1987 BR 6 BERETNING OM ET SOCIALT UDVIKLINGSPROGRAM NR 70006 1987-88, 2. SAMLING

Socialudvalget har i et møde drøftet et socialt udviklingsprogram

på baggrund af, at Folketinget har afsat 50 mio. kr. på finansloven

for finansåret 1988 og 100 mio. kr. om året i de følgende 3 finansår

til social udvikling. Midler, der ikke er disponeret over i det

enkelte års udviklingspulje, overføres til det følgende års

udviklingspulje.

På baggrund af disse drøftelser anbefaler et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) etablering af et socialt udviklingsprogram efter følgende retningslinjer

1. Formålet med udviklingsprogrammet

Formålet er at styrke det lokale initiativ og fremme omstillingen og den forebyggende indsats inden for det sociale område. Udviklingsprogrammet skal fremme lokalt forankret udviklingsarbejde for at styrke det lokale fællesskab og nedbryde generationsopsplitningen. Gennem programmet skal der skabes bedre muligheder for menneskers udfoldelse og deltagelse i de beslutningsprocesser, som vedrører deres dagligdag.

Programmet skal bidrage til at styrke forebyggelse og fremme løsning af sociale problemer på tværs af sektor-, forvaltnings- og faggrænser.

Økonomisk set er ideen at binde eksisterende ressourcer sammen på nye måder.

Aktiviteterne kan ske både i offentlige og private institutioner og foreninger og gerne gennem et samarbejde. En koordination af det private hjælpearbejde med den offentlige indsats prioriteres højt.

Det er vigtigt, at der bliver tale om projekter og ideer, som er grænseoverskridende, så der sker en opblødning af de forskellige båsesystemer. Der vil derfor blive lagt vægt på, at der er tale om projekter, der går på tværs af de eksisterende systemer og sektorer. Tværfagligt samarbejde er et nøgleord.

2. Hvilke områder?

Der er tale om et program, som lægger op til en bred udvikling inden for det sociale område.

Der kan dog her peges på nogle områder, som er særlig vigtige.

De lokale netværk og enheders muligheder for at løse opgaver i fællesskab må styrkes. Det skal ske med inddragelse af befolkningen i lokalområdet og af forskellige faggruppper, på tværs af sektorer, gennem samarbejde med private foreninger og andre aktører i lokalsamfundet.

- Det kan f.eks. være støtte til kulturelle, fritids- og uddannelsesaktiviteter, der søger at skabe bedre rammer og større helhed i børns dagligdag. Det gælder bl.a. tilbud for de 0-6-årige og deres familier. Det gælder i øvrigt projekter, der angiver nye veje for tilbud, der kan støtte børn og børnefamilier i særligt vanskelige situationer.

- Det kan være støtte til aktiviteter, der skal få folk i gang igen. Der kan være tale om at give kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere, yngre førtidspensionister, grupper af truede unge - kort sagt mennesker i de erhvervsaktive aldersgrupper uden kontakt til arbejdslivet - mulighed for at vende tilbage til erhverv eller til at indgå i en mere aktiv og udadvendt tilværelse.

- Det kan være til støtte for den fortsatte udvikling af omsorgen for ældre, f.eks. projekter, der styrker samarbejdet mellem social- og sundhedssektoren og mellem det kommunale og amtskommunale niveau.

- Det kan være støtte til projekter, der støtter grupper med særlige behov. Der tænkes her på de meget ressourcesvage grupper: flygtninge, indvandrere, forsorgshjemsklienter og mennesker med handicap.

- Derudover kan der gives støtte til projekter, der har nye og utraditionelle indfaldsvinkler til forebyggelse/løsning af menneskers problemer, som medarbejderne i institutionerne, i forvaltningerne og i de frivillige organisationer m. v. møder dem. (De hidtidige forsøgserfaringer viser, at det er vigtigt, at der ikke lægges begrænsninger, som hindrer støtte til spændende lokale ideer og initiativer, selv om de ikke passer ind i et bestemt tema).

3. Hvem tager initiativet?

Det sociale udviklingsprogram skal tage udgangspunkt i lokale ideer eller regionale problemstillinger. Temaudmeldinger skal virke inspirerende eller afklarende for lokale ildsjæle. Det grundlæggende er ideernes afprøvning.

Ansøgere til støtte kan være lokale og regionale myndigheder, offentlige institutioner, selvejende institutioner, private organisationer og foreninger, grupper af borgere, beboer- og boligforeninger, grundejerforeninger, detailhandlere, kirkelige organisationer m.v. eller kombinationer heraf i et samarbejde.

