, stk. 2, i forslagets § 1, nr. 5), om, at mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret, først træder i kraft 1. januar 1988, således at en på dette tidspunkt lovligt valgt revisor - der ikke er statsautoriseret eller registreret - kan vedblive at være selskabets revisor. For at opfylde det 8. selskabsdirektivs krav til revisorernes uddannelse må denne overgangsordning gøres tidsbegrænset, og det foreslås derfor, at den udløber den 1. januar 1990, på hvilket tidspunkt direktivet senest skal finde anvendelse.

§ 12. En statsautoriseret revisors underskrift på et regnskab anses, medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet er revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier, rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen.

Stk. 2. En erklæring, der afgives af et revisionsselskab, skal underskrives af en eller flere af de statsautoriserede revisorer, som er knyttet til selskabet.

2. § 18 affattes således

» § 18. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nedsætter et revisornævn, bestående af en dommer som formand samt 7 medlemmer. 2 skal være statsautoriserede revisorer, 1 være registreret revisor, 1 have nationaløkonomisk uddannelse og 1 den juridiske uddannelse, 1 have indsigt i pengeinstitutters og 1 i investorers forhold.«

§ 18. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nedsætter et revisornævn, bestående af en dommer som formand samt 5 andre medlemmer, hvoraf 2 skal være statsautoriserede revisorer, 1 skal være registreret revisor og 2 skal have henholdsvis nationaløkonomisk uddannelse og den juridiske uddannelse.

§ 22. De i aktieselskabsloven og i henhold til denne fastsatte regler om arbejdstageres valg af bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse på en erhvervsdrivende fond og dens dattervirksomheder. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af arbejdstagerne, deltager kun i behandlingen af spørgsmål, som ikke vedrører erhvervsvirksomheden, såfremt dette er bestemt i vedtægten. I det omfang nye bestyrelsesmedlemmer skal udpeges af bestyrelsen, deltager de bestyrelsesmedlemmer, der er valgt af arbejdstagerne, ikke i udpegelsen, medmindre andet er bestemt i vedtægten.

Stk. 2. Hvor de af arbejdstagerne valgte bestyrelsesmedlemmer efter stk. 1, 2. eller 3. pkt., ikke deltager i behandlingen, medregnes de pågældende bestyrelsesmedlemmer ikke, når det til en beslutning kræves, at et bestemt antal af medlemmerne eller en bestemt del af bestyrelsen er til stede.

3. I § 28, stk. 1, ændres »udarbejdes« til: »udarbejder bestyrelsen og direktionen i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom«.

4. I § 28, stk. 2, ændres »§ 2, stk. 2, §§ 3-10, kapitlerne 2-8« til: »§ 2, stk. 3, §§ 3-9, kapitlerne 2-8 a«.

§ 28. For hvert regnskabsår udarbejdes et årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse og noter. Der udarbejdes endvidere årsberetning og i moderfonde et koncernregnskab. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Bestemmelserne i §1, stk. 2, § 2, stk. 2, §§ 3-10, kapitlerne 2-8 samt § 63 i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende fonde med de fravigelser og tilpasninger, der følger af fondes særlige forhold.

Stk. 3. Udøver en fond aktiviteter, der efter deres karakter eller formål adskiller sig væsentligt fra fondens erhvervsmæssige virksomhed,

1) skal indtægter og udgifter samt aktiver og passiver vedrørende sådannne aktiviteter, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde årsregnskabslovens § 4, stk. 2, optages særskilt i årsregnskabet under særlige hovedposter med passende benævnelser og med forklaring i noterne af posternes særlige karakter,

2) kan finansielle anlægsaktiver vedrørende sådanne aktiviteter værdiansættes anderledes end foreskrevet i årsregnskabslovens §§ 26-29. Disse posters særlige karakter skal forklares i noterne. Fravigelsen skal behørigt begrundes i noterne, der tillige skal angive fravigelsernes indvirkning på fondens aktiver og passiver, økonomiske stilling og resultat.

Stk. 4. Moderfonde, der ikke er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, og som ej heller, bortset fra konvertible gældsbreve, yder lån til eller stiller sikkerhed for dattervirksomheder, kan, når forholdene taler derfor, udarbejde koncernregnskabet som et sammendrag af dattervirksomhedernes regnskaber. I så fald skal der i årsberetningen gives oplysning om anvendelse af denne fremgangsmåde med angivelse af moderfondens og dattervirksomhedernes samlede årsresultat og af deres samlede egenkapital eller samlede tab opgjort efter reglerne i kapitel 8 i årsregnskabsloven. De nævnte angivelser kan udelades, hvis kapitalinteresserne værdiansættes i moderfondens årsregnskab i medfør af nævnte lovs § 40.

Stk. 5. Er en fond ved en vedtægtsbestemmelse tilknyttet en erhvervsdrivende virksomhed eller en anden fond, skal der redegøres herfor i fondens årsregnskab eller i årsberetningen.

Stk. 6. Industriministeren kan foreskrive særlige skemaer, som fonde skal benytte ved opstilling af årsregnskabet. Industriministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes de af stk. 3 omfattede undtagelser skal specificeres og indgå i årsregnskabet.

5. § 29, stk. 4-6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 4.

§ 29. En erhvervsdrivende fonds årsregnskab og koncernregnskab skal undergives revision af en eller flere revisorer udpeget af bestyrelsen eller i henhold til vedtægten.

Stk. 2. Er der ingen revisor i fonden, udpeger fondsmyndigheden en revisor.

Stk. 3. Revisor skal være myndig. Revisor skal have bopæl her i landet, medmindre fondsmyndigheden undtager fra dette krav eller kravet strider mod internationale forpligtelser eller mod bestemmelser fastsat af industriministeren.

Stk. 4. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 5.Vælges et revisionsselskab til revisor, skal den, hvem revisionen overdrages, opfylde de i §§ 29 og 31 foreskrevne betingelser.

Stk. 6. Vælges flere revisorer, kan en valgt revisors personale eller medinteressenter ikke vælges som medrevisor. Vælges et revisionsselskab til revisor, kan ingen i revisionsselskabet ansat person vælges som medrevisor.

Stk. 7. Lovens bestemmelser om revisorer finder tilsvarende anvendelse på revisorsuppleanter.

6. §§ 30, 31, 33, 35, 36 og 38 ophæves.

§ 30. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisor ved påtegning på regnskabet bekræfte, at revisor har revideret årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab. Revisor skal endvidere i revisionspåtegningen udtale sig om, hvorvidt årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab er udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes krav til regnskabsaflæggelsen.

Stk. 2. Årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab skal, forsynet med revisionspåtegning, være bestyrelsen i hænde senest to uger, før årsregnskabet tilsendes Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 31. Til revisor må ikke udpeges eller vælges

1) medlemmer af fondens eller dens dattervirksomheders direktion, bestyrelse eller repræsentantskab,

2) personer, som står i afhængighedsforhold til fonden, til en dattervirksomhed, til medlemmer af fondens bestyrelse eller direktion eller til funktionærer, som har til opgave at sørge for eller kontrollere bogføringen eller forvaltningen af midlerne,

3) personer, der er knyttet til fondens eller til en dattervirksomheds bestyrelse, direktion eller de i nr. 2 nævnte funktionærer ved ægteskab, fast samlivsforhold eller slægtskab eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nært som søskende.

§ 33. Bestyrelse og direktion skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, der er nødvendig for udførelse af hvervet. En dattervirksomheds bestyrelse og direktion har tilsvarende forpligtelse over for fondens revisor.

§ 34. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik og herunder foretage en kritisk genemgang af fondens regnskabsmateriale og dens forhold i øvrigt. Revisor skal herunder efterkomme de krav vedrørende revisionen, som måtte blive stillet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller fondsmyndigheden.

Stk. 2. Revisor skal tillige revidere koncernregnskabet og koncernvirksomhedernes indbyrdes regnskabsmæssige forhold.

8. I § 39 tilføjes efter »kapitel 6«: »og i årsregnskabsloven«.

§ 35 Revisor skal gøre anmærkning i revisionspåtegningen og give nødvendige supplerende oplysninger, hvis årsregnskabet, årsberetningen eller koncernregnskabet ikke indeholder de oplysninger om fondens, henholdsvis koncernens, aktiver og passiver, økonomiske stilling og resultat eller andre oplysninger, som skal gives, eller hvis årsberetningen er i strid med årsregnskabet eller koncernregnskabet.

Stk. 2. Har revisor ved sin revision fundet, at der foreligger forhold, som kan medføre ansvar for bestyrelsesmedlemmer eller direktører, eller savner revisor fornødne oplysninger om en dattervirksomheds forhold, skal dette oplyses i revisionspåtegningen.

Stk. 3. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som revisor anser det for rigtigt at lade komme til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens eller fondsmyndighedens kundskab.

§ 36. Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, hvori revisor skal anføre, hvilke revisionsarbejder der er udført, samt eventuelle mangler vedrørende fondens bogholderi og regnskabsforhold. Protokollen forelægges ved alle bestyrelsesmøder, og enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelesmedlemmer.

§ 38. En revisor, der fratræder sit hverv, er berettiget til at meddele den revisor, der træder i stedet, grunden til sin fratræden.

7. § 34 affattes således

» § 34. I forbindelse med sin kritiske gennemgang af fondens regnskabsmateriale og fondens forhold i øvrigt skal revisor efterkomme de krav vedrørende revisionen, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller fondsmyndigheden stiller.

Stk. 2. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som revisor anser det for rigtigt at lade komme til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens eller fondsmyndighedens kundskab.«

§ 39. For fonde, der er undergivet statslig eller kommunal revision, finder reglerne om revision i kapitel 6 ikke anvendelse.

