1988 LSF 20 FORSLAG TIL LOV OM KORT- OG MATRIKELSTYRELSEN

§ 1. Kort- og Matrikelstyrelsen er central myndighed for opmåling og

kortlægning samt for matrikel- og landinspektørvæsenet.

§ 1. Kort- og Matrikelstyrelsen er central myndighed for opmåling og

kortlægning samt for matrikel- og landinspektørvæsenet.

§ 2. Kort- og Matrikelstyrelsen skal

1) varetage den geodætiske opmåling og den topografiske kortlægning af Danmark, herunder Færøerne og Grønland, samt kortlægning af farvandene heromkring,

2) forestå matrikel- og landinspektørvæsenet i overensstemmelse med lovgivningen herom,

3) varetage den seismiske tjeneste i Danmark, herunder Færøerne og Grønland,

4) udføre forsknings- og udviklingsarbejder inden for geodæsi og seismologi og, når det er hensigtsmæssigt af hensyn til styrelsens virksomhed, inden for øvrige fagområder.

Stk. 2. Boligministeren kan pålægge Kort- og Matrikelstyrelsen at varetage andre opmålings-, kortlægnings- og registreringsopgaver end de i stk. 1 nævnte.

§ 2. Kort- og Matrikelstyrelsen skal

1) varetage den geodætiske opmåling og den topografiske kortlægning af Danmark, herunder Færøerne og Grønland, samt kortlægning af farvandene her omkring,

2) forestå matrikel- og landinspektørvæsenet i overensstemmelse med lovgivningen herom,

3) varetage den seismiske tjeneste i Danmark, herunder Færøerne og Grønland,

4) udføre forsknings- og udviklingsarbejder inden for geodæsi og seismologi og, når det er hensigtsmæssigt af hensyn til styrelsens virksomhed, indenfor øvrige fagområder.

Stk. 2. Boligministeren kan pålægge Kort- og Matrikelstyrelsen at varetage andre opmålings-, kortlægnings- og registreringsopgaver end de i stk. 1 nævnte.

§ 3. Kort- og Matrikelstyrelsen varetager efter boligministerens bestemmelse herom koordinationen af offentlig opmåling og kortlægning og af anden offentlig registrering af stedbestemte oplysninger i Danmark.

Stk. 2. Kort- og Matrikelstyrelsen kan efter forhandling med berørte offentlige myndigheder og private organisationer fastlægge standarder og normer for gennemførelsen af offentlig opmåling og kortlægning og af anden offentlig registrering af stedbestemte oplysninger.

Stk. 3. Offentlige myndigheder og institutioner samt koncessionerede selskaber skal efter anmodning give Kort- og Matrikelstyrelsen oplysning om igangværende og påtænkte aktiviteter inden for de arbejdsopgaver, som er nævnt i stk. 2.

§ 3. Kort- og Matrikelstyrelsen varetager efter boligministerens bestemmelse herom koordinationen af offentlig opmåling og kortlægning og af anden offentlig registrering af stedbestemte oplysninger i Danmark.

Stk. 2. Kort- og Matrikelstyrelsen kan efter forhandling med berørte offentlige myndigheder og private organisationer fastlægge standarder og normer for gennemførelsen af offentlig opmåling og kortlægning og af anden offentlig registrering af stedbestemte oplysninger.

Stk. 3. Offentlige myndigheder og institutioner samt koncessionerede selskaber skal efter anmodning give Kort- og Matrikelstyrelsen oplysning om igangværende og påtænkte aktiviteter inden for de arbejdsopgaver, som er nævnt i stk. 2.

§ 4. Kort- og Matrikelstyrelsen har eneret til fremstilling af søkort og kan gennemføre søopmåling til brug for søkortproduktionen i danske farvande, herunder farvandene ved Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Kort- og Matrikelstyrelsen kan efter udtalelse fra Forsvarsministeriet bemyndige andre til på styrelsens vegne at gennemføre søopmåling med henblik på fremstilling af søkort.

§ 4. Kort- og Matrikelstyrelsen har eneret til fremstilling af søkort og kan gennemføre søopmåling til brug for søkortproduktionen i danske farvande, herunder farvandene ved Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Kort- og Matrikelstyrelsen kan efter udtalelse fra Forsvarsministeriet bemyndige andre til på styrelsens vegne at gennemføre søopmåling med henblik på fremstilling af søkort.

§ 5. Boligministeren beslutter, hvilke af Kort- og Matrikelstyrelsens produkter der kan udbydes til salg.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter regler om betaling for Kort- og Matrikelstyrelsens produkter og ydelser.

§ 5. Boligministeren beslutter, hvilke af Kort- og Matrikelstyrelsens produkter der kan udbydes til salg.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter regler om betaling for Kort- og Matrikelstyrelsens produkter og ydelser.

§ 6. Personer, der af Kort- og Matrikelstyrelsen er bemyndiget hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til enhver ejendom og lokalitet for at udføre opgaver efter loven.

§ 6. Personer, der af Kort- og Matrikelstyrelsen er bemyndiget hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til enhver ejendom og lokalitet for at udføre opgaver efter loven.

§ 7. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for Kort- og Matrikelstyrelsens organisation og virksomhedens udøvelse.

§ 7. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for Kort- og Matrikelstyrelsens organisation og virksomhedens udøvelse.

§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1989.

Stk. 2. Lovens § 3 gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Stk. 3. Lov nr. 82 af 31. marts 1928 om Geodætisk Institut ophæves.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1989.

Stk. 2. Lovens § 3 gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Stk. 3. Lov nr. 82 af 31. marts 1928 om Geodætisk Institut ophæves.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den 13. januar 1988 fremsattes forslag til lov om Kort- og Matrikelstyrelsen. Efter 1. behandling blev lovforslaget henvist til behandling i Boligudvalget, som afgav betænkning den 12. april 1988. Lovforslaget nåede ikke at blive færdigbehandlet, inden regeringen udskrev folketingsvalg.

Det nu genfremsatte forslag er identisk med det tidligere fremsatte forslag, bortset fra ikrafttrædelsesdatoen, der er foreslået ændret til den 1. januar 1989.

Ved kongelig resolution af 10. september 1987 er det besluttet, at sager vedrørende Matrikeldirektoratet med undtagelse af administrationen af landbrugslovens kap. 1-4 og jordfordelingslovens § 9 overføres fra Landbrugsministeriet til Boligministeriet, og at sager vedrørende Geodætisk Institut og Søkortarkivet overføres fra Forsvarsministeriet til Boligministeriet.

