1988 LSF 6 FORSLAG TIL LOV OM FOLKETINGSVALG I GRØNLAND

Kapitel 1

Grønlands repræsentation i Folketinget

Kapitel 1

Grønlands repræsentation i Folketinget

§ 1. I Grønland vælges to medlemmer til Folketinget.

Stk. 2. Folketingsmedlemmerne vælges for 4 år regnet fra den almindelige valgdag i den øvrige del af riget bortset fra Færøerne.

§ 1. I Grønland vælges to medlemmer til Folketinget.

Stk. 2. Folketingsmedlemmerne vælges for 4 år regnet fra den almindelige valgdag i den øvrige del af riget, bortset fra Færøerne.

Kapitel 2

Valgret og valgbarhed

Kapitel 2

Valgret og valgbarhed

§ 2. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndiggjort.

§ 2. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndiggjort.

Kapitel 3

Valgkredse. Valgets ledelse

Valgkredse

Kapitel 3

Valgkredse. Valgets ledelse

Valgkredse

§ 3. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og ægtefæller, der samlever med disse personer, anses for at have fast bopæl i riget

1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en offentlig myndighed, en privat virksomhed eller en privat forening i riget.

2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem.

3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en hjælpeorganisation i riget.

4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.

5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.

6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5.

§ 3. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og ægtefæller, der samlever med disse personer, anses for at have fast bopæl i riget

1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en offentlig myndighed, en privat virksomhed eller en privat forening i riget.

2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem.

3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en hjælpeorganisation i riget.

4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.

5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.

6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5.

Kapitel 4

Valglister

Kapitel 4

Valglister

§ 4. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

§ 4. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

Kapitel 5

Forberedelserne til valget

Valgets udskrivelse

Kapitel 5

Forberedelserne til valget

Valgets udskrivelse

§ 5. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret efter § 2, jf. § 3, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Folketinget, jf. grundlovens §§ 30 og 33.

Stk. 2. En person kan dog altid opstille til valg uanset indsigelser om manglende valgbarhed.

§ 5. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret efter § 2, jf. § 3, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Folketinget, jf. grundlovens §§ 30 og 33.

Stk. 2. En person kan dog altid opstille til valg uanset indsigelser om manglende valgbarhed.

Kapitel 6

Afstemning på valgdagen

Kapitel 6

Afstemning på valgdagen

§ 6. Ingen kan opstilles til valg uden selv at have anmeldt sig som kandidat til valget.

§ 6. Ingen kan opstilles til valg uden selv at have anmeldt sig som kandidat til valget.

Kapitel 7

Brevstemmeafgivning

Kapitel 7

Brevstemmeafgivning

§ 7. Grønland udgør eet valgområde.

§ 7. Grønland udgør eet valgområde.

Kapitel 8

Valgets opgørelse

Foreløbig opgørelse

Kapitel 8

Valgets opgørelse

Foreløbig opgørelse

§ 8. Hver kommune er delt i valgkredse som angivet i bilaget til denne lov. Valgkredsene omfatter de byer og bygder m.v., der er nævnt i bilaget. Statsministeren kan ved bekendtgørelse foretage ændringer i valgkredsinddelingen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en valgkreds skal inddeles i afstemningsdistrikter.

Valgets ledelse

§ 8. Hver kommune er delt i valgkredse som angivet i bilaget til denne lov. Valgkredsene omfatter de byer og bygder m.v., der er nævnt i bilaget. Statsministeren kan ved bekendtgørelse foretage ændringer i valgkredsinddelingen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en valgkreds skal inddeles i afstemningsdistrikter.

Valgets ledelse

Kapitel 9

Folketingets godkendelse af valget m.v.

Kapitel 9

Folketingets godkendelse af valget m.v.

§ 9. Valget ledes af rigsombudsmanden i Grønland.

Stk. 2. Rigsombudsmanden fører en valgbog, hvori indføres alle væsentlige oplysninger om valget samt resultatet heraf.

§ 9. Valget ledes af rigsombudsmanden i Grønland.

Stk. 2. Rigsombudsmanden fører en valgbog, hvori indføres alle væsentlige oplysninger om valget samt resultatet heraf.

Kapitel 10

Folkeafstemninger

Kapitel 10

Folkeafstemninger

§ 10. I hver kommune ledes valget af en valgbestyrelse.

Stk. 2. Valgbestyrelsen består af kommunalbestyrelsens formand og mindst 2 andre kommunalbestyrelsesmedlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens formand er formand for valgbestyrelsen.

Stk. 3. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.

Stk. 4. Valgbestyrelsen fører en valgbog, der autoriseres af kommunalbestyrelsen. Valgbogen tilvejebringes af rigsombudsmanden. I valgbogen indføres alle væsentlige oplysninger om valget i kommunen samt resultatet heraf. Valgresultatet opgøres for hver valgkreds for sig med en samlet opgørelse for hele kommunen.

§ 10. I hver kommune ledes valget af en valgbestyrelse.

Stk. 2. Valgbestyrelsen består af kommunalbestyrelsens formand og mindst 2 andre kommunalbestyrelsesmedlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens formand er formand for valgbestyrelsen.

Stk. 3. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.

Stk. 4. Valgbestyrelsen fører en valgbog, der autoriseres af kommunalbestyrelsen. Valgbogen tilvejebringes af rigsombudsmanden. I valgbogen indføres alle væsentlige oplysninger om valget i kommunen samt resultatet heraf. Valgresultatet opgøres for hver valgkreds for sig med en samlet opgørelse for hele kommunen.

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

§ 11. Valgbestyrelsen udpeger for hver af kommunens valgkredse en leder af afstemningen i valgkredsen.

Stk. 2. Såfremt en valgkreds er delt i flere afstemningsdistrikter, udpeges tillige en leder af afstemningen i de afstemningsdistrikter, hvor valgkredsens valgsted ikke ligger. Valgkredsens leder fungerer som afstemningsleder i det afstemningsdistrikt, hvor valgkredsens valgsted ligger.

Stk. 3. Afstemningslederne udpeges blandt de vælgere, der har bopæl i valgkredsen, henholdsvis afstemningsdistriktet. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som afstemningsleder.

Stk. 4. Afstemningslederne fører en valgbog, der autoriseres af kommunalbestyrelsen. Valgbogen tilvejebringes af rigsombudsmanden. I valgbogen indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen i valgkredsen henholdsvis afstemningsdistriktet samt resultatet heraf. Er valgkredsen delt i afstemningsdistrikter, opgøres valgresultatet for hvert afstemningsdistrikt for sig med en samlet opgørelse for hele valgkredsen.

§ 11. Valgbestyrelsen udpeger for hver af kommunens valgkredse en leder af afstemningen i valgkredsen.

Stk. 2. Såfremt en valgkreds er delt i flere afstemningsdistrikter, udpeges tillige en leder af afstemningen i de afstemningsdistrikter, hvor valgkredsens valgsted ikke ligger. Valgkredsens leder fungerer som afstemningsleder i det afstemningsdistrikt, hvor valgkredsens valgsted ligger.

Stk. 3. Afstemningslederne udpeges blandt de vælgere, der har bopæl i valgkredsen, henholdsvis afstemningsdistriktet. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som afstemningsleder.

Stk. 4. Afstemningslederne fører en valgbog, der autoriseres af kommunalbestyrelsen. Valgbogen tilvejebringes af rigsombudsmanden. I valgbogen indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen i valgkredsen, henholdsvis afstemningsdistriktet samt resultatet heraf. Er valgkredsen delt i afstemningsdistrikter, opgøres valgresultatet for hvert afstemningsdistrikt for sig med en samlet opgørelse for hele valgkredsen.

§ 12. Valgbestyrelsen udpeger et antal tilforordnede vælgere til at bistå afstemningslederne ved valget.

Stk. 2. De tilforordnede vælgere udpeges blandt de vælgere, der har bopæl i valgkredsen henholdsvis afstemningsdistriktet. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som tilforordnet vælger.

§ 12. Valgbestyrelsen udpeger et antal tilforordnede vælgere til at bistå afstemningslederne ved valget.

Stk. 2. De tilforordnede vælgere udpeges blandt de vælgere, der har bopæl i valgkredsen, henholdsvis afstemningsdistriktet. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som tilforordnet vælger.

§ 13. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregisteret, jf. dog §§ 14 og 15.

Stk. 2. Valglisten består af en hovedliste, jf. § 16, og en tilflytterliste, jf. § 18.

§ 13. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregisteret, jf. dog §§ 14 og 15.

Stk. 2. Valglisten består af en hovedliste, jf. § 16, og en tilflytterliste, jf. § 18.

§ 14. Vælgere, der er tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal optages på valglisten i Nuuk (Godthåb) Kommune.

§ 14. Vælgere, der er tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal optages på valglisten i Nuuk (Godthåb) kommune.

§ 15. Vælgere, der er omfattet af § 3, og som sidst har været tilmeldt folkeregisteret i en kommune, skal efter anmodning optages på valglisten i denne kommune. Anmodning om optagelse skal indgives til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Vælgere, der er omfattet af § 3, og som sidst har været tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal efter anmodning optages på valglisten i Nuuk Kommune. Anmodning om optagelse skal indgives til Grønlands hjemmestyres Danmarkskontor.

Stk. 3. Anmodningen forelægges for rigsombudsmanden til afgørelse med attestation af, at den pågældende har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og ikke er umyndiggjort, samt med oplysning om, hvornår vedkommende sidst har været optaget i kommunens folkeregister, henholdsvis folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling. Rigsombudsmandens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Afgørelser om optagelse på valglisten gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Hvis vælgeren inden udløbet af denne periode indgiver anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er truffet afgørelse.

Stk. 5. Nærmere regler om fremgangsmåden ved optagelse på valglisten kan fastsættes af statsministeren.

§ 15. Vælgere, der er omfattet af § 3, og som sidst har været tilmeldt folkeregisteret i en kommune, skal efter anmodning optages på valglisten i denne kommune. Anmodning om optagelse skal indgives til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Vælgere, der er omfattet af § 3, og som sidst har været tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal efter anmodning optages på valglisten i Nuuk kommune. Anmodning om optagelse skal indgives til Grønlands Hjemmestyres Danmarkskontor.

Stk. 3. Anmodningen forelægges for rigsombudsmanden til afgørelse med attestation af, at den pågældende har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og ikke er umyndiggjort samt med oplysning om, hvornår vedkommende sidst har været optaget i kommunens folkeregister, henholdsvis folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling. Rigsombudsmandens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Afgørelser om optagelse på valglisten gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Hvis vælgeren inden udløbet af denne periode indgiver anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er truffet afgørelse.

Stk. 5. Nærmere regler om fremgangsmåden ved optagelse på valglisten kan fastsættes af statsministeren.

§ 16. Kommunalbestyrelsen udarbejder hvert år i januar måned en hovedliste over kommunens vælgere, jf. §§ 13-15. Hovedlisten gælder fra den 1. marts til den sidste dag i februar måned det følgende år.

Stk. 2. På hovedlisten skal optages

1) De personer, der har valgret den 1. marts.

2) De personer, der i løbet af det år, for hvilket valglisten gælder, vil komme til at opfylde aldersbetingelsen for valgret, og som den 1. marts opfylder de øvrige valgretsbetingelser. For hver af disse personer skal anføres den dag i året, da valgretten indtræder.

Stk. 3. Hovedlisten udarbejdes på grundlag af kommunens folkeregister. Hovedlisten for Nuuk Kommune udarbejdes tillige på grundlag af folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling.

§ 16. Kommunalbestyrelsen udarbejder hvert år i januar måned en hovedliste over kommunens vælgere, jf. §§ 13-15. Hovedlisten gælder fra den 1. marts til den sidste dag i februar måned det følgende år.

Stk. 2. På hovedlisten skal optages

1) De personer, der har valgret den 1. marts.

2) De personer, der i løbet af det år, for hvilket valglisten gælder, vil komme til at opfylde aldersbetingelsen for valgret, og som den 1. marts opfylder de øvrige valgretsbetingelser. For hver af disse personer skal anføres den dag i året, da valgretten indtræder.

Stk. 3. Hovedlisten udarbejdes på grundlag af kommunens folkeregister. Hovedlisten for Nuuk kommune udarbejdes tillige på grundlag af folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling.

§ 17. Hovedlisten udarbejdes for hver valgkreds for sig, jf. § 8. Er valgkredsen inddelt i afstemningsdistrikter, udarbejdes listen med særskilte afsnit for hvert afstemningsdistrikt.

Stk. 2. Hovedlisten skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato, bopæl og løbenummer samt en anmærkningsrubrik, jf. § 16, stk. 2, nr. 2, 2. punktum, og en rubrik til afmærkning.

§ 17. Hovedlisten udarbejdes for hver valgkreds for sig, jf. § 8. Er valgkredsen inddelt i afstemningsdistrikter, udarbejdes listen med særskilte afsnit for hvert afstemningsdistrikt.

Stk. 2. Hovedlisten skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato, bopæl og løbenummer samt en anmærkningsrubrik, jf. § 16, stk. 2, nr. 2, 2. punktum, og en rubrik til afmærkning.

§ 18. Kommunalbestyrelsen fører en tilflytterliste til hovedlisten, jf. § 16. Tilflytterlisten udarbejdes som nævnt i § 17.

Stk. 2. På tilflytterlisten skal optages

1) Vælgere, der i årets løb flytter til kommunen, og som ikke efter reglerne i §§ 14 eller 15 er optaget på kommunens valgliste. Optagelse er betinget af, at flytningen er anmeldt til kommunens folkeregister.

2) Vælgere, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og som i årets løb anmoder om optagelse på valglisten efter reglen i § 15.

Stk. 3. På tilflytterlisten i Nuuk Kommune skal endvidere optages vælgere, der i årets løb flytter til et område i Grønland uden for den kommunale inddeling, og som ikke efter reglerne i §§ 13 eller 15 er optaget på kommunens valgliste. Optagelse er betinget af, at flytningen er anmeldt til folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling.

Stk. 4. Vælgere, der er omfattet af stk. 2, nr. 1, og stk. 3, optages ikke på tilflytterlisten, hvis flytningen er sket eller anmeldt senere end 18.-dagen før valgdagen. Vælgere, der er omfattet af stk. 2, nr. 2, optages ikke på tilflytterlisten, hvis afgørelse er truffet senere end 18.-dagen før valgdagen.

Stk. 5. Nærmere regler om fremgangsmåden ved optagelse på tilflytterlisten fastsættes af statsministeren.

§ 18. Kommunalbestyrelsen fører en tilflytterliste til hovedlisten, jf. § 16. Tilflytterlisten udarbejdes som nævnt i § 17.

Stk. 2. På tilflytterlisten skal optages

1) Vælgere, der i årets løb flytter til kommunen, og som ikke efter reglerne i §§ 14 eller 15 er optaget på kommunens valgliste. Optagelse er betinget af, at flytningen er anmeldt til kommunens folkeregister.

2) Vælgere, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og som i årets løb anmoder om optagelse på valglisten efter reglen i § 15.

Stk. 3. På tilflytterlisten i Nuuk kommune skal endvidere optages vælgere, der i årets løb flytter til et område i Grønland uden for den kommunale inddeling, og som ikke efter reglerne i §§ 13 eller 15 er optaget på kommunens valgliste. Optagelse er betinget af, at flytningen er anmeldt til folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling.

Stk. 4. Vælgere, der er omfattet af stk. 2, nr. 1, og stk. 3, optages ikke på tilflytterlisten, hvis flytningen er sket eller anmeldt senere end 18.-dagen før valgdagen. Vælgere, der er omfattet af stk. 2, nr. 2, optages ikke på tilflytterlisten, hvis afgørelse er truffet senere end 18.-dagen før valgdagen.

Stk. 5. Nærmere regler om fremgangsmåden ved optagelse på tilflytterlisten fastsættes af statsministeren.

§ 19. Personer, der efter at være optaget på valglisten flytter fra kommunen eller området i Grønland uden for den kommunale inddeling, eller hvis midlertidige ophold i udlandet ophører, skal slettes af valglisten, medmindre de efter reglerne i §§ 13, 14 eller 15 skal forblive optaget på kommunens valgliste.

