1988 LSF 25 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP (HARMONISERING AF TILSKUDSREGLERNE VEDRØRENDE ÆLDREBOLIGER UDEN SELVSTÆNDIGT KØKKEN)

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap, som ændret ved § 2 i lov nr. 843 af 18. december 1987, § 2 i lov nr. 161 af 23. marts 1988 og § 7 i lov nr. 353 af 1. juli 1988, affattes § 19 således

»§ 19. Boligtagere af de i § 4 nævnte boliger kan opnå tilskud til betaling af lejen efter samme regler som boligydelsesmodtagere efter lov om individuel boligstøtte.

Stk. 2. Reglerne i kapitel 13 og 14 i lov om individuel boligstøtte om klageadgang, finansiering og administration m.v. gælder også for det i stk. 1 nævnte tilskud.«

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1. august 1988, foretages følgende ændringer

1. I § 18, stk. 3, 2. pkt., ændres »1991« til: »1989«.

2. I § 18, stk. 3, 3. pkt., ændres »1992-93« til: »1990-91«.

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1. august 1988, foretages følgende ændringer

1. i § 18, stk. 3, 2. pkt., ændres »1991« til »1989«.

2. I § 18, stk. 3, 3. pkt., ændres »1992-93« til »1990-91«.

§ 1

I lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap, som ændret ved § 2 i lov nr. 843 af 18. december 1987, § 2 i lov nr. 161 af 23. marts 1988 og § 7 i lov nr. 353 af 1. juli 1988, affattes § 19 således

»§ 19. Boligtagere af de i § 4 nævnte boliger kan opnå tilskud til betaling af lejen efter samme regler som boligydelsesmodtagere efter lov om individuel boligstøtte.

Stk. 2. Reglerne i kapitel 13 og 14 i lov om individuel boligstøtte om klageadgang, finansiering og administration m.v. gælder også for det i stk. 1 nævnte tilskud.«

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om individuel boligstøtte

Folketingsåret 1981-82

Sp. 63, 696, A7.

Folketingsåret 1981-82 (2. samling)

Sp. 373, 635, 2255, 2889, A 895, B 55, 59, C 51.

Loven stadfæstet 10. marts 1982 (Lovtidende nr. 64).

Folketingsåret 1982-83

Sp. 1571, 1735, 3248, 3755, A 1235, B 783, 869, C 191.

Loven stadfæstet 22. december 1982 (Lovtidende nr. 708).

Folketingsåret 1983-84

Sp. 1244, 1853, 3100, 3314, A 957, B 133, C 155.

Loven stadfæstet 21. december 1983 (Lovtidende nr. 612).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling)

Sp. 4987, 5207, 6344, 6691, A 4013, B 753, C 463.

Loven stadfæstet 23. maj 1984 (Lovtidende nr. 242).

Folketingsåret 1985-86

Sp. 3638, 3934, 4291, 4650, A 2375, B 521, C 189.

Loven stadfæstet 19. december 1985 (Lovtidende nr. 578).

Sp. 5961, 6660, 12148, 12502, A 3693, B 1979, C 1031.

Loven stadfæstet 4. juni 1986 (Lovtidende nr. 299).

Sp. 10757, 10949, 12153, 12504, A 5951, B 2193, C 1093.

Loven stadfæstet 4. juni 1986 (Lovtidende nr. 303).

Folketingsåret 1986-87

Sp. 2522, 2992, 4416, 4812, A 1963.

Loven stadfæstet 19. december 1986 (Lovtidende nr. 929).

Sp. 3014, 3414, 4367, 4823.

Loven stadfæstet 23. december 1986 (Lovtidende nr. 948).

Sp. 3440, 4160.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 3440, 4128, 11850, 12128.

Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 379).

Folketingsåret 1987-88

Sp. 2003, 2391.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1987-88 (2. samling)

Sp. 50, 313, 674, 860.

Loven stadfæstet 1. juli 1988 (Lovtidende nr. 353).

Sp. 56, 322, 675, 860.

Loven stadfæstet 1. juli 1988 (Lovtidende nr. 357).

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om boliger for ældre og personer med handicap

Folketingsåret 1986-87

Sp. 3441, 4128, 11850, 12116, A 2303, B 1783, og 2339, C 713.

Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 378).

Folketingsåret 1987-88

Sp. 2210, 3211, 3914, 4236, A 2019, B 197, C 163.

Loven stadfæstet 23. december 1987 (Lovtidende nr. 843).

Sp. 4501, 5257, 7622, 7976, A 2933, B 453, C 337.

Loven stadfæstet 23. marts 1988 (Lovtidende nr. 161).

Folketingsåret 1987-88 (2. samling)

Sp. 50, 313, 674, 860.

Loven stadfæstet 1. juli 1988 (Lovtidende nr. 353).

Efter 2. behandling den 7. marts 1989

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

I lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap, som ændret ved § 2 i lov nr. 843 af 18. december 1987, § 2 i lov nr. 161 af 23. marts 1988 og § 7 i lov nr. 353 af 1. juli 1988, affattes § 19 således

»§ 19. Boligtagere af de i § 4 nævnte boliger kan opnå tilskud til betaling af lejen efter samme regler som boligydelsesmodtagere efter lov om individuel boligstøtte.

