1988 LSF 13 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERSTATNING FOR ATOMSKADER (NUKLEARE SKADER) (FORHØJELSE AF ERSTATNINGSBELØB M.V.)

Bilag 1

Oversættelse Ændringsprotokol til Konventionen af 29. juli 1960, om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964.

Regeringerne i Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Østrig, Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Kongeriget Spanien, Republikken Finland, Den franske Republik, Republikken Grækenland, Den italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Norge, Kongeriget Nederlandene, Den portugisiske Republik, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Kongeriget Sverige, Det schweiziske Forbund og Den tyrkiske Republik, er

under hensyn til, at det er ønskeligt at ændre Konventionen om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område, afsluttet i Paris den 29. juli 1960 inden for rammerne af Organisationen for Økonomisk Samarbejde, nu Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, som ændret ved tillægsprotokol undertegnet i Paris den 28. januar 1964, blevet enige om følgende

I

Konventionen af 29. juli 1960 om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område, som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964, ændres på følgende måde

A. Andet afsnit i præamblen erstattes af følgende tekst

Under hensyn til, at det er pålagt OECD's atomenergiagentur, der er oprettet inden for rammerne af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (herefter benævnt »Organisationen«) at virke for, at lovgivningen om nuklear energi udarbejdes og samordnes i de deltagende lande med særligt henblik på ansvar over for tredjemand og forsikring mod atomrisici.

B. Sidste afsnit i præamblen erstattes af følgende tekst

I den overbevisning, at der består et behov for ensartethed i de i de forskellige lande gældende grundlæggende regler om ansvar pådraget ved sådan skade, samtidig med at landene stilles frit til hver for sig at indføre sådanne forholdsregler, som de måtte anse for hensigtsmæssige.

C. Litra a) i artikel 1 erstattes af følgende tekst

a) I denne konvention forstås ved

(i) »nuklear ulykke«: enhver hændelse eller række af hændelser med samme oprindelse, som forvolder skade, forudsat at en sådan hændelse eller række af hændelser eller nogen del af den forvoldte skade enten opstår ved eller følger af radioaktive egenskaber, eller en forening af radioaktive egenskaber med giftige, eksplosive eller andre farlige egenskaber ved nukleart brændsel eller radioaktivt produkt eller affald eller med nogle af dem eller opstår ved eller følger af ioniserende stråling fra en anden strålingskilde i et nukleart anlæg.

(ii)»nukleart anlæg«: reaktorer, undtagen sådanne som benyttes i transportmidler; fabrikker til fremstilling eller behandling af nuklear substans; fabrikker til adskillelse af nukleart brændsels isotoper; fabrikker til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel; anlæg til opbevaring af nuklear substans, bortset fra opbevaring i forbindelse med transport af sådan substans; samt sådanne andre anlæg, hvori der findes nukleart brændsel eller radioaktivt produkt eller affald, som Organisationens Styrelseskomite for atomenergi (herefter benævnt »Styrelseskomiteen«) til enhver tid måtte bestemme; enhver kontraherende part kan beslutte, at to eller flere nukleare anlæg, som tilhører den samme anlægsindehaver, og som er beliggende inden for det samme område, samt enhver anden lokalitet inden for området, hvor der findes radioaktivt stof, skal anses som eet nukleart anlæg.

(iii)»nukleart brændsel«: spalteligt stof bestående af uran i metallisk form, i legering eller kemisk forbindelse (herunder naturligt uran), plutonium i metallisk form, i legering eller kemisk forbindelse og sådanne andre spaltelige stoffer, som Styrelseskomiteen til enhver tid måtte bestemme.

(iv)»radioaktivt produkt eller affald«: ethvert radioaktivt stof, som er dannet eller er blevet radioaktivt ved radioaktiv bestråling i forbindelse med fremstilling eller anvendelse af nukleart brændsel, undtagen

1) nukleart brændsel og

2)radioisotoper uden for et nukleart anlæg, som er fremstillet og færdige til anvendelse til industrielt, kommercielt, jordbrugsteknisk, medicinsk, videnskabeligt eller undervisningsmæssigt formål.

(v)»nuklear substans«: nukleart brændsel (bortset fra naturligt uran og udarmet uran) og radioaktivt produkt eller affald.

(vi)»indehaver« af et nukleart anlæg: den person, som af den kompetente myndighed er udpeget eller anerkendt som indehaver af anlægget.

D. Litra a) i artikel 3 erstattes af følgende tekst

a) Indehaveren af et nukleart anlæg er i henhold til denne konvention ansvarlig for

(i) skade på person eller en persons død, og

(ii)skade på eller tab af ejendom undtagen,

1. det nukleare anlæg selv og andet nukleart anlæg, herunder nukleart anlæg under opførelse, der findes inden for samme område som det pågældende anlæg, og

2.ejendom, der findes inden for det samme område, og som anvendes eller er bestemt til anvendelse i forbindelse med et af de nævnte anlæg, såfremt det godtgøres, at skaden eller tabet (i det følgende betegnet som »skade«) er forvoldt ved en nuklear ulykke i dette anlæg, eller ved en nuklear ulykke, hvortil medvirkede nuklear substans hidrørende fra dette anlæg, medmindre andet er bestemt i artikel 4.

E. Litra c) i artikel 3 ophæves.

F. Litra c) i artikel 4 erstattes af følgende tekst

c) Den i henhold til denne konvention ansvarlige indehaver skal forsyne fragtføreren med et certifikat udstedt af eller for den forsikrer eller økonomiske garant, der stiller den ifølge artikel 10 krævede sikkerhed. En kontraherende part kan dog gøre undtagelse fra denne forpligtelse forsåvidt angår transporter, som udelukkende finder sted inden for dens eget territorium.

Certifikatet skal indeholde indehaverens navn og adresse samt sikkerhedens størrelse, art og varighed, og disse oplysninger skal ikke kunne bestrides af den, der har udstedt certifikatet, eller for hvem det er udstedt. Certifikatet skal også indeholde oplysning om den nukleare substans og den transport, for hvilken sikkerheden gælder, og skal indbefatte en af den kompetente myndighed afgiven attestation for, at den nævnte person er anlægsindehaver i denne konventions forstand.

G. Litra c) i artikel 5 erstattes af følgende tekst

c) hvis nukleart brændsel eller radioaktivt produkt eller affald, der medvirker til en nuklear ulykke, har været i mere end eet nukleart anlæg, og ikke er i et sådant anlæg på det tidspunkt, da skaden forårsages, skal ingen anden anlægsindehaver end indehaveren af det nukleare anlæg, i hvilket stofferne senest var, før skaden forårsagedes, eller en indehaver, som senere har taget dem i besiddelse, eller som har overtaget ansvaret ved udtrykkelige bestemmelser i en skriftlig aftale, være ansvarlig for skaden.

H. Litra c) i artikel 6 erstattes af følgende tekst

c) (i) Intet i denne konvention skal påvirke ansvaret

1. for nogen enkeltperson for skade forvoldt ved en nuklear ulykke, for hvilken anlægsindehaveren i medfør af artikel 3 a) ii) 1) og 2) eller artikel 9 ikke er ansvarlig efter denne konvention, og som er en følge af en handling eller undladelse foretaget af den pågældende person i den hensigt at forvolde skade;

2.for en person behørigt autoriseret til at drive en reaktor i et transportmiddel for skade forvoldt ved en nuklear ulykke, i tilfælde hvor en anlægsindehaver ikke er ansvarlig for skaden som følge af artikel 4 a) (iii) eller b) (iii).

(ii)Anlægsindehaveren skal ikke være ansvarlig uden for denne konvention for skade forvoldt ved en nuklear ulykke.

I. Litra b) i artikel 7 erstattes af følgende tekst

b) Anlægsindehaverens maksimale ansvar for skade forvoldt ved en nuklear ulykke skal være 15.000.000 særlige trækningsrettigheder, således som disse defineres af Den Internationale Valutafond, og som anvendes af denne fond til dens egne operationer og transaktioner (herefter benævnt »særlige trækningsrettigheder«). Dog kan

(i) enhver kontraherende part under hensyntagen til anlægsindehaverens muligheder for at tegne forsikring eller opnå anden økonomisk sikkerhed som foreskrevet i artikel 10, ved lov fastsætte et højere eller lavere beløb,

(ii)enhver kontraherende part under hensyn til karakteren af det nukleare anlæg eller de omhandlede nukleare substanser og de sandsynlige følger af en nuklear ulykke forvoldt af disse, fastsætte et lavere beløb, forudsat at dette beløb i inte tilfælde er lavere end 5.000.000 særlige trækningsrettigheder. De nævnte beløb kan omregnes til de enkelte staters valutaer i afrundede beløb.

J. Litra c) i artikel 7 erstattes af følgende tekst

c) Erstatning for skade på det transportmiddel, i hvilket de omhandlede nukleare substanser befandt sig på tidspunktet for den nukleare ulykke, kan ikke medføre, at anlægsindehaverens ansvar for anden skade begrænses til enten et beløb, der er lavere end 5.000.000 særlige trækningsrettigheder, eller et højere beløb fastsat i en kontraherende parts lovgivning.

K. Litra d) i artikel 8 erstattes af følgende tekst

d) I tilfælde, hvor bestemmelserne i artikel 13 c) (ii) finder anvendelse, skal retten til erstatning imidlertid ikke bortfalde, såfremt der inden for den i denne artikels litra a), b) og c) fastsatte frist enten,

(i) før den i artikel 17 omhandlede internationale domstol har truffet beslutning, er rejst sag ved en af de domstole, blandt hvilke den internationale domstol kan vælge; såfremt den internationale domstol bestemmer, at den kompetente domstol er en anden end den, ved hvilken sag allerede er anlagt, kan den fastsætte en frist, inden hvilken sagen skal være anlagt ved den således udpegede kompetente domstol; eller

(ii)er rettet anmodning til en kontraherende part om at foranledige, at der af den internationale domstol træffes afgørelse om, hvilken domstol der skal være kompetent ifølge artikel 13 c, (ii), og sag anlægges efter en sådan afgørelse inden for den tidsfrist, som den internationale domstol måtte fastsætte.

L. Litra b) i artikel 15 erstattes af følgende tekst

b) For så vidt erstatning for skade hidrører fra offentlige midler og overstiger de i artikel 7 omhandlede 5.000.000 særlige trækningsrettigheder vil enhver sådan foranstaltning i en hvilken som helst form kunne træffes under anvendelse af vilkår, som kan afvige fra denne konventions bestemmelser.

II

a) I forholdet mellem de parter, som har tiltrådt denne protokol, skal protokollens bestemmelser udgøre en integrerende del af Konventionen af 29. juli 1960 om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område, som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964 (i det følgende benævnt »Konventionen«), som herefter skal betegnes som »Konventionen af 29. juli 1960 om ansvar for tredjemand på den nukleare energis område, som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964 og ved protokol af 16. november 1982.

b) Denne protokol skal ratificeres eller bekræftes. Ratifikationsinstrumenter vedrørende denne protokol skal deponeres hos Generalsekretæren for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling. I tilfælde af bekræftelse af denne protokol skal underretning herom gives til generalsekretæren.

c) De stater, som undertegner denne protokol, og som allerede har ratificeret Konventionen, er forpligtet til at ratificere eller bekræfte denne protokol så snart som muligt. De øvrige stater, som undertegner denne protokol, forpligter sig til at ratificere eller bekræfte denne samtidig med, at de ratificerer Konventionen.

d) Denne protokol er åben for tiltrædelse i henhold til bestemmelserne i artikel 21 i Konventionen. Tiltrædelser af Konventionen godtages kun, såfremt de sker i forbindelse med tiltrædelse af denne protokol.

e) Denne protokol træder i kraft i henhold til reglerne i artikel 20 i Konventionen.

f) Generalsekretæren for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling skal underrette alle signatarstater og tiltrædende regeringer om modtagelsen af ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter og om modtagelse af bekræftelser.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede, som er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol.

Udfærdiget i Paris, den 16. november 1982 på engelsk, fransk, italiensk, nederlandsk, spansk og tysk, hvilke seks tekster har samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal deponeres hos Generalsekretæren for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, af hvem bekræftede genparter vil blive sendt til alle signatarstater og tiltrædende regeringer.

Protocol to Amend the Convention on Third Party Liability in the Field of Nuclear Energy of 29th July 1960, as Amended by the Additional Protocol of 28th january 1964.