Midlerne fra det sociale udviklingsprogram skal fungere som »fødselshjælper« for omstillingsprocessen, medens projektmedarbejderne og de bagved liggende offentlige myndigheder bl.a. må bidrage med tanker og planer for, hvorledes en god ide kan videreføres ud over den givne projektperiode.

4. Hvad kan støtten gives til?

Grupper af borgere, foreninger og lokale myndigheder skal kunne få støtte til udvikling af deres ideer og igangsættelse af et projekt. Der skal være mulighed for at søge hjælp til løsning af problemer, der opstår undervejs, til erfaringsopsamling og til formidlingsvirksomhed. En sådan støtte vil kunne gives gennem eksisterende kontaktnet mellem regionale og lokale institutioner.

Der tænkes her på uddannelsesinstitutioner inden for det sociale, pædagogiske og kulturelle område i tilknytning til lokale og regionale myndigheder eller andre socialmiljøer, som er egnede og »i gang«.

Den økonomiske støtte til udviklingsprojekter kan gives på forskellig måde alt under hensyn til det enkelte projekts opbygning. Den mest almindelige støtte forudsættes dog ydet som bistand til ideudvikling, til projektforberedelse, til konsulentstøtte og koordinering, til efteruddannelse af medarbejdere m.v., medens projektet løber, og til evaluering og formidling lokalt.

Normalt skal der ske en lokal, typisk kommunal, finansiering af de løbende driftsudgifter for at sikre, at en god erfaring også fastholdes efter tilskudsperiodens ophør.

Udviklingsmidlerne skal sikre, at der sker en evaluering og en spredning (formidling) af erfaringerne.

Evaluering betyder ikke, at det drejer sig om dyr, omfangsrig og langvarig forskning. Det vigtigste er, at alle får mulighed for at gennemskue, hvad der foregår: Hvad det er, der er gjort? Hvilke overvejelser fører dette til? Hvad er resultatet? Hvordan er resultatet opnået? Hvad gik galt? Det giver mulighed for, at både deltagerne i et projekt og andre kan lære af indsatsen, og at enhver kan få oplysninger om det.

For at sikre de lokale forandringers gennemslag på centralt hold bør der gennem udviklingsprogrammet være en central erfaringsopsamling. Der kan bl.a. blive brug for at tilpasse regler m.m. til udviklingsbehovet, og der kan være behov for at sprede ideer, metoder og udviklingstendenser.

5. Struktur og administration

Til styring af udviklingsprogrammet nedsættes et udviklingsråd, Socialministeriets Udviklingsråd og et bevillingsudvalg samt lokale ressource- og formidlingspersoner.

a. Socialministeriets Udviklingsråds opgave er at rådgive om de overordnede retningslinier for bevillingsudvalgets arbejde og rådgive i principielle spørgsmål omkring gennemførelse af udviklingsprogrammet.

Der kan blive tale om at rådgive i principielle spørgsmål om

- Gennemførelse, vurdering og opfølgning af udviklingsprogrammer m.v.

- Sikring af information, formidling, erfaringsopsamling og evaluering på lokalt og centralt niveau.

- Ideer til anvendelse af finanslovsbevillingen inden for de angivne udviklingsområder.

- Udveksling på tværs af sektor- og faggrænser af ideer og erfaringer med forsøgs- og udviklingsvirksomhed, evaluering, formidling og administrativ praksis m.v.

- Bidrag til koordinering på tværs mellem de forskellige statslige forsøgs-, udviklings- og forskningspuljer.

- Igangsættelse af nye initiativer m.v.

For at skabe størst mulig opbakning omkring initiativerne og få de mange forskelligartede interesser frem kan udviklingsrådet holde årlige konferencer. Deltagerne kan være et bredt udsnit af centrale og lokale beslutningstagere, politikere, foreninger, faglige organisationer, institutioner m.v.

Rådet sammensættes af personer, som har baggrund og forudsætninger for at deltage i et centralt socialt udviklingsråd. Rådet skal bestå af 15-20 personer. Rådet sammensættes af socialministeren efter indstilling fra kommunale og amtskommunale samarbejdspartnere, fra ministerier med relevans for det tværsektorielle samarbejde, fra forskningsinstitutioner og fra arbejdsmarkedet. Der skal herudover være repræsentanter fra private organisationer og foreninger, fra personer med særlig interesse og/eller sagkundskab på området f.eks. fra udviklingscentre, uddannelsesinstitutioner og lignende.

b. Bevillingsudvalgets opgave er at behandle de konkrete ansøgninger om økonomisk tilskud til projekter og om støtte til lokale ressource- og formidlingspersoner samt at rådgive socialministeren med hensyn til fordeling af projektmidlerne.