Stk. 2. Slettelse foretages ikke, hvis flytningen er sket eller anmeldt senere end 18.-dagen før valgdagen, medmindre flytningen sker til udlandet, jf. dog § 15.

Stk. 3. Nærmere regler om fremgangsmåden ved slettelse af valglisten fastsættes af statsministeren.

§ 19. Personer, der efter at være optaget på valglisten flytter fra kommunen eller området i Grønland uden for den kommunale inddeling, eller hvis midlertidige ophold i udlandet ophører, skal slettes af valglisten, medmindre de efter reglerne i §§ 13, 14 eller 15 skal forblive optaget på kommunens valgliste.

Stk. 2. Slettelse foretages ikke, hvis flytningen er sket eller anmeldt senere end 18.-dagen før valgdagen, medmindre flytningen sker til udlandet, jf. dog § 15.

Stk. 3. Nærmere regler om fremgangsmåden ved slettelse af valglisten fastsættes af statsministeren.

§ 20. Hovedlisten fremlægges af kommunalbestyrelsen i to uger i februar måned på et alment tilgængeligt sted i kommunen. Samtidig fremlægges i hver valgkreds den del af hovedlisten, der gælder for valgkredsen.

Stk. 2. Såfremt hovedlisten er udarbejdet i særskilte afsnit for enkelte afstemningsdistrikter, jf. § 17, stk. 1, fremlægges valgkredsens hovedliste i det afstemningsdistrikt, hvor valgkredsens valgsted ligger, medens der i hvert af valgkredsens øvrige afstemningsdistrikter fremlægges den del af hovedlisten, der gælder for distriktet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen bekendtgør tid og sted for fremlæggelsen af hovedlisten.

§ 20. Hovedlisten fremlægges af kommunalbestyrelsen i to uger i februar måned på et alment tilgængeligt sted i kommunen. Samtidig fremlægges i hver valgkreds den del af hovedlisten, der gælder for valgkredsen.

Stk. 2. Såfremt hovedlisten er udarbejdet i særskilte afsnit for enkelte afstemningsdistrikter, jf. § 17, stk. 1, fremlægges valgkredsens hovedliste i det afstemningsdistrikt, hvor valgkredsens valgsted ligger, medens der i hvert af valgkredsens øvrige afstemningsdistrikter fremlægges den del af hovedlisten, der gælder for distriktet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen bekendtgør tid og sted for fremlæggelsen af hovedlisten.

§ 21. Enhver kan fremsætte indsigelser over for kommunalbestyrelsen om fejl ved valglisten.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt behandle indsigelser mod valglisten og i givet fald berigtige fejlene ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal underrette klageren samt enhver, der på grund af en indsigelse slettes af eller optages på valglisten, om sin afgørelse.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 kan indbringes for rigsombudsmanden. Rigsombudsmandens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 21. Enhver kan fremsætte indsigelser over for kommunalbestyrelsen om fejl ved valglisten.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt behandle indsigelser mod valglisten og i givet fald berigtige fejlene ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal underrette klageren samt enhver, der på grund af en indsigelse slettes af eller optages på valglisten, om sin afgørelse.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 kan indbringes for rigsombudsmanden. Rigsombudsmandens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 22. Kommunalbestyrelsen skal til og med valgdagen berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse eller erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret.

§ 22. Kommunalbestyrelsen skal til og med valgdagen berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse eller erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret.

§ 23. Valglisten anvendes ved folketingsvalg og folkeafstemninger, der afholdes i det år, for hvilket valglisten gælder. Skal listen anvendes ved mere end een afstemning, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der til brug ved de senere afstemninger foreligger fuldstændig afskrift af listen, eller at der på listen indrettes en ny rubrik til afmærkning ved overklæbning af den tidligere anvendte afmærkningsrubrik.

§ 23. Valglisten anvendes ved folketingsvalg og folkeafstemninger, der afholdes i det år, for hvilket valglisten gælder. Skal listen anvendes ved mere end een afstemning, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der til brug ved de senere afstemninger foreligger fuldstændig afskrift af listen, eller at der på listen indrettes en ny rubrik til afmærkning ved overklæbning af den tidligere anvendte afmærkningsrubrik.

§ 24. Valg til Folketinget udskrives ved kongeligt åbent brev. Det kan ved det kongelige åbne brev overlades til rigsombudsmanden at fastsætte en anden dag for valgets afholdelse end den, der er fastsat for den øvrige del af riget bortset fra Færøerne.

§ 24. Valg til Folketinget udskrives ved kongeligt åbent brev. Det kan ved det kongelige åbne brev overlades til rigsombudsmanden at fastsætte en anden dag for valgets afholdelse end den, der er fastsat for den øvrige del af riget, bortset fra Færøerne.

§ 25. Rigsombudsmanden bekendtgør dagen for valgets afholdelse samt fristen for indlevering af kandidatanmeldelser, jf. § 27, stk. 1. Samtidig underretter rigsombudsmanden valgbestyrelserne herom.

Stk. 2. Valgbestyrelserne bekendtgør snarest dagen for valgets afholdelse og tidsrummet for afstemningen samt fristen for indlevering af kandidatanmeldelser. Endvidere bekendtgøres navnene på de personer, der er udpeget som afstemningsledere i de enkelte valgkredse og afstemningsdistrikter i kommunen. Samtidig underretter valgbestyrelserne afstemningslederne herom.

Stk. 3. Afstemningslederne bekendtgør snarest meddelelsen fra valgbestyrelsen. Endvidere bekendtgøres afstemningsstederne inden for valgkredsen.

Stk. 4. Bekendtgørelse efter stk. 2 og 3 sker ved opslag og i øvrigt efter kommunalbestyrelsens og afstemningslederens nærmere bestemmelse.

Kandidater

§ 25. Rigsombudsmanden bekendtgør dagen for valgets afholdelse samt fristen for indlevering af kandidatanmeldelser, jf. § 27, stk. 1. Samtidig underretter rigsombudsmanden valgbestyrelserne herom.

Stk. 2. Valgbestyrelserne bekendtgør snarest dagen for valgets afholdelse og tidsrummet for afstemningen samt fristen for indlevering af kandidatanmeldelser. Endvidere bekendtgøres navnene på de personer, der er udpeget som afstemningsledere i de enkelte valgkredse og afstemningsdistrikter i kommunen. Samtidig underretter valgbestyrelserne afstemningslederne herom.

Stk. 3. Afstemningslederne bekendtgør snarest meddelelsen fra valgbestyrelsen. Endvidere bekendtgøres afstemningsstederne inden for valgkredsen.

Stk. 4. Bekendtgørelse efter stk. 2 og 3 sker ved opslag og i øvrigt efter kommunalbestyrelsens og afstemningslederens nærmere bestemmelse.

Kandidater

§ 26. En person, der vil anmelde sig som kandidat til valget, kan enten opstille som kandidat for et parti, der er repræsenteret i Grønlands Landsting, eller som kandidat uden for partierne. En kandidat, der vil opstille for et parti, skal godkendes af partiet. En kandidat, der opstiller uden for partierne, skal anbefales af mindst 100 af valgområdets vælgere som stillere.

Stk. 2. Kandidater, der opstiller uden for partierne, kan aftale at ville støtte hinanden (kandidatforbund).

Stk. 3. Ingen kan være kandidat for mere end eet parti eller kandidat for et parti og samtidig kandidat uden for partierne. En kandidat kan ikke være deltager i mere end eet kandidatforbund.

Stk. 4. En vælger kan ikke være stiller for flere kandidater. Den, der som stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke anses som stiller for nogen af kandidaterne.

§ 26. En person, der vil anmelde sig som kandidat til valget, kan enten opstille som kandidat for et parti, der er repræsenteret i Grønlands Landsting, eller som kandidat uden for partierne. En kandidat, der vil opstille for et parti, skal godkendes af partiet. En kandidat, der opstiller uden for partierne, skal anbefales af mindst 100 af valgområdets vælgere som stillere.

Stk. 2. Kandidater, der opstiller uden for partierne, kan aftale at ville støtte hinanden (kandidatforbund).

Stk. 3. Ingen kan være kandidat for mere end eet parti eller kandidat for et parti og samtidig kandidat uden for partierne. En kandidat kan ikke være deltager i mere end eet kandidatforbund.

Stk. 4. En vælger kan ikke være stiller for flere kandidater. Den, der som stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke anses som stiller for nogen af kandidaterne.

§ 27. Anmeldelse af kandidater indgives til en valgbestyrelse. Rigsombudsmanden fastsætter fristen for indgivelse af kandidatanmeldelser. Anmeldelserne skal ske på en formular, der tilvejebringes af rigsombudsmanden.

Stk. 2. En kandidatanmeldelse kan kun omfatte een kandidat. For hver kandidat skal opstilles en eller to stedfortrædere. Såfremt der opstilles to stedfortrædere, skal det i anmeldelsen angives, i hvilken rækkefølge de pågældende skal træde i kandidatens sted. Kandidatanmeldelsen skal indeholde oplysning om kandidatens og stedfortrædernes navne, personnumre, stilling og bopæl. I anmeldelsen skal endvidere angives navn og bopæl på en vælger, hvortil der ud over kandidaten kan rettes henvendelse, hvis anmeldelsen er mangelfuld. Kandidatanmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og stedfortræderne. Underskrifterne kan ske enten på selve anmeldelsen eller på genparter af denne.

Stk. 3. Samme person kan være stedfortræder for flere kandidater. En kandidat kan samtidig være stedfortræder for andre kandidater.

Stk. 4. Kandidater, der opstiller for et parti, skal angive dette i anmeldelsen.

Stk. 5. Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive dette i anmeldelsen. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet af kandidatens stillere og indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, personnummer og bopæl. Underskrifterne kan ske enten på selve anmeldelsen eller på genparter af denne. Oplysningerne om stillernes navne er offentligt tilgængelige.

Stk. 6. Kandidater, der har indgået kandidatforbund med en eller flere andre kandidater, skal angive dette i anmeldelsen. De pågældende kandidater skal ved deres underskrift have godkendt kandidatforbundet. Underskrifterne kan ske enten på selve anmeldelsen eller på genparter af denne.

§ 27. Anmeldelse af kandidater indgives til en valgbestyrelse. Rigsombudsmanden fastsætter fristen for indgivelse af kandidatanmeldelser. Anmeldelserne skal ske på en formular, der tilvejebringes af rigsombudsmanden.

Stk. 2. En kandidatanmeldelse kan kun omfatte een kandidat. For hver kandidat skal opstilles en eller to stedfortrædere. Såfremt der opstilles to stedfortrædere, skal det i anmeldelsen angives, i hvilken rækkefølge de pågældende skal træde i kandidatens sted. Kandidatanmeldelsen skal indeholde oplysning om kandidatens og stedfortrædernes navne, personnumre, stilling og bopæl. I anmeldelsen skal endvidere angives navn og bopæl på en vælger, hvortil der ud over kandidaten kan rettes henvendelse, hvis anmeldelsen er mangelfuld. Kandidatanmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og stedfortræderne. Underskrifterne kan ske enten på selve anmeldelsen eller på genparter af denne.

Stk. 3. Samme person kan være stedfortræder for flere kandidater. En kandidat kan samtidig være stedfortræder for andre kandidater.

Stk. 4. Kandidater, der opstiller for et parti, skal angive dette i anmeldelsen.

Stk. 5. Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive dette i anmeldelsen. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet af kandidatens stillere og indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, personnummer og bopæl. Underskrifterne kan ske enten på selve anmeldelsen eller på genparter af denne. Oplysningerne om stillernes navne er offentligt tilgængelige.

Stk. 6. Kandidater, der har indgået kandidatforbund med en eller flere andre kandidater, skal angive dette i anmeldelsen. De pågældende kandidater skal ved deres underskrift have godkendt kandidatforbundet. Underskrifterne kan ske enten på selve anmeldelsen eller på genparter af denne.

§ 28. Valgbestyrelsen underretter straks efter fristen for anmeldelse af kandidater skriftligt rigsombudsmanden om de modtagne anmeldelser med oplysning om, hvorvidt valgbestyrelsen mener, at anmeldelserne er gyldige. For kandidater, der opstiller uden for partierne, oplyses tillige antallet af godkendte stillere.

§ 28. Valgbestyrelsen underretter straks efter fristen for anmeldelse af kandidater skriftligt rigsombudsmanden om de modtagne anmeldelser med oplysning om, hvorvidt valgbestyrelsen mener, at anmeldelserne er gyldige. For kandidater, der opstiller uden for partierne, oplyses tillige antallet af godkendte stillere.

§ 29. Landstingets partier skal inden udløbet af fristen for kandidatanmeldelser, jf. § 27, stk. 1, skriftligt meddele rigsombudsmanden, hvilke kandidater partiet kan godkende. Kandidater, der ikke godkendes af vedkommende parti, kan ikke opstille til valget som kandidat for partiet.

§ 29. Landstingets partier skal inden udløbet af fristen for kandidatanmeldelser, jf. § 27, stk. 1, skriftligt meddele rigsombudsmanden, hvilke kandidater partiet kan godkende. Kandidater, der ikke godkendes af vedkommende parti, kan ikke opstille til valget som kandidat for partiet.

§ 30. Når rigsombudsmanden har modtaget den indberetning, der er nævnt i § 28, fra valgbestyrelserne og den meddelelse, der er nævnt i § 29, fra landstingets partier, træffer rigsombudsmanden endelig beslutning om, hvorvidt de indkomne anmeldelser skal anerkendes som gyldige. Hvis rigsombudsmanden mener, at en kandidatanmeldelse på grund af væsentlige mangler må erklæres ugyldig, skal rigsombudsmanden straks meddele dette til kandidaten eller til den vælger, der er anført i anmeldelsen. Senest 2 døgn efter afgivelsen af meddelelsen kan der foretages en afhjælpning af manglerne.

§ 30. Når rigsombudsmanden har modtaget den indberetning, der er nævnt i § 28, fra valgbestyrelserne og den meddelelse, der er nævnt i § 29, fra landstingets partier, træffer rigsombudsmanden endelig beslutning om, hvorvidt de indkomne anmeldelser skal anerkendes som gyldige. Hvis rigsombudsmanden mener, at en kandidatanmeldelse på grund af væsentlige mangler må erklæres ugyldig, skal rigsombudsmanden straks meddele dette til kandidaten eller til den vælger, der er anført i anmeldelsen. Senest 2 døgn efter afgivelsen af meddelelsen kan der foretages en afhjælpning af manglerne.

§ 31. Rigsombudsmanden bekendtgør snarest muligt navnene på de opstillede kandidater og disses stedfortrædere i den anmeldte rækkefølge. Kandidater, der opstiller for et parti, anføres i alfabetisk rækkefølge særskilt for hvert parti. Partierne anføres i alfabetisk rækkefølge. Kandidater, der opstiller uden for partierne, anføres til sidst i alfabetisk rækkefølge med oplysning om indgåede kandidatforbund. Samtidig underrettes valgbestyrelserne, der sørger for, at meddelelsen bekendtgøres i alle valgkredse og afstemningsdistrikter. Bekendtgørelsen sker som nævnt i § 25, stk. 4.

§ 31. Rigsombudsmanden bekendtgør snarest muligt navnene på de opstillede kandidater og disses stedfortrædere i den anmeldte rækkefølge. Kandidater, der opstiller for et parti, anføres i alfabetisk rækkefølge særskilt for hvert parti. Partierne anføres i alfabetisk rækkefølge. Kandidater, der opstiller uden for partierne anføres til sidst i alfabetisk rækkefølge med oplysning om indgåede kandidatforbund. Samtidig underrettes valgbestyrelserne, der sørger for, at meddelelsen bekendtgøres i alle valgkredse og afstemningsdistrikter. Bekendtgørelsen sker som nævnt i § 25, stk. 4.

§ 32. Såfremt der kun er opstillet to kandidater til valget, aflyser rigsombudsmanden afstemningen og erklærer de opstillede kandidater for valgt uden afstemning. De anmeldte stedfortrædere for kandidaterne betragtes som stedfortrædere i den rækkefølge, der er angivet i kandidatanmeldelserne.