9. I § 59, stk. 2, ændres »§ 33« til: »§ 61 h i årsregnskabsloven«.

§ 48 a, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»For de således omfattede selskaber finder lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., bortset fra kapitel 8 a, ikke anvendelse.«

§ 48 a, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»For de således omfattede selskaber finder lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., bortset fra kapitel 8 a, ikke anvendelse.«

§ 48 a, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»For de således omfattede selskaber finder lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., bortset fra kapitel 8 a, ikke anvendelse.«

48 a. Et aktieselskab eller anpartsselskab anses som datterselskab af et pengeinstitut, såfremt dette ejer en så stor del af aktierne eller anparterne, at de repræsenterer flertallet af stemmerne. Som datterselskab anses ligeledes et selskab, hvor et pengeinstitut i forening med et eller flere datterselskaber, flere datterselskaber tilsammen eller et enkelt datterselskab ejer så mange aktier eller anparter som nævnt i 1. pkt.

Stk. 2. Hvis forholdet mellem et pengeinstitut og et aktieselskab eller anpartsselskab er som anført i stk. 1, finder §§ 21, 23, 24, 25, 27 og 28 også anvendelse for koncernen. Moderselskabets bestyrelse og direktion påser overholdelsen af disse bestemmelser.

Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel 7 om regnskab og revision samt § 50 finder anvendelse for såvel koncernen som de enkelte koncernselskaber. For de således omfattede selskaber finder lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. ikke anvendelse.

Stk. 4. Tilsynet kan bestemme, at stk. 2 og 3 finder anvendelse i andre tilfælde, hvor pengeinstitutter alene eller i fællesskab en sådan tilknytning til et selskab gennem aktie- henholdsvis anpartsbesiddelse, at de må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.

Stk. 5. Her i landet registrerede datterselskaber, der ikke er banker, jfr. stk. 1, må ikke fra offentligheden modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales. Tilsvarende gælder for her i landet registrerede selskaber, der ikke er banker, og som er ligestillet med datterselskaber efter stk. 4.

Stk. 6. Tilsynet kan undtage fra bestemmelserne i stk. 2, 3 og 5.

§ 48 a, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»For de således omfattede selskaber finder lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., bortset fra kapitel 8 a, ikke anvendelse.«

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 56. I årsberetningen skal der, medmindre det på grund af særlige omstændigheder kan skade selskabet, gives oplysning om forhold, som ikke fremgår af balance, resultatopgørelse og noter, men som er af vigtighed for bedømmelsen af selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultat i det forløbne år.

Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af

1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning.

2) selskabets forventede udvikling og

3) forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende anvendelse af selskabets overskud eller dækning af tab.

Stk. 4. Årsberetningen for et moderselskab skal indeholde oplysning om koncernen som helhed i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 og 2.

5. Som nyt kapitel efter kapitel 8 indsættes

»Kapitel 8 a

Revision

§ 59. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at der skal foretages granskning af nærmere angivne forhold vedrørende en erhvervsdrivende fond, dens forvaltning eller regnskaber. Styrelsen udpeger en eller flere granskningsmænd. Udgifterne til granskning udredes foreløbig af styrelsen, men afholdes af fonden.

Stk. 2. Reglen i § 33 finder anvendelse.

Stk. 3. Granskningsmændene skal afgive en skriftlig beretning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Styrelsen fastsætter deres vederlag.

Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af beretningen til fondsmyndigheden, industriministeren og justitsministeren.

10. I § 61, stk. 1, ændres »§ 38« til: »§ 37«.

§ 61 a. Generalforsamlingen vælger en eller flere revisorer i overensstemmelse med vedtægterne. Revisorer vælges enten for et bestemt åremål eller på ubestemt tid. Generalforsamlingen kan vælge suppleanter for disse. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at udpege yderligere en eller flere revisorer.

Stk. 2. Når aktionærer, der ejer 1/10 af aktiekapitalen, eller anpartshavere, der ejer 1/4 af indskudskapitalen, på en generalforsamling, hvor valg af revisor er på dagsordenen, stemmer derfor, skal bestyrelsen opfordre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at udnævne en revisor til sammen med den eller de øvrige revisorer at deltage i revisionen for tiden til og med næste ordinære generalforsamling. Undlader bestyrelsen at rette henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan opfordringen fremsættes af enhver selskabsdeltager. Om udnævnelsen skal der uden betaling optages bemærkning i registeret og ske bekendtgørelse i Statstidende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter vederlaget til den udpegede revisor.

§ 61 j. Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges i ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

§ 61 k. Revisor har ret til at være til stede på generalforsamlingen. Revisor skal være til stede, såfremt bestyrelsen, et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en selskabsdeltager anmoder herom.

Stk. 2. Endvidere har revisor ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af regnskaber m.v., der påtegnes af revisor. Revisor har pligt til at deltage, såfremt blot eet medlem af bestyrelsen anmoder derom.

§ 61 l. Revisor og dennes medarbejdere må ikke give oplysninger om selskabets forhold til enkelte selskabsdeltagere eller til uvedkommende.«

6. I § 62, stk. 1, 1. pkt., udgår »og den eventuelle revisionsberetning«.

7. § 65 affattes således

»§ 65. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, stk. 1, §§ 3-9, jf. kapitel 2, §§ 17-20, §§ 22-24, §§ 26-37, § 39, §§ 41-54, §§ 56-59, § 61, § 61 d, stk. 3, § 61 e, stk. 1, 3. pkt., § 61 h, stk. 1, § 61 l, § 62, stk. 1-3, og § 63 straffes med bøde.

Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid med § 61 d, stk. 3, straffes med bøde.«

8. Overalt i loven ændres »arbejdstagere« til: »medarbejdere«.

§ 61 a. Generalforsamlingen vælger en eller flere revisorer i overensstemmelse med vedtægterne. Revisorer vælges enten for et bestemt åremål eller på ubestemt tid. Generalforsamlingen kan vælge suppleanter for disse. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at udpege yderligere en eller flere revisorer.

Stk. 2. Når aktionærer, der ejer 1/10 af aktiekapitalen, eller anpartshavere, der ejer 1/4 af indskudskapitalen, på en generalforsamling, hvor valg af revisor er på dagsordenen, stemmer derfor, skal bestyrelsen opfordre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at udnævne en revisor til sammen med den eller de øvrige revisorer at deltage i revisionen for tiden til og med næste ordinære generalforsamling. Undlader bestyrelsen at rette henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan opfordringen fremsættes af enhver selskabsdeltager. Om udnævnelsen skal der uden betaling optages bemærkning i registeret og ske bekendtgørelse i Statstidende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter vederlaget til den udpegede revisor.

§ 61 b. Revisor skal være myndig. Mindst en af revisorerne skal have bopæl her i landet, jf. dog aktieselskabslovens § 176, stk. 1, og anpartsselskabslovens § 134, stk. 1.

Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 3. Vælges et revisionsselskab til revisor, skal den, hvem revisionen overdrages, opfylde lovens betingelser.

Stk. 4. Lovgivningens bestemmelser om revision af årsregnskaber for virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven samt om inhabilitet for revisorer, gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller registrerede.

Stk. 5. For registrerede revisorer, der optages i Revisorregistret efter den 1. januar 1990, gælder følgende regler

1) En registreret revisor kan foretage lovpligtig revision af årsregnskabet for et selskab, såfremt det på balancetidspunktet ikke overskrider 2 af størrelserne i nr. 3. Det er en betingelse, at revisor har foretaget lovpligtig revision af selskabets årsregnskab for en regnskabsperiode, hvor selskabet på balancetidspunktet endnu ikke overskred 2 af størrelserne i nr. 4. Er selskabet en del af en koncern, der som helhed på moderselskabets balancetidspunkt overskrider 2 af størrelserne i nr. 3, kan en registreret revisor ikke foretage lovpligtig revision af årsregnskabet for det pågældende selskab.

2) En registreret revisor kan foretage lovpligtig revision af et moderselskabs koncernregnskab, såfremt koncernen som helhed på moderselskabets balancetidspunkt ikke overskrider 2 af størrelserne i nr. 3. Det er en betingelse, at revisor kan foretage lovpligtig revision af årsregnskaber for alle de selskaber, der indgår i koncernen.

3) De i nr. 1, 1. og 3. pkt., nævnte størrelser er

a) balancesum 50 mill. kr.,

b)nettoomsætning 100 mill. kr. og

c)gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret 250.

4) De i nr. 1, 2. pkt., nævnte størrelser er

a)balancesum 12 mill. kr.,

b)nettoomsætning 24 mill. kr. og

c)gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret 50.

5) Adgangen til at anvende bestemmelsen i nr. 1, 1. pkt., ophører, såfremt det pågældende selskab i 2 på hinanden følgende regnskabsår har overskredet 2 af de størrelser, der er nævnt i nr. 3.

§ 61 c. I aktieselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for offentlig kursnotering, skal der vælges to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret.

Stk. 2. I andre aktieselskaber kan aktionærer, der ejer 1/10 af aktiekapitalen, samt i anpartsselskaber anpartshavere, der ejer 1/4 af indskudskapitalen, på en generalforsamling, hvor der skal vælges revisor, kræve, at der vælges en statsautoriseret revisor.

§ 61 d. Til revisor i en dattervirksomhed bør så vidt muligt vælges mindst en af moderselskabets revisorer.

Stk. 2. Til revisor i en dattervirksomhed må ikke vælges nogen, som på grund af inhabilitet ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.

Stk. 3. Virksomheder inden for samme koncern må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for revisor.

