1988 LSF 4 FORSLAG TIL LOV FOR GRØNLAND OM MILJØFORHOLD M.V.
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
§ 1. Grønlands hjemmestyre fastsætter ved landstingsforordning
regler for Grønland om beskyttelse af miljøet og om regulering af og
tilsyn med forhold af miljømæssig betydning.
Stk. 2. Fastsættelse af regler om beskyttelse af miljøet samt regulering af og tilsyn med forhold af miljømæssig betydning i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af ikke-levende ressourcer i Grønland, herunder mineralske råstoffer, foretages dog fortsat på grundlag af den lovgivning, der ligger til grund for meddelelse af bemyndigelse eller bevilling til sådanne aktiviteter, samt som et led i den samlede myndighedsbehandling af disse.
Stk. 3. Sundhedsmyndighederne i Grønland fører i samarbejde med Grønlands hjemmestyres myndigheder på det tekniske område og de lokale myndigheder kontrol med vandforsyningen. Endvidere varetager sundhedsmyndighederne det hygiejniske tilsyn med de bebyggelsesmæssige samt affalds- og kloakmæssige forhold og kontrollen med de levnedsmiddelhygiejniske forhold, som de er pålagt i henhold til lov om sundhedsvæsenet i Grønland.
§ 1. Grønlands hjemmestyre fastsætter ved landstingsforordning regler
for Grønland om beskyttelse af miljøet og om regulering af og tilsyn
med forhold af miljømæssig betydning.
Stk. 2. Fastsættelse af regler om beskyttelse af miljøet samt regulering af og tilsyn med forhold af miljømæssig betydning i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af ikke-levende ressourcer i Grønland, herunder mineralske råstoffer, foretages dog fortsat på grundlag af den lovgivning, der ligger til grund for meddelelse af bemyndigelse eller bevilling til sådanne aktiviteter, samt som et led i den samlede myndighedsbehandling af disse.
Stk. 3. Sundhedsmyndighederne i Grønland fører i samarbejde med Grønlands hjemmestyres myndigheder på det tekniske område og de lokale myndigheder kontrol med vandforsyningen. Endvidere varetager sundhedsmyndighederne det hygiejniske tilsyn med de bebyggelsesmæssige samt affalds- og kloakmæssige forhold og kontrollen med de levnedsmiddelhygiejniske forhold, som de er pålagt i henhold til lov om sundhedsvæsenet i Grønland.
§ 2. Landstingsforordninger, som udstedes efter § 1, stk. 1, kan efter aftale med forsvarsministeren sættes i kraft for de dansk-amerikanske forsvarsområder, der er oprettet i henhold til traktat af 27. august 1951 om forsvaret af Grønland.

§ 3. Grønlands hjemmestyre kan i landstingsforordninger, der udstedes efter § 1, stk. 1, fastsætte regler om, at overtrædelser af bestemmelser i landstingsforordningerne eller i forskrifter, der er udstedt i henhold dertil, kan medføre bøde.
Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktie- eller anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan selskabet som sådant idømmes bøde. Er overtrædelsen begået af hjemmestyret, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 57 i landstingslov om de grønlandske kommunalbestyrelser og bygderåd m.v., kan der idømmes hjemmestyret, kommunerne eller det kommunale fællesskab som sådant bøde.

§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 1989.
Stk. 2. I lov nr. 275 af 27. maj 1950 om sundhedsvæsenet i Grønland, som ændret ved lov nr. 107 af 26. april 1961, ændres i § 5 b »oversundhedskommissionen« til: »landslægeembedet«, og § 6 ophæves.
Stk. 3. De hidtil gældende regler for Grønland vedrørende miljøområdet forbliver i kraft, indtil de afløses af nye regler udstedt i henhold til denne lov.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 1989.
Stk. 2. I lov nr. 275 af 27. maj 1950 om sundhedsvæsenet i Grønland, som ændret ved lov nr. 107 af 26. april 1961, ændres i § 5 b »oversundhedskommissionen« til »landslægeembedet«, og § 6 ophæves.
Stk. 3. De hidtil gældende regler for Grønland vedrørende miljøområdet forbliver i kraft, indtil de afløses af nye regler udstedt i henhold til denne lov.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Ifølge § 5 i lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands hjemmestyre kan rigsmyndighederne efter forhandling med Grønlands hjemmestyre ved lov bemyndige hjemmestyret til at overtage den regelfastsættende myndighed for samt administrationen af et sagsområde eller en del af et sagsområde, der er nævnt i bilaget til loven. Tilskud til således overtagne sagsområder fastsættes ved lov.
I overensstemmelse med Grønlands hjemmestyres ønske foreslås det nu i nærværende lovforslag, at de miljøbeskyttelsesanliggender for Grønland, der varetages af Statsministeriet, Grønlandsdepartementet, med virkning fra 1. januar 1989 overføres til hjemmestyret som nævnt i bestemmelsen i hjemmestyrelovens § 5 .
De forhold, der reguleres i overensstemmelse med de i loven om mineralske råstoffer i Grønland fastsatte retningslinjer, berøres derimod ikke af nærværende lovforslag.
I forbindelse med overførslen af miljøanliggenderne søges ydet et tilskud til hjemmestyret til varetagelse af området svarende til statens besparelse ved områdets overførsel, jf. det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner.
Som det er sket ved tidligere overførsler af sagsområder til hjemmestyret, vil de aktiver (udstyr m.v.), der benyttes ved varetagelsen af opgaverne på miljøområdet, blive søgt overført vederlagsfrit til hjemmestyret.
Overførslen af miljøanliggenderne påregnes ikke at kunne medføre reduktion af det statslige månedslønnede personale, hverken i Danmark eller i Grønland.