Stemmesedler

§ 32. Såfremt der kun er opstillet to kandidater til valget, aflyser rigsombudsmanden afstemningen og erklærer de opstillede kandidater for valgt uden afstemning. De anmeldte stedfortrædere for kandidaterne betragtes som stedfortrædere i den rækkefølge, der er angivet i kandidatanmeldelserne.

Stemmesedler

§ 33. Rigsombudsmanden tilvejebringer stemmesedler til brug ved afstemningen. På stemmesedlerne skal være trykt ordet »Folketingsvalg« på dansk og grønlandsk.

Stk. 2. Rigsombudsmanden sender stemmesedlerne til valgbestyrelserne, der sørger for, at afstemningslederne forsynes med det nødvendige antal stemmesedler.

§ 33. Rigsombudsmanden tilvejebringer stemmesedler til brug ved afstemningen. På stemmesedlerne skal være trykt ordet »Folketingsvalg« på dansk og grønlandsk.

Stk. 2. Rigsombudsmanden sender stemmesedlerne til valgbestyrelserne, der sørger for, at afstemningslederne forsynes med det nødvendige antal stemmesedler.

§ 34. Stemmeafgivningen sker i hvert afstemningsdistrikt i et lokale, der anvises af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Afstemningslederen sørger for, at der i afstemningslokalet findes det nødvendige antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum skal være indrettet således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det nødvendige udstyr til stemmeafgivning. Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekassen skal kunne aflåses.

Stk. 3. I stemmelokalet og i stemmerummet skal der være opslag, der angiver navnene på de opstillede kandidater og disses stedfortrædere i den anmeldte rækkefølge. Kandidater, der opstiller for et parti, anføres i alfabetisk rækkefølge særskilt for hvert parti. Partierne anføres i alfabetisk rækkefølge. Kandidater, der opstiller uden for partierne, anføres til sidst i alfabetisk rækkefølge. Såfremt to eller flere kandidater uden for partierne har indgået kandidatforbund, skal opslaget indeholde oplysning herom.

Stk. 4. Afstemningslederen sørger i øvrigt for, at der på afstemningsstedet er truffet de nødvendige forberedelser til afstemningen, herunder at valglister og stemmesedler er til stede.

§ 34. Stemmeafgivningen sker i hvert afstemningsdistrikt i et lokale, der anvises af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Afstemningslederen sørger for, at der i afstemningslokalet findes det nødvendige antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum skal være indrettet således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det nødvendige udstyr til stemmeafgivning. Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekassen skal kunne aflåses.

Stk. 3. I stemmelokalet og i stemmerummet skal der være opslag, der angiver navnene på de opstillede kandidater og disses stedfortrædere i den anmeldte rækkefølge. Kandidater, der opstiller for et parti, anføres i alfabetisk rækkefølge særskilt for hvert parti. Partierne anføres i alfabetisk rækkefølge. Kandidater, der opstiller uden for partierne anføres til sidst i alfabetisk rækkefølge. Såfremt to eller flere kandidater uden for partierne har indgået kandidatforbund, skal opslaget indeholde oplysning herom.

Stk. 4. Afstemningslederen sørger i øvrigt for, at der på afstemningsstedet er truffet de nødvendige forberedelser til afstemningen, herunder at valglister og stemmesedler er til stede.

§ 35. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives opfordring hertil. Afstemningen kan sluttes tidligere, hvis samtlige vælgere har afgivet deres stemme.

Stk. 2. Inden stemmeafgivningens begyndelse viser afstemningslederen de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks låses.

§ 35. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives opfordring hertil. Afstemningen kan sluttes tidligere, hvis samtlige vælgere har afgivet deres stemme.

Stk. 2. Inden stemmeafgivningens begyndelse viser afstemningslederen de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks låses.

§ 36. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren skal på forespørgsel give afstemningslederen oplysning om navn, bopæl og fødselsdato og på forlangende fremlægge dokumentation for sin identitet. Afstemningslederen afmærker vælgerens navn på valglisten og udleverer derefter en stemmeseddel til vælgeren.

§ 36. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren skal på forespørgsel give afstemningslederen oplysning om navn, bopæl og fødselsdato og på forlangende fremlægge dokumentation for sin identitet. Afstemningslederen afmærker vælgerens navn på valglisten og udleverer derefter en stemmeseddel til vælgeren.

§ 37. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede. På stemmesedlen anfører vælgeren navnet på et parti, der har kandidater opstillet til valget, eller navnet på en af de opstillede kandidater, eventuelt med tilføjelse af partinavnet.

Stk. 2. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen således, at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen.

Stk. 3. En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt udfyldt eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen. Afstemningslederen opbevarer den tilbageleverede stemmeseddel særskilt.

§ 37. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede. På stemmesedlen anfører vælgeren navnet på et parti, der har kandidater opstillet til valget, eller navnet på en af de opstillede kandidater, eventuelt med tilføjelse af partinavnet.

Stk. 2. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen.

Stk. 3. En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt udfyldt eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen. Afstemningslederen opbevarer den tilbageleverede stemmeseddel særskilt.

§ 38. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 37, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen. Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.

Stk. 2. Hjælp til stemmeafgivningen ydes af afstemningslederen og en tilforordnet vælger. En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Stk. 3. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.

§ 38. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 37, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen. Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.

Stk. 2. Hjælp til stemmeafgivningen ydes af afstemningslederen og en tilforordnet vælger. En blind eller svagtsynet vælger kan dog forlange hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Stk. 3. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart overfor dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.

§ 39. Afstemningslederen kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan afstemningslederen begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. Afstemningslederen påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i stemmelokalet. De tilstedeværende skal i øvrigt rette sig efter afstemningslederens anvisninger.

§ 39. Afstemningslederen kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan afstemningslederen begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. Afstemningslederen påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i stemmelokalet. De tilstedeværende skal i øvrigt rette sig efter afstemningslederens anvisninger.

§ 40. De personer, der forestår afstemningen, må ikke under afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme.

§ 40. De personer, der forestår afstemningen, må ikke under afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme.

§ 41. Når afstemningen er afsluttet, og før stemmeoptællingen påbegyndes, optælles og sammenbindes i særskilte pakker

1) de stemmesedler, der ikke er udleveret, og

2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning.

Stk. 2. Derefter foretages stemmeoptælling som nævnt i §§ 53-55.

§ 41. Når afstemningen er afsluttet, og før stemmeoptællingen påbegyndes, optælles og sammenbindes i særskilte pakker

1) de stemmesedler, der ikke er udleveret, og

2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning.

Stk. 2. Derefter foretages stemmeoptælling som nævnt i §§ 53-55.

§ 42. Vælgere, der opholder sig i Grønland, og som er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister.

Stk. 2. Vælgere, der er indlagt på sygehuse eller andre helbredelses- og plejeinstitutioner i Grønland, kan brevstemme på sygehuset eller institutionen.

Stk. 3. Vælgere, der er indsat i institutioner i Grønland under kriminalforsorgen, kan brevstemme på institutionen.

Stk. 4. Vælgere, der opholder sig på flyvepladser, vejrstationer m.v. i Grønland uden for den kommunale inddeling, kan brevstemme hos en stemmemodtager, der er udpeget af statsministeren.

Stk. 5. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende steder i Grønland, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsdistrikt, kan brevstemme hos en valgberettiget person, der er udpeget af kommunalbestyrelsen.

Stk. 6. Vælgere, der opholder sig i den øvrige del af riget, kan brevstemme på et folkeregister eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af statsministeren.

Stk. 7. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af statsministeren.

Stk. 8. Søfolk og passagerer om bord på danske skibe i udenrigsfart samt personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller havanlægget. Skibsføreren eller den, som skibsføreren har udpeget, henholdsvis havanlæggets chef eller den, som chefen har udpeget, fungerer som stemmemodtager.

§ 42. Vælgere, der opholder sig i Grønland, og som er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister.

Stk. 2. Vælgere, der er indlagt på sygehuse eller andre helbredelses- og plejeinstitutioner i Grønland, kan brevstemme på sygehuset eller institutionen.

Stk. 3. Vælgere, der er indsat i institutioner i Grønland under kriminalforsorgen, kan brevstemme på institutionen.

Stk. 4. Vælgere, der opholder sig på flyvepladser, vejrstationer m.v. i Grønland uden for den kommunale inddeling, kan brevstemme hos en stemmemodtager, der er udpeget af statsministeren.

Stk. 5. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende steder i Grønland, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsdistrikt, kan brevstemme hos en valgberettiget person, der er udpeget af kommunalbestyrelsen.

Stk. 6. Vælgere, der opholder sig i den øvrige del af riget, kan brevstemme på et folkeregister eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af statsministeren.

Stk. 7. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af statsministeren.

Stk. 8. Søfolk og passagerer ombord på danske skibe i udenrigsfart samt personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller havanlægget. Skibsføreren eller den, som skibsføreren har udpeget, henholdsvis havanlæggets chef eller den, som chefen har udpeget, fungerer som stemmemodtager.

§ 43. Brevstemmeafgivning kan tidligst finde sted 3 måneder før valget, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Søfolk på danske skibe i udenrigsfart og deres medsejlende ægtefæller kan afgive brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg.

§ 43. Brevstemmeafgivning kan tidligst finde sted 3 måneder før valget, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Søfolk på danske skibe i udenrigsfart og deres medsejlende ægtefæller kan afgive brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg.

§ 44. Brevstemmemateriale til brug ved brevstemmeafgivning i Grønland består af en stemmeseddel som nævnt i § 33, stk. 1, en kuvert, et følgebrev og en yderkuvert. Rigsombudsmanden tilvejebringer brevstemmematerialet. Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene i Grønland.

Stk. 2. Ved brevstemmeafgivning uden for Grønland anvendes det brevstemmemateriale, der er nævnt i § 60 i lov om valg til Folketinget.

§ 44. Brevstemmemateriale til brug ved brevstemmeafgivning i Grønland består af en stemmeseddel som nævnt i § 33, stk. 1, en kuvert, et følgebrev og en yderkuvert. Rigsombudsmanden tilvejebringer brevstemmematerialet. Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene i Grønland.

Stk. 2. Ved brevstemmeafgivning uden for Grønland anvendes det brevstemmemateriale, der er nævnt i § 60 i lov om valg til Folketinget.

§ 45. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet.

Stk. 2. På stemmesedlen anføres navnet på et parti, der har kandidater opstillet til valget, eller navnet på en af de opstillede kandidater, eventuelt med tilføjelse af partinavnet.

Stk. 3. Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den i kuverten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.

Stk. 4. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.

Stk. 5. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.

Stk. 6. Kuverten med stemmesedlen samt følgebrevet lægges i yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato og bopæl.

§ 45. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet.

Stk. 2. På stemmesedlen anføres navnet på et parti, der har kandidater opstillet til valget, eller navnet på en af de opstillede kandidater, eventuelt med tilføjelse af partinavnet.

Stk. 3. Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den i kuverten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.

Stk. 4. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.

Stk. 5. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.

Stk. 6. Kuverten med stemmesedlen samt følgebrevet lægges i yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato og bopæl.

§ 46. Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om vælgere afgiver brevstemme.

§ 46. Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke overfor uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om vælgere afgiver brevstemme.

§ 47. Statsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning og om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme.

§ 47. Statsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning og om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme.

§ 48. Kommunalbestyrelsen videresender straks yderkuverten uåbnet til afstemningslederen i den valgkreds eller det afstemningsdistrikt, hvor vælgeren er stemmeberettiget efter den bopæl, der er angivet på yderkuverten. Brevstemmen skal være afstemningslederen i hænde inden afstemningens påbegyndelse.

Stk. 2. Hvis afsenderen efter afgivelse af brevstemmen på grund af flytning er slettet af kommunens valgliste og optaget på valglisten i en anden kommune i Grønland, videresender kommunalbestyrelsen eller afstemningslederen brevstemmen til denne.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fører en fortegnelse over det antal brevstemmer, der modtages, og datoen for modtagelsen samt det antal brevstemmer, der videresendes til de enkelte afstemningsledere eller til andre kommuner og datoen herfor.

§ 48. Kommunalbestyrelsen videresender straks yderkuverten uåbnet til afstemningslederen i den valgkreds eller det afstemningsdistrikt, hvor vælgeren er stemmeberettiget efter den bopæl, der er angivet på yderkuverten. Brevstemmen skal være afstemningslederen i hænde inden afstemningens påbegyndelse.

Stk. 2. Hvis afsenderen efter afgivelse af brevstemmen på grund af flytning er slettet af kommunens valgliste og optaget på valglisten i en anden kommune i Grønland, videresender kommunalbestyrelsen eller afstemningslederen brevstemmen til denne.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fører en fortegnelse over det antal brevstemmer, der modtages, og datoen for modtagelsen samt det antal brevstemmer, der videresendes til de enkelte afstemningsledere eller til andre kommuner, og datoen herfor.

§ 49. Inden afstemningens påbegyndelse åbner afstemningslederen yderkuverterne, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning.

Stk. 2. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt

1) afsenderen ikke er opført på valglisten,

2) afsenderen er død inden valgdagen,

3) yderkuverten indeholder andet eller mere end eet følgebrev og een kuvert,

4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, der er nævnt i § 44,

5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivning ikke har været fulgt eller

6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 43.

Stk. 3. Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme, der kan komme i betragtning, kommer den sidst afgivne brevstemme i betragtning.

§ 49. Inden afstemningens påbegyndelse åbner afstemningslederen yderkuverterne, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning.

Stk. 2. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt

1) afsenderen ikke er opført på valglisten,

2) afsenderen er død inden valgdagen,

3) yderkuverten indeholder andet eller mere end eet følgebrev og een kuvert,

4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, der er nævnt i § 44,

5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivning ikke har været fulgt, eller

6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 43.

Stk. 3. Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme, der kan komme i betragtning, kommer den sidst afgivne brevstemme i betragtning.

§ 50. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brevstemme. Den uåbnede kuvert og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten og opbevares, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages kuverterne ud af yderkuverterne og lægges i en af stemmekasserne. Kuverterne åbnes først i forbindelse med stemmeoptællingen.

Stk. 2. Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede kuvert og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten.

§ 50. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brevstemme. Den uåbnede kuvert og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten og opbevares, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages kuverterne ud af yderkuverterne og lægges i en af stemmekasserne. Kuverterne åbnes først i forbindelse med stemmeoptællingen.

Stk. 2. Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede kuvert og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten.

§ 51. Brevstemmer, der modtages af afstemningslederen efter afstemningens påbegyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i betragtning.

§ 51. Brevstemmer, der modtages af afstemningslederen efter afstemningens påbegyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i betragtning.

§ 52. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgdagen.

§ 52. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgdagen.

§ 53. Når afstemningen er afsluttet og de stemmesedler, der er nævnt i § 41, er optalt og pakket, foretager afstemningslederen en optælling af de afgivne stemmer. Stemmeoptællingen er offentlig. Det optælles, hvor mange stemmer der er afgivet på hvert parti (partistemmer), jf. stk. 2, og på hver kandidat, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 2. En stemme er afgivet på det parti, hvis navn vælgeren har anført på stemmesedlen.

Stk. 3. En stemme er afgivet på den kandidat, der opstiller for et parti, hvis navn, eventuelt med tilføjelse af partinavnet, vælgeren har anført på stemmesedlen.

Stk. 4. En stemme er afgivet på den kandidat uden for partierne, hvis navn vælgeren har anført på stemmesedlen.

§ 53. Når afstemningen er afsluttet og de stemmesedler, der er nævnt i § 41, er optalt og pakket, foretager afstemningslederen en optælling af de afgivne stemmer. Stemmeoptællingen er offentlig. Det optælles, hvor mange stemmer, der er afgivet på hvert parti (partistemmer), jf. stk. 2, og på hver kandidat, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 2. En stemme er afgivet på det parti, hvis navn vælgeren har anført på stemmesedlen.

Stk. 3. En stemme er afgivet på den kandidat, der opstiller for et parti, hvis navn, eventuelt med tilføjelse af partinavnet vælgeren har anført på stemmesedlen.