Beslutningen om overførslen er truffet på grundlag af indstilling fra udvalget vedrørende den statslige kortproduktion, jf. betænkning nr. 1073 af maj 1986. Udvalget var nedsat efter aftale mellem forsvarsministeren, landbrugsministeren og finansministeren.

Hensigten med dette lovforslag er først og fremmest at styrke den statslige indsats på det kortpolitiske område ved at sammenlægge de nævnte 3 virksomheder til en central statslig kortinstitution, »Kort- og Matrikelstyrelsen«.

Etablering af en samlet institution for den primære statslige kortproduktion vil styrke samordningen og ressourceanvendelsen vedrørende offentlig opmåling og kortlægning og anden offentlig registrering af stedbestemte oplysninger. En klar ressortmæssig placering for den offentlige sektors kortpolitik er en forudsætning for en fremtidig samordning indenfor området.

Sammenlægning af Geodætisk Institut med henholdsvis Matrikeldirektoratet og Søkortarkivet har været overvejet ved flere tidligere lejligheder, uden at der dengang kunne påvises væsentlige fordele ved sammenlægning. Den stærke udvikling med hensyn til anvendelse af edb-teknologi i forbindelse med opmåling, kortproduktion og registrering af oplysninger har imidlertid ført til, at der nu ved sammenlægning af de 3 virksomheder kan opnås væsentlige fordele for de tværgående samordningsbestræbelser på det samlede område gennem en fælles anvendelse og udvikling af eksisterende og ny teknologi på området.

Kort- og Matrikelstyrelsens opgaver vil falde indenfor 4 hovedområder

Styrelsen skal videreføre de myndighedsopgaver, der ved den kongelige resolution er overført til Boligministeriet. Styrelsen skal desuden kunne pålægges andre myndighedsopgaver, der naturligt kan henføres til dens virksomhedsområde (afsnit 2).

Sammenlægningen af de 3 statslige kortproducerende virksomheder sigter dernæst på, at styrelsen skal fremme en effektiv og rationel statslig virksomhed på kort- og geodataområdet. (Ved geodata forstås informationer, der er stedbestemte og dermed har tilknyttet en geografisk reference). Denne virksomhed skal baseres på delvis brugerfinansiering (afsnit 3).

Desuden kan der ved oprettelsen af en samlet virksomhed ske en samordning og udvikling af de statslige forsknings- og uddannelsesaktiviteter på området (afsnit 4).

Endelig lægges der som nævnt stor vægt på, at Kort- og Matrikelstyrelsen skal kunne virke samordnende og koordinerende for den samlede produktion og anvendelse af kort- og geodataprodukter (afsnit 5).

2. Kort- og Matrikelstyrelsens myndighedsopgaver

Geodætisk Institut varetager i medfør af lov nr. 82 af 31. marts 1928 den geodætiske forskning og opmåling, den topografiske kortlægning og den seismiske tjeneste i Danmark, Færøerne og Grønland.

Den geodætiske opmåling består i etablering, vedligeholdelse og dataregistrering vedrørende de geodætiske præcisionssystemer, herunder tyngdefikspunkter, samt af landssystemerne for plan- og højdefikspunkter.

De geodætiske præcisionssystemer udgør de fundamentale net, som indgår i de internationale opmålingssystemer og danner basis for de videnskabelige arbejder.

Landssystemerne for plan- og højdefikspunkter udgør en fortætning af de geodætiske præcisionssystemer og danner grundlag for etablering af de matrikulære og tekniske opmålingssystemer, ligesom de anvendes af forsvaret og som basis for kortlægning i små og store målforhold. Landssystemerne fortættes efter behov af Geodætisk Institut, og alle etablerede fikspunkter revideres regelmæssigt. Den yderligere fortætning af landssystemerne er temabestemt og tilvejebringes af brugerne af de pågældende temaer. Således er f.eks. størstedelen af MV-punkterne (Matrikelvæsenets punkter) etableret af de praktiserende landinspektører i forbindelse med matrikulære opmålinger.

Der er i øjeblikket registreret knap 1/2 mio. fikspunkter i Geodætisk Instituts, Matrikeldirektoratets og Søkortarkivets regi. Hertil kommer imidlertid, at kommuner og ledningsejere gennem de senere år har etableret et meget betydeligt antal punkter. I det omfang disse punkter registreres, udgør de sammen med de ovennævnte landssystemer det geografiske referencenet. Referencenettet kræver en løbende vedligeholdelse og udbygning dels på grund af nettets fysiske nedslidning, dels på grund af de øgede krav, der stilles til nettets sammenhæng og nøjagtighed.

Ved topografiske kort forstås grafisk beskrivelse af et landområdes generelle topografi, normalt i målforhold 1:10 000 og mindre (f.eks. 1:25 000, 1:50 000 etc).

Geodætisk Institut har - baseret på topografiske opmålinger - fremstillet topografiske grundkort og en række heraf afledte kortværker over Danmark, Færøerne og Grønland.

Topografisk kortlægning er en stedsevarende opgave, idet den stadige ændring af landets topografi medfører behov for hyppig ajourføring af kortværkerne. Hertil kommer, at den teknologiske udvikling både afføder nye krav til topografiske informationers præsentation og giver mulighed for at imødekomme dem.

Geodætisk Institut har i sommeren 1987 opstillet en langtidsplan for varetagelsen og modernisering af instituttets hidtidige opgaver i de kommende ca. 15 år. Langtidsplanen omfatter bl.a. en udbygning og forbedring af det landsdækkende edb-baserede grundkort bestående af plan-, højde- og tyngdefikspunkter. Et sådant grundkort vil udgøre et meget væsentligt element i koordineringen af den offentlige sektors kortproduktion. Varetagelsen af disse opgaver skaber behov for betydelige investeringer, især i avanceret edb-udstyr, i de kommende år.

Planen omfatter derudover iværksættelsen af en ny topografisk opmåling af Danmark i begyndelsen af 1990'erne under anvendelse af den mest moderne teknik, som muliggør indsamling, lagring, bearbejdning og præsentation af de topografiske informationer på digital form samt etablering af en fuldstændig og detaljeret topografisk grundkortdatabase.

Kort- og Matrikelstyrelsen viderefører denne langtidsplan.