THE GOVERNMENTS of the Federal Republic of Germany, the Republic of Austria, the Kingdom of Belgium, the Kingdom of Denmark, the Kingdom of Spain, the Republic of Finland, the French Republic, the Hellenic Republic, the Italian Republic, the Grand Duchy of Luxembourg, the Kingdom of Norway, the Kingdom of the Netherlands, the Portuguese Republic, the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland, the Kingdom of Sweden, the Swiss Confederation and the Turkish Republic;

CONSIDERING that it is desirable to amend the Convention on Third Party Liability in the Field of Nuclear Energy, concluded at Paris on 29 th July 1960 within the framework of the Organisation for European Economic Co-operation and Development, as amended by the Additional Protocol signed at Paris on 28th January 1964;

HAVE AGREED as follows

I

The Convention on Third Party Liability in the Field of Nuclear Energy of 29th July 1960, as amended by the Additional Protocol of 28th January 1964, shall be amended as follows

A. The second paragraph of the Preamble shall be replaced by the following text

CONSIDERING that the OECD Nuclear Energy Agency, established within the framework of the Organisation for Economic Co-operation and Development (hereinafter referred to as the »Organisation«), is charged with encouraging the elaboration and harmonization of legislation relating to nuclear energy in participating countries, in particular with regard to third party liability and insurance against atomic risks;

B. The last paragraph of the Preamble shall be replaced by the following text

CONVINCED of the need for unifying the basic rules applying in the various countries to the liability incurred for such damage, whilst leaving these countries free to take, on a national basis, any additional measures which they deem appropriate;

C. Paragraph (a) of Article I shall be replaced by the following text

a) For the purposes of this Convention

(i) »A nuclear incident« means any occurrence or succession of occurrences having the same origin which causes damage, provided that such occurrences or succession of occurrences, or any of the damage caused, arises out of or results either from the radioactive properties, or a combination of radioactive properties with toxic, explosive, or other hazardous properties of nuclear fuel or radioactive products or waste or with any of them, or from ionizing radiations emitted by any other source of radiation inside a nuclear installation.

(ii)»Nuclear installation« means reactors other than those comprised in any means of transport; factories for the manufacture or processing of nuclear substances; factories for the separation of isotopes of nuclear fuel; factories for the reprocessing of irradiated nuclear fuel; facilities for the storage of nuclear substances other than storage incidental to the carriage of such substances; and such other installations in which there are nuclear fuel or radioactive products or waste as the Steering Committee for Nuclear Energy of the Organisation (hereinafter referred to as the »Steering Committee«) shall from time to time determine; any Contracting Party may determine that two or more nuclear installations of one operator which are located on the same site shall, together with any other premises on that site where radioactive material is held, be treated as a single nuclear installation.

(iii)»Nuclear fuel« means fissionable material in the form of uranium metal, alloy, or chemical compound (including natural uranium), plutonium metal, alloy, or chemical compound, and such other fissionable material as the Steering Commitee shall from time to time determine.

(iv)»Radioactive products or waste« means any radioactive material produced in or made radioactive by exposure to the radiation incidental to the process of producing or utilizing nuclear fuel, bur does not include (1) nuclear fuel, or (2) radioisotopes outside a nuclear installation which have reached the final stage of fabrication so as to be usable for any industrial, commercial, agricultural, medical, scientific or educational purpose.

(v)»Nuclear substances« means nuclear fuel (other than natural uranium and other than depleted uranium) and radioactive products or waste.

(vi)»Operator« in relation to a nuclear installation means the person designated or recognized by the competent public authority as the operator of that installation.

D. Paragraph (a) of Article 3 shall be replaced by the following text

(a) The operator of a nuclear installation shall be liable, in accordance with this Convention, for

(i) damage to or loss of life of any person; and

(ii)damage to or loss of any property other than

1. the nuclear installation itself and any other nuclear installation, including a nuclear installation under construction, on the site where that installation is located; and

2.any property on that same site which is used or to be used in connection with any such installation,

upon proof that such damage or loss (hereinafter referred to as »damage«) was caused by a nuclear incident in such installation or involving nuclear substances coming from such installation, except as otherwise provided for in Article 4.

E. Paragraph (c) of Article 3 shall be repealed.

F. Paragraph (c) of Article 4 shall be replaced by the following text

(c) The operator liable in accordance with this Convention shall provide the carrier with a certificate issued by or on behalf of the insurer or other financial guarantor furnishing the security required pursuant to Article 10. However, a Contracting Party may exclude this obligation in relation to carriage which takes place wholly whithin its own territory. The certificate shall state the name and address of that operator and the amount, type and duration of the security, and these statements may not be disputed by the person by whom or on whose behalf the certificate was issued. The certificate shall also indicate the nuclear substances and the carriage in respect of which the security applies and shall include a statement by the compentent public authority that the person named is an operator within the meaning of this Convention.

G. Paragraph (c) of Article 5 shall be replaced by the following text

(c) If the nuclear fuel or radioactive products or waste involved in a nuclear incident have been in more than one nuclear installation and are not in a nuclear installation at the time damage is caused, no operator other than the operator of the last nuclear installation in which they were before the damage was caused or an operator who has subsequently taken them in charge, or has assumed liability therefor pursuant to the express terms of a contract in writing shall be liable for the damage.

H. Paragraph (c) of Article 6 shall be replaced by the following text

(c) (i) Nothing in this Convention shall affect the liability

1. of any individual for damage caused by a nuclear incident for which the operator, by virtue of Article 3 (a) (ii) (1) and (2) or Article 9, is not liable under this Convention and which results from an act or omission of that individual done with intent to cause damage;

2.of a person duly authorized to operate a reactor comprised in a means of transport for damage caused by a nuclear incident when an operator is not liable for such damage pursuant to Article 4 (a) (iii) or (b) (iii).

(ii)The operator shall incur no liability outside this Convention for damage caused by a nuclear incident.

I. Paragraph (b) of Article 7 shall be replaced by the following text

(b) The maximum liability of the operator in respect of damage caused by a nuclear incident shall be 15.000.000 Special Drawing Rights as defined by the International Monetary Fund and used by it for its own operations and transactions (hereinafter referred to as »Special Drawing Rights«). However

(i) any Contracting Party, taking into account the possibilities for the operator of obtaining the insurance or other financial security required pursuant to Article 10 may establish by legislation a greater or lesser amount;

(ii)any Contracting Party, having regard to the nature of the nuclear installation or the nuclear substances involved and to the likely consequences of an incident originating therefrom, may establish a lower amount provided that in no event shall any amounts so established be less than 5.000.000 Special Drawing Rights. The sums mentioned above may be converted into national currency in round figures.

J. Paragraph (c) of Article 7 shall be replaced by the following text

(c) Compensation for damage caused to the means of transport on which the nuclear substances involved were at the time of the nuclear incident shall not have the effect of reducing the liability of the operator in respect of other damage to an amount less than either 5.000.000 Special Drawing Rights, or any higher amount established by the legislation of a Contracting Party.

K. Paragraph (d) of Article 8 shall be replaced by the following text

(d) Where the provisions of Article 13 (c) (ii) are applicable, the right of compensation shall not, however, be extinguished if, within the time provided for in paragraphs (a), (b), and (c) of this Article,

(i) prior to the determination by the Tribunal referred to in Article 17, an action has been brought before any of the courts from which the Tribunal can choose; if the Tribunal determines that the compentent court is a court other than that before which such action has already been brought, it may fix a date by which such action has to be brought before the compentent court so determined; or

(ii)a request has been made to a Contracting Party concerned to initiate a determination by the Tribunal of the compentent court pursuant to Article 13 (c) (ii) and an action is brought subsequent to such determination within such time as may be fixed by the Tribunal.

L. Paragraph (b) of Article 15 shall be replaced by the following text

(b) In so far as compensation for damage involves public funds and is in excess of the 5.000.000 Special Drawing Rights referred to in Article 7, any such measure in whatever form may be applied under conditions which may derogate from the provisions of this Convention.

II

(a) The provisions of this Protocol shall, as between the Parties thereto, form an integral part of the Convention on Third Party Liability in the Field of Nuclear Energy of 29th July 1960, as amended by the Additional Protocol of 28th January 1964 (hereinafter referred to as the "Convention"), which shall be known as the "Convention on Third Party Liability in the Field of Nuclear Energy of 29th July 1960, as amended by the Additional Protocol of 28th January 1964 and by the Protocol of 16th November 1982.

(b) This Protocol shall be ratified or confirmed. Instruments of ratification of this Protocol shall be deposited with the Secretary-General of the Organisation for Economic Co-operation and Development. Where there is a confirmation of this Protocol, it shall be notified to him.

(c) The Signatories of this Protocol who have already ratified the Convention undertake to ratify or to confirm this Protocol as soon as possible. The other Signatories of this Protocol undertake to ratify it or to confirm it at the same time as they ratify the Convention.

(d) This Protocol shall be open for accession in accordance with the provisions of Article 21 of the Convention. Accessions to the Convention will be accepted only if they are accompanied by accession to this Protocol.

(e) This Protocol shall come into force in accordance with the provisions of Article 20 of the Convention.

(f) The Secretary-General of the Organisation for Economic Co-operation and Development shall give notice to all Signatories and acceding Governments of the receipt of any instrument of ratification or accession and of the receipt of any confirmation.

IN WITNESS WHEREOF, the undersigned Plenipotentiaries, duly empowered, have signed this Protocol.

DONE at Paris, this 16th day of November 1982 in the English, Dutch, French, German, Italian and Spanish languages, the six texts being equally authoritative, in a single copy which shall be deposited with the Secretary-General of the Organisation for Economic Co-operation and Development by whom certified copies will be communicated to all Signatories and acceding Governments.

§ 1

I lov nr. 332 af 19. juni 1974 om erstatning for atomskader (nukleare skader) foretages følgende ændringer

1. I § 1, litra a, § 1, litra e, nr. 6, og § 2 ændres »undervisningsministerens« til: »indenrigsministerens«, og i § 1, litra g, nr. 1, ændres »undervisningsministeren« til: »indenrigsministeren«.

2. I § 1, litra c, nr. 2, ændres »eller videnskabeligt formål;» til: »,videnskabeligt eller undervisningsmæssigt formål;».

3. § 1, litra j, affattes således

»j) Pariskonventionen

konvention om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område, der blev indgået i Paris den 29. juli 1960, som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964, eller som yderligere ændret ved ændringsprotokol af 16. november 1982;».

4. § 1, litra k, affattes således

»k) Tillægskonventionen

tillægskonvention til Pariskonventionen, der blev indgået i Bryssel den 31. januar 1963, som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964, eller som yderligere ændret ved ændringsprotokol af 16. november 1982;».

5. § 1, litra m, affattes således

»m) SDR

de særlige trækningsrettigheder, der anvendes af Den internationale Valutafond. Omregning af SDR til dansk mønt foretages efter kursen på den dag, ulykken skete, medmindre der for en bestemt ulykkes vedkommende måtte blive indgået overenskomst om andet mellem de stater, som har tiltrådt Tillægskonventionen.«

6. § 3 affattes således

» § 3. Indenrigsministeren kan bestemme, at flere anlæg, jf. § 1, litra e, der ligger inden for samme område og tilhører samme indehaver, samt enhver anden lokalitet inden for området, hvor der befinder sig radioaktivt stof, skal anses som eet nukleart anlæg.«

7. I § 11 indsættes efter 1. pkt.

»Har en anlægsindehaver ifølge skriftlig aftale overtaget ansvaret for en sådan nuklear skade, påhviler ansvaret dog denne.«

8. § 14, stk. 1, affattes således

»Anlægsindehaverens erstatningsansvar efter dette kapitel omfatter ikke nuklear skade, der forvoldes på

1) selve anlægget eller et andet anlæg inden for samme område, herunder anlæg under opførelse, eller

2) ting, der findes på anlæggets område, og som anvendes eller er bestemt til anvendelse i forbindelse med anlæg på området.«

9. I § 14, stk. 2, § 21, stk. 1, og § 32, stk. 1, ændres »afregningsenheder« til: »SDR«.

10. I § 21, stk. 1, ændres »75 mill. kr.« til: »60 millioner SDR«.

11. I § 32, stk. 1, ændres »120 millioner afregningsenheder« til: »300 millioner SDR«.

12. I § 38, stk. 2, ændres »atomenergikommissionen« til: »indenrigsministeren«.

13. § 40 ophæves.

§ 1

I lov nr. 332 af 19. juni 1974 om erstatning for atomskader (nukleare skader) foretages følgende ændringer

1. I § 1, litra a, § 1, litra e, nr. 6, og § 2 ændres »undervisningsministerens« til: »indenrigsministerens« og i § 1, litra g, nr. 1, ændres »undervisningsministeren« til: »indenrigsministeren«.

2. I § 1, litra c, nr. 2, ændres »eller videnskabeligt formål,» til: »,videnskabeligt eller undervisningsmæssigt formål;».