§ 61 e. Revisors hverv skal ophøre ved afslutningen af den ordinære generalforsamling, der afholdes efter udløbet af det sidste regnskabsår, for hvilket revisor er valgt. Hvis revisor er valgt for ubestemt tid, ophører revisors hverv, når en anden revisor er valgt i dennes sted. Ophører revisors hverv, skal revisor straks give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om fratrædelsestidspunktet.

Stk. 2. En revisor kan til enhver tid fratræde sit hverv og afsættes ved beslutning af den, der har valgt vedkommende.

Stk. 3. Ophører en revisors hverv før udløbet af valgperioden, eller opfylder denne ikke længere betingelserne for at være revisor, og er der ingen suppleant til at indtræde i dennes sted, påhviler det bestyrelsen snarest at foranledige valg af ny revisor.

§ 61 f. Er der ingen revisor i selskabet, eller opfylder revisor ikke kravene i § 61 b, stk. 1 og 2, § 61 c, stk. 1, § 61 d, stk. 2, samt i § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer eller § 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer eller de regler, der i vedtægterne er fastsat herom, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne revisor, når anmodning herom fremsættes af et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en selskabsdeltager.

Stk. 2. Har generalforsamlingen ikke efterkommet et krav om valg af en statsautoriseret revisor i henhold til § 61 c, stk. 2, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne en sådan revisor, når begæring herom fremsættes af en selskabsdeltager. Begæringen skal fremsættes senest en måned efter generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 3. Udnævnelse af revisor i henhold til stk. 1 og 2 gælder for tiden, indtil ny revisor er valgt på foreskreven måde.

§ 61 g. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt.

Stk. 2. Er selskabet et moderselskab, skal revisor tillige revidere koncernregnskabet og koncernvirksomhedernes indbyrdes regnskabsmæssige forhold.

Stk. 3. Revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som generalforsamlingen stiller, for så vidt de ikke strider mod lov eller mod selskabets vedtægter eller god revisionsskik.

§ 61 b. Revisor skal være myndig. Mindst en af revisorerne skal have bopæl her i landet, jf. dog aktieselskabslovens § 176, stk. 1, og anpartsselskabslovens § 134, stk. 1.

Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 3. Vælges et revisionsselskab til revisor, skal den, hvem revisionen overdrages, opfylde lovens betingelser.

Stk. 4. Lovgivningens bestemmelser om revision af årsregnskaber for virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven, samt om inhabilitet for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller registrerede.

Stk. 5. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at foretage lovpligtig revision af årsregnskaber for de registrerede revisorer, der optages i Revisorregistret efter den 1. januar 1990.

§ 61 h. Bestyrelse og direktion skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og, hvis selskabet er et moderselskab, koncernen.

Stk. 2. Bestyrelse og direktion skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv. En dattervirksomheds bestyrelse og direktion har tilsvarende forpligtelser over for moderselskabets revisor.

§ 61 i. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisor ved påtegning på regnskabet bekræfte, at revisor har revideret årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab.

§ 61 j. Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges i ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

§ 61 k. Revisor har ret til at være til stede på generalforsamlingen. Revisor skal være til stede, såfremt bestyrelsen, et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en selskabsdeltager anmoder herom.

Stk. 2. Endvidere har revisor ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af regnskaber m.v., der påtegnes af revisor. Revisor har pligt til at deltage, såfremt blot et medlem af bestyrelsen anmoder derom.

§ 61 l. Revisor og dennes medarbejdere må ikke give oplysninger om selskabets forhold til enkelte selskabsdeltagere eller til uvedkommende«.

6. I § 62, stk. 1, 1. pkt., udgår: »og den eventuelle revisionsberetning«.

7. § 65 affattes således

»§ 65. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, stk. 1, §§ 3-9, jf. kapitel 2, §§ 17-20, §§ 22-24, §§ 26-37, § 39, §§ 41-54, §§ 56-59, § 61, § 61 d, stk. 3, § 61 e, stk. 1, 3. pkt., § 61 h, stk. 1, § 61 l, § 62, stk. 1-3, og § 63 straffes med bøde.

Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid med § 61 d, stk. 3, straffes med bøde.«

8. Overalt i loven ændres »arbejdstagere« til: »medarbejdere«.

§ 61 b, stk. 5, er en følge af 8. selskabsdirektiv af 10. april 1984 om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber. Direktivet, der for Danmarks vedkommende kun medfører ændringer for de registrerede revisorer, skal finde anvendelse fra 1. januar 1990.

Revisorer, der optages i Revisorregistret inden 1. januar 1990, vil ifølge overgangsbestemmelserne i direktivets art. 12 fortsat kunne foretage lovpligtig revision af regnskaber uden hensyn til selskabernes størrelse. Dette gælder også revisorer, der midlertidigt har deponeret deres registreringsbevis, men som senere får det udleveret igen.

For så vidt angår revisorer, der optages i Revisorregistret efter 1. januar 1990, er der efter direktivet mulighed for, at personer, der har bestået en eksamen, som ligger på et lavere niveau end den eksamen, der kræves for statsautoriserede revisorer, kan foretage lovpligtig revision af årsregnskaber for selskaber på visse betingelser. Danmark må bl.a. ikke gøre brug af muligheden for at undtage små selskaber fra kravet om lovpligtig revision i art. 51 i 4. direktiv af 25. juli 1978 om årsregnskaber. Danmark har ikke undtaget fra dette krav.

Det er endvidere en betingelse, at det pågældende selskab ikke overskrider 2 af de 3 størrelser, der er anført i art. 27 i 4. direktiv (§ 61 b, stk. 5, nr. 3,), samt at vedkommende revisor allerede har foretaget lovpligtig revision af selskabets regnskaber, da selskabet endnu var af en sådan størrelse, at det ikke overskred 2 af de 3 størrelser, der er anført i art. 11 i 4. direktiv (§ 61 b, stk. 5, nr. 4.). Er selskabet en del af en koncern, kræves det, at koncernen som helhed ikke overskrider 2 af størrelserne i art. 27 i 4. direktiv (§ 61 b, stk. 5, nr. 1, 3. pkt.), for at revisor kan revidere årsregnskaberne for det pågældende selskab.

For så vidt angår lovpligtig revision af koncernregnskaber, er det efter 8. direktiv en betingelse, at der ikke ved implementeringen af 7. direktiv af 13. juni 1983 om koncernregnskaber gøres brug af undtagelsesbestemmelsen i direktivets art. 6. Denne bestemmelse giver medlemsstaterne adgang til at fritage koncerner, der ikke overskrider grænserne i art. 27 i 4. direktiv, for at aflægge koncernregnskab. Efter 8. direktiv er det endvidere en betingelse, at koncernen på modervirksomhedens balancetidspunkt ikke overskrider grænserne i art. 27 i 4. direktiv. Endvidere skal revisoren kunne foretage lovpligtig revision af samtlige enkeltselskaber i koncernen, jf. § 61 b, stk. 5, nr. 1.

Ved fastsættelsen af grænserne i § 61 b, stk. 5, nr. 3 og 4, er direktivets muligheder for at opretholde de registrerede revisorers hidtidige adgang til at revidere selskabsregnskaber udnyttet fuldt ud.

Til den eksamen for personer, der optages i Revisorregistret efter den 1. januar 1990, vil der stilles større krav, end der stilles til uddannelsen af de registrerede revisorer i dag. For at blive registreret revisor kræves, at den pågældende på handelsskolerne har bestået den samlede merkonomuddannelse i revision samt en tillægsprøve, der i almindelighed vil være regnskabslære/driftsøkonomi. Også eksamen som HD i regnskabsvæsen eller HA giver adgang til at blive optaget i Revisorregistret, dog kræves visse tillægsprøver. For at opfylde kravene i 8. direktiv vil der for at få adgang til uddannelsen blive stillet krav om en eksamen, der er adgangsgivende til et universitet eller højere læreanstalt, ligesom der til uddannelsen føjes enkelte nye fag. Dette kræver ikke lovændring, idet der i § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om registrerede revisorer er hjemmel for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at fastsætte bestemmelser om, hvilke eksaminer der kan godkendes. Industriministeriet forhandler med Undervisningsministeriet om kravene til de eksaminer, der skal give grundlag for optagelse i Revisorregistret.

For de, der er under teoretisk eller praktisk uddannelse den 1. januar 1990, indeholder direktivets art. 18 hjemmel til at anvende overgangsbestemmelser i indtil 6 år. Det kan forventes fastsat, at disse personer vil kunne optages i Revisorregistret på grundlag af de nuværende krav til uddannelsen. I øvrigt gælder bestemmelserne i stk. 5 også for disse.

Til § 61d, stk. 2 og 3, foreslås overført aktieselskabslovens § 85, stk. 2 og 3. Bestemmelserne supplerer § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer og § 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer for så vidt angår koncernforhold.

Da det er vigtigt, at selskaberne ikke på noget tidspunkt er uden revisor, og da ikke alle selskabsledelser hidtil har indvalgt ny revisor i tide efter den hidtidige revisors fratræden, er det fundet hensigtsmæssigt i et nyt pkt. i § 61 e, stk. 1, at påbyde fratrædende revisorer at meddele Erhvervs- og Selskabsstyrelsen dette tilligemed det tidspunkt, fra hvilket revisor ikke længere varetager hvervet som revisor for selskabet.

Dette giver styrelsen mulighed for at reagere i tide og eventuelt tilskynde selskabsledelsen til at vælge og anmelde ny revisor. Bestemmelsen medfører ingen begrænsninger i ledelsens principielle ansvar for anmeldelse af fratræden inden en måned, jf. aktieselskabslovens § 156, anpartsselskabslovens § 126 og lov om erhvervsdrivende fonde § 53, stk. 3.