Kort- og Matrikelstyrelsens opgaver i forbindelse med Færøernes og Grønlands topografiske kortlægning vil omfatte videreførelse af de arbejder, Geodætisk Institut har indledt for få år siden. Det drejer sig om fremstilling af et topografisk grundkort over det hidtil ukortlagte Nordgrønland samt en topografisk nyopmåling (den anden) og fremstilling af et nyt grundkort over Færøerne. Det er i øvrigt hensigten, at styrelsens opgaver på Færøerne og Grønland gennemføres som led i en kortpolitik, der udformes i samarbejde med henholdsvis Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre.

Den seismiske tjeneste er siden 1928 varetaget af Geodætisk Institut. Alle kulturlande - selv de, der ikke umiddelbart trues af jordskælvskatastrofer - opretholder seismografstationer med henblik på at tilvejebringe et så fuldstændigt materiale som muligt til brug for den videnskabelige undersøgelse af jordskælv og udforskning af Jordens indre.

Den hidtidige virksomhed i Geodætisk Institut har omfattet driften af det danske net af seismografstationer og af det nationale center for seismologi. Driften omfatter såvel det daglige tilsyn med registreringerne som bestemmelsen af de data, der kan uddrages om de enkelte jordskælv. Endvidere indgår den regelmæssige udsendelse af disse data til forskellige centre, der på grundlag af internationalt indsamlede data bestemmer tid og sted m.v. for jordskælv. Gennem medlemskab af sådanne centre får Danmark adgang til et stort datamateriale, som danner grundlag for det videre arbejde.

Den seismiske tjeneste yder offentlige myndigheder m.fl. bistand med hensyn til jordskælvsrisiko. Tjenesten yder desuden Udenrigsministeriets Nedrustningssekretariat bistand til forhandlinger om et seismologisk samarbejde om påvisning af underjordiske kernesprængninger med henblik på verifikation af prøvestopaftaler.

Den seismiske tjeneste indsamler og arkiverer oplysninger om jordskælv, der er mærket i Danmark, Grønland og Færøerne.

Geodætisk Instituts hidtidige opgaver videreføres af Kort- og Matrikelstyrelsen.

En del af Farvandsdirektoratets nautiske afdeling (»Søkortarkivet«) varetager bl. a. opgaver vedrørende planlægning af søopmåling og produktion af søkort over danske, færøske og grønlandske farvande og udarbejder nautiske publikationer m.v.

Den løbende forbedring af opmålingsmetoder, naturlige ændringer i havbunden, skibsfartens stigende krav til dybgang og de voksende miljø- og erhvervsmæssige interesser vedrørende søterritoriet gør søopmåling og -kortlægning til en løbende proces. I 1952 påbegyndtes en genopmåling af indre danske farvande, som endnu ikke er fuldført.

En systematisk opmåling af grønlandske farvande er foretaget i området på Grønlands vestkyst fra Disko til Kap Thorvaldsen ved Julianehåb. Opmålingen omfattede såvel skærgård som kontinentalsokkelområdet. Det er planlagt at fortsætte opmålingen langs Grønlands sydkyst og op langs østkysten af hensyn til skibsfart og havbundsaktiviteter.

Færøske farvande er ikke systematisk opmålt af Søkortarkivet siden 1908, men Landverkfrødingurin har i 1985 påbegyndt en systematisk opmåling af fjorde.

Mængden af opmålingsdata har, på grund af den tekniske udvikling, i mange år været stærkt stigende. Som følge heraf og på grund af generel forældelse af kortindhold og overgang til internationale standarder er behovet for omfattende revisioner og fornyelser af det danske søkortværk vokset.

Søkortarkivets hidtidige opgaver vedrørende planlægning af søopmåling og produktion af søkort, udgivelse af nautiske publikationer m.v. videreføres af Kort- og Matrikelstyrelsen. Den praktiske gennemførelse af søopmålingen varetages som hovedregel af Forsvarsministeriet med personale og materiel fra Søværnet.

De særlige forpligtelser som Geodætisk Institut og Søkortarkivet har haft overfor forsvaret, vil blive videreført af Kort- og Matrikelstyrelsen på en sådan måde, at styrelsen påtager sig at fremstille de produkter, som forsvaret har brug for. Det er hensigten, at der som hidtil skal sikres forsvaret indflydelse på de sikkerhedsmæssige forhold, så styrelsen får mulighed for at producere klassificerede produkter. De nærmere krav til de sikkerhedsmæssige aspekter vil indgå i en samarbejdsaftale mellem Forsvarsministeriet og Boligministeriet. Det vil fremgå af aftalen, at kontrollen/dispositionsretten over relevante dele af kort og kortproduktion m.v. overføres til Forsvaret ved beredskabsforøgelse.

Matrikeldirektoratet har ansvar for matrikel - og landinspektørvæsenet i Danmark i overensstemmelse med udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977), landinspektørloven (lovbekendtgørelse nr. 390 af 12. juli 1977) og udstykningsafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 122 af 25. marts 1977 som ændret ved lov nr. 842 af 18. december 1987).

Matrikeldirektoratets opgaver på området omfatter ikke Færøerne og Grønland. Matrikelvæsenet på Færøerne er færøsk særanliggende, jf. hjemmestyreloven.

Matrikelvæsenets organisation er fastlagt i udstykningsloven.

I Københavns og Frederiksberg kommuner er matrikelvæsenet kommunalt. Matrikeldirektoratet har i henhold til udstykningsloven visse samordningsbeføjelser overfor de 2 kommuner.

I Sønderjylland er matrikelvæsenet af historiske årsager organiseret som et rent statsligt system, hvis stedlige kontorer udgør en del af Matrikeldirektoratet. Det sønderjyske matrikelvæsens særlige organisation påvirkes ikke ved etableringen af Kort- og Matrikelstyrelsen. Det matrikulære basismateriale for Sønderjylland (målinger og kort) er på væsentlige punkter anderledes end i det øvrige land.

I den øvrige del af landet er de matrikulære arbejdsopgaver delt mellem praktiserende landinspektører og Matrikeldirektoratet. De praktiserende landinspektørers eneret, ansvar og forpligtelser i forbindelse med udførelsen af matrikulære arbejder er fastlagt i landinspektørloven og opretholdes efter forslaget uændret.

Matrikeldirektoratet fører og vedligeholder matriklen, der består af edb-ejendomsregister, kortværk i stort målforhold og måloplysninger m.v. De oplysninger, der fremkommer i forbindelse med sager om udstykning og anden forandring af ejendomsgrænser, herunder mål til fastlæggelse af skels beliggenhed, udgør det nødvendige grundlag for vedligeholdelsen af matriklen. Oplysninger om ejendomsforandringer videregives til ajourføring af tingbogen og det fælleskommunale ejendomsstamregister (ESR).