3. § 1, litra j, affattes således

»j) Pariskonventionen: konvention om ansvar over for trediemand på den nukleare energis område, der blev indgået i Paris den 29. juli 1960, som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964 eller som yderligere ændret ved ændringsprotokol af 16. november 1982;»

4. § 1, litra k, affattes således

»k) Tillægskonventionen: tillægskonvention til Pariskonventionen, der blev indgået i Bryssel den 31. januar 1963, som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964, eller som yderligere ændret ved ændringsprotokol af 16. november 1982;»

5. § 1, litra m, affattes således

»m) SDR: de særlige trækningsrettigheder, der anvendes af Den internationale Valutafond. Omregning af SDR til dansk mønt foretages efter kursen på den dag, ulykken skete, medmindre der for en bestemt ulykkes vedkommende måtte blive indgået overenskomst om andet mellem de stater, som har tiltrådt Tillægskonventionen.«

6. § 3 affattes således

» § 3. Indenrigsministeren kan bestemme, at flere anlæg, jf. § 1, litra e, der ligger inden for samme område og tilhører samme indehaver, samt enhver anden lokalitet inden for området, hvor der befinder sig radioaktivt stof, skal anses som eet nukleart anlæg.«

7. I § 11 indsættes efter 1. pkt.

»Har en anlægsindehaver ifølge skriftlig aftale overtaget ansvaret for en sådan nuklear skade, påhviler ansvaret dog denne.«

8. § 14, stk. 1, affattes således

»Anlægsindehaverens erstatningsansvar efter dette kapitel omfatter ikke nuklear skade, der forvoldes på

1) selve anlægget eller et andet anlæg inden for samme område, herunder anlæg under opførelse, eller

2) ting, der findes på anlæggets område, og som anvendes eller er bestemt til anvendelse i forbindelse med anlæg på området.«

9. I § 14, stk. 2, § 21, stk. 1, og § 32, stk. 1, ændres »afregningsenheder« til: »SDR«.

10. I § 21, stk. 1, ændres »75 mill. kr.« til: »60 millioner SDR«.

11. I § 32, stk. 1, ændres »120 millioner afregningsenheder« til: »300 millioner SDR«.

12. I § 38, stk. 2, ændres »atomenergikommissionen« til: »indenrigsministeren«.

13. § 40 ophæves.

§ 1. I denne lov forstås ved

a) nukleart brændsel

spalteligt stof, bestående af uran eller plutonium i metallisk form, i legering eller kemisk forbindelse, samt andet spalteligt stof, som efter undervisningsministerens bestemmelse skal anses som nukleart brændsel;

- - -

- - -

e) nukleart anlæg eller anlæg

1) nukleart reaktoranlæg,

2)fabrik til fremstilling eller behandling af nuklear substans,

3)fabrik til adskillelse af isotoper i nukleart brændsel,

4)fabrik til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel,

5)anlæg til opbevaring af nuklear substans, bortset fra midlertidig opbevaring under transport, samt

6)efter undervisningsministerens bestemmelse andet anlæg, hvori der findes nukleart brændsel eller radioaktivt produkt;

- - -

g) indehaver af nukleart anlæg

1)for så vidt angår anlæg her i riget: den, der af undervisninsministeren er godkendt som indehaver af anlægget, eller i mangel af sådan godkendelse den, der driver anlægget,

2)for så vidt angår anlæg uden for riget: den, som er ansvarlig for anlægget efter lovgivningen i anlægsstaten;

- - -

§ 1. I denne lov forstås ved

- - -

- - -

c) nuklear substans

1) nukleart brændsel med undtagelse af naturligt uran og udarmet uran,

2)radioaktivt produkt med undtagelse af radioisotoper, som er fremstillet og færdige til anvendelse til industrielt, kommercielt, jordbrugsteknisk, medicinsk eller videnskabeligt formål;

3. § 1, litra j, affattes således

»j) Pariskonventionen: konvention om ansvar over for trediemand på den nukleare energis område, der blev indgået i Paris den 29. juli 1960, som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964, eller som yderligere ændret ved ændringsprotokol af 16. november 1982;»

§ 1. I denne lov forstås ved

- - -

- - -

j) Pariskonventionen

konventionen om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område, der blev indgået i Paris den 29. juli 1960 og ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964;

4. § 1, litra k, affattes således

»k) Tillægskonventionen: tillægskonvention til Pariskonventionen, der blev indgået i Bryssel den 31. januar 1963, som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964, eller som yderligere ændret ved ændringsprotokol af 16. november 1982;»

§ 1. I denne lov forstås ved

- - - - - -

k) Tillægskonventionen

Tillægskonventionen til Pariskonventionen, der blev indgået i Bryssel den 31. januar 1963 og ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964;

5. § 1, litra m, affattes således

»m) SDR

særlige trækningsrettigheder, der anvendes af Den internationale Valutafond. Omregning af SDR til dansk mønt foretages efter kursen på den dag, ulykken skete, medmindre der for en bestemt ulykkes vedkommende måtte blive indgået overenskomst om andet mellem de stater, som har tiltrådt Tillægskonventionen.«

§ 1. I denne lov forstås ved

- - -

- - -

m) afregningsenheder

afregningningsenheder i overensstemmelse med Den europæiske Valutaoverenskomst af 5. august 1955, således som disse beregnedes den 29. juli 1960.

6. § 3 affattes således

» § 3. Indenrigsministeren kan bestemme, at flere anlæg, jf. § 1, litra e, der ligger inden for samme område og tilhører samme indehaver, samt enhver anden lokalitet inden for området, hvor der befinder sig radioaktivt stof, skal anses som eet nukleart anlæg.«

Bilag 2

Oversættelse

ÆNDRINGSPROTOKOL

TIL TILLÆGSKONVENTIONEN AF 31. JANUAR 1963 TIL PARIS-KONVENTIONEN AF 29. JULI 1960 OM ANSVAR OVER FOR TREDJEMAND PÅ DEN NUKLEARE ENERGIS OMRÅDE, SOM ÆNDRET VED TILLÆGSPROTOKOL AF 28. JANUAR 1964

Regeringerne i Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Østrig, Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Kongeriget Spanien, Republikken Finland, Den franske Republik, Den italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Norge, Kongeriget Nederlandene, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Kongeriget Sverige og Det schweiziske Forbund, er

under hensyn til at visse bestemmelser i Konventionen af 29. juli 1960 om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område, som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964, er blevet ændret ved protokol afsluttet i Paris den 16. november 1982, og som de har undertegnet,

under hensyn til at det også er ønskeligt at ændre Tillægskonventionen af 31. januar 1963 til Pariskonventionen af 29. juli 1960, som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964,

blevet enige om følgende

I

Tillægskonventionen af 31. januar 1963 til Pariskonventionen af 29. juli 1960 om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område, som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964, ændres på følgende måde

A. b) iii)

A. Andet afsnit i præamblen erstattes af følgende tekst

Som er parter i den den 29. juli 1960 inden for rammerne af Organisationen for Europæisk Økonomisk Samarbejde, nu Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, afsluttede konvention om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område, som ændret ved tillægsprotokol afsluttet i Paris den 28. januar 1964 og ved protokol afsluttet i Paris den 16. november 1982 (herefter benævnt »Pariskonventionen«);

B. Litra b) i artikel 2 erstattes af følgende tekst

b)Enhver signatarmagt eller tiltrædende regering kan ved sin undertegnelse eller tiltrædelse af denne konvention eller ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument erklære, at fysiske personer eller visse kategorier heraf, som efter dens lovgivning anses for at have deres normale opholdssted på dens territorium, er ligestillede med dens egne statsborgere, for så vidt angår anvendelsen af denne artikels litra a) ii) 3).

C. Artikel 3 erstattes af følgende tekst

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1989. § 1, nr. 11, træder dog i kraft på et af justitsministeren fastsat tidspunkt.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1989. § 1, nr. 11, træder dog i kraft på et af justitsministeren fastsat tidspunkt.

§ 2. Nukleart anlæg eller brændsel samt radioaktivt produkt, som kun frembyder ringe fare, kan efter undervisningsministerens bestemmelse helt eller delvis undtages fra bestemmelserne i denne lov.

2. I § 1, litra c, nr. 2, ændres »eller videnskabeligt formål,» til: »,videnskabeligt eller undervisningsmæssigt formål;».

Artikel 3

a)De kontraherende parter garanterer under de i denne konvention fastlagte vilkår, at erstatning for de i artikel 2 omhandlede skader vil blive ydet indtil et beløb af 300 millioner særlige trækningsrettigheder for hver nuklear ulykke.

b)Sådan erstatning skal tilvejebringes

iii)indtil et beløb på ikke under 5 millioner særlige trækningsrettigheder fastsat ved lov i den kontraherende part, på hvis territorium den ansvarlige indehavers nukleare anlæg er beliggende, af midler hidrørende fra forsikring eller anden økonomisk sikkerhed;

iii)mellem dette beløb og 175 millioner særlige trækningsrettigheder af offentlige midler, som stilles til rådighed af den kontraherende part, på hvis territorium den ansvarlige indehavers nukleare anlæg er beliggende;

iii)mellem 175 millioner og 300 millioner særlige trækningsrettigheder af offentlige midler, som stilles til rådighed af de kontraherende parter i overensstemmelse med de i artikel 12 fastsatte bidragsregler.

c)Hver kontraherende part skal til dette formål enten

ii) fastsætte anlægsindehaverens maksimale ansvar efter artikel 7 i Pariskonventionen til 300 millioner særlige trækningsrettigheder samt bestemme, at sådant ansvar skal dækkes af samtlige de i denne artikels litra b) nævnte midler, eller

ii)fastsætte anlægsindehaverens maksimale ansvar til et beløb af mindst samme størrelse som det i medfør af denne artikels litra b) i) fastsatte samt for så vidt angår beløb ud over det således fastsatte og indtil 300 millioner særlige trækningsrettigheder bestemme, at de i denne artikels litra b) ii) og iii) omhandlede offentlige midler skal stilles til rådighed på anden måde end som dækning for anlægsindehaverens ansvar; dog således, at de i denne konvention fastsatte materielle og procesuelle bestemmelser ikke berøres derved.

d)Indehaverens forpligtelse til at betale erstatning, renter og omkostninger af offentlige midler, der er tilvejebragt i overensstemmelse med denne artikels litra b) ii), iii) og f) skal kun kunne gennemtvinges mod indehaveren, såfremt og når sådanne midler virkelig er stillet til rådighed.

e)De kontraherende parter forpligter sig til ved gennemførelsen af denne konvention at undlade at gøre brug af den i artikel 15 b) i Pariskonventionen hjemlede adgang til at anvende særlige vilkår

ii) med hensyn til skadeserstatning tilvejebragt af de i denne artikels litra b) i) nævnte midler;

ii)bortset fra de i denne konvention hjemlede særlige vilkår, med hensyn til skadeserstatning tilvejebragt af de i denne artikels litra b) ii) og iii) nævnte offentlige midler.

f)De i Pariskonventionens artikel 7 g) omhandlede renter og sagsomkostninger skal betales ud over de i denne artikels litra b) nævnte beløb. De skal bæres af

iii) den ansvarlige indehaver, for så vidt de vedrører erstatning af de i denne artikels litra b) i) nævnte midler;

iii)den kontraherende part, på hvis territorium denne indehavers nukleare anlæg er beliggende, for så vidt de vedrører erstatning af de i denne artikels litra b) ii) nævnte midler;

iii)de kontraherende parter i fællesskab, for så vidt de vedrører erstatning af de i denne artikels litra b) iii) nævnte midler.

g)Ved særlige trækningsrettigheder forstås i denne konvention den særlige trækningsrettighed, således som denne defineres af Den internationale Valutafond. De beløb, som nævnes i denne konvention, omregnes til en kontraherende parts nationale valuta i overensstemmelse med værdien af denne valuta på datoen for den nukleare ulykke, medmindre der ved aftale mellem de kontraherende parter er fastsat en anden dato. Værdien af en kontraherende parts nationale valuta i særlige trækningsrettigheder udregnes i overensstemmelse med den vurderingsmetode, som på den pågældende dato anvendes af Den internationale Valutafond til dens egne operationer og transaktioner.