Ved samme lejlighed skal der ske anmeldelse af den i stedet valgte revisor. Det forudsættes, at revisor ikke i disse eller andre tilfælde indvælges og anmeldes uden revisors vidende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil dog i alle tilfælde drage omsorg for, at revisor snarest muligt efter registreringen får meddelelse herom.

§ 61 a. Generalforsamlingen vælger en eller flere revisorer i overensstemmelse med vedtægterne. Revisorer vælges enten for et bestemt åremål eller på ubestemt tid. Generalforsamlingen kan vælge suppleanter for disse. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at udpege yderligere en eller flere revisorer.

Stk. 2. Når aktionærer, der ejer 1/10 af aktiekapitalen, eller anpartshavere, der ejer 1/4 af indskudskapitalen, på en generalforsamling, hvor valg af revisor er på dagsordenen, stemmer derfor, skal bestyrelsen opfordre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at udnævne en revisor til sammen med den eller de øvrige revisorer at deltage i revisionen for tiden til og med næste ordinære generalforsamling. Undlader bestyrelsen at rette henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan opfordringen fremsættes af enhver selskabsdeltager. Om udnævnelsen skal der uden betaling optages bemærkning i registeret og ske bekendtgørelse i Statstidende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter vederlaget til den udpegede revisor.

§ 61 b. Revisor skal være myndig. Mindst en af revisorerne skal have bopæl her i landet, jf. dog aktieselskabslovens § 176, stk. 1, og anpartsselskabslovens § 134, stk. 1.

Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 3. Vælges et revisionsselskab til revisor, skal den, hvem revisionen overdrages, opfylde lovens betingelser.

Stk. 4. Lovgivningens bestemmelser om revision af årsregnskaber for virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven samt om inhabilitet for revisorer, gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller registrerede.

Stk. 5. For registrerede revisorer, der optages i Revisorregistret efter den 1. januar 1990, gælder følgende regler

1) En registreret revisor kan foretage lovpligtig revision af årsregnskabet for et selskab, såfremt det på balancetidspunktet ikke overskrider 2 af størrelserne i nr. 3. Det er en betingelse, at revisor har foretaget lovpligtig revision af selskabets årsregnskab for en regnskabsperiode, hvor selskabet på balancetidspunktet endnu ikke overskred 2 af størrelserne i nr. 4. Er selskabet en del af en koncern, der som helhed på moderselskabets balancetidspunkt overskrider 2 af størrelserne i nr. 3, kan en registreret revisor ikke foretage lovpligtig revision af årsregnskabet for det pågældende selskab.

2) En registreret revisor kan foretage lovpligtig revision af et moderselskabs koncernregnskab, såfremt koncernen som helhed på moderselskabets balancetidspunkt ikke overskrider 2 af størrelserne i nr. 3. Det er en betingelse, at revisor kan foretage lovpligtig revision af årsregnskaber for alle de selskaber, der indgår i koncernen.

3) De i nr. 1, 1. og 3. pkt., nævnte størrelser er

a) balancesum 50 mill. kr.

b)nettoomsætning 100 mill. kr.

c)gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret 250.

4) De i nr. 1, 2. pkt., nævnte størrelser er

a)balancesum 12 mill. kr.,

b)nettoomsætning 24 mill. kr. og

c)gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret 50.

5) Adgangen til at anvende bestemmelsen i nr. 1, 1. pkt., ophører, såfremt det pågældende selskab i 2 på hinanden følgende regnskabsår har overskredet 2 af de størrelser, der er nævnt i nr. 3.

§ 61 c. I aktieselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for offentlig kursnotering, skal der vælges to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret.

Stk. 2. I andre aktieselskaber kan aktionærer, der ejer 1/10 af aktiekapitalen, samt i anpartsselskaber anpartshavere, der ejer 1/4 af indskudskapitalen, på en generalforsamling, hvor der skal vælges revisor, kræve, at der vælges en statsautoriseret revisor.

§ 61 d. Til revisor i en dattervirksomhed bør så vidt muligt vælges mindst en af moderselskabets revisorer.

Stk. 2. Til revisor i en dattervirksomhed må ikke vælges nogen, som på grund af inhabilitet ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.

Stk. 3. Virksomheder inden for samme koncern må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for revisor.

§ 61 c. I aktieselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for offentlig kursnotering, skal der vælges to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret.

Stk. 2. I andre aktieselskaber kan aktionærer, der ejer 1/10 af aktiekapitalen, samt i anpartsselskaber anpartshavere, der ejer 1/4 af indskudskapitalen, på en generalforsamling, hvor der skal vælges revisor, kræve, at der vælges en statsautoriseret revisor.

§ 61 e. Revisors hverv skal ophøre ved afslutningen af den ordinære generalforsamling, der afholdes efter udløbet af det sidste regnskabsår, for hvilket revisor er valgt. Hvis revisor er valgt for ubestemt tid, ophører revisors hverv, når en anden revisor er valgt i dennes sted. Ophører revisors hverv, skal revisor straks give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om fratrædelsestidspunktet.

Stk. 2. En revisor kan til enhver tid fratræde sit hverv og afsættes ved beslutning af den, der har valgt vedkommende.

Stk. 3. Ophører en revisors hverv før udløbet af valgperioden, eller opfylder denne ikke længere betingelserne for at være revisor, og er der ingen suppleant til at indtræde i dennes sted, påhviler det bestyrelsen snarest at foranledige valg af ny revisor.

§ 61 f. Er der ingen revisor i selskabet, eller opfylder revisor ikke kravene i § 61 b, stk. 1 og 2, § 61 c, stk. 1, § 61 d, stk. 2, samt i § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer eller § 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer eller de regler, der i vedtægterne er fastsat herom, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne revisor, når anmodning herom fremsættes af et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en selskabsdeltager.

Stk. 2. Har generalforsamlingen ikke efterkommet et krav om valg af en statsautoriseret revisor i henhold til § 61 c, stk. 2, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne en sådan revisor, når begæring herom fremsættes af en selskabsdeltager. Begæringen skal fremsættes senest en måned efter generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 3. Udnævnelse af revisor i henhold til stk. 1 og 2 gælder for tiden, indtil ny revisor er valgt på foreskreven måde.

§ 61 g. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt.

Stk. 2. Er selskabet et moderselskab, skal revisor tillige revidere koncernregnskabet og koncernvirksomhedernes indbyrdes regnskabsmæssige forhold.

Stk. 3. Revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som generalforsamlingen stiller, for så vidt de ikke strider mod lov eller mod selskabets vedtægter eller god revisionsskik.

§ 61 h. Bestyrelse og direktion skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og, hvis selskabet er et moderselskab, koncernen.

Stk. 2. Bestyrelse og direktion skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv. En dattervirksomheds bestyrelse og direktion har tilsvarende forpligtelser over for moderselskabets revisor.

§ 61 i. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisor ved påtegning på regnskabet bekræfte, at revisor har revideret årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab.

§ 61 j. Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges i ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

§ 61 k. Revisor har ret til at være til stede på generalforsamlingen. Revisor skal være til stede, såfremt bestyrelsen, et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en selskabsdeltager anmoder herom.

Stk. 2. Endvidere har revisor ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af regnskaber m.v., der påtegnes af revisor. Revisor har pligt til at deltage, såfremt blot et medlem af bestyrelsen anmoder derom.

§ 61 l. Revisor og dennes medarbejdere må ikke give oplysninger om selskabets forhold til enkelte selskabsdeltagere eller til uvedkommende.«

6. I § 62, stk. 1, 1. pkt., udgår: »og den eventuelle revisionsberetning«.

§ 61. Dokumenter, der beror i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er offentligt tilgængelige. Oplysninger, der meddeles Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter § 38 og § 57, stk. 3, samt beretninger efter § 59 er dog kun offentligt tilgængelige i det omfang, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bestemmer det.

Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte bestemmelser om, at oplysninger, der beror i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og som ikke angår fondens erhvervsvirksomhed, ikke er offentligt tilgængelige.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at oplysninger, der beror i fondsregistret, og som ikke angår fondens erhvervsvirksomhed, ikke er offentligt tilgængelige.

11. I § 63, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 67« til: »§ 65«.

§ 61 a. Generalforsamlingen vælger en eller flere revisorer i overensstemmelse med vedtægterne. Revisorer vælges enten for et bestemt åremål eller på ubestemt tid. Generalforsamlingen kan vælge suppleanter for disse. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at udpege yderligere en eller flere revisorer.

Stk. 2. Når aktionærer, der ejer 1/10 af aktiekapitalen, eller anpartshavere, der ejer 1/4 af indskudskapitalen, på en generalforsamling, hvor valg af revisor er på dagsordenen, stemmer derfor, skal bestyrelsen opfordre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at udnævne en revisor til sammen med den eller de øvrige revisorer at deltage i revisionen for tiden til og med næste ordinære generalforsamling. Undlader bestyrelsen at rette henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan opfordringen fremsættes af enhver selskabsdeltager. Om udnævnelsen skal der uden betaling optages bemærkning i registeret og ske bekendtgørelse i Statstidende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter vederlaget til den udpegede revisor.

§ 61 d. Til revisor i en dattervirksomhed bør så vidt muligt vælges mindst en af moderselskabets revisorer.

Stk. 2. Til revisor i en dattervirksomhed må ikke vælges nogen, som på grund af inhabilitet ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.

Stk. 3. Virksomheder inden for samme koncern må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for revisor.

§ 61 b. Revisor skal være myndig. Mindst en af revisorerne skal have bopæl her i landet, jf. dog aktieselskabslovens § 176, stk. 1, og anpartsselskabslovens § 134, stk. 1.

Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 3. Vælges et revisionsselskab til revisor, skal den, hvem revisionen overdrages, opfylde lovens betingelser.

Stk. 4. Lovgivningens bestemmelser om revision af årsregnskaber for virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven, samt om inhabilitet for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller registrerede.

Stk. 5. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at foretage lovpligtig revision af årsregnskaber for de registrerede revisorer, der optages i Revisorregistret efter den 1. januar 1990.

§ 61 c. I aktieselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for offentlig kursnotering, skal der vælges to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret.

Stk. 2. I andre aktieselskaber kan aktionærer, der ejer 1/10 af aktiekapitalen, samt i anpartsselskaber anpartshavere, der ejer 1/4 af indskudskapitalen, på en generalforsamling, hvor der skal vælges revisor, kræve, at der vælges en statsautoriseret revisor.

§ 61 d. Til revisor i en dattervirksomhed bør så vidt muligt vælges mindst en af moderselskabets revisorer.

Stk. 2. Til revisor i en dattervirksomhed må ikke vælges nogen, som på grund af inhabilitet ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.

Stk. 3. Virksomheder inden for samme koncern må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for revisor.

§ 61 e. Revisors hverv skal ophøre ved afslutningen af den ordinære generalforsamling, der afholdes efter udløbet af det sidste regnskabsår, for hvilket revisor er valgt. Hvis revisor er valgt for ubestemt tid, ophører revisors hverv, når en anden revisor er valgt i dennes sted. Ophører revisors hverv, skal revisor straks give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om fratrædelsestidspunktet.

Stk. 2. En revisor kan til enhver tid fratræde sit hverv og afsættes ved beslutning af den, der har valgt vedkommende.

Stk. 3. Ophører en revisors hverv før udløbet af valgperioden, eller opfylder denne ikke længere betingelserne for at være revisor, og er der ingen suppleant til at indtræde i dennes sted, påhviler det bestyrelsen snarest at foranledige valg af ny revisor.

§ 61 f. Er der ingen revisor i selskabet, eller opfylder revisor ikke kravene i § 61 b, stk. 1 og 2, § 61 c, stk. 1, § 61 d, stk. 2, samt i § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer eller § 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer eller de regler, der i vedtægterne er fastsat herom, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne revisor, når anmodning herom fremsættes af et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en selskabsdeltager.

Stk. 2. Har generalforsamlingen ikke efterkommet et krav om valg af en statsautoriseret revisor i henhold til § 61 c, stk. 2, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne en sådan revisor, når begæring herom fremsættes af en selskabsdeltager. Begæringen skal fremsættes senest en måned efter generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 3. Udnævnelse af revisor i henhold til stk. 1 og 2 gælder for tiden, indtil ny revisor er valgt på foreskreven måde.

§ 61 g. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt.

Stk. 2. Er selskabet et moderselskab, skal revisor tillige revidere koncernregnskabet og koncernvirksomhedernes indbyrdes regnskabsmæssige forhold.

Stk. 3. Revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som generalforsamlingen stiller, for så vidt de ikke strider mod lov eller mod selskabets vedtægter eller god revisionsskik.

§ 61 h. Bestyrelse og direktion skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og, hvis selskabet er et moderselskab, koncernen.

Stk. 2. Bestyrelse og direktion skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv. En dattervirksomheds bestyrelse og direktion har tilsvarende forpligtelser over for moderselskabets revisor.

§ 61 i. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisor ved påtegning på regnskabet bekræfte, at revisor har revideret årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab.

§ 61 j. Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges i ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

§ 61 k. Revisor har ret til at være til stede på generalforsamlingen. Revisor skal være til stede, såfremt bestyrelsen, et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en selskabsdeltager anmoder herom.

Stk. 2. Endvidere har revisor ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af regnskaber m.v., der påtegnes af revisor. Revisor har pligt til at deltage, såfremt blot eet medlem af bestyrelsen anmoder derom.

§ 61 e. Revisors hverv skal ophøre ved afslutningen af den ordinære generalforsamling, der afholdes efter udløbet af det sidste regnskabsår, for hvilket revisor er valgt. Hvis revisor er valgt for ubestemt tid, ophører revisors hverv, når en anden revisor er valgt i dennes sted. Ophører revisors hverv, skal revisor straks give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om fratrædelsestidspunktet.

Stk. 2. En revisor kan til enhver tid fratræde sit hverv og afsættes ved beslutning af den, der har valgt vedkommende.

Stk. 3. Ophører en revisors hverv før udløbet af valgperioden, eller opfylder denne ikke længere betingelserne for at være revisor, og er der ingen suppleant til at indtræde i dennes sted, påhviler det bestyrelsen snarest at foranledige valg af ny revisor.

§ 61 l. Revisor og dennes medarbejdere må ikke give oplysninger om selskabets forhold til enkelte selskabsdeltagere eller til uvedkommende.«

6. I § 62, stk. 1, 1. pkt., udgår »og den eventuelle revisionsberetning«.

7. § 65 affattes således

»§ 65. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, stk. 1, §§ 3-9, jf. kapitel 2, §§ 17-20, §§ 22-24, §§ 26-37, § 39, §§ 41-54, §§ 56-59, § 61, § 61 d, stk. 3, § 61 e, stk. 1, 3. pkt., § 61 h, stk. 1, § 61 l, § 62, stk. 1-3, og § 63 straffes med bøde.

Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid med § 61 d, stk. 3, straffes med bøde.«

8. Overalt i loven ændres »arbejdstagere« til: »medarbejdere«.

§ 61 f. Er der ingen revisor i selskabet, eller opfylder revisor ikke kravene i § 61 b, stk. 1 og 2, § 61 c, stk. 1, § 61 d, stk. 2, samt i § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer eller § 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer eller de regler, der i vedtægterne er fastsat herom, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne revisor, når anmodning herom fremsættes af et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en selskabsdeltager.

Stk. 2. Har generalforsamlingen ikke efterkommet et krav om valg af en statsautoriseret revisor i henhold til § 61 c, stk. 2, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne en sådan revisor, når begæring herom fremsættes af en selskabsdeltager. Begæringen skal fremsættes senest en måned efter generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 3. Udnævnelse af revisor i henhold til stk. 1 og 2 gælder for tiden, indtil ny revisor er valgt på foreskreven måde.

§ 61 g. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt.

Stk. 2. Er selskabet et moderselskab, skal revisor tillige revidere koncernregnskabet og koncernvirksomhedernes indbyrdes regnskabsmæssige forhold.

Stk. 3. Revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som generalforsamlingen stiller, for så vidt de ikke strider mod lov eller mod selskabets vedtægter eller god revisionsskik.

§ 61 h. Bestyrelse og direktion skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og, hvis selskabet er et moderselskab, koncernen.

Stk. 2. Bestyrelse og direktion skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv. En dattervirksomheds bestyrelse og direktion har tilsvarende forpligtelser over for moderselskabets revisor.

§ 61 i. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisor ved påtegning på regnskabet bekræfte, at revisor har revideret årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab.

§ 61h, stk. 1, er ny. I forbindelse med den ovenfor under nr. 2 foreslåede udtrykkelige regel om, at det er bestyrelsen og direktionen, der udarbejder regnskabet, foreslås selskabsledelsen pålagt en pligt til - uopfordret løbende under regnskabsåret og senest i forbindelse med regnskabsaflæggelsen - at fremkomme med oplysninger, der må anses af betydning for bedømmelsen af selskabet respektive koncernen. Der tænkes her især på selskabets (koncernens) økonomiske forhold og udvikling. Bestemmelsen omfatter f.eks. også pligt til at gøre revisor bekendt med tilførsler til bestyrelsens forhandlingsprotokol i fornødent omfang. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. nedenfor under punkt 7.

Til § 61 i foreslås overført aktieselskabslovens § 90, stk. 1, 1. pkt., medens § 90, stk. 2, foreslås ophævet under hensyn til forslagets § 1, nr. 3, hvorefter årsregnskabet m.v. med revisionspåtegning skal fremlægges senest 8 dage før den ordinære generalforsamling. Det følger heraf, at revisor også skal have tilendebragt sin revision så betids, at årsregnskabet kan fremlægges inden nævnte frist.

§ 61k, stk. 2, er ligeledes ny og foreslås indført bl.a. for at beskytte en minoritet i bestyrelsen, således at denne under bestyrelsesmødet kan stille spørgsmål til revisor. Det forudsættes, at bestyrelsen orienterer revisor om bestyrelsesmøder med dagsordenpunkter som omhandlet i bestemmelsen. Revisors deltagelse i bestyrelsesmødet medfører ingen indskrænkning i de forpligtelser, der påhviler revisor i henhold til loven, og der er ikke herved tænkt på nogen indskrænkning i revisors brug af revisionsprotokollen, der fortsat er revisors meddelelsesmiddel til bestyrelsen. Det er ikke meningen med forslaget at fravige reglen om, at revisor ikke må deltage i beslutningsprocessen. Ved »regnskaber m.v.« tænkes ikke alene på årsregnskab og årsberetning, samt et eventuelt koncernregnskab, men også på f.eks. et halvårsregnskab, der påtegnes af revisor.

Til nr. 6 og 7

Redaktionelle ændringer. Dog er § 61 e, stk. 1, 3. pkt., og § 61h, stk. 1, i nr. 7 nye.

§ 62. Senest en måned efter årsregnskabets godkendelse og senest syv måneder efter regnskabsårets udgang skal til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsendes bekræftet kopi af det reviderede årsregnskab, herunder koncernregnskab, samt af årsberetningen og den eventuelle revisionsberetning med oplysning om, hvornår årsregnskabet er godkendt. Er den vedtagne fordeling af overskud eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet eller årsberetningen, indsendes tillige en bekræftet afskrift af generalforsamlingsprotokollen, som viser denne fordeling eller dækning.