Matrikeldirektoratets moderniseringsplan for matrikelkortværket, som er godkendt af Folketinget ved aktstykke nr. 93 af 10. december 1985, forudsætter en fremtidig udbygning af anvendelsesområdet for matrikelregistret og matrikelkortene i et integreret samspil med andre edb-registrerede oplysninger. For tiden udføres et forsøgsprojekt på Fyn med udvikling af en produktionsmodel for digitale matrikelkort. Folketinget vil få lejlighed til at vurdere forsøgsprojektets resultat, før der tages stilling til, om kortmoderniseringsprojektet skal gennemføres i resten af landet.

Det sønderjyske matrikelsystem gennemgår i disse år en omfattende modernisering som led i Matrikeldirektoratets moderniseringsplan.

Matrikeldirektoratets opgaver videreføres af Kort- og Matrikelstyrelsen.

Kort- og Matrikelstyrelsen vil kunne pålægges andre myndighedsopgaver, som naturligt knytter sig til de foran beskrevne opgaver. Der henvises herom til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2.

På en lang række områder har de 3 hidtidige virksomheder haft internationale relationer i form af kontakter, samarbejde og forpligtelser af forskellig art.

Den geodætiske virksomhed har ifølge sin natur en meget stærk såvel praktisk som videnskabelig international sammenhæng, som bl.a. formidles gennem IAG (International Association for Geodesy) under IUGG (International Union of Geodesy and Geophysics) og indenfor Norden gennem NKG (Nordiska Kommissionen før Geodesi).

Den topografiske kortlægnings internationale relationer er først og fremmest af bilateral og rent praktisk karakter, idet de omfatter aftaler om informationsudveksling, om udnyttelse af materialer (ophavsret), om overflyvning af grænseområder etc. - alt i forbindelse med fremstilling af kort over dansk område, der støder op til - og omfatter dele af - udenlandsk område. Der er især tale om relationer til Sverige og Vesttyskland, men i denne forbindelse kan også nævnes samarbejde med Island, USA, Norge og Canada i forbindelse med kortlægningsopgaver på Grønland (fotoflyvning m.v.).

Enkelte internationale organisationer er af afgørende betydning for den topografisk/kartografiske virksomhed. Det drejer sig om NATO, der danner ramme for et tæt samarbejde om land-, fly- og søkort, og som i realiteten har medført en høj grad af standardisering af topografiske kort - også de civile, samt om CERCO, der er et samarbejdsforum for officielle, kartografiske producenter i Vesteuropa.

Af internationale faglige organisationer skal særlig nævnes ICA (International Cartographic Association) og ISPRS (International Society of Photogrammetry and Remote Sensing).

På det seismiske område tages der ved formuleringen af de enkelte arbejdsopgaver stærkt hensyn til mulighederne for at kunne yde relevante bidrag til de internationalt aktuelle udviklingsområder i seismologi. Kontakten til den internationale seismologi, som bl.a. formidles gennem Den danske Nationalkomite for IUGG, er derfor vigtig.

Søkortlægning af internationale farvande nødvendiggør tætte relationer til nabolandenes hydrografiske institutioner om udveksling af informationer. Gennem International Hydrographic Organization (IHO) og dennes regionale kommissioner deltager Danmark i udviklingen af internationale standarder for opmåling og søkort og medvirker i planlægning og produktion af internationale kortserier i Nordsøen og Østersøen samt udvikling af elektroniske søkort.

På det matrikulære område er der især tale om et nært samarbejde med de øvrige nordiske lande. Med hensyn til fotogrammetri, landmåling og ejendomsregistrering m.v. danner den internationale organisation FIG (Federation Internationale Des Geometres) ramme for et samarbejdsforum vedrørende faglige aktiviteter indenfor landinspektørområdet. Danmark er desuden medlem af OEEPE (Organisation Europeenne d'Etudes Photogrammeetriques Experimentales) sammen med en række andre europæiske lande. I OEEPE udføres fælles kontrollerede forsøgsmålinger med henblik på at udvikle og forbedre metoder indenfor fotogrammetrisk opmåling og kortlægning.

3. Markeds- og servicevirksomhed

Kort- og Matrikelstyrelsen forventes organiseret som statsvirksomhed og skal som sådan sideløbende med udførelsen af de pålagte myndighedsopgaver fungere som en effektiv markeds- og servicevirksomhed. Styrelsen skal således basere sin virksomhed på en så udstrakt grad af brugerbetaling som muligt. En betydelig del af virksomhedens omkostninger til udførelsen af myndigheds-, forsknings- og uddannelsesopgaver og andre grundlæggende samfundsmæssige opgaver vil dog som hidtil skulle finansieres af staten gennem årlige bevillinger på finansloven.

Det må være en målsætning for den nye virksomhed, at den gennem bedst mulig koordinering og udbygning af sine aktiviteter skal kunne fungere som en statslig servicevirksomhed til gavn for offentlige og private brugere. Styrelsen må således aktivt opsøge offentlige og private brugere for at orientere sig om deres ønsker og behov, og det må forudses, at der senere kan blive behov for, at styrelsen gennem lokale konsulenter eller på anden måde styrker kontakten til brugerne for derigennem bl.a. at realisere samordningen på kort- og geodataområdet.

Kort- og Matrikelstyrelsen skal kunne levere oplysninger og produkter fra et serviceorienteret edb-informationssystem, hvis grundlag er det landsdækkende og stadig vedligeholdte referencenet.

De produkter, der først og fremmest skal kunne leveres, er de landsdækkende produkter, der udgives løbende eller med stor kontinuitet. Der tænkes her på referencenettet, de topografiske kortværker, søkortværket og matrikelkortværket samt på det ortofotokortværk, der opbygges i forbindelse med moderniseringen af matrikelkortværket. I fremtiden skal der også kunne leveres temakortværker på digital form.

Desuden skal styrelsen fortsat kunne levere sådanne produkter til brug for andre offentlige myndigheder, som er fastlagt ved lov, aftale eller pr. kutyme. Sådanne produkter er f.eks. kort til vurderingsmyndighederne samt meddelelser fra matrikelregistret til det fælleskommunale ejendomsstamregister og tingbøgerne. Styrelsen skal også fortsat i matriklen kunne registrere oplysninger for andre myndigheder, f.eks. om landbrugspligt, fredskovspligt og kirkesognegrænser.