Samtidig med overdragelsen af sagsområdet til Grønlands hjemmestyre vil den særlige bemyndigelse, som i sin tid blev meddelt ministeren for Grønland ved tekstanmærkning nr. 66 på finansloven til i aktuelle eller truende tilfælde af omfattende forureningsulykker på havet at afholde alle fornødne udgifter til bekæmpelsen, blive overført til miljøministeren tilligemed den i tekstanmærkningen meddelte bemyndigelse til, at der også kan afholdes alle fornødne udgifter ved ydelse af bistand til olie- og kemikaliebekæmpelse på havet efter anmodning fra andre lande, med hvilke der måtte være indgået aftale om gensidig bistand. For farvandene ved Grønlands vedkommende er der indgået en sådan aftale med Canada i 1983, hvis efterlevelse det herefter i øvrigt vil påhvile Grønlands hjemmestyre at medvirke til i henhold til den almindelige bestemmelse i § 10 i loven om Grønlands hjemmestyre, hvorefter hjemmestyret er undergivet de traktatlige forpligtelser m.v., som er bindende for riget.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Ad § 1
I stk. 1 foreslås det, at ansvaret for miljøanliggenderne for Grønland overføres til Grønlands hjemmestyre.
Da det ikke er hensigten, at der med lovforslaget skal gennemføres nogen ændring af råstofordningen for Grønland, foreslås det ved bestemmelsen i stk. 2 at præcisere, at de gældende bestemmelser på dette område og eventuelle fremtidige ændringer heraf ikke berøres af lovforslaget. Hensyn til miljøforhold og beskyttelsen af disse indgår som væsentlige og integrerede elementer ved planlægning og udførelse af forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af ikke-levende ressourcer i Grønland, herunder mineralske råstoffer. Bevillingshaveres virksomhed vedrørende mineralske råstoffer er underkastet en samlet regulering, herunder konkret myndighedsbehandling inden for rammerne af lov nr. 585 af 29. november 1978 om mineralske råstoffer i Grønland og i øvrigt på grundlag af konkrete bemyndigelser eller bevillinger udstedt i henhold til aftale mellem regeringen og Grønlands landsstyre. Under hensyn hertil og på baggrund af de pågældende aktiviteters særlige karakter anses det for hensigtsmæssigt, at varetagelsen af hensyn til miljøforhold i forbindelse med sådanne aktiviteter ligesom hidtil integreres i denne regulering. Det forudsættes, at der i forbindelse med stillingtagen til samlede planer for større konkrete projekter vedrørende ikke-levende ressourcer etableres en høringsprocedure mellem de myndigheder, der varetager behandlingen af sådanne projekter, og hjemmestyrets miljømyndigheder.
Endvidere forslås det præciseret i paragraffens stk. 3, at lovforslaget heller ikke i sig selv ændrer ved de opgaver af miljørelevant karakter, som det hidtil har påhvilet sundhedsmyndighederne at varetage på sundhedsområdet, jf. dog bemærkningerne nedenfor ad § 4. Formålet med bestemmelserne i dette stykke er i øvrigt nærmere at klargøre, hvilke tilsyns- og kontrolopgaver med berøring til miljøområdet som fortsat skal varetages af de statslige sundhedsmyndigheder uanset miljøområdets overførelse fra staten til Grønlands hjemmestyre.
Det er derudover heller ikke meningen med dette lovforslag at ændre ved den gældende ordning vedrørende den miljømæssige beskyttelse på det nukleare område, som varetages af Indenrigsministeriet i henhold til lov nr. 170 af 16. maj 1962 om nukleare anlæg (atomanlæg) med senere ændringer, idet det dog forudsættes, at man ved den fremtidige varetagelse af opgaver inden for dette område inddrager Grønlands hjemmestyres miljømyndigheder i behandlingen af opgaverne.
Ad § 2
Da regelfastsættelsen på de dansk-amerikanske forsvarsområder må ske i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået med de amerikanske myndigheder, foreslås det, at landstingsforordningerne kun kan sættes i kraft for forsvarsområderne efter aftale med forsvarsministeren.
Ad § 3
Der stilles i stk. 2 forslag om, at bødesanktionerne kan pålægges ikke blot aktie- og anpartsselskaber m.v., men også kommuner m.v. eller f.eks. Grønlands hjemmestyres forskellige virksomheder, såfremt disse bærer ansvaret for overtrædelser af bestemmelser inden for miljøområdet .
Ad § 4
Da en væsentlig del af de opgaver, der hidtil har påhvilet Oversundhedskommissionen og sundhedskommissionerne i Grønland, har vedrørt miljøområdet, stilles der nu forslag om, at man benytter denne lejlighed til at ophæve bestemmelserne om Oversundhedskommissionen og sundhedskommissionerne i lov om sundhedsvæsenet i Grønland. Opgaverne vedrørende kontrollen med erhvervsmæssig tilvirkning og forhandling m.v. af levnedsmidler foreslås i den forbindelse overført til landslægeembedet med den dertil knyttede ledende dyrlæge i Grønland.
Miljøanliggenderne for Grønland har ikke hidtil været reguleret ved særlig lovgivning for området, men blot ved forskellige administrativt fastsatte bestemmelser. Disse foreslås opretholdt ved stk. 3, indtil nye forskrifter udstedes af hjemmestyret i medfør af denne lov.
Ingen
Nr LSF 4
Forslag til Lov for Grønland om miljøforhold m.v.
Fremsat af statsministeren (Poul Schluter)
den 5. oktober 1988
Vedtaget ved tredjebehandling den 8. december 1988
Lov nr. 850 af 21/12/1988