Stk. 4. En stemme er afgivet på den kandidat uden for partierne, hvis navn vælgeren har anført på stemmesedlen.

§ 54. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat vælgeren har villet give sin stemme,

3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en kandidat, som ikke er opstillet, eller alene navnet på et parti, der ikke har opstillet kandidater,

4) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller

5) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 2. En brevstemme er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat vælgeren har villet give sin stemme,

3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en kandidat, som ikke er opstillet, eller alene navnet på et parti, der ikke har opstillet kandidater,

4) en kuvert indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,

5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af rigsombudsmanden eller indenrigsministeren, eller

6) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3. Afstemningslederen anfører i valgbogen, hvor mange stemmesedler der er anset for ugyldige og grundene hertil.

§ 54. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat vælgeren har villet give sin stemme,

3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en kandidat, som ikke er opstillet, eller alene navnet på et parti, der ikke har opstillet kandidater,

4) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller

5) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 2. En brevstemme er ugyldig, såfremt

1) den er blank

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat vælgeren har villet give sin stemme,

3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en kandidat, som ikke er opstillet, eller alene navnet på et parti, der ikke har opstillet kandidater,

4) en kuvert indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,

5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af rigsombudsmanden eller indenrigsministeren, eller

6) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3. Afstemningslederen anfører i valgbogen, hvor mange stemmesedler, der er anset for ugyldige, og grundene hertil.

§ 55. Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet i valgbogen, der underskrives af afstemningslederen.

Stk. 2. I valgkredse, der er delt i flere afstemningsdistrikter, meddeler afstemningslederen straks afstemningsdistriktets resultat til lederen af valgkredsen.

§ 55. Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet i valgbogen, der underskrives af afstemningslederen.

Stk. 2. I valgkredse, der er delt i flere afstemningsdistrikter, meddeler afstemningslederen straks afstemningsdistriktets resultat til lederen af valgkredsen.

§ 56. Lederen af afstemningen i valgkredsen sammentæller de indberettede stemmetal fra de afstemningsdistrikter, hvori valgkredsen eventuelt er delt, og opgør på grundlag heraf valgkredsens samlede valgresultat. Resultatet indføres i valgbogen, der underskrives af valgkredsens leder.

Stk. 2. Er valgkredsen ikke delt i afstemningsdistrikter, er valgkredsens resultat det, der er nævnt i § 55, stk. 1.

Stk. 3. Valgkredsens leder meddeler straks valgkredsens resultat til valgbestyrelsen og rigsombudsmanden.

§ 56. Lederen af afstemningen i valgkredsen sammentæller de indberettede stemmetal fra de afstemningsdistrikter, hvori valgkredsen eventuelt er delt, og opgør på grundlag heraf valgkredsens samlede valgresultat. Resultatet indføres i valgbogen, der underskrives af valgkredsens leder.

Stk. 2. Er valgkredsen ikke delt i afstemningsdistrikter, er valgkredsens resultat det, der er nævnt i § 55, stk. 1.

Stk. 3. Valgkredsens leder meddeler straks valgkredsens resultat til valgbestyrelsen og rigsombudsmanden.

§ 57. Når valgbestyrelsen har modtaget indberetninger fra alle kommunens valgkredse, opgør den ved sammentælling af de indberettede stemmetal kommunens samlede valgresultat. Resultatet indføres i valgbogen, der underskrives af valgbestyrelsen.

Stk. 2. Valgbestyrelsen meddeler straks kommunens resultat til rigsombudsmanden med oplysning om antallet af vælgere i kommunen samt om, hvorvidt der i forbindelse med valgets afholdelse har foreligget særlige forhold, der eventuelt vil kunne få indflydelse på valgresultatet.

§ 57. Når valgbestyrelsen har modtaget indberetninger fra alle kommunens valgkredse, opgør den ved sammentælling af de indberettede stemmetal kommunens samlede valgresultat. Resultatet indføres i valgbogen, der underskrives af valgbestyrelsen.

Stk. 2. Valgbestyrelsen meddeler straks kommunens resultat til rigsombudsmanden med oplysning om antallet af vælgere i kommunen samt om, hvorvidt der i forbindelse med valgets afholdelse har foreligget særlige forhold, der eventuelt vil kunne få indflydelse på valgresultatet.

§ 58. Når rigsombudsmanden har modtaget indberetninger fra alle valgbestyrelser, foretager rigsombudsmanden en foreløbig opgørelse af valget. Selv om der ikke foreligger fuldstændige resultater fra alle valgbestyrelser, kan rigsombudsmanden dog foretage opgørelsen, såfremt de manglende oplysninger efter det foreliggende materiale ikke vil kunne få indflydelse på valgets resultat.

Stk. 2. Ved opgørelsen foretages en sammentælling af partistemmerne på hvert parti og af stemmerne på hver kandidat, hvorefter der for hvert parti foretages en sammentælling af partistemmerne og stemmerne på partiets kandidater og for hvert kandidatforbund foretages en sammentælling af stemmerne på kandidatforbundets kandidater. Stemmetallet for hvert parti og hvert kandidatforbund divideres med 1 og 2. Første mandat tilfalder herefter det parti, det kandidatforbund eller den enkeltkandidat uden for partierne, der har den højeste kvotient, medens andet mandat tilfalder det parti, det kandidatforbund eller den enkeltkandidat uden for partierne, der har den næsthøjeste kvotient.

Stk. 3. De mandater, der tilkommer et parti eller et kandidatforbund, fordeles mellem partiets eller forbundets kandidater således, at første mandat tilfalder den kandidat, der har opnået det højeste antal stemmer, medens andet mandat tilfalder den kandidat, der har opnået det næsthøjeste antal stemmer.

§ 58. Når rigsombudsmanden har modtaget indberetninger fra alle valgbestyrelser, foretager rigsombudsmanden en foreløbig opgørelse af valget. Selv om der ikke foreligger fuldstændige resultater fra alle valgbestyrelser, kan rigsombudsmanden dog foretage opgørelsen, såfremt de manglende oplysninger efter det foreliggende materiale ikke vil kunne få indflydelse på valgets resultat.

Stk. 2. Ved opgørelsen foretages en sammentælling af partistemmerne på hvert parti og af stemmerne på hver kandidat, hvorefter der for hvert parti foretages en sammentælling af partistemmerne og stemmerne på partiets kandidater og for hvert kandidatforbund foretages en sammentælling af stemmerne på kandidatforbundets kandidater. Stemmetallet for hvert parti og hvert kandidatforbund divideres med 1 og 2. Første mandat tilfalder herefter det parti, det kandidatforbund, eller den enkeltkandidat uden for partierne, der har den højeste kvotient, medens andet mandat tilfalder det parti, det kandidatforbund eller den enkeltkandidat uden for partierne, der har den næsthøjeste kvotient.

Stk. 3. De mandater, der tilkommer et parti eller et kandidatforbund, fordeles mellem partiets eller forbundets kandidater således, at første mandat tilfalder den kandidat, der har opnået det højeste antal stemmer, medens andet mandat tilfalder den kandidat, der har opnået det næsthøjeste antal stemmer.

§ 59. Rigsombudsmanden udfærdiger valgbreve til de kandidater, der er valgt, dog med forbehold af den endelige opgørelse af valget og af Folketingets godkendelse af valgene.

§ 59. Rigsombudsmanden udfærdiger valgbreve til de kandidater, der er valgt, dog med forbehold af den endelige opgørelse af valget og af Folketingets godkendelse af valgene.

§ 60. Rigsombudsmanden underretter straks statsministeren om resultatet af den foreløbige opgørelse, det samlede antal vælgere samt om forhold, der kan have betydning for valgets gyldighed og bedømmelse af den foreløbige opgørelse. Statsministeren sender straks materialet til Folketinget.

Endelig opgørelse

§ 60. Rigsombudsmanden underretter straks statsministeren om resultatet af den foreløbige opgørelse, det samlede antal vælgere samt om forhold, der kan have betydning for valgets gyldighed og bedømmelse af den foreløbige opgørelse. Statsministeren sender straks materialet til Folketinget.

Endelig opgørelse

§ 61. Senest dagen efter valget sammenbinder afstemningslederen i særskilte pakker

1) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,

2) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver kandidat og partistemmerne for hvert parti samles i pakker for sig, og

3) brevstemmematerialet, i det omfang dette ikke indgår i det materiale, der er nævnt i nr. 1 og 2.

Stk. 2. De pakker, der er nævnt i stk. 1, og de pakker, der er nævnt i § 41, stk. 1, nr. 2, sendes snarest muligt til valgbestyrelsen sammen med de benyttede valglister og valgbogen.

Stk. 3. Er valgkredsen delt i flere afstemningsdistrikter, indsendes det materiale, der er nævnt i stk. 2, til valgkredsens leder, der straks sørger for, at materialet videresendes til valgbestyrelsen.

§ 61. Senest dagen efter valget sammenbinder afstemningslederen i særskilte pakker

1) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,

2) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver kandidat og partistemmerne for hvert parti samles i pakker for sig, og

3) brevstemmematerialet, i det omfang dette ikke indgår i det materiale, der er nævnt i nr. 1 og 2.

Stk. 2. De pakker, der er nævnt i stk. 1, og de pakker, der er nævnt i § 41, stk. 1, nr. 2, sendes snarest muligt til valgbestyrelsen sammen med de benyttede valglister og valgbogen.

Stk. 3. Er valgkredsen delt i flere afstemningsdistrikter, indsendes det materiale, der er nævnt i stk. 2, til valgkredsens leder, der straks sørger for, at materialet videresendes til valgbestyrelsen.

§ 62. Når valgbestyrelsen har modtaget det materiale, der er nævnt i § 61, fra alle kommunens valgkredse, sender den materialet til rigsombudsmanden sammen med sin valgbog og kommunalbestyrelsens fortegnelse over modtagne og videresendte brevstemmer, jf. § 48, stk. 3.

Stk. 2. Når rigsombudsmanden har modtaget det materiale, der er nævnt i stk. 1, fra alle valgbestyrelser, opgør rigsombudsmanden endeligt valgets resultat. Såfremt flere partier, kandidatforbund eller enkeltkandidater uden for partierne har opnået samme kvotient, jf. § 58, stk. 2, afgøres det ved lodtrækning, hvem af dem mandatet skal tilfalde. Det samme gælder ved mandatfordeling mellem et partis eller et kandidatforbunds kandidater, jf. § 58, stk. 3, i tilfælde af stemmelighed mellem flere af partiets eller forbundets kandidater.

Stk. 3. Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen, der underskrives af rigsombudsmanden.

§ 62. Når valgbestyrelsen har modtaget det materiale, der er nævnt i § 61, fra alle kommunens valgkredse, sender den materialet til rigsombudsmanden sammen med sin valgbog og kommunalbestyrelsens fortegnelse over modtagne og videresendte brevstemmer, jf. § 48, stk. 3.

Stk. 2. Når rigsombudsmanden har modtaget det materiale, der er nævnt i stk. 1, fra alle valgbestyrelser, opgør rigsombudsmanden endeligt valgets resultat. Såfremt flere partier, kandidatforbund eller enkeltkandidater uden for partierne har opnået samme kvotient, jf. § 58, stk. 2, afgøres det ved lodtrækning, hvem af dem mandatet skal tilfalde. Det samme gælder ved mandatfordeling mellem et partis eller et kandidatforbunds kandidater, jf. § 58, stk. 3, i tilfælde af stemmelighed mellem flere af partiets eller forbundets kandidater.

Stk. 3. Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen, der underskrives af rigsombudsmanden.

§ 63. Rigsombudsmanden sender valgbogen til statsministeren, der straks sender valgbogen til Folketinget.

§ 63. Rigsombudsmanden sender valgbogen til statsministeren, der straks sender valgbogen til Folketinget.

§ 64. Folketinget godkender gyldigheden af kandidaternes valg.

Stk. 2. Folketinget afgør, om rigsombudsmandens opgørelse af valget kan godkendes, eller om rigsombudsmanden skal foretage en ny opgørelse. Folketinget kan kræve stemmemateriale m.v. indsendt til Folketinget.

§ 64. Folketinget godkender gyldigheden af kandidaternes valg.

Stk. 2. Folketinget afgør, om rigsombudsmandens opgørelse af valget kan godkendes, eller om rigsombudsmanden skal foretage en ny opgørelse. Folketinget kan kræve stemmemateriale m.v. indsendt til Folketinget.

§ 65. Enhver vælger kan klage over folketingsvalg. Klager skal sendes til rigsombudsmanden og skal være rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter valgdagen. Rigsombudsmanden sender klagen til statsministeren med sine bemærkninger. Statsministeren videresender materialet til Folketinget.

§ 65. Enhver vælger kan klage over folketingsvalg. Klager skal sendes til rigsombudsmanden og skal være rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter valgdagen. Rigsombudsmanden sender klagen til statsministeren med sine bemærkninger. Statsministeren videresender materialet til Folketinget.

§ 66. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen er ugyldig, afholdes der omvalg. Kandidaterne anses foreløbig som lovligt valgte.

Stk. 2. Rigsombudsmanden fastsætter dagen for afholdelsen af omvalg. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget på valglisten på den oprindelige valgdag, afgive stemme.

Stk. 3. Gyldighedsperioden for omvalg følger gyldighedsperioden efter § 1, stk. 2.

§ 66. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen er ugyldig, afholdes der omvalg. Kandidaterne anses foreløbig som lovligt valgte.

Stk. 2. Rigsombudsmanden fastsætter dagen for afholdelsen af omvalg. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget på valglisten på den oprindelige valgdag, afgive stemme.

Stk. 3. Gyldighedsperioden for omvalg følger gyldighedsperioden efter § 1, stk. 2.

§ 67. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at en valgt kandidat ikke er valgbar, indtræder den pågældendes stedfortræder, jf. § 68.

§ 67. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at en valgt kandidat ikke er valgbar, indtræder den pågældendes stedfortræder, jf. § 68.

§ 68. En stedfortræder indtræder i Folketinget, når et folketingsmedlem ophører med at være medlem, og i øvrigt efter de regler herom, der er fastsat i Folketingets forretningsorden.

Stk. 2. Findes der ved mandatledighed ikke nogen stedfortræder for vedkommende folketingsmedlem, og var pågældende opstillet for et parti, tilfalder mandatet den af partiets kandidater, der ifølge den opgørelse, der er nævnt i § 62, stk. 2, har opnået det næsthøjeste antal stemmer. Var pågældende opstillet uden for partierne og havde indgået kandidatforbund med een eller flere andre kandidater, tilfalder mandatet den af forbundets kandidater, der ifølge opgørelsen i § 62, stk. 2, har opnået det næsthøjeste antal stemmer. Var pågældende opstillet uden for partierne som enkeltkandidat, tilfalder mandatet den kandidat, der ifølge opgørelsen i § 62, stk. 2, er nærmest berettiget til mandatet.

§ 68. En stedfortræder indtræder i Folketinget, når et folketingsmedlem ophører med at være medlem, og i øvrigt efter de regler herom, der er fastsat i Folketingets forretningsorden.

Stk. 2. Findes der ved mandatledighed ikke nogen stedfortræder for vedkommende folketingsmedlem, og var pågældende opstillet for et parti, tilfalder mandatet den af partiets kandidater, der ifølge den opgørelse, der er nævnt i § 62, stk. 2, har opnået det næsthøjeste antal stemmer. Var pågældende opstillet uden for partierne og havde indgået kandidatforbund med een eller flere andre kandidater, tilfalder mandatet den af forbundets kandidater, der ifølge opgørelsen i § 62, stk. 2, har opnået det næsthøjeste antal stemmer. Var pågældende opstillet uden for partierne som enkeltkandidat, tilfalder mandatet den kandidat, der ifølge opgørelsen i § 62, stk. 2, er nærmest berettiget til mandatet.

§ 69. Folketingsmedlemmerne oppebærer vederlag og pension m.v. efter de regler, der er fastsat i kapitel 14 i lov om valg til Folketinget.

§ 69. Folketingsmedlemmerne oppebærer vederlag og pension m.v. efter de regler, der er fastsat i kapitel 14 i lov om valg til Folketinget.