Eksisterende serviceopgaver i forhold til private skal opretholdes og udbygges.

Endelig skal styrelsen i form af specialopgaver kunne påtage sig at udvikle og levere særlige produkter på områder, hvor der er fri konkurrence. Som eksempler på sådanne opgaver kan nævnes udførelse af tematisk kortlægning, analyser ved kobling af egne og/eller andres registre med geodata samt samarbejde om systemeksport.

Kort- og Matrikelstyrelsen skal som hidtil kunne yde rådgivning i spørgsmål, der falder inden for styrelsens kompetence, således f.eks. til forsvaret i kortspørgsmål og til Indenrigsministeriet vedrørende fastlæggelse af landegrænsen mod Vesttyskland. Desuden skal styrelsen kunne give konsulentbistand f.eks. til kommuner og ledningsejere vedrørende opmåling til tekniske kort.

4. Forskning, udvikling og uddannelse

Gennemførelsen af forsknings- og udviklingsopgaver er vigtige forudsætninger for fremstilling af det specielle fagområdes produkter. Det er derfor vigtigt, at Kort- og Matrikelstyrelsen besidder den nødvendige viden, erfaring og ekspertise inden for den række af discipliner, der indgår i moderne kort- og geodataproduktion. Der bør af den grund i forbindelse med den primære kortproduktion kunne udføres forsknings- og udviklingsarbejde og gennemføres uddannelse.

Forskning på et højt internationalt niveau finder i dag hovedsagelig sted indenfor geodæsi og seismologi og foregår for så vidt angår geodæsien i et tæt samarbejde med den anvendte geodæsi. Dette samarbejde vil det i fremtiden være naturligt at styrke, samtidig med at tilsvarende forskningsmiljøer udvikles inden for andre fagområder af Kort- og Matrikelstyrelsens arbejdsfelt, hvor det måtte være ønskeligt og relevant.

Forskningen i seismologi tager sit udgangspunkt i de registrerede seismogrammer, men inddrager i øvrigt alle sider af seismologien.

Sammenlægningen vil styrke Kort- og Matrikelstyrelsens rolle som forskningsinstitution, således at styrelsen kan påtage sig kvalificerede opgaver inden for sit sagsomåde i nationalt og internationalt regi.

Ved formuleringen af de enkelte forskningsprojekter skal der tages hensyn til mulighederne for på den ene side at kunne yde relevante bidrag til de internationalt aktuelle forskningsområder og på den anden side at kunne bidrage til en højere kvalitet af kortproduktionen.

Forskning og udvikling skal således dels være en selvstændig funktion med det formål at frembringe og publicere nye forskningsresultater, dels være en funktion, der medvirker til at udvikle og introducere nye instrumenter og metoder, der igen kan føre til udvikling af nye produkter og rationalisering af produkter og ressourceudnyttelse.

Det er hensigten fortsat at udøve disse aktiviteter i bedst muligt samarbejde med andre, der udøver tilsvarende aktiviteter på universiteter, højere læreanstalter og andre steder.

Uddannelse af topografer, søkorttegnere og matrikelteknikere sker gennem de eksisterende etatsuddannelser i henholdsvis Geodætisk Institut, Søkortarkivet og Matrikeldirektoratet. Tilsvarende uddannelser findes ikke andre steder i landet.

Kort- og Matrikelstyrelsen må derfor selv uddanne en stor del af sit personale gennem videreførelse af disse uddannelser, og det må overvejes, om de interne uddannelser bør samordnes og udbygges, således at en mere bred og systematisk uddannelse kan finde sted, eventuelt også med henblik på anvendelse udenfor styrelsen. Det må forudses, at der som følge af den udvidede anvendelse af edb-teknik til kortlægning og -fremstilling i de kommende år vil være et betydeligt behov hos andre offentlige myndigheder for personale med disse uddannelser. Tilrettelæggelsen af de relevante uddannelser forudsættes at ske i samarbejde med andre brugere af de pågældende uddannelser

5. Samordning af kort- og geodata

Den teknologiske udvikling har banet vej for, at der med teknisk og økonomisk fordel kan anvendes elektronisk databehandling ved indsamling, bearbejdning, lagring og præsentation af stedbestemte oplysninger. Anvendelsen af edb giver mulighed for en langt friere indsamling af forskellige datatyper, for at sammenkoble geografisk orienterede data med administrative data og for at præsentere resultaterne i forskellige former, herunder i form af kort eller anden grafisk form.

Edb-anvendelse på kort- og geodataområdet åbner således mange muligheder for at effektivisere og omlægge den daglige sagsbehandling og planlægnings-, drifts- og anlægsvirksomhed i privat og offentligt regi. Realiseringen af disse muligheder beror imidlertid på en samordningsindsats.

Der har i de senere årtier været en stærkt forøget kortlægningsaktivitet, især hos kommuner og ledningsejere (tele, el, naturgas m.fl.). Dette har medført et forøget behov for at samordne disse aktiviteter, så man kan undgå dobbeltarbejde og udnytte mulighederne for i fællesskab at kunne løse opgaverne og anvende resultaterne.

Spørgsmålet om samordning af kort- og geodataproduktionen er beskrevet i Kortudvalgets betænkning, og det har desuden siden 1975 været analyseret i et stort antal arbejdsgrupper såvel i statsligt, kommunalt som privat regi. I rapporterne herfra peges på et akut behov for øget samordning af den offentlige kortproduktion. Det gælder især den del, der omfatter kort i store målforhold, f.eks. tekniske kort og matrikelkort. Der peges endvidere på behovet for fastlæggelse af kartografiske standarder og normer, harmoniserede ajourføringsrutiner, teknisk koordination, udvikling af nye kortprodukter, normer for referencesystemernes anvendelse, etablering af digitale databaser samt anvendelse af edb-teknik i kort- og geodataproduktion.

Det er af afgørende betydning, at referencenettene er veludbyggede, sammenhængende og tilstrækkelig nøjagtige for opbygningen af de meget omfattende geografiske databaser, der forudses etableret i de kommende år.

De hidtidige samordningsbestræbelser har bl.a. ført til, at »Rådet for Danmarks Geografiske Referencenet« blev nedsat i 1986. Dette frivillige samarbejde mellem en række interessenter på referencenetområdet er det hensigten at fortsætte og om muligt udbygge.