Stk. 2. Selskaber, der er omfattet af § 55, kan undlade at indsende årsberetning. I så fald skal forslag til beslutning vedrørende anvendelse af selskabets overskud eller dækning af tab fremgå af årsregnskabet.

Stk. 3. Selskaber, der anvender stk. 2 eller § 55, skal til det indsendte årsregnskab m.v. hæfte en af selskabets bestyrelse underskrevet erklæring om, at betingelserne i § 55, stk. 2-5, er opfyldt. Erklæringen skal attesteres af selskabets revisor.

Stk. 4. Modtagelse af årsregnskab m.v. skal straks bekendtgøres i Statstidende. De modtagne årsregnskaber m.v. er offentligt tilgængelige.

7. § 65 affattes således

»§ 65. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, stk. 1, §§ 3-9, jf. kapitel 2, §§ 17-20, §§ 22-24, §§ 26-37, § 39, §§ 41-54, §§ 56-59, § 61, § 61 d, stk. 3, § 61 e, stk. 1, 3. pkt., § 61 h, stk. 1, § 61 l, § 62, stk. 1-3, og § 63 straffes med bøde.

Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid med § 61 d, stk. 3, straffes med bøde.«

§ 63. Generalforsamlingen vælger en eller flere revisorer i overensstemmelse med vedtægterne. Revisor vælges enten for et bestemt åremål eller på ubestemt tid. Generalforsamlingen kan vælge suppleanter for disse.Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at udpege yderligere en eller flere revisorer.

Stk. 2. Når anpartshavere, der ejer en fjerdedel af indskudskapitalen, på en generalforsamling, hvor valg af revisor er på dagsordenen, stemmer derfor, skal bestyrelsen opfordre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at udnævne en revisor til sammen med den eller de øvrige revisorer at deltage i revisionen for tiden til og med næste ordinære generalforsamling. Undlader bestyrelsen at rette henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan opfordringen fremsættes af enhver anpartshaver. Om udnævnelsen skal der uden betaling optages bemærkning i registeret for anpartsselskaber og ske bekendtgørelse i Statstidende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter vederlaget til den udpegede revisor.

§ 63. Er strengere straf ikke forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser og årsregnskaber m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde. På samme måde straffes bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer og granskningsmænd eller suppleanter for disse, dersom de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om.

Stk. 2. Med bøde straffes forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af

1) § 23, § 25, stk. 3, og § 67, stk. 1,

2) de i § 28, stk. 2, nævnte bestemmelser i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., i det omfang en sådan overtrædelse kan straffes efter nævnte lovs § 67.

Stk. 3. Med bøde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 19, stk. 1, § 21, stk. 3, og § 43.

Stk. 4. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 64. Revisor skal være myndig. Mindst en af revisorerne skal have bopæl her i landet.

Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 3. Vælges et revisionsselskab til revisor, skal den, hvem revisionen ovedrages, opfylde de i §§ 64-66 foreskrevne betingelser.

Stk. 4. Skal der i medfør af loven eller selskabets vedtægter vælges flere revisorer, kan de valgte revisorers personale eller medinteressenter ikke vælges som medrevisorer. Vælges et revisionsselskab til revisor, kan ingen i revisionsselskabet ansat person vælges som medrevisor.

Stk. 5. Til revisor i et datterselskab bør så vidt muligt vælges mindst en af moderselskabets revisorer.

§ 65, stk. 2, er en konsekvensændring i forbindelse med overførsel af aktieselskabslovens § 85, stk. 3, til årsregnskabslovens § 61d, stk. 3. Der henvises til nærværende lovforslags § 2, nr. 9, jf. nr. 8.

Til nr. 8

Tilsvarende ændringer er gennemført bl.a. i selskabslovene jf. lov nr. 401 af 10. juni 1987 § 1, nr. 2, og § 2, nr. 2.

Til § 2

Til nr. 1

Konsekvensændring.

Til nr. 2

Redaktionel ændring.

Til nr. 3-6, 8-11 og 13

Konsekvensændringer.

Til nr. 7 og 12

Redaktionelle ændringer.

Til § 3

Til nr. 1-3 og 5-7

Konsekvensændringer.

Til nr. 4

Redaktionel ændring.

Til § 4

Til nr. 1

Ordene »ved oprettelsen« er en korrekturfejl, der er opstået ved overførslen af den tilsvarende bestemmelse i lov om fonde og visse foreninger til lov om erhvervsdrivende fonde.

Til nr. 2

Tilsvarende ændring er gennemført bl.a. i selskabslovene, jf. lov nr. 401 af 10. juni 1987 § 1, nr. 2, og § 2, nr. 2.

Til nr. 3

Der henvises til § 1, nr. 2.

Til nr. 4, 5 og 6

Konsekvensændringer.

Til nr. 7

Lov om erhvervsdrivende fonde adskiller sig fra de øvrige selskabslove bl.a. ved, at der ikke er en generalforsamling til at varetage de ejerinteresser, der ellers udøves af en generalforsamling. Der er derfor i loven tillagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og fondsmyndigheden en tilsynsbeføjelse, der kan erstatte generalforsamlingens kompetence. Af denne grund, og da der ikke ved forslaget for lov om erhvervsdrivende fondes vedkommende i øvrigt er tilsigtet materielle ændringer samt for at hindre modsætningsslutninger, foreslås det at bevare lovens § 34, stk. 1, 2. pkt., og § 35, stk. 3, i een bestemmelse.

Til nr. 8 og 9

Konsekvensændringer.

Til nr. 10 og 11

Rettelse af korrekturfejl.

Til § 5

Der er alene tale om en redaktionel ændring med henblik på at skabe overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 1, og de nugældende regler i § 48a, stk. 3, i lov om banker og sparekasser m.v., hvorefter visse aktie- og anpartsselskaber, der egentlig skulle aflægge regnskab efter årsregnskabsloven, er undtaget som følge af deres koncernforhold til et pengeinstitut.

Til § 6

Til nr. 1

§ 65. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, stk. 1, §§ 3-9, jfr. kapitel 2, §§ 17-20, §§ 22-24, §§ 26-37, § 39, §§ 41-59, § 61, § 62, stk. 1-3, og § 63 straffes med bøde.

8. Overalt i loven ændres »arbejdstagere« til: »medarbejdere«.

§ 65. Anpartshavere, der ejer en fjerdedel af indskudskapitalen, kan på en generalforsamling, hvor der skal vælges revisor, kræve, at der vælges en statsautoriseret revisor.

§ 66. Til revisor må ikke vælges

1. medlemmer af selskabets eller dets datterselskabers bestyrelse eller repræsentantskab,

2. personer, der er ansat i selskabet, eller som i øvrigt står i afhængighedsforhold til selskabet eller til dets bestyrelsesmedlemmer eller direktører eller de funktionærer, som har til opgave at sørge for eller kontrollere bogføringen eller forvaltningen af de likvide midler,

3. personer der er knyttet til medlemmer af selskabets bestyrelse eller direktion eller til de i nr. 2 nævnte funktionærer ved ægteskab, ved plejeforhold, eller ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nært som søskende.

Stk. 2. Til revisor i et datterselskab må ikke vælges nogen, som efter stk. 1. ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.

Stk. 3. Et selskab eller selskaber inden for samme koncern må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for revisor.

§ 67. Revisors hverv skal ophøre ved afslutningen af den ordinære generalforsamling, der afholdes efter udløbet af det sidste regnskabsår, for hvilket han er valgt, eller, såfremt revisor er valgt for ubestemt tid, når en anden revisor er valgt i hans sted.

Stk. 2. En revisor kan til enhver tid fratræde sit hverv og afsættes ved beslutning af den, der har valgt ham.

Stk. 3. Ophører en revisors hverv før udløbet af valgperioden, eller opfylder han ikke længere betingelserne for at være revisor, og er der ingen suppleant til at indtræde i hans sted, påhviler det bestyrelsen snarest at foranledige valg af ny revisor.

§ 68. Er der ikke valgt revisor i selskabet, eller opfylder revisor ikke kravene i § 64, stk. 1 og 2, eller § 66, stk. 1 og 2, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne revisor, når anmodning herom fremsættes af et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en anpartshaver.

Stk. 2. Har generalforsamlingen ikke efterkommet et krav om valg af en statsautoriseret revisor i henhold til § 65, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne en sådan revisor, når begæring herom fremsættes af en anpartshaver. Begæringen skal fremsættes senest en måned efter generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 3. Udnævnelse af revisor i henhold til stk. 1 og 2 gælder for tiden, indtil ny revisor er valgt.

§ 69. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt.

Stk. 2. Er selskabet et moderselskab, skal revisor tillige revidere koncernregnskabet og koncernvirksomhedernes indbyrdes regnskabsmæssige forhold.

Stk. 3. Revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som måtte blive stillet af generalforsamlingen, for så vidt de ikke strider mod lov eller mod selskabets vedtægter eller god revisionsskik.

§ 70. Bestyrelse og direktion skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som han anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv. En dattervirksomheds bestyrelse og direktion har tilsvarende forpligtelser over for moderselskabets revisor.

§ 71. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisor ved påtegning på regnskabet bekræfte, at revisor har revideret årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab. Revisor skal endvidere i revisionspåtegningen udtale sig om, hvorvidt årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab er udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes krav til regnskabsaflæggelsen.

Stk. 2. Årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab skal forsynet med revisionspåtegning være bestyrelsen i hænde senest to uger før den ordinære generalforsamling.