D. Artikel 4 erstattes af følgende tekst

Bilag 3

Oversættelse

FÆLLESPROTOKOL VEDRØRENDE ANVENDELSE AF

WIEN-KONVENTIONEN OG PARISKONVENTIONEN

De kontraherende parter er

UNDER HENSYN TIL Wien-konventionen om civilretligt ansvar for atomskader af 21. maj 1963; og

UNDER HENSYN TIL Pariskonventionen om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område af 29. juli 1960, som ændret ved Tillægsprotokol af 28. januar 1964 og ved Protokol af 16. november 1982; og

I BETRAGTNING AF at Wien-konventionen og Pariskonventionen er af lignende indhold, og at ingen stat for nuværende har tiltrådt begge konventioner;

OVERBEVIST OM at overholdelse af den ene konvention af en stat, som har tiltrådt den anden konvention, kan føre til vanskeligheder ved samtidig anvendelse af begge konventioner i tilfælde af en nuklear ulykke; og

ØNSKER derfor at etablere en forbindelse mellem Wien-konventionen og Pariskonventionen ved i fællesskab at udvide de i konventionerne indeholdte bestemmelser om civilretligt ansvar for atomskader og at eliminere risikoen for konflikter ved samtidig anvendelse af begge konventioner i tilfælde af en nuklear ulykke;

OG ER HEREFTER BLEVET ENIGE om følgende

Artikel I

I denne Protokol forstås ved

(a) »Wien-konventionen«: Wien-konventionen om civilretligt ansvar for atomskader af 21. maj 1963 og eventuelle ændringer hertil, som er gældende for de kontraherende parter, der har tiltrådt denne Protokol;

(b) »Pariskonventionen«: Pariskonventionen om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område af 29. juli 1960 og eventuelle ændringer, som er gældende for de kontraherende parter, der har tiltrådt denne Protokol.

Artikel II

I forbindelse med denne Protokol

(a) er indehaveren af et nukleart anlæg, der befinder sig i et territorium, der tilhører en stat som har tiltrådt Wienkonventionen, erstatningsansvarlig i henhold til denne konvention for atomskader i et territorium, der tilhører en stat, som har tiltrådt både Pariskonventionen og denne Protokol.

(b) er indehaveren af et nukleart anlæg, der befinder sig i et territorium, der tilhører en stat som har tiltrådt Pariskonventionen, erstatningsansvarlig i henhold til denne konvention for atomskader i et territorium, der tilhører en stat, som har tiltrådt både Wien-konventionen og denne Protokol.

Artikel III

1. I tilfælde af en nuklear ulykke gælder enten Wien-konventionen eller Pariskonventionen, således at anvendelse af den ene konventions bestemmelser udelukker anvendelse af den anden konventions bestemmelser.

2. I tilfælde af en nuklear ulykke i et nukleart anlæg, skal den af den stat, i hvis territorium anlægget er beliggende, underskrevne eller ratificerede konvention finde anvendelse.

3. I tilfælde af en nuklear ulykke under transport af nuklear substans skal den af den stat, i hvis territorium det nukleare anlæg er beliggende, og hvis indehaver er erstatningsansvarlig i henhold til enten Wien-konventionens Artikel II.1(b) og (c) eller Pariskonventionens Artikel 4(a) og (b), underskrevne eller ratificerede konvention finde anvendelse.

Artikel IV

1. Wien-konventionens Artikel I til XV skal finde anvendelse med hensyn til de kontraherende stater, der har tiltrådt denne Protokol, og som ligeledes har tiltrådt Pariskonventionen, på samme måde som mellem stater, der har tiltrådt Wien-konventionen.

2. Pariskonventionens Artikel 1 til 14 skal finde anvendelse med hensyn til de kontraherende stater, der har tiltrådt denne Protokol, og som ligeledes har tiltrådt Wien-konventionen, på samme måde som mellem stater, der har tiltrådt Pariskonventionen.

Artikel V

Denne Protokol er åben for tiltrædelse og underskrift på Den internationale Atomenergiorganisations hovedkontor fra den 21. september og indtil ikrafttrædelsesdatoen af alle stater, som har underskrevet, ratificeret eller tiltrådt enten Wien-konventionen eller Pariskonventionen.

Artikel VI

1. Protokollen skal ratificeres, stadfæstes, godkendes eller tiltrædes. Ratifikations-, stadfæstelses- eller godkendelsesdokumenter kan kun accepteres fra stater, som har tiltrådt enten Wien-konventionen eller Pariskonventionen. Stater som ikke har underskrevet Protokollen kan tiltræde denne.

2. Ratifikations-, stadfæstelses, godkendelses- eller tiltrædelsesdokumenter deponeres hos Generaldirektøren for Den internationale Atomenergiorganisation, som hermed er udpeget som depositar for denne Protokol.

Artikel VII

1. Denne Protokol træder i kraft tre måneder efter deponering af ratifikations-, stadfæstelses-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokumenter fra mindst fem stater, der har tiltrådt Wien-konventionen, og fem stater, der har tiltrådt Pariskonventionen. For hver stat, der ratificerer, stadfæster, godkender eller tiltræder denne Protokol og herefter deponerer ovennævnte dokumenter, træder Protokollen i kraft tre måneder fra datoen for deponering af ratifikations-, stadfæstelses-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokumentet.

2. Denne Protokol skal være i kraft sålænge både Wien-konventionen og Pariskonventionen er i kraft.

Artikel VIII

1. Enhver af de kontraherende parter kan tilbagetrække deres tiltrædelse af denne Protokol ved skriftlig meddelelse til depositaren.

2. Tilbagetrædelsen træder i kraft et år fra datoen for meddelelse herom er modtaget af depositaren.

Artikel IX

1. Kontraherende parter, som trækker deres tiltrædelse af Wienkonventionen eller Pariskonventionen tilbage, skal give meddelelse til depositaren om, at den pågældende konvention ikke længere finder anvendelse for den pågældende stats vedkommende, samt oplyse pr. hvilken dato tilbagetrædelsen gælder.

2. Denne Protokol skal pr. tilbagetrædelsesdatoen ikke finde anvendelse for kontraherende parter, som har trukket deres tiltrædelse af Wien-konventionen eller Pariskonventionen tilbage.

Artikel X

Depositaren skal omgående underrette de kontraherende parter og stater indbudt til Konferencen om forholdet imellem Pariskonventionen og Wien-konventionen samt Generalsekretæren for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling om

(a) signatarlande;

(b) deponering af ratifikations-, stadfæstelses-, godkendelses~ eller tiltrædelsesdokumenter;

(c) ikrafttrædelsesdato;

(d) tilbagetrædelse; og

(e) samtlige oplysninger modtaget i medfør af Artikel IX.

Artikel XI

Protokollens originaltekst, af hvilke teksterne på arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk har samme gyldighed, skal deponeres hos depositaren, af hvem bekræftede genparter vil blive sendt til alle signatarstater og stater indbudt til Konference om forholdet imellem Pariskonventionen og Wien-konventionen samt Generalsekretæren for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.

JOINT PROTOCOL RELATING TO THE APPLICATION OF THE VIENNA CONVENTION AND THE PARIS CONVENTION

THE CONTRACTING PARTIES

HAVING REGARD to the Vienna Convention on Civil Liability for Nuclear Damage of 21st May 1963;

HAVING REGARD to the Paris Convention on Third Party Liability in the Field of Nuclear Energy of 29th July 1960 as amended by the Additional Protocol of 28th January 1964 and by the Protocol af 16th November 1982;

CONSIDERING that the Vienna Convention and the Paris Convention are similar in substance and that no State is at present a Party to both Conventions;

CONVINCED that adherence to either Convention by Parties to the other Convention could lead to difficulties resulting from the simultaneous application of both Conventions to a nuclear incident; and

DESIROUS to establish a link between the Vienna Convention and the Paris Convention by mutually extending the benefit of the special regime of civil liability for nuclear damage set forth under each Convention and to eliminate conflicts arising from the simultaneous application of both Conventions to a nuclear incident;

HAVE AGREED as follows

Article I

In this Protocol

(a) »Vienna Convention« means the Vienna Convention on Civil Liability for Nuclear Damage of 21st May 1963 and any amendment thereto which is in force for a Contracting Party to this Protocol;

(b) »Paris Convention« means the Paris Convention on Third Party Liability in the Field of Nuclear Energy of 29th July 1960 and any amendment thereto which is in force for a Contracting Party to this Protocol.

Article II

For the purposes of this Protocol

(a) the operator of a nuclear installation situated in the territory of a Party to the Vienna Convention shall be liable in accordance with that Convention for nuclear damage suffered in the territory of a Party to both the Paris Convention and this Protocol;

(b) the operator of a nuclear installation situated in the territory of a Party to the Paris convention shall be liable in accordance with that Convention for nuclear damage suffered in the territory of a Party to both the Vienna Convention and this Protocol.

Article III

1. Either the Vienna Convention or the Paris Convention shall apply to a nuclear incident to the exclusion of the other.

2. In the case of a nuclear incident occurring in a nuclear installation, the applicable Convention shall be that to which the State is a Party within whose territory that installation is situated.

3. In the case of a nuclear incident outside a nuclear installation and involving nuclear material in the course of carriage, the applicable Convention shall be that to which the State is a Party within whose territory the nuclear installation is situated whose operator is liable pursuant to either Article II.1(b) and (c) of the Vienna Convention or Article 4(a) and (b) of the Paris Convention.

Article IV

1. Articles I to XV of the Vienna Convention shall be applied, with respect to the Contracting Parties to this Protocol which are Parties to the Paris Convention, in the same manner as between Parties to the Vienna Convention.

2. Articles 1 to 14 of the Paris Convention shall be applied, with respect to the Contracting Parties to this Protocol which are Parties to the Vienna Convention, in the same manner as between Parties to the Paris Convention.

Article V

This Protocol shall be open for signature, from 21. september until the date of its entry into force, at the Headquarters of the International Atomic Energy Agency by all States which have signed, ratified or acceded to either the Vienna Convention or the Paris Convention.

Article VI

1. This Protocol is subject to ratification, acceptance, approval or accession. Instruments of ratification, acceptance or approval shall only be accepted from States Party to either the Vienna Convention or the Paris Convention. Any such State which has not signed this Protocol may accede to it.

2. The instruments of ratification, acceptance, approval or accession shall be deposited with the Director General of the International Atomic Energy Agency, who is hereby designated as the depositary of this Protocol.

Article VII

1. This Protocol shall come into force three months after the date of deposit of instruments of ratification, acceptance, approval or accession by at least 5 States Party to the Vienna Convention and 5 States Party to the Paris Convention. For each State ratifying, accepting, approving or acceding to this Protocol after the deposit of the above-mentioned instruments this Protocol shall enter into force three months after the date of deposit of the instrument of ratification, acceptance, approval or accession.

2. This Protocol shall remain in force as long as both the Vienna Convention and the Paris Convention are in force.

Article VIII

1. Any Contracting Party may denounce this Protocol by written notification to the depositary.

2. Denunciation shall take effect one year after the date on which the notification is received by the depositary.

Article IX

1. Any Contracting Party which ceases to be a Party to either the Vienna Convention or the Paris Convention shall notify the depositary of the termination of the application of that Convention with respect to it and of the date such termination takes effect.

2. This Protocol shall cease to apply to a Contracting Party which has terminated application of either the Vienna Convention or the Paris Convention on the date such termination takes effect.

Article X

The depositary shall promtly notify Contracting Parties and States invited to the Conference on the relationship between the Paris Convention and the Vienna Convention as well as the Secretary General of the Organisation for Economic Co-operation and Development of

(a) Each signature of this Protocol;

(b) each deposit of an instrument of ratification, acceptance, approval or accession concerning this Prococol;

(c) the entry into force of this Protocol;

(d) any denunciation; and

(e) any information received pursuant to Article IX.

Article XI

The original of this Protocol, of which the Arabic, Chinese, English, French, Russian and Spanish texts are equally authentic, shall be deposited with the depositary, who shall send certified copies to Contracting Parties and States invited to the Conference on the relationship between the Paris Convention and the Vienna Convention as well as the Secretary General of the Organisation for Economic Co-operation and Development.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for denne landsdel med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for denne landsdel med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslaget svarer til et tilsvarende forslag til lov om ændring af lov om erstatning for atomskader, som den 14. januar 1988 blev fremsat af justitsministeren (L 163). Der henvises til Folketingstidende 1987-88, sp. 4679-80 og 6009-22. I forhold til det tidligere fremsatte forslag er der alene foretaget den ændring, at den foreslåede ændringslov skal gælde for Grønland. Der henvises herom til bemærkningerne til § 3. Om et nyt internationalt instrument på atomerstatningsområdet henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5.3.

Lovforslaget tager sigte på i dansk ret at gennemføre to ændringsprotokoller til Pariskonventionen om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område samt en Tillægskonvention hertil, således at Danmark kan ratificere ændringsprotokollerne, der er vedtaget den 16. november 1982. Ved ændringsprotokollerne sker der dels en forhøjelse af det maksimumsbeløb, som en stat kan komme til at hæfte for i forbindelse med en nuklear ulykke, dels en ændring af den internationale valutaenhed, hvori anlægsindehaverens og statens ansvar udtrykkes. I lovforslaget gennemføres endvidere en væsentlig forhøjelse af anlægsindehaverens erstatningsansvar samt enkelte mindre, tekniske ændringer. Herudover sker der ændring i loven som følge af gennemførte omlægninger af indenrigsministerens og undervisningsministerens forretningsområder.