Ved dannelsen af Kort- og Matrikelstyrelsen sker der i sig selv en betydelig samordning, idet den statslige ekspertise og forskning på kortområdet i højere grad kan underlægges et helhedssyn. Desuden kan videregående samordningsopgaver og -beføjelser med fordel henlægges til styrelsen.

For at skabe mulighed for at tilrettelægge en langsigtet samordningsindsats, der omfatter såvel kort- og geodata som andre oplysninger, der i dag først og fremmest er relateret til et kortværk via sammenhæng med det matrikulære system, har boligministeren samtidig hermed fremsat forslag til ændring af lov om bygnings- og boligregistrering (BBR-loven). Det foreslås således, at den i BBR-loven eksisterende samordningsbeføjelse vedrørende forenkling og registrering af oplysninger vedrørende fast ejendom udvides til også at omfatte andre stedbestemte oplysninger. Da det er hensigten, at Kort- og Matrikelstyrelsen skal varetage samordningen af den offentlige sektors produktion og anvendelse af kort- og geodataprodukter, foreslås der samtidig indføjet en hjemmel i BBR-loven til, at boligministeren kan delegere samordningen på dette område til en styrelse under ministeriet.

Det påregnes, at der ved et snævert samarbejde mellem statslige interessenter på området, amtskommuner, kommuner samt halvoffentlige og private institutioner kan tilvejebringes en overordnet ramme for udviklingen. Hensigten er først og fremmest at skabe et beslutningsgrundlag for de enkelte parters medvirken i den samlede produktion af kort- og geodata, som er baseret på edb-registrering. Desuden er det hensigten at skabe grundlag for beslutninger vedrørende den teknologiske udvikling på området samt om fastlæggelse af begreber, normer og standarder, som vil være en betingelse for udveksling af kort- og geodatarelaterede oplysninger. Det er hensigten, at der under Kort- og Matrikelstyrelsen oprettes en eller flere brugerkomiteer.

Samordningen skal først og fremmest ske på frivillig basis og bl.a. udøves gennem de nedsatte brugerkomiteer.

De bærende bestanddele i samordningen vil være opsøgning af beslutningstagere og brugere, information, vejledning, standardisering og anvendelse af markedsmæssige virkemidler.

Som eksempler på anvendelse af markedsmekanismen som samordningsredskab kan nævnes samarbejde med lokale brugere om renovering af opmålingsnettet, forudsat at visse minimumskrav er opfyldt. Styrelsen kan også indgå aftaler med andre dataproducenter om at anvende deres data, eventuelt mod betaling, ved opbygningen af centrale databaser, hvis disse data opfylder visse nærmere bestemte krav til nøjagtighed, ajourføringsgrad o.s.v.

Styrelsen kan også virke samordnende gennem rådgivende virksomhed, f.eks. overfor Administrationsdepartementet i forbindelse med behandling af bevillingssager fra andre statslige myndigheder til indkøb af grafisk edb-udstyr, overfor Teknologirådet i forbindelse med støtte til projekter samt overfor forskningsrådene i forbindelse med særlige forskningsbevillinger.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser

I Kortudvalgets betænkning er der gjort rede for, hvorledes der på grund af overgang til ny teknologi må påregnes meget betydelige investeringer inden for kortsektoren.

Helt uafhængigt af nærværende forslag om oprettelse af en statslig kortvirksomhed må der således inden udgangen af dette århundrede alene i den offentlige sektor i Danmark forventes investeringer på mindst 4,5 mia. kr. De samlede driftsomkostninger ved kortlægningen og geodataregistreringen forventes i samme periode at udgøre op imod 10 mia. kr.

Meromkostninger som følge af parallel- og dobbeltarbejde ved mangelfuld samordning samt værdien af de fejlinvesteringer, som skønnes at ville blive foretaget, såfremt der ikke tilvejebringes en overordnet koordinering af sektoren, opgøres skønsmæssigt til 230 mio. kr. årligt.

Ved etableringen af Kort- og Matrikelstyrelsen vil der blive skabt muligheder for en samordning og koordinering af kort- og geodataproduktionen.

En effektiv samordning udøvet af den nye styrelse vil således kunne medføre besparelser i forhold til fejlinvesteringer, dobbeltarbejde og udvikling af inhomogene kortprodukter. Kortudvalget skønner, at der ved en samordning og koordinering inden for området vil kunne opnås samfundsmæssige besparelser på omkring 100 mio. kr. årligt af de ovenfor nævnte 230 mio. kr. Kortudvalget skønnede det ikke realistisk at satse på at nå yderligere besparelser på det samfundsmæssige plan.

Den nu besluttede sammenlægning af de tre virksomheder, der hver for sig kan føre deres historie flere hundrede år tilbage, er imidlertid en så omfattende opgave, at dette kun kan ske over en årrække, og det kan ikke gennemføres uden meromkostninger.

Matrikeldirektoratet, Geodætisk Institut og Søkortarkivet er for tiden i hovedstadsområdet placeret 8 forskellige steder. Kortudvalget har analyseret de driftsøkonomiske konsekvenser af en fysisk sammenlægning og har fundet, at de løbende besparelser som følge af en sammenlægning i sig selv vil kunne forrente og afskrive bygningsmæssige investeringer af den nødvendige størrelse. Hertil kommer, at udvalget finder, at de samfundsøkonomiske besparelser, der som ovenfor nævnt kan opnås ved den øgede koordination og samordning, bedre vil kunne realiseres, såfremt der gennemføres en fysisk samling af virksomheden.

Kort- og Matrikelstyrelsens samlede pladsbehov er skønsmæssigt opgjort til knap 30.000 m2. De egentlige byggeomkostninger incl. grundkøb forventes at blive ca. 300 mio. kr., hvortil kommer udgifter til materiel, flytning og inventar m.v. Disse omkostninger modsvares i vidt omfang af salg eller huslejebesparelser for de tre virksomheders nuværende 8 tjenestesteder i Hovedstadsområdet.

Udover byggeomkostninger vil selve den organisatoriske etablering af Kort- og Matrikelstyrelsen i en overgangsperiode af størrelsesordenen 5 år medføre et øget ressourceforbrug.

Der vil dels blive tale om merudgifter til en nødvendig styrkelse af de ledelsesmæssige ressourcer i en overgangsfase, dels merudgifter i forbindelse med øget personaleomsætning som følge af den fysiske sammenlægning og endelig forøgede administrative omkostninger til lønninger, konsulentbistand, investeringer i edb-anlæg, informationsudgifter m.v.