§ 72. Revisor skal gøre anmærkning i revisionspåtegningen og give nødvendige supplerende oplysninger, hvis årsregnskabet eller årsberetningen samt det eventuelle koncernregnskab ikke indeholder oplysninger om selskabets henholdsvis koncernens aktiver og passiver, økonomisk stilling og resultat eller andre oplysninger, som skal gives, eller hvis årsberetningen er i strid med årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab.

Stk. 2. Hvis årsregnskabet eller det eventuelle koncernregnskab efter revisors opfattelse ikke bør godkendes, skal revisor oplyse dette i påtegningen.

Stk. 3. Har revisor ved sin revision fundet, at der foreligger forhold, som kan medføre ansvar for bestyrelsesmedlemmer eller direktører, eller hvis revisor i et moderselskab savner fornødne oplysninger om en dattervirksomheds forhold, skal dette oplyses i revisionspåtegningen.

Stk. 4. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som revisor anser det for rigtigt at lade komme til selskabsdeltagernes kundskab.

§ 73. Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, hvori han skal anføre, hvilke revisionsarbejer, der er udført, og hvilke mangler vedrørende selskabets bogholderi og regnskabsvæsen der måtte være forefundet. Protokollen forelægges i ethvert bestyrelsesmøde, og enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

§ 74. Revisor har ret til at være til stede på generalforsamlingen. Efter begæring fra bestyrelse eller fra en anpartshaver skal revisor være til stede ved behandlingen af anliggender, der er omtalt i en revisionspåtegning eller i øvrigt er af en sådan art, at revisors tilstedeværelse er påkrævet.

§ 75. Revisor og hans medarbejdere er ikke berettiget til at afgive oplysninger om selskabets forhold til enkelte anpartshavere eller til uvedkommende. En revisor, der fratræder sit hverv, er dog berettiget til at meddele den revisor, der træder i stedet for ham, grunden til sin fratræden.

4. I § 91, stk. 1, ændres »status« til: »balance«.

§ 82. Generalforsamlingen vælger en eller flere revisorer i overensstemmelse med vedtægterne. Revisor vælges enten for et bestemt åremål eller på ubestemt tid. Generalforsamlingen kan vælge suppleanter for disse.Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at udpege yderligere en eller flere revisorer.

Stk. 2. Når aktionærer, der ejer en tiendedel af aktiekapitalen, på en generalforsamlng, hvor valg af revisor er på dagsordenen, stemmer derfor, skal bestyrelsen opfordre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at udnævne en revisor til sammen med den eller de øvrige revisorer at deltage i revisionen for tiden til og med næste ordinære generalforsamling. Undlader bestyrelsen at rette henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan opfordringen fremsættes af enhver aktionær. Om udnævnelsen skal der uden betaling optages bemærkning i registeret for aktieselskaber og ske bekendtgørelse i Statstidende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter vederlaget til den udpegede revisor.

§ 83. Revisor skal være myndig. Mindst en af revisorerne skal have bopæl her i landet.

Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 3. Vælges et revisionsselskab til revisor, skal den, hvem revisionen overdrages, opfylde de i §§ 83-85 foreskrevne betingelser.

Stk. 4. Skal der i medfør af loven eller selskabets vedtægter vælges flere revisorer, kan de valgte revisorers personale eller medinteressenter ikke vælges som medrevisorer. Vælges et revisionsselskab til revisor, kan ingen i revisionsselskabet ansat person vælges som medrevisor.

Stk. 5. Til revisor i et datterselskab bør så vidt muligt vælges mindst en af moderselskabets revisorer.

§ 84. I selskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for offentlig kursnotering, skal der vælges to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret.

Stk. 2. I andre selskaber kan aktionærer, der ejer en tiendedel af aktiekapitalen, på en generalforsamling, hvor der skal vælges revisor, kræve, at der vælges en statsautoriseret revisor.

§ 85. Til revisor må ikke vælges

1) medlemmer af selskabets eller dets datterselskabers bestyrelse eller repræsentantskab,

2) personer, der er ansat i selskabet, eller som i øvrigt står i afhængighedsforhold til selskabet eller til dets bestyrelsesmedlemmer eller direktører eller de funktionærer, som har til opgave at sørge for eller konrollere bogføringen eller forvaltningen af de likvide midler.

3) personer, der er knyttet til medlemmer af selskabets bestyrelse eller direktion eller til de i nr. 2 nævnte funktionærer ved ægteskab, ved plejeforhold eller ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nært som søskende.

Stk. 2. Til revisor i et datterselskab må ikke vælges nogen, som efter stk. 1 ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.

Stk. 3. Et selskab eller selskaber inden for samme koncern må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for revisor.

§ 86. Revisors hverv skal ophøre ved afslutningen af den ordinære generalforsamling, der afholdes efter udløbet af det sidste regnskabsår, for hvilket han er valgt, eller, såfremt revisor er valgt for ubestemt tid, når en anden revisor er valgt i hans sted.

Stk. 2. En revisor kan til enhver tid fratræde sit hverv og afsættes ved beslutning af den, der har valgt ham.

Stk. 3. Ophører en revisors hverv før udløbet af valgperioden, eller opfylder han ikke længere betingelserne for at være revisor, og er der ingen suppleant til at indtræde i hans sted, påhviler det bestyrelsen snarest at foranledige valg af ny revisor.

§ 87. Er der ingen revisor i selskabet, eller opfylder revisor ikke kravene i § 83, stk. 1 og 2, § 84, stk. 1, eller § 85, stk. 1 og 2, eller de i vedtægterne herom fastsatte regler, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne revisor, når anmodning herom fremsættes af et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en aktionær.

Stk. 2. Har generalforsamlingen ikke efterkommet et krav om valg af en statsautoriseret revisor i henhold til § 84, stk. 2, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne en sådan revisor, når begæring herom fremsættes af en aktionær. Begæringen skal fremsættes senest en måned efter generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 3. Udnævnelse af revisor i henhold til stk. 1 og 2 gælder for tiden, indtil ny revisor er valgt på foreskeven måde.

§ 88. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt.

Stk. 2. Er selskabet et moderselskab, skal revisor tillige revidere koncernregnskabet og koncernvirksomhedernes indbyrdes regnskabsmæssige forhold.

Stk. 3. Revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som måtte blive stillet af generalforsamlingen, for så vidt de ikke strider mod lov eller mod selskabets vedtægter eller god revisionsskik.

§ 89. Bestyrelse og direktion skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som han anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv. En dattervirksomheds bestyrelse og direktion har tilsvarende forpligteler over for moderselskabets revisor.

§ 90.Efter at revisionen er afsluttet, skal revisor ved påtegning på regnskabet bekræfte, at revisor har revideret årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab. Revisor skal endvidere i revisionspåtegningen udtale sig om, hvorvidt årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab er udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes krav til regnskabsaflæggelsen.

Stk. 2. Årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab skal forsynet med revisionspåtegning være bestyrelsen i hænde senest to uger før den ordinære generalforsamling.

§ 91. Revisor skal gøre anmærkning i revisionspåtegningen og give nødvendige supplerende oplysninger, hvis årsregnskabet eller årsberetningen samt det eventuelle koncernregnskab ikke indeholder oplysninger om selskabets henholdsvis koncernens aktiver og passiver, økonomisk stilling og resultat eller andre oplysninger, som skal gives, eller hvis årsberetningen er i strid med årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab.

Stk. 2. Hvis årsregnskabet eller det eventuelle koncernregnskab efter revisors opfattelse ikke bør godkendes, skal revisor oplyse dette i påtegningen.

Stk. 3. Har revisor ved sin revision fundet, at der foreligger forhold, som kan medføre ansvar for bestyrelsesmedlemmer eller direktører, eller hvis revisor i et moderselskab savner fornødne oplysninger om en dattervirksomheds forhold, skal dette oplyses i revisionspåtegningen.

Stk. 4. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som revisor anser det for rigtigt at lade komme til selskabsdeltagernes kundskab.

§ 91: Likvidatorerne skal udarbejde en resultatopgørelse for tiden fra udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt, til likvidationens indtræden og en status på sidstnævnte tidspunkt. Regnskabet skal i revideret stand snarest muligt fremlægges til eftersyn for anpartshaverne og kreditorerne på selskabets kontor og indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Inden 14 dage efter, at det i stk. 1 omhandlede regnskab foreligger, skal likvidatorerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgive en redegørelse for de vigtigste årsager til likvidationen, for forretningens gang i de sidste år før likvidationen og for omstændigheder, som i øvrigt kommer i betragtning ved bedømmelsen af, om der er grund til at påbegynde undersøgelse med henblik på strafforfølgning.

5. I § 131, stk. 1, udgår: »§ 66, stk. 3, § 75«.

6. I § 131, stk. 2, udgår: »§ 66, stk. 3, og«.

§ 92. Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, hvori han skal anføre, hvilke revisionsarbejder der er udført, og hvilke mangler vedrørende selskabets bogholderi og regnskabsvæsen der måtte være forefundet. Protokollen forelægges i ethvert bestyrelsesmøde, og enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

§ 93. Revisor har ret til at være til stede på generalforsamlingen. Han skal være til stede, såfremt hans nærværelse må anses for nødvendig af hensyn til de spørgsmål, som skal behandles.

§ 94. Revisor og hans medarbejdere er ikke berettiget til at afgive oplysninger om selskabets forhold til enkelte aktionærer eller til uvedkommende. En revisor, der fratræder sit hverv, er dog berettiget til at meddele den revisor, der træder i stedet for ham, grunden til sin fratræden.