2. Pariskonventionen blev indgået den 29. juli 1960, og denne konvention regulerer først og fremmest atomanlægsindehaverens ansvar. Den 31. januar 1963 blev der indgået en Tillægskonvention til Pariskonventionen, hvorved der blev skabt mulighed for ved tilskud af offentlige midler at yde erstatning i tilfælde af nukleare ulykker med et væsentligt større beløb end det, der gælder efter Pariskonventionen. Begge konventioner, der er indgået inden for rammerne af samarbejdet i OECD, blev ændret ved tillægsprotokoller af 28. januar 1964, der havde til formål at skabe størst mulig overensstemmelse med Wien-konventionen af 1963, der ligeledes vedrører civilretligt ansvar for atomskader, men som fortrinsvis er underskrevet eller ratificeret af stater uden for Europa. Danmark har ikke ratificeret Wien-konventionen.

Såvel Pariskonventionen som Tillægskonventionen med tillægsprotokoller af 28. januar 1964 er ratificeret af Danmark den 24. august 1974. Ud over Danmark har følgende 13 lande ratificeret Pariskonventionen: Belgien, Finland, Frankrig, Forbundsrepublikken Tyskland, Grækenland, Italien, Nederlandene, Norge, Portugal, Spanien, Sverige, Tyrkiet og Storbritannien. Ud over Danmark har følgende 10 lande ratificeret Tillægskonventionen: Belgien, Finland, Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Norge, Spanien, Storbritannien og Sverige.

De under pkt. 1 nævnte ændringsprotokoller af 16. november 1982 er endnu ikke trådt i kraft. Til ikrafttræden af ændringsprotokollen til Pariskonventionen kræves, at den ratificeres eller stadfæstes af to tredjedele af de kontraherende parter. Indtil nu har 8 ud af 14 kontraherende stater ratificeret. Det er Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Italien, Norge, Portugal, Storbritannien, Sverige og Tyrkiet. Til ikrafttræden af ændringsprotokollen til Tillægskonventionen kræves, at den ratificeres eller bekræftes af samtlige kontraherende parter. Indtil nu har 6 ud af 11 kontraherende stater ratificeret. Det er Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Italien, Norge, Storbritannien og Sverige.

3. De danske regler om erstatning for atomskader blev i 1974 ændret med henblik på en dansk ratifikation af Pariskonventionen og Tillægskonventionen med tilhørende tillægsprotokoller (Folketingstidende 1973-74, tillæg A, spalte 737 ff).

De ændringsprotokoller, der nu ønskes ratificeret, medfører en væsentlig forøgelse af de maksimale erstatningsbeløb i tilfælde af en nuklear ulykke. Initiativet til denne forhøjelse blev taget af de nordiske lande. Se nedenfor under pkt. 5.2.

4. Atomerstatningsloven fastsætter regler om, hvem der er erstatningsansvarlig i tilfælde af, at der ved en ulykke i et nukleart anlæg eller under transport af nuklear substans forvoldes nuklear skade. Loven omfatter både skader, som opstår i Danmark, og skader som opstår i udlandet.

Atomerstatningsloven indeholder endvidere bestemmelser om statens hæftelse for erstatningsbeløb, som på grund af lovens regler om begrænsning af den ansvarliges (typisk anlægsindehaveren) erstatningsansvar ellers ikke ville kunne fyldestgøres.

5. I Pariskonventionen og Tillægskonventionen med tilhørende protokoller og i atomerstatningsloven angives anlægsindehaverens og statens ansvar i »afregningsenheder«, der hver svarer til 0,888671 gram fint guld.

Efter en ændring af Den internationale Valutafondsoverenskomst i 1978 danner guldet ikke længere grundlag for det internationale valutasystem, hvorfor det nu er usikkert, hvorledes modværdien af en »afregningsenhed« skal beregnes i nationale valutaer.

I de 2 ændringsprotokoller af 16. november 1982 til Paris- og Tillægskonventionen anvendes derfor i stedet beregningsenhederne »særlige trækningsrettigheder« (SDR), hvis værdi fastsættes af Den internationale Valutafond.

I forbindelse med vedtagelsen af de nævnte ændringsprotokoller blev der, som følge af vanskelighederne med at bestemme værdien af afregningsenheden, vedtaget en rekommandation af OECD's råd (rekommandation C (82) 182 af 16. november 1982), hvorefter det anbefales, at landene, indtil ændringsprotokollerne fra 1982 træder i kraft, erstatter afregningsenheder i deres nationale lovgivning med SDR, således at 1 afregningsenhed sættes til 1 SDR.

Det foreslås på den baggrund, at afregningsenheder erstattes med SDR i atomerstatningsloven i overensstemmelse med OECD-rådets anbefaling.

5.1. Efter Pariskonventionen er anlægsindehaverens ansvar for skade, der er en følge af samme ulykke, begrænset til 15 mill. afregningsenheder, hvilket i 1968 svarede til ca. 112 mill. d. kr. En konventionsstat kan dog i national lov fastsætte et højere eller lavere ansvarsbeløb, dog mindst 5 mill. afregningsenheder. De nordiske lande har foreskrevet en ansvarsbegrænsning på 75 mill. d.kr., jf. for Danmarks vedkommende atomerstatningslovens § 21. Dette beløb svarede i 1968 til ca. 10 mill. afregningsenheder. I Danmark og i de øvrige nordiske lande blev der dog åbnet mulighed for, at der i særlige tilfælde administrativt kan fastsættes et højere eller lavere ansvarsbeløb, dog mindst 5 mill. afregningsenheder, i 1968 svarende til ca. 37,5 mill. d.kr. Denne mulighed er ikke udnyttet her i landet.

Ansvarsbeløbet for anlægsindehaveren (75 mill. d.kr.) blev i de nordiske lande bl.a. fastsat under hensyn til forsikringsmarkedets daværende kapacitet.

Efter Tillægskonventionen udbetales der supplerende erstatning af statsmidler i det omfang, det begrænsede ansvarsbeløb efter Pariskonventionen ikke er tilstrækkeligt til, at der kan udbetales fuld erstatning til de skadelidte. De samlede erstatninger, der skal betales af anlægsindehaveren og staten er dog begrænset, således at der i anledning af samme ulykke højst skal betales et beløb på 120 mill. afregningsenheder, der i 1968 svarede til ca. 900 mill. d.kr.

Ordningen ifølge Tillægskonventionen er iøvrigt den, at maksimumsbeløbet på 120 mill. afregningsenheder inddeles i 3 trin. Første trin udgøres af anlægsindehaverens ansvar, dvs. i Danmark op til 75 mill. d.kr. Dette ansvar skal være dækket af forsikring eller anden økonomisk garanti. Andet trin udgøres af erstatningsbeløb mellem første trin og 70 mill. afregningsenheder. Erstatningen på andet trin betales af anlægsstaten. Tredie trin udgør erstatningsbeløb mellem 70 og 120 mill. afregningsenheder. Også erstatninger inden for dette trin betales af statsmidler, men disse tilvejebringes ved bidrag fra alle de konventionsstater, som har ratificeret Tillægskonventionen. Denne konvention indeholder regler om fordeling af ansvaret for atomskader mellem staterne på grundlag af hver stats bruttonationalprodukt og den samlede effekt af den pågældende stats atomanlæg.

5.2. På initiativ af de nordiske lande blev spørgsmålet om en forhøjelse af ansvarsbeløbet i Pariskonventionen og maksimumsbeløbet i Tillægskonventionen rejst i en ekspertkomite under OECD's atomenergiorgan (NEA). Dette initiativ medførte som nævnt ovenfor, at ændringsprotokollerne blev vedtaget.

Efter ændringsprotokollerne skal ansvarsbeløbene udtrykkes i SDR i stedet for i afregningsenheder. Endvidere er grænserne for anlægsstatens ansvar (2. trin) under hensyn til inflationen forhøjet til 175 mill. SDR (ca. 1,6 mia. d.kr.) og det maksimale erstatningsbeløb (3. trin) til 300 mill. SDR (ca. 2,8 mia. d.kr.).

Efter ændringsprotokollerne sker der derimod ikke en forhøjelse af anlægsindehaverens ansvar efter Pariskonventionen (1. trin), da der trods ønske fra flere stater, heriblandt de nordiske, om en sådan forhøjelse, ikke kunne opnås enighed herom. Dette udelukker imidlertid ikke, at landene nationalt kan gennemføre en forhøjelse af dette ansvar.

Som nævnt ovenfor under pkt. 2 træder ændringsprotokollen til Pariskonventionen i kraft, når den er ratificeret af to tredjedele af de kontraherende stater, mens ændringsprotokollen til Tillægskonventionen træder i kraft, når samtlige kontraherende stater har ratificeret den. Ændringsprotokollen til Pariskonventionen kan forventes at træde i kraft inden for en kortere årrække, medens det må forventes at vare adskillige år, før ændringsprotokollen til Tillægskonventionen kan træde i kraft.

5.3. Danmark har sammen med Finland, Norge og Sverige den 21. september 1988 undertegnet en helt ny såkaldt fællesprotokol om anvendelsen af Wienkonventionen og Pariskonventionen. Fællesprotokollen er udarbejdet af en fælles arbejdsgruppe under IAEA (FN's internationale atomenergi agentur) og NEA (OECD's energiagentur).

Den nye fællesprotokol har til formål at løse de problemer, der er en følge af, at nogle stater (OECD-landene) har ratificeret Pariskonventionen, mens andre stater (fortrinsvis uden for Europa) har ratificeret Wienkonventionen. Fællesprotokollen kan siges at bygge bro mellem de to grupper af lande ved at fjerne forskellen på kontraherende og ikke-kontraherende stater i forhold til konventionernes operative bestemmelser. Samtidig giver protokollen en løsning på de mulige regelkonflikter ved at give regler for, hvornår den ene eller anden konvention vil skulle anvendes.

Skulle der ske en atomulykke i et land, som har tiltrådt Wienkonventionen og fællesprotokollen, vil en dansk ratifikation af fællesprotokollen medføre, at skade opstået i Danmark vil kunne kræves erstattet efter Wienkonventionens regler, uanset at Danmark ikke er medlem af denne konvention.

Omvendt vil skade, der opstår i en stat, der har ratificeret Wienkonventionen og fællesprotokollen, men ikke Pariskonventionen, ifølge fællesprotokollen skulle erstattes efter denne konventions regler, såfremt der sker en atomulykke i Danmark, som jo er medlem af Pariskonventionen. Loven om erstatning for atomskader omfatter allerede ansvaret for sådan skade, jf. lovens §§ 5 og 7, og Danmark opfylder således allerede fællesprotokollens bestemmelser ved ulykker i danske anlæg.

Også vedrørende ulykker under transport af nukleart materiale indebærer fællesprotokollen, at forskellen mellem kontraherende og ikke-kontraherende stater fjernes. Ansvaret for sådanne ulykker er reguleret i lovens §§ 8 ff.

Lovens § 6 giver justitsministeren hjemmel til administrativt at fastsætte de regelændringer, der er nødvendige for, at der sker en ligestilling mellem kontraherende og ikke-kontraherende stater, og således for, at Danmark kan ratificere den nye fællesprotokol.

En dansk ratifikation af fællesprotokollen vil således ikke kræve lovændring. Regeringen agter at ratificere fællesprotokollen snarest muligt efter vedtagelsen af dette lovforslag.

5.4. Det forudsættes ved lovforslaget, at Folketinget gennem en vedtagelse heraf samtidig giver det efter grundlovens § 19 eventuelt fornødne samtykke til Danmarks ratifikation af både de nævnte ændringsprotokoller af 16. november 1982 og den nye fællesprotokol, således at senere særskilt forelæggelse af ratifikationsspørgsmålet gennem forslag til folketingsbeslutning er ufornøden.

6. Lovgivningen om erstatning for atomskader er gennemført i samarbejde med de øvrige nordiske lande, således at der er nordisk retsenhed på dette område. Samarbejdet er fortsat i forbindelse med forberedelsen af den lovgivning, der er nødvendig for at gennemføre ændringsprotokollerne fra 1982.