§ 70. Folkeafstemninger efter grundlovens § 20, stk. 2, § 29, stk. 2, og § 88 afholdes i Grønland. Det samme gælder folkeafstemninger efter grundlovens § 42, såfremt den pågældende lov skal gælde for Grønland eller ved anordning kunne sættes i kraft i Grønland.

§ 70. Folkeafstemninger efter grundlovens § 20, stk. 2, § 29, stk. 2, og § 88 afholdes i Grønland. Det samme gælder folkeafstemninger efter grundlovens § 42, såfremt den pågældende lov skal gælde for Grønland eller ved anordning kunne sættes i kraft i Grønland.

§ 71. Folkeafstemninger i Grønland finder sted samme dag som i de øvrige dele af riget.

§ 71. Folkeafstemninger i Grønland finder sted samme dag som i de øvrige dele af riget.

§ 72. Rigsombudsmanden bekendtgør lovforslaget eller loven med oplysning om dagen for folkeafstemningen. Bekendtgørelsen sker tidligst 18 søgnedage og så vidt muligt 12 søgnedage før afstemningsdagen.

§ 72. Rigsombudsmanden bekendtgør lovforslaget eller loven med oplysning om dagen for folkeafstemningen. Bekendtgørelsen sker tidligst 18 søgnedage og så vidt muligt 12 søgnedage før afstemningsdagen.

§ 73. Berettiget til at deltage i folkeafstemningen er enhver, der på afstemningsdagen opfylder betingelserne for valgret til Folketinget og er opført på folketingsvalglisten, jf. kapitel 4.

§ 73. Berettiget til at deltage i folkeafstemningen er enhver, der på afstemningsdagen opfylder betingelserne for valgret til Folketinget og er opført på folketingsvalglisten, jf. kapitel 4.

§ 74. Folkeafstemningen foregår i de samme afstemningsområder som valg til Folketinget, jf. kapitel 3.

Stk. 2. Folkeafstemningen ledes og forberedes af rigsombudsmanden, valgbestyrelser, afstemningsledere og tilforordnede vælgere som nævnt i kapitel 3 og 5 for folketingsvalg med de ændringer, der følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal på dansk og grønlandsk være trykt ordet »Folkeafstemning« samt klart adskilt ordene »Ja« og »Nej«.

§ 74. Folkeafstemningen foregår i de samme afstemningsområder som valg til Folketinget, jf. kapitel 3.

Stk. 2. Folkeafstemningen ledes og forberedes af rigsombudsmanden, valgbestyrelser, afstemningsledere og tilforordnede vælgere som nævnt i kapitel 3 og 5 for folketingsvalg med de ændringer, der følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal på dansk og grønlandsk være trykt ordet »Folkeafstemning« samt klart adskilt ordene »Ja« og »Nej«.

§ 75. Afstemningen på afstemningsdagen finder sted i overensstemmelse med reglerne i kapitel 6 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for lovforslaget eller loven, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen, medens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«. Ved opslag i stemmelokalet og stemmerummene skal der gives vælgerne vejledning herom.

§ 75. Afstemningen på afstemningsdagen finder sted i overensstemmelse med reglerne i kapitel 6 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for lovforslaget eller loven, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen, medens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«. Ved opslag i stemmelokalet og stemmerummene skal der gives vælgerne vejledning herom.

§ 76. Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. På brevstemmesedlerne til brevstemmeafgivning i Grønland skal på dansk og grønlandsk være trykt ordet »Folkeafstemning« samt klart adskilt ordene »Ja« og »Nej«.

Stk. 3. Ved brevstemmeafgivning uden for Grønland anvendes det brevstemmemateriale, der er nævnt i § 100 i lov om valg til Folketinget.

Stk. 4. Stemmeafgivningen foregår som nævnt i § 75, stk. 2.

§ 76. Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. På brevstemmesedlerne til brevstemmeafgivning i Grønland skal på dansk og grønlandsk være trykt ordet »Folkeafstemning« samt klart adskilt ordene »Ja« og »Nej«.

Stk. 3. Ved brevstemmeafgivning uden for Grønland anvendes det brevstemmemateriale, der er nævnt i § 100 i lov om valg til Folketinget.

Stk. 4. Stemmeafgivningen foregår som nævnt i § 75, stk. 2.

§ 77. Opgørelsen af og indberetningen om afstemningens resultat sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg med de ændringer, der følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) den ikke er afkrydset som nævnt i § 75, stk. 2,

3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller

4) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3. En brevstemme er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) den ikke er afkrydset som nævnt i § 75, stk. 2,

3) det må antages, at brevstemmen ikke er tilvejebragt af rigsombudsmanden eller indenrigsministeren,

4) en kuvert ved brevstemmeafgivning indeholder andet eller mere end een stemmeseddel eller

5) der er givet stemmesedlen et særpræg.

§ 77. Opgørelsen af og indberetningen om afstemningens resultat sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg med de ændringer, der følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) den ikke er afkrydset som nævnt i § 75, stk. 2,

3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller

4) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3. En brevstemme er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) den ikke er afkrydset som nævnt i § 75, stk. 2,

3) det må antages, at brevstemmen ikke er tilvejebragt af rigsombudsmanden eller indenrigsministeren,

4) en kuvert ved brevstemmeafgivning indeholder andet eller mere end een stemmeseddel, eller

5) der er givet stemmesedlen et særpræg.

§ 78. Rigsombudsmanden underretter straks statsministeren og indenrigsministeren om resultatet af folkeafstemningen.

§ 78. Rigsombudsmanden underretter straks statsministeren og indenrigsministeren om resultatet af folkeafstemningen.

§ 79. Enhver vælger kan klage over folkeafstemningen. Klager skal sendes til rigsombudsmanden og skal være rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter afstemningen. Rigsombudsmanden sender klagen til statsministeren med sine bemærkninger. Statsministeren videresender klagen til Folketinget.

§ 79. Enhver vælger kan klage over folkeafstemningen. Klager skal sendes til rigsombudsmanden og skal være rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter afstemningen. Rigsombudsmanden sender klagen til statsministeren med sine bemærkninger. Statsministeren videresender klagen til Folketinget.

§ 80. Såfremt der samme dag afholdes folkeafstemning om 2 eller flere lovforslag eller love, kan rigsombudsmanden fastsætte de bestemmelser, der er nødvendige som følge af afstemningernes samtidige afholdelse.

§ 80. Såfremt der samme dag afholdes folkeafstemning om 2 eller flere lovforslag eller love, kan rigsombudsmanden fastsætte de bestemmelser, der er nødvendige som følge af afstemningernes samtidige afholdelse.

§ 81. Rigsombudsmanden kan foretage sådanne afvigelser fra lovens regler, som efter omstændighederne, herunder vejrforholdene, anses for nødvendige, forudsat at valghandlingens hemmelighed og kontrollen med valgenes gennemførelse i det hele fortsat er sikret. Afvigelser kan dog ikke foretages i reglerne om valgret og valgbarhed samt i reglerne om, at valg skal afholdes samme dag i hele Grønland og folkeafstemning samme dag som i det øvrige rige.

Stk. 2. Rigsombudsmanden skal i valgbogen redegøre for afvigelser, der er foretaget efter stk. 1.

§ 81. Rigsombudsmanden kan foretage sådanne afvigelser fra lovens regler, som efter omstændighederne, herunder vejrforholdene anses for nødvendige, forudsat at valghandlingens hemmelighed og kontrollen med valgenes gennemførelse i det hele fortsat er sikret. Afvigelser kan dog ikke foretages i reglerne om valgret og valgbarhed samt i reglerne om, at valg skal afholdes samme dag i hele Grønland og folkeafstemning samme dag som i det øvrige rige.

Stk. 2. Rigsombudsmanden skal i valgbogen redegøre for afvigelser, der er foretaget efter stk. 1.

§ 82. Udgifterne til tryksager, bekendtgørelser, stemmesedler og brevstemmemateriale til brug ved brevstemmeafgivning i Grønland afholdes af Grønlands landskasse.

Stk. 2. Udgifterne til brevstemmemateriale til brug ved brevstemmeafgivning uden for Grønland afholdes af statskassen.

Stk. 3. Udgifterne til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren repræsenterer.

Stk. 4. De øvrige udgifter i forbindelse med valget eller folkeafstemningen afholdes af vedkommende kommunekasse.

§ 82. Udgifterne til tryksager, bekendtgørelser, stemmesedler og brevstemmemateriale til brug ved brevstemmeafgivning i Grønland afholdes af Grønlands landskasse.

Stk. 2. Udgifterne til brevstemmemateriale til brug ved brevstemmeafgivning uden for Grønland afholdes af statskassen.

Stk. 3. Udgifterne til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren repræsenterer.

Stk. 4. De øvrige udgifter i forbindelse med valget eller folkeafstemningen afholdes af vedkommende kommunekasse.

§ 83. Medmindre mere indgribende foranstaltninger er forskyldt efter den øvrige lovgivning, kan den, der overtræder §§ 40 eller 46, idømmes bøde.

Stk. 2. I regler, der udstedes efter § 47, kan det bestemmes, at overtrædelse af bestemmelser i reglerne kan medføre bøde.

§ 83. Medmindre mere indgribende foranstaltninger er forskyldt efter den øvrige lovgivning, kan den, der overtræder §§ 40 eller 46, idømmes bøde.

Stk. 2. I regler, der udstedes efter § 47, kan det bestemmes, at overtrædelse af bestemmelser i reglerne kan medføre bøde.

§ 84. Loven træder i kraft den 1. januar 1989, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 14 for vælgere, der fra Færøerne er tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, samt tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 84, stk. 3, nr. 3, fastsættes dog af statsministeren.

Stk. 3. Følgende bestemmelser ophæves

1) Lov om folketingsvalg i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 29. juli 1974.

2) § 6 i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 22. september 1980.

3) § 5 i lov om folketingsvalg på Færøerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 3. september 1986.

Stk. 4. De forskrifter, der er udstedt i henhold til den lov, der er nævnt i stk. 3, nr. 1, forbliver i kraft, indtil de ophæves af regler udstedt efter denne lov.

§ 84. Loven træder i kraft den 1. januar 1989, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 14 for vælgere, der er tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling fra Færøerne, samt tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 84, stk. 3, nr. 3, fastsættes dog af statsministeren.

Stk. 3. Følgende bestemmelser ophæves

1) Lov om folketingsvalg i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 29. juli 1974.

2) § 6 i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 22. september 1980.

3) § 5 i lov om folketingsvalg på Færøerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 3. september 1986.

Stk. 4. De forskrifter, der er udstedt i henhold til den lov, der er nævnt i stk. 3, nr. 1, forbliver i kraft, indtil de ophæves af regler udstedt efter denne lov.

Bilag

Fortegnelse over valgkredse i hver kommune

Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område

Nanortalik 1. Aappilattoq Aappilattoq Prins Christian Sund Aappilattoq 2. Frederiksdal Frederiksdal Frederiksdal Frederiksdal Loranstation Store nordiske Station 3. Nanortalik Nanortalik Nanortalik Angisoq Loranstation 4. Tasiusaq Tasiusaq Nalasut Nuugaarsuk Tasiusaq Saputit Saputit Tasia 5. Sletten Sletten Sletten Qallimiut Qorlortorsuaq 6. Sydprøven Sydprøven Narsarsuaq Akuliaruseq Lichtenau Sydprøven

Qaqortoq

(Julianehåb) 1. Saarloq Saarloq Saarloq Qaarsutsiaq 2. Eqalugaarsuit Eqalugaarsuit Eqalugaarsuit 3. Julianehåb Julianehåb Julianehåb Kingittoq 4. Tasiluk Julianehåb Tasiluk Eqaluit Akia Eqaluit Tatsip ataa Qanisartuut Upernaviarsuk Arpatsivik Illorsuit Akia Kangerdluarsorujuk

Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område 5. Qassimiut Qassimiut Qassimiut

Narsaq 1. Igaliku Igaliku Igaliku Søndre Igaliku Iterlak Ummannartuuaraq Atarnaatsoq 2. Narsarsuaq Narsarsuaq Narsarsuaq 3. Qassiarsuk Qassiarsuk Qassiarsuk Arnannguit Qinngua Qinngua Kangelleq Qorlortoq Tasiusaq Nunataaq Kangerlua Inneruulalik Issormiut Sillisit Kiattuut Qorlortup itinnera 4. Narsaq Narsaq Narsaq Ipiutaq Itilleq killeq Narsarsuaaraq Eqaluit ilua

Ivittuut 1. Ivittuut Grønnedal Ivittuut Grønnedal

Paamiut

(Frederiks-

håb) 1. Arsuk Arsuk Arsuk 2. Frederikshåb Frederikshåb Narsalik Frederikshåb

Nuuk

(Godthåb) 1. Fiskenæsset Fiskenæsset Fiskenæsset 2. Godthåb Godthåb Færingehavn Godthåb Qooqqut Forsvarsområdet ved Thule Forsvarsområdet ved Søndre Strømfjord Station Nord Danmarkshavn Slædepatruljen Sirius

Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område 3. Kapisillit Kapisillit Kapisillit Itinnera Qoornoq

Maniitsoq

(Sukker-

toppen) 1. Atammik Atammik Atammik 2. Napasoq Napasoq Napasoq 3. Sukkertoppen Sukkertoppen Sukkertoppen 4. Kangaamiut Kangaamiut Kangaamiut

Sisimiut

(Holsteins-

borg) 1. Itilleq Itilleq Itilleq 2. Sarfannguaq Sarfannguaq Sarfannguap 3. Holsteinsborg Holsteinsborg Holsteinsborg

Kangaatsiaq 1. Attu Attu Attu 2. Niarqornaarsuk Niarqornaarsuk Niarqornaarsuk 3. Iginniarfik Iginniarfik Iginniarfik 4. Ikerasaarsuk Ikerasaarsuk Ikerasaarsuk 5. Kangaatsiaq Kangaatsiaq Kangaatsiaq

Aasiaat

(Egedes-

minde) 1. Egedesminde Egedesminde Egedesminde 2. Hunde Ejland Hunde Ejland Hunde Ejland 3. Akunnaaq Akunnaaq Akunnaaq

Qasigiannguit

(Christians-

håb) 1. Ikamiut Ikamiut Ikamiut 2. Christianshåb Christianshåb Christianshåb

Ilulissat

(Jakobshavn) 1. Claushavn Claushavn Claushavn 2. Jakobshavn Jakobshavn Jakobshavn 3. Rodebay Rodebay Rodebay 4. Qeqertaq Qeqertaq Qeqertaq 5. Saqqaq Saqqaq Saqqaq

Qeqertarsuaq

(Godhavn) 1. Godhavn Godhavn Godhavn 2. Diskofjord Diskofjord Diskofjord

Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område

Uummannaq 1. Niaqornat Niaqoranat Niaqoranat 2. Qaarsut Qaarsut Qaarsut 3. Uummannaq Uummannaq Uummannaq 4. Ikerasak Ikerasak Ikerasak 5. Saattut Saattut Saattut 6. Ukkusissat Ukkusissat Ukkusisat 7. Maarmorilik Maarmorilik Maarmorilik 8. Illorsuit Illorsuit Illorsuit 9. Nuugaatsiaq Nuugaatsiaq Nuugaatsiaq

Upernavik 1. Upernavik Upernavik Upernavik 2. Søndre Søndre Søndre Upernavik Upernavik Upernavik 3. Prøven Prøven Prøven 4. Aappilattoq Aappilattoq Aappilattoq 5. Tussaaq Tussaaq Tussaaq Naajat Innaarsuit 6. Tassiusaq Tassiusaq Tassiusaq 7. Kraulshavn Kraulshavn Kraulshavn 8. Kullorsuaq Kullorsuaq Kullorsuaq

Avanersuaq

(Thule) 1. Thule Thule (Qaanaaq) Thule (Qaanaaq) 2. Savissivik Savissivik Savissivik 3. Moriusaq Moriusaq Moriusaq 4. Siorapaluk Siorapaluk Siorapaluk 5. Qeqertaq Qeqertaq Qeqertaq 6. Qeqertarsuaq Qeqertarsuaq Qeqertarsuaq (Herbert Ø) (Herbert Ø)

Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område

Tasiilaq

(Ammassalik) 1. Isortoq Isortoq Pikiullit Isortoq 2. Tiniteqilaaq Tiniteqilaaq Tiniteqilaaq 3. Ammassalik Ammassalik Ammassalik Qernertuarsuit Ikkatteq 4. Kap Dan Kap Dan Kap Dan Kulusuk flyveplads 5. Kuummiut Kuummiut Kuummiut 6. Sermiligaaq Sermiligaaq Sermiligaaq

Illoqqortoo-

rmiut

(Scoresby-

sund) 1. Scoresbysund Scoresbysund Scoresbysund 2. Kap Hope Kap Hope Kap Hope 3. Kap Tobin Kap Tobin Kap Tobin

Oprindeligt fremsat forslag

Bilag

Fortegnelse over valgkredse i hver kommune

Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område

Nanortalik 1. Aappilattoq Aappilattoq Prins Christian Sund Aappilattoq 2. Frederiksdal Frederiksdal Frederiksdal Frederiksdal Loranstation Store nordiske Station 3. Nanortalik Nanortalik Nanortalik Angisoq Loranstation 4. Tasiusaq Tasiusaq Nalasut Nuugaarsuk Tasiusaq Saputit Saputit Tasia 5. Sletten Sletten Sletten Qallimiut Qorlortorsuaq 6. Sydprøven Sydprøven Narsarsuaq Akuliaruseq Lichtenau Sydprøven

Qaqortoq 1. Saarloq Saarloq Saarloq

(Julianehåb) Qaarsutsiaq 2. Eqalugaarsuit Eqalugaarsuit Eqalugaarsuit 3. Julianehåb Julianehåb Julianehåb Kingittoq 4. Tasiluk Julianehåb Tasiluk Eqaluit Akia Eqaluit Tatsip ataa Qanisartuut Upernaviarsuk Arpatsivik Illorsuit Akia Kangerdluarsorujuk

Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område 5. Qassimiut Qassimiut Qassimiut

Narsaq 1. Igaliku Igaliku Igaliku Søndre Igaliku Iterlak Ummannartuuaraq Atarnaatsoq 2. Narsarsuaq Narsarsuaq Narsarsuaq 3. Qassiarsuk Qassiarsuk Qassiarsuk Arnannguit Qinngua Qinngua Kangelleq Qorlortoq Tasiusaq Nunataaq Kangerlua Inneruulalik Issormiut Sillisit Kiattuut Qorlortup itinnera 4. Narsaq Narsaq Narsaq Ipiutaq Itilleq killeq Narsarsuaaraq Eqaluit ilua

Ivittuut 1. Ivittuut Grønnedal Ivittuut Grønnedal

Paamiut 1. Arsuk Arsuk Arsuk

(Frederikshåb) 2. Frederikshåb Frederikshåb Narsalik Frederikshåb

Nuuk 1. Fiskenæsset Fiskenæsset Fiskenæsset

(Godthåb) 2. Godthåb Godthåb Færingehavn Godthåb Qooqqut Forsvarsområdet ved Thule Forsvarsområdet ved Søndre Strømfjord Station Nord Danmarkshavn Slædepatruljen Sirius

Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område 3. Kapisillit Kapisillit Kapisillit Itinnera Qoornoq

Maniitsoq 1. Atammik Atammik Atammik

(Sukkertoppen) 2. Napasoq Napasoq Napasoq 3. Sukkertoppen Sukkertoppen Sukkertoppen 4. Kangaamiut Kangaamiut Kangaamiut

Sisimiut 1. Itilleq Itilleq Itilleq

(Holsteinsborg) 2. Sarfannguaq Sarfannquaq Sarfannquaq 3. Holsteinsborg Holsteinsborg Holsteinsborg

Kangaatsiaq 1. Attu Attu Attu 2. Niarqornaarsuk Niarqornaarsuk Niarqornaarsuk 3. Iginniarfik Iginniarfik Iginniarfik 4. Ikerasaarsuk Ikerasaarsuk Ikerasaarsuk 5. Kangaatsiaq Kangaatsiaq Kangaatsiaq

Aasiaat 1. Egedesminde Egedesminde Egedesminde

(Egedesminde) 2. Hunde Ejland Hunde Ejland Hunde Ejland 3. Akunnaaq Akunnaaq Akunnaaq

Qasigiannguit 1. Ikamiut Ikamiut Ikamiut

(Christianshåb) 2. Christianshåb Christianshåb Christianshåb

Ilulissat 1. Claushavn Claushavn Claushavn 2. Jakobshavn Jakobshavn Jakobshavn 3. Rodebay Rodebay Rodebay 4. Qeqertaq Oeqertaq Qeqertaq 5. Saqqaq Saqqaq Saqqaq

Qeqertarsuaq 1. Godhavn Godhavn Godhavn 2. Diskofjord Diskofjord Diskofjord

Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område

Uummannaq 1. Niaqornat Niaqornat Niaqornat 2. Qaarsut Qaarsut Qaarsut 3. Uummannaq Uummannaq Uummannaq 4. Ikerasak Ikersak Ikersak 5. Saattut Saattut Saattut 6. Ukkusissat Ukkusissat Ukkusissat 7. Maarmorilik Maarmorilik Maarmorilik 8. Illorsuit Illorsuit Illorsuit 9. Nuugaatsiaq Nuugaatsiaq Nuugaatsiaq

Upernavik 1. Upernavik Upernavik Upernavik 2. Søndre Søndre Søndre Upernavik Upernavik Upernavik 3. Prøven Prøven Prøven 4. Aappilattoq Aappilattoq Aappilattoq 5. Tussaaq Tussaaq Tussaaq Naajat 6. Tassiusaq Tassiusaq Tassiusaq 7. Kraulshavn Kraulshavn Kraulshavn 8. Kullorsuaq Kullorsuaq Kraulshavn Kullorsuaq

Avanersuaq 1. Thule Thule (Qaanaaq) Thule (Qaanaaq) 2. Savissivik Savissivik Savissivik 3. Moriusaq Moriusaq Moriusaq 4. Siorapaluk Siorapaluk Siorapaluk 5. Qeqertaq Qeqertaq Qeqertaq 6. Qeqertarsuaq Qeqertarsuaq Qeqertarsuaq (Herbert Ø) (Herbert Ø)

Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område

Tasiilaq 1. Isortoq Isortoq Pikiullit

(Ammassalik) Isortoq 2. Tiniteqilaaq Tiniteqilaaq Tiniteqilaaq 3. Ammassalik Ammassalik Ammassalik Qernertuarsuit 4. Kap Dan Kap Dan Kap Dan 5. Kuummiut Kuummiut Kulusuk flyveplads 6. Sermiligaaq Sermiligaaq Kuummiut Sermiligaaq

Illoqqortoormiut

(Scoresbysund) 1. Scoresbysund Scoresbysund Scoresbysund 2. Kap Hope Kap Hope Kape Hope 3. Kap Tobin Kap Topin Kap Tobin

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

De gældende regler om folketingsvalg i Grønland findes i lov om folketingsvalg i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 29. juli 1974 som ændret senest ved lov nr. 174 af 8. april 1981. Den gældende folketingsvalglov er fra 1953 og er i alt ændret 12 gange.

Formålet med lovforslaget er at foretage en generel modernisering af reglerne om folketingsvalg i Grønland. Det er ved udformningen af lovforslaget tilstræbt, at reglerne i den grønlandske folketingsvalglov tilpasses de regler, der ifølge lov nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til Folketinget gælder vedrørende folketingsvalg i Danmark, i det omfang det under hensyntagen til de særlige forhold i Grønland er muligt og hensigtsmæssigt.

Moderniseringen foreslås for det første gennemført ved en ændret systematisk opbygning af loven, herunder en mere detaljeret kapitelinddeling. Herudover foreslås i lovforslaget foretaget en række indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende folketingsvalglov, ligesom lovens regler på forskellige punkter foreslås udbygget i overensstemmelse med reglerne i den danske folketingsvalglov. Endelig foreslås i lovforslaget foretaget en gennemgribende sproglig modernisering af reglerne.

De indholdsmæssige ændringer i lovforslaget i forhold til den gældende folketingsvalglov vedrører navnlig reglerne om valglister, reglerne om kandidatanmeldelser, reglerne om stemmeafgivning på valgdagen og reglerne om brevstemmeafgivning. Blandt de vigtigste ændringer kan nævnes

at vælgere, der er tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal optages på valglisten i Nuuk (Godthåb) kommune,

at vælgere, der fylder 18 år i løbet af det år, for hvilket valglisten gælder, skal optages på hovedlisten,

at kun partier, der er repræsenteret i Grønlands Landsting kan deltage i valget som parti og opstille kandidater med de retsvirkninger, der ifølge loven er knyttet til partiopstilling,

at der ikke kræves stillere for kandidater, der opstiller for et parti,

at partiernes godkendelse af kandidater skal ske ved en særlig meddelelse herom til rigsombudsmanden,

at der kan afgives stemme på et parti,

at vælgere på sygehuse m.v. samt institutioner under kriminalforsorgen kan brevstemme på institutionen, uanset om de er i stand til at møde frem på afstemningsstedet på valgdagen og

at brevstemmeafgivning kan ske 3 måneder før valget.

Lovforslaget påregnes ikke at medføre administrative eller økonomiske konsekvenser for staten.

Med hensyn til lovforslagets enkeltheder henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1. Grønlands repræsentation i Folketinget

Til § 1

Bestemmelsen i stk. 1 om, at der i Grønland vælges to medlemmer til Folketinget, findes tilsvarende i den gældende lovs § 4.

Bestemmelsen i stk. 2 om valgperioden svarer til reglen i den gældende lovs § 3.

Til kapitel 2. Valgret og valgbarhed

Til §§ 2-4

Bestemmelserne om valgret og om optagelse på valglisten som betingelse for at udøve valgret svarer til reglerne i den gældende lovs §§ 1-1 b.

Til § 5

Bestemmelsen i stk. 1 om valgbarhed svarer til reglen i den gældende lovs § 2.

Bestemmelsen i stk. 2, hvorefter en person altid kan opstille til valg uanset indsigelser om manglende valgbarhed, svarer indholdsmæssigt til reglen i den gældende lovs § 13, stk. 10.

Til § 6

Bestemmelsen, der fastslår, at ingen kan opstilles til valg uden selv at have anmeldt sig som kandidat til valget, svarer indholdsmæssigt til reglen i den gældende lovs § 13, stk. 4, 5. punktum.

Til kapitel 3. Valgkredse. Valgets ledelse

Til § 7

Bestemmelsen om, at Grønland udgør eet valgområde, findes tilsvarende i den gældende lovs § 4.

Til § 8

Bestemmelsen, der vedrører valgkredsinddelingen og inddelingen i afstemningsdistrikter, svarer bortset fra en systematisk ændring til reglen i den gældende lovs § 6, stk. 1.

Til § 9

Bestemmelserne om, at valget ledes af rigsombudsmanden og om rigsombudsmandens valgbog, svarer til reglerne i den gældende lovs § 9, stk. 2 og 3.

Til § 10

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 om, at valget i hver kommune ledes af en valgbestyrelse og om valgbestyrelsens sammensætning, svarer til reglerne i den gældende lovs § 9, stk. 4 og 5.

Som stk. 3 foreslås optaget en udtrykkelig bestemmelse om, at valgbestyrelsens afgørelser træffes ved stemmeflertal, og at formandens stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed. Tilsvarende regler findes i den danske folketingsvalglovs § 28, stk. 1, 2. og 3. punktum.

Bestemmelsen i stk. 4 om valgbestyrelsens valgbog svarer til reglen i den gældende lovs § 10, stk. 2. Det foreslås dog, at der i loven optages en udtrykkelig bestemmelse om, at valgbogen tilvejebringes af rigsombudsmanden, hvilket er i overensstemmelse med gældende praksis. Som en konsekvens heraf har man fundet det unødvendigt at gentage den hidtidige detaljerede beskrivelse af valgbogens indhold.

Til § 11

Bestemmelserne i stk. 1-3 om udpegning af afstemningsledere i valgkredse og afstemningsdistrikter svarer til reglerne i den gældende lovs § 9, stk. 6 og 7. Det foreslås dog som i den danske folketingsvalglovs § 31, stk. 1, udtrykkeligt fastslået, at hvervet som afstemningsleder er et borgerligt ombud.

Bestemmelsen i stk. 4 om afstemningsledernes valgbog svarer indholdsmæssigt til reglen i den gældende lovs § 11, stk. 1, 2. punktum. Man har dog ligesom for valgbestyrelsernes vedkommende fundet det hensigtsmæssigt, at den gældende praksis, hvorefter valgbogen tilvejebringes af rigsombudsmanden, udtrykkeligt lovfæstes.

Til § 12

Det foreslås, at der i loven optages en udtrykkelig bestemmelse om, at valgbestyrelsen skal udpege et antal tilforordnede vælgere til at bistå afstemningslederne ved valget, hvilket er i overensstemmelse med gældende praksis. Som i den danske folketingsvalglovs § 31, stk. 1, foreslås det udtrykkeligt fastsat, at hvervet som tilforordnet vælger er et borgerligt ombud.

Til kapitel 4. Valglister

Til § 13

Bestemmelsen i stk. 1, der indeholder den almindelige regel om optagelse på valglisten, svarer til reglen i den gældende lovs § 5. Ifølge den gældende regel skal vælgerne optages på valglisten i den kommune, hvor de har fast bopæl, hvilket normalt er den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregisteret. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor den faktiske bopælskommune og folkeregisterkommunen ikke er sammenfaldende. I praksis er folkeregistertilmeldingen i disse tilfælde afgørende for, hvor vælgeren optages på valglisten. Det foreslås derfor i overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 15 præciseret, at vælgeren skal optages på valglisten i den kommune, hvor vedkommende er tilmeldt folkeregisteret.

Som stk. 2 foreslås indføjet en udtrykkelig bestemmelse om, at valglisten består af en hovedliste og en tilflytterliste.

Til § 14

I henhold til bestemmelsen i den gældende lovs § 5 a, den endnu gældende bestemmelse i den tidligere danske folketingsvalglovs § 6 og bestemmelsen i den færøske folketingsvalglovs § 5 optages vælgere, der opholder sig på områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, på valglisten i den kommune i Grønland, Danmark eller på Færøerne, hvor de sidst har haft fast bopæl. Det foreslås, at disse vælgere fremover skal optages på valglisten i Nuuk kommune svarende til den ordning, der gælder ved valg til Grønlands Landsting, jf. landstingslov nr. 13 af 19. december 1986 om valg til Grønlands Landsting. Samtidig foreslås kriteriet »opholder sig« ændret til »er tilmeldt folkeregisteret«, jf. bemærkningerne til § 13.

Til § 15

Bestemmelsen om optagelse på valglisten af vælgere, der midlertidigt opholder sig i udlandet, svarer til reglen i den gældende lovs § 5 b. Som konsekvens af forslaget om, at vælgere, der er tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal optages på valglisten i Nuuk kommune, foreslås bestemmelsen dog udbygget med en regel om, at vælgere, der midlertidigt opholder sig i udlandet, og som sidst har været tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal optages på valglisten i Nuuk kommune.