For hele sammenlægningsprocessen, der som ovenfor nævnt forventes at tage mindst 5 år, kan meromkostningerne skønsmæssigt opgøres til ca. 80-90 mio. kr., i hovedtræk fordelt således (incl. 1988)

lønsum 40 mio. kr. edb-udstyr 5 mio. kr. konsulentbistand 15 mio. kr. øvrige øgede driftsudgifter 25 mio. kr.

For 1988 er merudgifterne foreløbig opgjort til ca. 20 mio. kr., som primært skal anvendes til lønninger til det personale, der skal forestå sammenlægningen samt til konsulentbistand og nødvendigt administrativt edb-udstyr. Heri er tillige indregnet administrative udgifter vedrørende de 3 virksomheders ressortoverførsel til Boligministeriet.

Kort- og Matrikelstyrelsens nye opgaver med samordning af kort- og geodata forventes i vid udstrækning at skulle varetages ved forhandling med og konsulentbistand til beslutningstagere og brugere i kommuner og hos ledningsejere m.m. Samtidig skal der udarbejdes standarder og normer for udveksling af kort- og georelaterede oplysninger.

Kort- og Matrikelstyrelsen vil i de kommende år iøvrigt stå over for meget omfattende investeringer i ny teknologi.

I december 1985 godkendte finansudvalget Matrikeldirektoratets moderniseringsplan, hvorefter der i en fireårig forsøgsperiode kan afholdes udgifter på 77 mio. kr. til udvikling af en produktionsmodel for digitale matrikelkort. Efter forsøgsperioden vil investeringsbehovet for et landsdækkende system blive forelagt de bevilgende myndigheder. Omkostningerne ved landsprojektet er foreløbig skønnet til ialt ca. 700 mio. kr. over 15 år (januar 1985-niveau).

Geodætisk Institut har udarbejdet en langtidsplan for de kommende 12-15 års arbejde. I henhold til denne vil instituttets investeringsbehov i perioden blive af størrelsesordenen 135 mio. kr. i juli 1986-niveau, hvoraf ca. 70 mio. kr. vil falde i 5 års-perioden 1988-1992.

Søkortarkivets investeringsbehov kan skønsmæssigt ansættes til ca. 10 mio. kr. i den kommende 5 års-periode. Dette skøn er behæftet med betydelig usikkerhed, da der ikke på nuværende tidspunkt foreligger en egentlig langtidsplan. Det bemærkes, at der ikke er medregnet investeringsbehov til udførelse af søopmålingen. Anskaffelse af materiel til gennemførelse af søopmåling afholdes som hidtil af Forsvarsministeriet over § 22. 20.03.70.01 Civile bygge- og anlægsarbejder samt materielinvesteringer. Søopmålingens driftsudgifter afholdes af Forsvarsministeriet over § 22.20.03.82.

Ved etableringen af Kort- og Matrikelstyrelsen må det forventes, at det samlede investeringsbehov vil blive mindre, end hvis de tre virksomheder fortsætter arbejdet hver for sig, ligesom investeringstidspunktet vil kunne forskydes.

Kort- og Matrikelstyrelsen forventes at skulle fungere som statsvirksomhed. Dette vil medføre, at virksomheden i henhold til de bevillingsmæssige regler fremover regnskabsmæssigt skal forrente anlægsaktiverne.

De med etableringen af Kort- og Matrikelstyrelsen forbundne merudgifter søges, bortset fra byggeudgifterne, afholdt inden for Boligministeriets ordinære bevillinger.

7. Høring

Lovforslaget har været forelagt berørte myndigheder, institutioner, organisationer m.v.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Til § 1

I § 1 foreslås, at Kort- og Matrikelstyrelsen oprettes som central myndighed for opmåling og kortlægning samt for matrikel- og landinspektørvæsenet.

Ved udtrykket »central myndighed« hentydes i overvejende grad til udøvelsen af de opgaver, som hidtil har været varetaget af Geodætisk Institut og Matrikeldirektoratet samt de opgaver indenfor søkortlægning og søopmåling, som den til Boligministeriet overførte del af Farvandsdirektoratets nautiske afdeling (Søkortarkivet) har varetaget. For så vidt angår indholdet af disse opgaver, henvises til de almindelige bemærkninger.

Kort- og Matrikelstyrelsen skal ud over myndighedsopgaverne varetage en række udviklings- og forskningsopgaver, forestå samordningen af den offentlige sektors produktion af kort- og geodata samt drive markeds- og servicevirksomhed baseret på delvis brugerbetaling, jf. de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 2-4.

Til § 2

Til stk. 1

I § 2, stk. 1 gives en mere detaljeret beskrivelse af de opgaver, Kort- og Matrikelstyrelsen skal varetage. Det svarer til de opgaver, de tre institutioner hidtil har varetaget. Med hensyn til en nøjere beskrivelse heraf henvises til de almindelige bemærkninger.

Til stk. 2.

Boligministeren kan pålægge styrelsen at udføre andre opgaver inden for virksomhedens arbejdsområde. Styrelsen kan herunder også selv påtage sig andre opgaver.

Bestemmelsen kan finde anvendelse, hvis boligministeren på et senere tidspunkt finder det hensigtsmæssigt at pålægge Kort- og Matrikelstyrelsen andre konkrete opmålings-, kortlægnings- og registreringsopgaver end de i stk. 1 nævnte. Der tænkes her i første række på opgaver, som følger af den teknologiske udvikling på området samt opgaver, som det vil være naturligt for styrelsen at varetage som følge af styrelsens markeds- og serviceorientering vedrørende levering af nye produkter på kort- og geodataområdet.

Der vil også være mulighed for, at Kort- og Matrikelstyrelsen kan påtage sig at udføre andre beslægtede aktiviteter for det offentlige eller for private. Sådanne aktiviteter forudsættes som regel udøvet mod betaling.

Til § 3

Kort- og Matrikelstyrelsen skal efter boligministerens bestemmelse herom varetage koordinationen af den offentlige opmåling og kortlægning og af anden offentlig registrering af stedbestemte oplysninger. Med henblik på at styrke Kort- og Matrikelstyrelsens muligheder for at udøve en sådan koordinerende funktion er samtidig foreslået en udvidelse af boligministerens samordningsbeføjelser i medfør af lov om bygnings- og boligregistrering. I forlængelse heraf foreslås desuden en hjemmel i BBR-loven for boligministeren til at delegere varetagelse af samordningsbeføjelser til Kort- og Matrikelstyrelsen.