Sverige har som det første nordiske land gennemført lovgivning i overenstemmelse med ændringsprotokollerne. Ved den første ændringslov, der trådte i kraft den 1. april 1983, blev ansvarsbeløbet for anlægsindehaveren forhøjet til 500 mill. sv.kr. (der svarer til ca. 560 mill. d.kr.), og ved den seneste lovændring, der træder i kraft den 1. januar 1989, bliver beløbet forhøjet til 800 mill. sv. kr. (der svarer til ca. 900 mill. d.kr.). For så vidt angår anlæg, der alene fremstiller, behandler eller opbevarer ubestrålet uran, gælder dog et lavere ansvarsbeløb på 100 mill. sv.kr. (der svarer til ca. 112 mill. d.kr.). Dette beløb vil også være gældende ved transport af sådant stof.

Sverige har endvidere gennemført forhøjelsen af det maksimale ansvarsbeløb (3. trin) i overensstemmelse med ændringsprotokollen til Tillægskonventionen. Sverige har imidlertid herudover i forhold til skadelidte i Sverige og de øvrige nordiske lande, herunder Danmark, indført et nyt særligt 4. trin med supplerende svensk statsansvar op til ca. 3 mia. sv.kr. (der svarer til ca. 3,4 mia. d.kr.). Erstatning efter denne ansvarsregel ydes i det omfang, ansvarsbeløbet på tredie trin ikke giver mulighed for dækning af de lidte tab.

Forhøjelsen af ansvarsbeløbet efter 3. trin er endnu ikke trådt i kraft i Sverige, da det er tanken, at forhøjelsen af dette ansvarsbeløb først skal træde i kraft, når ændringsprotokollen til Tillægskonventionen træder i kraft. Den ny bestemmelse om statsansvar på et 4. trin får derfor navnlig betydning i denne mellemliggende periode.

I Norge er de 2 ændringsprotokoller ved lov nr. 103 af 20. december 1985 indarbejdet i norsk ret ved en ændring af lov nr. 28 af 12. maj 1972 om atomenergivirksomhet. Forhøjelsen af ansvarsbegrænsningen til 300 mill. SDR trådte i forhold til de øvrige nordiske lande i kraft straks. Samtidig blev anlægsindehaverens ansvar forhøjet til 60 mill. SDR. Denne begrænsning gælder dog ikke ubetinget. Der kan i særlige tilfælde under hensyn til anlæggets størrelse og art m.v. administrativt fastsættes et andet beløb, dog ikke under 5 mill. SDR. Denne ændring trådte i kraft 13. marts 1987.

Den finske Atomansvarighetslag nr. 484 af 8. juni 1972 er fortsat gældende, idet loven dog er ændret ved lov nr. 388 af 23. maj 1986 som følge af ændringer i lufttransportlagen. Denne ændring er endnu ikke trådt i kraft. Der forventes fremsat forslag om ændring af 1972-loven med henblik på ratifikation af ændringsprotokollerne til såvel Paris- som Tillægskonventionen.

7. Efter Justitsministeriets opfattelse må det af hensyn til omfanget af de skader, der kan indtræde ved nukleare ulykker, anses for ønskeligt, at der ved en ændring af loven om erstatning for atomskader gennemføres en forhøjelse af de ansvarsbeløb, der gælder for anlægsindehavere, og de samlede erstatningsbeløb, der er til rådighed ved nukleare ulykker. Ved en sådan lovændring medvirker man fra dansk side til, at tilsvarende forhøjelser gennemføres eller fastholdes i udlandet.

Med hensyn til anlægsindehaverens ansvar bør begrænsningsbeløbet efter Justitsministeriets mening fastsættes på et niveau, der svarer til det, man har valgt i Norge, og som var gældende i Sverige indtil den seneste lovændring. Assurandør-Societetet har oplyst, at forsikringsmarkedet i givet fald ikke vil have vanskelighed med at forsikre et beløb på et sådant niveau.

Ansvarsbeløbet bør endvidere som ved anden nyere lovgivning, der bygger på internationale konventioner, i loven udtrykkes i Den internationale Valutafonds særlige trækningsrettigheder (SDR).

På den baggrund foreslås ansvarsbeløbet for anlægsindehaveren forhøjet fra 75 mill. d.kr. til 60 mill. SDR (ca. 564 mill. d.kr.).

I overensstemmelse med Pariskonventionen og § 21 i den gældende lov bør der fortsat være adgang til, at Justitsministeriet i særlige tilfælde kan fastsætte et andet ansvarsbeløb, dog mindst et bestemt angivet beløb. Mindstebeløbet for ansvaret foreslås udtrykt i SDR i stedet for i afregningsenheder, og mindstebeløbet foreslås derfor ændret fra 5 mill. afregningsenheder til 5 mill. SDR (ca. 47 mill. d.kr.).

Med hensyn til statens hæftelse for tab ved atomskader foreslås det at forhøje størstebeløbet for ansvaret fra 120 mill. afregningsenheder til 300 mill. SDR (ca. 2,8 mia. d.kr.). Dette svarer til 3. trin efter ændringsprotokollen til Tillægskonventionen.

Forhøjelsen af statens hæftelse foreslås dog ikke gennemført generelt, før ændringsprotokollen til Tillægskonventionen træder i kraft. Derimod foreslås det, at denne forhøjelse straks sættes i kraft mellem de nordiske lande, hvilket også er tilfældet ifølge de svenske og norske love. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 11, og § 2.

8. Lovforslaget har været sendt til udtalelse hos følgende myndigheder og organisationer

Energiministeriet, Finansministeriet, Indenrigsministeriet, Miljøministeriet, Udenrigsministeriet, Assurandør-Societetet, Dansk Atomforsikringspool og Forskningsscentret Risø.

9. Lovforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for det offentlige. Forslaget indebærer heller ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige, bortset fra tilfælde, hvor staten som anlægsindehaver bliver ansvarlig for en nuklear ulykke.

I tilfælde af udenlandske nukleare ulykker, der er så omfattende, at den internationale erstatningsorden træder i kraft, medfører en dansk ratifikation af ændringsprotokollen til Tillægskonventionen efter dennes ikrafttræden til sin tid, at det danske bidrag i værste fald forhøjes fra godt 1 pct. af 50 millioner afregningsenheder til godt 1 pct. af 125 millioner SDR svarende til ca. 11,7 mill. kr.

De i forslaget foretagne beregninger bygger på valutakurserne pr. 24. august 1988.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Ændringen skyldes gennemførte omlægninger af undervisningsministerens og indenrigsministerens forretningsområder.

Til § 1, nr. 2

Ændringen er af redaktionel karakter og bygger på en præcisering af konventionsteksten, der er gennemført ved ændringsprotokollen til Pariskonventionen. Efter ændringen er radioisotoper, som er fremstillet og færdige til anvendelse til undervisningsmæssigt formål, ikke omfattet af beskrivelsen af udtrykket »radioaktivt produkt« i lovens forstand. Hermed sidestilles radioisotoper til undervisningsmæssigt formål med radioisotoper til industrielt, kommercielt, jordbrugsteknisk, medicinsk og videnskabeligt formål.

Til § 1, nr. 3 og nr. 4

Efter disse forslag optages en henvisning til de to ændringsprotokoller af 16. november 1982 i definitionerne af Paris- og Tillægskonventionen. Da protokollerne imidlertid endnu ikke er trådt i kraft, er det for at undgå lovændringer i forbindelse med ikrafttrædelserne nødvendigt i definitionerne at præcisere, at der ved »Pariskonventionen« og »Tillægskonventionen« forstås disse konventioner enten med eller uden de ændringer, som følger af ændringsprotokollerne. Da der udelukkende er tale om forhøjelse af erstatningsbeløbene, medfører denne dobbeltdefinition ikke ændringer i ansvarsgrundlaget i loven. For så vidt angår forventet ikrafttrædelse af ændringsprotokollerne henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 5.2.

Til § 1, nr. 5

Bestemmelsen indeholder en definition af Den internationale Valutafonds særlige trækningsrettigheder.

Til § 1, nr. 6

Der har ikke tidligere været en udtrykkelig bestemmelse i Pariskonventionen om, at de enkelte lande kan bestemme, at flere anlæg, der ligger inden for samme område og tilhører samme indehaver, skal anses som eet nukleart anlæg i relation til atomskadeerstatningslovgivningen. Det antages imidlertid i forarbejderne til Pariskonventionen, at de enkelte lande har mulighed herfor. I den gældende lovs § 3 er der medtaget en bestemmelse herom.

Efter ændringsprotokollen til Pariskonventionen medtages der nu en udtrykkelig bestemmelse herom i konventionen. Den ny bestemmelse omfatter imidlertid ud over andre anlæg også enhver anden lokalitet inden for området, hvor der befinder sig radioaktivt stof. Det foreslås derfor at ændre lovens § 3 i overensstemmelse hermed.

Efter forslaget skal indenrigsministeren kunne bestemme, at de nævnte lokaliteter, der ligger inden for samme område og tilhører samme indehaver, skal anses som eet nukleart anlæg. Virkningen af en sådan bestemmelse vil være, at anlægsindehaverens og statens samlede erstatningsansvar for skader, der hidrører fra det samlede område er begrænset i overensstemmelse med reglerne i lovens § 21 og § 32, således som tilfældet ville være, hvis der efter gældende regler ville blive truffet bestemmelse om flere anlæg.

Til § 1, nr. 7

Efter ændringen, der er af redaktionel karakter indsættes efter 1. pkt. et nyt punktum, hvori det præciseres, at en anlægsindehaver skriftligt kan træffe aftale om overtagelse af ansvaret for en nuklear skade, som er forvoldt af nuklear substans, der befinder sig uden for et anlæg. Det samme gælder efter lovens § 8, stk. 2, litra a, om ansvaret for nuklear substans, der er under transport.

Til § 1, nr. 8

Anlægsindehaverens erstatningsansvar omfatter ikke skade på såkaldt »on-site-property«, det vil sige selve atomanlægget og visse andre genstande inden for anlæggets område. Ved ændringsprotokollen til Pariskonventionen er der foretaget en udvidelse af, hvad der skal forstås ved »on-site-property«, således at et andet anlæg inden for samme område, herunder anlæg under opførelse, ikke skal være omfattet af anlægsindehaverens erstatningsansvar. Det er uden betydning, om de forskellige anlæg tilhører samme eller forskellige indehavere.

Formålet med ændringen er at sikre, at lovens ansvarsbeløb i givet fald ikke bliver anvendt til at dække skade på andre anlæg inden for samme område.

Til § 1, nr. 9

Efter forslaget udtrykkes de erstatningsbeløb, der er nævnt i bestemmelserne, i SDR i stedet for i afregningsenheder.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5.

Til § 1, nr. 10

Bestemmelsen vedrører anlægsindehaverens ansvar, der i lighed med de norske ændringer og tidligere svenske ændringslove foreslås forhøjet til 60 mill. SDR (ca. 564 mill. d.kr.) som omtalt i de almindelige bemærkninger, pkt. 7.

Til § 1, nr. 11

Efter ændringsprotokollen til Tillægskonventionen forhøjes de samlede erstatninger, som skal betales af anlægsindehaveren og staten fra 120 mill. afregningsenheder til 300 mill. SDR (ca. 2,8 mia. d.kr.). Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 5.2.

Det foreslås, at forhøjelsen af det samlede erstatningsbeløb for en anlægsindehaver og staten til 300 millioner SDR først træder i kraft efter justitsministerens bestemmelse. Det er hensigten, at forhøjelsen af beløbet først skal træde i kraft, når ændringsprotokollen til Tillægskonventionen træder i kraft efter ratifikation fra alle staters side.

Under hensyn til, at dette tidspunkt antages at ligge noget ude i fremtiden, er det dog hensigtsmæssigt, at forhøjelsen snarest sættes i kraft i Danmark og over for Finland, Norge og Sverige. Tilsvarende regler er allerede gennemført i Norge og Sverige.

Ud over at gælde for de nordiske lande, hvor forhøjelsen bør træde i kraft snarest, kan det ikke udelukkes, at der måtte være behov for at lade forhøjelsen træde i kraft også over for andre stater, under forudsætning af, at den pågældende stat sikrer, at et tilsvarende ansvarsbeløb kommer til at omfatte skader indtrådt i Danmark, hvis en anlægsindehaver i den pågældende stat er ansvarlig for skaden. Under hensyn til, at en række europæiske lande har atomkraftværker, vil det være i Danmarks interesse at søge forhøjelsen gennemført over for de lande, der måtte stille sig positivt hertil, uanset at ændringsprotokollen til Tillægskonventionen ikke er trådt i kraft. Forbundsrepublikken Tyskland har gennemført bestemmelser om, at en anlægsindehaver vil kunne blive ansvarlig op til 300 millioner SDR i forhold til stater, der har ratificeret ændringsprotokollen til Tillægskonventionen. For at blive omfattet af disse regler vil det derfor være af interesse for Danmark, efter nærmere forhandling med Forbundsrepublikken Tyskland, at lade § 1, nr. 11, træde i kraft over for skadelidte i Forbundsrepublikken snarest muligt. Se også bemærkningerne til § 2.