5. I § 95, stk. 3, ændres »§§ 83, stk. 1, 85, 89, 93 og 94« til: »§§ 61 b, stk. 1, 61 d, 61 h, 61 k, stk. 1, og 61 l i årsregnskabsloven, §§ 13, stk. 1, og 17, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer samt §§ 7, stk. 1, og 10, stk. 2, i lov om registrerede revisorer.«

6. I § 121, stk. 3, ændres »lovens regler om revision og generalforsamlinger« til: »denne lov og årsregnskabslovens regler om regnskabsaflæggelse, revision, generalforsamlinger og om regnskabers indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.

§ 121. Likvidatorerne træder i bestyrelsens og direktionens sted. Denne lovs bestemmelser om bestyrelsen finder med de fornødne lempelser anvendelse på likvidatorerne.

Stk. 2. Likvidator kan til enhver tid afsættes af den myndighed, der har udnævnt ham.

Stk. 3. I øvrigt finder lovens regler om revision og generalforsamlinger tilsvarende anvendelse i selskaber under likvidation med de afvigelser, der følger af nedenstående bestemmelser.

7. I § 122, stk. 1, ændres »status« til: »balance«.

§ 122. Likvidatorerne skal udarbejde en resultatopgørelse for tiden fra udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt, til likvidationens indtræden og en status på sidstnævnte tidspunkt. Regnskabet skal i revideret stand snarest muligt fremlægges til eftersyn for aktionærerne og kreditorerne på selskabets kontor og indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Inden 14 dage efter, at det i stk. 1 omhandlede regnskab foreligger, skal likvidatorerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgive en redegørelse for de vigtigste årsager til likvidationen, for forretningens gang i de sidste år før likvidationen og for omstændigheder, som i øvrigt kommer i betragtning ved bedømmelsen af, om der er grund til at påbegynde undersøgelse med henblik på strafforfølgning.

8. I § 161, stk. 1, udgår: »§ 85, stk. 3, § 94«.

9. I § 161, stk. 2, udgår: »§ 85, stk. 3, og«.

§ 131. Overtrædelse af § 8, stk. 4, § 9, stk. 1, § 15, stk. 1, § 17a, § 30, §§ 35-37, § 38, stk. 2, § 56, stk. 2 og 3 , § 66, stk. 3, § 75, § 79, § 84, stk. 1, og stk. 2, § 84a, stk. 2,2. pkt., § 85, stk. 4, § 85a, § 97, stk. 1, § 118, § 121, stk. 5 og 6, § 122, stk. 2, 1. pkt., og § 123 straffes med bøde.

Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid med § 66, stk. 3, og § 84, stk. 1 og stk 2, straffes med bøde.

Stk. 3. Hvor et anpartsselskab eller anden juridisk person optræder som stifter eller revisor, kan der pålægges det pågældende selskab som sådant bødeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser.

7. § 134, stk. 1, affattes således

»De krav om bopæl her i riget, som er fastsat i § 3, stk. 2, § 34, stk. 2, jf. § 90, stk. 1, 2. pkt., og § 119, stk. 1, samt i § 61 b, stk. 1, jf. stk. 3, i årsregnskabsloven anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af industriministeren.«

§ 134. De krav om bopæl her i riget, som er fastsat i § 3, stk. 2, § 34, stk. 2, jfr. § 90, stk. 1, 2. pkt., § 64, stk. 1, jfr. stk. 3, og § 119, stk 1, anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af industriministeren.

Stk. 2. Det samme gælder det i § 3, stk. 2, fastsatte krav om hjemsted her i landet, for så vidt angår interessentskaber, kommanditselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber, andre selskaber med begrænset ansvar, foreninger, stiftelser og andre selvejende institutioner.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter bestemmelser, hvorefter § 122, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, 2. pkt., ikke anvendes i det omfang, de strider imod De europæiske Fællesskabers regler.

§ 161. Ovetrædelse af § 6 c, stk. 1-2 og stk. 5, § 12, stk. 4, § 13, stk.1, § 23a, § 25, § 28 a, § 48, stk. 1-2, §§ 48 c-48 f, § 48 h, stk. 1, §§ 53-55, § 56, stk. 2, § 69 a, § 75, stk. 2-3, § 85, stk. 3, § 94, § 109, § 111, § 115, stk. 1-2, § 115 a, stk. 2,2. pkt., § 116, stk. 4, § 128, stk. 1, § 148, § 151, stk. 5-6, § 152, stk. 2, 1. pkt., § 153 og § 173, stk. 3, straffes med bøde.

Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid med § 85, stk. 3, og § 115, stk. 1 og stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes af industriministeren i medfør af § 41 a eller § 178, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Hvor aktieselskab, andelsselskab og lignende optræder som stifter eller revisor, kan der pålægges det pågældende selskab som sådant bødeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser.

10. I § 168, stk. 4, ændres »§ 83, stk. 1, og § 84, stk. 1,» til: »§ 61 b, stk. 1, og § 61 c, stk. 1, i årsregnskabsloven«.

§ 168. Den i medfør af § 4, nr. 6, jfr. § 49, stk. 7, fastsatte valgperiode for bestyrelsesmedlemmer kommer første gang til anvendelse, når valg - herunder genvalg - af bestyrelsesmedlemmer finder sted efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Direktører, der ved lovens ikrafttræden er medlem af bestyrelsen, kan uanset bestemmelsen i § 51, stk. 2, bevare dette hverv. Det samme gælder, uanset § 56, stk. 1, sidste pkt., hvervet som formand for bestyrelsen.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i § 52, stk. 1, kan de ved lovens ikrafttræden i henhold til § 3 i lov nr. 503 af 29. november 1972 som direktører ansatte enkeltmandsfirmaer, selskaber m. v. fortsætte som direktører i de pågældende selskaber.

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i § 83, stk. 1, og § 84, stk. 1, kan de ved lovens ikrafttræden lovligt valgte revisorer bevare deres hverv.

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i § 49, stk. 6, bevarer de inden 1. juli 1973 registrerede vedtægtsbestemmelser deres gyldighed.

11. I § 173, stk. 2, ændres »tegningsret og revision« til: »og tegningsret, samt lovgivningens bestemmelser om revision«.

§ 173. Loven finder anvendelse på et aktieselskab, uanset om det alene er stiftet med det formål at være deltager med hele sin kapital i et ansvarligt selskab.

Stk. 2. Medmindre andet følger af stk. 3-6, finder bestemmelserne i denne lov eller bestemmelser fastsat i henhold til loven, herunder om anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tegningsret og revision, med de fornødne lempelser tilsvarende anvendelse på kommandit-aktieselskaber.

Stk. 3. Et kommandit-aktieselskab skal i sin benævnelse betegne sig som sådant.

Stk. 4. Et kommandit-aktieselskabs vedtægter skal indeholde nærmere regler om retsforholdet mellem aktionærerne og de fuldt ansvarlige deltagere.

Stk. 5. Stiftelsesoverenskomsten, tegningslister og anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om selskabets stiftelse skal, foruden de for aktieselskaber påbudte angivelser, indeholde oplysning om

1) de fuldt ansvarlige deltageres fulde navn, stilling og bopæl,

2) hvorvidt de fuldt ansvarlige deltagere er pligtige at gøre indskud, og i bekræftende fald størrelsen af hver enkelts indskud. Er indskuddet ikke fuldt indbetalt, skal de for indbetalingen gældende regler oplyses. Består indskuddet i andet end penge, skal der redegøres for vurderingsgrundlaget,

3) vedtægternes regler om de fuldt ansvarlige deltageres indflydelse i selskabets anliggender og andel i overskud og tab.

Stk. 6. Kommandit-aktieselskabers anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen underskrives, foruden af bestyrelsesmedlemmerne, af alle fuldt ansvarlige deltagere.

Stk. 7. Ved et kommandit-aktieselskab forstås et erhvervsdrivende kommanditselskab, i hvilket et aktieselskab med hele sin kapital er kommanditist, eller hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier.

12. I § 174 ændres »reglerne« til: »reglen«, og »og 5« udgår.

§ 174. De i registeret for aktieselskaber optagne selskaber med begrænset ansvar, der som følge af reglerne i § 1, stk. 4 og 5, ikke omfattes af denne lov, kan slettes efter nærmere af industriministeren fastsatte regler.

13. § 176, stk. 1, affattes således

»De krav om bopæl her i riget, der er fastsat i § 3, stk. 2, § 6 b, stk. 2, § 52, stk. 2 og 3, jf. § 59, stk. 4, og § 121, stk. 1, 2. pkt., § 149, stk. 1, samt § 61 b, stk. 1, jf. stk. 3, i årsregnskabsloven anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af industriministeren.«

§ 176. De krav om bopæl her i riget, der er fastsat i § 3, stk. 2, § 6 b, stk. 2, § 52, stk. 2 og 3, jfr. § 59, stk. 4, og § 121, stk. 1, 2. pkt., § 83, stk. 1 og stk. 3, samt § 149, stk. 1, anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af industriministeren.

Stk. 2. Det samme gælder de i § 3, stk. 2, fastsatte krav om hjemsted her i landet, for såvidt angår interessentskaber, kommanditselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber, andre selskaber med begrænset ansvar, foreninger, stiftelser og andre selvejende institutioner.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter bestemmelser, hvorefter § 152, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, 2. pkt., ikke anvendes i det omfang, de strider imod De europæiske Fællesskabers regler.

Ingen

Nr LSF 26

Forslag til Lov om ændring af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om banker og sparekasser m.v., lov om statsautoriserede revisorer og lov om registrerede revisorer (Ændring af bestemmelser om revision)

Fremsat af industriministeren (Nils Wilhjelm)

den 5. oktober 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 16. december 1988

Lov nr. 815 af 21/12/1988