For at sikre arbejdsdueligheden må der være tale om et udvalg af begrænset størrelse, dvs. 7-9 personer.

I bevillingsudvalget bør følgende interesser bl.a. være repræsenteret: de (amts)kommunale samarbejdspartnere, andre udviklingspuljer, forskningsområdet, de private organisationer og foreninger samt Socialministeriet.

Der skal ved sammensætningen tages hensyn til, at midlerne skal have gennemslagskraft på længere sigt, men også til, at der sker en videreførelse lokalt. Endvidere må der tages hensyn til, at der kan ske en koordinering på tværs af sektor- og faggrænser.

Bevillinger bør kunne ydes som flerårige.

Socialministeriet og Socialstyrelsen varetager sekretariatsopgaverne for de to udvalg, og socialministeren udpeger formanden eller formændene.

c. Der kan etableres lokale formidlingsenheder i tilknytning til eksisterende udviklingsmiljøer på det sociale og tilgrænsende områder. Det kan ske i form af tilskud til ansættelse og aflønning af 1/2-1 person forskellige steder.

Disse enheder med ressource- og formidlingspersoner skal fremme udviklingsprogrammets formål og formidle samarbejdet mellem offentlige myndigheder, private foreninger og uddannelses- og forskningsinstitutioner, herunder ikke mindst fremme tværsektorielt og tværfagligt samarbejde.

Opgaverne vil variere med de lokale behov, men omfatter f.eks.

- bistand til igangsættelse, udvikling og formidling af projekterfaring,

- information om udviklingsprogrammet og andre støttemuligheder,

- formidling af kontakter imellem projekter, beslutningstagere m.fl.

- medvirken til, at erfaringerne anvendes i (amts)kommunale omstillingsprocesser, bl.a. i form af rådgivning om forankring og udviklingsprojekter,

- bidrag til lokale konferencer og udvikling af undervisningsmaterialer og lignende,

- bidrag til den centrale erfaringsopsamling og spredning af information,

- opsøgende virksomhed over for projekter med behov for rådgivning.

Ansøgning om tilskud kan indsendes af offentlige eller private institutioner m.v., herunder uddannelsesinstitutioner, (amts)kommunale forvaltninger og institutioner, private foreninger og virksomheder m.v.

Disse enheder ses gerne oprettet i samarbejde mellem offentlige myndigheder, private foreninger og uddannelsesinstitutioner.

Ved ansøgningerne lægges der bl.a. vægt på

- Projektbeskrivelsens formål og faglige indhold samt faglige og ressourcemæssige forudsætninger blandt de medarbejdere og institutioner, der står bag projektet.

- At de regionale samarbejdspartnere også bidrager med egne ressourcer.

- At der etableres et samarbejde mellem offentlige myndigheder, private foreninger og brugere samt uddannelses- eller forskningsinstitutioner.

- At der skal være en geografisk spredning.

Ansøgninger vurderes af bevillingsudvalget.

Central koordination

For at sikre koordination af det lokale arbejde skal der være mulighed for, at disse ressource- og formidlingspersoner mødes. Dette kan foregå dels på regionalt niveau, dels på landsplan.

Koordineringen på landsplan varetages af Socialstyrelsen og Socialministeriet, som sikrer, at der spredes information, og som arbejder med central erfaringsopsamling, opfølgning af regeltilpasning m.v. samt i øvrigt bistår de decentrale enheder ved løsning af opgaverne.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) ønsker at udtale følgende

Fremskridtspartiet kan ikke anbefale etablering af et socialt udviklingsprogram. Partiet mener ikke, at landets økonomi tillader, at der på finansloven over 4 år afsættes 350 mio. kr.

Fremskridtspartiet stiller sig selvfølgelig positivt over for, at der skabes lokale initiativer, og at det forebyggende arbejde prioriteres højere. Endvidere ser Fremskridtspartiet gerne en øget privatisering og et udbygget samarbejde mellem private og offentlige organisationer. Imidlertid må disse forsøg såvel som de mange udmærkede frikommuneforsøg holdes inden for de bestående økonomiske rammer. Øgede bevillinger til kommunerne og etablering af bevillingsudvalg samt udviklingsråd under Socialministeriet harmonerer også dårligt med regeringens intentioner om besparelser i såvel statsligt som kommunalt regi.

P. u. v.

Kofod-Svendsen

formand

Ingen

Nr BR 6

Beretning om et socialt udviklingsprogram

Nr 70006 1987-88, 2. samling

Afgivet af Socialudvalget

Afgivet: 19880623