Stk. 2. Reglerne i kapitel 13 og 14 i lov om individuel boligstøtte om klageadgang, finansiering og administration m.v. gælder også for det i stk. 1 nævnte tilskud.«

§ 2

I lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap, som ændret ved § 2 i lov nr. 843 af 18. december 1987, § 2 i lov nr. 161 af 23. marts 1988 og § 7 i lov nr. 353 af 1. juli 1988, affattes § 19 således

»§ 19. Boligtagere af de i § 4 nævnte boliger kan opnå tilskud til betaling af lejen efter samme regler som boligydelsesmodtagere efter lov om individuel boligstøtte.

Stk. 2. Reglerne i lov om individuel boligstøtte om klageadgang, finansiering og administration m.v. finder tilsvarende anvendelse på det i stk. 1 nævnte tilskud.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Efter lov om ændring af lov om individuel boligstøtte nr. 357 af 1. juli 1988 er der skabt et incitament (en egeninteresse) for boligydelsesmodtagere til at tilpasse boligforbruget til husstandens økonomiske formåen. Ifølge denne lovændring skal der ved en gradvis gennemførelse over 3 år fra 1. januar 1991 indføres en 10 pct. egenbetaling af huslejen for boligydelsesmodtagere. Dette tidspunkt foreslås i § 1 rykket frem til 1. januar 1989.

Konkret betyder fremrykningen af egenbetalingen en gradvis indførelse over tre år (fra 1989-91) af en egeninteresse, således at de første 10 pct. af huslejen - og dermed af lejestigninger - altid betales af boligydelsesmodtageren, mens støtten beregnes på basis af 90 pct. af lejen.

Det skønnes, at der med de nugældende regler - uden egenbetaling - for 85-90 pct. af ydelsesmodtagerne ikke er noget privatøkonomisk incitament til at holde boligforbruget nede. Selv store huslejestigninger på f.eks. 10-15.000 kr. vil hyppigt blive betalt fuldt ud af boligstøtten, uden at beboeren oplever nogen lejestigning.

Kun i de tilfælde, hvor maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift eller for den årlige boligstøtte overskrides (beløbene udgør i 1989 henholdsvis 43.900 kr. og 23.148 kr.), vil boligydelsesmodtageren selv skulle bære lejestigninger. Sidstnævnte gælder således for 10-15 pct. af pensionisterne.

Dette forhold er en stærkt medvirkende årsag til de store årlige stigninger i udgifterne til boligydelse. Der har været tale om en stigning på ca. 12 pct. om året, når der ses bort fra ekstraordinære stigninger som følge af satsforhøjelser.

De samlede offentlige udgifter til boligydelse forventes i 1988 at ville udgøre knap 3.200 mill. kr., og der er således tale om en årlig stigning på knap 400 mill. kr. årligt.

Denne vækst i boligydelsesudgifterne må dæmpes af hensyn til udviklingen i de samlede offentlige udgifter, og dette gøres mest hensigtsmæssigt ved at fremrykke indførelsen af en egenbetaling, idet egenbetalingen som nævnt skaber et incitament for ydelsesmodtagerne til at holde boligforbruget nede.

Betydningen af dette privatøkonomiske incitament kan illustreres af, at stigningen i udgifterne til boligsikring, hvor der er tale om en egenbetaling på 25 pct., kun har været på ca. 5 pct. årligt i de seneste år, når der ses bort fra ekstraordinære stigninger forårsaget af forbedringer af satser og grænsebeløb.

Forslagets § 2 har til formål at skabe fuldstændig ligestilling mellem boligtagere, der kan modtage boligydelse efter reglerne i lov om individuel boligstøtte, og boligtagere, der bor i de i § 4 i lov om boliger for ældre og personer med handicap omhandlede boliger uden selvstændigt køkken.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Fremrykningen af egenbetalingen til 1989-91 i medfør af forslagets § 1 vil medføre relativt store besparelser i årene 1989-92. Fra 1993 og frem vil der derimod ikke opnås besparelser, idet de 10 procents egenbetaling i lov nr. 357 af 1. juli 1988 da allerede ville være gennemført.

Den samlede offentlige besparelse i 1989 forventes at blive 133 mill. kr., heraf 33 mill. kr. for kommunerne, i 1990 og 1991 266 mill. kr., heraf 66 mill. kr. for kommunerne og i 1992 133 mill. kr., heraf 33 mill. kr. for kommunerne.

På længere sigt må forslaget endvidere forventes at medføre en reduktion i de nævnte store årlige stigninger i udgifterne til boligydelse. Der kan ikke direkte foretages beregninger over størrelsen af denne effekt, men hvis det eksempelvis antages, at indførelsen af den fulde 10 pct. egeninteresse vil dæmpe stigningstakten for udgifterne til boligydelse med 3 pct. årligt, vil forslaget efter en tilpasningsperiode reducere stigningen i disse udgifter med over 100 mill. kr. årligt.