Til §§ 16-19

Uanset at der i de seneste år er sket meget betydelige forbedringer i de trafikale og øvrige kommunikationsmæssige forbindelser i Grønland, er kommunikationssystemet ikke så sikkert og så udbygget, at man som i Danmark kan indføre en ordning, hvorefter valglisten først udarbejdes, når valg er udskrevet. Det er derfor fortsat nødvendigt, at der i Grønland udarbejdes årlige valglister.

ad § 16

Bestemmelsen om, at kommunalbestyrelsen hvert år i januar måned skal udarbejde en hovedliste, svarer indholdsmæssigt til reglen i den gældende lovs § 5 c. Det foreslås dog, at vælgere, der fylder 18 år i løbet af det år, for hvilket valglisten gælder, skal optages på hovedlisten med angivelse af den dag i året, da valgretten indtræder, i stedet for som hidtil på en særlig tillægsliste. Som konsekvens af forslaget om, at vælgere, der er tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal optages på valglisten i Nuuk kommune, foreslås det endvidere, at hovedlisten for Nuuk kommune skal udarbejdes ikke blot på grundlag af kommunens folkeregister, men også på grundlag af folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling.

ad § 17

Bestemmelserne om hovedlistens opdeling og indhold svarer til reglerne i den gældende lovs § 6, stk. 2 og 3. I overensstemmelse med gældende praksis foreslås det dog udtrykkeligt fastsat, at vælgerens bopæl og løbenummer skal anføres på hovedlisten. Som konsekvens af forslaget om, at vælgere, der fylder 18 år i løbet af det år, for hvilket valglisten gælder, skal optages på hovedlisten, foreslås det endvidere, at der på hovedlisten skal være en særlig rubrik, hvori kan anføres den dato, da valgretten for de pågældende vælgere indtræder.

ad § 18

Bestemmelsen om tilflytterlisten svarer indholdsmæssigt til reglen i den gældende lovs § 5 d med de ændringer, der er nødvendige som følge af, at vælgere, der er tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, foreslås optaget på valglisten i Nuuk kommune. Det foreslås dog, at skæringsdagen for optagelse på tilflytterlisten fastsættes til 18.-dagen før valgdagen i stedet for som hidtil 14.-dagen. Skæringsdagen bliver herved sammenfaldende med skæringsdagen for udarbejdelse af valglister efter den danske folketingsvalglovs § 18 og den færøske folketingsvalglovs § 7, hvilket vil medføre en administrativ forenkling for de danske og færøske folkeregistre. I relation til 18.-dagsreglen foreslås det udtrykkeligt angivet, at vælgeren ikke blot skal have anmeldt flytning til folkeregisteret, men også rent faktisk skal være flyttet. For så vidt angår vælgere, der er omfattet af § 3, foreslås det udtrykkeligt angivet, at optagelse på valglisten ikke kan ske, såfremt afgørelsen herom er truffet senere end 18.-dagen før valgdagen.

ad § 19

Bestemmelsen om slettelse af valglisten svarer til reglen i den gældende lovs § 5 e. Bestemmelsen er dog præciseret på forskellige punkter. Således foreslås det udtrykkeligt angivet, at slettelse kan komme på tale ikke blot, når vælgeren fraflytter kommunen, men også når vælgeren fraflytter området uden for den kommunale inddeling, eller opgiver sit midlertidige ophold i udlandet. Endvidere foreslås det udtrykkeligt angivet, at slettelse ikke skal foretages, hvis flytningen er sket eller anmeldt senere end 18.-dagen før valgdagen, medmindre flytningen sker til udlandet, uden at der er tale om et midlertidigt ophold som nævnt i § 3.

Til § 20

Bestemmelsen om hovedlistens fremlæggelse svarer til reglen i den gældende lovs § 7. I overensstemmelse med gældende praksis foreslås det dog udtrykkeligt angivet, at den samlede hovedliste skal fremlægges på et alment tilgængeligt sted i kommunen samtidig med, at de relevante dele af hovedlisten fremlægges i de enkelte valgkredse og afstemningsdistrikter.

Til §§ 21 og 22

Bestemmelserne indeholder regler om berigtigelse af valglisten. Regler om berigtigelse af hovedlisten findes i den gældende lovs § 8, medens der ikke i den gældende lov findes regler om berigtigelse af tilflytterlisten. I forhold til reglen i den gældende lovs § 8 medfører de foreslåede bestemmelser en udvidet adgang for kommunalbestyrelserne til at foretage berigtigelse af valglisten. Det foreslås således, at klager over valglisten skal kunne fremsættes til enhver tid, og at berigtigelse af valglisten som i den danske folketingsvalglovs § 22 skal kunne foretages til og med valgdagen. Dette gælder uanset, om berigtigelsen indebærer optagelse på eller slettelse af valglisten.

Til § 23

Bestemmelsen om valglistens anvendelse ved flere folketingsvalg og folkeafstemninger svarer til reglen i den gældende lovs § 8 a.

Til kapitel 5. Forberedelserne til valget

Til § 24

Bestemmelsen, hvorefter det ved det kongelige åbne brev om valgets udskrivelse kan overlades til rigsombudsmanden at fastsætte valgdagen i Grønland, svarer til reglen i den gældende lovs § 9, stk. 1, 1. punktum.

Til § 25

Bestemmelsen i stk. 1 vedrørende rigsombudsmandens bekendtgørelse i forbindelse med valgets udskrivelse, svarer til reglen i den gældende lovs § 9, stk. 1, 2. punktum.

Bestemmelserne i stk. 2-4, der vedrører valgbestyrelsernes og afstemningsledernes bekendtgørelse i forbindelse med valgets udskrivelse, svarer indholdsmæssigt til reglerne i den gældende lovs § 12.

Til §§ 26 og 27

Bestemmelserne indeholder regler om anmeldelse af kandidater, herunder om form- og indholdskrav til kandidatanmeldelsen. Bestemmelserne svarer indholdsmæssigt til reglerne i den gældende lovs § 13, stk. 1-7 og stk. 8, 4. og 5. punktum, med de undtagelser, der er nævnt nedenfor.

For så vidt angår partiopstilling foreslås det for det første, at kun partier, der er repræsenteret i Grønlands Landsting kan deltage i valget som parti og opstille kandidater med de retsvirkninger, der i loven er knyttet til partiopstilling. En tilsvarende ordning findes i den færøske folketingsvalglovs § 22, stk. 1. Såfremt en kandidat ønsker at opstille i tilknytning til et parti, der ikke er repræsenteret i landstinget, må kandidaten opstille som kandidat uden for partierne eventuelt i kandidatforbund med en eller flere andre kandidater.

I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 32, stk. 1, foreslås det endvidere, at kravet om stillere ophæves for kandidater, der opstiller for et parti. Kandidaten skal dog fortsat i anmeldelsen angive navnet på en vælger, som henvendelse vedrørende kandidatanmeldelsen ud over kandidaten kan rettes til.

Endelig foreslås det, at den hidtidige ordning, hvorefter partiet ved påtegning på kandidatanmeldelsen skal godkende den pågældendes kandidatur, ophæves og erstattes af en særlig meddelelse fra partiet om, hvilke kandidater partiet kan godkende, jf. bemærkningerne til § 29.

I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 33, stk. 2, foreslås det, at kandidaten og stedfortræderne i kandidatanmeldelsen skal identificeres også med personnummer.

For at lette kontrollen med, at stillerne opfylder lovens betingelser, dvs. har valgret i Grønland og ikke samtidig er stillere for andre kandidater, foreslås det som i den danske folketingsvalglovs § 33, stk. 4, at stillerne i kandidatanmeldelsen skal anføres med navn, personnummer og bopæl i stedet for som hidtil med navn, stilling og bopæl. Kravet om stillere gælder som nævnt fremover kun for kandidater, der opstiller uden for partierne.

I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 32, stk. 3, foreslås det udtrykkeligt anført, at en vælger, der er stiller for flere kandidater, ikke kan anses som stiller for nogen af kandidaterne.

Med hensyn til indgivelse af kandidatanmeldelsen foreslås det endelig, at den hidtidige praksis, hvorefter anmeldelsen kan indgives til en valgbestyrelse, udtrykkeligt lovfæstes, og at adgangen til at indgive anmeldelsen til rigsombudsmanden ophæves. Endvidere foreslås det, at der i loven optages en udtrykkelig bestemmelse om, at anmeldelsen skal indgives på en formular, der tilvejebringes af rigsombudsmanden, hvilket er i overensstemmelse med gældende praksis.

Til § 28

Der foreslås indføjet en udtrykkelig bestemmelse om, at valgbestyrelserne straks efter kandidatanmeldelsesfristens udløb skal underrette rigsombudsmanden om de modtagne kandidatanmeldelser med oplysning om, hvorvidt valgbestyrelsen mener, at anmeldelserne er gyldige.

Til § 29

Ifølge reglen i den gældende lovs § 13, stk. 7, 2. punktum, skal partiet ved påtegning på kandidatanmeldelsen godkende den pågældendes kandidatur. Af administrative grunde foreslås det, at partierne fremover i stedet inden kandidatanmeldelsesfristens udløb skriftligt skal meddele rigsombudsmanden, hvilke kandidater med stedfortrædere partiet kan godkende. Kandidater, der ikke godkendes af vedkommende parti, kan ikke opstille som kandidat for partiet. Hvorvidt kandidaten kan betragtes som opstillet uden for partierne må bero på, om den pågældendes kandidatanmeldelse opfylder de krav, der stilles til kandidatanmeldelser for kandidater uden for partierne, herunder kravet om 100 stillere.

Til § 30

Det foreslås, at det i loven udtrykkeligt fastsættes, at den endelige afgørelse om kandidatanmeldelsernes gyldighed træffes af rigsombudsmanden. Den øvrige del af bestemmelsen, der vedrører adgangen til at afhjælpe mangler ved kandidatanmeldelsen, svarer indholdsmæssigt til reglen i den gældende lovs § 13, stk. 9.

Til § 31

Bestemmelsen om bekendtgørelsen af navnene på de opstillede kandidater og stedfortrædere svarer indholdsmæssigt til reglen i den gældende lovs § 13, stk. 8, 1.-3. punktum. Bestemmelsen foreslås dog udbygget med en angivelse af den rækkefølge, hvori partier og kandidater skal nævnes i bekendtgørelsen. Bestemmelsen herom er i overensstemmelse med gældende praksis.

Til § 32

Bestemmelsen om, at rigsombudsmanden skal aflyse valget, hvis der kun er opstillet to kandidater, svarer til reglen i den gældende lovs § 14, stk. 1.

De hidtidige regler i den gældende lovs § 14, stk. 2 og 3, om de tilfælde, hvor der kun er opstillet een kandidat eller slet ikke er opstillet nogen kandidat, foreslås udeladt som overflødige.

Til § 33

Bestemmelsen, der vedrører stemmesedlernes tilvejebringelse og udformning, svarer indholdsmæssigt til reglen i den gældende lovs § 16. Det foreslås dog udtrykkeligt fastsat, at teksten på stemmesedlen skal være trykt på såvel dansk som grønlandsk, hvilket er i overensstemmelse med gældende praksis. Endvidere har man anset det for unødvendigt i loven at fastsætte stemmesedlens farve og størrelse.

Til kapitel 6. Afstemning på valgdagen

Til § 34

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 om stemmelokale, stemmerum og stemmekasser svarer til reglerne i den gældende lovs § 15. De hidtidige detaljerede regler om indretningen af stemmerummet foreslås dog som i den danske folketingsvalglovs § 45, stk. 2, udeladt, idet det blot anføres, at stemmerummet skal være forsynet med det nødvendige udstyr til stemmeafgivning. Dette indebærer blandt andet, at afstemningslederen bestemmer, hvilken skriftfarve skriveredskabet skal have, idet det naturligvis er en forudsætning, at det skriveredskab, der anvendes, er egnet (farven skal gøre stemmeafgivningen iøjenfaldende, farven må ikke kunne smitte af, skriveredskabet skal være nemt at anvende).

Bestemmelsen i stk. 3 om, at der i stemmelokalet og stemmerummet skal være opslag med oplysning om de opstillede kandidater og disses stedfortrædere, svarer til reglen i den gældende lovs § 17, stk. 2. Bestemmelsen foreslås dog udbygget med en angivelse af den rækkefølge, hvori partier og kandidater skal nævnes i opslaget. Bestemmelsen herom er i overensstemmelse med gældende praksis.

Bestemmelsen i stk. 4, hvorefter afstemningslederen i øvrigt sørger for, at der på afstemningsstedet er truffet de nødvendige forberedelser til afstemningen, findes tilsvarende i den gældende lovs § 11, stk. 2.

Til § 35

Bestemmelsen i stk. 1 om tidsrummet for stemmeafgivningen svarer til reglen i den gældende lovs § 18. Det foreslås dog som i den danske folketingsvalglovs § 46, stk. 1, udtrykkeligt præciseret, at afstemningen først slutter, når efter kl. 20 ingen vælgere ønsker at stemme, uanset at der gives opfordring hertil.

Bestemmelsen i stk. 2 om forevisning af de tomme stemmekasser inden afstemningens begyndelse svarer til reglen i den gældende lovs § 17, stk. 1, 3. punktum.

De hidtidige bestemmelser i den gældende lovs § 17, stk. 1, 1. og 2. punktum, hvorefter afstemningslederen ved afstemningens begyndelse skal bekendtgøre navnene på de opstillede kandidater og disses stedfortrædere, foreslås udeladt som overflødige.

Til § 36

Bestemmelsen, der vedrører vælgerens personlige fremmøde på afstemningsstedet og udlevering af stemmeseddel til vælgeren, svarer til reglen i den gældende lovs § 17, stk. 3. Det foreslås dog som i den danske folketingsvalglovs § 47, at afstemningslederen får en almindelig adgang til at udspørge vælgeren om navn, bopæl og fødselsdato og til om nødvendigt at kræve dokumentation for vælgerens identitet.

Til § 37

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 om fremgangsmåden ved udfyldning af stemmesedlen og om nedlæggelse af stemmesedlen i stemmekassen svarer til reglen i den gældende lovs § 17, stk. 4. Medens der hidtil kun har kunnet afgives stemme på en kandidat, foreslås det dog, at vælgeren fremover skal kunne afgive stemme såvel på et parti som på en kandidat svarende til den ordning, der gælder ved valg til Grønlands Landsting.

Bestemmelsen i stk. 3 om ombytning af stemmesedler svarer til reglen i den gældende lovs § 17, stk. 6.

Den hidtidige bestemmelse i den gældende lovs § 17, stk. 5, om afstemningslederens stemmeafgivning foreslås udeladt som overflødig.

Til § 38

Bestemmelsen om hjælp til stemmeafgivning svarer indholdsmæssigt til reglen i den gældende lovs § 17, stk. 7. Som i den danske folketingsvalglovs § 49, stk. 2, foreslås det dog, at hjælp til stemmeafgivningen skal ydes af afstemningslederen og en tilforordnet vælger. Endvidere foreslås det som i den danske folketingsvalgslovs § 49, stk. 3, udtrykkeligt præciseret, at det er en betingelse for hjælp til udfyldning af stemmesedlen, at vælgeren overfor dem, der yder hjælp, umiddelbart og utvetydigt kan tilkendegive, hvordan vedkommende ønsker at stemme.

Til § 39

Bestemmelsen, der vedrører afstemningslederens beføjelser med henblik på at opretholde ro og orden i stemmelokalet, herunder påse, at der ikke foregår valgagitation, svarer stort set til reglen i den danske folketingsvalglovs § 50.

Til § 40

Bestemmelserne om forbud mod påvirkning af den enkelte vælgers stemmeafgivning, om tavshedspligt samt om, at uvedkommende ikke må føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme, svarer til reglerne i den gældende lovs § 47, stk. 1 og 2.

Til § 41

Bestemmelsen i stk. 1 om, hvad der skal foretages, efter at afstemningen er afsluttet, men inden stemmeoptællingen påbegyndes, svarer til reglen i den gældende lovs § 19, stk. 1. Det foreslås dog udtrykkeligt præciseret, at der skal ske en optælling af de ikke udleverede stemmesedler og af de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning.

Til kapitel 7. Brevstemmeafgivning

Til § 42

Bestemmelsen om, hvilke personer, der kan afgive brevstemme, og om, hvor brevstemmeafgivning kan foregå, svarer med enkelte ændringer til reglerne i den gældende lovs § 28 og § 29, stk. 1-8. Som i den danske folketingsvalglovs § 54, stk. 1 og 2, foreslås det således, at alle vælgere, der er indlagt på sygehuse eller andre helbredelses- og plejeinstitutioner i Grønland eller er indsat i institutioner i Grønland under kriminalforsorgen, skal have adgang til at brevstemme på sygehuset eller institutionen, uanset om de er i stand til at møde frem på afstemningsstedet på valgdagen. Endvidere foreslås det som i den danske folketingsvalglovs § 58, stk. 1, at ikke blot søfolk, men også passagerer ombord på danske skibe i udenrigsfart kan afgive brevstemme på skibet, ligesom det foreslås, at personer, der er ansat på danske havanlæg, jf. lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg, kan afgive brevstemme på havanlægget.