Til § 1, nr. 12

Ved en lovændring i 1976 er atomenergikommissionen ophævet. Atomenergikommissionens opgaver i relation til atomerstatningsloven varetages nu af indenrigsministeren.

Til § 1, nr. 13

Af § 55 i arbejdsskadeforsikringsloven følger nu, at erstatning m.v. i henhold til denne lov, der har afløst ulykkesforsikringsloven, ikke kan danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget sig erstatningspligt over for skadelidte eller dennes efterladte. Der er derfor ikke længere behov for § 40 i atomerstatningsloven, hvorefter sådanne regreskrav afskæres over for anlægsindehaveren, og § 40 foreslås derfor ophævet.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1989 dog således, at § 1, nr. 11, træder i kraft på et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Som nævnt i bemærkningerne til § 1, nr. 11, er det hensigten, at denne bestemmelse først skal træde i kraft, når ændringsprotokollen til Tillægskonventionen træder i kraft. Det er dog hensigten, at bestemmelsen snarest skal sættes i kraft for så vidt angår Danmark og de øvrige nordiske lande og for skibe og luftfartøjer registreret i Danmark og i de øvrige nordiske lande. Bestemmelsen vil endvidere kunne sættes i kraft i forhold til stater, hvor der på grundlag af aftaler opnås en tilsvarende retsstilling for Danmark.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse i § 3 indebærer, at lovændringen uden videre vil gælde for Grønland, mens den for Færøernes vedkommende vil kunne sættes i kraft ved kgl. anordning.

Denne udformning af bestemmelsen om den territoriale gyldighed er en ændring i forhold til det lovforslag, som var fremsat for Folketinget i folketingssamlingen 1987-88, idet der efter det nærværende forslag ikke kræves nogen anordning for, at loven kommer til at gælde i Grønland. Baggrunden for ændringen er en anmodning fra Statsministeriet, Grønlandsdepartementet, som har drøftet spørgsmålet med det grønlandske hjemmestyre.

§ 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at flere af de i § 1, litra e, nævnte anlæg, der ligger inden for samme område og hører til samme virksomhed, skal anses som eet nukleart anlæg.

7. I § 11 indsættes efter 1. pkt.

»Har en anlægsindehaver ifølge skriftlig aftale overtaget ansvaret for en sådan nuklear skade, påhviler ansvaret dog denne.«

Artikel 4

a)Hvis en nuklear ulykke forvolder skade, som giver anledning til ansvar for flere end een indehaver, kan det i artikel 5 d) i Pariskonventionen omtalte samlede ansvarsbeløb , for så vidt som offentlige midler skal stilles til rådighed i medfør af artikel b) ii) og iii), ikke overstige 300 millioner særlige trækningsrettigheder.

b)Det samlede beløb af de i medfør af artikel 3 b) ii) og iii) tilvejebragte offentlige midler skal i så fald ikke overstige forskellen mellem 300 millioner særlige trækningsrettigheder og summen af de for sådanne indehavere i henhold til artikel 3 b) i) fastsatte beløb eller, for så vidt angår indehavere af nukleare anlæg beliggende på territorium hørende til en stat, der ikke er deltager i denne konvention, det i henhold til Pariskonventionens artikel 7 fastsatte beløb. Såfremt det påhviler mere end een kontraherende part at stille offentlige midler til rådighed i henhold til artikel 3 b) ii), skal sådanne midler stilles til rådighed af de pågældende parter i forhold til det på deres respektive territorier beliggende antal nukleare anlæg, som har medvirket til den nukleare ulykke og hvis indehavere er ansvarlige.

E. Artikel 8 erstattes af følgende tekst

Bilag 4

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. I § 1, litra a, § 1, litra e, nr. 6, og § 2 ændres »undervisningsministerens« til: »indenrigsministerens« og i § 1, litra g, nr. 1, ændres »undervisningsministeren« til: »indenrigsministeren«.

Artikel 8

A. Enhver, som er berettiget til at nyde godt af denne konventions bestemmelser, har krav på fuld erstatning i overensstemmelse med national ret for skade, der påføres ham. Såfremt den samlede skade overstiger eller kan formodes at ville overstige

ii) 300 millioner særlige trækningsrettigheder, eller

ii)det højere beløb, der måtte fremkomme derved, at der er kumulativt ansvar i medfør af Pariskonventionens artikel 5 d), kan enhver kontraherende part dog fastsætte rimelige fordelingskriterier. Disse kriterier skal anvendes uden hensyn til midlernes oprindelse og - med forbehold af bestemmelserne i artikel 2 - uden forskelsbehandling begrundet i skadelidtes nationalitet, bopæl eller opholdssted.

F. Litra a) i artikel 10 erstattes af følgende tekst

a)Den kontraherende part, hvis domstole er kompetente, skal underrette de andre kontraherende parter om en indtruffen nuklear ulykke og omstændighederne ved denne, så snart det fremgår, at den af ulykken forvoldte skade beløber sig til eller kan formodes at ville beløbe sig til mere end 175 millioner særlige trækningsrettigheder. De kontraherende parter skal straks tage alle fornødne skridt til at fastsætte fremgangsmåden for afviklingen af deres indbyrdes forhold i denne henseende.

G. Litra b) i artikel 14 erstattes af følgende tekst

b)Bestemmelser, som er truffet af en kontraherende part i henhold til artiklerne 2 og 9 i Pariskonventionen, og som medfører, at de i artikel 3 b) ii) og iii) nævnte offentlige midler skal stilles til rådighed, kan ikke gøres gældende mod nogen anden kontraherende part, som ikke har givet sit samtykke dertil.

H. Tillægget erstattes af følgende tekst

TILLÆG

til Tillægskonventionen af 31. januar 1963 til Pariskonventionen af 29. juli 1960 om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964 og ved protokol af 16. november 1982

De kontraherende parters regeringer erklærer, at erstatning for skade forvoldt ved en nuklear ulykke, der ikke omfattes af Tillægskonventionen, udelukkende fordi det pågældende nukleare anlæg på grund af sin anvendelse ikke er optaget på den i Tillægskonventionens artikel 2 nævnte fortegnelse (herunder indbefattet det tilfælde, at en eller flere, men ikke alle regeringerne, anser anlægget som faldende uden for Pariskonventionen)

- skal ydes, uden at der gøres forskel mellem statsborgerne i de i tillægskonventionen kontraherende parter; og

- ikke må begrænses til et beløb under 300 millioner særlige trækningsrettigheder.

Endvidere vil disse regeringer, såfremt det ikke allerede er tilfældet, bestræbe sig på at udvirke, at reglerne for erstatning til personer, som lider skade forvoldt af sådanne ulykker, kommer til at svare så nøje som muligt til de regler, som gælder for nukleare ulykker, der indtræffer i forbindelse med nukleare anlæg, som omfattes af Tillægskonventionen.

II

a) I forholdet mellem de parter, som har tiltrådt denne protokol, skal protokollens bestemmelser udgøre en integrerende del af Tillægskonventionen af 31. januar 1963 til Pariskonventionen af 29. juli 1960 om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område, som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964 (i det følgende benævnt »Konventionen«), som herefter skal betegnes som »Tillægskonventionen af 31. januar 1963 til Pariskonventionen af 29. juli 1960, som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964 og ved protokol af 16. november 1982«.

b) Denne protokol skal ratificeres eller bekræftes. Ratifikationsinstrumenter vedrørende denne protokol skal deponeres hos den belgiske regering. I tilfælde af bekræftelse af denne protokol skal underretning herom gives til den belgiske regering.

c) De stater, som undertegner denne protokol, og som allerede har ratificeret Konventionen er forpligtet til at ratificere eller bekræfte denne protokol så snart som muligt. De øvrige stater, som undertegner denne protokol, forpligter sig til at ratificere eller bekræfte denne samtidig med, at de ratificerer Konventionen.

d) Denne protokol er åben for tiltrædelse i henhold til bestemmelserne i artikel 22 i Konventionen. Tiltrædelser af Konventionen godtages kun, såfremt de sker i forbindelse med tiltrædelse af denne protokol.

e) Denne protokol træder i kraft i henhold til reglerne i artikel 21 i Konventionen.

f) Den belgiske regering skal underrette alle signatarstater og tiltrædende regeringer om modtagelsen af ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter og om modtagelsen af bekræftelser.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede, som er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol.

Udfærdiget i Paris, den 16. november 1982, på engelsk, fransk, italiensk, nederlandsk, spansk og tysk, hvilke seks tekster har samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal deponeres hos den belgiske regering, af hvem bekræftede genparter vil blive sendt til alle signatarstater og tiltrædende regeringer.

PROTOCOL

TO AMEND THE CONVENTION OF 31ST JANUARY 1963 SUPPLEMENTARY TO THE PARIS CONVENTION OF 29TH JULY 1960 ON THIRD PARTY LIABILITY IN THE FIELD OF NUCLEAR ENERGY, AS AMENDED BY THE ADDITIONAL PROTOCOL OF 28TH JANUARY 1964

THE GOVERNMENTS of the Federal Republic of Germany, the Republic of Austria, the Kingdom of Belgium, the Kingdom of Denmark, the Kingdom of Spain, the Republic of Finland, the French Republic, the Italian Republic, the Grand Duchy of Luxembourg, the Kingdom of Norway, the Kingdom of the Netherlands, the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland, the Kingdom of Sweden and the Swiss Confederation,

CONSIDERING that certain provisions of the Convention of 29th July 1960 on Third Party Liability in the Field of Nuclear Energy, as amended by the Additional Protocol of 28th January 1964 have been amended by the Protocol concluded at Paris on 16th November 1982 and of which they are Signatories,

CONSIDERING that is is desirable to amend also the Convention of 31st January 1963 Supplementary to the Paris Convention of 29th July 1960, as amended by the Additional Protocol of 28th January 1964,

HAVE AGREED as follows

I

The Convention of 31st January 1963 Supplementary to the Paris Convention of 29th July 1960 on Third Party Liability in the Field of Nuclear Energy, as amended by the Additional Protocol of 28th January 1964 shall be amended as follows

A. The second paragraph of the Preamble shall be replaced by the following text

Being Parties to the Convention of 29th July 1960 on Third Party Liability in the Field of Nuclear Energy, concluded within the framework of the Organisation for European Economic Co-operation, now the Organisation for Economic Co-operation and Development, and as amended by the Additional Protocol concluded at Paris, on 28th January 1964 and by the Protocol concluded at Paris on 16th November 1982 (Hereinafter referred to as the"Paris Convention");

B. Paragraph b) of Article 2 shall be replaced by the following text

b) Any Signatory or acceding Government may, at the time of signature of or accession to this Convention or on the deposit of its instrument of ratification, declare that, for the purposes of the application of paragraph a) ii) 3) of this Article, individuals or certain categories thereof, considered under its law as having their habitual residence in its territory, are assimilated to its own nationals.

C. Article 3 shall be replaced by the following text

Article 3

C. a) Under the conditions established by this Convention, the Contracting Parties undertake that compensation in respect of the damage referred to in Article 2 shall be provided up to the amount of 300 million Special Drawing Rights per incident.

b)Such compensation shall be provided

iii) up to an amount of at least 5 million Special Drawing Rights, out of funds provided by insurance or other financial security, such amount to be established by the legislation of the Contracting Party in whose territory the nuclear installation of the operator liable is situated;

ii)between this amount and 175 million Special Drawing Rights, out of public funds to be made available by the Contracting Party in whose territory the nuclear installation of the operator liable is situated;

iii)between 175 million and 300 million Special Drawing Rights, out of public funds to be made available by the Contracting Parties according to the formula for contribution specified in Article 12.

c)For this purpose, each Contracting Party shall either

i)establish the maximum liability of the operator, pursuant to Article 7 of the Paris Convention, at 300 million Special Drawing Rights, and provide that such liability shall be covered by all the funds referred to in paragraph b) of this Article; or

ii)establish the maximum liability of the operator at an amount at least equal to that established pursuant to paragraph b) i) of this Article and provide that, in excess of such amount and up to 300 million Special Drawings Rights, the public funds referred to in paragraph b) ii) and iii) of this Article shall be made available by some means other than as cover for the liability of the operator, provided that the rules of substance and procedure laid down in this Convention are not thereby affected.

d)The obligation of the operator to pay compensation, interest or costs out of public funds made available pursuant to paragraphs b) ii) and iii), and f) of this Article shall only be enforceable against the operator as and when such funds are in fact made available.

e)The Contracting Parties, in carrying out this Convention, undertake not to make use of the right provided for in Article 15 b) of the Paris Convention to apply special conditions

i)in respect of compensation for damage provided out of the funds referred to in paragraph b) i) of this Article;

ii)other than those laid down in this Convention in respect of compensation for damage provided out of the public funds referred to in paragraph b) ii) and iii) of this Article.

f)The interest and costs referred to in Article 7 g) of the Paris Convention are payable in addition to the amounts referred to in paragraph b) of this Article and shall be borne in so far as they are awarded in respect of compensation payable out of the funds referred to in

i)paragraph b) i) of this Article, by the operator liable;

ii)paragraph b) ii) of this Article, by the Contracting Party in whose territory the nuclear installation of that operator is situated;

iii)paragraph b) iii) of this Article, by the Contracting Parties together.

g)For the purposes of this Convention, »Special Drawing Rights« means the Special Drawing Right as it is defined by the International Monetary Fund. The amounts mentioned in this Convention shall be converted into the national currency of a Contracting Party in accordance with the value of that currency at the date of the incident, unless another date is fixed for a given incident by agreement between the Contracting Parties. The equivalent in Special Drawings Rights of the national currency of a Contracting Party shall be calculated in accordance with the method of valuation applied at the date in question by the International Monetary Fund for its own operations and transactions.