Fordelingsmæssigt vil forslaget medføre en reduktion af boligydelsen for såvel nuværende som fremtidige modtagere af boligydelse. Der vil maksimalt blive tale om et fald i boligydelsen pr. husstand på ca. 1.460 kr. i 1989, ca. 2.900 kr. i 1990 og 1991 og 1.460 kr. i 1992. Herefter ville egeninteressen som ovenfor nævnt alligevel være indført.

De nævnte maksimale fald vil kun ramme ganske få husstande med en årlig leje på ca. 44.000 kr. og derover. I gennemsnit vil faldet være væsentligt mindre, nemlig godt 500 kr. i 1989, godt 1.000 kr. i 1990 og 1991 og godt 500 kr. i 1992.

Gennem forslagets § 2 - harmonisering af tilskudsreglerne i ældreboliglovens § 19 vedrørende ældreboliger uden selvstændigt køkken - overføres navnlig den ved lov nr. 357 af 1. juli 1988 vedtagne lettelse af pensionisternes samspilsproblemer (gradvis nedsættelse af grænsebeløbsprocenterne i perioden 1991-1993) samt den samtidig indførte egenbetaling, som ved dette forslags § 1 foreslås fremrykket, jf. ovenfor under de almindelige bemærkninger.

Samspilsløsningen medfører merudgifter, mens egenbetalingen medfører besparelser. Det antages, at der samlet vil være tale om nettobesparelse i størrelsesordenen 1-2 mill. kr. årligt, indtil ordningen er fuldt gennemført i 1993, hvor det skønnes, at effekterne af egenbetaling og nedsættelse af grænsebeløbet vil gå op imod hinanden - skønnet er behæftet med nogen usikkerhed specielt med hensyn til, hvor mange ældreboliger uden selvstændigt køkken, der vil blive opført.

Forslagene forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for det offentlige.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Boligydelse og boligsikring efter lov om individuel boligstøtte kan kun ydes til selvstændige lejligheder forsynet med køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb af spildevand.

Efter § 4 i lov om boliger for ældre og personer med handicap kan der imidlertid etableres boliger uden selvstændigt køkken. For ikke at stille boligtagere af sådanne boliger ringere er der i § 19 i lov om boliger for ældre og personer med handicap indført en bestemmelse, hvorefter boligtagerens egenbetaling fastsættes efter samme retningslinier som ved boligydelse.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at skabe fuldstændig ligestilling mellem boligtagere i boliger uden selvstændigt køkken etableret efter § 4 i lov om boliger for ældre og personer med handicap og boligtagere, der kan modtage boligydelse efter reglerne i lov om individuel boligstøtte.

Den nuværende udformning af bestemmelsen i § 19 har bevirket, at der, når der blev foretaget ændringer vedrørende reglerne om boligydelse, skulle foretages konsekvensændringer i § 19. Dette har man fundet uhensigtsmæssigt.

Det foreslås derfor, at der sker en generel henvisning til boligydelsesreglerne.

Til § 3

§ 3 indeholder bestemmelse om lovens ikrafttræden.

§ 18. - - -

Stk. 3. Boligydelsen udbetales med det beløb, hvormed den årlige boligudgift overstiger grænsebeløbet. Fra 1. januar 1991 udbetales boligydelsen med det beløb, hvormed 96 2/3 pct. af boligudgiften overstiger grænsebeløbet. I årene 1992-93 nedsættes den procentsats, der er nævnt i 2. pkt., med 3 1/3 procentpoint om året med virkning fra den 1. januar i de pågældende år.

§ 19. Uanset reglerne i § 18 kan lejen for boliger efter § 4 ikke overstige 15 pct. af lejerens husstandsindkomst op til en indkomstgrænse på 111.500 kr. og 25 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse, jf. dog stk. 2. Husstandsindkomsten opgøres efter reglerne i lov om individuel boligstøtte.

Stk. 2. En eventuel difference mellem lejen efter stk. 1 og lejen efter § 18 betales af kommunen. Dette beløb kan dog ikke overstige 21.696 kr. årligt. Lejeren skal selv betale et beløb på mindst 6.300 kr. af lejen. Staten refunderer kommunens udgifter efter 1.-3. pkt. med 75 pct.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte beløb reguleres een gang årligt med en procent, der er fastsat på finansloven for det foregående år, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. I 1988 og 1989 sker regulering af de i stk. 1 og 2 nævnte beløb med samme procentsats som de beløb, der er nævnt i § 34 i lov om individuel boligstøtte.

Stk. 5. Reguleringen efter stk. 3 har gyldighed fra den 1. januar, første gang 1. januar 1990.

Ingen

Nr LSF 25

Forslag til Lov om ændring af lov om boliger for ældre og personer med handicap (Harmonisering af tilskudsreglerne vedrørende ældreboliger uden selvstændigt køkken)

Fremsat af boligministeren (Agnete Laustsen)

den 5. oktober 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 10. marts 1989

Lov nr. 163 af 15/03/1989