Til § 43

Ifølge bestemmelsen i den gældende lovs § 29, stk. 9, kan brevstemmeafgivning tidligst ske 6 uger før valget. Det foreslås i stk. 1, at fristen for brevstemmeafgivning forlænges til 3 måneder før valget. Herved får vælgere, der opholder sig uden for Grønland, tidsmæssigt samme adgang til at afgive brevstemme som den, der efter den danske folketingsvalglovs § 57 og den færøske folketingsvalglovs § 40 tilkommer vælgere, der opholder sig uden for henholdsvis Danmark og Færøerne.

Bestemmelsen i stk. 2 om brevstemmeafgivning for søfolk på danske skibe i udenrigsfart og deres medsejlende ægtefæller svarer til reglen i den danske folketingsvalglovs § 58, stk. 3.

Til § 44

Bestemmelsen i stk. 1 om tilvejebringelse og udformning af det brevstemmemateriale, der skal benyttes ved brevstemmeafgivning i Grønland, svarer til reglerne i den gældende lovs § 30, stk. 1 og 2. Man har dog fundet det unødvendigt i loven detaljeret at fastsætte, hvorledes kuverten og yderkuverten nærmere skal udformes. I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 60, stk. 2, foreslås det, at brevstemmematerialet til enhver tid skal findes på folkeregistrene i Grønland.

Bestemmelsen i stk. 2, hvorefter der ved brevstemmeafgivning uden for Grønland skal anvendes det brevstemmemateriale, som Indenrigsministeriet har udarbejdet til brug ved brevstemmeafgivning til folketingsvalg i Danmark, svarer til reglen i den gældende lovs § 30, stk. 3.

Til § 45

Bestemmelserne i stk. 1-3 om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning svarer indholdsmæssigt til reglerne i den gældende lovs § 30 a, bortset fra den ændring vedrørende stemmesedlens udfyldning, der er en konsekvens af forslaget om, at der fremover kan afgives stemme på et parti. Man har dog ikke fundet det nødvendigt, at lovens regler udformes så detaljeret som hidtil, men det foreslås, at mere detaljerede regler om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme samt om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning kan fastsættes af statsministeren, jf. § 47.

Bestemmelserne i stk. 4 og 5 om stemmemodtagerens bistand ved brevstemmeafgivning svarer til reglerne i den danske folketingsvalglovs § 61, stk. 4 og 5.

Bestemmelsen i stk. 6, hvorefter stemmesedlen skal indsendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten, svarer til reglen i den gældende lovs § 30 b.

Til § 46

Det foreslås, at der som i den danske folketingsvalglovs § 62 indsættes udtrykkelige bestemmelser om, at en brevstemmemodtager ikke må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på, om brevstemmemodtagerens tavshedspligt samt om, at uvedkommende ikke må føre systematisk kontrol med, at vælgere afgiver brevstemme. Bestemmelserne svarer til reglerne i den gældende lovs § 47, stk. 1 og 2, der imidlertid udtrykkeligt kun vedrører afstemningen på valgdagen.

Til § 47

Der henvises til bemærkningerne til § 45.

Til § 48

Bestemmelsen i stk. 1 om brevstemmens videresendelse til afstemningslederen svarer til reglen i den gældende lovs § 30 c.

Som stk. 2 foreslås indføjet en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen eller afstemningslederen, hvis brevstemmeafgiveren på grund af flytning er slettet af kommunens valgliste og optaget på valglisten i en anden kommune i Grønland, skal videresende brevstemmen til denne.

I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 64, stk. 1, foreslås det i stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal føre en fortegnelse over antallet af modtagne og videresendte brevstemmer.

Til §§ 49 og 50

Bestemmelserne om kontrollen af brevstemmerne og om opbevaring af brevstemmerne indtil afstemningens afslutning svarer med enkelte ændringer til reglerne i den gældende lovs § 30 d, stk. 1 og 2. Det foreslås således i overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 65, stk. 2, udtrykkeligt anført, at en brevstemme, der er afgivet tidligere end de frister, der er fastsat for brevstemmeafgivning, ikke kan komme i betragtning. Endvidere foreslås det som i den danske folketingsvalglovs § 65, stk. 3, at det i tilfælde, hvor en vælger har afgivet flere brevstemmer, altid skal være den sidst afgivne brevstemme, der tages i betragtning.

Til § 51

Bestemmelsen om brevstemmer, der først modtages efter afstemningens påbegyndelse, svarer til reglen i den gældende lovs § 30 d, stk. 3. Det foreslås dog som i den danske folketingsvalglovs § 66, stk. 3, udtrykkeligt fastsat, at modtagelsestidspunktet skal noteres på brevstemmen.

Til § 52

I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 67 foreslås det, at en vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, ikke kan stemme på valgdagen.

Til kapitel 8. Valgets opgørelse

Til § 53

Bestemmelsen om stemmeoptællingen svarer til reglen i den gældende lovs § 19, stk. 2, med de ændringer, der er en konsekvens af, at der fremover kan afgives stemme på et parti.

Den hidtidige bestemmelse i den gældende lovs § 19, stk. 3, om, at afstemningslederen skal tilkalde to vælgere til at overvære stemmeoptællingen, hvis ikke mindst to vælgere selv har indfundet sig, foreslås udeladt som overflødig.

Til § 54

Bestemmelsen i stk. 1 vedrører gyldigheden af stemmesedler afgivet på afstemningsstedet. Bestemmelsen svarer til reglen i den gældende lovs § 20, stk. 1, med de ændringer, der er en konsekvens af forslaget om, at der fremover kan afgives stemme på et parti. For at undgå tvivl om, hvorvidt blanke stemmesedler er gyldige eller ugyldige, foreslås det dog som i den danske folketingsvalglovs § 69, stk. 1, udtrykkeligt anført, at en blank stemmeseddel er ugyldig.

Bestemmelsen i stk. 2 vedrører gyldigheden af brevstemmesedler. Bestemmelsen svarer til reglen i den gældende lovs § 30 e med de ændringer, der er en konsekvens af forslaget om, at der fremover kan afgives stemme på et parti. Som for stemmesedler afgivet på afstemningsstedet foreslås det dog udtrykkeligt anført, at en blank brevstemmeseddel er ugyldig. Endvidere foreslås det, at en brevstemmeseddel ligesom en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, når der er givet stemmesedlen et særpræg. Tilsvarende bestemmelser findes i den danske folketingsvalglovs § 69, stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 3 om, at det af valgbogen skal fremgå, hvor mange stemmesedler, der er anset for ugyldige, og grundene hertil, svarer til reglen i den gældende lovs § 20, stk. 2.

Til § 55

Bestemmelsen i stk. 1 om resultatets indførelse i valgbogen svarer til reglen i den gældende lovs § 20, stk. 3. Det foreslås dog udtrykkeligt fastsat, at valgbogen skal underskrives af afstemningslederen.

Bestemmelsen i stk. 2, hvorefter resultatet i de enkelte afstemningsdistrikter i valgkredsen straks skal meddeles til lederen af valgkredsen, svarer til reglen i den gældende lovs § 21.

Til § 56

Bestemmelsen om opgørelsen af valgkredsens resultat svarer til reglen i den gældende lovs § 22. Det foreslås dog udtrykkeligt fastsat, at valgbogen skal underskrives af valgkredsens leder.

Til § 57

Bestemmelsen om opgørelsen af kommunens valgresultat svarer til reglen i den gældende lovs § 23, stk. 1. Det foreslås dog udtrykkeligt fastsat, at valgbogen skal underskrives af valgbestyrelsen.

Til § 58

Bestemmelsen om rigsombudsmandens opgørelse af det samlede valgresultat svarer til reglen i den gældende lovs § 23, stk. 2-4, med de ændringer, der er en konsekvens af forslaget om, at der fremover kan afgives stemme på et parti.

Til § 59

Bestemmelsen om valgbreve svarer indholdsmæssigt til reglerne i den gældende lovs § 23, stk. 5 og 6.

Til § 60

Bestemmelsen om rigsombudsmandens indberetning til statsministeren vedrørende valget svarer til reglen i den gældende lovs § 23, stk. 7.

Til §§ 61-63

Bestemmelserne om den endelige opgørelse af valget svarer til reglerne i den gældende lovs §§ 24, 25, 26, stk. 1, og 30 d, stk. 4.

Til kapitel 9. Folketingets godkendelse af valget m.v.

Til § 64

Bestemmelsen i stk. 1, hvorefter Folketinget godkender gyldigheden af kandidaternes valg, findes tilsvarende i den gældende lovs § 23, stk. 6.

I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 87, stk. 2, foreslås det i stk. 2 udtrykkeligt fastsat, at Folketinget kan pålægge rigsombudsmanden at foretage en ny opgørelse, og at Folketinget kan kræve stemmemateriale m.v. indsendt til Folketinget.

Til § 65

Bestemmelsen, der vedrører klager over folketingsvalg, svarer til reglen i den gældende lovs § 26, stk. 2. Det foreslås dog, at klagefristen ligesom klagefristen ved folkeafstemninger fastsættes til en uge i stedet for som hidtil 14 dage.

Til § 66

Bestemmelsen om omvalg svarer med enkelte ændringer til reglerne i den gældende lovs § 26, stk. 3 og 4. Det foreslås således som i den danske folketingsvalglovs § 89 præciseret, at kandidaterne foreløbig anses for lovligt valgte. Endvidere foreslås det som i den danske folketingsvalglovs § 90, stk. 1, udtrykkeligt fastsat, at kun de personer kan deltage i omvalget, der havde valgret og var optaget på valglisten på den oprindelige valgdag.

Til § 67

I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 91 foreslås indføjet en bestemmelse om, at stedfortræderen for en kandidat indtræder efter de almindelige stedfortræderregler, hvis Folketinget træffer afgørelse om, at en valgt kandidat ikke er valgbar.

Til § 68

Bestemmelsen om stedfortrædernes indtræden i Folketinget, svarer til reglerne i den gældende lovs § 27, stk. 1 og 2.

Den hidtidige regel i den gældende lovs § 27, stk. 3, der vedrører den situation, at den ledige plads ikke kan besættes, foreslås udeladt som overflødig.

Til § 69

Bestemmelsen, der fastslår, at folketingsmedlemmerne oppebærer vederlag efter de regler, der er fastsat herom i den danske folketingsvalglov, svarer til reglen i den gældende lovs § 26, stk. 5.

Til kapitel 10. Folkeafstemninger

Til §§ 70 og 71

Bestemmelserne om, hvilke folkeafstemninger, der skal afholdes i Grønland, og om tidspunktet for afstemningen, svarer til reglerne i den gældende lovs §§ 31 og 32.

Til § 72

Bestemmelsen, der vedrører rigsombudsmandens bekendtgørelse af den lov eller det lovforslag, der skal til folkeafstemning, og af dagen for folkeafstemningen, svarer bortset fra en systematisk ændring til reglen i den gældende lovs § 33.

Til §§ 73 og 74

Bestemmelserne om, hvem der kan deltage i folkeafstemningen, samt om afstemningsområder, om afstemningens ledelse og om forberedelserne til afstemningen findes tilsvarende i den gældende lovs §§ 34, 35 og 36.

Til § 75

Bestemmelsen om afstemningen på afstemningsdagen findes tilsvarende i den gældende lovs §§ 35 og 37.

Til § 76

Bestemmelsen om brevstemmeafgivning svarer indholdsmæssigt til reglen i den gældende lovs § 38.

Til §§ 77 og 78

Bestemmelserne, der vedrører opgørelsen af og indberetning om afstemningens resultat, svarer til reglerne i den gældende lovs §§ 39 og 40. Der foreslås dog foretaget visse ændringer i reglerne om stemmesedlers ugyldighed, hvorved disse bringes i overensstemmelse med ugyldighedsreglen i den danske folketingsvalglovs § 101, stk. 2.

Det foreslås således, at det som for stemmesedler ved folketingsvalg udtrykkeligt fastslås, at en blank stemmeseddel er ugyldig.

Endvidere foreslås det, at en stemmeseddel skal være ugyldig, hvis den ikke er afkrydset på den foreskrevne måde. Bestemmelsen træder i stedet for reglen i den gældende lovs § 39, stk. 2, nr. 1, hvorefter en stemme er ugyldig, når det ikke med sikkerhed fremgår, for hvilket resultat vælgeren har villet stemme. Medens der efter den gældende regel i praksis kunne opstå tvivl om, hvorvidt en stemmeseddel, der var udfyldt med »ja« eller »nej« skulle anses for gyldig eller ugyldig, vil en sådan stemme fremover altid være ugyldig.

Efter reglen i den gældende lovs § 39, stk. 2, nr. 3, er en stemme ugyldig, hvis den forsætligt er givet et særpræg. Afgørelsen af, hvorvidt særpræget er påført stemmesedlen forsætligt, er imidlertid i praksis vanskelig. Det foreslås derfor, at kravet om forsæt udgår af lovteksten. Den hidtidige udtrykkelige bestemmelse om, at understregning eller overstregning af den påtrykte tekst i forbindelse med et kryds på stemmesedlen ikke anses som særpræg, er ikke medtaget i loven, men der tilsigtes ikke hermed nogen realitetsændring i forhold til hidtil.

Det foreslås endelig, at ugyldighedsbestemmelsen udbygges med regler om brevstemmesedlers ugyldighed. Der findes ikke i den gældende lov udtrykkelige bestemmelser om, hvornår brevstemmer afgivet ved folkeafstemning er ugyldige.

Til § 79

Bestemmelsen, der vedrører klager over folkeafstemningen, svarer til reglen i den gældende lovs § 41.

Til § 80

Bestemmelsen om samtidig folkeafstemning om to eller flere lovforslag eller love svarer til reglen i den gældende lovs § 42.

Til kapitel 11. Forskellige bestemmelser

Til § 81

Bestemmelsen, der giver rigsombudsmanden mulighed for at foretage nødvendige afvigelser fra lovens regler, svarer til reglen i den gældende lovs § 43.

Til § 82

Bestemmelsen om udgifternes fordeling svarer til reglen i den gældende lovs § 44. Der foreslås dog indføjet en udtrykkelig bestemmelse om, at udgifterne til brevstemmemateriale til brug ved brevstemmeafgivning uden for Grønland afholdes af statskassen og en udtrykkelig bestemmelse om, at udgifterne til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed m.v., som stemmemodtageren repræsenterer.

Til § 83

Sanktionsbestemmelsen i stk. 1 svarer til reglen i den gældende lovs § 47, stk. 3. Bestemmelsen giver dog ikke som den gældende regel mulighed for at idømme advarsel, da denne sanktionsform ikke længere findes i den grønlandske kriminallov.

Som stk. 2 foreslås optaget en bestemmelse, der giver hjemmel til at fastsætte bøde i administrative forskrifter, der udstedes i henhold til § 47.

Den hidtidige bestemmelse i den gældende lovs § 46 om, at ingen vælger, der har afgivet stemme ved folketingsvalg eller folkeafstemning, skal være pligtig til for retten i nogen sag at opgive, hvorledes han har stemt, foreslås udeladt som overflødig, da dette er en følge af princippet om hemmelig stemmeafgivning.

Til § 84

Bestemmelserne i stk. 3, nr. 2 og 3, om ændringer i den danske og den færøske folketingsvalglov er en konsekvens af forslaget om, at vælgere, der er tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling fremover skal optages på valglisten i Nuuk kommune, jf. lovforslagets § 14.

Til bilaget

Den foreslåede valgkredsinddeling med angivelse af valgsted svarer til valgkredsinddelingen i bilaget til den gældende lov bortset fra ændringer for så vidt angår Ivittuut, Paamiut og Kangaatsiaq kommuner.

Det foreslås, at bilaget udbygges med en angivelse af, hvilke bygder m.v. de enkelte valgkredse omfatter. En sådan angivelse findes ikke i bilaget til den gældende lov.

Ingen

Nr LSF 6

Forslag til Lov om folketingsvalg i Grønland

Fremsat af statsministeren (Poul Schluter)

den 5. oktober 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 8. december 1988

Lov nr. 845 af 21/12/1988