D. Article 4 shall be replaced by the following text

Article 4

D. a) If a nuclear incident causes damage which gives rise to liability of more than one operator, the aggregate liability provided for in Article 5 d) of the Paris convention shall not, to the extent that public funds have to be made available pursuant to Article 3 b) ii) and iii), exceed 300 million Special Drawing Rights.

b)The total amount of the public funds made available pursuant to Article 3 b) ii) and iii) shall not, in such event, exceed the difference between 300 million Special Drawings Rights and the sum of the amounts established with respect to such operators pursuant to Article 3 b) i) or, in the case of an operator whose nuclear installation is situated in the territory of a State which is not a Party to this Convention, the amount established pursuant to Article 7 of the Paris Convention. If more than one Contracting Party is required to make available public funds pursuant to Article 3 b) ii), such funds shall be made avaible by them in proportion to the number of nuclear installations situated in their respective territories, which are involved in the nuclear incident and of which the operators are liable.

E. Article 8 shall be replaced by the following text

Article 8

E. Any person who is entitled to benefit from the provisions of this Convention shall have the right to full compensation in accordance with national law for damage suffered, provided that, where the amount of damage exceeds or is likely to exceed

ii) 300 million Special Drawing Rights; or

ii)if there is aggregate liability under Article 5 d) of the Paris Convention and a higher sum results therefrom, such higher sum,any Contracting Party may establish equitable criteria for apportionment. Such criteria shall be applied whatever the origin of the funds and, subject to the provisions of Article 2, without discrimination based on the nationality, domicile or residence of the person suffering the damage.

F. Paragraph (a) of Article 10 shall be replaced by the following text

a)The Contracting Party whose courts have jurisdiction shall be requrired to inform the other Contracting Parties of a nuclear incident and its circumstances as soon as it appears that the damage caused by such incident exceeds, or is likely to exceed, 175 million Special Drawing Rights. The Contracting Parties shall without delay make all the necessary arrangements to settle the procedure for their relations in this connection.

G. Paragraph (b) of Article 14 shall be replaced by the following text

b)Any such provisions made by Contracting Party pursuant to Articles 2 and 9 of the Paris Convention as a result of which the public funds referred to in Article 3 (b) (ii) and (iii) are required to be made available may not be invoked against any other Contracting Party unless it has consented thereto.

H. The Annex shall be replaced by the following text

ANNEX

to the Convention of 31st January 1963 Supplementary to the Paris Convention of 29th July 1960 on Third Party Liability in the Field of Nuclear Energy, as amended by the Additional Protocol of 28th January 1964 and by the Protocol of 16th November 1982

THE GOVERNMENTS OF THE CONTRACTING PARTIES declare that compensation for damage caused by a nuclear incident not covered by the Supplementary Convention solely by reason of the fact that the relevant nuclear installation, on account of its utilization, is not on the list referred to in Article 2 of the Supplementary Convention, (including the case where such installation is considered by one or more but not all of the Governments to be outside the Paris Convention)

- shall be provided without discrimination among the nationals of the Contracting Parties to the Supplementary Convention; and

- shall not be limited to less than 300 million Special Drawing Rights.

In addition, if they have not already done so, they shall endeavour to make the rules for compensation of persons suffering damage caused by such incidents as similar as possible to those established in respect of nuclear incidents occurring in connection with nuclear installations covered by the Supplementary Convention.

II

A. (a) The provisions of this Protocol shall, as between the Parties thereto, form an integral part of the Convention of 31st January 1963 Supplementary to the Paris Convention of 29th July 1960 on Third Party Liability in the Field of Nuclear Energy, as amended by the Additional Protocol of 28th January 1964 (hereinafter referred to as the »Convention«), which shall be known as the »Convention of 31st January 1963 Supplementary to the Paris Convention of 29th July 1960, as amended by the Additional Protocol of 28th January 1964 and by the Protocol of 16th Novenber 1982«.

(b)This Protocol shall be ratified or confirmed. Instruments of ratification of this Protocol shall be deposited with the Belgian Government. Where there is a confirmation of this Protocol it shall be notified to the Belgian Government.

(c)The Signatories of this Protocol who have already ratified the Convention undertake to ratify or to confirm this Protocol as soon as possible. The other Signatories of this Protocol undertake to ratify it or to confirm it at the same time as they ratify the Convention.

(d)This Protocol shall be open for accession in accordance with the provisions of Article 22 of the Convention. Accessions to the Convention will be accepted only if they are accompanied by accession to this Protocol.

(e)This Protocol shall come into force in accordance with the provisions of Article 21 of the Convention.

(f)The Belgian Government shall give notice to all Signatories and acceding Governments of the receipt of any instrument of ratification or accession and of the receipt of any confirmation.

IN WITNESS WHEREOF, the undersigned Plenipotentiaries, duly empowered, have signed this Protocol.

DONE at Paris, this 16th day of November 1982, in the English, Dutch, French, German, Italian and Spanish languges, the six texts being equally authoritative, in a single copy which shall be deposited with the Belgian Government by whom certified copies will be communicated to all Signatories and acceding Governments.

§ 11. Er nuklear skade i andre tilfælde end de i §§ 7-10 omtalte forvoldt af nuklear substans, som kom fra eller hidrørte fra et anlæg her i riget eller i anden konventionsstat, eller som før ulykken havde været under transport som nævnt i § 9, påhviler ansvaret den anlægsindehaver, som på ulykkestidspunktet havde stoffet i sin besiddelse eller - dersom stoffet da ikke var i nogen anlægsindehavers besiddelse - den anlægsindehaver, som senest inden ulykken havde haft det i sin besiddelse. Havde stoffet før ulykken været under transport, og var det ikke efter transportens afbrydelse kommet i en anlægsindehavers besiddelse, påhviler ansvaret dog den indehaver, der ved transportens afbrydelse efter reglerne i §§ 8-9 var ansvarlig for nuklear skade som følge af ulykke under transporten.

8. § 14, stk. 1, affattes således

»Anlægsindehaverens erstatningsansvar efter dette kapitel omfatter ikke nuklear skade, der forvoldes på

1) selve anlægget eller et andet anlæg inden for samme område, herunder anlæg under opførelse, eller

2) ting, der findes på anlæggets område, og som anvendes eller er bestemt til anvendelse i forbindelse med anlæg på området.«

§ 14. Anlægsindehaverens erstatningsansvar efter dette kapitel omfatter ikke nuklear skade, der forvoldes på selve anlægget eller på ting, der findes på anlæggets område, og som anvendes eller er bestemt til anvendelse i forbindelse med anlægget.

9. I § 14, stk. 2, § 21, stk. 1, og § 32, stk. 1, ændres »afregningsenheder« til: »SDR«.

§ 14. - - -

Stk. 2. For indehavere af anlæg her i riget omfatter ansvaret også nuklear skade, der i de i §§ 8-9 omhandlede tilfælde tilføjes det transportmiddel, hvori den nukleare substans fandtes, da ulykken skete. Medfører ansvarsbegrænsningen i henhold til § 21, at erstatningskravene ikke kan dækkes fuldt ud, skal erstatning for skade på transportmidlet kun udbetales i det omfang, dette kan ske, uden at de samlede erstatninger for anden skade nedsættes under et beløb svarende til 5 millioner afregningsenheder. Påhviler ansvaret indehaveren af et anlæg i en anden konventionsstat, bestemmes det af loven i anlægsstaten, om skade på transportmidlet indbefattes under anlægsindehaverens ansvar. Reglerne i 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor anden konventionsstats lov skal anvendes på dansk anlægsindehavers ansvar i medfør af Pariskonventionen.

§ 21. Det samlede ansvar efter dette kapitel eller tilsvarende regler i anden konventionsstat for nukleare skader, der er en følge af samme ulykke, er for indehavere af anlæg her i riget begrænset til 75 mill. kr. Justitsministeren kan dog i særlige tilfælde under hensyn til anlæggets størrelse og art, omfanget af transport, som omfattes af ansvaret, og omstændighederne i øvrigt fastsætte et andet størstebeløb, dog ikke under et beløb svarende til 5 millioner afregningsenheder. For anlæg i anden konventionsstat gælder den ansvarsbegrænsning, der er fastsat i vedkommende stats lovgivning.

§ 21. Det samlede ansvar efter dette kapitel eller tilsvarende regler i anden konventionsstat for nukleare skader, der er en følge af samme ulykke, er for indehavere af anlæg her i riget begrænset til 75 mill. kr. Justitsministeren kan dog i særlige tilfælde under hensyn til anlæggets størrelse og art, omfanget af transport, som omfattes af ansvaret, og omstændighederne i øvrigt fastsætte et andet størstebeløb, dog ikke under et beløb svarende til 5 millioner afregningsenheder. For anlæg i anden konventionsstat gælder den ansvarsbegrænsning, der er fastsat i vedkommende stats lovgivning.

11. I § 32, stk. 1, ændres »120 millioner afregningsenheder« til: »300 millioner SDR.«

§ 32. De samlede erstatninger, som i anledning af samme nukleare ulykke skal betales dels af vedkommende anlægsindehaver efter reglerne i dette kapitel, dels af staten i medfør af § 31, er begrænset til et beløb svarende til 120 millioner afregningsenheder. Skal der i anledning af ulykken tillige betales erstatninger i medfør af en aftale, som en stat, der har tiltrådt Tillægskonventionen, har indgået med en anden stat i medfør af denne konventions artikel 15, indgår også disse erstatninger i det nævnte størstebeløb.

10. I § 21, stk. 1, ændres »75 mill. kr.« til: »60 millioner SDR«.

§ 32. De samlede erstatninger, som i anledning af samme nukleare ulykke skal betales dels af vedkommende anlægsindehaver efter reglerne i dette kapitel, dels af staten i medfør af § 31, er begrænset til et beløb svarende til 120 millioner afregningsenheder. Skal der i anledning af ulykken tillige betales erstatninger i medfør af en aftale, som en stat, der har tiltrådt Tillægskonventionen, har indgået med en anden stat i medfør af denne konventions artikel 15, indgår også disse erstatninger i det nævnte størstebeløb.

12. I § 38, stk. 2, ændres »atomenergikommissionen« til: »indenrigsministeren«.

§ 38. - - -

Stk. 2. Certifikatet skal indeholde navn og adresse på den ansvarlige anlægsindehaver, oplysning om det stof og den transport, som sikkerheden omfatter samt om sikkerhedens beløb, art og varighed. Det skal endvidere være forsynet med attestation fra atomenergikommissionen - og for udenlandske anlægsindehavere fra vedkommende fremmede myndighed - om, at den i certifikatet nævnte anlægsindehaver er indehaver af et nukleart anlæg i Pariskonventionens forstand.

13. § 40 ophæves.

§ 40. Personer, der er beskæftiget ved et nukleart anlæg, og som er omfattet af en ulykkesforsikring, der er tegnet af vedkommende ansvarlige indehaver i henhold til lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, har kun krav på erstatning efter nærværende lov i det omfang, hvori deres tab ikke er dækket gennem forsikringen. Forsikringsselskabet kan uanset bestemmelsen i ulykkesforsikringslovens § 4 ikke afkræve anlægsindehaveren erstatningsydelser, som selskabet har udbetalt til sådanne personer.

Ingen

Nr LSF 13

Forslag til Lov om ændring af lov om erstatning for atomskader (nukleare skader) (Forhøjelse af erstatningsbeløb m.v.)

Fremsat af justitsministeren (Ninn-Hansen)

den 5. oktober 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 1. december 1988

Lov nr. 732 af 07/12/1988