Boligministerens samordningsbeføjelser i BBR-loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. BBR-loven kan dog sættes i kraft på Grønland ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Det er en forudsætning for Kort- og Matrikelstyrelsens samordnende funktion, at styrelsen kan få kendskab til igangværende og påtænkte aktiviteter inden for offentlig opmåling og kortlægning og anden offentlig registrering af stedbestemte oplysninger. Bestemmelsen i stk. 3 sigter på, at styrelsen skal kunne indhente oplysninger herom.

For så vidt angår den praktiske gennemførelse af koordinationen mellem producenter og brugere af kort- og geodata henvises til omtalen heraf under de almindelige bemærkninger.

Til § 4

Kort- og Matrikelstyrelsen overtager Farvandsdirektoratets tidligere eneret til fremstilling af søkort. Denne eneret gælder såvel analoge kort som elektroniske kortdatabaser. Styrelsen forestår efter forslaget søopmåling til søkortproduktion i farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland. Denne opmåling udføres som altovervejende hovedregel af søværnet, og Farvandsvæsenet varetager den praktiske administration af selve opmålingen.

Styrelsen har endvidere i samarbejde med de berørte ministerier ansvar for fastlæggelse af den danske holdning til internationale standarder for søkort m.v., som dette udføres i International Hydrographic Organization (IHO).

Endelig skal styrelsen varetage fremstilling, trykning, distribution og salg af søkort samt udgivelsen af de hertil knyttede nautiske publikationer.

Til § 5

Udfra ønsket om at adskille kompetencen til samordning og koordination på kort- og geodataområdet fra beføjelsen til prisfastsættelse foreslås i § 5 kompetencen til sidstnævnte tillagt boligministeren, medens ansvaret for samordning og koordination i medfør af forslagets § 3 er tillagt Kort- og Matrikelstyrelsen.

Ifølge den foreslåede bestemmelse kan boligministeren beslutte, hvilke dele af styrelsens produkter og tjenesteydelser der skal udbydes til salg. Omfanget af styrelsens samlede produktion af varer og tjenesteydelser fastlægges derimod i medfør af § 2.

Bestemmelsen i stk. 2 sigter på, at der skal kunne kræves betaling for Kort- og Matrikelstyrelsens ydelser til offentlige myndigheder, institutioner og private. Styrelsen kan derudover opkræve afgifter i overensstemmelse med særlig lovhjemmel herfor. En sådan lovhjemmel findes bl.a. i lov om afgift for ekspedition af udstykningssager (lovbekendtgørelse nr. 122 af 25. marts 1977 som ændret ved lov nr. 842 af 18. december 1987) og i lov om stempelafgift af topografiske kort (lov nr. 29 af 18. februar 1929).

Forslaget om betaling for styrelsens produkter og tjenesteydelser bygger på den forudsætning, at Kort- og Matrikelstyrelsen i væsentligt omfang skal have karakter af en produktions- og servicevirksomhed i lighed med andre offentlige institutioner, der selv frembringer produkter og tjenesteydelser på områder, hvor det er naturligt at prissætte disse over for brugerne. Efter almindeligt gældende regler har styrelsen ophavsret til de produkter og tjenesteydelser, den frembringer.

Som hovedprincip for prispolitikken vil gælde, at så stor en del af virksomhedens udgifter som muligt skal søges dækket ved brugerbetaling, samt at brugerne, såvel offentlige som private, skal betale for ydelserne.

Priserne for Kort- og Matrikelstyrelsens produkter vil blive fastsat i overensstemmelse med Budgetvejledningen og vilkårene for at fungere som statsvirksomhed. Det skal derfor så vidt muligt tilstræbes, at priserne bliver fastlagt således, at samtlige omkostninger ved produktionen bliver dækket. Priserne skal imidlertid også fastlægges under hensyntagen til markedets muligheder. Det kan af forskellige grunde være nødvendigt at sælge til lavere priser end de samlede omkostninger, f.eks. hvis der er indgået internationale aftaler om priserne, hvilket er tilfældet for søkortenes vedkommende, eller hvis produktionen har karakter af en myndighedsopgave. I forbindelse med væsentlige ændringer af den hidtidige betalingspraksis for offentlige myndigheder, vil der forud blive ført forhandlinger med berørte myndigheder og organisationer.

Til § 6

Det foreslås i § 6, at personer, der har bemyndigelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen, har ret til adgang til færdsel overalt, hvor det er nødvendigt for at kunne gennemføre opgaver efter loven. Det vil normalt være kortlægnings- eller opmålingsopgaver.

Denne bestemmelse er i overensstemmelse med den hidtidige praksis på området.

Det er præciseret i lovteksten, at der er tale om en adgangsret, hvortil der ikke kræves retskendelse. Derimod skal de personer, det drejer sig om, kunne fremvise særlig legitimation. Kort- og Matrikelstyrelsen udfærdiger legitimation til de personer, der har behov for det for at kunne udføre de nødvendige opgaver efter loven.

Retten skal udøves på en sådan måde, at den generer ejerne eller brugerne af de pågældende arealer mindst muligt.

Bestemmelsen giver kun ret til færdsel og ophold på en måde, som er »normal« for det pågældende areal. Den giver således ikke uden videre ret til at standse og foretage opmålinger på motorveje eller til at færdes på arealer uden for befæstede veje og stier m.v. på anden måde end til fods.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med udstykningslovens § 42 b. Det fremgår heraf, at praktiserende landinspektører og matrikelmyndighederne har ret til adgang til enhver ejendom for at foretage matrikulære opmålinger m.v.

Til § 7

Med baggrund i Kort- og Matrikelstyrelsens forskelligartede opgaver og integrationen mellem myndighedsudøvelse, forskning og statsvirksomhedsopgaver er det fundet hensigtsmæssigt at medtage en udtrykkelig bemyndigelse til boligministeren til at fastsætte regler for virksomhedens udøvelse og styrelsens organisation.

Bilag

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om Kort- og Matrikelstyrelsen

Folketingsåret 1987-88

Fremsættelse af lovforslag nr. L 143 13. januar 1988.

1. behandling 20. januar 1988.

Betænkning afgivet af Boligudvalget 12. april 1988.

Ingen

Nr LSF 20

Forslag til Lov om Kort- og Matrikelstyrelsen

Fremsat af boligministeren (Agnete Laustsen)

den 5. oktober 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 2. december 1988

Lov nr. 749 af 07/12/1988